Betænkning afgivet af
Færøudvalget den 27. november 2024
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstilling
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 3
Af erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 1, 1. pkt., ændres »og
26« til: »eller 26«.
[Korrektion]
Til § 4
2) Stk.
3 udgår.
[Ophævelsesbestemmelse
udgår]
Nyt bilag
3) Som
bilag 1 indsættes bilag 1 til
lovforslagets bemærkninger.
[Korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af det foreslåede § 3, stk. 1,
1. pkt., fremgår en oplistning af artikler i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1113 af
31. maj 2023 om oplysninger, der skal medsendes ved
pengeoverførsler og ved overførsler af visse
kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2015/849. Det
foreslåede fastlægger, at forsætlig eller groft
uagtsom overtrædelse af artiklerne kan medføre straf.
Det foreslås, at oplistningen afsluttes med
»eller« i stedet for »og« for at
tydeliggøre, at artiklerne ikke er kumulative.
Til nr. 2
Af § 4, stk. 2, i lov nr. 325 af 30.
marts 2019 for Færøerne om oplysninger, der skal
medsendes ved pengeoverførsler, fremgår det, at lov
nr. 467 af 17. juni 2008 ophæves. Det foreslåede §
4, stk. 3, som ophæver den efterfølgende
ændringslov i § 13 i lov nr. 579 af 1. juni 2010 om
ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om Danmarks
Nationalbank og forskellige andre love, er derfor
overflødig. Det foreslås, at stk. 3 udgår af
lovforslaget.
Til nr. 3
Bilaget til den foreslåede lov er
placeret som bilag til bemærkningerne. Dette bilag skulle
rettelig have været placeret som bilag til lovteksten. Det
foreslås derfor, at bilag 1 til lovforslagets
bemærkninger indsættes som bilag 1 til lovforslaget,
som efter vedtagelse bliver bilag 1 til loven, jf. lovforslagets
§ 1. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle
ændringer.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. oktober
2024 og var til 1. behandling den 8. oktober 2024. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Færøudvalget.
Lovforslagets behandling i
Lagtinget
Lovforslaget er behandlet i Lagtinget.
Lagtingets Erhvervsudvalg afgav betænkning den 20. november
2024 med støtte til lovforslaget. Lovforslaget ventes sat
til 2. behandling i Lagtinget tirsdag den 3. december 2024.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Lovforslaget har været i
høring på Færøerne, men ikke i Danmark,
da det alene er territorialt gyldigt for Færøerne. Den
1. oktober 2024 sendte erhvervsministeren en orientering til
udvalget om, at der ikke var modtaget bemærkninger til
lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag
på lovforslaget.
Per Husted (S) Bjørn
Brandenborg (S) Flemming Møller Mortensen (S) Louise Mehnke
(S) Kasper Roug (S) Kim Aas (S) Mogens Jensen (S) Thomas Jensen (S)
Michael Aastrup Jensen (V) Christian Friis Bach (V) Louise Elholm
(V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Jon Stephensen (UFG) Anna
Falkenberg (SP) fmd.
Sjúrður Skaale (JF) nfmd. Kristian Bøgsted (DD)
Søren Espersen (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA)
Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Kim Edberg Andersen (DD) Alex Ahrendtsen (DF) Karsten Hønge
(SF) Jacob Mark (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Trine Pertou
Mach (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 24 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 15 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 6 | |