Fremsat den 9. oktober 2024 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om offentlig auktion ved auktionsledere (Auktionslederloven)

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne lov finder anvendelse på frivillig offentlig auktion over tjenesteydelser og løsøre, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, samt tvangsauktion over løsøre efter henvisning, jf. § 4, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre fordringer.

Stk. 2. Denne lov finder ikke anvendelse på auktioner, der i henhold til lov kan forestås uden en beskikket auktionsleders mellemkomst.

§ 2. Ved en offentlig auktion forstås i denne lov en salgsmetode, hvor der gennem en gennemsigtig, konkurrencebaseret budprocedure tilbydes løsøre eller tjenesteydelser til personer, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, jf. § 23, stk. 2, og som har haft adgang til at gøre sig bekendt med de udbudte løsøre eller tjenesteydelser, og hvor den tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe løsøret eller tjenesteydelsen.

Kapitel 2

Auktionsledere og auktionslederes beskikkelse m.v.

§ 3. Offentlige auktioner omfattet af loven, jf. § 1, forestås af en auktionsleder, der er beskikket af justitsministeren.

§ 4. Tvangsauktioner over løsøre kan forestås af en beskikket auktionsleder efter §§ 5 og 6 og efter henvisning fra fogedretten, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For så vidt angår tvangsauktioner over løsøre fra et fællesbo m.v., der behandles ved bobehandler, et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, eller et konkursbo kan disse forestås af en beskikket auktionsleder efter §§ 5 og 6 efter henvisning fra bobehandler, bobestyrer eller skifteretten.

§ 5. Auktionsledere beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra fogedretten, jf. dog § 6.

Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 meddeles for en bestemt retskreds, hvor auktionslederen er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelse af auktion, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Auktionslederen er endvidere berettiget til at forestå afholdelsen af auktioner uden for den retskreds, auktionslederen er beskikket i.

Stk. 4. Beskikkelse som auktionsleder kan meddeles den, der

1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, og

3) har relevant uddannelse, erhvervsfaring eller lignende, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra stk. 4, nr. 3.

§ 6. Justitsministeren kan efter ansøgning beskikke en person til som auktionsleder at forestå offentlige auktioner for en bestemt auktionsholdervirksomhed.

Stk. 2. Beskikkelse efter stk. 1 kan meddeles den, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 4, og som på grund af drift af en auktionsholdervirksomhed kan dokumentere et konkret behov for, at en auktionsleder kan forestå afholdelsen af offentlige auktioner i auktionsholdervirksomheden.

§ 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om den tidsmæssige udstrækning af en auktionslederbeskikkelse, jf. §§ 5 og 6.

§ 8. Beskikkelse som auktionsleder kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsledervirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.

§ 9. Auktionslederen tegner forsikring eller stiller anden form for sikkerhed for auktionslederens eventuelle erstatningspligt over for auktionsrekvirenter og auktionskøbere.

Stk. 2. Beskikkelse som auktionsleder kan meddeles, når sikkerhed efter stk. 1 er stillet.

Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedens art og størrelse.

§ 10. Beskikkelse som auktionsleder bortfalder, når auktionslederen dør eller ikke længere opfylder betingelserne i § 5, stk. 4, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter underretning fra fogedretten tilbagekalde en beskikkelse, hvis beskikkelsen ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år.

Stk. 3. Justitsministeren, kan endvidere tilbagekalde en beskikkelse efter en erklæring indhentet fra fogedretten, såfremt, at auktionslederen ikke længere skønnes egnet til at varetage hvervet som beskikket auktionsleder.

Stk. 4. Tilsvarende gælder, hvis auktionslederen har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover.

§ 11. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med afholdelse af auktion og for godtgørelse af udgifter forbundet hermed.

Kapitel 3

Auktionslederfuldmægtige og stedfortrædere

§ 12. Fogedretten kan efter indstilling fra en auktionsleder, der kan dokumentere et behov herfor, autorisere en eller flere fuldmægtige til på auktionslederens vegne at forestå afholdelsen af auktioner.

Stk. 2. Autorisation som auktionslederfuldmægtig kan meddeles den, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 4, nr. 1-3, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 5, stk. 5, og § 8 finder tilsvarende anvendelse.

§ 13. I tilfælde af auktionslederens og auktionslederfuldmægtigens forfald kan fogedretten godkende, at en auktion forestås af en stedfortræder, der optræder under auktionslederens ansvar. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i § 5, stk. 4, nr. 1 og 2.

Kapitel 4

Afholdelse af auktion

§ 14. Snarest muligt efter modtagelsen af en anmodning om auktion berammer auktionslederen efter forhandling med auktionsrekvirenten tid og sted for auktionens afholdelse.

§ 15. Er auktionsrekvirenten eller auktionskøberen en forbruger, skal auktionslederen iagttage reglerne om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens § 17, når aftalen indgås på auktionslederens forretningssted. Indgås aftalen uden for auktionslederens forretningssted, skal auktionslederen iagttage reglerne om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens §§ 8 og 10.

§ 16. Auktionslederen skal sikre, at en auktion bekendtgøres med angivelse af tid og sted for auktionen samt arten af det, der sælges på auktionen. Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af det, der bortsælges.

Stk. 2. Auktionsrekvirenten bestemmer efter vejledning fra auktionslederen, hvordan auktionen skal bekendtgøres.

§ 17. Tvangsauktion over løsøre, der i medfør af § 4 afholdes af en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten eller en bobehandler, bobestyrer eller skifteretten, bekendtgøres af auktionslederen mindst én uge før auktionens afholdelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af de genstande, der bortsælges.

Stk. 3. Bekendtgørelse sker i et eller flere relevante medier, som er egnede til at skabe købsinteresse. Sker bekendtgørelse alene i et trykt medie, skal bekendtgørelse indrykkes mindst to gange, således at den første bekendtgørelse sker med det nævnte varsel og den anden en af de nærmeste dage før auktionen.

Stk. 4. Er de udlagte genstande udsat for hurtig fordærvelse eller tab i værdi, eller er bevaring af genstandene forbundet med uforholdsmæssige omkostninger, kan auktionen afholdes med kortere bekendtgørelsesfrister.

§ 18. Auktionslederen skal sikre, at det forud for auktionens afholdelse undersøges, om bortsalg af indleverede genstande på auktion indebærer overtrædelse af anden lovgivning.

Stk. 2. Ved mistanke om manglende adgang til at råde over genstande, der indleveres til auktion, afviser auktionslederen at sælge genstandene, indtil der er opnået den fornødne sikkerhed for, at der er retmæssig adgang til at råde over genstanden.

Stk. 3. Ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået ved en strafbar lovovertrædelse, anmelder auktionslederen straks forholdet til politiet.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om auktionslederens undersøgelse af genstande, som indleveres til auktion.

§ 19. Auktionslederen skal sikre, at der udarbejdes et auktionskatalog til brug for auktionen.

Stk. 2. Auktionskataloget skal indeholde auktionsvilkårene og en fortegnelse over de genstande, der sættes til salg på auktionen.

Stk. 3. En genstand må ikke sælges på auktion, medmindre den er nævnt i auktionskataloget og har været til stede på eftersynet jf. § 20.

Stk. 4. Auktionskataloget føres og opbevares under samme betingelser som auktionsbogen, herunder eventuelt elektronisk.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af auktionskataloger og om katalogernes indsendelse til Rigsarkivet.

§ 20. Der skal gives enhver auktionssøgende adgang til forud for eller under auktionen at besigtige de løsøre, der udbydes på auktionen.

§ 21. Auktionslederen skal sikre, at der føres en auktionsbog, som indeholder oplysning om tid og sted for auktionens afholdelse, auktionsrekvirent, auktionskøber, den opnåede budsum og om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Er auktionen afholdt af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal endvidere indeholde oplysning om væsentlige tvister under auktionen.

Stk. 2. Fremsættes der indsigelser under auktionen, jf. § 26, stk. 2, noteres disse i auktionsbogen tillige med et kort resumé af hændelsesforløbet.

Stk. 3. Auktionsbogen skal opbevares på betryggende vis i fem år.

Stk. 4. Auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter reglerne i bogføringsloven.

Stk. 5. Auktionskataloget, jf. § 19, føres som bilag til auktionsbogen.

§ 22. Auktionslederen skal sikre, at en auktion indledes med, at de væsentligste auktionsvilkår for auktionen læses op. Det fulde indhold af auktionsvilkårene skal være gjort tilgængeligt på auktionsstedet på en fremtrædende måde.

Stk. 2. Ved en tvangsauktions begyndelse oplæses auktionsvilkårene, som tillige skal opslås til almindelig oplysning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben himmel, der, hvor den holdes eller begyndes. I trykte auktionskataloger, jf. § 19, indføres auktionsvilkårene straks efter titelbladet.

§ 23. Auktionslederen skal sikre, at auktionen afvikles ved opråb af de genstande, der udbydes på auktionen. Opråbet sker i den rækkefølge, som genstandene er anført i auktionskataloget, jf. § 19.

Stk. 2. Salg på auktionen sker ved bud, herunder ved overbud. Bud kan afgives på auktionen ved personligt fremmøde eller ved brug af en repræsentant, der er til stede under auktionen. Bud kan endvidere afgives telefonisk eller elektronisk, hvis auktionslederen tillader det.

Stk. 3. Auktionsrekvirenten kan forud for auktionen meddele auktionslederen en mindstepris for salg af genstanden på auktion. Er mindsteprisen ikke opnået, må der ikke gives hammerslag over et bud, der ligger under mindsteprisen. Auktionsrekvirenten bestemmer, om mindsteprisen må oplyses forud for, at auktionslederen foretager opråb af genstanden på auktion.

Stk. 4. Er der efter tre gentagne opråb af et bud på auktionen ikke sket overbud, meddeles der på tydelig måde hammerslag til højestbydende eller, hvis højestbydendes bud på grund af den pågældendes manglende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes, til den næsthøjestbydende, jf. dog stk. 5. Salg under forbehold af godkendelse efter hammerslagets meddelelse må ikke finde sted.

Stk. 5. Vurderer auktionslederen, at der kan opnås væsentligt højere bud på en ny auktion, kan auktionslederen undlade at meddele hammerslag og bestemme, at der skal afholdes en ny og sidste auktion.

Stk. 6. Når der er meddelt hammerslag over et bud, der opfylder auktionsvilkårene, er både sælger og køber bundet af auktionssalget.

§ 24. Auktionslederen eller andre, der medvirker ved auktionens afholdelse, må ikke selv eller ved en anden sælge egne genstande eller købe eller byde på auktionen.

§ 25. En auktionsleder må ikke i tilknytning til en afholdt auktion medvirke ved salg underhånden af en opråbt, men ikke ved auktionen solgt genstand eller modtage vederlag i anledning af sådant salg.

§ 26. Auktionslederen afgør tvister, der opstår under auktionen, om auktionens afholdelse.

Stk. 2. Fremsættes der i øvrigt indsigelser under auktionen, indbringes disse af auktionslederen for fogedretten, hvis den, der har fremsat indsigelsen, protesterer mod, at auktionen fortsættes.

Stk. 3. Auktionen indstilles i tilfælde nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Auktionslederen kan kræve, at den, der har fremsat en indsigelse efter stk. 2, stiller sikkerhed for omkostningerne forbundet med, at auktionen indstilles for at indbringe indsigelsen for fogedretten.

Stk. 5. Fogedretten træffer beslutning om indsigelsens berettigelse og kan fastsætte vilkår om betaling af erstatning. Omkostninger ved behandlingen af tvister under auktionen erstattes kun, hvis det efter tvistens art og arbejdets omfang findes rimeligt.

Stk. 6. Fremsættes der under en tvangsauktion over løsøre, jf. § 4, en indsigelse over for auktionslederen, standses auktionen i fornødent omfang, uden at der i denne anledning kan kræves sikkerhedsstillelse. I øvrigt finder stk. 4 og 5 tilsvarende anvendelse.

§ 27. Auktionslederen kan efter nærmere aftale med auktionsrekvirenten varetage inddrivelsen i forbindelse med auktionen.

Stk. 2. Varetager auktionslederen inddrivelsen, skal der senest 14 dage efter aktionen eller den fastsatte betalingsfrists udløb, aflægges regnskab til auktionsrekvirenten over auktionsbeløbet og udbetales auktionsprovenuet til auktionsrekvirenten.

Kapitel 5

Tilsyn m.v.

§ 28. Fogedretten fører tilsyn med auktionslederens virksomhed. Tilsynet føres af fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket.

Stk. 2. Til brug for fogedrettens tilsyn med auktionslederen indsender auktionslederen senest fem måneder efter udløbet af et regnskabsår regnskab over sin auktionsledervirksomhed til fogedretten.

Stk. 3. Finder fogedretten det nødvendigt, kan retten pålægge auktionslederen at lade sit regnskab revidere af en statsautoriseret revisor. Fogedretten fastsætter i den forbindelse en frist for indsendelse af det reviderede regnskab.

§ 29. Til brug for fogedrettens tilsyn med en auktionsleder, jf. § 28, kan fogedretten kræve indsigt i auktionslederens regnskabsmateriale, og auktionslederen skal efter anmodning vederlagsfrit stille alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmateriale, til rådighed for fogedretten.

§ 30. Klager over auktionsledere behandles af Justitsministeriet.

Stk. 2. Klage skal indgives til fogedretten senest 3 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted. Justitsministeriet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen.

Stk. 3. Fogedretten sender en kopi af klagen til auktionslederen med henblik på eventuel udtalelse. Når auktionslederen har haft lejlighed til at udtale sig, sender fogedretten sagen til Justitsministeriet. Fogedretten kan vedlægge en erklæring. Fogedretten giver klager og auktionslederen meddelelse om sagens indsendelse og indholdet af rettens erklæring.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 31. Overtrædelse af § 3, § 9, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, § 18, § 19, stk. 1- 3, § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 22, § 23, stk. 1 og 5, § 24, og § 25 kan straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, som udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 32. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. Lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986, ophæves.

Stk. 3. Auktioner, som er påbegyndt, men ikke tilendebragt, inden lovens ikrafttræden, afholdes efter de hidtil gældende regler i lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986.

Kapitel 8

Territorialbestemmelse

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er - på baggrund af anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg - at modernisere den gældende lov om offentlig auktion ved auktionsledere (herefter »auktionslederloven«), der er fra 1935. Det skal være med til at sikre, at auktionskøb foregår under betryggende rammer. Det skal endvidere være med til at sikre kontrol med handel med brugte genstande og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

- En klar definition af, hvad der skal forstås ved en offentlig auktion.

- Undtagelse af visse auktioner fra lovens anvendelsesområde.

- Betingelser for opnåelse og opretholdelse af beskikkelse som auktionsleder.

- Regler om auktionslederens krav på vederlag m.v. samt om inddrivelse i forbindelse med auktionen.

- Regler om auktionslederens sikkerhedsstillelse.

- En pligt til bogføring samt førelse af auktionsbog og -katalog.

- En undersøgelsespligt for auktionslederen i forhold til genstande, der indleveres til auktion, og pligt til politianmeldelse.

- Fogedrettens tilsyn med auktionslederen.

- Regler om adgangen til at klage over auktionslederen.

- Regler om forholdet mellem auktionslederen og rekvirenten samt om bekendtgørelsen af auktioner.

- Regler om fremgangsmåden ved auktionsafholdelsen, herunder adgangen til at klage herover.

- Regler om straf ved overtrædelse af relevante dele af loven.

2. Lovforslagets baggrund

Den daværende justitsminister nedsatte den 2. maj 2017 Udvalget om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Udvalget har været sammensat af en bred kreds af interessenter fra brancheorganisationer, relevante myndigheder, dommerstanden og advokatstanden.

Udvalget har haft til opgave at foretage en samlet gennemgang af auktionslederloven og loven om handel med brugte genstande samt de administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri, og i relevant omfang udarbejde forslag til en moderniseret lovgivning på området.

Udvalget har skullet overveje behovet for at ændre de gældende regler med henblik på at tilpasse dem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder i forhold til anvendelsen af internettet. I den forbindelse har udvalget skullet overveje, hvordan de involverede hensyn, herunder hensynet til en effektiv kontrol af handelen med brugte genstande, hensynet til de erhvervsdrivende og hensynet til forbrugerne, samlet set bedst varetages.

Udvalget afgav den 17. marts 2022 betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed (herefter »betænkning nr. 1580/2022«), der indeholder udvalgets udkast til en ny og moderniseret lov om offentlig auktion ved auktionsledere.

Lovforslaget svarer med visse ændringer til udvalgets lovudkast.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Auktionslederlovens anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Indtil auktionslederlovens ikrafttræden den 1. juni 1935 var afholdelsen af frivillige offentlige auktioner reguleret af midlertidig Lov af 11. april 1916 om offentlige Auktioner, der ikke er Tvangsauktioner.

Den følgende gennemgang af de gældende bestemmelser i auktionslederloven følger lovens opbygning. Relevante bestemmelser indeholdt i de administrative forskrifter er omtalt i forbindelse med gennemgangen af reglerne.

Auktionslederlovens kapitel I (§§ 1 og 2) fastlægger auktionslederlovens anvendelsesområde.

Efter auktionslederlovens § 1, stk. 1, skal frivillige offentlige auktioner med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3, afholdes af en af justitsministeren beskikket auktionsleder efter auktionslederlovens regler om afholdelse af auktioner m.v.

Auktionslederloven finder ikke anvendelse på internetauktioner. Der henvises til kapitel 4 i betænkning nr. 1580/2022 for nærmere om onlineauktioner.

Efter § 1, stk. 2, er en række auktioner undtaget fra auktionslederlovens regler.

Herudover undtages efter auktionslederlovens § 1, stk. 3, frivillige auktioner over fast ejendom og registrerede skibe og luftfartøjer. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Rigsdagstidende 1934-35 (1. samling), tillæg A, spalte 3121 ff. (herefter 1935-lovbemærkningerne til auktionslederloven), fremgår bl.a., at bestemmelsen er begrundet i, at der ved sådanne auktioner kan opstå tvivlsspørgsmål og tvistigheder, hvis afgørelse kræver juridisk sagkundskab, ligesom der i tilslutning til auktion over fast ejendom og registreringspligtige skibe skal udstedes auktionsskøder og foretages notering i tingbogen og i skibsregistret.

Efter auktionslederlovens § 2, stk. 1, finder lovens regler endvidere anvendelse på tvangsauktioner over løsøre, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre fordringer, når auktionen afholdes ved en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse tilfælde bekendtgøres auktionen i overensstemmelse med retsplejelovens § 544, stk. 1, og § 545 og foretages i overensstemmelse med retsplejelovens § 549, stk. 1, og § 550.

For boers vedkommende træffes bestemmelsen om sådan henvisning af skifteretten eller bobestyreren, jf. auktionslederlovens § 2, stk. 2. Af 1935-lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at formålet med bestemmelsen bl.a. var at aflaste dommerkontorerne med henvisning til, at det jævnligt er bekosteligt at afholde særskilte auktioner over udlagte eller udpantede genstande, der ofte er af ringe værdi.

Som anført ovenfor, er en række auktioner undtaget fra auktionslederlovens regler efter lovens § 1, stk. 2.

Det drejer sig om:

1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, jf. lovbekendtgørelse 62 af 19. januar 2024 om hold af dyr,

2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der er udstedt i medfør af fiskeriloven,

3) frivillig offentlig auktion over forsvarsmateriel, jf. Justitsministeriets skrivelse nr. 101 af 11. april 1950,

4) auktioner over hittegods, jf. hittegodslovens §§ 4 og 5,

5) auktioner over husdyr og landbrugsprodukter, jf. midlertidig lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986 om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner,

6) auktioner over optagne husdyr, jf. mark- og vejfredslovens § 9, og

7) auktioner over mindre partier af strandingsgods (løst gods, vrag eller vragdele, der er inddrevet på forstranden), jf. strandingslovens §§ 10 og 11.

For så vidt angår undtagelsen i nr. 3 om auktioner over forsvarsmateriel bemærkes, at det fremgår af Justitsministeriets skrivelse nr. 101 af 11. april 1950, at Justitsministeriet - forespurgt om lovligheden af de af søværnet og hæren afholdte auktioner til bortsalg af gods tilhørende søværnet og hæren - meddelte, at søværnet og hæren har ret til uden medvirken af auktionsleder at afholde de nævnte auktioner.

Materiel- og Indkøbsstyrelsen har på Justitsministeriets forespørgsel oplyst, at forsvarsmateriel i dag alene bortsælges på internetauktion, og at undtagelsen i nr. 3 derfor ikke længere er relevant.

For så vidt angår undtagelsen i nr. 5 om auktioner over husdyr og landbrugsprodukter bemærkes, at det af § 1, stk. 1, i midlertidig lov om landboforeningers og husmandsforeningers auktioner m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 28. august 1986, som senest ændret ved § 22 i lov nr. 1711 af 27. december 2018, fremgår, at landboforeninger og husmandsforeninger eller flere sådanne i forening, for så vidt disses hovedformål er at fremme landbruget, efter bemyndigelse af justitsministeren er berettiget til uden auktionsdirektørens mellemkomst ved auktion at lade bortsælge husdyr og landbrugsprodukter for og til medlemmer af foreningen. Videre fremgår af nævnte lovs § 1, stk. 3, at auktionerne skal afholdes på de steder, som godkendes af Justitsministeriet. I perioden fra 2007-2019 tilkom kompetencen efter § 1, stk. 3, Statsforvaltningen, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning (statsforvaltningsloven), og Social- og Ældreministeriet har over for Justitsministeriet har oplyst, at Statsforvaltningen i nævnte periode ikke har behandlet sager herom. Justitsministeriet har, siden kompetencen overgik til ministeriet i 2019, heller ikke behandlet sådanne sager.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022, side 31 ff.

3.1.2. Udvalgets overvejelser

3.1.2.1. Indledning

Udvalget har indledningsvis - og bl.a. i lyset af, at der i Sverige og Finland ikke er fastsat tilsvarende regler - overvejet, om der er grundlag for at ophæve reglerne i auktionslederloven.

På den ene side må antallet af frivillige offentlige auktioner over løsøre over de seneste 10-20 år antages at være reduceret væsentligt. Det skyldes ikke alene, at der i dag sælges mange løsøreeffekter på internetauktion, hvilken salgsform ikke omfattes af auktionslederloven. De forskellige elektroniske platforme, herunder f.eks. GulogGratis, DBA, sociale medier m.v., har også gjort det nemmere både for privatpersoner og erhvervsdrivende at nå ud til en større køberskare og foretage salg på en nemmere måde end tidligere.

Selv om auktionslederlovens anvendelsesområde i lyset af bl.a. den teknologiske udvikling rent volumenmæssigt er blevet reduceret, taler en række tungtvejende grunde efter udvalgets opfattelse imidlertid for at opretholde regelsættet. For det første sikres det med ordningen, at auktionssalg finder sted på en betryggende måde, idet auktionslederens iagttagelse af regelsættet sætter såvel sælger som køber i stand til på informeret grundlag at indgå en aftale om køb. Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at der ikke ved køb på frivillige offentlige auktioner - i modsætning til ved internetauktionskøb - gælder en almindelig fortrydelsesret for køber, hvorfor det er vigtigt, at køberen har fået alle relevante oplysninger til brug for sin beslutning om køb. Den ordning, der gælder for beskikkelse af auktionsledere, sikrer endvidere, at auktionslederen besidder de fornødne kompetencer, ligesom ordningen - tillige med ordningen med auktionslederens sikkerhedsstillelse - minimerer risikoen for, at sælger eller køber udsættes for et økonomisk tab. Der er efter udvalgets opfattelse endvidere et vægtigt hensyn til, at handlen med stjålne effekter minimeres i videst muligt omfang, herunder ved auktionslederens sikring af identiteten på sælger samt auktionslederens generelle undersøgelsespligt for så vidt angår de effekter, der skal bortauktioneres.

På denne baggrund finder udvalget, at regelsættet bør opretholdes, idet der dog er behov for at justere de gældende regler med henblik på at tilpasse dem den samfundsmæssige og teknologiske udvikling, herunder bl.a. i forhold til brug af internettet til annoncering af auktioner samt muligheden for elektronisk bogføring.

3.1.2.2. Auktionslederlovens anvendelsesområde

Det er udvalgets opfattelse, at auktionslederloven fortsat bør finde anvendelse på frivillige offentlige auktioner over løsøre, jf. ovenfor.

For så vidt angår tjenesteydelser, sælges der i dag på bl.a. internetauktioner sådanne i form af f.eks. rejser, hotelophold, annonceplads, håndværksydelser m.v. Det er udvalgets vurdering, at en tilsvarende udvikling kan ske for så vidt angår traditionelle auktioner, hvorfor auktionslederloven - i modsætning til gældende ret - tillige bør finde anvendelse på frivillige offentlige auktioner over tjenesteydelser. Det foreslås i den forbindelse, at en "tjenesteydelse" afgrænses i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven) med senere ændringer.

For at imødegå tvivl om auktionslederlovens rækkevidde finder udvalget endvidere, at lovens indledende bestemmelser fremover bør indeholde en klar definition af, hvad der skal forstås ved en frivillig offentlig auktion.

En "frivillig offentlig auktion" bør efter udvalgets opfattelse defineres i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i forbrugeraftalelovens § 3, nr. 9, hvorefter der ved en offentlig auktion forstås en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, gennem en gennemsigtig konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne. Definitionen svarer i det hele til artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet). Som et væsentligt element i den frivillige offentlige auktion indgår også - uanset at det ikke udtrykkeligt fremgår af den lovbestemte definition - at køber har mulighed for forud for købet at besigtige og gennemgå varen.

Som det fremgår under pkt. 3.1.1 ovenfor, er auktioner over fast ejendom og registrerede skibe og luftfartøjer efter gældende ret undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde, jf. auktionslederlovens § 1, stk. 3. Sådanne auktioner afholdes af fogedretterne.

To repræsentanter i udvalget har foreslået, at auktionsledere fremover bør have mulighed for at afholde frivillige offentlige auktioner over fast ejendom samt registrerede skibe og luftfartøjer. En sådan mulighed, der efter de pågældende udvalgsmedlemmers opfattelse bør begrænses til offentlig auktion over ejendomme, skibe og luftfartøjer, hvis ejere i enighed ønsker ejendommen, skibet eller luftfartøjet solgt på auktion, vil således kunne medvirke bl.a. til, at der skabes større konkurrence samt købsinteresse end i dag, hvor sådanne auktioner afholdes af fogedretten.

Efter en drøftelse i udvalget af forslaget, der rejser spørgsmål af bl.a. procesretlig karakter og dermed også spørgsmål i forhold til kommissoriets rækkevidde og udvalgets sammensætning, anmodede udvalget Justitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt den rejste problemstilling efter ministeriets opfattelse ligger inden for kommissoriet, og hvis det ikke måtte være tilfældet, om det var en problemstilling, som ministeriet ønskede, at udvalget skulle behandle, herunder om der i givet fald var behov for et tillægskommissorium og en bredere udvalgssammensætning.

Justitsministeriet udtalte i den anledning, at udvalget efter kommissoriets ordlyd ikke umiddelbart fandtes afskåret fra at behandle problemstillingen, men at ministeriet fandt, at en gennemgang af reglerne om frivillige offentlige auktioner over fast ejendom mest hensigtsmæssigt burde ske som led i et samlet arbejde om revision af tvangsauktionsreglerne, da de nævnte auktioner i vidt omfang behandles efter reglerne om tvangsauktion over fast ejendom, der efter sin karakter udgør et kompliceret regelsæt.

Der lægges herefter ikke op til, at frivillige offentlige auktioner over fast ejendom og registrerede skibe og luftfartøjer omfattes helt eller delvist af auktionslederlovens anvendelsesområde.

3.1.2.3. Auktioner undtaget fra lovens anvendelsesområde

Det er udvalgets opfattelse, at der bør ske en justering af, hvilke auktioner der er undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde, således at alene auktioner, hvor der fortsat i praksis er behov herfor, og hvor særlige hensyn til forbrugerne ikke taler herimod, undtages.

Idet der ikke kan peges på et konkret behov for fortsat at undtage auktioner over f.eks. hittegods, jf. hittegodslovens §§ 4 og 5, samt over mindre partier strandingsgods (løst gods, vrag eller vragdele, der er inddrevet på forstranden), jf. strandingslovens §§ 10 og 11, foreslås disse undtagelser ophævet.

De auktioner, der herudover er undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde, drejer sig hovedsagelig om auktioner over avlsdyr og fødevarer, der med bevilling eller tilladelse fra vedkommende minister må sælges på auktion af producenten.

Da det ikke kan udelukkes, at der for dyr og fødevarer gør sig særlige hensyn gældende, herunder at auktioner over sådanne bør finde sted med en vis hurtighed bl.a. for at undgå, at fødevarer fordærves, og da de omhandlede auktioner i øvrigt typisk retter sig mod erhvervsdrivende (landmænd, fødevareforretninger m.v.), foreslår udvalget, at den gældende retstilstand opretholdes. Udvalget har herved også lagt vægt på, at en auktionsleder, der forestår afholdelsen af traditionelle løsøreauktioner, heller ikke nødvendigvis besidder den ekspertise, der skal til for at forestå afholdelsen af auktioner over f.eks. levende dyr.

Udvalget foreslår i overensstemmelse med det anførte, at følgende områder fremover undtages fra auktionslederlovens anvendelsesområde:

1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024 om hold af dyr,

2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der er udstedt i medfør af fiskeriloven, og

3) auktioner over optagne husdyr, jf. mark- og vejfredslovens § 9.

Forslaget indebærer, at undtagelserne for de i øvrigt nævnte områder (frivillig offentlig auktion over forsvarsmateriel samt auktioner over husdyr og landbrugsprodukter) foreslås ophævet, da disse undtagelser ikke længere anvendes i praksis.

3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets §§ 1-4 og bemærkningerne hertil.

3.2. Beskikkelse af auktionsledere

3.2.1. Gældende ret

Auktionsledere beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra fogeden, jf. auktionslederlovens § 3, stk. 1. Det fremgår af 1935-lovbemærkningerne til § 3, stk. 1, at hensynet hertil bl.a. er at sikre, at der følges en ensartet praksis ved beskikkelserne, dog således at der indhentes en udtalelse fra fogedretten i rettens egenskab af kontrolmyndighed.

Beskikkelse sker efter opslag, der finder sted i forbindelse med, at en beskikket auktionsleder i en retskreds anmoder om fritagelse herfor eller i tilfælde, hvor fogeden finder, at der er et konkret behov for beskikkelse af endnu en auktionsleder i retskredsen.

Ud over beskikkelse efter opslag beskikker Justitsministeriet også i begrænset omfang auktionsledere efter en konkret vurdering i tilfælde, hvor der gennem den pågældendes udøvelse af auktionsholdervirksomhed af et ikke ubetydeligt omfang er dokumenteret et særligt behov for beskikkelse af ansøgeren. Denne praksis udspringer af cirkulæreskrivelse nr. 11230 af 29. maj 1987 om beskikkelse af auktionsledere og er bl.a. begrundet i, at det ikke virker rimeligt, hvis en person, der selv driver auktionsholdervirksomhed af en vis størrelse, skal betale en konkurrent for at forestå afholdelsen af sine auktioner.

Det følger endvidere af auktionslederlovens § 7, at auktionslederen er forpligtet til selv eller ved en af fogedretten autoriseret fuldmægtig at afholde auktionen. I tilfælde af auktionslederens eller fuldmægtigens forfald kan der undtagelsesvis meddeles en anden af auktionslederen antagen person bemyndigelse til at afholde auktionen, jf. lovens § 7, 2. pkt. Auktionslederens stedfortræder skal opfylde de almindelige betingelser, der stilles for beskikkelse af auktionsledere, jf. § 7, 3. pkt., og nærmere nedenfor.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 37 ff.

3.2.1.1. Vederhæftighedskrav

Beskikkelse som auktionsleder kan kun meddeles personer, der er fyldt 25 år og er vederhæftige, jf. auktionslederlovens § 3, stk. 2. Det er dog tilstrækkeligt, at en stedfortræder er fyldt 21 år, jf. lovens § 7, 3. pkt.

Det antages, at "vederhæftig" er betegnelse for at være solid i økonomisk henseende. Udelukket fra at få beskikkelse er den, der er under konkurs eller rekonstruktion, eller hvis insolvens for nylig er godtgjort gennem forgæves fogedforretning.

I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om beskikkelse som auktionsleder indhenter Justitsministeriet på den baggrund en erklæring fra ansøgeren om, at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Det gælder dog ikke, hvis den pågældende ansøger har advokatbeskikkelse og dermed har afgivet erklæring herom i overensstemmelse med retsplejelovens § 119.

3.2.1.2. Geografisk afgrænsning af beskikkelse

Efter auktionslederlovens § 3, stk. 3, meddeles beskikkelsen for et nærmere betegnet område, inden for hvilket auktionslederen er berettiget og forpligtet til at afholde auktion. Der kan - i overensstemmelse med det herom anførte i 1935-lovbemærkningerne til § 3, stk. 3 - beskikkes flere auktionsledere inden for samme retskreds, og samme auktionsleder kan beskikkes i flere retskredse.

Den geografiske afgrænsning af beskikkelsen skal ses i sammenhæng med, at fogedretten i den enkelte retskreds fører tilsyn med auktionslederens virksomhed i overensstemmelse med § 1 i bekendtgørelse nr. 295 af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionsledere.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 39 f.

3.2.1.3. Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige

Efter straffelovens § 78, stk. 2, kan den, der er dømt for strafbart forhold, udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Bestemmelsen indeholder hjemmel til, at administrative myndigheder kan nægte en ansøger en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt ansøgeren er dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Ansøgeren kan forlange en sådan nægtelse af særlig offentlig autorisation eller godkendelse indbragt for domstolene af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Det antages, at formodningen er mod at anse en virksomhed som særligt betroet og altså omfattet af § 78, medmindre specialloven udtrykkeligt henviser til § 78.

Det bemærkes i den forbindelse, at auktionslederloven ikke i dag indeholder en henvisning til straffelovens § 78.

Hvis en virksomhed, der kræver en særlig autorisation eller godkendelse, konkret er omfattet af § 78, stk. 2, er betingelsen for at nægte en ansøger en sådan autorisation, godkendelse m.v. efter bestemmelsen, at det strafbare forhold er fastslået ved dom.

Det er endvidere en betingelse, at det strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Betragtninger om tillid og agtelse er dermed uden betydning. Om kravet er opfyldt, må afgøres konkret og beror på, om der ud fra forholdets alder og nærmere karakter og ud fra gerningsmandens personlige forhold konkret er grund til at antage en risiko for misbrug af netop den søgte autorisation, bevilling m.v.

For så vidt angår advokatbeskikkelser følger det af retsplejelovens § 121, stk. 1, at beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78, stk. 3, gælder tilsvarende.

Retsplejeloven indeholder således en i forhold til straffelovens § 78, stk. 2, udvidet adgang til at nægte en ansøger advokatbeskikkelse, idet beskikkelse efter retsplejeloven også kan nægtes, hvis det strafbare forhold gør ansøgeren uværdig til den for advokathvervet fornødne agtelse og tillid.

En række speciallove, herunder bl.a. retsplejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelser, indeholder foruden adgang til at nægte bevilling ved strafbare forhold også adgang til at nægte bevilling ved gæld til det offentlige.

Ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer m.v.) blev en række love om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. ændret.

Med loven blev der indført hjemmel til at nægte at udstede samt tilbagekalde en autorisation m.v., hvis ansøgeren eller indehaveren af autorisationen har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1754, fremgår, at ved en ansøgning om autorisation m.v. vil forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 50.000 kr. i almindelighed være tilstrækkelig til at nægte ansøgeren autorisation m.v. Af bemærkningerne til loven fremgår endvidere, at der ved tilbagekaldelse af en autorisation m.v. under henvisning til, at autorisationsindehaveren er i restance til det offentlige, må kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af en autorisation. Ved tilbagekaldelse af en autorisation m.v. vil forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 100.000 kr. således være tilstrækkelig.

Formålet med loven var at nedbringe restancerne til det offentlige inden for dele af det private erhvervsliv.

3.2.1.4. Pligtig afgangsalder

Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 11306 af 1. december 1970 om beskikkelse af auktionsledere i henhold til § 1 i auktionslederloven, at Justitsministeriet for fremtiden vil beskikke auktionsledere indtil videre, dog ikke længere end indtil udgangen af den måned, i hvilken de fylder 70 år.

I praksis har Justitsministeriet dog sidenhen i en årrække imødekommet ansøgninger fra auktionsledere, der fylder 70 år, om forlængelse af beskikkelsen, hvis den stedlige fogedret ikke udtaler sig imod, at beskikkelsen forlænges.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 41 f.

3.2.1.5. Tilbagekaldelse af beskikkelse

Justitsministeren kan i medfør af auktionslederlovens § 3, stk. 5, tilbagekalde en auktionslederbeskikkelse efter forud indhentet erklæring fra fogeden.

Beskikkelsen kan også frakendes under en straffesag, hvis auktionslederen dømmes for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf. straffelovens § 79, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 42 f.

3.2.2. Udvalgets overvejelser

3.2.2.1. Betingelser for at opnå auktionslederbeskikkelse

Med henblik på at sikre, at auktionskøb sker under betryggende forhold, finder udvalget, at frivillige offentlige auktioner fortsat skal finde sted under ansvar af en beskikket auktionsleder. Udvalget bemærker herved, at auktionslederloven med tilhørende administrative regler er et mere omfattende regelsæt, som det af hensyn til såvel sælger som køber er væsentligt, at auktionslederen er fortrolig med, herunder er auktionslederen f.eks. tillagt afgørelseskompetence i forhold til de tvistspørgsmål, som måtte opstå under en auktion. Auktionsledere håndterer endvidere i vidt omfang betalinger modtaget fra auktionskøbere.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at den nuværende formulering i auktionslederloven, hvorefter auktionen afholdes af en auktionsleder, ændres til, at auktionen forestås af en auktionsleder. Med ændringen tilsigtes det, at auktionslederen kan lade visse opgaver og pligter, der efter loven påhviler auktionslederen i forbindelse med afholdelse af en auktion, udføre af auktionsholderen, dog således at ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, som hidtil påhviler auktionslederen.

Udvalget finder endvidere, at beskikkelsen på samme måde som i dag bør udstedes af justitsministeren eller den, justitsministeren har bemyndiget hertil, med henblik på at sikre, at der følges en ensartet praksis ved beskikkelserne. Der bør i den forbindelse som hidtil indhentes en udtalelse fra den stedlige fogedret. Fogedretterne kan således i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed på området have et nærmere kendskab til ansøger, ligesom fogedretterne har et bedre grundlag for at vurdere auktionslederbehovet.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at en person kan blive beskikket som auktionsleder.

Efter auktionslederlovens § 3, stk. 2, er det i dag alene en betingelse, at personen er fyldt 25 år og er vederhæftig.

Udvalget finder, at betingelserne for at opnå beskikkelse bør fremgå af loven med større klarhed, således at det for eventuelle ansøgere er gennemsigtigt, hvilke krav ansøger skal opfylde.

I lyset af de beføjelser og forpligtelser, en auktionsleder har efter loven, herunder særligt at en auktionsleder kan modtage betaling på vegne af auktionssælger, finder udvalget, at der fortsat bør stilles krav om, at personen er solid i økonomisk henseende. Det er efter udvalgets opfattelse et væsentligt hensyn, at insolvente personer ikke forvalter andres penge. Udvalget finder imidlertid, at betingelsen "vederhæftig", som er en betegnelse for at være solid i økonomisk henseende, bør opdateres i sproglig henseende.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at kravet om vederhæftighed fremover formuleres i overensstemmelse med retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 1 og 2, der gælder for at opnå advokatbeskikkelse, og hvorefter ret til at få beskikkelse er betinget af, at den pågældende er myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Det er efter udvalgets opfattelse endvidere af væsentlig betydning, at en person, der beskikkes som auktionsleder, har et godt kendskab til auktioner, herunder de gældende regler for auktionsafholdelse. Auktionslederen afgør f.eks. tvister, der måtte opstå under en auktion. Sådan tvistløsning forudsætter en vis juridisk forståelse. Hertil kommer, at der påhviler auktionslederen en række undersøgelses- og tilsynspligter, der ligeledes forudsætter en vis forståelse for, hvordan auktioner i praksis foregår.

På den baggrund foreslår udvalget, at der fremover i loven stilles krav om, at personen har relevant uddannelse, erhvervserfaring eller lignende.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at kvalifikationskravet formuleres bredt, således at der ikke udarbejdes en udtømmende liste over, hvilke uddannelser, brancher m.v. der giver mulighed for at opnå beskikkelse som auktionsleder.

Afgørende for, om kriteriet "relevant" er opfyldt, bør efter udvalgets opfattelse bero på, om personen på baggrund af sin uddannelse, erfaring m.v. vurderes at have de fornødne faglige forudsætninger for at blive beskikket som auktionsleder, herunder har opnået kendskab til auktionsområdet. Der kan i den forbindelse peges på, at uddannelse og/eller erfaring inden for eksempelvis advokat-, antikvitets- og/eller marskandiserbranchen vil kunne opfylde kvalifikationskravet.

Da imidlertid også personer med en anden uddannelses- og/eller erhvervsbaggrund efter en konkret vurdering kan være egnet til at blive beskikket som auktionsleder, foreslås det, at justitsministeren i særlige tilfælde bør kunne gøre undtagelse fra kvalifikationskravet.

3.2.2.2. Geografisk afgrænsning af beskikkelse samt beskikkelse til konkret auktionsholdervirksomhed

Udvalget har overvejet, om der bør ske en udvidelse af den geografiske afgrænsning af beskikkelse som auktionsleder, således at beskikkelse meddeles for et større område end én eller flere retskredse.

Efter auktionslederlovens § 3, stk. 3, meddeles en auktionslederbeskikkelse som anført ovenfor for et nærmere betegnet område - i praksis en retskreds - inden for hvilket auktionslederen er berettiget og forpligtet til at afholde auktion.

En sådan geografisk afgrænsning begrænser som udgangspunkt auktionslederen i at afholde auktioner uden for den retskreds, vedkommende er beskikket i, ligesom den geografiske afgrænsning indebærer en begrænsning for så vidt angår f.eks. auktionsholderes mulighed for at antage en auktionsleder, der er beskikket i en anden retskreds end den, hvorfra auktionsholdervirksomheden drives. Der er retskredse, hvor der (endnu) ikke er beskikket en auktionsleder. Det indebærer, at rekvirenter og auktionsholdere, der driver virksomhed i sådanne retskredse, må antage auktionsledere i andre retskredse til at afholde deres auktioner. De nævnte forhold taler efter udvalgets opfattelse for, at den geografiske afgrænsning af beskikkelsen udvides.

Ved overvejelser om en udvidelse af den geografiske afgrænsning af beskikkelse som auktionsleder til at gælde et større område må hensynet til et effektivt tilsyn imidlertid også indgå.

Den geografiske afgrænsning skal således ses i sammenhæng med, at den stedlige fogedret fører tilsyn med auktionslederens virksomhed i overensstemmelse med § 1 i bekendtgørelse nr. 295 af 18. maj 1987 om fogedens tilsyn med auktionslederen, og at fogedretten ikke har kompetence uden for egen retskreds.

På baggrund af en afvejning af ulemperne ved de begrænsninger, som den geografiske afgrænsning medfører for auktionsledere, auktionsrekvirenter og auktionsholdere, over for særligt hensynet til fogedretternes mulighed for at føre et effektivt tilsyn med auktionslederne, foreslår udvalget, at beskikkelse fortsat meddeles for én retskreds, inden for hvilken auktionslederen er forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner. Det indebærer, at auktionslederen fortsat ikke kan nægte at forestå afholdelse af auktioner for auktionsholdere/rekvirenter, der fremsætter anmodning herom, i den retskreds, som auktionslederen er beskikket i. Herved sikres auktionsholderes/rekvirenters adgang til at få bortsolgt deres genstande på auktion.

Med henblik på ikke unødigt at begrænse henholdsvis auktionslederes og auktionsholderes virksomhedsudøvelse foreslås det endvidere, at auktionsledere fremover skal være berettiget til også at forestå afholdelsen af auktioner uden for den retskreds, vedkommende er beskikket i. Det indebærer f.eks., at en auktionsholder/rekvirent, der ønsker at forestå afholdelse af en auktion på Sjælland, kan vælge at anmode en auktionsleder beskikket i en jysk retskreds om at forestå afholdelsen af auktionen.

Det vil på samme måde som hidtil være fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket, der fører tilsyn med auktionslederen. For så vidt angår de tvistspørgsmål, der kan opstå under afholdelsen af en auktion, og som kan indbringes for fogedretten, vil det efter forslaget være fogedretten i den retskreds, hvor auktionen afholdes, som skal afgøre tvisten, uanset om auktionslederen måtte være beskikket i en anden retskreds.

Som det fremgår under pkt. 3.2.1 ovenfor, beskikker Justitsministeriet - ud over beskikkelse i en retskreds - også auktionsledere til konkrete auktionsholdervirksomheder. Denne praksis udspringer af cirkulæreskrivelse nr. 11230 af 29. maj 1987 om beskikkelse af auktionsledere.

Udvalget foreslår, at der fremover indføres en hjemmel i auktionslederloven til, at justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger hertil, efter ansøgning kan beskikke en person, der opfylder de personlige betingelser for at opnå beskikkelse, og som på grund af drift af en auktionsholdervirksomhed kan dokumentere et konkret behov herfor, til som auktionsleder at forestå afholdelsen af auktioner i auktionsholdervirksomheden.

3.2.2.3. Betydningen af strafbare forhold og gæld til det offentlige

Udvalget foreslår, at Justitsministeriet skal kunne nægte en ansøger beskikkelse som auktionsleder, hvis ansøgeren er dømt for et forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Udvalget har i den sammenhæng overvejet, om der - ved siden af bestemmelsen i straffelovens § 78, stk. 2 - er behov for at indføre en særskilt bestemmelse om betydningen af strafbare forhold i auktionslederloven.

Som anført under pkt. 3.2.1 ovenfor, antages det, at der normalt må stilles krav om, at specialloven udtrykkeligt henviser til straffelovens § 78, stk. 2, for at en virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, er omfattet af bestemmelsen. Som videre anført indeholder auktionslederloven i dag ikke en henvisning til straffelovens § 78.

For at imødegå enhver tvivl om, hvorvidt auktionsledervirksomhed er omfattet af straffelovens § 78, stk. 2, forslår udvalget, at der indføres en særskilt bestemmelse herom.

Det foreslås således, at der indsættes en bestemmelse i auktionslederloven om, at beskikkelse som auktionsleder kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsledervirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Hvorvidt det pågældende strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsledervirksomhed, må først og fremmest afhænge af, om forholdet indebærer en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af auktionsledervirksomhed. Der må herved tages bl.a. hensyn til de omstændigheder, hvorunder forholdet blev begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, den pågældendes personlige forhold på gerningstidspunktet og nu, om der er tale om førstegangskriminalitet, og til, hvor lang tid der er gået siden den pågældende lovovertrædelse. Personer dømt for berigelseskriminalitet og personer dømt for overtrædelser af lovgivningen om bogføring eller af moms- eller skattelovgivningen vil som udgangspunkt ikke kunne meddeles beskikkelse.

Nægtelse af beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse skal efter anmodning fra ansøgeren indbringes for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Som anført ovenfor under pkt. 3.2.1 indeholder en række love, herunder f.eks. retsplejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelser, inkassoloven for så vidt angår autorisation til inkassovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt m.v., hjemmel til at nægte at meddele beskikkelse eller autorisation, hvis ansøgeren har betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om der bør indføres en tilsvarende hjemmel i auktionslederloven.

I lyset af, at hvervet som auktionsleder udøves på grundlag af autorisation m.v. (beskikkelse), og at oparbejdelsen af restancer til det offentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslår udvalget, at der indsættes en tilsvarende hjemmel i auktionslederloven.

Det foreslås herefter, at beskikkelse kan nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.

På samme måde som på øvrige områder, hvor betydelig forfalden gæld til det offentlige kan være til hinder for en beskikkelse eller autorisation, bør navnlig gæld i form af skatterestancer og manglende momsbetaling kunne begrunde, at auktionslederbeskikkelse ikke meddeles. Det er en forudsætning for at nægte beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed. Nægtes beskikkelse af denne grund, forhindrer dette ikke ansøgeren i at arbejde inden for erhvervet, blot det sker for en auktionsleder, der har den fornødne beskikkelse. Bestemmelsen tilsigter at ramme manglende betalingsvilje, og en person har derfor mulighed for at undgå et afslag på sin ansøgning ved at indgå en afdragsaftale med de myndigheder, der har et økonomisk krav mod vedkommende.

3.2.2.4. Bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelse, herunder pligtig afgangsalder

Udvalget finder, at det bør fremgå klart af loven, i hvilke situationer der kan ske tilbagekaldelse af en auktionslederbeskikkelse, herunder om de tilfælde, hvor beskikkelsen automatisk bortfalder, f.eks. når betingelserne for beskikkelse ikke længere er opfyldt.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om det er hensigtsmæssigt og i øvrigt i overensstemmelse med lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling at opretholde en pligtig afgangsalder for auktionsledere. Efter gældende ret bortfalder en auktionsleders beskikkelse således med udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.

Af en redegørelse udarbejdet af Justitsministeriet i 2008 om regler inden for ministeriets område om pligtig afgangsalder fremgår, at der efter ministeriets opfattelse ikke kan peges på en særlig begrundelse for at opretholde en aldersgrænse for auktionsledere, samt at ministeriet i praksis imødekommer ansøgninger om forlængelse af beskikkelse som auktionsleder, hvis den pågældende ansøger om forlængelse, og den stedlige fogedret ikke udtaler sig imod, at beskikkelsen forlænges, jf. nærmere under pkt. 3.2.1 ovenfor.

Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der i forhold til beskikkelse af auktionsledere ikke bør lægges vægt på alder, og udvalget foreslår derfor, at der i stedet indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i loven om, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om varigheden af en meddelt beskikkelse i henhold til loven. Udvalget foreslår i den forbindelse - i overensstemmelse med, hvad der gælder for beneficerede advokater - at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes regler om, at en beskikkelse meddeles for en periode på 10 år, og at en meddelt beskikkelse forlænges efter ansøgning for en ny 10-årig periode uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Måtte en auktionsleder på grund af f.eks. alderssvækkelse ikke længere vurderes egnet til at lede frivillige offentlige auktioner, skal beskikkelsen således kunne nægtes forlænget.

Udvalget foreslår, at en ansøgning om forlængelse skal indgives senest 1 år inden udløbet af en meddelt beskikkelse. En ansøgning, som er indgivet senere end 1 år inden udløbet af den meddelte beskikkelse, kan behandles, hvis fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.

Udvalget foreslår endvidere, at der indføres en overgangsordning for auktionsledere, som er meddelt beskikkelse, inden den nye ordning træder i kraft. Overgangsordningen vil indebære, at auktionsledere, der er beskikket inden lovens ikrafttræden, og som fylder 70 år, efter ansøgning kan få forlænget beskikkelsen for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Ansøgning herom skal indgives inden udgangen af den måned, hvor pågældende fylder 69 år, og kan tidligst indgives 2 måneder før. Såfremt den beskikkede auktionsleder er fyldt 69 år, inden ordningen træder i kraft, skal vedkommende indgive ansøgning om forlængelse inden for en nærmere fastsat frist. Manglende ansøgning medfører, at beskikkelse bortfalder ved udgangen af den måned, hvori auktionslederen fylder 70 år.

Udvalget bemærker herved i øvrigt, at justitsministeren efter den gældende bestemmelse i auktionslederlovens § 3, stk. 5, der foreslås videreført, kan tilbagekalde en auktionslederbeskikkelse efter forud indhentet erklæring fra fogedretten. Dette gælder også i tilfælde af f.eks. alderssvækkelse.

Justitsministeren bør efter udvalgets opfattelse endvidere kunne tilbagekalde en beskikkelse, hvis auktionslederen af andre grunde vurderes ikke at være egnet, f.eks. hvis der er indgivet flere (berettigede) klager mod auktionslederen, der har givet anledning til påtaler.

Udvalget har videre overvejet, hvorvidt uudnyttede beskikkelser eventuelt skal bortfalde eller skal kunne tilbagekaldes. Det er efter udvalgets opfattelse således af væsentlig betydning, at en beskikket auktionsleder har et indgående kendskab til auktioner samt de retsregler, der gælder herfor, hvilket sikres bl.a. gennem jævnlig afholdelse af auktioner. Udvalget foreslår på den baggrund, at justitsministeren efter underretning fra tilsynsmyndigheden (den stedlige fogedret) kan tilbagekalde en auktionslederbeskikkelse efter forudgående høring, hvis beskikkelsen ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år.

Som det fremgår ovenfor, foreslår udvalget, at en ansøger skal opfylde betingelserne om at være myndig, ikke under værgemål eller samværgemål og ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs for at blive beskikket som auktionsleder. Udvalget finder, at de nævnte betingelser er så grundlæggende, at betingelserne vedvarende skal være opfyldt.

Udvalget foreslår på den baggrund, at hvis en beskikket auktionsleders situation efterfølgende ændres, således at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at blive beskikket, f.eks. fordi vedkommende erklæres konkurs, så bør beskikkelsen automatisk bortfalde.

Som det også fremgår ovenfor, foreslår udvalget, at beskikkelse som auktionsleder kan nægtes en ansøger, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover. Med samme begrundelse - hensynet til i videst muligt omfang at minimere oparbejdelsen af restancer til det offentlige - foreslår udvalget, at en beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis auktionslederen i forbindelse med sin auktionsledervirksomhed oparbejder gæld til det offentlige.

Tilbagekaldelse af en allerede meddelt beskikkelse på baggrund af oparbejdede offentlige restancer er - i lyset af almindelige indrettelsessynspunkter - så indgribende for den pågældende, at der må stilles skærpede krav til gældens størrelse (i forhold til kravene for at nægte beskikkelse).

Udvalget foreslår på den baggrund, at en auktionslederbeskikkelse kan tilbagekaldes, hvis den beskikkede har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover. Udvalget finder, at der inden en eventuel tilbagekaldelse på grund af forfalden gæld til det offentlige af den angivne størrelse bør gives den pågældende et varsel herom, således at vedkommende får mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist. Det er en forudsætning for at tilbagekalde beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed.

Det bemærkes, at beløbsgrænsen på 100.000 kr., der er vejledende, svarer til beløbsgrænsen for at tilbagekalde autorisationer, bevillinger m.v. på andre områder, herunder f.eks. retsplejelovens regel om tilbagekaldelse af advokatbeskikkelser, inkassolovens regel om tilbagekaldelse af autorisation til at drive inkassovirksomhed m.v.

3.2.2.5. Auktionslederfuldmægtige

Udvalget finder, at fogedretten - på samme måde som i dag - konkret bør kunne tillade, at afholdelsen af auktioner forestås af en auktionslederfuldmægtig. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor en auktionsleder forestår afholdelsen af et betydeligt antal auktioner årligt, eller ved auktionslederens midlertidige fravær.

Med henblik på at sikre, at rekvirenter og auktionsholdervirksomheder har en rimelig adgang til at få afholdt auktioner af en auktionsleder (eller en anden hertil bemyndiget person), samt at auktioner ikke (unødigt) må aflyses, foreslår udvalget, at fogedretten efter indstilling fra en auktionsleder, der kan dokumentere et konkret behov herfor, kan autorisere en eller flere fuldmægtige til at forestå afholdelsen af auktion på auktionslederens vegne og under auktionslederens ansvar.

Der bør efter udvalgets opfattelse derimod ikke være mulighed for, at en auktionslederfuldmægtig kan fortsætte sit virke som fuldmægtig under en auktionsleder i tilfælde af dennes fravær på grund af f.eks. jobskifte, dødsfald m.v., da fuldmægtigen som nævnt optræder på auktionslederens vegne og under auktionslederens ansvar.

Der bør - ud over den situation, hvor en auktionsleder forestår afholdelsen af mange auktioner - navnlig ske autorisation af en fuldmægtig ved en auktionsleders korterevarende fravær f.eks. på grund af forbigående sygdom. Der bør ikke beskikkes flere auktionslederfuldmægtige under den enkelte auktionsleder, end hvad der skønnes rimeligt ud fra det konkret dokumenterede behov. Der kan endvidere være anledning til at begrænse antallet af fuldmægtige for at sikre, at auktionslederens tilsyn med de pågældende føres på en forsvarlig måde.

Udvalget foreslår som nævnt, at retten til at autorisere fuldmægtige skal henhøre under fogedretterne, idet de lokale fogedretter i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed ofte har et nærmere kendskab til de enkelte auktionsledere, omfanget af disses auktionsledervirksomhed m.v.

Auktionslederfuldmægtige bør efter udvalgets opfattelse opfylde samme betingelser som auktionsledere. Dette krav skal sikre, at auktioner, uanset om de forestås af auktionslederen selv eller af en fuldmægtig, finder sted under betryggende forhold. Udvalget er i den forbindelse opmærksom på, at en fuldmægtig ikke nødvendigvis vil have relevant uddannelse, erhvervserfaring el.lign., og der vil derfor også kunne gøres undtagelse fra kvalifikationskravet. Det forudsættes i den forbindelse, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende er egnet til at blive autoriseret som auktionslederfuldmægtig, selv om kvalifikationskravet ikke er opfyldt.

3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets §§ 5-8, 10, 12 og 13 samt bemærkningerne hertil.

3.3. Vederlag og inddrivelse

3.3.1. Gældende ret

En auktionsleder oppebærer vederlag for varetagelsen af sit hverv.

Efter auktionslederlovens § 4, stk. 1, fastsætter justitsministeren regler om vederlag til auktionslederen for afholdelse af auktion og om godtgørelse for udgifter i forbindelse med auktionens afholdelse.

Efter auktionslederlovens § 4, stk. 2, er det tilladt for en auktionsleder at virke som inkassator ved de af ham afholdte auktioner samt at drive virksomhed som auktionsholder i overensstemmelse med næringslovens regler.

3.3.1.1. Sondringen mellem begreberne "inkassator" og "auktionsleder"

I 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 4, stk. 2, fremgår det bl.a., at det forudsættes, at virksomheden som auktionsleder og inkassator i vidt omfang vil blive forenede, idet det vil være naturligt for auktionsrekvirenter at overlade inkassationen til den person, der på statens vegne skal være til stede ved auktionen. Der blev i den forbindelse henvist til den inkassatorvirksomhed, der forud for lovens gennemførelse var varetaget af fuldmægtige ved underretterne.

Foruden i auktionslederlovens § 4, stk. 2, er sondringen mellem auktionsleder og inkassator anvendt i auktionslederlovens § 13, stk. 2, 2. pkt., om auktionens afholdelse og auktionslederinstruksens § 6, stk. 3, og § 11 om henholdsvis auktionskataloget og afregning til rekvirenten.

Efter auktionslederlovens § 13, stk. 2, 2. pkt., har inkassator, for så vidt auktionslederen ikke tillige er inkassator, ret til at foretage opråbet og meddele hammerslag.

Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 6, stk. 3, underskrives auktionsvilkårene af den, der rekvirerer auktionen, eller af inkassator.

Det følger endelig af auktionslederinstruksens afsnit II, § 11, at auktionslederen, når han tillige påtager sig inkassation, og hvis ikke andet er aftalt, inden 14 dage efter auktionen eller den fastsatte kredittids udløb skal aflægge regnskab til rekvirenten over auktionsbeløbet og udbetale auktionsprovenuet til rekvirenten.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 52 ff.

3.3.1.2. Vederlag og godtgørelse til auktionsledere

Reglerne om auktionslederes vederlag og godtgørelse er i medfør af auktionslederlovens § 4, stk. 1, fastsat ved bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstillelse, vederlag m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1043 af 1. november 2004 (herefter bekendtgørelsen).

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 54 ff.

3.3.2. Udvalgets overvejelser

3.3.2.1. Inddrivelse af auktionsprovenu

Udvalget foreslår fastsat i auktionslederloven, at auktionslederen eller auktionsholderen efter nærmere aftale varetager inddrivelsen i forbindelse med auktionen.

Da auktionslederen i praksis varetager de opgaver, som en inkassator efter auktionslederlovgivningen kan varetage, finder udvalget endvidere, at sondringen mellem auktionsleder og inkassator helt bør udgå af lovgivningen på området, således at enhver omtale af inkassator udgår.

3.3.2.2. Auktionsledere vederlag

Udvalget foreslår, at reglerne om auktionslederes vederlag som hidtil bør fastsættes på bekendtgørelsesniveau, således at vederlaget løbende kan justeres i takt med den generelle pris- og lønudvikling.

Udvalget har overvejet, om auktionslederes vederlag fortsat bør beregnes på baggrund af en vis procentdel af budsummen med tillæg af omkostninger, dog således at vederlaget ikke kan overstige et bestemt beløb (en maksimumtakst).

Udvalget finder, at vederlæggelsen af auktionsledere ikke bør overstige, hvad der må anses for rimeligt, idet auktionsrekvirenter i modsat fald vil afholde sig fra at afsætte deres effekter ved frivillig offentlig auktion.

Ved fastsættelsen af procentsatsen bør efter udvalgets opfattelse indgå bl.a. omfanget af den tid, der for en auktionsleder er forbundet med afholdelsen af en auktion. Der kan efter udvalgets opfattelse endvidere skeles til størrelsen af det auktionssalær, en auktionsholdervirksomhed normalt beregner sig, og som ofte vil fremgå af auktionsvilkårene. I praksis beregner auktionsholdervirksomheder sig ofte et auktionssalær på 25 pct. af budsummen.

Udvalget foreslår efter en samlet vurdering, at et vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med auktionens afholdelse på 2,5 pct. af budsummen med tillæg af de omkostninger, som køberen skal betale i henhold til auktionsvilkårene, og de forpligtelser, som køberen skal overtage uden for budsummen, må anses for rimeligt. Forslaget medfører, at procentsatsen forhøjes fra 1 pct. af budsummen med tillæg af omkostninger til 2,5 pct. af budsummen med nævnte tillæg.

Udvalget foreslår endvidere, at periodiske ydelser fortsat medregnes med ydelsernes samlede værdi for den aftalte løbetid, dog højst 10 år efter auktionen.

Udvalget finder samtidig, at der fortsat bør gælde en minimumsvederlæggelse samt betaling for en aflyst auktion. Der vil således altid være et vist arbejde for en auktionsleder forbundet med at forestå afholdelsen af en auktion, uanset at der på auktionen alene bortauktioneres få genstande af begrænset værdi.

I lyset af, at maksimumtaksterne for vederlag til auktionsledere ikke er blevet forhøjet siden 2004, finder udvalget, at disse - i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling - bør forhøjes til 1.000 kr. for hver påbegyndt time, dog minimum 2.000 kr., jf. herved det til betænkning nr. 1580/2022 som bilag 1 optrykte notat fra Justitsministeriet om pris- og lønudviklingen siden 2004, samt at der fremadrettet bør ske en årlig regulering af taksterne.

For så vidt angår det tidsrum, normalvederlaget gælder, finder udvalget, at det bør ændres fra "på hverdage fra kl. 06.00 til kl. 17.00" til "på hverdage fra kl. 08.00 til kl. 17.00" svarende til almindelig arbejdstid. Uden for dette tidsrum foreslås det, at vederlaget som i dag forhøjes med 100 pct.

For så vidt angår minimumsvederlaget og vederlaget for en aflyst auktion bør dette efter udvalgets opfattelse fastsættes til henholdsvis 2.000 kr. og 1.000 kr.

3.3.2.3. Godtgørelse til auktionsledere

Ud over vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med at forestå afholdelsen af en auktion bør auktionsrekvirenten efter udvalgets opfattelse også godtgøre auktionslederen de nødvendige udgifter, som denne har afholdt i anledning af auktionen, herunder f.eks. transportomkostninger til og fra auktionsstedet.

Med henblik på at sikre, at auktionsrekvirenten ikke kommer til at betale for udgifter, der ikke har været nødvendige for auktionens afholdelse, bør det efter udvalgets opfattelse endvidere påhvile auktionslederen på rekvirentens forespørgsel at fremvise fornøden dokumentation for udgiftens afholdelse, og i anledning af tvist om nødvendigheden af en udgifts afholdelse, må auktionslederen redegøre herfor over for rekvirenten.

Med henblik på at sikre, at auktionsrekvirenten, uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende, på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med auktionslederen har et overblik over de med en auktion forbundne omkostninger, foreslår udvalget, at auktionslederen forud for aftalens indgåelse skal oplyse auktionsrekvirenten om de forventede udgifter ved auktionen, således at rekvirenten ikke efter auktionens afholdelse overraskes over eventuelle "ekstra" udgifter, som vedkommende skal betale til auktionslederen.

3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets §§ 11 og 27 samt bemærkningerne hertil.

3.4. Sikkerhedsstillelse

3.4.1. Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 5, stk. 1, er en auktionsleder forpligtet til at stille sikkerhed for sin eventuelle erstatningspligt over for rekvirenter og auktionskøbere.

Om baggrunden for, at der stilles krav om sikkerhedsstillelse, fremgår af 1935-lovbemærkningerne, at auktionsledere i henhold til loven får en offentlig beskikkelse, der fremtræder som en garanti for lovligheden af den pågældendes virksomhed. Baggrunden herfor er navnlig hensynet til beskyttelse af rekvirenten, der overlader genstande i auktionslederens varetægt med henblik på salg på auktion. Auktionslederen kan f.eks. ifalde et erstatningsansvar over for rekvirenten for forkert beskrivelse af auktionsgenstanden i auktionskataloget, i det omfang de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. I "Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere", 2. udgave, 1980, side 43, peges der som eksempel på tilfælde, hvor auktionslederen har angivet sølvting som sølvplet. Herudover vil auktionslederen også kunne ifalde et erstatningsansvar ved fortabelse af genstanden, mens denne er i auktionslederens besiddelse.

Auktionslederen kan imidlertid også ifalde erstatningsansvar over for en auktionskøber, herunder f.eks. i tilfælde, hvor auktionskøberen har erhvervet en stjålen genstand eller en genstand købt med ejendomsforhold, der efterfølgende må tilbageleveres til den oprindelige ejer.

Nærmere regler om sikkerhedsstillelsens art og størrelse er i medfør af auktionslederlovens § 5, stk. 2, fastsat ved bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstillelse, vederlag m.m. med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 58 ff.

3.4.2. Udvalgets overvejelser

Efter udvalgets opfattelse bør auktionslederen fortsat være forpligtet til at stille sikkerhed for det tab, en auktionsrekvirent eller auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende adfærd eller den pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs m.v.

Udvalget lægger herved vægt på de opgaver og den funktion, som en auktionsleder efter lovgivningen varetager, herunder at auktionslederen udøver sin virksomhed i henhold til offentlig beskikkelse. Det bør derfor sikres, at rekvirenter og auktionskøbere ikke lider et økonomisk tab.

Udvalget foreslår imidlertid, at auktionslederlovgivningens regler om sikkerhedsstillelse forenkles væsentligt, herunder i forhold til de former for sikkerhed, der kan stilles, og således at der ved bestemmelsernes nærmere udformning tages udgangspunkt i sammenlignelig lovgivning, herunder navnlig dødsboskiftelovens regler om bobestyreres sikkerhedsstillelse. Det foreslås i den forbindelse endvidere, at reglerne om auktionslederes sikkerhedsstillelse hovedsagelig fastlægges på bekendtgørelsesniveau, idet der vurderes at være tale om regler på et sådant detaljeringsniveau, at reguleringen ikke bør ske på lovniveau.

I bekendtgørelsens § 1, stk. 3, er i dag opregnet de forskellige former for sikkerhed, der kan stilles. Efter udvalgets opfattelse er det ikke afgørende, hvilken form for sikkerhed der stilles, idet sikkerheden blot i fornødent omfang skal dække rekvirenters og auktionskøberes eventuelle krav mod auktionslederen.

Udvalget foreslår på den baggrund, at den positive opregning af sikkerhedsformer i bekendtgørelsen udgår. Det indebærer, at det er op til den enkelte auktionsleder at bestemme, hvordan den pågældende vil sikre sig imod eventuelle krav, herunder f.eks. ved tegning af en individuel forsikring eller en kollektiv forsikring i fællesskab med andre auktionsledere. Herved sikres det også, at en auktionsleder vil kunne benytte sig af nye sikkerhedsformer, som måtte opstå fremover.

Udvalget foreslår endvidere, at sikkerhed, der stilles på anden måde end ved tegning af forsikring, skal godkendes af fogedretten efter indstilling fra auktionslederen om, hvordan sikkerheden skal bestå, samt hvordan sikkerheden skal anbringes og klausuleres. Bevis for, at sikkerheden er stillet, skal indsendes til fogedretten.

Det foreslås i auktionslederloven således fastsat, at auktionslederen skal tegne forsikring eller stille anden form for sikkerhed for auktionslederens eventuelle erstatningspligt over for auktionsrekvirenter og auktionskøbere. Beskikkelsen kan først meddeles, når denne sikkerhed er stillet.

Sikkerheden skal omfatte ethvert krav, som rekvirenter og auktionskøbere måtte have som følge af auktionslederens uagtsomme handlinger eller undladelser, forudsat at de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Sikkerheden skal således omfatte det tab, en auktionsrekvirent eller auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende adfærd eller den pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs m.v.

For så vidt angår krav til størrelsen af sikkerheden bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om, at det nuværende krav på minimum 600.000 kr. skulle være utilstrækkelig til at dække eventuelle erstatningskrav. På den baggrund foreslås den nuværende størrelse af sikkerheden opretholdt. Udvalget forudsætter dog herved, at beskikkelsesmyndigheden løbende, f.eks. hvert 3. år, vurderer, om der er behov for en forhøjelse af sikkerheden.

Fogedrettens adgang til konkret at kræve sikkerheden enten forhøjet eller nedsat bør efter udvalgets opfattelse i øvrigt opretholdes. Det kan således ikke udelukkes, at omfanget af en konkret auktionsleders virksomhed nødvendiggør ændringer i sikkerhedens størrelse.

Med henblik på, at fogedretten kan foretage en vurdering af, om sikkerheden til enhver tid er tilstrækkelig, bør auktionslederen efter udvalgets opfattelse være forpligtet til at underrette fogedretten, hvis behovet for sikkerhedsstillelse ændrer sig.

For at sikre, at der i forhold til sikkerhed i form af en forsikringsordning ikke sker ændringer i forsikringsdækningen, foreslår udvalget, at forsikringspolicen skal udformes således, at forsikringen ikke efterfølgende kan ændres eller opsiges uden fogedrettens samtykke. Det foreslås endvidere, at forsikringsselskabet skal underrette fogedretten med mindst en måneds varsel, hvis forsikringen ophører på grund af misligholdelse, og at policen på forlangende skal forevises fogedretten.

Hvis en auktionsleders beskikkelse bortfalder eller tilbagekaldes, må auktionslederen ikke længere forestå afholdelsen af auktioner, og sikkerheden bør derfor frigives. Der kan dog være situationer, hvor sikkerheden bør opretholdes i et vist tidsrum, efter at beskikkelsen er bortfaldet eller tilbagekaldt, f.eks. hvis auktionslederen har givet auktionskøbere kredit. Det foreslås på den baggrund, at sikkerheden efter fogedrettens bestemmelse herom frigives, når auktionslederens beskikkelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, og der for kreditkøb er forløbet to måneder fra auktionslederens seneste auktion.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om frigivelsen skal betinges af, at auktionslederen over for fogedretten - f.eks. ved at fremlægge dokumentation - godtgør, at samtlige rekvirenter og auktionskøbere er fyldestgjort for deres krav. Den nuværende ordning, hvorefter auktionsleder er forpligtet til over for fogedretten at erklære, at rekvirenter og auktionskøbere er fyldestgjort for deres krav, hvilken erklæring afgives under strafansvar, ses imidlertid ikke at have givet anledning til problemer i praksis, hvorfor den nuværende ordning foreslås opretholdt.

3.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 9 samt bemærkningerne hertil.

3.5. Pligt til at bogføre og til at føre auktionsbog

3.5.1. Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 6, stk. 1, skal auktionslederen føre autoriserede bøger efter reglerne i lov nr. 98 af 10. maj 1912 om bogføring (nu lov nr. 700 af 24. maj 2022).

For så vidt auktionslederen tillige påtager sig inkassationen, skal hovedbogen indeholde fortegnelse over auktionssælgere og auktionskøbere, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 9, stk. 2. Heraf følger det endvidere, at bogen skal føres således, at den til enhver tid udviser, hvilke beløb der er afregnet eller betalt.

Herudover skal auktionslederen føre en af fogedretten autoriseret auktionsbog, jf. auktionslederlovens § 6, stk. 2, om hvis førelse justitsministeren fastsætter nærmere regler. Når auktionsbogen er udskrevet, skal den afleveres til fogedretten.

Justitsministeren har i auktionslederinstruksens afsnit II, § 13, fastsat nærmere regler herom. Efter bestemmelsens stk. 1 skal der i auktionsbogen, der skal være til stede på auktionsstedet, for hver auktion indføres en kort angivelse af tid og sted for auktionens afholdelse, rekvirentens navn og oplysning om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller hans fuldmægtig. Hvis opråbet i henhold til auktionslederlovens § 13, stk. 2, foretages af en særlig inkassator, angives dennes navn. Auktionskataloget fremlægges derefter som bilag til auktionsbogen med angivelse af dets nummer. I auktionsbogen indføres endvidere for hver auktion totalbeløbet af de solgte genstandes budsum samt de af hensyn til gebyrberegningen nødvendige oplysninger. Er der ved samme auktion sket salg, for hvilke gebyr beregnes efter forskellige satser, anføres totalsummen for hvert af disse.

Af auktionslederlovens § 18 følger det, at udskrift af auktionsbogen samt attestation af auktionsregning meddeles af auktionslederen mod et af justitsministeren fastsat vederlag, for så vidt vedkommende er i besiddelse af auktionsbogen eller auktionskataloget, ellers af fogedretten.

I bekendtgørelse nr. 244 af 24. maj 1935 om auktionslederes sikkerhedsstillelse, vederlag m.m. med senere ændringer er der fastsat nærmere regler om auktionslederens vederlag i den forbindelse. Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, tilkommer der for udfærdigelse af afskrifter, udskrifter eller fotokopier af auktionsbogen og auktionskataloget auktionslederen 10 kr. for første påbegyndte side og 5 kr. for hver påbegyndt følgende side. For attestation af en auktionsregning tilkommer der auktionslederen 10 kr., jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 64 f.

3.5.1.1. Bogføringsloven samt elektronisk bogføring

Som anført ovenfor, henvises der i auktionslederlovens § 6, stk. 1, om førelsen af autoriserede bøger til bogføringslovens regler.

Efter bogføringslovens § 1, stk. 1, gælder loven for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- eller hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet.

Bogføringsloven omfatter således alle erhvervsdrivende virksomheder, herunder personligt ejede virksomheder.

Da auktionsledervirksomhed udgør erhvervsmæssig virksomhed, er sådan virksomhed omfattet af reglerne i bogføringsloven, uanset om der særskilt henvises til bogføringsloven i auktionslederloven.

Bogføringsloven indeholder bl.a. krav om, at virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjagtigt og snarest muligt efter, at de forhold, der danner grundlag for registreringerne, foreligger, jf. bogføringslovens § 7, stk. 1. Lovens § 9, stk. 1, indeholder krav om, at registreringer skal kunne dokumenteres ved bilag og indeholde henvisninger hertil samt oplysninger om registreringens tidsmæssige placering i bogføringen.

Efter bogføringslovens § 12, stk. 1, skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.

Bogføring efter bogføringsloven kan foretages elektronisk.

Efter bogføringslovens § 22, stk. 1, har en virksomhed pligt til at stille sit regnskabsmateriale til rådighed for en offentlig myndighed, i det omfang myndigheden i henhold til bogføringsloven eller anden lovgivning er berettiget til at udføre kontrol med virksomheden.

3.5.2. Udvalgets overvejelser

Som det fremgår ovenfor, er auktionsledervirksomhed omfattet af reglerne i bogføringsloven, uanset om der i auktionslederloven særskilt henvises hertil. Henvisningen til bogføringslovens regler i auktionslederlovens § 6, stk. 1, vurderes derfor uden selvstændigt indhold og kan udgå.

Udvalget finder endvidere, at reglerne om auktionslederes pligt til at føre auktionsbog samt reglerne om indholdet af auktionsbogen for overskuelighedens skyld fremover bør fremgå direkte af loven og ikke, som tilfældet er i dag, dels af auktionslederloven og dels af auktionslederinstruksen.

Med henblik på sikre, at der foreligger dokumentation for afholdte auktioner samt det på disse passerede, herunder særligt for så vidt angår eventuelle tvister, finder udvalget, at auktionslederen fortsat skal være forpligtet til at føre en auktionsbog. De nugældende bestemmelser herom bør dog opdateres, således at det bl.a. sikres, at auktionsbogen kan føres elektronisk, og at der fortsat kan føres tilsyn med, at auktionsbogen føres.

Udvalget foreslår i den forbindelse, at auktionsbogen skal indeholde oplysning om tid og sted for auktionens afholdelse, oplysning om auktionsrekvirent, auktionskøber, den opnåede budsum samt om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Er auktionen afholdt af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal endvidere indeholde oplysning om eventuelle tvister under auktionen.

Ud over at sikre navnlig politiets mulighed for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket salg af stjålne genstande, må forslaget efter udvalgets opfattelse antages også at have en præventiv effekt, idet en auktionsrekvirent sandsynligvis vil være mindre tilbøjelig til at afsætte stjålne genstande på auktion, hvis der er krav i lovgivningen om, at den pågældendes personoplysninger fremgår af auktionsbogen.

Forslaget om, at auktionsbogen tillige skal indeholde oplysning om auktionskøber, beror på, at det efter udvalgets opfattelse ved f.eks. salg af stjålne genstande er væsentligt, at også køberen nemt kan identificeres.

Justitsministeriet har på udvalgets forespørgsel oplyst, at persondataretlige regler ikke er til hinder for at indføre krav i auktionslederlovgivningen om, at auktionsbogen skal indeholde oplysning om auktionsrekvirent og auktionskøber, samt opbevaring af sådanne personoplysninger i et vist tidsrum. Behandlingen af personoplysningerne er således nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, herunder efterforskning og opklaring af visse formueforbrydelser.

For at sikre, at forslaget om at indføre krav om opbevaring af personoplysninger er proportionalt, har udvalget overvejet, hvilke oplysninger om auktionsrekvirent og auktionskøber der konkret skal fremgå af auktionsbogen, og hvor længe. Efter udvalgets opfattelse bør oplysningerne være tilstrækkelige til, at politiet efterfølgende kan identificere de pågældende, det vil sige navnlig oplysning om navn, adresse, CPR-nr., kontaktoplysninger m.v. Oplysningerne bør efter udvalgets opfattelse opbevares i minimum 3 år med henblik på politiets mulighed for at foretage nødvendige efterforskningsskridt.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.3.2 om vederlag og inddrivelse, finder udvalget, at sondringen mellem "auktionsleder" og "inkassator" bør udgå af lovgivningen på området. Det indebærer i denne sammenhæng, at det altid vil være auktionslederen (og ikke en eventuel inkassator), som skal sikre, at der føres auktionsbog.

Udvalget foreslår endvidere at auktionsbogen skal opbevares i 3 år, og at auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter reglerne i bogføringsloven.

Som anført ovenfor har en virksomhed efter bogføringslovens § 22, stk. 1, pligt til at stille sit regnskabsmateriale til rådighed for en offentlig myndighed, i det omfang myndigheden i henhold til bogføringsloven eller anden lovgivning er berettiget til at udføre kontrol med virksomheden.

Med henblik på at undgå henvisninger til specialbestemmelser i andre love, som eventuelt ændres efterfølgende, foreslår udvalget, at der indsættes en bestemmelse i auktionslederloven, hvorefter fogedretten - til brug for rettens tilsyn med auktionslederen - kan kræve indsigt i auktionslederens regnskabsmateriale, herunder bl.a. auktionsbogen og auktionskataloget, og således at auktionslederen efter anmodning vederlagsfrit skal stille alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af materialet, til rådighed for fogedretten.

Bestemmelsen er efter udvalgets opfattelse nødvendig for, at fogedretterne kan føre det fornødne tilsyn med auktionslederen, herunder auktionsbøgernes tilstrækkelige førelse.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 67 ff.

3.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Det foreslås dog, at opbevaringsperioden for auktionsbogen fastsættes til 5 år, hvorved der sikres overensstemmelse med bogføringsloven. Det samme gælder auktionskataloget, jf. pkt. 3.10.3 nedenfor.

Der henvises til lovforslagets § 21 samt bemærkningerne hertil.

3.6. Auktionslederens undersøgelsespligt

3.6.1. Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 8 er auktionslederen pålagt en undersøgelsespligt. Auktionslederen skal således påse, at der ikke foreligger omstændigheder, som tyder på manglende lovlig adkomst til det, der skal bortsælges ved auktion, ligesom auktionslederen skal påse, at bortsalget ikke kommer i strid med næringslovgivningen eller andre lovregler.

Reglen i auktionslederlovens § 8 skal ses i sammenhæng med bl.a. dansk rets almindelige principper om vindikation, hvorefter en person, der har mistet en genstand, i nogle tilfælde vil kunne kræve den tilbageleveret også fra en aftaleerhverver i god tro (f.eks. i tilfælde af tyveri).

Justitsministeren har i auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, fastsat nærmere regler om auktionslederens undersøgelsespligt. Auktionslederinstruksen er udstedt med hjemmel i auktionslederlovens § 20.

Efter auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 1, skal auktionslederen inden berammelse af en auktion give agt på omstændigheder, der er egnede til at vække mistanke om sælgerens mangel på lovlig adkomst til salgsgenstandene, og auktionslederen kan afkræve rekvirenten bevis for lovlig adkomst. Opstår der begrundet mistanke om strafbart forhold, skal auktionslederen straks underrette politiet, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 2, stk. 1, 2. pkt. Den nævnte underretningspligt skal ses i lyset af bl.a. risikoen for at ifalde et strafansvar efter straffelovens § 290 om hæleri.

Efter straffelovens § 290, stk. 1, straffes for hæleri den, der uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.

Hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 290, stk. 1. Straffen for hæleri kan dog stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens § 290, stk. 2.

Bestemmelsen kriminaliserer således visse handlinger med hensyn til udbytte af en strafbar lovovertrædelse, hvis det fornødne forsæt er til stede. I forsætskravet ligger, at gerningsmanden i almindelighed skal have viden eller bestemt formodning om, at den pågældende befatter sig med udbyttet fra et strafbart forhold, hvorimod der ikke stilles krav om, at den pågældende har nærmere kendskab til arten af det eller de strafbare forhold. Kravet om forsæt anses endvidere for opfyldt, når en person, der oprindelig var i god tro, efter at have erhvervet eller på anden måde befattet sig med et udbytte, som stammer fra en forbrydelse, bliver klar over denne sammenhæng, og den pågældende på trods af denne viden fortsat disponerer over udbyttet.

I øvrige tilfælde kan auktionslederen kun nægte medvirken til bortsalg, når der ikke på forlangende stilles sikkerhed for samtlige omkostninger, jf. auktionslederlovens § 8, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 69 ff.

3.6.2. Udvalgets overvejelser

Efter udvalgets opfattelse er den undersøgelsespligt, som påhviler auktionslederen, væsentlig i forhold til at modvirke salg af stjålne genstande samt genstande, der - i visse tilfælde uden fornøden tilladelse - ikke må sælges på auktion, og det foreslås på den baggrund, at undersøgelsespligten opretholdes.

For så vidt angår sidstnævnte genstande finder udvalget således, at auktionslederen fortsat skal være forpligtet til at sikre, at det forud for auktionens afholdelse undersøges, om bortsalg af indleverede genstande på auktion indebærer overtrædelse af anden lovgivning. Det medfører, at auktionslederen f.eks. skal sikre, at det påses, at bortsalg ikke er i strid med relevante regler, som forskriver bl.a., at auktionssalg af en række genstande, herunder bl.a. tobaksvarer, spiritus samt våben, eksplosivstoffer, knive m.v., er forbudt eller kræver særlig tilladelse fra en offentlig myndighed.

Udvalget lægger herved vægt på, at der for så vidt angår salg af tobaksvarer og spiritus - i lyset af, at sådanne varer er afgiftsbelagte - gør sig særlige hensyn gældende, herunder f.eks. hensynet til, at de pågældende varer ikke sælges til en højere eller lavere pris, end det er foreskrevet i lovgivningen, og at afgiften på varerne betales (rettidigt). Udvalget tillægger det også betydning, at der for så vidt angår våben og eksplosivstoffer m.v. er tale om farlige genstande, som det er ulovligt at besidde uden særskilt tilladelse.

Udvalget finder endvidere, at auktionslederen ved mistanke om manglende adkomst til at råde over genstande, der indleveres til auktion, fortsat skal være forpligtet til at afvise at sælge genstandene, indtil der er opnået den fornødne sikkerhed for, at der foreligger lovlig adkomst til at råde over pågældende genstande.

I den forbindelse bemærker udvalget også, at auktionsledere fra den 10. januar 2020 ved udøvelsen af visse erhvervsmæssige aktiviteter, herunder formidling af kunstværker over en vis værdi, skal foretage kundekendskabsprocedurer, kontrol og risikovurderinger m.v. i overensstemmelse med hvidvasklovens regler.

Udvalget er fuldt ud opmærksom på, at auktionslederens mulighed for i praksis at fastslå, hvorvidt en genstand, der ønskes solgt på en offentlig frivillig auktion, er stjålet, i dag er yderst begrænset og således først og fremmest beror på auktionslederens eventuelle mistanke baseret på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.

Udvalget foreslår derfor heller ikke som sådan en skærpelse af den undersøgelsespligt, som påhviler auktionslederen i dag, og som må stå i et rimeligt forhold til værdien af den genstand, auktionsrekvirenten ønsker solgt. Udvalget bemærker i den forbindelse, at kravene til undersøgelsespligten således naturligvis skærpes, når der er tale om værdifulde og/eller sjældne genstande, i hvilken forbindelse der kan være en særlig anledning for auktionslederen til at anstille nærmere undersøgelser, f.eks. ved at anmode om fremlæggelse af relevant dokumentation for så vidt angår rekvirentens lovlige adkomst til at råde over genstanden.

Derimod foreslår udvalget, at auktionslederens mulighed for i praksis at leve op til forpligtelsen forbedres.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, om auktionsledere for at opfylde undersøgelsespligten bør være forpligtet til at kontrollere, om genstande, der ønskes solgt på auktion, er registreret i tilgængelige private databaser over stjålne genstande, f.eks. The Art Loss Register.

Imod en sådan forpligtelse taler, at det er relativt bekosteligt at opnå adgang til sådanne registre. Hertil kommer, at sådanne (internationale) databaser, herunder The Art Loss Register, ofte kun i begrænset omfang indeholder oplysninger om danske antikvitets- og kunstgenstande.

Udvalget vurderer på den baggrund, at indførelse af en egentlig pligt for auktionsledere til inden afholdelsen af en auktion at gennemgå sådanne private registre kun i yderst begrænset omfang vil være egnet til at forhindre salg af stjålne genstande. Noget andet er, at det ved en eventuel senere vurdering af, om en auktionsleder konkret har levet op til den undersøgelsespligt, som påhviler vedkommende, navnlig ved salg af særligt kostbare kunstværker, antikviteter, smykker m.v. kan indgå som et moment, om auktionslederen har foretaget relevante søgninger i registre af den omhandlede karakter.

I dag registreres oplysninger om stjålne og bortkomne genstande i forskellige ikke-integrerede it-systemer hos politiet. Søgemulighederne er som følge heraf begrænset, og eksterne brugere som f.eks. auktionsledere har ingen adgang til Rigspolitiets kosterdatabase.

Udvalget foreslår på den baggrund, at der etableres et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, hvortil bl.a. professionelle handlende med brugte genstande, herunder auktionsledere, samt forsikringsselskaber gives adgang. Efter udvalgets opfattelse vil etableringen af et sådant register, der skal afløse Rigspolitiets nuværende kosterdatabase, kunne bidrage til at minimere salget af stjålne genstande.

Udvalget er opmærksomt på, at der i dag er mange muligheder for at afsætte stjålne genstande, herunder bl.a. ved salg mellem private på internettet og via særlige grupper på de sociale medier, ligesom en række stjålne genstande sendes ud af landet. Udvalget er heller ikke i tvivl om, at der, uanset etableringen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande, fortsat vil være et marked for stjålne genstande. Etableringen af et sådant register, såfremt oplysningerne heri er brugbare og valide, vil efter udvalgets opfattelse imidlertid være egnet til at reducere kriminelles mulighed for at afsætte sådanne genstande uden risiko for opdagelse og dermed forventeligt på sigt være egnet til at medvirke til en reduktion i antallet af indbrud.

Som anført er én af flere forudsætninger herfor, at oplysningerne om stjålne genstande i et sådant søgbart register er brugbare og valide, ligesom registeret skal være nemt at tilgå. Efter udvalgets opfattelse bør auktions-, kunst- og antikvitetshandlerbranchen samt forsikringsbranchen som nævnt have adgang til registeret. Med det formål at undgå videresalg af stjålne eller forfalskede genstande, eller at genstande udføres af landet ulovligt, finder udvalget, at de nævnte erhvervsdrivende og tjenesteydere i forbindelse med deres virksomhedsdrift har en berettiget interesse i at efterse og undersøge, om de genstande, som f.eks. sælges på auktion eller indgår i en konkret forsikringssag, fremgår af registeret. Tilsvarende bør det af Kulturministeriet nedsatte Kulturværdiudvalg, der bl.a. påser, at særlige nationale kulturgenstande ikke forlader landet, også have adgang til registeret.

Udvalget har overvejet, om der - udover nævnte grupper - bør være almindelig adgang til registeret. Det er imidlertid Rigspolitiets vurdering, at et offentligt tilgængeligt register vil medføre en betydelig risiko for udnyttelse, herunder fordi en indbrudstyv vil kunne verificere, om der er foretaget anmeldelse af det indbrud, den pågældende har forøvet, samt registrering af de stjålne genstande, den pågældende ønsker at afsætte. Det kan også tænkes, at personer, der overvejer at købe værdifulde genstande til en urealistisk lav pris, ønsker at undersøge, om de(n) pågældende genstand(e) fremgår af registeret. Efter udvalgets opfattelse må personer, der har mistanke om videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande, herunder ved tilbud om køb af sådanne genstande, anmelde dette til politiet. Der ses således efter udvalgets opfattelse ikke at foreligge hensyn, der taler for, at der etableres en generel adgang til at foretage opslag eller registreringer i registeret.

Udvalget besidder ikke de fornødne kompetencer til mere præcist at beskrive opbygningen af et sådant elektronisk register, idet dette efter udvalgets opfattelse mest hensigtsmæssigt må ske i regi af Rigspolitiet. Det er dog efter udvalgets opfattelse i forhold til brugbarheden af et sådant register for auktionsledere - og tilsvarende for auktions-, kunst- og antikvitetshandlerbranchen, forsikringsbranchen og Kulturværdiudvalget, som efter udvalgets forslag bør have adgang til registret - væsentligt, at relevante "hits" i registeret fremkommer efter indtastning af få afgrænsede søgekriterier. Registeret bør endvidere indeholde alle typer effekter, som er genstand for tyveri, hæleri m.v., og som kan tænkes videresolgt på auktion, herunder f.eks. designermøbler, elektronik, smykker og armbåndsure. Registeret skal endvidere til stadighed være opdateret, således at stjålne genstande straks registreres, ligesom genstande, der f.eks. dukker op igen, slettes. Det skønnes fordelagtigt, om registeret samkøres med politiets sagsbehandlingssystemer, således at en stjålen genstand registreres i forbindelse med borgerens politianmeldelse af et tyveri. Der skal dog efter udvalgets opfattelse i den forbindelse tages højde for, at registreringen af en stjålen genstand skal verificeres, således at en genstand ikke fremgår af registeret som stjålet, førend det er bekræftet, at den rent faktisk er stjålet. Udviklingen af det omhandlede elektroniske register bør efter udvalgets opfattelse i øvrigt ske under involvering af relevante interessenter, herunder bl.a. auktions-, kunst- og antikvitetshandlerbranchen samt forsikringsbranchen, eventuelt i form af nedsættelse af en følgegruppe.

Udvalget foreslår, at auktionsledere inden afholdelse af auktion skal have pligt til at sikre, at der søges på genstande, der ønskes solgt på auktionen, i relevante registre.

Udvalget foreslår endelig, at auktionslederen ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået ved en strafbar lovovertrædelse, som hidtil skal være forpligtet til straks at anmelde forholdet til politiet.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 76 ff.

3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed, jf. dog nedenfor.

Justitsministeriet er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt med en etablering af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande.

Der foreslås på den baggrund en bestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om auktionslederens undersøgelse af genstande, som indleveres til auktion. Det forudsættes, at der vil kunne fastsættes regler om, at auktionslederen skal foretage relevante søgninger i et elektronisk søgbart register over stjålne genstande.

Selve etableringen og den nærmere udformning af et sådant register, herunder om det skal være offentligt tilgængeligt, falder uden for rammerne af lovforslaget.

Der henvises til lovforslagets § 18 samt bemærkningerne hertil.

3.7. Tilsyn og klageadgang

3.7.1. Gældende ret

Klager over auktionsledere indgives efter auktionslederlovens § 9, stk. 1, til justitsministeren gennem fogedretten.

Justitsministeren har med hjemmel i § 9, stk. 2, fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 295 af 18. maj 1987 om fogedrettens tilsyn med auktionsledere.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 80 ff.

3.7.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget finder, at der henset til en auktionsleders pligter og ansvar, herunder at auktionsledervirksomheden udøves i henhold til offentlig beskikkelse, fortsat bør føres tilsyn med auktionslederens virksomhed.

Udvalget finder endvidere, at tilsynet som hidtil bør føres af fogedretterne, idet tilsynet efter udvalgets opfattelse mest effektivt føres i umiddelbar nærhed af det sted, hvorfra auktionsledervirksomheden drives. Efter udvalgets opfattelse har fogedretten det nærmeste kendskab til auktionslederne i den enkelte retskreds, og det er derfor hensigtsmæssigt, at det konkrete tilsyn fortsat er lokalt forankret hos fogedretten. Der bør i den forbindelse helt oplagt være fokus på at sikre en ensartet praksis for fogedretternes tilsyn med auktionslederne.

Fogedrettens adgang til auktionslederens regnskaber er en forudsætning for, at retten kan føre et effektivt tilsyn, herunder f.eks. i forhold til at påse, at der er sket behørig afregning. På den baggrund foreslår udvalget, at auktionslederen skal indsende regnskab over sin auktionsledervirksomhed til fogedretten senest 5 måneder efter udløbet af regnskabsåret. Den nugældende frist på 4 måneder for at indsende regnskab foreslås således ændret til 5 måneder med henblik på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med selskabslovens regler om selskabers indberetning af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås endvidere, at fogedretten fortsat bør have mulighed for at pålægge auktionslederen at lade regnskabet revidere af en statsautoriseret revisor, hvis retten finder det nødvendigt (for at kunne iagttage tilsynspligten).

Da fogedrettens tilsyn primært består i tilsyn med auktionslederens regnskabsaflæggelse, hvorimod fogedretten typisk ikke - medmindre fogedretten måtte aflægge et (uanmeldt) besøg - vil være til stede under auktionslederens afholdelse af auktioner, er det efter udvalgets opfattelse væsentligt, at der i forhold til effektiviteten af tilsynet med auktionsledernes virksomhed fortsat er adgang til at indgive klage over en auktionsleder.

I denne sammenhæng bemærkes, at adgangen til at indgive klager over auktionslederen efter den nugældende § 9, stk. 1, i auktionslederloven ikke må forveksles med adgangen til at fremsætte indsigelser mod fremgangsmåden under en auktion samt, hvis auktionslederen nægter at tage indsigelsen til følge, med adgangen til at nedlægge en protest til auktionsbogen mod fremme af auktionen i medfør af den nugældende lovs § 16, stk. 1.

Efter sidstnævnte bestemmelse afgør auktionslederen tvister, der opstår vedrørende fremgangsmåden under en frivillig auktion, medmindre der nedlægges en protest til auktionsbogen mod auktionens fremme. I disse tilfælde afgør fogedretten, om protesten har været berettiget. I 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 16, stk. 1, fremgår bl.a., at de tvistigheder, der kan opstå vedrørende fremgangsmåden ved en afholdt frivillig auktion, f.eks. vedrører budsummens størrelse, hvem der skal have hammerslag og lignende.

Tvister, der vedrører selve fremgangsmåden under en auktion, afgøres således som udgangspunkt af auktionslederen og, hvis proceduren i § 16, stk. 1, iagttages, af domstolene.

Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.13.1 nedenfor om tvister under auktionens afholdelse.

I tilfælde af utilfredshed med en auktionsleder kan der gås frem efter auktionslederlovens § 9, stk. 1, om klage. Efter bestemmelsen indgives klager over auktionslederen - gennem fogedretten - til justitsministeren, der behandler klagen. En klage kan som nævnt ovenfor vedrøre ethvert forhold vedrørende auktionslederen. Som eksempler er i "Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere", 2. udgave, 1980, side 73 og 74, bl.a. peget på, at en auktionsleder nægter at medvirke ved bortsalg (selv om auktionslederen er forpligtet hertil efter § 8, stk. 3), meddeler hammerslag ved et lavere bud, overtræder forbuddet mod auktionslederens eget køb/salg på auktion, ikke overholder reglerne om bekendtgørelse af auktioner, opkræver et for stort vederlag m.v.

Udvalget foreslår, at klager som hidtil behandles af Justitsministeriet eller den, som justitsministeren har bemyndiget hertil, der efter forslaget har kompetencen til at beskikke auktionsledere samt tilbagekalde sådanne beskikkelser.

Det foreslås, at klage skal kunne indgives af enhver med retlig interesse heri, og at klagen kan vedrøre ethvert forhold fra auktionslederens side. Også fogedretten bør - på samme måde som efter gældende ret - have mulighed for af egen drift at iværksætte klage.

Det foreslås af hensyn til den auktionsleder, der klages over, samt Justitsministeriets muligheder for at vurdere klagens berettigelse, at klage skal indgives til fogedretten senest 3 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted. Justitsministeriet bør dog i særlige tilfælde kunne se bort fra fristen, f.eks. i tilfælde hvor klageren først er blevet opmærksom på forholdet mere end 3 måneder efter, at det har fundet sted, uden at dette i øvrigt kan bebrejdes klageren.

I forbindelse med klagesager skal den auktionsleder, der er indgivet klage over, have mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere Justitsministeriets beslutningsgrundlag, inden klagen behandles (partshøring).

Det foreslås på den baggrund, at fogedretten ved modtagelsen af en klage fremsender en kopi af klagen til auktionslederen med henblik på auktionslederens eventuelle bemærkninger. Når auktionslederen har haft lejlighed til at udtale sig herom, videresendes sagen til Justitsministeriet. Fogedretten kan i den forbindelse vedlægge en udtalelse, herunder f.eks. ledsaget af oplysning om (berettigede) protester fremsat under afholdelsen af den pågældendes auktioner. Endelig foreslås det, at fogedretten skal give klager og auktionslederen meddelelse om sagens indsendelse og indholdet af rettens eventuelle udtalelse.

Udvalget bemærker, at indholdet af den foreslåede bestemmelse om klageadgang indholdsmæssigt svarer til den gældende retstilstand.

3.7.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets §§ 28-30 samt bemærkningerne hertil.

3.8. Auktionsanmodning og forholdet mellem auktionslederen og rekvirenten

3.8.1. Gældende ret

3.8.1.1. Auktionsanmodning

Efter auktionslederlovens § 10 berammer auktionslederen, når denne har modtaget en auktionsbegæring, snarest muligt efter forhandling med rekvirenten tid og sted for auktionens afholdelse, jf. også auktionslederinstruksens afsnit II, § 3, stk. 1.

I 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 10 fremgår bl.a., at en auktionsbegæring skal efterkommes af auktionslederen snarest muligt, men at det dog må være en forudsætning, at genstandene har en sådan værdi, at det kan betale sig at afholde en auktion. I modsat fald må auktionslederen være berettiget til at vente, indtil der er samlet tilstrækkeligt gods til en auktion.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 84 ff.

3.8.1.2. Kommissionsloven

Auktionslederloven indeholder ikke, når bortses fra reglen i § 10 om rekvirentens begæring om afholdelse af auktion, regler om forholdet mellem auktionslederen og rekvirenten.

I almindelighed vil auktionslederen navnlig sælge genstande, den pågældende har modtaget i kommission, og som bortauktioneres mod et honorar, der opkræves hos enten sælger, køber eller begge. Der foreligger således et kommissionsforhold mellem kommissionæren (auktionslederen) og kommittenten (rekvirenten). Det samme gør sig gældende, når en rekvirent indgår aftale om afholdelse af auktion med en auktionsholdervirksomhed.

Et kommissionsforhold, der aftaleretligt er en del af mellemmandsretten, reguleres af kommissionsloven, medmindre andet følger af aftaler eller af handelsbrug eller anden sædvane, jf. kommissionslovens § 1, stk. 1.

Det kendetegner mellemmandsretten, at der med mellemmandens (auktionslederens) indtræden i aftaleforholdet mellem løftegiver (auktionsrekvirenten) og løftemodtageren (auktionskøberen) opstår flere retlige forhold. Det drejer sig bl.a. om løftegiverens forhold med mellemmanden (det indre forhold) og mellemmandens forhold med løftemodtageren.

I modsætning til auktionslederloven indeholder kommissionsloven en række regler om det indre forhold mellem kommittenten (auktionsrekvirenten) og kommissionæren (auktionslederen).

Forholdet mellem kommissionæren og kommittenten er reguleret af kommissionslovens §§ 4-52.

Efter kommissionslovens § 4 forstås ved en kommissionær i kommissionsloven den, som har påtaget sig det hverv at sælge eller købe varer, værdipapirer eller andet løsøre for en andens regning, men i eget navn. Den, for hvis regning salget eller købet skal ske, kaldes kommittent.

Kommissionæren skal ifølge kommissionslovens § 7, 1. og 2. pkt., ved udførelsen af sit hverv varetage kommittentens interesser. Kommissionæren skal følge kommittentens forskrifter, så vidt det er muligt, og give kommittenten underretning om forhold, som er af betydning for hvervet, særligt om afsluttede aftaler, samt aflægge regnskab og afgive, hvad der tilkommer kommittenten.

Nødvendiggør omstændighederne, at kommittentens forskrifter fraviges, skal kommissionæren uden ophold underrette kommittenten derom og forlange dennes stillingtagen. Kan denne ikke afventes, skal kommissionæren handle, som omstændighederne tilsiger, jf. kommissionslovens § 8, stk. 1. Efter kommissionslovens § 8, stk. 2, 1. pkt., gælder dette også, når kommittenten har foreskrevet, at godset ikke må sælges billigere eller købes dyrere end til en angivet pris (limitum).

Har en kommissionær afsluttet en aftale for kommittentens regning, og har han ved afslutningen eller senere forsømt sine pligter, kan kommittenten afvise aftalen, såfremt hans interesser er væsentligt tilsidesatte, eller kommissionæren har handlet svigagtigt, jf. kommissionslovens § 15, stk. 1.

Har salgskommissionæren fået godset i sin besiddelse, og forsømmer denne sine pligter ved at sælge det til en ufordelagtigere pris end den, der burde være opnået, eller i øvrigt i strid med kommittentens interesser, erhverver køberen dog alligevel ret til godset, såfremt køberen ved aftalens indgåelse hverken vidste eller burde vide, at kommissionæren ved salget væsentligt tilsidesatte kommittentens interesser eller handlede svigagtigt over for kommittenten, jf. kommissionslovens § 54, stk. 1. I sådanne tilfælde må kommissionæren betale kommittenten godsets værdi, jf. § 15, stk. 2.

3.8.1.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler og på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler, jf. forbrugeraftalelovens § 1, stk. 1. Reglerne omfatter såvel køb af varer som levering af tjenesteydelser.

Efter forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1, forstås ved en forbrugeraftale en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Det er den erhvervsdrivende, der har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er en forbrugeraftale, jf. forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2.

Efter forbrugeraftaleloven skal den erhvervsdrivende give forbrugeren en række oplysninger forud for og efter aftaleindgåelsen, herunder ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted.

Om definitionen af en tjenesteydelse fremgår af pkt. 4.1.3.2.6 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om forbrugeraftaler, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 39 som fremsat, side 32, bl.a., at der ved en tjenesteydelsesaftale efter direktivet må forstås enhver aftale, dog ikke en købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervsdrivende leverer eller påtager sig at levere en tjenesteydelse til forbrugeren, og forbrugeren betaler eller påtager sig at betale herfor, jf. direktivets artikel 2, nr. 6.

Det fremgår endvidere, at begrebet tjenesteydelse ikke har noget fast og entydigt juridisk indhold i dansk ret, men ofte, f.eks. inden for erhvervs- og skattelovgivningen, er anvendt i bred betydning omfattende alle ydelser præsteret af erhvervsdrivende, som falder uden for området for salg af løsøre eller fast ejendom, og som ikke er arbejde i et ansættelsesforhold. Under tjenesteydelsesbegrebet falder således f.eks. følgende aftaletyper: Leje af løsøre, pengelån, forsikring, arbejder på løsøre og fast ejendom, andre arbejdsaftaler (bortset fra ansættelsesforhold), herunder serviceydelser og undervisning, samt aftaler om handel med værdipapirer.

Det må antages, at en auktionsleders udøvelse af auktionsvirksomhed kan karakteriseres som en tjenesteydelse i servicedirektivets forstand, og at forbrugeraftalelovens regler om bl.a. oplysningspligt forud for og efter aftaleindgåelsen finder anvendelse i forholdet mellem auktionslederen og auktionskøberen/-rekvirenten, når de pågældende er forbrugere. Det skyldes bl.a., at forholdet omfattes af hovedreglen i forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1, når en erhvervsdrivende handler som kommissionær (og således handler som erhvervsdrivende for en andens regning, men i eget navn). Det betyder, at alle rettigheder og forpligtelser, som i henhold til loven påhviler forbrugerens medkontrahent, påhviler kommissionæren (auktionslederen), jf. det anførte herom under bemærkningerne til bestemmelsen i § 2, stk. 3 (Folketingstidende 2013-14, A, L 39 som fremsat, side 129).

Det følger af forbrugeraftalelovens § 3, nr. 9, at der ved en offentlig auktion forstås en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen, gennem en gennemsigtig konkurrencebaseret budprocedure, som styres af en auktionsholder, og hvor tilbudsgiver (auktionskøber), hvis bud antages, er forpligtet til at købe varerne eller tjenesteydelserne.

Traditionelle offentlige auktioner er omfattet af forbrugeraftalelovens anvendelsesområde, jf. pkt. 4.1.3.2.12.1 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om forbrugeraftaler, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 39 som fremsat, side 37.

Forbrugeraftaleloven finder endvidere anvendelse på aftaler om varer og tjenesteydelser fra ikke erhvervsdrivende (private), hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller tjenesteyderen af en erhvervsdrivende, jf. forbrugeraftalelovens § 2, stk. 3.

Omfanget af auktionslederens oplysningspligt afhænger af, om købet henholdsvis aftalen om formidling af salg sker på eller uden for den erhvervsdrivendes (auktionslederens) forretningssted.

Det følger af forbrugeraftalelovens § 3, nr. 6, at der ved den erhvervsdrivendes forretningssted forstås ethvert ikke-flytbart detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende fast udøver sin aktivitet, eller ethvert flytbart detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende udøver sin aktivitet på sædvanligt grundlag. Det afgørende kriterium for, om der foreligger et forretningssted i bestemmelsens forstand, er, om den erhvervsdrivende kan siges fast at udøve sin aktivitet fra stedet. Aftaler indgået på den erhvervsdrivendes forretningssted vil af samme grund - og i modsætning til fjernsalg - typisk være kendetegnet ved parternes samtidige fysiske tilstedeværelse.

Indgås der en aftale om køb af en vare på en auktion eller indgås der en aftale om formidling af et salg på auktionslederens forretningssted skal auktionslederen, inden aftalen indgås, give forbrugeren en række oplysninger på en klar og forståelig måde, medmindre oplysningerne allerede fremgår tydeligt af sammenhængen, jf. forbrugeraftalelovens § 17. Det drejer sig bl.a. om den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen inklusive afgifter eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen skal udregnes, samt, hvor det er relevant, alle yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto og enhver anden omkostning eller, hvor disse omkostninger ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, oplysning om, at der kan forekomme sådanne yderligere omkostninger.

Indgås der en aftale om køb af en vare på en auktion, eller indgås der en aftale om formidling af et salg uden for auktionslederens forretningssted, er auktionslederen, inden aftalen indgås, efter forbrugeraftalelovens § 8 forpligtet til på en klar og forståelig måde at give forbrugeren en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, auktionslederens identitet, den fysiske adresse, hvor auktionslederen er etableret og den samlede pris for varen (kan prisen for varen ikke med rimelighed udregnes på forhånd, skal der gives oplysning om, at der kan forekomme yderligere omkostninger). Ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted skal de nævnte oplysninger endvidere gives på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Den erhvervsdrivende skal udlevere en kopi af den underskrevne aftale eller en bekræftelse heraf på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 2, 1. pkt.

Endelig kan forbrugeren i medfør af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, træde tilbage fra aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted. Det gælder dog ikke aftaler, der indgås på en offentlig auktion, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11.

3.8.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet, om auktionslederens berammelse af tid og sted for auktionens afholdelse fortsat skal ske "efter forhandling med rekvirenten".

Efter udvalgets opfattelse bør i den forbindelse hensynet til rekvirentens mulighed for at påvirke beslutningen om, hvor og hvornår den pågældende kan få bortauktioneret sine varer, afvejes over for hensynet til auktionslederens mulighed for at tilrettelægge auktionerne på den - for auktionslederen - mest hensigtsmæssige måde. Modtager en auktionsleder auktionsbegæringer fra flere rekvirenter, der hver især ønsker at få bortauktioneret få genstande på auktion, kan auktionslederen f.eks. have en interesse i at pulje genstandene med henblik på salg af disse på samme auktion.

Under hensyntagen til, at en rekvirent ofte vil have en (legitim) interesse i at få bortauktioneret sine genstande hurtigst muligt, foreslår udvalget, at kravet om, at berammelsen skal ske efter forhandling med rekvirenten, opretholdes.

Udvalget har endvidere overvejet, om der bør indføres en prisoplysningsforpligtelse for auktionslederen (og/eller auktionsholderen) til, inden der indgås aftale om salg af auktionsrekvirentens genstande på auktion, at give rekvirenten oplysning om den forventede samlede pris for auktionens afholdelse. Det bemærkes herved, at rekvirenten ofte vil være en forbruger.

Det er efter udvalgets opfattelse således væsentligt, at en forbruger allerede inden aftaleindgåelsen oplyses om prisen på varen eller tjenesteydelsen, idet prisen ofte vil være en væsentlig del af beslutningsgrundlaget, når forbrugeren vurderer fordele og ulemper ved varen/tjenesteydelsen, herunder om forbrugeren skal bortsælge sine genstande på en fysisk, offentlig auktion.

Som det fremgår ovenfor, skal auktionslederen og auktionsholderen, hvor auktionen tilrettelægges af en sådan, efter forbrugeraftaleloven give både auktionsrekvirenten og auktionskøberen, hvis disse er forbrugere, en række oplysninger, inden der indgås aftale om køb eller salg af en genstand på en offentlig auktion.

På den baggrund finder udvalget, at forbrugeraftaleloven allerede yder auktionsrekvirenter og auktionskøbere, der er forbrugere, relevant beskyttelse i relation til prisoplysning. Det foreslås imidlertid, at der i auktionslederloven udtrykkeligt henvises til de forpligtelser, som efter forbrugeraftaleloven påhviler auktionslederen i relation til prisoplysning, når auktionsrekvirenten og/eller køberen er forbrugere.

3.8.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets §§ 14 og 15 samt bemærkningerne hertil.

3.9. Bekendtgørelse af auktioner

3.9.1. Gældende ret

Det følger af auktionslederlovens § 11, stk. 1, at det beror på auktionsrekvirenten, hvordan auktionen skal bekendtgøres. Af 1935-lovbemærkningerne til § 11 fremgår, at bestemmelsen i stk. 1 er begrundet i, at rekvirenten som sælger af varen naturligt må være den, der afgør bekendtgørelsesformen. Efter lovens § 9, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om bekendtgørelse af auktioner. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Bekendtgørelsen skal angive, om salgsgenstandene sælges for auktionsrekvirentens eller for anden mands regning, jf. auktionslederlovens § 11, stk. 2. Herudover skal der ved auktioner, hvor salgsgenstandene angives helt eller delvist at hidrøre fra navngivne boer eller personer, i bekendtgørelsen udtrykkeligt fremhæves, hvis der ved auktionen også sælges genstande, som ikke hidrører fra særligt angivne boer eller personer, jf. § 11, stk. 3. I tilfælde, hvor salg ved offentlig auktion er foreskrevet i lovgivningen, skal auktionen bekendtgøres, og auktionsvilkårene affattes efter de for tvangsauktion gældende regler, medmindre fogedretten, der forelægges spørgsmålet, tillader afvigelse herfra, jf. § 11, stk. 4. Tilsvarende følger af auktionslederinstruksens afsnit II, § 4, stk. 2-4.

Af "Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere", 2. udgave, 1980, side 81, fremgår om auktionslederlovens § 11, stk. 2, at bestemmelsen varetager hensynet til at sikre rimelige konkurrencevilkår, jf. den nu ophævede lov om uretmæssig konkurrence og varebetegnelse. Om auktionslederlovens § 11, stk. 3, fremgår, at hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at hvis der opgives et navn (der ikke er pligt til), må auktionskøberne være berettigede til at tro, at alt på auktionen stammer fra det navngivne bo eller den navngivne person (for at hindre skuffede forventninger til, hvor effekterne stammer fra).

Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.1.1 om auktionslederlovens anvendelsesområde, finder lovens regler anvendelse på bl.a. tvangsauktioner over løsøre m.v., når auktionen afholdes ved en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse tilfælde bekendtgøres auktionen i overensstemmelse med retsplejelovens § 544, stk. 1, og § 545.

Efter retsplejelovens § 544, stk. 1, 1. pkt., skal bekendtgørelse om en auktion ske mindst én uge før auktionens afholdelse, jf. dog retsplejelovens § 556. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal auktionen mindst 2 gange indrykkes i ét eller flere af de mere udbredte stedlige blade, således at den første bekendtgørelse sker med det nævnte varsel og den anden en af de nærmeste dage før auktionen. Der skal endvidere ske opslag ved plakater og foregå offentligt udråb, for så vidt sådant på auktionsstedet er sædvanligt ved frivillige auktioner. Lovgivningen indeholder for så vidt angår disse tvangsauktioner et ubetinget krav om bekendtgørelse.

Er de udlagte genstande udsatte for hurtig fordærvelse eller tab i værdi, eller er deres bevaring forbundet med uforholdsmæssig bekostning, kan fogedretten lade auktionen afholde med kortere bekendtgørelsesfrister, end de angivne regler medfører, jf. retsplejelovens § 556.

Efter retsplejelovens § 545 skal bekendtgørelsen indeholde tydelig og nøjagtig angivelse af tid og sted for auktionen samt en almindelig betegnelse af de genstande, der skal bortsælges, med fremhævelse af de særligt værdifulde iblandt dem.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 92 ff.

3.9.2. Udvalgets overvejelser

Formålet med reglerne om bekendtgørelse af frivillige offentlige auktioner er at sikre kendskab til auktionsafholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse. Reglerne har samtidig til formål at sikre, at potentielle købere får relevante oplysninger om de effekter, som auktionsafholdelsen vedrører. Disse hensyn tilsiger efter udvalgets opfattelse, at der - på samme måde som det er tilfældet på området for tvangsauktioner over fast ejendom - bør gælde regler om annoncering.

En helt afgørende forskel på en frivillig offentlig auktion og en tvangsauktion over fast ejendom er imidlertid frivillighedsmomentet. Salg af en genstand på frivillig offentlig auktion sker således efter anmodning fra auktionsrekvirenten (typisk ejeren), og derfor bør det efter udvalgets opfattelse fortsat være auktionsrekvirenten, der - efter fornøden vejledning fra auktionslederen - bør kunne bestemme, hvordan auktionen skal bekendtgøres samt tidspunktet for auktionens afholdelse.

Udvalget finder, at loven ikke bør indeholde nærmere krav til bekendtgørelsesmåde, frister m.v., således at det overlades til auktionsrekvirenten efter drøftelse med auktionslederen at beslutte, hvorvidt bekendtgørelseskravet skal opfyldes ved bekendtgørelse i et trykt medie eller på internettet m.v.

For så vidt angår indholdet af bekendtgørelsen foreslår udvalget, at det i auktionslederloven fastsættes, at auktionslederen skal sikre, at bekendtgørelse sker med angivelse af tid og sted for auktionen, arten af de varer, der sælges på auktionen, oplysning om, hvor og hvornår varerne kan besigtiges, samt oplysning om alle øvrige forhold, der må antages at have væsentlig betydning for vurderingen af værdien af de effekter, auktionsafholdelsen omfatter. Da der er stor forskel på arten af frivillige offentlige auktioner og de effekter, som søges solgt på sådanne auktioner, findes det således mest hensigtsmæssigt at lade det være op til den enkelte auktionsleder at vurdere, hvilke oplysninger der konkret er relevante med henblik på at skabe størst mulig købsinteresse m.v.

Udvalget bemærker i den forbindelse, at justitsministeren kan tilbagekalde en beskikkelse, hvis auktionslederen ikke varetager hvervet på forsvarlig vis, herunder hvis auktionslederen ikke tilgodeser rekvirentens eller sælgerens interesser i forbindelse med bekendtgørelse. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.2.1 om bl.a. bortfald og tilbagekaldelse af beskikkelse.

3.9.2.1. Særligt vedrørende tvangsauktioner

Udvalget foreslår, at bestemmelsen om bekendtgørelse og afholdelse af tvangsauktion m.v., som i dag er indeholdt i auktionslederlovens § 2, stk. 1, flyttes til en særskilt bestemmelse i et kapitel om auktionslederes afholdelse af auktion (svarende til de gældende bestemmelser om afholdelse af frivillig auktion).

Udvalget foreslår endvidere, at henvisningen til retsplejelovens regler om bekendtgørelse af tvangsauktioner udgår, således at reglerne fremover fremgår direkte af auktionslederloven.

Af hensyn til rekvirentens fyldestgørelse er der i udvalget overordnet enighed om, at reglerne om bekendtgørelse af tvangsauktioner, der i dag foregår ved indrykning i trykte blade, bør moderniseres med henblik på at skabe øget købsinteresse, herunder gennem annoncering på internettet. Øget offentlig opmærksomhed om tvangsauktionerne gennem en bedre annoncering vil således efter udvalgets opfattelse kunne medføre øget købsinteresse og dermed påvirke budgivningen i opadgående retning, hvilket både tilgodeser skyldners og rekvirentens interesser.

På den baggrund er der enighed om at fjerne kravet til, hvor bekendtgørelsen skal foretages, således at det alene fremgår af loven, at bekendtgørelse sker i et eller flere relevante medier, som er egnede til at skabe købsinteresse.

Den foreslåede bestemmelse muliggør, at der fremover kan foretages annoncering på internettet. Efter udvalgets opfattelse vil det herved som følge af den teknologiske udvikling være muligt i langt højere grad at nå ud til (potentielle) købsinteresserede og derved bidrage til at skabe den fornødne købsinteresse.

Sigtet med den foreslåede formulering "relevante medier" er at gøre bestemmelsen teknologineutral i den forstand, at bestemmelsen ikke ved fremkomsten af nye digitale kommunikationsformer, f.eks. applikationer til mobiltelefoner, udelukker annoncering herigennem.

Udvalget har i den forbindelse overvejet, hvornår en tvangsauktion senest skal bekendtgøres. Efter udvalgets opfattelse må fristen på den ene side ikke være længere, end at rekvirenten kan få afholdt auktionen med en vis hurtighed. På den anden side må fristen ikke være så kort, at interesserede købere reelt ikke har mulighed for at blive bekendt med auktionen. På den baggrund foreslås det, at tvangsauktioner, der afholdes i henhold til auktionslederloven, som i dag skal bekendtgøres af auktionslederen mindst én uge før auktionens afholdelse.

Udvalget foreslår endvidere, at hvis bekendtgørelse alene sker i et trykt medie, skal bekendtgørelsen - med henblik på at skabe den fornødne købsinteresse - indrykkes mindst to gange. Kravet vurderes alene relevant for så vidt angår trykte medier, idet købsinteresserede ved internetannoncering eller lignende i princippet vil kunne søge og læse annoncerne på et hvilket som helst tidspunkt og fra et hvilket som helst sted i verden. En enkelt annoncering på internettet vil således kunne være umiddelbart tilgængelig for enhver fra det tidspunkt, hvor annoncen slås op, og indtil tvangsauktionen afvikles (eller aflyses).

For så vidt angår indholdet af bekendtgørelsen foreslår udvalget, at bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og - på samme måde som ved frivillige offentlige auktioner - ud over tid og sted for auktionen skal indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for vurderingen af værdien af de genstande, der bortsælges.

3.9.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets §§ 16 og 17 samt bemærkningerne hertil.

3.10. Udarbejdelse af auktionskatalog

3.10.1. Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 12, stk. 1, skal der til brug for en auktion udarbejdes et auktionskatalog med auktionsvilkårene, der indføres straks efter titelbladet, og en fortegnelse i nummerorden over de genstande, der ønskes bortsolgt. Fortegnelsen kan suppleres under auktionen. På auktionen må der ikke bortsælges genstande, der ikke er optaget i kataloget.

Omfatter kataloget genstande hidrørende fra forskellige sælgere, skal dette tydeligt angives, jf. lovens § 12, stk. 2. Heraf følger det endvidere, at hvis salgsgenstandene angives helt eller delvist at hidrøre fra navngivne boer eller personer, skal det bestemt angives, hvilke genstande der hidrører fra hvert enkelt navngivet bo eller hver enkelt navngiven person.

Justitsministeren har i medfør af lovens § 12, stk. 3, fastsat nærmere regler om auktionskatalogets udformning i auktionslederinstruksens afsnit II, § 5 og § 11, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 98 f.

3.10.2. Udvalgets overvejelser

Som det fremgår under pkt. 3.5.2 ovenfor, har udvalget foreslået, at auktionslederen skal sikre, at der føres en auktionsbog, som skal indeholde oplysning om tid og sted for auktionens afholdelse, auktionsleder, auktionsrekvirent og auktionskøber, den opnåede budsum og om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Auktionsbogen skal endvidere indeholde oplysning om eventuelle væsentlige tvister under auktionen.

Baggrunden herfor er navnlig at sikre, at der foreligger dokumentation for de enkelte auktioner, f.eks. vedrørende tvister under auktionen.

I forlængelse heraf foreslår udvalget, at auktionsledere skal sikre, at der (fortsat) udarbejdes et auktionskatalog til brug for auktionen, og at kataloget skal føres som bilag til auktionsbogen med henblik på at sikre dokumentation.

Samlet vil auktionsbogen og -kataloget efter udvalgets opfattelse kunne tjene som bevis for, hvad der er foregået på de enkelte auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande der er blevet handlet, til hvilken pris m.v. Kravet er navnlig begrundet i hensynet til - udover at kunne inddrive skyldige beløb - at sikre muligheden for identifikation af køber i en situation, hvor der måtte være sket bortauktionering af stjålne genstande.

For så vidt angår indholdet af auktionskataloget finder udvalget, at kataloget bør indeholde auktionsvilkårene samt en fortegnelse over de genstande, der sættes til salg på auktionen.

Udvalget har fået oplyst, at auktionshusene i praksis alene anvender trykte auktionskataloger i meget begrænset omfang. På den baggrund foreslår udvalget, at sondringen i loven mellem trykte auktionskataloger og auktionslederens fortegnelse udgår.

Auktionskataloget bør, ligesom det er tilfældet med auktionsbogen, kunne føres og opbevares elektronisk efter reglerne i bogføringsloven. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.5.2 ovenfor om henvisning til bogføringsloven samt elektronisk bogføring.

I lyset af de allerede foreslåede regler om auktionskatalog i auktionslederloven finder udvalget ikke, at der er behov for at fastsætte yderligere regler på bekendtgørelsesniveau. Auktionslederen må således - inden for de givne rammer - bestemme formen for auktionskataloget.

Udvalget har endelig overvejet, om forbuddet mod at bortsælge genstande, der ikke er optaget i auktionskataloget, på auktionen, bør opretholdes. Af hensyn til købsinteresserede, herunder købsinteresseredes mulighed for at vurdere, om der er grund til at møde op på en auktion, er det væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvilke genstande der sælges på auktionen. Udvalget foreslår på den baggrund at opretholde kravet om, at en genstand ikke må sælges på auktionen, hvis ikke den har været nævnt i auktionskataloget.

For så vidt angår auktionskøber, der ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås på en offentlig auktion, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11, finder udvalget, at det er væsentligt, at køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå den genstand, som vedkommende ønsker at erhverve på auktion, og der bør efter udvalgets opfattelse derfor tillige gælde et forbud mod at bortsælge genstande, der ikke har været til stede på eftersynet. Der henvises i øvrigt til udvalgets overvejelser om auktionens afholdelse og forløb under pkt. 3.11.2 nedenfor.

Udvalget foreslår på den baggrund en samlet bestemmelse, hvorefter en genstand ikke må sælges på auktionen, medmindre den har været nævnt i auktionskataloget og været til stede på eftersynet.

Med henblik på at sikre politiets mulighed for at foretage nødvendige efterforskningsskridt, foreslås det i overensstemmelse med pkt. 3.5.2 vedrørende opbevaring af auktionsbogen, at der fastsættes et krav om opbevaring af auktionskataloget i minimum 3 år. Forslaget skal navnlig sikre politiets mulighed for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket salg af stjålne genstande.

3.10.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Det foreslås dog, at opbevaringsperioden for auktionskataloget fastsættes til 5 år, hvorved der sikres overensstemmelse med bogføringsloven. Det samme gælder auktionsbogen, jf. pkt. 3.5.3 ovenfor.

Der henvises til lovforslagets § 19 samt bemærkningerne hertil.

3.11. Auktionens afholdelse og forløb

3.11.1. Gældende ret

Det følger af auktionslederlovens § 7, 1. pkt., at auktionslederen er forpligtet til selv eller ved en af fogedretten autoriseret fuldmægtig at afholde auktionen. Der kan i tilfælde af auktionslederens eller fuldmægtigens forfald undtagelsesvis meddeles en anden af auktionslederen antagen person bemyndigelse til at afholde auktionen, jf. § 7, 2. pkt. Auktionslederens stedfortræder skal opfylde de almindelige betingelser, der stilles for auktionslederbeskikkelse, jf. § 7, 3. pkt., idet det efter § 7, 3. pkt., dog er tilstrækkeligt, at stedfortræderen er fyldt 21 år (frem for normalt 25 år).

Efter auktionslederlovens § 4, stk. 2, er det tilladt for en auktionsleder at virke som inkassator ved de af ham afholdte auktioner samt - mod løsning af næringsbrev - at drive virksomhed som auktionsholder i overensstemmelse med næringslovens regler. Når det er tilfældet, skal auktionslederen, såfremt andet ikke er aftalt, inden 14 dage efter auktionen eller den fastsatte kredittids udløb aflægge regnskab til rekvirenten over auktionsbeløbet og udbetale auktionsprovenuet til denne, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 10.

Det følger endvidere af auktionslederinstruksens afsnit III, § 2, at rekvirenten af en tvangsauktion antager en inkassator, som skal være til stede ved auktionen og afgøre, om han vil give den enkelte bydende kredit, samt indkræve auktionspengene. Inkassator er som selvskyldner ansvarlig for, at beløbene af de af ham antagne bud bliver betalt, medmindre andet er vedtaget. Afregning og aflæggelse af regnskab over auktionsbeløbet sker til fogedretten inden 14 dage efter auktionen eller den fastsatte kredittids udløb.

Om selve afholdelsen af auktioner følger det af lovens § 13, stk. 1, at auktionslederen ved auktionens begyndelse oplæser auktionsvilkårene, som tillige skal opslås til almindelig efterretning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben himmel, da der, hvor den holdes eller begyndes. Når dette er iagttaget, kan de bydende på auktionen ikke påberåbe sig uvidenhed om auktionsvilkårene.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at genstandene så vidt muligt skal opråbes i den rækkefølge, i hvilken de er opført i auktionskataloget og under iagttagelse af reglerne i auktionslederlovens § 12, stk. 2, jf. pkt. 12.1 ovenfor om udarbejdelse af auktionskatalog. Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 6, følger det, at det er auktionslederens pligt at drage omsorg for, at de bydende ikke vildledes med hensyn til genstandenes oprindelse og beskaffenhed m.v. Det følger videre af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 4, at hvis der sker fravigelse fra den i auktionskataloget fastsatte nummerorden, skal dette tydeligt tilkendegives de mødende. Bortsælges genstande, der ikke er opført i kataloget, skal disse straks indføres i dette, og auktionslederen har pligt til at oplyse, om de hidrører fra en af de i auktionskataloget angivne rekvirenter eller ej, jf. auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 5.

Efter auktionslederlovens § 13, stk. 2, afholder auktionslederen auktionen og påser, at den fremmes med behørig orden. For så vidt auktionslederen ikke tillige er inkassator, har inkassator ret til at foretage opråbet og meddele hammerslag. Det følger endvidere af bestemmelsen, at auktionskataloget føres af auktionslederen personligt eller ved en anden under hans umiddelbare tilsyn.

De på auktionen mødende skal gives fornøden adgang til forud eller under auktionen at gøre sig bekendt med de til salg stillede genstande, jf. auktionslederlovens § 13, stk. 3.

Efter auktionslederlovens § 13, stk. 4, sker de enkelte salg på auktionen ved, at hammerslag efter tre gange gentaget opråb uden overbud gives til den højestbydende eller, hvis dennes bud på grund af manglende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes, til den næsthøjestbydende og så fremdeles. Når hammerslag er meddelt, er sælgeren bundet ved salget, for så vidt auktionskøberen på sin side opfylder vilkårene. Salg under forbehold af godkendelse efter hammerslagets meddelelse må ikke finde sted. Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 11, følger det, at når et auktionsbud antages, skal der gives tydeligt tilslag, hvilket dog ikke nødvendigvis behøver at ske ved brug af en hammer.

Det følger af bestemmelsen endvidere, at det kan stilles som betingelse for bortsalg, at køberen i det mindste har budt den pris, som auktionsrekvirenten forud for auktionen i en skriftlig meddelelse til auktionslederen har stillet som vilkår for bortsalg. Vil rekvirenten gøre brug af denne bestemmelse, må han oplyse, at den forlangte mindstepris ikke er opnået, og der må da ikke gives hammerslag. Rekvirenten bestemmer selv, hvorvidt han vil oplyse mindsteprisens størrelse. Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 10, følger det, at mindste buds og overbuds størrelse beror på den, der foretager opråbet. Opstår der, efter hammerslag er givet, tvivl om, hvem der var højstbydende, eller har flere budt samtidig, foretages nyt opråb.

Auktionsresultatet fremkommer ved, at en bydende afgiver et tilbud, som ingen af de øvrige tilstedeværende bydende ønsker at overgå, og som heller ikke overgås af skriftlige eller telefoniske bud. Den højestbydende bliver herefter forpligtet, når der falder hammerslag, og det samme bliver sælgeren, medmindre der ikke opnås den eventuelle mindstepris, som sælgeren har fastsat og forud for auktionen skriftligt har meddelt auktionslederen. Betaling og udlevering af salgsgenstanden vil kunne ske umiddelbart efter, at der er faldet hammerslag.

Budgivning på auktionen kan i almindelighed ske ved personligt fremmøde i auktionshuset eller som kommissionsbud pr. brev, telefax eller e-mail. Det kan herudover i visse tilfælde aftales, at der afgives bud pr. telefon under auktionen.

Hvis auktionslederen skønner, at der kan opnås et væsentligt højere bud på en ny auktion, kan vedkommende bestemme, at der skal afholdes en anden og sidste auktion, jf. auktionslederlovens § 13, stk. 5.

3.11.1.1. Udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger

Efter auktionslederlovens § 17 er der udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger.

Udpantningsret betyder grundlæggende, at en fordringshaver ikke behøver at opnå dom for sit krav, men at kravet umiddelbart kan inddrives ved udlæg efter retsplejelovens § 478, stk. 2.

3.11.1.2. Særligt vedrørende tvangsauktioner

Som det fremgår under pkt. 3.1.1 ovenfor om auktionslederlovens anvendelsesområde, finder lovens regler anvendelse på bl.a. tvangsauktioner over løsøre m.v., når auktionen afholdes ved en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten. I disse tilfælde foretages auktionen i overensstemmelse med retsplejelovens § 549, stk. 1, og § 550.

Efter retsplejelovens § 549, stk. 1, oplæses auktionsvilkårene ved auktionens begyndelse, ligesom auktionsvilkårene opslås til almindelig efterretning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben himmel, der hvor den holdes eller begyndes. I trykte auktionskataloger indføres auktionsvilkårene straks efter titelbladet.

Efter retsplejelovens § 550, stk. 1, fremmes auktionen herefter ved, at auktionslederen opråber de enkelte genstande til salg.

Er auktionskataloger eller specificerede auktionsplakater udgivne, bortsælges tingene i den orden, disse angiver, medmindre auktionslederen tillader afvigelser herfra. Er auktionskataloger eller specificerede auktionsplakater ikke udgivne, er skyldneren berettiget til at bestemme den orden, hvori de udlagte genstande skal opråbes, jf. retsplejelovens § 550, stk. 2.

Det følger af retsplejelovens § 550, stk. 3, at auktionskøberens navn og buddets størrelse ved enkeltgenstande optegnes i auktionsbogen eller det dertil hørende auktionskatalog.

Hvis betalingen erlægges kontant ved hammerslaget, gøres der bemærkning herom, jf. retsplejelovens § 550, stk. 4.

Skønner auktionslederen, at der kan opnås et væsentlig højere bud på en ny auktion, kan denne bestemme, at der skal afholdes en anden og sidste auktion, jf. retsplejelovens § 550, stk. 5.

3.11.1.3. Købeloven

Købeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1853 af 24. september 2021, indeholder i §§ 72-87 særlige regler om forbrugerkøb, herunder bl.a. regler om hvornår der i sådanne køb foreligger en mangel, og om forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i anledning af mangler.

Ved forbrugerkøb forstås efter lovens § 4 a, stk. 1, et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.

På samme måde som forbrugeraftaleloven, jf. pkt. 3.8.1 ovenfor, gælder købelovens regler om forbrugerkøb også ved aftaler mellem to private, når aftalen er indgået eller formidlet for (den private) sælger af en erhvervsdrivende. Det følger således af § 4 a, stk. 2, at "som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende".

Der gælder efter købelovens § 77, stk. 1, en begrænsning i køberens misligholdelsesbeføjelser ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at de almindelige regler om krav til salgsgenstanden, jf. §§ 75 b-75 e, ikke finder anvendelse, kan køberen kun påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis dette følger af § 77, stk. 2, eller § 76, eller hvis genstanden er i væsentlig ringere stand, end køberen under hensyn til omstændighederne havde grund til at regne med.

Begrænsningen gælder dog ikke for aftaler om levering af digitalt indhold eller digitale tjenester, herunder når indholdet eller tjenesten leveres på et fysisk medium, der udelukkende bruges som bærer heraf. Det betyder, at de almindelige krav til salgsgenstanden, jf. købelovens nye bestemmelser i §§ 75 b-75 e, vil gælde for aftaler om levering af digitalt indhold, også hvis brugt digitalt indhold, f.eks. brugte DVD-film, købes på en offentlig auktion. Det samme vil gælde, hvis det måtte forekomme, at en brugt digital tjeneste købes på en offentlig auktion. Undtagelsen vedrørende digitalt indhold og digitale tjenester vil ikke omfatte såkaldte (brugte) varer med digitale elementer, der sælges sammen med løsøregenstanden på en offentlig auktion.

Det følger endvidere af købeloven, at køberen ved køb omfattet af lovens § 77, stk. 1, kan påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis genstanden ikke svarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, jf. lovens § 77 stk. 2, nr. 1, eller sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på salgsgenstandens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab, jf. § 77 stk. 2, nr. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen, jf. § 77, stk. 3.

3.11.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget bemærker indledningsvis, at reglerne om auktionsafholdelsens forløb har til formål at sikre, at frivillige offentlige auktioner finder sted under betryggende forhold. Det indebærer bl.a., at auktionen afholdes under ansvar af en beskikket auktionsleder, som har pligt til bl.a. at oplæse auktionsvilkårene og sørge for, at disse opslås på et iøjnefaldende sted og i det hele at påse, at auktionen fremmes med behørig orden. På den baggrund finder udvalget, at disse bestemmelser i vidt omfang bør opretholdes.

Udvalget foreslår således, at auktioner, der er omfattet af auktionslederloven, fortsat skal forestås af auktionslederen eller af en af fogedretten autoriseret auktionslederfuldmægtig. Der lægges med formuleringen op til, at auktionslederen kan lade visse opgaver og pligter, der efter loven påhviler auktionslederen i forbindelse med afholdelse af en auktion, udføre af en anden, dog således at ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, som hidtil påhviler auktionslederen. Om udvalgets overvejelser om auktionslederfuldmægtige henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2.5 ovenfor.

For så vidt angår henvisningen til "inkassator" og dennes mulighed for at udføre opgaver i forbindelse med auktionens afholdelse, foreslås det, at henvisningen udgår, idet auktionslederen i praksis varetager de opgaver, som en inkassator efter auktionslederlovgivningen ville kunne varetage, jf. herom i øvrigt pkt. 3.3.2 ovenfor. Udvalget foreslår således, at auktionslederen efter nærmere aftale varetager inddrivelsen i forbindelse med auktionen.

Der er i udvalget enighed om, at der fortsat skal gives enhver auktionssøgende adgang til forud for eller under auktionen at besigtige de genstande, der udbydes på auktionen. Udvalget har herved lagt vægt på den måde, hvorpå auktioner foregår i praksis, herunder at auktioner afvikles ved opråb af genstande, der udbydes på auktionen, og at såvel køber som sælger er (aftaleretligt) bundet ved meddelt hammerslag. Udvalget tillægger det også betydning, at køberen efter forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11, ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås på en offentlig auktion. På den baggrund er det efter udvalgets opfattelse væsentligt, at købere har reel mulighed for at besigtige genstandene forud for auktionen.

For så vidt angår oplæsning af auktionsvilkår er der enighed om, at auktionslederen skal sikre, at auktionen indledes med oplæsning af de for den pågældende auktion væsentligste auktionsvilkår, f.eks. et vilkår eller forbehold om, at alt sælges i den stand, hvori det ved hammerslaget er og forefindes, samt at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse. Udvalget bemærker i den forbindelse, at købelovens § 77, stk. 1, bl.a. indebærer, at i tilfælde hvor køberen af brugte genstande på en offentlig auktion ikke har haft let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse, vil købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden finde anvendelse.

Auktionslederen skal endvidere sikre, at det fulde indhold af vilkårene er gjort tilgængeligt på auktionsstedet på en fremtrædende måde. I forhold til sidstnævnte krav finder udvalget, at bestemmelsen herom bør være teknologineutral. Det indebærer, at kravet vil være opfyldt i tilfælde, hvor auktionssøgende har adgang til på stedet at gøre sig bekendt med vilkårene, uanset om det sker ved opslagstavle, projektor m.v.

Udvalget har overvejet, om opråbet fortsat (så vidt muligt) skal ske i den rækkefølge, som genstandene er anført i auktionskataloget. Med henblik på, at eventuelle interesserede købere, der ikke nødvendigvis ønsker at overvære hele auktionen, skal kunne vide, hvornår de genstande, de pågældende er interesserede i, opråbes på auktionen, finder udvalget, at opråbet bør ske i den i auktionskataloget opregnede rækkefølge, og at denne opråbsrækkefølge ikke bør kunne fraviges. Det foreslås på den baggrund, at formuleringen "så vidt muligt" udgår.

For så vidt angår reglerne om selve fremgangsmåden ved auktionen foreslås de nugældende regler opretholdt, men moderniseret i sproglig henseende. På den baggrund foreslås det, at salg på auktionen sker ved bud, herunder overbud, at bud kan afgives på auktionen ved personligt fremmøde, ved brug af en (tilstedeværende) repræsentant eller, om auktionslederen tillader dette, ved elektronisk eller telefonisk budgivning, at rekvirenten forud for auktionen kan meddele auktionslederen en mindstepris for salg af genstanden på auktion, og at der, når der efter tre gentagne opråb af et bud på auktionen, ikke er sket overbud og en eventuel mindstepris, meddeles hammerslag til højestbydende m.v.

Under hensyn til karakteren af frivillige offentlige auktioner som en særlig salgsform finder udvalget, at der fortsat i loven bør gælde et forbud mod salg under forbehold af godkendelse efter hammerslagets meddelelse. Meddelelse af hammerslag bør således efter udvalgets opfattelse markere, at handlen er afsluttet og endelig.

Af samme grund foreslås det, at når der er meddelt hammerslag over et bud, der opfylder auktionsvilkårene og en eventuel aftalt mindstepris, er aftalen mellem auktionsrekvirent og auktionskøber bindende og har retsvirkninger efter sit indhold.

Udvalget har endelig overvejet, om auktionslederen fortsat efter loven skal kunne bestemme, at der skal afholdes en ny og sidste auktion, hvis vedkommende vurderer, at der kan opnås væsentligt højere bud på en ny auktion. I den forbindelse bemærker udvalget, at der i praksis kan forekomme tilfælde, hvor de tilstedeværende på en auktion ikke har interesse for f.eks. guldsmykker og derfor byder langt under markedsværdien. Af hensyn til auktionssælgerens interesse i at opnå det højest mulige bud på den genstand, vedkommende ønsker bortsolgt, bør auktionslederen efter udvalgets opfattelse fortsat have adgang til at bestemme, at en ny og sidste auktion skal afholdes. Det er imidlertid klart, at denne adgang ikke bør udnyttes i tilfælde, hvor auktionssælger - direkte eller indirekte - har tilkendegivet over for auktionslederen, at vedkommendes interesse i at komme af med en genstand overstiger interessen i eventuelt at opnå en højere budsum. Adgangen til at bestemme, at en ny og sidste auktion skal afholdes, bør efter udvalgets opfattelse endvidere kun gælde frem til det tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale mellem auktionsrekvirenten og køberen, det vil sige inden der er meddeles hammerslag.

3.11.2.1. Udpantningsret

Det fremgår af 1935-lovbemærkningerne til auktionslederlovens § 17 om udpantning, at reglen er i tråd med udpantningslovens § 1, nr. 10, litra a (om udpantning for fordringer hos en og samme skyldner på betaling for løsøre der er købt ved offentlig auktion, når auktionsprotokollen tydelig udviser køberens navn og købesummens størrelse). Det fremgår i den forbindelse, at den i udpantningsretten liggende hurtige og billige retsforfølgning er et nødvendigt led i hele auktionsinstituttet.

Udpantningslovens § 1 blev imidlertid ophævet ved lov nr. 1336 af 19. december 2008 om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) (lovens § 16), og der findes ikke i dag en tilsvarende hjemmel til udpantning for fordringer på betaling af købesum for løsøre købt på offentlig auktion. Udgangspunktet er efter gældende ret således, at der ikke er udpantningsret for civilretlige (private) fordringer.

Om adgangen til at fastsætte regler om udpantningsret for private fremgår under pkt. 3.2.4 i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, at udpantningsret af retssikkerhedsmæssige grunde som altovervejende hovedregel ikke bør tillægges private.

Det er på den baggrund alene nogle få privatretlige krav, der er tillagt udpantningsret. Det gælder f.eks. for præmier med påløbne renter og andre omkostninger for lovpligtige brandforsikringer, jf § 74, stk. 3. i forsikringsvirksomhedsloven, og tilsvarende for præmier for den lovpligtige ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, jf. færdselslovens § 107, stk. 3.

Civilretlige krav, der ikke er tillagt udpantningsret, inddrives i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af fordringer.

Idet udgangspunktet er, at der ikke er udpantningsret for civilretlige (private) fordringer, og der efter udvalgets opfattelse ikke kan anføres tungtvejende grunde for, at netop auktionsrekvirenter skal være tillagt udpantningsret (og dermed stilles bedre end andre sælgere), foreslås auktionslederlovens § 17 om udpantningsret for købesum og auktionsomkostninger ophævet. Udvalget bemærker i den forbindelse i øvrigt, at effekter bortsolgt på auktion normalt ikke vil blive udleveret, før køberen har betalt eller stillet sikkerhed for det skyldige beløb, hvorfor også behovet for en egentlig udpantningsret vurderes at være yderst begrænset.

3.11.2.2. Særligt vedrørende tvangsauktioner

Som anført under pkt. 3.9.2 ovenfor foreslår udvalget, at bestemmelsen om afholdelse af tvangsauktion m.v., som i dag er indeholdt i auktionslederlovens § 2, stk. 1, flyttes til en særskilt bestemmelse i kapitlet om auktionslederes afholdelse af auktion (svarende til de gældende bestemmelser om afholdelse af frivillig auktion).

Udvalget foreslår endvidere, at henvisningen til retsplejelovens regler om afholdelse af tvangsauktioner udgår, således at reglerne fremover fremgår direkte af auktionslederloven.

I overensstemmelse med retsplejelovens § 549, stk. 1, foreslår udvalget således, at det skal fremgå direkte af den foreslåede bestemmelse, at auktionsvilkårene oplæses ved auktionens begyndelse, samt at auktionsvilkårene tillige skal opslås til almindelig efterretning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben himmel, der, hvor den holdes eller begyndes. Videre skal det fremgå, at auktionsvilkårene indføres i trykte auktionskataloger straks efter titelbladet.

3.11.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets §§ 12, 13, 20 og 22-24 samt bemærkningerne hertil.

3.12. Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion og salg under hånden

3.12.1. Gældende ret

3.12.1.1. Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion

Det følger af auktionslederlovens § 14, at en auktionsleder ikke selv eller ved en anden må sælge egne ting eller købe eller byde på en auktion, som vedkommende eller nogen på hans vegne afholder. Af auktionslederinstruksens afsnit II, § 7, stk. 12, 2. pkt., følger det, at forbuddet kun gælder salg af egne ting og derfor ikke er til hinder for, at en auktionsleder, der tillige er inkassator, på en ny auktion sælger ting, som er taget tilbage på grund af auktionskøberens misligholdelse.

I 1935-lovbemærkningerne til § 14 er anført bl.a., at reglen er begrundet i hensynet til at sikre auktionslederens upartiskhed. Forbuddet mod auktionslederens køb eller opbyden på de af ham afholdte auktioner gælder, hvad enten auktionslederen køber på egne eller andres vegne, idet publikum bør beskyttes imod, at budsummerne drives i vejret gennem ukontrollable opråb fra auktionslederens side, ligesom hensynet til auktionssælgeren kræver, at auktionslederen ikke er interesseret i billigt hammerslag.

Et bud fremsat af en auktionsleder, som ingen personer i auktionslokalet eller over telefonen reelt er fremkommet med, det vil sige et fiktivt bud, må anses for at hidrøre - eller i hvert fald ligestilles med et bud - fra auktionslederen selv.

Justitsministeriet har i forbindelse med en konkret sag herom udtalt, at det er ministeriets opfattelse, at afgivelse af sådanne "luftbud" ikke er foreneligt med auktionslederlovens § 14 i lyset af de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, sammenholdt med auktionslederens funktion i forbindelse med auktioners afholdelse. Det gælder efter ministeriets opfattelse, uanset om der mellem auktionssælgeren og auktionslederen (eller auktionsholdervirksomheden, hvis aftalen er indgået med en sådan) måtte være aftalt en mindstepris. Den enkelte auktionssælger er imidlertid berettiget til selv at byde og købe, medmindre der er tale om en genstand, der udbydes til salg til "absolut bortsalg". En auktionssælger kan f.eks. i tilfælde, hvor denne i forbindelse med et frivilligt salg efter aftale med auktionslederen har fastsat en mindstepris, som endnu ikke er nået, selv eller ved en fuldmægtig byde på genstanden.

3.12.1.2. Salg under hånden

Det følger af auktionslederlovens § 15, at der gælder et forbud mod, at auktionslederen i tilknytning til en afholdt auktion medvirker ved salg under hånden af en opråbt - men ikke ved auktionen solgt - genstand eller at modtage vederlag i anledning af et sådant salg.

I 1935-lovbemærkningerne til § 15 fremgår, at den oprindelige hensigt med reglen var at værne statskassen mod omgåelse af afgiftsreglerne ved, at der nægtes hammerslag på en opråbt ting for at undgå betaling af afgift, og at tingen derefter sælges underhånden af auktionslederen til den bydende.

Af "Auktionslederloven med kommentarer ved V. Ravnsholt Rasmussen, Håndbog for auktionsledere", 2. udgave, 1980, side 109, fremgår, at auktionslederen er afskåret fra at medvirke til salg af usolgte ting efter auktionen, uanset om auktionslederen får vederlag for auktionens afholdelse.

3.12.2. Udvalgets overvejelser

3.12.2.1. Forbud mod auktionslederens køb/salg på auktion

En auktionsleder udøver virksomhed i henhold til offentlig beskikkelse og skal sikre, at salg på auktion sker under betryggende former for såvel sælger som køber. Auktionsrekvirenter og auktionskøbere bør derfor kunne forvente, at auktionslederen og de personer, som i øvrigt medvirker til auktionens afholdelse, ikke i den forbindelse varetager egne interesser.

På den baggrund foreslås den gældende bestemmelse om, at auktionslederen ikke selv eller ved en anden må sælge egne ting eller købe eller byde på auktionen, opretholdt. Det foreslås endvidere, at auktionslederen skal påse, at personer, der medvirker til auktionens afholdelse, ikke selv eller ved en anden sælger egne ting eller køber eller byder på auktionen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at auktionsholdere fremover ikke selv eller ved en anden må sælge egne ting eller købe eller byde på auktionen.

For så vidt angår fiktive bud bemærker udvalget, at afgørende for, om et givent bud er lovligt, er, om der er tale om et reelt bud fra en køber, uanset om vedkommende køber er til stede i auktionslokalet eller afgiver bud over telefonen. Kommissionsbud er således at sidestille med telefonbud.

3.12.2.2. Salg under hånden

Ved udvalgets overvejelser om opretholdelse af forbuddet mod salg under hånden indgår navnlig to væsentlige og modsatrettede hensyn.

Auktionslederens rolle i forbindelse med afholdelse af frivillige offentlige auktioner er først og fremmest at sikre, at auktionerne forløber på en betryggende måde, og navnlig hensynet til gennemsigtighed for de personer, der afgiver bud på en auktion, taler efter udvalgets opfattelse imod, at auktionslederen i tilknytning til en afholdt auktion tillades at sælge genstande under hånden.

Heroverfor står hensynet til auktionssælger, der i sagens natur har en interesse i at opnå den højest mulige pris for den genstand, som vedkommende ønsker at sælge. Hensynet til auktionssælger taler således efter udvalgets opfattelse omvendt for, at auktionslederen i tilknytning til en afholdt auktion tillades at sælge genstanden under hånden.

Udvalget foreslår, at det nugældende forbud mod salg under hånden opretholdes, idet bemærkes, at auktionslederloven ikke indeholder regler, der er til hinder for, at auktionsrekvirenten og auktionslederen efter auktionen kan indgå en almindelig kommissionsaftale med henblik på salg af genstanden til tredjemand, hvis det viser sig, at der ikke på auktionen har været tilstrækkelig interesse for den udbudte genstand.

Om et givent salg sker "i tilknytning til en afholdt auktion" og dermed er et ulovligt salg under hånden, må bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

3.12.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 25 samt bemærkningerne hertil.

3.13. Tilsyn under auktionen

3.13.1. Gældende ret

Efter auktionslederlovens § 16, stk. 1, afgør auktionslederen tvister, der opstår vedrørende fremgangsmåden under en frivillig auktion. Fremsættes der i øvrigt indsigelser under auktionen, har auktionslederen ikke pligt til at tage hensyn til disse, medmindre vedkommende, efter at auktionslederen har nægtet at tage indsigelsen til følge, nedlægger protest til auktionsbogen mod auktionens fremme. Auktionen skal da, i det omfang protesten nødvendiggør det, standses under forudsætning af, at vedkommende, for så vidt det forlanges af auktionslederen, uopholdelig stiller en af denne fastsat sikkerhed for standsningens følger. Auktionslederen tilstiller fogedretten udskrift af auktionsbogen. Fogeden afgør herefter, om protesten har været berettiget og fastsætter i benægtende fald eventuel erstatning. Forhandlingerne for fogedretten sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 52 om tvister under tvangsauktioner.

Fremsættes der under en tvangsauktion over løsøre en indsigelse over for auktionslederen, standses auktionen i fornødent omfang, uden at der i denne anledning kan kræves sikkerhedsstillelse, jf. § 16, stk. 2. I øvrigt finder § 16, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Det følger af 1935-lovbemærkningerne til § 16, at de tvistigheder, der kan opstå vedrørende fremgangsmåden ved en afholdt frivillig auktion, f.eks. kan vedrøre budsummens størrelse, hvem der skal have hammerslag og lignende, og er af en sådan karakter, at de bør afgøres straks, og at afgørelsen derfor uden betænkeligheder kan overlades til den beskikkede auktionsleder.

Med hensyn til andre indsigelser fremgår samme sted, at den almindelige adgang til at nedlægge fogedforbud (i dag "forbud") fortsat gælder. For at hindre uoprettelig retsfortabelse ved tingens bortsalg er der adgang til mod sikkerhedsstillelse på stedet at nedlægge protest til auktionsbogen mod fremme af auktion med hensyn til de pågældende genstande, således at spørgsmålet om protestens berettigelse kan forelægges for fogedretten. Med hensyn til tvangsauktioner er det i 1935-lovbemærkningerne anført, at det følger af retsplejelovens regler, at enhver indsigelse mod tvangsauktion må afgøres af fogedretten ved kendelse, således at auktionen i fornødent omfang, indtil kendelsen foreligger, må standses.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 112 f.

3.13.2. Udvalgets overvejelser

Der er i udvalget enighed om, at bestemmelsen om tvister under auktionens afholdelse bør opretholdes. Udvalget lægger herved vægt på, at der i praksis kan opstå forskelligartede tvister, der omfattes af bestemmelsen, og som bør afgøres straks. Det er herefter udvalgets opfattelse, at det som udgangspunkt bør være auktionslederen, som afgør tvister om auktionens afholdelse, der opstår under auktionen, herunder for at auktionens afholdelse fremmes. Udvalget finder dog, at der i nogle tilfælde kan være en pligt til at indbringe indsigelser, der fremsættes under auktionen, for fogedretten. Det er f.eks. tilfældet ved formelle protester.

Der er efter udvalgets opfattelse tale om en formel protest, hvis den, der har fremsat indsigelsen, protesterer mod, at auktionen fortsættes. I sådanne tilfælde finder udvalget, at fogedrettens bistand er påkrævet. Det indebærer, at auktionslederen må føre protesten og et kort og klart resume af begivenhederne til auktionsbogen, således at fogedretten får referat heraf. Det bør fremgå af referatet, hvad protesten beror på, en kort beskrivelse af hændelsesforløbet samt auktionslederens standpunkt og begrundelse.

Det er endvidere udvalgets opfattelse, at auktionslederen bør oplæse den formelle protest og begrundelsen for den indsigende samt føre den indsigendes eventuelle yderligere bemærkninger til auktionsbogen. Hvis auktionslederen kræver, at den, der har fremsat indsigelsen, stiller sikkerhed for omkostninger forbundet med, at indsigelsen indbringes for fogedretten, skal dette også fremgå. Udvalget finder, at disse oplysninger alle er relevante for, at fogedretten kan behandle og træffe afgørelse om indsigelsens berettigelse og eventuel afgørelse om betaling af erstatning.

Udvalget gør opmærksom på, at der ikke må ske forveksling mellem fremgangsmåden for henholdsvis klager over auktionslederen og klager over tvister under auktionens afholdelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 om tilsyn og klageadgang.

3.13.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 26 samt bemærkningerne hertil.

3.14. Andre bestemmelser

3.14.1. Gældende ret

Auktionslederlovens kapitel IV (§§ 20-22) indeholder bl.a. bestemmelser om bemyndigelse til udstedelse af administrative forskrifter om håndtering af auktionskataloger, straf samt lovens ikrafttræden.

Efter auktionslederlovens § 20 kan justitsministeren fastsætte regler om opbevaring af auktionskataloger og om katalogernes indsendelse til landsarkivet. Som anført ovenfor er auktionslederinstruksen udstedt med hjemmel i auktionslederlovens § 20. Det følger af instruksens afsnit II, § 11, stk. 1, at auktionslederen skal opbevare auktionskataloget i 2 år, ligesom auktionslederen skal drage omsorg for omhyggelig opbevaring af auktionsbog og auktionskatalog. Auktionskatalogerne bør opbevares i kronologisk orden.

Efter auktionslovens § 21, stk. 1, straffes den, som uhjemlet foretager offentlige auktioner, eller som i øvrigt overtræder auktionslederlovens bestemmelser, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, med bøde. Efter bestemmelsens stk. 2 tilfalder bøderne statskassen.

Det fremgår af auktionslederlovens § 22, stk. 1, at loven trådte i kraft den 1. juni 1935, og at de hidtidige regler på området fandt anvendelse på auktioner, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse var påbegyndt, men ikke afsluttet, jf. auktionslederlovens § 22, stk. 2. Ved anordning nr. 224 af 5. oktober 1936 trådte loven i kraft på Færøerne.

Endelig fremgår det af auktionslederlovens § 22, stk. 3, at lov nr. 527 af 15. december 1922 om udøvelse af auktionatorvirksomhed i de sønderjyske landsdele ophæves fra den 1. oktober 1935.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1580/2022 side 114 f.

3.14.2. Udvalgets overvejelser

For så vidt angår auktionslederlovens kapitel IV (§§ 20-22) om bl.a. bemyndigelse til udstedelse af administrative forskrifter om håndtering af auktionskataloger, er der i udvalget enighed om, at bestemmelserne som udgangspunkt bør bibeholdes.

Der er i udvalget endvidere enighed om, at overtrædelse af relevante dele af lovens bestemmelser forsat bør kunne straffes med bøde. Udvalget har imidlertid foreslået en nyaffattelse af strafbestemmelsen, så det klart fremgår, hvilke bestemmelser i loven der er strafbelagt.

Kravet om, at en person, der afholder offentlige auktioner, skal beskikkes som auktionsleder, må anses for afgørende for at kunne opfylde lovgivningens grundlæggende formål om, at auktionskøb sker under betryggende forhold. Det foreslås derfor, at overtrædelse af kravet om beskikkelse kan straffes med bøde.

Endvidere foreslås det, at en beskikket auktionsleder vil kunne straffes med bøde, hvis vedkommende ikke tegner forsikring eller stiller anden form for sikkerhed, ikke sikrer bekendtgørelse af auktionen, ikke sikrer at der føres auktionsbog og udarbejdes auktionskatalog, ikke opfylder sin undersøgelsespligt eller ikke forestår auktionen i overensstemmelse med lovens bestemmelser herom.

3.14.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, og lovforslaget er med lovtekniske tilpasninger udformet i overensstemmelse hermed.

Det foreslås dog, at der også kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Der henvises til lovforslagets § 31 samt bemærkningerne hertil.

4. Konsekvenser for FN's verdensmål

Lovforslaget vurderes at kunne have en positiv betydning for opfyldelsen af delmål 16.4 i FN's verdensmål om væsentlig reducering af ulovlige penge- og våbenstrømme inden 2030 og styrkelse af indsatsen for inddrivelse og tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet.

Det skyldes, at nye og moderniserede regler skal være med til at sikre kontrol med handel med brugte genstand og hindre videresalg af stjålne, forfalskede eller ulovligt udførte genstande.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten af betydning, ligesom lovforslaget ikke skønnes at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil som en administrativ byrde kunne medføre, at der fastsættes nærmere regler om en pligt for auktionsledere til inden afholdelse af auktion at sikre, at der i et elektronisk register over stjålne genstande søges efter genstande, som ønskes solgt på auktion.

Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Betænkning nr. 1580/2022 om revision af auktionslederloven og lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed har i perioden fra den 17. marts 2022 til den 28. april 2022 (42 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advokatsamfundet, Auktionslederforeningen, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening (AUTIG), Business Danmark, Coop A/S, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkassobrancheforening, Dansk Internet Forum, Dansk IT, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføring, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Finansielle Ankenævn, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), FSR - danske revisorer, HK Landsklubben Danmarks Domstole, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Kunst, Antik og Design Ringen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug & Fødevarer, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Salling Group, SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

12. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederloven finder anvendelse på frivillige offentlige auktioner over tjenesteydelser og løsøre, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, samt tvangsauktion over løsøre efter henvisning, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre fordringer.

Bestemmelsen viderefører gældende ret, dog således at lovens anvendelsesområde udvides til også at finde anvendelse på frivillige offentlige auktioner over tjenesteydelser.

Begrebet »tjenesteydelse« afgrænses i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraftaler (forbrugeraftaleloven) med senere ændringer, hvorefter begrebet anvendes i den brede betydning og omfatter alle ydelser præsteret af erhvervsdrivende, som falder uden for området for salg af løsøre eller fast ejendom, og som ikke er arbejde i et ansættelsesforhold.

Ved begrebet »løsøre« forstås fysiske formuegenstande bortset fra fast ejendom.

Bestemmelsen indebærer, at frivillige offentlige auktioner over fast ejendom, registrerede skibe og luftfartøjer samt tvangsauktioner over fast ejendom er undtaget fra auktionslederlovens anvendelsesområde. For så vidt angår tvangsauktion over løsøre, bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer, aktier, gældsbreve og andre fordringer, finder loven anvendelse efter fogedrettens - for boers vedkommende dog bobehandlers, bobestyrers eller skifterettens - nærmere bestemmelse. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 4 nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, at denne lov ikke finder anvendelse på auktioner, der i henhold til lov kan afholdes uden en beskikket auktionsleders mellemkomst.

Bestemmelsen vil indebære, at bl.a. følgende områder undtages fra auktionslederlovens anvendelsesområde:

1) frivillig offentlig auktion over avlsdyr, jf. lov om hold af dyr,

2) frivillig offentlig auktion over fisk, krebs- og bløddyr samt bestanddele og produkter heraf, jf. bekendtgørelse nr. 1555 af 11. december 2015 om offentlig fiskeauktion, der er udstedt i medfør af fiskeriloven, og

3) auktioner over optagne husdyr, jf. lov om mark- og vejfred § 9.

De foreslåede undtagelser er begrundet i, at der for dyr og fødevarer gør sig særlige hensyn gældende, herunder at auktioner over sådanne bør finde sted med en vis hurtighed bl.a. for at undgå, at fødevarer fordærves, samt at de omhandlede auktioner typisk retter sig mod erhvervsdrivende (landmænd, fødevareforretninger m.v.). Hertil kommer, at en auktionsleder, der forestår afholdelsen af traditionelle løsøreauktioner, heller ikke nødvendigvis vil besidde den ekspertise, der skal til for at forestå afholdelsen af auktioner over f.eks. levende dyr.

Bestemmelsen vil videreføre gældende ret, dog således at de gældende undtagelser for frivillig offentlig auktion over forsvarsmateriel samt auktioner over husdyr og landbrugsprodukter foreslås ophævet, da disse undtagelser ikke længere anvendes i praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at der ved en »offentlig auktion« forstås en salgsmetode, hvor der gennem en gennemsigtig, konkurrencebaseret budprocedure tilbydes varer eller tjenesteydelser til personer, som selv er eller har mulighed for at være til stede under auktionen jf. § 23, stk. 2, og som har haft adgang til at gøre sig bekendt med de udbudte løsøre eller tjenesteydelser, og hvor den tilbudsgiver, hvis bud antages, er forpligtet til at købe løsøret eller tjenesteydelsen. Den foreslåede definition af en offentlig auktion svarer til definitionen heraf i forbrugeraftalelovens § 3, nr. 9, der gennemfører artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder (forbrugerrettighedsdirektivet). En offentlig auktion vil både kunne foregå som en frivillig offentlig auktion efter anmodning fra en auktionsrekvirent eller som en tvangsauktion over løsøre efter retsplejeloven. Med den foreslåede definition omfattes ikke ikke-fysisk afholdte auktioner, f.eks. rene onlineauktioner som hidtil ikke omfattes af lovens anvendelsesområde. Det gælder også, selv om der måtte være adgang til fysisk eftersyn, f.eks. i et showroom, af de genstande, der udbydes på en internetauktion. Om den foreslåede regulering af onlineauktioner m.v. henvises til § 1, stk. 1, nr. 2, i det samtidig fremsatte forslag til lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed.

Auktioner, hvor det er muligt at være personligt til stede, men også muligt at fremsætte bud via internettet, er derimod omfattet af definitionen. Det antages således, at muligheden for at være personligt til stede må indebære, at der rent faktisk afholdes en fysisk auktion. I de tilfælde, hvor auktioner er organiseret således, at buddene altovervejende forventes afgivet via internettet, vil det ikke være muligt at omgå bestemmelserne i forbrugeraftaleloven om fortrydelsesret m.v. ved fjernsalgsaftaler blot ved at give forbrugerne en teoretisk mulighed for at være personligt til stede.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at offentlige auktioner omfattet af loven, jf. § 1 forestås af en auktionsleder, der er beskikket af justitsministeren.

Bestemmelsen indeholder lovforslagets centrale bestemmelse om, at frivillige offentlige auktioner over løsøre og tjenesteydelser samt efter henvisning tvangsauktion over løsøre som udgangspunkt alene må forestås af en beskikket auktionsleder. Beskikkelsen skal indhentes, inden auktionslederen kan forestå afholdelsen af en auktion.

Den beskikkede auktionsleder skal ikke nødvendigvis selv afholde auktionen, idet auktionslederen kan lade visse opgaver og pligter, der efter loven påhviler auktionslederen i forbindelse med afholdelse af en auktion, udføre af en auktionsholder, dog således at ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, påhviler den beskikkede auktionsleder.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen har således til formål at tydeliggøre, at auktionslederen ikke nødvendigvis selv varetager den praktiske tilrettelæggelse af auktionen, herunder selv foretager opråbet af de enkelte auktionsgenstande. I praksis vil dette afhænge af, med hvem auktionsrekvirenten har indgået aftale om salg af en genstand på auktion. Har auktionsrekvirenten rettet henvendelse direkte til auktionsleder og anmodet denne om at sælge en genstand, vil det typisk være auktionslederen selv, der står for at modtage de genstande, som skal sælges, samt for annoncering, eftersyn, opråb af genstande og de øvrige pligter, som efter loven påhviler auktionslederen. Har en auktionsrekvirent i stedet rettet henvendelse til en auktionsholdervirksomhed og anmodet denne om at forestå salget af en genstand på auktion, vil det derimod typisk være auktionsholdervirksomhedens medarbejdere, der forestår hovedparten af de pligter, som efter loven påhviler auktionslederen i relation til bl.a. bekendtgørelse af auktionen, udarbejdelse af auktionskatalog, opråb af genstande, indkrævning af auktionsprovenu m.v. I sidstnævnte tilfælde skal der imidlertid under auktionen altid være en auktionsleder til stede, og denne skal påse, at auktionslederlovens krav er overholdt, ligesom auktionslederen skal afgøre eventuelle tvister, der måtte opstå under auktionen, se hertil bemærkningerne til lovforslagets § 26.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at en tvangsauktion over løsøre kan forestås af en beskikket auktionsleder efter §§ 5 og 6 og efter henvisning fra fogedretten.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Bestemmelsen vil indebære - i overensstemmelse med lovforslagets § 1, jf. bemærkningerne hertil ovenfor - at det alene er tvangsauktion over andre løsøregenstande end registrerede skibe og luftfartøjer, der kan henvises til salg ved en auktionsleder, ligesom også tvangsauktion over aktier, gældsbreve og andre fordringer skal afholdes af fogedretten.

Det vil som udgangspunkt være fogedretten, der har kompetence til at træffe bestemmelse om henvisning til salg ved tvangsauktion over løsøre. Har en fordringshaver f.eks. foretaget udlæg i en bil, og misligholder skyldner den under udlægsforretningen indgåede betalingsaftale, kan fordringshaveren anmode om salg af bilen på tvangsauktion.

Det foreslås i stk. 2, at for så vidt angår tvangsauktioner over løsøre fra et fællesbo m.v., der behandles ved bobehandler, et dødsbo, der behandles ved bobestyrer, eller et konkursbo kan disse forestås af en beskikket auktionsleder efter §§ 5 og 6 efter henvisning fra bobehandler, bobestyrer eller skifteretten.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis der er tale om tvangsauktion over en løsøregenstand fra et fællesbo m.v., et dødsbo, eller et konkursbo, vil det henholdsvis være bobehandler, bobestyrer eller skifteretten, der træffer bestemmelse om henvisning til tvangsauktionssalg ved en auktionsleder.

Om bekendtgørelsesmåden m.v. henvises til lovforslagets § 17 og bemærkningerne hertil nedenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at auktionsledere beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra fogedretten.

Formålet med bestemmelsen, der viderefører gældende ret, er som hidtil at sikre en ensartet praksis ved beskikkelse af auktionsledere.

Ansøgning om beskikkelse som auktionsleder vil skulle ske efter et opslag fra den stedlige fogedret, der finder sted i forbindelse med, at en beskikket auktionsleder i en retskreds anmoder om fritagelse herfor eller i tilfælde, hvor fogedretten finder, at der er et konkret behov for beskikkelse af en ny auktionsleder i retskredsen.

Beskikkelse vil efter den foreslåede bestemmelse skulle ske efter indstilling fra fogedretten, da fogedretterne i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed på området typisk vil have et nærmere kendskab til ansøgeren, ligesom fogedretterne har et bedre grundlag for at vurdere det lokale auktionslederbehov.

Beskikkelse som auktionsleder er et personligt hverv og kan derfor kun meddeles enkeltpersoner og ikke f.eks. et selskab eller flere personer i forening.

Det foreslås i stk. 2, at beskikkelsen meddeles for én bestemt retskreds, hvor auktionslederen er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner.

En ansøger kan efter ansøgning opnå beskikkelse som auktionsleder i flere retskredse, inden for hvilke auktionslederen i så fald er berettiget og forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner. Der kan endvidere beskikkes flere auktionsledere inden for samme retskreds. Det vil bero på fogedrettens vurdering af det lokale auktionslederbehov, hvor mange auktionsledere der kan være grundlag for at beskikke. Det indebærer, at der i nogle retskredse kan være grundlag for beskikkelse af kun én auktionsleder, mens det i andre retskredse er relevant med flere auktionsledere.

Auktionslederbehovet kan ændre sig over tid, og er der behov for yderligere en auktionsleder, må den lokale fogedret i givet fald indstille til beskikkelsesmyndigheden, at hvervet slås op. Omvendt kan en fogedret, hvis det lokale auktionslederbehov er blevet mindre, ved en auktionsleders afbeskikkelse indstille til beskikkelsesmyndigheden, at hvervet ikke genopslås.

Det følger af den foreslåede formulering »berettiget og forpligtet«, at en auktionsleder ikke kan nægte at forestå afholdelsen af auktioner for auktionsrekvirenter i den eller de retskredse, auktionslederen er beskikket i. Bestemmelsen skal sikre, at auktionsrekvirenter over hele landet har adgang til at få bortsolgt genstande på auktion.

Efter det foreslåede stk. 3 er auktionslederen endvidere berettiget til at forestå afholdelsen af auktioner uden for den eller de retskredse, auktionslederen er beskikket i.

Bestemmelsen vil indebære, at en auktionsrekvirent, der f.eks. ønsker en auktion afholdt på Sjælland, kan vælge at anmode en auktionsleder beskikket i en jysk retskreds om at forestå afholdelsen af auktionen.

Det vil på samme måde som hidtil være fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket, der skal føre tilsyn med auktionslederen, jf. lovforslagets § 28. Tvistspørgsmål, der kan opstå under afholdelsen af en auktion, som kan indbringes for fogedretten, vil derimod skulle afgøres af fogedretten i den retskreds, hvor auktionen afholdes, uanset om auktionslederen måtte være beskikket i en anden retskreds, se herom bemærkningerne til lovforslagets § 26.

Det foreslås i stk. 4, at en beskikkelse som auktionsleder meddeles den, der opfylder tre kumulative betingelser.

Betingelserne i nr. 1 og 2 om, at auktionslederen skal være myndig og ikke må være under værgemål eller samværgemål, samt at auktionslederen ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, foreslås formuleret i overensstemmelse med retsplejelovens § 119, stk. 2, nr. 1 og 2, der gælder for at opnå advokatbeskikkelse.

Henset til, at der påhviler en auktionsleder en række pligter og ansvar, som det ikke vurderes, at en person uden retlig handleevne kan varetage, foreslås det med betingelsen i nr. 1, at personer, som er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, ikke vil kunne beskikkes som auktionsleder.

Tilsvarende og i lyset af de beføjelser og forpligtelser, som påhviler en auktionsleder efter loven, herunder at en auktionsleder kan modtage betaling på vegne af auktionssælgeren, foreslås det endvidere, at der stilles krav om, at personen ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Betingelsen i nr. 2 har således til formål at sikre, at insolvente personer ikke forvalter andres penge.

Betingelsen i nr. 3 om, at auktionslederen skal have relevant uddannelse, erhvervsfaring eller lignende, har til formål at sikre, at ansøgeren har i hvert fald et vist kendskab til auktionsområdet og dermed de fornødne faglige forudsætninger for at forestå afholdelsen af auktioner. Uddannelse og/eller erfaring som f.eks. advokat eller inden for antikvitets- eller marskandiserbranchen vil kunne opfylde dette kvalifikationskrav. En ansøger kan imidlertid også have opnået relevant erfaring gennem ansættelse i en auktionsholdervirksomhed eller som autoriseret fuldmægtig hos en beskikket auktionsleder, jf. lovforslagets § 12.

Det foreslås i stk. 5, at justitsministeren, i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra kravet om, at den, der ønsker beskikkelse som auktionsleder, har relevant uddannelse, erhvervserfaring eller lignende, jf. det foreslåede kvalifikationskrav efter stk. 4, nr. 3. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde vil foretages en konkret vurdering af, om den pågældende er egnet til at blive beskikket, selv om vedkommende ansøger ikke gennem uddannelse eller erhvervserfaring har opnået kendskab til auktionsområdet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås § 6, at justitsministeren efter ansøgning kan beskikke en person til som auktionsleder at forestå offentlige auktioner for en bestemt auktionsholdervirksomhed.

Det foreslås i stk. 2, at beskikkelse efter stk. 1 kan meddeles den, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 4, og som på grund af drift af en auktionsholdervirksomhed kan dokumentere et konkret behov for, at en auktionsleder kan forestå afholdelsen af offentlige auktioner i auktionsholdervirksomheden.

Bestemmelsen er begrundet i, at det ikke virker rimeligt, hvis en person, der selv driver auktionsholdervirksomhed af en vis størrelse, skal betale en anden auktionsleder for at forestå afholdelsen af sine auktioner.

Bestemmelsen vil indebære, at beskikkelsesmyndigheden i begrænset omfang kan beskikke en auktionsleder til konkrete auktionsholdervirksomheder i tilfælde, hvor der gennem den pågældendes udøvelse af auktionsholdervirksomhed af et ikke ubetydeligt omfang er dokumenteret et særligt behov for beskikkelse.

Krav om, at der skal dokumenteres auktionsholdervirksomhed af et vist omfang, er begrundet i, at det for at kunne afholde auktioner forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne normalt vil være nødvendigt, at den pågældende auktionsholdervirksomhed, hvortil der søges beskikkelse som auktionsleder, jævnligt afholder auktioner, således at den, der ansøger om beskikkelse, kan dokumentere at have opnået tilstrækkelig sagkundskab. Ved denne vurdering vil der blive lagt betydelig vægt på antallet (hyppigheden) og størrelsen (omsætningen) af de auktioner, der afholdes af auktionsholdervirksomheden.

En ansøgning om beskikkelse af en auktionsleder til brug for en auktionsholdervirksomhed vil kunne sendes direkte til Justitsministeriet af ansøgeren selv. Ved behandlingen af en sådan ansøgning vil Justitsministeriet - foruden samtykke til, at der foretages høring af Auktionslederforeningen, hvis ansøger er medlem heraf, og, hvis ansøger er advokat, tillige Advokatrådet - samtykke til, at der kan foretages høring af den stedlige fogedret.

I forbindelse med behandlingen af en sådan ansøgning vil Justitsministeriet derfor anmode om oplysninger fra ansøgeren om bl.a. omsætning ved og antallet af auktionsholdervirksomhedens allerede afholdte samt forventede auktioner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at justitsministeren kan fastsætte regler om den tidsmæssige udstrækning af en auktionslederbeskikkelse, jf. §§ 5 og 6.

Med den foreslåede bestemmelse er det forudsat, at der administrativt vil kunne fastsættes regler om, at en beskikkelse meddeles for en periode på 10 år, og at en meddelt beskikkelse vil kunne forlænges efter ansøgning for en ny 10-årig periode uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Hvis en auktionsleder på grund af f.eks. alderssvækkelse ikke længere vurderes egnet til at forestå frivillige offentlige auktioner, skal beskikkelse således kunne nægtes forlænget.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at der i forhold til beskikkelse af auktionsledere ikke lægges vægt på alder. Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt, at beskikkelsen tidsbegrænses til 10 år med mulighed for forlængelse.

Tilsvarende regulering ses i retsplejeloven for beneficerede advokater, ægtefælleskifteloven for autoriserede bobehandlere og dødsboskifteloven for autoriserede bobestyrere.

Det forudsættes endvidere, at der i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes regler om, at en ansøgning om forlængelse skal indgives senest 1 år inden udløbet af en meddelt beskikkelse. En ansøgning, som er indgivet senere end 1 år inden udløbet af den meddelte beskikkelse, kan behandles, hvis fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. Der forudsættes også fastsat regler om, hvornår ansøgning om forlængelse tidligst kan ske.

Herudover forudsættes, at der i medfør af bestemmelsen fastsættes regler om en overgangsordning for auktionsledere, som er meddelt beskikkelse inden lovens ikrafttræden og som fylder 70 år. Disse vil efter ansøgning kunne få forlænget beskikkelsen for en periode på 10 år uden genopslag af hvervet, medmindre særlige grunde taler herimod. Manglende ansøgning vil medføre, at beskikkelse bortfalder ved udgangen af den måned, hvori auktionslederen fylder 70 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at beskikkelse som auktionsleder kan nægtes den, der er dømt for strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsledervirksomhed jf. straffelovens § 78, stk. 2. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Hvorvidt et konkret strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve auktionsledervirksomhed, vil først og fremmest afhænge af, om forholdet indebærer en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af auktionsledervirksomhed. Der skal bl.a. tages hensyn til de omstændigheder, hvorunder forholdet blev begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, den hengåede tid, vedkommendes personlige forhold på gernings- og ansøgningstidspunktet samt til, om tiltalte er tidligere straffet. Personer dømt for berigelseskriminalitet og personer dømt for overtrædelser af lovgivningen om bogføring eller af moms- eller skattelovgivningen vil som udgangspunkt ikke kunne meddeles beskikkelse.

Det forudsættes, at der i forbindelse med beskikkelsesmyndighedens behandling af en ansøgning om auktionslederbeskikkelse indhentes samtykke fra ansøgeren til indhentelse af oplysninger i Det Centrale Kriminalregister om vedkommende. Giver ansøgeren ikke samtykke til, at disse oplysninger indhentes, vil det ikke være muligt at vurdere, om betingelserne for meddelelse af autorisation er opfyldt, og autorisation må i så fald nægtes meddelt.

Nægtelse af beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse skal efter anmodning fra ansøgeren indbringes for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning, jf. straffelovens § 78, stk. 3.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at beskikkelse endvidere kan nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås skyldige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.

Tilsvarende bestemmelser ses i en række andre love, herunder retsplejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelse, inkassoloven for så vidt angår autorisation til inkassovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt m.v.

I lyset af, at hvervet som auktionsleder udøves på grundlag af autorisation m.v. (beskikkelse), og oparbejdelsen af restancer til det offentlige i videst muligt omfang bør minimeres, foreslås det, at der indsættes en tilsvarende hjemmel i auktionslederloven.

Det vil - på samme måde, som på de øvrige områder, hvor der gælder tilsvarende krav - navnlig være gæld i form af skatte- og momsrestancer, der vil kunne begrunde, at auktionslederbeskikkelse nægtes på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige.

Det vil være en forudsætning for at nægte beskikkelse efter den foreslåede bestemmelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed. Nægtes beskikkelse med henvisning til, at pågældende har en betydelig forfalden gæld til det offentlige, afskærer det dog ikke ansøgeren fra at arbejde inden for erhvervet, blot det sker for en auktionsleder, der har den fornødne beskikkelse. En betydelig forfalden gæld til det offentlige vil dog kunne afskære pågældende fra at blive autoriseret som auktionslederfuldmægtig, jf. lovforslagets § 12, stk. 3.

Formålet med bestemmelsen er at ramme manglende betalingsvilje samt forebygge stiftelse af betydelig gæld til det offentlige. Det forudsættes i den forbindelse, at hver enkelt ansøger vil skulle have vurderet sine forhold individuelt. En person, der har indgået en afdrags- eller betalingsaftale med inddrivelsesmyndigheden, er således ikke afskåret fra at opnå beskikkelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen tegner forsikring eller stiller anden form for sikkerhed for auktionslederens eventuelle erstatningspligt over for auktionsrekvirenter og auktionskøbere.

Bestemmelsen vil indebære, at auktionslederen vil være forpligtet til at stille sikkerhed for det tab, en auktionsrekvirent eller auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende adfærd eller den pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs m.v. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse, der viderefører gældende ret, er at sikre, at auktionsrekvirenter og auktionskøbere ikke lider et økonomisk tab.

Bestemmelsen har således for det første til formål at beskytte auktionsrekvirenten, der overlader genstande i auktionslederens varetægt. Auktionslederen vil f.eks. kunne ifalde et erstatningsansvar over for auktionsrekvirenten ved en forkert beskrivelse af auktionsgenstanden i auktionskataloget, i det omfang de almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Bestemmelsen har for det andet til formål at beskytte auktionskøberen, f.eks. i tilfælde, hvor auktionskøberen har erhvervet en stjålen genstand eller en genstand købt med ejendomsforhold, der efterfølgende må tilbageleveres til den oprindelige ejer.

For så vidt angår sikkerhedens art indebærer bestemmelsen, at det ikke vil være afgørende, hvilken form for sikkerhed der stilles. Sikkerheden vil blot i fornødent omfang skulle dække auktionsrekvirentens og auktionskøberens eventuelle krav mod auktionslederen.

Det vil således være op til den enkelte auktionsleder at bestemme, hvordan den pågældende vil sikre sig imod eventuelle krav, f.eks. ved tegning af en individuel forsikring eller en kollektiv forsikring i fællesskab med andre auktionsledere. Herved sikres det, at en auktionsleder vil kunne benytte sig af nye sikkerhedsformer, som måtte opstå fremover.

Sikkerheden vil skulle omfatte ethvert krav, som auktionsrekvirenter og auktionskøbere måtte have som følge af auktionslederens uagtsomme handlinger eller undladelser, forudsat at de almindelige erstatningsbetingelser vil være opfyldt. Sikkerheden vil således omfatte det tab, en auktionsrekvirent eller auktionskøber måtte lide i anledning af auktionslederens ansvarspådragende adfærd eller den pågældendes misbrug af betroede midler, konkurs m.v. Auktionslederens eventuelle ansvar over for andre, som måtte have været til stede ved auktionen, vil derimod falde uden for det, sikkerhedsstillelsen skal dække.

Det foreslås i stk. 2, at beskikkelse som auktionsleder først kan meddeles, når sikkerheden er stillet.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at sikkerheden er stillet, inden auktionslederen kan forestå afholdelsen af auktioner. Beskikkelsen betinges således af, at auktionslederen har stillet den nødvendige sikkerhed.

Det foreslås i stk. 3, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedens art og størrelse.

Det foreslås, at de nærmere regler om auktionslederens sikkerhedsstillelse fastlægges på bekendtgørelsesniveau. Disse regler forudsættes at indeholde nærmere regler om sikkerhedens art og størrelse samt om, at den sikkerhed, der stilles på anden måde end ved tegning af forsikring, vil skulle godkendes af fogedretten efter indstilling fra auktionslederen om sikkerhedens art, anbringelse og klausulering. Bevis for, at sikkerheden er stillet, vil skulle indsendes til fogedretten.

For så vidt angår sikkerhedens størrelse forudsættes det, at det administrativt vil blive fastsat, at kravet til størrelsen af sikkerheden minimum skal være på 600.000 kr. Det forudsættes, at beskikkelsesmyndigheden herefter løbende, f.eks. hvert 3. år, vurderer, om der vil være behov for forhøjelse af minimumssikkerheden.

Da det ikke kan udelukkes, at omfanget af en konkret auktionsleders virksomhed nødvendiggør ændringer i sikkerhedens størrelse, foreslås det administrativt fastsat, at fogedretten vil kunne kræve sikkerheden enten forhøjet eller nedsat. Med henblik på, at fogedretten kan foretage en vurdering af, om sikkerheden til enhver tid er tilstrækkelig, forudsættes det, at det administrativt fastsættes, at auktionslederen vil være forpligtet til at underrette fogedretten, hvis behovet for sikkerhedsstillelse ændrer sig.

For at sikre, at der i forhold til sikkerhed i form af en forsikringsordning ikke sker ændringer i forsikringsdækningen, forudsættes det, at det administrativt bliver fastsat, at forsikringspolicen skal udformes således, at forsikringen ikke efterfølgende kan ændres eller opsiges uden fogedrettens samtykke. Det foreslås endvidere, at forsikringsselskabet vil skulle underrette fogedretten med mindst 1 måneds varsel, hvis forsikringen ophører på grund af misligholdelse, og at policen på forlangende vil skulle forevises fogedretten.

Hvis en auktionsleders beskikkelse bortfalder eller tilbagekaldes, må auktionslederen ikke længere forestå afholdelsen af auktioner, og sikkerheden bør derfor frigives. Der kan dog være situationer, hvor sikkerheden bør opretholdes i et vist tidsrum, efter at beskikkelsen er bortfaldet eller tilbagekaldt, f.eks. hvis auktionslederen har givet auktionskøbere kredit. Det foreslås på den baggrund, at sikkerheden efter fogedrettens bestemmelse herom frigives, når auktionslederens beskikkelse er bortfaldet eller tilbagekaldt, og der for kreditkøb er forløbet 2 måneder fra auktionslederens seneste auktion. Auktionslederen vil, før sikkerheden frigives, på tro og love erklære, at der ikke af auktionskøbere er rejst erstatningskrav, som ikke er afgjort.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Det foreslås i stk. 1, at en beskikkelse som auktionsleder bortfalder, når auktionslederen dør, eller hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for beskikkelse efter § 5, stk. 4, nr. 1 eller 2.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis en beskikket auktionsleder dør, tages under værgemål eller samværgemål, jf. værgemålslovens §§ 5 eller 7, eller tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, vil beskikkelsen automatisk bortfalde.

Betingelserne, som er nævnt § 5, stk. 4, nr. 1 og 2, må anses for så grundlæggende, at betingelserne vedvarende skal være opfyldt.

Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren efter underretning fra fogedretten kan tilbagekalde en beskikkelse, hvis beskikkelsen ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år.

I tilfælde, hvor beskikkelse ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år, bør baggrunden for den manglende udnyttelse, f.eks. længerevarende sygdom el.lign., indgå i vurderingen af, om der er grundlag for tilbagekaldelse.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at en beskikket auktionsleder gennem jævnlig afholdelse af auktioner har det fornødne indgående kendskab til auktionsafholdelse samt de retsregler, der gælder herfor.

Det foreslås i stk. 3, at justitsministeren, kan tilbagekalde beskikkelsen efter en erklæring indhentet fra fogedretten såfremt, auktionslederen ikke længere skønnes egnet til at varetage hvervet som beskikket auktionsleder.

Beskikkelsesmyndigheden vil efter den foreslåede bestemmelse kunne tilbagekalde en beskikkelse, hvis auktionslederen på grund af alderssvækkelse eller af andre grunde ikke længere vurderes at være egnet til at varetage hvervet som beskikket auktionsleder, herunder i tilfælde, hvor der er indgivet flere (berettigede) klager mod auktionslederen, som har givet anledning til påtaler, eller i tilfælde, hvor auktionslederen i øvrigt ikke varetager hvervet på forsvarlig vis.

Det forudsættes, at beskikkelsesmyndigheden indhenter en udtalelse fra fogedretten i den eller de retskredse, hvor auktionslederen er beskikket, og at der herefter foretages høring af den beskikkede auktionsleder, inden der træffes afgørelse efter stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at en beskikkelse kan tilbagekaldes, hvis auktionslederen har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover. Dette skal ses i lyset af, at gæld til det offentlige i videst muligt omfang bør minimeres. Det vil være en forudsætning for at tilbagekalde beskikkelse, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed.

Tilsvarende bestemmelser om tilbagekaldelse er indeholdt i en række andre love, herunder retsplejeloven for så vidt angår advokatbeskikkelse, inkassoloven for så vidt angår autorisation til inkassovirksomhed og vagtvirksomhedsloven for så vidt angår autorisation som vagt m.v.

Det forudsættes, at der forud for tilbagekaldelse af en auktionslederbeskikkelse på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige vil foretages en konkret og individuel vurdering af omstændighederne ved restancens opståen og forløb, herunder i hvilket omfang auktionslederen har vist vilje til at få gælden nedbragt. I vurderingen heraf bør i den forbindelse indgå, om gælden pludseligt er opstået, f.eks. som følge af midlertidige likviditetsproblemer, eller om den gennem længere tid er vokset, og om der i denne forbindelse er truffet effektive foranstaltninger fra auktionslederens side til nedbringelse af gælden inden for en rimelig tidsfrist. Det forudsættes endvidere, at auktionslederen forud for en eventuel tilbagekaldelse som følge af betydelig forfalden gæld til det offentlige bliver oplyst om, hvilke konsekvenser (tilbagekaldelse) en fortsat betydelig restance kan få, således at auktionslederen vil have mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist.

Der vil således blive stillet- i forhold til kravene for at nægte beskikkelse, jf. lovforslagets § 8, stk. 2 - skærpede krav til at tilbagekalde en allerede meddelt beskikkelse på baggrund af oparbejdede offentlige restancer. Det skærpede krav skal ses i lyset af, at tilbagekaldelse må betragtes som mere indgribende for den pågældende end et afslag på en ansøgning om beskikkelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Det foreslås i § 11, at justitsministeren fastsætter regler om vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med afholdelse af auktion og for godtgørelse af udgifter forbundet hermed.

Formålet med forslaget er at sikre, at offentlige auktioner finder sted under betryggende forhold, herunder ved at sikre gennemsigtighed for auktionsrekvirenter og auktionskøbere for så vidt angår fastsættelsen af auktionslederens vederlag. Det forudsættes således, at der administrativt vil blive fastsat regler om auktionslederes vederlag, således at vederlaget løbende vil kunne justeres i takt med den generelle pris- og lønudvikling.

Vederlaget bør ikke overstige, hvad der må anses for rimeligt, idet auktionsrekvirenter i modsat fald vil afholde sig fra at afsætte deres effekter ved frivillig offentlig auktion.

Det forudsættes i den forbindelse administrativt fastsat, at vederlaget for auktionslederens arbejde i forbindelse med auktionens afholdelse vil blive fastsat til 2,5 pct. af budsummen med tillæg af de omkostninger, som køberen skal betale i henhold til auktionsvilkårene, og de forpligtelser som køberen skal overtage uden for budsummen. For så vidt angår periodiske ydelser forudsættes disse medregnet med ydelsernes samlede værdi for den aftalte løbetid, dog højst 10 år efter auktionen.

Det forudsættes endvidere, at der - på samme måde som hidtil - bør gælde en maksimumtakst for auktionslederens vederlag. Det gældende maksimalvederlag, der ikke er blevet forhøjet siden 2004, forudsættes i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen forhøjet til 1.000 kr. pr. påbegyndt time, dog minimum 2.000 kr., således at vederlaget vil følge den generelle pris- og lønudvikling. Det forudsættes endvidere, at der fremadrettet vil skulle ske en årlig regulering af taksten. Det forudsættes endvidere, at der administrativt vil blive fastsat et minimumsvederlag, da der altid vil være et vist arbejde forbundet med at forestå afholdelsen af en auktion, uanset om der på auktionen alene bortauktioneres få genstande af begrænset værdi. Dette minimumsvederlag forudsættes at blive fastsat til 2.000 kr.

Der forudsættes endvidere, at der bliver fastsat regler for betaling for en aflyst auktion (1.000 kr.) samt regler om, i hvilket tidsrum der ydes normalvederlag og forhøjet vederlag. Det forudsættes i den forbindelse at der bliver fastsat, at auktionslederlederen vil have krav på normalvederlag på hverdage inden for normal arbejdstid, dvs. mandag til fredag mellem kl. 8.00-17.00, mens auktionslederen uden for nævnte tidsrum vil have krav på et vederlag, der er 100 pct. højere.

Ud over vederlag for auktionslederens arbejde i forbindelse med afholdelse af en auktion forudsættes det, at det administrativt vil blive fastsat, at auktionslederen har krav på godtgørelse for nødvendige udgifter, som denne har afholdt i anledning af auktionen, f.eks. transportomkostninger til og fra auktionsstedet.

Det forudsættes endelig, at det administrativt vil blive fastsat, at auktionsrekvirenten, uanset om denne er forbruger eller erhvervsdrivende, på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med auktionslederen vil skulle oplyses om de forventede udgifter ved auktionen, således at rekvirenten ikke efter auktionens afholdelse bliver mødt med krav om betaling for eventuelle ekstra udgifter, som vedkommende ikke forventede at skulle betale til auktionslederen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at fogedretten efter indstilling fra en auktionsleder, der kan dokumentere et behov herfor, kan autorisere en eller flere fuldmægtige til på auktionslederens vegne at forestå afholdelsen af auktioner.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at auktionsrekvirenter har rimelig adgang til at få afholdt auktioner af en auktionsleder eller en anden hertil bemyndiget person, samt at auktioner ikke unødigt må aflyses.

Det forudsættes, at auktionslederen vil kunne dokumentere et konkret behov for autorisation af en eller flere fuldmægtige, som på vegne af auktionslederen kan forestå afholdelsen af auktioner. Kravet vil være opfyldt navnlig i tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at auktionslederen forestår et betydeligt antal auktioner årligt, eller i tilfælde, hvor auktionsleders midlertidige fravær, f.eks. på grund af forbigående sygdom, kan dokumenteres.

En autoriseret auktionslederfuldmægtig optræder på vegne af den beskikkede auktionsleder og under dennes ansvar. Dette vil indebære, at en autoriseret auktionslederfuldmægtig kan forestå afholdelsen af en offentlig auktion i henhold til denne lov, men at ansvaret for, at auktionen afholdes i overensstemmelse med loven, således vil påhvile den beskikkede auktionsleder.

Der vil ikke være mulighed for, at en auktionslederfuldmægtig kan fortsætte sit virke som fuldmægtig under en auktionsleder i tilfælde af dennes fravær på grund af f.eks. jobskifte, dødsfald m.v. Da en auktionslederfuldmægtig optræder på auktionslederens vegne og under dennes ansvar, er auktionslederfuldmægtigen afskåret fra at fortsætte sit virke i tilfælde af auktionslederens fravær af ikke-midlertidig karakter. Bortfalder eller tilbagekaldes auktionslederens beskikkelse, eller dør auktionslederen, ophører således automatisk auktionslederfuldmægtigens autorisation.

Det forudsættes, at der ikke bliver beskikket flere auktionslederfuldmægtige under den enkelte auktionsleder, end hvad der skønnes nødvendigt ud fra det konkret dokumenterede behov. Der kan endvidere være anledning til at begrænse antallet af fuldmægtige for at sikre, at auktionslederens tilsyn med de pågældende føres på en forsvarlig måde.

Retten til at autorisere fuldmægtige vil henhøre under den stedlige fogedret, idet de lokale fogedretter i deres egenskab af kontrol- og tilsynsmyndighed ofte har et nærmere kendskab til de enkelte auktionsledere, omfanget af disses auktionsledervirksomhed m.v.

Den stedlige fogedret vil kun kunne meddele autorisation inden for sin egen retskreds, og en auktionsleder, der er beskikket for flere retskredse, må derfor i givet fald søge autorisation for sin(e) auktionslederfuldmægtig(e) flere steder.

Det foreslås i stk. 2, at autorisation som auktionslederfuldmægtig kan meddeles den, der opfylder kravene i § 5, stk. 4, nr. 1-3, jf. dog stk. 5.

Bestemmelsen vil indebære, at auktionslederfuldmægtigen skal opfylde de samme grundlæggende betingelser som auktionsledere, inden der kan meddeles en autorisation som auktionslederfuldmægtig.

Det forudsættes således, at auktionslederfuldmægtige har retlig handleevne og dermed ikke er umyndig eller under værgemål eller samværgemål.

Det forudsættes endvidere, at auktionslederfuldmægtigen - som også i sit virke vil kunne modtage betaling på vegne af auktionssælger- ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Bestemmelsen har til formål at sikre, at insolvente personer ikke kan meddeles autorisation som auktionslederfuldmægtige.

Endelig forudsættes det, at auktionslederfuldmægtigen har relevant uddannelse, erhvervsfaring eller lignende. Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionslederfuldmægtigen har et vist kendskab til auktionsområdet og dermed de fornødne faglige forudsætninger for at forestå afholdelsen af auktioner. Der kan i den forbindelse peges på, at uddannelse og/eller erfaring som f.eks. advokat eller inden for antikvitets- eller marskandiserbranchen vil kunne opfylde kvalifikationskravet. En ansøger vil imidlertid også kunne have opnået relevant erfaring gennem ansættelse i en auktionsholdervirksomhed.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i lovforslaget § 5, stk. 5, og § 8 finder tilsvarende anvendelse.

Dette vil indebære, at justitsministeren i særlige tilfælde kan gøre undtagelse fra kvalifikationskravet efter § 5, stk. 4, nr. 3, jf.§ 5, stk. 5. Det forudsættes, at der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af, om den pågældende er egnet til at blive autoriseret, selv om kvalifikationskravet ikke er opfyldt.

Dette vil endvidere indebære, at de forhold, som efter lovforslagets § 8 kan medføre, at auktionslederbeskikkelse nægtes meddelt, vil skulle finde tilsvarende anvendelse på opnåelse af autorisation som auktionslederfuldmægtig.

Autorisation vil således kunne nægtes den, der er dømt for et strafbart forhold, hvis forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at forestå auktioner, jf. straffelovens § 78, stk. 2.

Hvorvidt et konkret strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at forestå afholdelsen af auktioner, vil først og fremmest afhænge af, om forholdet indebærer en særlig risiko for, at den pågældende ikke vil overholde reglerne om udøvelse af auktionsledervirksomhed. I vurderingen vil der bl.a. skulle tages hensyn til de omstændigheder, hvorunder forholdet blev begået, forbrydelsens grovhed og udførelsesmåde, den forløbne tid, vedkommendes personlige forhold på gernings- og ansøgningstidspunktet samt til, om tiltalte er tidligere straffet. Personer dømt for berigelseskriminalitet og personer dømt for overtrædelser af lovgivningen om bogføring eller af moms- eller skattelovgivningen vil som udgangspunkt ikke kunne meddeles autorisation.

Autorisation vil herudover kunne nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Det vil - på samme måde som ved nægtelse af auktionslederbeskikkelse - navnlig være gæld i form af skatte- og momsrestancer, der vil kunne begrunde, at autorisation som auktionslederfuldmægtig nægtes på grund af betydelig forfalden gæld til det offentlige. Det vil desuden være en forudsætning for at nægte autorisation, at gælden er opstået i forbindelse med auktionsvirksomhed.

Ved betydelig forfalden gæld til det offentlige forstås skyldige beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.

Formålet med bestemmelsen er at ramme manglende betalingsvilje samt forebygge stiftelse af betydelig gæld til det offentlige. Det forudsættes i den forbindelse, at den, der har en betydelig gæld til det offentlige, vil skulle have vurderet sine forhold individuelt. En person, der har indgået en afdrags- eller betalingsaftale med inddrivelsesmyndigheden, vil således ikke være afskåret fra at opnå autorisation som auktionslederfuldmægtig.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Det foreslås i § 13, at fogedretten i tilfælde af auktionslederens og auktionslederfuldmægtigens forfald kan godkende, at en auktion forestås af en stedfortræder, der optræder under auktionslederens ansvar. Stedfortræderen skal opfylde betingelserne i lovens § 5, stk. 4, nr. 1 og 2.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktioner ikke unødigt må aflyses i tilfælde af auktionslederens eller fuldmægtigens midlertidige forfald, f.eks. ved forbigående sygdom m.v.

Der vil være tale om en undtagelsesbestemmelse, som vil indebære, at auktionslederen, hvis denne ingen auktionslederfuldmægtige har, ved forfald undtagelsesvist og med fogedrettens forudgående tilladelse kan anvende en stedfortræder. Stedfortræderen handler på auktionslederens vegne og dermed under dennes ansvar.

Fogedrettens godkendelse af stedfortræderen må nægtes, hvis stedfortræderen er umyndig eller under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7. Endvidere vil godkendelse af stedfortræderen skulle nægtes, hvis stedfortræderen er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Fogedretten må desuden skulle nægte at godkende stedfortræderen, hvis stedfortræderen benyttes så ofte, at ordningen har mistet karakteren af at udgøre en undtagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 14

Det foreslås i § 14, at auktionslederen snarest muligt, når denne har modtaget en auktionsbegæring, berammer tid og sted for auktionens afholdelse. Berammelsen skal ske efter forhandling med auktionsrekvirenten.

En anmodning om afholdelse af auktion skal fremsættes skriftligt eller mundtligt til auktionslederen, og auktionsrekvirenten har pligt til samtidig med fremsættelsen af en sådan anmodning at oplyse navn og kontaktoplysninger samt at angive salgsgenstandenes art og omtrentlige antal. Af bevismæssige årsager bør auktionslederen sikre sig, at auktionsanmodningen indgives skriftligt.

Tidspunktet for auktionens afholdelse skal kunne rummes inden for rammerne af lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019 om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) med senere ændringer, hvorefter der ikke må ske detailsalg fra butikker omfattet af loven (butikker, hvorfra der foregår detailsalg, jf. lukkelovens § 1, stk. 1) på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag, jf. lukkelovens § 2, stk. 1. Lukkeloven finder dog ikke anvendelse på tvangsauktioner over løsøre samt frivillige offentlige auktioner over genstande udleveret fra et bo, jf. lovens § 3, nr. 6. Herudover er salg af særlige former for løsøre undtaget fra lovens anvendelsesområde, jf. lovens § 3, nr. 1-5 og 7-9. Det drejer sig bl.a. om motorkøretøjer, skibe, luftfartøjer, lystbåde, campingvogne, brændsel, planter, husdyr og brugte genstande, der sælges fra butik, hvis indehaver har bevilling til handel med brugte genstande samt pantelånervirksomhed. Sådanne auktioner kan således afholdes på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag efter kl. 15.

For så vidt angår stedet for auktionens afholdelse, vil auktionslederen efter den foreslåede § 5, stk. 2 og 3 være, forpligtet til at forestå afholdelsen af auktioner i den retskreds, hvor den pågældende er beskikket, og berettiget til at forestå afholdelsen heraf i hele landet.

Det forudsættes, at tid og sted for auktionen angives så nøjagtigt som muligt og gengives i bekendtgørelsen af auktionen. Skal en auktion forløbe over flere dage, må disse følge umiddelbart efter hinanden, ellers må det betragtes som en ny auktion.

Bestemmelsen vil indebære, at en auktionsanmodning skal efterkommes af auktionslederen snarest muligt, da auktionsrekvirenten ofte har en legitim interesse i at få bortauktioneret sine genstande hurtigst muligt. Det er dog en forudsætning, at genstandene har en sådan værdi, at det kan betale sig at afholde en auktion. I modsat fald er auktionslederen berettiget til at vente, indtil der er samlet tilstrækkeligt med genstande til at afholde en auktion.

Ved tvangsauktion vil auktionslederen være forpligtet til at beramme en særskilt auktion, når det forlanges af sælgeren. Hvis rekvirenten i forbindelse med en frivillig auktion vil have en særskilt auktion over sine genstande, bør auktionslederen ud fra sin erfaring oplyse, hvor store omkostningerne anslås at blive sammenlignet med sædvanlig auktion.

Auktionsrekvirenten kan modsætte sig, at der ved den auktion, den pågældende har anmodet om, bortsælges genstande for andre sælgere. Rekvirenten er dog i så fald forpligtet til på forlangende at stille sikkerhed for samtlige omkostninger ved auktionen.

Bestemmelsen er et udtryk for en hensynsafvejning mellem på den ene hensynet til, at auktionsrekvirenten har mulighed for at påvirke beslutningen om, hvor og hvornår den pågældende kan få bortauktioneret sine genstande, over for hensynet til auktionslederens mulighed for at tilrettelægge auktionerne på den for auktionslederen mest hensigtsmæssige måde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 15

Det foreslås i § 15, at auktionslederen, hvis auktionsrekvirenten eller auktionskøberen er forbruger, skal iagttage reglerne om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens § 17, når aftalen indgås på auktionslederens forretningssted. Indgås aftalen uden for auktionslederens forretningssted, skal auktionslederen iagttage reglerne om oplysningspligt efter forbrugeraftalelovens §§ 8 og 10.

Oplysninger om bl.a. pris og betalingsvilkår vil ofte være en væsentlig del af beslutningsgrundlaget, når forbrugeren skal vurdere fordele og ulemper ved varen/tjenesteydelsen, herunder om forbrugeren skal bortsælge genstande på en fysisk, offentlig auktion. Bestemmelsen har således til formål at sikre, at auktionsrekvirent og auktionskøber, når disse er forbrugere, modtager de nødvendige informationer fra auktionslederen i forbindelse med køb og salg på auktion.

Forbrugeraftaleloven, som bl.a. fastsætter regler om oplysningspligt forud for og efter aftaleindgåelsen, finder anvendelse i forholdet mellem auktionslederen og auktionskøberen/auktionsrekvirenten, når de pågældende er forbrugere.

For så vidt angår auktionsrekvirenten vil dette indebære, at reglerne i forbrugeraftaleloven finder anvendelse, når auktionsrekvirenten med auktionslederen indgår en aftale om formidling af et salg. For så vidt angår auktionskøberen vil dette indebære, at de rettigheder og forpligtelser, som i henhold til forbrugeraftaleloven påhviler forbrugerens medkontrahent (dvs. sælger), påhviler auktionslederen.

Omfanget af auktionslederens oplysningspligt afhænger af, om auktionskøbet henholdsvis aftalen om formidling af salg sker på eller uden for den erhvervsdrivendes (auktionslederens) forretningssted.

Ved den erhvervsdrivendes forretningssted forstås ethvert ikke-flytbart detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende fast udøver sin aktivitet, eller ethvert flytbart detailforretningssted, hvor den erhvervsdrivende udøver sin aktivitet på sædvanligt grundlag, jf. forbrugeraftalelovens § 3, nr. 6. Det afgørende kriterium for, om der foreligger et forretningssted i bestemmelsens forstand, er, om den erhvervsdrivende kan siges fast at udøve sin aktivitet fra stedet. Indgås en aftale om formidling af et salg på auktionslederens forretningssted, vil auktionslederen, inden aftalen indgås, skulle give forbrugeren en række oplysninger på en klar og forståelig måde, medmindre oplysningerne allerede fremgår tydeligt af sammenhængen, jf. forbrugeraftalelovens § 17. Det drejer sig bl.a. om den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen inklusive afgifter eller, hvis varens eller tjenesteydelsens art gør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, den måde, hvorpå prisen skal udregnes, jf. forbrugeraftalelovens § 17.

Indgås der en aftale om formidling af et salg uden for auktionslederens forretningssted, vil auktionslederen, inden aftalen indgås, efter forbrugeraftalelovens § 8 være forpligtet til på en klar og forståelig måde at give forbrugeren en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, auktionslederens identitet, den fysiske adresse, hvor auktionslederen er etableret, den samlede pris for varen (hvor prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd, skal den måde, hvorpå prisen udregnes mv, skal der gives oplysning om, at der kan forekomme yderligere omkostninger).

Ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted vil de nævnte oplysninger endvidere skulle gives på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 1, 1. pkt. Den erhvervsdrivende skal udlevere en kopi af den underskrevne aftale eller en bekræftelse heraf på papir eller, hvis forbrugeren samtykker hertil, på et andet varigt medium, jf. forbrugeraftalelovens § 10, stk. 2, 1. pkt.

I forhold til auktionslederens oplysningsforpligtelse over for auktionskøberen, vil en række af de oplysninger, som auktionskøberen har krav på, dog typisk allerede fremgå af auktionsvilkårene i det auktionskatalog, som auktionslederen efter lovforslagets § 19, er forpligtet til at udarbejde. Det gælder bl.a. ved omkostninger, som vil påløbe ud over budsummen. Endvidere følger det af lovforslagets § 16, stk. 1. 2. pkt., at bekendtgørelsen af auktionen skal indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af de genstande, der bortsælges. Den samlede pris for varen eller tjenesteydelsen kendes i sagens natur ikke, hvorfor auktionslederen ikke kan oplyse nærmere herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen skal sikre, at en auktion bekendtgøres med angivelse af tid og sted for auktionen samt arten af det, der sælges på auktionen. Bekendtgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af det, der bortsælges.

Formålet med den foreslåede bestemmelse om bekendtgørelse af frivillige offentlige auktioner er at sikre kendskab til auktionsafholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse. Bestemmelsen har samtidig til formål at sikre, at potentielle købere sikres relevante oplysninger om de effekter, som auktionsafholdelsen vedrører.

Bestemmelsen indeholder en række krav til indholdet af bekendtgørelsen. Det vil således være et krav, at det i bekendtgørelsen tydeligt angives, hvor (stedet) og hvornår (tidspunktet) auktionen afholdes samt arten af det, der sælges på auktionen. Ved angivelse af arten vil den almindelige betegnelse for de genstande, der skal bortsælges, skulle angives. Det bør ligeledes angives, hvis nogle af genstandene er særligt værdifulde.

Bekendtgørelsen vil endvidere skulle indeholde alle de oplysninger, som er væsentlige for købers vurdering af genstandene. Der er stor forskel på arten af frivillige offentlige auktioner og de genstande, som søges solgt på sådanne auktioner, og det foreslås derfor at lade det være op til den enkelte auktionsleder at vurdere, hvilke oplysninger der konkret er relevante at angive med henblik på at skabe størst mulig købsinteresse m.v.

Bekendtgørelsen af en auktion vil skulle ske i overensstemmelse med markedsføringslovens regler. Det drejer sig bl.a. om generalklausulen i markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik, hvorefter erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, og markedsføringslovens § 6, hvorefter erhvervsdrivende ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det foreslås i stk. 2, at auktionsrekvirenten efter vejledning fra auktionslederen bestemmer, hvordan auktionen skal bekendtgøres.

Bestemmelsen vil indebære, at det overlades til auktionsrekvirenten efter drøftelse med auktionslederen at beslutte, om bekendtgørelseskravet skal opfyldes ved bekendtgørelse i et trykt medie eller på internettet m.v. Bestemmelsen vil således ikke fastsætte nærmere krav til bekendtgørelsesmåden.

Bestemmelsen er begrundet i, at salg af en genstand på frivillig offentlig auktion - modsat ved tvangsauktion - sker frivilligt efter anmodning fra auktionsrekvirenten (typisk ejeren), hvorfor det er naturligt, at det er auktionsrekvirenten, der afgør bekendtgørelsesformen.

I det omfang rekvirenten ikke har særlige ønsker til, hvordan auktionen skal bekendtgøres, vil vedkommende kunne overlade det til auktionslederen, der herefter er berettiget til at bekendtgøre auktionen på den måde, der er sædvanlig på stedet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 17

Det foreslås i stk. 1, at en tvangsauktion over løsøre, der i medfør af § 4 afholdes af en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten eller en bobehandler, bobestyrer eller skifteretten, bekendtgøres af auktionslederen mindst én uge før auktionens afholdelse, jf. dog stk. 4.

Som det fremgår af lovforslagets § 1 om auktionslederlovens anvendelsesområde, foreslås det, at loven finder anvendelse på bl.a. tvangsauktioner over løsøre m.v., når auktionen afholdes ved en auktionsleder efter henvisning fra fogedretten jf. lovforslagets § 4. I disse tilfælde skal auktionen bekendtgøres i overensstemmelse med den foreslåede § 17.

Formålet med reglerne om bekendtgørelse af tvangsauktioner er at sikre kendskab til auktionsafholdelsen og dermed størst mulig købsinteresse. Reglerne har samtidig til formål at sikre, at potentielle købere sikres relevante oplysninger om de effekter, som auktionsafholdelsen vedrører.

Med henblik på at sikre, at interesserede købere får tilstrækkelig tid til gøre sig bekendt med afholdelsen af auktionen samt at sikre offentlig opmærksomhed om tvangsauktionen, foreslås det, at der sker bekendtgørelse mindst én uge før auktionens afholdelse.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at bekendtgørelsen skal betegne auktionen som tvangsauktion og ud over tid og sted for auktionen skal indeholde oplysning om alle forhold, der kan antages at have væsentlig betydning for værdien af de genstande, der bortsælges.

Bestemmelsen vil indebære en række krav til indholdet af bekendtgørelsen. Det er således et krav, at det i bekendtgørelsen tydeligt angives, hvor (stedet) og hvornår (tidspunktet) auktionen afholdes. Bekendtgørelsen vil ligeledes skulle indeholde en almindelig betegnelse af de genstande, der skal bortsælges, med fremhævelse af de særlig værdifulde genstande.

Bekendtgørelsen vil skulle betegne auktionen som tvangsauktion, således at det er klart for potentielle købere, at der er tale om en tvangsauktion over løsøre. Bekendtgørelsen vil endvidere skulle indeholde alle de oplysninger, som er væsentlige for købers vurdering af genstandene. Det er op til den enkelte auktionsleder at vurdere, hvilke oplysninger der konkret er relevante med henblik på at skabe størst mulig købsinteresse m.v.

Det foreslås i stk. 3, at bekendtgørelsen sker i et eller flere relevante medier, som er egnede til at skabe købsinteresse. Sker bekendtgørelse alene i et trykt medie, skal bekendtgørelse indrykkes mindst to gange, således at den første bekendtgørelse sker med det nævnte varsel og den anden en af de nærmeste dage før auktionen.

Bekendtgørelsen vil kunne ske i et eller flere relevante medier, som er egnede til at skabe købsinteresse. Formuleringen »relevante medier« medfører, at bestemmelsen er teknologineutral i den forstand, at bestemmelsen ikke ved fremkomsten af nye digitale kommunikationsformer, f.eks. applikationer til mobiltelefoner, udelukker annoncering herigennem.

Bestemmelsens 2. pkt. vil indebære, at der alene er krav om, at bekendtgørelsen skal indrykkes mindst to gange, hvis bekendtgørelsen sker i et trykt medie, idet købsinteresserede ved internetannoncering eller lignende i princippet vil kunne søge og læse annoncerne på et hvilket som helst tidspunkt og fra et hvilket som helst sted i verden. En enkelt annoncering på internettet vil således kunne være umiddelbart tilgængelig for enhver fra det tidspunkt, hvor annoncen slås op, og indtil tvangsauktionen afvikles (eller aflyses).

Det foreslås i stk. 4, at auktionen kan afholdes med kortere bekendtgørelsesfrister, hvis de udlagte genstande er udsat for hurtig fordærvelse eller tab i værdi, eller hvis bevaring af genstandene er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 18

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen skal sikre, at det forud for auktionens afholdelse undersøges, om bortsalg af indleverede genstande på auktion indebærer overtrædelse af anden lovgivning.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ved bortsalg af indleverede genstande på auktion ikke sker overtrædelse af andre lovregler. Der må således ved en frivillig offentlig auktion alene sælges genstande, som må omsættes i almindelig fri handel.

Efter den foreslåede bestemmelse vil auktionslederen blive pålagt at påse, at der ikke handles i strid med anden lovgivning, herunder lovgivning, som foreskriver, at det er forbudt eller kræver særlig tilladelse fra en offentlig myndighed til auktionssalg af en række genstande. Det forudsættes, at auktionslederen vil skulle iagttage denne pligt forud for auktionens afholdelse.

Ved salg af tobaksvarer og spiritus - i lyset af, at sådanne varer er afgiftsbelagte - gør der sig f.eks. særlige hensyn gældende, herunder hensynet til, at de pågældende varer ikke sælges til en højere eller lavere pris end foreskrevet i lovgivningen, og at afgiften på varerne betales (rettidigt).

Auktionslederen vil således skulle sikre, at det undersøges, at bortsalg ikke er i strid med tobaksafgiftslovens § 28, stk. 4, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2024 med senere ændringer, hvoraf det følger, at auktionssalg med afgiftspligtige varer er forbudt bortset fra tvangsauktioner eller tilfælde, hvor auktion er foreskrevet ved lov. En auktionsleder har ligeledes pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid med spiritusafgiftslovens § 27 a, stk. 2, lovbekendtgørelse nr. 417 af 23. april 2024, hvorefter auktionssalg af spiritus kun må finde sted efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen (i dag Skatteforvaltningen).

For så vidt angår våben og eksplosivstoffer m.v. gør der sig også særlige forhold gældende, da der er tale om farlige genstande, som er ulovlige at besidde uden særskilt tilladelse.

En auktionsleder har i den forbindelse pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid med våbenlovens § 2, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26. august 2021 med senere ændringer, som foreskriver, at i tilfælde, hvor der efter våbenlovens § 2, stk. 1, gælder krav om tilladelse m.v. til at erhverve eller besidde genstande eller stoffer, er det forbudt at overdrage eller overlade andre besiddelsen af disse, medmindre erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse m.v. En auktionsleder har desuden pligt til at påse, at bortsalget ikke er i strid med knivlovens § 2, stk. 3, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 20. juli 2024, hvoraf det fremgår, at knive og blankvåben m.v. kun må overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen eller modtageren foreviser den fornødne tilladelse fra politiet.

Det foreslås i stk. 2, at auktionslederen ved mistanke om manglende adgang til at råde over genstande, der indleveres til auktion, skal afvise at sælge genstandene, indtil der er opnået den fornødne sikkerhed for, at der er retmæssig adgang til at råde over genstanden.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke bortsælges stjålne genstande på auktion. Bestemmelsen må i øvrigt ses i sammenhæng med bl.a. dansk rets almindelige principper om vindikation, hvorefter en person, der har mistet en genstand, i nogle tilfælde vil kunne kræve den tilbageleveret også fra en aftaleerhverver i god tro (f.eks. i tilfælde af tyveri).

Auktionslederens undersøgelsespligt ved mistanke om manglende adgang til at råde over genstanden vil først og fremmest bero på en eventuel mistanke baseret på de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde. Det forudsættes, at undersøgelsespligten skal stå i rimeligt forhold til værdien af den genstand, som ønskes bortsolgt. Kravene til undersøgelsespligten skærpes således, når der er tale om værdifulde og/eller sjældne genstande, i hvilken forbindelse der kan være en særlig anledning for auktionslederen til at anstille nærmere undersøgelser, f.eks. ved at anmode om fremlæggelse af relevant dokumentation for så vidt angår auktionsrekvirentens lovlige adkomst til at råde over genstanden.

I tilfælde hvor auktionslederen har mistanke om manglende adgang til at råde over genstande, der indleveres til auktion, vil auktionslederen kunne afkræve rekvirenten bevis for lovlig adkomst. Det forudsættes, at hvis det viser sig, at rekvirenten ikke har adgang til at råde over genstanden, skal auktionslederen anmelde forholdet til politiet.

Det foreslås i stk. 3, at auktionslederen ved mistanke om, at genstanden er udbytte opnået ved en strafbar lovovertrædelse, er forpligtet til straks at anmelde forholdet til politiet.

Det forudsættes, at auktionslederen skal have en rimelig grund til at formode, at der foreligger et strafbart forhold, førend vedkommende er forpligtet til at anmelde forholdet til politiet.

Auktionslederen vil være forpligtet til »straks« at anmelde forholdet til politiet, hvilket indebærer, at auktionslederen skal anmelde forholdet uden unødigt ophold.

Det foreslås i stk. 4, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om auktionslederens undersøgelse af genstande, som indleveres til auktion.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at udvalget anbefaler oprettelsen af et elektronisk søgbart register over stjålne genstande.

Det forudsættes, at der - når et sådant register er etableret - vil kunne fastsættes nærmere regler om, at auktionslederen skal have pligt til at sikre, at der søges på relevante genstande i registeret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 19

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen skal sikre, at der udarbejdes et auktionskatalog til brug for auktionen.

Auktionskataloget vil skulle føres som bilag til auktionsbogen, jf. det foreslåede § 21, stk. 5 med henblik på at sikre dokumentation. Auktionskataloget skal således - sammen med auktionsbogen - kunne tjene som bevis for, hvad der er foregået på de enkelte auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande der er blevet handlet, til hvilken pris m.v. Kravet har dermed på samme måde som ved auktionsbogen til formål at sikre muligheden for identifikation af køber navnlig i tilfælde, hvor der måtte være sket bortauktionering af stjålne genstande.

Auktionskataloget har desuden til formål at sikre, at eventuelle købere har mulighed for inden auktionen at gøre sig bekendt med, om der sælges genstande på auktionen, som kan have køberens interesse.

Det foreslås i stk. 2, at auktionskataloget skal indeholde auktionsvilkårene og en fortegnelse over de genstande, der sættes til salg på auktionen.

Af hensyn til købsinteresserede, herunder købsinteresseredes mulighed for at vurdere, om der er grund til at møde op på en auktion, vil det være væsentligt, at det tydeligt fremgår, hvad der sælges på auktionen samt vilkårene herfor. Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, hvilke obligatoriske oplysninger der skal fremgå af auktionskataloget.

Auktionslederen må inden for de givne rammer bestemme formen for auktionskataloget.

Det foreslås i stk. 3, at en genstand ikke må sælges på auktionen, medmindre den er nævnt i auktionskataloget og har været være til stede på eftersynet, jf. § 20.

Bestemmelsen vil indebære et absolut forbud mod at sælge genstande på en auktion, hvis genstanden ikke er nævnt i auktionskataloget og har været til stede på eftersynet. Betingelserne i det foreslåede stk. 3 er kumulative. Det vil indebære, at der ikke kan foretages ændringer i auktionskataloget og ikke må sælges varer, der ikke fremgår af kataloget senest på tidspunktet for eftersynet.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at købsinteresserede kan gøre sig bekendt med, hvilke genstande der bortauktioneres på auktionen, og at den enkelte køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå den genstand, som vedkommende ønsker at erhverve på auktion, hvilket bl.a. skyldes, at køber ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås på en offentlig auktion, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11.

Det foreslås i stk. 4, at auktionskataloget føres og opbevares under samme betingelser som auktionsbogen, herunder eventuelt elektronisk. Der henvises til lovforslagets § 21, stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 5, at justitsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af auktionskataloger og om indsendelse til Rigsarkivet.

Bestemmelsen vil indebære, at justitsministeren bemyndiges til at udstede administrative forskrifter om håndtering af auktionskataloger og om katalogernes indsendelse til Rigsarkivet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 20

Det foreslås i § 20, at der skal gives enhver auktionssøgende adgang til forud for eller under auktionen at besigtige de varer, der udbydes på auktionen.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at køber har haft mulighed for at undersøge/gennemgå den genstand, som vedkommende ønsker at erhverve på auktion, hvilket bl.a. skyldes, at køber ikke har fortrydelsesret med hensyn til aftaler, der indgås på en offentlig auktion, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 21

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen skal sikre, at der føres en auktionsbog, som indeholder oplysninger om tid og sted for auktionens afholdelse, auktionsrekvirent, auktionskøber, den opnåede budsum og om, hvorvidt auktionen er afholdt af auktionslederen selv eller en anden. Er auktionen afholdt af en anden, skal vedkommendes navn anføres. Auktionsbogen skal endvidere indeholde oplysninger om væsentlige tvister under auktionen.

Formålet med bestemmelsen er, at auktionsbogen - med det tilhørende auktionskatalog, jf. lovforslagets § 19 - skal kunne tjene som dokumentation for, hvad der er foregået på de enkelte auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande der er blevet handlet, til hvilken pris m.v.

Kravene til, hvilke specifikke oplysninger der skal fremgå af auktionsbogen, er navnlig begrundet i hensynet til at sikre politiets mulighed for at efterforske og opklare sager, hvor der er sket salg af stjålne genstande. Det er i den forbindelse væsentligt, at politiet kan identificere auktionsrekvirent og auktionskøber i auktionsbogen. Det må imidlertid også antages, at en auktionsrekvirent vil være mindre tilbøjelig til at søge stjålne genstande afsat på auktion som følge af kravet om, at den pågældendes personlige oplysninger skal fremgå af auktionsbogen.

Oplysningerne om auktionsrekvirent og auktionskøber skal være tilstrækkelige til, at politiet efterfølgende kan identificere de pågældende, det vil sige navnlig oplysning om navn, adresse, CPR-nr., kontaktoplysninger m.v. bør fremgå.

Det forudsættes, at auktionsbogen vil blive underskrevet af auktionslederen snarest efter auktionens afslutning.

Det foreslås i stk. 2, at fremsættes der indsigelser efter den foreslåede § 26, stk. 2 skal disse noteres i auktionsbogen tillige med et kort resumé af hændelsesforløbet.

Bestemmelsen vil indebære, at auktionslederen fremadrettet skal føre protesten og et kort og klart resumé af begivenhederne til auktionsbogen, således at fogedretten får referat heraf til brug for rettens afgørelse om indsigelsens berettigelse og eventuel afgørelse om betaling af erstatning. Det vil skulle fremgå af referatet, hvad protesten går ud på, en kort beskrivelse af hændelsesforløbet samt auktionslederens standpunkt og begrundelse.

Auktionslederen vil skulle oplæse indsigelsen og begrundelsen for den indsigende samt føre den indsigendes eventuelle yderligere bemærkninger til auktionsbogen.

Med henblik på at sikre, at politiet har tilstrækkelig mulighed for at foretage de nødvendige efterforskningsskridt, foreslås det i stk. 3, at auktionsbogen skal opbevares på betryggende vis i fem år.

Det foreslås i stk. 4, at auktionsbogen kan opbevares i elektronisk form efter reglerne i bogføringsloven.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 vil bl.a. indebære, at auktionslederen skal sikre, at auktionsbogen opbevares på betryggende vis i hele opbevaringsperioden, jf. bogføringslovens § 12, stk. 1.

Det foreslås i stk. 5, at auktionskataloget, jf. lovforslagets § 19, føres som bilag til auktionsbogen.

Auktionskataloget vil således skulle føres som bilag til auktionsbogen med henblik på at sikre dokumentation. Auktionsbogen skal således - sammen med auktionskataloget - kunne tjene som bevis for, hvad der er foregået på de enkelte auktioner, herunder hvem der har handlet, hvilke genstande der er blevet handlet, til hvilken pris m.v. Auktionskataloget skal således ligesom auktionsbogen opbevares i fem år, og opbevaringen kan ske elektronisk efter reglerne i bogføringsloven, jf. lovforslagets § 19, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 22

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen skal sikre, at auktionen indledes med, at de væsentligste auktionsvilkår for auktionen læses op. Det fulde indhold af auktionsvilkårene skal være gjort tilgængeligt på auktionsstedet på en fremtrædende måde.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at auktionslederen skal sikre, at auktionen indledes med oplæsning af de for den pågældende auktion væsentligste auktionsvilkår, f.eks. et vilkår eller forbehold om, at alt sælges i den stand, hvori det ved hammerslaget er og forefindes, samt at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse. Auktionslederen skal i den forbindelse være opmærksom på, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden vil finde anvendelse, hvis køberen af brugte genstande på en offentlig auktion ikke har haft let adgang til klare og omfattende oplysninger om, at købelovens almindelige regler om krav til salgsgenstanden ikke finder anvendelse.

Auktionslederen vil endvidere skulle sikre, at det fulde indhold af vilkårene er opslået på auktionsstedet på et iøjefaldende sted. Kravet vil f.eks. være opfyldt i tilfælde, hvor auktionssøgende har adgang til på stedet at gøre sig bekendt med vilkårene, uanset om det sker ved opslagstavle, projektor m.v.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at frivillige offentlige auktioner finder sted under betryggende forhold, herunder at auktionskøberne er oplyst om de vigtigste vilkår forud for, at der indgås en aftale om handel. Når kravene i bestemmelsen er iagttaget, kan de bydende på auktionen ikke påberåbe sig uvidenhed om de auktionsvilkår, som danner grundlag for den handel, der indgås ved hammerslaget.

I tilfælde, hvor auktioner strækker sig over flere dage, men stadig betragtes som en enkelt auktion, bør auktionen hver dag indledes med, at auktionsvilkårene oplæses. Genoptages en auktion samme dag efter en pause, er det op til auktionslederen at vurdere, hvorvidt der kan være anledning til at oplæse vilkårene på ny.

Det foreslås i stk. 2, at ved en tvangsauktions begyndelse skal auktionsvilkårene skulle oplæses. Auktionsvilkårene skal endvidere opslås til almindelig oplysning på et iøjnefaldende sted i lokalet eller, hvis auktionen afholdes under åben himmel, der, hvor den holdes eller begyndes. I trykte auktionskataloger indføres auktionsvilkårene straks efter titelbladet.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionen finder sted under betryggende forhold, herunder at auktionskøberne er oplyst om auktionsvilkårene forud for, at der indgås en aftale om køb. Når kravene i bestemmelsen er iagttaget, kan de bydende på auktionen ikke påberåbe sig uvidenhed om auktionsvilkårene, som danner grundlag for det køb, der indgås ved hammerslaget.

I tilfælde, hvor auktioner strækker sig over flere dage, men stadig betragtes som en enkelt auktion, bør auktionerne hver dag indledes med, at auktionsvilkårene oplæses. Genoptages en auktion samme dag efter en pause, vil det være op til auktionslederen at vurdere, hvorvidt der kan være anledning til at oplæse vilkårene på ny.

Manglende opslag og oplæsning af auktionsvilkårene vil efter omstændighederne kunne føre til auktionens ophævelse. I tilfælde, hvor vilkårene ikke er korrekt publiceret, men auktionen alligevel ikke ophæves, vil køberen efter omstændighederne kunne være bundet i overensstemmelse med de vilkår, der ligger inden for det normale. Mere usædvanlige vilkår, der dog ikke ligefrem er ugyldige, kan kun påberåbes over for en køber, der kendte dem.

Der henvises i øvrigt til pkt. pkt. 3.9.2 og 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 23

Det foreslås i stk.1, at auktionslederen skal sikre, at auktionen afvikles ved opråb af de genstande, der udbydes på auktionen. Opråbet skal ske i den rækkefølge, som genstandene er anført i auktionskataloget, jf. lovforslagets § 19.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionen forløber på en betryggende måde ved at skabe gennemsigtighed for de personer, der ønske at afgive bud på auktionen. Bestemmelsen vil indebære, at auktionen afvikles ved tydeligt opråb af hver enkelt genstand. Det er i den forbindelse auktionslederens pligt at sørge for, at de bydende ved opråbet ikke vildledes med hensyn til genstandens oprindelse, beskaffenhed m.v.

Med henblik på, at eventuelle interesserede købere, der ikke nødvendigvis ønsker at overvære hele auktionen, skal kunne vide, hvornår de genstande, de pågældende er interesserede i, opråbes på auktionen, foreslås det desuden, at opråbsrækkefølgen fastsættes i bestemmelsen. Opråbet vil således skulle ske i den i auktionskataloget opregnede rækkefølge. Opråbsrækkefølgen må ikke fraviges.

Det foreslås i stk. 2, at salg på auktionen sker ved bud, herunder ved overbud. Bud kan afgives på auktionen ved personligt fremmøde eller ved brug af en repræsentant, der er til stede under auktionen. Bud kan endvidere afgives telefonisk eller elektronisk, hvis auktionslederen tillader det.

Bestemmelsen fastslår, hvordan interesserede købere vil kunne byde på genstande, som er til salg på auktionen. Der kan bydes mundtligt eller ved andre udtryksformer såsom nik, fingertegn, løftet arm m.v. Det forudsættes i den forbindelse, at de bydende skal følge anvisningerne fra auktionarius om størrelsen på mindstebud og overbud og i egen interesse bør sikre sig, at et afgivet bud bliver registeret.

Bestemmelsen vil desuden indebære, at det er auktionslederen, som skal give tilladelse til, at der kan afgives telefoniske og elektroniske bud. Ved auktioner, hvor auktionslederen tillader, at der kan afgives telefoniske og elektroniske bud, vil der under alle omstændigheder skulle være muligt at være personligt til stede ved auktionen, idet auktionen i modsat fald ikke omfattes af lovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslås i stk. 3, at auktionsrekvirenten forud for auktionen kan meddele auktionslederen en mindstepris for salg af genstanden. Er mindsteprisen ikke opnået, må der ikke gives hammerslag over et bud, der ligger under mindsteprisen. Auktionsrekvirenten bestemmer, om mindsteprisen må oplyses forud for, at auktionslederen foretager opråb af genstanden på auktion.

Bestemmelsen, der har til formål at sikre, at auktionsrekvirenten ikke bliver bundet af et bud, som vedkommende ikke er villig til at bortsælge en genstand for, vil indebære, at det kan stilles som betingelse for et bortsalg, at køberen i det mindste har budt den pris, som auktionsrekvirenten forud for auktionens afvikling i en skriftlig meddelelse til auktionslederen har stillet som vilkår for bortsalg. Meddelelsen om mindstepris vil skulle ske skriftligt med henblik på at undgå, at der kan opstå tvivl om mindsteprisen.

Auktionslederen vil under auktionen skulle oplyse de tilstedeværende om, at den forlangte mindstepris ikke er opnået, og auktionslederen må herefter ikke give hammerslag.

Det foreslås i stk. 4, at hvis der efter tre gentagne opråb af et bud på auktionen ikke er sket overbud, meddeles der på tydelig måde hammerslag til højestbydende eller, hvis højestbydendes bud på grund af den pågældendes manglende evne til at opfylde auktionsvilkårene forkastes, til den næsthøjestbydende, jf. dog stk. 5. Salg under forbehold af godkendelse efter hammerslagets meddelelse må ikke finde sted.

Bestemmelsen har til formål at fastsætte, hvornår auktionslederen kan meddele hammerslag, som er bindende for auktionsrekvirenten og auktionskøber. Auktionslederen skal give de interesserede købere rimelig tid til at fremsætte overbud, før der meddeles endeligt hammerslag.

Bestemmelsen vil indebære, at opråbet skal ske tre gange og være tydeligt. Når et auktionsbud antages, skal der endvidere gives tydeligt tilslag, hvilket dog ikke nødvendigvis behøver at ske ved brug af en auktionshammer.

Auktionsresultatet vil således fremkomme ved, at en bydende afgiver et tilbud, som ingen af de øvrige tilstedeværende bydende ønsker at overgå, og som heller ikke overgås af skriftlige bud, telefoniske eller elektronisk bud eller bud via internettet m.v.

Hvis højstbydende ikke kan opfylde auktionsvilkårene, som den pågældende inden påbegyndelse af opråb er blevet gjort bekendt med, vil dennes mulighed for at købe genstanden bortfalde. I sådanne tilfælde - og med henblik på at undgå, at der skal afholdes en ny auktion - vil hammerslaget blive meddelt til næsthøjestbydende. Hammerslag vil i begge tilfælde forudsætte, at en eventuel mindstepris er nået, og at auktionslederen ikke vurderer, at der kan opnås væsentligt højere bud på en ny auktion.

Salg på frivillige offentlige auktioner er en særlig salgsform, og det foreslås derfor, at det i loven fastsættes, at der ikke kan ske salg under forbehold af godkendelse efter hammerslaget. Meddelelse af hammerslag markerer således, at handlen er afsluttet og endelig.

Det foreslås i stk. 5, at hvis auktionslederen vurderer, at der kan opnås væsentligt højere bud på en ny auktion, kan auktionslederen undlade at meddele hammerslag og bestemme, at der skal afholdes en ny og sidste auktion.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at auktionslederen har mulighed for ikke at meddele hammerslag, hvis auktionslederen skønner, at der er en reel mulighed for, at der kan opnås et væsentlig højere bud på en ny auktion. Vurderingen bør naturligt tage udgangspunkt i, hvor værdifuld løsøret vurderes at være sammenholdt med det aktuelt foreliggende højeste auktionsbud.

Bestemmelsen vil indebære, at auktionslederen kan bestemme, at der skal afholdes en ny og sidste auktion, hvis auktionslederen vurderer, at der kan opnås væsentligt højere bud på en ny auktion. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor de tilstedeværende på en auktion ikke har interesse for guldsmykker, og de afgivne bud ligger langt under markedsværdien.

Denne adgang vil dog ikke kunne udnyttes i tilfælde, hvor auktionssælger - direkte eller indirekte - har tilkendegivet over for auktionslederen, at vedkommendes interesse i at komme af med en genstand overstiger interessen i eventuelt at opnå en højere budsum.

Adgangen til at bestemme, at en ny og sidste auktion skal afholdes, vil kun gælde frem til det tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale mellem auktionsrekvirenten og køberen, det vil sige, inden der er meddeles hammerslag.

Det forslås i stk. 6, at når der er meddelt hammerslag over et bud, der opfylder auktionsvilkårene, er både sælger og køber bundet af auktionssalget.

Bestemmelsen har til formål at fastslå, at hammerslag over bud markerer slutningen på auktionen, hvilket vil indebære, at såvel auktionskøber som auktionsrekvirenten er bundet af aftalen om handel. Betaling og udlevering af salgsgenstanden vil kunne ske umiddelbart efter, at hammerslag er meddelt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 24

Det foreslås i § 24, at auktionslederen eller andre, der medvirker ved auktionens afholdelse, ikke selv eller ved en anden må sælge egne genstande eller købe eller byde på auktionen.

Bestemmelsen er begrundet i hensynet til at sikre auktionslederens upartiskhed. Auktionsrekvirenter og auktionskøbere har således en berettiget forventning om, at auktionslederen og de personer, som i øvrigt medvirker ved auktionens afholdelse, ikke varetager egne interesser. Auktionskøbere bør beskyttes imod, at budsummen drives i vejret gennem ukontrolleret opråb fra auktionslederens side. Herudover har bestemmelsen også til formål at beskytte auktionsrekvirenten, der har en interesse i, at der ikke meddeles et lavt hammerslag.

Bestemmelsen vil indebære, at auktionslederen ikke selv eller ved en anden må sælge egne genstande eller købe eller byde på auktionen. Derudover må andre, der medvirker til auktionsafholdelse (f.eks. en auktionsholder), heller ikke selv eller ved en anden sælge egne genstande eller købe eller byde på auktionen.

Forbuddet vil kun gælde salg af egne genstande og er derfor ikke til hinder for, at en auktionsleder sælger genstande, som er taget tilbage på grund af en auktionskøbers misligholdelse.

Det er auktionslederen, som skal påse, at personer, der medvirker ved auktionens afholdelse, ikke selv eller ved en anden sælger egne genstande eller køber eller byder på auktionen.

Et bud der bliver fremsat af en auktionsleder, som ingen personer i auktionslokalet eller over telefonen reelt er fremkommet med, det vil sige et fiktivt bud, må anses for at hidrøre - eller i hvert fald ligestilles med et bud - fra auktionslederen selv. Afgørende for, om et givent bud er lovligt, vil være, om der er tale om et reelt bud fra en køber, uanset om vedkommende køber er til stede i auktionslokalet, afgiver bud over telefonen eller på internettet.

Bestemmelsen vil ikke være til hinder for, at den enkelte auktionsrekvirent er berettiget til selv at byde og købe, medmindre der er tale om en genstand, der udbydes til absolut bortsalg. En auktionsrekvirent vil f.eks. i tilfælde, hvor denne i forbindelse med et frivilligt salg efter aftale med auktionslederen har fastsat en mindstepris, som endnu ikke er nået, selv kunne byde på genstanden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.11.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 25

Det foreslås i § 25, at en auktionsleder ikke i tilknytning til en afholdt auktion må medvirke ved salg under hånden af en opråbt, men ikke ved auktionen solgt genstand, eller modtage vederlag i anledning af sådant salg.

Auktionslederens rolle i forbindelse med afholdelse af offentlige auktioner er først og fremmest at sikre, at auktioner forløber på en betryggende måde, og navnlig hensynet til gennemsigtighed for de personer, der afgiver bud på en auktion, vil indebære, at auktionslederen bør være afskåret fra at medvirke til salg underhånden af usolgte genstande efter auktionen.

Bestemmelsen vil imidlertid ikke være til hinder for, at en auktionsrekvirent og auktionslederen efter auktionen kan indgå en almindelig kommissionsaftale med henblik på salg af genstanden til tredjemand, hvis det viser sig, at der ikke på auktionen har været tilstrækkelig interesse for den udbudte genstand.

Om et givent salg sker »i tilknytning til en afholdt auktion« og dermed er et ulovligt salg underhånden, vil bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.12.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 26

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen afgør tvister, der opstår under auktionen, om auktionens afholdelse.

Med henblik på, at auktioner ikke unødvendigt udskydes eller trækkes i langdrag, foreslås gældende ret, hvorefter det som udgangspunkt er auktionslederen, der afgør tvister om auktions afholdelse, videreført. Det forudsættes, at tvister af denne karakter - i det omfang det er muligt - afgøres straks af auktionslederen.

Bestemmelsen vil omfatte f.eks. tvister vedrørende budsummens størrelse, hvem der skal meddeles hammerslag og lignende.

Vedrørende fremgangsmåde ved klager over auktionslederen henvises til lovforslagets § 30.

Det foreslås i stk. 2, at øvrige indsigelser, der fremsættes under auktionen, skal indbringes for fogedretten af auktionslederen, hvis den, der har fremsat indsigelsen, protesterer mod, at auktionen fortsættes.

I enkelte tilfælde vil indsigelser fremsat under auktionen kunne være af en sådan karakter, at det er nødvendigt, at de indbringes for den stedlige fogedret til afgørelse. Bestemmelsen omfatter formelle protester. Ved en formel protest forstås en protest mod, at auktionen fortsætter. Det kan f.eks. være en protest mod, at den, der har anmodet om salg af genstanden på auktion, ikke er berettiget til at råde over genstanden. I sådanne tilfælde er fogedrettens bistand påkrævet.

Det foreslås i stk. 3, at auktionen i de i stk. 2 nævnte tilfælde indstilles.

Det foreslås yderligere i stk. 4, at auktionslederen kan kræve, at den, der har fremsat en indsigelse efter stk. 2, stiller sikkerhed for omkostningerne forbundet med, at auktionen indstilles for at indbringe indsigelsen for fogedretten.

Hvis auktionslederen kræver, at den, der har fremsat indsigelsen, stiller sikkerhed for omkostningerne forbundet med, at indsigelsen indbringes for fogedretten, vil dette skulle fremgå af auktionsbogen.

Det foreslås i stk. 5, at fogedretten træffer beslutning om indsigelsens berettigelse og fastsætter eventuelt vilkår om betaling af erstatning. Omkostninger ved behandlingen af tvister under auktionen erstattes kun, hvis det efter tvistens art og arbejdets omfang findes rimeligt.

Bestemmelsen vil indebære, at det er fogedretten, der afgør, om protesten har været berettiget, og at fogedretten, hvis protesten ikke har været berettiget, afgør spørgsmålet om eventuel erstatning. Behandlingen af sagen for fogedretten sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 52 om tvister under tvangsauktioner.

Det foreslås i stk. 6, at auktionen standes i fornødent omfang, såfremt der under en tvangsauktion over løsøre, jf. § 4, fremsættes en indsigelse over for auktionslederen, uden at der i denne anledning kan kræves sikkerhedsstillelse. I øvrigt finder stk. 4 og 5 tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen vil indebære i overensstemmelse med gældende ret, at enhver indsigelse mod tvangsauktion må afgøres af fogedretten ved kendelse, således at auktionen i fornødent omfang, indtil kendelsen foreligger, må standses.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.13.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 27

Det foreslås i stk. 1, at auktionslederen kan varetage inddrivelsen i forbindelse med auktionen efter nærmere aftale med auktionsrekvirenten.

Det vil ofte være naturligt for auktionsrekvirenten at overlade opgaven med at få inddrevet købesummen til auktionslederen, da auktionslederen selv har været til stede ved auktionen. Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at auktionsrekvirenten efter nærmere aftale vil kunne overlade opgaven med at få inddrevet købesummen med omkostninger og moms hos auktionskøberen til auktionslederen, som herefter vil være ansvarlig for at få inddrevet købesummen.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at det vil være muligt for auktionsrekvirenten selv at varetage opgaven med at få inddrevet købesummen eller overlade det til andre end auktionslederen. Det vil dog kun være auktionslederen, som er forpligtet til at stille sikkerhed for en eventuel erstatningspligt, jf. lovforslagets § 9.

Ved tvangsauktion over løsøre forudsættes det, at auktionsrekvirenten - eller den som opgaven med at få inddrevet købesummen måtte være overladt til - kan stille en af fogedretten bestemt sikkerhed.

Det foreslås i stk. 2, at varetager auktionslederen inddrivelsen, skal der senest 14 dage efter aktionen eller den fastsatte betalingsfrists udløb, aflægges regnskab til auktionsrekvirenten over auktionsbeløbet og udbetales auktionsprovenuet til auktionsrekvirenten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 28

Det foreslås i stk. 1, at fogedretten fører tilsyn med auktionslederes virksomhed. Tilsynet føres af fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket.

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om, hvordan tilsynet med auktionslederes virksomhed skal føres.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at tilsynet føres i umiddelbar nærhed af det sted, hvorfra auktionsledervirksomheden drives. Det skyldes, at den stedlige fogedret ofte har det nærmeste kendskab til retskredsens auktionsledere, og det vil derfor være hensigtsmæssigt, at det konkrete tilsyn er lokalt forankret ved fogedretten i den retskreds, hvor auktionslederen er beskikket.

Det foreslås i stk. 2, at auktionslederen til brug for fogedrettens tilsyn skal indsende regnskab over auktionsledervirksomheden til fogedretten senest fem måneder efter udløbet af regnskabsåret.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at fogedretterne kan føre et effektivt tilsyn. Fogedrettens adgang til auktionslederens regnskaber vil være en væsentlig forudsætning for, at der kan føres et effektivt tilsyn, f.eks. i forhold til at påse, at der er sket behørig afregning.

Fogedrettens tilsyn vil primært bestå af tilsyn med auktionslederens regnskabsaflæggelse, idet fogedretten typisk ikke - medmindre fogedretten aflægger et (uanmeldt) besøg - vil være til stede under auktionsafholdelsen.

Det foreslås i stk. 3, at fogedretten, hvis det findes nødvendigt, kan pålægge auktionslederen at lade sit regnskab revidere af en statsautoriseret revisor. Fogedretten fastsætter i den forbindelse en frist for indsendelse af det reviderede regnskab.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at fogedretten kan iagttage tilsynspligten på en effektiv måde ved at pålægge auktionslederen at lade regnskabet revidere af en statsautoriseret revisor, såfremt fogedretten finder, at regnskabet giver anledning dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 29

Det foreslås i § 29, at fogedretten til brug for sit tilsyn med en auktionsleder, jf. lovforslagets § 28 kan kræve indsigt i auktionslederens regnskabsmateriale. Det foreslås endvidere, at auktionslederen efter anmodning vederlagsfrit skal stille alt, hvad der er nødvendigt til fremfinding og læsning af materialet, til rådighed for fogedretten.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at den stedlige fogedret kan føre et effektivt tilsyn med retskredsens auktionsledere, herunder auktionsbøgernes og auktionskatalogets tilstrækkelige førelse.

Bestemmelsen vil indholdsmæssigt svare til bogføringslovens § 22, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en virksomhed har pligt til at stille sit regnskabsmateriale til rådighed for en offentlig myndighed, i det omfang myndigheden i henhold til bogføringsloven eller anden lovgivning er berettiget til at udføre kontrol med virksomheden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 30

Det foreslås i stk. 1, at klager over auktionsledere behandles af Justitsministeriet. Klage over auktionsledere foreslås med henblik på at sikre en ensartet praksis som hidtil behandlet af Justitsministeriet, der også meddeler beskikkelse som auktionsleder og kan tilbagekalde sådanne beskikkelser.

Klage over en auktionsleder vil blive indgivet til Justitsministeriet gennem fogedretten. En klage kan vedrøre ethvert forhold vedrørende auktionslederen i relation til dennes foreståelse af afholdelsen af auktioner. Det kan f.eks. dreje sig om utilstrækkelig eller ukorrekt angivelse af genstande udbudt til salg, auktionslederens salg af egne genstande, manglende eller for sen afregning af auktionsprovenu m.v. Klage kan indgives af enhver. Fogedretten har også mulighed for af egen drift at iværksætte klage, f.eks. hvis fogedretten bliver opmærksom på omstændigheder, som kan begrunde, at en beskikkelse bør tilbagekaldes, eller hvis auktionslederens regnskabsføring findes utilstrækkelig.

Det foreslås i stk. 2, at en klage skal indgives til fogedretten senest 3 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.

Bestemmelsen er begrundet i hensynet til den auktionsleder, der klages over, samt Justitsministeriets muligheder for at vurdere klagens berettigelse. Med bestemmelsen vil det således sikres, at klager indgives inden for rimelig tid efter det forhold, som giver anledning til klagen, har fundet sted.

Justitsministeriet vil i særlige tilfælde kunne se bort fra fristen. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor klageren først er blevet opmærksom på forholdet 3 måneder efter, at det har fundet sted, uden at dette i øvrigt kan bebrejdes klageren.

Det foreslås i stk. 3, at fogedretten sender en kopi af klagen til auktionslederen. Når auktionslederen har haft lejlighed til at udtale sig herom, sender fogedretten sagen til Justitsministeriet. Fogedretten kan vedlægge en erklæring. Fogedretten giver klager og auktionslederen meddelelse om sagens indsendelse og indholdet af rettens erklæring.

Bestemmelsen vil indebære, at fogedretten ved modtagelsen af en klage skal sende en kopi af klagen til auktionslederen med henblik på auktionslederens eventuelle bemærkninger (partshøring), inden klagen behandles.

Når auktionslederen har haft lejlighed til at udtale sig herom, vil sagen blive videresendt til Justitsministeriet. Fogedretten vil i den forbindelse kunne vedlægge en udtalelse, herunder f.eks. ledsaget af oplysning om (berettigede) protester fremsat under afholdelsen af den pågældendes auktioner eller forhold, som fogedretten under tilsynet med auktionslederen har påtalt. Fogedretten skal give klager og auktionslederen meddelelse om sagens indsendelse og indholdet af rettens eventuelle udtalelse.

Det bemærkes, at klager over auktionslederen ikke vil kunne fremsættes som en indsigelse efter lovforslagets § 26, stk. 2. Efter lovforslagets § 26, stk. 1, vil auktionslederen afgøre tvister, der opstår vedrørende fremgangsmåden under en auktion, medmindre der nedlægges en formel protest til auktionsbogen mod auktionens fremme. I disse tilfælde vil fogedretten afgøre, om protesten har været berettiget. Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 26 om tvister under auktionens afholdelse.

Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 31

Det foreslås i § 31, at overtrædelse af § 3, § 9, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, § 18, §19, stk. 1-3, § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 22, § 23, stk. 1 og 5, § 24, og § 25 kan straffes med bøde.

Kravet om, at en person, der afholder offentlige auktioner, skal beskikkes som auktionsleder, vil være afgørende for at kunne opfylde lovgivningens grundlæggende formål om, at afholdelse af frivillige offentlige auktioner sker under betryggende forhold. Det foreslås derfor bl.a., at den, der afholder en offentlig frivillig auktion, uden at auktionen forestås af en beskikket auktionsleder, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, straffes med bøde.

Endvidere foreslås det, at en beskikket auktionsleder, der ikke tegner forsikring eller stiller anden form for sikkerhed, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, ikke sikrer bekendtgørelse af auktionen, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, og § 17, ikke sikrer, at der føres auktionsbog og udarbejdes auktionskatalog, jf. lovforslagets § 21, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 1, stk. 2 og 3, ikke opfylder sin undersøgelsespligt, jf. lovforslagets § 18, eller ikke forestår auktionen i overensstemmelse med lovforslagets § 20, § 22, § 23, stk. 1 og 5, § 24 og § 25 skal kunne straffes med bøde.

Det foreslås i stk. 2, at der i forskrifter, som udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Bestemmelsen påtænkes udnyttet således, at der kan fastsættes bødestraf for nærmere fastsatte regler om den tidsmæssige udstrækning af en auktionslederbeskikkelse jf. § 7, til nærmere fastsatte krav til auktionslederen om arten og størrelsen af auktionslederens sikkerhed jf. § 9, stk. 3, om regler for vederlag af auktionslederens arbejde i forbindelse med afholdelse af auktion og for godtgørelse af udgifter forbundet hermed jf. § 11, om nærmere fastsatte regler til auktionslederens undersøgelse af løsøre, som indleveres til auktion jf. § 18, stk. 4 og om regler fastsat om om opbevaring af auktionskataloger og om katalogernes indsendelse til Rigsarkivet jf. § 19, stk. 5.

Det er auktionslederen eller nogen, der handler på auktionslederens vegne, der vil kunne straffes for at overtræde reglerne fastsat med hjemmel i § 31, stk. 2.

Endelig foreslås det i stk. 3, at juridiske personer m.v. også kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel for overtrædelse af lovens regler.

Det vil bl.a. indebære, at juridiske personer (kun) kan straffes, når der er særlig hjemmel hertil, jf. straffelovens § 25. Efter straffelovens 5. kapitel forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

På en række områder er der fastsat særlige regler, der pålægger enkeltpersoner et selvstændigt og individuelt strafansvar i kraft af deres særlige stilling eller funktion. Som eksempler herpå kan nævnes piloters og besætningsmedlemmers overtrædelser af luftfartslovgivningen, skibsføreres overtrædelser af lov om sikkerhed til søs samt transportørers og landmænds overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Hvis der er tale om overtrædelse af regler af den nævnte type, er udgangspunktet, at der rejses tiltale mod den pågældende person samt i almindelighed tillige mod den juridiske person.

Auktionslederloven vil på tilsvarende vis pålægge auktionslederen et selvstændigt og individuelt strafansvar, og ved valg af ansvarssubjekt, hvor en auktionsleder, som er tilknyttet en juridisk person m.v., begår en strafbar overtrædelse af loven, bør udgangspunktet derfor være, at der rejses tiltale både mod auktionslederen og den juridiske person m.v.

Ved udmåling af bøde efter § 31 og forskrifter udstedt med hjemmel i § 31 gælder reglerne i straffelovens 10. kapitel om straffens fastsættelse samt straffelovens § 51, stk. 3, om udmåling af bøde. Ved udmåling af bøden skal der således bl.a. lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed, jf. straffelovens § 80, stk. 1, herunder omfanget og varigheden af overtrædelsen.

Ved fastsættelsen af bøden skal der endvidere inden for de grænser, som lovovertrædelsens beskaffenhed og de i straffelovens § 80 nævnte omstændigheder tilsteder, tages særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse, jf. straffelovens § 51, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.14.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 32

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at lov om offentlig auktion ved auktionsledere, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 9. april 1986, ophæves.

Beskikkelser, der er meddelt efter de hidtil gældende regler, vil bevare deres gyldighed.

Det foreslås i stk. 3, at de auktioner, som er påbegyndt, men ikke tilendebragt inden lovens ikrafttræden, afholdes efter de hidtil gældende regler.

Bestemmelsen vil indebære, at auktioner, som er påbegyndte, men ikke tilendebragt inden lovens ikrafttræden, afholdes efter de hidtil gældende regler. Det kan f.eks. være tilfældet ved auktioner, som indstilles på grund af formelle protester, eller ved auktioner, som løber over flere dage.

Til § 33

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har med virkning fra den 1. januar 2010 overtaget formueretten. Loven skal derfor ikke gælde - eller ved en kongelig anordning kunne sættes i kraft - for Færøerne.