Fremsat den 3. oktober 2024 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love1)

(Tredje og sidste del af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 1

I lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 2 i lov nr. 99 af 25. januar 2022, § 1 i lov nr. 738 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 651 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes som 5. pkt.:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).«

2. I § 2, nr. 10, indsættes efter »tobak«: », et tobakssurrogat« og efter »røgfrie tobaksvarer« indsættes: »og tobakssurrogater«.

3. I § 2 indsættes efter nr. 11 som nyt nummer:

»12) Kendetegnende aroma for tobakssurrogater: En duft eller smag, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som duftes eller smages før eller under forbruget af tobakssurrogatet.«

Nr. 12-32 bliver herefter nr. 13-33.

4. I § 2, nr. 17, der bliver nr. 18, indsættes efter »urtebaseret rygeprodukt«: »m.v.«

5. I § 2, nr. 18-21, der bliver nr. 19-22, indsættes efter »urtebaserede rygeprodukter«: »m.v.«

6. I § 2 indsættes som nr. 34:

»34) Kommunikationsplatform: Onlineplatform som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.«

7. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Grænseværdier for emissionsindhold i tobaksvarer, metoder til måling af emissionsindhold og grænseværdier for tobakssurrogater m.v.«

8. Efter § 10 indsættes før overskriften før § 11:

»§ 10 a. Fabrikanter og importører skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører her i landet, overholder grænsen for indhold af nikotin, jf. stk. 2.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater.«

9. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Forbud mod at markedsføre visse tobaksvarer, tobakssurrogater m.v.«

10. Efter § 15 a indsættes:

»§ 15 b. Tobakssurrogater og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma må ikke markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke en kendetegnende aroma af tobak eller mentol.

Stk. 2. Udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, og som gør det muligt at ændre de pågældende tobakssurrogaters duft eller smag, må ikke markedsføres her i landet.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt et konkret produkt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i produkter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.«

11. I § 17, stk. 1, indsættes efter »tobaksvarer«: »og tobakssurrogater«.

12. I § 17, stk. 1, nr. 1 indsættes efter »tobaksvare«: »eller et tobakssurrogat«.

13. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Forbud mod indførsel, køb, besiddelse m.v. af visse tobakssurrogater m.v.

§ 18 a. Det er ikke tilladt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde tobakssurrogater, der er omfattet af forbuddet i § 15 b, stk. 1, eller overskrider grænsen for nikotinindhold for et tobakssurrogat som fastsat i medfør af § 10 a.

Stk. 2. Forbuddet efter stk. 1 omfatter ikke følgende:

1) Rejsegods på op til ti enheder til eget forbrug og besiddelse på op til ti enheder til eget forbrug.

2) Indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning eller besiddelse med henblik på markedsføring i andre lande eller markedsføring til forbrugere i andre lande end Danmark.

3) Indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning eller besiddelse i videnskabeligt eller kontrolmæssigt øjemed.«

14. I § 21 indsættes som stk. 2-5:

»Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til udseendet på cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v.

Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tyggetobak.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til udseendet på tobakssurrogater.

Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tobakssurrogater.«

15. I § 21 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den, der markedsfører teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

16. I § 21 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »udformning«: »efter stk. 1 og 2«.

17. Efter § 22 c indsættes i kapitel 6:

»§ 22 d. Den, der markedsfører tobakssurrogater her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.«

18. I § 32 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen bistår med kontrol af, at reglerne i kapitel 4 a overholdes.«

19. I § 35 a, stk. 1, og § 35 b, stk. 1-3, indsættes efter »udstyr«: »og smagsstoffer«.

20. Efter § 35 b indsættes før overskriften før § 36:

»§ 35 c. I sager om lovovertrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan den, der har begået lovovertrædelsen, efter tilkendegivelse fra Sikkerhedsstyrelsen vedtage udenretlig konfiskation af ulovlige tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse. Vedtagelse af udenretlig konfiskation efter stk. 1 kræver, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og vedtager den udenretlige konfiskation.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse forud for vedtagelse af konfiskation efter stk. 1.

§ 35 d. Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.«

21. I § 36, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 21 a, stk. 1,«: »§ 22«, og »§ 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21 eller § 21 a, stk. 2,« ændres til: »§ 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 1-3, eller § 21 a, stk. 3,«.

22. I § 36, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 19 a, stk. 1,« til: »§ 10 a, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 22 d, stk. 1,« og »§ 19 a, stk. 2, eller § 22 c« ændres til: »§ 10 a, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, stk. 4 og 5, § 22 c eller § 22 d, stk. 2«.

23. I § 36 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af udstyr, hvis produktet ikke opfylder kravene i § 21 a, stk. 2 eller i regler fastsat i medfør af § 21 a, stk. 3.«

24. Efter § 38 b indsættes:

»§ 38 c. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde.«

25. § 45, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«.«

26. § 45, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«.«

27. § 45, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«.«

28. § 45, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1 og 3, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1,«.«

29. I § 45, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »i« til: », der har hjemmel i«.

30. I § 45, stk. 1, nr. 4, ændres »meddelt efter« til: »som meddelt med hjemmel i«.

31. I § 45, stk. 1, nr. 5, ændres »eller § 38« ændres til: »§ 38 eller § 38 c«.

32. I § 45, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) overtræder fratagelsen meddelt efter § 45, stk. 3.«

Nr. 6-12 bliver herefter nr. 7-13.

33. § 45, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I regler, som fastsættes i medfør af § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.«

34. § 45, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 10 a, stk. 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 3, § 22 c, § 22 d, stk. 2, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.«

35. I § 45 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, § 30 a, stk. 1, eller §§ 36-38 og regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

36. § 45, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, § 30 a, stk. 1, eller §§ 36-38 og regler udstedt i medfør af § 10 a, stk. 2, § 19, stk. 2, § 21 a, stk. 3, § 22 c, § 22 d, stk. 2, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.«

37. Efter § 45 indsættes i kapitel 14:

»§ 45 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandlinger med justitsministeren fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i nærmere angivne sager om straf efter § 45, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.«

§ 2

I lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, § 1 i lov nr. 99 af 25. januar 2022, § 2 i lov nr. 738 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 651 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 5, udgår »fremtrædende« og »af andet end tobak«.

2. I § 2, nr. 6-9, indsættes efter »nikotin«: »m.v.«.

3. I § 2 indsættes som nr. 13:

»13) Kommunikationsplatform: Onlineplatform som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.«

4. Kapitel 2 ophæves.

5. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Forbuddet omfatter også proxysalg.«

6. Efter § 22 b indsættes før overskriften før § 23:

»§ 22 c. I sager om lovovertrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan den, der har begået lovovertrædelsen, efter tilkendegivelse fra Sikkerhedsstyrelsen vedtage udenretlig konfiskation af ulovlige elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, samt udstyr og smagsstoffer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse. Vedtagelse af udenretlig konfiskation efter stk. 1 kræver, at den, der har begået lovovertrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og vedtager den udenretlige konfiskation.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse forud for vedtagelse af konfiskation efter stk. 1.

§ 22 d. Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.«

7. § 23 ophæves.

8. I § 25 a, stk. 1, ændres »Elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere« til: »Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere«.

9. Efter § 27 b indsættes:

»§ 27 c. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin over for personer under 18 år eller personer, der fremstår som værende under 18 år.«

10. § 33, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2,«.

11. § 33, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2,«.

12. I § 33, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »i« til: », der har hjemmel i«.

13. I § 33, stk. 1, nr. 4, ændres »meddelt efter« til: »som meddelt med hjemmel i«.

14. I § 33, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, eller § 26,« til: »§ 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, § 26 eller § 27 c,«.

15. I § 33, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:

»6) overtræder fratagelsen meddelt efter § 33, stk. 3.«

Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.

16. I § 33, stk. 2, ændres », der« til: », som«.

17. I § 33 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 9 a, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 18 b, stk. 1, § 25, § 25 a, stk. 1 og 2, § 26 eller § 27, stk. 1 og regler udstedt i medfør af § 9 a, stk. 3, og § 15, stk. 4, fratages retten til at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

18. Efter § 33 indsættes i kapitel 12:

»§ 33 a. Ved overtrædelse af lovens § 18 a, stk. 1 og regler fastsat i medfør af stk. 4, hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget, kan Forbrugerombudsmanden tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.

§ 33 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i nærmere angivne sager om straf efter § 33, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.«

§ 3

I lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 26. marts 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 738 af 13. juni 2023 og § 3 i lov nr. 651 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Forbuddet omfatter også proxysalg.«

2. I § 2, stk. 1 og 2, ændres »fra butikker, hvor der foregår detailsalg« til ». Forbuddet omfatter også proxysalg.«

3. I § 2, stk. 2, ændres »på 16,5 og derover« til: »over 6«.

4. I § 2 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I nattelivszoner, udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed, må alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke sælges eller udbringes til personer under 18 år fra kl. 22.00 til kl. 08.00.«

5. I § 2 a, stk. 4 og 5, ændres »på 16,5 eller derover« til: »over 6«.

6. I § 3, stk. 2, ændres »16,5« til: »6«.

7. I § 3, stk. 3, ændres »på 16,5 og derover« til: »over 6«.

8. Efter § 3 indsættes:

»§ 4. Sikkerhedsstyrelsen kan som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.

§ 4 a. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markeringsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter over for personer under 18 år eller personer, der fremstår som værende under 18 år.

Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover over for personer under 16 år eller personer, der fremstår som værende under 16 år.

Stk. 3. Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en kommunikationsplatformen at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 over for personer under 18 år eller personer, der fremstår som værende under 18 år.«

9. I § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »§ 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,« til: »§§ 1-2 a eller, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,«.

10. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 1 og § 2 a, stk. 1, fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.«

11. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der

1) undlader at give Sikkerhedsstyrelsen adgang efter § 2 b, stk. 2,

2) undlader at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger efter § 2 b, stk. 3,

3) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra Sikkerhedsstyrelsen meddelt i henhold til § 4 a eller

4) overtræder fratagelsen meddelt efter § 5, stk. 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

12. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i nærmere angivne sager om straf efter § 5, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, om overtrædelse af denne lovs bestemmelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.«

§ 4

I lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 26. maj 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, ændres »§§ 3, 4, 5 og 5 a« til: »§§ 3-5 a«.

2. Efter § 7 indsættes i kapitel 4:

»§ 7 a. Ved overtrædelse af lovens § 5 a, stk. 1 og regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 4, og når den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget, kan Forbrugerombudsmanden tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.

Stk. 2. Retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.«

§ 5

I lov om røgfri miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1632 af 18. juni 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 738 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»Formålet med loven er at sikre miljøer, hvor der ikke ryges eller benyttes andre tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin. Formålet med loven er herudover at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.«

2. I § 1 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Ved opvarmede tobaksvarer forstås i denne lov en ny kategori af tobaksvarer, der opvarmes for at frembringe en emission indeholdende nikotin og andre kemikalier, som derefter inhaleres af brugeren eller brugerne, og som afhængigt af deres karakteristika er røgfrie tobaksvarer eller røgtobak.

Stk. 5. Ved elektroniske cigaretter med nikotin forstås i denne lov et produkt, der kan anvendes til forbrug af en nikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsforbrug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfyldelig tank eller genoplades med engangspatroner.

Stk. 6. Ved elektroniske cigaretter uden nikotin forstås i denne lov et produkt, der kan anvendes til forbrug af en ikkenikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsforbrug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfyldelig tank eller genoplades med engangspatroner.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 7 og 8.

3. I § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 4, § 10, § 11, stk. 2, § 12, § 15, stk. 1, § 16, stk. 2, § 18, stk. 1, og § 21, stk. 1, indsættes efter »ryge«: »eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

4. I § 5, stk. 2, nr. 1, og § 11, stk. 1, indsættes efter »ryges«: »eller anvendes opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

5. I § 6, stk. 3 og 4, § 13, § 17, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 2, § 21, stk. 3, § 22 og § 26, stk. 2, indsættes efter »rygning«: »eller brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

6. I § 7, stk. 1, § 7 a, stk. 1, § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, indsættes efter »tobaksvarer«: », elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

7. I § 7, stk. 2 og 3, indsættes efter »ryger«: »eller anvender opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

8. I § 15, stk. 2, indsættes efter »røgfri«: »og fri for opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

9. I § 20, stk. 1, indsættes efter »ryge«: »eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin« og »indendørs, jf. § 4« udgår.

10. Efter § 20 indsættes i kapitel 4:

»§ 20 a. På udendørs stadioner, der er beregnet til større sportsarrangementer, er ledelsen af stadion ansvarlig for, at der skal være zoner, hvor det ikke er tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.

Stk. 2. Ledelsen af et stadion omfattet af stk. 1 har ansvar for at oplyse om kravet samt at fastsætte og oplyse om konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Det er endvidere ledelsens ansvar at håndhæve forbuddet mod rygning og anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i zonerne.

§ 20 b. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det ikke skal være tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på udendørs kommunale legepladser.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at oplyse om forbuddet i stk. 1 og om konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Det er endvidere Kommunalbestyrelsens ansvar at håndhæve forbuddet.«

11. I § 23 indsættes efter »rygning«: »og brug af opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

12. I § 25 indsættes efter »rygeforbuddet«: »eller forbuddet om brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

13. § 33 ophæves.

§ 6

I lov nr. 2071 af 21. december 2020 om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af national handleplan mod børn og unges rygning), som ændret ved § 5 i lov nr. 738 af 13. juni 2023 og § 4 i lov nr. 651 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 21, ophæves.

2. I § 7, stk. 7, ændres », 14 og 21« til »og 14«.

Erhvervsministeriet

§ 7

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 15. juni 2022, som ændret ved § 343 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 732 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 25 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved tilsyn med handelspraksis efter § 11, stk. 2, kan Forbrugerombudsmanden gøre brug af skjult identitet.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 39, 2. pkt., ændres »§ 25, stk. 5« til: »§ 25, stk. 6«.

§ 8

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 243 af 7. marts 2023 og § 1 i lov nr. 1773 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 20 a, stk. 1 og 3, udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

Beskæftigelsesministeriet

§ 9

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret senest ved lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. To steder i § 79 a, stk. 1, udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

§ 10

I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af 6. februar 2018, som ændret ved § 34 i lov nr. 1436 af 29. juni 2021 og § 38 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 66 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

Transportministeriet

§ 11

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 31. januar 2024, som ændret ved lov nr. 1114 af 29. december 1997, foretages følgende ændring:

1. I § 150 f, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

Ikrafttrædelse

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 2, nr. 4, 7 og 11, § 3, nr. 3-7, § 5 og §§ 8-11 træder i kraft den 1. april 2025.

Stk. 3. § 1, nr. 2, 3, 7-12, 14-17, 19, 21-23, 26, 34 og 36, træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 4. § 1, nr. 13, 18 og 27, træder i kraft den 1. april 2026.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 28.

Stk. 6. For tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har lovens § 1, nr. 8, 10-12, 14 og 17, virkning fra den 1. april 2026.

Stk. 7. For udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har § 1, nr. 10, virkning fra den 1. april 2026.

Stk. 8. For smagsstoffer til brug i tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har § 1, nr. 10, virkning fra den 1. april 2026.

Stk. 9. For cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v. samt tyggetobak, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har § 1, nr. 14, virkning fra den 1. april 2026.

Stk. 10. For teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har § 1, nr. 15, virkning fra den 1. april 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Tobak er den væsentligste forebyggelige årsag til sygdom og død i Danmark. Samtidig er børn og unge særligt følsomme over for de skadelige virkninger ved nikotin og alkohol. Eksempelvis kan nikotin have alvorlige konsekvenser for evnen til at lære, koncentrere sig og være opmærksom. Unge, der har en tidlig alkoholdebut og/eller har et stort alkoholforbrug, har også større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, og det medfører en øget risiko for alkoholrelaterede sygdomme og skader.

Knap 36 procent af børn og unge i alderen 15-29 år bruger mindst et tobaks- eller nikotinprodukt, hvor særligt brugen af nye nikotinprodukter har været stigende siden 2020. Danske unge drikker mere og er oftere fulde end unge i andre europæiske lande.

Børn og unge har let adgang til alkohol og nikotinprodukter - også selvom de er for unge til, at produkterne må sælges til dem. Det har også været tilfældet for nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark, eksempelvis de såkaldte "puff bars" med søde smage.

Den 14. november 2023 blev der indgået en aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder i alt 30 initiativer, der skal bidrage til at nedsætte børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol - og understøtte mere rummelige og inkluderende fællesskaber.

De første dele af aftalen er gennemført med lov nr. 651 af 11. juni 2024 på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område samt lov nr. 331 af 9. april 2024 på Skatteministeriets område.

Med loven på Skatteministeriets område, der trådte i kraft den 1. juni 2024, er afgiften på nikotinprodukter samt røgfri tobak forhøjet.

Med loven på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område, der trådte i kraft den 1. juli 2024, er det blevet forbudt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde og besidde elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der har ulovlige kendetegnende aromaer eller for højt nikotinindhold. Derudover har Sikkerhedsstyrelsen fået hjemmel til at beslaglægge ulovlige tobaks- og nikotinprodukter, og alderskontrollen for tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer er styrket.

Med dette lovforslag udmøntes de resterende elementer i aftalen, som forudsætter lovgivning.

Med lovforslaget foreslås det at indføre et forbud mod indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af tobakssurrogater, der har ulovlige kendetegnende aromaer eller et for højt nikotinindhold. Regler for kendetegnende aroma og nikotinindhold i tobakssurrogater foreslås parallelt indført med dette lovforslag, jf. nedenfor. Initiativet afspejler forbuddet for elektroniske cigaretter med nikotin, som er indført med lov nr. 651 af 11. juni 2024. Initiativet skal give myndighederne mulighed for at gribe ind før de ulovlige produkter reelt bliver markedsført til forbrugere.

Med lovforslaget foreslås det også at give Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden flere beføjelser til at kunne føre en effektiv kontrol. Bl.a. foreslås det at give Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at kunne foretage udenretlig vedtagelse af konfiskation af ulovlige tobaks- og nikotinprodukter, samt at give Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg.

Med lovforslaget foreslås det derudover gennem en række initiativer at skærpe reguleringen for salg af alkoholholdige drikkevarer for at begrænse tilgængeligheden af produkterne. Det foreslås at alkoholholdige drikkevarer ikke må sælges til 16-17-årige, hvis alkoholvolumenprocenten er over 6, samt at alkoholholdige drikkevarer ikke må sælges til personer under 18 år mellem kl. 22.00-08.00 i nattelivszoner.

Ydermere foreslås det med lovforslaget at tydeliggøre, at al salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer til mindreårige er forbudt. Det gælder således både salg fra detailhandlen samt ved salg mellem privatpersoner.

Med lovforslaget foreslås det at forbyde kendetegnende aromaer i tobakssurrogater med undtagelse af en kendetegnende aroma af tobak og mentol. Smagsstoffer er ifølge Sundhedsstyrelsen en ledende årsag til, at unge prøver nikotinprodukter. Det foreslås også, at give indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til at fastsætte regler om grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater. Samtidig foreslås det at indføre krav om standardiseret emballage for tobakssurrogater og teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmet tobak. Det foreslås også at give Sundhedsstyrelsen hjemmel til at fastsætte krav til udseendet på selve cigaretten og for rulletobak, herunder papir, filtre m.v., samt at give hjemmel til at fastsætte regler for udseendet på tobakssurrogater. Standardiseringen skal begrænse pakkernes og produkternes reklameeffekt og gøre produkterne mindre attraktive og appellerende for børn og unge. Reguleringen vil i høj grad afspejle den produktregulering som allerede i dag gælder for cigaretter og elektroniske cigaretter.

Herudover foreslås det med lovforslaget at skærpe straffen for overtrædelse af reglerne for tobaks- og nikotinprodukter, således at bødeniveauet for markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark, samt ulovlig markedsføring af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige, i udgangspunktet skal starte på 50.000 kr. Derudover foreslås det, at det fremadrettet skal være muligt at fratage retten til at markedsføre tobaks- og nikotinprodukter, ved gentagen markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter, som er ulovlige at markedsføre i Danmark, samt ved gentagen ulovlig markedsføring af tobak og nikotin til mindreårige.

Endelig foreslås det med lovforslaget at indføre flere røg- og dampfrie miljøer, herunder at brugen af elektroniske cigaretter samt opvarmede tobaksvarer omfattes af reglerne for rygning af cigaretter i lov om røgfri miljøer.

Samlet skal initiativerne i forebyggelsesplanen bidrage til at nedsætte børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol - og understøtte mere rummelige og inkluderende fællesskaber.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forbud mod indførsel, køb, besiddelse m.v.

2.1.1. Gældende ret

Lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. fastsætter hvilke kontrolbeføjelser Sikkerhedsstyrelsen har i relation til tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Det fremgår af § 18 b i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021 med senere ændringer, at det ikke er tilladt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er omfattet af forbuddet i § 25 a, stk. 1, om forbud mod kendetegnende aromaer med undtagelse af tobak og mentol, eller overskrider grænsen for nikotinindhold i en nikotinholdig væske som fastsat i medfør af § 7, stk. 2.

Gældende regler i lov om tobaksvarer m.v. giver ikke mulighed for at forbyde indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning eller besiddelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslående ordning

Det foreslås at indsætte et § 10 a og et § 15 b i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021 med senere ændringer, med henblik på at regulere tobakssurrogater for så vidt angår forbud mod kendetegnende aromaer, med undtagelse af tobak og mentol, samt give bemyndigelse til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte af regler om grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin.

Da der blev vedtaget tilsvarende regler for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin kunne der konstateres et stigende illegalt marked, hvor særligt elektroniske cigaretter med ulovlige smage og meget høje koncentrationer af nikotin alligevel var tilgængelige for børn og unge.

For at undgå en lignende situation, foreslås det at indsætte et nyt kapitel 4 a med et § 18 a i lov om tobaksvarer m.v., hvormed det ikke vil være tilladt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde tobakssurrogater som er omfattet af forbuddet i lov om tobaksvarer m.v. for så vidt angår forbud mod kendetegnende aromaer og grænse for nikotinindhold.

De foreslåede bestemmelser er afgrænset til alene at omfatte overtrædelse af reglerne for forbud mod kendetegnende aromaer og grænse for nikotinindhold. Afgrænsningen er foretaget med henblik på alene at omfatte forhold, som vedrører produkternes indhold. Samtidig vil indhold af kendetegnende aromaer samt nikotinindholdet ofte fremgå af den online markedsføring af produktet eller produktets emballage og mærkning, og det vurderes derfor muligt for forbrugere, detailhandlere m.v., at fastlægge om det er overholdt.

Forslaget vil indebære, at der sættes ind mod forsyningskæden og distributørerne, så produkterne f.eks. ikke når frem til kiosker eller på anden vis bliver tilgængelige. Dog vil der kunne medbringes og besiddes op til 10 enheder til eget forbrug.

Forslaget vil således indebære en undtagelse for rejsegods og besiddelse på indtil 10 enheder til eget forbrug. Der kan være konkrete tilfælde, hvor rejsegods eller besiddelse af under 10 enheder ikke vurderes at være til privat forbrug. Det vil eksempelvis være de situationer, hvor grænsen på 10 systematisk forsøges omgået, eller hvis der åbenlyst er andre forhold, der indikerer, at hensigten med produkterne er overdragelse til andre.

Forslaget vil ligeledes indebære en undtagelse, der muliggør, at Danmark kan være transitland for produkterne, og at danske virksomheder kan fremstille og forarbejde produkterne m.v. med henblik på markedsføring i andre lande eller markedsføring til forbrugere i andre lande end Danmark. Regler for tobakssurrogater er fastsat nationalt, hvorfor der er en række andre lande med anden lovgivning. Bruges Danmark som transitland, eller fremstilles eller forarbejdes produkterne m.v. i Danmark, vil det være en forudsætning, at det kan dokumenteres, at produkterne skal markedsføres i andre lande eller markedsføres til forbrugere i andre lande end Danmark. Dokumentationskravet vil kunne bestå af fremvisning af faktura, dokumentation for leveringssted og lignende.

Af hensyn til at sikre muligheden for myndighedskontrol og forskning på området foreslås det endvidere at undtage de situationer, hvor det dokumenteres, at indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse sker i videnskabeligt eller kontrolmæssigt øjemed.

Der er indført et tilsvarende forbud mod indførsel, køb, besiddelse m.v. for visse elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin.

2.2. Flere beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen

2.2.1. Gældende ret

Lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år fastsætter hvilke kontrolbeføjelser, Sikkerhedsstyrelsen har i relation til tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt salg af alkoholholdige drikkevarer.

Det fremgår af § 35 a i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, hvis styrelsen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at produktet kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.

Det fremgår af § 36 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen for en række konkrete bestemmelser kan forbyde markedsføringen af tobaksvarer og tobakssurrogater. Det fremgår af lovens § 37, at Sikkerhedsstyrelsen for en række konkrete bestemmelser kan forbyde markedsføring af urtebaserede rygeprodukter.

Det fremgår af § 38 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen for en række konkrete bestemmelser eller såfremt styrelsen i øvrigt måtte vurdere, at produkterne udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, kan påbyde fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter at trække sådanne varer og produkter tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem fra forbrugerne.

Det fremgår af § 38 a i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde.

Det fremgår af § 38 b i lov om tobaksvarer m.v., at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 38 a ikke er efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Rammerne for denne blokering fremgår af bestemmelsens stk. 2-5.

Det fremgår af § 39 a i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen i behørigt begrundede tilfælde kan deaktivere en økonomisk aktørs identifikationskode, anlægsidentifikationskode eller maskinidentifikationskode.

Det fremgår af § 45, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder eller undlader at efterkomme en række bestemmelser. Efter bestemmelsens stk. 2, kan der for regler udstedt i medfør af en række bestemmelser fastsættes straf af bøde for overtrædelse. Såfremt Sikkerhedsstyrelsen konstaterer en overtrædelse, der er direkte strafbar efter lovens § 45, stk. 1 og 2, kan Sikkerhedsstyrelsen foretage politianmeldelse.

Det fremgår af § 22 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, samt udstyr og smagsstoffer, der er beregnet til at blive benyttet sammen disse, hvis styrelsen har grund til at antage, at de er omfattet af strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at produktet kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.

Det fremgår af § 25 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen for en række konkrete bestemmelser kan forbyde markedsføringen af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

Det fremgår af § 26 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen for en række konkrete bestemmelser eller såfremt styrelsen i øvrigt måtte vurdere, at produkterne udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, kan påbyde fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin at trække sådanne produkter tilbage fra markedet eller tilbagekalde dem fra forbrugerne.

Det fremgår af § 27 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at hvis Sikkerhedsstyrelsen konstaterer, eller har rimelig grund til at tro, at bestemte elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med nikotin eller en bestemt type elektronisk cigaret eller genopfyldningsbeholder med nikotin, der må formodes at opfylde kravene i denne lov og i regler fastsat i medfør af loven, vil kunne udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, kan styrelsen midlertidigt forbyde markedsføringen af produkterne.

Det fremgår af § 27 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Det fremgår af § 27 b i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter lovens § 27 a ikke er efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Rammerne for denne blokering fremgår af bestemmelsens stk. 2-5.

Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder eller undlader at efterkomme en række bestemmelser. Efter bestemmelsens stk. 2 kan der for regler udstedt i medfør af en række bestemmelser fastsættes straf af bøde for overtrædelse. Såfremt Sikkerhedsstyrelsen konstaterer en overtrædelse, der er direkte strafbar efter lovens § 33, stk. 1 og 2, kan Sikkerhedsstyrelsen foretage politianmeldelse.

Lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år fastsætter ikke bestemmelser, der giver Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at udstede administrative bødeforelæg, foretage udenretlig vedtagelse af konfiskation eller give påbud til sociale medier.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt salg af alkoholholdige drikkevarer. Partierne bag forebyggelsesplanen målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol er enige om, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol kan styrkes med yderligere beføjelser.

Behovet for at styrke Sikkerhedsstyrelsens kontrol skal blandt andet ses i lyset af, at der de senere år er kommet mange nye tobaks- og nikotinprodukter på det danske marked, som i vid udstrækning er tilgængelig for børn og unge under 18 år, og hvoraf nogle af produkterne, eksempelvis puff bars med højt nikotinindhold og søde smage, er ulovlige at markedsføre i Danmark.

Det foreslås derfor, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i nærmere angivne sager om overtrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden en straffesag. Det forudsætter, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overensstemmelse med sigtelsen i bødeforlægget, at vedtagelsen i øvrigt er ubetænkelig, og at vedkommende erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Hvis den pågældende nægter sig skyldig eller forholder sig passiv, vil sagen skulle føres ved domstolene som en almindelig straffesag.

Hensigten med forslaget er således, at gøre Sikkerhedsstyrelsens kontrol mere effektivt og sigte efter kortere tid fra overtrædelse til konsekvens.

Yderligere foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsen i sager om lovovertrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan tilkendegive at den, der har begået lovovertrædelsen kan vedtage udenretlig konfiskation af ulovlige tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, jf. lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Forslaget om konfiskation vil indebære, at de ulovlige produkter inddrages permanent. Dermed vil Sikkerhedsstyrelsen i visse sager om ulovlige tobaks- og nikotinprodukter, som ikke medfører højere straf end bøde, kunne konfiskere de ulovlige produkter, hvis den, der har begået lovovertrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og vedtager den udenretlige konfiskation. Som reglerne er i dag, vil anklagemyndigheden skulle forelægge sagen for retten, inden der kan foretages konfiskation af de ulovlige produkter.

Konfiskation af ulovlige tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, vil kunne ske i henhold til straffelovens § 75, stk. 2. Konfiskation af disse ulovlige produkter sker ud fra et hensyn om at forebygge yderligere lovovertrædelser, og at de florerer på det danske marked.

Det vurderes at være af afgørende betydning for at kunne opnå en effektiv og smidig behandling af sager, at der kan ske konfiskation uden inddragelse af politi og domstolene, hvorfor muligheden for at bødespørgsmålet og spørgsmålet om konfiskation kan afgøres samtidigt. Udstedelse af et administrativt bødeforlæg bør således kunne ledsages af en udenretlig konfiskation af de pågældende ulovlige produkter.

Udenretlig konfiskation forudsætter dog i alle tilfælde, at sagens faktiske og retlige omstændigheder anses for afklarede, at der er sket sigtelse i form af et administrativt bødeforelæg, og at den der har begået lovovertrædelsen erklærer sig skyldig i overtrædelsen og vedtager den udenretlige konfiskation.

Hjemlen skal tillige ses i sammenhæng med Sikkerhedsstyrelsens bemyndigelse til beslaglæggelse, jf. § 35 a i lov om tobaksvarer m.v. og § 22 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., og har til hensigt at gøre styrelsens kontrol på området mere effektiv og understøtte en hurtigere eksekvering på sagerne.

Der lægges desuden op til, at hjemlen til udenretlig konfiskation af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, der er ulovlige at markedsføre i Danmark, tilsvarende skal tillægges politiet efter bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation.

Endelig foreslås det, at Sikkerhedsstyrelsens kontrol på sociale medier styrkes ved at de kan påbyde kommunikationsplatforme at ændre eller fjerne indhold, der henviser til produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne fastsat i eller i medfør af lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. eller lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Dvs. indhold der henviser til tobaks- og nikotinprodukter, der er i strid med reglerne, eller der vedrører markedsføring af alkoholholdige drikkevarer samt tobaks- og nikotinprodukter til personer under aldersgrænserne. I forlængelse heraf foreslås det også at sikre, at den kontrol som Sikkerhedsstyrelsen fører på kommunikationsplatforme, kan foretages effektivt gennem brug af fiktive profiler.

Forslaget skal ses i lyset af, at salget af tobaks- og nikotinprodukter ikke længere kun foregår fra fysiske butikker og webshops, men også er rykket over på sociale medier, hvor særligt børn og unge er aktive.

2.3. Flere beføjelser til Forbrugerombudsmanden

2.3.1. Gældende ret

Lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod tobaksreklame m.v. fastsætter reglerne om reklame for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det fremgår af § 18 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021 med senere ændringer, at synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Det samme gælder varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. Det følger af stk. 2, at forbuddet ikke gælder salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter, på fysiske salgssteder, hvor man er specialiseret i salg af disse produkter.

Det følger af stk. 3, at salgssteder, herunder på internettet, kan efter anmodning fra køberen give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin der sælges på salgsstedet, og varernes pris. På fysiske salgssteder kan listen med neutrale oplysninger opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.

Det følger af stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om forbuddet efter stk. 1, om, hvilke produkter og salgssteder der er omfattet af stk. 2, om reklame på disse salgssteder og om salgsstedets fremvisning af neutrale oplysninger efter stk. 3. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 65 af 15. januar 2021 om forbud mod reklame, synlig anbringelse og fremvisning m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Det fremgår af lovens § 24, at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kapitel 7 og regler udstedt i medfør heraf, som vedrører reklame af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, og at tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Ifølge lovens § 33, stk. 1, straffes overtrædelse af § 18 a, stk. 1, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov. Hertil fastsætter stk. 2, at i regler, der fastsættes i medfør af § 18 a, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Det fremgår af § 5 a i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 26. marts 2021, at synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt.

Det følger af stk. 2, at forbuddet ikke gælder salg af piber på internettet og salg af piber, pibetobak og cigarer på fysiske salgssteder, som er specialiseret i salg af disse produkter.

Det følger af stk. 3, at salgssteder, herunder på internettet, efter anmodning fra køberen kan give køberen en liste med neutrale oplysninger om, hvilke tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter der sælges på salgsstedet, og varernes pris. På fysiske salgssteder kan listen med neutrale oplysninger opsættes ved en ekspedientbetjent salgskasse.

Det følger af stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om forbuddet efter stk. 1 om, hvilke produkter og salgssteder der er omfattet af stk. 2, om reklame på disse salgssteder og om salgsstedets fremvisning af neutrale oplysninger efter stk. 3. Reglerne herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 570 af 11. februar 2021 om forbud mod synlig anbringelse og fremvisning m.v. af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det fremgår af lovens § 6, at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med lovens overholdelse, og at tilsynet føres efter markedsføringslovens regler.

Ifølge lovens § 7 straffes overtrædelse af § 5 a med bøde. Hertil fastsætter stk. 2, at i regler, der fastsættes i medfør af § 5 a, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om markedsføring, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol eller andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år.

Det fremgår af lovens § 25, at Forbrugerombudsmanden navnlig ud fra hensynet til forbrugerne fører tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør af loven overholdes.

Ifølge lovens § 37, stk. 3, straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 9-11 med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning. Ved bødeudmåling af overtrædelse af § 11, stk. 2, lægges vægt på overtrædelsens varighed eller omfang, jf. § 37, stk. 6, nr. 4.

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med reglerne om reklame for tobak, nikotin og alkohol. Partierne bag forebyggelsesplanen målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol er enige om, at Forbrugerombudsmandens tilsyn skal styrkes med yderligere beføjelser.

Det foreslås derfor, at Forbrugerombudsmanden skal have hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af forbuddet om synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Med administrative bødeforelæg skal forstås, at Forbrugerombudsmanden i sager om lovovertrædelse om synlig anbringelse og fremvisning i medhør af lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod tobaksreklame m.v. og regler fastsat i dertilhørende bekendtgørelser, hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og erklærer sig klar til inden en nærmere angiven frist at betale bøden, kan gøre brug af administrative bødeforelæg og dermed afgøre sagen uden retssag.

Hensigten med forslaget er således, at gøre Forbrugerombudsmandens tilsyn mere effektivt og understøtte en kortere tid fra overtrædelse til konsekvens.

Herudover foreslås det, at Forbrugerombudsmanden skal kunne anvende skjult identitet i forbindelse med tilsyn efter § 11, stk. 2, i markedsføringsloven om, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til blandt andet alkohol.

Ved skjult identitet forstås, at Forbrugerombudsmanden ved tilsyn ikke giver sig til kende eller identificerer sig som tilsynsmyndighed. Brugen af skjult identitet sker under myndighedens ansvar, og Forbrugerombudsmanden må aldrig anspore til ulovlige handlinger.

Hensigten med forslaget er, at Forbrugerombudsmanden kan føre en effektiv kontrol og sørge for, at der ikke foregår ulovlig markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år. Forslaget vil give bedre vilkår for at afdække - og efterfølgende sanktionere overtrædelser.

Forslagene om yderligere beføjelser til Forbrugerombudsmanden skal ligeledes ses i sammenhæng med, at der med den politiske aftale om en forebyggelsesplan målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol, som blandt andet udmøntes i dette lovforslag, tilføres flere midler med henblik på at styrke Forbrugerombudsmandens eksisterende tilsyn.

2.4. Forbud mod proxysalg

2.4.1. Gældende ret

Aldersgrænser for salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer er fastsat i lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over for personer under 18 år.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke må sælges til personer under 18 år.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

2.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er med de eksisterende aldersgrænser for salg af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer ikke entydigt, om reglerne også gælder for proxysalg, hvor personer over aldersgrænsen mod betaling køber produkterne på vegne af andre, der er under aldersgrænserne.

Partierne bag forebyggelsesplanen målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol er enige om, at proxysalg entydigt skal gøres forbudt for tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt alkoholholdige drikkevarer.

Et forbud mod proxysalg indebærer, at myndige personer ikke må købe produkterne på vegne af andre, der er under aldersgrænserne, og tage betaling herfor.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, og § 3, nr. 1 og 2, at foretage ændringer med henblik på at tydeliggøre, at aldersgrænserne for salg af tobak og alkohol ikke kun gælder i detailhandlen.

Det foreslåede forbud vil indebære, at myndige personer ikke må købe produkterne på vegne af mindreårige og modtage betaling herfor.

Hensigten med de foreslåede ændringer i lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år er således at fjerne den tvetydighed, der hidtil har været på området. De foreslåede ændringer, for så vidt angår salg af alkoholholdige drikkevarer, har ikke betydning for restaurationslovens regler om forbud mod udskænkning af alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

De foreslåede bestemmelser vil omfatte de situationer, hvor der sker en økonomisk transaktion. Det vil således ikke være tilladt at købe tobaks- og nikotinprodukter eller alkoholholdige drikkevarer til børn og unge under aldersgrænserne, såfremt der tages betaling herfor, og hvor det vurderes at ske med henblik på at omgå de gældende aldersgrænser for salg.

Intentionen er således, at bestemmelsen også skal omfatte situationer, hvor et salg sker mellem privatpersoner, men hvor overdragelsen af produktet finder sted i umiddelbar forlængelse af købet i en butik, f.eks. umiddelbart udenfor butikken. Det centrale er, om de gældende aldersgrænser for salg, der gælder detailhandlen, er forsøgt omgået. Forbud mod proxysalg vil f.eks. ikke omfatte situationer i private hjem.

Forbuddet vil således ikke omfatte situationer, hvor f.eks. forældre køber produkter med en aldersgrænse til deres børn, herunder også situationer hvor forældre vælger at købe alkohol eller tobak til deres børn og trækker deres børn i lommepenge.

Der er ikke fundet behov for en ændring af § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, da det med bestemmelsens nuværende formulering vurderes klart, at alle tilfælde, hvor der sælges tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år, er ulovlige.

2.5. Regulering af salg af alkoholholdige drikkevarer

2.5.1. Gældende ret

Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år samt lov om markedsføring fastsætter regler om salg og markedsføring af alkoholholdige drikkevarer.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse 583 af 26. marts 2021 med senere ændringer, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Efter bestemmelsens stk. 2, må alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover ikke sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Desuden følger det af restaurationslovens § 29, at det ikke er tilladt at servere eller lade servere alkohol for unge under 18 år på udskænkningssteder.

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse 866 af 15. juni 2022 med senere ændringer, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol eller andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år.

Det fremgår af § 6 b, stk. 1, i lov om politiets virksomhed, at politiet for en nærmere bestemt periode kan udpege et afgrænset geografisk område (nattelivszone), hvor et opholdsforbud meddelt efter straffelovens § 79 c, stk. 1, finder anvendelse. Udpegning af nattelivszoner kan ske, hvor der i det pågældende område er en tæt koncentration af natklubber, barer, caféer og lignende med åbningstid efter kl. 24, og udpegningen af en nattelivszone vurderes at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne, jf. lov om politiets virksomhed § 6 b, stk. 2. Politiet offentliggør enhver beslutning om at udpege en nattelivszone på politiets officielle hjemmeside, på sociale medier eller lignende, ligesom den pågældende politikreds udsteder en pressemeddelelse om nattelivszonen og de nærmere detaljer vedrørende zonen, jf. lov om politiets virksomhed § 6 b, stk. 3.

Der er i dag ikke fastsat regler om specifikke tidspunkter af døgnet, hvor der ikke må sælges alkoholholdige drikkevarer til børn og unge.

2.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at understøtte, at børn og unge i mindre grad konfronteres, fristes og foretager impulskøb af alkoholholdige drikkevarer foreslås initiativer, der skal begrænse tilgængeligheden af disse produkter.

Det foreslås at ændre reglerne for salg af alkohol til 16-17-årige, så der fremover ikke må sælges alkoholholdige produkter med en alkoholvolumenprocent på over 6 til 16-17-årige.

Forslaget vil indebære, at unge på 16 år eller derover fortsat vil kunne købe en almindelig øl, men med den foreslåede ændring vil det ikke længere være muligt at købe stærkere alkoholholdige produkter, som eksempelvis shots og vin. Det vil fortsat gælde, at der ikke må sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år.

Derudover foreslås det at indføre et forbud mod salg af alkoholholdige drikkevarer til unge under 18 år mellem kl. 22.00 og 08.00 i detailhandlen i nattelivszoner.

Forslaget vil bl.a. indebære, at alkohol gøres mindre tilgængeligt i ydertimerne af døgnet for børn og unge, som færdes i nattelivet, og som ikke har lov til at købe alkohol på serveringssteder, jf. resturationslovens § 29. Derudover er det hensigten at forebygge, at unge i nattelivet spontant køber og indtager store mængder alkohol, som bl.a. kan være forbundet med vold, konflikter, ulykker m.v.

Initiativerne skal ses i kombination med øvrige relevante initiativer i forebyggelsesplanen, både hvad angår øget kontrol og håndhævelse samt at der eksempelvis i perioden fra 2025 til 2028 er afsat 2 mio. kr. årligt til alkoholfrie fællesskaber.

2.6. Regulering af tobakssurrogater

2.6.1. Gældende ret

Efter gældende ret er tobakssurrogater reguleret i lov om tobaksvarer m.v., lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, og lov om røgfri miljøer. Tobakssurrogater er reguleret på linje med tobaksvarer, for så vidt angår reklameregler, sponsorering, forbud mod synlig anbringelse og fremvisning, aldersgrænse, røgfri skolematrikler og røgfri skoletid, samt krav til sundhedsadvarsler på pakkerne på linje med dem, der findes på elektroniske cigaretter.

Et tobakssurrogat defineres som et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare, jf. nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, og udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produktet.

Tobakssurrogater er således ikke omfattet af forbuddet mod kendetegnende aromaer samt krav til tilsætningsstoffer, ligesom der ikke er en grænse for, hvor meget nikotin, der må være i tobakssurrogater.

Gældende regler om smagsstoffer i tobaksvarer er reguleret i lov om tobaksvarer m.v. Efter lovens § 14, stk. 1, må cigaretter, opvarmede tobaksvarer og rulletobak med en kendetegnende aroma ikke markedsføres her i landet. Efter bestemmelsens stk. 2, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt en konkret cigaret, opvarmet tobaksvare eller type rulletobak er omfattet af forbuddet i stk. 1, og om grænseværdier for indholdet i cigaretter, opvarmede tobaksvarer og rulletobak af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Med lov nr. 2071 af 21. december 2020 blev det vedtaget at indsætte yderligere bestemmelser vedrørende kendetegnende aromaer med et stk. 3 og 4 i § 14. Efter stk. 3 må tobaksvarer, som ikke er omfattet af stk. 1, og urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol ikke markedsføres her i landet. Det gælder dog ikke pibetobak og cigarer. Efter stk. 4 kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 3, herunder regler om, hvorvidt en konkret tobaksvare eller et konkret urtebaseret rygeprodukt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma. § 14, stk. 3 og 4, er imidlertid ikke sat i kraft endnu, da det først kan sættes i kraft når og såfremt EU-retten tillader det.

Efter § 15 i lov om tobaksvarer m.v. må cigaretter, opvarmede tobaksvarer og rulletobak, der indeholder aromastoffer i deres bestanddele, såsom filtre, papir, emballage, kapsler eller enhver teknisk funktion, der gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, ikke markedsføres her i landet.

Det fremgår af § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre de pågældende elektroniske cigaretters duft eller smag, ikke må markedsføres her i landet.

Efter § 17 i lov om tobaksvarer m.v., må tobaksvarer, der indeholder følgende tilsætningsstoffer, ikke markedsføres her i landet:

1) Vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, der giver det indtryk, at en tobaksvare frembyder en sundhedsmæssig fordel eller udgør en begrænset sundhedsrisiko.

2) Koffein, taurin eller andre tilsætningsstoffer og stimulerende forbindelser.

3) Tilsætningsstoffer, der har farvende egenskaber for emissioner.

4) Tilsætningsstoffer, som har kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber i uforbrændt form.

Det fremgår af § 8 i lov om tobaksvarer m.v., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om grænseværdier for det maksimale indhold af tjære, nikotin og kulilte i emissioner fra cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om grænseværdier for andre emissioner end dem, der er nævnt i stk. 1, og for emissioner fra andre tobaksvarer end cigaretter.

I medfør af den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse i § 8 i lov om tobaksvarer m.v. er bekendtgørelse nr. 780 af 13. juni 2023 om grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v. udstedt.

I § 2 i bekendtgørelse om grænseværdier, sundhedsadvarsler og alderskontrolsystem m.v. af tobaksvarer m.v., fremgår det, at emissionsindholdet i cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet, ikke må være på mere end:

1) 10 mg tjære pr. cigaret.

2) 1 mg nikotin pr. cigaret.

3) 10 mg kulilte pr. cigaret.

Bestemmelserne herom følger af tobaksvaredirektivet (2014/40/EU).

Det fremgår af § 7 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at fabrikanter og importører, der har indgivet anmeldelse efter § 5, stk. 1, skal sikre, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som de markedsfører, er af tilfredsstillende kvalitet, sammensætning og sikkerhed, jf. stk. 2. Det følger af bestemmelsens stk. 2., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om kvalitet, sammensætning og sikkerhed af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, herunder krav til indholdsstoffer og foranstaltninger til beskyttelse mod beskadigelse og væskeudsivning. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om mængden af tilladte indholdsstoffer og regler om, at visse stoffer ikke må indgå i elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin.

I medfør af den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse er bekendtgørelse nr. 784 af 13. juni 2023 kvalitet, mærkning og alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. udstedt.

I § 3 i bekendtgørelse om kvalitet, mærkning og alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v., fremgår det, at nikotinholdig væske højest må have et nikotinindhold på 20 mg/ml. Bestemmelserne herom følger af tobaksvaredirektivet (2014/40/EU), artikel 20.

2.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Sundhedsstyrelsen oplyser, at nikotin er et stærkt afhængighedsskabende giftstof, som påvirker hjernen og nervesystemet kraftigt. Børn og unges umodne hjerner er særligt følsomme for nikotin, og unge bliver hurtigere nikotinafhængige end voksne. Yderligere oplyser Sundhedsstyrelsen, at smagsstoffer er en ledende årsag til, at unge prøver nikotinprodukter, og samtidig har forskning vist, at tobaks- og nikotinprodukter, der indeholder smagsstoffer, har en appellerende effekt, som øger risikoen for at begynde at bruge produkterne, hvilket særligt er tilfældet for børn og unge, da smag af eksempelvis frugt og slik kan skabe en genkendelighed, hvilket bl.a. kan mindske tilbøjeligheden til at overveje de sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Undersøgelser viser, at børn og unge oftere benytter sig af tobaks- og nikotinprodukter med smag sammenlignet med andre aldersgrupper, samt at produkter med smag ofte er de første produkter, som unge prøver. Endvidere viser studier, at brugen af røgfrie nikotinprodukter med smag er stærkt associeret med brugen af andre tobaks- og nikotinprodukter, eksempelvis cigaretter, hvilket således kan skabe et multipelt forbrug.

På den baggrund foreslås øget regulering af tobakssurrogater, således tobakssurrogater fremover reguleres på lige fod med elektroniske cigaretter på en række områder.

Det foreslås, at indføre et forbud mod at markedsføre tobakssurrogater med en kendetegnende aroma og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater, med undtagelse af en kendetegnende aroma af tobak eller mentol.

Forbuddet vil indebære, at tobakssurrogater, f.eks. nikotinposer, der sælges i Danmark, ikke må smage eller dufte af eksempelvis frugt eller slik. Ligeledes må udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, og som gør det muligt at ændre tobakssurrogaters duft eller smag, fremover ikke markedsføres.

Den foreslåede regulering af smagsstoffer i tobakssurrogater vil således være tilsvarende reguleringen af elektroniske cigaretter.

Herudover foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater, der markedsføres her i landet.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til, at der fastsættes en grænse for det maksimale nikotinindhold i nikotinposer, men bemyndigelsen omfatter også, at der kan fastsættes forskellige nikotingrænser afhængig af det konkrete tobakssurrogat, eftersom at tobakssurrogat er en samlebetegnelse, der kan rumme en række forskelligartede nikotinprodukter. Som følge af yderligere viden om skadelighed, kan det blive nødvendigt at justere de fastsatte grænser.

Nikotinindholdet i tobakssurrogater foreslås reguleret med henblik på at begrænse de risici, der er forbundet med nikotin. Der kan ikke fastsættes en sikker grænse for nikotin ud fra et sundheds- eller afhængighedsperspektiv. Uanset grænseniveauet for nikotin i tobakssurrogater vil der således være tale om afhængighedsskabende produkter.

Endelig foreslås det, at tilsætningsstoffer i tobakssurrogater reguleres, da visse tilsætningsstoffer kan være skadelige eller kan virke appellerende for forbrugerne, hvorfor tilsætningsstoffer også er reguleret i forhold til tobaksvarer. Det foreslås, at kravene skal svare til dem, der gælder for tobaksvarer i dag, hvilket bl.a. vil betyde, at tobakssurrogater ikke må indeholde vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, der kan give indtryk af, at produktet har en sundhedsmæssig fordel eller udgør en begrænset sundhedsrisiko.

Foruden ovenstående vil der også blive fastsat krav om, at der på hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage af tobakssurrogater ikke må henvises til smag, duft, aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer eller oplyses om, at produktet ikke indeholder sådanne, dog således at der vil være en undtagelse for at henvise til tobak og mentol. Kravene vil følge tilsvarende regler for tobaksvarer, jf. § 20, stk.1, i lov om tobaksvarer m.v. Dette forventes at blive fastsat i bekendtgørelse nr. 462 af 18. marts 2021 om mærkning og sundhedsadvarsler på tobakssurrogater. Forslaget skal ses i forlængelse af det foreslåede forbud mod kendetegnende aromaer i tobakssurrogater med undtagelse af en kendetegnende aroma af tobak eller mentol.

2.7. Standardisering af tobaks- og nikotinprodukter

2.7.1. Gældende ret

Efter gældende ret er emballage og mærkning af tobaksvarer og elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin reguleret i henholdsvis lov om tobaksvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1489 af 18. juni 2021 med senere ændringer, og lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021.

Efter gældende regler i lov om tobaksvarer m.v. reguleres det, hvad enkeltpakninger og ydre emballage af tobaksvarer må indeholde af elementer og træk, jf. lovens § 20, stk. 1. Bl.a. må der ikke henvises til smag, duft, aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer eller oplyses om, at produktet ikke indeholder sådanne. Ligeledes må der ikke være elementer eller træk, der giver et fejlagtigt indtryk af produktets risici, at produktet er mindre skadeligt m.v.

Det fremgår af § 21 a i lov om tobaksvarer, at den der markedsfører tobaksvarer her i landet skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning, det gælder dog ikke cigarer og pibetobak. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.

I medfør af den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse er bekendtgørelse nr. 781 af 13. juni 2023 om standardisering af tobakspakker og urtebaserede rygeprodukter udstedt. I bekendtgørelsen fastsættes bl.a. krav om farver og pakningselementer på enkeltpakninger, ydre emballage og indpakningsmateriale samt mærkning m.v. på enkeltpakninger og ydre emballage på tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter.

For elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere gælder, at den, der markedsfører elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning, jf. § 9 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Det følger bl.a. af bestemmelsens stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning efter stk. 1.

I medfør af den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse er bekendtgørelse nr. 699 af 19. april 2021 om standardisering af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin udstedt, hvor der bl.a. fastsættes krav om farver og pakningselementer på enkeltpakninger, ydre emballage og indpakningsmateriale på enkeltpakninger og ydre emballage på elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Efter gældende ret følger også krav om bl.a. størrelse og bestanddele i forhold til enkeltpakninger af cigaretter og rulletobak. Det fremgår af § 21 i lov om tobaksvarer m.v., at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til størrelse, form, funktionalitet og bestanddele i forhold til enkeltpakninger af cigaretter og rulletobak.

I medfør af den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse er bekendtgørelse nr. 1064 af 4. juli 2016 om undersøgelser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak m.v. udstedt. Bekendtgørelsen er senere blevet ændret med bekendtgørelse nr. 69 af 7. januar 2022 om ændring af bekendtgørelse om undersøgelser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak m.v.

I § 7, stk. 3, i bekendtgørelse om undersøgelser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak m.v., fremgår det, at enkeltpakninger med cigaretter skal indeholde 20 cigaretter, hverken flere eller færre.

Af § 7, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om kvalitet, sammensætning og sikkerhed af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, herunder krav til indholdsstoffer og foranstaltninger til beskyttelse mod beskadigelse og væskeudsivning. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om mængden af tilladte indholdsstoffer og regler om, at visse stoffer ikke må indgå i elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin.

I medfør af den omhandlede bemyndigelsesbestemmelse er bekendtgørelse nr. 784 af 13. juni 2023 om kvalitet, mærkning og alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. udstedt.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse om kvalitet, mærkning og alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v., at nikotinholdig væske højest må have et nikotinindhold på 20 mg/ml.

2.7.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Krav om standardiseret udformning indebærer blandt andet, at varerne ikke har logoer eller andre former for brandingelementer og har samme farve og samme standardskrifttype. Det skal bidrage til at undgå, at forskellige mærker og symboler tillægges særlige egenskaber eller tilknyttes forbilleder m.v., som kan fremme deres tiltrækningskraft, særligt hos børn og unge, eller give forkert indtryk af produktet. Børn og unge er mere følsomme over for brandingelementer, og derfor kan standardisering medvirke til at mindske reklameeffekt og tiltrækningskraft på børn og unge.

Evidensen for at udseendet af tobakspakker påvirker rygning er omfattende. Et reviewstudie, Preventing Tobacco Use Among Youth and Young Adults: A Report of the Surgeon General, fra U. S. Department of Health and Human Services, har vist, at standardiserede tobakspakker forebygger rygestart blandt personer, der ikke er begyndt at ryge. Tillige viser en undersøgelse foretaget af Kræftens Bekæmpelse i 2021, at designet på selve tobaksproduktet fungerer som et effektivt markedsføringsværktøj, der er med til at påvirke forbrugernes opfattelse af produkternes kvalitet, styrke og skadelighed.

Der er bekymring for, at samme negative effekt gør sig gældende for eksempelvis tobakssurrogater, hvor produkternes emballage kan fungere som en mulighed for promovering af produkterne. Forslaget om at flere produkter omfattes af kravet om standardiseret udformning er således ikke målrettet de personer, der allerede er forbrugere, men derimod særligt børn og unge, som endnu ikke har brugt produkterne og derved er mere følsomme over for brandingelementer, kendetegn m.v.

Med begrundelse om et øget beskyttelseshensyn for især børn og unge, foreslås det at udbrede standardiseringskravet og produktkrav for en række tobaks- og nikotinprodukter.

Det foreslås, at den der markedsfører tobakssurrogater her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning, samt at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om standardiseringens udformning. Yderligere foreslås det, at den der markedsfører teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning samt at indenrigs- og sundhedsministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om standardiseringens udformning.

Forslagene vil indebære, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage af tobakssurrogater og teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, skal have en standardiseret udformning.

Reguleringen vil lægge sig op ad de eksisterende standardiseringskrav og dermed omfatte regler om farve, form, udseende, tekst, symboler/logoer, materiale og mærkning m.v. Derudover vil der stilles krav om, at emballagen for tobakssurrogater skal indeholde oplysninger om den nationale rådgivningslinje Stoplinien, som ligeledes fremgår af bl.a. de kombinerede sundhedsadvarsler for cigaretter, rulletobak, vandpibetobak og opvarmede tobaksvarer, der er røgtobak. Det skal bidrage til at udbrede kendskabet til, hvor man kan få rådgivning til at komme ud af nikotinafhængighed.

Herudover foreslås det, at Sundhedsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om krav til udseendet på cigaretter og rulletobak samt krav til udseendet på tobakssurrogater.

Enkelte lande i Europa har indført krav for standardisering af konventionelle cigaretter, herunder Holland og Norge. Forslaget om standardisering af udseendet på selve cigaretten i nærværende lovforslag vil tage udgangspunkt i allerede indførte standardiseringskrav i disse to lande.

Nikotinposer og tyggetobak sælges ofte i dåser med ca. 20 poser. Der er dog også fundet nikotinposer, som er pakket i 5 stk. pr. enkeltpakning. På baggrund af viden fra cigaretter er der grund til at tro, at mindre pakker kan være med til at gøre produktet mere tilgængelige for forbrugere, herunder børn og unge, ved at fastholde (lavere) priser. Modsat kan enkeltpakninger med mange poser potentielt påvirke antallet af nikotinposer, der indtages.

Det foreslås derfor, at Sundhedsstyrelsen bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tyggetobak og tobakssurrogater.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte, at et produkts mængdekrav så vidt muligt skal afspejle mængdekravet for cigaretter.

Foruden ovenstående, vil der som følge af indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse, jf. § 8 i lov om elektroniske cigaretter m.v., komme skærpede produktkrav for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, således at der på hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage ikke må henvises til smag, duft, aromastoffer eller andre tilsætningsstoffer eller oplyses om, at produktet ikke indeholder sådanne, dog således at der vil være en undtagelse for at henvise til tobak og mentol. Kravene vil følge tilsvarende regler for tobaksvarer, jf. § 20, stk.1, i lov om tobaksvarer m.v. Dette forventes at blive implementeret i bekendtgørelse nr. 784 fa 13. juni 2023 om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. Forslaget skal ses i forlængelse af gældende regler om, at elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma af andet end tobak og mentol, ikke må markedsføres i Danmark, jf. § 25 a i lov om elektroniske cigaretter m.v.

2.8. Højere bødestraf og mulighed for at fratage retten til salg af produkter

2.8.1. Gældende ret

Lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. fastsætter en række krav til tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. I lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år fastsættes endvidere aldersgrænserne for salg af alkoholholdige drikkevarer, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Det fremgår af § 45, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 18. juni 2021 med senere ændringer, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder eller undlader at efterkomme en række bestemmelser i loven. Efter bestemmelsens stk. 2 kan der for overtrædelse af regler udstedt i medfør af en række bestemmelser straffes medbøde.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse er for en række af bestemmelserne ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne. I de tilfælde, hvor det er beskrevet, er forventningerne til bødestørrelserne generelt angivet til 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Den konkrete bødestørrelse kan dog variere i opadgående eller nedadgående retning afhængig af den konkrete sag.

Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021 med senere ændringer, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder eller undlader at efterkomme en række bestemmelser i loven. Efter bestemmelsens stk. 2 kan der for regler udstedt i medfør af en række bestemmelser fastsættes straf af bøde for overtrædelse.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse er for en række af bestemmelserne ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne. I de tilfælde, hvor det er beskrevet, er forventningerne til bødestørrelserne generelt angivet til 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. For markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin til personer under 18 år bemærkes det, at det med lov nr. 2071 af 21. december 2020 blev angivet, at forventningerne til bødestørrelserne ved overtrædelse af forbuddet mod salg af tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år var 25.000 kr. for førstegangstilfælde og 40.000 kr. ved andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 61 som fremsat, side 60.

Lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. fastsætter endvidere ikke bestemmelser, der giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at fratage retten til i en periode at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 26. marts 2021 med senere ændringer, at for overtrædelse af en række bestemmelser i loven samt regler udstedt i medfør af loven straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af bestemmelserne er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse. Efter bestemmelsens stk. 2 fratages ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af en række bestemmelser retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode.

Forventningerne til bødeniveauet i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år for overtrædelse af reglerne relateret til alkoholholdige drikkevarer er på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. For tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter er forventningerne til bødeniveauet på 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, og ved særligt grove eller gentagne overtrædelser af reglerne for salg til mindreårige fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode på minimum 6 måneder. Den konkrete bødestørrelse kan dog variere i opadgående eller nedadgående retning afhængig af den konkrete sag.

For så vidt angår fratagelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode er det en forudsætning, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 61 som fremsat, side 60, at forhandleren to gange tidligere har solgt produkterne til mindreårige. Herudover forudsættes, at tredje gang der sker overtrædelse, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i minimum 6 måneder, såfremt det er mindre end 2 år siden, at den første forseelse blev begået. Det forudsættes, at hvis der sker overtrædelse for fjerde gang, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i otte måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode et udløbet. Det forudsættes endelig, at hvis der sker overtrædelse for femte gang, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i tolv måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode udløb. Frakendelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil frakendelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted, der har overtrådt forbuddet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen, der har fået midlertidigt frataget retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode.

2.8.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at sætte hårdere ind lægges der op til at angive forventninger om et højere bødeniveau ved markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter, som er ulovlige at markedsføre i Danmark, og ved ulovlig markedsføring af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige.

Det foreslås derfor, at strafbestemmelserne i lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år ændres med henblik på at kunne fastsætte, at bødeniveauet ved overtrædelse fremover i udgangspunktet forventes at skulle starte på 50.000 kr. ved markedsføring af tobak, nikotin og alkohol til personer under aldersgrænserne og ved markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark, f.eks. ved overtrædelse af kravene til kendetegnende aromaer, sundhedsadvarsler, mærkning, standardisering m.v. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr.

I relation til de angivne forventninger til bødeniveauet beskrives ligeledes, hvad der for de forskellige bestemmelser skal lægges vægt på ved udmålingen af bødens størrelse.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås endvidere, at reglerne i forhold til midlertidig fratagelse af retten til, at detailforhandlere kan markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter udvides. Fratagelsen skal således fremover ikke alene kunne ske ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af aldersgrænserne og manglende anmodning om billedlegitimation ved markedsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, den skal også gælde ved markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre, samt omfatte elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Det foreslås derfor, at der i lov om tobaksvarer m.v. og i lov om elektroniske cigaretter m.v. tilføjes nye bestemmelser, hvormed der ved særligt grove gentagelsestilfælde af markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark, sker fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode. Det samme gælder ved særlig grove gentagelsestilfælde af kravene til alderskontrol og aldersgrænser for salg.

Det foreslås endvidere, at reglerne i forhold til midlertidig fratagelse skærpes således, at fratagelse fremover vil være for en længere periode.

Forslaget vil indebære, at den midlertidige fratagelse af retten til at markedsføre tobaks- og nikotinprodukter vil ske ved 3. overtrædelse og fratagelsen vil fremover i udgangspunktet gælde i ét år. Sker der efterfølgende overtrædelser, vil det medføre en ny midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobaks- og nikotinprodukter på i udgangspunktet ét år.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre overtrædelser, foreslås at være inden for en periode på 3 år. Gentagelsesvirkningen ophører således, når der, førend den nye overtrædelse blev begået, er forløbet 3 år efter datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse for den tidligere overtrædelse. De tre overtrædelser kan være konstateret i forbindelse med forskellige tilsyn, men kan også være konstateret under samme tilsyn. Således vil også tre overtrædelser til samtidig pådømmelse medføre at retten til at markedsføre produkterne skal fratages, dog således at der skal være tale om overtrædelse af tre forskellige bestemmelser, og ikke at eksempelvis tre produkter overtræder samme bestemmelse.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre overtrædelser, vil være på tværs af produkterne, og fratagelse af retten vil også gælde på tværs af produkterne. Det vil sige at der ikke skelnes mellem, om overtrædelsen vedrører tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode. Opgørelsen over, hvornår der er sket tre overtrædelser skal endvidere ses på tværs af bestemmelserne. Således vil eksempelvis markedsføring af elektroniske cigaretter med nikotin med en ulovlig kendetegnende aroma, tælle med på lige fod med salg af tobaksvarer til personer under 18 år, når det skal opgøres hvorvidt retten til at sælge produkterne skal fratages.

2.9. Flere røg- og dampfrie miljøer

2.9.1. Gældende ret

Lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om røgfri miljøer fastsætter regler for hvor henholdsvis elektroniske cigaretter med og uden nikotin og tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter må og ikke må anvendes.

Gældende regler om anvendelse af elektroniske cigaretter med og uden nikotin følger af kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1876 af 20. september 2021 med senere ændringer.

Efter § 3, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. er det ikke tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, jf. dog stk. 2 og 3. Af bestemmelsens nr. 2 følger det, at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på dagplejehjem og andre lokaler til brug for dagpleje, der indgår i den kommunale dagpleje og puljeordninger, jf. § 21, stk. 2, og §§ 101 og 102 i dagtilbudsloven, i det tidsrum, der passes børn, jf. dog stk. 4. Af bestemmelsens nr. 3 og 4 følger det, at det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med og uden nikotin i eller på kollektive transportmidler, herunder danske passagerskibe og dansk og udenlandsk registrerede passagerluftfartøjer, der opererer i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium, jf. dog stk. 5 og 6, og taxaer.

Det fremgår af lovens §§ 3 a og 3 b, at på skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, og på ungdomsuddannelser må elever ikke anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden.

Det fremgår af § 3 c, i lov elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler, kostskoler og efterskoler omfattet af § 3 a, stk. 1, og på uddannelsessteder omfattet af § 3 b, stk. 1.

Desuden følger det af lovens § 4, at lederen eller arbejdsgiveren på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, der ikke er omfattet af § 3, stk. 1, og på steder, hvortil offentligheden har adgang, skal udarbejde en skriftlig politik for anvendelse af elektroniske cigaretter. Politikken skal være tilgængelig for brugere, medarbejdere og besøgende. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at politikken, jf. stk. 1, som minimum skal indeholde oplysning om, hvorvidt og i givet fald hvor der må anvendes elektroniske cigaretter.

Gældende regler om anvendelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter følger af lov om røgfri miljøer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1632 af 18. juni 2021 med senere ændringer.

Loven har til formål, jf. § 1, at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Formålet med loven er herudover at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.

Det fremgår af lovens § 2, at loven finder anvendelse på

1) arbejdspladser, herunder offshoreanlæg,

2) institutioner og skoler for børn og unge,

3) øvrige uddannelsesinstitutioner,

4) indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang,

5) kollektive transportmidler og taxaer samt

6) serveringssteder.

Af § 1, stk. 2, fremgår det, at stk. 1 omfatter danske skibe, dansk registrerede luftfartøjer og udenlandsk registrerede luftfartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium. Loven finder dog ikke anvendelse på skibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland eller på luftfartøjer fra luftfartsselskaber, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland.

2.9.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kapitel 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., som omfatter §§ 3-4 om anvendelse af elektroniske cigaretter med og uden nikotin, ophæves med henblik på at omfatte anvendelse af elektroniske cigaretter med og uden nikotin i lov om røgfri miljøer, da det ønskes at ensrette reglerne for brug af elektroniske cigaretter med rygning, således at kravene for, hvor der må ryges, også gælder for elektroniske cigaretter.

Forslaget om at ophæve kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. vil betyde, at reglerne for hvor der må anvendes elektroniske cigaretter med og uden nikotin fremover ikke reguleres i lov om elektroniske cigaretter m.v. I stedet foreslås, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-12, at reglerne for hvor der må anvendes elektroniske cigaretter, fremgår i lov om røgfri miljøer. Yderligere foreslås det at ensrette reglerne for rygning og brug af elektroniske cigaretter med og uden nikotin. Både ved rygning og brug af elektroniske cigaretter frigives partikler til luften, som kan være skadelige for andre mennesker i nærheden.

Desuden foreslås det, at opvarmede tobaksvarer omfattes af de gældende regler for, hvor der må ryges. Som gældende ret er i dag, er det ikke entydigt, om opvarmede tobaksvarer er omfattet af de samme krav som ved rygning af cigaretter. De foreslåede ændringer har dermed til hensigt at fjerne denne tvivl.

Derudover foreslås det, at der indføres krav om, at udendørs stadioner skal etablere zoner, hvor det ikke er tilladt at ryge, anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, f.eks. i familiezoner.

Med stadion menes større udendørs anlæg bestående af en sportsplads omgivet af et stort antal rækker med tilskuerpladser, ofte ordnet i tribuner. For nærmere specificering henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 10.

Yderligere foreslås det, at kommunerne vil få mulighed for at indføre krav om udendørs legepladser, hvor der ikke må ryges, anvendes opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.

De foreslåede ændringer har alle til hensigt, at der skal være bedre mulighed for, at særligt børn kan færdes i miljøer, hvor de ikke udsættes for tobaks- og e-cigaretforurenet luft. Hvis brug af tobaksprodukter og elektroniske cigaretter er en synlig del af hverdagen kan det være med til at foranledige og normalisere et forbrug.

3. Konsekvenser for opfyldelse af FN's verdensmål

Dette lovforslag indeholder en bred vifte af forslag, som skal styrke kontrollen med gældende lovgivning samt skærpe regulering med tobaks- og nikotinprodukter og reglerne for salg af alkoholholdige produkter.

Tobak, nikotin og alkohol er særligt skadeligt for børn og unge, da deres hjerner ikke er færdigudviklede. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende og kan bl.a. skade hjernens udvikling og indlæringsevne og medvirke til at fremkalde symptomer på angst og depression blandt børn og unge, ligesom nikotin øger sandsynligheden for at blive afhængig af både cigaretter og andre rusmidler. Binge-drinking (når man drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed) er associeret med øget risiko for depressive symptomer, og der er en stærk sammenhæng mellem alkohol og kriminalitet.

Det vurderes, at lovforslaget kan bidrage til at nedsætte børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol - og understøtte mere rummelige og inkluderende fællesskaber.

På den baggrund vurderes, det at lovforslaget vil kunne understøtte FN's verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel og nr. 10 om reduktion af ulighed, idet en reducering i forbruget af tobaks- og nikotinprodukter samt en sundere alkoholkultur vil kunne være med til en øget sundhed og trivsel i befolkningen, og særligt blandt børn og unge.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget består af flere elementer, der medfører administrative omkostninger for Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen, politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Der er afsat midler som en del af aftalen om en forebyggelsesplan målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. Samlet blev der afsat i alt knap en halv mia. kr. i 2024-2028 og herefter varigt 85 mio. kr. årligt til finansiering af aftalens initiativer.

For så vidt angår elementet om forbud mod at indføre, købe, besidde m.v. er der i forbindelse med forebyggelsesplanen afsat en økonomisk ramme på 16,4 mio. kr. i 2024 og 24,9 mio. kr. årligt fra 2025 til udgifter i Sikkerhedsstyrelsen, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen, politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Rammen dækker udgifter forbundet med håndhævelse af forbuddet mod indførsel, køb, besiddelse m.v. af tobakssurrogater med ulovlige kendetegnende aromaer og for højt nikotinindhold, som foreslås i nærværende lovforslag, og kontrol med samme forbud for elektroniske cigaretter med ulovlige kendetegnende aromaer og for højt nikotinindhold, som er vedtaget ved lov den 4. juni 2024.

For så vidt angår elementet om flere beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen, er der i forbindelse med aftalen om forebyggelsesplanen afsat midler til Sikkerhedsstyrelsens implementering og øgede kontrol. Der er afsat 0,3 mio. kr. i 2024 og 4,0 mio. kr. årligt fra 2025 til, at Sikkerhedsstyrelsen fremover kan udstede administrative bødeforelæg. Der er afsat 2,6 mio. kr. i 2025 og 3,2 mio. kr. årligt fra 2026 til at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde kommunikationsplatforme at indhold ændres eller fjernes.

Sikkerhedsstyrelsens markedsovervågning af tobaks- og nikotinprodukter er i dag finansieret via gebyrer opkrævet fra branchen. De nye kontrolopgaver som følger af dette lovforslags elementer om øget produktreguleringer, herunder regulering af tobakssurrogater og udvidelse af kravene om standardisering, vil blive finansieret via denne gebyrordning. Konkret omfatter det kontrol med kravene om forbud mod kendetegnende aromaer med undtagelse af tobak og mentol i tobakssurrogater, om tilsætningsstoffer og grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater, om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tyggetobak og tobakssurrogater, om standardisering af emballagen for tobakssurrogater og den elektroniske enhed, der benyttes sammen med opvarmet tobak, samt kravene til udseendet på selve cigaretten og for rulletobak, herunder papir, filtre m.v. samt for tobakssurrogater. Sikkerhedsstyrelsen skal ved næste evaluering af gebyrordningen tage stilling til, om og i så fald hvor meget gebyrerne skal forhøjes som følge af lovforslaget. Sikkerhedsstyrelsen evaluerer årligt de enkelte gebyrordninger, hvor ressourceindsats og gebyrniveau vurderes ift. at sikre økonomisk balance i ordningerne. Konkret vurderes lovforslagets elementer om øget regulering af tobakssurrogater og øget krav om standardisering m.v. at medføre øget kontroludgifter for 7,8 mio. kr. i 2025, 7,0 mio. kr. i 2026 og 6,3 mio. kr. årligt fra 2027 og frem.

For så vidt angår elementet om flere beføjelser til Forbrugerombudsmanden, er der i forbindelse med aftalen om forebyggelsesplanen afsat 2,0 mio. kr. årligt fra 2025 med henblik på en styrkelse af Forbrugerombudsmandens eksisterende tilsyn med tobak, nikotin og alkohol. Midlerne er tiltænkt tilsynet med lov om forbud mod tobaksreklame, lov om elektroniske cigaretter m.v. samt § 11, stk. 2, i markedsføringsloven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Forbrugerombudsmanden er uafhængig af instruktionsbeføjelser og har prioriteringsadgang ift. hvilke sager der behandles.

Herudover er der i forbindelse med forebyggelsesplanens initiativer afsat 1,6 mio. kr. i 2024, 13,2 mio. kr. i 2025, 13,1 mio. kr. i 2026, 13,0 mio. kr. i 2027 og 2028 og 11,0 mio. kr. årligt fra 2029 til politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Udgifterne til politiet, anklagemyndigheden og domstolene relaterer sig til øgede udgifter til efterforskning, sagsbehandling m.v. som følge af et forventet øget antal politianmeldelser og deraf flere sager ved domstolene.

For så vidt angår elementet om, at der fremover ikke må sælges alkoholholdige produkter med en alkoholvolumenprocent på over 6 til 16-17-årige, er det i forbindelse med aftalen om forebyggelsesplanen med betydelig usikkerhed skønnet, at det vil medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd fra 2025.

I det omfang, at forbruget af tobak, nikotin og alkohol mindskes som følge af lovforslagets øvrige elementer, vil der være negative provenumæssige konsekvenser for staten. Der foreligger ikke undersøgelser, evalueringer m.v., der gør det muligt at foretage provenuberegninger heraf.

Det vurderes, at lovforslaget vil give positive implementeringsmæssige konsekvenser i form af en mere effektiv kontrol og håndhævelse af lovgivningen. Sikkerhedsstyrelsen får hjemmel til at foretage udenretlig vedtagelse af konfiskation og udstede administrative bødeforelæg, så færre myndigheder involveres. Det samme vurderes at gøre sig gældende i forbindelse med at Forbrugerombudsmanden ligeledes får hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg.

Forslaget om, at kommunalbestyrelserne kan beslutte, at det ikke skal være tilladt at ryge eller anvende tobaksvarer, opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på udendørs kommunale legepladser, vurderes ikke at medføre negative implementeringsmæssige konsekvenser, da beslutningen, og herunder beslutningen om eventuel kontrol og konsekvens ved overtrædelse, lægges op til den enkelte kommunalbestyrelse.

Det vurderes, at lovforslaget herudover ikke har økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner.

Lovforslaget vurderes at leve op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Hensigten med lovforslaget er at begrænse børn og unges forbrug og påbegyndelses af forbrug af tobak, nikotin og alkohol, og det forventes derfor, at salgstallet vil falde, dels som følge af elementerne i dette lovforslag, og dels som følge af de øvrige elementer i den politiske aftale "En forebyggelsesplan målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol".

Der foreligger imidlertid ikke et grundlag for præcist at vurdere effekten af tiltagene på børn og unges forbrug - hverken hver for sig eller samlet. Det vurderes dog, at de erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser vil være under bagatelgrænserne på hhv. 10 mio. kr. og 4 mio. kr., og de kvantificeres derfor ikke yderligere.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, at forbyde markedsføring af tobakssurrogater med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol. Samtidig foreslås det med en række af lovforslagets bestemmelser, at indenrigs- og sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere krav om produktregulering samt standardisering af tobaks- og nikotinprodukter. Der vil i udmøntningen så vidt muligt blive taget afsæt i det eksisterende marked og eksisterende krav til standardisering af emballage. Kravene om standardisering og anden produktregulering udmøntes i bekendtgørelser.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 13, at det ikke er tilladt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde tobakssurrogater, der er omfattet af forbuddet i § 15 b, stk. 1, eller overskrider grænsen for nikotinindhold for et tobakssurrogat som fastsat i medfør af § 10 a. Dokumentationskravet i forbindelse med en undtagelse til bestemmelsen kan medføre konsekvenser for erhvervslivet. Dokumentationskravet vil dog bestå af fremvisning af faktura, dokumentation for leveringssted og lignende. Det vil derfor alt andet lige omfatte oplysninger, som erhvervslivet i forvejen vil have til rådighed.

Det foreslås med lovforslaget § 3, nr. 3, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke må sælges til personer under 18 år. Yderligere foreslås det med lovforslagets § 3, nr. 4, at der ikke må sælges eller udbringes alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 1,2 i nattelivszoner til personer under 18 år i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 08.00.

Formålet med initiativerne er at bidrage til at skabe rammerne om en kultur, der i mindre grad er præget af rusdrikning, samt at unge under 18 år i nattelivet spontant køber og indtager store mængder alkohol og havner i situationer med vold, konflikter og ulykker.

Der eksisterer ikke et grundlag for nærmere at vurdere, hvordan initiativerne vil påvirke forbruget blandt børn og unge. Det bemærkes dog, at en stor del af forbruget må antages at komme fra andre kilder end de 16-17-åriges eget køb i detailhandlen, eksempelvis forbrug til privatfester eller forbrug via alkohol udleveret af forældre. Der er heller ikke viden om, hvorvidt unge evt. vil skifte til andre produktkategorier, som udbydes af samme aktør.

Det vurderes, at der vil være administrative konsekvenser som følge af lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke må sælges til personer under 18 år. Som følge af forslaget skal Sundhedsstyrelsen opdatere deres skilte, som der stilles krav om i § 2 a, stk. 6, og regler fastsat i medfør af § 2 a, stk. 8, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. De opdaterede skilte vil være tilgængelige på Sundhedsstyrelsens hjemmeside efter lovens vedtagelse, hvorefter butikker, der sælger alkoholholdige drikkevarer, kan bestille eller trykke de opdaterede lovpligtige skilte.

Generelt er lovforslagets bestemmelser søgt udarbejdet med henblik på størst mulig metodefrihed, og flere initiativer retter sig mod producenter og fabrikanter, der i forvejen forventes at have et produktionsapparat, der kan ændre og variere på produkternes udformning m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at lovforslagets initiativer i kombination kan bidrage til at nedsætte børn og unges forbrug af tobaks- og nikotinprodukter. En reduktion i forbruget af tobaks- og nikotinprodukter kan have positive miljømæssige konsekvenser i form af mindre affald, f.eks. emballage, cigaretskodder og nikotinposer. Det fremgår af WHO's publikation fra 2022 "Tobacco: Poisoning our planet", at tobaksprodukter er den genstand på planeten, der bliver smidt mest i naturen og på gader, og at de indeholder over 7000 giftige kemikalier, som siver ud i miljøet, når de smides i naturen. Der fremgår ligeledes en bekymring omkring affald fra e-cigaretter og røgfri tobak, eksempelvis nikotinposer, hvor produkterne og emballage indeholder plastik.

9. Forholdet til EU-retten

Tobaks- og nikotinprodukter er omfattet af den fri bevægelighed for varer, som følger af EUF-traktaten. Medlemsstaterne må derfor som udgangspunkt ikke opstille krav, der hindrer varernes fri bevægelighed. Det følger imidlertid også af EUF-traktaten, at varernes fri bevægelighed kan indskrænkes af hensyn til bl.a. den offentlige sundhed, hvilket er det hensyn, der søges varetaget med nærværende lovforslag.

Lovforslaget vedrører bl.a. regulering af tobakssurrogater, tobaksvarer og elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

For så vidt angår tobakssurrogater bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at tobakssurrogater ikke reguleres i tobaksvaredirektivet (2014/40/EU) og er for nuværende underlagt en mere begrænset regulering i Danmark. Med lovforslaget lægges der op til at reguleringen tobakssurrogater skal afspejle tilsvarende regulering af elektroniske cigaretter, som følger af henholdsvis lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v. De foreslåede initiativer vil være en hindring i forhold til varernes fri bevægelighed, men ud fra et hensyn til den offentlige sundhed vurderes det egnet og nødvendigt. Der gøres i øvrigt opmærksom på, at medlemsstaterne har en særlig vid skønsmargin med henblik på at fastsætte nationale regler til beskyttelse af den offentlige sundhed i medfør af artikel 36 TEUF. Det bemærkes, at Belgien - efter notifikation til EU - har vedtaget et forbud mod nikotinposer.

Tobaksvaredirektivet (2014/40/EU) fastsætter fælles regler i EU for, hvilke tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, der er lovlige at markedsføre. Det er også muligt for medlemsstater at fastsætte nationale regler, der går længere end direktivet.

Særligt i forhold til den foreslåede regulering om øget standardiseringskrav, herunder af teknisk udstyr der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, samt regulering af udseendet på cigaretten og rulletobak, herunder papir, filtre m.v., henvises der til tobaksvaredirektivets præambelbetragtning nr. 53 og artikel 24, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at på baggrund af de forskellige grader af harmonisering, der opnås med direktivet, bør medlemsstaterne dog under visse omstændigheder bevare beføjelsen til at pålægge yderligere krav i visse henseender for at beskytte folkesundheden, og at dette gælder i forhold til andre aspekter end sundhedsadvarsler i forbindelse med præsentationen og emballeringen af tobaksvarer, bl.a. farver, for hvilke direktivet indeholder et første sæt grundlæggende fælles regler.

Særligt i forhold til den foreslåede bestemmelse om, at Sikkerhedsstyrelsen skal kunne påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i henholdsvis lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v., henvises der til tobaksreklamedirektivet, som bl.a. har til formål at tilnærme medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og fremme af salget heraf ved brug af informationssamfundets tjenester. Der henvises yderligere til tobaksvaredirektivets artikel 20, stk. 5, hvoraf det fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at kommerciel kommunikation, som har til formål at fremme salget af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin eller har dette som en direkte eller indirekte virkning, er forbudt i forbindelse med informationssamfundstjenester, i pressen og i de andre trykte publikationer.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede initiativer er i overensstemmelse med EU-retten.

De øvrige foreslåede bestemmelser i lovforslaget om bl.a. flere beføjelser til kontrolmyndigheder, højere bøder, mulighed for at fratage retten til at markedsføre tobaks- og nikotinprodukter, samt flere røg- og dampfrie miljøer vurderes ikke relevante i forhold til EU-retten.

Lovforslaget i sin helhed har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. juni 2024 til den 19. august 2024 (63 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdsmiljørådet (AMR), Arbejdstilsynet, Astma-Allergi Forbund, Becig, Blå Kors, BrancheDanmark, British American Tobacco, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Hjerneskade, Coop Danmark, Dagrofa, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Farmaceutiske Selskab, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danmarks Lungeforening, Danmarks, Restauranter og Cafeer (DRC), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk e-Damper Forening (DADAFO), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktpsykiatri, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Skoleelever, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd , Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det Etiske Råd, DGI, Diabetesforeningen, Efuma, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fag og Arbejde (FOA), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fællesforbund - 3F, Farmakonomforeningen, Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL), Foreningen af Speciallæger, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen for Parallelimportører af Medicin, Forsikring og Pension, Færøernes landsstyre, Gejser, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, HK - Handel, Hotel-, Restaurant - & Turisterhvervet (HORESTA), House of Oliver Twist A/S, Industriforeningen for generiske og biosemilære lægemidler, Japan International Tobacco, Jordemoderforeningen, KFUM' s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunernes Landsforening (KL), Kræftens Bekæmpelse, Landsorganisationen for sociale tilbud, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Medicoindustrien, Metal Ungdom, Mødrehjælpen, Naalakkersuisut, National Videnskabsetisk Komité, Nationalt Center for Etik, Nikotinbranchen, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Parallelimportørforeningen af lægemidler, Patientforeningen, Patientforeningen Danmark, Pharmadanmark, Pharmakon, Philip Morris, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Punktum dk A/S, Rigsrevisionen , Røgfri Fremtid, Rådet for Socialt Udsatte, Salling Group, Skole og Forældre, Smoke Solution, SSP-Samrådet, Sund By Netværket, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhedskartellet, Swedish Match, Sygeforsikringen "Danmark", Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne, Veterinærmedicinsk Industriforening (VIF), Vin- & Spiritus Organisationen Danmark, Ældresagen og Yngre Læger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af fodnoten til lov om tobaksvarer m.v., at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2014/40 af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 1, og bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/576 af 15. december 2017 om tekniske standarder for sikkerhedsfeatures på tobaksvarer, EU-Tidende 2018, nr. L 96, side 57. Endvidere indeholder loven bestemmelser, der gennemfører dele af Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2022/2100 af 29. juni 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU for så vidt angår tilbagetrækning af visse undtagelser vedrørende opvarmede tobaksvarer, EU-Tidende 2022, nr. L 283, side 4-6. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/574 af 15. december 2017 om tekniske standarder for oprettelse og drift af et sporbarhedssystem for tobaksvarer, EU-Tidende 2018, nr. L 96, side 7. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

Det foreslås, at i fodnoten til lovens titel indsættes som 5. pkt., at loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

Den foreslåede ændring vil medføre, at det foruden de gennemførte EU-retsregler fremgår, at loven som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU (informationsproceduredirektivet).

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række begreber i loven defineres.

Det fremgår af § 2, nr. 10, at emissioner er defineret som stoffer, der frigives, når tobak eller et urtebaseret rygeprodukt anvendes efter hensigten, såsom stoffer, der findes i røg, eller stoffer, der frigives i forbindelse med brug af røgfrie tobaksvarer.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2, nr. 10, efter »tobak« indsættes », et tobakssurrogat« og efter »røgfrie tobaksvarer« indsættes »og tobakssurrogater«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at tobakssurrogater fremover omfattes af definitionen af emissioner. Ændringen har således alene til formål at omfatte flere produkter af definitionen.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række begreber i loven defineres.

Det fremgår af § 2, nr. 11, at kendetegnende aroma er defineret som en fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som duftes eller smages før eller under forbruget af tobaksvaren eller det urtebaserede rygeprodukt.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes efter nr. 11 et nr. 12, hvorefter kendetegnende aroma for tobakssurrogater defineres som en duft eller smag, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som duftes eller smages før eller under forbruget af tobakssurrogatet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fremover både er en definition for kendetegnende aromaer, som vedrører tobaksvarer og urtebasere rygeprodukter, samt en definition for kendetegnende aromaer, som vedrører tobakssurrogater.

Definitionen af kendetegnende aroma i den foreslåede § 2, nr. 11, afspejler tobaksvaredirektivets artikel 2, nr. 25. Definitionen anvendes i relation til tobaksvarer, da det ved fremstillingen af tobaksvarer er nødvendigt at anvende tilsætningsstoffer, der giver en aroma. Derfor udelukkes ikke anvendelsen af konkrete tilsætningsstoffer, men det kræves at fabrikanterne reducerer mængden af tilsætningsstoffet eller kombinationen af tilsætningsstoffer i en sådan grad, at tilsætningsstofferne ikke længere giver en kendetegnende aroma.

Det samme hensyn er ikke relevant for tobakssurrogater. Således er der tiltænkt samme regulering som i § 2, nr. 5, i lov om elektroniske cigaretter m.v. med ændringerne foreslået i § 2, nr. 1, i nærværende lovforslag.

Et produkt formodes at have en kendetegnende aroma, såfremt produktet fx præsenterer sig med en anden aroma end tobak og mentol. Således kan produktpræsentationen i sig selv skabe en formodning for, at et produkt indeholder en kendetegnende aroma.

Ved produktpræsentation forstås blandt andet, men ikke kun, tekst, billeder, figurer, navn m.v. anført på produktet eller i forbindelse med beskrivelser om produktet ved eksempelvis markedsføring på hjemmesider. Det er ikke en forudsætning, at produkterne forinden en politianmeldelse, bødestraf m.v. har været testet for det nærmere indhold af produktet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises og hvor det foreslås, at tobakssurrogater og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet med undtagelse af en kendetegnende aroma af tobak eller mentol.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvad der skal forstås ved en række begreber i loven.

Af § 2, nr. 17, fremgår det, at der ved en fabrikant skal forstås enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en tobaksvare, et tobakssurrogat eller et urtebaseret rygeprodukt eller får sådanne varer eller produkter konstrueret eller fremstillet og markedsført under sit navn eller varemærke.

Det foreslås, at der i § 2, nr. 17, som bliver nr. 18, efter »urtebaseret rygeprodukt« indsættes »m.v.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af fabrikant også omfatter fabrikanter af f.eks. smagsstoffer til brug i tobakssurrogater og udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter og tobakssurrogater. Bestemmelsen har således alene til formål at omfatte flere produkter af definitionen.

Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises og hvor det foreslås, at smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet med undtagelse af en kendetegnende aroma af tobak eller mentol samt at udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, og som gør det muligt at ændre de pågældende tobakssurrogaters duft eller smag, ikke må markedsføres her i landet.

Til nr. 5

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvad der skal forstås ved en række begreber i loven.

Af § 2, nr. 18, fremgår det, at der ved importør skal forstås ejeren af eller en fysisk eller juridisk person med rådighedsret over tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter, der er blevet indført på Den Europæiske Unions område. Af § 2, nr. 19, fremgår det, at der ved distributør skal forstås enhver fysisk eller juridisk person bortset fra en fabrikant eller importør, som markedsfører tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter med undtagelse af salg til forbrugerne. Af § 2, nr. 20, fremgår det, at der ved detailforhandler skal forstås enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til forbrugerne. Af § 2, nr. 21, fremgår det, at der ved markedsføring skal forstås at gøre tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses varen eller produktet for at være blevet markedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig.

Det foreslår, at der i § 2, nr. 18-21, som bliver nr. 19-22, efter »urtebaserede rygeprodukter« indsættes »m.v.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af importør, distributør, detailforhandler og markedsføring også omfatter importører, distributører, detailforhandlere og markedsføring af f.eks. smagsstoffer til brug i tobakssurrogater og udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer, urtebaserede rygeprodukter og tobakssurrogater. Bestemmelsen har således alene til formål at omfatte flere produkter af definitionen.

Den foreslåede bestemmelse skal bl.a. ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises og hvor det foreslås, at smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet med undtagelse af en kendetegnende aroma af tobak eller mentol samt at udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, og som gør det muligt at ændre de pågældende tobakssurrogaters duft eller smag, ikke må markedsføres her i landet.

Til nr. 6

Det fremgår af § 2 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række begreber i loven defineres.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nr. 34, hvorefter der ved kommunikationsplatform skal forstås en onlineplatform, som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.

At platformen er online indebærer, at interaktion på platformen sker via internettet. Onlineplatforme varierer i format og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et websted fra både stationære og bærbare computere og via applikationer på mobile enheder, såsom tabletcomputere og smartphones. Platforme, som udbydes ved hjælp af f.eks. telefax eller telex, er ikke omfattet.

Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjeneste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt kan have et kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kommunikationsplatformen skal sigte mod at generere en omsætning. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne betaling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommunikationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.

Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler. Brugeren kan således efter registrering på platformen få adgang til at skabe sociale relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre brugere følger brugerprofilen. "Venne-" eller "følger-"netværket på platformen er typisk synligt for andre brugere, og den primære sociale interaktion på platformen består af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuerlig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for at falde ind under definitionen af kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig til andre brugere.

Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en kommunikationsplatform er, at en primær funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video. Dette skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at trykke på en "like"-knap på en anden brugers indhold på platformen. Brugergenereret indhold gøres typisk let tilgængeligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer informationen, skal foretage sig andet for at give disse personer adgang til den pågældende information.

Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun omfatter den del af en given kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tjeneste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er denne del ikke omfattet af loven.

Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem brugere, som udgør en mindre og rent accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journalistisk eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funktion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produkter på sit websted som den primære funktion, men virksomheden giver også brugerne adgang til at kommunikere og meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikationsmulighed, skal anses for en accessorisk del af webstedet, som ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform.

Definitionen er tilsvarende den, der er i § 1, nr. 6, i lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere.

Til nr. 7

Kapitel 3 i lov om tobaksvarer m.v. har overskriften "Grænseværdier for emissionsindhold i tobaksvarer og metoder til måling af emissionsindhold".

Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 affattes således: »Grænseværdier for emissionsindhold i tobaksvarer, metoder til måling af emissionsindhold og grænseværdier for tobakssurrogater m.v.«.

Dermed vil det blive sikret, at kapiteloverskriften afspejler, at der i kapitlet forslås nye bestemmelser om grænseværdier i tobakssurrogater, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvortil der henvises.

Til nr. 8

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om grænseværdier for det maksimale indhold af tjære, nikotin og kulilte i emissioner fra cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om grænseværdier for andre emissioner end dem, der er nævnt i stk. 1, og for emissioner fra andre tobaksvarer end cigaretter.

Det foreslås, at der efter § 10 indsættes § 10 a.

Efter den foreslåede § 10 a, stk. 1, skal fabrikanter og importører sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører her i landet, overholder grænsen for indhold af nikotin.

Det foreslås med bestemmelsens stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater.

Den foreslåede ændring vil medføre, at fabrikanter og importører skal sikre, at tobakssurrogater, som de markedsfører her i landet, overholder grænsen for indhold af nikotin, samt at indenrigs- og sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater.

Tobakssurrogater er en samlebetegnelse for produkter, der indeholder nikotin, men som ikke er en tobaksvare, elektronisk cigaret eller et lægemiddel, jf. definitionen i § 2, nr. 25, i lov om tobaksvarer m.v. Bemyndigelsen giver mulighed for at fastsætte flere nikotingrænser, såfremt flere typer af tobakssurrogater registreres i Danmark.

Grænsen for nikotinindhold foreslås fastsat med henblik på at begrænse de risici, der er forbundet med nikotin. Grænsen vil eksempelvis kunne fastsættes med afsæt i den løbende nye viden om skadelighed, krav til andre tobaks- og nikotinprodukter, krav i andre lande, nikotinoptag og anvendelse samt udviklingen på markedet. Det bemærkes, at der ikke er nogen sikker nedre grænse for nikotin ud fra et sundheds- eller afhængighedsperspektiv. For nikotinposer, der er en form for tobakssurrogat, vil grænsen være på mg nikotin pr. pose.

Et produkt formodes at have et indhold af nikotin over grænsen, såfremt produktet fx præsenterer sig med et højere nikotinindhold. Således kan produktpræsentationen i sig selv skabe en formodning for, at et produkt indeholder en for høj mængde nikotin.

Ved produktpræsentation forstås blandt andet, men ikke kun, tekst, billeder, figurer, navn m.v. anført på produktet eller i forbindelse med beskrivelser om produktet ved eksempelvis markedsføring på hjemmesider. Det er ikke en forudsætning, at produkterne forinden en politianmeldelse, bødestraf m.v. har været testet for det nærmere indhold af produktet.

Til nr. 9

Kapitel 4 i lov om tobaksvarer m.v. har overskriften »Forbud mod at markedsføre visse tobaksvarer m.v.«

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 affattes således: »Forbud mod at markedsføre visse tobaksvarer, tobakssurrogater m.v.«

Dermed vil det blive sikret, at kapiteloverskriften afspejler, at der i kapitlet forslås nye bestemmelser om kendetegnende aromaer i tobakssurrogater, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, hvortil der henvises.

Til nr. 10

Det fremgår af § 14, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at cigaretter, opvarmede tobaksvarer og rulletobak med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt en konkret cigaret, opvarmet tobaksvare eller type rulletobak er omfattet af forbuddet i stk. 1, og om grænseværdier for indholdet i cigaretter, opvarmede tobaksvarer og rulletobak af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Det fremgår af § 15 a i lov om tobaksvarer m.v., at udstyr, der benyttes i forbindelse med tobaksvarer og urtebaserede rygeprodukter, og som gør det muligt at ændre de pågældende tobaksvarers og urtebaserede rygeprodukters duft eller smag eller deres røgudviklingsintensitet, ikke må markedsføres her i landet.

Det foreslås, at der efter § 15 a indsættes en ny § 15 b.

Efter den foreslåede § 15 b, stk. 1, må tobakssurrogater og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma ikke markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke en kendetegnende aroma af tobak eller mentol.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremadrettet bliver forbudt at markedsføre tobakssurrogater og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma her i landet.

Med henblik på at fremtidssikre bestemmelsen foreslås det, at smagsstoffer til brug i tobakssurrogater omfattes af forbuddet. Efter omstændighederne vil smagsstoffer, der ikke eksplicit markedsføres til brug i tobakssurrogater, kunne falde ind under forbuddet. Det kan f.eks. gælde, hvis smagsstoffet markedsføres på et salgssted, som sælger tobakssurrogater, og hvor det vurderes, at køberne af sammenhængen bibringes den forståelse, at smagsstoffet kan bruges i tobakssurrogater.

Det vil dog fortsat være tilladt at markedsføre tobakssurrogater og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma af tobak eller mentol. Afgrænsningen af mentol følger den nuværende praksis for så vidt angår mentol i elektroniske cigaretter. Der vil som følge af lovforslaget skulle tages stilling til en eventuel nærmere afgræsning af mentol.

Der er tiltænkt samme regulering som i § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Efter den foreslåede § 15 b, stk. 2, må udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, og som gør det muligt at ændre de pågældende tobakssurrogaters duft eller smag, ikke markedsføres her i landet.

De foreslåede ændring vil medføre, at det ikke alene vil være forbudt at markedsføre tobakssurrogater og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma, jf. den foreslåede § 15 b, stk. 1, men også udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, der gør det muligt at ændre produkternes duft eller smag. Begrebet udstyr skal forstås bredt.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at forbuddet i den foreslåede § 15 b, stk. 1, mod visse kendetegnende aromaer ikke forsøges omgået ved, at aromastofferne tilføres ved evt. udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater frem for direkte i produkterne eller eventuelle bestanddele. Hensigten er at fremtidssikre reguleringen i forhold til fremtidige tobakssurrogater.

Der er tiltænkt samme regulering som ved § 25 a, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Efter den foreslåede § 15 b, stk. 3, kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 1, herunder regler om, hvorvidt et konkret produkt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i produkter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.

Sundhedsstyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om bl.a. hvorvidt konkrete produkter er omfattet af forbuddet i stk. 1, og grænseværdier for tilsætningsstoffer.

Bestemmelsen er tilsvarende § 25 a, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Til nr. 11

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at tobaksvarer, der indeholder følgende tilsætningsstoffer, ikke må markedsføres her i landet:

1) Vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, der giver det indtryk, at en tobaksvare frembyder en sundhedsmæssig fordel eller udgør en begrænset sundhedsrisiko.

2) Koffein, taurin eller andre tilsætningsstoffer og stimulerende forbindelser.

3) Tilsætningsstoffer, der har farvende egenskaber for emissioner.

4) Tilsætningsstoffer, som har kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber i uforbrændt form.

Det foreslås, at der i § 17, stk. 1, efter »tobaksvarer« indsættes »og tobakssurrogater«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at tobakssurrogater ikke må markedsføres her i landet, hvis produktet indeholder vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, der giver det indtryk, at et tobakssurrogat frembyder en sundhedsmæssig fordel eller udgør en begrænset sundhedsrisiko, koffein, taurin eller andre tilsætningsstoffer og stimulerende forbindelser, eller tilsætningsstoffer, som har kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber i uforbrændt form.

Den forslåede bestemmelse vil således sidestille reguleringen af tilsætningsstoffer i tobakssurrogater med reguleringen af tilsætningsstoffer i tobaksvarer, dog med undtagelse af lovens § 18.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at omfatte tobakssurrogater i definitionen af emissioner.

Til nr. 12

Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at tobaksvarer, der indeholder følgende tilsætningsstoffer, må ikke markedsføres her i landet:

1) Vitaminer eller andre tilsætningsstoffer, der giver det indtryk, at en tobaksvare frembyder en sundhedsmæssig fordel eller udgør en begrænset sundhedsrisiko.

2) Koffein, taurin eller andre tilsætningsstoffer og stimulerende forbindelser.

3) Tilsætningsstoffer, der har farvende egenskaber for emissioner.

4) Tilsætningsstoffer, som har kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske egenskaber i uforbrændt form.

Det foreslås, at der i § 17, stk. 1, nr. 1, efter »tobaksvare« indsættes »eller et tobakssurrogat«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvor det foreslås, at tobakssurrogater omfattes af lovens § 17, stk. 1, således kravene der gælder til tilsætningsstoffer i tobaksvarer også vil gælde for tobakssurrogater.

Til nr. 13

Lov om tobaksvarer m.v. indeholder ingen regler om forbud mod indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning eller besiddelse af tobakssurrogater.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 4 a med en ny § 18 a.

Det foreslås i § 18 a, stk. 1, at det ikke er tilladt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde tobakssurrogater der er omfattet af forbuddet i § 15 b, stk. 1, eller overskrider grænsen for nikotinindhold for et tobakssurrogat som fastsat i medfør af § 10 a.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremover ikke vil være tilladt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde tobakssurrogater med en kendetegnende aroma af andet end tobak og mentol.

Den foreslåede bestemmelse vil også medføre, at det fremover ikke vil være tilladt at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde tobakssurrogater, som overskrider de til enhver tid gældende grænser for nikotinindhold.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvori det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater, der markedsføres her i landet, samt at tobakssurrogater og smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma, med undtagelse af tobak og mentol, ikke må markedsføres her i landet.

Reglerne om kendetegnende aromaer og nikotinindhold er forhold, som vedrører produkternes indhold. Samtidig vil indhold af kendetegnende aromaer samt nikotinindhold ofte fremgå af den online markedsføring af produktet eller produktets emballage og mærkning og det vurderes derfor muligt for forbrugere, detailhandlere m.v. af fastlægge om det er overholdt.

Det bemærkes, at der ved indførsel skal forstås den fysiske flytning af produkter fra et land til et andet land. Indførsel omfatter derfor også post, forsendelser m.v. Hensigten er at omfatte alle måder, hvorpå produkterne kommer ind i landet. Den, der indfører, vil være personen, som medbringer produktet ind i landet, eller den på hvis vegne produktet indføres, f.eks. den der bestiller produktet til Danmark. Virksomheden, der afsender produktet eller transportøren m.v. vil ikke kunne pålægges strafansvar for overtrædelse af denne bestemmelse, medmindre de selvstændigt har pådraget sig strafansvar, eksempelvis ved viden om, at der fragtes ulovlige produkter eller lignende.

Det bemærkes, at køb omfatter situationer, hvor der er sket en transaktion, og hvor produktet er ved at overgå fra en part til en anden. Det er eksempelvis i tilfælde, hvor produkterne er bestilt ved fjernsalg.

Det bemærkes, at der ved besiddelse skal forstås situationer, hvor personer har produkter fysisk på sig eller det er let tilgængeligt for den pågældende, f.eks. som en del af deres rejsebagage, i tasker eller i lommer. Det vil også omfatte situationer, hvor produkterne opbevares, eksempelvis i tilknytning til en detailforhandler. Ligeledes vil det omfatte situationer, hvor produkterne opbevares på erhvervsmæssige lokationer eller i erhvervsmæssige køretøjer, som detailhandleren har rådighed over. Besiddelse vil også kunne være i en bil, eller på øvrige måder, hvor produkterne er let tilgængelige for den pågældende.

Det foreslås i § 18 a, stk. 2, at forbuddet efter stk. 1 ikke omfatter tre konkrete tilfælde.

Det foreslås i § 18 a, stk. 2, nr. 1, at forbuddet ikke omfatter rejsegods på op til 10 enheder til eget forbrug og besiddelse på op til 10 enheder til eget forbrug.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at rejsegods og besiddelse af op til 10 enheder til eget forbrug ikke er kriminaliseret. Opgørelsen af op til 10 enheder vil være på tværs af tobakssurrogater og elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin. Den foreslåede bestemmelse skal dermed ses i sammenhæng med § 18 b i lov om elektroniske cigaretter m.v., som fastsætter tilsvarende regler for indførsel, køb, besiddelse m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som er omfattet af forbuddet i lov om elektroniske cigaretter m.v. for så vidt angår kendetegnende aromaer eller overskrider grænsen for nikotinindhold i en nikotinholdig væske.

For nikotinposer, der er én type tobakssurrogat, vil én enhed svare til én dåse.

Ved rejsegods skal forstås de varer, som rejsende medbringer. Formålet er at give rejsende mulighed for i rimeligt omfang at kunne indføre varer, som de har købt eller fået under rejse i udlandet. Undtagelsen vedrører således ikke fjernsalg på tværs af grænser.

Rejsegods og besiddelse af op til 10 enheder er alene omfattet af undtagelsen, hvis det samtidig er til eget forbrug. Der kan være konkrete tilfælde, hvor rejsegods og besiddelse af under 10 enheder ikke vurderes at være til eget forbrug. Det vil være de situationer, hvor grænsen på 10 systematisk forsøges at blive omgået eller hvis der åbenlyst er andre forhold, der indikerer, at produkterne er med henblik på videre overdragelse.

Det kunne eksempelvis være situationer, hvor der organiseret og gentagende medbringes under 10 enheder som rejsegods, eller hvor der er besiddelse af under 10 enheder, som er emballeret og hvor vedkommende opholder sig i et område med mange unge mennesker og udviser en søgende adfærd eller hvor det er en erhvervsdrivende, der forsøger at skjule dem. Det kan også være tilfælde, hvor der findes større kontantbeløb eller andre typer produkter, der tyder på salg.

Det bemærkes, at forbuddet efter stk. 1 omfatter tobakssurrogater med ulovlige kendetegnende aromaer og et for højt nikotinindhold. Dette er forhold, som det vurderes muligt for borgere m.v. at vurdere om er overholdt, da det ofte vil fremgå af den online markedsføring af produktet eller produktets emballage og mærkning.

Det foreslås i § 18 a, stk. 2, nr. 2, at forbuddet ikke omfatter indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning eller besiddelse med henblik på markedsføring i andre lande eller markedsføring til forbrugere i andre lande end Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der gives mulighed for, at virksomheder m.v. kan anvende Danmark som transitland for produkterne, og at danske virksomheder skal have mulighed for at fremstille, forarbejde m.v. produkterne til andre lande. Bruges Danmark som transit eller fremstilles, forarbejdes produkterne m.v. i Danmark vil det være en forudsætning, at det kan dokumenteres, at produkterne skal markedsføres i eller til andre lande end Danmark.

Der er ikke krav til den konkrete dokumentationsform. Dokumentationen skal være tilstrækkelig til at berettige, at indførsel, køb, besiddelse m.v. er med henblik på markedsføring i eller til andre lande end Danmark. Det kan - afhængig af den konkrete situation - bestå af fremvisning af faktura, dokumentation for leveringssted og lignende. Det vil således alt andet lige være oplysninger, som virksomheden i forvejen ville have.

Det foreslås i § 18 a, stk. 2, nr. 3, at forbuddet ikke omfatter indførsel, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning eller besiddelse i videnskabeligt eller kontrolmæssigt øjemed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der gives mulighed for at forskningsinstitutioner m.v. eksempelvis kan modtage og undersøge produkterne, såfremt det sker i videnskabeligt øjemed. Det kan være relevant, hvis det bl.a. skal undersøges, hvad skadeligheden er ved produkterne eller det nærmere indhold i produkterne.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at der gives mulighed for at Sikkerhedsstyrelsen eller andre myndigheder eksempelvis kan besidde produkterne, såfremt det sker i kontrolmæssigt øjemed. Det kan være relevant, hvis der bl.a. skal beslaglægges produkter fra en forhandler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af § 21 i lov om tobaksvarer m.v., at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til størrelse, form, funktionalitet og bestanddele i forhold til enkeltpakninger af cigaretter og rulletobak.

Bemyndigelsen er anvendt i bekendtgørelse nr. 1064 af 4. juli 2016 om undersøgelser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og emballering af cigaretter og rulletobak m.v. med efterfølgende ændringer.

Det fremgår af § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen, at enkeltpakninger med cigaretter skal indeholde 20 cigaretter, hverken flere eller færre.

Det fremgår af § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen, at enkeltpakninger med rulletobak skal indeholde minimum 30 gram tobak.

Det foreslås, at der i § 21 indsættes nye stk. 2-5.

Efter den foreslåede stk. 2 fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om krav til udseendet på cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at der på cigaretter og rulletobak ikke må være logoer eller andre former for brandingelementer. Sundhedsstyrelsen vil ligeledes kunne fastsætte regler om farve, form, udseende, tekst, vægt, materiale og mærkning af cigaretter og rulletobak. Reglerne vil så vidt muligt tage afsæt i allerede gældende krav.

Bemyndigelsen omfatter også papir, filtre m.v., der anvendes til rulletobak.

Efter den foreslåede stk. 3 fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tyggetobak.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Sundhedsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvor mange enheder eller vægt, der må være i hver enkeltpakning for tyggetobak.

Kravet til indhold i enkeltpakninger for tyggetobak skal så vidt muligt afspejle mængdekravet for cigaretter og rulletobak, som fremgår af § 7, stk. 3, og § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1064 af 4. juli 2016 med efterfølgende ændringer.

Hensigten med reguleringen er, at industrien ikke kan spekulere i forskellige pakkestørrelser og forhindre, at prisstigninger, eksempelvis ved afgiftsforhøjelser, camoufleres ved at komme en mindre mængde i pakken.

Efter den foreslåede stk. 4 fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om krav til udseendet på tobakssurrogater.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at der på tobakssurrogater ikke må være logoer eller andre former for brandingelementer. Sundhedsstyrelsen vil ligeledes kunne fastsætte regler om farve, form, udseende, tekst, vægt, størrelse, materiale og mærkning af tobakssurrogater, eksempelvis for selve nikotinposen. Reglerne vil så vidt muligt tage afsæt i allerede gældende krav.

Efter den foreslåede stk. 5 fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tobakssurrogater.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Sundhedsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvor mange enheder eller vægt, der må være i hver enkeltpakning for tobakssurrogater.

Tobakssurrogater er en samlebetegnelse for produkter, der indeholder nikotin, men som ikke er en tobaksvare, elektronisk cigaret eller et lægemiddel, jf. definitionen i § 2, nr. 25, i lov om tobaksvarer m.v. Bemyndigelsen giver mulighed for at kravene til enkeltpakningens indhold kan differentiere afhængig af den konkrete type af tobakssurrogat. Således kan der tages højde for evt. fremtidige former for tobakssurrogater.

Kravet til indhold i enkeltpakninger for tobakssurrogater skal så vidt muligt afspejle mængdekravet for cigaretter og rulletobak, som fremgår af § 7, stk. 3, og § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1064 af 4. juli 2016 med efterfølgende ændringer.

Hensigten med reguleringen er, at industrien ikke kan spekulere i forskellige pakkestørrelser og forhindre, at prisstigninger, eksempelvis ved afgiftsforhøjelser, camoufleres ved at komme en mindre mængde i pakken.

Til nr. 15

Det fremgår af § 21 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning. Det gælder dog ikke cigarer og pibetobak. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.

Det foreslås, at der i § 21 a indsættes efter stk. 1 som nyt stk. 2, hvoraf det følger, at den, der markedsfører teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, her i landet, sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet til standardiserede enkeltpakninger og emballage ikke alene gælder for opvarmede tobaksvarer, men også for teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer. Med teknisk udstyr skal forstås det apparat eller hardware, der bruges sammen med opvarmet tobak. Det kan også omfatte eventuelt fremtidigt teknisk udstyr, der som ved opvarmet tobak indgår i anvendelsen af en tobaksvare.

Standardiseringen indebærer ligesom for tobaksvarer, at pakkerne ikke må have logoer eller andre former for brandingelementer, men kun mærkenavn, produktnavn, producentnavn og de øvrige elementer, herunder sundhedsadvarsler, der følger af lovgivningen. Alle pakkerne vil således skulle have samme farve og samme standardskrifttype.

Til nr. 16

Det fremgår af § 21 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning. Det gælder dog ikke cigarer og pibetobak. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.

Det foreslås, at der i § 21 a, stk. 2, der bliver stk. 3, efter »udformning« indsættes »efter stk. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 21 a i lov om tobaksvarer m.v., hvormed den, der markedsfører teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren også fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning for så vidt angår den foreslåede § 21 a, stk. 2.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse blandt andet kunne fastsætte regler om farve, form, udseende, tekst, materiale og mærkning. Reglerne vil så vidt muligt tage afsæt i allerede gældende krav.

Til nr. 17

Det fremgår af § 21 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at den, der markedsfører tobaksvarer her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning. Det gælder dog ikke cigarer og pibetobak. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.

Det fremgår af § 30 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at den, der markedsfører urtebaserede rygeprodukter her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.

Det foreslås, at der indsættes § 22 d som ny bestemmelse i kapitel 6.

Det foreslås i § 22 d, stk. 1, at den, der markedsfører tobakssurrogater her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at krav til standardiseret udformning af enkeltpakninger og eventuelt ydre emballage fremover også vil gælde for tobakssurrogater.

Tobakssurrogater er en samlebetegnelse for produkter, der indeholder nikotin, men som ikke er en tobaksvare, elektronisk cigaret eller et lægemiddel, jf. definitionen i § 2, nr. 25, i lov om tobaksvarer m.v. Bemyndigelsen giver mulighed for at standardiseringskravene kan differentiere afhængig af den konkrete type af tobakssurrogat. Således kan der tages højde for fremtidige former for tobakssurrogater.

Standardiseringen indebærer ligesom for tobaksvarer, at pakkerne ikke må have logoer eller andre former for brandingelementer, men kun mærkenavn, produktnavn, producentnavn og de øvrige elementer, herunder sundhedsadvarsler, der følger af lovgivningen. Alle pakkerne vil således skulle have samme farve og samme standardskrifttype.

Det foreslås i § 22 d, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning for så vidt angår den foreslåede § 22 d, stk. 1.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse bl.a. kunne fastsætte regler om farve, form, udseende, tekst, materiale og mærkning. Reglerne vil så vidt muligt tage afsæt i allerede gældende krav.

Til nr. 18

Det fremgår af § 32, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i denne lov og i regler fastsat i medfør heraf overholdes.

Det fremgår af lovens § 32 a, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen fører kontrol med, at enkeltpakninger med tobaksvarer er påført sikkerhedsstempelmærker, jf. § 31 b, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at der i § 32 a, indsættes et nyt stk. 3, om atTold- og skatteforvaltningen vil bistå med kontrol af, at reglerne i kapitel 4 a overholdes.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår, at Skatteforvaltningen bistår med kontrollen af den nye bestemmelse om forbud mod indførsel, køb, besiddelse m.v., som tilføjes i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 13. Konkret vil det være Toldstyrelsen, der er en del af Skatteforvaltningen, som vil bistå med kontrollen.

Sikkerhedsstyrelsen vil være den ansvarlige kontrolmyndighed i forhold til indførsel, køb og erhvervsmæssig besiddelse.

Skatteforvaltningen vil være den ansvarlige myndighed for at kontrollere hvilke produkter, der indføres, og vil inddrage Sikkerhedsstyrelsen efter behov. Ligeledes vil Skatteforvaltningen inddrage Sikkerhedsstyrelsen, hvis de i forbindelse med deres øvrige kontrol med afgiftspligtige varer finder produkter, der strid med den foreslåede § 18 a.

Det bemærkes, at politiet som led i dets almindelige virke håndhæver strafbare forhold, herunder for så vidt angår privatpersoners ulovlige besiddelse samt ved ulovlig udlevering, modtagelse, fremstilling og forarbejdning.

Den nærmere deling aftales mellem myndighederne.

Til nr. 19

Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage beslaglæggelse af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, hvis styrelsen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde, og der er grund til at antage, at produktet kan tjene som bevis eller bør konfiskeres.

Det fremgår af lovens § 35 b, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v. i bevaring, med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at told- og skatteforvaltningen kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU᾽s toldområde eller fra et land udenfor EU i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Sikkerhedsstyrelsen, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsen til sikring af told og afgifter kan tage tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at der i § 35 a, stk. 1, og § 35 b, stk. 1-3, efter »udstyr« indsættes »og smagsstoffer«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at foretage beslaglæggelse samt Skatteforvaltningens mulighed for at tage produkter i bevaring også omfatter smagsstoffer, der benyttes sammen med tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at forbyde markedsføring af bl.a. smagsstoffer til brug i tobakssurrogater med en kendetegnende aroma med undtagelse af tobak og mentol.

Til nr. 20

(Til § 35 c)

Lov om tobaksvarer m.v. indeholder ingen regler om udenretlig vedtagelse af konfiskation af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i forhold til, hvilke kontrolbeføjelser Sikkerhedsstyrelsen har henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i kapitel 10 indsættes § 35 c som ny bestemmelse.

Det foreslås i § 35 c, stk. 1, at i sager om lovovertrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan den, der har begået lovovertrædelsen, efter tilkendegivelse fra Sikkerhedsstyrelsen vedtage udenretlig konfiskation af ulovlige tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse. Vedtagelse af udenretlig konfiskation efter stk. 1 kræver, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og vedtager den udenretlige konfiskation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen fremover i sager der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, og hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig, har hjemmel til udenretlig konfiskation af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, der er ulovlige at markedsføre i Danmark. Der vil således med forslaget blive skabt mulighed for, at Sikkerhedsstyrelsen i visse sager kan afslutte sagen og konfiskere produkterne uden at inddrage politiet, anklagemyndighed og retsvæsen.

Det forudsætter dog i alle tilfælde for, at der kan foretages udenretlig vedtagelse af konfiskation, at sagens faktiske og retlige omstændigheder anses for afklarede, at der er sket sigtelse i form af et administrativt bødeforelæg, og at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og indvilliger i udenretlig konfiskation. Accepterer sigtede ikke konfiskation af produkterne eller er der tilstrækkelig usikkerhed ved sagens omstændigheder, vil sagen skulle oversendes til politiet til videre forfølgning.

Udenretlig konfiskation i henhold til forslaget vil kunne ske i de sager, hvor Sikkerhedsstyrelsen har hjemmel til udstedelse af administrativt bødeforelæg, som det med lovforslagets § 1, nr. 37. foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandlinger med justitsministeren kan fastsætte regler om. Konstaterer Sikkerhedsstyrelsen lovovertrædelser der ikke kan afgøres udenom politi, anklagemyndighed og retten med et administrativt bødeforelæg, kan der således heller ikke ske udenretlig konfiskation af de ulovlige produkter. Sikkerhedsstyrelsen vil, jf. § 35 a i lov om tobaksvarer m.v., kunne foretage beslaglæggelse af de produkter, der er ulovlige at markedsføre, samt oversende sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre forfølgning og eventuel konfiskation.

Når en ulovlig tobaksvare, tobakssurrogat, urtebaserede rygeprodukt eller udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, er konfiskeret, betyder det, at ejerskabet over produktet er overgået til staten. Staten kan herefter disponere over produktet. I praksis indebærer det for så vidt angår ulovlige produkter i almindelighed destruering.

Det foreslås i § 35 c, stk. 2, at retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse forud for vedtagelse af konfiskation efter stk. 1.

Det gælder f.eks. tiltaltes navn og adresse, oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for samt den regel, der påstås overtrådt, og en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. den gældende retsplejelovs § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 35 d)

Det fremgår af § 35 i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde kan udtage ethvert produkt, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, herunder ved brug af skjult identitet, hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af produkter omfattet af denne lovs anvendelsesområde til brug for kontrollen efter § 32, stk. 1 og 2. Udtagelsen kan foretages af Sikkerhedsstyrelsen uden betaling og mod kvittering, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen har nødvendiggjort en betaling.

Lov om tobaksvarer m.v. forholder sig ikke til, om Sikkerhedsstyrelsen kan gøre brug af fiktive profiler i forbindelse med deres kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier.

Det foreslås, at der indsættes § 35 d som en ny bestemmelse i kapitel 10.

Det foreslås i § 35 d at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde kan gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, ar Sikkerhedsstyrelsen vil have mulighed for at bruge fiktive profiler til at konstatere, om der er sket overtrædelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde. Såfremt der er sket overtrædelse vil det således kunne føre til politianmeldelse m.v. af den konkrete person, der har begået overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke kan opstå tvivl om grundlaget for Sikkerhedsstyrelsens kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier og at Sikkerhedsstyrelsen således vil kunne føre kontrol med en profil oprettet for en fiktiv person.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i forlængelse af, at der med lovforslagets § 1, nr. 24, lægges op til at give Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i eller fastsat i medfør af lov om tobaksvarer m.v.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at give Sikkerhedsstyrelsen de bedst mulige rammer for at føre en effektiv kontrol med evt. ulovlig markedsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på kommunikationsplatforme.

Med den foreslåede bestemmelse vil Sikkerhedsstyrelsen således ikke skulle angive i profilen, at den er tilknyttet Sikkerhedsstyrelsen. På den måde vil Sikkerhedsstyrelsens profil fremstå som andre profiler på den pågældende kommunikationsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærksomhed.

Brugen af fiktive profiler sker under ansvar af myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke ansporer til ulovlige handlinger i sig selv. Sikkerhedsstyrelsen må som led i kontrollen ikke påvirke væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Sikkerhedsstyrelsen vil således med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger om ulovlig markedsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ved at observere profiler, grupper m.v., herunder ved at anmode om venskaber, følge profiler eller blive medlem af ikke offentlige grupper m.v. Sikkerhedsstyrelsen må ikke aktivt opfordre til eller indgå i ulovlig markedsføring af produkterne, herunder promovere eller fremme salg eller købsprocesser. Sikkerhedsstyrelsen må således heller ikke chatte eller på anden måde have dialog med andre profiler eller forsøge at købe ulovlige produkter.

Til nr. 21

Det fremgår af § 36, stk. 1, nr. 1, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis produktet ikke opfylder kravene i § 10, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, eller § 22 a, eller i regler fastsat i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21 eller § 21 a, stk. 2.

Det foreslås, at der efter »§ 21 a, stk. 1,« indsættes »§ 22«, og at »§ 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21 eller § 21 a, stk. 2,« ændres til: »§ 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 1-3, eller § 21 a, stk. 3,«

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 8, stk.1, § 9, stk. 1, § 21, stk. 2 og 3, og § 22 tilføjes i § 36, stk. 1, nr. 1, hvormed Sikkerhedsstyrelsen fremover vil kunne forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis produktet ikke opfylder kravene i disse bestemmelser. Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at henvisningen til regler fastsat i medfør af § 21 a, stk. 2, ændres til 21 a, stk. 3.

Tilføjelsen af § 8, stk. 1, er med henblik på, at Sikkerhedsstyrelsen fremover vil kunne forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis produktet ikke opfylder kravene, som sundhedsministeren fastsætter om grænseværdier for det maksimale indhold af tjære, nikotin og kulilte i emissioner fra cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet. Bemyndigelsen er anvendt i bekendtgørelse nr. 780 af 13. juni 2023. På nuværende tidspunkt er overtrædelse af § 8, stk. 1, ikke strafbelagt. Med tilføjelsen af § 8, stk. 1, i § 36, stk. 1, nr. 1, vil overtrædelse fremover medføre et markedsføringsforbud. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, hvormed det foreslås at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1, kan straffes med bøde - uanset om der forudgående er givet et markedsføringsforbud.

Tilføjelsen af § 9, stk. 1, er med henblik på, at Sikkerhedsstyrelsen fremover vil kunne forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis produktet ikke opfylder kravene som sundhedsministeren fastsætter om metoder til måling af emissionsindholdet af tjære, nikotin og kulilte i cigaretter, der markedsføres eller fremstilles her i landet. Bemyndigelsen er anvendt i bekendtgørelse nr. 780 af 13. juni 2023. På nuværende tidspunkt er overtrædelse af § 9, stk. 1, ikke strafbelagt. Med tilføjelsen af § 9, stk. 1, i § 36, stk. 1, nr. 1, vil overtrædelse fremover medføre et markedsføringsforbud. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, hvormed det foreslås at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 9, stk. 1, kan straffes med bøde - uanset om der forudgående er givet et markedsføringsforbud.

Tilføjelsen af § 21, stk. 2 og 3, skal ses i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 14, hvor det bl.a. foreslås at indsætte et stk. 2 og 3 i § 21 i lov om tobaksvarer m.v. Med den foreslåede § 21, stk. 2, fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om krav til udseendet på cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v. Med den foreslåede § 21, stk. 3, fastsætter Sundhedsstyrelsen nærmere regler om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tyggetobak. Med tilføjelsen af § 21, stk. 2 og 3, i § 36, stk. 1, nr. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen fremover kunne forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis de ikke opfylder reglerne om krav til udseendet og bestanddele, som fastsat af Sundhedsstyrelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34, hvormed det foreslås at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 21, herunder det nye stk. 2 og 3, kan straffes med bøde - uanset om der forudgående er givet et markedsføringsforbud.

Tilføjelsen af § 22 er med henblik på, at Sikkerhedsstyrelsen fremover vil kunne forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis der i enkeltpakninger eller eventuel ydre emballage af tobaksvarer er kuponer, der tilbyder rabatter, gratis uddeling, to for en-tilbud eller andre lignende tilbud. På nuværende tidspunkt er overtrædelse af § 22 ikke strafbelagt. Med tilføjelsen af § 22 i § 36, stk. 1, nr. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen fremover kunne forbyde markedsføring af tobaksvarer, hvis de ikke opfylder kravene til, hvad der må være i enkeltpakninger og evt. ydre emballage.

Ændringen af henvisningen fra § 21 a, stk. 2, til § 21 a, stk. 3, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor det foreslås at tilføje et nyt stk. 2 i § 21 a og som konsekvens heraf bliver stk. 2 til stk. 3.

Til nr. 22

Det fremgår af § 36, stk. 2, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis produktet ikke opfylder kravene i § 19 a, stk. 1, eller i regler fastsat i medfør af § 19 a, stk. 2, eller § 22 c.

Det foreslås i § 36, stk. 2, nr. 1, at »§ 19 a, stk. 1,« ændres til »§ 10 a, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 22 d, stk. 1,«, og at »§ 19 a, stk. 2, eller § 22 c« ændres til »§ 10 a, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, stk. 4 og 5, § 22 c eller § 22 d, stk. 2«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 10 a, stk. 1 og 2, § 21, stk. 4 og 5, og § 22 d, stk. 1 og 2, tilføjes i § 36, stk. 2, nr. 1, hvormed Sikkerhedsstyrelsen fremover vil kunne forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis produktet ikke opfylder kravene i disse bestemmelser eller regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Tilføjelsen af § 10 a, stk. 1 og 2, skal ses i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 8, hvor det foreslås at indsætte § 10 a i lov om tobaksvarer m.v., hvormed fabrikanter og importører skal sikre, at tobakssurrogater overholder grænsen for indhold af nikotin, samt at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om grænseværdier for det maksimale indhold af nikotin i tobakssurrogater. Med tilføjelsen af § 10 a, stk. 1 og 2, i § 36, stk. 2, nr. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen fremover kunne forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis de ikke overholder grænsen for det maksimale indhold af nikotin. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 34, hvormed det foreslås at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 10 a, stk. 2, kan straffes med bøde - uanset om der forudgående er givet et markedsføringsforbud.

Tilføjelsen af § 21, stk. 4 og 5, skal ses i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 14, hvor det foreslås bl.a. at tilføje stk. 4 og 5 til § 21 i lov om tobaksvarer m.v., hvormed Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om krav til udseendet på tobakssurrogater samt at Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om bestanddele i forhold til enkeltpakninger af tobakssurrogater. Med tilføjelsen af § 21, stk. 4 og 5, i § 36, stk. 2, nr. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen fremover kunne forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis de ikke overholder reglerne om krav til udseendet og bestanddele, som fastsat af Sundhedsstyrelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 34, hvormed det foreslås at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 21, herunder det nye stk. 4 og 5, kan straffes med bøde - uanset om der forudgående er givet et markedsføringsforbud.

Tilføjelsen af § 22 d, stk. 1 og 2, skal ses i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 17, hvor det foreslås at indsætte § 22 d i lov om tobaksvarer m.v., hvormed den, der markedsfører tobakssurrogater her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning, samt at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om standardiseringens udformning. Med tilføjelsen af 22 d, stk. 1 og 2, i § 36, stk. 2, nr. 1, vil Sikkerhedsstyrelsen fremover kunne forbyde markedsføring af tobakssurrogater, hvis enkeltpakning og eventuel ydre emballage af tobakssurrogater, ikke har en standardiseret udformning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 26-28 og 32, hvormed det foreslås at overtrædelse af § 22 d, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 22 d, stk. 2, kan straffes med bøde - uanset om der forudgående er givet et markedsføringsforbud.

Til nr. 23

Det fremgår af § 36, stk. 1, at Sikkerhedsstyrelsen i en række tilfælde kan forbyde markedsføring af tobaksvarer. Det fremgår af lovens § 36, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen i en række tilfælde kan forbyde markedsføring af tobakssurrogater.

Det foreslås, at der i § 36 indsættes et nyt stk. 3.

Efter den foreslåede stk. 3 vil Sikkerhedsstyrelsen kunne forbyde markedsføring af udstyr, hvis produktet ikke opfylder kravene i § 21 a, stk. 2 eller i regler fastsat i medfør af § 21 a, stk. 3.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen kan forbyde markedsføring af udstyr, hvis produktet ikke opfylder kravene i disse bestemmelser.

Den foreslåede ændring skal ses i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 15, hvor det foreslås at tilføje et nyt § 21 a, stk. 2, i lov om tobaksvarer m.v., hvormed den, der markedsfører teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, her i landet, skal sikre, at hver enkeltpakning og eventuel ydre emballage har en standardiseret udformning. Sikkerhedsstyrelsen vil således fremover kunne forbyde markedsføring af udstyr, hvis enkeltpakning og eventuel ydre emballage til teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, ikke har en standardiseret udformning. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 26-28, hvormed det foreslås at overtrædelse af § 21 a, stk. 2, kan straffes med bøde - uanset om der forudgående er givet et markedsføringsforbud.

Til nr. 24

Det fremgår af § 38 a i lov om tobaksvarer m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Der er i lov om tobaksvarer m.v. ikke mulighed for at give påbud til kommunikationsplatforme som sociale medier.

Det foreslås, at der efter § 38 b indsættes § 38 c.

Efter den foreslåede § 38 c kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at påbyde at indhold ændres eller fjernes fremover også vil omfatte kommunikationsplatforme og ikke alene onlinegrænseflader.

Forslaget skal ses i lyset af, at markedsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke længere kun foregår fra fysiske butikker og webshops, men også er rykket over på sociale medier.

Forslaget vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne indhold, hvor der markedsføres et produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en brugerprofil.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.

Der lægges også med lovforslagets § 1, nr. 31, op til, at hvis en kommunikationsplatform undlader at efterkommet et påbud, vil de blive straffet med bøde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås at indsætte en definition af kommunikationsplatforme i lov om tobaksvarer m.v. Der henvises endvidere til lovforslagets § 3, nr. 8, hvor det foreslås indsat i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at Sikkerhedsstyrelsen også kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter over for personer under 18 år.

Til nr. 25

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder lovens § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 54, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 108, som fremsat, side 15 og Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 19 a, stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 24, stk. 1, er i udgangspunktet 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer i hvilke, bestemmelser i lov om tobaksvarer m.v., der kan straffes med bøde. Den foreslåede ændring er foranlediget at et behov for at angive forventninger til et bødeniveau for overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, der er højere end det hidtidige.

For så vidt angår § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 22 a, stk. 2-9, og § 28, stk. 2, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet.

For så vidt angår § 22 a, stk. 1, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis, og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, forventes det med ændringen, at bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 2, § 21 a, stk. 1, og § 30, stk. 1, forventes det med ændringen, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 26

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 54, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 108, som fremsat, side 15 og Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 19 a, stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 24, stk. 1, er i udgangspunktet 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at flere bestemmelser vil kunne straffes med bøde. Det drejer sig om § 15 b, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 2, og § 22 d, stk. 1.

Der er med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. januar 2025, og i den forbindelse er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, blevet fastsat og/eller forhøjet.

Denne angivelse af forventningerne til bødestørrelserne af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, videreføres med den foreslåede ændring. Det bemærkes, at § 17, stk. 1, foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, så tobakssurrogater omfattes af bestemmelsen. Dette ændrer ikke på, at forventningerne til bødestørrelsen ved overtrædelse af § 17, stk. 1, videreføres med den foreslåede ændring.

For så vidt angår § 15 b, stk. 1 og 2, der er foreslået tilføjet i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre, at kendetegnende aromaer ikke kan påvirke forbrugsmønstrene af tobakssurrogater i en negativ retning, set ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv.

For så vidt angår § 21 a, stk. 2, der foreslås tilføjet i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

For så vidt angår § 22 d, stk. 1, der foreslås tilføjet i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Ved overtrædelse af § 15 b, stk. 1 og 2, er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 21 a, stk. 2, og § 22 d, stk. 1, er forventningen til bødeniveauet, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 27

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 54, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 108, som fremsat, side 15 og Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 19 a, stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 24, stk. 1, er i udgangspunktet 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af § 18 a, stk. 1, vil kunne straffes med bøde.

Der er med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. januar 2025, og i den forbindelse er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, blevet fastsat og/eller forhøjet.

Denne angivelse af forventningerne til bødestørrelserne af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, videreføres med den foreslåede ændring. Det bemærkes, at § 17, stk. 1, foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, så tobakssurrogater omfattes af bestemmelsen. Dette ændrer ikke på, at forventningerne til bødestørrelsen ved overtrædelse af § 17, stk. 1, videreføres med den foreslåede ændring.

Der er med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. juli 2025 med henblik på, at overtrædelse af § 15 b, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 2, og § 22 d, stk. 1, vil kunne straffes med bøde. Her er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 15 b, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 2, og § 22 d, stk. 1, blevet angivet. Denne forventning til bødestørrelserne videreføres med den foreslåede ændring.

For så vidt angår § 18 a, stk. 1, der foreslås tilføjet i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde.

Straffen pålægges den der indfører, køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder tobakssurrogater, der er omfattet af forbuddet i § 15 b, stk. 1, eller overskrider grænsen for nikotinindhold for et tobakssurrogat som fastsat i medfør af § 10 a. Det betyder, at det er op til den enkelte, som indfører, køber, besidder m.v. at forholde sig til, om produkterne er i strid med de pågældende regler.

Den, der indfører, vil være personen, som medbringer produktet ind i landet, eller den på hvis vegne produktet indføres, f.eks. den der bestiller produktet til Danmark. Virksomheden, der afsender produktet eller transportøren m.v. vil ikke kunne pålægges strafansvar for overtrædelse af denne bestemmelse, medmindre de selvstændigt har pådraget sig strafansvar, eksempelvis ved viden om, at der fragtes ulovlige produkter eller lignende. Det bemærkes i denne forbindelse, at kendetegnende aromaer og nikotinindhold ofte fremgår af den online markedsføring af produktet eller produkternes emballage og mærkning.

Det forudsættes, at en overtrædelse af § 18 a, stk. 1, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Det bør i forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse af § 18 a, stk. 1, tilsigtes, at bøden, på baggrund af de sundhedsmæssige konsekvenser ved anvendelse af tobakssurrogater, får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om. Således vil bødestørrelsen skulle justeres i opadgående retning, hvis der er tale om mange forskellige varianter af produkterne, hvis samme produkt både har for højt nikotinindhold og en ulovlige kendetegnende aroma eller hvis der er tale om en større mængde af produkter. Det bemærkes i den forbindelse, at hensigten med den tilføjede § 18 a, stk. 1, er at sætte ind mod forsyningskæden og distributørerne, så produkterne f.eks. ikke når frem til kioskerne eller bliver solgt fra sportstasker og bagagerum. Fokus er således på at sætte ind over for bagmændene og ikke privatpersoner, jf. også undtagelsen i § 18 a, stk. 2, nr. 1. Det skal således betragtes som en formildende omstændighed, hvis det er privatpersoner, herunder særligt privatpersoner med en ung alder, der overtræder § 18 a, stk. 1, og overtrædelsen ikke har erhvervsmæssig karakter eller er sket med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag. Her vil bødestørrelsen derfor skulle være nævneværdig mindre end hhv. 10.000 kr., 20.000 kr. og 40.000 kr.

Overtrædelse af § 18 a, stk. 1, kan straffes i sammenstød med andre overtrædelser. Herved skal forstås, at såfremt samme produkt eller forskellige produkter medfører overtrædelse af både § 18 a, stk. 1, og andre bestemmelser i loven, vil der skulle straffes efter begge bestemmelser. Hvis en detailforhandler eksempelvis både overtræder forbud mod markedsføring af en ulovlig kendetegnende aroma efter § 15 b, stk. 1, og forbud mod besiddelse efter § 18 a, stk. 1, vil der i forbindelse med straffens udmåling skulle tages i betragtning, at der er sket overtrædelse af flere forhold. Der er ikke absolut kumulation.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til, at Sikkerhedsstyrelsen ved overtrædelse af § 18 a, stk. 1, vil kunne foretage beslaglæggelse af de berørte produkter jf. §§ 35 a og 35 b i lov om tobaksvarer m.v. samt lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 28

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 22 a, § 28, stk. 2, eller § 30, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 54, Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 108, som fremsat, side 15 og Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 19 a, stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 24, stk. 1, er i udgangspunktet 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Det fremgår af § 2, nr. 21, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, at i § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v. ændres »§ 14, stk. 1,« til: »§ 14, stk. 1 og 3,«. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 2, nr. 21. Bestemmelsen vil blive sat i kraft når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads, dog således at producenter gives en frist på 6 måneder til at omstille deres produktionsapparat.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 14, stk. 3, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Det foreslås, at § 45, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 10, § 13, § 14, stk. 1 og 3, § 15, § 15 a, § 15 b, stk. 1 og 2, § 16, § 17, § 18, stk. 1, § 18 a, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1 og 2, § 22 a, § 22 d, stk. 1, § 24, stk. 1, § 28, stk. 2, § 30, stk. 1, eller § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den vedtagne § 2, nr. 21, fra lov 2071 af 21. december 2020 af lovtekniske årsager vil blive vedtaget på ny samt at der i bemærkningerne kan angives forventninger til et højere bødeniveau ved overtrædelse.

Der er med lovforslagets § 1, nr. 25, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. januar 2025, og i den forbindelse er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, blevet fastsat og/eller forhøjet.

Denne angivelse af forventningerne til bødestørrelserne af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, og § 30 a, stk. 1, videreføres med den foreslåede ændring. Det bemærkes, at § 17, stk. 1, foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 11 og 12, så tobakssurrogater omfattes af bestemmelsen. Dette ændrer ikke på, at forventningerne til bødestørrelsen ved overtrædelse af § 17, stk. 1, videreføres med den foreslåede ændring.

Der er med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. juli 2025 med henblik på, at overtrædelse af § 15 b, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 2, og § 22 d, stk. 1, vil kunne straffes med bøde. Her er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 15 b, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 2, og § 22 d, stk. 1, blevet angivet. Denne forventning til bødestørrelserne videreføres med den foreslåede ændring.

Der er med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. april 2026 med henblik på, at overtrædelse af § 18 a, stk. 1, vil kunne straffes med bøde. Her er forventningen til bødestørrelsen ved overtrædelse af § 18 a, stk. 1, blevet angivet. Denne forventning til bødestørrelsen videreføres med den foreslåede ændring.

For så vidt angår § 14, stk. 3, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 29

Det fremgår af § 26, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v. at nye kategorier af tobaksvarer kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen. Anmeldelsen bortfalder, hvis anmelderen undlader at opretholde anmeldelsen og ikke betaler gebyr, jf. § 44, stk. 1.

Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., at den, der vil markedsføre tobaksvarer til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved hjælp af fjernsalg på tværs af grænser, inden markedsføringen påbegyndes, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder undlader at efterkomme anmeldelsespligten i § 26, stk. 1.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 3, i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder undlader at efterkomme registreringspligten i § 23, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 26, stk. 1, og § 23, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat side 54.

Det foreslås at ændre § 45, stk. 1, nr. 2 og 3, således at »i« ændres til », der har hjemmel i«.

Der er alene tale om en sproglig forbedring af lovteksten, som samtidig giver mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om forventningerne til strafniveauet efter bestemmelserne.

For § 26, stk. 1, og § 23, stk. 1, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 30

Bestemmelserne § 36 og § 37 i lov om tobaksvarer m.v. giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at meddele forbud om markedsføring af visse tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 4, i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder et forbud meddelt efter §§ 36 eller 37.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 36 og § 37 er ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat side 54.

Det foreslås at ændre »meddelt efter« i § 45, stk. 1, nr. 4, til »som meddelt med hjemmel i«.

Der er alene tale om en sproglig forbedring af lovteksten, som samtidig giver mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om forventningerne til strafniveauet efter bestemmelserne. Der bemærkes i øvrigt, at det med lovforslagets § 1, nr. 21-23, foreslås at flere bestemmelser omfattes af § 36 og at Sikkerhedsstyrelsen således også kan forbyde markedsføring af hhv. tobaksvarer, tobakssurrogater og udstyr ved overtrædelse af disse.

Det foreslås at ændre forventningen til bødeniveauet for overtrædelse af § 36 eller § 37 således bødestørrelserne overtrædelse fremover straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 31

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 1, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, § 5, stk. 2, § 7, § 28, stk. 1, § 32, stk. 3-5, eller § 38.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 3, stk. 1, § 28, stk. 1, og § 38 er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 55.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 3 a, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 204, som fremsat, side 28-29.

Det foreslås at ændre § 45, stk. 1, nr. 5, således at »eller § 38« ændres til »§ 38 eller § 38 c«.

Der er tale om en sproglig forbedring, som samtidig har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om forventningerne til strafniveauet efter § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 28, stk. 1. Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at overtrædelse af § 38 c vil kunne straffes med bøde og at der i bemærkningerne kan angives forventninger til et bødeniveau for overtrædelse af § 38, der er højere end det hidtidige.

For så vidt angår § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 28, stk. 1, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 38 c, der foreslås tilføjet i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det, at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre at forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod at blive konfronteret med og fristet af tobaksvarer m.v., der er ulovlige at markedsføre i Danmark.

Ved overtrædelse af § 38 c er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 38 foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 32

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det foreslås, at der i § 45, stk. 1, som nr. 6 indsættes en ny strafbestemmelse.

Efter den foreslåede nr. 6 vil det fremover kunne straffes med bøde, hvis der sker overtrædelse af fratagelsen meddelt efter § 45, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 35 og 36, hvortil der henvises og hvor det foreslås at indsætte § 45, stk. 3, i lov om tobaksvarer m.v., hvormed der ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af en række angivne bestemmelser sker fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.

Overtrædelse af § 45, stk. 3, foreslås strafbelagt med henblik på, at der ikke spekuleres i at omgå den meddelte fratagelse til at sælge produkterne.

Ved overtrædelse af fratagelsen meddelt efter § 45, stk. 3, er forventningen til bødeniveauet, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 33

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 2, at i regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 21 eller § 30, stk. 2, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 55.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 19 a, stk. 2, § 21 a, stk. 2, § 22 c eller § 30 a, stk. 2, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 24, stk. 2, er i udgangspunktet 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 45.

Det foreslås, at § 45, stk. 2, affattes på ny, hvorefter der for regler, som fastsættes i medfør af § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Det foreslås med lovforslagets § 12, stk. 1, at bestemmelsen vil træde i kraft den 1. januar 2025.

Den foreslåede ændring vil medføre, at strafbestemmelsen nyaffattes således det i lovbemærkningerne er muligt at angive forventninger til et højere bødeniveau for overtrædelse af alle bestemmelserne. Herudover vil ændringen medføre, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af § 8, stk. 1, § 9, stk. 1 og § 19, stk. 2, fremover vil kunne straffes med bøde.

For så vidt angår § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

For så vidt angår § 19, stk. 2, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås endvidere strafpålagt for at ensrette sanktionerne med det, der gælder ved overtrædelse af de tilsvarende bestemmelser for urtebaserede rygeprodukter og tobakssurrogater jf. at § 19 a, stk. 2, og § 30, stk. 2, i forvejen er omfattet af § 45, stk. 2.

Ved overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 19, stk. 2, er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, § 30 a, stk. 2, forventes det med ændringen, at bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Fors så vidt angår § 21 a, stk. 2, forventes det med ændringen, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 34

Det fremgår af § 45 i lov om tobaksvarer m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 45, stk. 2, at i regler, der fastsættes i medfør af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, § 21 eller § 30, stk. 2, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 166, som fremsat, side 55.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 19 a, stk. 2, § 21 a, stk. 2, § 22 c eller § 30 a, stk. 2, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 44.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 24, stk. 2, er i udgangspunktet 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 45.

Det foreslås, at § 45, stk. 2, affattes på ny, hvorefter i regler, som fastsættes i medfør af § 8, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1 og 2, § 10 a, stk. 2, § 19, stk. 2, § 19 a, stk. 2, § 21, § 21 a, stk. 3, § 22 c, § 22 d, stk. 2, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne. Jf. lovforslagets § 12, stk. 3, foreslås bestemmelsen af træde i kraft den 1. juli 2025.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af § 10 a, stk. 2, og § 22 d, stk. 2, vil kunne straffes med bøde.

Den foreslåede ændring vil ligeledes medføre, at der henvises til § 21 a, stk. 3, i stedet for § 21 a, stk. 2, som følge af lovforslagets § 1, nr. 15.

Der er med lovforslagets § 1, nr. 33, foreslået at nyaffatte § 45, stk. 2, med ikrafttrædelse den 1. januar 2025, og i den forbindelse er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af alle bestemmelserne blevet forhøjet, ligesom det blev fastsat, at § 8, stk. 1, § 9, stk. 1 og § 19, stk. 2, fremover vil kunne straffes med bøde samt det tilhørende forventede bødeniveau.

Denne forhøjelse af forventningerne til bødestørrelserne samt de angivne bødestørrelser for overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 1 og § 19, stk. 2, videreføres med den foreslåede ændring. Det gælder også for § 21, som foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 14, og dermed de nye stk.'er i bestemmelsen, ligesom det vil gælde for § 21 a, stk. 2, der bliver stk. 3, som følge af lovforslagets § 1, nr. 15

For så vidt angår § 10 a, stk. 2, der foreslås tilføjet i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Ved overtrædelse af § 10 a, stk. 2, er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 22 d, stk. 2, der foreslås tilføjet i lov om tobaksvarer m.v. med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod alvorlige skadevirkninger og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af produkterne.

Ved overtrædelse af § 22 d, stk. 2, er forventningen til bødeniveauet, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 35

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a fratages retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode.

Lov om tobaksvarer m.v. indeholder ingen regler om fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller andre produkter. Der er således ikke mulighed for fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller andre produkter ved overtrædelse af kravene i lov om tobaksvarer m.v.

Det foreslås, at der i § 45 som et nyt stk. 3 indsættes, at ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, §§ 15-17, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, § 30 a, stk. 1, eller §§ 36-38 og regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, midlertidigt fratages i en periode ved særligt grove gentagelsestilfælde af markedsføring af produkter, der er ulovlig at markedsføre, og ved særligt grove gentagelsestilfælde af fravær af et alderskontrolsystem ved fjernsalg. For så vidt angår udstyr og smagsstoffer vil fratagelsen omfatte de produkter, som er reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Fratagelse af retten til at markedsføre produkterne vil ske ved 3. overtrædelse og fratagelsen vil i udgangspunktet skulle gælde i ét år. Sker der efterfølgende overtrædelser, vil det medføre en ny midlertidig fratagelse på i udgangspunktet ét år.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre overtrædelser, foreslås at være inden for en periode på 3 år. Gentagelsesvirkningen ophører således, når der, førend den nye overtrædelse blev begået, er forløbet 3 år, efter datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse for den tidligere overtrædelse. De tre overtrædelser kan være konstateret i forbindelse med forskellige tilsyn, men kan også være konstateret under samme tilsyn. Således vil også tre overtrædelser til samtidig pådømmelse medføre at retten til at markedsføre produkterne skal fratages, dog således at der skal være tale om overtrædelse af tre forskellige bestemmelser, og ikke at eksempelvis tre produkter overtræder samme bestemmelse.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre tilfælde, vil endvidere opgøres på tværs af tobaks- og nikotinprodukter, og fratagelse af retten vil også gælde på tværs af tobaks- og nikotinprodukter. Der skelnes således ikke mellem om overtrædelsen vedrører tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin eller udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse. Således vil eksempelvis overtrædelse af § 13 i lov om tobaksvarer m.v. om forbud mod at markedsføre tobak, der indtages oralt, tælle med på lige fod med overtrædelse af § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. om forbud mod markedsføring af kendetegnende aromaer anden end tobak og mentol i elektroniske cigaretter med nikotin, selvom det vedrører forskellige produkter og forskellige lovgivninger. Produkterne er generelt sidestillet når det kommer til regulering og håndtering, hvorfor overtrædelse af de forskellige lovgivninger betragtes som ligeartet. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 17, og § 3, nr. 10, hvor der foreslås indført en tilsvarende bestemmelse i lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Såfremt der inden gentagelsesvirkningens ophør sker i alt tre overtrædelser af de oplistede bestemmelser i § 45, stk. 3, i lov om tobaksvarer, § 33, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v. eller § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, vil der således ske en midlertidig fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen, på i udgangspunktet ét år .

Bestemmelsen er rettet mod detailforhandlere. Det er uden betydning om der er tale om detailforhandlere, der markedsfører via fjernsalg eller på fysiske salgssteder.

Frakendelse af retten til at markedsføre produkterne vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil fratagelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted, der har overtrådt forbuddet. Et CVR-nummer kan således have flere sideløbende frakendelsessager på forskellige salgssteder. Frakendelse af retten til at markedsføre produkterne forudsætter således også, at det er det samme salgssted, der har begået de i alt tre overtrædelser inden gentagelsesvirkningens ophør.

Det bemærkes, at retten til at markedsføre tobaks- og nikotinprodukter i øvrigt efter omstændighederne tillige vil kunne frakendes den pågældende i medfør af straffelovens § 79. Betingelserne for at anvende straffelovens § 79 er imidlertid strengere, end det er tilfældet efter den foreslåede bestemmelse, idet anvendelsen af straffelovens § 79 forudsætter, at vedkommende dømmes for et forsætligt strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at der endvidere er særlige omstændigheder, der taler for frakendelsen. Er betingelserne for frakendelse efter straffelovens § 79 opfyldt, bør denne bestemmelse bringes i anvendelse.

Til nr. 36

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a fratages retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode.

Lov om tobaksvarer m.v. indeholder ingen regler om fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller andre produkter. Der er således ikke mulighed for fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller andre produkter ved overtrædelse af kravene i lov om tobaksvarer m.v.

Det foreslås, at § 45, stk. 3, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 35, nyaffattes således, at ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 13, § 14, stk. 1, § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 1, § 24, stk. 1, § 30, stk. 1, § 30 a, stk. 1, eller §§ 36-38 og regler udstedt i medfør af § 19, stk. 2, § 21 a, stk. 2, § 22 c, § 24, stk. 2, § 30, stk. 2, eller § 30 a, stk. 2, fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i en periode.

Den foreslåede ændring vil medføre, at flere bestemmelser omfattes. Det drejer sig om § 15 b, stk. 1 og 2, § 21 a, stk. 2 og 3, § 22 d, stk. 1 og 2, og § 10 a, stk. 2, som foreslås tilføjet i lov om tobaksvarer m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, 10 og 15-17. Overtrædelse af disse bestemmelser kan - ligesom for de bestemmelser, der allerede fremgik af § 45, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, med ikrafttrædelse den 1. januar 2025 - medføre, at retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, midlertidigt fratages i en periode ved særligt grove gentagelsestilfælde. For så vidt angår udstyr og smagsstoffer vil fratagelsen omfatte de produkter, som er reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Fratagelse af retten til at markedsføre produkterne vil ske ved 3. overtrædelse og fratagelsen vil i udgangspunktet skulle gælde i ét år. Sker der efterfølgende overtrædelser, vil det medføre en ny midlertidig fratagelse på i udgangspunktet ét år.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre overtrædelser, foreslås at være inden for en periode på 3 år. Gentagelsesvirkningen ophører således, når der, førend den nye overtrædelse blev begået, er forløbet 3 år, efter datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse for den tidligere overtrædelse. De tre overtrædelser kan være konstateret i forbindelse med forskellige tilsyn, men kan også være konstateret under samme tilsyn. Således vil også tre overtrædelser til samtidig pådømmelse medføre at retten til at markedsføre produkterne skal fratages, dog således at der skal være tale om overtrædelse af tre forskellige bestemmelser, og ikke at eksempelvis tre produkter overtræder samme bestemmelse.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre tilfælde, vil endvidere opgøres på tværs af tobaks- og nikotinprodukter, og fratagelse af retten vil også gælde på tværs af tobaks- og nikotinprodukter. Der skelnes således ikke mellem om overtrædelsen vedrører tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin eller udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse. Således vil eksempelvis overtrædelse af § 13 i lov om tobaksvarer m.v. om forbud mod at markedsføre tobak, der indtages oralt, tælle med på lige fod med overtrædelse af § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. om forbud mod markedsføring af kendetegnende aromaer anden end tobak og mentol i elektroniske cigaretter med nikotin, selvom det vedrører forskellige produkter og forskellige lovgivninger. Produkterne er generelt sidestillet når det kommer til regulering og håndtering, hvorfor overtrædelse af de forskellige lovgivninger betragtes som ligeartet. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 17, og § 3, nr. 10, hvor der foreslås indført en tilsvarende bestemmelse i lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Såfremt der inden gentagelsesvirkningens ophør sker i alt tre overtrædelser af de oplistede bestemmelser i § 45, stk. 3, i lov om tobaksvarer, § 33, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v. eller § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, vil der således ske en midlertidig fratagelse af retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen, på i udgangspunktet ét år .

Bestemmelsen er rettet mod detailforhandlere. Det er uden betydning om der er tale om detailforhandlere, der markedsfører via fjernsalg eller på fysiske salgssteder.

Frakendelse af retten til at markedsføre produkterne vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil fratagelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted, der har overtrådt forbuddet. Et CVR-nummer kan således have flere sideløbende frakendelsessager på forskellige salgssteder. Frakendelse af retten til at markedsføre produkterne forudsætter således også, at det er det samme salgssted, der har begået de i alt tre overtrædelser inden gentagelsesvirkningens ophør.

Det bemærkes, at retten til at markedsføre tobaks- og nikotinprodukter i øvrigt efter omstændighederne tillige vil kunne frakendes den pågældende i medfør af straffelovens § 79. Betingelserne for at anvende straffelovens § 79 er imidlertid strengere, end det er tilfældet efter den foreslåede bestemmelse, idet anvendelsen af straffelovens § 79 forudsætter, at vedkommende dømmes for et forsætligt strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at der endvidere er særlige omstændigheder, der taler for frakendelsen. Er betingelserne for frakendelse efter straffelovens § 79 opfyldt, bør denne bestemmelse bringes i anvendelse.

Til nr. 37

Lov om tobaksvarer m.v. indeholder ingen regler om udstedelse af administrative bødeforelæg ved overtrædelse af lovens regler.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i forhold til, hvilke kontrolbeføjelser Sikkerhedsstyrelsen har henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes § 45 a som ny bestemmelse i kapitel 14.

Det foreslås i § 45 a, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i sager om straf efter § 45, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren løbende vil kunne fastsætte regler om, for hvilke bestemmelser Sikkerhedsstyrelsen fremover har hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved lovovertrædelse.

Sikkerhedsstyrelsen vil kun få beføjelse til at udstede administrative bødeforelæg, når overtrædelserne er generelt ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet ligger fast, f.eks. i domstolspraksis eller forarbejder. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning.

Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg, eller kan der rejses tvivl om det rette sanktionsniveau, foretages i stedet politianmeldelse.

De typer af overtrædelser, der findes egnede til at kunne udstedes administrative bødeforelæg for, er overtrædelser der er umiddelbart konstaterbare som eksempelvis § 19, stk. 1, §§ 19 a, stk. 1, og 30, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., der vedrører krav om sundhedsadvarsler på emballagen, som jf. lovens § 45, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde ved overtrædelse. Overtrædelse af § 23, stk. 1, i lov om tobaksvarer m.v., der vedrører registrering hos Sikkerhedsstyrelsen, og som jf. lovens § 45, nr. 1 straffes med bøde ved overtrædelse, findes endvidere egnet til at blive afgjort med bødeforelæg. Der er således tale om sagstyper, hvor overtrædelserne generelt vil være umiddelbart konstaterbare og uden skønsmæssige elementer af betydning.

Bødeniveauet for overtrædelse er for en række af bestemmelserne i lov om tobaksvarer m.v. ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne. I de tilfælde, hvor det er beskrevet, er bødestørrelserne generelt angivet til 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Den konkrete bødestørrelse kan dog variere i opadgående eller nedadgående retning afhængig af den konkrete sag. Det bemærkes, at der med lovforslagets § 1, nr. 25-32, foreslås at hæve bødestørrelserne for overtrædelse af en række bestemmelser i lov om tobaksvarer m.v., herunder bl.a. § 19, stk. 1, §§ 19 a og 30, således bødestørrelsen fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr.

Bøden opkræves af og betales til Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen er berettiget til at tillade afdragsvis betaling af eller henstand med betaling af den vedtagne bøde. En vedtaget bøde tillægges udpantningsret efter gældsinddrivelseslovens § 11, og forrentes ikke under inddrivelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1. En vedtaget bøde dækkes, sammen med tvangsbøder, med prioritet forud for andre fordringer under inddrivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 45 a, stk. 2, at retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarene anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Forslaget om, at kravene til et anklageskrift skal være opfyldt, vil indebære, at bødeforelægget navnlig skal indeholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, strafhjemlen og en beskrivelse af det forhold, der udstedes administrativt bødeforelæg for, jf. nærmere retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2. Angivelsen heraf skal være klar og letforståelig og skal gøre den pågældende i stand til at vurdere bødeforelæggets berettigelse.

At reglerne mod selvinkriminering finder anvendelse, indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal vejlede den pågældende om, at denne ikke har pligt til at udtale sig. Dette bør fremgå direkte af det udstedte bødeforelæg.

Herudover bør det i bødeforelægget forklares, hvordan den pågældende kan vedtage bøden. Det kan f.eks. angives, at vedtagelse kan ske ved returnering af bødeforelægget i underskrevet stand eller ved at betale bøden på en i bødeforelægget angiven måde. Det bør fremgå udtrykkeligt, at bøden betales til Sikkerhedsstyrelsen, herunder hvordan dette gøres. Sikkerhedsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse om muligheden for at indgå en afdragsordning.

Det bør endvidere fremgå af bødeforelægget, hvad virkningen af, at bødeforelægget vedtages eller ikke vedtages, er. Det bør således fremgå, at vedtagelse indebærer, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod pågældende ved domstolene, men at den pågældende vil være forpligtet til at betale bøden. Det bør derudover fremgå, at manglende vedtagelse, både hvis den pågældende gør indsigelse eller ikke reagerer, kan medføre, at Sikkerhedsstyrelsen melder forholdet til politiet.

Det foreslås i § 45 a, stk. 3, at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning, samt at vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række begreber i loven defineres.

Det fremgår af § 2, nr. 5, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at der ved kendetegnende aroma skal forstås en fremtrædende duft eller smag af andet end tobak, som er resultatet af et tilsætningsstof eller en kombination af tilsætningsstoffer, herunder frugt, krydderier, urter, alkohol, slik, mentol eller vanilje, og som dufter eller kan smages før eller under forbruget af en elektronisk cigaret med og uden nikotin.

Det foreslås, at i § 2, nr. 5, udgår »fremtrædende« og »af andet end tobak«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen ikke forudsætter, at der skal være tale om en fremtrædende duft eller smag, ligesom den ikke forudsætter en iboende aroma af tobak.

Den eksisterende definition af kendetegnende aromaer afspejler artikel 2, nr. 25, i tobaksvaredirektivet. Af tobaksvaredirektivets præambel 47 fremgår det, at definitionen er målrettet tobaksvarer.

Betegnelsen kendetegnende aroma stammer fra tobaksvaredirektivet (2014/40/EU) og anvendes i relation til tobaksvarer, da det ved fremstillingen af tobaksvarer er nødvendigt at anvende tilsætningsstoffer, der giver en aroma. Derfor udelukkes ikke anvendelsen af konkrete tilsætningsstoffer, men det kræves at fabrikanterne reducerer mængden af tilsætningsstoffet eller kombinationen af tilsætningsstoffer i en sådan grad, at tilsætningsstofferne ikke længere giver en kendetegnende aroma.

Det samme hensyn er ikke relevant for elektroniske cigaretter. Samtidig har der været usikkerhed om forståelse af begrebet kendetegnende aroma. Ved at fjerne "fremtrædende" og "af andet end tobak" er det hensigten at imødekomme denne usikkerhed. Således er en kendetegnende aroma en aroma, der dufter eller smages før eller under forbruget, desuagtet af i hvilken grad. Dette afspejler eksisterende praksis.

I overensstemmelse med nugældende retstilstand formodes et produkt at have en kendetegnende aroma, såfremt produktet fx præsenterer sig med en anden aroma end tobak og mentol. Således kan produktpræsentationen i sig selv skabe en formodning for, at et produkt indeholder en kendetegnende aroma.

Det følger således både af administrativ praksis og af retspraksis, at personer (juridiske og fysiske) kan sanktioneres i form af bødestraf for overtrædelse af markedsføringsforbuddet i § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., ved at markedsføre et produkt, der ud fra produktpræsentationen er egnet til at få forbrugeren til at tro, at produktet indeholder en kendetegnende aroma.

Ved produktpræsentation forstås blandt andet, men ikke kun, tekst, billeder, figurer, navn m.v. anført på produktet eller i forbindelse med beskrivelser om produktet ved eksempelvis markedsføring på hjemmesider. I disse tilfælde er det i overensstemmelse med den hidtidige praksis ikke en forudsætning, at produkterne forinden en politianmeldelse, bødestraf m.v. har været testet for det nærmere indhold af produktet.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvad der skal forstås ved en række begreber i loven.

Af § 2, nr. 6, fremgår det, at der ved en fabrikant skal forstås enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en elektronisk cigaret eller en genopfyldningsbeholder med og uden nikotin eller får dem konstrueret eller fremstillet og markedsført under sit navn eller varemærke. Af § 2, nr. 7, fremgår det, at der ved en importør skal forstås ejeren af eller en fysisk eller juridisk person med rådighedsret over elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, der er blevet ført ind på EU's område. Af § 2, nr. 8, fremgår det, at der ved distributør skal forstås enhver fysisk eller juridisk person, bortset fra en fabrikant eller importør, som markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin med undtagelse af salg til forbrugerne. Af § 2, nr. 9, fremgår det, at der ved en detailforhandler skal forstås enhver fysisk eller juridisk person, der markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin til forbrugerne.

Det foreslås, at der i § 2, nr. 6-9, efter »nikotin« indsættes »m.v.«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen af fabrikant, importør, distributør, detailforhandler og markedsføring også omfatter fabrikanter, importører, distributører, detailforhandlere og markedsføring af f.eks. smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere samt udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere, jf. eksempelvis reguleringen i § 25 a, stk. 1 og 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Bestemmelsen har således alene til formål at omfatte flere produkter af definitionen.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række begreber i loven defineres.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nr. 13, hvorefter der ved kommunikationsplatform forstås en onlineplatform, som med henblik på opnåelse af fortjeneste tilbyder den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler, og hvis primære funktion består i at give brugerne af platformen mulighed for at tilslutte sig og dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video.

Forslaget om, at platformen er online, vil indebære, at interaktion på platformen sker via internettet. Onlineplatforme varierer i format og antal funktioner, som er designet og vedligeholdt af en tjenesteudbyder, men de kan som regel tilgås via et websted fra både stationære og bærbare computere og via applikationer på mobile enheder, såsom tabletcomputere og smartphones. Platforme, som udbydes ved hjælp af f.eks. telefax eller telex, er ikke omfattet.

Det forhold, at kommunikationsplatformen skal tilbydes af en tjenesteudbyder med henblik på opnåelse af fortjeneste, skal forstås således, at kommunikationsplatformen har et kommercielt sigte, hvilket omfatter alle aktiviteter, der er af økonomisk art, eller som er udført mod betaling. Der skal ikke nødvendigvis ske betaling fra brugeren, dvs. at en kommunikationsplatform godt kan have et kommercielt sigte i lovens forstand, selv om tjenesteudbyderens virksomhed i almindelighed ikke betegnes som kommerciel. Kommunikationsplatformen skal sigte mod at generere en omsætning. Det kan f.eks. være, at tjenesteudbyderen tilbyder ydelser eller produkter mod betaling til andre fysiske og juridiske personer, som ønsker at promovere sine ydelser eller produkter på kommunikationsplatformen. Denne betaling kan også udgøre adgang til data. Tjenesteudbydere kan f.eks. opnå fortjeneste ved at give virksomheder adgang til at købe medieplacering med annoncering og ved in-app køb m.m. Herudover kan tjenesteudbydere opnå fortjeneste ved at tilbyde sine brugere, som har adgang til kommunikationsplatformen uden betaling, muligheden for at tilkøbe premium-medlemsskaber for f.eks. et ugentligt, månedligt eller årligt beløb.

Platformen skal tilbyde den besøgende at oprette en profil og udforske andre profiler. Brugeren kan således efter registrering på platformen få adgang til at skabe sociale relationer ved at forbinde sig med andre brugere, som også har profiler på webstedet eller appen, enten gensidigt eller ved at andre brugere følger brugerprofilen. "Venne-" eller "følger-"netværket på platformen er typisk synligt for andre brugere, og den primære sociale interaktion på platformen består af en offentlig, delvist offentlig eller privat kontinuerlig strøm af indhold, der genereres af andre brugere eller én selv. Det bemærkes hertil, at det ikke er en forudsætning for at falde ind under definitionen af kommunikationsplatform, at brugere tilknytter sig til andre brugere.

Det foreslås, at forudsætningen for at blive omfattet af definitionen af en kommunikationsplatform er, at en primær funktion af platformen skal bestå i at muliggøre det for brugere at tilslutte sig, dele meddelelser eller præsentationer med indhold i tegn, ord, på skrift, lyd, billeder eller video. Dette skal forstås bredt, således at f.eks. en tilslutning ikke nødvendigvis skal ske på skrift, men kan ske ved at trykke på en "like"-knap på en anden brugers indhold på platformen. Brugergenereret indhold gøres typisk let tilgængeligt for brugerne generelt, uden at den bruger, der leverer informationen, skal foretage sig andet for at give disse personer adgang til den pågældende information.

Kravet om primær funktion betyder, at definitionen kun omfatter den del af en given kommunikationsplatform, som opfylder dette krav. Hvis en tjenesteudbyder i tilknytning til sin kommunikationsplatform også tilbyder en separat tjeneste, hvor det f.eks. er muligt for brugerne at handle med varer eller benytte en individuel kommunikationstjeneste, er denne del ikke omfattet af loven.

Det er blevet mere almindeligt, at websteder, som er genstand for meget brugertrafik, også tilbyder en interaktiv kommunikationsmulighed, som tillader registrerede brugere at interagere og dele indhold på deres websted gennem f.eks. en chatfunktion. Det er ikke hensigten, at lovforslaget skal omfatte interaktive kommunikationsmuligheder mellem brugere, som udgør en mindre og rent accessorisk del, der er knyttet til et websted, som primært tilbyder f.eks. journalistisk eller redaktionelt indhold m.m. Kommentarsektionen i en onlineavis vil f.eks. udgøre en sådan accessorisk funktion, i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. I visse tilfælde tilbyder en virksomhed f.eks. salg af produkter på sit websted som den primære funktion, men virksomheden giver også brugerne adgang til at kommunikere og meningsudveksle om produkterne på webstedet gennem en interaktiv kommunikationsmulighed. Den del af webstedet, som benyttes af brugerne som en interaktiv kommunikationsmulighed, skal anses for en accessorisk del af webstedet, som ikke er omfattet af begrebet kommunikationsplatform.

Definitionen er tilsvarende den, der er i lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 89, som fremsat, side 13.

Til nr. 4

Der fremgår af kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. en række bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, eller hvor der er fastsat nærmere regler for, hvor og hvordan produkterne må anvendes.

I lovens § 3, stk. 1, nr. 1-4, fastsættes bl.a. regler for, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i eller på, børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, i dagplejehjem og andre lokaler til brug for dagpleje, der indgår i den kommunale dagpleje, og i kollektive transportmidler, herunder danske passagerskibe og dansk og udenlandsk registrerede passagerluftfartøjer, der opererer i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium, samt taxaer.

Det fremgår af lovens §§ 3 a og 3 b, at elever på skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, samt på ungdomsuddannelser ikke må anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i skoletiden. Det følger af lovens § 3 c, at det er ikke tilladt at sælge elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på skoler, kostskoler og efterskoler omfattet af § 3 a, stk. 1, og på uddannelsessteder omfattet af § 3 b, stk. 1.

Det foreslås, at kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., som omfatter anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, ophæves.

Forslaget vil betyde, at bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, eller hvor der er fastsat nærmere regler for, hvor og hvordan produkterne må anvendes, fremover ikke vil være fastsat i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, hvor det foreslås, at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af lov om røgfri miljøer. Forslaget vil således ikke medføre lempelser i forhold til, hvor der må anvendes elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, men foreslås foretaget med henblik på, at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover omfattes af tilsvarende regler for rygning.

Der er henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det ikke er tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over for personer under 18 år.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 1, indsættes som 2. pkt. »Forbuddet gælder også proxysalg«.

Hensigten med den foreslåede justering i bestemmelsen er entydigt at gøre salg forbudt og dermed fastslå, at alle tilfælde, hvor der markedsføres elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin til personer under 18 år, vil være ulovlige.

Det foreslås, at bestemmelsen skal gælde uanset, om der er tale om erhvervsdrivende eller privatpersoner, som sælger elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin. Intentionen er således, at bestemmelsen også skal omfatte situationer, hvor et salg sker mellem privatpersoner, men hvor overdragelsen af produktet finder sted i umiddelbar forlængelse af købet i en butik, f.eks. umiddelbart udenfor butikken, og hvor købet vurderes at være med henblik på at omgå de gældende aldersgrænser for salg. Forbuddet mod proxysalg vil f.eks. ikke omfatte situationer i private hjem.

Den foreslåede ændring vil betyde, at myndige personer ikke må købe elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på vegne af mindreårige, og modtage betaling herfor. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de situationer, hvor der sker en økonomisk transaktion. Værdien af den økonomiske transaktion kan f.eks. både ske ved at produktets værdi tilbagebetales, eller hvor der opnås profit ved tilbagebetaling.

Politiet vil skulle håndhæve forbuddet mod, at privatpersoner sælger elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, og hvor salget strider imod aldersgrænsen. Håndhævelsen vil som udgangspunkt ske i de situationer, hvor sælger "tages på fersk gerning", eller hvor der indgår en anmeldelse til politiet herom.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at medføre ændringer ved de gældende strafbestemmelser for overtrædelse af § 15, stk. 1. Der gøres dog opmærksom på lovforslagets § 2, nr. 10 og 11.

Til nr. 6

(Til § 22 c)

Lov om elektroniske cigaretter m.v. indeholder ingen regler om udenretlig vedtagelse af konfiskation af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i forhold til, hvilke kontrolbeføjelser Sikkerhedsstyrelsen har henvises til pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes § 22 c som ny bestemmelse i kapitel 8.

Det foreslås i § 22 c, stk. 1, at i sager om lovovertrædelse, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan den, der har begået lovovertrædelsen, efter tilkendegivelse fra Sikkerhedsstyrelsen vedtage udenretlig konfiskation af ulovlige elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse. Vedtagelse af udenretlig konfiskation efter stk. 1 kræver, at den, der har begået lovovertrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og vedtager den udenretlige konfiskation.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen fremover i sager der skønnes ikke at medføre højere straf end bøde, og hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig, har hjemmel til udenretlig konfiskation af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, samt udstyr og smagsstoffer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse, som er ulovlige at markedsføre i Danmark. Der vil således med forslaget blive skabt mulighed for, at Sikkerhedsstyrelsen i visse sager kan afslutte sagen og konfiskere produkterne uden at inddrage politiet, anklagemyndighed og retsvæsen.

Det forudsætter dog i alle tilfælde for, at der kan foretages udenretlig vedtagelse af konfiskation, at sagens faktiske og retlige omstændigheder anses for afklarede, at der er sket sigtelse i form af et administrativt bødeforelæg, og at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig og indvilliger i udenretlig konfiskation. Accepterer sigtede ikke konfiskation af produkterne eller er der tilstrækkelig usikkerhed ved sagens omstændigheder, vil sagen skulle oversendes til politiet til videre forfølgning.

Udenretlig vedtagelse af konfiskation i henhold til forslaget vil kunne ske i de sager, hvor Sikkerhedsstyrelsen har hjemmel til udstedelse af administrativt bødeforelæg, som det med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandlinger med justitsministeren kan fastsætte regler om. Konstaterer Sikkerhedsstyrelsen lovovertrædelser der ikke kan afgøres udenom politi, anklagemyndighed og retten med et administrativt bødeforelæg, kan der således heller ikke ske udenretlig konfiskation af de ulovlige produkter. Sikkerhedsstyrelsen vil, jf. § 22 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., kunne foretage beslaglæggelse af de produkter, der er ulovlige at markedsføre, samt oversende sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre forfølgning og eventuel konfiskation.

Når en ulovlig elektroniske cigaret, genopfyldningsbeholder med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, er konfiskeret, betyder det, at ejerskabet over produktet er overgået til staten. Staten kan herefter disponere over produktet. I praksis indebærer det for så vidt angår ulovlige produkter i almindelighed destruering.

Det foreslås i § 22 c, stk. 2, at retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse forud for vedtagelse af konfiskation efter stk. 1.

Det gælder f.eks. tiltaltes navn og adresse, oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for samt den regel, der påstås overtrådt, og en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, jf. den gældende retsplejelovs § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 22 d)

Det fremgår af § 22 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde kan udtage ethvert produkt, som er omfattet af denne lovs anvendelsesområde, herunder ved brug af skjult identitet, hos fabrikanter, importører, distributører og detailforhandlere af produkter omfattet af denne lovs anvendelsesområde til brug for kontrollen efter § 19, stk. 1. Udtagelsen kan foretages af Sikkerhedsstyrelsen uden betaling og mod kvittering, eller Sikkerhedsstyrelsen kan kræve udgiften refunderet, hvis udtagelsen har nødvendiggjort en betaling.

Lov om elektroniske cigaretter m.v. forholder sig ikke til, om Sikkerhedsstyrelsen kan gøre brug af fiktive profiler i forbindelse med deres kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier.

Det foreslås, at der indsættes § 22 d som en ny bestemmelse i kapitel 8.

Det foreslås i § 22 d at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde kan gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen vil have mulighed for at bruge fiktive profiler til at konstatere, om der er sket overtrædelse af reglerne i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde. Såfremt der er sket overtrædelse vil det således kunne føre til politianmeldelse m.v. af den konkrete person, der har begået overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke kan opstå tvivl om grundlaget for Sikkerhedsstyrelsens kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier og at Sikkerhedsstyrelsen således vil kunne føre kontrol med en profil oprettet for en fiktiv person.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i forlængelse af, at der med lovforslagets § 2, nr. 9, lægges op til at give Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der enten henvises til produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler fastsat i eller fastsat i medfør af lov om tobaksvarer m.v. eller sker markedsføring af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin over for personer under 18 år eller personer, der fremstår under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at give Sikkerhedsstyrelsen de bedst mulige rammer for at føre en effektiv kontrol med evt. ulovlig markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på kommunikationsplatforme.

Med den foreslåede bestemmelse vil Sikkerhedsstyrelsen således ikke skulle angive i profilen, at den er tilknyttet Sikkerhedsstyrelsen. På den måde vil Sikkerhedsstyrelsens profil fremstå som andre profiler på den pågældende kommunikationsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærksomhed.

Brugen af fiktive profiler sker under ansvar af myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke ansporer til ulovlige handlinger i sig selv. Sikkerhedsstyrelsen må som led i kontrollen ikke påvirke væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Sikkerhedsstyrelsen vil således med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger om ulovlig markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin ved at observere profiler, grupper m.v., herunder ved at anmode om venskaber, følge profiler eller blive medlem af ikke offentlige grupper m.v. Sikkerhedsstyrelsen må ikke aktivt opfordre til eller indgå i ulovlig markedsføring af produkterne, herunder promovere eller fremme salg eller købsprocesser. Sikkerhedsstyrelsen må således heller ikke chatte eller på anden måde have dialog med andre profiler eller forsøge at købe ulovlige produkter.

Til nr. 7

Det fremgår af § 23, at tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne i kapitel 2 varetages af Arbejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø og beskæftigelsesministeren, jf. § 66 a i offshoresikkerhedsloven, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, og transportministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart.

Det foreslås, at § 23 ophæves.

Den foreslående ændring vil medføre, at Arbejdstilsynet, beskæftigelsesministeren, Søfartsstyrelsen og transportministeren fremover alene vil føre tilsyn efter lov om røgfri miljøer, jf. lovens § 24. Myndighederne vil således fortsat føre kontrol med reglerne for hvor der må anvendes elektroniske cigaretter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, om at ophæve kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. med henblik på at bestemmelser om hvor der må anvendes elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-12.

Til nr. 8

Det fremgår af § 25 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter med en kendetegnende aroma ikke må markedsføres her i landet. Forbuddet gælder dog ikke for kendetegnende aroma af mentol eller tobak. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at udstyr, der benyttes i forbindelse med elektroniske cigaretter, der gør det muligt at ændre de pågældende elektroniske cigaretters duft eller smag, ikke må markedsføres her i landet.

Det foreslås, at i § 25 a, stk. 1, ændres »Elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere« til: »Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere«.

De foreslåede ændringer vil medføre at det præciseres, at med og uden nikotin knytter sig til både elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere. Der er således ikke tale om en ændring af den nuværende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, hvor det foreslås at ændre definitionen af kendetegnende aroma.

Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre ved de gældende strafbestemmelser for overtrædelse af § 25 a, stk. 1-2, som er fastsat i § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Der gøres dog opmærksom på den forslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, hvor det foreslås en højere bødestraf for overtrædelse af en række bestemmelser i lov om elektroniske cigaretter m.v., heriblandt § 25 a, stk. 1-2.

Til nr. 9

Det fremgår af § 27 a i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Der er i lov om elektroniske cigaretter m.v. ikke mulighed for at give påbud til kommunikationsplatforme som sociale medier.

Det foreslås, at der efter § 27 b indsættes § 27 c, hvoraf det følger, at Sikkerhedsstyrelsen kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at påbyde at indhold ændres eller fjernes fremover også vil omfatte kommunikationsplatforme og ikke alene onlinegrænseflader.

Forslaget skal ses i lyset af, at markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere ikke længere kun foregår fra fysiske butikker og webshops, men også er rykket over på sociale medier.

Forslaget vil betyde, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne indhold, hvor der markedsføres et produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en brugerprofil.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.

Der lægges også med lovforslagets § 2, nr. 14, op til, at hvis en kommunikationsplatform undlader at efterkommet et påbud, vil de blive straffet med bøde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte en definition af kommunikationsplatforme i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Efter den foreslåede § 27 c, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde en kommunikationsplatformen at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin over for personer under 18 år eller personer, der fremstår som værende under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens har mulighed for at påbyde kommunikationsplatforme at indhold ændres eller fjernes, hvis det vedrører markedsføring af elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin til personer under 18 år eller til personer, der fremstår som værende under 18 år. Det vil eksempelvis være relevant i de tilfælde, hvor der kan konstateres lovlig markedsføring af elektroniske cigaretter med nikotin, men hvor markedsføringen sker over for personer under 18 år, i fora for børn og unge, såsom grupper for folkeskoleelever eller lignende. Det kan ligeledes være relevant i de tilfælde, hvor markedsføringen sker over for Sikkerhedsstyrelsens fiktive profiler på kommunikationsplatforme og hvor det tydeligt er angivet, at den fiktive profil er under 18 år.

Der henvises i denne forbindelse til, at det ikke er tilladt at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin over for personer under 18 år, jf. § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., som foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 5. Markedsføring skal forstås i overensstemmelse med § 2, nr. nr. 10, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og vedrører således at gøre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling, herunder ved fjernsalg. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses produktet for at være blevet markedsført i det land, hvori forbrugeren befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse skal derfor ses i forlængelse af den gældende aldersgrænse for elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Forslaget skal ses i lyset af, at markedsføring af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere ikke længere kun foregår fra fysiske butikker og webshops, men også er rykket over på sociale medier.

Forslaget betyder, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne indhold, hvor der sker markedsføring over for personer under 18 år eller personer, der fremstår under 18 år, f.eks. fra en brugerprofil.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.

Der lægges også med lovforslagets § 2, nr. 14, op til, at hvis en kommunikationsplatform undlader at efterkommet et påbud, vil de blive straffet med bøde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at indsætte en definition af kommunikationsplatforme i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Til nr. 10

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat, side 56, Folketingstidende 2022-2023, tillæg A, L 123, som fremsat, side 19 og 20, Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 50-51.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 9 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1, § 25 a, stk. 1 og 2, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 54, Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 204, som fremsat, side 36 og Folketingstidende 2023-2024, tillæg A, L 173, som fremsat, side 30 og 31.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 18 a skal tage udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 55.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring har til hensigt at angive forventninger til et bødeniveau for overtrædelse af § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, og § 25 a, stk. 1 og 2, der er højere end det hidtidige.

For så vidt angår § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1, og § 15, stk. 1, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse fremover i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Det bemærkes for så vidt angår § 15, stk. 1, som foreslås ændret i lovforslagets § 2, nr. 5, at der indføres et forbud mod proxysalg. Ved privatpersoners overtrædelse af forbuddet mod proxysalg som følge af § 15, stk. 1, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 9 a, stk. 2, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 11, stk. 1, § 15, stk. 2 og 3, og § 25 a, stk. 1 og 2, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 10, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, § 18 b, stk. 1, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet.

For så vidt angår § 18 a, stk. 1, bemærkes det, at forarbejderne til lov om elektroniske cigaretter m.v. ikke forholder sig specifikt til bødeniveauet for overtrædelse af bestemmelsen, hvorfor bødeudmåling for overtrædelse af § 18 a, stk. 1, foreslås præciseret. Hensigten er at understøtte et mere effektivt tilsyn og understøtte, at der går kortere tid fra overtrædelse til konsekvens.

Forbrugerombudsmanden vil ved bødeudmåling tage udgangspunkt i den erhvervsdrivende omsætning. Samtidig sigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventivt og sender et kraftigt signal om, at forbuddet skal iagttages. En udmålt bødestraf skal desuden stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne have medført.

Ved udmåling af en bøde vil der lægges vægt på overtrædelsens omfang, den erhvervsdrivendes omsætning, og om der er tale om et førstegangstilfælde eller et gentagelsestilfælde.

Ved valg af omsætningskategori lægges den erhvervsdrivendes samlede omsætning til grund.

I forhold til placering af den erhvervsdrivende indenfor de fire omsætningskategorier vil der ved omsætning forstås den erhvervsdrivendes nettoomsætning, der i årsregnskabsloven er defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. Bilag 1, C, nr. 13, i lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019 om årsregnskabsloven.

For så vidt angår omsætning fra de erhvervsdrivende, der ikke skal aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven, vil indplaceringen i de fire omsætningskategorier afhænge af den erhvervsdrivendes angivelse af den udgående afgift til told- og skatteforvaltningen i henhold til momsloven, lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024 om merværdiafgift (momsloven).

Omsætningen vil opgøres for det år, hvor overtrædelsen foreligger, hvis denne oplysning er tilgængelig. Hvis denne oplysning ikke er tilgængelig, vil omsætningen opgøres på baggrund af året, der ligger forud for det år, hvor overtrædelsen forelå.

Forbrugerombudsmanden vil i medfør af forvaltningslovens § 31 have adgang til oplysning om den erhvervsdrivendes omsætning via andre offentlige myndigheder.

Såfremt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, vil fastsættelse af straffen som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at virksomheden tidligere har vedtaget en bøde for en lignende overtrædelse, eller at Forbrugerombudsmanden tidligere har orienteret virksomheden om forbuddet og konsekvenserne ved en eventuel overtrædelse.

For fysiske salgssteder vil bødeudmåling tage udgangspunkt i antal forhold. Ved opgørelsen af antal forhold vil det i forhold til fysiske salgssteder have betydning, hvor mange dage Forbrugerombudsmanden kan føre bevis for, at der har været elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin synligt for kunderne enten ved billeddokumentation, vidneudsagn el.lign., hvorfor én dag udgør ét forhold/én overtrædelse. Antallet af synlige produkter har ikke betydning for bødens størrelse.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om elektroniske cigaretter m.v. i fysiske salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har den erhvervsdrivende en omsætning for 1.499.999,99 kr. eller derunder straffes overtrædelse med bøde på 10.000 kr. Med en omsætning mellem 1.500.000,00 kr. og 2.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 20.000 kr. Med en omsætning mellem 3.000.000,00 kr. og 4.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 30.000 kr. Med en omsætning på 5.000.000,00 kr. og derover straffes overtrædelse med bøde på 50.000 kr. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksterne med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne på salgsstedet i én dag, blive udmålt til 10.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor der i fem forskellige salgssteder i en dagligvarekæde med samme ejer, der hver én dag har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne, og der har en omsætning på 25.000.000 mio. kr., blive udmålt til 250.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., der har haft elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin stående synligt fremme for kunderne på salgsstedet i én dag, men hvor der tidligere er udstedt bøde for lignende overtrædelse, blive udmålt til 15.000 kr.

For online salgssteder vil bødeudmåling ikke følge samme model som for fysiske butikker, idet der ved online salg generelt set er langt flere kunder, der eksponeres for synlige produkter, hvis udstillingsforbuddet ikke iagttages. Online salgssteder er ikke geografisk afgrænset, som det er tilfældet for fysiske butikker. Hertil kommer, at der i forhold til online salgssteder vil være nemmere at dokumentere overtrædelsens tidsmæssige længde, modsat de fysiske butikker, hvor der typisk vil være tale om et øjebliksbillede.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om elektroniske cigaretter m.v. på online salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på op til 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 50.000 kr. Har elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin været synlige i en gerningsperiode på over 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 75.000 kr. og derudover 50 pct. pr. påbegyndt 6. måned. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksten med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 3 måneder har haft elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremvist, blive udmålt til 50.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 8 måneder har haft elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin fremvist, blive udmålt til 75.000 kr.

Såfremt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, vil fastsættelse af straffen som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, hvis den erhvervsdrivende bevidst overtræder forbuddet, f.eks. ved at den erhvervsdrivende fortsætter med at vise elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin på trods af, at Forbrugerombudsmanden forinden har orienteret den erhvervsdrivende bag hjemmesiden om lovgivningen.

Til nr. 11

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 3, stk. 1 og 4, § 4, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat, side 56, Folketingstidende 2022-2023, tillæg A, L 123, som fremsat, side 19 og 20, Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 50-51.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 9 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1, § 25 a, stk. 1 og 2, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 54, Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 204, som fremsat, side 36 og Folketingstidende 2023-2024, tillæg A, L 173, som fremsat, side 30 og 31.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 18 a skal tage udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 55.

Det foreslås, at § 33, stk. 1, nr. 1, affattes på ny, hvorefter at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 1, § 17, § 18 a, stk. 1, § 18 b, stk. 1, eller § 25 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring vil medføre, at § 3, stk. 1 og 4, og § 4 udgår af § 33, stk. 1, nr. 1. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, hvor det foreslås at ophæve kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. med henblik på, at bestemmelser om hvor der må anvendes elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-12.

Der er med lovforslagets § 2, nr. 10, foreslået at nyaffatte § 33, stk. 1, nr. 1, med ikrafttrædelse den 1. januar 2025, og i den forbindelse er forventningen til bødestørrelserne ved overtrædelse af § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, og § 25 a, stk. 1 og 2, blevet fastsat og/eller forhøjet, ligesom forventningerne for bødeudmålingen for overtrædelse af § 18 a, stk. 1, er præciseret.

Denne angivelse af forventningerne til bødestørrelserne og bødeudmålingen ved § 9, stk. 1, § 9 a, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 18 a, stk. 1, og § 25 a, stk. 1 og 2, videreføres med den foreslåede ændring.

Til nr. 12

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin må kun markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen. Anmeldelsen bortfalder, hvis anmelderen undlader at opretholde anmeldelsen og ikke betaler gebyr, jf. § 32, stk. 1. Af § 5, stk. 2 fremgår det, at anmeldelse skal indgives af fabrikanter og importører, der ønsker at markedsføre en elektronisk cigaret eller en genopfyldningsbeholder med nikotin, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring.

Det fremgår af § 5 b, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere uden nikotin kun må markedsføres her i landet, hvis de er anmeldt til Sikkerhedsstyrelsen. Anmeldelsen bortfalder, hvis anmelderen undlader at opretholde anmeldelsen og ikke betaler gebyr, jf. § 32, stk. 1. Af § 5 b, stk. 2 fremgår det, at anmeldelsen skal indgives af fabrikanter og importører, der ønsker at markedsføre Elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere uden nikotin, senest 6 måneder før den påtænkte markedsføring. Markedsføring må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at der er foretaget korrekt anmeldelse.

Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at den, der vil fremstille, oplagre eller markedsføre elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin her i landet, skal lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Ved registreringen skal oplyses identifikationsnummer, navn eller firmanavn, adresse, eventuel hjemmesideadresse og alle steder, hvor den pågældende fremstiller, oplagrer eller markedsfører elektroniske cigaretter eller genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin. I tilfælde af ændringer i de registrerede forhold skal registreringerne opdateres inden for en frist på 14 dage fra det tidspunkt, hvor en ændring er indtruffet. Registreringen bortfalder, hvis registranten undlader at opretholde registreringen og ikke betaler gebyr, jf. § 32, stk. 2.

Det fremgår af § 13, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at den, der vil markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin til forbrugere her i landet eller i et andet EU-/EØS-land ved fjernsalg på tværs af grænser, skal, inden markedsføringen påbegyndes, lade sig registrere hos Sikkerhedsstyrelsen. Markedsføringen må først påbegyndes, når Sikkerhedsstyrelsen har bekræftet, at registreringen har fundet sted.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder undlader at efterkomme anmeldelsespligten i § 5, stk. 1 og 2, eller § 5 b, stk. 1 og 2.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 3, i lov om tobaksvarer m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder undlader at efterkomme registreringspligten i § 5 a, stk. 1, eller i § 13, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 5, stk. 1 og 2, § 5 b, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat side 56 og Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat side 36.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 5 a, stk. 1, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 56

Det foreslås at ændre § 33, stk. 1, nr. 2 og 3, således at »i« ændres til: », der har hjemmel i«.

Der er alene tale om en sproglig forbedring af lovteksten, som samtidig giver mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om forventningerne til strafniveauet efter bestemmelserne.

For § 5, stk. 1 og 2, § 5 b, stk. 1 og 2, § 5 a, stk. 1, og § 13, stk. 1, foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 13

Bestemmelserne § 25 og § 27, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. giver Sikkerhedsstyrelsen mulighed for at meddele forbud om markedsføring af visse elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 4, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der overtræder forbud meddelt efter § 25 eller § 27, stk. 1.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 25 og § 27, stk. 1, er ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat, side 56.

Det foreslås at ændre »meddelt efter« i § 33, stk. 1, nr. 4, til »som meddelt med hjemmel i«.

Der er tale om en sproglig forbedring af lovteksten, som samtidig giver mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelserne.

For så vidt angår § 25 foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 27, stk. 1, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet vil starte på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 14

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud eller en oplysningspligt, der har hjemmel i § 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, eller § 26.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, og § 26, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat, side 56 og 57.

Det foreslås i § 33, stk. 1, nr. 5, at ændre »§ 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, eller § 26,« til »§ 11, stk. 2 eller 3, § 12, stk. 1, § 19, stk. 2, § 26 eller § 27 c,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at overtrædelse af § 27 c vil kunne straffes med bøde. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at der i bemærkningerne kan angives forventninger til et bødeniveau for overtrædelse af § 11, stk. 2 og 3, og § 26, der er højere end det hidtidige.

For så vidt angår § 27 c, der foreslås tilføjet i lov om elektroniske cigaretter m.v. med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås det, at overtrædelse skal kunne straffes med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre at forbrugerne, herunder særligt børn og unge, mod at blive konfronteret med og fristet af elektroniske cigaretter m.v., der er ulovlige at markedsføre i Danmark samt for at sikre en effektiv håndhævelse af aldersgrænsen for salg af produkterne.

Ved overtrædelse af § 27 c er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 11, stk. 2 og 3, og § 26, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 12, stk. 1, og § 19, stk. 2, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet.

Til nr. 15

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, som nr. 6 indsættes en ny strafbestemmelse.

Efter den foreslåede nr. 6 vil det fremover kunne straffes med bøde, hvis der sker overtrædelse af fratagelsen meddelt efter § 33, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 17, hvortil der henvises og hvor det foreslås at indsætte § 33, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvormed der ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af en række angivne bestemmelser sker fratagelse af retten til at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.

Overtrædelse af § 33, stk. 3, foreslås strafbelagt med henblik på, at der ikke spekuleres i at omgå den meddelte fratagelse til at sælge produkterne.

Ved overtrædelse af fratagelsen meddelt efter § 33, stk. 3, er forventningen til bødeniveauet, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 16

Det fremgår af § 33 i lov om elektroniske cigaretter m.v., hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det fremgår af § 33, stk. 2, i lov om elektroniske cigaretter m.v. at for regler, der fastsættes i medfør af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 4, § 18 og § 18 a, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i reglerne.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 15, stk. 4, og § 18, er ikke nærmere beskrevet i lovbemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 144, som fremsat, side 57.

Forventningerne til bødeniveauet ved overtrædelse af § 9 a, stk. 3, er i udgangspunktet 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 56.

Bødeniveauet for overtrædelse af § 18 a skal tage udgangspunkt i principperne i markedsføringsloven, som det også er tilfældet ved overtrædelse af forbuddet mod tobaksreklamer efter lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 55.

Det foreslås i § 33, stk. 2, at ændre », der« til », som«.

Der er alene tale om en sproglig forbedring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne kan angives forventninger til et bødeniveau for overtrædelse af § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 9 a, stk. 3 og § 15, stk. 4, der er højere end det hidtidige.

For så vidt angår § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 15, stk. 4, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 9 a, stk. 3, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse fremover i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 10, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, § 18 og § 18 a, stk. 4, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet.

Til nr. 17

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a fratages retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode.

Lov om elektroniske cigaretter m.v. indeholder ingen regler om fratagelse af retten til at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, eller andre produkter. Der er således ikke mulighed for fratagelse af retten til at markedsføre elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin eller andre produkter ved overtrædelse af kravene i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Det foreslås, at der i § 33 indsættes som nyt stk. 3, at særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 9 a, stk. 1, § 15, stk. 1-3, § 18 b, stk. 1, § 25, § 25 a, stk. 1 og 2, § 26 eller § 27, stk. 1 og regler udstedt i medfør af § 9 a, stk. 3, og § 15, stk. 4, fratages retten til at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten til at markedsføre elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, midlertidigt fratages i en periode ved særligt grove gentagelsestilfælde af markedsføring af produkter, der er ulovlige at markedsføre i Danmark, og ved særligt grove gentagelsestilfælde af salg til mindreårige og fravær af et alderskontrolsystem ved fjernsalg. For så vidt angår udstyr og smagsstoffer vil fratagelsen omfatte de produkter, som er reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Fratagelse af retten til at markedsføre produkterne vil ske ved 3. overtrædelse og fratagelsen vil i udgangspunktet skulle gælde i ét år. Sker der efterfølgende overtrædelser, vil det medføre en ny midlertidig fratagelse på i udgangspunktet ét år.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre overtrædelser, foreslås at være inden for en periode på 3 år. Gentagelsesvirkningen ophører således, når der, førend den nye overtrædelse blev begået, er forløbet 3 år, efter datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse for den tidligere overtrædelse. De tre overtrædelser kan være konstateret i forbindelse med forskellige tilsyn, men kan også være konstateret under samme tilsyn. Således vil også tre overtrædelser til samtidig pådømmelse medføre at retten til at markedsføre produkterne skal fratages, dog således at der skal være tale om overtrædelse af tre forskellige bestemmelser, og ikke at eksempelvis tre produkter overtræder samme bestemmelse.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre tilfælde, vil endvidere opgøres på tværs af tobaks- og nikotinprodukter, og fratagelse af retten vil også gælde på tværs af tobaks- og nikotinprodukter. Der skelnes således ikke mellem om overtrædelsen vedrører elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter eller udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse. Således vil eksempelvis overtrædelse af § 15, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., om forbud mod at markedsføre elektroniske cigaretter til personer under 18 år, tælle med på lige fod med overtrædelse af § 19 a i lov om tobaksvarer m.v., om krav til sundhedsadvarsler på tobakssurrogater, selvom det vedrører forskellige produkter og forskellige lovgivninger. Produkterne er generelt sidestillet når det kommer til regulering og håndtering, hvorfor overtrædelse af de forskellige lovgivninger betragtes som ligeartet. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 35 og 36, og § 3, nr. 10, hvor der foreslås indført en tilsvarende bestemmelse i lov om tobaksvarer m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år.

Såfremt der inden gentagelsesvirkningens ophør sker i alt tre overtrædelser af de oplistede bestemmelser i § 45, stk. 3, i lov om tobaksvarer, § 33, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v. eller § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, vil der således ske en midlertidig fratages retten til at markedsføre elektroniske cigaretter med og uden nikotin, genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin, tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen, på i udgangspunktet ét år.

Bestemmelsen er rettet mod detailforhandlere. Det er uden betydning om der er tale om detailforhandlere, der markedsfører via fjernsalg eller på fysiske salgssteder.

Fratagelse af retten til at markedsføre produkterne vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil frakendelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted, der har overtrådt forbuddet. Et CVR-nummer kan således have flere sideløbende frakendelsessager på forskellige salgssteder. Frakendelse af retten til at markedsføre produkterne forudsætter således også, at det er det samme salgssted, der har begået de i alt tre overtrædelser inden gentagelsesvirkningens ophør.

Det bemærkes, at retten til at markedsføre tobaks- og nikotinprodukter i øvrigt efter omstændighederne tillige vil kunne frakendes den pågældende i medfør af straffelovens § 79. Betingelserne for at anvende straffelovens § 79 er imidlertid strengere, end det er tilfældet efter den foreslåede bestemmelse, idet anvendelsen af straffelovens § 79 forudsætter, at vedkommende dømmes for et forsætligt strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at der endvidere er særlige omstændigheder, der taler for frakendelsen. Er betingelserne for frakendelse efter straffelovens § 79 opfyldt, bør denne bestemmelse bringes i anvendelse.

Til nr. 18

Det følger af § 18 a, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin på salgssteder, herunder på internettet, er forbudt, og at det samme gælder varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter.

Det fremgår at § 24 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kapitel 7 og regler udstedt i medfør heraf.

Lov om elektroniske cigaretter m.v. indeholder ingen regler om udstedelse af administrative bødeforelæg ved overtrædelse af lovens regler.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i forhold til, hvilke kontrolbeføjelser Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden har henvises til pkt. 2.2 og 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes § 33 a og § 33 b som nye bestemmelser i kapitel 12.

(Til § 33 a)

Det foreslås, i § 33 a, stk. 1, at ved overtrædelse af lovens § 18 a, stk.1, og regler fastsat i medfør af stk. 4, hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget, kan Forbrugerombudsmanden tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forbrugerombudsmanden fremover har hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin.

Forbrugerombudsmandens beføjelse til at kunne udstede administrative bødeforelæg gælder ved overtrædelser, der er generelt ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet ligger fast, f.eks. i domstolspraksis eller forarbejder. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning.

Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med en administrativ bøde, foretages i stedet politianmeldelse.

Bøden opkræves af og betales til Forbrugerombudsmanden. Ved manglende betaling inden for 20-dages fristen vil Forbrugerombudsmanden sende en rykker med en betalingsfrist på 10 (kalender) dage til betaling. Udebliver betalingen fortsat, vil Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt oversende bødeforelægget til Gældsstyrelsen.

Det foreslås i § 33 a, stk. 2, at retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarene anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Forslaget om, at kravene til et anklageskrift skal være opfyldt, vil indebære, at bødeforelægget navnlig skal indeholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, strafhjemlen og en beskrivelse af det forhold, der udstedes administrativt bødeforelæg for, jf. nærmere retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2. Angivelsen heraf skal være klar og letforståelig og skal gøre den pågældende i stand til at vurdere bødeforelæggets berettigelse.

At reglerne mod selvinkriminering finder anvendelse, vil indebære, at Forbrugerombudsmanden skal vejlede den pågældende om, at denne ikke har pligt til at udtale sig. Dette bør fremgå direkte af det udstedte bødeforelæg.

Herudover bør det i bødeforelægget forklares, hvordan den pågældende kan vedtage bøden. Det kan f.eks. angives, at vedtagelse kan ske ved returnering af bødeforelægget i underskrevet stand eller ved at betale bøden på en i bødeforelægget angiven måde. Det bør fremgå udtrykkeligt, at bøden betales til Forbrugerombudsmanden, herunder hvordan dette gøres. Forbrugerombudsmanden kan i den forbindelse oplyse om muligheden for at indgå en afdragsordning.

Det bør endvidere fremgå af bødeforelægget, hvad virkningen af, at bødeforelægget vedtages eller ikke vedtages, er. Det bør således fremgå, at vedtagelse indebærer, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod pågældende ved domstolene, men at den pågældende vil være forpligtet til at betale bøden. Det bør derudover fremgå, at manglende vedtagelse, både hvis den pågældende gør indsigelse eller ikke reagerer, kan medføre, at Forbrugerombudsmanden melder forholdet til politiet.

Det foreslås i § 33 a, stk. 3, at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning, samt at vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.

(Til § 33 b)

Det foreslås i § 33 b, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i sager om straf efter § 33, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde, som angivet i bødeforelægget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren løbende vil kunne fastsætte regler om, for hvilke bestemmelser Sikkerhedsstyrelsen fremover har hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved lovovertrædelse.

Indenrigs- og sundhedsministeren vil efter forhandling med justitsministeren kunne fastsætte regler for, hvilke bestemmelser Sikkerhedsstyrelsen skal kunne udstede administrative bødeforelæg for overtrædelsen af.

Sikkerhedsstyrelsen vil kun få beføjelse til at udstede administrative bødeforelæg, når overtrædelserne er generelt ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet ligger fast, f.eks. i domstolspraksis eller forarbejder. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning.

Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med et administrative bødeforelæg, eller kan der rejses tvivl om det rette sanktionsniveau, foretages i stedet politianmeldelse.

De typer af overtrædelser, der findes egnede til at kunne udstedes administrative bødeforelæg for, er overtrædelser der er umiddelbart konstaterbare som eksempelvis § 9 i lov om elektroniske cigaretter m.v., der vedrører krav om sundhedsadvarsler på emballagen, som jf. lovens § 33, nr. 1 straffes med bøde ved overtrædelse. Der er således tale om sagstyper, hvor overtrædelserne generelt vil være umiddelbart konstaterbare og uden skønsmæssige elementer af betydning.

Bødeniveauet for overtrædelse er for en række af bestemmelserne i lov om elektroniske cigaretter m.v. ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne. I det tilfælde, hvor det er beskrevet, er bødestørrelserne generelt angivet til 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. Den konkrete bødestørrelse kan dog variere i opadgående eller nedadgående retning afhængig af den konkrete sag. Det bemærkes, at det med lovforslagets § 2, nr. 10-15, foreslås at hæve bødestørrelserne for overtrædelse af en række bestemmelser i lov om elektroniske cigaretter m.v., herunder bl.a. § 9, således bødestørrelsen fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr.

Bøden opkræves af og betales til Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen er berettiget til at tillade afdragsvis betaling af eller henstand med betaling af den vedtagne bøde. En vedtaget bøde tillægges udpantningsret efter gældsinddrivelseslovens § 11, og forrentes ikke under inddrivelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1. En vedtaget bøde dækkes, sammen med tvangsbøder, med prioritet forud for andre fordringer under inddrivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 33 b, stk. 2, at retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarene anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Forslaget om, at kravene til et anklageskrift skal være opfyldt, vil indebære, at bødeforelægget navnlig skal indeholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, strafhjemlen og en beskrivelse af det forhold, der udstedes administrativt bødeforelæg for, jf. nærmere retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2. Angivelsen heraf skal være klar og letforståelig og skal gøre den pågældende i stand til at vurdere bødeforelæggets berettigelse.

At reglerne mod selvinkriminering finder anvendelse, indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal vejlede den pågældende om, at denne ikke har pligt til at udtale sig. Dette bør fremgå direkte af det udstedte bødeforelæg.

Herudover bør det i bødeforelægget forklares, hvordan den pågældende kan vedtage bøden. Det kan f.eks. angives, at vedtagelse kan ske ved returnering af bødeforelægget i underskrevet stand eller ved at betale bøden på en i bødeforelægget angiven måde. Det bør fremgå udtrykkeligt, at bøden betales til Sikkerhedsstyrelsen, herunder hvordan dette gøres. Sikkerhedsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse om muligheden for at indgå en afdragsordning.

Det bør endvidere fremgå af bødeforelægget, hvad virkningen af, at bødeforelægget vedtages eller ikke vedtages, er. Det bør således fremgå, at vedtagelse indebærer, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod pågældende ved domstolene, men at den pågældende vil være forpligtet til at betale bøden. Det bør derudover fremgå, at manglende vedtagelse, både hvis den pågældende gør indsigelse eller ikke reagerer, kan medføre, at Sikkerhedsstyrelsen melder forholdet til politiet.

Det foreslås i § 33 b, stk. 3, at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning, samt at vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter må ikke sælges til personer under 18 år.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt. »Forbuddet omfatter også proxysalg.«

Hensigten med den foreslåede justering i bestemmelsen er entydigt at gøre salg forbudt og dermed fastslå, at alle tilfælde, hvor der sælges at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år, vil være ulovlige.

Det foreslås, at bestemmelsen skal gælde uanset, om der er tale om erhvervsdrivende eller privatpersoner, som sælger at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter. Intentionen er således, at bestemmelsen også skal omfatte situationer, hvor et salg sker mellem privatpersoner, men hvor overdragelsen af produktet finder sted i umiddelbar forlængelse af købet i en butik, f.eks. umiddelbart udenfor butikken, og hvor købet vurderes at være med henblik på at omgå de gældende aldersgrænser for salg. Forbuddet mod proxysalg vil f.eks. ikke omfatte situationer i private hjem.

Den foreslåede ændring vil betyde, at myndige personer ikke må købe at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på vegne af mindreårige, og modtage betaling herfor. Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de situationer, hvor der sker en økonomisk transaktion. Værdien af den økonomiske transaktion kan f.eks. både ske ved at produktets værdi tilbagebetales, eller hvor der opnås profit ved tilbagebetaling.

Politiet vil skulle håndhæve forbuddet mod, at privatpersoner sælger at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, og hvor salget strider imod aldersgrænsen. Håndhævelsen vil som udgangspunkt ske i de situationer, hvor sælger "tages på fersk gerning", eller hvor der indgår en anmeldelse til politiet herom.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter må ikke sælges til personer under 18 år.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover må ikke sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Af lovens § 2, stk. 2, fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Af lovens § 2 b, stk. 1, fremgår det, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, overholdes.

Det foreslås i § 2, stk. 1 og 2, at »fra butikker, hvor der foregår detailsalg« ændres til ». Forbuddet omfatter også proxysalg.«

De foreslåede ændringer vil medføre, at alle tilfælde hvor der sælges alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år, eller alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 til personer under 18 år, vil være en ulovlig handling, som kan straffes med bøde. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 3, nr. 3, hvor der foreslås en ændring af alkoholvolumenprocenten for salg af alkoholholdige drikkevarer til personer under 18 år.

Hensigten med den foreslåede justering i bestemmelsen er, entydigt at gøre proxysalg forbudt.

Det foreslås, at bestemmelserne skal gælde uanset, om der er tale om erhvervsdrivende eller privatpersoner, som sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år, eller alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent over 6 til personer under 18 år. Intentionen er således, at bestemmelserne også skal omfatte situationer hvor et salg sker mellem privatpersoner, men hvor overdragelsen af produktet finder sted i umiddelbar forlængelse af købet i en butik, f.eks. umiddelbart udenfor butikken, og hvor købet vurderes at være med henblik på at omgå de gældende aldersgrænser for salg. Forbuddet mod proxysalg vil f.eks. ikke omfatte situationer i private hjem

De foreslåede ændringer vil betyde, at myndige personer ikke må købe alkoholholdige drikkevarer på vegne af mindreårige, og modtage betaling herfor. De foreslåede bestemmelser vil omfatte de situationer, hvor der sker en økonomisk transaktion. Værdien af den økonomiske transaktion kan f.eks. både ske ved at produktets værdi tilbagebetales, eller hvor der opnås profit ved tilbagebetaling.

Politiet vil skulle håndhæve forbuddet mod, at privatpersoner sælger alkoholholdige drikkevarer, og hvor salget strider imod aldersgrænsen. Politiets håndhævelse vil som udgangspunkt ske i de situationer, hvor sælger "tages på fersk gerning", eller hvor der indgår en anmeldelse til politiet herom.

Restaurationslovens regler om forbud mod udskænkning af alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., finder fortsat anvendelse. Det vil således fortsat være politiet der fører kontrol med overholdelse af aldersgrænserne på serveringssteder, herunder restauranter, barer m.v., hvor der serveres alkoholholdige drikkevarer.

Til nr. 3

Af § 2, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at »på 16,5 og derover« ændres til »over 6«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke må sælges til personer under 18 år. 16-17-årige vil fortsat have mulighed for at købe alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 6 og derunder, f.eks. cider, alkoholsodavand og almindelige øl, som i dag har en alkoholvolumenprocent på ca. 4,6.

Det følger af lovens § 2 a, stk. 6 og 8, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, skal informere om aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 2-5 og § 2, samt at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, opsætning m.v. af skilte, jf. stk. 6. Det bemærkes, at som følge af forslaget om at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke må sælges til personer under 18 år, opdaterer Sundhedsstyrelsen skiltene, som der stilles krav om, jf. lovens § 2 a, stk. 6. De opdaterede skilte vil være tilgængelig, både i et fysisk og et online format, via Sundhedsstyrelsens hjemmeside forud for den ændrede procentsats træder i kraft. Jf. lovforslagets § 12 om ikrafttrædelse, skal butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, have opsat de opdaterede skilte fra den 1. april 2025.

Restaurationslovens regler om forbud mod udskænkning af alkohol til personer under 18 år, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 5. juli 2019 om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v., finder fortsat anvendelse. Det vil således fortsat kun være tilladt for serveringssteder at servere alkoholholdige drikkevarer til personer, der er fyldt 18 år.

Til nr. 4

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Af lovens § 2, stk. 2, fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter at der i nattelivszoner, udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed, ikke må sælges eller udbringes alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 18 år fra kl. 22.00 til kl. 08.00.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 1,2 fremover ikke må sælges eller udbringes til personer under 18 år i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 08.00.

Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til en ændring af politiets udpegning af nattelivszoner, som skal ske i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed.

Bestemmelsen foreslås også at omfatte udbringning. Dette vil indebære, at der ikke må ske erhvervsmæssig udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 18 år, som opholder sig i en nattelivszone i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 08.00. Hvis en person under 18 år således f.eks. gennem et bud eller lignende tjenesteydelse bestiller alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover, til levering inden for en nattelivszone, vil det være omfattet af forbuddet at bringe varen ud til kunden.

Den foreslåede bestemmelse er tiltænkt at omfatte steder, hvortil der er almindelig adgang. Det er således f.eks. uden betydning, om salget m.v. sker fra et midlertidigt eller fast udsalgssted, eller om det sker fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted. Forbuddet vil dog ikke omfatte udbringning, der sker i eller til private hjem, ligesom forbuddet mod salg f.eks. ikke vil omfatte private arrangementer.

Det bemærkes, at det af lovens § 5, stk. 1, fremgår, at for overtrædelse af § 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde.

Sikkerhedsstyrelsen, som i dag fører kontrol med overholdelse af lovens fastsatte aldersgrænser, vil ligeledes føre kontrol med den foreslåede bestemmelse, for så vidt angår salg fra detailbutikker. Politiet vil håndhæve forbuddet mod udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover, til personer under 18 år, som opholder sig i en nattelivszone mellem kl. 22.00 og 08.00. Konstaterer Sikkerhedsstyrelsen eller politiet en overtrædelse af forbuddet mod salg eller udbringning af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumen på over 1,2 eller derover til personer under 18 år, vil det kunne medføre bødestraf, jf. lovforslagets § 3, nr. 9. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at detailvirksomheden eller tjenesten bag udbringningen er blevet gjort opmærksom på forbuddet af Sikkerhedsstyrelsen, politiet eller anden offentlig myndighed.

Det følger af § 2 a, stk. 6, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, skal informere om aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 2-5 og § 2. Den foreslåede bestemmelse om at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 1,2 fremover ikke må sælges eller udbringes til personer under 18 år i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 08.00, vil ikke være omfattet at kravet om synlige aldersskilte. Sundhedsstyrelsen vil stille skilte til rådighed, som butikker i nattelivszoner kan benytte, hvis den enkelte butik finder det hensigtsmæssigt. Skiltet vedr. regler for nattelivszoner vil være tilgængelig via Sundhedsstyrelsens hjemmeside fra den 1. december 2024.

Til nr. 5

Af § 2, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Af § 2 a, stk. 4, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år fremgår det, at den der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover på fysiske steder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælger er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år.

Af § 2 a, stk. 5, fremgår det, at den der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover ved fjernsalg, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 18 år.

Det foreslås i § 2 a, stk. 4 og 5, ændres »på 16,5 eller derover« til »over 6«.

Forslagene vil indebære, at dem der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 på fysiske steder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælger er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år, samt at dem der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 ved fjernsalg, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 18 år.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke sælges til personer under 18 år.

Til nr. 6

Af § 2, stk. 1-2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg, samt at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Af § 3, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på mellem 1,2 og 16,5 ikke må indføres fra andre EU-lande af personer under 16 år.

Det foreslås, i § 3, stk. 2, at »16,5« ændres til »6«.

Forslaget vil indebære, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på mellem 1,2 og 6 ikke må indføres fra andre EU-lande af personer under 16 år.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslagets § 3, nr. 3, hvor det foreslås at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke sælges til personer under 18 år.

Til nr. 7

Af § 2, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Af § 3, stk. 3, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, fremgår det, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må indføres fra andre EU-lande af personer under 18 år.

Det foreslås, i § 3, stk. 3, at »på 16,5 og derover« ændres til »over 6«.

Forslaget vil medføre, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 ikke må indføres fra andre EU-lande af personer under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslagets § 3, stk. 2, hvor det foreslås at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke sælges til personer under 18 år.

Til nr. 8

Det foreslås, at der efter § 3 indsættes § 4 og § 4 a.

(Til § 4)

Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år forholder sig ikke til, om Sikkerhedsstyrelsen kan gøre brug af fiktive profiler i forbindelse med deres kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier.

Der er et ledigt paragrafnummer ved lovens § 4 som følge af, at § 4 blev ophævet med lov nr. 236 af 15. marts 2017.

Det foreslås, at der indsættes § 4 som en ny bestemmelse, hvoraf det følger, at Sikkerhedsstyrelsen som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov kan gøre brug af fiktive profiler på kommunikationsplatforme.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsen vil have mulighed for at bruge fiktive profiler til at konstatere, om der er sket overtrædelse af reglerne i denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. Såfremt der er sket overtrædelse vil det således kunne føre til politianmeldelse m.v. af den konkrete person, der har begået overtrædelsen.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at der ikke kan opstå tvivl om grundlaget for Sikkerhedsstyrelsens kontrol på kommunikationsplatforme som sociale medier og at Sikkerhedsstyrelsen således vil kunne føre kontrol med en profil oprettet for en fiktiv person.

Bestemmelsen skal i øvrigt ses i forlængelse af den foreslåede § 4 a i lovforslagets § 3, nr. 8, hvor der lægges op til at give Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til at påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer over for personer under aldersgrænserne eller personer, der fremstår under aldersgrænserne.

Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at give Sikkerhedsstyrelsen de bedst mulige rammer for at føre en effektiv kontrol med evt. ulovlig markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer på kommunikationsplatforme.

Med den foreslåede bestemmelse vil Sikkerhedsstyrelsen således ikke skulle angive i profilen, at den er tilknyttet Sikkerhedsstyrelsen. På den måde vil Sikkerhedsstyrelsens profil fremstå som andre profiler på den pågældende kommunikationsplatform og ikke påkalde sig særlig opmærksomhed.

Brugen af fiktive profiler sker under ansvar af myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke ansporer til ulovlige handlinger i sig selv. Sikkerhedsstyrelsen må som led i kontrollen ikke påvirke væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, herunder bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed. Sikkerhedsstyrelsen vil således med brug af fiktive profiler kunne skaffe oplysninger om ulovlig markedsføring af tobaks- og nikotinprodukter samt alkoholholdige drikkevarer ved at observere profiler, grupper m.v., herunder ved at anmode om venskaber, følge profiler eller blive medlem af ikke offentlige grupper m.v. Sikkerhedsstyrelsen må ikke aktivt opfordre til eller indgå i ulovlig markedsføring af produkterne, herunder promovere eller fremme salg eller købsprocesser. Sikkerhedsstyrelsen må således heller ikke chatte eller på anden måde have dialog med andre profiler eller forsøge at købe ulovlige produkter.

(Til § 4 a)

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke må sælges til personer under 18 år.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Der er i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol ikke mulighed for at give påbud til kommunikationsplatforme som sociale medier.

Det foreslås, at der indsættes § 4 a som en ny bestemmelse.

Efter den foreslåede § 4 a, stk. 1, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markeringsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter over for personer under 18 år eller personer, der fremstår som værende under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens har mulighed for at påbyde kommunikationsplatforme at indhold ændres eller fjernes, hvis det vedrører markedsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år eller til personer, der fremstår som værende under 18 år. Det vil eksempelvis være relevant i de tilfælde, hvor der kan konstateres lovlig markedsføring af tobakssurrogater, men hvor markedsføringen sker over for personer under 18 år, i fora for børn og unge, så som grupper for folkeskoleelever eller lignende. Det kan ligeledes være relevant i de tilfælde, hvor markedsføringen sker over for Sikkerhedsstyrelsens fiktive profiler på kommunikationsplatforme og hvor det tydeligt er angivet, at den fiktive profil er under 18 år.

Der henvises i denne forbindelse til, at det ikke er tilladt at sælge tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år, jf. § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år. Markedsføring skal forstås i overensstemmelse med § 2, nr. 21, i lov om tobaksvarer m.v., og vedrører således at gøre tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses varen eller produktet for at være blevet markedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse skal derfor ses i forlængelse af den gældende aldersgrænse for tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Forslaget skal ses i lyset af, at markedsføring af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke længere kun foregår fra fysiske butikker og webshops, men også er rykket over på sociale medier.

Forslaget betyder, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne indhold, hvor der sker markedsføring over for personer under 18 år eller personer, der fremstår under 18 år, f.eks. fra en brugerprofil.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.

Der lægges også med lovforslagets § 3, nr. 9, op til, at hvis en kommunikationsplatform undlader at efterkomme et påbud, vil de blive straffet med bøde.

Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 2, nr. 34, i lov om tobaksvarer m.v., som foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 24, hvor der foreslås indsat en bestemmelse i lov om tobaksvarer m.v., hvor Sikkerhedsstyrelsen ligeledes kan påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne i loven, regler fastsat i medfør af oven eller forordninger vedrørende lovens anvendelsesområde.

Efter den foreslåede § 4 a, stk. 2, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover over for personer under 16 år eller personer, der fremstår som værende under 16 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens har mulighed for at påbyde kommunikationsplatforme at indhold ændres eller fjernes, hvis det vedrører markedsføring af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover over for personer under 16 år eller personer, der fremstår som værende under 16 år. Det vil eksempelvis være relevant i de tilfælde, hvor der kan konstateres lovlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, men hvor markedsføringen sker over for personer under 16 år, i fora for børn og unge, så som grupper for folkeskoleelever eller lignende. Det kan ligeledes være relevant i de tilfælde, hvor markedsføringen sker over for Sikkerhedsstyrelsens fiktive profiler på kommunikationsplatforme og hvor det tydeligt er angivet, at den fiktive profil er under 16 år.

Der henvises i denne forbindelse til, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover må ikke sælges til personer under 16 år fra butikker, jf. § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, som foreslås ændret med lovforslagets § 3, nr. 2. Markedsføring skal forstås i overensstemmelse med § 2, nr. 21, i lov om tobaksvarer m.v., og vedrører således at gøre alkoholholdige drikkevarer tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses varen eller produktet for at være blevet markedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse skal derfor ses i forlængelse af den gældende aldersgrænse for alkoholholdige drikkevarer.

Forslaget skal ses i lyset af, at salget af tobaks- og nikotinprodukter ikke længere kun foregår fra fysiske butikker og webshops, men også er rykket over på sociale medier. Det formodes, at salget af alkoholholdige drikkevarer også i højere grad kan flytte sig over på de sociale medier.

Forslaget betyder, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne et produkt, hvor der sker markedsføring over for personer under 16 år eller personer, der fremstår under 16 år, f.eks. fra en brugerprofil.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.

Der lægges også med lovforslagets § 3, nr. 9 op til, at hvis en kommunikationsplatform undlader at efterkomme et påbud, vil de blive straffet med bøde.

Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 2, nr. 34, i lov om tobaksvarer m.v., som foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 6.

Det bemærkes, at der foruden aldersgrænsen for alkoholholdige drikkevarer gælder også, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til alkohol, jf. markedsføringslovens § 11, stk. 2.

Efter den foreslåede § 4 a, stk. 3, kan Sikkerhedsstyrelsen påbyde en kommunikationsplatform at ændre eller fjerne indhold, der vedrører markedsføring af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 over for personer under 18 år eller personer, der fremstår som værende under 18 år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sikkerhedsstyrelsens har mulighed for at påbyde kommunikationsplatforme at indhold ændres eller fjernes, hvis det vedrører markedsføring af alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 til personer under 18 år eller til personer, der fremstår som værende under 18 år. Det vil eksempelvis være relevant i de tilfælde, hvor der kan konstateres lovlig markedsføring af alkoholholdige drikkevarer, men hvor markedsføringen sker over for personer under 18 år, i fora for børn og unge, så som grupper for folkeskoleelever eller lignende. Det kan ligeledes være relevant i de tilfælde, hvor markedsføringen sker over for Sikkerhedsstyrelsens fiktive profiler på kommunikationsplatforme og hvor det tydeligt er angivet, at den fiktive profil er under 18 år.

Der henvises i denne forbindelse til, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 ikke må sælges til personer under 18 år, jf. § 2, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år med ændringerne foreslået i lovforslagets § 3, nr. 2 og 3. Markedsføring skal forstås i overensstemmelse med § 2, nr. 21, i lov om tobaksvarer m.v., og vedrører således at gøre alkoholholdige drikkevarer tilgængelige for forbrugere mod eller uden betaling. I tilfælde af fjernsalg på tværs af grænser anses varen eller produktet for at være blevet markedsført i det land, hvor forbrugeren befinder sig.

Den foreslåede bestemmelse skal derfor ses i forlængelse af den kommende aldersgrænse for alkoholholdige drikkevarer.

Forslaget skal ses i lyset af, at salget af tobaks- og nikotinprodukter ikke længere kun foregår fra fysiske butikker og webshops, men også er rykket over på sociale medier. Det formodes, at salget af alkoholholdige drikkevarer også i højere grad kan flytte sig over på de sociale medier.

Forslaget betyder, at Sikkerhedsstyrelsen vil kunne påbyde kommunikationsplatforme at ændre den måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne indhold, hvor der sker markedsføring over for personer under 18 år eller personer, der fremstår under 18 år, f.eks. fra en brugerprofil.

Et påbud om at ændre eller fjerne indhold vil som udgangspunkt først blive udstedt, når kontrolmyndigheden har konstateret, at en kommunikationsplatform ikke har efterkommet en anmodning om frivilligt at fjerne det pågældende indhold.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes til at blokere kommunikationsplatforme eller brugerprofiler.

Der lægges også med lovforslagets § 3, nr. 9, op til, at hvis en kommunikationsplatform undlader at efterkomme et påbud, vil de blive straffet med bøde.

Kommunikationsplatforme skal forstås i overensstemmelse med definitionen i § 2, nr. 34, i lov om tobaksvarer m.v., som foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 6.

Det bemærkes, at der foruden aldersgrænsen for alkoholholdige drikkevarer gælder også, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til alkohol, jf. markedsføringslovens § 11, stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke må sælges til personer under 18 år.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Det fremgår af § 2 a, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ved fjernsalg, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 16 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover ved fjernsalg, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 18 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 6, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, skal ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, informere om, aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 2-5 og § 2. Det fremgår af bestemmelsens stk. 7, at skilte med information om, at salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kun kan finde sted ved overholdelse af aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. stk. 1 og § 1, udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 8, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, opsætning m.v. af skilte, jf. stk. 6.

Det fremgår af § 2 b, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med, at kravene i §§ 1-2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, overholdes. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at Sikkerhedsstyrelsens repræsentanter kan mod behørig legitimation og uden retskendelse af enhver kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen efter stk. 1

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at for overtrædelse af § 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af § 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

I bemærkningerne til § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-2019, tillæg A, L 65 som fremsat, er det anført, at der med forslaget lægges op til, at strafniveauet i lovens § 5, stk. 1, 1. pkt., skærpes, således at bødestørrelserne fremover vil være henholdsvis 10.000 kr. for førstegangstilfælde, 20.000 kr. for andengangstilfælde og 40.000 kr. for tredjegangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på en konkret vurdering, som vil være afhængig af forsætlighed m.v.

I bemærkningerne til § 5, stk. 1, jf. Folketingstidende 20200-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 59, er det anført, at for yderligere at anspore til øget efterlevelse af forbuddet mod salg af tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter til personer under 18 år forudsættes det, at bødestørrelserne ved overtrædelse af loven vil blive skærpet. Således skal bødestørrelserne fremover være henholdsvis 25.000 kr. for førstegangstilfælde og 40.000 kr. ved andengangstilfælde. Ved efterfølgende overtrædelser vil bødestørrelsen bero på en konkret vurdering, som vil være afhængig af forsætlighed m.v.

Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. og 2. pkt., at ændre »§ 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,« i § 5, stk. 1, til »§§ 1-2 a, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i bemærkningerne kan angives forventninger til et bødeniveau for overtrædelse af § 1, § 2 og § 2 a, stk. 1-5.

For så vidt angår § 2 a, stk. 6-7, og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er der ikke tiltænkt nogen ændringer i forhold til forventningerne til det gældende bødeniveau end det, der hidtil har været forventet. Supplerende bemærkes det, at såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår §§ 1-2 foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Det bemærkes, at § 2 foreslås ændret i lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, hvormed alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på over 6 fremover ikke må sælges til personer under 18 år og hvormed alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke sælges eller udbringes til personer under 18 år fra kl. 22.00 til kl. 08.00 i nattelivszoner. Ændringerne træder i kraft d. 1. april 2025, jf. lovforslagets § 12. Den ændrede forventning til bødeniveauet, som er angivet ovenfor, er tiltænkt at gælde for § 2 både før og efter disse ændringer træder i kraft d. 1. april 2025.

Det bemærkes i øvrigt, at §§ 1 og 2 foreslås ændret i lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, med henblik på at indføre et entydigt forbud mod proxysalg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og alkoholholdige drikkevarer. Ved privatpersoners overtrædelse af forbuddet mod proxysalg som følge af lovens § 1 og § 2 foreslås det, at forventningen til bødeniveauet er, at i førstegangstilfælde straffes det med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

For så vidt angår § 2 a, stk. 1-5, foreslås det at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet starter på 50.000 kr. ved erhvervsdrivendes overtrædelse. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 10

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter ikke må sælges til personer under 18 år.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ikke må sælges til personer under 16 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 og derover ikke må sælges til personer under 18 år fra butikker, hvor der foregår detailsalg.

Det fremgår af § 2 a, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover ved fjernsalg, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 16 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at den, der erhvervsmæssigt sælger alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 16,5 eller derover ved fjernsalg, skal drive et alderskontrolsystem, hvormed det på salgstidspunktet kontrolleres, at kunden er fyldt 18 år. Det fremgår af bestemmelsens stk. 6, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, skal ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, informere om, aldersgrænsekravene for salg af alkoholholdige drikkevarer, jf. stk. 2-5 og § 2. Det fremgår af bestemmelsens stk. 7, at skilte med information om, at salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter kun kan finde sted ved overholdelse af aldersgrænsekravene for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, jf. stk. 1 og § 1, udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. Det fremgår af bestemmelsens stk. 8, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, opsætning m.v. af skilte, jf. stk. 6.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at for overtrædelse af § 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, straffes butiksindehaveren, restauratøren, hotelværten, kantineindehaveren, den, der erhvervsmæssigt markedsfører ved fjernsalg, m.v. med bøde. Det skal ved straffens udmåling betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen af § 1, § 2 eller § 2 a og regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 8, er af grov eller gentagen karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af §§ 1 og 2 a fratages retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode.

I bemærkningerne til § 5, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 61, som fremsat, side 60, er det anført, at retten til at markedsføre tobak fratages i særligt grove gentagelsestilfælde i en periode, hvis der sker salg af tobak til personer under 18 år. Der er således tale om en skærpelse af bestemmelsen i forhold til gældende ret, idet der lægges op til, at perioden for fratagelse efter den foreslåede bestemmelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter bliver på minimum 6 måneder. Det er en forudsætning for den midlertidige fratagelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, at forhandleren to gange tidligere har solgt produkterne til mindreårige. Herudover forudsættes, at tredje gang der sker overtrædelse, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak i minimum 6 måneder, såfremt det er mindre end 2 år siden, at den første forseelse blev begået. Det forudsættes, at hvis der sker overtrædelse for fjerde gang, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i otte måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode et udløbet. Det forudsættes endelig, at hvis der sker overtrædelse for femte gang, vil der ske midlertidig fratagelse af retten til at sælge tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i tolv måneder, såfremt det er mindre end 1 år siden, at den sidste karantæneperiode udløb. Frakendelse af retten til at markedsføre tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil frakendelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted, der har overtrådt forbuddet.

Med lov nr. 738 af 13. juni 2023 blev § 5, stk. 2, ændret med henblik på at skabe større klarhed om, at både tobak, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, der er omfattet af bestemmelsen om fratagelse af retten til markedsføring, jf. Folketingstidende 2022-2023, tillæg A, L 123, som fremsat, side 26.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, affattes på ny, hvorefter der ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af § 1 og § 2 a, stk. 1, fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter samt elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin i en periode.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der foretages en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om fratagelse af retten til at markedsføre. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at fratagelse af retten til at markedsføre fremover vil omfatte flere produkttyper, således det er tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, i en periode. For så vidt angår udstyr og smagsstoffer vil fratagelsen omfatte de produkter, som er reguleret i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Fratagelse af retten til at markedsføre produkterne vil ske ved 3. overtrædelse og fratagelsen vil i udgangspunktet skulle gælde i ét år. Sker der efterfølgende overtrædelser, vil det medføre en ny midlertidig fratagelse på i udgangspunktet ét år.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre overtrædelser, foreslås at være inden for en periode på 3 år. Gentagelsesvirkningen ophører således, når der, førend den nye overtrædelse blev begået, er forløbet 3 år, efter datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse for den tidligere overtrædelse. De tre overtrædelser kan være konstateret i forbindelse med forskellige tilsyn, men kan også være konstateret under samme tilsyn. Således vil også tre overtrædelser til samtidig pådømmelse medføre at retten til at markedsføre produkterne skal fratages, dog således at der skal være tale om overtrædelse af tre forskellige bestemmelser, og ikke at eksempelvis tre produkter overtræder samme bestemmelse.

Opgørelsen over, hvornår der er sket tre tilfælde, vil endvidere opgøres på tværs af tobaks- og nikotinprodukter, og fratagelse af retten vil også gælde på tværs af tobaks- og nikotinprodukter. Der skelnes således ikke mellem om overtrædelsen vedrører tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin eller udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse. Således vil eksempelvis overtrædelse af § 1 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år om salgsaldersgrænsen for tobaksvarer, tælle med på lige fod med overtrædelse af § 19 a i lov om tobaksvarer m.v. om krav til sundhedsadvarsler på tobakssurrogater, selvom det vedrører forskellige produkter og forskellige lovgivninger. Produkterne er generelt sidestillet når det kommer til regulering og håndtering, hvorfor overtrædelse af de forskellige lovgivninger betragtes som ligeartet. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 1, nr. 35 og 36, og § 2, nr. 17, hvor der foreslås indført en tilsvarende bestemmelse i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Såfremt der inden gentagelsesvirkningens ophør sker i alt tre overtrædelser af de oplistede bestemmelser i § 45, stk. 3, i lov om tobaksvarer, § 33, stk. 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v. eller § 5, stk. 2, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, vil der således ske en midlertidig fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen, på i udgangspunktet ét år.

Bestemmelsen er rettet mod detailforhandlere. Det er uden betydning om der er tale om detailforhandlere, der markedsfører via fjernsalg eller på fysiske salgssteder.

Frakendelse af retten til at markedsføre produkterne vil kun gælde for dét salgssted, der har overtrådt forbuddet, også selvom indehaveren heraf har flere salgssteder. Hvis salgsstedet er en del af en butikskæde, vil fratagelse af retten således ikke rette sig mod hele butikskæden, men kun det salgssted, der har overtrådt forbuddet. Et CVR-nummer kan således have flere sideløbende frakendelsessager på forskellige salgssteder. Frakendelse af retten til at markedsføre produkterne forudsætter således også, at det er det samme salgssted, der har begået de i alt tre overtrædelser inden gentagelsesvirkningens ophør.

Det bemærkes, at retten til at markedsføre produkterne i øvrigt efter omstændighederne tillige vil kunne frakendes den pågældende i medfør af straffelovens § 79. Betingelserne for at anvende straffelovens § 79 er imidlertid strengere, end det er tilfældet efter den foreslåede bestemmelse, idet anvendelsen af straffelovens § 79 forudsætter, at vedkommende dømmes for et forsætligt strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, og at der endvidere er særlige omstændigheder, der taler for frakendelsen. Er betingelserne for frakendelse efter straffelovens § 79 opfyldt, bør denne bestemmelse bringes i anvendelse.

Til nr. 11

Det fremgår af § 5 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, hvordan en række bestemmelser i loven er strafbelagt.

Det foreslås, at der i § 5 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov, straffes med bøde den, der

1) undlader at give Sikkerhedsstyrelsen adgang efter § 2 b, stk. 2,

2) undlader at give Sikkerhedsstyrelsen oplysninger efter § 2 b, stk. 3,

3) overtræder eller undlader at efterkomme et påbud fra Sikkerhedsstyrelsen meddelt i henhold til § 4 a eller

4) overtræder fratagelsen meddelt efter § 5, stk. 2.«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en detailforhandler undlader at give Sikkerhedsstyrelsens adgang til butikslokaler med henblik på kontrol, jf. § 2 b, stk. 2, straffes detailforhandleren med bøde. Tilsvarende krav er allerede strafbelagt i lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at hvis en detailforhandler m.v. undlader at give Sikkerhedsstyrelsens de oplysninger, der er nødvendige for deres kontrol, jf. § 2 b, stk. 3, straffes det med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt med henblik på at give incitament til at imødekomme Sikkerhedsstyrelsens forespørgsel. At bestemmelsen strafbelægges skal bl.a. ses i forlængelse af lov nr. 651 af 11. juni 2024, som medfører at der i § 2 a, stk. 3 og 5, i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, stilles krav om, at den, der erhvervsmæssigt markedsfører alkoholholdige drikkevarer skal drive et alderskontrolsystem. I forbindelse med Sikkerhedsstyrelsens kontrol med kravet vil forhandlere skulle kunne redegøre for og dokumentere, hvordan deres valgte metode effektivt verificerer køberens alder. Når § 2 b, stk. 3, strafbelægges vil det derfor være med til at understøtte at Sikkerhedsstyrelsen kan føre en effektiv kontrol med det nye krav.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes medføre, at hvis en kommunikationsplatform undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 a, som foreslået i med lovforslagets § 3, nr. 8, vil de blive straffet med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt bl.a. med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af aldersgrænserne for salg af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og alkoholholdige drikkevarer.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at hvis der sker overtrædelse af fratagelsen meddelt efter § 5, stk. 2, som foreslås nyaffattet med lovforslagets § 3, nr. 10, vil det blive straffet med bøde. Overtrædelse af bestemmelsen foreslås strafpålagt med henblik på, at der ikke spekuleres i at omgå den meddelte fratagelse til at sælge produkterne.

Ved overtrædelse af § 2 b, stk. 2 og 3, er forventningen til bødeniveauet, at det i førstegangstilfælde straffes med bøde på 10.000 kr. I andengangstilfælde og i tredjegangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til henholdsvis 20.000 kr. og 40.000 kr. I forbindelse med udmålingen af bødestraf for overtrædelse bør det tilsigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventiv og sender et klart signal om, at reglerne håndhæves effektivt. Det er desuden hensigten, at den udmålte bødestraf skal stå i et passende forhold til hvilken overtrædelse, der er tale om.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Ved overtrædelse af § 4 a er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 50.000 kr. Fastsættelse af bødeniveauet vil i udgangspunktet påvirkes af fire forskellige parametre: Tilregnelse, konsekvens, sandsynlighed og omsætning. Det følger af bemærkningerne til Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97 og 98, hvad der skal forstås ved de fire parametre. I andengangstilfælde er forventningen til bødeniveauet, at bødestørrelsen i udgangspunktet starter på 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Ved overtrædelse af fratagelsen meddelt efter § 5, stk. 2, er forventningen til bødeniveauet, at overtrædelse i førstegangstilfælde straffes med bøde på 50.000 kr. I andengangstilfælde forudsættes bøderne udmålt til 65.000 kr. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80, § 81, § 82 og § 83 for så vidt angår, hvad der skal lægges vægt på ved straffens fastsættelse, herunder i forhold til skærpende og formildende omstændigheder. I forbindelse med opkrævning vil der - i lighed med politiets opkrævningspraksis - også blive taget højde for eventuel lav omsætning.

Såfremt der sker flere overtrædelser til samtidig pådømmelse foreslås det, at der anvendes samme bødeberegningsformel som i retspraksis og som Sikkerhedsstyrelsen aktuelt anvender til modereret kumulation. Den modererede bøde foreslås således beregnet ved at tage den største bøde ganget med 100 procent, lagt sammen med den næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med den igen næststørste bøde ganget 50 procent, lagt sammen med alle efterfølgende bøder ganget med 25 procent. Der lægges op til generel modereret kumulation, hvor alle typer af overtrædelser beregnes samlet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sikkerhedsstyrelsen som offentlig myndighed har en generel vejledningsforpligtelse.

Domstolene vil fortsat kunne fastsætte straffens størrelse efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagen omstændigheder, og den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens kapitel 10.

Til nr. 12

Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år indeholder ingen regler om udstedelse af administrative bødeforelæg ved overtrædelse af lovens regler.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i forhold til, hvilke kontrolbeføjelser Sikkerhedsstyrelsen har henvises til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der efter § 5 indsættes en ny § 5 a.

Det foreslås i § 5 a, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i nærmere angivne sager om straf efter § 5, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af loven, om overtrædelse af denne lovs bestemmelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren løbende vil kunne fastsætte regler om, for hvilke bestemmelser Sikkerhedsstyrelsen fremover har hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved lovovertrædelse.

Sikkerhedsstyrelsen vil kun få beføjelse til at udstede administrative bødeforelæg, når overtrædelserne er generelt ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet ligger fast, f.eks. i domstolspraksis eller forarbejder. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning.

Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med et administrativt bødeforelæg, eller kan der rejses tvivl om det rette sanktionsniveau, foretages i stedet politianmeldelse.

De typer af overtrædelser, der findes egnede til at kunne udstedes administrative bødeforelæg for, er overtrædelser der er umiddelbart konstaterbare og som straffes med bøde ved overtrædelse jf. lovens § 5. Der vil således være tale om sagstyper, hvor overtrædelserne generelt vil være umiddelbart konstaterbare og uden skønsmæssige elementer af betydning.

Bødeniveauet for overtrædelse af reglerne relateret til alkoholholdige drikkevarer er 10.000 kr. i førstegangstilfælde, 20.000 kr. i andengangstilfælde og 40.000 kr. i tredjegangstilfælde. For salg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter er bødeniveauet på 25.000 kr. i førstegangstilfælde og 40.000 kr. i andengangstilfælde, og ved særligt grove eller gentagne overtrædelser af reglerne for salg til mindreårige fratages retten til at markedsføre tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter i en periode på minimum 6 måneder. Den konkrete bødestørrelse kan dog variere i opadgående eller nedadgående retning afhængig af den konkrete sag. Det bemærkes, at det med lovforslagets § 3, nr. 9, foreslås at ændre forventningen til bødeniveauet, således bødestørrelserne fremover i udgangspunktet vil starte på 50.000 kr. ved erhvervsdrivendes overtrædelse af lovens §§ 1-2 a.

Bøden opkræves af og betales til Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen er berettiget til at tillade afdragsvis betaling af eller henstand med betaling af den vedtagne bøde. En vedtaget bøde tillægges udpantningsret efter gældsinddrivelseslovens § 11, og forrentes ikke under inddrivelsen, jf. gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1. En vedtaget bøde dækkes, sammen med tvangsbøder, med prioritet forud for andre fordringer under inddrivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i § 5 a, stk. 2, at retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarene anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Forslaget om, at kravene til et anklageskrift skal være opfyldt, vil indebære, at bødeforelægget navnlig skal indeholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, strafhjemlen og en beskrivelse af det forhold, der udstedes administrativt bødeforelæg for, jf. nærmere retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2. Angivelsen heraf skal være klar og letforståelig og skal gøre den pågældende i stand til at vurdere bødeforelæggets berettigelse.

At reglerne mod selvinkriminering finder anvendelse, indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen skal vejlede den pågældende om, at denne ikke har pligt til at udtale sig. Dette bør fremgå direkte af det udstedte bødeforelæg.

Herudover bør det i bødeforelægget forklares, hvordan den pågældende kan vedtage bøden. Det kan f.eks. angives, at vedtagelse kan ske ved returnering af bødeforelægget i underskrevet stand eller ved at betale bøden på en i bødeforelægget angiven måde. Det bør fremgå udtrykkeligt, at bøden betales til Sikkerhedsstyrelsen, herunder hvordan dette gøres. Sikkerhedsstyrelsen kan i den forbindelse oplyse om muligheden for at indgå en afdragsordning.

Det bør endvidere fremgå af bødeforelægget, hvad virkningen af, at bødeforelægget vedtages eller ikke vedtages, er. Det bør således fremgå, at vedtagelse indebærer, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod pågældende ved domstolene, men at den pågældende vil være forpligtet til at betale bøden. Det bør derudover fremgå, at manglende vedtagelse, både hvis den pågældende gør indsigelse eller ikke reagerer, kan medføre, at Sikkerhedsstyrelsen melder forholdet til politiet.

Det foreslås i § 5 a, stk. 3, at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning, samt at vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at overtrædelse af §§ 3, 4, 5 og 5 a straffes med bøde.

Forarbejderne til lov om forbud mod tobaksreklame m.v. tager ikke stilling til bødeniveauet for overtrædelse af lovens §§ 3, 4 og 5. Der henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3030. Efter lovens § 6, 2. pkt., føres tilsynet med loven efter markedsføringslovens regler, hvorfor der ved overtrædelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v. skal tages udgangspunkt i principperne efter markedsføringsloven og praksis i lignende sager. Bøder for overtrædelse af markedsføringsloven fastsættes ud fra overtrædelsens grov hed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædelser, der enten er grove, bevidste eller gentagne, bør desuden straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til strafbestemmelsen i markedsføringslovens § 37 (Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat).

Bødeniveauet for overtrædelse af § 5 a, stk. 1, forudsættes at ville blive vurderet efter den nuværende praksis for overtrædelse af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 61, som fremsat, side 35.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at ændre »§§ 3, 4, 5 og 5 a« til »§§ 3-5 a«.

Der er alene tale om en sproglig forbedring af lovteksten, som giver mulighed for i bemærkningerne at præcisere bødeudmåling for overtrædelse af § 5 a, stk. 1. Hensigten er at understøtte et mere effektivt tilsyn og understøtte, at der går kortere tid fra overtrædelse til konsekvens.

Forbrugerombudsmanden vil ved bødeudmåling tage udgangspunkt i den erhvervsdrivende omsætning. Samtidig sigtes, at bøden får en sådan størrelse, at den virker præventivt og sender et kraftigt signal om, at forbuddet skal iagttages. En udmålt bødestraf skal desuden stå i et passende forhold til den situation, som overtrædelsen har medført eller potentielt kunne have medført.

Ved udmåling af en bøde vil der lægges vægt på overtrædelsens omfang, den erhvervsdrivendes omsætning, og om der er tale om et førstegangstilfælde eller et gentagelsestilfælde.

Ved valg af omsætningskategori lægges den erhvervsdrivendes samlede omsætning til grund.

I forhold til placering af den erhvervsdrivende indenfor de fire omsætningskategorier vil der ved omsætning forstås den erhvervsdrivendes nettoomsætning, der i årsregnskabsloven er defineret som salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet, jf. bilag 1, C, nr. 13, i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022.

For så vidt angår omsætning fra de erhvervsdrivende, der ikke skal aflægge årsregnskab efter årsregnskabsloven, vil indplaceringen i de fire omsætningskategorier afhænge af den erhvervsdrivendes angivelse af den udgående afgift til told- og skatteforvaltningen i henhold til momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar 2024.

Omsætningen vil opgøres for det år, hvor overtrædelsen foreligger, hvis denne oplysning er tilgængelig. Hvis denne oplysning ikke er tilgængelig, vil omsætningen opgøres på baggrund af året, der ligger forud for det år, hvor overtrædelsen forelå.

Forbrugerombudsmanden vil i medfør af forvaltningslovens § 31 have adgang til oplysning om den erhvervsdrivendes omsætning via andre offentlige myndigheder.

Såfremt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, vil fastsættelse af straffen som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at virksomheden tidligere har vedtaget en bøde for en lignende overtrædelse, eller at Forbrugerombudsmanden tidligere har orienteret virksomheden om forbuddet og konsekvenserne ved en eventuel overtrædelse.

For fysiske salgssteder vil bødeudmåling tage udgangspunkt i antal forhold. Ved opgørelsen af antal forhold vil det i forhold til fysiske salgssteder have betydning, hvor mange dage Forbrugerombudsmanden kan føre bevis for, at der har været tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter synligt for kunderne enten ved billeddokumentation, vidneudsagn el.lign., hvorfor én dag udgør ét forhold/én overtrædelse. Antallet af synlige produkter har ikke betydning for bødens størrelse.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om forbud mod tobaksreklame m.v. i fysiske salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har den erhvervsdrivende en omsætning for 1.499.999,99 kr. eller derunder straffes overtrædelse med bøde på 10.000 kr. Med en omsætning mellem 1.500.000,00 kr. og 2.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 20.000 kr. Med en omsætning mellem 3.000.000,00 kr. og 4.999.999,99 kr. straffes overtrædelse med bøde på 30.000 kr. Med en omsætning på 5.000.000,00 kr. og derover straffes overtrædelse med bøde på 50.000 kr. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksterne med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., har haft tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter stående synligt fremme for kunderne på salgsstedet i én dag, blive udmålt til 10.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor der i fem forskellige salgssteder i en dagligvarekæde med samme ejer, der hver én dag har haft tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter stående synligt fremme for kunderne, og der har en omsætning på 25.000.000 mio. kr., blive udmålt til 250.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et salgssted, med en årlig omsætning på 1 mio. kr., der har haft tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter stående synligt fremme for kunderne i butikken i én dag, men hvor der tidligere er udstedt bøde for lignende overtrædelse, blive udmålt til 15.000 kr.

For online salgssteder vil bødeudmåling ikke følge samme model som for fysiske butikker, idet der ved online salg generelt set er langt flere kunder, der eksponeres for synlige produkter, hvis udstillingsforbuddet ikke iagttages. Online salgssteder er ikke geografisk afgrænset, som det er tilfældet for fysiske butikker. Hertil kommer, at der i forhold til online salgssteder vil være nemmere at dokumentere overtrædelsens tidsmæssige længde, modsat de fysiske butikker, hvor der typisk vil være tale om et øjebliksbillede.

Ved førstegangstilfælde for overtrædelse af udstillingsforbuddet jf. lov om forbud mod tobaksreklame m.v. på online salgssteder, vil følgende bødemodel lægge til grund. Har tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter været synlige i en gerningsperiode på op til 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 50.000 kr. Har tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter været synlige i en gerningsperiode på over 6 måneder, straffes overtrædelsen med en bødetakst på 75.000 kr. og derudover 50 pct. pr. påbegyndt 6. måned. Ved andengangstilfælde og efterfølgende tilfælde forhøjes bødetaksten med 50 pct.

Således vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 3 måneder har haft tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter fremvist, blive udmålt til 50.000 kr. Ligeledes vil en bøde eksempelvis, i tilfælde hvor et online salgssted i en periode på 8 måneder har haft tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter fremvist, blive udmålt til 75.000 kr.

Såfremt der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, vil fastsættelse af straffen som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

En skærpende omstændighed kan f.eks. være, hvis den erhvervsdrivende bevidst overtræder forbuddet, f.eks. ved at den erhvervsdrivende fortsætter med at vise tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på trods af, at Forbrugerombudsmanden forinden har orienteret den erhvervsdrivende bag hjemmesiden om lovgivningen.

Til nr. 2

Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter, herunder på internettet, er forbudt.

Det fremgår at § 6 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med lovens overholdelse. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lov om forbud mod tobaksreklame m.v. indeholder ingen regler om udstedelse af administrative bødeforelæg ved overtrædelse af lovens regler.

Det foreslås, at § 7 a indsættes som ny bestemmelse i kapitel 4.

Det foreslås i § 7 a, stk. 1, at ved overtrædelse af lovens § 5 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør af stk. 4, når den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget, kan Forbrugerombudsmanden tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forbrugerombudsmanden fremover har hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af forbuddet mod synlig anbringelse og fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter.

Forbrugerombudsmandens beføjelse til at kunne udstede administrative bødeforelæg gælder ved overtrædelser der er generelt ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og når sanktionsniveauet ligger fast, f.eks. i domstolspraksis eller forarbejder. Overtrædelserne skal således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal være uden skønsmæssige elementer af betydning.

Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til, at sagen er egnet til at blive afgjort med en administrativ bøde, foretages i stedet politianmeldelse.

Bøden opkræves af og betales til Forbrugerombudsmanden. Ved manglende betaling inden for 20-dages fristen vil Forbrugerombudsmanden sender en rykker med en betalingsfrist på 10 (kalender)dage til betaling. Udebliver betalingen fortsat, vil Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt oversende bødeforelægget til Gældsstyrelsen.

Det foreslås i § 7 a, stk. 2, at retsplejelovens §§ 834 og 752 om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarene anvendelse på bødeforelæg efter stk. 1.

Forslaget om, at kravene til et anklageskrift skal være opfyldt, vil indebære, at bødeforelægget navnlig skal indeholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, strafhjemlen og en beskrivelse af det forhold, der udstedes administrativt bødeforelæg for, jf. nærmere retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2. Angivelsen heraf skal være klar og letforståelig og skal gøre den pågældende i stand til at vurdere bødeforelæggets berettigelse.

At reglerne mod selvinkriminering finder anvendelse, indebærer, at Forbrugerombudsmanden skal vejlede den pågældende om, at denne ikke har pligt til at udtale sig. Dette bør fremgå direkte af det udstedte bødeforelæg.

Herudover bør det i bødeforelægget forklares, hvordan den pågældende kan vedtage bøden. Det kan f.eks. angives, at vedtagelse kan ske ved returnering af bødeforelægget i underskrevet stand eller ved at betale bøden på en i bødeforelægget angiven måde. Det bør fremgå udtrykkeligt, at bøden betales til Forbrugerombudsmanden, herunder hvordan dette gøres. Forbrugerombudsmanden kan i den forbindelse oplyse om muligheden for at indgå en afdragsordning.

Det bør endvidere fremgå af bødeforelægget, hvad virkningen af, at bødeforelægget vedtages eller ikke vedtages, er. Det bør således fremgå, at vedtagelse indebærer, at der ikke vil blive rejst en straffesag mod pågældende ved domstolene, men at den pågældende vil være forpligtet til at betale bøden. Det bør derudover fremgå, at manglende vedtagelse, både hvis den pågældende gør indsigelse eller ikke reagerer, kan medføre, at Forbrugerombudsmanden melder forholdet til politiet.

Det foreslås i § 7 a, stk. 3, at vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning, samt at vedtagelsen har gentagelsesvirkning som en dom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om røgfri miljøer er elektroniske cigaretter med eller uden nikotin ikke omfattet af loven. Det er endvidere ikke entydigt om opvarmede tobaksvarer er omfattet.

Det fremgår af den gældende § 1, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Formålet med loven er herudover at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.

Det foreslås, at § 1, stk. 1, nyaffattes, således, at formålet med loven er at sikre miljøer, hvor der ikke ryges eller benyttes andre tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin. Formålet med loven er fortsat herudover at sikre, at børn og unge i skoletiden ikke konfronteres med rygning eller anden brug af tobaksvarer, elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter.

Forslaget vil indebære, at lovens formål afspejler de foreslåede ændringer i lovforslagets § 5, nr. 2-12, hvor opvarmede tobaksvarer entydigt omfattes af de samme regler som tobaksvarer i lov om røgfri miljøer, samt at anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer. Der henvises i den forbindelse også til lovforslagets § 2, nr. 4, hvor bestemmelserne om anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin ophæves i lov om elektroniske cigaretter.

Til nr. 2

Det fremgår af § 1, stk. 2-5 i lov om røgfri miljøer, hvad der skal forstås ved en række begreber i loven.

Det foreslås, at der i lovens § 1 indsættes som nyt stk. 4, at ved opvarmede tobaksvarer forstås i denne lov en ny kategori af tobaksvarer, der opvarmes for at frembringe en emission indeholdende nikotin og andre kemikalier, som derefter inhaleres af brugeren eller brugerne, og som afhængigt af deres karakteristika er røgfrie tobaksvarer eller røgtobak.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der indsættes en definition af opvarmede tobaksvarer i loven. Definition er enslydende med definitionen af opvarmede tobaksvarer i § 2, nr. 32, i lov om tobaksvarer m.v. Den foreslåede tilføjelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets øvrige forslag om, at opvarmede tobaksvarer entydigt omfattes af de gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-12.

Det foreslås ligeledes, at der i lovens § 1, indsættes som nyt stk. 5, at ved elektroniske cigaretter med nikotin forstås i denne lov et produkt, der kan anvendes til forbrug af en nikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsforbrug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfyldelig tank eller genoplades med engangspatroner.

Det foreslås ligeledes, at der i lovens § 1, indsættes som nyt stk. 6, at ved elektroniske cigaretter uden nikotin forstås i denne lov et produkt, der kan anvendes til forbrug af en ikkenikotinholdig damp gennem et mundstykke, eller dele af et sådant produkt, herunder en patron, en genopfyldelig tank og en anordning uden patron eller genopfyldelig tank. Elektroniske cigaretter kan være til engangsforbrug eller genopfyldelige ved hjælp af en genopfyldningsbeholder og en genopfyldelig tank eller genoplades med engangspatroner.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der indsættes definitioner af elektroniske cigaretter med og uden nikotin i loven. Definition er med afsæt i definitionerne af elektroniske cigaretter med og uden nikotin i § 2, nr. 1 og 3, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Tilføjelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets øvrige forslag om, at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer, og ikke i lov om elektroniske cigaretter m.v. som hidtil, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-12.

Til nr. 3

Der fremgår af lov om røgfri miljøer en række bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at ryge, eller hvor der er fastsat nærmere regler for, hvor der må ryges.

Det følger af lovens § 4, at i lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

Lovens kapitel 3 fastsætter bl.a. regler for rygning på arbejdspladser, institutioner og skoler, hvoraf det bl.a. fremgår, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, dog at det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i erhvervskøretøjer der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, f.eks. i firmabiler.

Lovens kapitel 4 og 5 fastsætter bl.a. regler for rygning i det offentlige rum, herunder indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, den kollektive trafik og taxaer, samt rygning indendørs på serveringssteder.

Det foreslås, at der efter »ryge« i § 4, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 4, § 10, § 11, stk. 2, § 12, § 15, stk. 1, § 16, stk. 2, § 18, stk. 1, og § 21, stk. 1, indsættes »eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at anvendelse af opvarmede tobaksvarer og anvendelse af elektroniske cigaretter vil være omfattet af reglerne i de nævnte bestemmelser.

De foreslåede ændringer har til formål, at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af samme gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer. Det betyder bl.a., at det fremover som udgangspunkt ikke vil være tilladt at anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på arbejdspladser, herunder offshoreanlæg, indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang og serveringsteder.

De foreslåede ændringer for så vidt angår brug af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, vil være en skærpelse af reglerne for, hvor det er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, dog med undtagelse af den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, hvor et tilsvarende forbud gælder, jf. nuværende § 3, nr. 3 og 4, i lov om elektroniske cigaretter m.v. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 2, nr. 4, hvor det foreslås at kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der fremgår af lov om røgfri miljøer en række bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at ryge, eller hvor der er fastsat nærmere regler for, hvor der må ryges.

Det følger af lovens § 4, at i lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

Lovens kapitel 3 fastsætter bl.a. regler for rygning på arbejdspladser, institutioner og skoler, hvoraf det bl.a. fremgår, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, dog at der kan besluttes, at det er tilladt at ryge i erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, f.eks. i firmabiler.

Lovens kapitel 4 og 5 fastsætter bl.a. regler for rygning i det offentlige rum, herunder indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, den kollektive trafik og taxaer, samt rygning indendørs på serveringssteder.

Det foreslås, at der efter »ryges« i § 5, stk. 2, nr. 1 og § 11, stk. 1, indsættes »eller anvendes opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at anvendelse af opvarmede tobaksvarer og anvendelse af elektroniske cigaretter vil være omfattet af reglerne i de nævnte bestemmelser.

De foreslåede ændringer har til formål, at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af samme gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer. Det betyder, at brugen af opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af reglerne for skriftlig rygepolitik på arbejdspladser samt reglerne for plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner.

De foreslåede ændringer for så vidt angår brug af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, vil generelt være en skærpelse af reglerne for hvor det er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Der fremgår af lov om røgfri miljøer en række bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at ryge, eller hvor der er fast nærmere regler for, hvor der må ryges.

Det følger af lovens § 4, at i lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser.

Lovens kapitel 3 fastsætter bl.a. regler for rygning på arbejdspladser, institutioner og skoler, hvoraf det bl.a. fremgår, at det ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, dog at der kan besluttes, at det er tilladt at ryge i erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, f.eks. i firmabiler.

Lovens kapitel 4 og 5 fastsætter bl.a. regler for rygning i det offentlige rum, herunder indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, den kollektive trafik og taxaer, samt rygning indendørs på serveringssteder.

Det foreslås, at der efter »rygning« i § 6, stk. 3 og 4, § 13, § 17, § 18, stk. 2, § 19, § 20, stk. 2, § 21, stk. 3, § 22 og § 26, stk. 2, indsættes » eller brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at anvendelse af opvarmede tobaksvarer og anvendelse af elektroniske cigaretter vil være omfattet af reglerne i de nævnte bestemmelser.

De foreslåede ændringer har til formål, at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af samme gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer. Det betyder bl.a., at muligheden om at indrette rygerum og rygekabiner på visse lokationer fremover også vil gælde for brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, ligesom det f.eks. kan besluttes, at brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin er tilladt på små traditionelle værtshuse od udskænkningssteder.

Endvidere vil de foreslåede ændringer medføre, at det fremover kan besluttes, at brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin er tilladt på i lokaler, der tjener som privat bolig for én person ad gangen, hvilket vil være skærpelse af de nuværende regler om anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Der fremgår af lov om røgfri miljøer en række bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at ryge, eller hvor der er fastsat nærmere regler for, hvor der må ryges.

Det følger af lovens § 7, stk. 1, at på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på institutionens område, jf. dog stk. 2-4. Det følger yderligere af lovens §§ 7 a og 7 b, at på skoler, kostskoler og efterskoler, der har optaget børn og unge under 18 år, samt på ungdomsuddannelser, er det ikke tilladt for elever at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter i skoletiden.

Det fremgår af § 7 c i lov om røgfri miljøer, at det ikke er tilladt at sælge tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter på skoler, kostskoler og efterskoler omfattet af § 7 a, stk. 1, og på uddannelsessteder omfattet af § 7 b, stk. 1.

Det foreslås, at der efter »tobaksvarer« i § 7, stk. 1, § 7 a, stk. 1, § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1, indsættes », elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at anvendelse af elektroniske cigaretter omfattes af reglerne i de nævnte bestemmelser om brug af tobaks- og nikotinprodukter i institutioner og skoler for børn og unge i lov om røgfri miljøer.

De foreslåede ændringer om at indsætte elektroniske cigaretter med eller uden nikotin ændrer ikke på de nuværende krav til hvor der må anvendes elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, og skal ses i sammenhæng med lovforslagets øvrige forslag om, at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer, og ikke lov om elektroniske cigaretter m.v. som hidtil, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og § 5, nr. 1-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Der fremgår af lov om røgfri miljøer en række bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at ryge, eller hvor der er fast nærmere regler for, hvor og hvordan der må ryges.

Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at på børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af ungdomsuddannelser, opholdssteder og lign., der har optaget børn og unge under 18 år, er det ikke tilladt at ryge eller anvende tobaksvarer, tobakssurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på institutionens område, jf. dog stk. 2-4. det fremgår at bestemmelsens stk. 2, at for anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at for sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, kan det besluttes, at det er tilladt, at de unge ryger udendørs på institutionens område.

Det foreslås, at der efter »ryger« i § 7, stk. 2 og 3, indsættes »eller anvender opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det kan besluttes, at det er tilladt at anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin udendørs på institutionens område, på henholdsvis anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, samt sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år.

De foreslåede ændringer har til formål, at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af samme gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer.

Gældende regler om hvor det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremgår af pkt. 2.9.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. De foreslåede ændringer om at indsætte elektroniske cigaretter med eller uden nikotin ændrer ikke på de nuværende krav til, at det kan besluttes, hvorvidt det skal være tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin udendørs på institutionens område, på henholdsvis anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, samt sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets øvrige forslag om, at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer, og ikke lov om elektroniske cigaretter m.v. som hidtil, jf. lovforslagets § 5, nr. 1-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om røgfri miljøer, at i den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. § 21, stk. 2, og §§ 101 og 102 i dagtilbudsloven, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet.

Det foreslås, at der efter »røgfri« i § 15, stk. 2, indsættes »og fri for opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fremover ikke må anvendes opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin hele døgnet i lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum.

Den foreslåede ændring har til formål, at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af de samme gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer.

Gældende regler om hvor det ikke er tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremgår af pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. De foreslåede ændringer om at indsætte elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i § 15, stk. 1, ændrer ikke på de nuværende krav om brug af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i den kommunale dagpleje og i andre lokaler til brug for dagpleje. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets øvrige forslag om, at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer, og ikke lov om elektroniske cigaretter m.v. som hidtil, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 og § 5, nr. 1-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af § 20 i lov om røgfri miljøer, at det i kollektive transportmidler og taxaer er det ikke tilladt at ryge indendørs, jf. lovens § 4.

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om elektroniske cigaretter m.v., at det er ikke tilladt at anvende elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i kollektive transportmidler, herunder danske passagerskibe og dansk og udenlandsk registrerede passagerluftfartøjer, der opererer i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium, jf. dog stk. 5 og 6, samt i taxaer. Det fremgår af bestemmelsens stk. 5, at forbuddet i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse, for så vidt angår passagerskibe, i området på skibet, som er forbeholdt besætningen, og hvortil skibets passagerer ikke har adgang. Det fremgår af bestemmelsens stk. 6, at på passagerskibe kan ledelsen tillade, at passagererne anvender elektroniske cigaretter udendørs, i kahytter og i rum eller kabiner, der er indrettet til dette formål.

Det foreslås, at der i § 20, stk. 1, efter »ryge« indsættes »eller anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin« og at »indendørs, jf. § 4« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fremover ikke må ryges eller anvendes opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i kollektive transportmidler og taxaer, og dette vil som udgangspunkt både vil gælde indendørs og udendørs. Således vil reglerne for rygning i kollektive transportmidler fremover som udgangspunkt også gælde udendørs, hvilket er en skærpelse af gældende regler, jf. bestemmelsens nuværende formulering af § 20, stk. 1, i lov om røgfri miljøer. Ændringen foretages med henblik på en ensretning af reglerne med udgangspunkt i det højeste beskyttelsesniveau ligger til grund, hvilket i dette tilfælde følger af nuværende § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om elektroniske cigaretter m.v.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets øvrige forslag om, at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer, og ikke lov om elektroniske cigaretter m.v. som hidtil, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, og § 5, nr. 1-12, og har således til formål, at reglerne for rygning, brug opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin sidestilles.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der fremgår af lov om røgfri miljøer en række bestemmelser om, hvor det ikke er tilladt at ryge, eller hvor der er fast nærmere regler for, hvor der må ryges.

Det foreslås, at der efter § 20 indsættes §§ 20 a og 20 b som nye bestemmelser.

(Til § 20 a)

Det foreslås i § 20 a, at der på udendørs stadioner, der er beregnet til større sportsarrangementer, er ledelsen af stadion ansvarlig for, at der skal være zoner, hvor det ikke er tilladt at ryge, anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fremover stilles krav om, at der på alle udendørs stadioner, der er beregnet til store sportsarrangementer, skal være zoner, hvor det ikke er tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin. Det kan f.eks. være i familiezoner.

Kravet til etablering af zoner uden rygning og brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, vil gælde stadioner, som har en tilskuerkapacitet på 4.000 eller derover. Denne grænse er sat med inspiration fra Divisionsforeningens generelle krav til danske fodboldsstadioner for Superligaen, 1. division, 2. division og 3. division. Zonen, hvori det ikke vil være tilladt at ryge eller anvende opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin, skal minimum udgøre 20 procent af den samlede tilskuerkapacitet. Kravet har dermed ikke til hensigt at omfatte mindre anlæg f.eks. boldbaner. Af hensyn til at sikre metodefrihed vil det være op til det enkelte stadion at fastlægge, hvilke zoner der skal være fri for tobak- og e-cigaretforurenet luft.

Det foreslås i § 20 a, stk. 2, at ledelsen af et stadion omfattet af stk. 1, har ansvar for at oplyse om kravet samt at fastsætte og oplyse om konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Det er endvidere ledelsens ansvar at håndhæve forbuddet mod rygning og anvendelse af elektroniske cigaretter med eller uden nikotin i zonerne.

Det forventes, at ledelsen håndhæver kravet på en passende måde. Det vil også være ledelsen, som skal tage stilling til konsekvensen ved at bryde forbuddet, herunder om der f.eks. skal ske en påtale eller bortvisning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 20 b)

Det foreslås i § 20 b, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det ikke skal være tilladt at ryge, anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på udendørs kommunale legepladser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at kunne træffe beslutning om, at det ikke skal være tilladt at ryge, anvende opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på udendørs kommunale legepladser.

Hjemlen gives til kommunalbestyrelserne således der er mulighed for at tage højde for lokale forhold, f.eks. kommunale initiativer, sammenhæng til restaurations- og nattelivsplaner samt uddannelses- og institutionsområder.

Det foreslås i § 20 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at oplyse om forbuddet i stk. 1 og om konsekvenserne ved overtrædelse heraf. Det er endvidere Kommunalbestyrelsens ansvar at håndhæve forbuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af § 23 i lov om røgfri miljøer, at arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

Det foreslås, at der efter »rygning« i § 23 indsættes »og brug af opvarmede tobaksvarer og brug af opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren også skal sørge for, at brug af opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin kun sker i overensstemmelse med de foreslåede regler. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med straffebestemmelsen i § 26 i lov om røgfri miljøer.

Den foreslåede ændring har til formål, at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af de gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer, og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 4 og § 5, nr. 1-12.

Lovens hovedregel er, at arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at rygning sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov., og det gælder, uanset om arbejdsgiveren er offentlig eller privat, og uanset om arbejdsgiveren er en fysisk eller juridisk person, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 191, som fremsat.

Det vil således også med hensyn til de regler, der efter loven gælder for institutioner for børn og unge, skoler, øvrige uddannelsesinstitutioner, sygehuse, plejehjem m.v., være arbejdsgiveren, der har pligt til at sørge for, at rygning sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov. Ledere af sådanne institutioner har ikke efter loven en selvstændig pligt til at sørge for, at rygning eller forbrug af produkter omfattet af denne lov sker i overensstemmelse med denne lov, og vil derfor ikke kunne straffes efter lovens regler for en overtrædelse heraf.

Arbejdsgiveren vil - for at opfylde forpligtelsen efter loven i overensstemmelse med almindelige ansættelsesretlige regler - kunne pålægge ansatte, herunder arbejdsledere, at sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med lovens regler. Ansattes tilsidesættelse af en sådan pligt, som er pålagt af arbejdsgiveren, behandles efter de regler, der gælder for den pågældendes ansættelsesforhold, jf. lovens § 25.

Bestemmelsen forpligter udover arbejdsgiveren endvidere indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren til at sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med lovens regler. Bestemmelsen indebærer således med hensyn til reglerne for serveringssteder, at der påhviler indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren en pligt til at sørge for, at lovens regler overholdes, uanset om de pågældende samtidig er arbejdsgivere. Det er således ikke afgørende for forpligtelsen til at sørge for, at lovens regler overholdes, om der er ansatte knyttet til serveringsstedet.

Til nr. 12

Det fremgår af § 25 i lov om røgfri miljøer, at en lønmodtagers overtrædelse af rygeforbuddet på en arbejdsplads behandles efter de regler, der gælder for den pågældende lønmodtagers ansættelsesforhold i øvrigt.

Det foreslås, at der efter »rygeforbuddet« i § 25 indsættes »eller forbuddet om brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en lønmodtagers overtrædelse af rygeforbuddet eller forbuddet om brug af opvarmede tobaksvarer eller elektroniske cigaretter med eller uden nikotin på en arbejdsplads behandles efter de regler, der gælder for den pågældende lønmodtagers ansættelsesforhold i øvrigt.

Den foreslåede ændring har til formål, at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af de samme gældende regler for tobaksvarer i lov om røgfri miljøer, og skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 1-12.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af § 33 i lov om røgfri miljøer, at sundhedsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2014-15.

Bestemmelsen blev indført med lov nr. 512 af 6. juni 2007 og er senere blevet ændret med henblik på at udskyde tidspunktet for revisionen.

Jf. Folketingstidende 2006-2007, tillæg A, L 191, som fremsat, side 21-22, var hensigten med bestemmelsen, at indenrigs- og sundhedsministeren kunne fremsætte forslag om revision af loven i folketingssamlingen 2009-10, således at eventuelle nye regler kan sættes i kraft den 15. august 2010, hvor loven har virket i tre år. Forud for revisionen vil loven om røgfri miljøer blive evalueret.

Den omtalte evaluering er blevet gennemført af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed i 2009.

Det foreslås, at § 33 ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere vil fremgå af loven, at den skal revideres i folketingsåret 2014-15. Det skal ses i lyset af, at bestemmelsen dels er forældet og dels at der med nærværende lovforslag er foretaget en ændring af loven således, at bl.a. anvendelsen af elektroniske cigaretter med og uden nikotin omfattes af loven, ligesom det tydeliggøres at opvarmede tobaksvarer er omfattet af loven.

Indenrigs- og sundhedsministeriet følger løbende udviklingen på tobaks- og nikotinområdet, herunder om der er behov for evt. yderligere revision af lovgivningen.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, nr. 6, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, at der i § 14 i lov om tobaksvarer m.v. indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Tobaksvarer, som ikke er omfattet af stk. 1, og urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol må ikke markedsføres her i landet. Det gælder dog ikke pibetobak og cigarer.

Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om forbuddet i stk. 3, herunder regler om, hvorvidt en konkret tobaksvare eller et konkret urtebaseret rygeprodukt er omfattet af forbuddet, og om grænseværdier for indholdet i tobaksvarer eller urtebaserede rygeprodukter af tilsætningsstoffer eller kombinationer af tilsætningsstoffer, der giver en kendetegnende aroma.«

Det fremgår af § 2, nr. 21, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, at i § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v. ændres »§ 14, stk. 1,« til: »§ 14, stk. 1 og 3,«.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 7, stk. 7, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 2, nr. 6 og 21.

Ændringerne er ikke sat i kraft endnu. De sættes i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads, dog således at producenter gives en frist på 6 måneder til at omstille deres produktionsapparat.

For at kunne affatte § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v. på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 25-28, er det af lovtekniske årsager nødvendigt at ophæve den vedtagne - men endnu ikke ikrafttrådte - § 2, nr. 21.

Det foreslås, at § 2, nr. 21, ophæves.

Den ophævede bestemmelse foreslås genindsat med lovforslagets § 1, nr. 28. Det vil fortsat være indenrigs- og sundhedsministeren, der fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen.

Bestemmelsen vil blive sat i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads.

Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af forebyggelsesplanen, at Danmark vil indgå aktivt i revisionen af tobaksvaredirektivet, herunder bl.a. arbejde for at udbrede Danmarks regulering af smage i elektroniske cigaretter og tobakssurrogater.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, nr. 21, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, at i § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om tobaksvarer m.v. ændres »§ 14, stk. 1,« til: »§ 14, stk. 1 og 3,«.

Det fremgår af § 7, stk. 7, i lov nr. 2071 af 21. december 2020, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 6 og 21.

Det foreslås i § 7, stk. 7, at ændre », 14 og 21« til »og 14«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministerens mulighed for at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 21, udgår. Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 1, hvor § 2, nr. 21, i lov nr. 2071 af 21. december 2020 ophæves. Den foreslåede ændring medfører således, at der ikke er ikrafttrædelsesbestemmelser for ophævede bestemmelser.

Til § 7

Til nr. 1

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om markedsføring, at handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol eller andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år.

Det fremgår af § 25 i lov om markedsføring, at Forbrugerombudsmanden fører navnlig ud fra hensynet til forbrugerne tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør af loven overholdes.

Det foreslås, at der i § 25 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det følger, at Forbrugerombudsmanden ved tilsyn med handelspraksis efter § 11, stk. 2, kan gøre brug af skjult identitet.

Med skjult identitet menes, at Forbrugerombudsmanden kan føre tilsyn uden at give sig til kende eller identificerer sig som tilsynsmyndighed. Forbrugerombudsmanden vil kunne skjule sin identitet på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med tilsyn på sociale medier ved at medarbejderen tilegner sig adgang til lukkede fora, uden at give sig til kende.

Under hensyn til Forbrugerombudsmandens mulighed for at føre en effektiv kontrol og at sørge for, at der ikke foregår ulovlig markedsføring rettet mod børn og unge over 18 år, er det nødvendigt, at Forbrugerombudsmanden får beføjelse til at handle under skjult identitet. Hensigten er, at Forbrugerombudsmanden ikke påkalder sig særlig opmærksomhed i forbindelse med tilsyn af handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år, for således at kunne føre en mere effektiv. Brugen af skjult identitet sker under ansvar af myndigheden og det forudsættes, at anvendelsen ikke ansporer til ulovlige handlinger i sig selv.

Ved brug af skjult identitet bør foretages en proportionalitetsvurdering, hvilket vil sige en afvejning af, hvor indgribende kontrolbeføjelser der skal anvendes i en given situation, og på hvilken måde kontrollen skal udføres. Det indebærer eksempelvis også en afvejning af, om der bør anvendes skjult identitet under den pågældende kontrol.

Reglerne for markedsføring rettet mod børn og unge gælder blandt andet markedsføring der indeholder omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol, samt uegnede produkter, såsom f.eks. sundhedsskadelige produkter, eller produkter, der ikke lovligt kan sælges til børn under 18 år. Der kan således være tale om produkter, hvor særligt børn og unge er særligt sårbare overfor produkternes sundhedsskadelige effekter. Ligeledes er børn og unge er mere følsomme over for brandingelementer.

Til nr. 2

Det fremgår af § 39 i lov om markedsføring, at erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Dette gælder ikke for beføjelser i henhold til § 25, stk. 5. Henlægger ministeren sine beføjelser til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at der i § 39, 2. pkt., ændres »§ 25, stk. 5« til »§ 25, stk. 6«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 7, nr. 1, hvor det foreslås, at der i § 25 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3. Som konsekvens herfra bliver § 25, stk. 5, til § 25, stk. 6.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af § 20 a i lov om sikkerhed til søs, at Søfartsstyrelsen kan som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tillige føre tilsyn med overholdelsen af lov om røgfrie miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. på danske skibe og med overholdelsen af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om skibes besætning, lov om skibsmåling, §§ 153, 154 a og 168, § 169, stk. 4, § 170, § 170 a, stk. 2 og 3, og §§ 186, 197, 198, 403 a-403 c, 440, 471 og 486 i søloven og regler udstedt i medfør heraf og EU-forordninger inden for lovenes anvendelsesområde. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at regler om tilsynet med overholdelsen af lov om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. på danske skibe fastsættes efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse.

Det foreslås, at i § 20 a, stk. 1 og 3, udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, og § 5, nr. 1-12, hvor det henholdsvis foreslås, at ophæve kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., og at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer.

Den foreslåede ændring vil således ikke ændre i Søfartsstyrelsens kontrolforpligtigelser, da reglerne for brug af elektroniske cigaretter fremover reguleres i lov om røgfri miljøer. Søfartsstyrelsen vil således fremover kun føre tilsyn med overholdelse af lov om røgfri miljøer.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af § 79 a i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov fører tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at to steder i § 79 a, stk. 1, udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, og § 5, nr. 1-12, hvor det henholdsvis foreslås, at ophæve kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., og at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer.

Den foreslåede ændring vil således ikke ændre i Arbejdstilsynets kontrolforpligtigelser, da reglerne for brug af elektroniske cigaretter fremover reguleres i lov om røgfri miljøer. Arbejdstilsynet vil således fremover kun føre tilsyn med overholdelse af lov om røgfri miljøer.

Til § 10

Til nr. 1

Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i offshoresikkerhedsloven, at beskæftigelsesministeren som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov fører tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Beskæftigelsesministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at i § 66 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, og § 5, nr. 1-12, hvor det henholdsvis foreslås, at ophæve kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., og at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer.

Den foreslåede ændring vil således ikke ændre i beskæftigelsesministerens kontrolforpligtigelser, da reglerne for brug af elektroniske cigaretter fremover reguleres i lov om røgfri miljøer. Beskæftigelsesministeren vil således fremover kun føre tilsyn med overholdelse af lov om røgfri miljøer.

Til § 11

Til nr. 1

Det fremgår af § 150 f i lov om luftfart, at transportministeren som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov fører tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Transportministeren kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Det foreslås, at i § 150 f, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.«

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, og § 5, nr. 1-12, hvor det henholdsvis foreslås, at ophæve kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., og at elektroniske cigaretter med eller uden nikotin fremover reguleres i lov om røgfri miljøer.

Den foreslåede ændring vil således ikke ændre i transportministerens kontrolforpligtigelser, da reglerne for brug af elektroniske cigaretter fremover reguleres i lov om røgfri miljøer. Transportministeren vil således fremover kun føre tilsyn med overholdelse af lov om røgfri miljøer.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-5.

Det betyder, at bestemmelser om flere beføjelser til Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, 24 og 37, § 2, nr. 6, 9 og 17, § 3, nr. 7 og 11, § 4, nr. 2, og § 6, nr. 1, vil træde i kraft den 1. januar 2025. Det betyder bl.a., at Sikkerhedsstyrelsen fra 1. januar 2025 kan påbyde kommunikationsplatforme af ændre eller fjerne indhold, samt i visse sager kan foretage udenretlig vedtagelse af konfiskation af ulovlige tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, udstyr der beregnet til at blive benyttet sammen med disse, samt ulovlige elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin, samt udstyr og smagsstoffer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse. Det betyder tilmed, at Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerombudsmanden fra den 1. januar 2025 bl.a. kan udstede administrativt bødeforlæg i visse sager.

Det betyder også, at proxysalg, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og § 3, nr. 1 og 2, fra den 1. januar 2025 gøres entydigt forbudt.

Det foreslås i stk. 2, at § 2, nr. 4, 7 og 11, § 3, nr. 3-7, § 5 og §§ 8-11 træder i kraft den 1. april 2025.

Det betyder, at lovforslagets regulering af salg af alkoholholdige drikkevarer vil træde i kraft den 1. april 2025. Det vil således fra den 1. april 2025 ikke være tilladt at sælge alkoholholdige drikkevarer med alkoholvolumenprocent på over 6 til personer under 18 år, ligesom der i nattelivszoner ikke må sælges eller udbringes alkoholholdige drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 18 år i tidsrummet fra kl. 22.00 til 08.00.

Det betyder også, at reglerne for flere røg- og dampfrie miljøer, jf. lovforslagets § 5, vil træde i kraft den 1. april 2025. Det betyder bl.a., at opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter med eller uden nikotin omfattes af gældende regler for rygning, samt at der stilles krav om, at udendørs stadioner etablerer zoner, hvor rygning og brug af opvarmede tobaksvarer og elektroniske cigaretter er forbudt.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 2, 3, 7-12, 15-17, 19, 21-23, 26, 34 og 36, træder i kraft den 1. juli 2025.

Det betyder, at nye krav om produktregulering af tobaks- og nikotinprodukter, herunder bl.a. standardiseringskrav for tobakssurrogater og teknisk udstyr som benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, krav til udseendet af cigaretten, rulletobak og tobakssurrogater, regler om bestanddele for enkeltpakninger af tobakssurrogater og tyggetobak, krav til nikotinindhold i tobakssurrogater og forbud mod smage, med undtagelse af tobak og mentol, i tobakssurrogater, træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 4, at § 1, nr. 13, 18 og 27, træder i kraft den 1. april 2026.

Det betyder, at lovforslagets § 1, nr. 13, om forbud mod at indføre, købe, udlevere, modtage, fremstille, forarbejde eller besidde tobakssurrogater, som er omfattet af lovens § 15 b, eller overskrider grænsen for nikotinindhold for et tobakssurrogat som fastsat i medfør af lovens § 10 a, vil træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 28.

Det betyder, at et forbud mod at markedsføre tobaksvarer, som ikke er cigaretter, rulletobak, pibetobak og cigarer, samt urtebaserede rygeprodukter med en anden kendetegnende aroma end tobak og mentol her i landet, træder i kraft, når indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter det. Indenrigs- og sundhedsministeren vil sætte bestemmelsen i kraft, når og såfremt det EU-retlige grundlag er på plads. Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår af forebyggelsesplanen, at Danmark vil indgå aktivt i revisionen af tobaksvaredirektivet, herunder bl.a. arbejde for at udbrede Danmarks regulering af smage i elektroniske cigaretter og tobakssurrogater.

Det foreslås i stk. 6, at for tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har lovens § 1, nr. 8, 10-12, 14 og 17, virkning fra den 1. april 2026.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille tobakssurrogater med et for højt nikotinindhold, med en kendetegnende aroma, med undtagelse af tobak og mentol, med forskellige tilsætningsstoffer, med for mange bestanddele for enkeltpakninger, samt uden standardiseret udseende og udformning, til det danske marked efter den 1. juli 2025, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2026. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af tobakssurrogater, der er fremstillet før 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 7, at for udstyr, der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har lovens § 1, nr. 10, virkning fra den 1. april 2026.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille udstyr der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, og som gør det muligt at ændre de pågældende tobakssurrogaters duft eller smag, til det danske marked efter den 1. juli 2025, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2026. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af udstyr der benyttes i forbindelse med tobakssurrogater, der er fremstillet før 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 8, at for smagsstoffer til brug i tobakssurrogater, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har lovens § 1, nr. 10, virkning fra den 1. april 2026.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille smagsstoffer til brug i tobakssurrogater til det danske marked efter den 1. juli 2025, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2026. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af tobakssurrogater, der er fremstillet før 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 9, at for cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v., samt tyggetobak, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har lovens § 1, nr. 14, virkning fra den 1. april 2026.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v., uden standardiseret udseende til det danske marked efter den 1. juli 2025, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2026. Det betyder ligeledes, at det ikke vil være lovligt at fremstille tyggetobak, som ikke overholdende reglerne om bestanddele i forhold til enkeltpakninger, til det danske marked efter den 1. juli 2025, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2026. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af cigaretter og rulletobak, herunder papir, filtre m.v., samt tyggetobak, der er fremstillet før 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 10, at for teknisk udstyr, der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer, der er fremstillet før den 1. juli 2025, har § 1, nr. 13 og 14, virkning fra den 1. april 2026.

Det betyder, at det ikke vil være lovligt at fremstille udstyr der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer uden en standardiseret udformning til det danske marked efter den 1. juli 2025, mens det vil være lovligt at markedsføre lagervarer fremstillet før denne dato frem til den 1. april 2026. Dermed gives relevante parter mulighed for at sælge ud af restlager af udstyr der benyttes sammen med opvarmede tobaksvarer uden der er fremstillet før 1. juli 2025.

Det fremgår af § 49 i lov om tobaksvarer m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 42 i lov om elektroniske cigaretter m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 7 i lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 9 i lov om forbud mod tobaksreklame m.v., at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 34 i lov om røgfri miljøer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det fremgår af § 41 i lov om markedsføring, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det betyder, at loven i overensstemmelse med territorialbestemmelserne i lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v., lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om røgfri miljøer og lov om markedsføring ikke gælder for Færøerne og Grønland og ej heller vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).

1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).