Fremsat den 3. oktober 2024 af udlændinge- og integrationsminister (Kaare Dybvad Bek)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine

(Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven)

Udlændinge- og Integrationsministeriet

§ 1

I lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 831 af 14. juni 2022, § 4 i lov nr. 1575 af 12. december 2023 og senest ved § 1 i lov nr. 266 af 19. marts 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, ændres »17. marts 2024« til: »17. marts 2026«.

2. I § 3 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til 17. marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 10. Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse efter 1. pkt. Sager efter 1. pkt. tillægges opsættende virkning under Udlændingestyrelsens behandling.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3. § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at forlænge tidsbegrænsningen efter stk. 1 og 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse efter stk. 2 og procedure for behandling af sager om forlængelse efter stk. 2.«

4. I § 3, stk. 3, der bliver til stk. 4, ændres »stk. 2, 1. og 3. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«

5. I § 11, stk. 1, stk. 2, stk. 3, to steder i stk. 4, og i § 12 ændres »17. marts 2024« til: »17. marts 2026«.

6. I § 29 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter denne lov, ikke vil kunne få færdigbehandlet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, så længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse efter denne lov.«

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 2

I lov nr. 693 af 24. maj 2022 om ændring af dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine) foretages følgende ændringer:

1. § 7, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 c, § 22 c, § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-4 og 6-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17. marts 2026.«

2. § 7, stk. 3, ophæves.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. december 2024.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven

2.1. Gældende ret

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven) blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget (Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti samt fire uden for gruppe) den 16. marts 2022. Med særloven blev der tilvejebragt et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til personer, der er fordrevet fra Ukraine som følge af de russiske væbnede styrkers invasion.

Formålet hermed var at sikre, at der som følge af den helt ekstraordinære situation blev tilvejebragt mulighed for at yde en særlig indsats i forhold til modtagelsen af det betydelige antal personer, der var fordrevet fra Ukraine og at undgå et for stort pres på det danske asylsystem.

Med opbakning fra Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre blev opholdsgrundlaget efter særloven i september 2023 forlænget med ét år frem til den 17. marts 2025. Det er efter særloven ikke muligt at forlænge opholdsgrundlaget herudover.

Der er pr. 1. april 2024 meddelt ca. 43.000 opholdstilladelser efter særloven, hvoraf ca. 30.800 personer er registreret med bopæl i Danmark. Forskellen på ca. 12.200 omfatter hovedsageligt personer, der er udrejst eller ikke har taget ophold i Danmark. Der er pr. 28. maj 2024 registreret 666 verserende asylsager i Udlændingestyrelsen vedrørende ukrainske statsborgere.

Formålet med særloven og den omfattede persongruppe svarer i vidt omfang til EU-Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 af 4. marts 2022 om konstatering af massetilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine, der aktiverede Rådets direktiv 2011/55/EF af 20. juli 2022 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer (direktivet om midlertidig beskyttelse). Som følge af det danske retsforbehold er Danmark ikke bundet af gennemførelsesafgørelsen eller direktivet.

Efter direktivet kan Rådet beslutte at forlænge den midlertidige beskyttelse med op til ét år. Tilsvarende Rådets beslutning i september 2023 om at forlænge den midlertidige beskyttelse til den 5. marts 2025, besluttede Danmark at forlænge opholdsgrundlaget efter særloven til den 17. marts 2025.

Den 25. juni 2024 har Rådet besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse med yderligere ét år, da grundlaget for beskyttelsen fortsat vurderes at bestå. Der er i denne forbindelse lagt vægt på den usikre og ustabile situation i Ukraine, og at der fortsat vurderes at være risiko for, at de nationale asylsystemer ikke vil kunne fungere effektivt, hvis beskyttelsen ophører. Beslutningen indebærer, at beskyttelsen for fordrevne personer fra Ukraine opretholdes i perioden fra den 5. marts 2025 til den 4. marts 2026.

Det er regeringens opfattelse, at opholdsgrundlaget efter særloven tilsvarende bør forlænges med ét år. Regeringen finder det således helt centralt, at der i EU er et stærkt samarbejde omkring modtagelsen af fordrevne fra Ukraine, og at Danmark støtter op herom. Dertil kommer, at grundlaget for særloven efter regeringens opfattelse forsat er til stede under henvisning til den nuværende situation i Ukraine og resten af Europa.

Lovforslaget fastsætter de nærmere regler for forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven. Dette indebærer, at der efter forslaget etableres mulighed for at meddele nye opholdstilladelser efter særloven med en gyldighed til den 17. marts 2026, ligesom allerede meddelte opholdstilladelser vil kunne forlænges til den 17. marts 2026.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne forlænge opholdsgrundlaget yderligere, såfremt der skulle vise sig at blive behov herfor.

Derudover indebærer lovforslaget, at der etableres mulighed for at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, indtil opholdsgrundlaget ophører.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at en række midlertidige regler for fordrevne fra Ukraine på Børne- og Undervisningsministeriets område forlænges parallelt med reglerne i særloven.

2. Forlængelse af opholdsgrundlag efter Ukraine-særloven

2.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine (herefter særloven), kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, i følgende tilfælde: 1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 1. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den pågældende den 1. februar 2022 eller senere havde bopæl. 2) Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og er den 1. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine. 3) Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.

Efter særlovens § 2, stk. 1, kan der efter ansøgning endvidere meddeles opholdstilladelse til følgende: 1) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1. 2) Et ugift mindreårigt barn af en udlænding med opholdstilladelse efter § 1 eller nr. 1. 3) En udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som forud for udrejsen fra Ukraine har delt husstand med den pågældende og må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse. 4) En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som samlever på fælles bopæl med denne. Efter bestemmelsens stk. 2 kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kun gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022.

Efter særlovens § 3, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter særloven med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf. dog stk. 2.

Efter bestemmelsens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter loven kan forlænges til den 17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse og proceduren for behandling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter loven, der meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den 17. marts 2025.

I medfør af særlovens § 3, stk. 2, fastsatte udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 regler om, at en opholdstilladelse meddelt efter særloven forlænges til 17. marts 2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter lovens § 10. Udlændingestyrelsen træffer efter bekendtgørelsen af egen drift afgørelse om forlængelse. Sager om forlængelse tillægges opsættende virkning under Udlændingestyrelsens behandling. Udlændingestyrelsens afgørelser om forlængelse kan påklages til Udlændingenævnet.

Efter særlovens § 3, stk. 3, forlænges perioderne nævnt i lovens §§ 11 og 12 om inddragelse og bortfald tilsvarende ved fastsættelse af regler efter stk. 2, 1. og 3. pkt.

Efter særlovens § 4, stk. 1, skal ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 indgives i Danmark. Efter bestemmelsens stk. 2 kan ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, indgives i Danmark eller uden for landet. Efter stk. 3, 1. pkt., har en udlænding ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter loven, der indgives her i landet.

Særlovens § 6 vedrører de situationer, hvor en udlænding vil være udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven. Bestemmelsen svarer i sit indhold til udelukkelsesgrundene i udlændingelovens § 10, stk. 1-3 og 5-6, og indebærer bl.a., at udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed eller for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed er udelukket fra opholdstilladelse efter særloven. Tilsvarende gør sig gældende for udlændinge, der er blevet udvist af Danmark som følge af kriminalitet, eller udlændinge der uden for landet har begået et kriminelt forhold, som ville have medført udvisning, såfremt pådømmelsen var sket her i landet.

Efter særlovens § 10, stk. 1, skal en opholdstilladelse efter særloven inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis 1) grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller grundlaget for en opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, ikke længere er til stede, jf. dog § 11, 2) opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller 3) der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 6, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Efter særlovens § 11, stk. 1, kan en opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, indtil den 17. marts 2024, ikke inddrages efter § 10, stk. 1, nr. 1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person, jf. § 1, er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen. Tilsvarende kan en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 om familiesammenføring, § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, § 9 m om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere eller § 9 n om medfølgende familie til udenlandske studerende eller praktikanter ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen, jf. særlovens § 11, stk. 2. Endelig kan en opholdstilladelse meddelt til en ukrainsk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den pågældende er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen, jf. særlovens § 11, stk. 3.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev perioden, der er nævnt i særlovens § 11 forlænget til den 17. marts 2025, jf. særloven § 3, stk. 3.

Efter særlovens § 12 medregnes de tidsrum, der er nævnt i udlændingelovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., ikke i ophold i Ukraine mellem den 24. februar 2022 og den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og opholdet har haft et anerkendelsesværdigt formål.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev perioden, der er nævnt i særlovens § 12 forlænget til den 17. marts 2025, jf. særloven § 3, stk. 3.

Efter særlovens § 21, stk. 1, 1. pkt., skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan meddeles eller inddrages. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 145, side 74, bl.a., at en ansøgers undladelse af at opfylde oplysningspligten efter en konkret vurdering vil medføre, at der meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, eller at en meddelt tilladelse inddrages eller bortfalder.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter loven, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen, uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Efter særlovens § 23, stk. 1, optages der til brug for identifikation og identitetskontrol fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter loven.

Særlovens § 29 indeholder de nærmere regler for mulighederne for at indgive ansøgning efter udlændingelovens almindelige regler. Det fremgår af § 29, stk. 1, at en udlænding med opholdstilladelse efter særloven kan indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 145, side 39, at udlændinge med opholdstilladelse efter særloven som følge af deres ophold i Danmark har adgang til at ansøge om bl.a. asyl efter udlændingelovens regler, således at de til en hver tid kan indgive ansøgning om asyl under deres ophold.

I praksis har asylsagsbehandlingen for ukrainske statsborgere været berostillet siden krigens udbrud, da der har været usikkerhed omkring forholdene i Ukraine. Flygtningenævnet besluttede imidlertid i oktober 2023 at ophæve berostillelsen for de sager, der verserede i nævnet, og at hjemvise sagerne til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. I resten af Europa har asylsagsbehandlingen for ukrainske statsborgere i vidt omfang tilsvarende været berostillet. Udover usikkerhed omkring forholdene i Ukraine, skal dette desuden ses i lyset af, at flere EU-lande har valgt at berostille asylsagsbehandlingen, så længe de pågældende har opholdstilladelse efter EU's direktiv om midlertidig beskyttelse eller tilsvarende ordning.

2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Siden de russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24. februar 2022 er et betydeligt antal ukrainere indrejst i Danmark og resten af EU. Den nuværende situation i Ukraine synes ikke umiddelbart at indikere, at der snarligt er en løsning på konflikten, herunder for de ukrainere, der har opholdstilladelse efter særloven, og som i øjeblikket opholder sig i Danmark.

Under henvisning til EU's beslutning om at forlænge beskyttelsen for fordrevne personer fra Ukraine, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark bør forlænge opholdsgrundlaget efter særloven, der står til at udløbe 17. marts 2025, med ét år til 17. marts 2026. Dette omfatter dels muligheden for at meddele nye opholdstilladelser frem til 17. marts 2026 og dels muligheden for at forlænge allerede meddelte opholdstilladelse til 17. marts 2026.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven bør betinges af, at udlændingen fortsat opfylder betingelserne for opholdstilladelse. Det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at håndhævelse af reglerne for forlængelse ikke bør være unødvendigt ressourcekrævende for udlændingemyndighederne og bør sikre et tilstrækkeligt grundlag for en effektiv sagsbehandling. Dette skal særligt ses i sammenhæng med det betydelige antal sager og hensynet til, at Udlændingestyrelsen i videst muligt omfang vil kunne blive færdige med behandlingen af det betydelige antal sager om forlængelse, inden opholdstilladelserne udløber. Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Udlændingestyrelsen bør kunne forlænge meddelte opholdstilladelser af egen drift, uden at der f.eks. stilles krav om indgivelse af ansøgning eller om optagelse af ny biometri.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge- og integrationsministeren bør bemyndiges til fremover at kunne fastsætte regler om yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget. Dette beror bl.a. på den omstændighed, at det er forbundet med usikkerhed, hvordan situationen i Ukraine og EU vil udvikle sig den kommende tid, hvorfor det er overordentligt vanskeligt at forudse, om der i Danmark og EU kan vise sig et behov for at forlænge ordningen yderligere. I tillæg hertil er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at Danmark bør kunne forlænge opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine tilsvarende, som det besluttes i EU. Der lægges i den forbindelse vægt på, at forlængelse vil være i overensstemmelse med linjen om fælles EU-løsninger i forhold til modtagelsen af fordrevne fra Ukraine, og at forskellige beslutninger i hhv. Danmark og EU herom vil kunne medføre sekundære bevægelser, hvilket vil kunne påvirke samarbejdet med EU negativt.

Det er endelig Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det ved en forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven bør besluttes at berostille asylsagsbehandlingen midlertidigt for udlændinge omfattet af loven. Ministeriet finder således, at det aktuelle hensyn til, at det danske asyl- og modtagesystem ikke unødigt overbelastes, taler afgørende for, at ansøgninger om asyl ikke på nuværende tidspunkt bør færdigbehandles. Dette skal navnlig ses i lyset af den aktuelle situation i Europa i forhold til modtagelse af fordrevne personer fra Ukraine og andre landes nuværende berostillelse af asylsager. Det bemærkes i den forbindelse, at flere EU-lande har valgt at berostille deres asylsagsbehandling, så længe de pågældende asylansøgere har opholdstilladelse efter EU's direktiv om midlertidig beskyttelse eller tilsvarende ordning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder således, at det vil kunne udgøre en risiko for en uhensigtsmæssig stigning i det i forvejen høje indrejsetal af fordrevne fra Ukraine, hvis de danske udlændingemyndigheder i modsætning til mange andre lande begynder at færdigbehandle asylansøgninger for den pågældende gruppe.

Det er væsentligt at understrege, at en berostillelse efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse alene bør omfatte udlændinge, der er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, og dermed i forvejen er berettiget til at opholde sig i Danmark på vilkår, der i vidt omfang svarer til dem, der tilbydes udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens regler om asyl. Ligeledes bør berostillelsen ikke række ud over varigheden på opholdstilladelserne efter særloven, og der bør sikres mulighed for, at asylsagsbehandlingen kan genoptages, når situationen igen tilsiger det. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at opholdsgrundlaget efter særloven forlænges, således at opholdstilladelser meddelt efter særloven, der efter gældende regler udløber den 17. marts 2025, vil kunne forlænges til 17. marts 2026. Det foreslås endvidere, at der på baggrund af nye ansøgninger om opholdstilladelse efter særloven ligeledes vil kunne meddeles opholdstilladelse til 17. marts 2026.

Men henblik på at sikre en effektiv og smidig sagsbehandling vil den foreslåede ordning indebære, at Udlændingestyrelsen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter særloven. Det betyder, at udlændinge med opholdstilladelse efter særloven ikke vil skulle indgive en ansøgning om forlængelse af deres opholdstilladelse. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en forlængelsessag efter den foreslåede ordning genanvender fingeraftryk og personfotografi, der er optaget i henhold til særlovens § 23, stk. 1, i det omfang, at omstændighederne ikke vurderes at tale herimod.

Det forudsættes desuden, at udlændingemyndighederne prioriterer sagsbehandlingen af sager om forlængelse, således at sagerne i videst muligt omfang vil kunne færdigbehandles inden den 17. marts 2025, hvor opholdstilladelser meddelt efter særloven udløber. Forlængelsessager, som ikke når at blive færdigbehandlet inden den 17. marts 2025 vil blive tillagt opsættende virkning, således at udlændingen vil bevare sine rettigheder efter særloven under behandlingen af forlængelsessagen.

Efter den foreslåede ordning vil det være en betingelse for forlængelse af en opholdstilladelse, at der ikke er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen. Det vil ikke være til hinder for forlængelse, at udlændingen i mellemtiden har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens regler. Desuden forudsættes det, at Udlændingestyrelsen ikke forlænger en opholdstilladelse, såfremt der foreligger oplysninger, der bør lede til en nærmere undersøgelse af, om grundlaget for ansøgerens opholdstilladelse er bortfaldet f.eks. på baggrund af opgivelse af bopælen i Danmark, jf. udlændingelovens § 17. Tilsvarende vil den situation, hvor det ikke er muligt at komme i kontakt med ansøgeren, f.eks. fordi den pågældende ikke opholder sig i Danmark, kunne indebære, at opholdstilladelsen ikke forlænges, jf. særlovens § 21.

Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler om yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven. Dette indebærer, at ministeren vil kunne beslutte at forlænge ordningen, så allerede meddelte opholdstilladelser, der vil udløbe den 17. marts 2026, vil kunne forlænges til et senere tidspunkt, ligesom der vil kunne meddeles nye opholdstilladelser med tilsvarende tidsbegrænsning. Det forudsættes i den forbindelse, at forlængelsen som udgangspunkt vil være med ét år ad gangen, og at den konkrete forlængelse i vidt omfang vil afhænge af, hvilken beslutning der træffes af EU for opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til særlovens § 1, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 145, side 56, at efter særloven skal betegnelsen »fordrevet« forstås i overensstemmelse med EU's direktiv om midlertidig beskyttelse, hvilket indebærer, at det efter særloven ikke længere vil være muligt at meddele nye opholdstilladelser, såfremt opholdsgrundlaget efter direktivet ophører. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til særlovens § 1, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 145, side 56. Dertil kommer, at det efter de gældende regler i direktivet ikke er muligt at forlænge opholdsgrundlaget med mere end ét år, hvorfor der som udgangspunkt ikke vil være grundlag for at forlænge ordningen med mere end et år ad gangen.

Det foreslås derudover, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler om betingelser for forlængelse af meddelte opholdstilladelser og proceduren for behandlingen af sådanne sager. Forlængelse af en opholdstilladelse vil herunder kunne betinges af optagelse af ny biometri eller af, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. Det betyder, at såfremt der efter den oprindelige meddelelse af opholdstilladelse er indtruffet omstændigheder, der medfører, at ansøgeren ikke længere er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, vil opholdstilladelsen kunne nægtes forlænget. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde af, at ansøgeren ikke længere opholder sig i Danmark eller på baggrund af forhold, der vil kunne danne grundlag for en inddragelse af opholdstilladelsen. Derudover vil udlændinge- og integrationsministeren kunne fastsætte regler om, hvorvidt en udlænding vil skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse, eller om Udlændingestyrelsen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om forlængelse af meddelte opholdstilladelser.

Det foreslås endelig, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne beslutte, at udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven, ikke vil kunne få færdigbehandlet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens regler om asyl, så længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse i medfør af særloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne beslutte at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven, og at berostillelsen efter bestemmelsen vil kunne vare indtil det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er berettiget til opholdstilladelse efter særloven. Bestemmelsen omfatter således muligheden for at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter særloven, såvel som udlændinge, der ikke har en opholdstilladelse efter særloven, men som opfylder betingelserne herfor. Det bemærkes, at det er uden betydning, hvornår ansøgningen om asyl er indgivet, og at bestemmelsen både omfatter verserende asylsager og de asylsager, der måtte blive oprettet på baggrund af nye ansøgninger om asyl.

Det vil tilsvarende være uden betydning, på hvilken baggrund udlændingen opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven. Den foreslåede bestemmelse vil således f.eks. omfatte asylansøgninger fra udlændinge, der ikke er ukrainske statsborgere, men som har haft status som flygtning i Ukraine og opfylder betingelserne i særlovens § 1, nr. 1-3, eller er i familie med en ukrainsk statsborger og opfylder betingelserne i særlovens § 2.

Det er en forudsætning for berostillelse, at asylansøgeren på det aktuelle tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse efter særloven eller vurderes at opfylde betingelserne herfor. Det betyder bl.a., at hvis en udlænding er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse efter særloven, vil den pågældendes asylsag ikke kunne berostilles i medfør af den foreslåede bestemmelse, hvilket gælder uanset årsagen til afslaget. Som eksempel vil en asylsag ikke kunne berostilles, såfremt udlændingen isoleret set opfylder betingelserne, men er udelukket fra opholdstilladelse som følge af et kriminelt forhold, jf. særlovens § 6.

Hvis en udlændings opholdstilladelse efter særloven er inddraget eller bortfaldet, vil det tilsvarende være en betingelse for at berostille behandlingen af en asylansøgning, at den pågældende på ny opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven.

Forslaget ændrer i øvrigt ikke på de almindelige rettigheder for asylansøgere. Det betyder, at en udlænding, der får sin asylsag berostillet i medfør af lovforslaget, således vil have ret til at opholde sig i Danmark under asylsagsbehandlingen (processuelt ophold), herunder i perioden for berostillelsen.

I det tilfælde, hvor en udlænding, der ikke har opholdstilladelse efter særloven, men som vurderes at kunne opfylde betingelserne herfor, indgiver ansøgning om asyl, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen af egen drift indhenter de nødvendige oplysninger for en stillingtagen til, om pågældende skal meddeles opholdstilladelse efter særloven. Såfremt udlændingen opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven, meddeles den pågældende en sådan opholdstilladelse i umiddelbar tilknytning til, at asylsagen berostilles, og ansøgeren orienteres herom. En asylansøger vil således under hele berostillelsen have en gyldig opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Det bemærkes, at en ansøgning om asyl i disse tilfælde samtidig vil skulle betragtes som en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, og at en udlænding ikke vil kunne afslå eller på anden måde modvirke at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven med det formål at få en ansøgning om asyl behandlet.

En berostillelse vil efter den foreslåede ordning alene indebære en udskydelse af afgørelsen på asylsagen, der fortsat vil være verserende hos udlændingemyndighederne. Sagerne vil således ikke blive afsluttet uden afgørelse, medmindre ansøgeren aktivt udtrykker ønske herom, eller der i øvrigt er konkrete årsager, der i henhold til den almindelige asylprocedure vil kunne begrunde, at asylsagen lukkes. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor ansøgerens opholdstilladelse efter særloven er bortfaldet eller inddraget, og det ikke er muligt at komme i kontakt med ansøgeren. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i behørigt omfang, herunder på styrelsens hjemmeside, orienterer om baggrunden for berostillelsen og om muligheden for at frafalde en ansøgning om asyl.

Udlændinge- og integrationsministeren vil til enhver tid kunne ophæve berostillelsen af asylsagsbehandlingen, såfremt der ikke længere vurderes at være grundlag for at fortsætte berostillelsen. Der vil herved skulle lægges særlig vægt på situationen i Danmark og resten af Europa for modtagelse af fordrevne personer fra Ukraine, og om hensynet til at undgå et øget pres på de danske grænser eller det danske asyl- og modtagesystem fortsat taler for en berostillelse af sagerne. Det vil således have særlig betydning, i hvilket omfang andre lande i Europa er påbegyndt at realitetsbehandle ansøgninger om asyl fra personer, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse på baggrund af EU's direktiv om midlertidig beskyttelse eller tilsvarende national ordning. Der henvises endvidere til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes, at henset til formålet med lovforslaget forudsættes det, at asylsagerne vil berostilles ved lovforslagets ikrafttrædelse, medmindre der på ikrafttrædelsestidspunktet ikke længere vurderes at være grundlag for berostillelsen. Ligeledes forudsættes det, at en berostillelse alene vil kunne opretholdes, så længe forholdene tilsiger det.

Såfremt der måtte blive truffet en beslutning om yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, forudsættes det, at der samtidig tages stilling til, om grundlaget for berostillelse fortsat er til stede.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Lovforslaget indebærer bl.a., at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne beslutte at berostille asylsagsbehandlingen midlertidigt for personer, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven.

Efter bl.a. flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er Danmark forpligtet til at sikre, at en udlænding har adgang til at kunne ansøge om asyl og ikke udsendes til et land, hvor den pågældende vil risikere at blive udsat for forfølgelse eller overgreb, ligesom en udlænding har ret til en individuel asylprocedure. Dette følger af det såkaldte refoulementsforbud, der bl.a. udtrykkes i flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, og EMRK artikel 3. Herudover følger det af EMRK artikel 14, at nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og frihedsrettigheder skal sikres uden forskel på grund af bl.a. national oprindelse.

Det vurderes, at den foreslåede ordning vil være forenelig med Danmarks internationale forpligtelser, herunder flygtningekonventionen og EMRK. Der er herved lagt vægt på, at opholdsgrundlaget efter særloven bygger på nogle helt særlige hensyn i forhold til det europæiske samarbejde om modtagelse af fordrevne fra Ukraine og at undgå overbelastning af asylsystemet. Asylansøgere fra Ukraine vurderes således at befinde sig i en situation, som adskiller dem fra asylansøgere fra øvrige lande, idet de som følge af den russiske invasion har mulighed for et helt særligt opholdsgrundlag, der bl.a. tilsigter at undgå overbelastning af asylsystemet.

Der er i tilknytning hertil lagt vægt på, at personer med opholdstilladelse efter særloven i vidt omfang er stillet som udlændinge med opholdstilladelse efter reglerne om asyl, herunder i forhold til adgang til sociale ydelser, arbejde og uddannelse, om end de pågældende ikke i fuldt omfang må anses for at opnå rettighederne efter flygtningekonventionen.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning alene vil omfatte udlændinge, der er berettiget til opholdstilladelse efter særloven. En udlænding, der ikke opfylder betingelserne efter særloven, vil således have krav på at få en asylsag behandlet, når grundlaget herfor i øvrigt er til stede.

Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ordning alene vil være midlertidig, og at grundlæggende rettigheder, herunder forbuddet mod refoulement, overholdes under berostillelsen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Situationen i Ukraine udvikler sig løbende, hvorfor de økonomiske konsekvenser er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at ca. 40.500 fordrevne fra Ukraine vil være bosat i Danmark ved ordningens udløb. De faktiske afledte merudgifter vil blandt andet afhænge af antallet og sammensætningen af fordrevne personer, der ansøger og meddeles ophold efter den foreslåede ordning.

Lovforslaget forventes på det foreliggende grundlag at medføre væsentlige merudgifter for det offentlige, jf. nedenstående tabel 1.

Af de samlede økonomiske konsekvenser forventes 640,3 mio. kr. i 2025 og 205,0 mio. kr. i 2026 at kunne opgøres som udviklingsbistand, jf. gældende OECD DAC direktiv. De udgifter, der i 2025 forventes at kunne opgøres som udviklingsbistand, vil indarbejdes ifm. de tekniske ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2025. De udgifter, der i 2026 forventes at kunne opgøres som udviklingsbistand, vil indarbejdes ifm. budgettering af udviklingsbistanden på finanslovsforslaget for 2026.

De resterende udgifter på 833,6 mio. kr. i 2025, 356,9 mio. kr. i 2026 forudsættes finansieret af den på finansloven opførte reserve på § 35.11.74. Reserve til håndtering af udgifter til fordrevne ukrainere i Danmark. Det foreslås derfor at overføre 833,6 mio. kr. fra § 35.11.74. Reserve til håndtering af udgifter til fordrevne ukrainere i Danmark til de nævnte konti i nedenstående tabel 2-8. Dette indbefatter, at § 35.11.74. Reserve til håndtering af udgifter til fordrevne ukrainere i Danmark nedskrives med 833,6 mio. kr. i 2025, mens de nedenstående konti i nedenstående tabel 2-8 opskrives med de beløb, der er angivet i 2025. De økonomiske konsekvenser i 2025 indarbejdes på forslag til lov om tillægsbevilling for 2025, mens de økonomiske konsekvenser i 2026 og 2027 vil være afspejlet på finanslovsforslaget for 2026.

På Udlændinge- og Integrationsministeriets område kan merudgifterne henføres til aktive tilbud og danskuddannelse, resultattilskud, grundtilskud samt bonus til private virksomheder i igu-ordningen. Merudgifterne kan endvidere henføres til indkvartering og sagsbehandling i Udlændingestyrelsen og til klagesagsbehandling i Udlændingenævnet.

På Social- og Boligministeriets område kan merudgifterne henføres til statsrefusion for kommunernes udgifter til flygtningemodtagelse.

På Beskæftigelsesministeriets område kan merudgifterne henføres til kontanthjælp, selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse, en række børnetilskud, særlig støtte, boligsikring samt dimittend-dagpenge til igu-deltagere.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan merudgifterne henføres til uddannelsestaxameter på de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsområdet samt til stipendieudgifter fsva. både ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.

På Børne- og Undervisningsministeriets område kan merudgifterne henføres til aktivitetsbestemte udgifter til gymnasiale uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser, forberedende grunduddannelse samt integrationsgrundsuddannelsen.

På Kulturministeriets område kan merudgifterne henføres til en forventet øget aktivitet på folkehøjskoler. Udgifterne vil dog afhænge af den konkrete aktivitet samt typen af kurser.

På Skatteministeriets område kan merudgifterne henføres til børne- og ungeydelse.

Det er vurderingen, at en ændring i antallet af overgivne udlændinge til kommunerne og regionerne vil have karakter af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af det udvidede totalbalanceprincip.

Det vurderes endvidere, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets element om at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, vurderes at udgøre administrative konsekvenser for de berørte personer.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. juli 2024 til den 23. august 2024 (33 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ung-domspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - lederforening, Børnenes Bureau, Børnerådet, Børns Vilkår, Børnesagens Fællesråd, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, CEPOS, CEVEA, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik (DST), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskole-forening, Dansk Gymnastik- og Idrætsforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri , Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC- bestyrelserne, Danske HF og VUC - lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Det Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elev Organisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Fagbevægelsens Hovedorganisation, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdergiverforening, Firmaidrætten, Flygtningenævnet, FOBU, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysningsforbund, Fora, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Færøernes landsstyre, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre), Handelsskolernes Lærerforening, HK/Danmark (Kommunal, Stat, Privat), HvorErDerEnVoksen, IFFD - Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik - Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL - Kommunernes Landsforening, Klagenævnet for Specialundervisning, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kraka, Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbo Ungdom, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen "Et barn To forældre", Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen Danske Daginstitutioner, Landsorganisationen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landssammenrådet for PPR-chefer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen for VUC, Lederne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Leder-samrådet, LGBT Asylum, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Mino Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblinde-foreningen, Plejefamiliernes Landsforening, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), Private Gymnasier og Studenterkurser, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammen-slutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (SPIFO), Skolelederforeningen, Skole og Forældre, SMV dan-mark, Socialpædagogernes Landsforbund, SOS Racisme, Studievalg Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udlændingenævnet, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), VUC - Bestyrelsesforeningen, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Økonomistyrelsen, Aarhus Kommune - Socialforvaltningen, Aarhus Kommune - Børne og Unge, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter særlovens § 3, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter særloven med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf. dog stk. 2.

Efter særlovens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges til den 17. marts 2025.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev der i medfør af særlovens § 3, stk. 2, fastsat regler om, at en opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges til 17. marts 2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter lovens § 10.

Det foreslås i særlovens § 3, stk. 1, at ændre »17. marts 2024« til »17. marts 2026«.

Bestemmelsen vil indebære, at en førstegangsopholdstilladelse efter særloven vil blive meddelt med henblik på midlertidigt ophold og vil udløbe ved udgangen af 17. marts 2026.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af en forlængelse vejleder udlændingen om, at opholdstilladelsen er midlertidig og alene er gyldig frem til og med den 17. marts 2026, samt at den pågældende herefter vil have pligt til at udrejse, medmindre den pågældende har opnået opholdstilladelse på et andet grundlag.

Til nr. 2

Efter særlovens § 3, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter særloven med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf. dog stk. 2.

Efter særlovens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges til den 17. marts 2025.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev der i medfør af særlovens § 3, stk. 2, fastsat regler om, at en opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges til 17. marts 2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter lovens § 10.

Det foreslås, at der i særlovens § 3 efter stk. 1 indsættes et nyt stykke. Efter det foreslåede nye stk. 2 forlænges en opholdstilladelse meddelt efter særloven til 17. marts 2026, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 10. Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse efter 1. pkt. Sager efter 1. pkt. tillægges opsættende virkning under Udlændingestyrelsens behandling.

Det bemærkes, at det i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne fastsætte regler om yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at en opholdstilladelse efter særloven vil blive forlænget frem til og med den 17. marts 2026. Alle opholdstilladelser, der forlænges efter bestemmelsen, vil således blive meddelt med en gyldighedsperiode frem til og med den 17. marts 2026, hvorefter alle opholdstilladelser efter særloven udløber. Efter den foreslåede bestemmelse vil en opholdstilladelse efter særloven alene kunne forlænges, såfremt der ikke er grundlag for at inddrage denne.

Efter det foreslåede 2. pkt. vil Udlændingestyrelsen af egen drift skulle træffe afgørelse om forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter særloven. Ved behandlingen af sager om forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter særloven vil Udlændingestyrelsen således af egen drift skulle oprette forlængelsessager på samtlige udlændinge, der har en gyldig opholdstilladelse efter særloven. En udlænding med opholdstilladelse efter særloven vil således ikke skulle indgive en ansøgning om forlængelse af deres opholdstilladelse. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en forlængelsessag efter den foreslåede ordning genanvender fingeraftryk og personfotografi, der er optaget i henhold til særlovens § 23, stk. 1, i det omfang, at omstændighederne ikke vurderes at tale herimod.

Under behandlingen af forlængelsessager vil Udlændingestyrelsen foretage et SIS-tjek og opslag i CPR med henblik på at kontrollere, om udlændingen aktuelt har bopæl i Danmark.

Det forudsættes, at der i forbindelse med vurderingen af, om en opholdstilladelse skal forlænges, tages i betragtning, om udlændingen har en verserende bortfalds-, inddragelses- eller udvisningssag hos Udlændingestyrelsen, eller om udlændingen har været registreret som udrejst i CPR.

Det bemærkes, at der vil være sager, som Udlændingestyrelsen vil skulle udtage til særskilt behandling med henblik på yderligere sagsoplysning, førend der kan træffes afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter særloven. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er usikkerhed om en udlændings opholdsgrundlag, heriblandt hvis der foreligger oplysninger, der bør lede til en nærmere undersøgelse af, om grundlaget for ansøgerens opholdstilladelse er bortfaldet f.eks. på baggrund af opgivelse af bopælen i Danmark.

Efter det foreslåede 3. pkt. vil sager om forlængelse tillægges opsættende virkning under Udlændingestyrelsens behandling. Det betyder, at forlængelsessager, som ikke når at blive færdigbehandlet inden den 17. marts 2025 vil blive tillagt opsættende virkning, således at udlændingen vil bevare sine rettigheder efter særloven under behandlingen af forlængelsessagen.

Det vil ikke være til hinder for forlængelse af en opholdstilladelse efter særloven, at udlændingen i mellemtiden har opnået opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.

Til nr. 3

Efter særlovens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til den 17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse og proceduren for behandling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter denne lov, der meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den 17. marts 2025.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev der fastsat regler om, at en opholdstilladelse meddelt efter særloven kan forlænges til 17. marts 2025, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter lovens § 10.

Det foreslås, at særlovens § 3, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om at forlænge tidsbegrænsningen efter stk. 1 og 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse efter stk. 2 og procedure for behandling af sager om forlængelse efter stk. 2.

Det foreslåede 1. pkt. vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne beslutte at forlænge ordningen, så allerede meddelte opholdstilladelser, der vil udløbe den 17. marts 2026, vil kunne forlænges til et senere tidspunkt, ligesom der vil kunne meddeles nye opholdstilladelser med tilsvarende tidsbegrænsning. Det forudsættes i den forbindelse, at forlængelsen som udgangspunkt vil være med ét år ad gangen, og at den konkrete forlængelse i vidt omfang vil afhænge af, hvilken beslutning der træffes af EU for opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til særlovens § 1, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 145, side 56, at efter særloven skal betegnelsen »fordrevet« forstås i overensstemmelse med EU's direktiv om midlertidig beskyttelse, hvilket indebærer, at det efter særloven ikke længere vil være muligt at meddele nye opholdstilladelser, såfremt opholdsgrundlaget efter direktivet ophører. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til særlovens § 1, jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 145, side 56. Dertil kommer, at det efter de gældende regler i direktivet ikke er muligt at forlænge opholdsgrundlaget med mere end ét år, hvorfor der som udgangspunkt ikke vil være grundlag for at forlænge ordningen med mere end et år ad gangen.

Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om forlængelse efter 1. pkt. vil kunne fastsætte regler om betingelser for forlængelse af meddelte opholdstilladelser efter stk. 2 og procedure for behandling af sager om forlængelse af meddelte opholdstilladelser efter stk. 2.

Forlængelse af en opholdstilladelse vil herunder kunne betinges af optagelse af ny biometri eller af, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede. Det betyder, at såfremt der efter den oprindelige meddelelse af opholdstilladelse er indtruffet omstændigheder, der medfører, at ansøgeren ikke længere er berettiget til opholdstilladelse efter særloven, vil opholdstilladelsen kunne nægtes forlænget. Dette vil f.eks. kunne være i tilfælde af, at ansøgeren ikke længere opholder sig i Danmark eller på baggrund af forhold, der vil kunne danne grundlag for en inddragelse af opholdstilladelsen. Derudover vil udlændinge- og integrationsministeren kunne fastsætte regler om, hvorvidt en udlænding vil skulle ansøge om forlængelse af sin opholdstilladelse, eller om Udlændingestyrelsen af egen drift vil skulle træffe afgørelse om forlængelse af meddelte opholdstilladelser.

Til nr. 4

Det fremgår af særlovens § 3, stk. 3, at ved fastsættelse af regler efter stk. 2, 1. og 3. pkt., forlænges perioderne nævnt i §§ 11 og 12 tilsvarende.

Det foreslås, at i særlovens § 3, stk. 3, der bliver til stk. 4, ændres »stk. 2, 1. og 3. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i særlovens § 3, hvorefter stk. 2 bliver til stk. 3.

Til nr. 5

Efter særlovens § 11, stk. 1, kan en opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, indtil den 17. marts 2024, ikke inddrages efter § 10, stk. 1, nr. 1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person, jf. § 1, er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, § 9 m eller § 9 n indtil den 17. marts 2025, ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan en opholdstilladelse meddelt til en ukrainsk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, indtil den 17. marts 2025, ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den pågældende er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 m eller § 9 n som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med opholdstilladelse efter § 9 a, § 9 i eller § 9 k indtil den 17. marts 2025, jf. dog § 3, stk. 3, ikke nægtes forlænget eller inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til at den herboende person får inddraget eller nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse, eller at den herboende persons opholdstilladelse udløber, hvis dette skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen. Er personen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, § 9 i eller § 9 k ikke indrejst i Danmark igen, kan opholdstilladelsen efter § 9 m og § 9 n forlænges indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev perioden, der er nævnt i særlovens § 11 forlænget til den 17. marts 2025, jf. særloven § 3, stk. 3.

Efter særlovens § 12 medregnes de tidsrum, der er nævnt i udlændingelovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophold i Ukraine mellem den 24. februar 2022 og den 17. marts 2024 ikke, jf. dog § 3, stk. 3, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og opholdet har haft et anerkendelsesværdigt formål.

Ved bekendtgørelse nr. 1268 af 1. november 2023 blev perioden, der er nævnt i særlovens § 12 forlænget til den 17. marts 2025, jf. særloven § 3, stk. 3.

Det foreslås, at i særlovens § 11, stk. 1, stk. 2, stk. 3, to steder i stk. 4, og i § 12, ændres »17. marts 2024« til: »17. marts 2026«.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, hvor det foreslås, at nye opholdstilladelser efter særloven meddeles til den 17. marts 2026, og at opholdstilladelser meddelt efter særloven kan forlænges til den 17. marts 2026.

Til nr. 6

Efter særlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., kan en udlænding med opholdstilladelse efter særloven indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Dette indebærer bl.a., at en udlænding har mulighed for at indgive og få færdigbehandlet en ansøgning om asyl efter udlændingelovens § 7.

Det foreslås, at der i særlovens § 29 indsættes et stk. 3, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan beslutte, at udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven, ikke vil kunne få færdigbehandlet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, så længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse efter særloven.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren vil kunne beslutte at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven, og at berostillelsen efter bestemmelsen vil kunne vare indtil det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er berettiget til opholdstilladelse efter særloven. Bestemmelsen omfatter således muligheden for at berostille asylsagsbehandlingen for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter særloven, såvel som udlændinge, der ikke har en opholdstilladelse efter særloven, men som opfylder betingelserne herfor. Det bemærkes, at det er uden betydning, hvornår ansøgningen om asyl er indgivet, og at bestemmelsen både omfatter verserende asylsager og de asylsager, der måtte blive oprettet på baggrund af nye ansøgninger om asyl.

Det vil tilsvarende være uden betydning, på hvilken baggrund udlændingen opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven. Den foreslåede bestemmelse vil således f.eks. omfatte asylansøgninger fra udlændinge, der ikke er ukrainske statsborgere, men som har haft status som flygtning i Ukraine og opfylder betingelserne i særlovens § 1, nr. 1-3, eller er i familie med en ukrainsk statsborger og opfylder betingelserne i særlovens § 2.

Det er en forudsætning for berostillelse, at asylansøgeren på det aktuelle tidspunkt har en gyldig opholdstilladelse efter særloven eller vurderes at opfylde betingelserne derfor. Det betyder bl.a., at hvis en udlænding er meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse efter særloven, vil den pågældendes asylsag ikke kunne berostilles i medfør af den foreslåede bestemmelse, hvilket gælder uanset årsagen til afslaget. Som eksempel vil en asylsag ikke kunne berostilles, såfremt udlændingen isoleret set opfylder betingelserne, men er udelukket fra opholdstilladelse som følge af et kriminelt forhold, jf. særlovens § 6.

Hvis en udlændings opholdstilladelse efter særloven er inddraget eller bortfaldet, vil det tilsvarende være en betingelse for at berostille behandlingen af en asylansøgning, at den pågældende på ny opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven.

Forslaget ændrer i øvrigt ikke på de almindelige rettigheder for asylansøgere. Det betyder, at en udlænding, der får sin asylsag berostillet i medfør af lovforslaget, således vil have ret til at opholde sig i Danmark under asylsagsbehandlingen (processuelt ophold), herunder i perioden for berostillelsen.

I det tilfælde, hvor en udlænding, der ikke har opholdstilladelse efter særloven, men som vurderes at kunne opfylde betingelserne herfor, indgiver ansøgning om asyl, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen af egen drift indhenter de nødvendige oplysninger for en stillingtagen til, om pågældende skal meddeles opholdstilladelse efter særloven. Såfremt udlændingen opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter særloven, meddeles den pågældende en sådan opholdstilladelse i umiddelbar tilknytning til, at asylsagen berostilles, og ansøgeren orienteres herom. En asylansøger vil således under hele berostillelsen have en gyldig opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Det bemærkes, at en ansøgning om asyl i disse tilfælde samtidig vil skulle betragtes som en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven, og at en udlænding ikke vil kunne afslå eller på anden måde modvirke at blive meddelt opholdstilladelse efter særloven med det formål, at få en ansøgning om asyl behandlet.

En berostillelse vil efter den foreslåede ordning alene indebære en udskydelse af afgørelsen på asylsagen, der fortsat vil være verserende hos udlændingemyndighederne. Sagerne vil således ikke blive afsluttet uden afgørelse, medmindre ansøgeren aktivt udtrykker ønske herom. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i behørigt omfang, herunder på styrelsens hjemmeside, orienterer om baggrunden for berostillelsen og om muligheden for at frafalde en ansøgning om asyl.

Udlændinge- og integrationsministeren vil til enhver tid kunne ophæve berostillelsen af asylsagsbehandlingen, såfremt der ikke længere vurderes at være grundlag for at fortsætte berostillelsen. Der vil herved skulle lægges særlig vægt på situationen i Danmark og resten af Europa for modtagelse af fordrevne personer fra Ukraine, og om hensynet til at undgå et øget pres på de danske grænser eller det danske asyl- og modtagesystem fortsat taler for en berostillelse af sagerne. Det vil således have særlig betydning, i hvilket omfang andre lande i Europa er påbegyndt at behandle ansøgninger om asyl fra personer, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse på baggrund af EU's direktiv om midlertidig beskyttelse. Der henvises endvidere til lovforslagets pkt. 3 om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.

Det bemærkes, at henset til formålet med lovforslaget forudsættes det, at asylsagerne vil berostilles ved lovforslagets ikrafttrædelse, medmindre der på ikrafttrædelsestidspunktet ikke længere vurderes at være grundlag for berostillelsen. Ligeledes forudsættes det, at en berostillelse alene vil kunne opretholdes, så længe forholdene tilsiger det.

Såfremt der måtte blive truffet en beslutning om yderligere forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, forudsættes det, at der samtidig tages stilling til, om grundlaget for berostillelse fortsat er til stede.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til den 17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse og proceduren for behandling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter denne lov, der meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den 17. marts 2025.

Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022 om ændring af dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og forskellige andre love, at § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b, § 22 b, overskriften før § 22 c, § 22 c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17. marts 2024, jf. dog stk. 3.

Endvidere fremgår det af § 7, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren kan, hvis udlændinge- og integrationsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om, at opholdstilladelse forlænges til den 17. marts 2025, fastsætte, at ophævelsen af § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b, § 22 b, overskriften før § 22 c, § 22 c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 udskydes til den 17. marts 2025.

Børne- og Undervisningsministeriet har udstedt bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2024 om udskydelse af særlige pasnings- og undervisningsmuligheder for fordrevne børn og unge fra Ukraine til den 1. august 2024 og bekendtgørelse nr. 720 af 10. juni 2024 om udskydelse af ophævelse af særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine til den 17. marts 2025.

Det foreslås, at solnedgangsbestemmelsen i § 7, stk. 2, i lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og forskellige andre love ændres, således at bestemmelsen ophæves den 17. marts 2026. Det betyder, at ved en forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven, vil den gældende ordning på Børne- Undervisningsministeriets område for personer omfattet af særloven tilsvarende forlænges. Der vil dermed blive sikret parallelitet mellem Børne- og Undervisningsministeriets regler om særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordreven børn og unge fra Ukraine og Udlændinge- og Integrationsministeriets regler om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Forslaget vedrører følgende bestemmelser i lov nr. 693 af 24. maj 2022: § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 c, § 22 c, § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-4 og 6-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Til nr. 2

Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022 om ændring af dag-tilbudsloven, lov om folkeskolen og forskellige andre love, at børne- og undervisningsministeren kan, hvis udlændinge- og integrationsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om, at opholdstilladelse forlænges til den 17. marts 2025, fastsætte, at ophævelsen af § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 c, § 22 c, § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 udskydes til den 17. marts 2025.

Det foreslås, at adgangen i § 7, stk. 3, til, at børne- og undervisningsministeren administrativt kan udskyde ophævelse af de gældende bestemmelser i lov nr. 693 af 24. maj 2022 ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at ved en forlængelse af opholdsgrundlaget efter særloven, vil de gældende regler på Børne- og Undervisningsministeriets område for personer omfattet af særloven tilsvarende forlænges. Der vil således sikres parallelitet mellem reglerne efter særloven og reglerne på Børne- og Undervisningsministeriets område.

I gældende lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine reguleres på Børne- og Undervisningsministeriets område følgende bestemmelser: §§ 38-39 vedrørende lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om erhvervsrettet uddannelser (beregning af statstilskud m.v.), § 40 vedrørende dagtilbudsloven (særlige muligheder for udskydelse af pasningsgarantien uden sanktion), 31 b vedrørende undervisning på engelsk og ukrainsk samt tilrettelæggelse af undervisningen som fjernundervisning og § 31, stk. 2, vedrørende byggeloven, der ikke finder anvendelse på eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i brug til dagtilbud, skoler, institutioner og lign. for fordrevne fra Ukraine.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. december 2024.

Det betyder, at fra denne dato vil nye opholdstilladelser efter særloven kunne meddeles med en gyldighed til 17. marts 2026, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, ligesom allerede meddelte opholdstilladelser vil kunne forlænges til 17. marts 2026, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det betyder endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren fra denne dato kan beslutte, at udlændinge, der har eller vil kunne opnå opholdstilladelse efter særloven, ikke vil kunne få færdigbehandlet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, så længe de pågældende er berettiget til opholdstilladelse efter denne lov, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det betyder endelig, at fra denne dato forlænges de under lovforslagets § 2, nr. 1, nævnte bestemmelser og med ophævelse den 17. marts 2026, og med lovforslagets § 2, nr. 2, ophæves børne- og undervisningsministerens adgang til administrativt at kunne udskyde ophævelse af de gældende bestemmelser i lov nr. 693 af 24. maj 2022.

Til § 4

Efter særlovens § 42, stk. 1, gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Særlovens §§ 1-30, 31, 31 c og 32-34 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne og i Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. lovens § 42, stk. 2.

Særloven er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 433 af 8. april 2022.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det vil betyde, at de nævnte ændringer af lov om midlertidig opholdstilladelse for personer, der er fordrevet fra Ukraine - i overensstemmelse med, hvad der gælder for hovedloven - ikke gælder direkte for Færøerne og Grønland, men at disse bestemmelser ved kongelig anordning helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov