L 49 Forslag til lov om Nimbi Gamelab – Danmarks Institut for Spiludvikling.

Af: fungerende kulturminister Christina Egelund
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 27-11-2024

Afgivet: 27-11-2024

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 27. november 2024

20241_l49_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 27. november 2024

1. Ændringsforslag

Kulturministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og Jeppe Søe (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA og Jeppe Søe (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og Jeppe Søe (UFG)):

1) I stk. 1, nr. 1, ændres »formidling« til: »lancering«.

[Ændret terminologi]

2) I stk. 1 indsættes som nr. 6 og 7:

»6) Sikre en løbende dialog med spilbranchen og væsentlige brugergrupper om instituttets virksomhed.

7) Understøtte børn og unges adgang til danske digitale spil, der bygger på dansk kultur og danske værdier.«

[Tilføjelse af opgave om dialog med interessenter og om at understøtte børn og unges adgang til danske spil]

Til § 5

3) I stk. 6 udgår », jf. dog stk. 7«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 7

4) Ordet »formidling« ændres til: »lancering«.

[Ændret terminologi]

5) Ordene »støtte til spilfremme« ændres til: »tilskud til spilfremme«.

[Lovteknisk ændring]

6) Ordene »og støtte« udgår tre steder.

[Lovteknisk ændring]

Til § 8

7) Ordene »tilskud, støtte og renter« ændres til: »tilskud og renter«.

[Lovteknisk ændring]

8) Ordene »tilskud og støtte« ændres til: »tilskud«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 9

9) 1. pkt. affattes således:

»Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.«

[Sproglig tydeliggørelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, at ændre ordet »formidling« til »lancering«. Der er tale om en terminologisk ændring, som har til formål at præcisere, at der er tale om en af de opgaver, der kan ydes tilskud til i medfør af spilordningen, som separat er notificeret og godkendt som statsstøtte af Europa-Kommissionen for perioden 2024-2027.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i lovforslagets § 2, stk. 1, indsættes et nyt nr. 6, hvorefter instituttet skal sikre en løbende dialog med spilbranchen og væsentlige brugergrupper om instituttets virksomhed. Den foreslåede bestemmelse er en tilføjelse til de opgaver, som instituttet skal varetage.

Det foreslås endvidere, at der i lovforslagets § 2, stk. 1, indsættes et nyt nr. 7, hvorefter instituttet skal understøtte børn og unges adgang til danske digitale spil, der bygger på dansk kultur og danske værdier. Den foreslåede bestemmelse er en tilføjelse til de opgaver, som instituttet skal varetage.

Til nr. 3

Det foreslås, at i lovforslagets § 5, stk. 6, udgår », jf. dog stk. 7«. Der er tale om en lovteknisk ændring, og forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 4

Det foreslås, at i lovforslagets § 7 ændres ordet »formidling« til »lancering«. Der er tale om en terminologisk ændring, som har til formål at præcisere, at der er tale om en af de opgaver, der kan ydes tilskud til i medfør af spilordningen, som separat er notificeret og godkendt som statsstøtte af Europa-Kommissionen for perioden 2024-2027.

Til nr. 5

Det foreslås, at i lovforslagets § 7 ændres ordene »støtte til spilfremme« til »tilskud til spilfremme«. Der er tale om en lovteknisk ændring, som har til formål at ændre bestemmelsen, så ordet »tilskud« anvendes i stedet for ordet »støtte«, og forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 6

Det foreslås, at i lovforslagets § 7 udgår ordene »og støtte« tre steder. Der er tale om en lovteknisk ændring, som har til formål at ændre bestemmelsen, således at det alene er ordet »tilskud«, som fremgår, og forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 7

Det foreslås i lovforslagets § 8, at ordene »tilskud, støtte og renter« ændres til »tilskud og renter«. Der er tale om en lovteknisk ændring, som har til formål i lovforslagets § 8 at ændre bestemmelsen, således at ordet »støtte« ikke fremgår, og forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Det foreslås i lovforslagets § 8, at ændre ordene »tilskud og støtte« til »tilskud«. Der er tale om en lovteknisk ændring, som har til formål at i lovforslagets § 8 ændre bestemmelsen, således at det alene er ordet »tilskud«, som fremgår, og forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 9

Det foreslås, at lovforslagets § 9, 1. pkt., nyaffattes, således at det tydeliggøres, at bestemmelsen finder anvendelse ved forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven.

I det fremsatte forslag fremgik det ikke af lovforslagets § 9, 1. pkt., at bestemmelsen vedrører forhold, som er omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven. Den foreslåede bestemmelse medfører, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Der er således tale om en sproglig tydeliggørelse.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 og var til 1. behandling den 7. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendte den 20. juni 2024 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del - bilag 158, folketingsåret 2023-24. Den 3. oktober 2024 sendte kulturministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Anders Kronborg (S) Astrid Krag (S) Bjarne Laustsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jesper Petersen (S) Henrik Møller (S) Matilde Powers (S) Mogens Jensen (S) Thomas Monberg (S) Jan E. Jørgensen (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd. Erling Bonnesen (V) Kim Valentin (V) Rosa Eriksen (M) Henrik Rejnholt Andersen (M) Søren Espersen (DD) Peter Skaarup (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Birgitte Bergman (KF) Mai Mercado (KF) Pia Kjærsgaard (DF) Morten Messerschmidt (DF) Jeppe Søe (UFG) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Jacob Mark (SF) Søren Søndergaard (EL) Mai Villadsen (EL) Zenia Stampe (RV) nfmd. Sascha Faxe (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)24
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)15
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)13
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)6