Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Regelforenklinger aftalt i samarbejdsprogram)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 27. august 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

2. I § 5 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet« til: »relevante data«.

3. § 5 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

4. I § 8, stk. 1, 1. pkt., udgår »skriftlig«.

5. I § 8, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-6, ændres »fremgå af« til: »indtænkes i«.

6. § 9, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.-4. pkt., og stk. 3, og § 27 b ophæves.

7. I § 40 udgår », jf. dog § 27 b, stk. 1«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret forældrebetaling under forældres barsel

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen vil gennemføre en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som skal forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på, og hvor man lokalt har frihed under ansvar til at yde en faglig indsats.

Regeringen og KL har med aftalen om kommunernes økonomi for 2024 (ØA24) aftalt at indgå et flerårigt samarbejdsprogram, som skal understøtte kommunernes arbejde med at reducere udgifterne til administration og udvikle den borgernære velfærd.

KL har i regi af samarbejdsprogrammet foreslået en række regelforenklinger på dagtilbudsområdet, heraf flere som kræver lovændring. Lovforslaget udmønter disse regelforenklinger.

Det foreslås på den baggrund at fjerne formkravet om, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt samt at fjerne kravet om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres som minimum hvert andet år. Endvidere foreslås det at fjerne kravet om 30-timersplads til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældres barsel, at fjerne kravet om kommunernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af tilsyn med dagtilbud samt at forenkle kravet om inddragelse af data i forbindelse med kommunernes tilsyn.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan

2.1.1. Gældende ret

Det følger af dagtilbudslovens § 8, stk. 1, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Hvis det enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre aldersgrupper, udarbejdes den pædagogiske læreplan på baggrund af denne organisering. I aldersintegrerede daginstitutioner kan der udarbejdes en pædagogisk læreplan under hensyntagen til aldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal den pædagogiske læreplan udarbejdes, så der tages højde for børnegruppernes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger i de enkelte enheder, jf. stk. 3.

Det følger videre af § 8, stk. 2, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf. stk. 3 og 4, seks læreplanstemaer, jf. stk. 4 og 9, og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring, jf. stk. 9.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 160 som fremsat, side 38, at ud over kravet om, at den pædagogiske læreplan skal være skriftlig, jf. det dengang foreslåede stk. 1, vil der ikke være andre formkrav til læreplanen. Det enkelte dagtilbud kan således inden for rammerne af den foreslåede § 8, herunder de pædagogiske mål samt indholdsbeskrivelser, som foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau, udarbejde den pædagogiske læreplan på en måde, så den lokalt giver bedst mening.

Det følger endvidere af § 8, stk. 3, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Det følger dertil af § 8, stk. 4, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Videre følger det af § 8, stk. 5, at det endvidere skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Det følger videre af § 8, stk. 6, at det desuden skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn, og hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Det følger dertil af § 8, stk. 7, at arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.

Det følger endvidere af § 8, stk. 8, at den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse, jf. stk. 3 og 4.

Endelig følger det af § 8, stk. 9, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pædagogiske mål for, hvad det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet skal understøtte i forhold til børns læring, og om indholdet i de enkelte læreplanstemaer, jf. stk. 4.

Af § 9, stk. 1, i dagtilbudsloven følger det, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Det følger videre af § 9, stk. 2, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9, herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 160 som fremsat, side 43, at med evalueringskultur i dagtilbuddet forstås, at lederen har ansvar for, at det pædagogiske personale og ledelse løbende forholder sig refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det kan f.eks. ske ved, at praksis fastholdes gennem pædagogisk dokumentation, der danner grundlag for analyse af og systematisk refleksion over sammenhængen mellem læringsmiljø og børnenes læring og trivsel og udvikling. Det kan give anledning til justeringer, så det pædagogiske læringsmiljø bedst muligt understøtter børnenes trivsel, læring og udvikling.

Det følger videre af bemærkningerne til bestemmelsen, at kravet om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddet skal understøtte, at personalet udvikler en faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering, som skal bidrage til, at personalet får øje på sin praksis, tænker over den og ser mulighederne for at ændre praksis, hvis der er behov herfor, som i sidste ende skal udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis.

Dertil følger af § 9, stk. 3, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen efter stk. 2, 2. pkt.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

KL har foreslået at afskaffe kravet om, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt. Ifølge KL kan det være et stort arbejde for det enkelte dagtilbud at udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, ligesom værdien i praksis ifølge KL kan være begrænset.

KL har ligeledes foreslået, at kravet om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres mindst hvert andet år, fjernes. KL finder, at kravet om at evaluere den pædagogiske læreplan ikke understøtter en evalueringskultur, hvor dagtilbuddene skal tilpasse den pædagogiske praksis efter børnegruppens behov.

Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab, som understøtter det pædagogiske personales og ledelsens arbejde med at skabe trygge og stimulerende læringsmiljøer for børn og udviklingen af den pædagogiske praksis.

Det væsentlige i relation til udarbejdelse af den pædagogiske læreplan og arbejdet med børns trivsel og læring er ikke det skriftlige produkt. Det afgørende er, at den pædagogiske læreplan med de krav, der følger af dagtilbudsloven, opleves relevant og meningsfuld af lederen og det pædagogiske personale, og at læreplanen danner rammen for personalets systematiske og løbende refleksioner over den pædagogiske praksis, tilrettelæggelsen af trygge og stimulerende læringsmiljøer for børnene og arbejdet med at understøtte børnenes trivsel og læring.

Hvis værdien af formkravet om skriftlighed opleves at være begrænset, vil det være hensigtsmæssigt at fjerne skriftlighedskravet. Det vil herefter være op til det enkelte dagtilbud inden for kommunalbestyrelsens rammer for dagtilbud at beslutte formen for arbejdet med den pædagogiske læreplan, så den lokalt giver mening, herunder om den skal udarbejdes skriftligt eller ej.

Med forslaget vil dagtilbuddene således uændret skulle udarbejde en pædagogisk læreplan med de krav, der følger af dagtilbudsloven, men der vil ikke være krav om, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt.

Forslaget om at ophæve kravet om, at den pædagogiske læreplan skal være skriftlig, skal ses i sammenhæng med forslaget om at afskaffe kravet om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres som minimum hvert andet år. Når der ikke stilles krav om, at den pædagogiske læreplan skal udformes som et skriftligt produkt, og heller stilles krav om, at den pædagogiske læreplan skal evalueres med et lovfastsat interval, vil det efter ministeriets opfattelse kunne understøtte, at arbejdet med den pædagogiske læringsplan i højere grad sker dynamisk og i samspil med dagtilbuddets evalueringskultur.

Lederen af dagtilbuddet har efter gældende regler ansvar for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, hvor det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til og justerer og ændrer de pædagogiske læringsmiljøer, så de understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringskulturen understøtter, at ledelsen og det pædagogiske personale løbende forholder sig til elementerne i det pædagogiske grundlag, og om den pædagogiske læreplan, som den er besluttet af dagtilbuddet, fortsat er relevant og aktuel som ramme for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel og læring, eller om den pædagogiske læreplan skal justeres.

Den evaluering af den pædagogiske læreplan, som er udarbejdet af Danmarks Evaluerings Institut i 2022, viste bl.a., at mange dagtilbud stadig har udfordringer med at etablere en evalueringskultur, ligesom mange dagtilbud stadig oplever, at der er udfordringer forbundet med at understøtte og inkludere børn i udsatte positioner i børnefællesskabet. Herudover viste den nationale kvalitetsundersøgelse af kommunale dagtilbud for 0-2-årige børn fra 2023, at mange dagtilbud har udfordringer med den pædagogiske kvalitet.

En ophævelse af kravet om, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes skriftligt, og at læreplanen skal evalueres minimum hvert andet år, vil frigive tid og ressourcer for ledere og pædagogisk personale i dagtilbuddene.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den pædagogiske læreplan, der skal udarbejdes i alle dagtilbud for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart ikke længere vil skulle være skriftlig. Der vil med det foreslåede derfor ikke længere være formkrav til den pædagogiske læreplan.

Forslaget ændrer ikke på de materielle krav til den pædagogiske læreplan, ligesom lederen af det enkelte dagtilbud fortsat vil være ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne af den pædagogiske læreplan.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at lederen af et dagtilbud ikke vil skulle foretage en evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan hvert andet år, ligesom lederen i konsekvens heraf ikke vil skulle offentliggøre den pædagogiske læreplan. Forslaget medfører ligeledes, at lederen ikke længere vil være ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Forslaget ændrer ikke på, at lederen af dagtilbuddet efter gældende regler er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet.

For nærmere om fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-8, og bemærkningerne hertil.

2.2. Fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret forældrebetaling under forældres barsel

2.2.1. Gældende ret

Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagelse, jf. dog §§ 27 a, 27 b og 27 c.

Det følger bl.a. af forarbejderne til dagtilbudsloven, jf. bemærkningerne til lovforslag nr. L 160 fremsat den 28. februar 2007, folketingssamling 2006-07, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 5862, at bestemmelsen ikke indeholder krav om det tidsmæssige omfang af en dagtilbudsplads. Kommunen kan dog ikke ved anvisning af en plads i et dagtilbud stille betingelser om, at pladsen tildeles for en bestemt periode. Kommunen har mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overensstemmelse hermed. Også her skal der foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte families behov, og kommunalbestyrelsen kan derfor ikke beslutte generelt at tilbyde f.eks. børn af forældre på overførselsindkomst en deltidsplads, idet det enkelte barn kan have et pædagogisk eller socialt behov for en fuldtidsplads.

Det fremgår af § 27 b, stk. 1, i dagtilbudsloven, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidspladsen skal være for en sammenhængende periode, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Forældres ansøgning om en deltidsplads indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Forældrene skal i ansøgningen angive den periode, de ønsker deltidspladsen. Afgørelser om deltidspladser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 160 som fremsat, side 54, at med reduceret betaling forstås, at kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling vil skulle afspejle udgifterne ved den benyttede plads, hvor forældrebetalingsandelen ikke kan overstige den maksimale forældrebetalingsandel på 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. I beregningen vil der skulle tages højde for udgifter, som knytter sig til opgaver, som er uafhængige af tidsforbruget som f.eks. udarbejdelse af pædagogisk læreplan, forældremøder m.v. Forældrebetalingsprocenten skal være den samme for fuldtids- og deltidspladser, idet deltidspladser ikke er en selvstændig dagtilbudstype.

Videre følger det af § 27 b, stk. 2, at retten til deltidspladsen efter stk. 1 bortfalder, hvis fraværsperioden afbrydes eller fraværet på anden vis ophører. Forældre kan dog beholde deltidspladsen efter stk. 1, hvis fraværet afbrydes af en periode af mindre end 5 ugers varighed.

Det følger videre af § 27 b, stk. 3, at forældrene har pligt til at oplyse opholdskommunen, hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end 5 uger eller fraværet på anden vis ophører, jf. stk. 4 og 6.

Endvidere følger det af § 27 b, stk. 4, at Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser efter stk. 1, for ansøgning om og ophør af deltidspladser i opholdskommunen og for forældrenes oplysningspligt efter stk. 3.

Det følger dertil af § 27 b, stk. 5, at selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence efter § 26, stk. 2, samt privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser 30 timer om ugen.

Af § 27 b, stk. 6, følger det, at forældrenes ansøgning efter stk. 1, 3. pkt., om en deltidsplads i en privatinstitution eller et dagtilbud i en anden kommune skal indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, senest 2 måneder før deltidspladsen ønskes. Den periode, hvor forældrene benytter deltidspladsen i et dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en måned og ophøre den sidste hverdag i den måned, hvor retten til fraværet udløber. Forældre skal oplyse opholdskommunen om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest 2 måneder før ændringen skal træde i kraft.

Det følger dertil af § 27 b, stk. 7, at opholdskommunen skal varsle privatinstitutioner og institutionskommuner om kommunens afgørelse om tilskud til en deltidsplads efter stk. 1 i en privatinstitution og i et dagtilbud i en anden kommune og om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest 1 måned før ændringen træder i kraft.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

KL har foreslået at fjerne regler om 30 timers plads til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældres barsel. Ifølge KL skaber reglerne øget administration i kommunerne.

Det er ministeriets vurdering, at afskaffelse af reglerne om 30 timers plads til søskende mod nedsat forældrebetaling under forældres barsel vil frigive administrative ressourcer i kommunerne.

Ministeriet bemærker, at forslaget ikke ændrer ved, at kommunerne i overensstemmelse med gældende regler og praksis har mulighed for at foretage en konkret vurdering af barnets daglige tidsmæssige behov for et dagtilbud og tilbyde barnet en deltids- eller en fuldtidsplads i overensstemmelse hermed. Det foreslås at afskaffe kravet om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, skal tilbydes en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til søskende mod en reduceret egenbetaling.

For nærmere om fjernelse af regler om 30 timers plads til søskende mod en reduceret forældrebetaling under forældres barsel henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og bemærkningerne hertil.

2.3. Ophævelse af krav om, at kommunerne skal beskrive, hvordan tilsynet med dagtilbuddene tilrettelægges og forenkling af regler om inddragelse af data i tilsyn

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 1, i dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, herunder det pædagogiske indhold, jf. §§ 5 a og 5 b, samt den måde, opgaverne udføres på, herunder at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat efter § 3 a, stk. 2, efterleves.

Det fremgår videre af § 5, stk. 2, i dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet, herunder beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og 1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3, 2) hvordan kommunen anvender data, herunder observationer, i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og 3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 5 a, stk. 4, at tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

KL har foreslået at ændre reglerne om kommunernes tilsyn med dagtilbud. KL har bl.a. foreslået at fjerne kravet om, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre rammerne for kommunens tilsyn med dagtilbuddene og beskrive den kommunale tilsynsramme og -praksis på dagtilbudsområdet. Ifølge KL er beskrivelsen af kommunens tilsynsramme og -praksis administrativ tung, ligesom den ikke i sig selv styrker kvaliteten af det kommunale tilsyn, men i stedet tjener som kontrolelement, der lægger unødigt beslag på administrative ressourcer i kommunerne. KL har ligeledes bemærket, at kravet om, hvilket datagrundlag tilsynet beror på, er et blandt flere krav, der samlet medfører en risiko for, at fokus for tilsynet bliver at leve op til minimumskrav frem for en organisering, som tager hensyn til de lokale forhold og politiske prioriteringer med fokus på at understøtte kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.

Kommunernes offentliggørelse af den kommunale tilsynsramme og -praksis medfører administration i kommunerne, og det er på den baggrund ministeriets vurdering, at kravet bør fjernes.

Det er kommunerne, der kender de lokale forhold og derfor er bedst til at vurdere, hvilket datagrundlag der skal danne udgangspunkt for det pædagogiske tilsyn med dagtilbuddene.

Det forslås på den baggrund, at den gældende, lovfæstede pligt for kommunerne til at føre tilsynet med det pædagogiske indhold med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, og til at lade viden fra et tidligere iværksat skærpet tilsyn, inklusive en mulig handleplan udarbejdet i tilknytning hertil, indgå i grundlaget for den enkelte tilsynsbesøg, bør erstattes af en regel, der blot forpligter kommunalbestyrelsen til at inddrage de data i tilsynet med dagtilbuddene, der vurderes relevante.

Det foreslås også, at kravet om, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet samt beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold tilrettelægges, ophæves.

For nærmere om ophævelse af krav om, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet og beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold tilrettelægges og forenkling af reglerne om inddragelse af data i tilsynet med dagtilbuddene henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Regeringen og KL aftalte i forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi for 2024 at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, som skal understøtte kommunernes opgave med at nedbringe udgifterne til administration. Som led i det flerårige samarbejdsprogram er der frem mod forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025 identificeret en række konkrete forenklinger, hvor de samlede gevinster af forenklingerne forbliver lokalt i kommunerne. På den baggrund lukkes DUT-sagerne for de konkrete forenklinger i 0-DUT.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat og regioner.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ændringen om fjernelse af krav om skriftlighed til den pædagogiske læreplan samt evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan vil medføre positive konsekvenser i form af lempede form- og proceskrav for selvejende daginstitutioner, udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 3-5, privat dagpleje, jf. § 21, stk. 3, samt puljeordninger, jf. dagtilbudslovens §§ 101 og 102. Det er ikke muligt at kvantificere omfanget heraf.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke relevante EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. maj 2024 til den 24. juni 2024 (32 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Autismeforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, De Anbragtes Vilkår, DEA, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (FOBU), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Gentofte Børnevenner, HK/Kommunal, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Sjældne Diagnoser, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 5, stk. 1, i dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, herunder det pædagogiske indhold, jf. §§ 5 a og 5 b, samt den måde, opgaverne udføres på, herunder at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat efter § 3 a, stk. 2, efterleves.

Det fremgår videre af § 5, stk. 2, i dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet, herunder beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og 1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3, 2) hvordan kommunen anvender data, herunder observationer, i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og 3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.

Det foreslås, at § 5, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravet om, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet, herunder beskrive, hvordan kommunens tilsyn med det pædagogiske indhold tilrettelægges, og 1) hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, 2) hvordan kommunen anvender data, herunder observationer, i tilsynet og 3) processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan, ophæves

Det følger af det foreslåede, at der ligeledes ikke længere vil være krav til, at kommunalbestyrelsen beskriver, hvordan tilsynet med det pædagogiske indhold tilrettelægges, hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet og hvordan kommunen anvender data i tilsynet. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes ikke skulle beskrive processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5 a, stk. 4, 1. pkt., i dagtilbudsloven, at tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg, jf. dagtilbudslovens § 5 a, stk. 4, 2. pkt.

Det foreslås i § 5 a, stk. 4, 1. pkt., at »både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet« ændres til: »relevante data«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af relevante data. Det vil ikke være et krav, at tilsynet inddrager både kvalitative og kvantitative, hvis det ikke er relevant for tilsynet. Ligeledes vil det ikke være et krav, at tilsynet inddrager skriftlig dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg eller viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet, hvis det ikke er relevant for tilsynet med dagtilbuddet.

Det vil fortsat være et krav, at kommunen forud for et tilsynsbesøg har inddraget relevante oplysninger om det konkrete dagtilbud, som ud fra forskellige perspektiver og dermed på et bredt grundlag giver indsigt i indholdet i dagtilbuddet og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. De forskellige oplysninger vil således skulle danne baggrund for tilsynsbesøget, ligesom oplysningerne vil kunne give den tilsynsførende et grundlag for at vurdere, om der er konkrete forhold, der særligt skal være fokus på, når kommunen fører tilsynet, herunder viden om hvad der eventuelt tidligere har været fokus på og sat i værk.

Det vil således være den enkelte kommune, der inden for den lovfastsatte ramme beslutter, hvilke data der vil være relevante og skal indgå i grundlaget for tilsynet, hvordan data skal indsamles og sammenfattes, og hvordan de data, der genereres på et tilsynsbesøg vil skulle indgå i opfølgning på tilsynsbesøg m.v.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af dagtilbudslovens § 5 a, stk. 4, 2. pkt., at har der tidligere været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5, skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.

Det foreslås, at § 5 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 5, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, som indebærer, at tilsyn med det pædagogiske indhold fremover skal føres med inddragelse af relevante data, og som dermed overflødiggør den gældende bestemmelse i dagtilbudslovens § 5 a, stk. 4, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

§ 8 i dagtilbudsloven indeholder regler om krav til en skriftlig pædagogisk læreplan og det nærmere indhold i den pædagogiske læreplan.

Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at »skriftlig« udgår.

Den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 8 vil medføre, at der ikke længere vil være krav om, at den pædagogiske læreplan, der skal udarbejdes i alle dagtilbud for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart, skal være skriftlig. Der vil med det foreslåede ikke længere være formkrav til den pædagogiske læreplan.

Den foreslåede ophævelse af kravet om skriftlighed skal ses i sammenhæng med den foreslåede ophævelse af kravet til en evaluering af den pædagogiske læreplan, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, jf. den foreslåede ændring af § 9. Der vil som følge af forslaget ikke være krav om, at den pædagogiske læreplan skal have form af et skriftligt produkt.

Forslaget ændrer ikke på de materielle krav til den pædagogiske læreplan, ligesom lederen af det enkelte dagtilbud fortsat vil være ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf.

Forslaget ændrer ikke på, at lederen og det pædagogiske personale skal drøfte, reflektere over og beslutte, hvordan dagtilbuddet arbejder med elementerne i det pædagogiske grundlag, med børn i udsatte positioner, samarbejder med forældrene, inddrager lokalsamfundet, jf. de krav til indholdet i den pædagogiske læreplan, som er fastsat i dagtilbudslovens § 8.

Der vil som følge af forslaget som noget nyt ikke være krav om, at den pædagogiske læreplan skal have form af et skriftligt produkt. Det vil således være op til det enkelte dagtilbud at beslutte formen på den pædagogiske læreplan. Den pædagogiske læreplan vil som følge af forslaget f.eks. kunne komme til udtryk mundtligt, i samspil mellem mundtlig overlevering og skriftlige produkter som f.eks. en præsentation i form af et elektronisk diasshow, ligesom den pædagogiske læreplan fortsat vil kunne udarbejdes skriftligt.

Det vil være op til det enkelte dagtilbud, hvordan det sikres, at det pædagogiske personale i det daglige pædagogiske arbejde med børnene arbejder inden for rammerne af den pædagogiske læreplan.

Kommunens tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbuddet efter dagtilbudslovens § 5 a, stk. 1, skal i medfør af gældende regler ske med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 2. Dagtilbuddets pædagogiske læreplan vil i forbindelse med et tilsyn f.eks. kunne komme til udtryk igennem mundtlig drøftelse med lederen og det pædagogiske personale om de overvejelser, refleksioner mv., som ligger til grund for den pædagogiske læreplan, herunder det pædagogiske grundlag og arbejdet med børnenes trivsel og læring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af dagtilbudslovens § 8, stk. 3, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 8, stk. 4, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:

1) Alsidig personlig udvikling.

2) Social udvikling.

3) Kommunikation og sprog.

4) Krop, sanser og bevægelse.

5) Natur, udeliv og science.

6) Kultur, æstetik og fællesskab.

Ifølge dagtilbudslovens § 8, stk. 5, skal det herudover fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.

Efter dagtilbudslovens § 8, stk. 6, skal det desuden fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn, og hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

Det foreslås i § 8, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-6, at »fremgå af« ændres til: »indtænkes i«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at kravet om, at den pædagogiske læreplan skal være skriftlig, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og at der i kraft heraf ikke nødvendigvis vil eksistere en skriftlig læreplan, som de nævnte forhold kan nedfældes i og dermed fremgå af.

Det foreslåede tilsigter ikke at medføre materielle ændringer i relation til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af § 9, stk. 1, 1. pkt., i dagtilbudsloven, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf.

Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at offentliggøre den pædagogiske læreplan, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at § 9, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at der ikke stilles krav til, at lederen af et dagtilbud har ansvar for at offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det det gældende krav om, at læreplanen skal være skriftlig, foreslås ophævet i medfør af lovforslagets § 1, nr. 4. Da ophævelsen af dette krav vil medføre, at den læreplanen ikke nødvendigvis vil manifestere sig i et skriftligt produkt, vil det ikke altid være muligt at offentliggøre den pædagogiske læreplan.

Forslaget vil ligeledes medføre, at der ikke længere vil være krav til offentliggørelse af den pædagogiske læreplan i de dagtilbud, der har valgt at udarbejde den pædagogiske læreplan som et skriftligt produkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 9, stk. 2, i dagtilbudsloven, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9, herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres.

Det foreslås, at § 9, stk. 2, 2.-4. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 9 vil medføre, at lederen af et dagtilbud ikke vil skulle foretage en evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år.

Den foreslåede ophævelse af kravet om evaluering skal ses i sammenhæng med fjernelsen af kravet om, at den pædagogiske læreplan skal være skriftlig. Den pædagogiske læreplan vil som følge af forslaget ikke være bundet til hverken et skriftligt produkt eller en tidsmæssigt fastlagt evaluering, hvilket vil give anledning til, at arbejdet med den pædagogiske læreplan og arbejdet med børnenes trivsel og læring i højere grad kan udvikles løbende i takt og samspil med dagtilbuddets evalueringskultur.

Lederen af et dagtilbud vil fortsat være ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø efter dagtilbudslovens gældende § 9, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af dagtilbudslovens § 9, stk. 3, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og at den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen efter dagtilbudslovens § 9, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås, at § 9, stk. 3, ophæves.

Forslaget vil medføre, at lederen ikke længere vil være ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Den foreslåede ophævelse af kravet om indsamling af dokumentation skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve kravet om, at pædagogiske læreplan skal være skriftlig, og forslaget om at ophæve kravet om, at den pædagogiske læreplan skal evaluere arbejdet med den pædagogiske læreplan mindst hvert andet år. Lederen vil uændret være ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø efter dagtilbudslovens gældende § 9, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af dagtilbudslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud.

§ 27 b i dagtilbudsloven indeholder nærmere beskrevne regler om, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, har mulighed for en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud mod en reduceret forældrebetaling.

For en nærmere beskrivelse af §§ 27 og 27 b henvises til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 27 b ophæves.

Det foreslåede vil medføre, at forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, ikke vil skulle have tilbud om en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud mod en reduceret egenbetaling.

Det vil fortsat være muligt for kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte families behov på baggrund af kommunens fastsatte retningslinjer, jf. dagtilbudslovens § 27, stk. 1, at anvise en deltidsplads. Hvis kommunen vælger at anvise forældre en deltidsplads vil dette kunne ske mod en reduceret forældrebetaling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af dagtilbudslovens § 40, at privatinstitutioner fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling, jf. dog § 27 b, stk. 1.

Det foreslås i § 40, at », jf. dog § 27 b, stk. 1« udgår.

Det foreslåede er en konsekvens af, at § 27 b foreslås ophævet i medfør af lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov