L 47 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen.

(Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 03-10-2024

Fremsættelse: 03-10-2024

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)

20241_l47_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (3. oktober 2024)

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter)

(Lovforslag nr. L 47)

Formålet med lovforslaget er at sikre lettere adgang til undervisning for børn på krisecentre.

Lovforslag udmønter en aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 15. december 2023 om at ændre folkeskolelovens regler for at sikre bedre adgang til skoleskift for elever, som opholder sig på et krisecenter.

I henhold til aftalen ændres folkeskolelovens regler, så en kommune får mulighed for efter anmodning at fratage en forældremyndighedsindehaver rettigheder efter folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt. En afgørelse om at fratage en forældremyndighedshavers rettigheder i henhold til § 54, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at en forælder, som opholder sig på et krisecenter sammen med et barn, efterfølgende uden den anden forælders viden og samtykke kan flytte barnet til en anden folkeskole.

Baggrunden for aftalen er et ønske om at sikre, at børn, der er på et krisecenter, kan komme i skole, når det af hensyn til barnets sikkerhed vil være nødvendigt at skifte skole for at beskytte barnets eller den medfølgende forældres anonymitet under opholdet på krisecenteret.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1 januar 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.