L 46 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelser).

Af: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Betænkning

Afgivet: 05-12-2024

Afgivet: 05-12-2024

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 5. december 2024

20241_l46_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 5. december 2024

1. Ændringsforslag

Børne- og undervisningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af børne- og undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 16, stk. 4, udgår i 5. pkt. »indgivelsen«.

[Sproglig korrektion]

2) I det under nr. 3 foreslåede § 16, stk. 5, ændres »flere forhold« til: »flere af følgende forhold«.

[Sproglig korrektion]

3) I det under nr. 3 foreslåede § 16, stk. 5, ændres i nr. 4 »godkendt til« til: »godkendt til at udbyde«.

[Sproglig korrektion]

4) I den under nr. 4 foreslåede § 16 b affattes stk. 2, 1. pkt., således:

»Børne- og undervisningsministeren tager ved fastsættelsen efter stk. 1 og efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalget den faglige og økonomiske bæredygtighed i betragtning for hver fælles kompetencebeskrivelse.«

[Sproglig korrektion]

Til § 2

5) I stk. 2 ændres »som affattet ved denne lovs § 16, stk. 7« til: »jf. denne lovs § 1, nr. 3«.

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

I det foreslåede § 16, stk. 4, 5. pkt., under lovforslagets § 1, nr. 2 bestemmer børne- og undervisningsministeren, hvilket format eller program »registreringen indgivelsen« skal ske i. Ændringsforslaget tilsigter at fjerne det sprogligt og indholdsmæssigt overflødige »indgivelsen«.

Til nr. 2

Efter § 16, stk. 5, under lovforslagets § 1, nr. 3, kan en aftale om udlægning indgås, hvis et eller flere forhold foreligger. Ændringsforslaget tilsigter en sproglig korrektion.

Til nr. 3

Efter § 16, stk. 5, nr. 4, i lovforslagets § 1, nr. 3, kan en aftale om udlægning indgås, hvis der er tale om et samlet uddannelsesforløb, hvori der indgår arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke indgår i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, som den afholdende udbyder er godkendt til. Ændringsforslaget tilsigter en sproglig præcisering.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 2, 1. pkt., under lovforslagets § 1, nr. 4, tager børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene ved fastsættelse af det forventede antal udbudsgodkendelser og krav til minimumsaktivitet for hver fælles kompetencebeskrivelse den faglige og økonomiske bæredygtighed i betragtning. Ændringsforslaget tilsigter en sprogligt set mere mundret affattelse.

Til nr. 5

Efter den foreslåede overgangsregel i lovforslagets § 2, stk. 2, finder regler fastsat i medfør af den gældende lovs § 16, stk. 5, der med lovforslaget bliver § 16, stk. 7, anvendelse, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 16, stk. 7. Ændringsforslaget tilsigter at korrigere en henvisningsfejl.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2024 og var til 1. behandling den 1. november 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte den 21. maj 2024 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 188, folketingsåret 2023-24. Den 3. oktober 2024 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Astrid Krag (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Jesper Petersen (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) nfmd. Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Carl Andersen (LA) Lise Bertelsen (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Sigurd Agersnap (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Sofie Lippert (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)24
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)15
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)13
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)6