Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

«.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af lønrefusion

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Justering af det aktivitetsafhængige veu-bidrag

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Afskaffelse af midlertidigt tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlige imellem grund- og hovedforløbet

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har først og fremmest til formål at udmønte en række elementer i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet.

Nogle af disse elementer er årligt tilbagevendende. Det drejer sig om fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag, det aktivitetsafhængige veu-bidrag og modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Dertil kommer, at Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL som følge af ændringer på dele af overenskomstområdet har fremsat ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. De fire organisationer er aftaleparter i "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020, på baggrund af hvilken den eksisterende ordning med pensionsrefusion blev indført i 2023. Det foreslås på denne baggrund, at pensionsrefusionen vil skulle ske med en pensionsrefusionssats på op til 10 pct. af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser mod i dag op til 8 pct. Udgifterne til den foreslåede forhøjelse vil skulle dækkes af det fleksible uddannelsesbidrag.

Det foreslås endvidere at afskaffe det midlertidige tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge imellem grund- og hovedforløbet. Der er tale om en opfølgning på lovforarbejder og forudsætningerne i "Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked" fra november 2020.

Det foreslås desuden at justere i muligheden for lønrefusion. Den foreslåede justering er begrundet i, at lønrefusion, der udgør mere end 100 pct. af den udbetalte løn, vurderes at udgøre statsstøtte.

Lovforslaget indeholder også forslag om tilpasning af en bestemmelse om tilskud til vejledning m.v. om oplæring i udlandet, ændring af bemyndigelser til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om administration af puljer og enkelte lovtekniske justeringer.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Justering af lønrefusion

2.1.1. Gældende ret

Efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Det er en betingelse for lønrefusion, at lønnen mindst udgør den løn, der er aftalt i henhold til kollektiv overenskomst inden for området eller, såfremt en sådan ikke findes, den løn, der er fastsat i henhold til gældende regler, jf. § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 613 af 26. maj 2023 om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.

Efter lovens § 4, stk. 2, ydes der refusion efter en særlig, højere takst for elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn (som er højere end almindelig elevløn). For EUV1-elever, dvs. voksne elever, der deltager i et uddannelsesforløb, hvor der alene indgår skoleophold, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, ydes refusion efter den særlige, forhøjede takst, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.

Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, jf. § 4, stk. 3.

Det følger af § 7, stk. 5, i bekendtgørelse om refusion af løn og pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v., at ordinær lønrefusion ikke kan ydes med mere end den udbetalte løn til eleven eller lærlingen under skoleopholdet, medmindre der er fastsat andet i de årlige finanslove, jf. § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. samme lovs § 4, stk. 1, 2. pkt. Er der forskel på elev- eller lærlingelønnen i oplæringsperioden og skoleperioden, lægges den laveste løn til grund.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold. Arbejdsgiveren kan således med denne forhøjede lønrefusion få mere i lønrefusion, end den løn der er udbetalt under elevens skoleophold.

Denne mulighed er en del af "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" af 21. november 2020. Heri blev det aftalt, at der i tillæg til den ordinære lønrefusion skal være en permanent forhøjelse af lønrefusionssatsen på 2,75 pct. for formidling af længerevarende uddannelsesaftaler. Det beregnes af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som 102,75 pct. af de ordinære lønrefusionssatser.

Der er ikke i alle tilfælde af forhøjet lønrefusion tale om, at arbejdsgiveren får udbetalt mere i refusion, end arbejdsgiveren har udbetalt i løn. Det afgørende er, om den løn, arbejdsgiveren har udbetalt til eleven, er højere eller lavere, end den lønrefusionssats som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler lønrefusion ud fra.

I tilfælde, hvor den udbetalte løn er lavere end den pågældende refusionssats, vil arbejdsgivere få udbetalt en sats svarende til den udbetalte løn tillagt 2,75 pct.

I tilfælde, hvor den udbetalte løn er højere end den pågældende refusionssats, vil arbejdsgiveren få udbetalt en sats svarende til den pågældende refusionssats tillagt 2,75 pct.

Muligheden for forhøjet lønrefusion blev indsat i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved § 2, nr. 6, i lov nr. 2152 af 27. november 2021.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har mulighed for at yde lønrefusion for mere end 100 pct. af den løn, arbejdsgiveren har udbetalt under elevens skoleophold. Det fremgår nærmere, at der med "løn" efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis efter lovens § 4, stk. 1, menes den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.

Muligheden for at yde lønrefusion for mere end 100 pct. af den udbetalte løn kan også finde anvendelse i forhold til elever, der er omfattet af lovens § 4, stk. 2.

I henhold til § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes taksterne i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., fastsættes endvidere i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold. Det indebærer, at det fremgår af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaftaler der kan udløse mere end 100 pct. af den udbetalte løn i lønrefusion. Det fremgår også af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster denne lønrefusion ydes.

De uddannelsesaftaler, der ikke er omfattet af muligheden for mere end 100 pct. i lønrefusion, udløser lønrefusion efter § 4, stk. 1, 1. pkt., med de ordinære takster, herunder den særlige takst efter § 4, stk. 2, for lønrefusion i de årlige finanslove.

Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, side 53.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes, at udbetalinger af forhøjet lønrefusion kan udgøre statsstøtte og således vil kunne indebære en overtrædelse af forbuddet mod statsstøtte i art. 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Det vil være tilfældet, hvor den udbetalte løn er lavere end refusionssatsen tillagt 2,75 pct., og hvor refusionen dermed udgør mere end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under skoleophold. Det vil omvendt ikke være tilfældet, hvor den udbetalte løn er højere end refusionen.

Børne- og Undervisningsministeriet finder på den baggrund, at muligheden for at få mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold i refusion bør justeres, så refusionen ikke kan udgøre mere end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under skoleophold.

Det foreslås derfor, at § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesrefusion ophæves. Det vil indebære en justering af muligheden for lønrefusion, der med det foreslåede maksimalt vil kunne udgøre 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Heri ligger ikke en ændring af satserne for refusion, herunder ikke af den forhøjede sats for længerevarende uddannelsesaftaler.

I konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 4, stk. 1, 2. pkt., foreslås det endvidere at ophæve lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., om fastsættelse i de årlige finanslove af den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, og § 2.

2.2. Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som tillæg til lønrefusion yder refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin. Refusion ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, dvs. såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på 8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgiverens indbetalte andel af pensionsbidrag.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Pensionsrefusion blev indført ved lov nr. 326 af 28. marts 2023 på baggrund af "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)", som blev indgået i maj 2020 af den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL.

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL har efterfølgende fremsat fælles ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale pensionsrefusionssats, da det blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2023 på det private område, at arbejdsgiverbetalte bidrag til arbejdstageres pension øges fra 8 pct. til 10 pct., og at arbejdstagers eget bidrag samtidig sænkes fra 4 pct. til 2 pct.

Med henblik på at tage højde for denne ændring på overenskomstområdet foreslås det, at den maksimale refusionssats på 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin forhøjes til 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter § 4 a højst kan udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, dvs. såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end den foreslåede sats på 10 pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgiverens indbetalte andel af pensionsbidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), pensionsrefusion, udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesbidraget er fleksibelt, idet det hvert år fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 5 og 6.

Det fremgår af forarbejderne til § 18, stk. 1, at der ved beregningen af bidragssatsen for 2024 skete en beklagelig fejl, der potentielt ville kunne bevirke et efterslæb, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg B, betænkning over L 32, side 2. Det fremgår videre af forarbejderne, at et sådan potentielt efterslæb vil blive håndteret i lovforslaget om bidragssatsen for 2025. Med dette lovforslag tilsigtes således håndtering af det opståede efterslæb.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag, dvs. at det hvert år fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår, vil - sammen med korrektion for fejl i beregningen af bidragssatsen for 2024, jf. nedenfor - indebære, at bidraget foreslås fastsat til 3.111 kr. i 2025. Det svarer til en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca. 441 mio. kr. i forhold til 2024. Forslaget vil i forhold til den gældende sats på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2024-pris- og lønniveau indebære en stigning af selve uddannelsesbidraget på 197 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2025-pris- og -lønniveau. Uddannelsesbidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Den foreslåede bidragsfastsættelse på 3.111 kr. i 2025-pris- og -lønniveau er baseret på en prognose for udgifterne i 2025, herunder en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs. 2023, samt korrektion for egenkapitalen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved udgangen af 2023. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2023 et regnskabsresultat på 1.083 mio. kr., hvilket medfører en forøgelse af egenkapitalen, der ved udgangen af 2023 var negativ med 65 mio. kr.

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Det bemærkes, at der er opstået et efterslæb i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som nævnt i forarbejderne til § 18, stk. 1, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg B, betænkning over L 32, side 2. Efterslæbet håndteres i dette lovforslag ved at korrigere for den negative egenkapital i AUB-ordningen ultimo 2023 på 65 mio. kr. Ud over denne korrektion følger beregningen af den foreslåede bidragssats principperne for det fleksible uddannelsesbidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

2.4. Justering af det aktivitetsafhængige veu-bidrag

2.4.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 1, stk. 2, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag varetager endvidere administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs. veu-bidraget) på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Veu-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Veu-bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Veu-bidraget er aktivitetsafhængigt, idet det hvert år fastsættes ved lov med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 32 som fremsat, s. 6.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Principperne for det aktivitetsafhængige veu-bidrag vil indebære, at bidraget foreslås fastsat til 479 kr. i 2025. Det svarer til en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca. 546 mio. kr. i forhold til 2024. Forslaget vil indebære en stigning af selve veu-bidraget på 244 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2025-pris- og -lønniveau. Veu-bidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på 479 kr. i 2025-pris- og -lønniveau tages der udgangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2025, som bl.a. indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med 58 mio. kr. svarende til den forventede egenkapital for veu-ordningen ultimo 2024.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag i begyndelsen af folketingsåret 2024-25, med henblik på at deltagere med en uddannelse over faglært niveau, der deltager i amu-kurser inden for social- og sundhedsområdet, vil få adgang til veu-godtgørelse samt tilskud til befordring, kost og logi i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Baggrunden herfor er "Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje" indgået den 26. januar 2024. En sådan udvidelse af adgangen til veu-godtgørelse m.v. vil medføre merudgifter, hvilket er indregnet i den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for veu-bidraget for 2025 i dette lovforslag.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige veu-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.5. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag

2.5.1. Gældende ret

Formålet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-bidrag betaler arbejdsgivere, der opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til arbejdsgivere for praktikårselever.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2, 1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, (om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund), eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4, (for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den højest fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.

Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lærepladsafhængige AUB-bidrag - både fsva. beregningen af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette skyldes, at Danmarks Statistiks register over befolkningens højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes som datagrundlag i forbindelse med administration af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne elever og lærlinge, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag 1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på 1,0.

Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.

2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser" fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner), nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget genberegning af modelparametrene til brug for 2025. Modelparametrene for 2025 vil skulle fastsættes i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har haft de foreslåede modelparametrene i skriftlig høring og tager på den baggrund materialet til efterretning. Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig dette og har ikke fundet anledning til ændringer af de foreslåede modelparametre.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en modelparameter i medfør af bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor uddannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21 a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på 1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametre ikke vil anvendes i relation til udenlandske erhvervsuddannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.

Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til, at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 9.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet fastsættelse af modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. I modsat fald vil det være det foreslåede bilag 1, der gælder, jf. også § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.6. Afskaffelse af midlertidigt tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet

2.6.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet og hovedforløbet for visse elever og lærlinge. Det er en betingelse, at vedkommende elev eller lærling er optaget på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent, at vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet, at vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaftalens påbegyndelse, og at vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaftalens varighed og har efterfølgende påbegyndt hovedforløbet.

Satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes tilskud, fastsættes i de årlige finanslove. I finansloven for 2024 er det fastsat, at perioden for hvilken, der ydes tilskud i 2024, er 4,3 uger, og at satserne for tilskud i 2024 er 2.960 kr. pr. uge i tilskud pr. elev, der berettiger kommunen til almindelig lønrefusion, og 5.480 kr. pr. uge i tilskud pr. elev, der berettiger kommunen til lønrefusion for voksenelever.

Det følger af forarbejderne til kapitel 2 b, at tilskudsordningen er midlertidig, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, s. 28.

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev indført ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 på baggrund af "Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked", som den daværende regering (Socialdemokratiet) og arbejdsmarkedets parter indgik i november 2020.

I denne trepartsaftale blev parterne enige om, at kommunerne fra den 1. juli 2021 forpligter sig til at ansætte elever på 25 år og derover på social- og sundhedsassistentuddannelsen allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Som en del af aftalen blev parterne endvidere enige om at se på, hvordan overgangene imellem grund- og hovedforløb kan optimeres. Det følger videre af aftalen, at indtil en evt. ændring i overgangen mellem grund- og hovedforløb kan gennemføres (senest til og med 2024), vil kommunerne midlertidigt blive kompenseret for de lønudgifter, de har i forbindelse med overgangsperioder mellem grund- og hovedforløb.

Overgangene mellem grund- og hovedforløb for den berørte elevgruppe bliver i dag tilrettelagt af skolerne således, at overgangsperioderne i gennemsnit er reduceret betragteligt, og i et omfang der betyder, at kommunerne ikke vurderes at have behov for kompensation for lønudgifter i perioden.

Det foreslås, at tilskudsordningen ophæves fra og med den 1. januar 2025. Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil yde tilskud til kommunerne vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre merudgifter for hhv. stat på ca. 48 mio. kr., for regioner på ca. 59 mio. kr., for kommuner på ca. 181 mio. kr. og for øvrige offentlige virksomheder på ca. 6 mio. kr. Ved øvrige offentlige virksomheder forstås selvstændige offentlige virksomheder, der varetager specifikke opgaver inden for det offentlige område, fx. DSB.

Lovforslaget § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning i satsen for uddannelsesbidraget på 28 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 3 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 4 mio. kr., og for kommuner svarer det til en samlet stigning på ca. 12 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil isoleret set indebære en nedsættelse i satsen for uddannelsesbidraget på 16 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 2 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 2 mio. kr., og for kommuner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 6 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en stigning af selve uddannelsesbidraget fra 2.914 kr. i 2024 (2024-pris- og -lønniveau) til 3.111 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en stigning på 197 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 22 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 26 mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet stigning på ca. 81 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det til en samlet stigning på ca. 3 mio. kr. Lovforslagets § 1, nr. 2, indgår i beregningen af uddannelsesbidraget og udgør en stigning på ca. 1 pct. af det samlede uddannelsesbidrag. Lovforslagets § 1, nr. 4, indgår ligeledes i beregningen af det samlede uddannelsesbidrag og udgør en nedsættelse på ca. 1 pct.

Lovforslagets § 1, nr. 10, vil indebære en bidragsstigning af selve veu-bidraget fra 235 kr. i 2024 (2024-pris- og -lønniveau) til 479 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en stigning af bidragssatsen på 244 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en stigning af bidragsindbetalingerne på ca. 27 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 32 mio. kr., for kommuner svarer det til en samlet stigning på ca. 100 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det til en samlet stigning på 3 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, om tilpasning af bemyndigelser til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil give mulighed for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne udvikle én samlet, digital selvbetjeningsløsning for de puljer, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer efter § 12 b og §§ 12 e-g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Dette vil kunne forbedre kunderejsen for ansøgerne (faglige udvalg o.l.) og samtidig lette administrationen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lovforslagets § 1, nr. 5, om nyaffattelse af § 12 a, vil hverken indebære økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det vurderes i den forbindelse, at parternes beregning af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil kunne automatiseres yderligere. Dette skyldes, at mens modellen er baseret på objektive data, består selve beregningen hos parterne af de foreslåede modelparametre til brug for det foreslåede bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag af flere elementer, der ikke umiddelbart vil kunne automatiseres. Det bemærkes videre, at lovforslagets § 1, nr. 2, 9, 10 og 12, om hhv. justering af lønrefusion, justering af satsen for pensionsrefusionen, uddannelsesbidraget og veu-bidraget og nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil medføre merudgifter på ca. 693 mio. kr. for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning i satsen for uddannelsesbidraget på 28 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 44 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 4, vil isoleret set indebære en nedsættelse i satsen for uddannelsesbidraget på 16 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 25 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en stigning af selve uddannelsesbidraget fra 2.914 kr. i 2024 (2024-pris- og -lønniveau) til 3.111 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en stigning på 197 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 309 mio. kr. Lovforslagets § 1, nr. 2, indgår i beregningen af uddannelsesbidraget og udgør en stigning på ca. 1 pct. af det samlede uddannelsesbidrag. Lovforslagets § 1, nr. 4, indgår ligeledes i beregningen af det samlede uddannelsesbidrag og udgør en nedsættelse på ca. 1 pct.

Lovforslagets § 1, nr. 10, vil indebære en stigning af selve veu-bidraget på fra 235 kr. i 2024 (2024-pris- og -lønniveau) til 479 kr. i 2025 (2024-pris- og -lønniveau). Dette svarer til en stigning på ca. 244 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 383 mio. kr.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier, hvorfor innovations- og iværksættertjekket ikke vurderes at være relevant for lovforslaget. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, 9, 10 og 12, om hhv. justering af satsen for pensionsrefusionen, uddannelsesbidraget og veu-bidraget og nyt bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at ændringerne vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. De til enhver tid gældende modelparametre og størrelsen på hhv. uddannelsesbidraget og veu-bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. lærepladsafhængigt AUB-bidrag, uddannelsesbidrag og veu-bidrag i sin digitale postkasse. Disse dele af lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at udbetalinger af forhøjet lønrefusion kan udgøre statsstøtte, hvor den udbetalte løn er lavere end lønrefusionssatsen tillagt 2,75 pct. Muligheden for at få mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold i refusion foreslås derfor justeret, så refusionen ikke kan udgøre mere end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under skoleophold.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. juni 2024 til den 22. august 2024 (73 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg - CFU, Danmarks Evalueringsinstitut - EVA, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, FOA, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd - TAT, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne, OpenDenmark, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Landsforbund - ULF og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

Det bemærkes, at det foreslåede vedrørende justering af lønrefusion ikke var omfattet af høringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 4, stk. 1, 2. pkt.)

Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at lønrefusion efter 1. pkt. kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Med den ordinære lønrefusion efter 1. pkt. kan arbejdsgiveren ikke få mere i lønrefusion, end den løn der er udbetalt under elevens skoleophold.

Det foreslås, at § 4, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Med det foreslåede vil muligheden for, at lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold, blive justeret, så lønrefusion ikke vil kunne udgøre mere end 100 pct. af den løn, der er udbetalt under skoleophold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til § 2, stk. 2, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 2 (§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.)

Det fremgår af § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som tillæg til lønrefusion yder refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Det foreslås, at i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »8 pct.« til: »10 pct.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter § 4 a højst kan udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin. Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den maksimale sats for pensionsrefusion fra 8 pct. til 10 pct.

Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, dvs. såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end den foreslåede sats på 10 pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgiverens indbetalte andel af pensionsbidrag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, 2. pkt.)

I henhold til § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsættes taksterne for lønrefusion i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter lovens § 5, stk. 1, 2. pkt., fastsættes endvidere i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold. Det indebærer, at det fremgår af de årlige finanslove, hvilke typer af uddannelsesaftaler der kan udløse den foreslåede forhøjede lønrefusion. Det fremgår også af de årlige finanslove, med hvilken procentsats og med hvilke takster, den forhøjede lønrefusion ydes.

Det foreslås, at § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af muligheden for forhøjet lønrefusion, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

Til nr. 4 (Kapitel 2 b)

Kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet.

Det følger af § 5 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter imellem grundforløbet og hovedforløbet pr. elev eller lærling, der opfylder følgende betingelser:

1) Vedkommende er optaget på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

2) Vedkommende har indgået en uddannelsesaftale med en kommune, der omfatter mindst 2. del af grundforløbet og hovedforløbet.

3) Vedkommende er fyldt 25 år senest ved uddannelsesaftalens påbegyndelse.

4) Vedkommende har opnået kvalifikation til hovedforløbet under uddannelsesaftalens varighed og har efterfølgende påbegyndt hovedforløbet.

Det følger af stk. 2, at såfremt eleven eller lærlingen skifter arbejdsgiver fra en kommune til en anden kommune efter overgangen til hovedforløbet, tilfalder tilskuddet den kommune, som har indgået uddannelsesaftalen med eleven eller lærlingen på grundforløbet.

Det følger af stk. 3, at satser for tilskuddet og den periode, for hvilken der ydes tilskud, fastsættes i de årlige finanslove. I finansloven for 2024 er det fastsat, at perioden for hvilken, der ydes tilskud i 2024, er 4,3 uger, og at satserne for tilskud i 2024 er 2.960 kr. pr. uge i tilskud pr. elev, der berettiger kommunen til almindelig lønrefusion, og 5.480 kr. pr. uge i tilskud pr. elev, der berettiger kommunen til lønrefusion for voksenelever.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er efter § 5 b, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om afgrænsning, udbetalingsgrundlag, beregning, udbetaling, efterregulering, periodeafgrænsning og administration af ordningen i øvrigt. Bemyndigelsen er ikke blevet anvendt.

Det foreslås, at kapitel 2 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Ophævelsen af kapitel 2 b vil indebære, at der ikke længere vil skulle ydes tilskud til kommuner efter § 5 b.

Det foreslås, at tilskudsordningen ophæves fra og med den 1. januar 2025. Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover vil yde tilskud til kommunerne vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 12 a)

Det følger af § 12 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden offentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet, som er bemyndiget til at varetage ordningens administration, eller personer, der varetager formidling af beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet, jf. også §§ 9 og 10.

§§ 9 og 10 vedrører mobilitetsfremmende tilskudsordninger i relation til sådanne former for udlandsophold.

Med "ordningens administration" menes information og vejledning om det, der med en samlebetegnelse i daglig tale kaldes oplæring i udlandet (OPU), herunder koordinering og udvikling af brugen af ordningen. Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der varetager denne opgave. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen afholder i den forbindelse netværksmøder og seminarer med OPU-koordinatorer fra institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre interessenter.

Oplæring i udlandet omfatter for det første erhvervsuddannelseselevers og -lærlinges udstationering i udlandet, hvilket forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, og for det andet relevant beskæftigelse i udlandet, der kan berettige eleven eller lærlingen til at blive optaget på hovedforløbet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 5 c, stk. 2, 1. pkt., kan en skole optage elever og lærlinge uden uddannelsesaftale til en skoleperiode i et hovedforløb, hvis eleven eller lærlingen har gennemført grundforløbets 2. del og de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet, og eleven eller lærlingen er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter § 12 a tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til styrelsens varetagelse af information m.v. til elever, lærlinge, arbejdsgivere og skoler om elevers og lærlinges mulighed for oplæring i udlandet. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender ikke bestemmelsen til at yde tilskud til andre end Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Efter gældende ret har Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag hjemmel til at yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter § 12 a, selvom styrelsen ikke er nævnt direkte i § 12 a. § 12 a blev oprindeligt affattet ved lov nr. 412 af 22. maj 1996 og blev udvidet til at omfatte styrelser og andre offentlige institutioner under det daværende Undervisningsministerium ved lov nr. 1228 af 27. december 2003. Den omhandlede opgave med information m.v. vedrørende oplæring i udlandet lå i 2003 i CIRIUS, som var en styrelse under det daværende Undervisningsministerium. CIRIUS blev ved kongelig resolution af 23. november 2007 flyttet til det daværende Ministerium for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 266 af 17. april 2008 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Opgaven med information m.v. vedrørende oplæring i udlandet ligger som nævnt i dag i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan i den forbindelse videregive oplysninger om enkeltpersoners udlandsophold, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har ydet tilskud til efter §§ 9 og 10, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til brug for styrelsens arbejde med information m.v. vedrørende oplæring i udlandet, dvs. til brug for styrelsens offentliggørelse af statistik baseret på data fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om antal elever og lærlinge i udlandet fordelt på alder, køn, fag/uddannelser, varighed og destinationslande.

Det foreslås, at § 12 a nyaffattes, hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet.

Det foreslåede vil indebære, at det fremgår direkte af ordlyden, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet. Der kan i den forbindelse ydes tilskud til styrelsens koordinering og udvikling af ordningen i form af netværksmøder, seminarer o.l.

Med udstationering i udlandet menes erhvervsuddannelseselevers og -lærlinges udstationering i udlandet af deres arbejdsgiver. Udstationering i udlandet forudsætter en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Med beskæftigelse i udlandet menes lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i oplæringen i erhvervsuddannelsen, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Der er med den foreslåede nyaffattelse af § 12 a ikke tilsigtet realitetsændringer af, hvad Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til. Tilsvarende vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag også fremadrettet kunne videregive oplysninger om enkeltpersoners udlandsophold, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har ydet tilskud til efter §§ 9 og 10, til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til brug for styrelsens arbejde med information m.v. vedrørende oplæring i udlandet.

Den foreslåede nyaffattelse vil imidlertid indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke længere vil kunne yde tilskud efter bestemmelsen til personer eller til andre myndigheder m.v. end til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Til nr. 6 (§ 12 b, stk. 1)

Det følger af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.

Efter § 12 b, stk. 3, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte. Bemyndigelsen er anvendt af bestyrelsen til at udstede bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2024 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg.

Med § 1, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017 udgik den del af ordlyden af § 12 b, stk. 1, 1. pkt., der angav, at tilskuddet ydes for vejledning "i overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet". Baggrunden for, at denne afgrænsning udgik af ordlyden, var den samtidige ændring af § 9 i lov om erhvervsuddannelser, hvorved der blev indført en ny ordning med dimensionering af erhvervsuddannelser. Efter dimensioneringsordningen i § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan børne- og undervisningsministeren træffe beslutning om, at kun elever og lærlinge med en indgået uddannelsesaftale kan optages på en erhvervsuddannelse (uddannelser med lærepladskrav). Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, i lov nr. 706 af 8. juni 2017, at "[f]or uddannelser med praktikpladskrav vil det imidlertid ikke være relevant at yde vejledning om uddannelsesmuligheder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, men derimod før grundforløbets begyndelse. Det foreslåede indebærer, at der for sådanne uddannelser vil være mulighed herfor med tilskud efter § 12 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Der tilsigtes i øvrigt ikke ændringer med hensyn til muligheden for at tilrettelægge vejledningen for andre uddannelser således, at den som hidtil finder sted i overgangen fra grundforløb til hovedforløb", jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 202 som fremsat, s. 47.

Det afhænger således af de til enhver tid værende uddannelsesregler, hvilket tidspunkt det vil være relevant at yde vejledning.

Efter sin praksis yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tilskud i medfør af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til vejledning i overgangen mellem grundforløbets 2. del og hovedforløbet, for så vidt angår erhvervsuddannelser uden dimensionering. For så vidt angår uddannelser dimensioneret med lærepladskrav yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter sin praksis tilskud i medfør af § 12 b, stk. 1, til vejledning umiddelbart inden grundforløbets 2. del.

Det foreslås, at det i § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes, at tilskud ydes til vejledning i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, dog for uddannelser dimensioneret med lærepladskrav til vejledning inden grundforløbets 2. del.

Med det foreslåede nye punktum vil det fremgå direkte af lovens ordlyd, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne i overgangen mellem grundforløb og hovedforløb, dog for uddannelser dimensioneret med lærepladskrav til vejledning inden grundforløbets 2. del.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet anden ændring, end at praksis på området er afspejlet direkte af lovens ordlyd.

Til nr. 7 (§ 12 b, stk. 3)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer puljemidler i henhold til § 12 b og § 12 e-g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 12 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever, lærlinge og oplæringsvirksomheder i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.

Efter § 12 b, stk. 3, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte. Bemyndigelsen er anvendt af bestyrelsen til at udstede bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2024 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg. Bemyndigelsen indeholder bl.a. regler om, hvem der kan få tilskud, samt betingelserne herfor, herunder hvilke indsatsområder der kan gives tilskud til, og krav om at det pågældende projekt vil kunne resultere i forøget indgåelse af uddannelsesaftaler.

Det foreslås, at det i § 12 b, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsættes efter »ydelse af støtte«: », tidsfrister, regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.«

Bestyrelsen vil med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen bl.a. kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende tilskuddet kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring og et revisionsprotokollat, hvis de tildelte midler ikke overstiger en beløbsgrænse, som forventes at være på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. De foreslåede tilføjelser til bemyndigelsen i § 12 b, stk. 3, er, ligesom § 1, nr. 8, om ændring af § 12 g, stk. 4, begrundet i hensynet til ensretning af bemyndigelser, hvor der ikke er tilsigtet forskelle i ordningerne.

Til nr. 8 (§ 12 g, stk. 4)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer puljemidler i henhold til § 12 b og § 12 e-g i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 12 g, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der er rettet mod at understøtte rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddannelserne.

Efter § 12 g, stk. 4, er bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten. Bestyrelsen har endnu ikke anvendt bemyndigelsen, men det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive anvendt med de nødvendige tilpasninger til at fastsætte lignende regler, som bestyrelsen har fastsat i bekendtgørelse nr. 1552 af 16. december 2022 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til faglige udvalg og til institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at der i § 12 g, stk. 4, efter »ydelse af støtte« indsættes: », tidsfrister«.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 12 g, stk. 4, er, ligesom lovforslagets § 1, nr. 7, om nyaffattelse af § 12 b, stk. 3, begrundet i hensynet til ensretning af bemyndigelser, hvor der ikke er tilsigtet forskelle i ordningerne.

Der er ikke med den foreslåede ændring af § 12 g, stk. 4, tilsigtet anden ændring, end at det fremgår direkte af ordlyden af § 12 g, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle fastsætte regler om tidsfrister.

Til nr. 9 (§ 18, stk. 1, 1. pkt.)

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at ændre »2.914 kr.« til »3.111 kr.«, og at ændre »2024-pris- og -lønniveau« til »2025-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det bemærkes, at der er opstået et efterslæb i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, , jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg B, betænkning over L 32, side 2. Efterslæbet håndteres ved at korrigere for den negative egenkapital i AUB-ordningen ultimo 2023 på 65 mio. kr. Ud over denne korrektion følger beregningen af den foreslåede bidragssats principperne for det fleksible uddannelsesbidrag.

Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 18, stk. 2, 1. pkt.)

Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., at ændre »235 kr.« til »479 kr.«, og at ændre »2024-pris- og -lønniveau« til »2025-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på 479 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det aktivitetsafhængige veu-bidrag.

Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende bidragssats.

I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige veu-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2025.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 (§ 21 a, stk. 1, 3. pkt.)

Det fremgår af § 21 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, betaler et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af § 21 j, jf. dog §§ 21 b, 21 i og 21 k. Merbidraget beregnes efter § 21 a, stk. 1, 2. pkt., i overensstemmelse med stk. 3-11. Merbidraget opkræves i henhold til § 21 a, stk. 1, 3. pkt., første gang i 2019.

Det foreslås, at § 21 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil fremgå af ordlyden af § 21 a, stk. 1, at merbidraget opkræves første gang i 2019.

Merbidraget blev opkrævet første gang i 2019 for bidragsåret 2018, og bidragsåret 2018 blev opgjort i 2019. Herefter fandt der efterreguleringer sted af bidragsåret 2018 til og med maj 2022.

Den foreslåede ændring har ingen indholdsmæssig betydning.

Til nr. 12 (Bilag 1)

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre, som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Det følger af § 21 a, stk. 2, 1. pkt., at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen. Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Modelparametre for uddannelser omfattet af det lærepladsafhængige AUB-bidrag, dvs. erhvervsuddannelser og uddannelsen til lokomotivfører, er fastsat i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 21 a, stk. 6, 2. pkt.

Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt. For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. § 21 a, stk. 6, 5. pkt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås således at nyaffatte bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparametre, der skal være gældende for 2025. Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af arbejdsudbuddet er baseret på DREAM's (Danish Rational Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser (og lokomotivføreruddannelsen) - dvs. vægtningen - i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslåede stk. 1 vil i relation til den foreslåede forhøjelse af den maksimale sats for pensionsrefusion efter § 4 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, indebære, at lovforslagets § 1, nr. 1, vil finde anvendelse for en arbejdsgivers andel af pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betaler den 1. januar 2025 eller senere som led i lønnen for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2025 eller senere. Det bemærkes for så vidt angår skoleophold, der strækker sig over årsskiftet 2024/2025, at den foreslåede forhøjelse af den maksimale pensionsrefusionssats vil finde anvendelse for pensionsbidrag, som vedrører den del af et sådant igangværende skoleophold, der afholdes den 1. januar 2025 eller senere, såfremt arbejdsgiveren betaler pensionsbidrag herfor den 1. januar 2025 eller senere.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 1 og 3, ikke finder anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, samt at de hidtil gældende regler for sådan lønrefusion finder anvendelse til og med den 31. december 2027.

Dermed vil de hidtil gældende regler finde anvendelse for refusion af udbetalt løn under skoleophold påbegyndt senest den 31. december 2024.

Fordringer i form af indberetninger om skoleophold, der kan udløse lønrefusion, er omfattet af den almindelige treårige forældelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan derfor behandle indberetninger om skoleophold, der er indgivet op til 3 år efter skoleopholdets afslutning.

Det foreslåede vil betyde, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til og med 31. december 2027 vil kunne yde lønrefusion, der udgør mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold påbegyndt senest den 31. december 2024.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at refusion i henhold til § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for løn udbetalt under skoleophold, der er påbegyndt senest den 31. december 2024, udbetales til og med 31. december 2027, vil ske med de takster herfor, der var fastsat på finansloven for 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til § 1, nr. 1, og bemærkningerne dertil.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov