Betænkning afgivet af Børne-
og Undervisningsudvalget den 14. november 2024
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Tilkendegivelse fra børne-
og undervisningsministeren
Børne- og undervisningsministeren
tilkendegiver over for udvalget:
Jeg skal hermed tilkendegive over for
udvalget, at det i tilknytning til pkt. 2.1.1 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 44 om forslag til
ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Justering af løn-refusion, forhøjelse af maksimal
pensionsrefusionssats, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og
aktivitetsafhængigt veu-bidrag for 2025, fastsættelse
af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2025 m.v.)
ønskes præciseret, at feriepenge kan have betydning
for den statsstøtteretlige vurdering af, om en arbejdsgiver
overkompenseres, jf. lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., i forhold
til sine afholdte udgifter.
Der vil således kunne være
tilfælde, hvor det ikke vil blive vurderet at udgøre
statsstøtte, selv om en arbejdsgiver kompenseres ud over
sine rene lønudgifter, så længe arbejdsgiveren
ikke dermed overkompenseres i forhold til de løn- og
feriepengeudgifter, arbejdsgiveren har haft.
Der ændres ikke hermed på
lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter § 4, stk. 1, 2. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foreslås
ophævet.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober
2024 og var til 1. behandling den 11. oktober 2024. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og
Undervisningsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
børne- og undervisningsministeren sendte den 11. juni 2024
dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 205
(folketingsåret 2023-24). Den 3. oktober 2024 sendte
børne- og undervisningsministeren høringssvarene og
et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
5 spørgsmål til børne- og
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Astrid Krag (S) Lasse Haugaard
Pedersen (S) Jesper Petersen (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver
(S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) nfmd. Thomas Skriver Jensen (S) Trine
Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Linea
Søgaard-Lidell (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M)
Rasmus Lund-Nielsen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena
Artmann Andresen (LA) Carl Andersen (LA) Lise Bertelsen (KF)
Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Theresa Berg Andersen
(SF) Sofie Lippert (SF) Mai Villadsen (EL) Lotte Rod (RV) Christina
Olumeko (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 24 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 15 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 6 | |