Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

(Udmøntning af aftale om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til sundhedsvæsenet og ældreplejen)

§ 1

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 635 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 2«: », bortset fra i beregningen af tilskud til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet«.

2. I § 8, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »deltagerbetaling«: », dog ikke for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet«.

§ 2

I lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »5 år«: », eller der er tale om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet, dog undtagen Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. § 1 finder ikke anvendelse for kursister, der deltager i undervisning, der er påbegyndt før den 1. januar 2025. For disse kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Almindelig deltagerbetaling i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet for personer med en videregående uddannelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Adgang til VEU-godtgørelse samt tilskud til befordring og kost og logi for personer med en uddannelse over faglært niveau

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter aftale af 26. januar 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om flere social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Aftalen skal bidrage til at styrke kvaliteten på social- og sundhedsuddannelserne, øge rekrutteringen og reducere frafaldet på uddannelserne.

Det følger af aftalens initiativ 4, at aftalen skal fjerne barrierer for opstart på en social- og sundhedsuddannelse. Den almindelige deltagerbetaling for beskæftigede ufaglærte og faglærte er i dag 0 kr. for AMU-kurser inden for social- og sundhedsområdet, mens beskæftigede med uddannelse over faglært niveau skal betale fuld deltagerbetaling. De to grupper skal fremover sidestilles i forhold til AMU-kurser inden for social- og sundhedsområdet, så begge grupper bliver omfattet af den almindelige deltagerbetaling på 0 kr. Derudover vil deltagere med en uddannelse over faglært niveau, der deltager i sådanne AMU-kurser, få adgang til VEU-godtgørelse samt tilskud til befordring, kost og logi, sådan at de sidestilles med øvrige deltagere, der i dag kan få godtgørelse og tilskud. Initiativet skal omfatte de samme AMU-kurser som de kurser inden for social- og sundhedsområdet, hvor den almindelige deltagerbetaling i dag er 0 kr., herunder relevante kurser fra fælleskataloget målrettet udlændinge, der tages i sammenhæng med de pågældende AMU-kurser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Almindelig deltagerbetaling i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet for personer med en videregående uddannelse

2.1.1. Gældende ret

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 31. januar 2024, har til formål at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning, jf. lovens § 1, stk. 1.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 1, nr. 1-7, at åben uddannelse er erhvervsrettede deltidsuddannelser, heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, enkeltfag, fagspecifikke kurser, korte kurser, særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og særskilte moduler.

Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse, jf. dog bl.a. stk. 2, og stk. 5, 2. pkt.

Staten yder efter lovens § 6, stk. 2, nr. 1, tilskud til sådanne udgifter til arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), jf. dog stk. 5, 2. pkt. Adgang til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har personer med særlige tilpasningsvanskeligheder og uden reel tilknytning til arbejdsmarkedet, som har behov for en joborienteret uddannelse under arbejdspladslignende vilkår og arbejdstræning, samt behov for social stabilitet og social handledygtighed, jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Staten yder endvidere efter lovens § 6, stk. 3, tilskud til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse med blandt andet uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovens § 6, stk. 5, 2. pkt.

Uddannelsesinstitutionen opkræver efter § 8, stk. 1, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med visse undtagelser betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne om den enkelte uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal eksamensforsøg, dog mindst to forsøg.

Det følger af lovens § 8, stk. 4, 1. pkt., at der opkræves fuld deltagerbetaling for de kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 2. pkt., dvs. kursister med en videregående uddannelse.

Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling, jf. lovens § 8, stk. 4, 3. pkt. Fuld deltagerbetaling efter § 8, stk. 4, omfatter ikke dækning af disse institutioners udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, jf. lovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter i henhold til lovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse regler om deltagerbetaling for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved omprøve, og enkeltfag fra erhvervsrettet uddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og fastlægger en normpris. Deltagerbetaling består af normprisen og kan yderligere tillægges et beløb efter stk. 2 som betaling for en særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform. I medfør af § 8 a, stk. 1, 1. pkt., fastsættes normprisen (deltagerbetalingsniveauet) på finansloven for de kursister, som udløser statsligt tilskud, dvs. den almindelige deltagerbetaling.

Den almindelige deltagerbetaling er på finansloven (takstkataloget for 2024, finanslovskonto § 20.72.01. Arbejdsmarkedsuddannelser m.v.) og har siden 2003 været sat til 0 kr. for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for bl.a. social- og sundhedsområdet. Relevante arbejdsmarkedskurser fra fælleskataloget målrettet udlændinge, der tages i sammenhæng med de nævnte arbejdsmarkedsuddannelser, er ligeledes sat til 0 kr.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet afgav den 11. september 2023 rapporten »Robusthedskommissionens anbefalinger«. Det fremgår af rapporten, at der skal være bedre muligheder for uddannelse via arbejdsmarkedsuddannelserne.

Der henvises til side 138 i rapporten, der er offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der skal være færre barrierer for opstart på en social- og sundhedsuddannelse, sådan at endnu flere har mulighed for at starte på uddannelserne. Den almindelige deltagerbetaling for beskæftigede ufaglærte og faglærte er i dag 0 kr. for AMU-kurser inden for social- og sundhedsuddannelser, mens beskæftigede med uddannelse over faglært niveau skal betale den fulde deltagerbetaling.

Med lovforslaget sidestilles de to gruppers deltagerbetaling, sådan at begge grupper vil blive omfattet af den almindelige deltagerbetaling på 0 kr. Det er særligt relevant for udlændinge i Danmark, som ikke kan bruge deres videregående uddannelse fra hjemlandet. Initiativet kan bidrage til, at deltagere i AMU-kurser kan opnå en god forståelse for og en grundig introduktion til social- og sundhedsuddannelsesfagene, hvilket på sigt kan give dem bedre mulighed for at gennemføre en social- og sundhedsuddannelse.

Det foreslås på denne baggrund, at det indføjes i lovens § 6, stk. 5, 2. pkt., at kursister med en videregående uddannelse skal indgå i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Det foreslåede vedrører de samme arbejdsmarkedsuddannelser som de uddannelser inden for social- og sundhedsområdet, hvor den almindelige deltagerbetaling i dag er 0 kr.

Det foreslås endvidere, at det i § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. indføjes, at kravet om, at kursister med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling, ikke skal gælde ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet. For relevante arbejdsmarkedskurser fra fælleskataloget målrettet udlændinge, der tages i sammenhæng med de nævnte arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet, hvor den almindelige deltagerbetaling i dag er 0 kr., skal der heller ikke opkræves fuld deltagerbetaling.

Dermed vil kursister med en videregående uddannelse ligesom faglærte og ufaglærte kursister blive omfattet af reglerne om almindelig deltagerbetaling for sådan arbejdsmarkedsuddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

2.2. Adgang til VEU-godtgørelse samt tilskud til befordring og kost og logi for personer med en uddannelse over faglært niveau

2.2.1. Gældende ret

Lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2024, har efter lovens § 1 til formål at skabe grundlag for, at fortrinsvis kortuddannede voksne, der er i beskæftigelse, kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau med godtgørelse for tab af indtægt og med tilskud til befordring samt kost og logi.

Efter lovens § 2, stk. 1, kan arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 1 a, opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter lovens §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, for deltagelse i uddannelser, der er omfattet af lovens § 4.

Det er efter bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, et krav, at uddannelsesdeltagere har beskæftigelse i Danmark som lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende. Efter § 2, stk. 1, nr. 2, er det endvidere et krav, at uddannelsesdeltagere ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.

Efter lovens § 2, stk. 2, 1. pkt., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om de betingelser, der skal være opfyldt for at opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi, jf. stk. 1, og kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke former for beskæftigelse der kan berettige til godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi.

Loven omfatter, jf. § 1 a, alle arbejdsgivere og alle deltagere i uddannelse, der er omfattet af regler fastsat i medfør af lovens § 4. Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1, § 5, stk. 2, nr. 1, og § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1807 af 28. december 2023 om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, at deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse berettiger til godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at vilkårene for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet skal være ens for alle beskæftigede deltagere uanset uddannelsesbaggrund.

Det foreslås derfor, at beskæftigede med en videregående uddannelse, dvs. en uddannelse over faglært niveau, ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse inden for social- og sundhedsområdet vil skulle have adgang til godtgørelse for tab af indtægt og med tilskud til befordring samt kost og logi under samme vilkår som beskæftigede faglærte og ufaglærte uddannelsesdeltagere. Det samme foreslås, hvor beskæftigede med en videregående uddannelse, dvs. en uddannelse over faglært niveau, deltager i relevante arbejdsmarkedskurser fra fælleskataloget målrettet udlændinge, dvs. AMU-dansk og AMU-matematik, i sammenhæng med de nævnte arbejdsmarkedsuddannelser.

Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører negative økonomiske konsekvenser i form af udgifter for staten på 4,7 mio. kr. årligt fra 2025 og frem. Heraf udgør udgifter til it-understøttelse 1,1 mio. kr. årligt fra 2025 og udgifter til statsligt taxameter på AMU-området 3,8 mio. kr. årligt fra 2025.

Lovforslagets § 2 vil også medføre merudgifter til VEU-godtgørelse m.v., der er finansieret via arbejdsgivernes VEU-bidrag. Der forventes fremsat lovforslag med henblik på fastsættelse af satsen for VEU-bidraget for 2025 i begyndelsen af folketingsåret 2024-25, hvorfor satsen for VEU-bidraget ikke foreslås ændret som led i nærværende lovforslag.

Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige konsekvenser for staten i form af it-understøttelse.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for kommuner eller regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 2 vil medføre merudgifter til VEU-godtgørelse m.v., der er finansieret via arbejdsgivernes VEU-bidrag. Der forventes fremsat lovforslag med henblik på fastsættelse af satsen for VEU-bidraget for 2025 i begyndelsen af folketingsåret 2024-25, hvorfor satsen for VEU-bidraget ikke foreslås ændret med nærværende lovforslag.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. maj til den 17. juni 2024 (30 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedets Tillægspension, ASE, Autismeforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Business Danmark, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, De Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, DM, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Fag og Arbejde, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Fællesudvalget for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Fængselsforbundet, Fødevareforbundet NNF, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kooperationen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsforeningen Livsværk, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Pension Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, STU-foreningen Consentio, TAT-Kredsen, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, VUC Bestyrelsesforeningen og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. yder staten tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 2, og stk. 5, 2. pkt., stk. 8 og 9, samt § 4 om indtægtsdækket virksomhed.

Det fremgår af bestemmelsen i § 6, stk. 2, nr. 1, at staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. pkt., og § 8, stk. 3, til blandt andet arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Staten yder endvidere efter § 6, stk. 3, 1. led, tilskud til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse med blandt andet uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter stk. 2.

Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af tilskud til de uddannelser, der er nævnt i § 6, stk. 2, jf. § 6, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås i § 6, stk. 5, 2. pkt., at der efter »stk. 2« indsættes », bortset fra i beregningen af tilskud til deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kursister med en videregående uddannelse vil indgå i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Det foreslåede vedrører de samme arbejdsmarkedsuddannelser som de uddannelser, hvor den almindelige deltagerbetaling i dag er 0 kr., dog kun inden for social- og sundhedsområdet. For andre arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil kursister med en videregående uddannelse fortsat ikke indgå i tilskudsberegningen. Udgangspunktet om, at kursister med en videregående uddannelse ikke indgår i beregningen af tilskud til uddannelser, som staten giver tilskud til efter § 6, stk. 2, vil således blive fastholdt, som udgangspunkt også for arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Arbejdsmarkedsuddannelserne inden for social- og sundhedsområdet er grupperet sammen med de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser i én fælles såkaldt EVE-gruppe. En EVE-gruppe er afgørende for deltagerbetalingens størrelse i forhold til de satser, der fastsættes på de årlige finanslove.

Fremover vil denne fælles EVE-gruppe blive opdelt i to grupper, en for arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet og en anden for pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser. Afgrænsningen af, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der skal anses for social- og sundhedsuddannelser, og hvilke der skal anses for pædagogiske, vil ske efter indstilling fra efteruddannelsesudvalget til børne- og undervisningsministeren. Efteruddannelsesudvalget nedsættes af arbejdsmarkedets parter, jf. § 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 8, stk. 4, 1. pkt., i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. opkræves fuld deltagerbetaling for de kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 2. pkt. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.

Det foreslås i § 8, stk. 4, 1. pkt., at det efter »deltagerbetaling« indsættes, at kravet om fuld deltagerbetaling dog ikke gælder for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at kursister med en videregående uddannelse vil blive opkrævet den almindelige deltagerbetaling på 0 kr. for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet og ved deltagelse i relevante arbejdsmarkedskurser fra fælleskataloget målrettet udlændinge, der tages i sammenhæng med de nævnte arbejdsmarkedsuddannelser. For andre arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil kursister med en videregående uddannelse fortsat skulle betale fuld deltagerbetaling.

Med den foreslåede ændring vil udgangspunktet om, at kursister med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling blive fastholdt, som udgangspunkt også for arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan arbejdsgivere eller deltagere i uddannelse, jf. § 1 a, opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi efter §§ 5-9, jf. dog §§ 3 og 10, for deltagelse i uddannelser, der er omfattet af § 4. Det er efter bestemmelsen et krav, at uddannelsesdeltagere ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt af den pågældende de sidste 5 år.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, nr. 2, efter »5 år« indsættes », eller der er tale om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social - og sundhedsområdet, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at deltagere med en videregående uddannelse vil kunne opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi, selv om de har anvendt uddannelsen inden for de seneste 5 år, ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), og ved deltagelse i relevante arbejdsmarkedskurser fra fælleskataloget målrettet udlændinge, hvor den almindelige deltagerbetaling i dag er 0 kr., der tages i sammenhæng med de nævnte arbejdsmarkedsuddannelser. For andre arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil kursister med en videregående uddannelse fortsat skulle betale fuld deltagerbetaling.

Med den foreslåede ændring vil udgangspunktet om, at kursister med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling blive fastholdt, som udgangspunkt også for arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Arbejdsmarkedsuddannelserne inden for social- og sundhedsområdet er grupperet sammen med de pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser i én fælles såkaldt EVE-gruppe. En EVE-gruppe er afgørende for deltagerbetalingens størrelse i forhold til de satser, der fastsættes på de årlige finanslove.

Fremover vil denne fælles EVE-gruppe blive opdelt i to grupper, en for arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet og en anden for pædagogiske arbejdsmarkedsuddannelser. Afgrænsningen af, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der skal anses for social- og sundhedsuddannelser, og hvilke der skal anses for pædagogiske, vil ske efter indstilling fra efteruddannelsesudvalget til børne- og undervisningsministeren. Efteruddannelsesudvalget nedsættes af arbejdsmarkedets parter, jf. § 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025. Kursister med en videregående uddannelse, der før den 1. januar 2025 har tilmeldt sig et undervisningsforløb, der først påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere, vil blive omfattet af de nye regler og vil indgå i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Kursister, der før den 1. januar 2025 har tilmeldt sig og påbegyndt et fortløbende undervisningsforløb, som strækker sig ud over denne dato, kan opnå godtgørelse og tilskud til befordring samt kost og logi for den del af undervisningen, der afholdes den 1. januar 2025 eller senere.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, ikke finder ikke anvendelse for kursister, der deltager i undervisning, der er påbegyndt før den 1. januar 2025. For sådanne kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det foreslåede indebærer, at betaling for deltagelse i fortløbende undervisning, der er påbegyndt før den 1. januar 2025, men afsluttes efter denne dato, sker efter de hidtil gældende regler, uanset hvornår betalingen forfalder.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov