Fremsat den 3. oktober 2024 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Derudover kan skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse beslutte at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7. klassetrin.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Folkeskoleforligskredsen (regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) indgik den 19. marts 2024 Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - faglighed og fordybelse. Aftalen indeholder en lang række initiativer inden for temaerne:

- Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

- Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

- Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle

Der kunne imidlertid ikke opnås enighed i forligskredsen til forslaget om at give frihed til at give karakterer på 6. og 7. klassetrin, idet Radikale Venstre ikke kunne støtte forslaget. Det fremgår derfor af aftalen, at forligskredsen har noteret sig, at Radikale Venstre ikke bakker op om initiativet, men at Radikale Venstre ikke blokerer for initiativets planlagte ikrafttræden.

Regeringen fremsætter på den baggrund to lovforslag. Det ene lovforslag udmønter aftalen af 19. marts 2024 i den udstrækning hele forligskredsen er enig, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag nr. L 41 om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.). Med dette lovforslag indføres mulighed for at give karakterer fra 6. klassetrin.

2. Mulighed for karakterer på 6. og 7. klassetrin

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at bedømmelsen af elevernes standpunkter for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Det fremgår derudover, at standpunktskarakterer gives i de fag, der omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene).

Af § 13, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at der ikke gives standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin. Bestemmelsen blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 747 af 1. juni 2015. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen gav den dagældende formulering af bestemmelsen om standpunktskarakterer anledning til misforståelser om, hvorvidt der f.eks. kan gives standpunktskarakterer på 7. klassetrin, og det blev derfor foreslået at præcisere, at der ikke gives standpunktskarakterer på andre klassetrin i grundskolen end på 8. og 9. klassetrin, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), tillæg A, L 181 som fremsat, side 8.

Det fremgår af § 13, stk. 4, at der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et flertal af partierne i folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) blev med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - faglighed og fordybelse af 19. marts 2024 enige om, at det skal være op til lokal beslutning efter godkendelse af henholdsvis skoleleder og skolebestyrelse, om man på den enkelte skole også vil give karakterer på 6. og 7. klassetrin.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at muligheden for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin sammen med øvrige initiativer om frisættelse af folkeskolen vil give øget lokalt råderum til at indrette den skole, man ønsker. Karakterer på disse klassetrin vil udbrede viften af evalueringsredskaber til også på de lidt yngre klassetrin at indeholde standpunktskarakterer. Karakterer på 6. og 7. klassetrin vil skulle ses som et pædagogisk redskab og skal derfor kombineres med anden feedback enten mundtligt eller skriftligt f.eks. i form af en udtalelse. Karaktererne og den feedback, der skal gives i kombination hermed, vil kunne medvirke til også på de lidt yngre klassetrin at styrke en feedbackkultur med både skriftlig og mundtlig feedback.

Det foreslås på den baggrund, at der i folkeskolelovens § 13 indsættes en bestemmelse, hvorefter der gives mulighed for at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Der vil være tale om en mulighed og ikke et krav modsat standpunktskaraktererne på 8. og 9. klassetrin. Det vil derfor være op til skolens leder at beslutte, om man på den enkelte skole ønsker også at give standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Skolens leder skal forud for en beslutning herom sikre opbakning fra skolebestyrelsen, der således vil skulle godkende beslutningen. Det vil også kunne ske ved, at skolebestyrelsen over for skolens leder fremsætter ønske om karaktergivning på 6. og 7. klassetrin. Beslutningen kræver således enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen.

Det foreslås, at standpunktskarakteren gives i kombination med anden feedback. Det kan være enten mundtlig eller skriftlig feedback f.eks. i form af en udtalelse. Hensigten hermed er at sikre, at karaktererne på 6. og 7. klassetrin anvendes som et pædagogisk redskab, der kan understøtte det undervisende personales arbejde med løbende at evaluere elevernes udbytte af undervisningen, og som dermed også vil kunne danne grundlag for underretningen af hjemmet om elevernes udbytte af undervisningen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremover vil være muligt lokalt på den enkelte skole at beslutte, om man ønsker at give karakterer til elever på 6. og 7. klassetrin. Da der er tale om en frihed til den enkelte skole, vil det også være op til lokal beslutning, i hvilke fag og hvor ofte der i givet fald vil skulle gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Tilsvarende vil det også være op til lokal beslutning, om eventuel brug af standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin skal kunne suppleres af karaktergivning for skriftlige produkter m.v. udarbejdet som led i undervisningen.

Forslaget ændrer ikke på, at det alene vil være elevernes sidste standpunktskarakterer, der påføres elevernes 9.-klassebevis, jf. den gældende folkeskolelovs § 13, stk. 7, 2. pkt. Det betyder, at eventuelle standpunktskarakterer givet til elever på 6. og 7. klassetrin ikke vil skulle påføres elevens 9.-klassebevis, ligesom sådanne karakterer heller ikke vil skulle indberettes til Styrelsen for It og Læring. Der vil derfor heller ikke blive fulgt systematisk op på, hvor mange skoler der måtte vælge at gøre brug af muligheden.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD - Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, NOTA - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL - Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef og VUC Bestyrelsesforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at bedømmelsen af elevernes standpunkter for elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Det fremgår derudover, at standpunktskarakterer gives i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene).

Af § 13, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at der ikke gives standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin.

Det foreslås, at der i § 13, stk. 3, efter 1. pkt., indsættes et nyt punktum som 2. pkt., hvorefter skolens leder efter ønske fra skolebestyrelsen eller med skolebestyrelsens godkendelse kan beslutte også at give standpunktskarakterer i kombination med anden feedback til elever på 6. og 7. klassetrin.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremover bliver muligt for den enkelte skoleleder at beslutte, om der ud over standpunktskaraktererne på 8. og 9. klassetrin også skal gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin. Det vil være op til skolens leder at beslutte, om standpunktskaraktererne i givet fald skal gives på begge klassetrin eller f.eks. kun på 7. klassetrin. Tilsvarende vil det også være op til skolens leder at beslutte, i hvilke fag, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 3, 1. pkt., og hvor ofte der i givet fald vil skulle gives standpunktskarakterer. Beslutningerne herom vil skulle være initieret af et ønske fra skolebestyrelsen eller godkendes af skolebestyrelsen. Det kan f.eks. foregå sådan, at spørgsmålet om karaktergivning på 6. og/eller 7. klassetrin tages op som et punkt på dagsordenen på et møde i skolebestyrelsen, hvor skolens leder deltager som sekretrær, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 7. Skolebestyrelsen vil på et sådant møde, evt. efter afstemning, kunne beslutte, at man ønsker karaktergivning på 6. og/eller 7. klassetrin, og skolens leder kan qua deltagelsen på mødet samtidig give til kende, om det er også er noget, vedkommende ønsker udbredt på skolen. En beslutning om at indføre standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klassetrin vil således kræve enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen. Det betyder også, at hvis enten skolens leder eller skolebestyrelsen ikke længere ønsker, at der gives standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, vil det ikke længere være en mulighed på den konkrete skole, da karaktergivning på de nævnte klassetrin kun kan ske ved enighed mellem skolens leder og skolebestyrelsen.

Hvis det lokalt besluttes at indføre standpunktskarakterer på 6. og 7. klassetrin, vil det samtidig også give mulighed for at give karakterer for skriftlige opgavebesvarelser, produkter m.v. eller for mundtlige forelæggelser eller præsentationer m.v.

Skolebestyrelsen fastsætter efter gældende regler principper for skolens virksomhed. Det betyder, at skolebestyrelsen kan fastsætte principper for karaktergivning på den enkelte skole, som efter gældende ret omfatter standpunktskarakterer på 8. og 9. klassetrin. Forslaget vil indebære, at skolebestyrelsen også vil kunne fastsætte principper for karaktergivning for elever på 6. og/eller 7. klassetrin, herunder den feedback, der vil skulle ledsage eventuelle standpunktskarakterer på 6. og/eller 7. klassetrin. Skolebestyrelsen vil i den forbindelse også kunne fastsætte principper for øvrig anvendelse af karakterer på 6. og 7. klassetrin for elevers skriftlige produkter m.v. eller for mundtlige forelæggelser m.v. udarbejdet eller fremlagt som led i undervisningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eventuelle standpunktskarakterer til elever på 6. og/eller 7. klassetrin vil skulle ledsages af anden feedback enten mundtlig eller skriftlig. Det kan f.eks. være en skiftlig udtalelse, hvor der sættes ord på karakteren, eller det kan være mundtlig feedback i forbindelse med en skole-hjem-samtale. Det kan også være i form af beskrivelser af fokuspunkter i meddelelsesbogen, jf. folkeskolelovens § 13 b.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. august 2025.

Det bemærkes herudover, at lov om folkeskolen ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov