Bilag 1

»Bilag 1

Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.

Note: Bh. : Børnehaveklasse.

Note: Ad punkt D. Valgfag, 2. praktiske/musiske valgfag: 2. praktiske/musiske valgfag indføres fra skoleåret 2027/28.

Note: Ad punkt D. Valgfag, lokalt valgfag: Lokalt valgfag i udskolingen kan gennemføres i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse. Det bemærkes, at læreplanerne for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.

Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7., 8. og 9. klassetrin: Det årlige minimumstimetal reduceres med 60 undervisningstimer på 7. klassetrin og øges med 60 undervisningstimer på 9. klassetrin, hvis det lokale valgfag gennemføres i 8.-9. klasse.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 19. marts 2024 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse (aftalen).

Folkeskolen skal sættes fri, så det åbenlyst vigtigste kommer i fokus - nemlig elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel. Med aftalen får de ældste elever mere valgfrihed til at påvirke eget skema, og forældrene får via skolebestyrelsen mere indflydelse på deres børns skolegang. Den understøttende undervisning afskaffes, og der skrues ned for den centrale styring af folkeskolen. I stedet kommer der lokal frihed til kortere skoledage og nye slankere læreplaner med kernestof for skolens fag.

Folkeskoleforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) (herefter forligskredsen) ønsker bedre sammenhæng mellem teori og praksis i undervisningen, og at eleverne får bedre mulighed for at fordybe sig. Det kræver mere ro i klassen. Respekt om lærerne. Og trygge, stabile rammer om skolens hverdag. Forligskredsen vil derfor fortsætte det tætte samarbejde med skolens parter om skolens udvikling og sikre, at elevernes hverdag præges af stabilitet og gennemtænkte beslutninger.

Aftalen indeholder en række initiativer, som er delt i tre hovedpunkter, nemlig "Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelsen", "Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever" og "Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle".

Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, som kræver lovændringer, bortset fra forslag om mulighed for at give karakterer fra 6. klassetrin, som udmøntes i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag nr. L 42 om ændring af folkeskoleloven (Mulighed for at give karakterer på 6. og 7. klassetrin). Dette lovforslag udmønter således følgende initiativer:

Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

- Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

- Afskaffelse af understøttende undervisning

- Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse

- Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse

- Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen

- Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

- Afskaffelse af læseplaner

- Principper for brug af digital kommunikation

- Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen

- Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

- Juniormesterlære i udskolingen

- Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

- Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

- Ny timetalsfordeling

- Lettelse af prøvetrykket i folkeskolen

- Erhvervspraktik til alle

Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle

- Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

- Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen

- Afskaffelse af krav om intelligenstest

Derudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer som følge af juniormesterlæreordningen i reglerne om adgang til erhvervsuddannelserne i lov om erhvervsuddannelser, samt i reglerne om, hvilken undervisning af folkeskoleelever, som henholdsvis institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse og ungdomsskoler kan påtage sig. Der henvises til lovforslagets §§ 2-5 og bemærkningerne hertil.

Herudover indeholder lovforslaget konsekvensændringer som følge af ændringen af timetallet i 2. fremmedsprog i lov om de gymnasiale uddannelser. Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Endvidere indeholder lovforslaget konsekvensændringer i lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler. Der henvises til lovforslagets §§ 7-9 og bemærkningerne hertil.

Endelig indeholder lovforslaget to nyaffattelser af tidligere vedtagne ændringsbestemmelser, som endnu ikke er sat i kraft. Ændringerne er af rent lovteknisk karakter. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25 og 35, § 10, nr. 1, og § 11, nr. 1.

Det tilføjes, at der derudover forventes nedsat en lovforberedende ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med formålet om at styrke inklusionen, så flere elever kan blive i almenundervisningen. Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025, hvorefter forligskredsen vil tage stilling til dette.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne

2.1.1. Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner

2.1.1.1. Gældende ret

Ved læreplaner i folkeskolen forstås en beskrivelse af kravene til folkeskolens undervisning, herunder hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner samt i børnehaveklassen. Læreplanerne er i folkeskolen udmøntet i form af de fastsatte Fælles Mål.

Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter folkeskolelovens §§ 5-7 og 9. Børne- og undervisningsministeren fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 19 h, stk. 1, at § 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4.

Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 10, stk. 1, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

Strukturen i de Fælles Mål er beskrevet i bekendtgørelsens § 1. Det følger heraf, at Fælles Mål omfatter de formål med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, der er fastsat i bekendtgørelsens §§ 2-40, og som angiver formålet med, at eleverne undervises i faget eller det obligatoriske emne, og hvordan faget eller emnet bidrager til at opfylde folkeskolens formålsparagraf.

Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for bestemte klassetrin, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1-45, og som er retningsgivende mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin inden for de grundlæggende faglige områder, kompetenceområder, i hvert fag eller emne, som er fastsat i bilag 1-45.

Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og vidensområder, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1-45, og som omfatter de afgørende elementer af fagligt indhold inden for hvert kompetenceområde, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag og emner skal tilrettelægges.

Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunkter, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1 og 11, og som fastsætter det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder og viden inden for kerneområder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning.

I Fælles Mål indgår desuden dansk litteraturs kanon samt folkeskolens historiekanon for henholdsvis faget dansk og faget historie. Undervisningen i faget dansk og faget historie skal inddrage samtlige kanonpunkter for den kanon, der indgår i det pågældende fag.

Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11 a. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 186 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål).

Strukturen i de Fælles Mål er beskrevet i bekendtgørelsens § 1. Det fremgår heraf, at Fælles Mål omfatter det formål for børnehaveklassen, der er fastsat i bekendtgørelsens § 2, og som angiver formålet med, at eleverne undervises i børnehaveklassen, og hvordan undervisningen i børnehaveklassen bidrager til at opfylde folkeskolens formålsparagraf.

Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for børnehaveklassen, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, og som er retningsgivende mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af børnehaveklassen inden for de grundlæggende faglige områder, kompetenceområder, som er fastsat i bilag 1.

Fælles Mål omfatter tillige den inddeling i færdigheds- og vidensområder, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, og som omfatter de afgørende elementer af fagligt indhold inden for hvert kompetenceområde, ud fra hvilke undervisningen i børnehaveklassen skal tilrettelægges.

Fælles Mål omfatter endelig også de opmærksomhedspunkter, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1, og som fastsætter det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder og viden inden for kerneområder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning.

2.1.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Ministeriet er på baggrund af drøftelser med forligskredsen nået til den konklusion, at folkeskolens nuværende Fælles Mål skal erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag (folkeskolens fagplaner). De nye læreplaner forventes at være klar fra skoleåret 2027/28.

Der blev i januar 2024 nedsat en ekspertgruppe for Fagfornyelsen til arbejdet med udvikling af de nye læreplaner. Ekspertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker besluttet af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrundlag til ministeren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af fagfornyelsen og et enkelt format for folkeskolens fagplaner.

Det fremgår bl.a. af de politiske pejlemærker, at folkeskolens fagplaner formuleres ud fra folkeskolens formål og understøttes af få, præcise mål, som skal sikre progression. Folkeskolens fagplaner skal beskrive fagets kernestof og understøtte, at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved overgang til videre uddannelse og arbejde. Folkeskolens fagplaner skal endvidere understøtte plads til både at fordybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske anvendelse, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1. Folkeskolens fagplaner skal understøtte den løbende evaluering af elevernes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af faget.

Forligskredsen har desuden tilkendegivet, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen bl.a. skal vurdere, om de nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer, herunder færdselslære, fortsat skal indgå i fagplanerne og i givet fald hvordan.

For at give øget frihed til skolerne ønsker forligskredsen, at der frem mod ikrafttrædelsen af folkeskolens fagplaner gives øget frihed i forhold til de gældende læreplaner i Fælles Mål. Forligskredsen er derfor enig om, at fagenes bindende færdigheds- og vidensområder gøres vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, der er bindende.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås derfor fra skoleåret 2027/28 at nyaffatte folkeskolelovens § 10, således at det fremgår, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens fagplaner og om formålet med undervisningen i folkeskolen og indholdet i folkeskolens fag m.v.

Den foreslåede ændring ophæver de nugældende regler om folkeskolens Fælles Mål, som erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag. De nye læreplaner (folkeskolens fagplaner) skal understøtte, at folkeskolens formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for skolens undervisning.

På baggrund af resultatet af ekspertgruppens anbefalinger vil børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om folkeskolens fagplaner, som vil træde i kraft i skoleåret 2027/28.

Indtil de nye fagplaner kan træde i kraft, foreslås det at ophæve bemyndigelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., og § 11, stk. 3, til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.

Formålet med ophævelsen er at give øget frihed i forhold til de gældende læreplaner i Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af de foreslåede folkeskolens fagplaner. Fagenes bindende færdigheds- og vidensområder gøres derfor vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, der er bindende.

De foreslåede ændringer omfatter, som en afledt effekt, også de Fælles Mål for 10. klasse. Der er imidlertid ikke behov for konsekvensrettelser af folkeskolelovens § 19 h, stk. 1, i og med at denne er en henvisning til § 10.

For nærmere om fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner henvises til lovforslagets § 1, nr. 15-20, og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning

2.1.2.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i den ugentlige undervisning.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, skal skolens leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.

Der er ikke afsat et specifikt antal timer til den understøttende undervisning. Tiden til understøttende undervisning er en residual, der beregnes som den tid, der er tilbage inden for undervisningstidens samlede længde, når tiden til undervisningen i fagene og de obligatoriske emner samt dertilhørende pauser er trukket fra.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr. 634 af 11. juni 2024 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2024/25.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2024/25, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.

Herudover indeholder folkeskoleloven i en række bestemmelser henvisninger til den understøttende undervisning.

Det følger således af folkeskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at undervisningen i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.

Herudover fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 5, at som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 30, at personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver.

Det følger af folkeskolelovens § 30 b, stk. 2, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen endvidere kan godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den danske uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børnehaveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt understøttende undervisningsopgaver, jf. § 30. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 1, fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.

2.1.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Børne- og Undervisningsministeriets Kortlægning af sene skoledage 2022 fra februar 2023 viser, at 89 pct. af folkeskolerne i skoleåret 2022/2023 gjorde brug af muligheden for at afkorte skoleugens længde ved hjælp af de permanente muligheder og/eller de midlertidige muligheder på mindst ét klassetrin (folkeskolelovens § 16 b, d eller e). 11 pct. af skolerne havde dermed ikke afkortet skoleugens længde ved brug af de tre bestemmelser. Kortlægningen viser også, at der var stor variation i, hvor stor en andel af den understøttende undervisning skolerne afkortede ved hjælp af de tre bestemmelser. Det er ikke muligt at opgøre et samlet billede af, hvor meget skolerne har afkortet skoleugen på tværs af de konkrete bestemmelser (folkeskolelovens § 16 b, d og e), da skolerne har kunnet anvende bestemmelserne i kombination med hinanden, og fordi der er stillet forskellige spørgsmål til omfanget af brugen af de forskellige bestemmelser.

Understøttende undervisning blev indført med folkeskolereformen i 2014, hvor der både blev indført markant flere fagtimer og ny tid til understøttende undervisning. Med reformen var der blandt andet lagt op til, at understøttende undervisning skulle sikre tid til nye reformelementer som åben skole, lektiehjælp og faglig fordybelse og krav om gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse. Med aftalen om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem fra 2021 blev det lagt til grund, at ordblindetest og test for høj begavelse kan løses i tiden til understøttende undervisning.

Mange af de reformelementer, som den understøttende undervisning er sat i verden for at rumme, foreslås med nærværende lovforslag ophævet og erstattet af lokal frihed til at tilrettelægge skoledagen. Det gælder både kravet om, at skolerne skal etablere lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.4, og kravet om gennemsnitligt 45 minutters daglig motion og bevægelse, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.3.

Det har endvidere siden skoleåret 2020/21 været muligt at afkorte undervisningstiden ved at konvertere tiden til understøttende undervisning til andre indsatser i undervisningen som følge af de midlertidige udvidede frihedsgrader i folkeskolen, som er blevet aftalt forlænget til udgangen af skoleåret 2024/25.

Der er derfor behov for at finde en permanent løsning, som giver mulighed for kortere undervisningstid og tager stilling til anvendelsen af de ressourcer, der har ligget i den understøttende undervisning siden 2014, og som kan træde i kraft fra skoleåret 2025/26.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at afskaffe den understøttende undervisning, men på en måde, hvor ressourcerne herfra fastholdes i folkeskolen med mulighed for lokale prioriteringer.

Forslaget betyder, at der vil være udstrakt frihed for kommuner og skoler til at tilrettelægge skoledagen ud fra lokale ønsker og behov. Det vil stadig være kommunalbestyrelsen, der tager stilling til skoledagens længde, så der sikres politisk stillingtagen til bevillinger til skolen og de fritidstilbud, eleverne bruger efter skoletid. Inden for denne ramme vil det være op til skolens leder at beslutte, hvordan ressourcerne anvendes. Beslutningen om at afkorte den samlede undervisningstid skal fremover kunne tages for en hel skole ad gangen, og der vil ikke være krav om omfangsrige pædagogiske begrundelser.

I stedet for understøttende undervisning vil ressourcerne fremover skulle bindes til skolens timebank, som både kan anvendes til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder tovoksenordninger, holddannelse, co-teaching mv., og til indsatser, der styrker kvaliteten i fritidstilbud.

Det vil også være muligt at bruge ressourcerne på indsatser og aktiviteter i skolen, som ligger ud over undervisningen i fagene, f.eks. klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter.

Det skal samtidig være muligt lokalt at anvende en del af ressourcerne til kompetenceudvikling eller indkøb af materialer m.v.

Med den foreslåede model tydeliggøres det således, at beslutningen om skoledagens længde og prioriteringen af timerne træffes lokalt.

Der henvises til de foreslåede ændringer af folkeskolelovens §§ 16 a og 16 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, og ophævelsen af folkeskolelovens §§ 16 d og 16 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 43. Herudover foreslås en række konsekvensrettelser af ordlyden af andre bestemmelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 56 og 63.

I skolens timebank vil også skulle indgå de midler til en styrket indsats i dansk og matematik, som skolerne skal anvende til indsatser målrettet de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i folkeskolernes almenklasser, jf. hertil de almindelige bemærkningers pkt. 2.3.1 om styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik.

De foreslåede regler om skolens timebank skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af undervisningstidens samlede varighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 39 og 40, og ændringerne af timetallene fra børnehaveklasse til 9. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, 11-13 og 73. Samlet set foreslås det at afkorte den samlede undervisningstid med 320 timer, hvoraf 60 timer kommer fra undervisningen i fagene, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.4 om ny timetalsfordeling.

2.1.3. Afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse

2.1.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 15, stk. 1, i folkeskoleloven, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse fremgår følgende om forståelsen af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 51 som fremsat, bemærkninger til § 1, nr. 34, side 38 f:

»Efter den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1, skal undervisningstiden tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Den foreslåede bestemmelse skal fremme elevernes sundhed, trivsel og koncentration.

Der er tale om et gennemsnit, som skal beregnes over hele skoleåret, og som er eksklusiv pauser. Udgangspunktet er dog, at eleverne skal deltage i motion og bevægelse hver dag, men at der er plads til kortere afbrydelser i forbindelse med emneuger, praktikophold, lejrskoler og lignende. Tilsvarende vil idrætsdage og temauger, der i vidt omfang inddrager bevægelse, kunne indgå i gennemsnittet med det antal minutter, som eleverne bevæger sig i.

Skolernes pligt til at sikre, at eleverne får bevægelse og motion hver dag, kan opfyldes både i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og emner, herunder idræt, og i forbindelse den understøttende undervisning. Motion og bevægelse kan således gennemføres på forskellige måder, nemlig som undervisning i faget idræt, som regulære motionsaktiviteter som f.eks. løb, gymnastik, fitness, dans og boldspil, som aktiviteter i samarbejde med idrætsforeninger, og som idræt, leg og bevægelse integreret i anden undervisning Den konkrete tilrettelæggelse kan variere på forskellige klassetrin, men kan f.eks. i løbet af en uge bestå af 2 lektioner idræt, motion og bevægelse som en del af den øvrige undervisning i fagene svarende til 2 lektioner samt motion og bevægelse i den understøttende undervisning svarende til 1 lektion.

I tiden til understøttende undervisning vil opgaver vedrørende motion og bevægelse både kunne varetages af lærere, pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer og i et samarbejde med det lokale foreningsliv.

Skolen kan ligeledes varetage kravet om daglig motion og bevægelse gennem skolens samarbejde med det lokale foreningsliv, herunder idrætslivet. Et samarbejde med idrætslivet kan supplere og styrke idrætsundervisningen og inspirere til, at eleverne fortsætter den aktive dag i foreningsregi efter skoledagens ophør.«

De ovenfor citerede forarbejder viser således, at kravet om 45 minutters bevægelse var tænkt som en meget fleksibel ordning for de enkelte skoler.

2.1.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om, at omfanget og tilrettelæggelsen af motion og bevægelse i undervisningen ikke skal reguleres på minuttet fra centralt hold. Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.

På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at det er hensigtsmæssigt at afskaffe det centrale krav om, at eleverne skal have motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, men også at bevægelse i løbet af skoledagen fortsat er vigtig og derfor skal understøttes fra centralt hold, men på frivillig basis.

Det er herefter bl.a. hensigten, at der skal udarbejdes en strategi for bevægelse i skolen i samarbejde med professionshøjskolerne og andre relevante aktører på området, som skal sikre understøttelse af bevægelse i undervisning og pauser samt fremme bevægelsesglæde gennem hele elevens skoleforløb. Strategien skal i samspil med centrale aktører og foreninger også understøtte lokale samarbejder mellem skoler og idrætsforeninger i skoledagen, f.eks. i de lokale valgfag. Det kan være med til at styrke elevernes deltagelse i et aktivt fritidsliv og dermed bidrage til at få flere med i fællesskaber.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve folkeskolelovens § 15, stk. 1. Herefter vil der ikke være krav om, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen og i løbet af skoledagen.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 65, kan skolebestyrelsen vælge at fastsætte principper for, om motion og bevægelse skal indgå i undervisningen af skolens elever.

For nærmere om afskaffelse af kravet om motion og bevægelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

2.1.4. Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse

2.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 15, stk. 2, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 51 som fremsat, bemærkninger til § 1, nr. 34, side 39, at tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, f.eks. ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

2.1.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen vil skabe bedre mulighed for at tilrettelægge skoledagen lokalt i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov. Forligskredsen er enig om at afskaffe kravet om lektiehjælp og faglig fordybelse

På denne baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at de centralt fastsatte krav om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden, kan afskaffes. Det vil således fremover være op til en lokal beslutning, hvordan og i hvilket omfang der evt. skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden.

2.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve folkeskolelovens § 15, stk. 2. Herefter vil der ikke være krav om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole.

For nærmere om afskaffelse af kravet lektiehjælp og faglig fordybelse henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

2.1.5. Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen

2.1.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 40, stk. 7, 1. pkt. i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881 af 21. juni 2022. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. Det fremgår endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleniveau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 90 pct. i 2021.

Det har været muligt at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning siden skoleåret 2020/21 som følge af de midlertidige udvidede frihedsgrader i folkeskolen. Det betyder, at skolerne i medfør af de midlertidige frihedsgrader har mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Dette har givet skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn.

2.1.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om at afskaffe målsætningen om fuld kompetencedækning i indskolingen. Der skal fortsat følges op på udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen.

På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at forslag om at afskaffe målsætningen om fuld kompetencedækning i indskolingen vil give skolerne mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt, herunder f.eks. mulighed for at prioritere andre pædagogiske hensyn, f.eks. "få-lærere princippet", så klasserne i indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. Indskolingen omfatter børnehaveklassen og 1.-3. klasse.

2.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 40, stk. 7, 1. pkt., således at kravet om, at underviseren skal have undervisningskompetence i det pågældende fag, der undervises i, fremover alene skal gælde for lærere, som varetager undervisning på 4.-10. klassetrin.

Herved afskaffes det centralt fastsatte krav om fuld kompetencedækning i indskolingen.

Forslaget ændrer ikke på de generelle kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det vil således fortsat være et krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennemført læreruddannelsen for at varetage undervisningen i folkeskolens 1.-9. klasse, jf. folkeskolelovens §§ 28-29.

Formålet med forslaget er at give skolerne mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt, herunder f.eks. mulighed for at prioritere andre pædagogiske hensyn, f.eks. "få-lærere princippet", så klasserne i indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

For nærmere om afskaffelse af kravet om fuld kompetencedækning henvises til lovforslagets § 1, nr. 59, og bemærkningerne hertil.

2.1.6. Afskaffelse af krav om den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

2.1.6.1. Gældende ret

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 1. pkt., at eleverne på 9. klassetrin udarbejder en obligatorisk projektopgave. Af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 2. pkt., fremgår, at opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Den skriftlige udtalelse og/eller karakteren kan efter elevens valg påføres elevens 9.-klassebevis, jf. § 13, stk. 8. Af folkeskolelovens § 13, stk. 5, 3. pkt., fremgår, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopgaven. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 918 af 3. september 2019 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at projektopgaven er en tværfaglig opgave, der tager afsæt i fagenes mål, og at formålet med opgaven er at udvikle og vurdere elevens projektfaglige kompetencer.

Projektopgaven er en del af undervisningen og ikke en prøve. Udarbejdelse af opgaven er derfor ikke en forudsætning for optagelse på de gymnasiale uddannelser.

2.1.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om at afskaffe kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en obligatorisk projektopgave. Det skal give skolerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen ud fra elevernes behov.

Det i loven fastsatte krav om udarbejdelse af en obligatorisk projektopgave som en del af undervisningen på 9. klassetrin vurderes at bidrage til at øge den samlede mængde af krav til undervisningen og indskrænker det lokale råderum.

På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at afskaffelse af kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en obligatorisk projektopgave, vil give skolerne mere frihed til at tilrettelægge undervisningen.

2.1.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om, at eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave, afskaffes. Forslaget vil indebære, at der fremover ikke vil blive stillet krav til, at eleverne som en del af undervisningen på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave. Forslaget vil også betyde, at det fremover vil være op til lokal beslutning på den enkelte skole, om eleverne på 9. klassetrin skal udarbejde en projektopgave.

For nærmere om forslaget om afskaffelse af kravet om den obligatoriske projektopgave henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

2.1.7. Afskaffelse af krav om læseplaner i folkeskolen

2.1.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 10, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1, skal beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.

Kravene til folkeskolens undervisning er således beskrevet i læreplaner (Fælles Mål), der beskriver, hvad eleverne skal lære i skolens fag og emner samt i børnehaveklassen. I forlængelse heraf stilles der krav om, at der for hvert af folkeskolens fag og emner skal foreligge en læseplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Læseplanen uddyber Fælles Mål. Læseplanen fortolker således forholdet mellem skolens formål, lovens centrale bestemmelser om undervisningens tilrettelæggelse og de fagspecifikke mål i Fælles Mål.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40, stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.

Det fremgår af § 44, stk. 8, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

Det fremgår af § 45, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

En læseplan beskriver, hvad der skal arbejdes med og en progression i indholdet i folkeskolens fag.

Læseplanerne skal beskrive progressionen i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå fagenes og de obligatoriske emners kompetencemål.

2.1.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, som det antages, at langt størstedelen af skolerne og kommunerne anvender, idet det vurderes at være en forholdsmæssig stor opgave at udarbejde egne læseplaner i alle fag. I praksis vil kommunalbestyrelsen således i disse situationer blot godkende, at skolerne anvender de af ministeriet udarbejdede læseplaner.

På denne baggrund synes det unødvendigt og bureaukratisk at stille krav om fastsættelse af læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner.

Forligskredsen er enig om at sætte folkeskolen fri, så skolerne kan rette fokus på det væsentlige. Det vurderes, at de mange krav til skolens undervisning reducerer det lokale råderum og risikerer at fjerne fokus fra det væsentlige.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det på baggrund af denne intention vil være rigtigt at ophæve kravene om læseplaner i folkeskolen.

2.1.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve kravene om læseplaner i folkeskolen. Herefter vil der ikke være krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1.

I forlængelse heraf foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende læseplanerne, afskaffes. Ligeledes ophæves kravet om, at skolebestyrelsen skal udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, samt at skolens leder skal udarbejde forslag til skolens læseplaner.

Dette vurderes at understøtte skolernes oplevelse af at træffe lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangspunkt i et konkret vurderet behov. Afskaffelsen af kravet til læseplanerne skal give skolerne mulighed for selv at vurdere og prioritere tiden på det, der lokalt vurderes væsentligt.

Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat stille vejledende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer for undervisningen.

For nærmere om forslaget om afskaffelse af kravet om læseplaner henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, 46, 58, 68 og 69, og bemærkningerne hertil.

2.1.8. Principper for brug af digital kommunikation

2.1.8.1. Gældende ret

Det følger af § 44, stk. 2, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed om undervisningens organisering (fastlægge elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser), samarbejdet mellem skole og hjem og skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling blandt det undervisende personale, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik og lignende samt skolefritidsordningens virksomhed.

Af folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr. 4, fremgår således, at skolebestyrelsen fastsætter samarbejdet mellem skole og hjem, om skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som led i samarbejdet og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet.

Principperne vil f.eks. kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til forældrenes deltagelse i forældremøder, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Principperne kan f.eks. også handle om, hvad forældrene kan forvente af skolen i forhold til skolens tilgang til forskelligartede forældregrupper, eller hvordan skolen håndterer særligt vanskelige familierelationer.

I medfør af folkeskolelovens § 44, stk. 3, godkender skolebestyrelsen ordensregler og værdiregelsæt for skolen. Disse regler skal bidrage til elevernes trivsel og til et godt undervisningsmiljø på skolen.

2.1.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der er indikationer på, at forældre og skoler i stigende grad finder, at den digitale kommunikation på f.eks. Aula tager tid fra kerneopgaven.

Idet kommunikationen mellem skole og hjem i dag generelt foregår digitalt, kan der være behov for lokalt at udstikke retningslinjer for, hvordan man sikrer god adfærd digitalt og dermed sikrer den gode og brugbare kommunikation mellem skole og hjem.

Forligskredsen ønsker derfor, at det skrives ind i folkeskoleloven, at skolebestyrelserne som led i det eksisterende krav til fastsættelse af principper for samarbejdet mellem skole og hjem kan fastsætte principper om lokal praksis for digital kommunikation, så den digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde. På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at det skal præciseres, at skolebestyrelsen også kan fastsætte principper for digital kommunikation i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet.

2.1.8.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 2, nr. 4, ændres til, at skolebestyrelsen skal fastætte principper for samarbejdet mellem skole og hjem, hvori der kan fastsættes principper om digital kommunikation, hvis der skønnes at være behov herfor.

Principperne vil i givet fald skulle fastsættes inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, herunder økonomiske rammer.

Det bemærkes, at skolebestyrelsen allerede i dag har mulighed for at fastsætte principper herom, men det fremgår ikke eksplicit af folkeskoleloven.

For nærmere om forslaget om principper for digital kommunikation henvises til lovforslagets § 1, nr. 64, og bemærkningerne hertil.

2.1.9. Repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen

2.1.9.1. Gældende ret

Det følger af folkeskoleloven § 42, stk. 1, at alle skoler skal have en skolebestyrelse. En skolebestyrelses sammensætning kan variere fra skole til skole, men skolebestyrelsens sammensætning skal bl.a. bestå af et flertal af forældrerepræsentanter, der har børn indskrevet på skolen, mindst 2 repræsentanter for de undervisende personale og mindst 2 repræsentanter for eleverne.

Det fremgår af folkeskolelovens § 42, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Der er tale om en mulighed for kommunalbestyrelsen, men ikke om en pligt til at inddrage det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen.

2.1.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen ønsker at åbne skolen for omverdenen og forbedre samarbejdet mellem skole og det lokale erhvervsliv mv.

Forligskredsen er enig om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at dette vil være med til at understøtte, at skolebestyrelsen kan afspejle lokalsamfundet og have en bred sammensætning af kompetencer.

2.1.9.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at bestemmelsen i § 42, stk. 2, ændres således, at det fremgår, at kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger

Det betyder, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at skolebestyrelsen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage i skolebestyrelsen. Det vil være en mulighed for den enkelte skolebestyrelse og ikke en pligt.

Det vil herefter ikke længere være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om disse pladser skal reserveres. Forældre skal fortsat udgøre et flertal i skolebestyrelsen.

Den foreslåede ændring ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen fortsat har ansvar for at fastsætte en vedtægt som i øvrigt indeholder bestemmelser om skolebestyrelsernes sammensætning, jf. § 41, stk. 1, nr. 1.

For nærmere om forslaget om repræsentation af det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger i skolebestyrelsen henvises til lovforslagets § 1, nr. 62, og bemærkningerne hertil.

2.1.10. Ret til at skolebestyrelsen deltager i skoleudviklingssamtalen

2.1.10.1. Gældende ret

Det fremgår af § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Det er herefter et krav, at kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder. Deltagerkredsen kan udvides, således at denne ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen, f.eks. også omfatter skolebestyrelsen eller repræsentanter herfra (f.eks. elev- og forældrerepræsentanter).

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 34, at det er skolelederen, der i første omgang beskriver de udviklings- og indsatsområder, som samtalen skal fokusere på. Skolelederen vil i denne forbindelse skulle inddrage sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed. Det vil i denne forbindelse være naturligt, at skolebestyrelsen forinden har drøftet skolens udviklings- og indsatsområder, således at skolebestyrelsens perspektiver er velbelyste forud for samtalen. En skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen, som har til formål at sikre en fælles refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder. Samtalen må derfor nødvendigvis også tage afsæt i kommunalbestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, indsatsområder og udviklingspotentiale og i kommunalbestyrelsens blik for det kommunale skolevæsen på tværs af skolerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne supplere skolelederens beskrivelse af udviklings- og indsatsområder.

Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen således invitere skolebestyrelsen med til samtalen, men skolebestyrelsen har ikke krav på at blive inviteret med.

2.1.10.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler.

På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at dette skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen. Dette skal ses i sammenhæng med, at skolebestyrelsen bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og derfor vurderes som en relevant deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling.

2.1.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum, som § 40 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at deltage i samtalen.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til den foreslåede bestemmelse tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler.

Invitationen vil skulle sendes til skolebestyrelsen, som selv vælger, hvilket af de forældrevalgte medlemmer den vil lade sig repræsentere af. Den valgte repræsentant vil skulle repræsentere skolebestyrelsen i skoleudviklingssamtalen.

Herved får skolebestyrelsen mulighed for at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at skolebestyrelsen bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og derfor vurderes som en relevant deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling.

For nærmere om forslaget om skolebestyrelsens ret til at deltage i skoleudviklingssamtalen henvises til lovforslagets § 1, nr. 60, og bemærkningerne hertil.

2.2. Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

2.2.1. Juniormesterlære i udskolingen

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.1.1. Folkeskoleloven

Juniormesterlæreordningen er en ny ordning og er derfor ikke reguleret i den gældende folkeskolelov.

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, indeholder på forskellig vis mulighed for at opfylde undervisningspligten på anden måde end ved deltagelse i folkeskolens almindelige undervisning.

Folkeskolelovens § 9, stk. 4, giver mulighed for, at skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

De særlige undervisningsforløb er alene tiltænkt elever med et særligt behov herfor. Eleven vil som udgangspunkt fortsat være indskrevet i folkeskolen og gå i den samme klasse.

Dette harmonerer med folkeskolelovens hensigtserklæring om en samlet klasse.

Det fremgår således af folkeskolelovens § 25, stk. 2, at ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.

Der er i dag ikke noget til hinder for ombrydning af klasser, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, social eller andre årsager. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for klasseombrydning f.eks. i forbindelse med elevers fortsatte skolegang på en overbygningsskole, jf. også Højesterets dom af 30. november 1993 i sag II 118/1993 som optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1994.90H.

Der er også bestemmelser om, hvordan eleven kan opfylde undervisningspligten uden for undervisningen i folkeskolen.

Folkeskolelovens § 33, stk. 4, giver således mulighed for, at skolens leder efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, når hensynet til eleven taler for det, kan tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.

Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 5, at de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

Det fremgår af folkeskolelovens § 33, stk. 6, at ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Det fremgår videre af § 33, stk. 7, at ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Det følger af folkeskolelovens § 36, stk. 2, at til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.

Det følger af folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, er elever, der er fyldt 18 år eller har indgået ægteskab.

Det følger af folkeskolelovens § 54, stk. 2, at skolen bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

2.2.1.1.2. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år (ungeindsatsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1393 af 5. oktober 2022, at vejledningen efter denne lovs kapitel 1 og 2 skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det følger af ungeindsatslovens § 1, stk. 2, at vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 3, skal vejledningen i særlig grad målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv.

Det fremgår endvidere af ungeindsatslovens § 1, stk. 4, at vejledningen skal inddrage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb, som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende.

Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 5, skal vejledningen bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte.

Det fremgår af ungeindsatslovens § 1, stk. 6, at vejledningen endvidere skal bidrage til, at den enkelte selv kan søge og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejledningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæftigelse.

Herudover fremgår det af ungeindsatslovens § 1, stk. 7, at vejledningen skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression i vejledningsindsatsen.

Det følger af ungeindsatslovens § 3, stk. 1, som fremgår af lovens kapitel 2, at kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og dette kapitel skal sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

Efter ungeindsatslovens § 3, stk. 2, skal vejledningen gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse.

Det fremgår endvidere af ungeindsatslovens § 3, stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at borgere i kommunen, som har forældremyndighed over unge i alderen fra 15 til 18 år, modtager almen orientering om den vejledning om valg af uddannelse og erhverv, som tilbydes de unge, herunder orientering om de unges uddannelsesmuligheder.

Herudover fremgår det af ungeindsatslovens § 3, stk. 6, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter stk. 1-4.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1290 af 16. oktober 2022 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen).

Vejledningsbekendtgørelsens kapitel 3 indeholder nærmere regler om indholdet af vejledningen. De nærmere regler om kollektiv vejledning fremgår af §§ 3 og 4, mens reglerne om differentieret vejledning fremgår af § 5.

Efter vejledningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, omfatter vejledning om valg af uddannelse og erhverv i folkeskolen, herunder kommunale 10. klasser, kollektiv vejledning fra 7. klassetrin.

Det følger endvidere af vejledningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 8 og 9, at vejledningen efter § 3 som minimum skal indeholde følgende aktiviteter:

8) Særlige initiativer, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 3-7.

9) Praktikforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 3 og 4, og § 33, stk. 5.

Vejledningsbekendtgørelsen indeholder ikke nærmere regler om vejledning om juniormesterlære, da denne ordning vil være ny.

2.2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Det fremgår af aftalen, at forligskredsen er enig om, at der fremover skal være mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever, herunder mulighed for at vælge en alternativ afslutning på folkeskolen med et mere praktisk sigte i form af juniormesterlære i udskolingen.

Børne- og Undervisningsministeriet har i den forbindelse afdækket de foreløbige erfaringer fra rammeforsøg med udskolingslinjer vedr. eud 8/9. Med den politiske aftale af 22. november 2018 Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til fremtiden blev det besluttet at gennemføre et rammeforsøg med etablering af udskolingslinjer vedrørende eud 8/9. Rammeforsøget med eud 8/9 indebærer et udskolingsforløb i 8. og 9. klasse, hvor der undervises i en reduceret fagrække, som omfatter fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi i folkeskolen. Derudover modtager eleverne undervisning i praksisorienterede fag (valgfag) på en institution for erhvervsrettet uddannelse. Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte rammeforsøget i 2020-2023, og viderefører rammeforsøget i skoleårene 2023/24 til 2025/26.

I april 2023 offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en evaluering af rammeforsøget, som viste, at eud 8/9 kan medvirke til øget motivation, trivsel, læring og afklaring om uddannelsesvalg for elever, der før havde lav motivation for at gå i skole og tage en uddannelse. Det fremgår således, at eud 8/9 kan medvirke til, at elever, som før har haft svært ved at fastholde motivationen i et almindeligt skoletilbud, gennemfører folkeskolen med et resultat, som giver dem adgang til at starte på en erhvervsuddannelse. Dertil trives eleverne bedre og lærer mere i eud 8/9 sammenlignet med tidligere skoleforløb og får mulighed for at afprøve forskellige erhvervsrettede brancher. Det har medført, at mere end halvdelen af eleverne på eud 8/9 fortsætter eller har planer om at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at for at kunne sikre videre muligheder for mere variererede undervisningsforløb, er det af væsentlig betydning, at elever får mulighed for at vælge en alternativ, mere praktisk afslutning på deres folkeskoletid.

Der skal derfor etableres en ordning, der kan bidrage til at give eleverne i udskolingen en måde at afslutte folkeskolen på, som rummer et praktisk sigte. Det er endvidere Børne- og Undervisningsministeriet opfattelse, at der skal være en vis fleksibilitet i forhold til kommunernes adgang til at planlægge tilbuddet efter lokale ønsker og behov. Dette flugter med ønske fra parterne i Sammen om Skolen.

Det er centralt, at initiativet løftes i samarbejde med arbejdsgiverorganisationerne for at understøtte implementeringen af initiativet.

Arbejdsgiverorganisationerne vil derfor blive inddraget i arbejdet med at sikre, at de aftaler, der indgås mellem elever og virksomheder, lever op til lovens krav. Arbejdet blev sat i gang i august 2024.

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i folkeskoleloven, som rummer de indholdsmæssige elementer af juniormesterlæreordningen, dvs. alle ordningens aspekter bortset fra reglerne om prøver.

Bestemmelsen vil forpligte kommunerne til at oprette juniormesterlære i 8. og 9. klasse, hvor elever tilknyttes en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, FGU-institution eller evt. i den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen. Alle elever i folkeskolen kan tilvælge ordningen med samtykke fra forældre.

Som udgangspunkt vil juniormesterlæreordningen skulle følge de almindelige regler om at holde eksisterende klasser sammen, jf. folkeskolelovens § 25, stk. 2. Kommunen vil dog kunne vælge at samle eleverne i juniormesterlære i en klasse på hver deres skole eller på en skole med henblik på at sikre tilstrækkeligt elevantal til at etablere særskilte klasser. I det omfang kommunen samler eleverne på en skole, vil disse elever få denne skole som distriktsskole.

Det foreslås, at eleverne skal undervises i en reduceret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolelederen vil kunne vælge at give eleverne undervisning i flere fag.

Undervisningen i dansk og matematik vil skulle suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden.

Det fremgår af aftalen, at den samlede undervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det foreslås derfor, at praktikken skal tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, som eleven modtager.

Det foreslås, at skolens leder blandt andet skal have mulighed for at tilbyde eleverne en juniormesterlæreordning, som svarer til den eud 8/9-ordning, som Børne- og Undervisningsministeriet siden 2020 har gennemført forsøg med.

Skolelederen vil - som med al anden undervisning i folkeskolen - være ansvarlig for tilrettelæggelsen. Det betyder, at skolelederen får mulighed for at tilrettelægge juniormesterlæreordningen, herunder eksempelvis hvornår på skoleåret elever kan tilmeldes ordningen, og på hvilke dage praktikforløbet skal gennemføres.

Det foreslås, at skolelederen skal godkende og sikre opsyn med praktikforløbet. Det vil derfor være en lokal opgave at sikre sig, at de dele af forløbet, der ikke gennemføres i folkeskolen, lever op til forventningerne. I praksis vil det betyde, at kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomster med praktiksteder, mens det vil være skolens leder, der har ansvaret for at vurdere, om samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til kravene i folkeskoleloven. I kravet om, at skolelederen skal godkende elevens praktikforløb, ligger endvidere, at eleven kan indgå aftale med en virksomhed, som ønsker at modtage eleven i juniormesterlære, men det vil være op til skolelederen at vurdere, om praktikken vil kunne leve op til lovens krav. En skoleleder vil derfor kunne afvise at godkende et praktiksted, hvis f.eks. indholdet af praktikken eller den konkrete elevs forventede udbytte ikke vurderes at være tilstrækkeligt.

Der foreslås endvidere ændringer i bestemmelserne om prøver. Det foreslås således, at der etableres en afgangseksamen for elever i juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske bundne 9.-klasseprøver i dansk og matematik. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give adgang til erhvervsuddannelserne - men ikke til erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) - ved at ændre på adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære.

Der foreslås ikke foretaget andre ændringer i adgangskravene til ungdomsuddannelserne, som følge af indførelsen af juniormesterlæreordningen. Eleverne vil derfor skulle opfylde de gældende adgangskrav til almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), den toårige uddannelse til hf-eksamen (hf) og eux. Det betyder f.eks., at elever i juniormesterlæreordningen skal gå til optagelsesprøve og -samtale, hvis de efter 9. klasse i juniormesterlære ønsker at fortsætte på erhvervsuddannelse med eux-forløb eller på de treårige gymnasiale uddannelser.

Der foreslås herudover, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen.

Det bemærkes, at de eksisterende muligheder for, at skolelederen kan give en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, opretholdes uændret. Det vil derfor stadig være muligt f.eks. at lave forløb, hvor den enkelte elev kun modtager undervisning i udvalgte fag, og/eller at undervisningen gennemføres som praktiske opgaver på eller uden for skolen.

For nærmere om juniormesterlæreordningen henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, 34, 36, 44 og 57, samt §§ 2-5 og bemærkningerne hertil.

2.2.2. Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen

2.2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, gives undervisningen i 1.-9. klasse inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever blandt andet de praktiske/musiske fag: a) idræt på alle klassetrin, b) musik på 1.-6. klassetrin, c) billedkunst på 1.-6. klassetrin, d) håndværk og design på 3.-6. klassetrin, og e) madkundskab på 5. og 6. klassetrin.

Undervisningstimetallene i fagene er fastsat i den gældende folkeskolelovs bilag 1.

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i blandt andet følgende fag og emner som valgfag: 4) billedkunst, 5) medier, 6) filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk og design, 10) madkundskab og 12) arbejdskendskab.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 5, at de fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag.

Tilbudsfagene efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, omfatter: 5) metal/motorværksted, 6) byggeværksted, 7) teknologiværksted, 8) serviceværksted, 9) produktudvikling og formgivning, 10) iværksætter, 11) sundhed og sociale forhold og 12) teknologi og kommunikation.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Folkeskolelovens § 9, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes efter stk. 6.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

Det følger af bekendtgørelsens § 41, at der i bilag 46 til denne bekendtgørelse er fastsat en skabelon, som skal anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, som tilbydes efter folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Undervisningstimetallene i valgfag er fastsat i den gældende folkeskolelovs bilag 1.

2.2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Valgfrihed giver medejerskab. Det gælder også for eleverne i folkeskolen.

I dag har eleverne valgfag i 7.-9. klasse, hvor valgfaget i 7. og 8. klasse er begrænset til højst fire forskellige praktiske/musiske valgfag. Der er derfor behov for at øge omfanget af valgfagsundervisningen, så eleverne får flere timer, som de selv er med til at vælge indholdet af.

Sammen med de nye læreplaner (folkeskolens fagplaner), der skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.1, skal valgfagene bidrage til en fornyet udskoling, der løfter motivationen blandt de ældste elever.

Initiativet følger Reformkommissionens anbefaling om omfordeling af praktiske timer til udskolingen i rapporten Nye Reformveje 2 fra maj 2023, idet der ændres i timefordelingen på tværs af klassetrin, så der tilbydes flere timer i praktiske fag i udskolingen.

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skal indføres et praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse, som kan supplere det eksisterende praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse.

Det foreslås endvidere at indføre et lokalt valgfag i et omfang svarende til 120 timer i enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse, hvor 60 af timerne tages fra det eksisterende valgfag i 9. klasse.

Samlet set vil det give eleverne markant større mulighed for at påvirke deres eget skema end i dag, da elever i 7.-9. klasse fremover vil få dobbelt så meget valgfagsundervisning.

Herudover foreslås at permanentgøre hidtidige forsøg med mulighed for undervisning i kommunale valgfag uden for almindelig undervisningstid (almindelig undervisningstid er ca. kl. 8.00-16.00), herunder i et samarbejde med ungdomsskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Forslaget vil give mulighed for at udbyde flere valgfag, ligesom flere elever potentielt kan få det valgfag, de har ønsket som deres førsteprioritet. Forligskredsen er enig om, at det ved en permanentgørelse af forsøgene skal sikres, at alle elever fortsat vil have mulighed for at vælge valgfag, der ligger inden for almindelig undervisningstid.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11-13, 33 og 54, samt § 12, stk. 6, og bemærkningerne hertil.

Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkningers pkt. 2.2.1 om juniormesterlære i udskolingen og pkt. 2.2.3 om teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen.

2.2.3. Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen

2.2.3.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, at der gives undervisningen i 1.-9. klasse for alle elever inden for 3 fagblokke. Fagblokken humanistiske fag (bestemmelsens nr. 1) omfatter: a) dansk på alle klassetrin, b) engelsk på 1.-9. klassetrin, c) kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, d) historie på 3.-9. klassetrin, e) tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3 - hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk - og f) samfundsfag på 8. og 9. klassetrin. Fagblokken praktiske/musiske fag (bestemmelsens nr. 2) omfatter: a) idræt på alle klassetrin, b) musik på 1.-6. klassetrin, c) billedkunst på 1.-6. klassetrin, d) håndværk og design på 3.-6. klassetrin, og e) madkundskab på 5. og 6. klassetrin. Fagblokken naturfag (bestemmelsens nr. 3) omfatter: a) matematik på alle klassetrin, b) natur/teknologi på 1.-6. klassetrin, c) geografi på 7.-9. klassetrin, d) biologi på 7.-9. klassetrin og e) fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Undervisningstimetallene i fagene er fastsat i den gældende folkeskolelovs bilag 1.

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i blandt andet følgende fag og emner som valgfag: 4) billedkunst, 5) medier, 6) filmkundskab, 7) drama, 8) musik, 9) håndværk og design, 10) madkundskab og 12) arbejdskendskab.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Undervisningstimetallene i valgfag er fastsat i den gældende folkeskolelovs bilag 1.

2.2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

I en digital tidsalder er det afgørende, at vi klæder vores børn og unge på til at udvikle og anvende digitale teknologier og til at forstå disses betydning for vores hverdag og samfund.

Børne- og Undervisningsministeriet har derfor fra 2018-2021 gennemført et forsøg med teknologiforståelse med henblik på at indsamle erfaringer med teknologiforståelse som en del af folkeskolens undervisning. I forsøget fik skolerne mulighed for at udbyde teknologiforståelse som et selvstændigt fag eller som en integreret del af eksisterende fag.

Formålet var at afprøve teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen, hvor eleverne skulle blive i stand til kritisk at vurdere, vælge, anvende og skabe med digitale teknologier. Der blev udarbejdet læreplan (Fælles Mål) for teknologiforståelse med afsæt i fire kompetenceområder; digital myndiggørelse, digital design og designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne. I forsøgsprogrammet blev der udviklet undervisningsforløb, inspirationsmaterialer og vejledninger i samarbejde med de 46 deltagende skoler. Fokus var at undersøge, hvorvidt og hvordan fagligheden teknologiforståelse kunne gøres til en del af den obligatoriske undervisning.

Forsøget har været forlænget for skoleårene 2021/22, 2022/23 og 2023/24 for nogle af de skoler, der deltog i forsøget fra 2018-2021. Forsøget blev evalueret i oktober 2021, og resultaterne indikerer, at elevernes kompetencer i teknologiforståelse er blevet styrket i løbet af forsøgsperioden.

Det fremgår af evalueringen, at det undervisende personale peger på, at elevernes kompetencer i teknologiforståelse er styrket som følge af undervisningen.

Evalueringen viser, at eleverne har fået en større bevidsthed om, hvordan de selv agerer og behandler andre på nettet, ligesom ni ud af ti af det pædagogiske personale oplever, at eleverne 'i nogen', 'i høj' eller 'i meget høj' grad er motiverede for at arbejde med indholdet i teknologiforståelse.

Evalueringen peger på udfordringer ved, at teknologiforståelse er en ny faglighed for forsøgsskolerne, og der er ingen klar anbefaling til, om teknologiforståelse bør integreres i fagene eller som selvstændigt fag.

Samfundet har de seneste årtier gennemgået en omfattende digitalisering, som eleverne i folkeskolen skal undervises i at forholde sig kritisk og konstruktivt til.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at teknologiforståelse integreres i udvalgte eksisterende fag på udvalgte klassetrin i 1. til 9. klasse. Formålet med ændringen er, at eleverne bliver understøttet i at anvende, forstå og kritisk vurdere den teknologi, de møder i hverdagen.

Valget af fag og klassetrin afventer anbefalinger fra ekspertgruppen, der er nedsat i regi af Fagfornyelsen, jf. hertil de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.1 om fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner. Anbefalingerne vil danne grundlag for forligskredsens beslutning om i hvilke fag og på hvilke klassetrin teknologiforståelse skal indgå i læreplanerne.

Det foreslås endvidere, at teknologiforståelse udbydes som et nyt femte toårigt praktisk/musisk valgfag i udskolingen i 7.-8. og 8.-9. klasse. Teknologiforståelse som valgfag i 7.-8. klasse afsluttes med en prøve, som det også er tilfældet for de øvrige praktiske/musiske valgfag.

Ambitionen med teknologiforståelse som valgfag er, at vores børn og unge får de nødvendige, faglige kompetencer og færdigheder, som f.eks. kodning, så de konstruktivt og kritisk kan anvende og deltage i udvikling af digitale teknologier og forstå deres betydning.

De foreslåede ændringer vil skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplaner samt prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, 9 og 13, og bemærkningerne hertil.

Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2 om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen.

2.2.4. Ny timetalsfordeling

2.2.4.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, gives undervisningen i 1.-9. klasse inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:

1) Humanistiske fag:

a) Dansk på alle klassetrin.

b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.

c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

d) Historie på 3.-9. klassetrin.

e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.

f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

2) Praktiske/musiske fag:

a) Idræt på alle klassetrin.

b) Musik på 1.-6. klassetrin.

c) Billedkunst på 1.-6. klassetrin.

d) Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.

e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.

3) Naturfag:

a) Matematik på alle klassetrin.

b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.

c) Geografi på 7.-9. klassetrin.

d) Biologi på 7.-9. klassetrin.

e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Det fremgår herudover af folkeskolelovens § 11, stk. 1, at undervisningen i børnehaveklasser overvejende gives i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 11, stk. 2, at indholdet i undervisningen i børnehaveklassen mindst skal omfatte følgende kompetenceområder:

1) Sprog.

2) Matematisk opmærksomhed.

3) Naturfaglige fænomener.

4) Kreative og musiske udtryksformer.

5) Krop og bevægelse.

6) Engagement og fællesskab.

Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, tilrettelægges undervisningstiden således, at den i et skoleår har en samlet varighed af

1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,

2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og

3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, at undervisningstidens samlede varighed ikke må overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.

Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 3, opgøres undervisningstimerne i stk. 1 og 2 i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.

Det fremgår af folkeskolelovens § 14 b, stk. 4, at for bestemte skoler kan børne- og undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 1, skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 2, at hver skole mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 3, gennemfører hver skole inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.

Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer, og pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal, jf. den gældende folkeskolelovs § 16, stk. 4.

Undervisningstimetallene er fastsat i den gældende folkeskolelovs bilag 1.

Herudover indeholder folkeskoleloven nærmere regler om understøttende undervisning, jf. hertil de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.2.1 ovenfor.

2.2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

For mange elever oplever ikke skolen som motiverende. Data fra den nationale trivselsmåling - som er tilgængelige på hjemmesiden uddannelsesstatistik.dk - viser, at mere end hver fjerde elev i 4.-9. klasse ikke synes, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. Udviklingen går den forkerte vej. I 2018/19 var 37 pct. af eleverne helt enige eller enige i, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere. I 2022/23 var andelen faldet til 30 pct. Samtidig peger flere undersøgelser, herunder Danmarks Evalueringsinstituts Kortlægning af folkeskolers arbejde med praksisfaglighed fra 2023, på, at en mere varieret og anvendelsesorienteret undervisning kan motivere eleverne og give dem lyst til at lære mere. Aktiviteter, der kobler praktisk og teoretisk fordybelse, er nødvendige for nogen og gode for alle.

Der skal derfor sikres en bedre sammenhæng mellem det boglige, praktiske og kreative indhold i skolen og større valgfrihed til eleven.

Derudover viser den omfattende brug af de eksisterende muligheder for at afkorte skoleugens længde, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.1.2 om frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning ovenfor, at der er et behov for så vidt muligt at skabe grundlag for at afkorte undervisningstiden på alle klassetrin, og især i indskolingen.

Det er derfor nødvendigt at foretage en ny fordeling af timerne i fagene i folkeskolen.

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på baggrund af ændringerne i folkeskolens fagrække, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 2.2.2 om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen, at der skal afsættes 120 undervisningstimer til et praktisk/musisk valgfag på 8. og 9. klassetrin og 60 ekstra undervisningstimer til lokalt valgfag, som skal kunne ligge i enten 7. og 8. klasse eller 8. og 9. klasse.

For at undgå at skoledagen bliver for lang i udskolingen som følge af de nye fagtimer, foreslås det, at antallet af fagtimer reduceres med 90 timer i idræt i udskolingen.

Derudover foreslås antallet af fagtimer i indskolingen og på mellemtrinnet reduceret med 150 timer for at forkorte skoledagen.

Både engelsk og billedkunst foreslås reduceret med 30 timer i 1. klasse, håndværk og design reduceres med 30 timer i 4. klasse, og natur/teknologi reduceres med 30 timer i henholdsvis 2. og 4. klasse.

Den foreslåede timetalsmodel indebærer, at opstart af engelskundervisning og undervisningen i billedkunst udskydes til 2. klasse, og at opstart af undervisningen i tysk/fransk udskydes til 6. klasse. Herudover forskydes nogle af undervisningstimerne i de to fag og i biologi mellem klassetrinnene.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b og e, samt stk. 2, nr. 2, litra c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5-7, folkeskolelovens § 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11-13, folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 39 og 40, samt folkeskolelovens bilag 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 73.

2.2.5. Justering i antallet af prøver i folkeskolen

2.2.5.1. Gældende ret

Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1.

Folkeskolens 9.-klasseprøver består af syv obligatoriske prøver; fem bundne prøver og to prøver, der udvælges ved udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2. De bundne prøver aflægges i fagene dansk (en mundtlig og en skriftlig), matematik (skriftlig), engelsk (mundtlig) og en fællesfaglig prøve (praktisk/mundtlig), hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. De to udtræksprøver udvælges blandt prøvefag inden for henholdsvis fagblokken humanistiske fag (skriftlig engelsk, mundtlig og skriftlig tysk/fransk, mundtlig kristendomskundskab, mundtlig historie og mundtlig samfundsfag) og fagblokken naturfag (mundtlig matematik, skriftlig geografi, skriftlig biologi, skriftlig fysik/kemi og praktisk/mundtlig idræt).

Derudover skal eleverne ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægge prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3, dvs. i enten håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab.

Eleverne skal for at bestå folkeskolens afgangseksamen have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og prøven på 8. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 4.

Ud over de obligatoriske prøver, jf. § 14, stk. 1 og 2, kan eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin frivilligt indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 6.

Derudover fremgår det af folkeskolelovens § 14, stk. 6, 3. pkt., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Dette er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1224 af 31. august 2022 om folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen), hvoraf det fremgår, at der også er tilknyttet prøver til de praktiske/musiske fag madkundskab, håndværk og design, billedkunst og musik.

Frivillige prøver efter folkeskolelovens § 14, stk. 6, 3. pkt., dvs. prøver i praktisk betonede valgfag, kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes, jf. § 14, stk. 6, 2. pkt.

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 6, 4. pkt., at afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, at børne- og undervisningsministeren bl.a. fastsætter regler om folkeskolens 9.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene og om prøvernes gennemførelse m.v. Bemyndigelsen er dels udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1224 af 31. august 2022 om folkeskolens prøver, dels bekendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2023 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleåret 2023/2024.

Efter folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, kan elever i 10. klasse indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi, eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk. Bestemmelsen blev indført med lov nr. 560 af 6. juni 2007. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det for elever på 10. klassetrin udover 10.-klasseprøverne vil være muligt at aflægge en eller flere af folkeskolens 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, dvs. de bundne prøver, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 172 som fremsat, side 5958. Da prøven i fysik/kemi med lov nr. 747 af 1. juni 2015 blev erstattet af en fællesfaglig naturfagsprøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, blev bestemmelsen i § 19 f, stk. 1, ændret som konsekvens heraf, således at muligheden for at aflægge 9.-klasseprøven i fysik/kemi blev afskaffet. Det har således hele tiden være forudsat, at de 9.-klasseprøver, elever i 10. klasse har mulighed for at aflægge, er de bundne 9.-klasseprøver.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, at bedømmelsen af 8. og 9. klasseelevernes standpunkter sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Tilsvarende gælder for elever, der forlader folkeskolen efter 7. klassetrin. Det fremgår derudover af bestemmelsen, at standpunktskaraktererne gives i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene).

Standpunktskarakterer er udtryk for elevernes faglige niveau på det tidspunkt, karaktererne gives. Standpunktet fastsættes i forhold til de faglige mål, som gælder for faget, hvilket betyder, at standpunktskarakterer gives ud fra underviserens vurdering af, i hvor høj grad eleven opfylder fagets kompetencemål.

I 8. og 9. klasse gives der standpunktskarakterer i følgende fag og fagområder:

- I dansk gives der fire standpunktskarakterer: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig dansk.

- I matematik gives der tre standpunktskarakterer: Matematik uden hjælpemidler, matematik med hjælpemidler og mundtlig matematik.

- I hvert af fagene engelsk, tysk og fransk gives to karakterer: Mundtlig og skriftlig.

- I hvert af følgende fag gives én karakter:

- Fysik/kemi, biologi og geografi

- Historie, samfundsfag og kristendomskundskab

- Idræt

- Håndværk og design (valgfag)

- Madkundskab (valgfag)

- Musik (valgfag)

- Billedkunst (valgfag)

2.2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forberedelse til folkeskolens prøver fylder i dag meget hos både lærere og elever på de ældste klassetrin, og det risikerer at spænde ben for elevernes udvikling og glæde ved at gå i skole. Samtidig er Danmark det land i Norden, der har flest prøver ved skolens afslutning.

Forligskredsen er derfor enig om at reducere antallet af prøver i folkeskolen.

Med aftalen ønsker forligskredsen at reducere antallet af obligatoriske prøver i udskolingsårene fra otte til seks ved at ændre den mundtlige prøve i engelsk fra en bunden prøve til en udtræksprøve og ved at reducere antallet af udtræksprøver fra to til én.

Forligskredsen er samtidig enig om, at de skriftlige udtræksprøver skal udgå af rækken af prøvefag til udtræk, og at de to udtræksblokke skal sammenlægges til én udtræksblok. Samtidig ønsker forligskredsen at fjerne prøven i idræt fra udtræksblokken, hvormed idræt bliver et prøveløst fag. Forslaget herom skal ses i sammenhæng med den samtidig foreslåede reduktion i antal timer i idræt fra 90 til 60 årlige timer i udskolingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 73.

Forslaget om at fjerne fag og dele af fag som mulige udtræksprøver skal ikke ændre på, i hvilke fag og i hvilket omfang der gives standpunktskarakterer. Forligskredsen mener derfor, at der fortsat vil skulle gives standpunktskarakter i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i disse fag.

Forligskredsen er derudover enig om at nedsætte en ekspertgruppe for folkeskolens prøver. Ekspertgruppen skal bidrage til mere konsolideret viden om, hvordan prøverne virker i dag og komme med deres anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og prøvetrykket justeres yderligere på lang sigt. Ekspertgruppens anbefalinger skal berøre prøvernes rammer, indhold og udformning, herunder mulighederne for øget fordybelse og bedre feedback. Ekspertgruppen skal også komme med anbefalinger til, om den fællesfaglige naturfagsprøve skal videreføres, eller om de tre naturfaglige fag skal have selvstændige prøver. Gruppens arbejde skal ses i sammenhæng med Fagfornyelsen og forholde sig til anbefalinger fra ekspertgruppen for ChatGPT. Forligskredsen forelægges prøveekspertgruppens anbefalinger, der også skal drøftes med Sammen om Skolen.

2.2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres, så den hidtidige mundtlige prøve i engelsk udgår i rækken af bundne prøver.

Forslaget vil indebære, at prøven i mundtlig engelsk ikke længere vil være en bunden prøve, men derimod i stedet en mulig prøve til udtræk. Folkeskolens bundne 9.-klasseprøver vil således fremover bestå af fire prøver; to prøver i faget dansk (en mundtlig og en skriftlig), en prøve i matematik (skriftlig) og en fællesfaglig prøve (praktisk/mundtlig), hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Forslaget vil samtidig indebære, at prøven i mundtlig engelsk ikke længere vil indgå i beregningen af resultatet af de bundne prøver i relation til at opnå retskrav på optagelse på de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen.

Det foreslås derudover at ændre folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., så der fremover alene stilles krav om, at eleverne skal aflægge én udtræksprøve. Det foreslås samtidig, at idræt ophører med at være et prøvefag, og at de nuværende skriftlige udtræksprøver ligeledes udgår fra udtræksblokken.

Forslaget vil indebære, at eleverne fremover - ud over de fire bundne prøver - vil skulle aflægge én mundtlig udtræksprøve, der udvælges blandt seks mulige prøver i fagene engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og matematik.

Forslaget vil ikke ændre på, at eleverne også fremover ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin skal aflægge en prøve i et praktisk/musisk valgfag, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3. Tilsvarende vil forslaget heller ikke ændre på, at en elev for at bestå folkeskolens afgangseksamen fortsat skal have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i 9.-klasseprøverne og prøven på 8. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 4.

Det foreslås derudover, at folkeskolelovens § 13, stk. 3, ændres, så det fremgår, at der fremover gives standpunktskarakterer i alle fag og valgfag med tilknyttet prøve.

Forslaget vil indebære, at der - ligesom i dag - også fremover vil skulle gives standpunktskarakterer i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i disse fag. Forslaget vil ikke ændre på, at der også fremover vil skulle gives samme standpunktskarakterer i prøvefagene som i dag, ligesom der også fremadrettet vil skulle gives standpunktskarakterer i de valgfag, hvortil der er knyttet en prøve.

For nærmere om forslaget om at reducere antallet af obligatoriske prøver fra otte til seks henvises til lovforslagets § 1, nr. 27-32, og bemærkningerne hertil. For nærmere om forslaget om ændringer i reglerne om standpunktskarakterer henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne hertil.

2.2.6. Erhvervspraktik til alle

2.2.6.1. Gældende ret

Det fremgår af § 9, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.

Elevernes krav på udsendelse i praktik i op til en uge på 8. klassetrin og en uge på 9. klassetrin blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 209 af 5. marts 2019. Denne ændring betød, at eleverne nu har et retskrav på at blive udsendt i praktik i virksomheder og institutioner, såkaldt erhvervspraktik, i 8. og 9. klasse. Retskravet omfatter op til én uge i 8. klasse og op til én uge i 9. klasse. Det er op til eleven, i hvilket omfang dette retskrav gøres gældende. En elev, som benytter sig af retten til at komme i praktik, vil således ikke være forpligtet til at være i praktik i en hel uge, men kan nøjes med at benytte retskravet til at komme i praktik i f.eks. tre dage i 8. klasse.

Erhvervspraktik er således i dag ikke obligatorisk for eleverne i folkeskolen. Det er op til skolerne og kommunerne lokalt at sætte rammer for erhvervspraktik i udskolingen. Alle elever i 8. og 9. klasse har således ret til praktik, også selvom skolerne ikke tilbyder det.

2.2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra 2021 om anvendelse af erhvervspraktisk i folkeskolen viser, at mere end hver tredje elev aldrig kommer i erhvervspraktik.

En anden undersøgelse fra EVA om unges uddannelsesvalg fra (2017) viser, at hver fjerde elev ikke oplever eller i mindre grad oplever at få den hjælp, som de har brug for i forbindelse med uddannelsesvalget. De efterspørger mere viden om forskellige uddannelses- og jobmuligheder og hjælp til at finde ud af, hvad de er gode til eller interesserer sig for.

Forligskredsen er enig om, at det vil være nyttigt at gøre erhvervspraktik obligatorisk for alle elever. Erhvervspraktikken skal bl.a. medvirke til at give eleven indsigt i egne styrker og interesser, forståelse for hverdagen på en arbejdsplads og udvide blikket for mulige veje at gå i forhold til uddannelse og job.

Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleverne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, hvad det vil sige at gå på arbejde, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i f.eks. landbrugspraktik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner.

2.2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at supplere de gældende regler i folkeskolelovens § 9, stk. 3, således at det fremgår, at eleverne på 7., 8. eller 9. klassetrin skal udsendes i praktik i fem dage.

Ændringen vil medføre, at erhvervspraktik fremover bliver obligatorisk for alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse. Det er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske praktik skal placeres. Det vil være skolens leder, der skal tilrettelægge praktikperioden og sikre, at alle elever har en praktikplads.

Folkeskolerne skal gennem undervisningen understøtte erhvervspraktikken før, under og efter praktikken i det obligatoriske emne uddannelse og job. Dette skal bidrage til elevernes udbytte af praktikken. Eleverne skal således forberedes på forløbet, have kontakt til det undervisende personale og opgaver undervejs og efterfølgende understøttes i at reflektere over deres erfaringer. Det kræver, at skolen afsætter tid og rammer, der understøtter lærernes rolle i praktikforløbet. Derfor skal opgaven placeres inden for rammerne af undervisningen. Det kan i denne forbindelse vælges at inddrage den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Eleven skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre, skole og kommune. Det er skolens leder, der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder også, at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik.

Hvis skolelederen i dialog og samarbejde med elevens forældre og eleven ikke lykkes med at finde en praktikplads, eller hvis det i dialogen vurderes, at eleven ikke har gavn af at deltage i ordinær praktik, skal der i samarbejde med kommunen etableres et alternativt praktikforløb med et klart erhvervsrettet sigte. De alternative praktikforløb kan tilrettelægges centralt i kommunen, så der lokalt kan skabes en fast procedure og organisering for praktikforløb til en afgrænset elevgruppe. Forløbet kan f.eks. etableres på en kommunal arbejdsplads, en institution for erhvervsrettet uddannelse, en institution for forberedende grunduddannelse eller i den kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan i helt særlige tilfælde være på folkeskolen (f.eks. hos skolens tekniske personale eller i kantinen), hvis det vurderes at være mest til gavn for eleven og fortsat har et klart erhvervsrettet sigte.

Elever med behov for specialpædagogisk støtte har mulighed for at få støtten med ud i praktik.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den gældende bestemmelse om, at eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav på udsendelse i praktik i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin, men denne ordning vil fortsat være frivillig. Eleverne kan således benytte retten til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, i det omfang de ikke har gennemført obligatorisk erhvervspraktik i det pågældende år.

For nærmere om forslaget om erhvervspraktik til alle henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.3. Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle

2.3.1. Styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik

2.3.1.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 5, at der i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 18, at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, i alle fag skal leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Der er ikke regler i folkeskoleloven om styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse.

2.3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om, at almene folkeskoler skal have bedre muligheder for at løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller regne. Forligskredsen er enig om, at målgruppen for forslaget er de ca. 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i den enkelte folkeskoles almenklasser i 1.-9. klasse, når forslaget forventes fuldt indfaset i skoleåret 2028/29.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets opfattelse, at der er forskellige årsager til, at elever har faglige udfordringer og sakker bagud ift. deres klassekammerater, og derfor kan svarene på, hvordan de hjælpes bedst, også være forskellige.

Skolens leder skal have mulighed for at tilrettelægge indsatsen og vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra skoleåret 2026/27) eller andre test af læse, skrive- og regnekompetencer, som anvendes i kommunerne. Hensigten er ikke, at der alene tages udgangspunkt i test, men test kan anvendes som et af de mange værktøjer, som skolelederen kan bruge til evaluering og vurdering af elevers undervisningsmæssige behov.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der gives en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse.

Den foreslåede ordning vil medføre, at almene folkeskoler skal have bedre muligheder for at løfte elever med udfordringer med at læse, skrive og/eller regne.

Det vil endvidere indebære, at skolens leder skal vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller andre test af læse, skrive- og regnekompetencer.

For nærmere om styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, og bemærkningerne hertil.

2.3.2. Præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen

2.3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 a i folkeskoleloven, at børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Det følger bl.a. af § 5, stk. 5, i folkeskoleloven, at der i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte.

Det følger bl.a. af kapitel 14 i vejledning nr. 11056 af 24. november 2015 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand vedrørende folkeskolelovens § 3 a, at for at understøtte, at disse elevers udvikling og læring i videst mulig omfang finder sted i den almindelige undervisning, kan der anvendes undervisningsdifferentiering, holddannelse og supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan også efter skolelederens beslutning anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.

2.3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Forligskredsen er enig om, at folkeskolens almenområde skal styrkes. Forligskredsen er derfor enig om at tilføje til folkeskolelovens § 3 a, at støtte kan gives individuelt til den enkelte elev som i dag, men også gennem aktiviteter i klassen.

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at reglerne ikke i tilstrækkelig grad afspejler ambitionen om, at elever som hovedregel skal være en del af den almene undervisning og fællesskabet. De gældende regler fokuserer på elevernes individuelle ret til støtte, frem for elevernes ret til at være en del af det almene fællesskab.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forpligtelsen i folkeskoleloven til at give det enkelte barn støtte efter § 3 a i folkeskoleloven præciseres, således at det også fremgår, at denne støtte også kan gives via tiltag rettet mod hele klassen. Forslaget vil medføre, at støtten kan omfatte støtte af faglig karakter og støtte til udvikling af sociale færdigheder.

For nærmere om præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3.3. Afskaffelse af krav om intelligenstest

2.3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 3 c, stk.1, i folkeskoleloven, at elever, der viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler herfor. Screening skal ske ved anvendelse af nationale tjeklister.

Det fremgår af § 3 c, stk. 2, i folkeskoleloven, at hvis screening efter stk. 1, indikerer, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intelligenstest skal tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende funktion i kommunen.

2.3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der bliver i dag brugt mange ressourcer på individuelt rettede indsatser i PPR, hvilket kan være en barriere for kommunernes mulighed for at prioritere fællesskabsrettede indsatser i PPR.

Med implementering af aftale om et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem fra 2022 er der fra skoleåret 2024/25 krav om, at elever, der efter en screening i 1. klasse er vurderet højt begavede, også skal tilbydes en anerkendt intelligenstest via PPR eller en tilsvarende funktion i kommunen. Kravet om tilbud af en intelligenstest udsprang af et politisk ønske om at styrke den tidlige identifikation af elever, som oplever udfordringer som følge af høj begavelse.

KL og Landssamrådet for PPR-chefer har udtrykt bekymring for det ressourceforbrug, der bindes til at lave intelligenstests i PPR. Denne bekymring deles af den ekspert- og arbejdsgruppe (bestående af fagpersoner fra kommuner, skoler, organisationer, privatpraktiserende psykologer samt repræsentanter fra folkeskolens parter), der er nedsat i henhold til aftalen om evaluerings- og bedømmelsessystemet. Ekspert- og arbejdsgruppen vurderer tilsvarende, at viden fra en intelligenstest ikke bidrager med yderligere relevant viden på skoler i forhold til at sikre hensigtsmæssig undervisning.

Forligskredsen er enig i, at kravet om, at elever, der efter en screening i 1. klasse vurderes højt begavede, også skal tilbydes en anerkendt intelligenstest via PPR, skal ændres til, at eleven kan tilbydes en intelligenstest, hvis skolelederen vurderer det fagligt relevant. Kommunerne vil fortsat have pligt til at foretage en indledende screening i 1. klasse for høj begavelse.

2.3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at hvis screening indikerer, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, kan eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der ikke længere er et krav om, at eleven skal tilbydes en anerkendt intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.

For nærmere om afskaffelse af kravet om intelligentest henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.4. Konsekvensændringer i anden lovgivning

2.4.1. Gældende ret

En række love indeholder nærmere regler om adgang til ungdomsuddannelserne.

Det gælder lov om erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024 med senere ændringer, som i kapitel 2 indeholder nærmere regler om adgang til uddannelserne. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.

Det gælder endvidere lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 28. august 2024 med senere ændringer, som i kapitel 2 indeholder nærmere regler om optagelse. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1.

Herudover indeholder en række love nærmere regler om, i hvilket omfang uddannelsesinstitutioner kan påtage sig undervisning af elever fra folkeskolen.

Det gælder lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024 med senere ændring, hvor institutionernes hovedopgaver er reguleret i § 1. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1.

Det gælder endvidere lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 836 af 14. juni 2022 med senere ændring, hvor institutionernes hovedopgaver er reguleret i § 1. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Det gælder herudover lov om ungdomsskoler (ungdomsskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019 med senere ændringer, hvor kravene til, hvad ungdomsskoletilbuddet skal og kan omfatte, er reguleret i § 3. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1.

Endvidere indeholder nogle love nærmere regler om læreplaner eller lignende for grundskoleundervisning, om supplerende undervisning og anden faglig støtte, samt om aflæggelse af folkeskolens prøver.

Det gælder lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 161 af 21. februar 2024 med senere ændringer, som indeholder krav til slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, regler om supplerende undervisning og anden faglig støtte i § 3, og regler om folkeskolens prøver i § 8 a. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 1-4.

Det gælder endvidere lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1172 af 12. august 2022 med senere ændringer, som indeholder krav til slutmål og delmål i § 2, regler om supplerende undervisning og anden faglig støtte i § 3 a, og regler om folkeskolens prøver i § 5 a. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 1-3.

Det gælder herudover lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1158 af 8. august 2022 med senere ændringer, som indeholder regler om folkeskolens prøver i § 8. For nærmere om gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 1.

2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Flere initiativer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse kræver ændringer i anden lovgivning.

Det foreslåede initiativ om fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner, jf. hertil pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger, indebærer således, at der ikke vil skulle fastsættes regler om kompetencemål, færdigheds- og vidensområder m.v., der indgår i folkeskolens læreplaner.

De nødvendige ændringer i reglerne om læreplaner eller lignende i anden grundskolelovgivning fremgår af lovforslagets § 7, nr. 1, og § 8, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede initiativ om juniormesterlære, jf. hertil pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger, indebærer herudover, at der etableres en afgangseksamen for elever i juniormesterlære, hvor eleven alene aflægger de obligatoriske 9.-klasseprøver i dansk og matematik. Det er hensigten, at denne afgangseksamen skal give adgang til erhvervsuddannelserne (uden eux) ved at ændre adgangskravene til erhvervsuddannelserne for elever i juniormesterlære.

De nødvendige ændringer af adgangskravene fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede initiativ om juniormesterlære, jf. hertil pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger, indebærer endvidere, at eleverne skal kunne tilbydes praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, en institution for forberedende grunduddannelse (FGU) eller den kommunale ungdomsskole i 1-2 dage om ugen.

De nødvendige ændringer af de tre uddannelsesinstitutioners formål fremgår af lovforslagets § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede initiativ om ændring af timetallene i 2. fremmedsprog, jf. hertil pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærkninger, indebærer, at eleverne fremover ikke som forudsat i adgangskravene til de gymnasiale uddannelser vil have modtaget undervisning i tysk eller fransk fra 5. klasse, da undervisningen i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog i folkeskolen starter et år senere end hidtil, det vil sige fra 6. klasse.

De nødvendige ændringer i reglerne om opnåelse af retskrav på optagelse til de treårige gymnasiale uddannelser samt den toårige uddannelse til hf-eksamen fremgår af lovforslagets § 6, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede initiativ om justering af antallet af prøver i folkeskolen, jf. hertil pkt. 2.2.5 i de almindelige bemærkninger, indebærer herudover, at der ændres på antallet og karakteren af folkeskolens prøver.

De nødvendige ændringer af reglerne om aflæggelse af folkeskolens prøver i anden grundskolelovgivning fremgår af lovforslagets § 7, nr. 3 og 4, § 8, nr. 3, og § 9, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Endelig indebærer det foreslåede initiativ om præcisering af regler med henblik på at støtte kan gives til hele klassen, jf. pkt. 2.3.2 i de almindelige bemærkninger, en tydeliggørelse af, at supplerende undervisning og anden faglig støtte også vil kunne gives i den almindelige klasse, og dermed f.eks. understøtte inkluderende klassefællesskaber.

De nødvendige ændringer i reglerne om supplerende undervisning og anden faglig støtte i anden grundskolelovgivning fremgår af lovforslagets § 7, nr. 2, og § 8, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.5. Øvrige ændringer

2.5.1. Administrativ fastsættelse af prøveterminer

2.5.1.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse.

Tilsvarende følger det af folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse.

Bestemmelserne er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendtgørelse nr. 170 af 21. februar 2023 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleåret 2023/2024. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om tidspunkterne for afholdelse af både de skriftlige og mundtlige prøver i hhv. vinterprøveterminen (december/januar) og sommerprøveterminen (maj/juni). Derudover indeholder bekendtgørelsen bestemmelser om, hvornår karaktererne for prøverne skal være indberettet til Styrelsen for It og Læring (STIL).

2.5.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udsteder efter bemyndigelse fra børne- og undervisningsministeren årligt en bekendtgørelse om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer m.v. Styrelsen bruger således én gang om året ekstra tid på at indsætte datoer m.v. i en bekendtgøreles for derefter at få bekendtgørelsen udstedt og offentliggjort på Retsinformation. Da oplysningerne i bekendtgørelsen ikke skal i høring, men alene er information, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal offentliggøre, vil der ikke være noget til hinder for, at oplysningerne i stedet offentliggøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

2.5.1.3. Den foreslåede ordning

For at lette styrelsens administrative byrder foreslås det, at der i folkeskolelovens §§ 14 og 19 indsættes bestemmelser, hvorefter børne- og undervisningsministeren hvert år offentliggør prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøvekarakterer. Offentliggørelsen vil skulle ske på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Den foreslåede ordning vil medføre, at prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver fremadrettet vil blive offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside - uvm.dk - frem for udstedt i en bekendtgørelse og offentliggjort på retsinfo.dk. Forslaget vil ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer.

For nærmere om forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 37, 38, 48 og 49, og bemærkningerne hertil.

2.5.2. Befordring til særlige dag- og klubtilbud

2.5.2.1. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 26, stk. 4, fremgår det, at bestemmelserne i folkeskolelovens § 26, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.

Det følger af § 82 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, skal træffe afgørelse om hjælp, der kan tilrettelægges som særlige dagtilbud, jf. § 83, som særlige klubtilbud, jf. § 84, helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. § 85, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.

Efter § 83 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud og om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud.

Det følger af § 84 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

2.5.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Den gældende regel om, at kommunalbestyrelsen har pligt til at stille befordring til rådighed for elever, der uden for skoletid går i dagtilbud i henhold til lov om social service, giver anledning til tvivl og er ikke opdateret i forbindelse med flytningen af reglerne om særlige dagtilbud og særlige klubtilbud fra lov om social service til barnets lov pr. den 1. januar 2024. Ministeriet finder, at dette bør bringes på plads.

2.5.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ordlyden af folkeskolelovens § 26, stk. 4, justeres og henvisningerne til det relevante hjemmelsgrundlag opdateres, så det bliver tydeligt, hvilke tilbud, der kan træde i stedet for hjemmet, og som kommunalbestyrelsen derfor er forpligtet til at sikre befordring af eleverne til ved skoledagens afslutning.

Det foreslåede indebærer ikke en indholdsmæssig ændring.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater. Det skyldes, at der med de forslag, der vedrører mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever, skabes et solidt grundlag for at støtte og stimulere elever, så de får det bedste ud af deres skolegang.

Samtidig vurderes lovforslaget at understøtte delmål 4.6, hvorefter alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, inden 2030 skal have opnået færdigheder i at læse og regne. Det skyldes bl.a. forslag om styrket indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik, hvorefter der lægges op til en intensiv indsats for denne målgruppe.

4. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at lovforslaget har positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet forslag om juniormesterlære samt forslag om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen i relativ stor udstrækning vil gavne drenge, da disse i større grad vælger de praktiske fag. Siden 2011 er karakterforskellene mellem kønnene mere end fordoblet - fra en forskel på 0,38 karakterpoint i pigernes favør i 2011 til 0,83 karakterpoint i 2022. Derudover søgte 11,5 pct. af pigerne i 2022 om at starte på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, for drengene var det 28 pct.

Forslagenes formål er samlet set at bidrage til at understøtte drenges og pigers faglige resultater, trivsel, inddragelse, engagement og indflydelse på eget skoleforløb samt give både piger og drenge et større udsyn i forhold til de veje, de kan gå efter 9. klasse, og at flere kommer godt videre fra folkeskolen. På den baggrund vurderer ministeriet, at lovforslaget har positive ligestillingskonsekvenser.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for kommunerne. Lovforslaget indfases i årene 2025-2030. De kommunale merudgifter indfases gradvist fra ca. 63 mio. kr. i 2025 til ca. 529 mio. kr. årligt fra 2030 og frem.

Hertil kommer kommunale anlægsudgifter på 2.600 mio. kr. i perioden 2025-2027, herunder til etablering og fornyelse af faglokaler som følge af flere timer i praktiske/musiske valgfag.

I kommunerne medfører lovforslaget desuden omlæggelse af en række indsatser, som samlet set hverken vurderes at medføre mer- eller mindreudgifter. Det omfatter bl.a. afskaffelse af den understøttende undervisning, som bidrager til oprettelsen af skolens timebank, afskaffelse af centralt stillede krav om bl.a. 45 minutters motion og bevægelse om dagen, lektiehjælp og faglig fordybelse, fuld kompetencedækning i indskolingen, obligatorisk projektopgave i 9. klasse og læseplaner i folkeskolen.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal forhandles med KL.

Regeringen og KL aftalte i forbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2024 at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, som skal understøtte kommunernes opgave med at nedbringe udgifterne til administration. De kommunale mindreudgifter forbundet med afskaffelse af krav om intelligenstest indgår i samarbejdsprogrammet, og de samlede gevinster af forenklingerne forbliver lokalt i kommunerne. På den baggrund lukkes DUT-sagerne for de konkrete forenklinger i 0-DUT.

Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for staten. I indfasningsårene 2025-2030 medfører lovforslaget statslige merudgifter på mellem ca. 5 og 23 mio. kr. årligt. Fra 2031 og frem vurderes de statslige merudgifter at udgøre ca. 4 mio. kr. årligt.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet på flere områder. Lovforslaget indeholder forslag om at reducere centralt fastsatte regler og give mere frihed til, at regler i højere grad fastsættes lokalt. Dette gælder f.eks. frihed til kortere skoledage og afskaffelse af understøttende undervisning, afskaffelse af centralt krav om motion og bevægelse, afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse, indførelse af lokale valgfag samt afskaffelse af krav om intelligenstest. Desuden er ændring af reglerne for reduktion af prøvetrykket og forenkling af reglerne om udtræksprøver meget præcist angivet med henblik på at understøtte implementeringen. Endeligt reduceres administrative processer hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ved at lægge oplysninger om prøveterminer og prøveplaner på hjemmeside frem for årligt at udstede bekendtgørelser herom.

Efterlevelse af princip 2 om digital kommunikation er med lovforslaget uændret. Dog lægger forslaget op til lokalt fastsatte principper for digital kommunikation mellem skole og hjem, så den digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde.

Princip 3, der vedrører automatisk sagsbehandling, understøttes og efterleves med lovforslaget. Lovforslaget lægger op til indberetning af de nye beviser for folkeskolernes afgangseksamen med juniormesterlære. Derved kan disse beviser understøtte en digital sagsgang ved ansøgning til ungdomsuddannelser på samme vis som øvrige prøveresultater fra folkeskolens afgangseksamen. Ligeledes vurderes initiativet om ny timetalsfordeling at være i overensstemmelse med princip 3, da der anvendes objektive kriterier i udarbejdelsen af den nye timetalsmodel med henblik på at understøtte digitalisering.

I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data - vurderer Børne- og Undervisningsministeriet, at princippet efterleves. Oplysninger om f.eks. beviser indberettes i dag til Børne- og Undervisningsministeriets karakterdatabase, hvorfra data genbruges til bl.a. digital sagsgang ved ansøgning til ungdomsuddannelser, statistiske opgørelser og udstilling af opgørelser på uddannelsesstatistik.dk. Med lovforslaget ændres ikke på den allerede digitalt understøttede proces vedrørende minimumstimetal. Som hidtil vil disse oplysninger om timetal blive overført fra de elevadministrative systemer til Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus. Oplysninger om timetal valideres i den forbindelse, og statistiske opgørelser vil blive udstillet på uddannelsesstatistik.dk.

Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering er med lovforslaget uændret. De områder, hvor der skal indberettes nye oplysninger fra skolerne som følge af de ændrede regler, f.eks. beviser med nye fag eller oplysninger om skolernes planlagte timetal, vil ske via eksisterende lokale systemer (f.eks. elevadministrative systemer) til centrale systemer (f.eks. Børne- og Undervisningsministeriets karakterdatabase). Dette sker i dag i overensstemmelse med princippet. Børne- og Undervisningsministeriet foretager i dag allerede validering og kontrol af digitale beviser fra skolernes studieadministrative systemer til f.eks. Karakterdatabasen, så gældende lovgivning understøttes og sikres.

Princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vurderes ikke relevant for dette lovforslag.

Princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl kan understøttes ved, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes krav om og frister f.eks. for indberetning af beviser for folkeskolens afgangseksamen (både med og uden juniormesterlære), hvilket muliggør, at Styrelsen for It og Læring i samarbejde med institutionerne kan reducere manglende indberetninger. Et digitalt bevis i en central bevisdatabase reducerer risikoen for snyd med manuelt indsendte beviser i forbindelse med ansøgning til ungdomsuddannelser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene om juniormesterlære og erhvervspraktik til alle giver mulighed for, at elever modtager praktisk erhvervserfaring. Idet det er frivilligt for erhvervslivet at modtage elever i deres virksomheder mv., vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet lovforslaget på flere punkter giver borgerne flere rettigheder. Det kan f.eks. nævnes, at forslag om juniormesterlære i udskolingen giver elever mulighed for at vælge denne retning i deres skolegang, samt at forslaget om flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen giver eleverne større mulighed for at påvirke deres eget skoleskema.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Astra - Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, Cevea, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Dagbehandlingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, De Anbragtes Vilkår, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Udbydere, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, IFFD - Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Kraka, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, NOTA - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL - Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, TABUKA, Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Unicef og VUC Bestyrelsesforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at undervisningen i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.

Det foreslås, at sidste del af opregningen i § 3, stk. 1, 2. pkt., ændres fra understøttende undervisning, jf. § 16 a, til undervisningstid efter § 16 a.

Det foreslåede er en konsekvens af, at den understøttende undervisning afskaffes og erstattes med undervisningstid, jf. folkeskolelovens § 16 a, som kan reduceres til andre formål, jf. folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 5, at som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.

Det foreslås, at der i § 3, stk. 5, ændres fra understøttende undervisning til undervisningstid efter § 16 a.

Det foreslåede er en konsekvens af, at den understøttende undervisning afskaffes og erstattes med undervisningstid, jf. folkeskolelovens § 16 a, som kan reduceres til andre formål, jf. folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 3 a i folkeskoleloven, at børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 3 a, hvorefter støtte efter 1. pkt. kan gives individuelt til den enkelte elev med behov herfor og gennem fælleskabsrettede aktiviteter i klassen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det tydeliggøres, at støtte som supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har behov herfor, ikke alene gives rettet til den enkelte elev, men også kan gives i den almindelige klasse, således at eleverne kan indgå i fællesskabet. Det kan omfatte inkluderende læringsfællesskaber med social og faglig deltagelse, som understøtter, at eleven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt. Det kan være støtte til hele klassen i form af f.eks. co-teaching.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 3 c, stk. 1, i folkeskoleloven, at elever, der viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening for høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler herfor. Screening skal ske ved anvendelse af nationale tjeklister.

Det fremgår af § 3 c, stk. 2, i folkeskoleloven, at hvis screening efter stk. 1, indikerer, at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet. Intelligenstest skal tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.

Det foreslås, at der i § 3 c, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »skal« til: »kan«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at eleven kan tilbydes en anerkendt intelligenstest med henblik på at afdække, om eleven er højtbegavet, hvis screening efter stk. 1, indikerer at eleven er højtbegavet, eller hvis skolens leder i helt særlige tilfælde vurderer, at det er relevant. Intelligenstest kan tilbydes via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen. Forslaget indebærer, at der ikke længere er et krav om at eleven skal tilbydes en anerkendt intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en tilsvarende funktion i kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, at undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever engelsk på 1.-9. klassetrin.

Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for engelsk i § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, ændres fra 1.-9. til 2.-9.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i engelsk starter et år senere, end det har været tilfældet siden 2014. Baggrunden for den foreslåede ændring er at skabe tid til den ønskede afkortning af den samlede undervisningstid i indskolingen ved, at eleverne får færre timer i 1. klasse, jf. hertil den foreslåede ændring til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, i lovforslagets § 1, nr. 39.

Ændringen følger af, at det vejledende timetal i engelsk i 1. klasse reduceres fra 30 undervisningstimer årligt til 0 undervisningstimer årligt, jf. hertil den foreslåede ændring til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr. 73.

Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for alle elever, der påbegynder 1. klasse fra og med skoleåret 2025/26, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.

Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet en tilrettet læreplan for faget i perioden mellem indførelsen af de nye timetal og udarbejdelsen af folkeskolens fagplaner, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i lovforslagets § 1, nr. 15-19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 73.

Til nr. 6

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, at undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3.

Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for tysk eller fransk i § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, ændres fra 5.-9. til 6.-9.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog starter et år senere, end det har været tilfældet siden 2014. Baggrunden for den foreslåede ændring er et ønske om at komprimere undervisningen i elevernes 2. fremmedsprog og sikre et samlet undervisningstimetal pr. klassetrin, som så vidt muligt ikke overstiger det hidtil gældende.

Ændringen følger af, at det vejledende timetal i tysk/fransk i 5. klasse reduceres fra 60 undervisningstimer årligt til 0 undervisningstimer årligt, jf. hertil den foreslåede ændring til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr. 73.

Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for alle elever, der påbegynder 5. klasse fra og med skoleåret 2025/26, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.

Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet en tilrettet læreplan for faget i perioden mellem indførelsen af de nye timetal og udarbejdelsen af folkeskolens fagplaner, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i lovforslagets § 1, nr. 15-18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 73.

Til nr. 7

Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, at undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever billedkunst på 1.-6. klassetrin.

Det foreslås, at klassetrinsangivelsen for billedkunst i § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, ændres fra 1.-6. til 2.-6.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningen i billedkunst starter et år senere end hidtil. Baggrunden for den foreslåede ændring er at skabe tid til den ønskede afkortning af den samlede undervisningstid i indskolingen ved, at eleverne får færre timer i 1. klasse, jf. hertil den foreslåede ændring til folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42.

Ændringen følger af, at det vejledende timetal i billedkunst i 1. klasse reduceres fra 30 undervisningstimer årligt til 0 undervisningstimer årligt, jf. hertil den foreslåede ændring til folkeskolelovens bilag 1 i lovforslagets § 1, nr. 73.

Den foreslåede ændring vil skulle finde anvendelse for alle elever, der påbegynder 1. klasse fra og med skoleåret 2025/26, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.

Der vil i nødvendigt omfang blive udarbejdet en tilrettet læreplan for faget i perioden mellem indførelsen af de nye timetal og udarbejdelsen af folkeskolens fagplaner, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 10 i lovforslagets § 1, nr. 15-18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, 6 og 73.

Til nr. 8

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

1) Tysk.

2) Fransk.

3) Spansk.

4) Billedkunst.

5) Medier.

6) Filmkundskab.

7) Drama.

8) Musik.

9) Håndværk og design.

10) Madkundskab.

11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.

12) Arbejdskendskab.

Det foreslås, at opregningen i § 9, stk. 1, udvides, så der efter musik indsættes et nyt nr. 9 om teknologiforståelse.

Det foreslåede vil indebære, at der indføres et nyt valgfag i teknologiforståelse, som skolerne kan tilbyde eleverne i 7.-9. klasse.

Det nye valgfag i teknologiforståelse vil blive udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet. Der vil således blive udarbejdet læreplan (folkeskolens fagplaner), jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil - samt prøvekrav for faget, som vil skulle anvendes, når skolerne udbyder valgfaget.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9 og 13.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 2, at valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Det foreslås, at der i opregningen i § 9, stk. 2, 1. pkt., efter musik indsættes teknologiforståelse.

Det foreslåede vil indebære, at opregningen af toårige trinforløb udvides fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab til også at omfatte teknologiforståelse.

Den foreslåede løsning indebærer, at teknologiforståelse fremover bliver et 2-årigt trinforløb, således at eleverne kan modtage undervisning i både 7. og 8. klasse med henblik på at aflægge prøve i faget i 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3, eller i både 8. og 9. klasse som 2. praktiske/musiske valgfag, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14. Dermed vil eleverne i alle fem praktiske/musiske valgfag, hvori der skal aflægges prøve, modtage undervisning af samme varighed og omfang uanset fag.

Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at udarbejde læreplan og prøvekrav for et toårigt valgfag i teknologiforståelse.

Det toårige valgfag vil skulle gennemføres med en faglig progression over det 2-årige trinforløb. Det vil være muligt at holddanne på tværs af klasser og klassetrin, jf. folkeskolelovens § 25 a.

Kommunerne vil som for de øvrige praktiske/musiske valgfag kunne udbyde en fortsættelse af undervisningen i teknologiforståelse på 9. klassetrin som kommunalt valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse vil - ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af § 9, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.

Erhvervspraktik er således i dag ikke obligatorisk for eleverne i folkeskolen. Det er op til skolerne og kommunerne lokalt at sætte rammer for erhvervspraktik i udskolingen. Alle elever i 8. og 9. klasse har dog ret til praktik, også selvom skolerne ikke tilbyder det.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 9, stk. 3, som 2. pkt., således at det fremgår, at eleverne på 7., 8. eller 9. klassetrin skal udsendes i praktik i fem dage.

Ændringen af bestemmelsen i § 9, stk. 3, vil medføre, at erhvervspraktik bliver obligatorisk for alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse.

Det er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske praktik skal placeres. Skolelederen har i øvrigt frihed til at organisere praktikken efter lokale ønsker og behov. Det kan være fem dage i træk et sted, eller f.eks. to dage et sted og tre et andet sted.

Folkeskolerne skal gennem undervisningen understøtte erhvervspraktikken før, under og efter praktikken i det obligatoriske emne uddannelse og job. Dette skal bidrage til elevernes udbytte af praktikken. Eleverne skal således forberedes på forløbet, have kontakt til det undervisende personale og opgaver undervejs og efterfølgende understøttes i at reflektere over deres erfaringer. Det kræver, at skolen afsætter tid og rammer, der understøtter lærernes rolle i praktikforløbet. Derfor skal opgave placeres inden for rammerne af undervisningen. Det kan i denne forbindelse vælges at inddrage den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleverne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, hvad det vil sige, at gå på arbejde, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i f.eks. landbrugspraktik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner.

Eleven skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre, skole og kommune. Det er skolens leder, der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder også, at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik.

Hvis skolelederen i dialog og samarbejde med elevens forældre og eleven ikke lykkes med at finde en praktikplads, eller hvis det i dialogen vurderes, at eleven ikke har gavn af at deltage i ordinær praktik, skal der i samarbejde med kommunen etableres et alternativt praktikforløb med et klart erhvervsrettet sigte. De alternative praktikforløb kan tilrettelægges centralt i kommunen, så der lokalt kan skabes en fast procedure og organisering for praktikforløb til en afgrænset elevgruppe. Forløbet kan f.eks. etableres på en kommunal arbejdsplads, en institution for erhvervsrettet uddannelse, en institution for forberedende grunduddannelse eller i den kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan i helt særlige tilfælde foregå fysisk på folkeskolen (f.eks. hos skolens tekniske personale eller i kantinen), hvis det vurderes at være mest til gavn for eleven og fortsat har et klart erhvervsrettet sigte.

Elever med behov for specialpædagogisk støtte har mulighed for at få støtten med ud i praktik.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den gældende bestemmelse om, at eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav på udsendelse i praktik i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin, men denne ordning vil fortsat være frivillig. Eleverne kan således benytte retten til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, i det omfang de ikke har gennemført obligatorisk erhvervspraktik i det pågældende år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9. klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Det foreslås, at § 9, stk. 7, 1. pkt., fastslår, at eleverne på 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 8.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne vil skulle have undervisning i et eller flere andre valgfag end deres praktiske/musiske valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, i enten 7. og 8. klasse eller i 8. og 9. klasse. Dermed vil eleverne skulle have yderligere 60 undervisningstimer årligt (vejledende timetal) i valgfag efter elevens valg.

De pågældende valgfag kan være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1, der indeholder en opregning af valgfag for elever i 7.-9. klasse, hvortil der centralt er udarbejdet læreplaner (Fælles Mål). Det kan endvidere være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 5, som indeholder en angivelse af en række af de valgfag, der tilbydes elever i 10. klasse. Det kan herudover være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, om kommunale valgfag, hvor kommunen selv skal beskrive mål og indhold for valgfagene.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 6, eller en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7-9.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Det foreslås endvidere, at § 9, stk. 7, 2. pkt., fastslår, at der ud over valgfag efter 1. pkt. og stk. 8 skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.

Det foreslåede vil indebære, at der som hidtil vil skulle tilbydes eleverne valgfagsundervisning i et omfang, så eleverne har mulighed for at vælge at modtage undervisning i valgfag i yderligere 60 undervisningstimer årligt i 7.-9. klasse.

Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes lokalt.

Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk eller spansk) som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes. Det bemærkes, at den samlede årlige undervisningstid vil kunne overstige 1.400 timer årligt for elever, der vælger et sådan valgfag, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 2. pkt.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 6, eller en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7-9.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft fra skoleåret 2025/26 og finde anvendelse frem til udgangen af skoleåret 2026/27, hvor de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, foreslås at træde i kraft, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 2 og 4.

Til nr. 12

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9. klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det foreslås, at det fremgår af § 9, stk. 7, 1. pkt., at på 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 10, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8, 9 og 11.

Dermed vil der være pligt til at tilbyde valgfaget håndværk og design til elever i 7. og 8. klasse og samtidig mulighed for at tilbyde et eller flere af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab.

Dermed vil skolerne få mulighed for at udvide elevernes udvalg af prøvebærende praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse med teknologiforståelse. For nærmere om faget henvises til bemærkningerne til folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Udbuddet af valgfag vil kunne ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Det foreslås endvidere, at det fastslås i § 9, stk. 7, 2. pkt., at eleven vil skulle vælge ét af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det vil betyde, at eleven på 7. og 8. klassetrin skal vælge et af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 8-11, angivne valgfag, dvs. håndværk og design, billedkunst, musik, teknologiforståelse eller madkundskab.

Dermed vil eleverne være forpligtede til at vælge et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse. De fem valgfag vil alle være toårige trinforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9, så eleverne vil skulle have det samme valgfag begge år.

Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt, jf. bestemmelsens 1. pkt. og bemærkningerne hertil ovenfor.

Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge om, og eleven vil heller ikke kunne tage valgfaget i 8. og 9. klasse i stedet. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det obligatoriske valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på denne skole, en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervisningen i faget på det pågældende klassetrin.

Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supplerende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.

Det bemærkes, at der ikke ændres på reglerne om det samlede udbud af valgfag, hvorfor eleverne fortsat vil have mulighed for at vælge yderligere valgfag. Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (fx tysk, fransk eller spansk) som frivillige valgfag, i det omfang fagene tilbydes.

Det foreslåede indgår i en sammenhæng bestående af de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, hvor antallet af valgfag udvides og indholdet af den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 7, flyttes til de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 9 og 10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, erstattes med indholdet af den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 8, med tilføjelse af valgfaget teknologiforståelse.

Den foreslåede bestemmelse vil - ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og hvor der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 6, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det foreslås, at § 9, stk. 8, ophæves og i stedet indsættes en række nye stykker om udbuddet af valgfag.

Det foreslås i § 9, stk. 8, at på 8. og 9. klassetrin skal eleverne tilbydes mindst et af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse, håndværk og design og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4 og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 9. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne skal tilbydes et 2. praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse ud over det praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 7.

Fagene, som skolen kan vælge mellem at tilbyde eleverne som 2. praktiske/musiske valgfag, vil være de samme, som skolen kan tilbyde eleverne som 1. praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 7. Der vil dog være pligt til at sammensætte valgfagsudbuddet, så eleverne har mulighed for at vælge et andet fag, end deres 1. praktiske/musiske valgfag efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13. Der vil endvidere være en pligt til at sammensætte valgfagsudbuddet, så eleverne har mulighed for at vælge et andet fag end deres valgfag efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 9, jf. hertil nedenfor.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Eleverne vil have pligt til at vælge et af de tilbudte 2. praktiske/musiske valgfag. Det vil betyde, at eleven på 8. og 9. klassetrin skal vælge et andet af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 8-11, angivne valgfag, dvs. håndværk og design, billedkunst, musik, teknologiforståelse eller madkundskab, end eleven afslutter på 8. klassetrin.

Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt.

De fem valgfag vil alle være toårige trinforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9. Eleverne vil således skulle have det samme valgfag begge år.

Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge om. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det 2. praktiske/musiske valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på denne skole, en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervisningen i faget på det pågældende klassetrin.

Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supplerende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.

Det bemærkes, at det 2. praktiske/musiske valgfag ikke vil blive omfattet af et krav om obligatorisk prøveaflæggelse, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 14 i lovforslagets § 1, nr. 27-33.

Den foreslåede bestemmelse vil - ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Det foreslås i § 9, stk. 9, at på 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 8.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne vil skulle have undervisning i et eller flere andre valgfag end deres praktiske/musiske valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, i enten 7. og 8. klasse eller i 8. og 9. klasse. Dermed vil eleverne skulle have yderligere 60 undervisningstimer årligt (vejledende timetal) i valgfag efter elevens valg.

De pågældende valgfag kan være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1, der indeholder en opregning af valgfag for elever i 7.-9. klasse, hvortil der centralt er udarbejdet læreplaner (Fælles Mål). Det kan endvidere være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 5, som indeholder en angivelse af en række af de valgfag, der tilbydes elever i 10. klasse. Det kan herudover være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, om kommunale valgfag, hvor kommunen selv skal beskrive mål og indhold for valgfagene.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 6, eller en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7-9.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes lokalt.

Den foreslåede bestemmelse vil - ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4. I skoleårene 2025/26-2026/27 vil den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, skulle finde anvendelse.

Det foreslås i § 9, stk. 10, at der ud over valgfag efter stk. 7-9 skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer på 7.-9. klassetrin.

Det foreslåede vil indebære, at der som hidtil vil skulle tilbydes eleverne valgfagsundervisning i et omfang, så eleverne har mulighed for at vælge at modtage undervisning i et valgfag i yderligere 60 undervisningstimer årligt i 7.-9. klasse.

Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes lokalt.

Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk eller spansk) som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes. Det bemærkes, at den samlede årlige undervisningstid vil kunne overstige 1.400 timer årligt for elever, der vælger et sådan valgfag, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 2. pkt.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Den foreslåede bestemmelse vil - ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4. I skoleårene 2025/26-2026/27 vil den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, skulle finde anvendelse.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 12, stk. 6, hvorefter bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 9, forbliver i kraft, når bestemmelsen rykker som følge af tilføjelsen de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 9 og 10, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 4, kan skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

I henhold til lovens § 25, stk. 2, som er en hensigtserklæring, skal det ved fordelingen af børn i kommunens skoler tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.

Folkeskolelovens § 33, stk. 4, indebærer, at skolelederen kan inddrage den kommunale ungeindsats i beslutningen om at tillade, at en elev efter afslutningen af 7. klasse opfylder undervisningspligten i et særligt tilrettelagt forløb eller erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg.

Efter folkeskolelovens § 33, stk. 5, skal de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

Folkeskolelovens § 33, stk. 6 og 7, indeholder bl.a. regler om de betingelser, der gælder ved opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse hhv. erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder bl.a. at tilladelsen til opfyldelse af undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse kan betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, hører til hver skole et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.

Efter folkeskolelovens § 54 tilkommer forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

I henhold til bestemmelsens stk. 2, kan skolen bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i folkeskoleloven og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (ungeindsatsloven) henvises til pkt. 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om juniormesterlæreordningen som § 9 a i folkeskoleloven.

Det foreslås i § 9 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 25, stk. 2, beslutte at samle eleverne i en klasse.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil få pligt til at etablere juniormesterlæreordninger som tilbud til eleverne på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt skulle etablere juniormesterlæreordninger, så alle elever kan vælge at modtage undervisning i juniormesterlæreordning, mens de fortsætter i deres hidtidige klasser.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at samle elever i juniormesterlære i én klasse. Dermed vil kommunalbestyrelsen kunne fravige udgangspunktet om, at eleverne i juniormesterlæreordningen bliver undervist sammen med deres klasse på den folkeskole, de er indskrevet på, således at kun klassen med juniormesterlæreelevers undervisning skal tilrettelægges rundt om juniormesterlæreordningen.

Eleverne i juniormesterlære vil således kunne samles i en klasse på hver skole eller i en klasse på én skole i kommunen. Det vil være op til en lokal beslutning, hvorvidt elever, som har valgt juniormesterlære, skal samles i en ny klasse, herunder på tværs af skoler, eller fortsat skal gå i deres oprindelige klasse. I det omfang eleverne samles i en klasse på en eller flere skoler i kommunen, der ikke er elevernes hidtidige skole, vil den nye skole skulle være elevernes distriktsskole, jf. hertil den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 57.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor eleven bliver i sit klassefællesskab, vil skemaet for hele klassen skulle tage højde for eleven i juniormesterlære. Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i skole, skal hele klassen have ugens samlede matematik- og dansktimer, og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlæreforløb undervises i.

I det omfang kommunalbestyrelsen beslutter at samle eleverne i juniormesterlære på en af kommunens skoler, vil den skole, hvor eleverne modtager undervisning, blive elevernes distriktsskole, jf. den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 57.

Alle elever i 8. og 9. klasse, herunder elever der modtager specialundervisning, vil kunne vælge ordningen med samtykke fra forældre, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, hvorefter det vil være eleven i samråd med forældrene, der træffer beslutning om deltagelse.

Det foreslåede vil således betyde, at juniormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og dermed ikke en visitationsordning.

Juniormesterlæreordningen vil få virkning første gang for de elever, der påbegynder 8. eller 9. klassetrin i skoleåret 2025/26, således at eleverne vil blive undervist efter denne ordning med henblik på afgangseksamen med juniormesterlæreordningen efter 9. klasse i sommeren 2026. Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, at beslutning om deltagelse i juniormesterlæreordning træffes af eleven med forældrenes samtykke, jf. § 54. Ønsker eleven ikke at fortsætte i juniormesterlæreordning, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler.

Det foreslåede vil indebære, at det er eleven, der med forældrenes samtykke træffer beslutning om deltagelse i juniormesterlæreordningen. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne afvise at lade en elev deltage i juniormesterlæreordning, hvis eleven har truffet beslutningen med forældrenes samtykke. Der vil således ikke kunne stilles krav om f.eks., at eleven skal have et særligt behov for at blive undervist i juniormesterlæreordning. Der vil ikke være noget til hinder for efter aftale med eleven og forældrene evt. at inddrage den kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne opstilles som en forudsætning, at eleven træffer sin beslutning efter inddragelse af den kommunale ungeindsats i medfør af ungeindsatsloven. Der vil heller ikke kunne stilles krav om, at eleven f.eks. ikke må være henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand eller have behov for personlig assistance.

Det foreslåede vil betyde, at elever, der er henvist til segregerede specialundervisningstilbud, også vil kunne vælge juniormesterlæreordning med forældrenes samtykke. Beslutningen om tilrettelæggelsen af elevens juniormesterlæreordning, herunder eventuel godkendelse af praktiksted, vil dog skulle træffes af en skoleleder ved en folkeskole. Det betyder for elever på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, at tilrettelæggelsen vil skulle drøftes med den skoleleder, som også træffer beslutninger om fritagelse fra fag og prøver for specialundervisningstilbuddets elever.

Det forventes, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til anvendelsen af juniormesterlæreordningen i den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, som følger af ungeindsatslovens § 5, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 13, i lov nr. 174 af 27. februar 2024 om ændring af bl.a. ungeindsatsloven, der træder i kraft den 1. august 2024. Det forventes herunder, at der tages stilling til, hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner i den begrænsede fagrække.

Det vil være naturligt at inddrage den kommunale ungeindsats ved den nærmere organisering og tilrettelæggelse af juniormesterlæreordningen i kommunen samt efter samråd med eleven og forældrene i forbindelse med tilrettelæggelsen af den enkelte elevs juniormesterlæreordning.

Eleverne vil endvidere skulle understøttes i deres juniormesterlæreforløb, herunder i forbindelse med opstart af forløbet. Den kommunale ungeindsats vil dermed få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8. klasse.

Der findes allerede regler i vejledningsbekendtgørelsen om, at den kommunale ungeindsats f.eks. skal give vejledning om særlige initiativer, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 3-7, og om praktikforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 3 og 4, og § 33, stk. 5, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 8 og 9.

Det er forventningen, at bemyndigelsen til at fastsætte reglerne i vejledningsbekendtgørelsen i ungeindsatslovens § 3, stk. 6, vil blive benyttet til også at fastsætte regler om, at der gives vejledning om juniormesterlære.

Juniormesterlæreelever vil fortsat kunne tilbydes at deltage i øvrige vejledningsaktiviteter, såsom introduktionskurser, brobygning og kollektiv vejledning m.v., jf. hertil den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 2. pkt., og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det vil derimod være en forudsætning for elevens optagelse, at forældrene giver samtykke hertil, jf. § 54. Det betyder, at retten til at samtykke til optagelse i juniormesterlæreordningen tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Skolen kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne, jf. også § 54, stk. 2.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at hvis eleven ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordningen, skal skolen tilbyde eleven undervisning efter de almindelige regler i folkeskoleloven med henblik på, at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen, medmindre der er grundlag for at fritage eleven fra fag eller prøver.

Det betyder, at folkeskolelovens § 5, stk. 5, om supplerende undervisning m.v., og § 12, stk. 1, 2. pkt., om klassetrinsindplacering, finder anvendelse, hvis en elev ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordning.

Det foreslås i § 9 a, stk. 3, at undervisningen i juniormesterlæreordningen i op til fire femtedele af undervisningstiden omfatter fagene dansk og matematik. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen i op til fire femtedele af undervisningstiden skal følge undervisningen i dansk og matematik.

Undervisningen i folkeskolen vil skulle fylde op til fire femtedele af undervisningstiden. Det betyder, at omfanget af elevens deltagelse i undervisningen i folkeskolen ikke sættes til et bestemt timetal, men til en andel af den undervisningstid, som elevens klasse modtager. Dette vil som udgangspunkt skulle være indtil fire femtedele af de 1.400 timer, som er undervisningstidens samlede varighed efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 3. I det omfang, der træffes beslutning om at reducere undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, vil kravene til omfanget af juniormesterlæreelevernes deltagelse i undervisning i folkeskolen blive reduceret tilsvarende.

Den øvrige undervisningstid vil eleven skulle tilbringe i praktik eller praktiske undervisningsforløb efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, jf. hertil nedenfor. Eleven vil således skulle tilbringe mindst en femtedel af undervisningstiden i praktik eller praktiske undervisningsforløb.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det er op til lokal beslutning, hvordan praktikdagene i løbet af skoleåret tilrettelægges, herunder f.eks. om praktikdagene fastlægges som et uafbrudt forløb eller på ugentlig basis over et skoleforløb.

Det vil være skolelederens ansvar at vurdere, om det samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til de fastsatte krav. Den samlede undervisning for elever i juniormesterlæreforløb skal således tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, som eleven modtager.

Eleverne vil i undervisningstiden i folkeskolen skulle modtage undervisning i minimumstimetallene i dansk og matematik i 8. og 9. klasse. Da elevernes undervisningstid på skolen overstiger disse minimumstimetal, vil skolen skulle give eleverne anden undervisning i den øvrige undervisningstid. Denne undervisning vil som udgangspunkt skulle gives i dansk og matematik eller som undervisningstid efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42.

Undervisningen i den reducerede fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik, vil skulle have et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Det er op til lokal beslutning, hvordan undervisningen i dansk og matematik og evt. andre fag tilrettelægges.

At der alene er krav til, at eleverne skal undervises i dansk og matematik, kan have indflydelse på, elevernes mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, idet der på nogle erhvervsuddannelser stilles krav til, at eleverne skal gennemføre eller bestå eksempelvis engelsk og fysik/kemi på bestemte niveauer.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang underviser i engelsk og fysik/kemi.

Den foreslåede bestemmelse vil således også indebære, at skolens leder kan beslutte at give elever i juniormesterlæreordningen undervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9, i folkeskoleloven.

Det betyder, at skolen lokalt vil kunne vælge, at eleverne også kan følge undervisningen i andre fag end dansk og matematik. Det kunne f.eks. være engelsk og fysik/kemi eller det kunne være historie.

Skolens leder vil endvidere kunne vælge, at eleverne skal modtage undervisning i de obligatoriske emner efter folkeskolelovens § 7, eller deltage i introduktionsforløb og brobygning efter folkeskolelovens § 7 a. Skolens leder vil herudover kunne vælge, at eleverne skal modtage undervisning i valgfag, herunder obligatoriske praktiske/musiske valgfag, eller deltage i erhvervspraktik, jf. § 9.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de fag m.v., som skolen lokalt vælger at give elever i juniormesterlæreordningen, vil være obligatoriske for eleven. Det vil således være skolelederen, der tager stilling til, hvor mange og hvilke fag og obligatoriske emner m.v., eleverne skal have undervisning i, hvis de deltager i juniormesterlæreordningen på skolen.

Skolelederen vil dog være begrænset af, at eleverne højst vil skulle deltage i undervisning i folkeskolen i fire femtedele af den samlede undervisningstid, hvorfor det skal sikres, at eleverne har tid nok på skolen til at deltage i den fulde undervisningstid i hvert af fagene.

Det bemærkes, at dette ikke afskærer skolelederens mulighed for at tilrettelægge individuelle ordninger for enkelte elever, hvis eleven har behov for det.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 a, stk. 2, jf. ovenfor. Det betyder, at det i praksis vil være eleven, der med forældrenes samtykke træffer beslutning om, hvorvidt eleven deltager i juniormesterlæreordningen med den fagrække, skolelederen har besluttet.

Det foreslåede vil indebære, at skolens leder har mulighed for at tilbyde eleverne en juniormesterlæreordning, som svarer til den eud 8/9-ordning, som Børne- og Undervisningsministeriet i perioden fra 2020-2025 gennemfører forsøg med.

Det foreslåede vil ikke ændre på de eksisterende muligheder for, at skolelederen kan tilbyde en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, hvorfor disse muligheder opretholdes uændret. Det vil derfor stadig være muligt f.eks. at lave forløb, hvor den enkelte elev kun modtager undervisning i udvalgte fag, og/eller at undervisningen gennemføres som praktiske opgaver på eller uden for skolen. Det vil således være op til eleven, elevens forældre og skolelederen at beslutte, hvilken type udskolingsforløb, der er bedst egnet for eleven.

Forslaget vil endvidere indebære, at elever i juniormesterlæreordningen kan have modtaget undervisning i flere prøvebærende fag end dansk og matematik, og derfor vil skulle have mulighed for at gå til prøve i disse fag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, om mulighed for frivillig aflæggelse af prøver, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at skolen vil skulle være opmærksom på, at eleven i juniormesterlære skal følge undervisningen i både biologi, geografi og fysik/kemi, hvis eleven skal have mulighed for at aflægge den fælles naturfaglige prøve i biologi, geografi og fysik/kemi.

Det foreslås i § 9 a, stk. 4, at undervisningen efter stk. 3 suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden. Praktik og praktiske undervisningsforløb tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.

Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen i op til to femtedele af undervisningstiden deltager i juniormesterlære i en virksomhed eller på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en FGU-institution eller på en ungdomsskole og dermed opholder sig et andet sted end på den folkeskole, hvor de er indskrevet og modtager undervisning i resten af undervisningstiden.

Med en virksomhed menes en juridisk enhed eller produktionsenhed, der er registreret i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven). Efter CVR-lovens § 3, nr. 4-7, omfatter dette også en statslig administrativ enhed, en region, en kommune og et kommunalt fællesskab.

Praktik eller praktiske undervisningsforløb vil skulle fylde i op til to femtedele af undervisningstiden. Det betyder, at omfanget af elevens deltagelse i praktik eller praktiske undervisningsforløb ikke sættes til et bestemt timetal, men til en andel af den undervisningstid, som elevens klasse modtager. Dette vil som udgangspunkt skulle være i op til to femtedele af de 1.400 timer, som er undervisningstidens samlede varighed efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 3. I det omfang, der træffes beslutning om at reducere undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, vil kravene til omfanget af juniormesterlæreelevernes deltagelse i praktik eller praktiske undervisningsforløb i udgangspunktet skulle reduceres tilsvarende.

Skolens leder vil dog ved opgørelsen af elevernes undervisningstid kunne lægge til grund, at praktik i en virksomhed, der har samme varighed som en almindelig arbejdsdag for en fuldtidsansat medarbejder i den pågældende virksomhed, svarer til en femtedel af undervisningstiden. Det vil være en betingelse, at eleven ikke pålægges eller påtager sig over- eller merarbejde, og at alle arbejdsmiljøregler om arbejdstid for børn under 15 år eller i den undervisningspligtige alder overholdes.

Den øvrige undervisningstid vil eleven skulle deltage i undervisningen i folkeskolen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, jf. hertil ovenfor. Eleven vil således skulle tilbringe mindst tre femtedele af undervisningstiden i folkeskolen.

Det vil være forventningen, at praktikken i juniormesterlæreordningen giver eleverne kundskaber og færdigheder, der bl.a. forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling, i overensstemmelse med folkeskolelovens formålsparagraf.

Praktikken i juniormesterlæreordningen vil således skulle supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner i form af f.eks. uddannelse og job, jf. folkeskolelovens § 7, som eleven modtager i skolen, så eleverne modtager et vekslende forløb.

Det er således hensigten, at praktikken skal give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder på andre måder end gennem den undervisning, der tilbydes i skolen. Det vil for nogle elever kunne være med til at fastholde deres motivation for at gå i skole.

Praktikken vil skulle tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.

Det vil være skolelederens ansvar at vurdere, om det samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til kravene i loven. Det er derfor også skolelederens opgave at sikre sig, at de dele af forløbet, der ikke gennemføres i folkeskolen, lever op til forventningerne.

Elever og forældre skal som udgangspunkt selv finde en virksomhed. Skolelederen skal i dialog med forældrene godkende praktikpladsen.

For elever, der ønsker juniormesterlæreordningen, men som ikke kan finde en virksomhedspraktikplads, vil kommunen skulle sørge for, at eleven kan komme i praktiske undervisningsforløb i form af et forløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, en FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole. Det foreslåede indebærer, at muligheden for praktik i en virksomhed vil skulle afsøges først, hvorefter de øvrige muligheder aktualiseres. En elev vil dog godt konkret kunne ønske at komme i et praktisk undervisningsforløb på en uddannelsesinstitution frem for en virksomhed.

Der vil skulle indgås en aftale mellem eleven og elevens forældre på den ene side og den virksomhed, som skal være elevens praktiksted på den anden side efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, jf. nedenfor. Der vil endvidere skulle indgås en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og de uddannelsesinstitutioner, der modtager juniormesterlæreelever i praktiske undervisningsforløb, og som ikke er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, dvs. institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forberedende grunduddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, nedenfor.

Det foreslås i § 9 a, stk. 5, at ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende personale om elevens erfaringer fra og læringsudbytte af praktik og praktiske undervisningsforløb efter stk. 4. Repræsentanter fra elevens praktiksted, jf. stk. 4, kan deltage i samtalen.

Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin i tillæg til aflæggelse af deres prøver i dansk og matematik samt eventuelle frivillige prøver, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 6, 4. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36, skal deltage i en evalueringssamtale. Evalueringssamtalen er en obligatorisk afsluttende evalueringssamtale med en lærer fra folkeskolen om elevens oplevelse af læringsudbytte og overvejelser om videre uddannelse og job.

Den afholdte evalueringssamtale vil skulle fremgå af beviset for folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, og bemærkningerne hertil.

Samtalen vil skulle dreje sig om elevens erfaringer og læringsudbytte fra det praktiske forløb i juniormesterlære. Samtalen vil kunne have karakter af en portfoliosamtale, hvor eleven medbringer eksempler på udvalgte opgaver, eleven har arbejdet med i praktikforløbet.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage i evalueringssamtalen. Det vil være skolelederen, som skal invitere praktikstedet til samtalen. Praktiksted skal forstås som en samlebetegnelse for det sted, hvor eleven har deltaget i praktik på en virksomhed henholdsvis deltaget i praktisk undervisningsforløb.

Det foreslåede betyder, at evalueringssamtalen skal afholdes inden for rammerne af de eksisterende ressourcer afsat til undervisningen i fagene.

Det foreslås i § 9 a, stk. 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner uden for den kommunale forvaltning, som er praktiksteder for elever i juniormesterlære, jf. stk. 4.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, kan indgå overenskomst med en institution for erhvervsrettet uddannelse og en institution for forberedende grunduddannelse (FGU), som tilrettelægger og varetager undervisningen af elever i grundskolen, i det omfang dette følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, jf. ovenfor.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner - med undtagelse af ungdomsskoler - som gennemfører de praktiske undervisningsforløb for elever i juniormesterlære.

Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutionerne vil skulle leve op til de krav, der vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7, jf. nedenfor.

Ved overenskomsten vil uddannelsesinstitutionen skulle påtage sig at planlægge og gennemføre undervisningen efter folkeskoleloven og på vegne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og vil være ansvarlig for, at de praktiske undervisningsforløb lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen vil herunder skulle sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, og at elever med særlige behov tilbydes supplerende undervisning, anden faglig støtte og personlig assistance i overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at der tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske rådgivning i forbindelse hermed. Kommunalbestyrelsen vil også skulle sikre, at det praktiske undervisningsforløb lever op til kravene i folkeskolelovens § 18 om undervisningsdifferentiering m.v. Kommunalbestyrelserne vil endvidere med fordel kunne stille krav til, hvordan uddannelsesinstitutionerne koordinerer planlægningen af de praktiske undervisningsforløb med de folkeskoler, hvorfra eleverne kommer.

Det vil derfor påhvile kommunalbestyrelsen at sikre, at de uddannelsesinstitutioner, der indgås overenskomst med, vil være i stand til at løfte opgaven over for de konkrete juniormesterlæreelever, der bliver tilknyttet praktikstedet.

Det vil være muligt for kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den kommunale skoleforvaltning, hvis der skal indgås overenskomst for flere skolers samarbejde med en institution for erhvervsuddannelse eller forberedende grunduddannelse. Det vil også være muligt for kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den kommunale skoleforvaltning, skolelederne eller skolebestyrelserne, hvis der skal indgås overenskomster for de enkelte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2 og 5, samt forvaltningsretlige regler om intern delegation.

Det bemærkes, at der ved ønske om praktik i en virksomhed vil skulle indgås en aftale mellem eleven og elevens forældre på den ene side og en virksomhed på den anden side om praktikforløbet, som kan danne grundlag for skolelederens vurdering af, om praktikken lever op til kravene i loven, herunder også kravene til elevens arbejdsmiljø.

Det vil ikke være en betingelse, at aftalen lever op til alle de samme krav som en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en uddannelsesinstitution, men mangler i aftalen vil kunne føre til, at skolelederen ikke kan foretage den nødvendige vurdering af praktikken. En praktikaftale, der ikke indeholder de nødvendige oplysninger eller ikke kan antages at ville give eleven det krævede udbytte, vil skulle afvises af skolelederen.

Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., at finansieringen af de praktiske undervisningsforløb er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende uddannelsesinstitution.

Det foreslåede vil indebære, at der ikke ydes statsligt taxameter til praktiske undervisningsforløb. Afregningen for undervisningsforløb og eventuel refusion af udgifter til eleverne i forbindelse med praktik på uddannelsesinstitutioner vil således skulle indgå i overenskomsten mellem praktikstedet og kommunalbestyrelsen. Der vil således ikke kunne kræves særskilt dækning af udgifter til undervisningsmaterialer hos praktikstedet, fra eleven eller elevens forældre. Dette følger også af den gældende folkeskolelovs § 19, stk. 1, hvorefter de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Der vil endvidere ikke kunne kræves særskilt dækning af udgifter til studieture, ekskursioner mv. fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som praktiksted, fra eleven eller elevens forældre. En sådan opkrævning vil i stedet skulle foretages af kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til at træffe beslutning herom efter folkeskolelovens § 40, stk. 5, 2. pkt.

For juniormesterlæreelever, der er i praktik i en virksomhed, vil spørgsmålet om økonomiske forhold skulle være beskrevet i praktikaftalen. Det er forventningen, at det vil have undtagelsens karakter, at eleverne pålægges udgifter ud over betaling for frokost. I det omfang, der stilles krav om, at eleven selv finansierer andre udgifter i forbindelse med praktikken, herunder f.eks. uniform eller arbejdsredskaber, vil skolelederen skulle vejlede eleven og elevens forældre om, at eleven har krav på vederlagsfri undervisning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 1, og at eleven i stedet kan vælge at gennemføre praktikken i en anden virksomhed eller i en uddannelsesinstitution, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med. Hvis betalingsforpligtelsen antager et uforholdsmæssigt omfang, vil skolelederen kunne afvise at godkende praktikstedet, uanset om eleven og elevens forældre er villige til at afholde udgifterne.

Det bemærkes, at praktikstedet vil indtræde i skolens sted i befordringsmæssig henseende, ligesom praktik efter folkeskolelovens § 9, stk. 3. Kommunen skal derfor sørge for befordring til praktikstedet i det omfang dette følger af reglerne i folkeskolelovens § 26 og inden for rammerne af bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. I det omfang, der stilles krav om, at kommunen afholder uforholdsmæssigt store udgifter til befordring på grund af praktikstedets beliggenhed, vil skolelederen kunne afvise at godkende praktikaftalen.

Det bemærkes, at elever i grundskolen, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., vil være dækket af statens erstatningsordning i det omfang, at den konkrete aktivitet er omfattet af bekendtgørelse nr. 990 af 27. september 2019 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Formålet med statens erstatningsordning er at sikre, at praktikanter får samme erstatningsretlige stilling som arbejdstagerne på arbejdspladsen, jf. bekendtgørelsens § 1. Endvidere sikrer statens erstatningsordning praktikanter, der kommer til skade i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v., ret til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, og at Børne- og Undervisningsministeriet yder erstatning for skader, som praktikanter forvolder på andres person eller ejendele, såfremt praktikanten kan gøres ansvarlig for skaden efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. bekendtgørelsens § 2. Det vil dog kræve en bekendtgørelsesændring, førend deltagelse i juniormesterlære vil være omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Derimod vil erstatningssager mod eleverne fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som praktiksted, være et forhold mellem uddannelsesinstitutionen og eleven, fordi eleven her ikke vil deltage i praktisk erhvervsorientering m.v., men i praktiske undervisningsforløb.

Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner.

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse vil i denne sammenhæng omfatte både de fysiske rammer om praktikken og de praktiske undervisningsforløb og elevens fremmøde og udbytte af juniormesterlæreforløbet.

Der vil skulle føres løbende tilsyn med virksomhedspraktikker, hvilket forventeligt vil kræve et besøg årligt på virksomheden. Kommunalbestyrelsens tilsyn vil skulle tilrettelægges, således at det kan gennemføres kvalificeret og uden unødigt ressourceforbrug. Eksempelvis vil skolelederne i kommunen kunne aftale, at én af skolelederne på vegne af de andre varetager tilsynet med en virksomhed, hvis virksomheden er praktiksted for flere elever fra forskellige skoler.

I tilfælde, hvor virksomhedspraktikken ikke lever op til det forventede, kan skolelederen træffe beslutning om, at virksomhedspraktikken indstilles, og at eleven derfor skal overgå til et praktisk undervisningsforløb eller en anden virksomhedspraktik.

Der vil tilsvarende skulle føres løbende tilsyn med praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med. Kommunalbestyrelsen vil skulle udpege en medarbejder med de fornødne kvalifikationer til at føre tilsyn med, at praktikstederne planlægger og tilrettelægger de praktiske undervisningsforløb, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens og praktikstedets faglige og sociale fællesskaber. Det kunne f.eks. være en eller flere skoleledere ved kommunens folkeskoler.

Kommunalbestyrelsen vil også skulle føre tilsyn med juniormesterlæreforløbets tilrettelæggelse på uddannelsesinstitutionerne, herunder valg af aktiviteter som eleverne indgår i, herunder eventuelle undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, således at det bliver sikret, at praktikken lever op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det vil således være kommunalbestyrelsens ansvar, at praktikken lever op til de i folkeskoleloven fastsatte rammer for undervisningen, herunder bl.a. folkeskolelovens § 10 (fagenes mål), § 13 (evaluering) og § 18 (undervisningsdifferentiering). Se hertil de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.

Tilsynet vil endvidere skulle påse, at de medarbejdere på praktikstederne, som tilrettelægger og varetager praktikken, har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer. De undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der skal i praktik, vil have betydning for kravene til praktikstedet. Der vil blandt andet skulle lægges vægt på, om det f.eks. er en elevgruppe med behov for særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer.

Herudover vil der skulle føres tilsyn med elevernes fremmøde. Det vil f.eks. kunne være ved at modtage oplysninger om elevens fremmøde i virksomhedspraktik hver af de dage, der er aftalt med virksomheden. Det vil endvidere kunne være ved at påse, at uddannelsesinstitutioner, der giver praktiske undervisningsforløb, foretager fraværsregistrering i overensstemmelse med den indgåede overenskomst.

Tilsynet med elevernes udbytte af praktikken vil normalt kunne føres gennem særlig opmærksomhed på, om eleverne har den forventede progression i den undervisning, eleverne deltager i på folkeskolen.

Det foreslås i § 9 a, stk. 7, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om tilmelding, deltagelse og framelding, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningens indhold, krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktik og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikstedet, erstatning ved tilskadekomst, erstatning for person- og tingsskade, indgåelse af aftaler mellem elever, deres forældre og virksomheder om praktik, indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb samt om afsluttende evalueringssamtale.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om frister for, hvornår på skoleåret elever kan tilmelde sig juniormesterlæreordningen, f.eks. af hensyn til skolernes planlægning af undervisningen og kommunernes budgettering, ligesom bemyndigelsen også forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan og hvornår elever kan framelde sig juniormesterlæreordningen, f.eks. af hensyn til elevens videre færd i uddannelsessystemet. I den forbindelse forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte regler om eventuelle rammer for tilbud om supplerende undervisning.

Derudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte regler om skemalægning og fordeling af elevernes tid på skolen og i praktik uden for skolen.

Det forventes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om indholdet af de aftaler, der skal indgås mellem eleven, elevens forældre og virksomheder, og af de overenskomster, der skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner.

Dette vil kunne omfatte regler om aftalens indhold, antal elever, antal timer, opsigelse og betaling. Det vil endvidere kunne omfatte, hvordan det sikres, at eleverne fremmøder til praktik og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikstederne, herunder med hensyn til de pædagogiske kvalifikationer hos medarbejderne, og om skolelederens tilsyn med praktikstedet, herunder hvad skoleleder skal være opmærksom på i forbindelse med tilsynsbesøg. Der vil også kunne fastsættes regler om, hvem der foretager indberetning af data om eleverne til forskellige systemer, herunder til Børne- og Undervisningsministeriet.

Det forventes ligeledes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang en elev kan bortvises fra praktik og praktiske undervisningsforløb, og hvilke konsekvenser det vil have for eleven.

Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om erstatning ved tilskadekomst og erstatning for person- og tingsskade i forbindelse med en elevs deltagelse i virksomhedspraktik i forbindelse med juniormesterlæreordningen. Det forventes, at erstatningsreglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Herudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte regler om de nærmere krav til den afsluttende evalueringssamtale, herunder bl.a. krav om, at samtalen er afholdt, når eleven er fremmødt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9. Børne- og undervisningsministeren fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at der i § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres fra », inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner kan tilrettelægges, og regler om« til: »og om«.

Det foreslåede vil indebære, at det vil følge af bestemmelsen, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kompetencemål for bestemte klassetrin og om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.

Dermed vil den eksisterende adgang for børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner kan tilrettelægges, udgå af bestemmelsen.

Formålet med ændringen er at give øget frihed i forhold til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af folkeskolens fagplaner. Fagenes bindende færdigheds- og vidensområder gøres derfor vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik samt kanonlisterne, der er bindende.

Det er hensigten, at ophævelsen af bemyndigelsen til at fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområder skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 12, stk. 1. Bekendtgørelsen vil herefter blive ændret i overensstemmelse hermed. Det undervisende personale vil derefter ikke være bundet af færdigheds- og videnområderne efter ændringens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren udsender vejledende færdigheds- og vidensmål.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte i § 10, stk. 2, at børne- og undervisningsministeren tillige udsender vejledende færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner kan tilrettelægges.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen er der tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 15, som ændrer bemyndigelsen i § 10, stk. 1, 2. pkt., således at børne- og undervisningsministeren ikke længere kan fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges. Fagenes bindende færdigheds- og vidensområder gøres derved vejledende. Fremadrettet vil det således alene være en forpligtigelse for ministeren at fastsætte vejledende færdigheds- og vidensområder. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af § 10, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.

En læseplan beskriver således, hvad der skal arbejdes med i folkeskolens fag og en progression i indholdet.

Læseplanerne skal beskrive progressionen i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå fagenes og emnernes kompetencemål.

Læseplaner til undervisningen i skolens fag og emner skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, som det antages, at langt størstedelen af skolerne og kommunerne anvender, idet det vurderes at være en forholdsmæssig stor opgave at udarbejde egne læseplaner i alle fag. I praksis vil kommunalbestyrelsen således i disse situationer blot godkende, at skolerne anvender de af ministeriet udarbejdede læseplaner.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., hvorefter skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3.

Herefter vil der således ikke være krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1. I forlængelse heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 58, at kravet i folkeskolelovens § 40, stk. 3, om at kommunalbestyrelsen skal godkende læseplanerne, ophæves.

Dette vurderes at understøtte skolernes oplevelse af at træffe lokale beslutninger tæt på eleverne og med udgangspunkt i et konkret vurderet behov. Lempelsen af kravet til læseplanerne skal give skolerne mulighed for selv at vurdere og prioritere tiden på det, der lokalt vurderes væsentligt.

Børne- og Undervisningsministeriet vil fortsat stille vejledende læseplaner til rådighed, som skolerne kan vælge at anvende lokalt til arbejdet med at fastlægge rammer for undervisningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 1, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9. Børne- og undervisningsministeren fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).

Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender børne- og undervisningsministeren vejledende færdigheds- og vidensmål.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 10, stk. 3, at skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.

Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. folkeskolelovens § 1, stk. 1.

Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler på timeplaner m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at nyaffatte § 10 således at det fremgår, at børne- og undervisningsministeren fastsætter folkeskolens fagplaner om formålet med undervisningen i folkeskolen og indholdet i folkeskolens fag m.v.

Den foreslåede ændring ophæver de nugældende regler om folkeskolens Fælles Mål, som erstattes af slankere og mere enkle læreplaner for folkeskolens fag. De nye læreplaner (folkeskolens fagplaner) skal understøtte, at folkeskolens formål og fagenes indhold er omdrejningspunktet for skolens undervisning.

Der er i januar 2024 nedsat en ekspertgruppe for Fagfornyelsen til arbejdet med udvikling af de nye læreplaner. Ekspertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker besluttet af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrundlag til ministeren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og et enkelt format for folkeskolens fagplaner.

Det fremgår bl.a. af de politiske pejlemærker, at folkeskolens fagplaner formuleres ud fra folkeskolens formål og understøttes af få, præcise mål, som skal sikre progression. Folkeskolens fagplaner skal beskrive fagets kernestof og understøtte, at eleverne stilles lige ved skoleskift og ved overgang til videre uddannelse og arbejde. Folkeskolens fagplaner skal endvidere understøtte plads til både at fordybe sig i fagenes teoretiske grundlag og deres praktiske anvendelse, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1. Folkeskolens fagplaner skal understøtte den løbende evaluering af elevernes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af faget.

Forligskredsen har desuden tilkendegivet, at ekspertgruppen for Fagfornyelsen bl.a. skal vurdere, om de nuværende obligatoriske emner og tværgående temaer, herunder færdselslære, fortsat skal indgå i fagplanerne og i givet fald hvordan. Endvidere skal der tages stilling til de ikke obligatoriske valgfags fremadrettede stilling.

I henhold til lovforslagets § l2, stk. 4, foreslås ændringen at træde i kraft den 1. august 2027. På baggrund af resultatet af ekspertgruppens anbefalinger vil børne- og undervisningsministeren således udstede regler om folkeskolens fagplaner, som vil træde i kraft i skoleåret 2027/28.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11 a.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 186 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 3, ændres »færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og« til: »og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen samt«.

Det foreslås dermed at lade færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, udgå af § 11, stk. 3. Herved ophæves bemyndigelsen i § 11, stk. 3, til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.

Formålet med ophævelsen er at give øget frihed i forhold til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af folkeskolens fagplaner. Færdigheds- og vidensområderne gøres derfor vejledende, så det fremover alene vil være formål og kompetencemål og opmærksomhedspunkterne for børnehaveklassen, der er bindende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20

Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11 a. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 186 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål).

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at nyaffatte § 11, stk. 3, således at det fremgår, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om folkeskolens fagplaner og om formålet med undervisningen i børnehaveklassen.

Den foreslåede ændring ophæver de nugældende regler om folkeskolens Fælles Mål i børnehaveklassen, som erstattes af en slankere og mere enkel læreplan.

Der er i januar 2024 er nedsat en ekspertgruppe for Fagfornyelsen til arbejdet med udvikling af de nye læreplaner. Ekspertgruppen skal med afsæt i politiske pejlemærker besluttet af forligskredsen udarbejde et beslutningsgrundlag til ministeren og forligskredsen med anbefalinger til den konkrete tilrettelæggelse af Fagfornyelsen og et enkelt format for folkeskolens fagplaner.

På baggrund af resultatet af ekspertgruppens anbefalinger vil børne- og undervisningsministeren udstede regler om folkeskolens fagplaner, som vil træde i kraft i skoleåret 2027/28. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 3, at bedømmelsen af 8. og 9. klasseelevernes standpunkter sker ved hjælp af standpunktskarakterer. Tilsvarende gælder for elever, der forlader folkeskolen efter 7. klassetrin. Det fremgår derudover af bestemmelsen, at standpunktskaraktererne gives i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6 (prøvefagene). Standpunktskarakterer er dermed knyttet til prøvefagene, herunder de valgfag, hvor eleverne har mulighed for at indstille sig til prøve (frivillig prøve).

I 8. og 9. klasse gives der således i dag standpunktskarakterer i følgende fag og fagområder:

- I dansk gives der fire standpunktskarakterer: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig dansk.

- I matematik gives der tre standpunktskarakterer: Matematik uden hjælpemidler, matematik med hjælpemidler og mundtlig matematik.

- I hvert af fagene engelsk, tysk og fransk gives to karakterer: Mundtlig og skriftlig.

- I hvert af følgende fag gives én karakter:

- Fysik/kemi, biologi og geografi

- Historie, samfundsfag og kristendomskundskab

- Idræt

- Håndværk og design (valgfag)

- Madkundskab (valgfag)

- Musik (valgfag)

- Billedkunst (valgfag)

Det foreslås, at i § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6,« til »alle fag, jf. § 5, stk. 2, og i valgfag med tilknyttet prøve, jf. § 14, stk. 3 og 7,«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der fremover vil blive givet standpunktskarakterer i alle obligatoriske fag på 8. og 9. klassetrin samt i de valgfag, hvor det er muligt at aflægge prøve. Standpunktskarakterer vil dermed ikke længere alene være knyttet til prøvefagene, hvilket vil betyde, at der som i dag også fortsat vil blive givet standpunktskarakterer i skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og fysik/kemi, selv om der ikke længere vil være udtræksprøver i disse fag, jf. de foreslåede ændringer af § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 28 og 29. Bestemmelsen vil samtidig indebære, at der fortsat vil blive givet standpunktskarakterer i de valgfag, hvor eleverne har mulighed for at aflægge prøve. Det drejer sig dels om det praktiske/musiske valgfag på 7. og 8. klassetrin, der afsluttes med en prøve på 8. klassetrin. Dertil kommer valgfagene tysk og fransk, hvor eleven ved afslutningen af 9. klassetrin kan indstille sig til 9.-klasseprøven heri, samt valgfagene håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab - og fra skoleåret 2027/28 også teknologiforståelse - hvori eleven ved afslutningen af undervisningen på 8. eller 9. klassetrin kan indstille sig til prøve.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 5, skal eleverne på 9. klassetrin udarbejde en obligatorisk projektopgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 13, stk. 5, ophæves.

Forslaget vil indebære, at det ikke længere vil være et krav, at eleverne på 9. klassetrin udarbejder en projektopgave som led i undervisningen. Forslaget vil ikke ændre på, at man lokalt på en skole vil kunne beslutte, at eleverne skal udarbejde en projektopgave. Tilsvarende vil forslaget ikke ændre på, at det stadig lokalt vil være muligt for eleverne at udarbejde en fri selvvalgt opgave, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 6, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 23

Det fremgår af folkeskolelovens § 13, stk. 6, at eleverne på 9. klassetrin tillige kan udføre en fri selvvalgt opgave. Opgaven kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.

Den fri selvvalgte opgave er frivillig og dermed en mulighed modsat den obligatoriske projektopgave, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 5.

Det foreslås, at § 13, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres, så ordet "tillige" udgår.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 13, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, der vil indebære, at der fremover ikke vil blive stillet krav om udarbejdelse af en obligatorisk projektopgave.

Til nr. 24

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 7, udfærdiger skolens leder et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysninger om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 6.

Det foreslås, at i § 13, stk. 7, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 14, stk. 1-3 og 6« til: »§ 14, stk. 1-3 og 7«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 34, der vil indebære, at den gældende § 14, stk. 6, bliver til § 14, stk. 7. Forslaget vil således indebære, at det bevis, der udfærdiges for elever, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin, fortsat vil skulle indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne.

Til nr. 25

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 7, udfærdiger skolens leder et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 6.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i § 13, stk. 7, som bliver stk. 6, så det kommer til at fremgå, at skolens leder udfærdiger et digitalt bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin, at beviset skal indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer, og at beviset tillige skal indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 7.

En tilsvarende ændring af bestemmelsen fremgår af § 13, nr. 2, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016, som indeholder bestemmelser om digitalt bevis, der endnu ikke er sat i kraft. Denne bestemmelse foreslås ophævet ved lovforslagets § 10, nr. 1. Den her foreslåede ændring er således af rent lovteknisk karakter.

Det foreslåede vil indebære, at beviset fremover bliver digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil - som i dag - indebære en tydeliggørelse af, hvilke oplysninger der altid skal fremgå af et bevis. Det er hensigten, at bestemmelsen skal tydeliggøre, at et bevis består af en række obligatoriske oplysninger.

Det foreslåede vil medføre, at et bevis som hidtil skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer samt om bedømmelse i forbindelse med prøverne, der er nævnt i folkeskolelovens § 14, stk. 1-3 og 7.

Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 5, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen vil skulle sættes i kraft af børne- og undervisningsministeren, ligesom det oprindeligt blev fastsat i § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, som foreslås ophævet med lovforslagets § 10, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 10, nr. 1, hvori der er redegjort for baggrunden for, at bestemmelsen nyaffattes, samt til lovforslagets bemærkninger til § 12, stk. 5, for så vidt angår ikrafttræden.

Til nr. 26

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 8, 1. pkt., kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 5, og en eventuel skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 6, efter elevens valg påføres elevens 9.-klassebevis/prøvebevis.

Det foreslås, at i § 13, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., udgår »den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 5, og«, »stk. 6« ændres til: »stk. 5«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 6«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at afskaffe kravet om en obligatorisk projektopgave, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Forslaget vil indebære, at der fremover ikke vil skulle påføres hverken en skriftlig udtalelse eller en karakter for den obligatoriske projektopgave på 9.-klassebeviset/prøvebeviset, idet der ikke længere vil være en obligatorisk projektopgave i 9. klasse.

Til nr. 27

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Det fremgår videre af § 14, stk. 1, nr. 1-11, at der gennemføres 9.-klasseprøver i følgende fag.

1) Dansk.

2) Engelsk.

3) Kristendomskundskab.

4) Historie.

5) Samfundsfag.

6) Matematik.

7) Geografi.

8) Biologi.

9) Fysik/kemi.

10) Idræt.

11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 7-10, ophæves, og der i stedet indsættes et nyt nr. 7, hvor fagene geografi, biologi og fysik/kemi samles.

Forslaget vil indebære, at de tre naturfaglige fag geografi, biologi og fysik/kemi fremadrettet vil være samlet i ét nr. og dermed afspejle, at fagene indgår i en fællesfaglig prøve. Forslaget skal også ses som en konsekvens af forslaget om at afskaffe geografi, biologi og fysik/kemi som udtræksprøvefag, jf. den foreslåede § 1, nr. 28. De tre fag vil dermed ikke længere være selvstændige prøvefag, men alene indgå i den bundne fællesfaglige prøve, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.

Forslaget vil derudover indebære, at idræt udgår fra rækken af fag, hvori der afholdes 9.-klasseprøver. Det vil betyde, at idræt ikke længere vil være et prøvefag blandt udtræksprøverne.

Til nr. 28

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver.

Folkeskolelovens obligatoriske 9.-klasseprøver består af fem bundne prøver og to prøver, der udvælges ved udtræk.

De fem bundne prøver udgøres af to prøver i faget dansk (en mundtlig og en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 1. pkt., ændres »hvert af fagene« til: »faget« og »engelsk samt« udgår.

Forslaget vil indebære, at engelsk udgår af rækken af bundne prøver. Folkeskolens bundne 9.-klasseprøver vil således fremover alene bestå af fire prøver; to prøver i faget dansk (en mundtlig og en skriftlig), en prøve i matematik (skriftlig) og en fællesfaglig prøve (praktisk/mundtlig), hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Engelsk vil fremover figurere som en blandt flere mundtlige udtræksprøver

Til nr. 29

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at den enkelte elev herudover skal aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2.

Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »to prøver« til: »en prøve«, »nr. 2-11« ændres til: »nr. 2-6 og 8«, og »henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2« udgår.

Forslaget vil indebære, at de nuværende to udtrækspuljer lægges sammen til en, således at eleverne på 9. klassetrin fremover alene skal aflægge én udtræksprøve frem for to som i dag. Derudover vil forslaget indebære, at rækken af mulige fag til udtræk reduceres. Fremover vil puljen af udtræksprøver således alene bestå af mundtlige prøver i fagene engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik og tysk/fransk.

Til nr. 30

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. og 2. pkt., at eleverne på 9. klassetrin skal aflægge fem bundne prøver og to prøver, der udvælges ved udtrækning inden for henholdsvis en humanistisk fagblok og fagblokken naturfag. Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 3. pkt., at faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok.

Det foreslås, at § 14, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, hvorefter faget idræt udgår af udtræksblokken som et muligt prøvefag.

Til nr. 31

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 4. pkt., at hvis der sker udtræk af tysk/fransk eller kristendomskundskab, og eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse, skal eleven aflægge prøve i et andet fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk, der er en bunden prøve.

Det foreslås, at i § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk« til: »stk. 1, nr. 2-6 og 8 nævnte fag«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, hvorefter det foreslås at reducere de i dag eksisterende to udtræksprøver til én prøve og samtidig samle de mulige prøver til udtræk i én pulje frem for de nuværende to udtrækspuljer, hhv. en humanistisk fagblok og en naturfaglige fagblok. Det vil sige, at der fremover ikke vil være en humanistisk fagblok at trække et andet prøvefag ud fra, men derimod blot en samlet pulje af mulige udtræksfag.

Forslaget vil ikke ændre på, at elever, der har været fritaget for undervisningen i tysk/fransk eller kristendomskundskab, vil skulle aflægge prøve i andet fag, hvis der sker udtræk af tysk/fransk eller kristendomskundskab. Det andet fag vil fremover udtrækkes blandt de resterende fag til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 32

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 5. pkt., at hvis faget idræt udtrækkes som prøve, og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet fag inden for fagblokken naturfag.

Det foreslås, at § 14, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 14, stk. 2, 5. pkt., er en konsekvens af forslaget om at afskaffe idræt som et prøvefag, jf. den med lovforslagets § 1, nr. 27, foreslåede ændring af § 14, stk. 1.

Til nr. 33

I den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 3, fremgår det, at ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 14, stk. 3, ændres således at henvisningen til § 9, stk. 8, ændres til § 9, stk. 7.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, hvor det foreslås at ophæve § 9, stk. 7, således at stk. 8 herefter vil blive stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil - ligesom § 1, nr. 12 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, jf. lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 12 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 34

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:

1) Dansk.

2) Engelsk.

3) Kristendomskundskab.

4) Historie.

5) Samfundsfag.

6) Matematik.

7) Geografi.

8) Biologi.

9) Fysik/kemi.

10) Idræt.

11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 2, at hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk af idræt og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 3, aflægger eleven ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, at for at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 5, at efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.

Det foreslås, at der i § 14 tilføjes et stk. 5.

Det foreslås i § 14, stk. 5, 1. pkt., at ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, prøver i dansk og matematik, jf. stk. 2, 1. pkt.

Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreordning alene vil skulle aflægge de bundne prøver i dansk og matematik ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.

Dermed vil eleverne skulle aflægge prøve i mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik, mens eleverne ikke vil skulle aflægge de øvrige prøver, der følger af de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 14, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 28-32. Eleverne vil således ikke skulle aflægge prøve i det praktiske/musiske valgfag, den fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, og udtræksprøven.

Det foreslås i § 14, stk. 5, 2. pkt., at for at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven have deltaget i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, 1. pkt., og have gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5.

Det foreslåede vil indebære, at elever, der afslutter grundskolen, fremover vil have mulighed for at gøre dette med to forskellige afgangseksaminer, herunder den hidtidige folkeskolens afgangseksamen eller den her foreslåede folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære.

Den foreslåede folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære vil skulle udgøre muligheden for at afslutte grundskolen for elever, der har været optaget i juniormesterlæreordning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Hvor den eksisterende folkeskolens afgangseksamen bestås, når eleven har opnået et bestemt gennemsnit i de aflagte prøver, vil folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skulle være bestået, når eleven har opfyldt hver af følgende betingelser:

- Eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i dansk ved de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, dvs. i mundtlig dansk og skriftlig dansk.

- Eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i matematik ved de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, dvs. i skriftlig matematik.

- Eleven har gennemført en afsluttende evalueringssamtale, jf. § 9 a, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås endvidere i § 14, stk. 5, 3. pkt., at karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve.

Det foreslåede vil indebære, at karaktergennemsnittet i dansk beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de opnåede karakterer i mundtlig dansk og skriftlig dansk. For så vidt angår karakteren i skriftlig dansk henvises til den foreslåede bestemmelse i 4. pkt. og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det foreslås herudover i § 14, stk. 5, 4. pkt., at karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Det foreslåede vil indebære, at gennemsnittet for skriftlig dansk beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig dansk (læsning og retskrivning samt skriftlig fremstilling). Karakteren i læsning og retskrivning beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af delkarakteren for læsning og delkarakteren for retskrivning.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at gennemsnittet for skriftlig matematik beregnes som et ikke-vægtet gennemsnit af de to delprøver i skriftlig matematik (prøve med hjælpemidler og prøve uden hjælpemidler).

Elever, der består folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil skulle have et eksamensbevis efter den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 5, der bliver stk. 6. Det vil skulle fremgå af beviset, at det udstedes for bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære.

Det bemærkes, at eksamensbeviset også vil skulle indeholde oplysninger om elevens eventuelle resultater i andre fag, som eleven har modtaget undervisning i, herunder oplysning om eventuelle prøveresultater.

Det bemærkes, at alle elever, uanset om de består afgangseksamen eller ej, fortsat vil skulle have et bevis i henhold til folkeskolelovens § 13, stk. 7, som blandt andet indeholder de senest givne standpunktskarakterer og oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne (et såkaldt prøvebevis).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 35

Af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 5, fremgår, at der efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.

I henhold til de gældende regler udstedes bevis for folkeskolens 9. - eller 10.-klasseprøver, for elever, der udskrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser på hvidt A4-papir af passende kvalitet. Der må kun udstedes ét originalbevis. Skolens leder kan dog efter anmodning udlevere kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Herudover kan skolens leder udstede et nyt originalbevis, hvis det første udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. Skolens pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis, er reguleret i arkivlovgivningen, forvaltningsloven og databeskyttelseslovgivningen.

Det foreslås, at § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres, så det fremgår, at efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis, samt at forældrene og eleven efter anmodning kan modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.

En fuldstændig tilsvarende ændring af bestemmelsen fremgår af § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, som indeholder bestemmelser om digitalt eksamensbevis, der endnu ikke er sat i kraft. Denne bestemmelse foreslås ophævet ved lovforslagets § 11, nr. 1. Den her foreslåede ændring er således af rent lovteknisk karakter.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der udfærdiges et digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil således blive registreret elektronisk. Denne digitalisering forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser, herunder bidrage til at lette situationer hvor bevis måtte være blevet forlagt.

Til indberetning af de digitale beviser er etableret en databaseløsning, Karakterdatabasen, som blev taget i brug i skoleåret 2017/18. Karakterdatabasen indeholder oplysninger om standpunktskarakterer for 8.-10. klasse og karakterer for prøver i 8.-10. klasse (bundne, udtrukne samt frivillige og valgfrie prøver) samt oplysning om resultatet af folkeskolens afgangseksamen. Oplysningerne registreres af skolerne. Skolerne har pligt til at indberette beviset til Karakterdatabasen samtidig med udstedelsen, således at der sikres overensstemmelse mellem oplysningerne i Karakterdatabasen og det udleverede bevis.

Skolerne vil fortsat have ansvaret for udlevering af beviser og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis ved udsendelse til elevernes digitale postkasse. Skolen vil også kunne udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af passende kvalitet), idet oplysninger om fag og karakterer, som fremgår af de udstedte beviser, skal modsvare de data, som skolen skal registrere i Karakterdatabasen.

Forældrene og eleven vil efter anmodning til skolen skulle modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis. Bekræftet udskrift af et digitalt eksamensbevis vil være vederlagsfri.

Skolerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen og forvaltningsloven - og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen - have pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger der er nødvendige for at udstede bevis.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7, og § 6, stk. 2, i forarbejderne til lov nr. 209 af 5. marts 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 126 som fremsat, side 11f og 16.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 12, stk. 5, hvoraf fremgår, at bestemmelsen vil skulle sættes i kraft af børne- og undervisningsministeren, ligesom det oprindelig er fastsat med hensyn til § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, og før da med hensyn til § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 11, nr. 1, hvori der er redegjort for baggrunden for, at bestemmelsen nyaffattes, samt til lovforslagets bemærkninger til § 12, stk. 5, for så vidt angår ikrafttræden.

Til nr. 36

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 6, at ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 7, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, efter 3. pkt. indsættes som nyt 4. pkt., at for elever i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, kan eleverne ved afslutningen af undervisningen på henholdsvis 8. og 9. klassetrin indstille sig til folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver i de fag, jf. stk. 2 og 3, som de ikke aflægger prøve i efter stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen kan aflægge prøve i fag omfattet af § 14, stk. 2 og 3, bortset fra dansk og matematik, som er obligatoriske prøvefag i juniormesterlæreordningen.

Elever i juniormesterlæreordningen vil således kunne gå til den fælles naturfaglige prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.

I forhold til den fælles naturfaglige prøve vil skolen skulle være opmærksom på, at eleven i juniormesterlære skal følge undervisningen i både biologi, geografi og fysik/kemi for at kunne aflægge den fælles naturfaglige prøve i biologi, geografi og fysik/kemi.

Eleverne i juniormesterlæreordningen vil endvidere kunne aflægge en prøve, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-6 og 8, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29.

En elev i juniormesterlæreordning vil dog alene få mulighed for at gå til prøve i et fag, der er blevet udtrukket for elevens klasse, eller udtrukket som alternativt prøveudtræk for elevens klasse som følge af folkeskolelovens § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2. Eleven vil således følge klassen, hvad angår udtræksfag.

De frivillige prøver vil ikke tælle med i elevens karaktergennemsnit.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes indebære, at elever i juniormesterlæreordningen ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin kan aflægge prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8, jf. § 14, stk. 3.

Det foreslåede vil betyde, at elever i juniormesterlæreordningen kan gå til prøve i enten håndværk og design, billedkunst, musik, madkundskab eller teknologiforståelse, hvis de har modtaget undervisning i faget i 8. klasse.

Hvis eleven aflægger prøve i det praktiske/musiske valgfag, skal prøven afholdes i forlængelse af, at eleven afslutter undervisningen i faget.

Det vil i alle tilfælde være en forudsætning, at skolelederen vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes.

Det bemærkes, at de generelle regler om prøverne på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne, herunder om tilmelding til prøverne og prøveafholdelse, finder tilsvarende anvendelse for elever i juniormesterlære.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 14, samt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 37

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse.

Bestemmelsen er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendtgørelse nr. 455 af 13. maj 2024 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleåret 2024/2025. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om tidspunkterne for afholdelse af både de skriftlige og mundtlige prøver i hhv. vinterprøveterminen (december/januar) og sommerprøveterminen (maj/juni). Derudover indeholder bekendtgørelsen bestemmelser om, hvornår karaktererne for prøverne skal være indberettet til Styrelsen for It og Læring.

Det foreslås, at der i § 14 efter stk. 6, som bliver stk. 7, indsættes et nyt stykke, hvorefter børne- og undervisningsministeren hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside offentliggør prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for folkeskolens prøver samt frister for indberetning af prøvekarakterer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at børne- og undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fremover årligt kan fastsætte prøveterminer for folkeskolens prøver uden at skulle udstede en bekendtgørelse herom.

Forslaget vil alene indebære en ændring af processen for offentliggørelsen af årlige prøveterminer m.v. Forslaget vil ikke indebære nogen indholdsmæssige ændringer. Det vil betyde, at de oplysninger, der hidtil er fremgået af årlige bekendtgørelser, fremover i stedet vil blive offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.

Til nr. 38

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 7, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever.

Det foreslås, at i § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår »om tidspunktet for prøvernes afholdelse,«.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede nye § 14, stk. 8, i folkeskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, hvorefter det foreslås, at børne- og undervisningsministeren årligt offentliggør prøveterminer og prøvedatoer m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 14, stk. 7, der bliver stk. 9, vil indebære, at der fremover ikke længere vil blive udstedt årlige bekendtgørelser om prøveterminer og prøvedatoer m.v. for folkeskolens prøver, men at indholdet i stedet vil blive offentliggjort på www.uvm.dk.

Det foreslås derudover, at der to steder i § 14, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., foretages en ændring, så henvisningen til »stk. 1-6« ændres til: »stk. 1-7«.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, der indebærer, at der indsættes et nyt stk. 5, og at det gældende stk. 6 derfor bliver stk. 7.

Til nr. 39

Undervisningstidens samlede varighed er reguleret i den gældende folkeskolelovs § 14 b.

Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, at undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af

1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,

2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og

3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.

Det fremgår af bemærkningerne til § 14 b, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 37 f, samt Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 226 som fremsat, side 17, at der med bestemmelsen fastsættes en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med udgangspunkt i, at eleverne almindeligvis skal have undervisning i ca. 40 uger om året. Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage eller for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.

Der er, som det også fremgår af bemærkningerne til folkeskolelovens § 16, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 41, et statsligt tilsyn med kommuners og skolers overholdelse af minimumstimetallene for undervisningstimer i fagene. Til brug herfor samt af statistiske årsager indsamles fra kommunerne og skolerne oplysninger om minimumstimetallene.

Det foreslås, at timetallet i § 14 b, stk. 1, nr. 1, ændres fra 1.110 timer til 1.030 timer.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningstiden vil skulle tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af mindst 1.030 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin.

Det foreslåede vil dermed indebære, at den samlede undervisningstid i indskolingen vil blive reduceret med 80 timer, således at den i et skoleår vil have en samlet varighed af mindst 1.030 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin.

Den samlede undervisningstid for 4.-9. klassetrin ændres ikke med forslaget.

Da der samtidig foreslås en samlet reduktion af tiden til undervisning i fagene med 60 undervisningstimer i 1. klasse og 30 undervisningstimer i 2. klasse, jf. bilag 1 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 73, vil dele af reduktionen af undervisningstiden skulle findes i fagene, mens den resterende reduktion af undervisningstiden vil skulle findes i undervisningstiden ud over minimumstimetallene, jf. folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42.

Det vil herudover fremover skulle være muligt for skolerne at tilbyde undervisning i valgfag uden for det tidsrum, hvor undervisningen normalt vil skulle foregå, dvs. mellem ca. kl. 8.00 og 16.00. Det vil dog være en betingelse, at eleverne har mulighed for at vælge valgfag, hvor undervisningen gennemføres inden for det tidsrum, hvor undervisningen normalt vil skulle foregå.

Endelig vil Børne- og Undervisningsministeriet ikke fremover skulle gennemføre et lovbestemt timetalstilsyn. Børne- og Undervisningsministeriet vil dog fortsat på ulovbestemt grundlag have en generel forpligtelse til at følge med i, hvordan lovgivningen inden for ministeriets område administreres, herunder om lovgivningen generelt overholdes, og om den fortsat er hensigtsmæssig (sektortilsyn).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Undervisningstidens samlede varighed er reguleret i den gældende folkeskolelovs § 14 b.

Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., at undervisningstidens samlede varighed ikke må overstige 1.400 timer i et skoleår. Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 2. pkt., kan undervisningstiden dog overstige 1.400 timer for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9. klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Det fremgår af bemærkningerne til § 14 b, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 51 som fremsat, side 37f, samt Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, L 226 som fremsat, side 17, at der med bestemmelsen fastsættes en årsnorm for undervisningstiden, som er udregnet med udgangspunkt i, at eleverne almindeligvis skal have undervisning i ca. 40 uger om året. Der er ikke opstillet en norm for antallet af skoledage eller for, hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge skal være, men det forudsættes, at undervisningen fortsat normalt foregår inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00 og 16.00.

Det foreslås, at undtagelsen i § 14 b, stk. 2, 2. pkt., ændres fra at gælde elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7, til elever, der vælger et valgfag efter § 9, stk. 10.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningstiden vil kunne overstige 1.400 timer for elever, der vælger flere valgfag end de obligatoriske valgfag, jf. § 9, stk. 7-9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

Den foreslåede bestemmelse vil - ligesom de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 1, 2 og 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 12 og 13 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 41

Det fremgår af § 15, stk. 1, i folkeskoleloven, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Det fremgår af § 15, stk. 2, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.

I henhold til gældende ret skal motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin således indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af skoledagen. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning.

Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse skal i henhold til gældende ret have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Skolerne skal således også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, f.eks. ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 og 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i folkeskolelovens § 15.

Herefter vil der ikke være krav om, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Kravet om, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden ophæves ligeledes.

Det vil således fremover være op til lokal beslutning, om og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen.

Det vil ligeledes fremover være op til en lokal beslutning, om der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden på den enkelte skole.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 65, kan skolebestyrelsen vælge at fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen af skolens elever.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og 2.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Efter praksis skal der afsættes cirka 1 time til klassens tid i den ugentlige undervisning.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, skal skolens leder sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr. 634 af 11. juni 2024 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2024/25.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2024/25, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.

Det foreslås, at § 16 a nyaffattes, således at det følger af § 16 a, stk. 1, at undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, ud over det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, og pauser indgår i skolens timebank og anvendes til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt til klassens tid.

Det foreslåede vil indebære, at ressourcerne i skolens timebank omfatter den tid, der er tilbage af den samlede undervisningstid efter § 14 b, stk. 1, når det årlige samlede minimumstimetal i fagene efter § 16, stk. 1, og tid til pauser er givet. Ressourcerne i skolens timebank vil således som udgangspunkt skulle bruges til at give undervisning i disse timer.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 16 b, jf. bemærkningerne hertil nedenfor, som giver mulighed for at reducere den samlede undervisningstid efter § 14 b, stk. 1, med den tid, der er reguleret i denne bestemmelse, således at udgangspunktet om, at der gives undervisning i disse timer, fraviges.

Undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse vil først og fremmest skulle anvendes til undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7.

Formålet med undervisningstiden vil således være at fungere som fleksibel undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil kunne anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Formålet med undervisningstiden er således ikke at give rum til selvstændige aktiviteter eller indhold, men derimod at give tid til undervisningsforløb og -aktiviteter, der understøtter folkeskolens formål og skolens undervisning i fagene og obligatoriske emner. Heri ligger også, at skolen vil skulle anvende tiden fra skolens timebank til støtte til udvalgte elever, f.eks. til gennemførelse af ordblindetest og screening for høj begavelse i 1. klasse.

Undervisningstiden vil skulle tilrettelægges, så den samlet set medvirker til at understøtte skolens arbejde med følgende elementer:

- Folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1,

- Specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2,

- Åben skole, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 4,

- Supplerende undervisning, jf. folkeskolelovens § 3 a og § 5, stk. 5,

- Individuelle test og screeninger af eleverne, jf. folkeskolelovens §§ 3 b og 3 c.

- Undervisning i dansk som andetsprog, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6,

- Undervisning i fagene, jf. folkeskolelovens §§ 5, 6 og 10,

- Undervisning i de obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7,

- Undervisning i valgfag, jf. folkeskolelovens § 9,

- Undervisning i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 11,

- Evaluering og feedback, jf. folkeskolelovens § 13, og

- Undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18.

Herudover kan undervisningstiden anvendes til at understøtte skolens arbejde med bevægelse og eventuelt med lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. hertil de foreslåede ændringer i folkeskolelovens §§ 15 og 44, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 41 og 65.

Skolens timebank vil dermed som udgangspunkt skulle anvendes til de formål, som tidligere lå i den understøttende undervisning. Indholdet heraf er udførligt beskrevet i forarbejderne til den gældende folkeskolelovs § 16 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 17-21.

Den nærmere prioritering af tiden i skolens timebank vil skulle foretages af skolelederen ud fra en pædagogisk vurdering af, hvilke undervisningsforløb og -aktiviteter m.v. der bedst muligt vil bidrage til at understøtte folkeskolens formål og supplere undervisningen i fagene og de obligatoriske emner.

Det bemærkes, at den tid, der på ekskursioner, lejrskoler, idrætsdage, prøveperioder m.v. bruges på faglige aktiviteter af direkte relevans for et fag, vil skulle indgå i undervisningstimetallene for fagene, mens den øvrige tid på ekskursioner m.v. vil kunne henføres til undervisningstiden efter denne bestemmelse. Modersmålsundervisning vil fortsat skulle organiseres som undervisning i fritiden.

Undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse vil endvidere skulle anvendes til klassens tid. Tiden vil dermed også kunne anvendes til at styrke de aspekter af elevernes alsidige udvikling og dannelse, der relaterer sig til klassens og skolens fællesskaber, samt forudsætninger for at indgå i klassens og skolens fællesskaber, herunder aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, trivsel, elevrådsarbejde m.v. Der vil i praksis skulle afsættes cirka én lektion til klassens tid i den ugentlige undervisning, svarende til 30 undervisningstimer årligt.

Det bemærkes, at undervisningstiden efter denne bestemmelse vil kunne organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, og at undervisningstiden ikke er omfattet af begrænsningerne i den øvrige del af regelsættet om holddannelse. Det vil således være muligt at planlægge denne undervisningstid på tværs af et eller flere klassetrin, så det bliver muligt at give et varieret undervisningstilbud til alle elever.

Det bemærkes endvidere, at undervisningstiden efter denne bestemmelse ikke vil være omfattet af kravet om kompetencedækning i folkeskolelovens § 40, stk. 7, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 59, og at undervisningstiden derfor som udgangspunkt ikke i samme omfang og intensitet kræver den læreruddannedes særlige professionskompetence som undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. En række af disse undervisningsopgaver i den øvrige del af skoledagen vil derfor også kunne gennemføres af pædagoger og andre med en relevant baggrund, jf. hertil folkeskolelovens §§ 30 og 30 b, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 56.

Det bemærkes, at skolebestyrelsen efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 63, vil skulle fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder for undervisningens organisering m.v. Dette omfatter også undervisningstiden efter denne bestemmelse.

Det foreslås i § 16 a, stk. 2, at der gives en styrket indsats i dansk og matematik til de mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse. Skolens leder kan for en elev, der modtager styrket indsats i dansk og matematik efter 1. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Det foreslåede vil indebære, at skolens leder får mulighed for at vurdere, hvilke elever der har størst behov for et løft i dansk og/eller matematik, og give dem en styrket indsats i dansk og matematik. Vurderingen kan f.eks. ske med afsæt i Folkeskolens Nationale Færdighedstest (fra 2026/27) eller andre test af læse, skrive- og regnekompetencer. Hensigten er ikke, at der alene tages udgangspunkt i test, men test kan anvendes som et af de mange værktøjer, som skolelederen kan bruge til evaluering og vurdering af elevers undervisningsmæssige behov.

Forslaget vil medføre, at der tilrettelægges en indsats i dansk og matematik til de ca. 10 pct. af skolens elever, der har de største faglige udfordringer, når forslaget er fuldt indfaset i skoleåret 2028/29.

Forslaget vil ligeledes medføre, at indsatsen kan tilrettelægges uden for klassens undervisningstid. Forslaget vil således give mulighed for, at skolens leder efter samråd med elevens forældre kan fravige loftet over den samlede undervisningstid for enkelte elever.

Det bemærkes, at der ikke er tale om specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, og den styrkede indsats for de mest udfordrede elever i dansk og matematik er dermed målrettet elever i den almene undervisning.

Det bemærkes, at en styrket indsats i dansk og matematik ikke vil være specialundervisning eller specialpædagogisk bistand, og de intensive undervisningsforløb er dermed målrettet alle elever, der undervises i den almindelige klasse, i det omfang de hører til blandt de fagligt mest udfordrede elever. Det vil også kunne indebære, at f.eks. ordblinde elever, ligesom elever, der modtager specialpædagogisk bistand i den almindelige klasse, vil kunne være omfattet af målgruppen for indsatsen.

Indsatsen for disse elever vil også kunne gives som led i samarbejder med eksterne aktører efter reglerne i folkeskolelovens § 3, stk. 4 og 5. Det betyder, at skolerne kan indgå samarbejder, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet, herunder om indsatsen kan samles i kortere intensive forløb.

Som led i samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.

Forslaget igangsættes med en indfasningsperiode i perioden fra efteråret 2025 til og med skoleåret 2027/28, og foreslås fuldt indfaset i skoleåret 2028/29, jf. forslag til § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1. Omfanget efter fuld indfasning svarer til mellem cirka 34 og 40 timer pr. klasse fra 1. til 9. klasse i den årlige undervisning afhængig af, om undervisningen varetages af lærere eller både lærere og pædagoger. Skolelederen har dog mulighed for at tilrettelægge undervisningen ud fra en vurdering af lokale behov, f.eks. på tværs af klasser på samme årgang, på tværs af to årgange og/eller kortere intensive forløb end løbende over et skoleår. Omfanget under indfasning er behandlet i lovforslagets § 13, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Kommuner og skoler vil i indfasningsperioden blive tilbudt understøttelse af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) til arbejdet med at udvikle og afprøve metoder og tilgange målrettet elever med de største udfordringer i dansk og matematik, og indfasningsperioden anvendes yderligere til at opsamle erfaringer og viden, som kan indgå i vejlednings- og inspirationsmateriale. Vejlednings- og inspirationsmaterialet udarbejdes inden udgangen af 2027. Parterne i Sammen om Skolen inddrages i indfasningsperioden.

Det foreslås, at § 16 b nyaffattes, således at det fremgår, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra skolens leder kan beslutte at reducere undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, med henblik på skolelederens anvendelse af ressourcerne i undervisningen i fagene, til indsatser og aktiviteter for eleverne ud over undervisningen i fagene, kompetenceudvikling af det undervisende personale eller undervisningsmaterialer, eller anvendelse til øget åbningstid eller indsatser i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet fritidstilbud, der modtager elever fra skolen. Skolens leder indhenter forud for ansøgningen udtalelse fra skolebestyrelsen.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen fortsat vil have mulighed for at beslutte, at den samlede årlige undervisningstid reduceres til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1.

Kommunalbestyrelsens beslutning vil skulle træffes efter ansøgning fra skolelederen ved den enkelte skole, så det sikres, at skolelederen har initiativretten i forhold til at igangsætte en beslutning om at reducere undervisningstiden på skolen.

Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes årligt. Det vil dog ikke være hensigtsmæssigt, at skoleledere, skolebestyrelser og kommunalbestyrelser fremover vil skulle gennemføre processen årligt, hvis der ikke er ønske om en ændring af den tidligere trufne beslutning. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne opretholde sin beslutning om reduktion af undervisningstiden i efterfølgende skoleår på baggrund af den oprindelige ansøgning.

Hvis der ikke er ønske om, at den tidligere trufne beslutning opretholdes uændret, vil kommunalbestyrelsen kunne ændre sin beslutning, eller skolelederen vil kunne trække sin tilslutning til en reduktion af undervisningstiden på skolen tilbage med den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne forlænge en beslutning om reduktion af undervisningstiden på baggrund af den oprindelige ansøgning. Kommunalbestyrelsen vil under hensyn til kommunens budgetlægning kunne fastsætte en frist for skoleledernes ansøgninger m.v. om reduktion af undervisningstiden.

Det følger herudover af det foreslåede, at skolelederens ansøgning til kommunalbestyrelsen vil skulle vedlægges en udtalelse fra skolebestyrelsen. I det omfang en skolebestyrelse måtte ønske at ændre sin udtalelse vedrørende reduktion af undervisningstiden, vil skolebestyrelsen kunne afgive ny udtalelse. Kommunalbestyrelsen vil under hensyn til kommunens budgetlægning kunne fastsætte en frist for skolebestyrelsernes afgivelse af nye udtalelser om reduktion af undervisningstiden.

Det forhold, at ansøgningen indgives af skolelederen, vil indebære, at beslutningskompetencen efter reglen vil være afgrænset til den enkelte skole, som tegnes af skolelederen og skolebestyrelsen.

Det foreslåede vil derfor indebære, at skolelederens ansøgning og kommunalbestyrelsens beslutning vil kunne træffes for hver klasse for sig eller for et klassetrin på skolen, som det også er muligt efter de gældende regler.

Derudover vil det foreslåede indebære, at der vil kunne træffes beslutning for hele skolen under ét. I det omfang en skole består af flere afdelinger, vil beslutningen kunne træffes for en, flere eller samtlige afdelinger af skolen på én gang.

Det vil dog ikke være muligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning for en større del af skolen, end skolelederen har ansøgt om.

Det bemærkes hertil, at folkeskoleloven ikke indeholder krav om, at en folkeskole skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der er derfor ikke noget til hinder for, at en skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisningssted inden for rammerne af en ny - større - skole (afdelingsstruktur). Ved et »lokalt undervisningssted« - og dermed ved en afdeling under en skole - forstås en enhed under skolen, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et særskilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan ikke opdeles i afdelinger.

Det foreslåede indebærer, at undervisningstiden vil kunne reduceres til de undervisningstimer, der skal gives i fagene, dvs. det årlige minimumstimetal pr. klassetrin, der fremgår af bilag 1 til folkeskoleloven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 73. Det bemærkes dog, at der ved reduktionen herudover vil skulle afsættes tid til pauser.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at de ressourcer, der frigives ved en sådan reduktion af undervisningstiden, kan anvendes til de i bestemmelsen opregnede formål.

De frigivne ressourcer vil således indgå i skolens timebank. Herefter vil skolelederen kunne vælge at anvende ressourcerne til indsatser, der styrker kvaliteten i undervisningen i fagene, herunder tovoksenordninger, holddannelse, co-teaching og lignende.

Skolelederen vil endvidere kunne vælge at anvende ressourcerne i skolens timebank til indsatser og aktiviteter for eleverne ud over undervisningen i fagene. Det kunne være klassens tid og andre trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter. I så fald vil de omfattede elever få en længere skoledag.

Skolelederen vil herudover kunne vælge at anvende en del af ressourcerne i skolens timebank til kompetenceudvikling af det undervisende personale. Det kunne f.eks. være kurser til lærere og pædagoger i specialpædagogik og klasseledelse eller kurser på læreruddannelsen i fag, som skolen mangler undervisere i, herunder i teknologiforståelse. Det vil alene være de direkte udgifter til kompetenceudviklingsaktiviteten, der kan dækkes af skolens timebank. Midlerne vil derfor ikke kunne anvendes til at dække eventuelle afledte merudgifter til vikarer i de timer, hvor personalet deltager i kompetenceudvikling.

Endelig vil skolelederen kunne vælge at anvende en del af ressourcerne i skolens timebank til indkøb af undervisningsmaterialer, som benyttes af eleverne i undervisningen. Det kan f.eks. være materialer til undervisningen i praktiske/musiske fag eller nye bøger.

Det bemærkes, at en beslutning om at reducere undervisningstiden til det samlede årlige minimumstimetal, jf. § 16, stk. 1, ikke vil indebære, at der sker en fravigelse af den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 2, jf. hertil ovenfor. Skolens leder vil således, uanset hvordan de frigivne ressourcer anvendes, fortsat være forpligtet til at give en styrket indsats i dansk og matematik til de 10 pct. fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse.

De frigivne ressourcer vil også kunne anvendes af kommunalbestyrelsen til øget åbningstid eller indsatser i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet fritidstilbud, der modtager elever fra skolen.

De frigivne ressourcer vil således kunne anvendes til at medfinansiere den øgede åbningstid i kommunens fritidstilbud, som vil være en konsekvens af den reducerede undervisningstid. Det bemærkes i denne forbindelse, at den foreslåede bestemmelse ikke - som de hidtil gældende regler - indeholder en regel om, at udgifterne til den øgede åbningstid ikke må pålægges forældrene til de børn, der er indskrevet i tilbuddene. Kommunalbestyrelsen vil således fremover kunne finansiere den øgede åbningstid med en stigning i forældrebetalingen.

Herudover vil kommunalbestyrelsen kunne anvende de frigivne ressourcer til at finansiere indsatser for skolens elever i fritidstilbuddene. Det kunne f.eks. være trivselsrettede eller pædagogiske aktiviteter.

Det vil være en betingelse for at anvende de frigivne ressourcer til at finansiere skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller et andet fritidstilbud, at det pågældende tilbud modtager elever fra den skole, hvis ressourcer anvendes. Det vil således ikke være muligt at reducere undervisningstiden på en skole med henblik på at finansiere fritidstilbud, som ikke har noget med den pågældende skole at gøre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser som i stk. 1, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e indført. Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23. Med lov nr. 606 af 31. maj 2023 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2023/24. Med lov nr. 634 af 11. juni 2024 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e forlænget til også at gælde i skoleåret 2024/25.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2024/25, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i folkeskolelovens §§ 16 b og 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.

Det foreslås, at §§ 16 d og 16 e ophæves.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede nyaffattelse af folkeskolelovens § 16 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, som udtømmende vil angive mulighederne for at reducere undervisningstiden, jf. § 14 b, stk. 1, til minimumstimetallene, jf. § 16. Der henvises til bemærkningerne hertil. De to bestemmelser bliver herefter overflødige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 44

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Det følger af folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, at der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.

Det foreslås, at der i § 19 c, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt., at elever, der har afsluttet grundskolen i juniormesterlæreordning, jf. § 9 a, og som ikke har modtaget undervisning i engelsk på 8.-9. klassetrin, ikke skal undervises i engelsk. Elever omfattet af 2. pkt. skal i stedet tilbydes undervisning i andre fag eller aktiviteter fra den obligatoriske eller valgfrie del af det 10.-klassetilbud, eleven modtager undervisning i, jf. 1. pkt., stk. 3-5, § 19 d og § 19 j, stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever fra juniormesterlæreordningen, der starter i 10. klasse efter afslutningen af grundskolen, og som ikke har modtaget engelskundervisning i juniormesterlæreordningen i 8. og 9. klasse, ikke skal have engelskundervisning som led i deres forløb i 10. klasse.

Det foreslåede vil betyde, at skolens leder skal tilbyde den nævnte gruppe af juniormesterlæreelever andre fag eller aktiviteter i stedet for engelsk. De andre fag eller aktiviteter vil skulle findes i den obligatoriske eller valgfrie del af 10. klasse. De konkrete muligheder, som skolelederen kan give tilbud ud fra, afhænger af det 10.-klassetilbud, som eleven modtager undervisning i.

Forslaget vil betyde, at skolens leder med afsæt i den obligatoriske del af 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 1, kan tilbyde brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 4, en obligatorisk selvvalgt opgave, jf. § 19 c, stk. 5, og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning, jf. § 19 c, stk. 6.

Elever med læsevanskeligheder, jf. folkeskolelovens § 19 c, stk. 3, vil kunne tilbydes yderligere målrettet læseundervisning f.eks. med henblik på faglig læsning. Uddannelsesplanen vil evt. indeholde information om elevens behov for supplerende læseundervisning i 10. klasse. Tilbuddet vil omfatte elever med såvel afkodnings- som sprogforståelsesvanskeligheder, og den målrettede læseundervisning må således tilpasses elevens læsevanskeligheder, herunder i forhold til elever med sammensatte læsevanskeligheder. Der vil også kunne være gradsforskelle af læsevanskelighederne fra milde til meget omfattende, hvilket der også vil skulle tages højde for i forbindelse med organiseringen og tilrettelæggelsen af læseindsatsen.

Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes betyde, at skolens leder med udgangspunkt i den enkelte elev og med afsæt i den valgfrie del af 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 19 d, stk. 1, kan tilbyde tilbudsfag, jf. § 19 d, stk. 2-4, andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 5, og brobygning til ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Undervisningen i tilbudsfagene og de andre aktiviteter i den valgfrie del skal tage sigte på, at 10. klasse er rettet mod overgangen til ungdomsuddannelserne.

Forslaget vil desuden betyde, at hvis en juniormesterlæreelev i 10. klasse vælger et erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10), vil skolelederen kunne give undervisning i hele den valgfri del af eud10, som i dag skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. folkeskolelovens § 19 j, stk. 3. Introduktion til erhvervsuddannelserne vil ligesom i dag skulle foregå i et samarbejde med mindst en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.

Skolelederen vil også kunne vælge at give eleven undervisning i engelsk med den fornødne supplerende undervisning eller anden faglig støtte, jf. folkeskolelovens § 19 i, stk. 2, men eleven vil ikke have krav herpå.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Efter folkeskolelovens § 19 d, stk. 2, nr. 4 og 5, skal eleverne i 10. klasse tilbydes undervisning i tilbudsfagene: 4) tysk og 5) fransk.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 19 d, stk. 3, at tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, kun skal gives til elever, som har modtaget undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.

Det foreslås, at omfanget af tidligere undervisning i tysk eller fransk i § 19 d, stk. 3, 1. pkt., ændres fra 5.-9. klasse til 6.-9. klasse.

Det foreslåede vil indebære, at tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, kun skal gives til elever, som har modtaget undervisning i tysk eller fransk i 6.-9. klasse efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring i folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter undervisningen i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog først vil skulle gives fra 6. klassetrin.

Den foreslåede ændring vil skulle træde i kraft den 1. august 2025, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, og finde anvendelse for elever, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk efter de i lovforslaget foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, og bilag 1 samt overgangsbestemmelsen hertil, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6 og 73, samt § 13, stk. 4.

Til nr. 46

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19 d, stk. 5, 2. pkt., fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes mål og læseplaner for undervisning, der tilbydes eleverne i andre undervisningsaktiviteter.

Det foreslås at lade henvisningen til læseplaner udgå af § 19 d, stk. 5, 2. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., således at der ikke vil være krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 47

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Elever i 10. klasse kan i dag vælge at indstille sig til 10.-klasseprøver i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk, jf. folkeskolelovens § 19 f, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at i § 19 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk« til: »9.-klasseprøver i fagene dansk og matematik«

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 28.

Forslaget vil indebære, at elever i 10. klasse - som konsekvens af, at prøven i mundtlig engelsk ikke længere vil være en bunden 9.-klasseprøve, men derimod en mulig udtræksprøve - fra skoleåret 2025/26 ikke længere vil kunne indstille sig til at aflægge 9.-klasseprøven i mundtlig engelsk.

Til nr. 48

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Det følger af folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse.

Bestemmelsen er udmøntet ved årlige bekendtgørelser om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer, senest bekendtgørelse nr. 455 af 13. maj 2024 om folkeskolens prøveterminer og prøvedatoer i skoleåret 2024/2025.

Det foreslås, at der i § 19 f efter stk. 2 indsættes et nyt stykke, hvorefter børne- og undervisningsministeren hvert år på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside offentliggør prøveterminer, prøvedatoer og prøvetidspunkter for 10.-klasseprøverne samt frister for indberetning af prøvekarakterer.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at børne- og undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) fremover årligt kan fastsætte prøveterminer og prøvedatoer for 10.-klasseprøverne uden at skulle udstede en bekendtgørelse herom.

Forslaget vil alene indebære en ændring af processen for offentliggørelsen af de årlige prøveterminer m.v. Forslaget vil ikke indebære nogen indholdsmæssige ændringer. Det vil betyde, at de oplysninger, der hidtil er fremgået af årlige bekendtgørelser, fremover i stedet vil blive offentliggjort på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk.

Til nr. 49

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Det følger af folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse.

Det foreslås, at i § 19 f, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »tidspunktet for prøvernes afholdelse,«.

Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede nye § 19 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, hvorefter det foreslås, at børne- og undervisningsministeren årligt offentliggør prøveterminer og prøvedatoer m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 19 f, stk. 3, der bliver stk. 4, vil indebære, at der fremover ikke længere vil blive udstedt årlige bekendtgørelser om prøveterminer og prøvedatoer m.v. for 10.-klasseprøverne, men at indholdet i stedet vil blive offentliggjort på uvm.dk.

Til nr. 50

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Folkeskolelovens § 19 f, stk. 3, indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvoraf det følger, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om 10.-klasseprøverne. Af § 19 f, stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om afholdelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og engelsk, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasseselever.

Det følger heraf, at de 9.-klasseprøver, elever i 10. klasse vil kunne aflægge, er de bundne prøver i dansk, matematik og engelsk.

Det foreslås, at i § 19 f, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt., ændres »dansk, matematik og engelsk« til: »dansk og matematik«.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 28, der vil indebære, at engelsk fremadrettet ikke vil være en bunden prøve på 9. klassetrin.

Til nr. 51

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 f, stk. 4, at § 14, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for 10.-klasseprøver.

Efter folkeskolelovens § 14, stk. 8, skal kommunalbestyrelsen imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve.

Det foreslås, at i § 19 f, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 14, stk. 8« til: »§ 14, stk. 10«.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede justeringer i folkeskolelovens § 14, der vil indebære, at det nuværende § 14, stk. 8, bliver til § 14, stk. 10.

Til nr. 52

Folkeskolelovens regler om 10. klasse fremgår af lovens §§ 19 a-19 j.

Det fremgår af folkeskolelovens § 19 h, stk. 4, 1. pkt., at § 13 stk. 7 og 8, gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Folkeskolelovens § 13, stk. 7 og 8, indeholder bestemmelser om, at skolens leder udfærdiger et bevis for elever, der forlader folkeskolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin, og om hvad beviserne skal indeholde.

Det foreslås, at der i § 19 h, stk. 4, 1. pkt., foretages en ændring, så henvisningen til »stk. 7 og 8« ændres til: »stk. 6 og 7«.

Forslaget er en konsekvens af de foreslåede justeringer i folkeskolelovens § 13, der vil indebære, at de nuværende § 13, stk. 7 og 8, bliver til § 13, stk. 6 og 7.

Til nr. 53

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 5, 3. pkt., finder bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 6 bortset fra § 40, stk. 1, 3 og 7, ikke anvendelse på de behandlings- og specialundervisningstilbud, der er nævnt i bestemmelsens 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at i § 20, stk. 5, 3. pkt., ændres henvisningen til § 40, stk. 1, 3, og 7 til § 40, stk. 1 og 6.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, der indebærer, at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7 bliver § 40, stk. 3-6.

Til nr. 54

I den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 9, 1. pkt., fremgår det, at overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 7, kan omfatte tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin og tilrettelæggelse og varetagelse af relevante forløb og aktiviteter for elever i grundskolen.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 22, stk. 9, 1. pkt., ændres, således at henvisningen til § 9, stk. 8, ændres til § 9, stk. 7.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, hvor det foreslås at indholdet af § 9, stk. 8, flyttes til § 9, stk. 7, og at indholdet af § 9, stk. 7, flyttes til § 9, stk. 9 og 10.

Den forslåede bestemmelse vil - ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 - skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, jf. lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 12 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 55

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 26, stk. 4, fremgår det, at bestemmelserne i folkeskolelovens § 26, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.

Det følger af § 82 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, skal træffe afgørelse om hjælp, der kan tilrettelægges som særlige dagtilbud, jf. § 83, som særlige klubtilbud, jf. § 84, helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, jf. § 85, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven.

Efter § 83 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud og om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i særlige dagtilbud.

Det følger af § 84 i barnets lov, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af tilskud og egenbetaling for ophold i de særlige klubtilbud.

Det foreslås at præcisere § 26, stk. 4, således, at henvisningen ændres til befordring mellem skole og særlige dag- og klubtilbud m.v. i henhold til §§ 83 og 84 i barnets lov af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er henvist hertil.

Herved tydeliggøres det, at bestemmelsen finder anvendelse på befordring i forhold til elever, som er henvist til særlige dag- og klubtilbud m.v. i henhold til § 83 og § 84 i barnets lov. Der er alene tale om en præcisering af en henvisning og ikke om en ændring af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 56

Det følger af folkeskolelovens § 30, at personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende undervisningsopgaver.

Efter folkeskolelovens § 30 b, stk. 2, kan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen endvidere godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den danske uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børnehaveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt understøttende undervisningsopgaver, jf. § 30. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.

Det foreslås i § 30 og § 30 b, stk. 2, 1. pkt., at understøttende undervisningsopgaver ændres til undervisningsopgaver efter § 16 a.

Det foreslåede vil betyde, at det kommer til at følge af folkeskolelovens § 30, at personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage undervisningsopgaver efter § 16 a.

Det foreslåede vil endvidere betyde, at det kommer til at følge af folkeskolelovens § 30 b, stk. 2, 1. pkt., at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen endvidere kan godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den danske uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børnehaveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt undervisningsopgaver efter § 16 a, jf. § 30.

Dermed vil pædagoger fortsat kunne varetage de samme undervisningsopgaver, som de kan varetage efter de gældende regler om understøttende undervisning.

Det følger således af den foreslåede ændring, at pædagoger vil kunne varetage opgaver efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, hvorefter der vil skulle gives undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der understøtter folkeskolens formål, jf. § 1, og supplerer undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt til klassens tid.

Det følger endvidere af den foreslåede ændring, at pædagoger vil kunne varetage opgaver efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, hvorefter der vil skulle gives en styrket indsats i dansk og matematik til de fagligt mest udfordrede elever i 1.-9. klasse, der modtager undervisning i den almindelige klasse.

Det bemærkes, at i det omfang skolens leder måtte vælge at anvende ressourcerne i skolens timebank til at give flere timer i fagene, end hvad der følger af folkeskolelovens § 16, vil undervisningen i disse timer skulle leve op til de almindelige regler for undervisning i fagene, herunder krav til undervisningskompetence og kompetencedækning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 42, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 57

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, hører der til hver skole et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.

Det foreslås, at § 36, stk. 2, 2. pkt., ændres, så der efter »§ 5, stk. 7,« indsættes: »§ 9 a«.

Det foreslåede vil indebære, at hovedreglen om, at den skole, i hvis skoledistrikt eleven bor eller opholder sig, er elevens distriktsskole, fraviges, således at eleven får distriktsskole i den skole, hvor kommunen har besluttet at udbyde juniormesterlæreordning.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter kommunalbestyrelsen kan vælge, at tilbuddet om juniormesterlære i 8. og 9. klasse gives på en skole i kommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 58

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40, stk. 3, fremgår det, at kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 40, stk. 3.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er en konsekvens af § 1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve folkeskolelovens § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., således at der ikke vil være krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1. I forlængelse heraf foreslås det, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende læseplanerne, afskaffes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 59

Det fremgår af § 40, stk. 7, 1. pkt. i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881 af 21. juni 2022. Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse m.v. Det fremgår endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleniveau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 90 pct. i 2021.

Det har været muligt at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning siden skoleåret 2020/21 som følge af de midlertidige udvidede frihedsgrader i folkeskolen. Det betyder, at skolerne i medfør af de midlertidige frihedsgrader har mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Dette har givet skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 40, stk. 7, således at kravet om, at underviseren skal have undervisningskompetence i det pågældende fag, der undervises i, fremover alene skal gælde for lærere, som varetager undervisning på 4.-10. klassetrin.

Herved afskaffes det centralt fastsatte krav om fuld kompetencedækning i indskolingen.

Forslaget ændrer ikke på de generelle kvalifikationskrav til det undervisende personale. Det vil således fortsat være et krav, at underviseren som udgangspunkt skal have gennemført læreruddannelsen for at varetage undervisningen i folkeskolens 1.-9. klasse, jf. folkeskolelovens §§ 28-29.

Formålet med forslaget er at give skolerne mere fleksible rammer til at prioritere kompetencer og ressourcer lokalt, herunder f.eks. mulighed for at prioritere andre pædagogiske hensyn, f.eks. »få-lærere princippet«, så klasserne i indskolingen i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 60

Det fremgår af § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen årligt gennemfører en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Det er herefter et krav, at kommunalbestyrelsen skal afholde en årlig skoleudviklingssamtale med skolens leder. Deltagerkredsen kan udvides, således at denne ud over kommunalbestyrelsen og skolelederen f.eks. også omfatter skolebestyrelsen eller repræsentanter herfra (f.eks. elev- og forældrerepræsentanter).

Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen således invitere skolebestyrelsen med til samtalen, men skolebestyrelsen har ikke krav på at blive inviteret med.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.10.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der tilføjes et nyt punktum som § 40 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen har ret til at deltage i samtalen.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til den foreslåede bestemmelse tilbyde en forældrevalgt repræsentant for skolebestyrelsen at deltage i de årlige skoleudviklingssamtaler.

Det skal sikre, at skolebestyrelsen får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på skolens udvikling i samtalen. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at skolebestyrelsen bl.a. har til opgave at sætte retning for skolen og føre tilsyn med skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager, og derfor vurderes som en relevant deltager i en årlig drøftelse af skolens udvikling.

Invitationen vil skulle sendes til skolebestyrelsen, som selv vælger, hvilket af de forældrevalgte medlemmer den vil lade sig repræsentere af. Den valgte repræsentant vil skulle repræsentere skolebestyrelsen i skoleudviklingssamtalen. Den samlede skolebestyrelse vil forud for skoleudviklingssamtalen kunne give repræsentanten et mandat, som beskriver de krav og ønsker, som skolebestyrelsen har til samtalen, så repræsentanten under samtalen kan tage højde herfor f.eks. igennem de spørgsmål, der stilles, og derved belyse de forhold, som skolebestyrelsen ønsker, at der skal lægges vægt på ved skoleudviklingssamtalen. Repræsentanten vil inden for rammerne af et mandat fra skolebestyrelsen være forpligtet til at arbejde for, at de krav og ønsker, som skolebestyrelsen har til samtalen, så vidt muligt bliver opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.10 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 61

Efter folkeskolelovens § 41, stk. 2, skal vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 40, stk. 5.

Det foreslås, at i § 41, stk. 2, ændres henvisningen til § 40, stk. 4.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, der indebærer, at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7, bliver § 40, stk. 3-6.

Til nr. 62

Det følger af folkeskoleloven § 42, stk. 1, at alle skoler skal have en skolebestyrelse. En skolebestyrelses sammensætning kan variere fra skole til skole, men skolebestyrelsens sammensætning skal bl.a. bestå af et flertal af forældrerepræsentanter, der har børn indskrevet på skolen, mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og mindst 2 repræsentanter for eleverne.

Det fremgår af § 42, stk. 2, i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.9.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 42, stk. 2, ændres, således at det fremgår, at kommunalbestyrelsen sikrer, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen fremover skal sikre, at skolebestyrelsen får ret til at rekruttere og udpege 1-2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger til at deltage i skolebestyrelsen. Det vil være en mulighed for den enkelte skolebestyrelse og ikke en pligt.

Dermed vil det ikke længere være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om disse pladser skal reserveres. Forældre skal fortsat udgøre et flertal af skolebestyrelsen.

Det foreslåede ændrer ikke ved, at kommunalbestyrelsen fortsat har ansvar for at fastsætte en vedtægt, som i øvrigt indeholder bestemmelser om skolebestyrelsernes sammensætning, jf. § 41, stk. 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.9 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 63

Det fremgår af § 44, stk. 2, nr. 1, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.

Det foreslås i § 44, stk. 2, nr. 1, at understøttende undervisning ændres til undervisningstid og ressourcer efter §§ 16 a og 16 b.

Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, undervisningstid og ressourcer efter §§ 16 a og 16 b, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser.

Dermed vil skolebestyrelsen skulle fastsætte principper for skolens anvendelse af den tid og de ressourcer, der indgår i skolens timebank.

Principperne vil skulle fastsættes inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, herunder økonomiske rammer. Skolebestyrelsen vil endvidere skulle fastsætte principperne inden for rammerne af de beslutninger, som kommunalbestyrelsen måtte have truffet om reduktion af undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 64

Det fremgår af § 44, stk. 2, nr. 4, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter samarbejdet mellem skole og hjem, om skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som led i samarbejdet, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.8.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 44, stk. 2, nr. 4, ændres således, at der efter hjem indsættes, hvori der kan fastsættes principper om digital kommunikation, hvis der skønnes at være behov herfor.

Det betyder, at skolebestyrelsen i forbindelse med fastsættelse af principper for samarbejdet mellem skole og hjem kan fastsætte principper om digital kommunikation, hvis der skønnes at være behov herfor.

Den løbende kommunikation mellem skole og hjem foregår i dag generelt digitalt, og der kan derfor være behov for lokalt at fastsætte retningslinjer for, hvordan man sikrer god adfærd digitalt og dermed sikrer den gode og brugbare kommunikation mellem skole og hjem. Det foreslås derfor, at det skrives ind i folkeskoleloven, at skolebestyrelserne som led i det eksisterende krav til fastsættelse af principper for samarbejdet mellem skole og hjem kan fastsætte principper om lokal praksis for digital kommunikation, så den digitale kommunikation i højere grad understøtter et godt skole-hjem-samarbejde.

Principperne vil i givet fald skulle fastsættes inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, herunder økonomiske rammer. Det bemærkes, at skolebestyrelsen allerede i dag har mulighed for at fastsætte principper herom, men det fremgår ikke eksplicit af folkeskoleloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.8 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 65

Det fremgår af § 44, stk. 2, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om undervisningens organisering, skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber, adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, samarbejdet mellem skole og hjem, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen, arbejdets fordeling blandt det undervisende personale, fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og skolefritidsordningens virksomhed.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i bestemmelsen, hvorefter skolebestyrelsen kan fastsætte principper for motion og bevægelse i undervisningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 41, hvorefter kravet om, at undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen, afskaffes.

Det skal i stedet være op til lokal beslutning på den enkelte skole at bestemme, hvordan og i hvilket omfang motion og bevægelse skal indgå i undervisningen. Dette er baggrunden for, at skolebestyrelsen med dette forslag kan fastsætte principper herfor. Principperne vil skulle fastlægges inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer, herunder økonomiske rammer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 66

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 7, 1. pkt., vælger skolebestyrelsen ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, blandt sine medlemmer valgt efter § 42, stk. 1, nr. 1 eller 4, en repræsentant, som deltager i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt.

Det foreslås, at i § 44, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres henvisningen til § 40, stk. 6, 1. pkt. til § 40, stk. 5, 1. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 58, der indebærer, at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7, bliver § 40, stk. 3-6.

Til nr. 67

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 7, 2. pkt., skal skolebestyrelsen afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1, samt lærere og pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk. 6, 2. pkt.

Det foreslås, at i § 44, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres henvisningen til § 40, stk. 6, 2. pkt., til § 40, stk. 5, 2. pkt.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, jf. dette lovforslags § 1, nr. 58, der indebærer, at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40 stk. 4-7 bliver § 40, stk. 3-6.

Til nr. 68

Det fremgår af § 44, stk. 8, i folkeskoleloven, at skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 44, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af § 1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 1-3. pkt., således at der ikke vil være krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1. I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende læseplanerne, afskaffes, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 58. På denne baggrund og som en direkte følge heraf foreslås det at ophæve kravet om, at skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17, 58 og 69.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 69

Det fremgår af § 45, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at ændre § 45, stk. 3, således at »om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag« udgår af bestemmelsen.

Dette betyder, at kravet om, at skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring af § 45, stk. 3, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17, hvor det foreslås at ophæve § 10, stk. 3, 1.-3. pkt., således at der ikke vil være krav om, at der skal fastsættes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og 9, stk. 1. I forlængelse heraf foreslås det endvidere, at kravet om, at kommunalbestyrelsen skal godkende læseplanerne, afskaffes, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 58, ligesom skolebestyrelsen, jf. det foreslåede under § 1, nr. 68, ikke skal udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 17, 58 og 68.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.7 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 70

Efter folkeskolelovens § 47 a, stk. 2, 1. pkt., gælder bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i § 40, stk. 2-6, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr. 3, tilsvarende for regionens undervisningstilbud

Det foreslås, at i § 47 a, stk. 2, 1. pkt., ændres henvisningen til § 40, stk. 2-6, til § 40, stk. 2-5.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 40, stk. 3, der indebærer, at den gældende § 40, stk. 3, om kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplaner ophæves, hvorefter § 40, stk. 4-7, bliver § 40, stk. 3-6.

Til nr. 71

Efter folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., tilkommer forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Det foreslås, at i § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 12-14« til: »§§ 9 a og 12-14«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14, om indsættelse af folkeskolelovens § 9 a om juniormesterlæreordning.

Til nr. 72

Efter folkeskolelovens § 54, stk. 1, 2. pkt., træffer elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, selv afgørelse efter § 14, stk. 6, om indstilling til eventuelle frivillige prøver.

Det foreslås, at i § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 6« til: »§ 14, stk. 7«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 14, der indebærer, at den gældende § 14, stk. 6, bliver § 14, stk. 7.

Til nr. 73

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 5, stk. 2, gives undervisningen i 1.-9. klasse inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever bl.a. inden for de humanistiske fag: engelsk på 1.-9. klassetrin (nr. 1, litra b) og tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, hvor hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk (nr. 1, litra e), inden for de praktiske/musiske fag: idræt på alle klassetrin (nr. 2, litra a), billedkunst på 1.-6. klassetrin (nr. 2, litra c) og håndværk og design (nr. 2, litra d), og inden for naturfag: natur/teknologi på 1.-6. klassetrin (nr. 3, litra b) og biologi på 7.-9. klassetrin (nr. 3, litra d).

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 1, skal hver skole mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.

Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 2, at hver skole mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 16, stk. 3, gennemfører hver skole inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.

Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer, og pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal, jf. den gældende folkeskolelovs § 16, stk. 4.

Folkeskolelovens bilag 1 indeholder timetallene for fagene fordelt på fag og klassetrin og det årlige minimumstimetal pr. klassetrin. For fagene engelsk, tysk/fransk, natur/teknologi, biologi, idræt, billedkunst, håndværk og design samt valgfag og for det årlige minimumstimetal pr. klassetrin er der fastsat følgende timetal:

Der er endvidere fastsat følgende noter til timetalstabellen i folkeskolelovens bilag 1:

Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.

Note: Bh. : Børnehaveklasse.

Note: Ad punkt D. Valgfag: Det bemærkes, at Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.

Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Hvis konfirmationsforberedelsen finder sted på 8. klassetrin og det er besluttet at anvende § 16 d, stk. 2, kan yderligere op til 30 undervisningstimer af det årlige minimumstimetal pr. klassetrin flyttes til 7. klassetrin.

Det foreslås, at folkeskolelovens bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.

Hovedparten af det foreslåede bilag viderefører gældende ret, dog med nedenstående ændringer.

Det foreslås, at det vejledende timetal for engelsk afskaffes på 1. klassetrin, tilføres 30 undervisningstimer på både 5. og 6. klassetrin og reduceres med 30 undervisningstimer på både 8. og 9. klassetrin. Dermed sikres en kortere skoledag for eleverne i 1. klasse og en senere sprogstart, hvilket indebærer, at eleverne får færre fag og dermed færre skift mellem fag og undervisere. Desuden sikrer omfordelingen af timer i engelsk mere sammenhængende tid til fordybelse på 5. og 6. klassetrin, og at skoledagen ikke bliver for lang for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. praktiske/musiske valgfag og det lokale valgfag.

De nye vejledende timetal i engelsk vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 1. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har modtaget undervisning i engelsk på 1. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse for eleverne på 2.-4. klassetrin, jf. lovforslagets § 13, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Dermed vil de nye vejledende timetal skulle finde anvendelse for alle elever, der ikke har modtaget undervisning i engelsk før bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, i lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

De nye vejledende timetal i engelsk vil endvidere skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har modtaget undervisning i engelsk på 5. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse for eleverne på 6.-9. klassetrin, jf. lovforslagets § 13, stk. 3, og bemærkningerne hertil. Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 5., 6., 8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i tysk eller fransk afskaffes på 5. klassetrin og tilføres 30 undervisningstimer på både 8. og 9. klassetrin. Dermed sikres en senere sprogstart i tysk eller fransk, hvilket indebærer, at eleverne får færre fag og dermed færre skift mellem fag og undervisere. Desuden sikrer omfordelingen af timer i tysk eller fransk, at undervisningen komprimeres for at sikre sammenhængende tid til fordybelse.

De nye vejledende timetal i tysk eller fransk vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk på 5. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 5., 8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, i lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i natur/teknologi reduceres med 30 undervisningstimer på både 2. og 4. klassetrin. Dermed muliggøres en kortere skoledag for eleverne. Reduktionen i natur/teknologi sikrer desuden, at faget kan fastholdes igennem hele indskolingen, dog med færre timer.

De nye vejledende timetal i natur/teknologi vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 2. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har modtaget undervisning i natur/teknologi på 2. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 5, og bemærkningerne hertil. Dermed vil reduktionen af undervisningstimer på 2. og 4. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 2. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i biologi reduceres med 30 undervisningstimer på 8. klassetrin og tilføres 30 undervisningstimer på 9. klassetrin. Dermed sikres, at eleverne i 8. klasse ikke får for lange skoledage.

De nye vejledende timetal i biologi vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har modtaget undervisning i biologi på 8. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 6, og bemærkningerne hertil. Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i idræt reduceres med 30 undervisningstimer på både 7., 8. og 9. klassetrin. Dermed sikres, at skoledagen ikke bliver for lang for eleverne i udskolingen som følge af de ekstra timer til det 2. praktiske/musiske valgfag og det lokale valgfag. Samtidig foreslås prøven i idræt afskaffet, og reduktionen skal derfor også ses i lyset af, at den teoretiske del af faget skal fylde mindre.

De nye vejledende timetal i idræt vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 7., 8. eller 9. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. Der er således ikke foreslået en overgangsordning for denne ændring. Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.

Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i billedkunst reduceres med 30 undervisningstimer på 1. klassetrin. Dermed sikres en senere start i faget, hvilket indebærer færre fag og dermed færre skift mellem fag og undervisere. Desuden sikres en kortere skoledag for de mindste elever.

De nye vejledende timetal i billedkunst vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 1. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har modtaget undervisning i billedkunst på 1. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 7, og bemærkningerne hertil. Dermed vil de nye vejledende timetal skulle finde anvendelse for alle elever, der ikke har modtaget undervisning i billedkunst før bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra c, i lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at det vejledende timetal i håndværk og design reduceres med 30 undervisningstimer på 4. klassetrin. Dermed muliggøres en kortere skoledag for eleverne og en mere jævn fordeling af timerne i faget over skoleårene.

De nye vejledende timetal i håndværk og design vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har modtaget undervisning i håndværk og design på 4. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 12, stk. 8, og bemærkningerne hertil. Dermed vil reduktionen af undervisningstimer på 4. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Det foreslås endvidere, at de vejledende timetal i valgfagene ændres.

Det foreslås således, at der tilføjes 60 undervisningstimer årligt i et 1. praktisk/musisk valgfag på 7. og 8. klassetrin.

De nye vejledende timetal i 1. praktiske/musiske valgfag svarer til den undervisning i valgfag, som eleverne modtager efter den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 8. Den foreslåede ændring er således en teknisk udsondring af den eksisterende valgfagsundervisning på 7. og 8. klassetrin.

Det foreslås endvidere, at der tilføjes 60 undervisningstimer årligt i et 2. praktisk/musisk valgfag på 8. og 9. klassetrin.

De nye vejledende timetal i 2. praktiske/musiske valgfag vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra indførelsen af det 2. praktiske/musiske valgfag den 1. august 2027, jf. lovforslagets § 12, stk. 4. For elever, der har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse, jf. lovforslagets § 13, stk. 9, og bemærkningerne hertil.

Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 9, stk. 8, i lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at det årlige timetal i et lokalt valgfag reduceres med 60 undervisningstimer på 9. klassetrin.

De nye timetal i lokalt valgfag vil skulle finde anvendelse for elever, der begynder i 7., 8. eller 9. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025. For elever, der har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler dog finde anvendelse på 9. klassetrin, jf. lovforslagets § 13, stk. 10, og bemærkningerne hertil. Dermed vil reduktionen i timetallet i 9. klasse kun finde anvendelse for de elever, der har haft mulighed for at modtage undervisning i lokalt valgfag i både 7. og 8. klasse, ud over undervisningen i 1. praktiske/musiske valgfag, således at alle elever fra og med skoleåret 2026/27 vil modtage undervisning i lokalt valgfag i to år.

Der henvises endvidere til den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, fra skoleåret 2025/26, og til den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, fra skoleåret 2027/28.

Det foreslås herudover, at der tilføjes en ny note til timetalstabellen ad punkt D om valgfag, 2. praktiske/musiske valgfag, hvorefter »2. praktiske/musiske valgfag indføres fra skoleåret 2027/28.«

Den foreslåede note er en konsekvens af, at indførelsen af et 2. praktisk/musisk valgfag først sker fra skoleåret 2027/28, jf. lovforslagets § 12, stk. 4, om ikrafttræden og den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås endvidere, at noten til timetalstabellen ad punkt D om valgfag, lokalt valgfag, ændres til: »Lokalt valgfag i udskolingen kan gennemføres i enten 7.-8. klasse eller 8.-9. klasse. Det bemærkes, at læreplanerne for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.«

Den foreslåede note er en konsekvens af indførelsen af yderligere timer i valgfag fra skoleåret 2025/26 med den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, og fra skoleåret 2027/28 med den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås endvidere, at noten til timetalstabellen ad punkt E om årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin, ændres, således at det sidste punktum i noten udgår.

Det foreslåede vil indebære, at noten fremover vil lyde: »Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin reduceres med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.«

Derved vil noten ikke længere indeholde en adgang til at flytte undervisningstimer i fagene mellem 7. og 8. klassetrin, hvis tiden til konfirmationsforberedelse gives på 8. klassetrin, og der samtidig foretages afkortning af skoleugens længde efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af folkeskolelovens § 16 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, som punktummet i noten vedrører.

Det foreslås endelig, at der tilføjes en ny note til timetalstabellen ad punkt E om årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7., 8. og 9 klassetrin, hvorefter »Det årlige minimumstimetal reduceres med 60 undervisningstimer på 7. klassetrin og øges med 60 undervisningstimer på 9. klassetrin, hvis det lokale valgfag gennemføres i 8.-9. klasse.«

Den foreslåede note er en konsekvens af indførelsen af yderligere timer i valgfag fra skoleåret 2025/26 med den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, og fra skoleåret 2027/28 med den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13. Det skyldes, at disse yderligere undervisningstimer vil skulle indgå i det samlede årlige minimumstimetal. Da der er mulighed for at lægge timerne på forskellige klassetrin, er det derfor nødvendigt at give skolerne mulighed for at flytte den samlede undervisningstid tilsvarende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 5, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser (erhvervsuddannelsesloven) har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år, efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt skolegang i 9. eller 10. klasse.

Det følger endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren 1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og 2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det foreslås, at der i erhvervsuddannelseslovens § 5. stk. 1, nr. 1, efter »bestået« indsættes: »enten«, og efter »prøve« indsættes: »eller folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf. dog stk. 5,«.

Det foreslåede vil indebære, at det efter erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, bliver en betingelse for, at en ansøger har retskrav på adgang til grundforløbets 1. del, at ansøgeren har bestået enten folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve eller folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf. dog stk. 5.

Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. folkeskolelovens § 9 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, og folkeskolelovens § 14, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, aflægger eleverne i juniormesterlæreordning ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin prøve i dansk og matematik. For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal eleven have deltaget i juniormesterlæreordning, have opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik i de prøver, som er nævnt i 1. pkt., og have gennemført en afsluttende evalueringssamtale. Karakteren i dansk beregnes som et gennemsnit af den mundtlige og den skriftlige prøve. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.

Det foreslåede vil dermed indebære, at elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil skulle have samme adgang til at blive optaget på erhvervsuddannelserne som elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen. Elever, der er optaget på en erhvervsuddannelse med folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil dog ikke have direkte adgang til eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. hertil den foreslåede bestemmelse i erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 2.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at elever, der har bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil opfylde betingelsen i erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1, og således vil kunne have adgang til grundforløbets 2. del, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Da erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1, henviser til § 5, stk. 1, nr. 1, vil eleven dog heller ikke her kunne opnå direkte adgang til erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

Det bemærkes, at det fortsat vil være en betingelse for at opnå retskrav på adgang til grundforløbets 1. del, at ansøgeren har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt skolegang i 9. eller 10. klasse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 1, nr. 2. Denne affattelse af bestemmelsen er trådt i kraft den 1. august 2024.

En juniormesterlæreelev, som ikke består folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, vil i stedet kunne opnå adgang til erhvervsuddannelserne efter de undtagelser til adgangskravene, som fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, og § 5 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, har en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til grundforløbets 1. del til påbegyndelse, senest i august måned i det andet år, efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, adgang hertil, hvis ansøgeren 1) har bestået folkeskolens afgangseksamen og ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve og 2) har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 af de sidste standpunktskarakterer i dansk og matematik efter endt skolegang i 9. eller 10. klasse.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at en ansøger, som ikke opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog har adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det fremgår endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at den centralt stillede prøve dog udelades, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, 3. pkt., at hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2, 4. pkt., udelades den centralt stillede prøve endvidere for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

Det følger endvidere af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, at en ansøger uden uddannelsesaftale, som søger om optagelse til påbegyndelse efter udløbet af det år, hvor ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i 10. klasse, har adgang til grundforløbets 2. del, hvis ansøgeren 1) opfylder betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, og 2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Efter erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 1. pkt., har en ansøger, som ikke opfylder betingelserne i stk. 1, dog adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet prøve og en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse, eller hvis betingelsen i § 5, stk. 1, nr. 1, ved regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, helt eller delvis er fraveget for den pågældende uddannelse.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 2. pkt., at den centralt stillede prøve dog udelades, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve.

Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 3. pkt., at hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i 2. pkt., er en almen forberedelseseksamen i henhold til avu-loven eller en hertil svarende eksamen efter § 13, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, kan den samtale, der nævnes i 1. pkt., endvidere udelades.

Det følger af erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2, 4. pkt., at den centralt stillede prøve endvidere udelades for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1, men som gennem anden undervisning i dansk og matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 5, stk. 5, hvorefter en ansøger, som opfylder betingelsen i stk. 1, nr. 1, ved at have bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, ikke derved anses for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1, ved adgang til eux-forløb efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Det foreslåede vil indebære, at en ansøger, som opfylder betingelsen i den foreslåede bestemmelse i erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 1, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, ved at have bestået folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, og derfor har adgang til grundforløbets 1. del, ikke vil opfylde betingelsen med henblik på at kunne få adgang til erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

Det betyder, at en elev med folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, som ønsker adgang til erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) ved adgang til grundforløbets 1. del, i stedet vil skulle opfylde betingelserne i erhvervsuddannelseslovens § 5, stk. 2. Da eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne, vil det i praksis kræve, at den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

Det vil også være tilfældet, hvis eleven i løbet af grundforløbets 1. del ønsker at skifte til et eux-forløb. En sådan elev vil således kunne opnå adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

Det vil bl.a. betyde, at elever med folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære ikke kan søge de to merkantile uddannelser, der kun udbydes med eux, dvs. kontoruddannelsen med specialer og finansuddannelsen.

Da erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1, henviser til § 5, stk. 1, nr. 1, som henviser til den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 5, vil eleven heller ikke i forbindelse med adgang til grundforløbets 2. del kunne opnå direkte adgang til erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux).

En elev med folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, som ønsker adgang til erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) ved adgang til grundforløbets 2. del, vil i stedet skulle opfylde betingelserne i erhvervsuddannelseslovens § 5 a, stk. 2. Da eleven har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne, vil det også her i praksis kræve, at den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

Det vil også være tilfældet, hvis eleven i løbet af grundforløbets 2. del ønsker at skifte til et eux-forløb. En sådan elev vil således kunne opnå adgang, hvis den ansøgte skole ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 1 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at institutionernes hovedopgave efter godkendelse af børne- og undervisningsministeren er at give erhvervsrettet grund- og efteruddannelse.

Det følger af lovens § 1, stk. 1, 5. pkt., at institutionerne kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at udbyde valgfag for elever på 7.-9. klassetrin og varetage visse valgfag, forløb og aktiviteter på folkeskolerne og om at varetage 10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.

Efter lovens § 1, stk. 1, 6. pkt., kan institutionerne endvidere indgå overenskomst med en skole om at tilrettelægge og varetage undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler.

Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, vil elever i juniormesterlæreordningen skulle undervises i en reduceret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Undervisningen suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller på ungdomsskolen.

Det foreslås derfor, at der efter 5. pkt. i § 1 indsættes et nyt punktum, hvoraf det fremgår, at en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst med en kommunalbestyrelse om at udbyde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlæreordningen.

Det foreslåede vil indebære, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse får mulighed for at indgå overenskomster med kommunalbestyrelser om praktiske undervisningsforløb som led i den foreslåede juniormesterlæreordning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

De praktiske undervisningsforløb vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med den indgåede overenskomst med henblik på at understøtte folkeskolens formål og supplere den undervisning i folkeskolens fag, som eleverne vil skulle have efter folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Børne- og undervisningsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, kunne fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om bl.a. tilmelding, deltagelse og framelding, krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktiske undervisningsforløb og indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 1 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at institutionernes hovedopgave er at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af børne- og undervisningsministeren fastsat dækningsområde.

Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, vil elever i juniormesterlæreordningen skulle undervises i en reduceret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Undervisningen suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller på ungdomsskolen.

Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse indsættes et nr. 6, hvoraf det fremgår, at en institution for forberedende grunduddannelse efter overenskomst med en kommunalbestyrelse vil kunne udbyde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlæreordningen.

Det foreslåede vil indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse får mulighed for at indgå overenskomster med kommunalbestyrelser om praktiske undervisningsforløb som led i den foreslåede juniormesterlæreordning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 6, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

De praktiske undervisningsforløb vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med den indgåede overenskomst med henblik på at understøtte folkeskolens formål og supplere den undervisning i folkeskolens fag, som eleverne vil skulle have efter folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Børne- og undervisningsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, kunne fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om bl.a. tilmelding, deltagelse og framelding, krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktiske undervisningsforløb og indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af § 3, stk. 1, i lov om ungdomsskoler, at ungdomsskolens hovedopgave bl.a. omfatter forskellige former for almen undervisning, prøveforberedende undervisning og specialundervisning mv. Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 3, stk. 2, beslutte, at ungdomsskoletilbuddet herudover også skal omfatte f.eks. færdselslære, knallertkørsel og andre aktiviteter, som i overensstemmelse med ungdomsskolens formål kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik mv., samt heltidsundervisning og undervisning i folkeskolens fag og obligatoriske emner samt valgfag på 7.-10. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7, og § 33, stk. 8.

Efter den foreslåede juniormesterlæreordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, vil elever i juniormesterlæreordningen skulle undervises i en reduceret fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik. Der skal i disse fag undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Undervisningen suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller på ungdomsskolen.

Det foreslås derfor, at der i § 3, stk. 2, i lov om ungdomsskoler indsættes et nr. 6, hvoraf det fremgår, at ungdomsskolen også kan udbyde praktiske undervisningsforløb til elever i juniormesterlæreordningen.

De praktiske undervisningsforløb vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens krav med henblik på at understøtte folkeskolens formål og supplere den undervisning i folkeskolens fag, som eleverne vil skulle have efter folkeskolelovens § 9 a, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14.

Børne- og undervisningsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9 a, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, kunne fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om bl.a. tilmelding, deltagelse og framelding, og krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktiske undervisningsforløb. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, at en af forudsætningerne for at opnå retskrav på optagelse til de treårige uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen samt til den toårige uddannelse til hf-eksamen er, at ansøgeren har modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed. For ansøgere til den 2-årige uddannelse til hf-eksamen efter 10. klasse er det endvidere, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 3, en forudsætning, at ansøgeren har aflagt folkeskolens 9.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller 10.-klasseprøve i 2. fremmedsprog ved afslutningen af undervisningen på 10. klassetrin. Ansøgere, som har aflagt prøve i 2. fremmedsprog i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10.-klasseprøve og skal have aflagt både mundtlig og skriftlig prøve.

Det foreslås, at 5.-9. klasse i § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres til 6.-9. klasse.

Det foreslåede er en konsekvens af den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 6, hvor det foreslås, at undervisningen i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog i folkeskolen starter et år senere end hidtil, det vil sige fra 6. klasse.

Det foreslåede vil indebære, at ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen, fremadrettet alene vil skulle have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog fra 6.-9. klasse for at kunne opfylde forudsætningen vedrørende 2. fremmedsprog med henblik på at opnå retskrav på optagelse.

Det foreslåede vil træde i kraft den 1. august 2025, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, og vil skulle finde anvendelse for ansøgere, der afslutter 5. klasse i folkeskolen fra og med skoleåret 2025/26 og dermed kun har haft 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse, jf. lovforslagets § 13, stk. 11, og bemærkningerne hertil.

Til § 7

Til nr. 1

Friskoler og private grundskoler mv. har frihed til inden for lovens rammer at give og tilrettelægge en undervisning i overensstemmelse med skolernes egen overbevisning. Efter § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal skolerne give en undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klasse, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det fremgår af § 1 a, stk. 1-3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at skolen fastsætter slutmål for undervisningen, delmål for en række fag og udarbejder undervisningsplaner, som beskriver, hvordan skolens undervisning leder frem mod skolens slutmål og delmål. Skolens undervisningsplaner skal også beskrive, hvordan det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 105 af 23. februar 2005, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1724 f, at de slutmål og delmål, som skolen fastsætter for undervisningen, skal stå mål med de slutmål og delmål, der gælder for folkeskolens undervisning. Ligeledes fremgår det, at en skoles undervisningsplaner skal dokumentere, at skolen med sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem mod skolens del- og slutmål.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at i det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Det betyder, at hvis en friskole eller privat grundskole mv. ikke har fastsat egne slutmål og delmål, eller hvis disse ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, så gælder folkeskolens kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål).

Det foreslås at ændre § 1 a, stk. 4, således at henvisningen til færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmelsen. Med dette lovforslag ændres der ikke på de frie skolers adgang til selv at fastsætte egne slutmål og delmål og udarbejde egne undervisningsplaner.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 15, hvor det foreslås at ophæve bemyndigelsen i folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.

Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., følger af ønsket om at give folkeskolerne øget frihed i forhold til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af folkeskolens fagplaner. Med lovforslaget gøres fagenes bindende færdigheds- og vidensområder vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, der er bindende for undervisningen i folkeskolen.

Forslaget om at ændre § 1 a, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler mv. vil betyde, at henvisningen til fagenes færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmelsen. For de skoler, der vælger ikke at fastsætte egne slutmål og delmål, jf. § 1 a, stk. 1 og 3, gælder de kompetencemål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen, mens fagenes færdigheds- og vidensområder alene vil være vejledende for undervisningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at en fri grundskole efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen.

Det foreslås, at henvisningen i § 3, stk. 1, nr. 2, ændres fra 1. pkt. til 1. og 3. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en fri grundskole kan give støtte individuelt til den enkelte elev med behov herfor og gennem fælleskabsrettede aktiviteter i klassen.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen af folkeskolelovens § 3 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det tydeliggøres, at støtte som supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har behov herfor, også kan gives i den almindelige klasse.

Til nr. 3

Det følger af § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler, at eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.

Efter § 8 a, stk. 3, skal eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Tilsvarende følger det af § 8 a, stk. 5, at eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, ikke skal aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Det foreslås, at i § 8 a, stk. 3 og 5, ændres »inden for den humanistiske fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslaget § 1, nr. 29, hvorefter de hidtidige to udtrækspuljer foreslås lagt sammen til én.

Forslaget vil således indebære, at elever på en prøveafholdende fri grundskole, der ikke afholder prøve i hhv. kristendomskundskab og historie, fremover vil skulle aflægge prøve i et andet fag blandt de øvrige fag til udtræk.

Til nr. 4

Det følger af § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler, at eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.

Af § 8 a, stk. 4, 1. pkt., fremgår det, at en skole ved meddelelse herom til Børne- og Undervisningsministeriet kan beslutte, at dens elever ved udtræk af prøve i historie aflægger prøve i dette fag ved afslutningen af 8. klasse i stedet for ved afslutningen af 9. klasse. Det følger af § 8 a, stk. 4, 2. pkt., at den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den humanistiske og den naturfaglige fagblok.

Det foreslås, at § 8 a, stk. 4, 2. pkt., udgår.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, hvor det bl.a. foreslås, at der fremover alene skal aflægges én udtræksprøve fra én samlet udtrækspulje.

Forslaget vil således indebære, at elever på prøveafholdende frie grundskoler, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at dens elever ved udtræk af prøve i historie skal aflægge denne prøve på 8. klassetrin, ikke skal aflægge en udtræksprøve på 9. klassetrin.

Til § 8

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at hvis en skole optager elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, så skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det fremgår af § 2, stk. 1, 2. pkt., at skolen for disse elever skal fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Efter § 2, stk. 2, skal skolen fastsætte mål for undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi (delmål), hvis skolen tilbyder undervisning for elever på 8. klassetrin.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at i det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen.

Det betyder, at hvis en efterskole eller fri fagskole ikke har fastsat egne slutmål og delmål, eller hvis disse ikke står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, så gælder folkeskolens kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål).

Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, således at henvisningen til færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmelsen.

Med det foreslåede ændres der ikke på skolernes adgang til selv at fastsætte egne slutmål og delmål for undervisningen.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 15, hvor det foreslås at ophæve bemyndigelsen i folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., til, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges.

Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., følger af ønsket om at give folkeskolerne øget frihed i forhold til de gældende Fælles Mål frem mod ikrafttrædelsen af folkeskolens fagplaner. Med lovforslaget gøres fagenes bindende færdigheds- og vidensområder vejledende, så det fremover alene vil være fagenes formål og kompetencemål, der er bindende for undervisningen i folkeskolen.

Forslaget om at ændre § 2, stk. 3, i lov om efterskoler og frie fagskoler vil betyde, at henvisningen til fagenes færdigheds- og vidensområder udgår af bestemmelsen. For de skoler, der vælger ikke at fastsætte egne slutmål og delmål, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, gælder de kompetencemål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisningen i folkeskolen, mens fagenes færdigheds- og vidensområder alene vil være vejledende for undervisningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3 a, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler, at skolerne skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen.

Det foreslås, at henvisningen i § 3 a, 1. pkt., ændres fra 1. pkt. til 1. og 3. pkt.

Den foreslåede ændring vil medføre, at efterskoler og frie fagskoler kan give støtte individuelt til den enkelte elev med behov herfor og gennem fælleskabsrettede aktiviteter i klassen.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen af folkeskolelovens § 3 a, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det tydeliggøres, at støtte som supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har behov herfor, også kan gives i den almindelige klasse.

Med forslaget ændres der ikke ved de gældende betingelser for, at en elev kan indgå i opgørelsen af årselever til tilskud til inklusion, jf. § 24 a, stk. 4, i lov om efterskoler og frie fagskoler. Dvs. at tilskud til inklusion fortsat ydes individuelt til den enkelte elev med behov for støtte og ikke til de øvrige elever i klassen med hensyn til f.eks. inkluderende læringsfællesskaber med social og faglig deltagelse, som understøtter, at eleven kan deltage i fællesskabet både fagligt og socialt.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5 a, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at eleverne på en skole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.

Af § 5 a, stk. 2, fremgår det, at eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, ikke skal aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Tilsvarende fremgår det af § 5 a, stk. 3, at eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, ikke skal aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Det foreslås, at i § 5 a, stk. 2 og 3, ændres »inden for den humanistiske fagblok« til: »blandt de øvrige fag til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 1, nr. 2-6 og 8«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 14, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 29, hvor det bl.a. foreslås, at der fremover alene skal aflægges én udtræksprøve fra én samlet udtrækspulje.

Forslaget vil således indebære, at elever på en prøveafholdende skole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, men ikke afholder prøve i hhv. kristendomskundskab og historie, fremover vil skulle aflægge prøve i et andet fag blandt de øvrige fag til udtræk.

Til § 9

Til nr. 1

Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om kommunale internationale grundskoler, at eleverne i kommunale internationale grundskoler ved afslutningen af undervisningen på 8. og 9. klassetrin aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne.

Af § 8, stk. 3, fremgår det, at folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, om folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil tilsvarende gælder for en kommunal international grundskole og dens elever.

Det foreslås, at i § 8, stk. 3, ændres »Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7« til: »Folkeskolelovens § 14, stk. 1-9«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af folkeskolelovens § 14, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 27-38.

Forslaget vil indebære, at henvisningen til folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, der bliver stk. 1-9, om folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og regler fastsat i henhold hertil fortsat vil gælde tilsvarende for en kommunal international grundskole og dens elever.

Til § 10

Til nr. 1

Efter § 13, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 indsættes der i folkeskolelovens § 13, stk. 9, 1. pkt., efter »udfærdiger et«: »digitalt«.

Det foreslås, at ændringslovens § 13, nr. 2, ophæves.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af en rykning af den tidligere gældende folkeskolelovs § 13, stk. 9, da denne blev stk. 7 med § 1, nr. 8, i lov nr. 882 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.), og vil blive stk. 6 med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Da ændringen i ændringslovens § 13, nr. 2, fortsat ikke er sat i kraft, er det nødvendigt på ny at nyaffatte bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, således at denne vil kunne sættes i kraft med den rette ordlyd, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 25.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 25, og § 12, stk. 5, samt bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Efter § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 fastsætter børne- og undervisningsministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2 og 7, om udstedelse af digitale beviser og om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen.

Bestemmelsen blev ændret ved § 2, nr. 2, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, hvorved henvisningen til § 13, nr. 7, udgik.

Det foreslås, at henvisningen i ændringslovens § 23, stk. 3, ændres fra § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2, til § 10, nr. 2, og at »og om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen« udgår.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren efter bestemmelsen vil skulle fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, og § 10, nr. 2, om udstedelse af digitale beviser.

Dermed vil de dele af bestemmelsen, der vedrører muligheden for at sætte bestemmelser om digitale prøvebeviser i folkeskolen, være udgået af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af en rykning af den tidligere gældende folkeskolelovs § 13, stk. 9, da denne blev stk. 7 med § 1, nr. 8, i lov nr. 882 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.), og vil blive stk. 6 med dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Da ændringen i ændringslovens § 13, nr. 2, fortsat ikke er sat i kraft, er det nødvendigt på ny at nyaffatte bestemmelsen i folkeskolelovens § 13, stk. 7, der bliver stk. 6, således at denne vil kunne sættes i kraft med den rette ordlyd, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 25.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 25, og § 12, stk. 5, samt bemærkningerne hertil.

Til § 11

Til nr. 1

Efter § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 affattes folkeskolelovens § 14, stk. 5, således: »Stk. 5. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.«

Det følger af samme ændringslovs § 6, stk. 2, at undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7.

Det foreslås, at ændringslovens § 1, nr. 7, og § 6, stk. 2, ophæves.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede tilføjelse af et nyt stk. 5 til folkeskolelovens § 14, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 34.

Da ændringen i ændringslovens § 1, nr. 7, fortsat ikke er sat i kraft, er det nødvendigt på ny at nyaffatte bestemmelsen i folkeskolelovens § 14, stk. 5, der bliver stk. 6, således at denne vil kunne sættes i kraft med den rette ordlyd, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 35.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 35, og § 12, stk. 5, samt bemærkningerne hertil.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2-6.

De omfattede bestemmelser vedrører for det første ophævelsen af pligten til at gennemføre intelligenstest i folkeskolelovens § 3 c, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

De omfattede bestemmelser vedrører for det andet, at inddelingen i færdigheds- og vidensområder i folkeskolens læreplaner (Fælles Mål) gøres vejledende og derfor flyttes fra folkeskolelovens § 10, stk. 1, til § 10, stk. 2, og udgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 15, 16 og 19, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1-3, 5-7, 10, 11, 14, 17, 20-24, 26-32, 34, 36-39, 41-53, 55-61, 63-73, og §§ 2- 11, træder i kraft den 1. august 2025. Det medfører, at hovedparten af forslagene i dette lovforslag foreslås at træde i kraft 1. august 2025.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 62, træder i kraft den 1. august 2026.

Den omfattede bestemmelse vedrører ændringen af folkeskolelovens § 42, stk. 2, så kommunalbestyrelsen skal sikre, at indtil to pladser i skolebestyrelsen kan tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 62, og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at bestemmelsen træder i kraft fra næste gang, at der gennemføres ordinære valg af forældrerepræsentanter til alle skolebestyrelser, således at der kan vælges det nødvendige ekstra antal forældrerepræsentanter til, at disse fortsat vil have flertal i skolebestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 42, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 12, 13, 18, 20, 33, 40 og 54, træder i kraft den 1. august 2027.

De omfattede bestemmelser vedrører for det første indførelsen af et nyt valgfag i teknologiforståelse og indførelsen af større valgfrihed i udskolingen i folkeskolelovens § 9, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 8, 9, 12 -14, 33, 40 og 54, og bemærkningerne hertil.

De omfattede bestemmelser vedrører for det andet indførelsen af nye læreplaner i form af folkeskolens fagplaner i folkeskolelovens § 10 og § 11, stk. 3, jf. hertil lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere i § 12, stk. 5, at bestemmelsen om digitale eksamensbeviser i lovforslagets § 1, nr. 25 og 35, vil skulle sættes i kraft af børne- og undervisningsministeren, ligesom det var fastsat med hensyn til § 13, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, jf. dennes § 23, stk. 3, og § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, jf. dennes § 6, stk. 2. Herved sikres det, at de foreslåede bestemmelser om udstedelse af digitale eksamensbeviser først får virkning fra det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse i Karakterdatabasen af de digitale eksamensbeviser er på plads.

Det foreslås herudover i § 12, stk. 6, at regler udstedt i medfør af § 9, stk. 9, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 11, i lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen i § 41 i bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) vil forblive i kraft, indtil bestemmelsen erstattes af andre regler udstedt i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 11. Det bemærkes, at ændringen, hvorved stk. 9 bliver stk. 11, vil skulle træde i kraft den 1. august 2027, jf. lovforslagets § 12, stk. 4.

Det bemærkes herudover, at lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser, lov om institutioner for erhvervsrette uddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, lov om ungdomsskoler, lov om gymnasiale uddannelser, lov om friskoler og private grundskoler, lov om efterskoler og frie fagskoler samt lov om kommunale internationale grundskoler ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og i Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Til § 13

Det foreslås i § 13, stk. 1, at for skoleårene 2025/26, 2026/27 og 2027/28 kan kommunalbestyrelsen beslutte, hvordan den styrkede indsats i dansk og matematik efter § 16 a, stk. 2, i lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, organiseres i kommunen, herunder udvalgte skoler i kommunen og klassetrin.

Det foreslås i lovforslagets § 12, stk. 2, at den styrkede indsats i dansk og matematik efter § 16 a, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, træder i kraft den 1. august 2025.

Den foreslåede overgangsordning i lovforslagets § 13, stk. 1, vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoleårene 2025/26, 2026/27 og 2027/28 kan beslutte, hvordan den styrkede indsats i dansk og matematik efter § 16 a, stk. 2, i folkeskoleloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, organiseres i kommunen, herunder på udvalgte skoler i kommunen og klassetrin.

Forslaget medfører, at midlerne i skoleårene op til skoleåret 2028/29 lokalt kan anvendes til praksisudvikling, herunder afprøvning af pædagogiske og didaktiske metoder og organiseringsformer på udvalgte skoler i kommunen og klassetrin.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at det vejledende timetal for engelsk på 1.-4. klassetrin, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 1. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i engelsk på 1.-4. klassetrin vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 1. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Forslaget indebærer endvidere, at for elever, der har modtaget undervisning i engelsk på 1. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse for eleverne på 2.-4. klassetrin.

Dermed vil udskydelsen af starttidspunktet for engelsk skulle finde anvendelse for alle elever, der ikke har modtaget undervisning i engelsk før bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 1. klasse i både skoleåret 2024/25 og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i engelsk det første år, vil således ikke skulle modtage undervisning i engelsk det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 1. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, der indeholder en overgangsbestemmelse for undervisningen i engelsk på 5.-9. klassetrin.

Det foreslås i § 13, stk. 3, at det vejledende timetal for engelsk på 5.-9. klassetrin, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i engelsk på 5.-9. klassetrin vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

For elever, der har modtaget undervisning i engelsk på 5. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse for eleverne på 6.-9. klassetrin.

Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 5., 6., 8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 5. klasse i både skoleåret 2024/25 og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i engelsk med det hidtidige timetal det første år, vil således skulle modtage undervisning i engelsk med det nye timetal det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 13, stk. 4, at det vejledende timetal for tysk eller fransk, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i tysk eller fransk vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

For elever, der har modtaget undervisning i tysk eller fransk på 5. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 5., 8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 5. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 5. klasse i både skoleåret 2024/25 og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i tysk eller fransk med det hidtidige timetal det første år, vil således skulle modtage undervisning i tysk eller fransk med det nye timetal det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 13, stk. 5, at det vejledende timetal for natur/teknologi, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 2. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i natur/teknologi vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 2. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

For elever, der har modtaget undervisning i natur/teknologi på 2. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Dermed vil reduktionen af undervisningstimer på 2. og 4. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 2. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 2. klasse i både skoleåret 2024/25 og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i natur/teknologi med det hidtidige timetal det første år, vil således skulle modtage undervisning i natur/teknologi med det nye timetal det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 2. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 13, stk. 6, at det vejledende timetal for biologi, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i biologi vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

For elever, der har modtaget undervisning i biologi på 8. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Dermed vil flytningen af undervisningstimer mellem 8. og 9. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 8. klasse i både skoleåret 2024/25 og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i biologi med det hidtidige timetal det første år, vil således skulle modtage undervisning i biologi med det nye timetal det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 13, stk. 7, at det vejledende timetal for billedkunst, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 1. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i billedkunst vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 1. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

For elever, der har modtaget undervisning i billedkunst på 1. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Dermed vil udskydelsen af starttidspunktet for billedkunst skulle finde anvendelse for alle elever, der ikke har modtaget undervisning i billedkunst før bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 1. klasse i både skoleåret 2024/25 og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i billedkunst det første år, vil således ikke skulle modtage undervisning i billedkunst det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 1. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 13, stk. 8, at det vejledende timetal for håndværk og design, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 4. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i håndværk og design vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

For elever, der har modtaget undervisning i håndværk og design på 4. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Dermed vil reduktionen af undervisningstimer på 4. klassetrin skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 4. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 4. klasse i både skoleåret 2024/25 og 2025/26, og derfor har modtaget undervisning i håndværk og design med det hidtidige timetal det første år, vil således skulle modtage undervisning i håndværk og design med det nye timetal det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 4. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 13, stk. 9, at det vejledende timetal for 2. praktiske/musiske valgfag, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever, der har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 4. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye vejledende timetal i 2. praktiske/musiske valgfag vil skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra indførelsen af det 2. praktiske/musiske valgfag den 1. august 2027, jf. lovforslagets § 12, stk. 4.

For elever, der har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Dermed vil indførelsen af et nyt 2. praktisk/musisk valgfag skulle finde anvendelse for alle elever, der begynder i 8. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2027.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse. En elev, der går i 8. klasse i både skoleåret 2026/27 og 2027/28, og derfor ikke har modtaget undervisning i det 2. praktiske/musiske valgfag det første år, vil således skulle modtage undervisning i 2. praktisk/musisk valgfag det andet år, da eleven ikke har afsluttet undervisningen på 8. klassetrin før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 13, stk. 10, at det vejledende timetal for lokalt valgfag, jf. bilag 1 til lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 73, ikke finder anvendelse for elever på 9. klassetrin, der har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at de nye timetal i lokalt valgfag vil skulle finde anvendelse for elever, der begynder i 7., 8. eller 9. klasse fra bestemmelsens ikrafttræden den 1. august 2025.

For elever, der har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin efter de hidtil gældende regler, vil de hidtil gældende regler dog finde anvendelse på 9. klassetrin.

Dermed vil reduktionen i timetallet i 9. klasse kun finde anvendelse for de elever, der har haft mulighed for at modtage undervisning i lokalt valgfag i både 7. og 8. klasse, ud over undervisningen i 1. praktiske/musiske valgfag, således at alle elever fra og med skoleåret 2026/27 vil modtage undervisning i lokalt valgfag i to år.

Hvis skolen vælger at placere undervisningen i lokalt valgfag på 7. og 8. klassetrin, vil en elev, der har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin efter de hidtil gældende regler, blive omfattet af de nye regler om placering af valgfaget på 7. og 8. klassetrin, når eleven går i 8. klasse i skoleåret 2025/26, og af de hidtil gældende regler om placering af valgfaget på 9. klassetrin, når eleven går i 9. klasse i skoleåret 2026/27. Der vil ikke være indholdsmæssig forskel på den valgfagsundervisning, eleven skal have.

Hvis skolen i stedet vælger at bruge muligheden for at placere undervisningen i lokalt valgfag på 8. og 9. klassetrin, vil en elev, der har afsluttet undervisningen på 7. klassetrin efter de hidtil gældende regler, blive omfattet af de nye regler om placering af valgfaget på 8. og 9. klassetrin, når eleven går i 8. klasse i skoleåret 2025/26, og af de hidtil gældende regler om placering af valgfaget på 9. klassetrin, når eleven går i 9. klasse i skoleåret 2026/27. Der vil ikke være indholdsmæssig forskel på den valgfagsundervisning, eleven skal have.

Elever, der går på samme klassetrin i flere år, vil skulle følge den ordning, der finder anvendelse for elevens aktuelle klasse.

Det foreslås i § 13, stk. 11, at betingelsen om modtagelse af prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 6.-9. klasse i § 7, stk. 1, nr. 3, § 8, stk. 1, nr. 3, § 9, stk. 1, nr. 3, og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., i lov om de gymnasiale uddannelser, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 1, ikke finder anvendelse for ansøgere, der har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin i folkeskolen ved lovens ikrafttræden, jf. § 12, stk. 2. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet 5. klasse i folkeskolen fra og med skoleåret 2025/26, alene vil skulle have haft 2. fremmedsprog fra 6.-9. klasse for at kunne opfylde retskravsforudsætningen til prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog. Disse ansøgere vil, medmindre der er tale om ansøgere, der har sprunget et klassetrin over, kunne søge om optagelse på de gymnasiale uddannelser fra og med skoleåret 2031/32.

Ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige uddannelse til hf-eksamen, der har afsluttet undervisningen på 5. klassetrin i folkeskolen ved lovens ikrafttræden den 1. august 2025, vil som hidtil skulle have haft 2. fremmedsprog fra 5.-9. klasse for at kunne opfylde retskravsforudsætningen til prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov