Fremsat den 1. oktober 2024 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere
på fartøjer på indre vandveje1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og
definitioner
§ 1.
Denne lov finder anvendelse på mobile lønmodtagere
på fartøjer, der erhvervsmæssigt transporterer
gods eller passagerer på indre vandveje, når
lønmodtageren i henhold til Romkonventionen har aftalt med
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning
skal være gældende for ansættelsesforholdet, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Denne
lovs §§ 3-7 finder dog ikke anvendelse for
lønmodtagere, der i medfør af kollektiv overenskomst
er sikret de rettigheder, der svarer til de i direktiv 2014/112/EU
af 19. december 2014 om iværksættelse af den
europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre
vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European
Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽
Federation (ETF).
Stk. 3. For
lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der
sikrer de i stk. 2 nævnte rettigheder, finder §§
3-7 ikke anvendelse, hvis det i det enkelte
ansættelsesforhold skriftligt aftales, at
lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en
nærmere angivet kollektiv overenskomst, som er gældende
på den virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat.
Stk. 4. Loven
kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den mobile
lønmodtager.
Stk. 5.
Erhvervsdrivende inden for transport ad indre vandveje betragtes
ikke som lønmodtagere i henhold til denne lov, selvom de har
status som lønmodtagere i deres egen virksomhed.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1)
Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold.
2) En mobil
lønmodtager: En person, som er en del af besætningen
eller udfører en anden funktion om bord på et
fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig
transport på indre vandveje.
3) Indre
vandveje: Indre vandveje som fremgår af bilag 1, afsnit 4 i
Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23.
juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af
det transeuropæiske transportnet.
4) Arbejdstid:
Tid, hvor lønmodtageren er på sin arbejds-plads og
står til arbejdsgiverens disposition under udførelse
af sin beskæftigelse eller sine opgaver.
5) Hvileperiode:
Det tidsrum, der ikke er arbejdstid, herunder hvileperioder
på fartøjet under sejlads og når det ligger
stille, og hvileperioder på land.
6) Hviledag:
Hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som den mobile
lønmodtager kan tilbringe et sted, denne selv
vælger.
7) Arbejdsplan:
Den planlægning af arbejdsdag- og hviledage, som
arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren på
forhånd.
8)
Fartøj: Et skib eller flydende materiel.
Kapitel 2
Daglig og ugentlig arbejdstid
§ 3.
Arbejdstiden er 8 timer pr. døgn, jf. dog stk. 2 og §
4.
Stk. 2.
Arbejdstiden kan forlænges i henhold til § 4, når
et gennemsnit på 48 timer om ugen ikke overskrides inden for
en 12-måneders periode. Ferieperioder og sygefravær
skal ikke medregnes i beregningen af gennemsnittet. Krav på
hvileperioder, der kan henføres til lovbestemte fridage,
medregnes ligeledes ikke.
Stk. 3. For
ansættelsesforhold med en varighed på mindre end 12
måneder skal den maksimale tilladte arbejdstid beregnes
forholdsmæssigt.
Daglig og ugentlig
arbejdstid
§ 4.
Arbejdstiden må ikke overstige
1) 14 timer i en
given 24-timers periode, og
2) 84 timer i en
given 7-dages periode.
Stk. 2. Hvor
arbejdsplanen giver flere arbejdsdage end hviledage, må den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 72 timer ikke
overskrides i løbet af en 4 måneders periode.
Stk. 3.
Arbejdstiden i natperioden må ikke overstige 42 timer i en
given 7-dages periode.
Arbejds- og
hviledage
§ 5.
Den mobile lønmodtager må maksimalt have 31 på
hinanden følgende arbejdsdage, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis der
ifølge arbejdsplanen højst er det samme antal
arbejdsdage i forhold til hviledage, skal der i umiddelbar
forlængelse af de på hinanden følgende
arbejdsdage tildeles det samme antal på hinanden
følgende hviledage. Der kan afviges fra antallet af tildelte
på hinanden følgende hviledage, på betingelse af
at
1) det maksimale
antal på 31 på hinanden følgende arbejdsdage
ikke overskrides,
2) det under
stk. 3, nr. 1, 2 eller 3 nævnte minimumsantal på
hinanden følgende hviledage bevilges i umiddelbar
forlængelse af de ydede på hinanden følgende
arbejdsdage, og
3) den
forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes
inden for referenceperioden.
Stk. 3. Hvis der
forekommer flere arbejdsdage end hviledage i arbejdsplanen,
bestemmes minimumsantallet af på hinanden følgende
hviledage til afholdelse i umiddelbar forlængelse af de ydede
på hinanden følgende arbejdsdage på
følgende måde:
1) 1-10 på
hinanden følgende arbejdsdage: 0,2 hviledage pr. på
hinanden følgende arbejdsdage.
2) 11-20
på hinanden følgende arbejdsdage: 0,3 hviledage pr.
på hinanden følgende arbejdsdage.
3) 21-31
på hinanden følgende arbejdsdage: 0,4 hviledage pr.
på hinanden følgende arbejdsdage.
Stk. 4. Delvist
optjente hviledage, jf. stk. 3, lægges til minimumsantallet
af på hinanden følgende hviledage og tildeles som hele
hviledage.
Sæsonarbejde
på passagerfartøj
§ 6.
Uanset kravene i §§ 4 og 5, og under iagttagelse af
kravene i § 3, stk. 2 og 3, må en mobil
lønmodtager, der udfører sæsonarbejde på
et passagerfartøj, have en arbejdstid, der ikke
overstiger
1) 12 timer i en
hvilken som helst 24timers periode, og
2) 72 timer i en
hvilken som helst 7dages periode.
Stk. 2. En mobil
lønmodtager, som nævnt i stk. 1, skal have godskrevet
0,2 hviledage pr. arbejdsdag og skal tildeles mindst to hviledage i
løbet af hver periode på 31 dage. Eventuelle
resterende hviledage skal tildeles efter aftale.
Hvileperioder og
pauser
§ 7.
Mobile lønmodtagere har ret til hvileperioder på
mindst
1) 10 timer i
ethvert tidsrum på 24 timer, hvoraf mindst 6 timer skal
være uden afbrydelse, og
2) 84 timer i en
given 7-dages periode.
Stk. 2. Den
mobile lønmodtagere må ikke arbejde mere end 6 timer i
træk uden pauser.
Beskyttelse af
mindreårige
§ 8.
§ 61, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø finder ikke
anven-delse for 16- og 17-årige mobile lønmodtagere
på fartøjer på indre vandveje, når
natarbejdet er berettiget for at nå uddannelsesmålet
for et godkendt kursus, og såfremt der gives den unge en
passende kompenserende hvileperiode, og formålene i artikel 1
i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen
ikke anfægtes.
Nødsituationer
§ 9.
Skibsføreren kan kræve, at den mobile
lønmodtager arbejder, når det er nødvendigt for
fartøjets, ombordværendes eller lastens umiddelbare
sikkerhed eller for at bistå andre fartøjer eller
personer i nød.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 3-8 kan fraviges i de i stk. 1
nævnte situationer.
Stk. 3. Så
snart som muligt efter, at den normale situation er genoprettet,
skal skibsføreren påse, at den mobile
lønmodtager, der har udført arbejde i en planlagt
hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.
Helbredsundersøgelse
§
10. Den mobile lønmodtager har krav på en
gratis årlig helbredsundersøgelse. Ved de medicinske
undersøgelser skal der rettes særlig
opmærksomhed mod symptomer eller forhold, der eventuelt kan
føres tilbage til arbejde om bord med minimale daglige
hvileperioder og/eller et minimalt antal hviledage, jf.
§§ 3-5.
Stk. 2. Mobile
lønmodtagere, der arbejder om natten, og som lider af
helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de
udfører natarbejde, skal, når det er muligt,
overføres til dagarbejde, som passer til dem.
Stk. 3. Den
gratis helbredsundersøgelse er omfattet af lægens
tavshedspligt.
Optegnelser over arbejds-
og hvileperioder
§
11. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal
føre optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode
for hver enkelt mobile lønmodtager. Optegnelserne skal
opbevares om bord indtil slutningen af referenceperioden.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og den mobile
lønmodtager skal hver måned kontrollere og
bekræfte optegnelsen.
Stk. 3.
Optegnelsen skal som minimum indeholde oplysninger om:
1)
Fartøjets navn.
2) Den mobile
lønmodtagers navn.
3) Den
ansvarlige skibsførers navn.
4) Dato.
5) Arbejds-
eller hviledag.
6) Begyndelse og
afslutning af de daglige arbejds- og hvileperioder.
Stk. 4. Den
mobile lønmodtager skal have udleveret et eksemplar af de
bekræftede optegnelser, der vedrører
lønmodtageren. Arbejdsgiveren skal opbevare optegnelserne
mindst et år.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af bestemte it-systemer og særlige digitale
formater til optegnelsen og registrering, jf. stk. 1-3.
Kapitel 3
Tilsyn og straffebestemmelser
§
12. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kontrol
og tilsyn mv. af § 3-11.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang,
herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
§
13. Overtrædelse af §§ 3-11 straffes med
bøde.
Stk. 2. Straffen
efter stk. 1 kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der
1) ved
overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor,
2) ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre.
Stk. 3. Det skal
betragtes som en særlig skærpende om-stændighed,
at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.
Stk. 4.
Overtræder et rederi, et sikkerhedsansvarligt sel-skab eller
en arbejdsgiver §§ 3-11, skal der ved straffens
udmåling lægges vægt på virksomhedens
størrelse.
Kapitel 4
Ikrafttræden
§
14. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Kapitel 5
Territorial bestemmelse
§
15. Loven gælder ikke for Grønland og
Færøerne.
Bilag 1
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Baggrund | 3. | Arbejdstid for mobile lønmodtagere
på fartøjer på indre vandveje | 3.1. | Gældende ret | 3.1.1. | Ingen indre vandveje i Danmark | 3.1.2. | Arbejdstidslovgivningen | 3.1.3. | Rom-konventionen |
|
3.1.4. | Manglende hjemmel til at fastsætte
regler om mobile lønmodtagere på indre vandveje | 3.1.4.1. | Søfartslovgivningen |
|
3.1.4.2. | Arbejdstidslovgivningen | 3.2. | Direktivets indhold | 3.3. | Erhvervsministeriets overvejelser | 3.4. | Den foreslåede ordning |
|
4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. |
|
6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Klimamæssige konsekvenser |
|
8. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten |
|
10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 11. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Europa-Kommissionen har sendt en åbningsskrivelse til
Danmark om manglende implementering af direktiv 2014/112/EU om
arbejdstid inden for transport ad indre vandveje (herefter
direktivet). Danmark har hævdet, at Danmark er undtaget fra
implementering af direktivet, da der ikke er indre vandveje i
landet. Kommissionen har imidlertid anført, at direktivet
ikke vedrører indre vandveje som sådan, eller
regulerer selve fartøjerne, der sejler på indre
vandveje, men regulerer kontraktforholdet mellem arbejdsgivere og
deres lønmodtagere. Derfor er det i medfør af
konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på
kontraktlige forpligtelser (herefter Romkonventionen)
nødvendigt, at Danmark implementerer direktivet. Regeringen
har herefter meddelt Kommissionen, at den vil gennemføre
direktivet, men fastholder, at sejlads på indre vandveje i
Danmark er umulig.
Direktivet er en iværksættelse af den
europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre
vandveje, indgået af de europæiske arbejdsmarkedsparter
på området (European Barge Union (EBU), European
Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽
Federation (ETF)
Danmark har ikke indre vandveje, da Danmarks søer og
åer ikke er led i forsynings- og transportnettet. Danmark har
derfor ikke gennemført EU-reglerne om indre vandveje, som er
udviklet for at regulere færdslen ad store floder og kanaler,
som løber på tværs af landegrænser i
Europa.
Som udgangspunktet er det ansættelsesreglerne i den stat,
hvor fartøjet er registreret, (flagstaten), der vil
gælde for ansættelsesforholdet for en mobil
lønmodtager, der arbejder på et fartøj på
indre vandveje.
I henhold til Rom-konventionen kan parterne i en
ansættelseskontrakt dog i princippet frit vælge,
hvilken lovgivning der skal anvendes på deres
kontraktforhold. En sådan lovgivning kan være
lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvor den indre vandvej
er beliggende, og hvor arbejdet udføres, herunder en
medlemsstat uden indre vandveje.
Der kan således forekomme tilfælde, hvor det i
medfør af Rom-konventionen enten er aftalt eller
følger af andre grunde, at den danske lovgivning for en
lønmodtagers ansættelseskontrakt, skal anvendes.
Danmark skal derfor implementere direktivet, så der findes
danske regler om arbejdstid for en mobil lønmodtager
på et fartøj på de indre vandveje, der findes i
andre EU-lande. Der er dog ikke pt. kendskab til, at der har
været eller er konkrete tilfælde, hvor det er aftalt,
at danske regler skal gælde for en lønmodtager, der
sejler på indre vandveje på et danskejet fartøj,
der er registreret i et udenlandsk skibsregister.
Mobile lønmodtagere på fartøjer på
indre vandveje er ikke søfarende. men har det
tilfælles med søfarende og
søfartsområdet, at der tale om arbejde, der
udføres på fartøjer, der befinder sig på
vand. Det foreslås derfor, at lovforslaget fremsættes
af erhvervsministeren, som har ansvaret for
søfartsområdet, og at kontrollen med overholdelse af
loven mv. bliver delegeret til Søfartsstyrelsen.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 7. februar 2024 sendt
åbningsskrivelse nr. 2023/2175 til Danmark om manglende
gennemførelse i national ret af Rådets direktiv
2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af
den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre
vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European
Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽
Federation (herefter "direktivet").
Danmark har siden december 2016 været i løbende
dialog med Kommissionen om, hvorvidt Danmark er omfattet af
direktivet. Danmark har frem til modtagelsen af denne
åbningsskrivelse holdt fast i, at direktivet ikke skal
implementeres i dansk ret, da det er et geografisk faktum, at
Danmark ikke har indre vandveje, og er dermed omfattet af
undtagelserne i direktivet, som fritager medlemsstaterne for
implementering.
Kommissionen har i åbningsskrivelsen bl.a. anført,
at direktivet ikke regulerer indre vandveje som sådan, men
fokuserer på et særligt aspekt af
arbejdsvilkårene for arbejdstagere, der arbejder i sektoren
for erhvervsmæssig transport ad indre vandveje, herunder
deres arbejdstid. Kommissionen fremhæver bl.a., at i henhold
til Romkonventionen kan det være en mulighed, at dansk
lovgivning skal være gældende i en
ansættelseskontekst, der eksempelvis finder sted i en anden
medlemsstat med indre vandveje.
Herudover fremhæver Kommissionen i
åbningsskrivelsen, at fraværet af indre vandveje
på en medlemsstats område ikke nødvendigvis
betyder, at denne medlemsstat ikke har en økonomisk sektor
for transport ad indre vandveje, navnlig i betragtning af at varer,
tjenesteydelser og arbejdstagere på Unionens indre marked kan
cirkulere frit uden uberettigede restriktioner. Eksempelvis er en
medlemsstats naturlige topografi ikke til hinder for, at der i
denne medlemsstat oprettes vikarbureauer, der ansætter
arbejdstagere til at sejle på indre vandveje i
erhvervsmæssigt øjemed i en anden medlemsstat. Desuden
er den heller ikke til hinder for, at der i en medlemsstat uden
indre vandveje oprettes registre over fartøjer, der sejler
på indre vandveje i erhvervsmæssigt øjemed i en
anden medlemsstat.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens opfattelse af, at
selvom en medlemsstat ikke har indre vandveje, kan det ikke
udelukkes, at den pågældende medlemsstats
arbejdstidsregulering kan finde anvendelse i forbindelse med
sejlads på indre vandveje i en anden medlemsstat. På
den baggrund har regeringen meddelt Kommissionen, at man vil tage
skridt med henblik på gennemførelsen af direktivet.
Regeringen har samtidig meddelt Kommissionen, at det samtidig
fortsat er regeringens klare vurdering, at sejlads på indre
vandveje inden for Danmarks geografiske område ikke er
teknisk mulig.
3. Arbejdstid
for mobile lønmodtagere på fartøjer på
indre vandveje
3.1. Gældende ret
3.1.1. Ingen indre vandveje i Danmark
I Danmark er søer og åer ikke led i forsynings- og
transportnettet. EU-reglerne om indre vandveje stammer fra den
internationale Rhin-konvention om varetransport med flodbåde
på de store europæiske floder og søer. Reglerne
blev udviklet med henblik på at regulere færdslen ad
store floder og kanaler, som løb på tværs af
landegrænser i Europa. Danmark har valgt ikke at være
omfattet af indre vandvejsreglerne, da Danmark dels ikke har
sådanne store floder eller kanaler, dels har
kystområder, som står i umiddelbar forbindelse med
åbent hav som Nordsøen, Kattegat, Bælterne og
Østersøen. I Danmark gælder samme regler for
sejlads og de søfarende, uanset hvor man sejler i Danmark. I
det omfang, der i Danmark foregår passagersejlads og sejler
turbåde på søer og åer, er dette omfattet
af reglerne for sejlads på havet. Disse regler skaber fuldt
ud lige så sikre tilstande som indre vandvejs-reglerne.
Der er ikke indre vandveje i Danmark i forhold til EU᾽s
regler om indre vandveje, hvilket har været den danske
holdning konsistent siden de første drøftelser heraf.
Det fremgår eksempelvis af Europa-Parlamentet og Rådets
beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske
transportnet. Beslutningen indeholder kort over de europæiske
transportnet, herunder kort over de indre vandveje (afsnit 4).
Danmark figurerer ikke på dette kort, hvilket
understøtter, at Danmark ikke har indre vandveje i forhold
til EU᾽s regler om indre vandveje.
Endvidere fremgår det eksplicit af præambel 27 og
artikel 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af tekniske
forskrifter for fartøjer til sejlads på indre
vandveje, som anses for hoveddirektivet om indre vandveje, at
Danmark ikke har indre vandveje, netop for at der ikke videre frem
skulle opstå tvivlsspørgsmål herom. Danmark
fremgår ligeledes ikke af bilagene til direktivets artikel 4,
som klassificerer EU᾽s indre vandveje.
Danmark har følgelig ikke implementeret EU-reglerne om
indre vandveje, ligesom Danmark ikke godkender fartøjer til
sejlads på indre vandveje eller udsteder certifikater til
brug for indre vandveje.
3.1.2. Arbejdstidslovgivningen
Størstedelen af reglerne om arbejdstid er i Danmark
reguleret i faglige overenskomster. Arbejdsgiver har derudover i
vid udstrækning ret til at lægge arbejdstiden inden for
de rammer, der er fastsat af overenskomsten. I det omfang en
ansættelsesaftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager
henviser til en overenskomst, vil det være reglerne i
overenskomsten, der gælder.
Overenskomsterne skal dog overholde minimumsbestemmelserne i lov
om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet (herefter
arbejdstidsloven), som implementerer Rådets direktiv
93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden med senere ændringer
(herefter arbejdstidsdirektivet).
Arbejdstidsloven fastsætter ligesom arbejdstidsdirektivet
den maksimale længde af den daglige og ugentlige arbejdstid
for ansatte. Loven regulerer også overarbejde og
fastsætter, hvor meget overtid en medarbejder kan
udføre. Den indeholder bestemmelser om betaling for overtid
og krav til hvileperioder efter overarbejde. Dette inkluderer
mindst 11 timers uafbrudt hvile pr. 24-timers periode og mindst 24
timers uafbrudt hvile pr. uge. Loven giver dog mulighed for
fleksibel arbejdstid, hvor medarbejdere og arbejdsgivere kan aftale
individuelle eller kollektive ordninger, såsom fleksible
arbejdstidsordninger eller skiftende arbejdstid.
I arbejdstidsdirektivets oprindelige udgave var en række
sektorer undtaget, herunder mobile lønmodtagere på
indre vandveje. Arbejdstidsdirektivet blev ændret ved
Rådets direktiv 2000/34/EF af 22. juni 2000 om ændring
af Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse
med tilrettelæggelse af arbejdstiden. Ved denne ændring
blev de sektorer, der indtil da var undtaget fra
arbejdstidsdirektivet, omfattet af reglerne i direktivet, herunder
mobile lønmodtagere på indre vandveje. Mobile
lønmodtagere blev endvidere kun omfattet af reglerne om
maksimal arbejdstid, idet ændringsdirektivet undtager gruppen
fra reglerne om pauser og natarbejde. Som ligeledes omtalt i afsnit
3.1.2. blev direktivet imidlertid ikke implementeret i Danmark for
så vidt angår mobile lønmodtagere på indre
vandveje.
Ændringsdirektivet indeholder dog også en
bestemmelse, hvorefter arbejdstidsdirektivet ikke finder
anvendelse, hvis andre fællesskabsinstrumenter indeholder
mere specifikke forskrifter vedrørende
tilrettelæggelse af arbejdstiden for visse former for
beskæftigelse eller erhvervsvirksomhed. Sådant specifik
fællesskabsinstrument blev vedtaget med direktivet.).
Som også omtalt i afsnit 2 er direktivet ikke
implementeret i dansk ret. Selv om direktivet ikke er implementeret
i dansk ret, vil en borger i visse tilfælde imidlertid kunne
støtte ret på direktivet og påberåbe sig
direktivets bestemmelser direkte over for de nationale domstole.
Det gælder, hvis et EU-direktiv er klart, præcist og
ubetinget, og hvis tidsfristen for implementering er
udløbet.
3.1.3. Rom-konventionen
Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der finder anvendelse i
kontraktlige forpligtelser, officielt kendt som "Rom-konventionen",
er et internationalt juridisk instrument, der har til formål
at harmonisere reglerne om lovvalg i kontraktlige forpligtelser
på tværs af grænserne.
Essensen af Rom-konventionen er at give parterne i en kontrakt
mulighed for at vælge hvilken stats lov der skal gælde
for deres aftale. Dette valg skal være udtrykkeligt eller
underforstået af omstændighederne. Hvis parterne ikke
har foretaget et sådant valg, fastlægger konventionen
en række regler for at bestemme, hvilken stats lov der skal
anvendes.
Konventionen har til formål at fremme retssikkerheden og
forudsigeligheden for parterne i internationale kontrakter ved at
skabe en klar ramme for lovvalgsspørgsmål. Danmark har
ratificeret konventionen og har derfor forpligtet sig til at
overholde dens bestemmelser. Rom-konventionen er primært
blevet implementeret gennem Lov om International Privatret
(IPR-loven), som regulerer spørgsmål om valg af lov i
internationale kontrakter og andre private forhold. I henhold til
IPR-loven kan parter i en kontrakt normalt vælge hvilken
lovgivning, der skal regulere deres aftale, og hvis de ikke
gør det, fastlægger loven en række regler for at
bestemme den relevante lovgivning.
Selvom Rom-konventionen ikke direkte regulerer
arbejdsmarkedslovgivning, kan den have indirekte indflydelse
på ansættelseskontrakter, hvis parterne har valgt en
bestemt stats lov til at regulere deres forhold. Dette kan omfatte
spørgsmål som valget af lovgivning for kontraktlige
forpligtelser i ansættelseskontrakter eller tvister om
ansættelsesforhold.
Der kan således i teorien være situationer, hvor en
lønmodtager og arbejdsgiver på et dansk ejet
fartøj, som sejler på indre vandveje under udenlandsk
flag, vælger at aftale, at det er de danske
ansættelsesretlige regler, der skal være gældende
for ansættelsesforholdet. Der er således ikke kendskab
til nogen sager, hvor sådanne aftaler er indgået.
3.1.4. Manglende hjemmel til at fastsætte regler om mobile
lønmodtagere på indre vandveje
3.1.4.1 Søfartslovgivningen
Ifølge EU-reglerne er lønmodtagere på indre
vandveje "mobile lønmodtagere", og ikke "søfarende".
Det fremgår bl.a. af "Forslag til Rådets direktiv om
gennemførelse af den europæiske aftale indgået
af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO)
og European Transport Workers᾽ Federation (ETF) om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
inden for transport ad indre vandveje", ligesom det fremgår
af bl.a. rapporten "Living and working conditions in inland
navigation in Europe" fra ILO.
De love, der regulerer danske søfartsforhold, regulerer
forhold "til søs", hvilket ifølge almindelig
sprogforståelse betyder forhold til havs.
Anvendelsesområdet for gældende dansk
søfartslovgivning er således ikke "indre vandveje",
hvorfor der ikke i søfartslovgivningen er hjemmel til at
fastsætte regler om mobile lønmodtagere på indre
vandveje.
3.1.4.2. Arbejdstidslovgivningen
Som beskrevet i afsnit 3.1.2 har Danmark gennemført
arbejdstidsdirektivet) i arbejdstidsloven. I den første
udgave af arbejdstidsdirektivet var en del sektorer ikke omfattet
af direktivet, herunder transportsektorer, også på
indre vandveje.
Arbejdstidsdirektivet blev ændret ved direktiv 2000/34/EF
af 22. juni 2000 om ændring af Rådets direktiv
93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden (herefter
ændringsdirektivet). Formålet med
ændringsdirektivet var at lade de sektorer, der indtil da var
undtaget fra arbejdstidsdirektivet, omfatte af reglerne om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
De grupper, der indtil da var undtaget, og som nu blev omfattet, er
lønmodtagere beskæftiget med aktiviteter inden for
vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre
vandveje, havfiskeri, andre aktiviteter på havet, samt
aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse.
I ændringsdirektivet er mobile lønmodtagere
defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 7, som "en arbejdstager, der er
en del af rejsende eller flyvende personale, som er ansat af en
virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad
vej, ad luftvej eller ad indre vandveje".
Arbejdstidsdirektivet og ændringsdirektivet er siden
skrevet sammen i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
Ændringsdirektivet blev gennemført i Danmark ved
lov nr. 258 af 8. april 2003 om ændring af lov om
gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.
Ved ændringslov nr. 258 blev det fastsat, at loven for
fremtiden skulle gælde for de ekskluderede sektorer, der ikke
var omfattet af den hidtil gældende lov om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, dvs. mobile
lønmodtagere. Loven skulle gælde for så vidt
angår arbejdstid, pauser, maksimal arbejdstid, tilbud om
helbredskontrol for natarbejdere, og maksimal arbejdstid for
natarbejdere. Ændringsloven fastsætter i § 2, stk.
2, en definition af mobile lønmodtagere: "Stk. 2. Ved mobil
lønmodtager forstås i denne lov: en
lønmodtager, der er en del af rejsende eller flyvende
personale, som er ansat af en virksomhed, der udfører
passager- eller godstransport ad vej, eller luftvej. "
Ved implementeringen af ændringsdirektivet har man
således i den danske lovgivning ikke medtaget "indre
vandveje", fordi der i Danmark ikke er indre vandveje.
Der er således ikke i den nuværende danske
lovgivning hjemmel til at fastsætte regler om arbejdstid for
mobile lønmodtagere på indre vandveje, hvorfor dette
lovforslag fremsættes.
3.2. Direktivets indhold
Direktivet er en gennemførelse af en aftale indgået
af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan inden for
indre vandveje transportsektoren (European Barge Union (EBU) og
European Skippers' Organisation (ESO), som repræsenterer
arbejdsgiversiden, samt European Transport Workers' Federation
(ETF), som repræsenterer arbejdstagersiden.
Aftalen indeholder mere fleksible regler end de regler, som er
fastsat i EU᾽s generelle arbejdstidsdirektiv, idet det
generelle arbejdstidsdirektiv ikke i tilstrækkelig grad tager
højde for de særlige forhold, der gør sig
gældende i indre vandvejesektoren.
Selve direktivet iværksætter artikel 1 i den
europiske aftale og fastsætter derudover i artikel 2, at
medlemsstaterne har mulighed for at indføre eller opretholde
regler, der giver bedre beskyttelse end dem, der er fastsat i
direktivet. Endvidere fastsættes i artikel 2, at direktivet
ikke må bruges som begrundelse for at sænke
beskyttelsesniveauet for arbejdstagerne, selvom ændringer i
regler kan ske, så længe direktivets minimumskrav
overholdes, samt fortolkning af direktivet ikke må
påvirke eksisterende regler eller aftaler, der sikrer bedre
vilkår for arbejdstagerne.
Direktivets artikel 3 fastsætter, at medlemsstaterne skal
fastsætte sanktioner for brud på nationale
bestemmelser, og disse skal være effektive,
forholdsmæssige og afskrækkende. Artikel 4
fastsætter, at medlemsstaterne skal implementere direktivet
senest den 31. december 2016 og informere Kommissionen om de
relevante love.
Direktivets bilag 1 indeholder den aftale, som indgået af
arbejdsmarkedets parter på europæisk plan inden for
indre vandveje transportsektoren og hvori de nærmere
bestemmelser om arbejdstid og hviletid mv. er fastsat. Artikel 1 i
bilaget omhandler anvendelsesområdet og fastsætter, at
aftalen gælder for mobile arbejdstagere ombord på
fartøjer, der driver erhvervsmæssig transport på
indre vandveje. Endvidere fastsættes, at selvstændige
erhvervsdrivende inden for transport ikke omfattes som
arbejdstagere, at nationale og internationale skibssikkerhedsregler
ikke påvirkes af aftalen, og at de mest beskyttende regler
for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed har forrang ved forskelle
mellem hvileperioder.
Artikel 2 i bilaget indeholder definitioner.
Bilagets artikel 3 om arbejdstid og referenceperiode
fastsætter, at arbejdstiden er baseret på en 8-timers
arbejdsdag, og at arbejdstiden kan forlænges, hvis det
gennemsnitlige ugentlige timetal ikke overstiger 48 timer over en
12-måneders referenceperiode. Endvidere fastsættes, at
den maksimale arbejdstid i referenceperioden er 2.304 timer, hvor
ferie og sygeorlov ikke medregnes, samt at for kortere
arbejdsperioder beregnes arbejdstiden forholdsmæssigt.
Bilagets artikel 4 om daglig og ugentlig arbejdstid
fastsætter, at arbejdstiden maksimalt ma være 14 timer
inden for 24 timer og 84 timer inden for 7 dage. Hvis der er flere
arbejdsdage end hviledage i tjenesteplanen, må den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstige 72 timer over en
4-måneders periode.
Artikel 5 om arbejds- og hviledage fastsætter, at en
arbejdstager maksimalt kan arbejde 31 dage i træk. Hvis
antallet af arbejdsdage er lig med eller mindre end hviledagene i
tjenesteplanen, skal der umiddelbart efter de sammenhængende
arbejdsdage gives et tilsvarende antal sammenhængende
hviledage. Der kan dog ske afvigelser, så længe det
maksimale antal på 31 arbejdsdage ikke overskrides, og
minimumsantallet af hviledage bevilges umiddelbart efter
arbejdsperioden. Hvis arbejdsdagene overstiger hviledagene,
beregnes hviledagene efter en skala, afhængig af antallet af
sammenhængende arbejdsdage, og delvise hviledage skal
overføres til næste hvileperiode, og hviledage kan kun
holdes som hele hviledage.
Artikel 6 om sæsonarbejde inden for passagersejlads
indeholder undtagelser fra reglerne i artikel 3 og 4 og
fastsætter, at arbejdstiden for sæsonarbejdere på
passagerfartøjer kan være op til 12 timer pr. dag og
72 timer pr. uge. Arbejdstagerne optjener 0,2 hviledag pr.
arbejdsdag, og inden for 31 dage skal der tildeles mindst to
hviledage, mens de resterende aftales.
Bilagets artikel 7 om hvileperioder fastsætter, at
arbejdstagere skal have regelmæssige og uafbrudte
hvileperioder, der er tilstrækkeligt lange til at forhindre
træthed og sundhedsrisici. Arbejdstagerne skal have mindst 10
timers hvile inden for 24 timer, hvoraf mindst 6 timer skal
være sammenhængende, og mindst 84 timers hvile over en
7-dages periode.
Artikel 8 om pauser giver arbejdstagere, der arbejder mere end
seks timer, ret til at holde pause, og artikel 9 om maksimal
arbejdstid i natperioden fastsætter, at ved en natperiode
på 7 timer må arbejdstiden maksimalt være 42
timer inden for en uge. Bilagets artikel 9 om ferie
fastsætter, at alle arbejdstagere har ret til mindst fire
ugers betalt ferie pr. år, eller en forholdsmæssig
andel, hvis de har arbejdet i en kortere periode. Ferien kan ikke
erstattes med økonomisk kompensation, medmindre
ansættelsen ophører.
Artikel 10 om beskyttelse af mindreårige henviser til
direktiv 94/33/EF, der beskytter unge arbejdstagere under 18
år. Medlemsstaterne kan dog tillade unge over 16 år at
arbejde om natten under visse betingelser, hvis det er
nødvendigt for deres uddannelse, og hvis de får en
passende kompesenrende hvileperiode.
Artikel 11 om kontrol kræver, at der føres
optegnelser over hver arbejdstagers daglige arbejds- og
hvileperioder for at sikre, at relevante bestemmelser overholdes.
Optegnelserne skal opbevares om bord indtil slutningen af
referenceperioden og regelmæssigt kontrolleres og
bekræftes af både arbejdsgiveren og arbejdstageren.
Optegnelserne skal indeholde oplysninger som skibets navn,
medarbejderens navn, skibsførerens navn, dato, arbejds-
eller hviledag samt start- og sluttidspunkt for arbejds- og
hvileperioder. Arbejdstageren skal have en kopi af de
bekræftede optegnelser, som arbejdsgiveren skal opbevare i et
år.
Artikel 12 om krisesituationer giver skibsføreren eller
dennes stedfortræder ret til at kræve, at arbejdstagere
arbejder de nødvendige timer for at sikre fartøjets,
ombordværendes eller lastens sikkerhed, eller for at
hjælpe andre skibe eller personer i nød. Dette arbejde
kan fortsætte, indtil den normale situation er genoprettet,
hvorefter arbejdstagerne skal tildeles en tilstrækkelig
hvileperiode, hvis de har arbejdet i en planlagt hvileperiode.
Artikel 13 om helbredsundersøgelser giver alle
arbejdstagere ret til en gratis årlig
helbredsundersøgelse med særlig fokus på
sundhedsproblemer, der kan opstå fra arbejdet om bord med
begrænsede hvileperioder. Natarbejdere med helbredsproblemer
relateret til natarbejde skal, om muligt, overføres til
passende dagarbejde. Helbredsundersøgelserne er fortrolige
og kan udføres inden for det offentlige
sundhedsvæsen.
Bilagets artikel 13 om sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse
fastsætter, at der skal være et passende
beskyttelsesniveau for natarbejdere og skifteholdsarbejdere, der
matcher arten af deres arbejde. Der skal også være
tilgængelige beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger
samt faciliteter, der er på niveau med dem for øvrige
arbejdstagere.
Artikel 14 om arbejdsrytme kræver, at arbejdsgivere, der
planlægger arbejdet i en bestemt rytme, skal tage hensyn til
det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket,
navnlig med henblik på at afbøde virkningen af
monotont arbejde og arbejde i en maskinel rytme, og herunder tage
hensyn til arbejdets karakter og kravene vedrørende
sikkerhed og sundhed, særligt for så vidt angår
pauser i arbejdstiden. .
3.3. Erhvervsministeriets overvejelser
Europa-Kommissionen har den 7. februar 2024 sendt
åbningsskrivelse nr. 2023/2175 til Danmark om manglende
gennemførelse i national ret af direktivet. Fristen for
implementering af direktivet var den 31. december 2016.
Danmark har siden december 2016 været i løbende
dialog med Kommissionen om, hvorvidt Danmark er omfattet af
direktivet. Danmark har frem til modtagelsen af denne
åbningsskrivelse holdt fast i, at direktivet ikke skal
implementeres i dansk ret, da det er et geografisk faktum, at
Danmark ikke har indre vandveje, og er dermed omfattet af
undtagelserne i direktivet, som fritager medlemsstaterne for
implementering.
Kommissionen har i åbningsskrivelsen bl.a. anført,
at direktivet ikke regulerer indre vandveje som sådan, men
fokuserer på et særligt aspekt af
arbejdsvilkårene for lønmodtagere, der arbejder i
sektoren for erhvervsmæssig transport ad indre vandveje,
herunder deres arbejdstid. Kommissionen fremhæver bl.a., at i
henhold til Rom-konventionen kan det være en mulighed, at
dansk lovgivning skal være gældende i en
ansættelseskontekst, der eksempelvis finder sted i en anden
medlemsstat med indre vandveje.
Regeringen har den 9. april 2024 meddelt Kommissionen, at man
vil tage skridt med henblik på gennemførelsen af
direktivet, idet man kan tilslutte sig Kommissionens opfattelse af,
at selvom en medlemsstat ikke har indre vandveje, kan det ikke
udelukkes, at den pågældende medlemsstats
arbejdstidsregulering kan finde anvendelse i forbindelse med
sejlads på indre vandveje i en anden medlemsstat.
Regeringen har samtidig anført, at det imidlertid fortsat
er regeringens klare vurdering, at sejlads på indre vandveje
inden for Danmarks geografiske område ikke er teknisk
mulig.
Den foreslåede lov er opfølgningen på
meddelelsen til Kommissionen om, at Danmark vil implementere
direktivet. Lovforslaget vil sikre, at de mobile
lønmodtagere, der arbejder på fartøjer inden
for erhvervsmæssig transport på indre vandveje i
Europa, og som i medfør af aftale mellem
lønmodtageren og arbejdsgiveren om, at danske
ansættelsesretlige regler skal finde anvendelse på
ansættelsesforholdet i medfør af Rom-konventionen, er
sikret minimumsstandarder for arbejdstid og hviletid.
Formålet er at beskytte lønmodtagernes sikkerhed og
sundhed ved at fastlægge regler for arbejdstidens
længde, pauser og hviletider for at forhindre udmattelse og
forbedre sikkerheden i transportsektoren på indre
vanveje.
Mobile lønmodtagere på indre vandveje defineres
ikke som søfarende, men har det tilfælles med
søfarende og søfartsområdet, at der tale om
arbejde, der udføres under sejlads. Det foreslås
derfor, at loven vedtages i regi af erhvervsministeren, som har
ansvaret for søfartsområdet, og at kontrollen med
overholdelse af loven mv. bliver delegeret til
Søfartsstyrelsen.
3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der vedtages en ny lov, som implementerer
de rettigheder og krav, som er indeholdt i Rådets direktiv
2014/112/EU af 19. december 2014 om iværksættelse af
den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre
vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European
Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽
Federation (ETF). Indholdet af direktivet er beskrevet i afsnit
3.2.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at lovens
anvendelsesområde er mobile lønmodtagere på
fartøjer, der transporterer gods eller passagerer på
indre vandveje, og indeholder bestemmelser om regulering af
arbejdstiden og hvileperioder. Endvidere afgrænses
anvendelsesområdet til de tilfælde, hvor
lønmodtageren i henhold til Rom-konventionen har aftalt med
arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, at dansk lovgivning
skal være gældende for ansættelsesforholdet, idet
det kun er i sådanne situationer, at dansk ret skal
være gældende.
I forslaget til § 1, stk. 2 og 3, fastsættes, at
lovens bestemmelser om arbejdstid og hvileperioder mv. ikke finder
anvendelse i forhold til lønmodtagere, der er omfattet af
kollektive overenskomster, der som minimum sikrer de i direktivet
fastsatte rettigheder, eller hvis der i den skriftlige
ansættelsesaftale henvises til en sådan kollektiv
overenskomst.
Det foreslås derudover i lovforslagets § 1, stk. 4,
at loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den mobile
lønmodtager, samt i stk. 5, at personer, der driver
virksomhed inden for transport på indre vandveje, ikke anses
som lønmodtagere i henhold til loven, selvom de er ansat som
lønmodtagere i deres egen virksomhed.
Det foreslås i § 3, at den normale arbejdstid baseres
på en 8-timers arbejdsdag. Dog tillades i henhold til
forslaget til § 3, stk. 2, en forlængelse af
arbejdstiden, under forudsætning af at det gennemsnitlige
antal arbejdstimer på 48 timer om ugen ikke overskrides i
løbet af en 12-måneders periode. Det bemærkes,
at ferieperioder og sygefravær ikke skal tælles med i
beregningen af dette gennemsnit, og krav på lovbestemte
hvileperioder trækkes også fra. Endelig foreslås
det i § 3, stk. 3, at for ansættelsesforhold med en
varighed på mindre end 12 måneder, skal den maksimale
tilladte arbejdstid beregnes forholdsmæssigt.
I forslaget til § 4 fastlægges grænserne for
arbejdstiden for mobile lønmodtagere. Ifølge § 4
må arbejdstiden ikke overstige 14 timer i løbet af en
24-timers periode, og den må heller ikke overstige 84 timer i
løbet af en 7-dages periode. I forslaget til § 4, stk.
2, fastslås det, at hvis arbejdsplanen giver flere
arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid ikke overstige 72 timer i løbet af en
fire-måneders periode. Endelig specificerer forslaget til
§ 4, stk. 3, at arbejdstiden ikke må overstige 7 timer i
natperioden og ikke 42 timer i løbet af en syv-dages
periode. Disse regler har til formål at sikre, at mobile
lønmodtagere ikke udsættes for overdreven
arbejdsbyrde, især i forhold til hvileperioder og natlige
arbejdstider.
I forslaget til § 5, fastsættes, hvor mange på
hinanden følgende arbejdsdage en mobil lønmodtager
må have. Ifølge § 5, stk. 1, kan en mobil
lønmodtager maksimalt arbejde i 31 på hinanden
følgende dage, medmindre andet er angivet i stk. 2.
Forslaget til § 5, stk. 2, specificerer, at ansatte under 18
år skal have to sammenhængende fridage om ugen, og hvis
nødvendigt kan disse fridage udskydes og erstattes af
tilsvarende frihed senere.
Forslaget til § 5, stk. 3, fastsætter, at hvis
arbejdsplanen har det samme antal arbejdsdage som hviledage, skal
det samme antal hviledage tildeles umiddelbart efter de på
hinanden følgende arbejdsdage. Der gives dog mulighed for
afvigelser under visse betingelser, herunder at det maksimale antal
på 31 på hinanden følgende arbejdsdage ikke
overskrides, at minimumsantallet af hviledage gives umiddelbart
efter de på hinanden følgende arbejdsdage, og at den
forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes
inden for referenceperioden.
Forslagets § 5, stk. 4, fastsætter minimumsantallet
af hviledage, hvis der er flere arbejdsdage end hviledage i
arbejdsplanen. Antallet af hviledage bestemmes i forhold til
antallet af på hinanden følgende arbejdsdage på
en skala fra 1 til 31, hvor hver kategori har et bestemt antal
hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.
Eventuelle delvist optjente hviledage lægges til
minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage og
tildeles som hele hviledage.
Der foreslås i § 6 særlige regler for mobil
lønmodtagere, der udfører sæsonarbejde på
et passagerfartøj. Selvom kravene i §§ 4 og 5 om
arbejdstid og hvileperiode stadig skal overholdes, tillader §
6, under hensyntagen til § 3, stk. 2 og 3, en vis
fleksibilitet.
Ifølge forslaget til § 6, stk. 1, må en mobil
lønmodtager, der udfører sæsonarbejde på
et passagerfartøj, ikke arbejde mere end 12 timer i en
hvilken som helst 24-timers periode eller mere end 72 timer i en
hvilken som helst syv-dages periode.
Forslaget til § 6, stk. 2, fastsætter, at for hver
arbejdsdag, som nævnt i stk. 1, skal mobil
lønmodtageren godskrives 0,2 hviledage, og der skal tildeles
mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31
dage. Eventuelle ekstra hviledage ud over dette minimum skal
forhandles og aftales.
Forslaget til § 7 indeholder bestemmelser om hviletid og
pauser. Ifølge forslaget til § 7, stk. 1 har mobile
lønmodtagere ret til hvileperioder på mindst 10 timer
i løbet af en 24-timers periode, hvoraf mindst 6 timer skal
være sammenhængende og uden afbrydelser. Desuden skal
der gives en samlet hvileperiode på 84 timer i løbet
af en 7-dages periode. Forslaget til § 7, stk. 2,
fastsætter, at den mobile lønmodtager ikke må
arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser.
Ifølge forslaget til § 8 finder § 61, stk. 4, i
lov om arbejdsmiljø ikke anvendelse for 16- eller
17-årige mobile lønmodtagere på fartøjer
på indre vandveje, når natarbejdet er berettiget for at
nå uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og
såfremt der gives den 16- eller 17-årige mobile
lønmodtagere en passende kompenserende hvileperiode, og
formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af
unge på arbejdspladsen ikke anfægtes. Forslaget
betyder, at 16- eller 17-årige mobile lønmodtagere
på fartøjer på indre vandveje gerne må
have natarbejde under visse betingelser.
Det foreslås i § 9, at skibsføreren kan
kræve, at den mobile lønmodtager arbejder i
nødsituationer for at sikre fartøjets,
besætningens eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at
hjælpe andre fartøjer eller personer i nød. I
sådanne situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og
hviletid mv. i de foregående paragraffer fraviges. Når
den normale situation er genoprettet, skal skibsføreren
sikre, at den mobile lønmodtager, der har arbejdet i en
planlagt hvileperiode, får tilstrækkelig hvile så
hurtigt som muligt.
Det foreslås i §10, at den mobile lønmodtager
har ret til en årlig gratis helbredsundersøgelse.
Under disse medicinske undersøgelser skal der være
særlig opmærksomhed på symptomer eller forhold,
der kan relateres til arbejde om bord med minimale daglige
hvileperioder eller et minimalt antal hviledage i henhold til
tidligere bestemmelser. Videre foreslås det i § 10, stk.
2, at mobile lønmodtagere, der arbejder om natten og lider
af helbredsproblemer på grund af natarbejde, så vidt
muligt bør overføres til dagarbejde, der passer til
dem. Endelig foreslås det i § 10, stk. 3, at disse
helbredsundersøgelser er underlagt lægens
tavshedspligt.
Det foreslås i § 11, at arbejdsgiveren eller dennes
repræsentant skal føre optegnelser over den daglige
arbejds- og hvileperiode for hver enkelt lønmodtager.
Optegnelserne skal opbevares om bord indtil slutningen af
referenceperioden. Månedlig kontrol og bekræftelse af
optegnelserne af både arbejdsgiveren og lønmodtageren
er påkrævet. Optegnelserne skal indeholde oplysninger
som fartøjets navn, lønmodtagernes navne, den
ansvarlige skibsførers navn, dato, arbejds- eller hviledag
samt begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og
hvileperioder. Lønmodtageren skal have et eksemplar af de
bekræftede optegnelser, og arbejdsgiveren skal opbevare dem i
mindst et år. Endelig muliggør bestemmelsen, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler,
hvorefter der gives tilladelse til elektroniske optegnelser.
Det foreslås i § 12, at erhvervsministeren får
ret til at fastsætte regler vedrørende tilsyn med
overholdelsen af lovens §§ 3-11. Desuden kan ministeren
etablere regler om klageadgang, som inkluderer, at klager over
afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen ikke kan
indbringes for andre administrative myndigheder.
I forslaget til § 13 fastsættes
straffebestemmelserne, hvorefter overtrædelse af §§
3-11 straffes med bøde. Hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, kan
straffen i stedet være fængsel i op til 2 år,
hvis der er sket skade på liv eller helbred, eller der er
opnået en økonomisk fordel. Det anses for en
særlig skærpende omstændighed, hvis skaden
berører unge under 18 år. Ved straffens udmåling
for rederier, sikkerhedsansvarlige selskaber eller arbejdsgivere
tages virksomhedens størrelse i betragtning.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
implementeringsmæssige konsekvenser for stat, regioner eller
kommuner.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning
ikke er relevante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget implementerer Rådets direktiv 2014/112/EU af
19. december 2014 om iværksættelse af den
europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre
vandveje, indgået af European Barge Union (EBU), European
Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers᾽
Federation (ETF). Direktivet skulle have været
gennemført senest den 31. december 2016.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli til den
20. august 2024 (37 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold,
Assuranceforeningen, SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk
Kollektiv Trafik, Brancheorganisation for den danske
vejgodstransport (ITD), By & Havn, Centralorganisationen af
2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fritidssejler
Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)
Danmarks Skibskredit A/S, DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA)
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Rib, Charter Brancheforening, Dansk Sejlunion, Dansk Standard,
Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski & Wakeboard Forbund,
Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Havne, Danske Lodser,
Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Shipping-
og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F
Sømændene, Fair Maritim, Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,
Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for
Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens
Fremme, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel,
Grønlands Selvstyre (Departementet for Boliger og
Infrastruktur), Handelsflådens Arbejdsmiljø- og
Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne
Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec, Maskinmestrenes
Forening, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt Ansattes
Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiotelegrafistforeningen
af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser/Maritime
Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre
Erhvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet,
Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget
og Sø- og Handelsretten.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget implementerer Rådets
direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om
iværksættelse af den europæiske aftale om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
inden for transport ad indre vandveje, indgået af European
Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European
Transport Workers. Federation (ETF). | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Der findes i gældende ret ikke bestemmelser om arbejdstid
for mobile lønmodtagere på fartøjer på
indre vandveje. Det foreslås i § 1 at definere lovens
anvendelsesområde.
Det foreslås i § 1, stk.
1, at loven finder anvendelse på mobile
lønmodtagere på fartøjer, der
erhvervsmæssigt transporterer gods eller passagerer på
indre vandveje.
En mobil lønmodtager i henhold til lovforslaget er
defineret i lovforslagets § 2, stk. 1. nr. 2.
Erhvervsmæssig transport ad indre vandveje omfatter
aktiviteter med fartøjer på floder, kanaler og
søer inden for en nations grænser eller mellem lande
med det formål at transportere gods eller passagerer
kommercielt. Det inkluderer fragttransport, passagertransport,
turisme og andre kommercielle formål.
Danmark har ingen indre vandveje, som beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.1. Indre vandveje i andre
europæiske lande er defineret i Europa-Parlamentet og
Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om
Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det
transeuropæiske transportnet.
Forslaget er en implementering af bilag 1, artikel 1. nr. 1, i
direktiv 2014/112/EU om arbejdstid inden for transport ad indre
vandveje (herefter direktivet).
Forslaget indebærer, at lovens anvendelsesområde
begrænses til, hvor lønmodtageren i henhold til
konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på
kontraktlige forpligtelser (herefter Rom-konventionen) har aftalt
med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, at dansk
lovgivning gælder for ansættelsesforholdet.
Rom-konventionen er nærmere beskrevet i de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.3., hvortil henvises.
Ansættelsesaftalen kan være indgået med
arbejdsgiveren direkte eller med en fysisk eller juridisk person,
ansætter på vegne af arbejdsgiveren, fx et vikar- eller
rekrutteringsbureau. Arbejdsgiveren kan ud over et rederi fx
også være et sikkerhedsansvarligt selskab eller et
managementfirma.
Det foreslås i § 1, stk.
2, at lovens §§ 3-7 ikke finder anvendelse
på lønmodtagere, der i medfør af kollektiv
overenskomst er sikret de rettigheder, der svarer til rettighederne
i direktivet. Den kollektive overenskomst kan enten være
indgået før lovens ikrafttræden eller på
et senere tidspunkt.
Direktivets krav om, at den kollektive overenskomst skal sikre
lønmodtageren de rettigheder, der er angivet i direktivet,
indebærer også, at det er muligt at anvende direktivets
undtagelsesmuligheder gennem en sådan overenskomst, fx i
forhold til natarbejde for unge under 18 år. Dette betyder,
at de specifikke bestemmelser i direktivet kan fraviges i
overensstemmelse med de aftalte betingelser i den kollektive
overenskomst.
Forslaget til § 1, stk. 3,
vedrører ikke-overenskomstansatte lønmodtagere, der
er ansat på en virksomhed, der er delvis
overenskomstdækket. Det foreslås, at for
lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, der
sikrer de i stk. 2 nævnte rettigheder, finder §§
3-7 ikke anvendelse, når det i det enkelte
ansættelsesforhold skriftligt aftales, at
lønmodtageren er sikret disse rettigheder i henhold til en
nærmere angivet kollektiv overenskomst, som er gældende
på den virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat.
Det forudsættes, at lønmodtageren får kopi af
de relevante overenskomstbestemmelser.
Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk.
2.
I § 1, stk. 4, foreslås,
at loven ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for
lønmodtageren. Bestemmelsen skal sikre, at en
lønmodtager ikke, eksempelvis i forbindelse med en
ansættelse, giver afkald på sine rettigheder med hensyn
til oplysning om ansættelsesvilkår.
Forslaget er en implementering af direktivets artikel 2, stk. 2
samt direktivets bilag 1, artikel 17, nr. 2.
I forslaget til § 1, stk. 5,
fastsættes det, at erhvervsdrivende, der er ansat i deres
egen virksomhed, ikke i henhold til lovforlaget anses som
lønmodtagere, uanset at de er ansat som lønmodtagere
i virksomheden, fordi de ikke er underlagt den samme
arbejdsmæssige relation som traditionelle
lønmodtagere.
Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel
1. nr. 2.
Til §
2
I § 2 foreslås en række definitioner.
Det foreslås i lovforslagets §
2, nr. 1, at en lønmodtager defineres som en person,
der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det
kan nævnes, at der i ferieloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 230 af 12. februar 2021, anvendes en formulering
vedrørende lønmodtagerstatus, der ligger meget
tæt op ad den her foreslåede, og som beskrevet i
ferielovens forarbejder er det i ferieloven det EU-retlige
lønmodtagerbegreb, som skal lægges til grund. I lighed
med det i ferielovens forarbejder anførte vurderes det
således at være muligt at tage EU-Domstolens praksis i
betragtning ved anvendelsen af en definitions-bestemmelse som her
foreslået.
Det foreslås i lovforslagets §
2, nr. 2, at en mobil lønmodtager defineres som en
person, som er en del af besætningen eller udfører en
anden funktion om bord på et fartøj, der er aktivt
inden for erhvervsmæssig transport på indre vandveje.
Definitionen er tilsvarende definitionen i direktivets bilag 1,
artikel 2. litra l.
Det foreslås i lovforslagets §
2, nr. 3, at definere indre vandveje omfattet af loven som
indre vandveje, der fremgår af bilag 1, afsnit 4, i af
Europa-Parlamentet og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23.
juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af
det transeuropæiske transportnet. Der er således
hovedsagligt tale om indre vandveje i EU-landene lige syd for
Danmark, samt Finland og med undtagelse af Spanien og Portugal. Da
der ikke i Danmark er indre vandveje, jf. de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.1., vil loven således ikke
finde anvendelse på sejlads i Danmark.
Det foreslås i lovforslagets §
2, nr. 4, at arbejdstid defineres som tid, hvor
lønmodtageren er på sin arbejdsplads og står til
arbejdsgiverens disposition under udførelse af sin
beskæftigelse eller sine opgaver. I arbejdstiden indgår
perioder, hvor den mobile lønmodtager skal forblive på
sin arbejdsplads og være klar til at udføre sine
arbejdsopgaver, og perioder med specifikke opgaver, eksempelvis
ventetid af ikke på forhånd kendt varighed. Pauser og
hviletid, hvor den mobile lønmodtager ikke skal forblive
på sin arbejdsplads, medregnes ikke i arbejdstiden. Forslaget
er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2. litra
c.
I lovforslagets § 2, nr. 5, er
foreslået en definition af hvileperiode, som angiver det
tidsrum, hvor der ikke er arbejdstid. Dette begreb omfatter
hvileperioder, der finder sted på fartøjet under
sejlads, hvileperioder når skibet ikke sejler, samt
hvileperioder på land. Det skal dog bemærkes, at dette
begreb ikke inkluderer korte hvilepauser, der varer op til 15
minutter. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1,
artikel 2. litra d.
I lovforslagets § 2, nr. 6, er
foreslået en definition af en hviledag som en hvileperiode
uden afbrydelse i 24 timer, hvor den mobile lønmodtager kan
tilbringe tid et sted, som de selv vælger. Forslaget er en
implementering af direktivets bilag 1, artikel 2. litra e.
Endvidere foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 7, at en arbejdsplan defineres
som den planlægning af arbejds- og hviledage, som
arbejdsgiveren har meddelt lønmodtageren på
forhånd. Arbejdsplanen skal angive arbejdstider, hviletider
og andre relevante arbejdsforhold for den mobile
lønmodtager, herunder eventuelle skift eller rotationer i
arbejdstiderne. Arbejdsplaner skal udarbejdes forhånd.
Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 2,
litra g.
Endelig foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 8, at et fartøj
defineres som et skib eller flydende materiel. Forslaget er en
implementering af direktivets bilag 1, artikel 2, litra a). I
lovforslagets definition er anvendt den ordlyd, som direktivet
anvender. Definitionen omfatter også hydrofoilbåde,
luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende
fartøjer og flydende platforme.
Til §
3
Forslaget til § 3 indeholder regler om den mobile
lønmodtagers arbejdstid. Forslaget er en implementering af
direktivets bilag 1, artikel 3.
I forslaget til § 3, stk. 1,
foreslås det, at arbejdstiden er 8 timer pr. døgn.
Arbejdstid er den tid, hvor en lønmodtager står til
rådighed for arbejdsgiveren og udfører arbejde eller
opgaver i henhold til ansættelseskontrakten eller aftalen.
Dette inkluderer både den tid, hvor lønmodtageren
aktivt udfører arbejde, og eventuel ventetid eller andre
perioder, hvor lønmodtageren er på arbejdspladsen og
skal være til rådighed.
En arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter
en bestemt rytme, skal jf. direktivets bilag 16, artikel tage
hensyn til det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses
mennesket, navnlig med henblik på at afbøde virkningen
af monotont arbejde og arbejde i en maskinel rytme, og herunder
tage hensyn til arbejdets karakter og kravene vedrørende
sikkerhed og sundhed, særligt for så vidt angår
pauser i arbejdstiden.
Forslaget til § 3, stk. 2,
indeholder en undtagelse til reglerne i forslaget til § 3,
stk. 1. Ifølge forslaget kan arbejdstiden forlænges,
såfremt den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48
timer overholdes i løbet af en 12-måneders periode.
Det vil sige, at inden for denne periode må den mobile
lønmodtager maksimalt arbejde i 2.256 timer, hvis den mobile
lønmodtager har 5 ugers ferie. Ferieperioder,
sygefravær og krav på hvileperioder skal ikke
medregnes.
Forslaget til § 3, stk. 3,
vedrører, hvor meget en mobil lønmodtager, som ikke
er ansat i et helt år, må arbejde. Bestemmelsen
fastsætter, at ved ansættelse af en varighed på
under 12 måneder skal den maksimalt tilladte arbejdstid
beregnes i forhold til den samlede kontraktperiode. Er den mobile
lønmodtager således ansat i et halvt år,
må den maksimale arbejdstid i perioden være 1.128
timer.
Til §
4
Forslaget til § 4, stk. 1,
fastsætter den grænse for den maksimale arbejdstid
både i løbet af en enkelt dag og over en periode
på en uge. Ifølge forslaget må arbejdstiden ikke
overstige 14 timer i løbet af en 24-timers periode eller 84
timer i løbet af en 7-dages periode. Forslaget er en
implementering af direktivets bilag 1, artikel 4, stk. 1.
Lovforslagets forslag til § 4, stk.
2, fastsætter, at indeholder arbejdsplanen flere
arbejdsdage end hviledage, må den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid i løbet af en 4-måneders periode ikke
overstige 72 timer. Dette indebærer, at selvom der kan
være variationer i arbejdstiden fra uge til uge, skal den
samlede gennemsnitlige ugentlige arbejdstid forblive under 72 timer
over en periode på fire måneder. Dette begrænser
den samlede arbejdstid og sikrer, at den mobile lønmodtager
ikke overbelastes over en længere periode. Forslaget er en
implementering af direktivets bilag 1, artikel 4, stk. 2.
Endvidere foreslås i § 4, stk.
3, at arbejdstiden i natperioden i løbet af en
7-dages periode må ikke overstige 42 timer. . Formålet
er at beskytte den mobile lønmodtagers sundhed og sikkerhed,
især når de arbejder under vanskelige forhold,
såsom om natten. Natperioden er tidsrummet mellem kl. 23.00
og 06.00 og natarbejde er alt arbejde, der udføres i
natperioden. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1,
artikel 9.
Til §
5
Forslaget til § 5 regulerer forholdet mellem arbejdsdage og
hvileperioder og specificerer begrænsninger og retningslinjer
for den maksimale arbejdsperiode og hviletid for mobile
lønmodtagere. Forslaget er en implementering af direktivets
bilag 1, artikel 5.
Ifølge lovforslagets § 5, stk.
1, må en mobil lønmodtager som udgangspunkt
ikke have mere end 31 på hinanden følgende
arbejdsdage. Arbejdstidens længde skal være klart
specificeret og kommunikeret til den ansatte enten gennem
ansættelseskontrakten, virksomhedens politikker eller i
overensstemmelse med gældende lovgivning for at sikre en klar
forståelse af forventningerne og rettighederne
vedrørende arbejdstid. Generelt set kan en dag betragtes som
en arbejdsdag, hvis den indebærer en forpligtelse til at
udføre arbejde, uanset om det er et kortere eller
længere tidsrum. Men dette kan variere afhængigt af den
specifikke situation og kontekst, herunder hvad der er aftalt.
Lovforslagets § 5, stk. 2,
angiver, at hvis arbejdsplanen har det samme antal arbejdsdage som
hviledage, skal den tilsvarende mængde hviledage tildeles
umiddelbart efter arbejdsdagene. For eksempel skal en mobil
lønmodtager, der i henhold til arbejdsplanen arbejder 7 dage
og derefter har 7 hviledage, have disse hviledage straks efter
arbejdsperioden. Dog er der mulighed for variation i antallet af
hviledage under visse betingelser, forudsat at den samlede periode
med arbejde ikke overskrider 31 dage i træk, og de
nødvendige minimum hviledage, som der er ret til i henhold
til paragraffens stk. 3, gives straks efter arbejdsperioden.
Den foreslåede § 5, stk.
3, specificerer, hvordan minimumsantallet af hviledage
bestemmes, når der er flere arbejdsdage end hviledage i en
arbejdsplan. Formlen for beregningen af minimumsantallet af
hviledage afhænger af antallet af på hinanden
følgende arbejdsdage og er opdelt i tre intervaller:
For 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles
0,2 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.
For 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles
0,3 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.
For 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage tildeles
0,4 hviledage pr. på hinanden følgende arbejdsdag.
For eksempel, hvis der er 15 på hinanden følgende
arbejdsdage, vil minimumsantallet af hviledage være 4,5 (15 *
0,3 = 4,5).
Hviledage kan kun tages som hele dage. Forslagets § 5, stk. 4, fastsætter
således, at delvist optjente hviledage, jf. stk. 3, skal
gemmes og tilføjes til antallet af på hinanden
følgende hviledage i den efterfølgende periode.
Således vil delvist optjente hviledage blive akkumulerede og
tildelt som en hel hviledag i fremtidige perioder med hviledage.
Hvis en ansat f.eks. arbejder 12 sammenhængende dage, har
vedkommende ret til 3,6 hviledage (12 * 0,3 = 4,5). Han eller hun
kan tage 3 hele hviledage og lægge 0,6 dag til den
næste hvileperiode. En hviledag er en hvileperiode uden
afbrydelse i 24 timer, som lønmodtageren kan tilbringe et
sted, denne selv vælger, jf. forslaget til
lovforslagets§ 2, nr. 6.
Til §
6
Denne bestemmelse vedrører sæsonarbejde
udført af mobile lønmodtagere på
passagerfartøjer og fastlægger specifikke
begrænsninger for arbejdstiden samt krav til hviletid for
disses arbejde. Reglerne er lempelige for denne gruppe af mobile
lønmodtagere, da der er tale om sæsonbestemt arbejde,
som tilsiger en større fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af arbejdet. Forslaget er en implementering
af direktivets bilag 1, artikel 6.
I henhold til lovforslagets § 6, stk.
1, er det tilladt for en mobil lønmodtager, der
udfører sæsonarbejde på et
passagerfartøj, at have en arbejdstid, der ikke overskrider
12 timer inden for en given 24-timers periode og 72 timer inden for
en given syv-dages periode.
Ved sæson forstås, jf. direktivets bilag 1, artikel
2, litra m, et tidsrum af højst 9 på hinanden
følgende måneder inden for 12 måneder, hvortil
driftsaktiviteten er bundet på bestemte tidspunkter af
året pga. af ydre omstændigheder som f.eks. vejrforhold
eller turistmæssig efterspørgsel.
Ved et passagerfartøj forstås, jf. direktivets
bilag 1, artikel 2, litra b, et fartøj til endagsudflugter
eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til
transport af flere end 12 passagerer.
Ifølge forslaget til § 6, stk.
2, skal en mobil lønmodtager, som nævnt i stk.
1, have godskrevet 0,2 hviledage pr. arbejdsdag og skal tildeles
mindst to hviledage i løbet af hver periode på 31
dage. Eventuelle resterende hviledage skal tildeles efter
aftale.
Til §
7
Lovforslagets forslag til § 7 omhandler minimumskrav til
mobile lønmodtageres hvileperioder og pau-ser. Forslaget er
en implementering af direktivets bilag 1, artikel 7 og 8.
Ifølge forslaget til § 7, stk.
1, har den mobile lønmodtager ret til hvileperioder
på mindst 10 timers hvile i en given 24-timers periode. Dette
betyder, at en mobil lønmodtager skal have mindst 10 timers
sammenhængende hvile i løbet af en periode på 24
timer. Desuden skal mindst 6 af disse timer være uden
afbrydelse, hvilket indebærer, at lønmodtageren skal
have mulighed for at hvile uafbrudt i mindst 6 timer.
Bestemmelsen fastsætter endvidere, at den mobile
lønmodtager har ret til mindst 84 timers hvile i en 7-dages
periode. Der kan således ikke i gennemsnit arbejdes mere end
12 timer over en 7 dages-periode. Hvileperiode er, jf. forslaget
til § 2, nr. 5, det tidsrum, der ikke er arbejdstid. Begrebet
omfatter hvileperioder på fartøjet under sejlads,
når det ligger stille, og på land.
Den foreslåede § 7, stk.
2, fastsætter, at den mobile lønmodtager ikke
må arbejde mere end 6 timer i træk uden pauser.
Formålet er at sikre, at lønmodtagere ikke
udsættes for overdreven arbejdsbyrde og træthed, og at
de får regelmæssige pauser for at hvile og genoplade. I
direktivets bilag 1, artikel 2, er angivet, at hvilepauser er op
til 15 minutter. Pausens længde beror herudover på den
specifikke type arbejde, der udføres, samt hvad der aftalt
og kutyme på arbejdspladsen.
Til §
8
Forslaget til lovforslagets § 8
er en implementering af direktivets bilag 1, artikel 11, som
omhandler beskyttelse af mindreårige.
Ifølge forslaget til § 8 finder § 61, stk. 4, i
lov om arbejdsmiljø ikke anvendelse for 16- eller
17-årige mobile lønmodtagere på fartøjer
på indre vandveje, når natarbejdet er berettiget for at
nå uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og
såfremt der gives den 16- eller 17-årige mobile
lønmodtagere en passende kompenserende hvileperiode, og
formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF om beskyttelse af
unge på arbejdspladsen ikke anfægtes.
I § 61, stk. 4, i Arbejdsmiljøloven, som
implementerer direktiv 94/33/EF, må unge under 18 år
må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
Forslaget til § 8, er således en undtagelse til reglen i
§ 61, stk. 4 i Arbejdsmiljøloven.
Forslaget til § 8 medfører således, at 16-
eller 17-årige mobile lønmodtagere på
fartøjer på indre vandveje må arbejde i
tidsrummet, hvor natarbejde normalt er forbudt i henhold til
arbejdsmiljøloven. Dette er tilladt, så længe
det er nødvendigt for at opfylde uddannelsesmålet for
et godkendt kursus. Det er endvidere en betingelse, at den 16-
eller 17-årige mobile lønmodtager, der udfører
arbejde i natperioden, får en passende kompenserende
hvileperiode. En passende kompenserende hvileperiode er ikke
defineret i direktivet eller i Arbejdsmiljøloven, men i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde er fastsat,
at unge under 18 år skal have mindst 12 timers uafbrudt hvile
mellem to arbejdsdage, samt at unge skal have mindst 36 timers
uafbrudt hvile i løbet af en uge. Denne hvileperiode kan
omfatte de forannævnte 12 timer.
Endelig er det en betingelse, at formålene i artikel 1 i
direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen
ikke anfægtes. Formålene i det nævnte direktivs
artikel 1 er bl.a., at unge lønmodtagere beskyttes mod
ethvert arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed eller
fysiske, psykiske, moralske eller sociale udvikling eller gribe
forstyrrende ind i deres uddannelse.
Til §
9
Den foreslåede § 9 giver skibsføreren
beføjelser til at fravige reglerne om arbejdstid og
hvileperioder, for at sikre, at der kan handles hurtigt og
effektivt i nødsituationer for at forhindre skade eller
fare. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1,
artikel 13.
Det foreslås i lovforslagets §
9, stk. 1, at skibsføreren kan kræve, at den
mobile lønmodtager arbejder i nødsituationer for at
sikre fartøjets, besætningens eller lastens
umiddelbare sikkerhed eller for at hjælpe andre
fartøjer eller personer i nød.
I forslaget til § 9, stk. 2,
fastsættes, at i de i § 9, stk. 1 nævnte
situationer kan bestemmelserne om arbejdstid og hviletid mv. i de
foregående paragraffer §§ 3-8 fraviges.
I forslaget til § 9, stk. 3,
fastsættes, at når den normale situation er
genoprettet, skal skibsføreren sikre, at den mobile
lønmodtager, der har arbejdet i en planlagt hvileperiode,
får tilstrækkelig hvile så hurtigt som
muligt.
Forslaget til bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse
med reglerne om at kræve arbejde i nødsituationer for
at sikre fartøjets, besætningens eller lastens
umiddelbare sikkerhed, eller for at hjælpe andre
fartøjer eller personer i nød, som findes i
lovgivningen relateret til maritime forhold eller
søfartssikkerhed. Således findes en tilsvarende regel
i § 10 i bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023
om søfarendes hviletid, som er en gennemførelse af en
tilsvarende bestemmelse i § 7 i bilag 1 til Rådets
direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den
aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for
søfarende, som er indgået mellem European Community
Shipowners' Association (ECSA) og Federation of Transport Workers'
Unions in the European Union. Endvidere findes en tilsvarende
bestemmelse i forbindelse med ILO-konvention nr. 186 af 23. februar
2006 om søfarendes arbejdsforhold, MLC.
Forslaget til bestemmelsen skal endvidere for så vidt
angår tilstrækkelig hviletid forstås i
overensstemmelse med reglerne om hviletid for søfarende. I
henhold til § 10 i bekendtgørelse om søfarendes
hviletid, som gennemfører bestemmelser fra Rådets
direktiv 1999/63/EF samt ILO-konvention nr. 186 (MLC), defineres
"tilstrækkelig hvileperiode" som en hvileperiode, der er lang
nok til at sikre, at søfarende får tilstrækkelig
hvile, så de kan udføre deres arbejdsopgaver på
en sikker og effektiv måde. Bekendtgørelsen
specificerer, at søfarende skal have mindst 10 timers
hvile inden for hver 24-timers periode, som kan opdeles i
højst to perioder, hvoraf den ene skal være på
mindst 6 sammenhængende timer. Desuden skal søfarende
have mindst 77 timers hvile inden for hver 7-dages periode.
Til §
10
Den forslåede § 10 fastsætter krav om, at
mobile lønmodtagere får regelmæssige
helbredseftersyn for at sikre deres sundhed og trivsel, og at
eventuelle sundhedsmæssige problemer, der kan relateres til
deres arbejdsforhold, bliver håndteret på en passende
måde. Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1,
artikel 14 og 15.
Det foreslås i § 10, stk.
1, at den mobile lønmodtager har ret til et
årlig helbredseftersyn, der skal være gratis. Under de
medicinske undersøgelser skal der lægges særlig
vægt på symptomer eller forhold, der potentielt kan
relateres til arbejde med minimale daglige hvileperioder og/eller
et minimalt antal hviledage, som det er angivet i lovforslagets
§§ 3-5. Dette sikrer, at eventuelle sundhedsmæssige
problemer, der kan være forårsaget af
arbejdsforholdene, bliver identificeret og adresseret.
Helbredsundersøgelsen kan udføres af
sundhedspersonale eller på faciliteter, der er en del af det
offentlige sundhedssystem.
Det foreslås videre i § 10, stk.
2, at mobile lønmodtagere, der arbejder om natten og
lider af helbredsproblemer på grund af natarbejde, så
vidt muligt skal overføres til dagarbejde, der passer til
deres behov. Dette har til formål at beskytte
lønmodtagerens helbred ved at minimere de negative
virkninger af natarbejde.
I forbindelse med natarbejde bemærkes, at for natarbejdere
og skifteholdsarbejdere skal der gælde et beskyttelsesniveau
for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de
udfører. Samtidig skal passende beskyttelses- og
forebyggelsesforanstaltninger og -faciliteter vedrørende
natarbejderes og skifteholdsarbejderes sikkerhed og sundhed svare
til dem, der gælder for de øvrige lønmodtagere,
og være til rådighed til enhver tid.
Endelig foreslås det i § 10,
stk. 3, at det gratis helbredseftersyn
er omfattet af lægens tavshedspligt. Dette betyder, at
alle oplysninger, der indhentes under helbredseftersynet, skal
behandles fortroligt af lægen og ikke må videregives
til andre uden patientens udtrykkelige tilladelse, medmindre der
foreligger en lovbestemt undtagelse, såsom i tilfælde
af fare for patientens liv eller alvorlig skade på andre.
Til §
11
Den foreslåede § 11 fastsætter specifikke krav
til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant
vedrørende førelse af optegnelser over den daglige
arbejds- og hvileperiode for hver enkelt mobile lønmodtager
om bord på et fartøj, der sejler erhvervsmæssigt
på indre vandveje. Formålet med bestemmelsen er at
sikre, at arbejdstider og hvileperioder, jf. lovforslagets
§§ 3 - 8 overholdes korrekt, og at der er
tilstrækkelig dokumentation til rådighed til at
kontrollere og bekræfte overholdelsen af disse regler.
Forslaget er en implementering af direktivets bilag 1, artikel
12.
Det foreslås i § 11, stk.
1, at arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal
registrere den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt
lønmodtager. Disse optegnelser skal opbevares om bord
på fartøjet mindst indtil slutningen af
referenceperioden. Dette sikrer, at der er dokumentation for
arbejds- og hviletider til rådighed om bord, som kan
kontrolleres og evalueres ved behov.
Referenceperiodens længde vil afhænge af den mobile
lønmodtagers ansættelsesperiode, jf. lovforslagets
§ 3.
Det anbefales, at optegnelserne minimum er på
fartøjets arbejdssprog og engelsk, således, at det er
muligt at anvende skemaerne ved en eventuel senere kontrol eller
tvist om optegnelserne indhold.
I forslaget til § 11, stk. 2,
fastsættes krav til, at arbejdsgiveren eller dennes
repræsentant og lønmodtageren hver måned skal
kontrollere og bekræfte optegnelserne. Dette tjener til at
sikre, at optegnelserne er nøjagtige og korrekte.
Bekræftelse kan ske ved en underskrift på
optegnelsen.
I forslaget til § 11, stk. 3,
er oplistet de oplysninger, som optegnelserne, jf. stk. 1, skal
indeholde. Der er tale om en minimumsbestemmelse, hvorfor
optegnelserne kan indeholde flere oplysninger. Minimums-oplysninger
omfatter fartøjets navn, den mobile lønmodtagers
navn, den ansvarlige skibsførers navn, datoen, om det var en
arbejds- eller hviledag, samt begyndelse og afslutning af de
daglige arbejds- og hvileperioder. Disse oplysninger er vigtige for
at dokumentere overholdelse af arbejdstidsregler og
hvileperioder.
Det foreslås i § 11, stk.
4, at lønmodtageren skal have udleveret et eksemplar
af de bekræftede optegnelser, der vedrører dem. Dette
giver lønmodtageren mulighed for at kontrollere deres
arbejdstider og hvileperioder og sikrer gennemsigtighed og
retfærdighed i forholdet mellem arbejdsgiver og
lønmodtager.
Det foreslås videre, at arbejdsgiveren skal opbevare
optegnelserne i mindst et år. Dette sikrer, at der er
dokumentation tilgængelig for eventuelle kontroller eller
undersøgelser, der måtte forekomme i fremtiden.
Opbevaringstiden på 1 år svarer til det i direktivet
fastsatte krav til periode.
Med forslagets § 11, stk. 5,
foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om anvendelse af bestemte
it-systemer og særlige digitale formater til optegnelsen og
registrering, jf. stk. 1-3.
Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til
Søfartsstyrelsen, da Søfartsstyrelsen har
bemyndigelse til at udstede lignende regler om registrering af
hviletid for søfarende i henhold til lov om
søfarendes ansættelsesforhold m.v. Det forventes
således, at Søfartsstyrelsen vil tillade, at arbejds-
og hviletidsoplysningerne for mobile lønmodtagere på
fartøjer på indre vandveje, hvor det er aftalt, at
danske regler skal finde anvendelse på
ansættelsesforholdet, registreres og opbevares på
elektronisk medie. Søfartsstyrelsen kan betinge tilladelsen
af, at registreringen, opbevaringen og indsendelsen af
oplysningerne sker i særligt format.
Til §
12
Forslaget til § 12, stk. 1,
giver erhvervsministeren beføjelse til at fastsætte
regler om tilsyn med overholdelse af lovforslagets §§
3-11, som fastlægger regler for daglig og ugentlig
arbejdstid, hvileperioder, arbejds- og hviledage, beskyttelse af
mindreårige, helbredsundersøgelser mv.
Forslaget til bemyndigelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, er nødvendig for at
kunne sikre kontrol med og tilsyn af, at bestemmelserne i
lovforslaget overholdes.
Det forventes, at bemyndigelsen delegeres til
Søfartsstyrelsen, da Søfartsstyrelsen i forvejen har
kompetencer inden for sejlads og allerede har ansvaret for de
regler, som gælder for søfarendes arbejdsforhold under
sejladsen, herunder regler om søfarendes hviletid. En
sådan delegation forventes foretaget via
bekendtgørelse om henlæggelse af visse
beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang
m.v.
Ved at bemyndige erhvervsministeren, og i sidste ende
Søfartsstyrelsen, til at fastsætte de nærmere
regler om kontrol og tilsyn med lovens bestemmelser, gives
Søfartsstyrelsen fleksibilitet til at udføre tilsyns-
og kontrolaktiviteterne i overensstemmelse med lovens krav og de
administrative behov, der er i transportsektoren for indre
vandveje. Dette sikrer, at Søfartsstyrelsen har de
nødvendige redskaber til at opretholde sikkerhed og
overholdelse af lovgivningen.
Som redegjort for i de almindelige bemærkninger, afsnit 1,
er der ikke pt. kendskab til, at der har været eller konkrete
tilfælde, hvor det er aftalt, at danske regler skal
gælde for en lønmodtager, der sejler på indre
vandveje på et danskejet fartøj, der er registreret i
et udenlandsk skibsregister. Det forventes derfor, at bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler om kontrol og tilsyn
mv. først vil blive udnyttet, når der konstateres
sådanne tilfælde.
Tilsynet vil bl.a. omfatte, om ansættelsesaftalen mellem
den mobile lønmodtager og arbejdsgiveren overholder reglerne
i dette lovforslag, og om reglerne efterleves i praksis. Det
forventes primært at kunne kontrolleres via optegnelserne om
arbejds- og hviletid, jf. forslaget til § 11, og forventes
dermed også at kunne udføres som distance- og digitale
kontroller.
Forslaget til § 12, stk. 2,
bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om
klageadgang, herunder om, at klager over Søfartsstyrelsens
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Med forslaget kan erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om klageadgang, f.eks. om fastsættelse
af klagefrister eller om, at administrativ klageadgang til
Erhvervsministeriet kan afskæres i sager, der
forudsætter en særlig teknisk eller faglig sagkundskab
i forhold til indre vandveje. Retsstillingen vil efter forslaget
minde om retsstillingen på andre områder under
Søfartsstyrelsen og også under Erhvervsministeriet i
øvrigt, f.eks. på Erhvervsstyrelsens og
Sikkerhedsstyrelsens områder.
Til §
13
Forslagets § 13 om straf er en implementering af
direktivets artikel 3, hvorefter medlemsstaterne fastsætter
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i medfør direktivet.
Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og
have afskrækkende virkning.
Det foreslås i § 13, stk.
1, at overtrædelse af §§ 3-11 kan straffes
med bøde. Personkredsen, der kan straffes efter stk. 1, er
arbejdsgivere, et sikkerhedsansvarligt selskab og et
managementfirma. Endvidere er det skibsføreren,
navigatøren og den mobile lønmodtager.
Bødeniveauet for overtrædelser af lovforslagets
bestemmelser om arbejdstid på indre vandveje bør
følge bødeniveauet for overtrædelser af
arbejdsmiljø- og sikkerhedsbestemmelser til søs.
Bødeniveauet til søs er ved lov nr. 1773 af 28.
december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til søs
og forskellige andre love, skærpet, så
bødeniveauet svarer til bødeniveauet til lands,
herunder bødeniveauet for overtrædelser af lov om
arbejdsmiljø på Beskæftigelsesministeriets
ressortområde.
Det forslås, at bødeniveauet for materielle
overtrædelser begået af arbejdsgiveren, rederiet eller
det sikkerhedsansvarlige selskab er på samme niveau som i lov
om sikkerhed til søs, således at bødeniveauet
er fra 24.600 kr. til 44.600. Det vil være
overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være
afgørende for om bøden skal være 24.600 kr.
eller 44.600 kr.
Lovforslagets udgangspunktet for overtrædelser er, at
disse har karakter af såkaldt almindelige
overtrædelser. Det vil sige overtrædelser, der hverken
er af grovere karakter eller kan siges blot at være
formelle.
Anvendelsesområdet for en bøde på 44.600 kr.
forudsættes at omfatte de overtrædelser, der har en
sådan grovhed, at faren for skade på liv eller helbred
eller den mulige skadevirkning generelt er større end ved
almindelige materielle overtrædelser f.eks. bevidst
negligering af forhold, der indebærer åbenlys fare.
Angivelserne i skemaet forudsætter således, at der ikke
er udvist så grove forhold, at frihedsstraf kan komme
på tale.
Skema til
strafudmåling | Rederiet/det sikkerhedsansvarlige
selskab/arbejdsgiveren |
Skibsføreren/navigatøren/ den mobile lønmodtager | Formelle
overtrædelser | 10.000 kr. | 1.000 kr. | Almindelige
overtrædelser En skærpende omstændighed er
f.eks., at der er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, eller at der tidligere er udstedt forbud
eller påbud for samme eller tilsvarende forhold. Det skal betragtes som en særligt
skærpende omstændighed, at der for unge under 18
år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt
fare herfor. | 24.600 kr. Bøden forhøjes med et
tillæg på 2 x 24.600 kr., hvis overtrædelsen
har medført alvorlig personskade eller
død. + 10.000 for hver skærpende
omstændighed. + 20.000 for hver særligt
skærpende omstændighed. | Skibsfører eller anden officer:
5.000 kr. Menig: 1.000
kr. Bøden forhøjes med et
tillæg på 2 x 1.000 kr., hvis overtrædelsen har
med-ført alvorlig personskade eller død. | Grove
overtrædelser En skærpende omstændighed er
f.eks., at der er sket skade på liv eller helbred eller
fremkaldt fare herfor, eller at der tidligere er udstedt forbud
eller påbud for samme eller tilsvarende forhold. Det skal betragtes som en særligt
skærpende omstændighed, at der for unge under 18
år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt
fare herfor. | 44.600 kr. Bøden forhøjes med et
tillæg på 2 x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har
med-ført alvorlig personskade eller død. + 10.000 for hver skærpende
omstændighed. + 20.000 for hver særligt
skærpende omstændighed. | 10.000 kr. Bøden forhøjes med et
tillæg på 2 x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller død. | Overtrædelse, der
medfører forvoldelse af ulykke ved grov fejl eller
forsømmelse | 44.600 kr. (Ved særligt grove
overtrædelser bør bøden dog være på
mindst 75.000 kr.) Bøden forhøjes med et
tillæg på 2 x 44.600 kr., hvis overtrædelsen har
med-ført alvorlig personskade eller død eller hvis
unge under 18 år er kommet til skade eller er udsat for fare
herfor. | 10.000 kr. Bøden forhøjes med et
tillæg på 2 x 10.000 kr., hvis overtrædelsen har
medført alvorlig personskade eller død. |
|
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes
konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens
fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Den foreslåede bestemmelse i §
13, stk. 2, fastsætter, at straffen, som angivet i
forslaget til § 13, stk. 1, kan forhøjes til en
maksimumsstraf på op til 2 års fængsel, under
visse omstændigheder. Disse omstændigheder omfatter, at
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed. Derudover skal der være opfyldt mindst én
af følgende betingelser:
- At overtrædelsen resulterer i skade på liv eller
helbred eller udgør en risiko for dette.
- At overtrædelsen fører til eller har til hensigt
at opnå en økonomisk fordel for den, der begår
overtrædelsen, eller for andre involverede parter.
Personkredsen, der kan straffes efter stk. 2, er den samme som
kan straffes efter forslaget til § 13,
stk. 1.
Ifølge forslaget til stk. 2, nr.
1, er det en skærpende omstændighed, at
overtrædelsen resulterer i skade på liv eller helbred
eller udgør en risiko for dette. Hermed signaleres, at der
bør sigtes mod en fordobling af det foreslåede
bødeniveau efter § 13, stk.
1, for overtrædelse af lovforslaget, der har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller
døden til følge, for derved at begrænse
antallet af alvorlige ulykker.
Begrebet »skade på liv og helbred« kan f.eks.
omfatte amputationer, knoglebrud, sårskader eller
ætsninger på store dele af kroppen og forgiftninger.
Det tilkommer domstolene ved en konkret vurdering af fastslå,
om der er tale om en » skade på liv og helbred
«.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om
hviletider for søfarende, jf. § 16, stk. 5, nr. 1, i
bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023 om hviletid for
søfarende, og i reglerne om arbejdsmiljø til lands,
jf. § 82, stk. 5, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr.
2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø.
Ifølge forslaget til stk. 2, nr.
2 er det endvidere en skærpende omstændighed, at
overtrædelsen fører til eller har til hensigt at
opnå en økonomisk fordel for den person, der
begår overtrædelsen, eller for andre involverede
parter. Hermed signaleres, at det skal betragtes som en
skærpende omstændighed, at en virksomhed har
opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk
fordel, herunder besparelse, ved overtrædelse af
lovforslaget. Det skal have betydning ved bødens
udmåling, at virksomheden har opnået eller tilsigtet at
opnå en økonomisk fordel på bekostning af de
ansattes sikkerhed og sundhed, hvorved virksomheden kan have
tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til de
virksomheder, der overholder lovforslaget.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder i reglerne om
hviletider for søfarende, jf. § 16, stk. 5, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 1436 af 30. november 2023 om hviletid for
søfarende, og i reglerne om arbejdsmiljø til lands,
jf. § 82, stk. 4, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 2062
af 16. november 2021 om arbejdsmiljø.
Der bør ved udmøntningen af straffen tages hensyn
til størrelsen af en opnået eller tilsigtet
opnået økonomisk fordel.
Efter den foreslåede § 13, stk.
3, vil det være at betragte som en særligt
skærpende omstændighed, at der for unge under 18
år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt
fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1. Det forudsættes, at hvis den
unge under 18 år udsættes for en ulykke, der
medfører skade på liv eller helbred, kan
grundbøden fordobles, jf. forslagets § 13, stk. 1,
inden bøden forhøjes yderligere på grund af
særligt skærpende omstændigheder.
Unge er særlige beskyttelsesobjekter efter
arbejdsmiljøreglerne både til søs og til lands,
og bør også være det, når det gælder
sejlads på indre farvande. Dette hænger sammen med, at
børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent
samme uddannelse som voksne arbejdstagere. De er derfor
særligt sårbare og udsat for en særlig
risiko.
Forslaget til § 13, stk. 4,
indeholder en regel om differentiering efter
virksomhedsstørrelse. Forslaget svarer til § 32, stk.
6, i lov om sikkerhed til søs, jf. lov nr. 1773 af 28.
december 2023 om ændring af lov om sikkerhed til søs
og forskellige andre love. Ordningen er således også
lig med Arbejdstilsynets ordning. Bødeniveauet vil blive
differentieret efter virksomhedsstørrelse og ved straffens
udmåling lægges vægt på virksomhedens
størrelse, dvs. antallet af ansatte.
Det tilsigtes, at der lægges vægt på antallet
af ansatte i hele virksomheden på
overtrædelsestidspunktet. Ved differentiering af bøden
efter virksomhedens størrelse, dvs. antallet af ansatte, vil
der ske en opdeling af virksomhederne i små, mellemstore,
store og helt store virksomheder. Der vil skulle lægges
vægt på antallet af ansatte i hele virksomheden
på overtrædelsestidspunktet. Det betyder, at selv om en
overtrædelse konstateres på f.eks. et fartøj,
hvor kun enkelte af rederiets eller det sikkerhedsansvarlige
selskabs ansatte arbejder, så vil det være antallet af
ansatte i hele virksomheden, der lægges vægt på,
når bøden skal fastsættes.
Med virksomheden forstås en juridisk enhed som defineret i
§ 3 i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Der
differentieres kun ved rederiets, det sikkerhedsansvarlige selskabs
eller arbejdsgiverens overtrædelser af den foreslåede
lov. Differentieringen af bøden omfatter således ikke
bøder til skibsfører, vagthavende navigatører
m.v.
Den samlede bøde med eventuelle forhøjelser
på grund af skærpende og/eller særligt
skærpende omstændigheder, vil blive differentieret
på følgende måde:
- På virksomheder med 0-9 ansatte sker der ingen
forhøjelse af den samlede bøde.
- På virksomheder med 10-34 ansatte forhøjes den
samlede bøde med 50 pct.
- På virksomheder med 35-99 ansatte forhøjes den
samlede bøde med 75 pct.
- På virksomheder med 100 eller flere ansatte
forhøjes den samlede bøde med 100 pct.
Reglerne om differentiering af bøder vil ikke omfatte de
såkaldt formelle overtrædelser. Det drejer sig
eksempelvis om manglende overholdelse af formkrav eller
tilsidesættelse af regler om, at man til enhver tid skal
kunne dokumentere at være i besiddelse af noget, fx en
optegnelse i henhold til forslagets § 11.
Til §
14
Det foreslås at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2025.
Til §
15
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland,
Det bemærkes vedrørende Færøerne, at
de områder, der reguleres med dette lovforslag, er overtaget.
Det bemærkes vedrørende Grønland, at
Grønland ikke er medlem af EU, hvorfor direktivet ikke skal
implementeres for så vidt angår Grønland.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører bestemmelser
i Rådets direktiv 2014/112/EU af 19. december 2014 om
iværksættelse af den europæiske aftale om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
inden for transport ad indre vandveje, indgået af European
Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European
Transport Workers. Federation (ETF) EU-Tidende nr. L 367, side 86,
som er optrykt som bilag til loven, samt Rådets direktiv
94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på
arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, med senere
ændringer.