Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 17. december 2024
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse
(Styrket affaldstilsyn, herunder
modtagekontrol og håndhævelse af forbud mod destruktion
af usolgte forbrugerprodukter, og ophævelse af bestemmelser
om genbrugsområder på genbrugspladser)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som
ændret senest ved lov nr. 1468 af 10. december 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 44 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8.
Miljøministeren kan fastsætte regler om modtagelse af
affald hos virksomheder, der driver affaldsbehandlingsanlæg,
herunder regler om virksomhedernes forpligtelser til at
1) kontrollere
affaldets indhold,
2) afvise
modtagelsen af visse typer affald,
3) underrette
affaldsproducenten eller affaldsindsamleren om foretagne kontroller
og
4) indberette
oplysninger til brug for affaldstilsynsmyndigheden.«
2. § 48,
stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2)
planlægning, etablering, drift og administration af
genbrugsområder på genbrugspladser i tilknytning til
affaldshåndtering,«.
3. I
overskriften til kapitel 7 udgår
»genbrug,«.
4. § 50
f ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.