L 34 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov.

(Ændringer af regler på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 3.beh./Vedtaget

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 10-12-2024

Optrykt: 10-12-2024

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. december 2024

20241_l34_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 10. december 2024

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om socialtilsyn, lov om social service og barnets lov

(Ændringer af regler på udlændingeområdet vedrørende indkvartering, ydelser og sociale indsatser m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse 1009 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1575 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 42 b, stk. 7, 2. pkt., ændres »til barnets moder« til: »med halvdelen til hver af forældrene«.

2. § 42 b, stk. 14, affattes således:

»Stk. 14. Oppebærer en udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, indkomst, fradrages denne i kontante ydelser, der udbetales efter stk. 1-13.«

3. I § 42 l, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »herboende forældre«: »eller hos et herboende nært familiemedlem«.

4. I § 46 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »foranstaltninger« til: »indsatser«.

5. § 46 a, stk. 8, 1. pkt., ophæves.

6. I § 46 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »Endvidere kan«, og efter »stk. 4,« indsættes: »kan«.

7. I § 56 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»En udlænding under 18 år, der er samlevende eller har indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, og som vurderes at være ledsaget af sin voksne partner, får udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser.«

8. I § 56 a, stk. 2, 4. pkt., ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«

9. I § 56 a, stk. 7, nr. 4, indsættes efter »forældremyndigheden,«: »eller«.

10. § 56 a, stk. 7, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

11. I § 62 e, stk. 2, ændres »foranstaltning« til: »indsats«.

12. I § 62 l, stk. 3, 2. pkt., ændres »foranstaltningen« til: »indsatsen«.

13. I § 62 l, stk. 9, ændres »styrelseschefen« til: »direktøren«.

14. I § 62 l, stk. 10, nr. 2, ændres »foranstaltninger« til: »indsatser«.

15. I § 62 t, stk. 1, 2. pkt., ændres »foranstaltningen« til: »indsatsen«.

16. I overskriften til kapitel 9 c ændres »foranstaltninger« til: »indsatser«, »ledsagede« udgår, og to steder udgår »uden lovligt ophold«.

17. I § 62 x, stk. 1, udgår »uden lovligt ophold«, »§ 8, stk. 3,« ændres til: »§ 8, stk. 1-3,«, »kapitel 12, §§ 99, 100 og 102, kapitel 10« ændres til: »kapitel 10, §§ 99, 100 og 102, kapitel 12«, og »124, 125, 127, 129,« ændres til: »125-129,«.

18. I § 62 x indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Har en uledsaget mindreårig udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for anden særlig støtte end anbringelse efter kapitel 9 b, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder § 2, § 5, stk. 3 og 4, § 6, § 8, stk. 1-3, kapitel 3, § 32, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, og stk. 2-5, §§ 33, 34, 37, 40, 91, 92, 94, 95, 99, 107-109, 125-129 og 139, § 140, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2 og 4, § 141, stk. 1, § 142, stk. 1, nr. 1-3, stk. 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4-7, § 143, stk. 1 og 3-6, § 144, § 145, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, §§ 146-152 og 155, § 156, stk. 1, 2 og 4, og § 210 i barnets lov anvendelse med de fornødne tilpasninger.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. I § 62 x, stk. 2, der bliver stk. 3, udgår »uden lovligt ophold«.

20. I § 62 y, stk. 1, udgår »uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,« og »uden lovligt ophold«, og »foranstaltninger« ændres til: »indsatser«.

21. I § 62 y, stk. 2, udgår », som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted,«, og »foranstaltninger« ændres til: »indsatser«.

§ 2

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 3. juli 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 3, ændres »udlændinge, og« til: »udlændinge,«, og efter »opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge« indsættes: », og med særindkvarteringssteder og steder med ekstern indkvartering, hvor der er indkvarteret udlændinge, som alle efter en konkret og individuel vurdering grundet en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan rummes i et ordinært indkvarteringssted på grund af et særligt behov for støtte«.

2. I § 23, stk. 5, ændres »udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge« til: »§ 3, stk. 3«.

§ 3

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 173 indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 173 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Social- og boligministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne efter denne lov til personer, som er omfattet af § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven.«

§ 4

I barnets lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 194 indsættes efter »denne lov«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 194 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Social- og boligministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at Udlændingestyrelsen afholder udgifterne efter denne lov til personer, som er omfattet af § 42 a i udlændingeloven.«

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1.

Stk. 3. § 1, nr. 1, får virkning for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 7, 4. pkt.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.