| |
Artikel 1 |
1. | Hvis en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer
løn eller andet lignende vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, som normalt udføres i den anden
kontraherende stat, for en arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i denne anden stat, eller ved et fast
driftssted eller et fast sted, som personens arbejdsgiver
ifølge den nordiske aftale eller en gældende aftale
med en tredjestat har i denne anden stat, skal arbejdet ved
anvendelse af artikel 15, stk. 1 og 2, eller artikel 19, stk. 1 og
2, i den nordiske aftale anses for udført i denne anden
stat, selvom arbejdet faktisk udføres |
| | a) | i den førstnævnte stat,
eller |
| | b) | i en tredjestat, hvis arbejdet
udgør tjenesterejse eller andet lignende arbejde af
lejlighedsvis karakter, |
| | men kun, hvis arbejdet i den anden stat
udgør mindst halvdelen af arbejdstiden i hver
tolvmåneders periode. |
2. | Bestemmelserne i stk. 1 gælder |
| | a) | i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke
er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis
den løn eller det andet lignende vederlag, som personen
oppebærer, påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren ifølge den nordiske aftale eller en
gældende aftale med en tredjestat har i den anden stat, |
| | b) | i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun hvis den
løn eller det andet lignende vederlag, som personen
oppebærer, ikke påhviler et fast driftssted eller et
fast sted, som arbejdsgiveren ifølge den nordiske aftale har
i den førstnævnte kontraherende stat. |
3. | En arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, som har en person
ansat, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
i et ansættelsesforhold, som normalt skal udføres i
den førstnævnte stat, er, for så vidt
angår den pågældende ansatte, ikke forpligtet til
at indeholde skat på vegne af den anden kontraherende stat,
hvis ansættelsen påtænkes udført på
en sådan måde, at skattepligt for udbetalt løn
eller andet lignende vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold ikke indtræder i den anden kontraherende stat
som følge af stk. 1 og 2. |
4. | Hvor der i en af de kontraherende stater
indføres restriktioner eller anbefalinger om begrænset
bevægelighed mellem de kontraherende stater af hensyn til
befolkningens sundhed, sikkerhed eller lignende, kan de kompetente
myndigheder ifølge den nordiske aftale indgå en
særskilt aftale om at arbejde efter stk. 1 og 2, for en
begrænset periode skal anses for udført i den
kontraherende stat, hvor arbejdet normalt udføres. En
sådan aftale kan også omfatte anvendelsen af stk.
3. |
| |
Artikel 2 |
1. | Hvis en fysisk person erhverver indkomst
fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv eller personligt arbejde i
tjenesteforhold, som efter artikel 7, 14, 15 eller 19 i den
nordiske aftale kan beskattes eller kun kan beskattes i en
kontraherende stat, og deltager i en pensionsordning i den anden
kontraherende stat, skal |
| | a) | bidrag, som denne person betaler til
pensionsordningen, være fradragsberettiget i den
førstnævnte stat, eller |
| | b) | bidrag, som denne persons arbejdsgiver
betaler til pensionsordningen, ikke anses som skattepligtig
indkomst i den førstnævnte stat for personen samt
være fradragsberettiget i denne stat for
arbejdsgiveren. |
2. | Bidraget skal dog alene være
fradragsberettiget eller ikke anses som skattepligtig indkomst i
den førstnævnte kontraherende stat indenfor de
beløbsgrænser, som gælder for bidrag, der
betales til en pensionsordning efter lovgivningen i begge de
kontraherende stater. |
3. | Denne artikel gælder kun: |
| | a) | i tilfælde, hvor personen, som kan
beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv
eller personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvis
indkomsten udgør mindst 75 pct. af den
pågældendes samlede indkomst fra erhvervsvirksomhed,
frit erhverv eller personligt arbejde i tjenesteforhold med fradrag
af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten
(nettoindtægt), eller |
| | b) | i tilfælde, hvor personen, som kan
beskattes eller kun kan beskattes i den førstnævnte
kontraherende stat af indkomst fra erhvervsvirksomhed, frit erhverv
eller personligt arbejde i tjenesteforhold i denne stat, er
hjemmehørende i denne stat, hvis personen deltog i og bidrag
blev betalt til pensionsordningen, umiddelbart inden den
pågældende blev hjemmehørende i denne
stat. |
4. | Ved anvendelsen af stk. 1 skal udtrykket
"pensionsordning" betyde en ordning, som |
| | a) | for Danmarks vedkommende er omfattet af
pensionsbeskatningslovens afsnit I, |
| | b) | for Sveriges vedkommende er omfattet af 28
eller 58 kap. i indkomstskatteloven (1999:1229). |
| |
Artikel 3 |
Fysiske personers udgifter for rejser over
Øresundsbroen skal tages i betragtning ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, hvis de afholdes for normal rejse
mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Der er
dog kun ret til fradrag, hvis sådanne almindelige betingelser
for hvad der gælder for sådanne rejser, er opfyldt,
eksempelvis for så vidt angår krav om tidsbesparelse.
Udgifterne skal tages i betragtning med udgangspunkt i den
dokumenterede udgift til billigste periode abonnement for passage i
personbil henholdsvis passage med kollektivt transportmiddel. |
| |
| |
Artikel 4 |
1. | Beskatning efter artikel 22, stk. 1, i den
nordiske aftale, sker ikke af indkomst i form af
studiestøtte, legater eller kunstnerstøtte, som en
fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
modtager fra den anden kontraherende stat, dennes politiske
underafdelinger, lokale myndigheder eller offentligretlige
institutioner, forudsat at studiestøtten, legaterne eller
kunstnerstøtten ville have været fritaget for
beskatning i den anden stat, hvis personen havde været
hjemmehørende i denne anden stat. |
2. | Uanset artikel 22 i den nordiske aftale
kan indkomst omfattet af nævnte artikel, som modtages af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som
hidrører fra den anden kontraherende stat, beskattes i denne
anden kontraherende stat. |
| |
Artikel 5 |
Artikel 31, stk. 5, omfatter ikke
personer, der er hjemmehørende i Danmark. |
| |
Artikel 6 |
1. | Den kontraherende stat, som
tillægges beskatningsretten efter artikel 1, skal beskatte
lønmodtageren efter denne stats regler for
lønmodtagerbeskatning, selvom arbejdet faktisk
udføres i den anden kontraherende stat eller i en
tredjestat. |
2. | Pensioner eller livrenter, der betales fra
en kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i
denne stat, skal beskattes efter denne stats almindelige regler,
selvom denne stat ikke har nedsat sin beskatning i forbindelse med
bidrag til denne ordning, når den anden kontraherende stat
efter artikel 2 tidligere har anset bidrag betalt |
| | a) | af den fysiske person for at være
fradragsberettiget, eller |
| | b) | af den fysiske persons arbejdsgiver for
ikke at være skattepligtig indkomst for den fysiske person
samt for at være fradragsberettiget ved beregningen af
arbejdsgiverens skattepligtige indkomst. |
3. | Bestemmelserne om fradrag for bidrag til
en pensionsordning efter artikel 2 og for udgift til rejser over
Øresundsbroen efter artikel 3 gælder alene, hvis den
fysiske persons indkomst beregnes på nettobasis med mulighed
for fradrag for udgifter. |
| |
Artikel 7 |
1. | Såfremt en fysisk person
hjemmehørende i en kontraherende stat erhverver indkomst fra
personligt arbejde i tjenesteforhold i den anden kontraherende stat
(bruttoindkomst), og denne indkomst for et skatteår
udgør mindst et beløb svarende til 210.000 danske kr.
i 2023 års prisniveau før fradrag for udgifter afholdt
for at erhverve indkomsten, skal denne anden stat betale et
udligningsbeløb til den førstnævnte stat.
Grundbeløbet reguleres årligt på grundlag af
årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks
(HICP) for Danmark opgjort med en decimal. Reguleringen
fastsættes hvert indkomstår som forholdet mellem den
for året før indkomståret oplyste værdi af
årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks
(HICP) for Danmark, og den i 2023 oplyste værdi af
årsgennemsnittet for det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks
(HICP) for Danmark. Reguleringstallet afrundes til nærmeste 3
decimaler og ganges med grundbeløbet. Det regulerede
beløb afrundes til nærmeste danske kronebeløb,
der kan deles med 1.000. Grundbeløbet reguleres
første gang for indkomståret 2025. Denne udligning
skal ske senest 1. oktober i året efter det aktuelle
skatteår. Udligningsbeløbet skal for Danmarks
vedkommende være den gennemsnitlige primærkommuneskat
oppebåret af indkomst, der beskattes i Danmark efter artikel
15 eller 19 i den nordiske aftale. Udligningsbeløbet skal
for Sveriges vedkommende være den gennemsnitlige kommuneskat,
som opkræves for primærkommunernes regning, og som
beregnes af indkomst, der beskattes i Sverige efter artikel 15
eller 19 i den nordiske aftale. Denne artikel gælder dog ikke
for indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, erhverver for arbejde udført ombord
på svensk eller dansk skib i international trafik. De
kontraherende staters kompetente myndigheder ifølge den
nordiske aftale kan indgå en gensidig aftale om den
nærmere udformning af udligningsordningen. |
2. | Efter anmodning fra en kontraherende stat
skal denne ordning evalueres med særligt hensyn til
udligningsniveauet. En sådan anmodning kan dog tidligst
fremsættes i løbet af det femte kalenderår efter
datoen for aftalens ikrafttræden. |
| |
Artikel 8 |
1. | Denne aftale træder i kraft den
tredivte dag efter den dag, hvor de to kontraherende stater
skriftligt har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige
betingelser, som kræves i de respektive stater, er opfyldt,
og dens bestemmelser skal anvendes for så vidt
angår |
| | a) | kildeskat, beløb, der betales eller
godskrives den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter datoen for aftalens ikrafttræden, |
| | b) | andre skatter, skat, som pålignes
for indkomstår, der begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger efter datoen for aftalens
ikrafttræden. |
2. | Uanset bestemmelserne i stk. 1, finder
bestemmelserne i artikel 1, stk. 3, anvendelse fra den dato, hvor
aftalen træder i kraft. Ved anvendelse af bestemmelserne i
artikel 1, stk. 3, om en arbejdsgivers pligt til at indeholde skat,
finder de øvrige bestemmelser i artikel 1 anvendelse, som om
de var gældende allerede før det tidspunkt, der
følger af stk. 1. |
3. | Aftalen mellem Kongeriget Sverige og
Kongeriget Danmark om visse skatteforhold, undertegnet i
København den 29. oktober 2003, ophører med at
gælde for enhver skat fra og med den dato, hvor
nærværende aftale i henhold til stk. 1, i denne artikel
skal anvendes, for så vidt angår den
pågældende skat. |
4. | Hvis det viser sig, at der er
skattemæssige hindringer for den fortsatte integration i
Øresundsregionen, er Danmark og Sverige enige om at indlede
forhandlinger for at overveje indførelse af ny bestemmelser
eller ændring af bestemmelserne i denne aftale eller at tage
initiativ til ændringer af den nordiske aftale. |
| |
Artikel 9 |
Denne aftale forbliver i kraft, så
længe den nordiske aftale er i kraft, eller indtil den
opsiges af en kontraherende stat. Hver kontraherende stat kan ved
skriftlig meddelelse til den anden kontraherende stat opsige
aftalen ved at give meddelelse herom mindst seks måneder
inden udgangen af ethvert kalenderår. I
tilfælde af en sådan opsigelse ophører aftalen
med at gælde for så vidt angår |
| | a) | kildeskat, beløb, der betales eller
godskrives den 1. januar eller senere i det kalenderår, der
følger efter udløbet af
seksmånedersperioden, |
| | b) | andre skatter, skat, der pålignes
for indkomstår, der begynder den 1. januar eller senere i det
kalenderår, der følger umiddelbart efter
seksmånedersperioden. |
| | | |
| | | |
| | | |
Til bekræftelse heraf har de dertil
behørigt befuldmægtigede undertegnet denne
aftale. |
| |
Udfærdiget i Øresund den 10.
juni 2024 i to eksemplarer på dansk og svensk, således
at begge tekster har lige gyldighed. |