Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, personskatteloven og forskellige andre love

(Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)

§ 1

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., ophæves.

2. I § 2, stk. 8, 2. pkt., ændres »3.-8. pkt.« til: »3.-10. pkt.«

3. I § 2, stk. 8, 4. pkt., ændres »selskabet m.v.« til: »den retmæssige ejer af udbyttet«, og efter »skattesager« indsættes: », dog nedsættes satsen til 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § ‍4 C«.

4. I § 2, stk. 8, 6. pkt., ændres »selskabet m.v.« til: »den retmæssige ejer af udbyttet direkte og indirekte«.

5. I § 2, stk. 8, 7. pkt., ændres »selskabet m.v.« til: »den retmæssige ejer af udbyttet«, »det sammen med« til: »denne sammen med«, og efter »§ 2,« indsættes: »direkte og indirekte«.

6. I § 2, stk. 8, indsættes efter 7. pkt. som nye punktummer:

»Er den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land uden for EU, er det tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2. Reglen i 8. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«

7. I § 2, stk. 8, 8. pkt., der bliver 10. pkt., ændres »3.-7. pkt.« til: »3.-9. pkt.«

8. I § 2 D, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, litra c, eller § ‍13, stk. 1, nr. 2« til: »§ 2, stk. 1, litra c, eller stk. 8, eller § ‍13, stk. 1, nr. 2 eller 3«.

9. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »7,5 mio. kr. (i 2010-niveau)« til: »15,9 mio. kr. (2010-niveau)«.

10. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., indsættes efter »udlandet«: », når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.

11. I § 13, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

12. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved betaling af skat på udbytteudlodningen i tilfælde, hvor selskabet ikke er retmæssig ejer af en udbytteudlodning, jf. stk. 1, nr. 2, 1. pkt., eller nr. 3, 1. pkt., kan den retmæssige ejer af udbytteudlodningen betale et beløb svarende til skattebetalingen. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.«

§ 2

I aktiesparekontoloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1852 af 21. september 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For kalenderåret 2025 og senere år udgør grundbeløbet 126.850 kr. (2010-niveau).«

§ 3

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 29. januar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 2610 af 28. december 2021, § ‍345 i lov nr. 718 af 13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2 og 3, ændres »dog stk. 5« til: »dog stk. 7«.

2. I § 9 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog stk. 7 og § 10.

Stk. 6. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 5, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skift til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

3. I § 9, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 3 og 5«.

4. I § 23, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4-8« til: »stk. 4-9«.

5. I § 23, stk. 5, indsættes efter »stk. 6«: »og 7«.

6. I § 23 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § ‍6 vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

7. I § 23, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

8. I § 33, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, stk. 8« til: »§ 23, stk. 9«.

§ 4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 8 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27 pct.«

2. I § 8 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »48.300 kr.« til: »63.400 kr.«

§ 5

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 X, stk. 1, 4. pkt., og stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres »25 mio. kr.« til: »35 mio. kr.«

2. I § 8 X, stk. 4, 3. pkt., ændres »5.-9. pkt.« til: »5.-8. pkt.«

3. § 16 A, stk. 2, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

4. I § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, indsættes efter »likvideres, og«: »er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at«.

5. I § 16 A, stk. 4, nr. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 6« til: »stk. 2, nr. 5«.

6. I § 16 C, stk. 4, nr. 8, 2. pkt., og stk. 5, nr. 5, 2. pkt., og § ‍16 I, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 6

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 333 af 9. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, ændres »59.500 kr.« til: »47.600 kr.«

2. I § 65, stk. 3, 4. pkt., ændres »13. pkt.« til: »11. pkt.«

3. I § 65, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 2, indeholdes 15,4 pct. udbytteskat« til: »§ 13, stk. 1, nr. 3, undlades at indeholde udbytteskat«.

§ 7

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 10 ændres »§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.

§ 8

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., ændres »100.000 kr.« til: »50.000 kr.«

2. I § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., ændres »20 pct.« til: »25 pct.« og », højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.« udgår.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. § 1, nr. 9, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2025.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-6, 8 og 10-12, og § 5, nr. 3 og 4, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 4. § 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der optages første gang til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 5. § 6, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret 2026.

Stk. 6. § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomståret 2027.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være gode rammevilkår for fremtidens virksomheder, og at nye virksomheder skal kunne udvikle deres ideer og omsætte dem til vækst. En væsentlig forudsætning for, at flere iværksættere kan blive en vækstsucces, er, at de har mulighed for at investere i udviklingen af deres virksomhed.

Det kan imidlertid være vanskeligt for små og nystartede virksomheder at rejse den nødvendige kapital til at realisere et muligt vækstpotentiale. Ved lånefinansiering skal der typisk stilles sikkerhed. Ofte har disse virksomheder dog alene en begrænset mængde aktiver at stille til sikkerhed. Herudover har de ikke i samme grad som mere etablerede, større virksomheder adgang til internationale investorer.

Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier. Forslaget vil gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber.

Det foreslås samtidig at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, der for kalenderåret 2025 er 142.500 kr. (2025-niveau) og fra og med kalenderåret 2026 er 146.200 kr. (2025-niveau), til 166.200 kr. (2025-niveau) fra og med kalenderåret 2025.

Det foreslås derudover at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Herved vil der være mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Når perioden er udløbet, vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvorved der vil indtræde en beskatning af de urealiserede avancer, der er optjent over perioden med realisationsbeskatning.

Endvidere foreslås det at forhøje progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst fra 63.300 kr. til 83.100 kr. (2025-niveau). For ægtefæller vil progressionsgrænsen være 166.200 kr. om året (2025-niveau).

Det foreslås desuden at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomståret 2027. Virksomheder vil dermed kunne få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter, op til 35 mio. kr. årligt på koncernniveau. Det vil styrke incitamentet til at investere i forskning og udvikling for bl.a. forskningstunge virksomheder.

Det foreslås samtidig at lempe bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under ordningen. Kravet foreslås nedsat fra 78.000 kr. pr. måned til 63.000 kr. pr. måned (2025-niveau), hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere).

Endelig foreslås det at justere reglerne om underskudsfremførsel, så selskaber m.v. fuldt ud kan fradrage fremført underskud på op til ca. 20,8 mio. kr. (2025-niveau) mod de for indkomståret 2025 gældende ca. 9,8 mio. kr. Dermed forbedres mulighederne for at modregne fremført underskud for bl.a. virksomheder med høje investeringsomkostninger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier

2.1.1. Gældende ret

Selskaber m.v. er skattefri af avancer på visse unoterede porteføljeaktier. Selskaber m.v. skal således ikke medregne gevinst og tab på porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C skal der ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i (porteføljeselskabet).

Livsforsikringsselskabers besiddelser af porteføljeaktier er ikke omfattet af definitionen.

Det er en betingelse, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.

Det er endvidere en betingelse, at porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår, ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af dette (forudgående) regnskabsår.

Selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal medregne 70 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Tilsvarende gælder fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § ‍10. Dermed beskattes udbytterne med en sats på 15,4 pct. (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22 pct.).

Reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, om beskatning med 15,4 pct. finder ikke anvendelse, hvor aktierne i porteføljeselskabet er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A.

Endvidere finder reglen om beskatning med 15,4 pct. ikke anvendelse, hvis porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen. Der er efter danske skatteregler ikke fradrag for udbytteudlodninger.

Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § ‍1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtige af udbytter, medmindre foreningens m.v. midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. De ikke almenvelgørende foreninger m.v. skal medregne udbytter af skattefri porteføljeaktier fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet udbytterne beskattes med 15 pct., jf. selskabsskattelovens § ‍18, stk. 2.

Der er med hjemmel i kildeskattelovens § 65, stk. 6, fastsat regler om indeholdelse af en udbyttekildeskat på 15,4 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier, hvor modtageren er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller er et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, jf. § 32 a i bekendtgørelse om kildeskat.

Der er endvidere med hjemmel i kildeskattelovens § 65, stk. 6, fastsat regler om indeholdelse af en udbyttekildeskat på 15 pct. af udbytter, hvor modtageren er en forening m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. § 33, stk. 1, i bekendtgørelse om kildeskat.

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, hvorved der er aftalt en lavere sats end 15 pct., betales der en skat beregnet med denne lavere sats.

Udenlandske selskaber m.v., der er hjemmehørende i en stat, hvor betingelsen om udveksling af oplysninger ikke er opfyldt, skal betale en skat til Danmark på 22 pct., jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.

Ved udbetaling af udbytter af skattefri porteføljeaktier til udenlandske selskaber m.v. indeholdes der en udbyttekildeskat på 27 pct., jf. kildeskattelovens § 65, stk. 1.

Udbytter af aktier m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet ligningslovens § 16 A, stk. 2, indeholder en opregning af beløb, der skal henregnes til udbytte.

Hvis et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, dvs. et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, har afstået skattefri porteføljeaktier og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab, anses forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum for et udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5. Forskelsbeløbet anses dog kun for et udbytte, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum, og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

Som udgangspunkt skal udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor et selskab er endeligt opløst, behandles efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier. Som en undtagelse herfra gælder, at udlodning af et sådant likvidationsprovenu i visse tilfælde skal behandles som et udbytte.

Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, skal den modtagne andel af likvidationsprovenuet under visse betingelser beskattes som aktieudbytte, jf. bl.a. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d.

Beskatning af likvidationsprovenu som aktieudbytte skal ske, hvis det likviderede selskabs aktivmasse for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Ved opgørelsen af 50 pct.-kravet skal aktierne indgå med deres handelsværdi.

Beskatning af likvidationsprovenu som aktieudbytte skal endvidere ske, hvis der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af datterselskabs- eller koncernselskabsaktierne til det likviderede selskabs direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab.

Som udgangspunkt skal et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor dette er i likvidation, behandles efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier, når tilbagesalget sker i det kalenderår, hvor selskabet er endeligt opløst. Som en undtagelse herfra gælder, at den modtagne afståelsessum fra tilbagesalget i visse tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, skal afståelsessummen fra tilbagesalget af aktier til det udstedende selskab under visse betingelser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. bl.a. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d.

Bestemmelserne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, er parallelle. De betingelser, der skal være opfyldt, for at afståelsessummen ved et tilbagesalg til det udstedende selskab skal beskattes, er således de samme, som dem der skal være opfyldt, for at et likvidationsprovenu skal beskattes som aktieudbytte.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det kan i nogle tilfælde være en udfordring for især mindre danske virksomheder at tiltrække kapital til at realisere et muligt vækstpotentiale. En mulighed for en virksomhed til at hente kapital til at dække behovet for øgede investeringer kan være at lade virksomheden børsnotere. En anden mulighed for at øge interessen fra eksterne investorer kan være at gøre deres investeringer helt eller delvis skattefrie. Med forslaget om en ophævelse af beskatningen af selskabers udbytte fra unoterede porteføljeaktier, der opfylder betingelserne for at være skattefrie porteføljeaktier, er det valgt at fremme sidstnævnte mulighed.

Det er vurderingen, at en ophævelse af udbyttebeskatningen nødvendigvis må være generel og dermed omfatte alle selskabsinvestorers investeringer i unoterede porteføljeaktier. Skattefriheden bør derfor gælde uanset porteføljeselskabets karakter og størrelse, og uanset om porteføljeselskabet måtte være nyetableret eller har eksistereret i mange år.

Fokus har været rettet mod primært at styrke muligheden for at rejse kapital fra indenlandske investorer. I og med at porteføljeinvesteringer med en ejerandel under 10 pct. som udgangspunkt er omfattet af reglerne om kapitalens frie bevægelighed, vil en indførelse af regler, der er målrettet danske investorer, dog ikke være i overensstemmelse med EU-retten. Kapitalens frie bevægelighed finder anvendelse, når kapitalandele er erhvervet med det ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på virksomhedens drift og kontrollen med den.

Det vil heller ikke være i overensstemmelse med EU-retten at begrænse skattefriheden til porteføljeaktier i danske selskaber. For danske selskabsinvestorer skal skattefriheden således som udgangspunkt gælde for både danske og udenlandske porteføljeaktier. For udenlandske selskabsinvestorer vil udgangspunktet ligeledes være, at skattefriheden bør gælde alle tilfælde, hvor investeringen er foretaget med det ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på selskabets drift og kontrol med selskabet. Da EU-retten giver mulighed for en afgrænsning i forhold til, om den udenlandske selskabsinvestors hjemland udveksler oplysninger med de danske myndigheder eller ej, bør kredsen af omfattede udenlandske selskabsinvestorer dog afgrænses til de selska‍bsinvestorer, hvis hjemland udveksler oplysninger med de danske myndigheder.

Hensynet til overholdelse af EU-retten vil dermed betyde, at den foreslåede ophævelse af beskatningen af selskabers udbytte fra skattefri porteføljeaktier f.eks. også vil komme til at gælde for udenlandske ejere.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytte, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier.

Det foreslås, at skattefriheden for danske selskabsinvestorer skal være betinget af, at der ikke har været fradrag for udbytteudlodningen. Dette svarer til det gældende krav for at kunne opnå en udbyttebeskatning på 15,4 pct.

Skattefriheden vil omfatte udbytter, der udloddes af selskaber, som opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4 C for at være et porteføljeselskab. Det vil f.eks. betyde, at tidspunktet for porteføljeselskabets etablering vil være uden betydning for skattefriheden. Tilsvarende vil det f.eks. også betyde, at porteføljeselskabets størrelse i forhold til omsætning m.v. vil være uden betydning for skattefriheden.

Både danske og udenlandske selskaber vil kunne anses for et porteføljeselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 4 C. For danske selskabsinvestorer vil skattefriheden dermed omfatte såvel udbytte som modtages fra et dansk porteføljeselskab, som udbytte, der modtages fra et udenlandsk porteføljeselskab.

Den foreslåede skattefrihed vil omfatte de selskaber m.v., der efter gældende regler beskattes med 15,4 pct. Det vil sige danske selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven og udenlandske selskabers danske faste driftssteder. Derudover foreslås det, at skattefriheden skal omfatte ikke almenvelgørende foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det foreslås endvidere, at skattefriheden skal omfatte udenlandske selskabsinvestorers udbytte af skattefri porteføljeaktier i et dansk porteføljeselskab. Skattefriheden foreslås gennemført på den måde, at der principielt vil foreligge en begrænset skattepligt af udbyttet, men skattesatsen vil være 0 pct.

Den foreslåede skattefrihed vil omfatte de udenlandske selskabsinvestorer, der er undergivet en udbyttebeskatning på 15 pct. (eller beskatning med en lavere sats efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst).

EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed betyder således, at det ikke er muligt kun at fritage de danske selskabsinvestorer fra en beskatning af udbytter fra skattefri porteføljeaktier. Danske og udenlandske investorer skal behandles ens, og da porteføljeinvesteringer som udgangspunkt vedrører kapitalens fri bevægelighed, gælder dette også i forhold til udenlandske investorer uden for EU. En forskelsbehandling baseret på et krav om, at den udenlandske investors hjemland (uden for EU) har forpligtet sig til at udveksle oplysninger med de danske myndigheder, anses dog for at være forenelig med EU-retten.

En porteføljeinvestering er dog ikke omfattet af kapitalens frie bevægelighed, hvis investoren har bestemmende indflydelse i det danske porteføljeselskab, herunder som følge af en aftale med andre selskabsdeltagere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Der foreslås derfor en undtagelse, hvor porteføljeinvestoren har bestemmende indflydelse i porteføljeselskabet, selv om investoren ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, og investoren er hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra lande, som er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

I tilknytning til den foreslåede skattefrihed foreslås det generelt indsat som en eksplicit betingelse for at være berettiget til skattefrihed eller en lavere udbyttebeskatning end selskabsskattesatsen på 22 pct., at udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen.

Formålet med denne betingelse er at forhindre misbrug af adgangen til skattefrihed eller nedsættelse af beskatningen ved at tilrettelægge en struktur, hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager hjemmehørende i et land, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit eller med en lavere beskatning end 22 pct., hvis vedkommende modtog udbyttet direkte.

Det foreslås endelig at ophæve reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, og at ændre reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d.

Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, er en værnsregel, der har til formål at hindre, at danske selskaber og fonde konverterer skattepligtigt udbytte til skattefrie avancer. Med den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier vil der ikke længere være behov for bestemmelsen.

For så vidt angår ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, er der tilsvarende tale om værnsregler, der har til formål at hindre, at skattepligtigt udbytte konverteres til skattefrie avancer. Den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier omfatter ikke udenlandske selskabsaktionærer, som er hjemmehørende i en stat, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder. Endvidere omfatter den foreslåede skattefrihed ikke udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, og som sammen med koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, og udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, som har bestemmende indflydelse i porteføljeselskabet, selv om de ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen. Disse udenlandske selskabsaktionærer vil dermed fortsat være skattepligtige til Danmark af udbytte af skattefri porteføljeaktier. De to bestemmelser foreslås derfor justeret således, at det præciseres, at de pågældende regler alene omfatter sådanne selskaber.

2.2. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

2.2.1. Gældende ret

Personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, kan foretage indskud på aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et beløb, der for kalenderåret 2024 udgør 141.200 kr. (2025-nivaeu).

For kalenderåret 2025 udgør beløbet 142.500 kr. (2025-niveau), og for kalenderåret 2026 og senere år udgør beløbet 146.200 kr. (2025-niveau), jf. aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Beløbsgrænserne reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.

Værdien af aktiesparekontoen opgøres hvert år den 31. december og danner grundlag for, i hvilket omfang der kan foretages nettoindskud i det følgende kalenderår.

Hvis der foretages indskud på aktiesparekontoen, som overstiger beløbsgrænsen, skal det overskydende beløb udloddes. Derudover skal der betales en afgift på 3 pct. p.a. af dette beløb, jf. aktiesparekontolovens § 9, stk. 3, 2. pkt. Der kan dog i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, foretages indskud på aktiesparekontoen til betaling heraf.

Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem værdien af alle aktiver på aktiesparekontoen ved indkomstperiodens afslutning og aktivernes værdi ved indkomstperiodens begyndelse med fradrag af indkomstperiodens indskud og med tillæg af indkomstperiodens udlodninger. Det vil sige, at beskatningen sker på grundlag af et lagerprincip. Dette er i modsætning til direkte investering i aktier uden for aktiesparekontoen, hvor beskatningen som udgangspunkt sker på grundlag af de i løbet af indkomståret realiserede gevinster og tab.

For fuldt skattepligtige personer beskattes gevinst på aktiesparekontoen med en skattesats på 17 pct. Et værdifald på aktiesparekontoens aktiver fremføres til modregning i senere års gevinster på aktiesparekontoen.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det blev muligt at spare op via aktiesparekontoen for første gang i kalenderåret 2019. Ordningen blev indført med henblik på at gøre det mere attraktivt at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser via en nem ordning med en effektiv gennemsnitlig beskatning af afkastet, der er lavere end den almindelige, gældende aktieindkomstbeskatning.

Der blev indført en gradvis forhøjelse af loftet for indskud ved lov nr. 1563 af 12. december 2023, og en yderligere forhøjelse vil gøre det endnu mere attraktivt at opspare i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen til 166.200 kr. (2025-niveau) for kalenderåret 2025 og senere år, så det bliver endnu mere attraktivt for personer at spare op via aktiesparekontoen.

2.3. Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler skal selskaber m.v. som udgangspunkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), skal gevinst og tab medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

For porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), og som opfylder definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 C af skattefri porteføljeaktier, skal gevinst og tab ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8.

For unoterede porteføljeaktier, der er skattepligtige, er udgangspunktet, at gevinst og tab skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Der er dog adgang til at vælge, at gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6. I så fald kan tab alene fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Folketingets Skatteudvalg nedsatte den 4. marts 2021 en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere. Arbejdsgruppen rettede bl.a. en kritik af de danske regler om selskabers beskatning af noterede porteføljeaktier, jf. Skatteudvalgets beretning af 16. marts 2022, og pegede i den sammenhæng på, at der er færre børsnoteringer i Danmark end Norge og Sverige, og at det ses, at mange danske virksomheder vælger at blive børsnoteret i Sverige. Skatteudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe (med undtagelse af EL og SF) foreslog i samme forbindelse, at udfordringen kunne løses ved at give adgang til, at selskaber med investering i en virksomhed i forbindelse med børsnotering af virksomheden kan vælge, om de vil beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.

Lagerbeskatning af noterede porteføljeaktier har været udsat for kritik fra erhvervslivet og iværksættere. Kritikken har især gået på, at lagerbeskatningen giver problemer i de situationer, hvor det selskab, hvor en idéudvikling har fundet sted (iværksætterselskabet), børsnoteres, dvs. aktierne optages til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Ejer iværksætteren aktier i iværksætterselskabet via et holdingselskab, vil holdingselskabet risikere at kunne havne i en skattegæld, som opstår i forbindelse med, at værdien af aktierne finder sit naturlige leje. Hvis kursen i et sådan tilfælde topper frem mod årsskiftet og falder umiddelbart efter årsskiftet, kan dette resultere i en skat opgjort efter lagerprincippet, som holdingselskabet ikke umiddelbart har likviditet til at betale. Iværksættere har peget på, at hvis deres holdingselskab må sælge aktierne i iværksætterselskabet for at betale skatten, kan dette resultere i endnu større kursfald. Ved meget store kursudsving kan der desuden være risiko for, at et salg af aktierne ikke vil kunne dække skatten i selskabet.

Det er vurderingen, at denne udfordring vil kunne imødekommes ved at give selskaber mulighed for at vælge realisationsbeskatning i en midlertidig periode på 7 år regnet fra den første børsnotering af det selskab, der ejes aktier i. Det er baseret på, at kursen på aktierne typisk vil have stabiliseret sig senest 7 år efter børsnoteringen.

EU-rettens regler om kapitalens fri bevægelighed betyder, at det ikke er muligt at begrænse adgangen til valg af realisationsbeskatning til porteføljeaktier i danske selskaber. Hensynet til overholdelse af EU-retten vil dermed betyde, at den foreslåede adgang til en midlertidig realisationsbeskatning både vil omfatte danske selskabsaktionærers investering i danske noterede porteføljeaktier og deres investering i udenlandske noterede porteføljeaktier.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier). Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil være mulig i en periode på 7 år efter den første børsnotering.

Den foreslåede ændring vil medføre, at selskaber kan vælge, at investeringer i nynoterede porteføljeaktier beskattes efter realisationsprincippet i stedet for efter lagerprincippet. Adgangen til at vælge en realisationsbeskatning vil også omfatte eventuelle nyudstedelser af aktier i det børsnoterede selskab f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første børsnotering.

Hvor aktierne ejes på tidspunktet for børsnotering, vil valget skulle træffes i forbindelse med børsnoteringen. Hvor selskabet køber aktierne efter børsnotering, vil der kunne vælges realisationsbeskatning, hvis købet sker inden for 7 år efter børsnoteringen, idet muligheden for realisationsbeskatning vil foreligge for den resterende del af 7-årsperioden fra den første børsnotering. Valget vil skulle træffes i tilknytning til købsåret.

Valget vil omfatte alle de aktier i samme selskab, som selskabsaktionæren ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som selskabsaktionæren måtte erhverve inden for perioden på 7 år regnet fra den første børsnotering af det selskab, der investeres i.

Et valg om anvendelse af realisationsprincippet vil ikke kunne omgøres inden for 7-årsperioden. Det indebærer, at når den skattepligtige først har valgt realisationsprincippet for en aktiebesiddelse i et givet børsnoteret selskab, vil dette valg være gældende frem til udløbet af 7-årsperioden. For de aktier, der var ejet på det tidspunkt, hvor valget blev truffet, kan der ikke ske et valg tilbage til lagerprincippet. Endvidere vil alle efterfølgende aktieerhvervelser i samme selskab inden for 7-årsperioden obligatorisk blive omfattet af realisationsprincippet. Inden for 7-årsperioden kan den skattepligtige således ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret selskab, hvor nogle af aktierne i selskabet er omfattet af lagerprincippet og andre af realisationsprincippet.

Det foreslås, at adgangen til fradrag for tab ved afståelse af aktier, hvor der er valgt realisationsbeskatning, gøres kildeartsbegrænset. Dette svarer i princippet til de gældende regler for realisationsbeskattede skattepligtige (unoterede) porteføljeaktier. Dog foreslås en lempeligere kildeartsbegrænsning, idet det foreslås, at tab generelt skal kunne fradrages i gevinster på skattepligtige porteføljeaktier. Afstås aktierne med tab, vil det realiserede tab dermed kunne fradrages i indkomstårets gevinster på lagerbeskattede (noterede) porteføljeaktier eller i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede (unoterede) porteføljeaktier. Hvis tabene ikke kan anvendes i indkomståret, vil de kunne fremføres til modregning i eventuelle fremtidige gevinster på lagerbeskattede eller realisationsbeskattede porteføljeaktier.

Den midlertidige periode med realisationsbeskatningen på 7 år begynder på det tidspunkt, hvor det pågældende selskabs aktier første gang optages til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Efter udløb af 7-årsperioden vil det selskab, der har valgt realisationsbeskatning, skulle anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de porteføljeaktier, som selskabet fortsat ejer.

Når aktierne overgår til beskatning efter lagerprincippet, anvendes aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor aktierne overgår til lagerbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet porteføljeaktierne i tilknytning til børsnoteringen eller i løbet af 7-årsperioden, vil ak‍tiernes anskaffelsessum udgøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabet ejede aktierne før børsnoteringen, og aktierne på dette tidspunkt enten havde karakter af datterselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C, vil børsnoteringen have betydet et skift af skattemæssig status for aktierne til skattepligtige porteføljeaktier - ellers vil muligheden for at vælge realisationsbeskatning ikke være relevant.

I disse situationer opgøres anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A. Den skattemæssige statu‍sændring sidestilles med afståelse og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er således værdien på tidspunktet, hvor selskabets aktier optages til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet og derved går fra at være en skattefri aktie til en skattepligtig porteføljeaktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9. Dermed vil værdien på tidspunktet for børsnoteringen i sådanne tilfælde udgøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Der vil dermed for det første indkomstår efter udløbet af 7-årsperioden indtræde en beskatning af de urealiserede gevinster og tab, der er optjent over perioden.

2.4. Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst

2.4.1. Gældende ret

Personers aktieindkomst beskattes efter gældende regler med 27 pct. op til en progressionsgrænse på 63.300 kr. (2025-niveau) og med 42 pct. af den del af indkomsten, der ligger over progressionsgrænsen. Ægtefæller sambeskattes af aktieindkomst. Det vil sige, at ægtefællers indkomst lægges sammen, og at progressionsgrænsen udgør det dobbelte, altså 166.200 kr. (2025-niveau).

Aktieindkomsten er defineret i personskattelovens § 4 a og består bl.a. af aktieudbytter, realiserede gevinster fra aktier og ikke-realiserede gevinster på visse investeringsbeviser.

I tilfælde af dødsfald, hvor afdødes dødsbo er fritaget for dødsbobeskatning, jf. dødsboskattelovens § 6, beskattes afdødes aktieindkomst i mellemperioden efter samme satser og med samme progressionsgrænser som nævnt i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. dødsboskattelovens § ‍16. Mellemperioden omfatter perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen. Der betales ikke indkomstskat, herunder aktieindkomstskat, i et skattefritaget dødsbo. Et dødsbo er skattefritaget, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 2.595.100 kr. (2010-niveau) svarende til 3.399.600 kr. (2025-niveau).

I tilfælde af dødsfald, hvor afdødes dødsbo ikke er fritaget for dødsbobeskatning, beskattes afdødes aktieindkomst i bobeskatningsperioden efter samme satser og med samme progressionsgrænser som nævnt i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, jf. dødsboskattelovens § 32. Bobeskatningsperioden omfatter perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen. Afdødes og dødsboets aktieindkomst opgøres således under et for bobeskatningsperioden, jf. dødsboskattelovens § ‍19, stk. 3.

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der opfylder reglerne i dødsboskattelovens § 58 ved at få afdødes bo udleveret til uskiftet bo, få udlagt boet som ægtefælleudlæg efter dødsboskiftelovens § 22 eller få udleveret afdødes bo efter reglerne om forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 34, eller ved at længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, beskattes den længstlevende ægtefælle efter reglerne i dødsboskattelovens kapitel 10. Det indebærer, at afdødes indkomst i mellemperioden - altså perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen - som udgangspunkt beskattes hos den længstlevende ægtefælle, og at afdødes indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, herunder personskattelovens § 4 a, jf. dødsboskattelovens § 62.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Beskatning af aktieindkomst kan have betydning for selskabernes muligheder for at rejse risikovillig kapital, hvis der er tale om selskaber, der ikke har adgang til de internationale kapitalmarkeder. For at gøre det lettere at rejse risikovillig kapital og styrke incitamentet til at investere i bl.a. unoterede selskaber foreslås det at forhøje progressionsgrænsen, dvs. grænsen for hvornår aktieindkomst beskattes med 42 pct.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes fra 63.300 kr. (2025-niveau) til 83.100 kr. (2025-niveau). For ægtefæller vil progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst være det dobbelte, dvs. 166.200 kr. om året (2025-niveau).

Det foreslås således, at aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beskattes med en sats på 27 pct., og at aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beskattes med 42 pct.

De foreslåede ændringer vil medføre, at dødsboskattelovens regler om beskatning af afdødes og dødsboers aktieindkomst tilsvarende justeres, idet de regler henviser direkte til - og dermed afspejler - personskattelovens regler om beskatning af aktieindkomst. Det vil ydermere medføre, at en større andel af indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 vil være endelig betaling af skatten.

For nærmere om forslaget henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

2.5. Forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter

2.5.1. Gældende ret

Selskaber m.v. og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, kan anmode Skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

En virksomhed kan højst få udbetalt et samlet beløb svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. Skatteværdien beregnes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår, dvs. med 22 pct. Efter de gældende regler er der således mulighed for at få udbetalt op til 5,5 mio. kr.

Loftet over de årlige udbetalinger gælder samlet set for sambeskattede selskaber og konstruktioner af selskaber og personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, der kontrolleres af samme person.

Det er en forudsætning for at få udbetalt skattekreditter, at der er tale om udgifter, der er omfattet af ligningslovens § 8 B eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Forsknings- og udviklingsvirksomhed afgrænses således på samme måde, som forsøgs- og forskningsvirksomhed afgrænses i begge bestemmelser.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås i første række udviklingsarbejde knyttet til erhvervsvirksomheden. Herudover omfatter fradragsretten også anvendt forskning og grundforskning. Ifølge forarbejderne er anvendt forskning originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. Der vil typisk være tale om lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af laboratorier eller lignende, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

For udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det et krav efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at udgifterne skal være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Det betyder, at disse udgifter som udgangspunkt først kan afskrives eller fradrages, når virksomheden er kommet i gang. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, der generelt må anses for at drive erhverv, eller hvis Skatteforvaltningen giver tilladelse til, at udgifterne må fradrages eller afskrives, før virksomheden er kommet i gang, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

En konkret udgift til forsøgs- eller forskningsvirksomhed skal herudover have den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for at være fradragsberettiget som udgift til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Det er i forarbejderne, jf. L 95, Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 2084, desuden forudsat, at udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed ikke kan fradrages som almindelige driftsomkostninger, der har til formål at erhverve, sikre og vedligeholde en indkomst. Hvis der skal kunne opnås fradrag for forsøgs- og forskningsudgifter, stilles der således krav om, at udgiften er afholdt med henblik på noget mere.

Efter praksis stilles der krav om, at det projekt, udgifterne er afholdt til, indeholder et nyhedselement, der vurderes i forhold til det aktuelle nyhedsniveau inden for branchen. Projektet skal således resultere i ny viden eller erkendelse, der ikke allerede anvendes inden for den pågældende branche.

Projektet skal også indeholde et element af kreativitet og dermed basere sig på nye koncepter eller ideer.

Endelig er det et krav, at projektet indeholder et usikkerhedselement, således at der er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er vigtigt for den danske konkurrenceevne og for den danske økonomi at styrke virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling. Det er derfor væsentligt, at virksomhederne fastholder deres investeringer i forskning og udvikling. Det understøtter deres konkurrenceevne over for udenlandske konkurrenter og trækker i retning af øget produktivitet i samfundsøkonomien som helhed.

Nogle virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, vil f.eks. i en opstartsfase kunne have skattemæssigt underskud. For disse virksomheder vil en forhøjelse af fradragene for forskning og udvikling ikke nødvendigvis udgøre et incitament.

På den baggrund er der med skattekreditordningen skabt mulighed for at få udbetalt skatteværdien af underskud relateret til investeringer i forskning og udvikling. Udbetaling af skattekreditter kan være medvirkende til at styrke incitamentet i underskudsgivende virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, til fortsat at investere i forskning og udvikling.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter fra de nuværende 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomståret 2027.

Forhøjelsen af loftet over skattekreditter vil kunne medvirke til at styrke især små og mellemstore virksomheders likviditet i perioder, hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke resulterer i indtægter.

Små og mellemstore virksomheder har i dag ofte vanskeligt ved at finde den nødvendige finansiering. Forslaget vil kunne medvirke til at styrke disse virksomheders adgang til risikovillig kapital.

2.6. Lempelse af bruttoskatteordningen

2.6.1. Gældende ret

Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere - ofte kaldet forskerskatteordningen - kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektive betingelser.

Hovedbetingelserne for at kunne anvende ordningen er opregnet i kildeskattelovens § 48 E. Heraf følger, at:

- Medarbejderen skal blive skattepligtig til Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af ansættelsesforholdet.

- Medarbejderen må som udgangspunkt ikke inden for de seneste 10 år forud for påbegyndelse af arbejde under bruttoskatteordningen have været skattepligtig til Danmark.

- Medarbejderen må ikke inden for de seneste 5 år have haft eller have direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller have haft væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor den pågældende ansættes. Dette gælder også under hele anvendelsesperioden.

- Såfremt medarbejderen udfører arbejde i udlandet, må beskatningsretten til indkomst højst overgå til det andet land i maksimalt 30 dage.

- Medarbejderen skal efter ansættelseskontrakten være garanteret en løn på i gennemsnit 59.500 kr. om måneden (2010-niveau). Der er tale om et grundbeløb, som reguleres efter personskattelovens § 20 og for 2025 udgør 78.000 kr., hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette vederlagskrav gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond.

Opfylder forskeren eller nøglemedarbejderen betingelserne for at anvende bruttoskatteordningen, kan den pågældende vælge at blive bruttobeskattet med 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag i en eller flere perioder af indtil 7 års samlet varighed. Der kan, med undtagelse af dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag og udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag, ikke foretages fradrag i indkomst omfattet af bruttoskatteordningen.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

Nedsættelse af vederlagskravet vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark.

Flere højt kvalificerede nøglemedarbejdere vil desuden styrke danske virksomheders konkurrenceposition og dermed øge vækstmulighederne i dansk økonomi.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under bruttoskatteordningen. Vederlagskravet foreslås nedsat med 15.000 kr. fra 78.000 kr. til 63.000 kr. (2025-niveau) månedligt, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

2.7. Justering af reglerne om underskudsfremførsel

2.7.1. Gældende ret

Efter selskabsskattelovens § 12, stk. 1, kan fremførelsesberettigede underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger 9.825.000 kr. (2025-niveau), og et herefter resterende underskud kan højst nedbringe den resterende indkomst med 60 pct., jf. § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i årets indkomst, jf. stk. 3.

Det er de yngste underskud, der reduceres først, således at det er de ældste underskud, der anvendes først.

Begrænsningen af adgangen til modregning af underskud hos sambeskattede selskaber sker på sambeskatningsniveau, og selskaber, der deltager i en sambeskatning, har dermed kun én fælles bundgrænse i sambeskatningen, jf. selska‍bsskattelovens § 31, stk. 3.

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

Formålet med reglerne er at sikre en vis skattebetaling uden at fratage selskaberne fradrag for udgifter, som de reelt har afholdt.

Iværksættere kan have relativt store underskud i opstartsfasen, f.eks. til udviklingen af et patent eller et andet immaterielt aktiv, og ved at forhøje beløbsgrænsen til ca. 20,8 mio. kr. (2025-niveau) vil adgangen til at anvende sådanne underskud blive lempet, samtidig med at der generelt sikres en vis skattebetaling.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at forhøje grundbeløbet fra 7,5 mio. kr. (2010-niveau) til 15,9 mio. kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025 og senere indkomstår. Dermed vil der for indkomståret 2025 og senere indkomstår fuldt ud kunne fradrages fremførelsesberettigede underskud på 20.829.000 kr. (2025-niveau).

Det er alene grundbeløbet, som det foreslås at ændre. Der ændres ikke på principperne for fremførsel af underskud.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 730 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Fordelingen på de forskellige deleelementer m.v. er nærmere uddybet nedenfor. De øvrige dele af lovforslaget har ikke provenumæssige konsekvenser.

3.1.1. Ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier

Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af beskatningen af selskabers udbytter fra unoterede porteføljeaktier, skønnes at medføre et årligt mindreprovenu for det offentlige på ca. 450 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2.

Med forslaget vil alle udbytteudlodninger fra unoterede porteføljeaktier være fritaget for dansk beskatning. Det betyder i praksis, at der ikke skal afregnes skat på udbytter fra danske selskaber til danske og udenlandske porteføljeakti‍onærer, samt at danske selskabsaktionærer ikke vil blive beskattet i Danmark af udbytter fra udenlandske porteføljeaktier. Det vurderes, at ca. 200 mio. kr. af den umiddelbare virkning tilfalder udenlandske selskaber.

Provenuvurderingen er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder særligt i forhold til hvor mange udbytter der tilfalder udenlandske investorer fra danske porteføljeaktier. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at udenlandske investorer modtager halvt så meget i udbytte fra unoterede porteføljeaktier sammenlignet med danske investorer. Der vil være tale om en undervurdering af de provenumæssige konsekvenser, hvis de udenlandske investorer modtager flere udbytter end forudsat.

Forslaget omfatter alle udbytter, som udloddes fra danske aktier fra og med den 1. januar 2025, hvorved finansårsvirkningen i 2025 svarer til niveauet for de indeholdte kildeskatter i Danmark. Det vurderes skønsmæssigt, at finansvirkningen udgør ca. -600 mio. kr. i 2025.

Ophævelsen af udbytteskatten udgør en skatteudgift, svarende til den umiddelbare virkning på -600 mio. kr. Det skyldes, at selskabers øvrige finansielle indkomster, herunder fra noterede porteføljeaktier, indgår fuldt ud ved opgørelsen af grundlaget for selskabsskat, hvor beskatningen udgør 22 pct.

Danske selskabers udbytteindkomst indgår efter gældende regler i grundlaget for selskabsskatten, hvoraf 15,24 pct. af provenuet tilfalder kommunerne. Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes således at udgøre ca. -50 mio. kr. om året. Forslaget har ikke betydning for regionerne.

3.1.2. Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, skønnes at indebære et mindreprovenu for det offentlige på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.

Med forslaget forhøjes loftet for indskud på aktiesparekontoen til 166.200 kr. (2025-niveau), svarende til en forhøjelse på 23.700 kr. i 2025 og 20.000 kr. fra og med 2026 (2025-niveau).

Skatten på aktiesparekontoen afregnes efter årets afslutning, hvilket også er tilfældet for personers øvrige aktieindkomst (foruden kildeskatten på udbytter), som afregnes i forbindelse med årsopgørelsen. På den baggrund er det lagt til grund, at forslaget ikke vil have provenumæssige konsekvenser i finansåret 2025.

Aktiesparekontoen udgør en skatteudgift, da den indebærer en lempeligere beskatning af afkast fra noterede aktier og aktiebaserede investeringsbeviser i forhold til de generelle regler for beskatning af aktieindkomst. Forslaget om at forhøje loftet for indskud øger størrelsen på skatteudgiften svarende til det umiddelbare mindreprovenu.

Denne del af lovforslaget har ikke betydning for kommuner eller regioner, da skatteprovenuet vedrørende personers investeringer i aktier (fra aktiesparekonti og almindelige depoter) fuldt ud tilfalder staten.

3.1.3. Midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af en midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier, skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 20 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 4.

Med forslaget vil selskaber kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet af indkomsten fra nynoterede porteføljeaktier i en periode på 7 år efter en børsnotering. Det vil medføre en udskydelse af beskatningen og dermed et rentetab for det offentlige.

Det lægges til grund, at finansårsvirkningen i 2025 svarer til den skønnede virkning i indkomståret.

Den midlertidige periode med realisationsbeskatning udgør en skatteudgift, svarende til den umiddelbare virkning på -25 mio. kr., opgjort som den varige virkning. Det skyldes, at selskabers øvrige finansielle indkomster, herunder fra noterede porteføljeaktier, som ikke er nynoterede, indgår i den almindelige skattepligtige indkomst, hvor beskatningen opgøres efter lagerprincippet.

Danske selskabers indkomst fra noterede porteføljeaktier indgår i grundlaget for selskabsskatten, hvoraf 15,24 pct. af provenuet tilfalder kommunerne. Denne del af forslaget har således betydning for kommunerne, men vurderes dog at være mindre end 5 mio. kr. om året, opgjort som den umiddelbare varige virkning. Forslaget har ikke betydning for regionerne.

3.1.4. Forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst

Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst, skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 170 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 5.

Med forslaget forhøjes den nuværende progressionsgrænse på 63.300 kr. (2025-niveau) til 83.100 kr. (2025-niveau) svarende til en forhøjelse på 19.800 kr. (2025-niveau). Progressionsgrænsen er det dobbelte for ægtepar under ét, idet de sambeskattes af aktieindkomst. Forslaget indebærer, at personer med aktieindkomst vil kunne opnå en lempelse af beskatningen på op til 2.970 kr. pr. person i 2025.

Den endelige aktieindkomst opgøres og afregnes i forbindelse med årsopgørelsen i året efter indkomståret. Denne del af forslaget vurderes uanset eventuelle ændringer af forskudsopgørelsen for 2025 ikke at have nævneværdig finansårsvirkning i 2025. Denne del af lovforslaget har ikke betydning for kommuner eller regioner, da skatteprovenuet vedrørende personers aktieindkomst fuldt ud tilfalder staten.

3.1.5. Forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktivitet, skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 50 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 6.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forhøjelsen af loftet fra og med 2027 vil øge de årlige udbetalinger med ca. 170 mio. kr. årligt. En del af dette mindreprovenu vil blive opvejet af, at udbetalte skattekreditter ikke kan modregnes som underskud i efterfølgende års overskud, hvilket medfører, at mindreprovenuet reduceres i de efterfølgende år.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 15,24 pct. med afregning 3 år efter indkomståret. Forhøjelsen af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 30 mio. kr. for 2027 med afregning i 2030. Mindreprovenuet for kommunerne vil blive reduceret gradvist de efterfølgende år. Herudover kan der opstå et marginalt mindreprovenu fra beskatningen af virksomhedsindkomst hos personligt ejede virksomheder, som ikke lader sig kvantificere.

3.1.6. Lempelse af bruttoskatteordningen

Den del af lovforslaget, der vedrører nedsættelsen af vederlagskravet for nøglemedarbejdere under bruttoskatteordningen, skønnes at medføre et varigt umiddelbart mindreprovenu på ca. 110 mio. kr. og et varigt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 7.

I 2026 skønnes et umiddelbart mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. stigende til ca. 80 mio. kr. i 2030. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 2 mio. kr. i 2026 stigende til ca. 15 mio. kr. i 2030. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. Da forslaget først har virkning fra 2026, er der ingen finansårsvirkning i 2025.

Da den kommunale andel af de indkomstskatter, som bortfalder ved forslaget, er noget større end kommunernes andel af forskerskatten, der udgør 1/3 af provenuet, skønnes lovforslaget at medføre et samlet mindreprovenu for kommunerne på ca. 30 mio. kr. i 2026 stigende til 145 mio. kr. i 2030. Fuldt indfaset skønnes et kommunalt mindreprovenu på ca. 210 mio. kr., hvoraf de faldende indkomstskatter udgør ca. 385 mio. kr., mens merprovenuet fra den kommunale andel af den skat der vedrører bruttoskatteordningen skønnes at udgøre ca. 175 mio. kr.

Personer på bruttoskatteordningen er omfattet af særlige gunstige skatteregler. Derfor betragtes skattereglerne knyttet til bruttoskatteordningen som en skatteudgift. Med forslaget skønnes den eksisterende skatteudgift på området fuldt indfaset at blive forøget, svarende til ca. 120 mio. kr. årligt.

3.1.7. Justering af reglerne om underskudsfremførsel

Den del af lovforslaget, der vedrører justering af reglerne om underskudsfremførsel, skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på ca. 10 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 8.

Justeringen af reglerne om underskudsfremførsel indebærer, at virksomhederne vil kunne fradrage dele af deres underskud tidligere end efter gældende regler. Denne fremrykning skønnes med usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 255 mio. kr. i 2025. Mindreprovenuet reduceres i takt med, at de fremførte underskud ville være blevet udnyttet efter gældende regler. På sigt reduceres mindreprovenuet til et rentetab for staten svarende til den varige virkning.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten på 15,24 pct. uden for kulbrinteområdet med afregning 3 år efter indkomståret. Justeringen af reglerne om underskudsfremførsel skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 40 mio. kr. for 2025 med afregning i 2028. Mindreprovenuet for kommunerne vil blive reduceret gradvist de efterfølgende år.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implementeringskonsekvenser i form af administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,9 mio. kr. i 2025, 3,3 mio. kr. i 2026, 3,5 mio. kr. årligt i 2027-2029, 4,4 mio. kr. i 2030, 4,3 mio. kr. årligt i 2031-2034 og 4,0 mio. kr. varigt fra 2035 til systemtilpasninger, sagsbehandling, vejledning og kontrol.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslagene om ophævelse af udbyttebeskatningen af selskabers porteføljeaktier, forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen, muligheden for midlertidig realisationsbeskatning af selskabers noterede porteføljeaktier og forhøjelse af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst har til hensigt at forbedre adgangen til kapital, hvilket potentielt kan have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslagene om forhøjelse af loftet for skattekreditter og forbedret mulighed for anvendelse af fremført underskud vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i en størrelsesorden svarende til den umiddelbare virkning af de enkelte initiativer.

For så vidt angår forslaget om nedsættelse af vederlagskravet ved anvendelse af bruttoskatteordningen bemærkes, at danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i udlandet om at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Den højt kvalificerede arbejdskraft medvirker til, at danske og udenlandske virksomheder kan udvide deres aktiviteter i Danmark. Nedsættelsen af vederlagskravet for nøglemedarbejdere under bruttoskatteordningen forbedrer dermed danske virksomheders konkurrenceposition, hvilket vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes ikke, at lovforslaget har nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes i relation til innovations- og iværksættertjekket at have positive konsekvenser for virksomhedernes og iværksætternes innovationsmuligheder særligt som følge af den foreslåede forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter og den foreslåede lempelse af bruttoskatteordningen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede forhøjede progressionsgrænse for aktieindkomst vil ikke kunne nå at være en del af den ordinære forskudsopgørelse for 2025, men borgere, som selv foretager en genberegning (opdatering) af skatteberegningen i forskudsopgørelsen, vil forventeligt kunne få indregnet skattenedsættelsen fra marts 2025. Alternativt indregnes skattenedsættelsen på årsopgørelse for 2025, hvilket isoleret set vil udløse overskydende skat.

Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om ophævelse af beskatningen af udbytte fra skattefri porteføljeaktier er udformet i overensstemmelse med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, idet porteføljeinvesteringer som udgangspunkt er omfattet af disse regler. Dette betyder, at en ophævelse af beskatningen af udbytter fra skattefri porteføljeaktier derfor dels vil skulle omfatte danske selskabsinvestorers investeringer i udenlandske porteføljeselskaber, dels som udgangspunkt vil skulle omfatte alle udenlandske selskabsinvestorer uanset hjemland.

Forslaget om mulighed for i en midlertidig periode på 7 år at vælge realisationsbeskatning frem for lagerbeskatning af porteføljeinvesteringer er ligeledes udformet i overensstemmelse med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, idet de foreslåede regler omfatter porteføljeinvesteringer i såvel danske som udenlandske aktier.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2024 til den 22. august 2024 (55 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Investering Danmark, Justitia, KL, Kapitalmarked Danmark, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Oxfam IBIS, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Udenlandske selskaber mv., som modtager udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, fra Danmark, er som udgangspunkt begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, af udbytteudlodningen.

Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater) eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Ved datterselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 1, aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.

Selv om betingelserne om frafald eller nedsættelse af skattepligten efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret, og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for denne skattefrihed, at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne for skattefrihed. Undtagelsen fra skattepligten finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås efter aktieavancebeskatningslovens § 4 B, stk. 1, aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.

Undtagelserne fra skattepligten finder dog efter selska‍bsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt., ikke anvendelse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreudlodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 12. pkt., at beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes, hvis det følger af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet.

Reglen i 11. pkt. medfører således at datterselskabs- og koncernselskabsudbytte alligevel er skattepligtigt og beskattes med 22 pct. Beskatningen skal dog eventuelt nedsættes som følge af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det land, hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende. Reglen i 11. pkt. har til formål at undgå, at Danmark bruges som gennemstrømningsland, således at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at indsætte en betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om, at et dansk moderselskab eller koncernselskab skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlodningen.

Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hindrer ligeledes, at Danmark kan bruges som gennemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark. Med den nye betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstilfælde skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst og dermed beskattes af indkomsten med 22 pct.

Når det danske selskab er beskattet ved modtagelsen af gennemstrømningsudbyttet, ses der ikke at være behov for, at udbyttet også beskattes ved videreudlodningen til det udenlandske selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. Denne undtagelse fra skattefriheden for datter- og koncernselskabsudbytter til udenlandske moderselskaber m.v. kan derfor ophæves.

Til nr. 2

Udenlandske selskaber m.v. skal efter selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., betale en skat til Danmark på 22 pct. af modtagne aktieudbytter, medmindre andet følger af reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3.-8. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., at ændre »3.-8. pkt.« til »3.-10. pkt.«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorved der foreslås indsat to nye punktummer efter det 7. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 8.

Til nr. 3

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af aktieudbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.

Det er endvidere en betingelse, at, selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § ‍2, stk. 8, 7. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere skattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.

Er ovennævnte betingelser ikke opfyldt, skal det udenlandske selskab m.v. betale en skat til Danmark på 22 pct. af modtagne udbytter fra danske selskaber m.v., jf. selska‍bsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, og efter »skattesager« at indsætte », dog nedsættes satsen til 0 pct., hvis udbyttet modtages af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C«.

Med den foreslåede ændring gøres det lovmæssigt til en betingelse, at udbyttemodtager skal være den retmæssige ejer af udbyttet.

Begrebet »retmæssig ejer« er blandt andet anvendt i OECD's modeloverenskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten. Henvisningen til begrebet vil f.eks. indebære, at der vil skulle betales en endelig skat på 22 pct. af udbytte af porteføljeaktier, hvor den umiddelbare modtager er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et land, der opfylder betingelsen vedrørende udveksling af oplysninger, men hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager hjemmehørende i et land, der ikke opfylder betingelsen om udveksling af oplysninger.

Den foreslåede ændring vil derudover indebære, at udenlandske selskabsinvestorer, der er retmæssige ejere af udbyttet, og som er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, skal betale en skat til Danmark på 0 pct. af udbytte af skattefri porteføljeaktier udbetalt af et dansk porteføljeselskab.

For en beskrivelse af indholdet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C om skattefri porteføljeaktier henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Udover betingelserne om retmæssig ejer, udveksling af oplysninger og bestemmende indflydelse, jf. lovforslagets § ‍1, nr. 6, opstilles der med forslaget ikke betingelser knyttet til de udenlandske selskaber m.v., der ejer skattefri porteføljeaktier. Med den begrænsning, der følger af omgåelsesklausulen i ligningslovens § 3, vil udenlandske selskaber m.v. således, uanset hvilke strukturer de måtte indgå i, kunne være berettigede til en beskatning på 0 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier. Således vil f.eks. udenlandske ejere i lande, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, kunne opnå en dansk beskatning på 0 pct. af deres investeringer i Danmark.

Generelt indeholdes der for udenlandske aktionærer med porteføljeaktier en udbyttekildeskat på 27 pct. Hvor den endelige udbytteskat er lavere end den indeholdte udbyttekildeskat, kan der efter ansøgning ske refusion af det overskydende beløb. Disse regler vil fortsat gælde.

Til nr. 4

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet direkte og indirekte«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., foreslås at ændre begrebet »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«.

Herudover foreslås det, at der ved opgørelsen af den retmæssige ejers andel af det udbyttegivende selskab medregnes både direkte og indirekte ejede aktier. I de tilfælde, hvor udbyttemodtageren ikke er sammenfaldende med den retmæssige ejer, vil den retmæssige ejer alene eje aktierne i det udbyttegivende selskab indirekte via det udbyttemodtagende selskab, som udbytterne strømmer igennem.

Til nr. 5

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er dog en betingelse, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct af det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 6. pkt. Endvidere er det en betingelse for selskaber m.v., der er hjemmehørende i et land uden for EU, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 7. pkt., at ændre »selskabet m.v.« til »den retmæssige ejer af udbyttet«, at ændre »det sammen med« til »denne sammen med« og efter »§ 2,« at indsætte »direkte og indirekte«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved det i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., foreslås at ændre begrebet selskabet m.v. til den retmæssige ejer af udbyttet.

Herudover foreslås det, at der ved opgørelsen af den retmæssige ejers andel af det udbyttegivende selskab medregnes både direkte og indirekte ejede aktier. I de tilfælde, hvor udbyttemodtageren ikke er sammenfaldende med den retmæssige ejer, vil den retmæssige ejer alene eje aktierne i det udbyttegivende selskab indirekte via det udbyttemodtagende selskab, som udbytterne strømmer igennem.

Til nr. 6

Udenlandske selskaber m.v. skal betale en skat til Danmark på 15 pct. af udbytter, hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i en stat, der udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt.

Det er en betingelse for anvendelse af reglen, at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Reglen omfatter således porteføljeaktier, herunder skattefri porteføljeaktier.

Det er endvidere en betingelse, at selskabet m.v. sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, hvis det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, jf. selskabsskattelovens § ‍2, stk. 8, 7. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere skattesats end 15 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at udbyttemodtager skal være den retmæssige ejer af udbyttet, og at satsen for udbytte af skattefri porteføljeaktier nedsættes fra 15 pct. til 0 pct.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, efter 7. pkt. at indsætte to nye punktummer - et nyt 8. pkt. om, at er den retmæssige ejer af udbyttet hjemmehørende i et land uden for EU, er det tillige en betingelse, at denne ikke har bestemmende indflydelse i det udbyttegivende selskab, jf. ligningslovens § 2, og et nyt 9. pkt. om, at reglen i 8. pkt. dog ikke finder anvendelse, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende i et land, der er medlem af EØS, og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2, at ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en jurid‍isk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Ved vurderingen af, om fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse over en dansk skattepligtig person, sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt (en såkaldt skattemæssigt transparent enhed), men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Det kan f.eks. være partnerselskaber, kommanditselskaber eller lignende udenlandske enheder.

I mange tilfælde vil den retmæssige ejer med bestemmende indflydelse allerede være udelukket fra at kunne anvende selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt. Det kan være som følge af, at den retmæssige ejer selv direkte eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen eller som følge af, at den retmæssige sammen med koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.

Der kan imidlertid være tilfælde, hvor den retmæssige ejer har bestemmende indflydelse uden - evt. sammen med koncernforbundne parter - at eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen direkte eller indirekte. Det kan f.eks. være som følge af, at den retmæssige ejer har rådighed over mere end 50 pct. af stemmerettigheder i det udbyttebyttegivende selskab, men har ejerskab til mindre end 10 pct. af aktiekapitalen.

Et andet tilfælde kan være, hvor den retmæssige ejer har en aftale med andre selskabsdeltagere om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab eller deltager i en skattemæssigt transparent enhed, som har bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab. I disse tilfælde vil den retmæssige ejer ikke være koncernforbunden med de øvrige selskabsdeltagere som følge af aftalen om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse eller med de øvrige deltagere i den skattemæssigt transparente enhed. Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § ‍2, stk. 8, 7. pkt., finder derfor ikke anvendelse, da den anden part med bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab ikke er en koncernforbundet part til den retmæssige ejer.

Med den foreslåede ændring vil retmæssige ejere af udbytteudlodningen ikke kunne opnå en nedsættelse af udbytteskatten til Danmark til 0 pct. efter den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvis ejerne har bestemmende indflydelse over det udbyttegivende selskab, og de er hjemmehørende i et land, der ikke er medlem af EU, bortset fra lande, som er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Det udbyttegivende selskab vil derfor skulle indeholde en udbyttekildeskat på 27 pct. af udbyttebetalingen efter reglerne i kildeskattelovens § 65.

Er den retmæssige ejer af udbyttet et selskab eller en forening m.v., vil den endelige skat udgøre 22 pct., jf. selska‍bsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt.

Er der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og den stat, hvor det udbyttemodtagende selskab m.v. er hjemmehørende, aftalt en lavere udbytteskattesats end 22 pct., er det denne lavere sats, der skal anvendes ved beregningen af det udenlandske selskabs udbytteskat til Danmark af det modtagne udbytte.

Det bemærkes, at det er etableringsfriheden i EU-retten, der finder anvendelse, hvor investeringen giver mulighed for at udøve en klar indflydelse på beslutningerne i et selskab og træffe afgørelse om dets drift. Kapitalens frie bevægelighed finder anvendelse, når kapitalandelene er erhvervet med det ene formål at investere uden at ville opnå indflydelse på selskabets drift og kontrollen med det.

Til nr. 7

Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., at reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3.-7. pkt., også omfatter selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Bestemmelserne i 3.-7. pkt. omfatter således også selskaber, der er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, men som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 8. pkt., der bliver 10. pkt., at ændre »3.-7. pkt.« til »3.-9. pkt.«

Det betyder, at henvisningen til 3.-7. pkt. ændres til en henvisning til 3.-9. pkt.

Det foreslås således, at det foreslåede nye 8. pkt. og det foreslåede nye 9. pkt., som indsættes med lovforslagets § 1, nr. 6, også skal finde anvendelse på selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Til nr. 8

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D vedrører selska‍bsmæssige omstruktureringer og er en værnsregel, der har til formål at hindre omgåelse af beskatning af udbytter til selskaber, der efter gældende regler ikke er fritaget for beskatning af udbytter.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier i et koncernforbundet selskab til et andet koncernforbundet selskab, og hvor vederlaget herfor består helt eller delvist i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tilfælde, hvor en juridisk person overdrager aktier til et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, og hvor vederlaget herfor delvist består i andet end aktier i det købende selskab eller hermed forbundne koncernforbundne selskaber.

Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 2, omfatter tillige tilfælde, hvor den overdragende juridiske person efter overdragelsen udelukkende modtager andet end aktier i det købende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, forudsat at den overdragende juridiske person eller fysiske eller juridiske personer, som er forbundet med den overdragende juridiske person, efter overdragelsen ejer aktier i et eller flere af disse selskaber (det købende selskab eller hermed forbundne selskaber), bortset fra det selskab, hvori der overdrages aktier.

For alle situationer gælder, at den del af vederlaget, der ikke udgøres af aktier, anses for et udbytte. Dog anses den pågældende del af vederlaget ikke for udbytte, hvis den overdragende juridiske person umiddelbart inden overdragelsen kunne have modtaget skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2, af de aktier, der overdrages. Dette følger af selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 3. pkt., idet der i stk. 2, 3. pkt., henvises til, at stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 2 D, stk. 1, 2. pkt., at ændre »§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2« til »§ 2, stk. 1, litra c, § 2, stk. 8, eller § 13, stk. 1, nr. 2 eller 3«.

Det betyder, at der for aktionærer med en ejerandel på under 10 pct. ikke vil ske en omkvalificering til udbytte, hvis akti‍onærens aktier opfylder betingelserne for at være skattefri porteføljeaktier, og aktionæren opfylder betingelserne for at kunne modtage skattefrit udbytte af de skattefri porteføljeaktier.

Den foreslåede ændring omfatter såvel danske som udenlandske aktionærer med skattefri porteføljeaktier.

For udenlandske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Hvis aktionæren er hjemmehørende uden for EU, er det tillige en betingelse, at aktionæren ikke har bestemmende indflydelse i det selskab, som udbyttet (vederlaget) kommer fra. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 6.

For danske aktionærer er betingelsen for at modtage skattefrit udbytte, at aktionæren er retmæssig ejer af udbyttet. Desuden er det en betingelse, at det udbytteudloddende selskab ikke har haft fradrag for udlodningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 9

Efter selskabsskattelovens § 12, stk. 1, kan underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår efter reglerne i bestemmelsens stk. 2 og 3.

Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio. kr. (2010-niveau), og et herefter resterende underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet, jf. § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, jf. selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 3. pkt. For indkomståret 2024 er beløbsgrænsen 9.825.000 kr. (2025-niveau).

I det omfang et underskud ikke kan rummes i tidligere års indkomst efter reglerne i stk. 2, kan det fremføres til fradrag i et senere indkomstår, jf. stk. 3.

Det bemærkes, at det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 1. og 2. pkt., at § 12, stk. 2, gælder samlet for sambeskattede selskaber, og at § 12, stk. 2, kun anvendes, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 12, stk. 2, 1. pkt., at ændre »7,5 mio. kr. (i 2010-niveau)« til »15,9 mio. kr. (2010-niveau)«.

Dermed vil der for indkomståret 2025 fuldt ud kunne fradrages fremførelsesberettigede underskud på 20.829.000 kr. (2025-niveau).

Til nr. 10

Det fremgår af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, at udbytte, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-5 b og 6, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.

Skattefritagelsen omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udlodningen. Den omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau.

Endvidere omfatter skattefritagelsen ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19 A, dvs. aktier i investeringsselskaber.

Bestemmelserne om skattefritagelse finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et fast driftssted i Danmark som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, af et tilsvarende udenlandsk selskab eller forening m.v. Det er en forudsætning, at det udenlandske selskab eller forening m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen om at være et moderselskab eller et koncernselskab, medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., at indsætte efter »udlandet« », når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen«.

Det betyder, at det indsættes som en betingelse for skattefritagelse, at udbyttemodtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen.

Begrebet »retmæssig ejer« er blandt andet anvendt i OECD's modeloverenskomst artikel 10-12 og i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er udformet i overensstemmelse med modeloverenskomsten.

I dansk retspraksis har Højesteret forholdt sig til begrebet, se f.eks. UfR2023.1575.HR. Det fremgår af denne dom, at »retmæssig ejer« må forstås i lyset af OECD-modeloveren‍skomsten, herunder OECD's kommentarer fra 1977 om imødegåelse af misbrug. Ifølge disse kommentarer har udtrykket til formål at sikre, at dobbeltbeskatningso‍ve‍ren‍skomster ikke hjælper til skatteunddragelse eller skatteflugt gennem »kunstgreb« og »kunstfærdige juridiske konstruktioner«, der gør det »muligt at drage fordel både af de fordele, der følger af visse nationale love, og af de skattelempelser, der følger af dobbeltbeskatningsoverenskomster.« I de reviderede kommentarer fra 2003 er dette uddybet og præciseret, og det er bl.a. anført, at det ikke vil være »i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand blot fungerer som »gennemstrømningsenhed« (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst.«

Betingelsen om retmæssig ejer vil bl.a. indebære, at der vil skulle betales en skat på 22 pct. af udbyttet, hvor den umiddelbare udbyttemodtager er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, men hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit, hvis vedkommende modtog udbyttet direkte.

Det bemærkes, at der alene vil skulle ske dansk beskatning af udbytteudlodningen én gang i en udbyttegennemstrømning, selv om der måtte være flere gennemstrømninger af det samme udbytte fra danske selskaber. Ejes et dansk driftsselskab f.eks. indirekte af et moderselskab i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, via både et holdingselskab i et andet EU-land og et dansk holdingselskab, vil der ved gennemstrømning til først det danske holdingselskab og siden holdingselskabet i det andet EU-land alene skulle ske indeholdelse af udbyttekildeskat ved udlodningen fra holdingselskabet til selskabet i det andet EU-land (det andet led i gennemstrømningen), da der ikke er tale om misbrug i første led (mellem de to danske selskaber), når udbyttet er skattepligtigt i andet led.

Betingelsen om retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der opstilles en betingelse om ikke at have bestemmende indflydelse for, at udenlandske selskaber uden for EU vil kunne modtage skattefrie udbytter på unoterede porteføljeaktier. Har et udenlandsk selskab bestemmende indflydelse på det udbyttegivende selskab, og er det udenlandske selskab hjemmehørende uden for EU, vil det således ikke kunne modtage skattefrie udbytter på en unoteret porteføljeaktie. Som det fremgår af bemærkninger til denne bestemmelse, vil dette bl.a. omfatte tilfælde, hvor en række investorer udøver fælles bestemmende indflydelse via en aftale eller via en skattemæssigt transparent enhed.

Det ville imidlertid umiddelbart være muligt at udøve den fælles bestemmende indflydelse ved at oprette et dansk holdingselskab, som oprettes med henblik på at udøve den fælles bestemmende indflydelse. Denne omgåelsesmulighed forhindres imidlertid ved at indsætte betingelsen om, at danske moderselskaber skal være retmæssige ejere af udbytteudlodningen.

Når selskabsdeltagerne (de retmæssige ejere af udbyttet) har fælles bestemmende indflydelse som følge af det fælles ejede danske holdingmoderselskab, vil det udbyttemodtagende holdingmoderselskab være skattepligtig af udbytteudlodningen, i det omfang selskabsdeltagerne ikke ville kunne modtage udbytteudlodningen skattefrit ved direkte investering med fælles bestemmende indflydelse. Beskatningen af udbytteudlodningen vil evt. skulle nedsættes, hvis selska‍bsdeltageren (den retmæssige ejer af sin del af udbyttet) ville være berettiget til nedsættelse af beskatningen efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem datterselskabets (udbyttegiverens) hjemland og deltagerens hjemland.

Formålet med betingelsen om retmæssig ejer af udbyttebetalingen er at forhindre misbrug af skattefriheden for udbyttebetalinger, der følger af etablering af danske holdingselskaber, hvor et af hovedformålene er at omgå beskatningen i Danmark. Betingelsen vil ikke have betydning uden for misbrugstilfælde. Udbytteudlodninger, der akkumuleres i et dansk holdingmoderselskab og således ikke videreudloddes, vil fortsat være skattefrie for holdingmoderselskabet. Udbytteudlodningerne til et dansk moderselskab vil også fortsat være skattefrie, hvis aktionæren, der modtager de gennemstrømmede udbytter, selv ville være berettiget til skattefritagelse, eller hvis aktionæren selv beskattes af det gennemstrømmede udbytte på gennemstrømningstidspunket med mindst 22 pct. (f.eks. en fysisk person hjemmehørende i Danmark).

Til nr. 11

Selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal medregne 70 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2. Tilsvarende gælder fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § ‍10. Dermed beskattes udbytterne med en sats på 15,4 pct. (70 pct. af selskabsskattesatsen på 22 pct.).

Reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, om beskatning med 15,4 pct. finder ikke anvendelse, hvor aktierne i porteføljeselskabet er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A.

Endvidere finder reglen om beskatning med 15,4 pct. ikke anvendelse, hvis porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen. Der er efter danske skatteregler ikke fradrag for udbytteudlodninger.

Foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § ‍1, stk. 1, nr. 6, er skattepligtige af udbytter, medmindre foreningens m.v. midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. De ikke almenvelgørende foreninger m.v. skal medregne udbytter af skattefri porteføljeaktier fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet udbytterne beskattes med 15 pct., jf. selskabsskattelovens § ‍18, stk. 2.

Det foreslås i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, efter nr. 2 at indsætte et nyt nr. 3, hvorefter der til den skattepligtige indkomst ikke medregnes udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, og § 2, stk. 1, litra a, nævnte selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, når modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. 1. pkt. omfatter ikke udbytter, i det omfang det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytter, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 A. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor udbyttemodtageren er en forening m.v. omfattet af § ‍1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Den foreslåede bestemmelse svarer som udgangspunkt til de gældende regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, bortset fra reglen om, at 70 pct. af udbyttet skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Derudover foreslås den ændring, at det vil skulle være en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at modtageren er retmæssig ejer af udbytteudlodningen. For en nærmere uddybning heraf henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at danske selskaber m.v. og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, bliver skattefri af udbytter fra skattefri porteføljeaktier.

Kredsen af danske selskaber m.v., der omfattes af skattefriheden, er afgrænset med en henvisning til selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b. Der indgår ikke en henvisning til andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, idet disse selskaber er undergivet en særlig beskatning baseret på selskabets formue (andelsbeskatning). En regel om skattefrihed for afkast modtaget af en investering i aktier (afkast af en formueplacering) er således ikke relevant for de andelsbeskattede andelsselskaber.

Ud over ovennævnte indgår der i kredsen af danske selskaber m.v., der omfattes af skattefriheden, også de danske foreninger m.v. omfattet af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

For disse foreninger m.v. har reglen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ikke været relevant, idet de betaler en skat på 15 pct. af aktieudbytter. I og med at det ikke kan afvises, at denne kategori af foreninger m.v. foretager investering i skattefri porteføljeaktier, bør den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier dog også omfatte disse foreninger.

For en beskrivelse af definitionen af skattefri porteføljeaktier henvises til pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Skattefriheden for udbytter omfatter ikke aktier i det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet), der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 om næringsaktier. Endvidere omfatter skattefriheden ikke aktier i investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Dette beror på, at reglerne om skattefrihed for avancer af unoterede porteføljeaktier ikke omfatter næringsaktier og aktier i investeringsselskaber.

Det vil være en forudsætning for skattefriheden, at det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet) ikke har fradrag for udbytteudlodningen. Herved sikres mod en situation, hvor den indkomst, der danner grundlag for udbytteudlodningen, hverken beskattes hos giver eller modtager. For at sikre, at dette ikke kan omgås, vil der heller ikke være skattefrihed, i det omfang et datterselskab på et lavere niveau har haft fradrag for udbytteudlodningen.

Til nr. 12

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, skal selskaber m.v., der er hjemmehørende i Danmark, og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark medregne 70 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglerne finder ikke anvendelse, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab (porteføljeselskabet) er næringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § ‍17, eller investeringsselskabsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 A. Endvidere finder reglerne ikke anvendelse, hvis porteføljeselskabet har fradrag for udbytteudlodningen. Dette gælder heller ikke, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 13, stk. 2, affattes således, at ved betaling af skat på udbytteudlodningen i tilfælde, hvor selskabet ikke er retmæssig ejer af en udbytteudlodning, jf. stk. 1, nr. 2, 1. pkt., eller nr. 3, 1. pkt., kan den retmæssige ejer af udbytteudlodningen betale et beløb svarende til skattebetalingen. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Den foreslåede ændring medfører, dels at den nuværende bestemmelse ophæves, dels at der indsættes en bestemmelse om kompensationsbetalinger fra den retmæssige ejer til udbyttemodtageren, der ikke er skattefrie af udbyttelodninger efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3.

Ophævelsen af den nuværende bestemmelse er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorved det foreslås at indføre skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier.

Bestemmelsen om kompensationsbetalinger skal ses i lyset af betingelsen om, at udbyttemodtageren skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne modtage udbytteudlodningen skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og lovforslagets § 1, nr. 10 og 11. Hvis udbyttemodtageren ikke er retmæssig ejer af hele udbytteudlodningen, men alene af en del af udlodningen, vil selskabet blive skattepligtig af den del af udbytteudlodningen, som det ikke er retmæssig ejer af, mens den resterende del vil være skattefri. Det er imidlertid alle aktionærerne i selskabet, der indirekte kommer til at betale skatten på den del af udbytteudlodningen, som selskabet ikke er retmæssig ejer af.

Det foreslås derfor, at en aktionær, der opfylder kravet om at være retmæssig ejer af (dele af) udbytteudlodningen, kan indskyde et beløb i selskabet svarende til udbytteskatten, uden at det har skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Den retmæssige ejer kan således indirekte kompensere de øvrige aktionærer uden skattemæssige konsekvenser for nogen af parterne.

Til § 2

Til nr. 1

Efter aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 1. pkt., kan personer, der er fuldt skattepligtige, foretage indskud på aktiesparekontoen, i det omfang den samlede værdi af aktiesparekontoen inklusive årets nettoindskud ikke overstiger et grundbeløb på 87.450 kr. (2010-niveau).

For kalenderåret 2024 udgør grundbeløbet dog, jf. 2. pkt., 107.750 kr. (2010-niveau), svarende til 141.200 kr. i 2025-niveau.

For kalenderåret 2025 udgør grundbeløbet, jf. 3. pkt., 108.750 kr. (2010-niveau), svarende til 142.500 kr. i 2025-niveau, og for kalenderåret 2026 og senere år udgør grundbeløbet, jf. 4. pkt., 111.600 kr. (2010-niveau), svarende til 146.200 kr. i 2025-niveau.

Grundbeløbene reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20, jf. aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 6. pkt.

Der kan efter aktiesparekontolovens § 9, stk. 2, 1. pkt., uanset bestemmelsen i stk. 1 foretages indskud på aktiesparekontoen til betaling af skat. Det følger af stk. 2, 2. pkt., at indskuddet skal foretages i det kalenderår, hvor skatten forfalder til betaling, jf. aktiesparekontolovens § 20.

Foretages indskud i strid med § 9, stk. 1, skal det overskydende beløb udloddes, og der skal betales en afgift på 3 pct. p.a. af det overskydende beløb, jf. § 9, stk. 3, 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt. gælder dog, jf. 3. pkt., ikke for indskud som nævnt i § 13, stk. 2, 3. pkt., dvs. skat, der er refunderet på aktiesparekontoen i løbet af indkomstperioden.

Det foreslås at ophæve aktiesparekontolovens § 9, stk. 1, 3. og 4. pkt., og i stedet indsætte »For kalenderåret 2025 og senere år udgør grundbeløbet 126.850 kr. (2010-niveau).«

Dermed vil loftet for indskud på aktiesparekontoen for kalenderåret 2025 og senere år udgøre 126.850 kr. (2010-niveau), således at loftet for kalenderåret 2025 vil udgøre 166.200 kr. (2025-niveau).

Grundbeløbet vil skulle reguleres efter reglerne i personskattelovens § 20.

Til § 3

Til nr. 1

Selskaber m.v. skal medregne gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Ved skattepligtige porteføljeaktier forstås almindelige aktier, der hverken er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det følger af definitionen af skattefri porteføljeaktier, at der skal være tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan det vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.

Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, fradrages tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, er retten til fradrag for tab kildeartsbegrænset, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § ‍9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2 og 3, at ændre »dog stk. 5« til »dog stk. 7«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorved der foreslås indsat nye stk. 5 og 6 i aktieavancebeskatningslovens § 9.

Til nr. 2

Selskaber m.v. skal medregne gevinst og tab ved afståelse af skattepligtige porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Ved skattepligtige porteføljeaktier forstås almindelige aktier, der hverken er datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 C. Det følger af definitionen af skattefri porteføljeaktier, at der skal være tale om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan det vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.

Hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, fradrages tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, er retten til fradrag for tab kildeartsbegrænset, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3. Det vil sige, at tab alene kan fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier. Dog er der ikke fradrag for tab, hvor tabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § ‍9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Kildeartsbegrænsede tab, der ikke har kunnet fradrages i indkomståret, kan fremføres i følgende indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede aktier, idet tab kun kan overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4. Ved skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet kan fremførte tab generelt fradrages i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier, uanset opgørelsesprincippet.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9 efter stk. 4 som nye stykker at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 7, kan fradrages i indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog stk. 7 og § 10.

Det foreslås derudover at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter tab, der ikke kan fradrages efter stk. 5, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skift til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster omfattet af stk. 1.

Den foreslåede ændring vil indebære, at hvor et selskab m.v. efter den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, vælger realisationsbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil der gælde en tabsfradragsbegrænsningsregel.

I princippet vil der være tale om den samme tabsfradragsbegrænsningsregel, som den der gælder for tab på realisationsbeskattede porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Der foreslås dog en lempeligere kildeartsbegrænsning. Det vil sige, at et realiseret tab ikke alene vil kunne fradrages i indkomstårets gevinster på andre realisationsbeskattede porteføljeaktier, men også i indkomstårets gevinster på lagerbeskattede porteføljeaktier. Et uudnyttet tab vil kunne fremføres til modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede eller lagerbeskattede porteføljeaktier.

Som det er gældende i forhold til reglen om tab på lagerbeskattede noterede porteføljeaktier og reglen om tab på unoterede realisationsbeskattede porteføljeaktier, foreslås det, at reglen om tab på noterede porteføljeaktier, hvor der er valgt realisationsbeskatning, ikke skal gælde for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, om koncerninterne konvertible obligationer eller aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktier.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at hvis den skattepligtige sælger porteføljeaktier med tab under en valgt periode med realisationsbeskatning, og tabet ikke har kunnet udnyttes før perioden med realisationsbeskatning, jf. den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § ‍23, stk. 7, udløber, vil tabet efter overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet fortsat kunne fremføres til fradrag i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier. Fradragsretten for et uudnyttet realiseret tab vil således ikke blive fortabt som følge af udløbet af 7-årsperioden.

Til nr. 3

Selskabers tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible obligationer kan uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2 og 3, om tabsfradrag for skattepligtige porteføljeaktier ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., at ændre »stk. 2 og 3« til »stk. 2, 3 og 5«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 2, hvorved der foreslås indsat et nyt stk. 5 i aktieavancebeskatningslovens § 9 om fradrag for tab på skattepligtige noterede porteføljeaktier, hvor der er valgt en anvendelse af realisationsprincippet.

Til nr. 4

Gevinst og tab på aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter realisationsprincippet. Skatteforvaltningen kan dog tillade, at der anvendes en anden opgørelsesmetode. Reglen om, at der skal indhentes en tilladelse, omfatter ikke de situationer, som er omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4-8.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 3, 1. pkt., at ændre »stk. 4-8« til »stk. 4-9«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Til nr. 5

Selskaber m.v. skal efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, næringsaktier og investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v. medmindre reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, finder anvendelse. Efter den gældende bestemmelse kan selskaber m.v. anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, at indsætte efter »stk. 6« »og 7«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23, hvorefter selskaber m.v. for en midlertidig periode på 7 år vil kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Til nr. 6

Selskaber m.v. skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.

Som udgangspunkt skal gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier opgøres efter lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5.

Lagerbeskatningen indebærer, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, der er afstået i løbet af indkomståret, anvendes afståelsessummen i stedet for værdien ved indkomstårets slutning. For aktier, der er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.

For skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede porteføljeaktier), kan det dog vælges, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6. Dog kan livsforsikringsselskaber ikke vælge at anvende realisationsprincippet. Ved valg af realisationsprincippet er det en betingelse, at realisationsprincippet anvendes på alle de unoterede skattepligtige porteføljeaktier, som selskabet m.v. ejer, idet valg af realisationsprincippet dog ikke kan omfatte investeringsbeviser i investeringsinstitutter m.v.

Beskatning efter realisationsprincippet indebærer, at gevinst eller tab medregnes i det indkomstår, hvor realisationen sker, dvs. i det indkomstår, hvor aktien afstås. Ved afståelse forstås salg, bytte, bortfald, gaveoverdragelse og andre former for afhændelse.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23 at indsætte efter stk. 6 som nyt stykke stk. 7, hvorefter skattepligtige omfattet af § 6 uanset stk. 5 kan vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af § 9, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Realisationsprincippet kan alene anvendes i en periode på 7 år regnet fra det tidspunkt, hvor de aktier, der omfattes af valget, første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Valget omfatter alle de aktier i samme selskab, som den skattepligtige ejer på det tidspunkt, hvor valget træffes, og de aktier i det pågældende selskab, som den skattepligtige erhverver i løbet af den i 2. pkt. nævnte periode. Ved erhvervelse af tegningsretter til aktier omfattet af 1. pkt. finder reglerne i § 25 dog anvendelse. Hvis aktier, hvor der er valgt anvendelse af realisationsprincippet efter 1. pkt., som led i en omstrukturering ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, behandles de modtagne aktier, som om der var valgt en anvendelse af realisationsprincippet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier. Valget efter 1. pkt. skal træffes i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor den skattepligtige vil kunne vælge anvendelse af realisationsprincippet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. Når realisationsprincippet er valgt, kan dette valg ikke ændres.

Det foreslåede stk. 7, 1. pkt. betyder, at der indføres en mulighed for, at selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, for en begrænset periode kan vælge realisationsbeskatning i stedet for lagerbeskatning af skattepligtige porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier).

Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.

Det foreslåede stk. 7, 2. pkt., betyder at den periode, hvor gevinst og tab på noterede porteføljeaktier kan opgøres efter realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet, afgrænses således at den løber fra det tidspunkt, hvor et selskabs aktier første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og de følgende 7 år. Perioden udløber således på 7-årsdagen for det tidspunkt, hvor selskabets aktier blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Hvis et selskabs aktier f.eks. optages til handel den 6. juni 2025, vil selskabsaktionærer, der måtte eje aktier i det pågældende selskab inden for perioden fra og med den 6. juni 2025, til og med den 6. juni 2032 kunne vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende aktier i denne periode. Med udløb af 7-årsperioden pr. den 7. juni 2032 vil der dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske en beskatning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2032.

Ved salg af aktier inden udløb af 7-årsperioden vil den nye ejer som udgangspunkt være undergivet en lagerbeskatning af de nyerhvervede aktier, men vil dog kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Det foreslåede stk. 7, 3. pkt. indebærer, at valg af realisationsprincippet vil omfatte alle de aktier, som selskabsaktionæren ejer i selskabet på det tidspunkt, hvor valget træffes, og alle de aktier, som selskabsaktionæren måtte erhverve i selskabet inden udløbet af 7-årsperioden.

Hvis der udstedes nye aktier i et selskab, efter at de eksisterende aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, vil adgangen til at vælge en realisationsbeskatning også omfatte disse nyudstedte aktier, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første børsnotering. Erhverves en sådan nyudstedt aktie af en selskabsaktionær, der allerede er aktionær og allerede har valgt realisationsbeskatning, vil de nyerhvervede aktier automatisk være omfattet af den valgte realisationsbeskatning.

Hvis et selskab ejer datterselskabsaktier i et børsnoteret selskab, og datterselskabsaktierne overgår til skattepligtige porteføljeaktier inden udløbet af 7-årsperioden, vil selskabet kunne vælge beskatning efter realisationsprincippet for resten af perioden, i det omfang de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Overgangen til skattepligtige porteføljeaktier kan f.eks. ske ved, at selskabet frasælger en del af sine aktier, eller hvor datterselskabet udsteder nye aktier, og selskabets aktiebeholdning i selskabet derved kommer under 10 pct.

Det foreslåede stk. 7, 4. pkt. indebærer, at en afståelse af tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 25, i stedet for efter den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. Dette skal ses i sammenhæng med, at tegningsretter til aktier, der er omfattet af adgangen til valg af realisationsbeskatning, vil være tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens § 25 indeholder allerede en regel om realisationsbeskatning ved afståelse af sådanne tegningsretter.

Det foreslåede stk. 7, 5. pkt. betyder at, hvis aktier omfattet af en valgt realisationsbeskatning som led i en omstrukturering (aktieombytning, fusion el.lign.) ombyttes med aktier i det erhvervende eller modtagende selskab, vil de nye aktier blive omfattet af den valgte realisationsbeskatning, og dette fra det samme tidspunkt, som de aktier, der er blevet ombyttet. Der vil således ikke starte en ny 7-årsperiode som følge af omstruktureringen. Den foreslåede regel om omstruktureringer omfatter både skattepligtige og skattefri omstruktureringer.

Det foreslåede stk. 7, 6. pkt. indebærer, at et valg om anvendelse af realisationsprincippet skal træffes i forbindelse med opfyldelse af oplysningspligten efter skattekontrollovens § ‍2. Valget skal træffes ved indgivelse af oplysninger for det første indkomstår, hvor selskabsaktionæren vil kunne vælge realisationsprincippet. Kan realisationsprincippet anvendes i forbindelse med den første børsnotering af et selskabs aktier, vil selskabsaktionæren skulle træffe valget ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor børsnoteringen er sket. Hvor der købes aktier i løbet af 7-årsperioden, vil valget skulle træffes ved indgivelse af oplysninger for det indkomstår, hvor aktiekøbet er sket.

Det foreslåede stk. 7, 7. pkt. betyder, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal gælde for livsforsikringsselskaber, idet disse reelt er underlagt en lagerbeskatning som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13.

Det foreslåede stk. 7, 8. pkt. indebærer, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke skal finde anvendelse på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Hvis investeringsbeviser ikke fastholdes på lagerprincippet, vil selskaber kunne placere porteføljebeholdninger af børsnoterede aktier i et unoteret investeringsinstitut og derved undgå lagerprincippet.

Det foreslåede stk. 7, 9. pkt. betyder at et valg om anvendelse af realisationsprincippet ikke skal kunne omgøres. Valget vil således være bindende for hele 7-årsperioden, henholdsvis den resterende del af 7-årsperioden, hvor valg af realisationsprincippet er foretaget i løbet af 7-årsperioden. Et valg af realisationsbeskatning for et tidligere indkomstår vil også gælde for aktier i samme selskab, der erhverves i et senere indkomstår i 7-årsperioden.

Til nr. 7

Ved afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C, men som følge af en beslutning herom m.m. er overgået til at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om investeringsselskaber, skal den skattepligtige indkomst fra afståelsen opgøres som om, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, om lagerbeskatning af investeringsbeviser i investeringsselskaber ikke var gældende.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., at ændre »stk. 7« til »stk. 8«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Til nr. 8

Hvor et investeringsinstitut m.v. skifter skattemæssig status, uden at instituttet opløses, skal deltagernes andele i instituttet anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra. Reglen finder dog ikke anvendelse, hvor der er tale om afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 C, men som følge af en beslutning herom m.m. er overgået til at blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om investeringsselskaber.

Det foreslås i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§ 23, stk. 8« til »§ 23, stk. 9«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat, der for indkomstårene 2010 og 2011 udgør 28 pct. og for indkomståret 2012 og efterfølgende indkomstår udgør 27 pct. Grundbeløbet svarer til 63.300 kr. (2025-niveau).

Aktieindkomst er defineret i personskattelovens § 4 a og omfatter bl.a. aktieudbytter, realiserede gevinster fra aktier og ikke-realiserede gevinster på visse investeringsbeviser.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), med 42 pct. Grundbeløbet svarer til 63.300 kr. (2025-niveau). Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 27 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Er en gift persons aktieindkomst lavere end grundbeløbet på 48.300 kr. (2010-niveau), jf. stk. 1 og 2, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 4. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med 27 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 42 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.

Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb, dvs. 96.600 kr. (2010-niveau). Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, reguleres grundbeløbene i stk. 1 og 2 efter § 20.

Det foreslås at affatte personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., således at skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27 pct.

Det vil således indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktie-indkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.

Med den foreslåede nyaffattelse af personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., vil det desuden ikke længere fremgå af bestemmelsen, at satsen for beskatning af aktieindkomst under progressionsgrænsen for indkomstårene 2010 og 2011 var 28 pct. Fra og med indkomståret 2012 har satsen uændret været 27 pct. Sondringen mellem skattesatsen i forskellige indkomstår er således ikke længere aktuel.

Det foreslås i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre »48.300 kr.« til »63.400 kr.«

Ændringen vil ligesom den foreslåede ændring af personskattelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Ligningslovens § 8 X vedrører udbetaling af skattekreditter til de berørte selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen.

Efter ligningslovens § 8 X, stk. 1, 4. pkt., har selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, mulighed for at få udbetalt negativ skat, såkaldte skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales skatteværdien af 25 mio. kr.

Efter ligningslovens § 8 X, stk. 3, 1. pkt., kan der til selskaber m.v., der på tidspunktet for anmodningen af udbetaling af skattekreditter kontrolleres af samme aktionær, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, og til en eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen, for hvert indkomstår højst udbetales et samlet beløb svarene til skatteværdien af 25 mio. kr.

Efter ligningslovens § 8 X, stk. 3, 2. pkt., skal der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen.

Hvis der er anmodet om udbetaling på grundlag af et større beløb end 25 mio. kr., fremgår det af ligningslovens § ‍8 ‍X, stk. 3, 3. pkt., at beløbet fordeles mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i virksomhedsordningen m.v. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab m.v., der stammer fra udgifter til forskning og udvikling, som der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af.

Det foreslås i ligningslovens § 8 X, stk. 1, 4. pkt., og stk. 3, 1. og 3. pkt., at ændre »25 mio. kr.« til »35 mio. kr.«

Det betyder, at loftet på 25 mio. kr. forhøjes til 35 mio. kr. tre steder i ligningslovens § 8 X.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 8 X, stk. 4, 3. pkt., kan anmodning om udbetaling af skattekredit efter stk. 1 indgives samtidig med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § ‍2 for det pågældende indkomstår, idet selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-9. pkt., om udbetaling af overskydende skat finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af skattekredit. Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, indeholder dog kun 8 punktummer.

Det foreslås i ligningslovens § 8 X, stk. 4, 3. pkt., at ændre »5.-9. pkt.« til »5.-8. pkt.«

Herved rettes en henvisningsfejl i ligningslovens § 8 X, stk. 4, 3. pkt.

Til nr. 3

Udbytter af aktier m.v. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet ligningslovens § 16 A, stk. 2, indeholder en opregning af beløb, der skal henregnes til udbytte.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, anses forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum for et udbytte, hvis et selskab m.v., der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, dvs. et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, har afstået skattefri porteføljeaktier og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Forskelsbeløbet anses dog kun for et udbytte, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum, og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

Det foreslås, at ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, ophæves.

Bestemmelsen foreslås ophævet, idet det bagvedliggende formål med bestemmelsen ikke længere vil have nogen relevans, når det er foreslået at ophæve beskatningen af selskabers udbytte fra skattefrie porteføljeaktier.

Formålet med reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, er således at hindre, at aktionærer konverterer en skattepligtig udbytteudlodning til en skattefri avance.

Til nr. 4

Som udgangspunkt skal udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor et selskab er endeligt opløst, behandles efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier. Som en undtagelse herfra gælder, at udlodning af et sådant likvidationsprovenu i visse tilfælde skal behandles som et udbytte.

Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, skal den modtagne andel af likvidationsprovenuet således under visse betingelser beskattes som aktieudbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d.

Som udgangspunkt skal et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, hvor dette er i likvidation, behandles efter reglerne om opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier, når tilbagesalget sker i det kalenderår, hvor selskabet er endeligt opløst. Som en undtagelse herfra gælder, at den modtagne afståelsessum fra tilbagesalget i visse tilfælde skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvor et selskab m.v. ejer skattefri porteføljeaktier i et selskab, der likvideres, skal afståelsessummen fra tilbagesalget af aktier til det udstedende selskab under visse betingelser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d. Beskatning af likvidationsprovenu og beskatning af afståelsessummen som aktieudbytte skal ske, hvis det likviderede selskabs aktivmasse for mindst 50 pct. består af datterselskabs- eller koncernselskabsaktier. Datterselskabs- og koncernselskabsaktierne skal medregnes til aktivmassen, både hvor der er tale om et direkte ejerskab, og hvor der er tale om et indirekte ejerskab. Ved opgørelsen af 50 pct.-kravet skal aktierne indgå med deres handelsværdi.

Beskatning af likvidationsprovenu og beskatning af afståelsessummen som aktieudbytte skal endvidere ske, hvis der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af datterselskabs- eller koncernselskabsaktierne til det likviderede selskabs direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab.

Det foreslås i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, at indsætte efter »likvideres, og« »er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at«.

Den foreslåede skattefrihed for udbytter af skattefri porteføljeaktier omfatter ikke udenlandske selskabsaktionærer, som er hjemmehørende i en stat, der ikke udveksler oplysninger med de danske myndigheder. Endvidere omfatter den foreslåede skattefrihed ikke udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, og som sammen med koncernforbundne parter ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet, og udenlandske selskabsaktionærer, der er hjemmehørende uden for EU, som har bestemmende indflydelse i porteføljeselskabet, selv om de ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen. Disse udenlandske aktionærer vil dermed fortsat være skattepligtige til Danmark af udbytte af skattefri porteføljeaktier, idet de skal betale en kildeskat af modtagne udbytter på 22 pct. efter reglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt. eller den sats, der måtte fremgå af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, typisk 15 pct.

I og med at formålet med reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra d, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra d, er at sikre, at skattepligtigt udbytte ikke konverteres til skattefrie avancer enten i form af likvidationsprovenu eller ved et tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab på et tidspunkt, hvor det udstedende selskab er i likvidation, vil de to bestemmelser således fortsat være relevante i forhold til denne kategori af udenlandske aktionærer.

Til nr. 5

Ligningslovens § 16 A, stk. 4, indeholder en opregning af udlodninger, som ikke skal medregnes ved modtagerens opgørelse af den skattepligtige indkomst. Opregningen omfatter bl.a. værdien af en gave ved hel eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier i et selskab, hvor den pågældende overdragelse er omfattet af reglen i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6. Denne bestemmelse omfatter overdragelser, som er ydet i aktionærens ideelle interesse.

Det foreslås i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, 1. pkt., at ændre »stk. 2, nr. 6« til »stk. 2, nr. 5«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 3, hvorved ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, foreslås ophævet.

Til nr. 6

Ligningslovens § 16 C, stk. 4, indeholder en opregning af indtægter, som indgår i minimumsindkomsten for et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Opregningen omfatter bl.a. gevinst på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

Ligningslovens § 16 C, stk. 5, indeholder en opregning af tab, der fratrækkes i de indtægter, som indgår i minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 4. Opregningen omfatter bl.a. tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 I, stk. 8, giver skattepligtige omfattet af ligningslovens § 16 I, stk. 6, nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske og udenlandske skatter og skatter på selskabets indkomst som følge af § ‍16 H, aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og selskabsskattelovens § 32.

Det foreslås i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 8, 2. pkt., og stk. 5, nr. 5, 2. pkt., og § 16 I, stk. 8, 1. pkt., at ændre »stk. 7« til »stk. 8«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 6, hvorved det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i aktieavancebeskatningslovens § 23.

Til § 6

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, at en af betingelserne for, at en medarbejder kan omfattes af bruttoskatteordningen, hvorefter en medarbejder kan vælge at blive bruttobeskattet med 27 pct., er, at den pågældende medarbejder med vederlag i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår er garanteret et grundbeløb på mindst 78.000 kr. (2025-niveau) om måneden, hvortil kommer bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, idet vederlagskravet dog ikke gælder for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 3, at ændre »59.500 kr.« til »47.600 kr.«

Forslaget vil medføre, at grundbeløbet på 59.500 kr. (2010-niveau) nedsættes til 47.600 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslåede vil indebære, at der fra og med indkomståret 2026 vil gælde et lavere vederlagskrav som et gennemsnit om måneden inden for samme kalenderår.

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat af udbytter, hvor udbyttemodtageren ikke skal medregne de pågældende udbytter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det følger yderligere af bestemmelsen, at skatteministeren kan fastsætte regler om den nødvendige dokumentation, som udenlandske foreninger, der er skattefri af udbytter efter reglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 13. pkt., skal fremlægge for at kunne modtage udbytte uden indeholdelse af udbyttekildeskat.

De udenlandske foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 13. pkt., er foreninger, hvis midler ifølge vedtægter eller lignende udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Det foreslås i kildeskattelovens § 65, stk. 3, 4. pkt., at ændre »13. pkt.« til »11. pkt.«

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., foreslås ophævet.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 65, stk. 6, kan der som en undtagelse fra hovedreglen om indeholdelse med 22 pct. indeholdes en udbyttekildeskat på 15,4 pct. af udbytter af skattefri porteføljeaktier. Adgangen til at indeholde 15,4 pct. i udbyttekildeskat forudsætter, at der er fastsat regler om dokumentation for indeholdelse med den nedsatte sats.

Ved § 32 a i bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat som indsat ved § 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 449 af 28. april 2023 om ændring af bekendtgørelse om kildeskat, er der fastsat regler om, at der kan ske indeholdelse med 15,4 pct. i udbytte af skattefri porteføljeaktier, der betales til aktionærer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller er et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Adgangen til indeholdelse med 15,4 pct., er betinget af, at aktionæren er et aktie- eller anpartsselskab, hvilket skal være afspejlet i selskabets officielle navn, eller at aktionæren har afleveret en bekræftelse fra Skatteforvaltningen om at være omfattet af selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.

Det foreslås i kildeskattelovens § 65, stk. 6, 2. pkt., at ændre »§ 13, stk. 2, indeholdes 15,4 pct. udbytteskat« til »§ ‍13, stk. 1, nr. 3, undlades at indeholde udbytteskat«.

Med den foreslåede ændring indføres der en adgang til, at der kan fastsættes regler om, at der ikke skal indeholdes udbyttekildeskat af udbytter fra skattefri porteføljeaktier, når udbytterne er skattefrie efter den foreslåede nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det vil være en forudsætning for, at det kan undlades at indeholde udbyttekildeskat af udbytter af skattefrie porteføljeaktier, at der er fastsat regler om nødvendig dokumentation.

Der vil således først kunne undlades en indeholdelse af udbyttekildeskat, når der er gennemført en ændring af § 32 a i kildeskattebekendtgørelsen. Der vil med denne bestemmelse skulle gives adgang til undladelse af indeholdelse af udbyttekildeskat, hvor udbyttet betales til aktionærer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-5 b, eller § 2, stk. 1, litra a, aktionærer der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvor der er tale om en forening m.v., hvis midler ikke ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål, og aktionærer, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, idet at de foreslåede regler i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, vil finde tilsvarende anvendelse for fonde m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 7.

Til § 7

Til nr. 1

Efter fondsbeskatningslovens § 10 finder reglerne i selska‍bsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, tilsvarende anvendelse for fonde m.v. og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Det foreslås i fondsbeskatningslovens § 10 at ændre »§ 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 2,« til »§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvorved selskabsskattelovens § 13, stk. 2, foreslås ophævet og erstattet af en ny bestemmelse i selska‍bsskattelovens § 13, stk. 1.

Til § 8

Til nr. 1 og 2

Efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12 skal rateopsparinger og kapitalopsparinger opfylde en række betingelser for at være omfattet reglerne for skattebegunstigede pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. En af betingelserne er, hvordan midlerne i rateopsparingerne og kapitalopsparingerne placeres.

Midlerne i en kapitalopsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 12. pkt., herunder Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør heraf. Dette omfatter institutter med hjemsted i Danmark. Det samme gælder midlerne i en rateopsparing i et penge- eller kreditinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 12. pkt.

Efter puljepensionsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, kan midler i særskilte depoter placeres i unoterede kapitalandele m.v. inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af, at kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab, jf. bestemmelsens nr. 1, at værdien af de un‍oterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., jf. bestemmelsens nr. 2, at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstid‍spunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., jf. bestemmelsens nr. 3, og at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr., jf. bestemmelsens nr. 4.

For pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og som af Skatteforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, følger tilsvarende placeringsregler direkte af pensionsbeskatningsloven, idet puljepensionsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse for disse institutter.

Placeringsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, indebærer bl.a., at ved anbringelse af særskilte depoter i aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne m.v. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 6. pkt.

Derudover gælder det efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., for værdien af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacililitet, i aktieselskaber og anpartsselskaber inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, at den højst må udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 6. pkt., at ændre »100.000 kr.« til »50.000 kr.«

Det foreslås derudover i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 8. pkt., at ændre »20 pct.« til »25 pct.« og », højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr.« udgår.

Det foreslåede nr. 1 vil indebære, at grænsen for, hvor meget der som minimum skal investeres i hvert af de unoterede selskaber, sænkes fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Det foreslåede nr. 2 vil for opsparing op til 2 mio. kr. indebære, at kravet om, at værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højest udgør 20 pct. af kundens samlede opsparing forhøjes til 25 pct. For opsparing over 2 mio. kr. vil der ikke være begrænsning på værdien af de unoterede kapitalandele, idet kravet om højest at udgøre 50 pct. på investeringstidspunktet for opsparing op til 4 mio. kr. og højest 75 pct. for opsparing over 4 mio. kr. ophæves.

Forslaget har baggrund i, at det med aftalen om Iværksætterpakken er aftalt at skabe friere rammer for investering af privatadministrerede pensioner, så det inden for reglerne for skattebegunstigede pensionsordninger bliver muligt for flere pensionsopsparere at placere en større andel af deres pensionsopsparing i unoterede aktier m.v.

Det foreslåede skal desuden ses i sammenhæng med, at dette for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i Danmark udmøntes gennem en ændring af puljepensionsbekendtgørelsen, mens det for pensionsordninger i pengeinstitutter med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som af Skatteforvaltningen er godkendt til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, gennemføres i pensionsbeskatningslovens § 12.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Det vil medføre, at loven sættes i kraft i overensstemmelse med de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 9, og § 4, der indebærer en lempelse af reglerne om fremførsel af underskud henholdsvis en forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst, har virkning fra og med indkomståret 2025.

De med lovforslagets § 1, nr. 9, og § 4 foreslåede ændringer får således virkning fra indkomståret 2025, uanset hvornår indkomståret 2025 er påbegyndt, dvs. også hvor indkomståret 2025 er påbegyndt forud for lovens ikrafttrædelse.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, 3-6, 8 og 10-12 og § 5, nr. 3 og 4, der indebærer en ophævelse med afledte konsekvensændringer af selskabers skattepligt af udbytter fra unoterede skattefrie porteføljeaktier, hvor selskabet er retsmæssig ejer af udbytteudlodningen, har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Dermed får de pågældende bestemmelser virkning for udbytter, der erhverves ret til den 1. januar 2025 eller senere, idet retserhvervelsestidspunktet normalt vil være vedtagelsen på generalforsamlingen eller tidspunktet for en bestyrelsesbeslutning truffet efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.

Det foreslås i stk. 4, at § 3, nr. 2, 5 og 6, der indebærer indførelse af en midlertidig periode med realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier og konsekvensændringer som følge heraf, har virkning for aktier, der optages første gang til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Det foreslås i stk. 5, at § 6, nr. 1, der indebærer, at grundbeløbet i bruttoskatteordningen nedsættes, har virkning fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås i stk. 6, at § 5, nr. 1 og 2, der indebærer en forhøjelse af loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter, har virkning fra og med indkomståret 2027.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov