Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Skatteministeren (Rasmus Stoklund):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktiesparekontoloven, aktieavancebeskatningsloven, person-skatteloven og forskellige andre love (Udmøntning af dele af Aftale om Iværksætterpakken)

(Lovforslag nr. L 28)

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Aftalepartierne er enige om, at der i Danmark skal være gode rammevilkår for dansk erhvervsliv, og at nye virksomheder skal kunne udvikle deres ideer og omsætte dem til vækst. En væsentlig forudsætning for, at flere iværksættere kan blive en vækstsucces, er, at de har mulighed for at investere i udviklingen af deres virksomhed.

Det kan imidlertid være vanskeligt for små og nystartede virksomheder at rejse den nødvendige kapital til at realisere et muligt vækstpotentiale. Ved lånefinansiering skal der typisk stilles sikkerhed. Ofte har disse virksomheder dog alene en begrænset mængde aktiver at stille til sikkerhed. Herudover har de ikke i samme grad som mere etablerede, større virksomheder adgang til internationale investorer.

Det foreslås at ophæve beskatningen af udbytter, som selskaber m.v. modtager af skattefri porteføljeaktier. Forslaget vil gøre det mere attraktivt for danske og udenlandske investorer at foretage porteføljeinvesteringer i unoterede selskaber og dermed potentielt bidrage til at øge adgangen til kapital for unoterede selskaber.

Det foreslås samtidig at forhøje loftet for indskud på aktiesparekontoen, der for kalenderåret 2025 er 142.500 kr. og fra og med kalenderåret 2026 er 146.200 kr., til 166.200 kr. fra og med kalenderåret 2025 (2025-niveau).

Det foreslås derudover at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning i en periode på 7 år efter den første børsnotering. Herved vil der være mulighed for i en periode at undgå lagerbeskatning, som i visse situationer kan medføre en stor likviditetsbelastning for selskabet. Når perioden er udløbet, vil selskabet overgå til lagerbeskatning, hvorved der vil indtræde en beskatning af de urealiserede avancer, der er optjent over perioden med realisationsbeskatning.

Endvidere foreslås det at forhøje progressionsgrænsen for beskatning af personlig aktieindkomst fra 63.300 kr. til 83.100 kr. (2025-niveau). For ægtefæller vil progressionsgrænsen være 166.200 kr. om året (2025-niveau).

Det foreslås desuden at forhøje loftet over skattekreditter for forsøgs- og forskningsaktiviteter fra 25 mio. kr. til 35 mio. kr. fra og med indkomståret 2027. Virksomheder vil dermed kunne få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter, op til 35 mio. kr. årligt på koncernniveau. Det vil styrke incitamentet til at investere i forskning og udvikling for bl.a. forskningstunge virksomheder.

Det foreslås samtidig at lempe bruttoskatteordningen ved at nedsætte det vederlagskrav, der giver adgang til beskatning under ordningen. Kravet foreslås nedsat fra 78.000 kr. pr. måned til 63.000 kr. pr. måned (2025-niveau). Det vil gøre det lettere for danske virksomheder, herunder iværksættervirksomheder, at tiltrække fremtrædende, internationale nøglemedarbejdere (højtlønnede medarbejdere).

Endeligt foreslås det at justere reglerne om underskud‍sfremførsel, så selskaber m.v. fuldt ud kan fradrage fremført underskud på op til ca. 20,8 mio. kr. (2025-niveau) mod de for indkomståret 2024 gældende ca. 9,8 mio. kr. (2025-niveau). Dermed forbedres mulighederne for at modregne fremført underskud for bl.a. virksomheder med høje investeringsomkostninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.