Ændringsforslag stillet den 16. december 2024 uden for betænkningen

Til § 4

Af skatteministeren:

14) Nr. 1 affattes således:

»1. § 8 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes som en endelig skat på 27 pct.««

[Forhøjelse af progressionsgrænsen indfases frem til 2027]

15) Nr. 2 affattes således:

»2. § 8 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes med 42 pct.««

[Forhøjelse af progressionsgrænsen indfases frem til 2027]

Til § 9

16) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. § 3, nr. 2, 5 og 6, har virkning for aktier, der første gang er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis den skattepligtige ejede aktier i det selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet mindst 30 dage før det tidspunkt, hvor aktierne første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.«

[Selskaber kan vælge realisationsbeskatning af noterede porteføljeaktier for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2024]

17) Som stk. 7 og 8 indsættes:

»Stk. 7. En skattepligtig, der på baggrund af et valg om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, ønsker at få ændret skatteansættelsen, som følge af at den skattepligtige ejede aktier i et selskab, der blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, jf. stk. 4, skal underrette told- og skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor den skattepligtige kan vælge beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, træffes valget om beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, senest i forbindelse med indgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2.

Stk. 8. En anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7. Forpligtelsen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansættelse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.«

[Frist for selskabers mulighed for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen som følge af ændringsforslag nr. 16]

Bemærkninger

Til nr. 14 og 15

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, beregnes skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), som en endelig skat på 27 pct.

Aktieindkomsten er defineret i personskattelovens § 4 a og består bl.a. af aktieudbytter, realiserede gevinster fra aktier og ikkerealiserede gevinster på visse investeringsbeviser.

Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 af aktieindkomst, der ikke overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, er endelig betaling af skatten, og udbytteskatten modregnes ikke i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, beregnes skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 48.300 kr. (2010-niveau), med 42 pct. Skatten indgår i slutskatten, og den udbytteskat, der er indeholdt i denne del af udbyttet efter kildeskattelovens § 65, modregnes i slutskatten efter kildeskattelovens § 67.

Overstiger den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 27 pct. af den samlede aktieindkomst, modregnes det overskydende beløb i slutskatten. Er aktieindkomsten negativ, modregnes hele den indeholdte udbytteskat i slutskatten.

Er en gift persons aktieindkomst lavere end grundbeløbet på 48.300 kr. (2010-niveau), jf. stk. 1 og 2, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 4. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med 27 pct. af beløb, der ikke overstiger grundbeløbet, og med 42 pct. af beløb, der overstiger grundbeløbet, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 5. Den negative skat modregnes i den skattepligtiges slutskat, og et eventuelt resterende beløb fremføres til modregning i slutskatten for de følgende indkomstår.

Er en gift persons aktieindkomst negativ, modregnes beløbet i den anden ægtefælles positive aktieindkomst, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 6. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb. Af et eventuelt resterende negativt beløb beregnes negativ skat efter stk. 5 med anvendelse af dobbelt grundbeløb, dvs. 96.600 kr. (2010-niveau). Har begge ægtefæller negativ aktieindkomst, fordeles det dobbelte grundbeløb forholdsmæssigt mellem ægtefællerne. Negativ skat, der ikke kan modregnes i den skattepligtiges slutskat, modregnes i ægtefællens slutskat.

Efter personskattelovens § 8 a, stk. 7, reguleres grundbeløbene i stk. 1 og 2 efter § 20.

Personers aktieindkomst beskattes således efter gældende regler med 27 pct. op til en progressionsgrænse på 63.300 kr. (2025-niveau) og med 42 pct. af den del af indkomsten, der ligger over progressionsgrænsen. Ægtefæller sambeskattes af aktieindkomst. Det vil sige, at ægtefællers indkomst lægges sammen, og at progressionsgrænsen udgør det dobbelte, altså 166.200 kr. (2025-niveau).

I lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås det at affatte personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., således at skat af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau), beregnes som en endelig skat, der udgør 27 pct.

Det foreslåede ville indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes til 83.100 kr. i 2025-niveau.

I lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre »48.300 kr.« til »63.400 kr.«

Forslaget ville ligesom den foreslåede ændring af personskattelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes svarende til 83.100 kr. i 2025-niveau.

Lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, ville, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst med virkning fra og med indkomståret 2025 forhøjes fra 63.300 kr. (2025-niveau) til 83.100 kr. (2025-niveau). For ægtefæller ville progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst være det dobbelte, dvs. 166.200 kr. om året (2025-niveau).

Med ændringsforslag nr. 14 foreslås det, at skatten af aktieindkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 51.500 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes som en endelig skat på 27 pct.

Med ændringsforslag nr. 15 foreslås det, at skatten af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 51.500 (2010-niveau) for indkomståret 2025, et grundbeløb på 57.800 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2026 og et grundbeløb på 63.400 kr. (2010-niveau) for indkomståret 2027 og senere indkomstår, beregnes med 42 pct.

Med ændringsforslag nr. 14 og 15 foreslås således en gradvis indfasning af forhøjelsen af progressionsgrænsen for personers aktieindkomst.

Ændringsforslag nr. 14 og 15 vil indebære, at progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst forhøjes til 67.500 kr. (2025-niveau) for indkomståret 2025 og 135.000 kr. (2025-niveau) for ægtefæller. For indkomståret 2026 vil det indebære, at progressionsgrænsen forhøjes til 75.800 kr. (2025-niveau) og 151.600 kr. (2025-niveau) for ægtefæller. Endelig vil det for indkomståret 2027 indebære, at progressionsgrænsen forhøjes til 83.100 kr. (2025-niveau) og 166.200 kr. (2025-niveau) for ægtefæller.

Med ændringsforslagene vil den aftalte forhøjelse af progressionsgrænsen være fuldt indfaset fra og med indkomståret 2027, dsv. 83.100 kr. (2025-niveau) og 166.200 kr. (2025-niveau) for ægtefæller.

Ændringsforslag nr. 8 og 12 i betænkningen ændrede lovforslagets § 9, stk. 2 og 5, og indebar, at den foreslåede ændring af forhøjelsen af progressionsgrænsen blev udskudt fra indkomståret 2025 til indkomståret 2026. Da det nu i stedet foreslås, at progressionsgrænsen forhøjes gradvis frem mod 2027, og grundbeløbene fremgår direkte af de foreslåede affattelser af personskattelovens § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., er der ikke behov for at ændre virkningstidspunktet i lovforslagets § 9, stk. 2 og 5. Ændringsforslag nr. 14 og 15 træder således i stedet for ændringsforslag nr. 8 og 12, som trækkes tilbage.

Til nr. 16

Efter gældende regler skal selskaber m.v. som udgangspunkt medregne gevinst og tab ved afståelse af porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved porteføljeaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der er investeret i.

For porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede aktier), skal gevinst og tab medregnes ved indkomstopgørelsen efter lagerprincippet. Det vil sige, at indkomstårets gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning.

I lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås det at indføre en adgang for selskaber til at vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (noterede porteføljeaktier). Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil være mulig i en periode på 7 år efter den første børsnotering.

Den foreslåede ændring vil bl.a. medføre, at selskaber kan vælge, at investeringer i nynoterede porteføljeaktier beskattes efter realisationsprincippet i stedet for efter lagerprincippet. Adgangen til at vælge realisationsbeskatning vil også omfatte eventuelle nyudstedelser af aktier i det børsnoterede selskab f.eks. som følge af en kapitalforhøjelse, forudsat at nyudstedelsen sker inden for 7 år efter den første børsnotering.

Lovforslagets § 3, nr. 6, foreslås i henhold til lovforslagets § 9, stk. 4, at få virkning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang den 1. januar 2025 og frem.

Med ændringsforslag nr. 16 foreslås det, at selskabers adgang til at vælge realisationsbeskatning af porteføljeaktier, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, får virkning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2015 eller senere.

Det vil indebære, at selskaber, der er blevet beskattet efter lagerprincippet, som følge af at de har aktier i et selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, også får mulighed for at vælge realisationsprincippet for aktier i dette selskab.

Det foreslås samtidig, at muligheden for at vælge realisationsbeskatning i disse tilfælde kun skal gælde, hvis selskabet ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før sidstnævnte selskab første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Den foreslåede afgrænsning til selskabsaktionærer, der ejede aktier i det noterede selskab, mindst 30 dage før selskabet første gang blev optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er foretaget med henblik på at udelukke eventuelle nye selskabsinvestorer fra muligheden for at vælge realisationsbeskatning vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024.

Dette valg vil som udgangspunkt skulle træffes senest den 1. juli 2025, jf. ændringsforslag nr. 17.

Herudover er betingelserne for og konsekvenserne af at vælge realisationsbeskatning for aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med den 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, de samme, som der efter lovforslaget skal gælde for aktier i selskaber, der første gang optages til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 1. januar 2025 eller senere.

Det indebærer bl.a., at ændringsforslaget omfatter alle de aktier i samme selskab, som selskabsaktionæren ejer i perioden på 7 år. Inden for perioden kan selskabsaktionæren således ikke have en aktiebeholdning i et givet børsnoteret selskab, hvor nogle af aktierne i selskabet er omfattet af lagerprincippet og andre er omfattet af realisationsprincippet. Selskabsaktionæren kan dog have aktier i et andet selskab, som er lagerbeskattet.

Det indebærer også, at valget skal træffes for hele perioden på 7 år, hvor selskabsaktionæren ejer aktier i det selskab, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet første gang fra og med den 1. januar 2015 og frem. Hvis selskabet har købt flere aktier, efter selskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil disse aktier også skulle omfattes af valget af realisationsprincippet.

Hvis selskabsaktionæren har solgt aktier i perioden og aktierne er valgt beskattet efter realisationsprincippet, vil adgangen til fradrag for tab ved afståelsen være kildeartsbegrænset.

Efter udløb af perioden på 7 år, efter at selskabet er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil det selskab, der har valgt beskatning efter realisationsprincippet, skulle anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de porteføljeaktier, som selskabet fortsat ejer.

Ved overgang til beskatning efter lagerprincippet anvendes aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor aktierne overgår til lagerbeskatningen, jf. aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3.

Hvor selskabet har anskaffet yderligere porteføljeaktier i tilknytning til børsnoteringen eller i løbet af perioden på 7 år, vil aktiernes anskaffelsessum udgøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Hvor selskabets aktier i forbindelse med børsnoteringen eller efter børsnoteringen og i løbet af perioden på 7 år har skiftet skattemæssig status fra datterselskabsaktier eller fra skattefri porteføljeaktier til skattepligtige porteføljeaktier, opgøres anskaffelsessummen efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A.

Den skattemæssige statusændring sidestilles med afståelse og nyanskaffelse. Anskaffelsessummen er således værdien på tidspunktet, hvor selskabets aktier overgår til skattepligtige porteføljeaktier og derved går fra at være en skattefri aktie til en skattepligtig porteføljeaktie omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9. Dermed vil værdien på tidspunktet for overgang til skattepligtige porteføljeaktier i sådanne tilfælde udgøre primoværdien for det første indkomstår med lagerbeskatningen.

Der vil ved overgang til lagerbeskatningen indtræde en beskatning af de urealiserede gevinster og tab, der er optjent over perioden.

Ændringsforslag nr. 11 i betænkningen indeholdt en lignende ændring for børsnoteringer i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2024. Ændringsforslag nr. 16 træder i stedet for ændringsforslag nr. 11, som trækkes tilbage.

Til nr. 17

Det foreslås ved forslaget til bestemmelsen i § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., at selskaber, som ønsker at få ændret skatteansættelsen som følge af valg af realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 6, vedrørende aktier i selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i perioden fra og med 1. januar 2015 til og med den 31. december 2024, jf. ændringsforslag nr. 16, skal underrette Skatteforvaltningen om valget og anmode om genoptagelse på baggrund heraf senest den 1. juli 2025 uanset fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Anmodningen om genoptagelse skal omfatte skatteansættelserne for den skattepligtige i hele den periode, hvor den skattepligtige kan vælge beskatning efter realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.

Valget af realisationsprincippet og den deraf følgende genoptagelse af skatteansættelsen for de omfattede indkomstår vil ikke kunne omgøres. Genoptagelsen af skatteansættelsen vil i øvrigt skulle følge de almindeligt gældende regler for genoptagelse. Dette gælder også med hensyn til udbetaling af eventuelle nedsatte skattebetalinger for perioder med lagerbeskatning, som vil indebære en rentetilskrivning eller eftergivelse af ikkebetalt skat. Tilsvarende gælder manglende betaling af skattebeløb, der skyldes eventuelle forhøjelser af skatteansættelsen som følge af det ændrede valg af opgørelsesprincip.

Genoptagelsen vedrører skatteansættelsen for de indkomstår i hele perioden, hvor indkomst fra de pågældende aktier har påvirket indkomstopgørelsen i selskabet. Der vil ikke som følge af en genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse kunne foretages andre ansættelsesændringer end dem, der er en direkte følge af valget om anvendelse af realisationsprincippet. Eventuelle andre ansættelsesændringer vil kun kunne foretages, i det omfang der sker genoptagelse efter de almindelige genoptagelsesregler, jf. skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Hvis et selskabs aktier f.eks. er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet den 6. juni 2019, vil selskabsaktionærer, der ejede aktier i det pågældende selskab mindst 30 dage før børsnoteringen den 6. juni 2019, kunne anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for afsluttede indkomstår med henblik på at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på de pågældende aktier i alle årene.

For uafsluttede indkomstår vil selskabet skulle opgøre gevinst og tab på de pågældende aktier, som fortsat er i behold, efter realisationsprincippet til og med den 6. juni 2026. Med udløb af 7-årsperioden den 7. juni 2026 vil der dermed, hvor selskabsaktionæren har et indkomstår, der følger kalenderåret, skulle ske beskatning efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2026.

Det foreslås ved forslaget til § 9, stk. 7, 3. pkt., at der for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet i 2024, kan træffes valg om beskatning efter realisationsprincippet, i forbindelse med at selskabet indgiver oplysninger efter skattekontrollovens § 2. Formålet hermed er at sikre, at selskabet ikke i disse tilfælde skal træffe valget, før selskabet skal indgive de almindelige indkomstoplysninger for det pågældende indkomstår.

Hvis et selskab, der anmoder om genoptagelse efter bestemmelserne i forslaget til § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., i den periode, som genoptagelsen omfatter, er indgået i en sambeskatning, vil de ændringer af skatteansættelsen for den skattepligtige, der foretages som følge af genoptagelsen, kunne have konsekvenser for skatteansættelserne for de sambeskattede selskaber, idet disse selskabers skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens almindelige regler vil kunne genoptages med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den ændring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige, jf. herved skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, om ændringer uden for den ordinære ansættelsesfrist.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., at en anmodning om genoptagelse efter stk. 7 anses for en anmodning om, at der sker genoptagelse af skatteansættelsen for alle selskaber, hvormed den skattepligtige har været sambeskattet i den periode, som anmodningen vedrører, idet der ved denne genoptagelse dog kun kan foretages de ændringer af ansættelsen for de sambeskattede selskaber, der er en direkte følge af en ændring af skatteansættelsen for den skattepligtige, der er foretaget som følge af genoptagelsen efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at indgivelsen af en genoptagelsesanmodning efter stk. 7 samtidig vil skulle anses for en genoptagelsesanmodning for eventuelle sambeskattede selskaber. Der vil således samtidig med ændringen af den skattepligtiges skatteansættelser blive taget stilling til, hvilke eventuelle ansættelsesændringer der som en direkte følge af ændringerne af den skattepligtiges skatteansættelser skal foretages for de øvrige selskaber, der er indgået i sambeskatningen i den relevante periode.

Genoptagelse efter bestemmelsen vil skulle ske for selskaber, der er indgået i sambeskatningen i den relevante periode, også selv om de ikke længere er sambeskattet med den skattepligtige.

Genoptagelsen vil kunne indebære, at der for et indkomstår opstår et skattekrav, herunder mod et selskab, der ikke længere indgår i sambeskatningen, f.eks. fordi det er udgået af sambeskatningskredsen som følge af et salg af selskabet.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis beskatningen efter lagerprincippet har medført, at den skattepligtige i et indkomstår har haft et underskud, som er udnyttet af et andet selskab i sambeskatningen. Hvis anvendelsen af realisationsprincippet medfører, at underskuddet formindskes eller helt bortfalder, vil skatteansættelsen for det sambeskattede selskab, der har udnyttet underskuddet, kunne genoptages med henblik på at foretage de ændringer af skatteansættelsen, der er en direkte følge af den ændring, der er foretaget vedrørende den skattepligtige. Dette vil gælde, også selv om selskaberne ikke længere er sambeskattede.

I det nævnte eksempel vil denne ændring medføre, at der sker en forhøjelse af det (tidligere) sambeskattede selskabs indkomst i det indkomstår, hvor det har udnyttet det underskud hos den skattepligtige, der som følge af genoptagelsen efter forslaget til bestemmelsen i § 9, stk. 7, helt eller delvis bortfalder.

Det foreslås i forslaget til § 9, stk. 8, 2. pkt., at forpligtelsen til at betale et eventuelt skattekrav, der er en følge af en ændring af en skatteansættelse for et indkomstår for et selskab, hvis skatteansættelse er genoptaget efter 1. pkt., påhviler den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse efter stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en anmodning om genoptagelse efter den særlige overgangsregel i § 9, stk. 7, ikke vil kunne medføre, at der for et indkomstår kan rettes et skattekrav mod sambeskattede selskaber, hvis skatteansættelser genoptages efter forslaget til § 9, stk. 8, 1. pkt., idet den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse, i stedet vil skulle betale et sådant skattekrav. Ved skattekravet skal forstås kravet på indkomstskat samt tillæg og renter som følge af den ændrede skatteansættelse.

Skulle det forekomme, at skattekravet opstår som følge af en ændring af skatteansættelsen for et selskab, der f.eks. som følge af et salg ikke længere indgår i sambeskatningen, sikrer den foreslåede bestemmelse, at der ikke mod et sådant »udenforstående« selskab kan rettes et skattekrav, som selskabet og dets ejere er uden indflydelse på, og som køberen efter den indgåede købsaftale muligvis ikke vil kunne opnå dækning for hos sælgeren.

Det bemærkes, at den skattepligtige, der har anmodet om genoptagelse, i et tilfælde, hvor selskabets underskud er blevet udnyttet af et andet selskab i en national sambeskatning, efter selskabsskattelovens § 31, stk. 8, har krav på at modtage en betaling svarende til skatteværdien af underskuddet. Da selskabet således har modtaget en betaling svarende til skatteværdien af (den del af) underskuddet, der er udnyttet af det sambeskattede selskab, vil forpligtelsen til at betale det skattekrav, der opstår ved ændringen af skatteansættelsen for det sambeskattede selskab, der har udnyttet underskuddet, således reelt blot udligne den tidligere modtagne betaling.

Ændringsforslag nr. 13 i betænkningen indeholdt en lignende ændring for børsnoteringer i perioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2024. Ændringsforslag nr. 17 træder i stedet for ændringsforslag nr. 13, som trækkes tilbage.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Skatteministeriet har ikke detaljerede oplysninger om, hvilke selskaber der havde danske og udenlandske porteføljeaktier, før og efter disse blev børsnoterede.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at en begrænset andel af den samlede skønnede beholdningsværdi af nynoterede danske og udenlandske porteføljeaktier ejes af selskabsaktionærer, som også ejede porteføljeaktier i selskabet mindst 30 dage før børsnoteringen.

Ændringsforslag nr. 16 og 17 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et samlet mindreprovenu på ca. 195 mio. kr. (2025-niveau). Heraf vedrører ca. 130 mio. kr. udbetalinger af det nedsatte skattebeløb. 65 mio. kr. vedrører beregnede renter af det nedsatte skattebeløb efter de almindelige regler.

Ændringsforslagene indebærer et mindreprovenu på 140 mio. kr. (2025-niveau) i 2025 og et mindreprovenu på 55 mio. kr. (2025-niveau) i 2026.

Ændringsforslag nr. 14 og 15, der vedrører gradvis indfasning af den foreslåede forhøjelse af progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst fra 2025 til 2026, vurderes at indebære et merprovenu på 130 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd i 2025 og 55 mio. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd i 2026 set i forhold til det fremsatte lovforslag.

Ændringsforslagene nr. 16 og 17 vurderes isoleret set og med betydelig usikkerhed at medføre administrative omkostninger for Skattestyrelsen svarende til samlet ca. 43 mio. kr. (ca. 54 årsværk) til behandling af genoptagelsessager. Dertil kan der være omkostninger forbundet med opkrævning, som for nuværende ikke er vurderet. Varetagelse af opgaven kræver omprioritering af ressourcer i Skattestyrelsen, som i perioden vil have konsekvenser for andre væsentlige områder. Givet opgavens omfang og kompleksitet vil opgaven strække sig over en årrække.

Ændringsforslag nr. 14 og 15 vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger svarende til 0,6 mio. kr. i 2025 til vejledning i Skattestyrelsen og 0,2 mio. kr. til systemudvikling i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2025-2030.