Fremsat den 2. oktober 2024 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil1)

(Nye regler for almennyttige lotterier og liberalisering af landbaseret bingo)

§ 1

I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 533 af 27. marts 2021, § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022 og § 1 i lov nr. 467 af 8. maj 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Afholdelse af landbaseret lotteri, hvor den samlede årlige salgssum er under 15.000 kr., kræver ikke tilladelse, men tilladelse kan gives, jf. § 10.«

2. § 10 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 10. Der kan gives tilladelse til afholdelse af landbaseret lotteri til fordel for et almennyttigt formål eller til et politisk parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og som afholder lotteri til fordel for sig selv. Hele overskuddet fra lotteriet skal udloddes til det eller de formål, der er givet tilladelse til.

Stk. 2. Tilladelse kan gives til foreninger og offentligt støttede enheder, hvor lotterierne har en årlig salgssum fra og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr., hvor der alene må benyttes frivillig ulønnet arbejdskraft i forbindelse med lotteriet. Offentligt støttede enheder er undtaget fra reglerne i kapitel 4, bortset fra § 32.

Stk. 3. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder, dog ikke til enkeltmandsvirksomheder og til personligt ejede mindre virksomheder. For foreninger skal overskuddet udgøre minimum 15 pct. af salgssummen. For øvrige skal overskuddet udgøre minimum 35 pct. af salgssummen.

Stk. 4. Tilladelse til lotterier med en årlig salgssum over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder, dog ikke til enkeltmandsvirksomheder og til personligt ejede mindre virksomheder. Overskuddet skal udgøre minimum 35 pct. af salgssummen.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 2-4 kan gives for 1 eller 3 år ad gangen. Tilladelse kan alene opnås, hvis ansøger ikke allerede har tilladelse til udbud af spil efter denne lov, bortset fra tilladelser efter § 18 a.

Stk. 6. Der kan ikke efter stk. 2-4 gives tilladelse til at afholde klasselotteri.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier almennyttige lotterier og politiske partier, som holder lotterier til fordel for sig selv, skal opfylde for, at der kan gives tilladelse, samt regler om, hvordan lotterierne kan afholdes.

Landbaseret bingo

§ 10 a. Der kan gives tilladelse til udbud af landbaseret bingo.

Stk. 2. Tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.

§ 10 b. Personer under 18 år må ikke få adgang til lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo.

§ 10 c. Landbaseret bingo må afholdes mellem kl. 07.00 og 24.00.

Stk. 2. Lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, skal være bemandet i hele åbningstiden.

Stk. 3. Bemandingen skal forestås af tilladelsesindehaveren, bestyreren eller en af tilladelsesindehaveren eller bestyreren ansat person, der er til stede i lokalet eller på lokaliteten, hvor der afholdes landbaseret bingo.«

3. I § 31 indsættes efter »landbaserede kasinoer«: », til udbud af landbaseret bingo«.

4. I § 34 a indsættes efter »alderskravene i §§«: »10 b,«, og efter »spillehal« indsættes: »og i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,«.

5. I § 37 indsættes efter »landbaserede kasinoer,«: »lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,« og efter: »§§ 6« indsættes: », 10 a«.

6. I § 40 indsættes efter »væddemål,«: »ansatte i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,«.

7. I § 42 c, 1. og 3. pkt., ændres »og § 42 b« til: »§§ 42 b, 42 g og 42 h«.

8. I § 42 e indsættes efter »§§ 42-42 b«: », 42 g og 42 h«.

9. I § 42 f ændres »og 42 d« til: »42 d, 42 g og 42 h«.

10. Efter § 42 f indsættes:

»§ 42 g. For tilladelser til opstilling og drift af gevins‍tgivende spilleautomater, jf. § 19, stk. 1, betales et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 12 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen af januar måned efter følgende skala:

§ 42 h. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet ikke har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 15.900 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra spillemyndigheden, betale et gebyr på 7.900 kr. (2010-niveau) til spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Stk. 2. For tilladelser udstedt til landbaseret bingo, jf. § 10 a, betales et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § 5 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen af januar måned efter følgende skala:

11. I § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10, stk. 4, 2. pkt., § ‍10 ‍b, § 10 c,«.

§ 2

I lov om afgifter af spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 13. august 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 2226 af 29. december 2020 og § 1 i lov nr. 375 af 28. marts 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »lov«: »eller af § 3, stk. 3, eller § 10 i lov om spil«, og i 2. pkt. ændres »omfattet af denne lov« til: »nævnt i 1. pkt.«

2. Overskriften før § 5 affattes således:

»Landbaseret bingo«.

3. § 5 affattes således:

»§ 5. Indehavere af tilladelse til at udbyde landbaseret bingo efter § 10 a i lov om spil skal betale en afgift beregnet som en procentdel af bruttospilleindtægten. I 2025 udgør procenten 28. I 2026 udgør procenten 33. I 2027 udgør procenten 38. Fra og med den 1. januar 2028 udgør procenten 41.«

4. I § 21, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 6« til: »§§ 5, 6«.

5. I § 24, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§§ 5, 15 og 17« til: »§§ 15 og 17«.

§ 3

I lov nr. 467 af 8. maj 2024 om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet) foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 23, ophæves.

2. I § 3, stk. 2, ændres »9, 23« til »9«.

3. I § 3, stk. 7, ændres »22 eller 23« til »22«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. november 2024.

Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra og med den 1. januar 2025, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Loven har virkning for almennyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. For almennyttige lotterier, hvor tilladelsen er meddelt før den 21. november 2024, har loven dog kun virkning, i det omfang tilladelsesindehaveren vælger det. Valget efter 2. pkt. kan ikke omgøres. Uanset meddelelsestidspunktet for tilladelsen skal der for almennyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes før den 1. januar 2025, men hvor tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere, ikke betales afgift for gevinster, hvor gevinstudbetalingen sker den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 4. Spillemyndigheden kan fra og med den 21. november 2024 behandle ansøgninger og træffe afgørelse om udstedelse af tilladelser efter §§ 10 og 10 a i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Samtidig med indgivelse af ansøgningen efter § 10 a i lov om spil, skal der betales gebyr efter § 42 h, stk. 1, 1. pkt., i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.

Stk. 5. For ansøgninger om afholdelse af almennyttigt lotteri, jf. § 10 i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, der indgives i perioden fra og med den 21. november 2024 til og med den 30. juni 2025, udstedes der automatisk en foreløbig tilladelse, der tidligst gælder fra den 1. januar 2025 og udløber den 30. juni 2025. Konstateres det ved spillemyndighedens behandling af ansøgningen, at den kan imødekommes, afløses den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt., af en egentlig tilladelse efter de almindelige regler herom. Konstateres det, at ansøgningen ikke kan imødekommes, bortfalder den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik den 20. marts 2024 aftalen »Enklere regler for lotterier og banko«. Formålet med aftalen er at gøre reglerne for almennyttige lotterier mere enkle samt at gøre det muligt for bingoforeninger at afholde bingo, hvor det er spillet og det sociale samvær, der er i centrum.

Med lovforslaget udmøntes aftalen. Mere konkret foreslås det, at kravene til de almennyttige lotterier skal afhænge af den årlige salgssum, så kravene gradvist øges i takt med, at salgssummen stiger. Samtidig foreslås det, at opdelingen mellem offentlige lotterier og foreningslotterier ophæves, så der ikke længere stilles krav til medlemskab af en forening for at kunne deltage i et foreningslotteri. Det foreslås samtidig, at almennyttige lotterier helt fritages fra at betale gevinstafgift, så flere penge går til almennyttige formål. Det foreslås også, at politiske partier, som er opstillingsberettigede til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, får mulighed for at udbyde lotteri til fordel for partiet selv.

Det foreslås endvidere, at der indføres en bagatelgrænse for landbaseret lotteri, hvor der ikke stilles krav til afholdelsen af lotteriet.

Ligeledes foreslås det, at det skal være muligt at afholde landbaseret bingo på det liberaliserede marked, så det bliver muligt at udbyde bingo uden at skulle leve op til kravene til almennyttigt lotteri. Herved vil der kunne gives tilladelse til at udbyde landbaseret bingo på lige fod med andre liberaliserede spil på det landbaserede marked. Spillet vil blive omfattet den samme afgiftssats som gevinstgivende spilleautomater. Afgiftssatsen på 41 pct. indfases gradvist over 3 år.

En række af aftalens punkter vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau. Det gælder f.eks. regler om regnskab, information til spillerne, krav til tilladelsen og gevinster. Den påtænkte udmøntning på bekendtgørelsesniveau er beskrevet i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Det er desuden aftalt, at de foreslåede regler om almennyttigt lotteri og landbaseret bingo løbende skal evalueres og følges til og med 2027, og at der skal foretages en analyse af afgiftssatserne på spilområdet i 2026.

Lovforslaget ændrer ikke på, at der fortsat er monopol på afholdelse af lotterier i Danmark.

Det bemærkes, at Rigsadvokaten den 25. marts 2024 på baggrund af den politiske aftale »Enklere regler for lotterier og banko« anmodede alle embeder om indtil videre at stille alle verserende sager omfattet af den politiske aftale og den forventede lovændring i bero.

Berostillede sager vil efter lovens ikrafttræden blive genoptaget og færdigbehandlet i overensstemmelse med straffelovens § 3, stk. 1. Det indebærer, at verserende straffesager, som omfatter forhold, der efter lovændringen ikke længere er strafbare, ikke vil skulle forfølges af myndighederne.

Straffesager, som omfatter forhold, der både før og efter lovændringen er strafbare, vil derimod fortsat kunne forfølges.

En stor del af de sager, som er sat i bero, vedrører spørgsmålet om, om foreningens formål fortrinsvist har været at afholde bingoarrangementer og i nogle tilfælde også, hvorvidt medlemmerne havde en så nær tilknytning til foreningen, at der var tale om et reelt medlemskab og foreningsdannelse.

Efter lovændringen vil der ikke længere være krav om, at foreningens formål ikke udelukkende eller fortrinsvist må være at afvikle lotterier, og der vil heller ikke være krav om, at det alene er foreningens medlemmer og disses pårørende, som må deltage i lotteriet. Denne type sager vil derfor som udgangspunkt ikke længere være strafbare efter lovændringen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Enklere regler for almennyttige lotterier

2.1.1. Gældende ret

Lotteri er et spil, hvor der betales en indsats, og hvor tilfældighed afgør, hvem der vinder en gevinst. Nogle af de mest udbredte typer af lotterier er lotto, bingo, skrabespil, lodsedler og tombola.

Ved bingo forstås både »bingo« og »banko«.

I Danmark er der som udgangspunkt monopol på lotteri. Monopolet betyder, at det som udgangspunkt alene er Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet, der må udbyde lotteri.

Almennyttige lotterier er en undtagelse til monopolet på lotterier. Hele overskuddet fra lotteriet skal udloddes til det almennyttige formål, der er givet tilladelse til. Begrebet almennyttige formål rummer ligeledes begrebet velgørende formål.

Af § 10, stk. 1, 1. pkt., i lov om spil fremgår det, at der kan gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for velgørenhed eller andre almennyttige formål. Der sondres kun i mindre grad mellem små og store lotterier, og der stilles derfor stort set de samme krav til alle almennyttige lotterier, uanset størrelse og salgssum.

Tilladelse til afholdelse af almennyttige lotterier kan gives til foreninger, institutioner og komitéer bestående af mindst tre personer. Der kan alene gives tilladelse til afholdelse af ét almennyttigt lotteri ad gangen, og salgsperioden må maksimalt være på 2 måneder, men kan undtagelsesvist forlænges til 6 måneder. I praksis gives der dog altid dispensation til forlængelse til 6 måneder ved anmodning herom.

Af § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om spil fremgår det, at almennyttige lotterier ikke må afholdes til fordel for politiske formål.

Af bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier fremgår det, at minimum 35 pct. af salgssummen skal gå til det almennyttige formål, der er givet tilladelse til.

Det fremgår samtidig, at der for deltagelse i foreningslotterier blandt andet er krav om medlemskab af den forening, som afholder lotteriet, eller at man er nær pårørende til medlemmet.

Af § 5 i lov om afgifter af spil fremgår det, at almennyttige lotterier er underlagt reglerne om gevinstafgift.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der har været et ønske om, at reglerne for almennyttige lotterier forenkles, samtidig med at donationselementet kommer i fokus.

Det foreslås, at der indføres en ny model for almennyttige lotterier, hvor krav og tilsyn afhænger af den årlige salgssum.

Det foreslås, at der indføres en bagatelgrænse, hvor der for landbaserede lotterier med en årlig salgssum på under 15.000 kr. ikke stilles krav til arrangør, formål, afholdelse eller overskud. Landbaserede lotterier under bagatelgrænsen underlægges heller ikke Spillemyndighedens tilsyn, og der skal ikke indsendes ansøgning eller ske registrering. Landbaserede lotterier med en årlig salgssum på under 15.000 kr. kan derfor afholdes, uanset om der udloddes til et almennyttigt formål eller ej. Der kan imidlertid være foreninger, der ønsker en tilladelse, uanset den forventede salgssum er under 15.000 kr. Det vil derfor med de foreslåede regler være muligt at få en tilladelse, hvis dette ønskes, selv om den forventede salgssum er under 15.000 kr. Når afholdelsen sker på baggrund af en meddelt tilladelse, skal kravene til den meddelte tilladelse opfyldes.

Det foreslås, at Spillemyndigheden vil kunne give tilladelse til almennyttige lotterier inden for følgende intervaller baseret på den samlede salgssum fra lotteriafviklingen over 12 måneder:

1) Fra og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr.

2) Fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr.

3) Over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr.

Det foreslås, at tilladelse efter kategori 1 kun kan gives til foreninger med cvr-nummer eller SE-nummer og offentligt støttede enheder, mens tilladelse efter kategori 2 og 3 kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder med cvr-nummer eller SE-nummer, dog ikke enkeltmandsvirksomheder eller personligt ejede mindre virksomheder.

Det foreslås, at tilladelse kan gives for et eller tre år. Tilladelse givet for tre år udstedes som tre på hinanden følgende tilladelser á 12 måneder.

Der stilles fortsat krav om udlodning af hele overskuddet til et almennyttigt formål. Øvrige krav afhænger af den årlige salgssum.

Det er hensigten at justere beløbsgrænserne i forhold til prisudviklingen med passende mellemrum.

Tilladelse til afholdelse af lotteri i kategorien fra og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr. kan gives til foreninger og offentligt støttede enheder. De øvrige tilladelser kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder, dog ikke enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virksomheder, da disse har en konstruktion, hvor virksomheden og ejeren er identiske.

Komitéer eller foreninger uden cvr-nummer kan med ændringen derfor ikke længere opnå tilladelse til afvikling af almennyttigt lotteri. Til gengæld udvides kredsen med fonde, virksomheder, offentligt støttede enheder og selvejende institutioner. Hensigten er at gøre det muligt for en bredere kreds at opnå tilladelse med henblik på udlodning til et almennyttigt formål, men samtidigt sikre en effektiv administration af området.

Det fremgår af gældende regler i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, at der kun kan gives tilladelse til ét lotteri ad gangen. Det er hensigten at lempe dette krav ved en ændring af bekendtgørelsen. Det er således hensigten, at det i bekendtgørelsen fastsættes, at der for tilladelseskategorierne til og med 5 mio. kr. og til og med 100 mio. kr., maksimalt kan afholdes 12 lotterier over tilladelsesperioden (12 måneder) samt to lotterier i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program.

Det er derimod ikke hensigten, at der for tilladelseskategorien til og med 200.000 kr. stilles krav om, hvor mange lotterier der kan afholdes i tilladelsesperioden (12 måneder).

For ingen af de tre tilladelseskategorier er det hensigten, at der vil blive fastsat begrænsninger i, hvor mange lotterier afviklet som bingo, der kan afholdes i løbet af tilladelsesperioden.

Det foreslås, at der ikke skal stilles krav til overskuddets størrelse for tilladelseskategorien til og med 200.000 kr., mens der stilles krav til overskuddets størrelse i de øvrige tilladelseskategorier. Dette er således en lempelse af de gældende regler, hvor der stilles krav om et overskud på mindst 35 pct. for alle almennyttige lotterier.

Hensigten med lempelserne er at gøre det lettere at udlodde til det gode formål. Det er ikke hensigten at udvide rammerne i et sådant omfang, at egentlig erhvervsmæssig drift kan forekomme.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelserne til loven stilles krav til gevinsterne og gevinsternes maksimale størrelse. I tilladelseskategorien til og med 200.000 kr. foreslås det, at den maksimale gevinstværdi er 750 kr. for varegevinster og 200 kr. for gavekort. Det er hensigten, at der indføres et forbud mod kontantgevinster i denne kategori, og et forbud mod at gevinsterne kan omveksles til kontanter. I de øvrige tilladelseskategorier er det hensigten, at der ikke er noget maksimum på gevinsternes værdi, medmindre lotteriet afvikles som bingo. Hvis lotteriet afholdes som bingo, må den maksimale værdi af kontantgevinster være 5.000 kr. Kravet er en lempelse af tidligere krav i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, hvor værdien af hver enkelt gevinst, hvad enten der er tale om varer eller kontanter, ikke må overstige 5.000 kr. Dette vil være en lempelse af gældende krav, da der alene foreslås en maksimal størrelse af kontantgevinster. Videreførelsen af kravet, om at den enkelte kontantgevinst ikke må overstige 5.000 kr. i forbindelse med bingo, er begrundet i, at der ikke er en grænse for frekvensen af bingoarrangementer, og at der ikke er nogen aldersgrænse for deltagelse i almennyttigt lotteri.

Det foreslås, at der gøres op med den nuværende tilladelsesstruktur i § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttigt lotteri, hvor der kan afvikles lotteri uden tilladelse, hvis lotteriet opfylder visse betingelser, herunder kravet om medlemskab. Det foreslås, at der fremadrettet ikke vil være krav om medlemskab for nogen af tilladelseskategorierne.

Det foreslås endvidere, at gevinstafgiften for almennyttige lotterier fjernes. Hermed øges overskuddet og dermed udlodningen til de almennyttige formål.

Samtidig foreslås det at udvide muligheden for at afholde almennyttige lotterier, så politiske partier fremover kan afholde lotterier til fordel for sig selv. Foreninger med politiske formål anses i nogle sammenhænge allerede for at være af almen interesse, f.eks. er de under visse betingelser momsfritaget. Ved politiske partier forstås alene partier, som er opstillingsberettigede til Folketinget, eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, for at undgå forskelsbehandling i strid med EUF-traktaten.

Det skønnes, at langt de fleste arrangører af lotteri vil være danske, og udlodningen af overskuddet hovedsagelig vil være til lokale eller nationale almennyttige formål.

Da det ikke kan udelukkes, at udenlandske foreninger m.v. ønsker at arrangere lotteri til fordel for almennyttige formål i Danmark eller uden for Danmark, og at danske arrangører ønsker at udlodde overskuddet til almennyttige formål uden for Danmark, vurderes det at ville være en forskelsbehandling i strid med de hensyn, som efter EU-Domstolens praksis lovligt kan varetages inden for EUF-Traktatens rammer i forbindelse med regulering af spilområdet, hvis udenlandske arrangører ikke kan opnå en tilladelse, alene fordi arrangøren er etableret uden for Danmark, eller hvis der ikke kan udloddes til et almennyttigt formål uden for Danmark.

Det er derfor hensigten, at en arrangør, der opfylder betin‍ge‍lserne for en tilladelse til at afholde et almennyttigt lotteri i Danmark, og som er etableret i et andet EU- eller EØS-land, vil kunne få en tilladelse til lotteri til fordel for et almennyttigt formål. Endvidere kan udlodningen ske til et almennyttig formål i andet EU- eller EØS-land end Danmark. Hermed vil f.eks. en tilladelsesindehaver etableret i Tyskland kunne få en tilladelse til at afholde et almennyttigt lotteri i Danmark og udlodde overskuddet til et almennyttigt formål i Danmark eller i andet EU- eller EØS-land. Selve afholdelsen af det almennyttige lotteri skal foregå i Danmark.

Tilsvarende gælder, hvis der søges om tilladelse til afholdelse af et lotteri til fordel for et politisk parti, som er opstillingsberettiget til parlamentet i et andet EU- eller EØS-land. I disse tilfælde vil der kunne gives tilladelse, hvis det politiske parti er opstillingsberettiget til det, der svarer til det danske Folketing.

For nærmere om kravene til de almennyttige lotterier henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Liberalisering af landbaseret bingo

2.2.1. Gældende ret

Landbaseret bingo kan i dag alene udbydes efter reglerne om almennyttigt lotteri i § 10 i lov om spil, og i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttigt lotteri. For nærmere beskrivelser heraf henvises til punkt 2.1.1.

Mange foreninger i Danmark mødes alene med det hovedformål at spille bingo, hvilket er en vigtig social aktivitet i deres hverdag. Da det er det sociale samvær, og ikke udlodningen, som er i fokus, kan disse foreninger ikke leve op til de krav, som i dag gælder for almennyttige lotterier herunder kravene om, at overskuddet skal udgøre minimum 35 procent, og at hele overskuddet skal udloddes til almennyttige formål.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale »Enklere regler for lotterier og banko«, at det skal være muligt for bingoforeninger at afholde bingo, hvor det er spillet og det sociale samvær, der er i centrum.

Ved bingo forstås både de spiltyper, som udbydes ved »bingo« og »banko«.

Det foreslås derfor, at tilladelse til at udbyde landbaseret bingo liberaliseres, så det fremadrettet bliver muligt at afvikle landbaseret bingo på det liberaliserede marked og ikke kun som almennyttigt lotteri. Udbud af landbaseret bingo vil således være en undtagelse til monopolet.

Det foreslås, at udbuddet af landbaseret bingo på det liberaliserede marked vil være underlagt andre krav end bingo, der afholdes som almennyttigt lotteri. Herunder foreslås det f.eks., at man skal være over 18 år, for at få adgang til lokaler eller lokaliteter, hvor der spilles liberaliseret bingo. Dette vil samtidig have den konsekvens for borgerne, at Spillemyndigheden mod legitimation og uden retskendelse kan kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger fra personer i lokaler eller på lokaliteter, hvor der afholdes liberaliseret bingo, til brug for tilsyn med, at alderskravet på 18 år overholdes.

Det foreslås, at Spillemyndigheden skal kunne udstede tilladelser til landbaseret bingo for indtil 5 år ad gangen. Ved indgivelse af ansøgning, skal der betales et ansøgningsgebyr på 15.900 kr. (2010-niveau), svarende til 20.000 kr. (2024-niveau), mens der ved genansøgning alene skal betales 7.900 kr. (2010-niveau), svarende til 10.000 kr. (2024-niveau). Ansøgningsgebyret finansierer de udgifter, Spillemyndigheden har ved at udstede tilladelserne.

Under tilladelsesperioden skal der betales et tilsynsgebyr baseret på tilladelsesindehavers bruttospilleindtægt til finansiering af Spillemyndighedens tilsyn.

Det foreslås endvidere, at der indføres en afgift i tråd med det resterende liberaliserede landbaserede marked. Det foreslås, at denne afgift skal indfases gradvist over en treårig periode og slutteligt ende på 41 pct. i 2028, svarende til grundafgiften for gevinstgivende spilleautomater.

For nærmere om det foreslåede om liberaliseret bingo henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at afskaffe gevinstafgiften for de almennyttige lotterier skønnes at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens forslaget om at give muligheden for at udbyde bingo på det liberaliserede marked skønnes at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 10 mio. kr., når afgiften er fuldt indfaset. Samlet skønnes lovforslaget dermed at medføre et merprovenu på ca. 1,5 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 5 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd, når afgiften er fuldt indfaset i 2028, jf. tabel 3.1.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører implementeringskonsekvenser for staten i form af vejledning og informationskampagner samt implementering af nyt it-system til brug for ansøgningsprocessen ved ansøgninger om tilladelse til afholdelse af almennyttige lotterier.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Spillemyndigheden på 1,3 mio. kr. i 2024, 7,4 mio. kr. i 2025, 7,2 mio. kr. årligt fra 2026 til 2029 og 7,0 mio. kr. varigt fra 2030. Hertil vurderes lovforslaget isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,6 mio. kr. i 2025 og 0,1 mio. kr. til systemudvikling i perioden 2025-2030. Lovforslaget kan medføre merudgifter for ordningen med omkostningsgodtgørelse. Udgiftsskønnet er behæftet med stor usikkerhed, men vurderes at kunne være ca. 0,5 mio. kr. i perioden 2026-2027.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

For så vidt angår de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning bemærkes det, at bestemmelserne i lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart som muligt (princip 1). Der anvendes en allerede eksisterende digital løsning til kommunikation med tilladelsesindehavere og borgere (princip 2). Det bliver muligt for Spillemyndigheden at træffe hele eller delvise automatiske afgørelser om tilladelse til at afholde almennyttigt lotteri (princip 3). Det bliver ikke muligt at træffe hele eller delvise automatiske afgørelser for ansøgning om tilladelse til landbaseret bingo, da disse vil kræve manuel sagsbehandling grundet de vurderinger, der skal foretages. Der er så vidt muligt brugt de samme begreber, som anvendes på spilområdet i øvrigt (princip 4). Alle indkomne data gemmes og behandles i Spillemyndighedens it-system og i overensstemmelse med reglerne og implementerende procedurer herfor (princip 5). Der vil herudover blive anvendt de fremsendelsesmetoder, som Spillemyndigheden allerede i dag benytter til kommunikation med tilladelsesindehavere (princip 6). Lovforslagets tiltag har blandt andet til formål at sikre, at Spillemyndigheden kan føre et effektivt tilsyn med lotterierne og dermed sikre, at der ikke sker snyd og fejl (princip 7), f.eks. ved at der på sigt kan indføres tekniske krav ved nogle spiltyper.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget kan medføre positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet det bliver muligt at opnå tilladelse til udbud af landbaseret bingo, hvilket kan medføre indtjening og arbejdspladser. Dette kan dog ikke kvalificeres nærmere.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Konsekvenserne består af en række administrative byrder. Konsekvenserne vurderes samlet at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvalificeres nærmere.

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke relevant for lovforslaget, da forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at medføre administrative lettelser for borgerne og små foreninger, der er drevet på frivillig basis af borgere, der afholder landbaseret lotteri med en salgssum på op til 15.000 kr. årligt, hvor der ikke længere er krav til arrangør, formål, afholdelse eller overskud.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er blevet notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).

Ved vurderingen af om en foranstaltning udgør statsstøtte, skal det efter TEUF artikel 107 undersøges om, (i) der er tale om en økonomisk fordel, (ii) der ydes af statsmidler (iii) til visse virksomheder eller produktioner, og som (iv) derved fordrejer konkurrencen og påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Disse betingelser skal alle være opfyldt, før der er tale om statsstøtte.

Det er Skatteministeriets vurdering, at afgiftsfritagelse for almennyttige lotterier ikke udgør statsstøtte i traktatens forstand, idet afgiftsfritagelsen ikke fordrejer eller påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Det er imidlertid Skatteministeriets vurdering, at indfasningen af afgiften for landbaseret bingo på det liberaliserede marked udgør statsstøtte i traktatens forstand, idet udbyderne af landbaseret bingo i indfasningsperioden betaler mindre i afgift end de øvrige landbaserede spiludbud. Det er dog vurderingen, at støtten kan omfattes af de minimis ordningen, jf. forordning nr. 2023/2831 af 13. december 2023 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Den nye de minimis-forordning indebærer bl.a. forhøjelse af støtteloftet til 300.000 EUR pr. virksomhed over en periode på tre år, hvor det tidligere var 200.000 EUR, og er gældende indtil 31. december 2030.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2024 til den 22. august 2024 (52 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Bankoforeningerne i Danmark (BFID), Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Automatbrancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Danske Forsamlingshuse, Dansk Trav og Galop Union, Danske Advokater, Danske Regioner, Dataetisk Råd, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, HORESTA, Indsamlingsnævnet, Indsamlingsorganisationernes Brancheforening (ISOBRO), Justitia, Kasinoforeningen, Kommunernes Landsforening, Kraka, Landbased Gambling Association Denmark (LGA), Landsskatteretten, Producentforeningen, Skatteankeforvaltningen, SPILLEBRANCHEN, SRF Skattefaglig Foreningen, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet og Teleindustrien.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er i gældende ret som udgangspunkt monopol på udbud af lotterier, hvilket betyder, at det som udgangspunkt kun er Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet, Varelotteriet og Landbrugslotteriet, der kan opnå tilladelse til udbud af lotteri. Den eneste undtagelse, der er til monopolet, er afholdelse af almennyttigt lotteri, hvor hele overskuddet går til et velgørende eller almennyttigt formål.

Det foreslås at indsætte et nyt § 3, stk. 3, hvorefter afholdelse af landbaseret lotteri, hvor den samlede årlige salgssum er under 15.000 kr., ikke kræver tilladelse, men tilladelse kan gives, jf. § 10.

Ved forslaget introduceres en bagatelgrænse for landbaseret lotteri. Det foreslås, at bagatelgrænsen fastsættes til en årlig salgssum under 15.000 kr. Dette indebærer, at der for lotterier under bagatelgrænsen ikke er et krav om opnåelse af en tilladelse, og at Spillemyndigheden ikke skal orienteres om lotteriafviklingen. Der vil således ikke være krav til udbyder, formål, afholdelse eller overskud.

Bagatelgrænsen vil derfor være en undtagelse til, at der i Danmark kun må afholdes lotteri af monopolselskaberne efter §§ 6 og 8 i lov om spil, samt som almennyttigt lotteri efter § 10 i lov om spil.

Bagatelgrænsen omfatter afholdelse af landbaseret lotteri og begrænses dermed til alene at omfatte fysisk afvikling.

I § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om spil, defineres landbaserede spil som spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder mødes fysisk. Der skal være et fysisk element, når spillet afvikles landbaseret, f.eks. at spillet udbydes på fysiske lokationer, eller hvor der fysisk er stillet lokaler eller udstyr til rådighed.

Bagatelgrænsen foreslås fastsat til en samlet årlig salgssum fra lotteriafvikling på under 15.000 kr. Grænsen vurderes at være så lav, at det ikke går på kompromis med forbrugerbeskyttelsen.

Bagatelgrænsen fastsættes som en samlet årlig salgssum og ikke som salgssum pr. lotteri. Dette skyldes, at reglerne i modsat fald kan udnyttes til spilleklubslignende aktivitet med høj frekvens af spil med individuelle salgssummer under bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen vil rumme alle typer af udbydere af landbaserede lotterier uanset konstruktion og formål, herunder bl.a. plejehjem, personaleforeninger, skoleklasser, grundejerfor‍eninger og privatpersoner. Bagatelgrænsen vil derfor rumme både almennyttig og ikke-almennyttig afholdelse af lotteri.

Det vil være muligt for udbydere af lotteri til et almennyttigt formål eller til et politisk parti med en samlet årlig salgssum under 15.000 kr. at ansøge om en tilladelse efter de foreslåede § 10, stk. 2-4, i lov om spil, hvorefter de vil blive anset som en tilladelsesindehaver med de dertilhørende krav.

Til nr. 2

Ifølge lov om spil § 10, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, kan der gives tilladelse til lotteri, der alene afholdes til fordel for velgørenhed eller andre almennyttige formål. Almennyttige lotterier må ikke afholdes til fordel for politiske formål. Ifølge bekendtgørelsen kan foreninger under visse betingelser afholde almennyttigt lotteri for sine medlemmer uden forudgående tilladelse.

Det foreslås i § 10, stk. 1, at der kan gives tilladelse til afholdelse af landbaseret lotteri til fordel for et almennyttigt formål eller til et politisk parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget eller et nationalt parlament i et andet EU- eller EØS-land, og som afholder lotteri til fordel for sig selv. Hele overskuddet fra lotteriet skal gå til det eller de formål, der er givet tilladelse til.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der skal opnås tilladelse til alle almennyttige lotterier, medmindre lotterierne ligger under bagatelgrænsen på 15.000 kr. i årlig salgssum.

Med forslaget lægges der op til, at afholdelse af lotteri til et almennyttigt formål eller et politisk parti skal afvikles landbaseret.

I § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om spil defineres landbaserede spil som spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder mødes fysisk.

Forslaget betyder, at selve lotteriarrangementet, hvor vinderne opråbes, ikke kan ske online f.eks. i forbindelse med et live lotteriarrangement afviklet på en onlineplatform. At udbuddet begrænses til alene at omfatte fysisk afholdelse, er en videreførelse af forbuddet mod brug af elektroniske terminaler i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier.

Almennyttigt lotteri skal således som altovervejende hovedregel afvikles landbaseret. Dog er det mulighed for at indsætte visse undtagelser til denne hovedregel. Det forventes, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, fastsættes visse afgrænsede muligheder for at afholde lotteriet på en måde, hvor der ikke sker et fysisk møde mellem tilladelsesindehaver og deltageren, jf. nærmere herom under bemærkningerne til § 10, stk. 7.

Begrebet »almennyttigt« skal forstås i overensstemmelse med bemærkningerne til selskabsskatteloven, som ændret ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 211, som fremsat, side 8. For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, kræves det, at kredsen af mulige modtagere, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter objektive retningslinjer. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. En forening m.v. kan dog godt anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, selv om kun en enkelt person eller en enkelt institution bliver tilgodeset ved en uddeling fra foreningen m.v., når blot den pågældende modtager er valgt som en blandt mange mulige. Dertil kommer, at for at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til modtagere, der er i økonomisk trang, mens et almennyttigt formål anses at foreligge, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende eller humanitære. Også idrætsforeninger vil kunne anses for almennyttige. Det afgørende er således, om den konkrete uddeling kan siges at være omfattet af et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, hvilket beror på en konkret vurdering.

Et almenvelgørende formål er således også omfattet af definitionen på et almennyttigt formål, men et almennyttigt formål behøver ikke at være almenvelgørende.

At ordet »velgørende« ikke er medtaget i forslaget til bestemmelsens ordlyd i § 10, stk. 1, i lov om spil, sammenlignet med den gældende § 10, stk. 1, i lov om spil, har ikke til hensigt at ændre på fortolkningen af, hvad begrebet »almennyttigt« dækker over. Begrebet »almennyttigt« skal derfor fortolkes i overensstemmelse med gældende praksis.

Et socialt formål kan ikke anses som almennyttigt, hvis det sociale formål er knyttet til spil, hvilket f.eks. vil være tilfældet, hvis lotteriets formål alene er at indsamle penge til afvikling af et efterfølgende lotteri. Hensigten er at afskære muligheden for, at en tilladelsesindehaver kan indsamle penge via lotteri til at finansiere spilvirksomhed, uanset at det samtidig er et socialt arrangement.

Det foreslås at fjerne forbuddet mod at afholde almennyttige lotterier til fordel for politiske formål.

Ved politisk parti forstås alene et parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget i henhold til lov om valg til Folketinget. Dog vil det for at undgå forskelsbehandling, også være muligt at søge om tilladelse til afholdelse af et lotteri til fordel for et politisk parti, som er opstillingsberettiget til parlamentet i et andet EU- eller EØS-land. I disse tilfælde vil der kunne gives tilladelse, hvis det politiske parti er opstillingsberettiget til det, der svarer til det danske Folketing.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der fremadrettet gives mulighed for, at politiske partier kan afholde lotterier til fordel for sig selv. Politiske partiers afholdelse af lotterier til fordel for sig selv skal tilrettelægges, så der tages højde for partistøtteloven.

Det foreslås, at hele overskuddet fra lotteriet afholdt på den pågældende tilladelse, skal gå til det eller de almennyttige formål eller det politiske parti, der er givet tilladelse til. Hensættelse til tilladelsesindehavers egenkapital vil således ikke være tilladt, da dette ikke kan sidestilles med udlodning til et almennyttigt formål eller til fordel for et politisk parti. Hensættelse til egenkapital vil således stride mod formålet med afvikling af lotteriet, som alene kan afholdes til fordel for almennyttige formål eller af et politisk parti til fordel for sig selv.

Det er ikke hensigten at begrænse almennyttige foreningers mulighed for at overføre midler fra et almennyttigt lotteri til senere anvendelse.

Uanset hvem udbyderen af det almennyttige lotteri er, skal der ske en udlodning af hele overskuddet af lotteriet. Hvis udbyderen samtidig er modtageren af udlodningen, anses overskuddet for at være udloddet til det formål, der er givet tilladelse til, da der er tale om en udbyder, som i sig selv er almennyttig. Dette uanset, at midlerne reelt bliver ved den samme juridiske enhed.

Det er derimod hensigten med begrænsningen, at udbydere, som ikke i sig selv er almennyttige, ikke skal kunne beholde hele eller dele af overskuddet fra et almennyttigt lotteri som en hensættelse til egenkapitalen til brug for løbende driftsudgifter eller andre økonomiske dispositioner.

Det fremgår af den politiske aftale »Enklere regler for lotterier og banko« af 20. marts 2024, at lotteri til fordel for almennyttige formål eller til et politisk parti kan afholdes under følgende tilladelseskategorier baseret på den samlede salgssum over 12 måneder:

- Fra og med 15.000 kr. til og med 200.000 kr.

- Fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr.

- Over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr.

Det foreslås, at der i § 10, stk. 2-4, indsættes bestemmelser om de nævnte tilladelseskategorier.

Såfremt en tilladelsesindehaver er omfattet af regler uden for spillelovgivningen, som begrænser tilladelsesindehavers mulighed for afholdelse af lotteri, er det tilladelsesindehavers ansvar at sikre, at afholdelse af lotteri sker i overensstemmelse med anden lovgivning.

Det foreslås i § 10, stk. 2, at tilladelse kan gives til foreninger og offentligt støttede enheder, hvor lotteriet har en årlig salgssum fra 15.000 kr. til og med 200.000 kr., hvor der alene udføres ulønnet frivilligt arbejde i forbindelse med lotteriet. Offentligt støttede enheder er undtaget for reglerne i kapitel 4, med undtagelse af § 32.

Med forslaget indsættes en tilladelseskategori med intervallet fra 15.000 kr. til og med 200.000 kr. i årlig salgssum, hvorefter lotteritilladelse kan udstedes til foreninger med cvr-nummer eller SE-nummer og offentligt støttede enheder, hvor der alene er frivillig ulønnet arbejdskraft i forbindelse med lotteriet.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, fastsættes krav om, at gevinsterne i lotteri afholdt i denne tilladelseskategori, kun kan udgøre varegevinster og gavekort, som ikke kan veksles til kontanter, og hvor gevinstværdien maksimalt må være 750 kr. for varegevinster og 200 kr. for gavekort.

Da formålet med lotteriet er, at lotteriafviklingen sker til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, er det et krav, at der opnås et økonomisk overskud. Det foreslås dog, at der ikke fastsættes et krav til overskuddets størrelse.

Ved offentligt støttede enheder forstås en juridisk enhed, der modtager offentlig støtte fra en kommune, region eller staten. Dette kan f.eks. være aktivitetscentre, daginstitutioner, frie grundskoler, plejehjem og uddannelsestilbud. En offentligt støttet enhed kan også være en del af en kommune, f.eks. en kommunal folkeskole.

For at blive anset som en offentligt støttet enhed inden for spillelovgivningen skal enheden på ansøgningstidspunktet eller i nær forbindelse hermed modtage støtte fra en kommune, region eller staten. Hvis den offentlige støtte bortfalder i løbet af en tilladelsesperiode, vil betingelserne for tilladelsen ikke længere være gældende.

Det foreslås, at offentligt støttede enheder undtages fra kravene, som er fastsat i kapitel 4 i lov om spil (Kriterier for udbud af spil), med undtagelse af § 32. Årsagen til, at offentligt støttede enheder foreslås undtaget fra reglerne i kapitel 4 er, at der er tale om udbydere, som ikke nødvendigvis har et cvr-nummer eller SE-nummer og dermed heller ikke juridisk set er en juridisk person, der kan stilles til ansvar for en eventuel overtrædelse som ansvarssubjekt. Offentligt støttede enheder skal dog ikke undtages fra reglen i lov om spil § 32, hvoraf fremgår, at der kan fastsættes vilkår i tilladelser til udbud af spil. Det er derfor fortsat hensigten, at der kan indføres vilkår i tilladelser til offentligt støttede enheder. I vilkårene kan der f.eks. tages stilling til, hvem der er ansvarssubjekt ved eventuelle overtrædelser.

Der kan også være offentligt støttede enheder, som har et selvstændigt cvr-nummer eller SE-nummer og derved kan få tilladelse til afholdelse af lotteri i eget navn. Dette er tilfældet for f.eks. de frie grundskoler. Disse offentligt støttede enheder foreslås dog også undtaget fra kapitel 4 i lov om spil (Kriterier for udbud af spil), med undtagelse af § 32, med henblik på at stille alle offentligt støttede enheder ens.

Det foreslås, at der indføres et krav om, at der alene må benyttes frivillig ulønnet arbejdskraft i forbindelse med afvikling af lotteri i denne tilladelseskategori, således at den person, som udfører arbejde i forbindelse med lotteriafviklingen, ikke modtager løn herfor. Der kan dog bruges mindre udgifter til servicering af ulønnet arbejdskraft i form af f.eks. forplejning i begrænset omfang.

At der stilles krav om ulønnet arbejdskraft i denne tilladelseskategori, skal samtidig forstås således, at der ikke i regnskabet kan fratrækkes udgifter til sælgere af lotteriet, f.eks. løn eller provision til spejdere, som sælger lodsedler for tilladelsesindehaver.

Det foreslås i § 10, stk. 3, at tilladelse til lotterier med en årlig salgssum fra og med 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. i årlig salgssum, kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder, dog ikke enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virksomheder, hvor lotteriet har en årlig salgssum fra 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. For foreninger skal overskuddet udgøre minimum 15 pct. af salgssummen. For øvrige skal overskuddet udgøre minimum 35 pct. af salgssummen.

Ved forslaget indsættes en tilladelseskategori med intervallet fra 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. i årlig salgssum, hvorefter lotteritilladelse kan udstedes til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder, som har et cvr-nummer eller SE-nummer. Tilladelse kan dog ikke gives til enkeltmandsvirksomheder eller personligt ejede mindre virksomheder, da disse har en konstruktion, som gør, at ejeren er identisk med virksomheden.

Da formålet med lotteriet er, at lotteriafviklingen sker til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, er det et krav, at der opnås et økonomisk overskud. Det foreslås, at der stilles krav til overskuddets størrelse, så det for foreninger er et krav, at overskuddet minimum skal udgøre 15 pct. af salgssummen, og at det for øvrige tilladelsesindehavere er et krav, at overskuddet minimum skal udgøre 35 pct. af salgssummen.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, vil blive stillet krav om gevinststørrelserne, så der i lotteri afholdt i form af lovens definition af bingo, ikke må forekomme kontantgevinster, hvis enkeltværdi overstiger 5.000 kr.

For lotteri, der ikke afvikles som bingo, er det hensigten, at der ikke stilles krav til gevinsternes maksimale størrelse. Det forventes i stedet, at der bliver stillet krav om, at tilladelsesindehaver maksimalt kan afholde 12 lotterier i tilladelsens løbetid på 12 måneder. Dette vil give stor fleksibilitet for udbuddet, da tilladelsesindehaver frit kan vælge, hvornår i løbet af tilladelsesperiodens 12 måneders løbetid, at lotterierne skal afvikles. Lotterierne kan således afholdes samtidig, overlappende eller særskilt.

Det er selve tilladelsesindehaver, som pr. 12 måneder kan afholde op til 12 lotterier. Der kan således ikke opnås tilladelse til mere end 12 årlige lotterier, hvis tilladelsesindehaver i løbet af perioden f.eks. lader en tilladelse bortfalde for at ansøge om en tilladelse i en anden tilladelseskategori. Heri forudsættes samtidig, at en tilladelsesindehaver, som får en tilladelse med en løbetid på 3 år, kan afholde 12 lotterier for hver 12 måneder.

Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier fastsættes regler om, at der ud over de 12 lotterier, som kan afvikles pr. tilladelse (12 måneder), yderligere kan afvikles to lotterier i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program. Det er hensigten, at afviklingsperioden ikke må overstige 7 dage, at afviklingen skal ske i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, og at salget alene må ske i forbindelse med lotteriets afvikling. Det er hensigten, at disse særlige lotterityper kan afvikles uden en øvre grænse for salgssummen, og uden at salgssummen medregnes i salgssummen for tilladelsen. Forslaget er en videreførelse af § 2, stk. 6, i den gældende bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier.

Det foreslås i § 10, stk. 4, at tilladelse til lotterier med en årlig salgssum over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. kan gives til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder, dog ikke enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder. Overskuddet skal udgøre minimum 35 pct. af salgssummen.

Ved forslaget indsættes en tilladelseskategori med intervallet over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. i årlig salgssum, hvorefter lotteritilladelse kan udstedes til foreninger, fonde, selvejende institutioner og virksomheder, som har et cvr-nummer eller SE-nummer. Tilladelse kan dog ikke gives til enkeltmandsvirksomheder eller personligt ejede mindre virksomheder, da disse virksomheder har en konstruktion, som gør, at ejeren er identisk med virksomheden.

Det foreslås, at en tilladelsesindehaver maksimalt må afholde lotterier med en årlig salgssum på 100.000.000 kr. Forslaget har til formål at beskytte monopolet og sikre, at lotterierne ikke tager form af erhvervsmæssig drift.

Da formålet med lotteriet er, at lotteriafviklingen sker til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, er det et krav, at der opnås et økonomisk overskud. Det foreslås, at der stilles krav til overskuddets størrelse, så det er et krav, at overskuddet minimum skal udgøre 35 pct. af salgssummen.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte gældende bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier vil blive stillet krav om gevinststørrelserne, så der i lotteri afholdt i form af lovens definition af bingo, ikke må forekomme kontantgevinster, hvis enkeltværdi overstiger 5.000 kr.

For lotteri, der ikke afvikles som bingo, er det hensigten, at der ikke stilles krav til gevinsternes maksimale størrelse. Det er i stedet hensigten, at der bliver stillet krav om, at tilladelsesindehaver maksimalt kan afholde 12 lotterier i tilladelsens løbetid på 12 måneder. Dette vil give stor fleksibilitet for udbuddet, da tilladelsesindehaver frit kan vælge, hvornår i løbet af tilladelsesperiodens 12 måneders løbetid, at lotterierne skal afvikles. Lotterierne kan således afholdes samtidig, overlappende eller særskilt.

Det er selve tilladelsesindehaveren, som pr. 12 måneder kan afholde op til 12 lotterier. Der kan således ikke opnås tilladelse til mere end 12 årlige lotterier, hvis tilladelsesindehaver i løbet af perioden f.eks. lader en tilladelse bortfalde for at ansøge om en tilladelse i en anden tilladelseskategori. Heri forudsættes samtidig, at en tilladelsesindehaver, som får en tilladelse med en løbetid på 3 år, kan afholde 12 lotterier for hver 12 måneder.

Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at der ud over de 12 lotterier, som kan afvikles pr. tilladelse (12 måneder), yderligere kan afvikles to lotterier i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program. Det er hensigten, at afviklingsperioden ikke må overstige 7 dage, at afviklingen skal ske i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, og at salget alene må ske i forbindelse med lotteriets afvikling. Det er hensigten, at disse særlige lotterityper kan afvikles uden en øvre grænse for salgssummen, og uden at salgssummen medregnes i salgssummen for tilladelsen. Forslaget er en videreførelse af § 2, stk. 6, i den gældende bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier.

Det foreslås i § 10, stk. 5, at tilladelse efter § 10 stk. 2-4, gives for 1 år eller 3 år ad gangen. Tilladelse kan alene opnås, hvis ansøger ikke allerede har tilladelse til udbud af spil efter lov om spil, bortset fra tilladelser udstedt efter § 18 a.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, foreslås fastsat regler om, at ansøgning om tilladelse kan indgives til Spillemyndigheden.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier vil blive fastsat regler om, at notifikation om udløb af igangværende tilladelse sendes digitalt til tilladelsesindehaver. For at modtage notifikation om udløb af en igangværende tilladelse er det derfor nødvendigt, at tilladelsesindehaver kan modtage notifikation digitalt, f.eks. pr. mail eller via digital post.

Det foreslås, at en ansøger skal angive, om der ønskes tilladelse for 1 år eller 3 år, hvorefter Spillemyndigheden foretager en vurdering af, hvilken tilladelse der bør gives.

Tilladelsen vil gælde fra den dato, hvor Spillemyndigheden har udstedt tilladelsen eller den dato, som ansøger har angivet som ønsket ikrafttrædelsesdato, og vil derfor ikke nødvendigvis følge kalenderåret.

Det er kun muligt at have én tilladelse til afholdelse af lotteri ad gangen. Hvis tilladelsesindehaver ønsker at ansøge om en tilladelse inden for en anden kategori, end den tilladelsesindehaver har tilladelse til, må tilladelsesindehaver enten vente på, at tilladelsen udløber, eller give besked til Spillemyndigheden om, at tilladelsesindehaveren ønsker, at tilladelsen bortfalder efter § 45 i lov om spil. Der kan herefter ansøges om en ny tilladelse. Uanset, at der opnås en ny tilladelse, kan der ikke afholdes mere end 12 lotterier pr. år af den enkelte tilladelsesindehaver, medmindre der er tale om bingo, hvor der ikke er noget maksimum på antallet af afholdte lotterier.

Hvis tilladelsesindehaver benytter sig af muligheden for at lade sin tilladelse bortfalde, vil det være et krav, at tilladelsesindehaver udarbejder et regnskab for afviklingen af lotteri på den første tilladelse, og at der ligeledes udarbejdes et regnskab for den efterfølgende tilladelse ud fra de regnskabskrav, der er gældende for den pågældende tilladelse.

Det bliver muligt at ansøge om tilladelse i en højere tilladelseskategori end påkrævet. Hensigten er, at udbyderen selv kan vælge, hvilken tilladelse der passer den pågældendes udbud bedst, og at udbyderen dermed frivilligt vælger at leve op til strengere krav, end hvad der er påkrævet.

Hvis den tilladte salgssum overskrides i tilladelsesperioden, vil den del, som overskrider den tilladte salgssum, svare til afholdelse uden tilladelse, hvilket er strafbart efter § 59, stk. 1, i lov om spil. Det forudsættes, at strafudmåling i disse sager vil ske i overensstemmelse med gældende praksis inden for andre typer af ulovligt udbudt spil, hvor der som hovedregel udmåles en bøde på det dobbelte af den skønnede ulovlige indtjening.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver ikke kan få udstedt en ny tilladelse, hvis tilladelsesindehaver har afholdt lotteri på en måde, som ikke er i overensstemmelse med reglerne. Det kan f.eks. være, hvis tilladelsesindehaveren ikke har opfyldt krav om regnskabsaflæggelse og udlodning.

Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om, at Spillemyndigheden i særlige tilfælde kan give dispensation til udstedelse af en ny tilladelse, selv om tilladelsesindehaver tidligere har afviklet lotteri på en måde, som ikke har været i overensstemmelse med reglerne. Det kan f.eks. være, hvis tilladelsesindehaver ikke har opnået minimumsudlodningen under en tidligere tilladelse, men kan beskrive, hvordan tilladelsesindehaver fremadrettet kan afvikle almennyttigt lotteri efter reglerne.

Det foreslås, at en tilladelsesindehaver, som har en tilladelse til afholdelse af lotteri til et almennyttigt formål eller et politisk parti, ikke kan opnå tilladelse til udbud af en anden form for pengespil, dog med den undtagelse, at der kan opnås tilladelse til udbud af sms-gættekonkurrencer efter § ‍18 ‍a i lov om spil. Forbuddet mod at kunne opnå øvrige tilladelser skyldes, at det ikke skal være muligt at opnå kendskab i befolkningen som tilladelsesindehaver af almennyttigt lotteri, samtidig med at tilladelsesindehaver er aktør på det liberaliserede marked. Sms-gættekonkurrencer vurderes dog ikke at have en sådan karakter, at samtidig tilladelse hertil ikke kan opnås.

En tilladelse til afholdelse af lotteri kan tilbagekaldes, hvis nogen af betingelserne for tilbagekaldelse i § 44 i lov om spil er opfyldte. Det kan f.eks. betragtes som en grov overtrædelse omfattet af tilbagekaldelsesadgangen i § 44, stk. 1, nr. 1, hvis tilladelsesindehaver ikke overholder krav om regnskabsaflæggelse, eller hvis tilladelsesindehaver ikke overholder krav om udlodning. En tilladelse til afholdelse af lotteri vil desuden kunne tilbagekaldes, hvis tilladelsesindehaver bevidst har omgået reglerne for afholdelse af lotteri ved f.eks. at oprette flere juridiske enheder med sammenfald i ejerkredsen, for at disse hver især kan opnå tilladelse til afholdelse af lotteri i en lavere tilladelseskategori. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at disse overtrædelser samtidig vil være strafbare.

Det foreslås i § 10, stk. 6, at der ikke efter stk. 2-4 kan gives tilladelse til at afholde klasselotteri.

Det betyder, at der ikke kan gives tilladelse til almennyttigt lotteri afholdt som klasselotteri. Bestemmelsen har til hensigt at beskytte monopolet og er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, i lov om spil, og skal forstås i overensstemmelse med forarbejderne til loven, som ændret ved lov nr. 1574 af 15. december 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 15, som fremsat, side 19-20. Det fremgår bl.a. heraf, at bestemmelsen blev indført med det formål at fjerne enhver tvivl om, at lotteri, som afholdes til fordel for almennyttige formål, ikke kan afvikles som klasselotteri. Som det fremgår af definitionen i lov om spil § 5, nr. 5, er et klasselotteri, et lotteri »der er opdelt i flere klasser med særskilte trækninger i hver klasse«. Elementer, der karakteriserer og indgår i vurderingen af, om et lotteri omfattes af definitionen på et klasselotteri, er bl.a., at der typisk er tale om fortløbende, kontinuerlige lotterier, at der typisk er en fast nummerserie (f.eks. 1-400.000) i de enkelte klasselotterier, at der typisk foreligger en fast gevinstplan, at der er én eller flere adskilte trækninger i hvert klasselotteri, at der typisk er en høj tilbagebetalingsprocent, at trækningen/trækningerne ikke er forhåndstrukne, at der typisk er mulighed for genspil på samme nummer fra klasse til klasse og fra lotteri til lotteri, at der typisk er mulighed for selv at vælge hele eller dele af et nummer, og at der er én eller flere forskellige lodtyper. Afvigelser og variationer herfra kan forekomme i de enkelte klasselotterier, men elementerne indgår hver især i den samlede vurdering af, hvorvidt der er tale om et klasselotteri.

Det foreslås i § 10, stk. 7, at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier almennyttige lotterier og politiske partier skal opfylde for, at der kan gives tilladelse, samt regler om hvordan lotterierne kan afholdes.

Dette er en ændring af den nuværende bestemmelse i § 10, stk. 2, i lov om spil, hvoraf det fremgår, at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde, for at de kan gives tilladelse, eller hvilke kriterier almennyttige lotterier skal opfylde for at være tilladte uden forudgående ansøgning. Skatteministeren kan samtidig fastsætte regler om, hvorledes lotterierne skal afvikles.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at alle udbydere af almennyttigt lotteri, som ikke kan rummes af bagatelgrænsen, skal have opnået en tilladelse for at udbyde almennyttigt lotteri efter de foreslåede regler. Dette er en væsentlig ændring fra gældende regler, hvor foreninger i medfør af bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier § 8, uden forudgående anmeldelse eller tilladelse under særlige betingelser kan afvikle lotteri for deres medlemmer.

Med den foreslåede ændring vil skatteministeren fortsat have mulighed for at fastsætte regler for afvikling af lotteri til fordel for almennyttige formål og politiske partier. Det kan f.eks. være krav til de enkelte tilladelseskategorier, herunder regler om lotteriudbuddets form, størrelse, gevinststruktur, vindertrækning, regnskabskrav, tekniske krav, krav til betalingsmidler, krav til markedsføring og åbningstider og krav til overskuddets udlodning. Der kan også fastsættes specifikke digitale undtagelser til den landbaserede afholdelse.

Der vil ligeledes være mulighed for at fastsætte regler for spillene i medfør af § 41, stk. 1, i lov om spil, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om spillene og afviklingen af disse, tilbagebetalingsprocenter, kontrolforanstaltninger, godkendelse og placering af teknisk udstyr, informationsforpligtelser, registrering af spillere, opbevaring af data, foranstaltninger til beskyttelse af spillere, krav til klagesagsbehandling, tilladelsesindehavers personales deltagelse i spil, Spillemyndighedens mærkningsordning og betalingsformidling til og fra en ulovlig spiludbyder.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier fastsættes regler om, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af de fastsatte regler kan straffes med bøde. Dette er en videreførelse af gældende ret. Det vil f.eks. være strafbart, hvis tilladelsesindehaver groft uagtsomt eller forsætligt overtræder reglerne om regnskabsaflæggelse eller minimumsudlodning.

Det er hensigten, at der fastsættes et generelt krav til udbuddet om, at afviklingsperioden af et lotteri på en tilladelse som hovedregel ikke må overstige 6 måneder, og at Spillemyndigheden undtagelsesvist kan forlænge afviklingsperioden. Dette giver Spillemyndigheden mulighed for i helt særlige tilfælde at forlænge afviklingsperioden ud over 6 måneder. Det er hensigten, at forlængelsen skal anvendes i yderst sjældne force majeure-lignende situationer, f.eks. som det var tilfældet under COVID-19.

Dette vil være en udvidet videreførelse af den eksisterende bestemmelse i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, hvor salgsperioden undtagelsesvist kan forlænges fra 2 måneder og op til 6 måneder. I praksis gives der dog altid dispensation, når en tilladelsesindehaver anmoder om det. På den baggrund foreslås det derfor at indsætte muligheden for en afviklingsperiode på 6 måneder som hovedreglen.

Afviklingsperioden for et lotteri uden forhåndstrækning består af salgsperioden samt vindertrækningen og offentliggørelsen heraf. Afviklingsperioden for et lotteri med forhåndstrækning består af salgsperioden. Det er hensigten, at kravet om lotteriets maksimale løbetid vil referere til den samlede afviklingsperiode og ikke blot salgsperioden, da hensynet er, at deltagere i lotteriet ikke skal afvente mere end 6 måneder, fra købet er foretaget, til vindertrækningen sker, hvilket i sig selv kan virke som en lang periode fra første køb foretages, og til lotteriet er afsluttet.

Det er hensigten, at kravet i § 6, stk. 4, i den gældende bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier om, at lotteri skal bero udelukkende på tilfældighed og afvikles betryggende, videreføres. Spillemyndigheden kan, hvor det vurderes relevant, anmode tilladelsesindehavere om at beskrive, hvordan afviklingen sker tilfældigt og betryggende.

Bestemmelsen lægger op til et konkret skøn og er formuleret bredt af hensyn til udbuddets forskellighed, set både fra et økonomisk perspektiv og i forhold til de forskellige lotterikoncepter.

Bestemmelsen fastslår, at deltagere ikke må have færdigheder, som medfører, at nogle deltagere har større vinderchancer end andre, da lotteriet i så fald ikke udelukkende ville bero på tilfældighed.

For at sikre en betryggende lotteriafvikling, er det hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier fastsættes regler om, at deltagerne i et lotteri ikke selv må have medbragt eller sammensat sine lodder, hvilket også er et krav for bingoplader. Dette vil dog ikke være til hinder for, at tilladelsesindehaver tilbyder deltagere selv at vælge et af tilladelsesindehaver på forhånd udformet lod eller spilleplade, hvis dette ikke i øvrigt kompromitterer tilfældighedselementet og den betryggende lotteriafvikling. Tilladelsesindehaveren skal samtidigt sikre, at det samme lod ikke udsendes eller udleveres til flere deltagere i lotteriet, hvis der ikke kan være flere gevinster tilknyttet samme lod, og en tilladelsesindehaver, som afholder lotteri med forhåndstrækning, må ikke kende vindernumrene før salgsperiodens udløb. Samtidig skal udlevering af lodder ske tilfældigt, således at lodder med gevinster ikke først sælges, efter alle lodder med nitter er solgt.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse on almennyttige lotterier, som skal erstatte den nuværende bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier indføres et forbud mod at opstille bingoautomater på steder, hvor der afholdes almennyttigt lotteri i form af bingo. Det er således ikke hensigten, at en deltager skal kunne spille bingo på en bingoautomat, hvor spillet foregår alene og ikke sammen med andre deltagere. Deltageren skal derimod medvirke i et arrangement med afvikling af bingo med flere deltagere. Det er afgørende, at afviklingen sker med flere deltagere, og at der ikke spilles bingo mod tilladelsesindehaveren.

Det er samtidig hensigten, at der i bekendtgørelsen indføres visse afgrænsede undtagelser til hovedreglen om, at almennyttigt lotteri som altovervejende hovedregel skal afvikles landbaseret. Foruden en undtagelse om, at lotterierne kan afholdes i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program, jf. bemærkningerne til § 10, stk. 3 og stk. 4, er det hensigten, at der fastsættes undtagelser, som muliggør, at køb og salg af lodder kan ske via fjernkommunikation.

Ved afvikling af lotteri uden forhåndstrækning, og hvor der samtidig sker forsalg, er det hensigten, at der fastsættes regler om, at salget og distributionen af lodder kan ske online og dermed via fjernkommunikation. Dette betyder, at tilladelsesindehaver, som afvikler lotteri uden forhåndstrækning, kan vælge at udsende lodderne uden brug af fysisk post, hvorved udgifter til print, porto og øvrige forsendelsesudgifter kan spares.

Ved lotteri uden forhåndstrækning forstås et lotteri, hvor vindernumrene først trækkes efter købet. Dermed har lotteri‍ets deltagere først mulighed for at se, om de har vundet en gevinst, når vindernumrene trækkes.

For lotteri med forhåndstrækning er det hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver skal kunne sælge lodder via fjernkommunikation, men at lodder skal udleveres fysisk til deltagerne, således enten ved forsendelse eller afhentning.

Ved lotteri med forhåndstrækning forstås et lotteri, hvor vindernumrene er trukket, inden lodderne sælges. Dermed har lotteriets deltagere mulighed for at se, om de har vundet en gevinst straks efter købet.

Fjernkommunikation defineres enslydende med fortolkningen i § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om spil og skal forstås bredt. Ved fjernkommunikation forstås kommunikation, der foregår uden, at spiller og tilladelsesindehaver mødes fysisk, f.eks. ved brug af internet, telefon, tv, radio, mobiltelefon, videotekst (mikro-computer, fjernsynsskærm) med tastatur eller sensorskærm eller elektronisk post (e-mail).

Det er hensigten, at reglerne løbende tilpasses på baggrund af den teknologiske udvikling og behov.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om almennyttige lotterier, som skal erstatte den nuværende bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, fastsættes regler om, at der alene kan modtages kontante betalinger eller betalinger fra en udbyder af betalingstjenester, der i henhold til lov om betalinger udbydes lovligt i Danmark. Det rummer f.eks. betaling med Dankort, VISA-kort, MasterCard, MobilePay, PayPal m.v.

Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen også fastsættes regler om, at der for afholdelse af lotteri til et almennyttigt formål eller et politisk parti, uanset lotteriets koncept i forbindelse med lotteriet, kan afholdes ekstratrækninger, når ekstratrækningerne og gevinstsummen alene udgør en ubetydelig og accessorisk del af den samlede gevins‍tsum fra hovedlotteriet. Ved vurderingen af, hvor høj værdien af en ekstratrækning må være, skal værdien sammenholdes med værdien af de samlede gevinster i det hovedlotteri, som ekstratrækningen er knyttet til.

Ekstratrækninger må ikke være afgørende for, at købet foretages.

En ekstratrækning er nært forbundet til hovedlotteriet og tilbydes til alle deltagere i hovedlotteriet. Alle deltagere skal kunne deltage på lige vilkår og uden, at ekstra indsats skal betales. Der må maksimalt afholdes én ekstratrækning per hovedlotteri.

Det er desuden hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at der for afholdelse af lotteri til fordel for et almennyttigt formål eller et politisk parti, der afholdes i overensstemmelse med lovens definition af bingo, kan afholdes sidelotterier, når disse er betinget af deltagelse i bingospillet, og så længe spillet hovedsageligt udgøres af hovedspillet og ikke af sidelotterierne.

Ved sidelotteri forstås lotterispil, som afholdes løbende under et bingoarrangement. Et sidelotteri er knyttet til et hovedlotteri, men der kan betales særskilt indsats for deltagelse i sidelotteriet. Sidelotterier har meget forskellige konstruktioner og størrelser og kaldes ofte også for sidespil eller pausespil og kan f.eks. være lynlodder, forskellige slags amerikansk lotteri, afkrydsningsspil og lågespil.

Da sidelotteri afvikles med krav om deltagelse i bingospillet, anses sidelotteri som en del af dette og er underlagt de samme krav til gevinsternes størrelse, som stilles til bingospillet. Sidelotteri vil ikke tælle med i kravet om, at der maksimalt må afvikles 12 lotterier pr. tilladelse, men vil være omfattet af de samme krav til spilafviklingen, som gælder for den tilladelseskategori, hvorunder det afvikles, hvorfor der f.eks. er krav om gevinsternes maksimale værdi.

Det er hensigten, at der for afholdelse af bingo inden for alle tilladelseskategorier stilles krav til åbningstiden, så afvikling ikke kan ske mellem kl. 24.00 og 07.00. Baggrunden for begrænsningen af åbningstiden for afvikling af bingo skyldes, at der ikke er begrænsning af frekvensen for bingoafvikling, ligesom der for almennyttigt lotteri ikke er alderskrav for hverken deltagere eller sælgere. Dette er dog ikke til hinder for, at der kan ske forsalg af bingoplader mellem kl. 24.00 og 07.00, hvis tilladelsesindehaver f.eks. sælger disse via en hjemmeside eller lignende.

Det er hensigten, at der for afholdelse af lotteri til fordel for et almennyttigt formål eller et politisk parti stilles krav i bekendtgørelsen til, hvordan tilladelsesindehaver foretager vindertrækningen.

For udbud i tilladelseskategorien fra 15.000 kr. til og med 200.000 kr. er det hensigten, at der henset til udbuddets karakter, hvor der er tale om mindre lotteriafvikling uden kontantgevinster og med begrænsning på varegevinsternes størrelse, samt at der skal være tale om frivilligt ulønnet arbejde, alene i bekendtgørelsen stilles krav om, at vindertrækningen sker tilfældigt og på en betryggende måde. Årsagen hertil er, at hovedformålet med denne tilladelseskategori er, at det skal være simpelt for tilladelsesindehaver at udbyde inden for denne kategori samt tilrettelægge lotteriafviklingen på en måde, som passer bedst for den enkelte tilladelsesindehaver.

For udbud i tilladelseskategorien fra 15.000 kr. til og med 5.000.000 kr. er det hensigten, at der stilles mere specifikke krav til, hvordan vindertrækningen foretages. Det er hensigten, at der vil blive skelnet mellem, hvorvidt lotteriet er et lotteri uden forhåndstrækning eller med forhåndstrækning.

Ved lotteri med forhåndstrækning samt for lotteri afholdt som en del af et landsdækkende radio- eller tv-program, er det hensigten, at der i bekendtgørelsen ikke vil blive stillet specifikke krav til, hvordan vindertrækningen sker, men at vindertrækningen rummes af det overordnede krav om, at lotteriet afvikles tilfældigt og betryggende. Kravet om tilfældighed og betryggende lotteriafvikling kan i et sådant tilfælde f.eks. opfyldes ved, at tilladelsesindehaver sikrer, at der ikke er større sandsynlighed for at udvælge ét lod frem for et andet, f.eks. ved at sikre, at alle lodder er identiske for deltagerne.

For lotteri uden forhåndstrækning er det hensigten, at der stilles krav om, at vindertrækningen sker ved brug af enten notar, ved deltageroverværelse af trækningen eller at trækningen sker ved brug af en godkendt tilfældighedsgenerator, sådan at der er fleksibilitet for tilladelsesindehaver. Vælger tilladelsesindehaver at gøre brug af en godkendt tilfældighedsgenerator skal tilladelsesindehaver opfylde de tekniske krav, som Spillemyndigheden stiller til certificeringen.

Dette vil være en udvidelse af det nugældende krav i § 5, i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, hvor der er krav om, at trækningen sker via notar. Dermed indføres der større fleksibilitet i vindertrækningen.

Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelsen indføres en mulighed for, at Spillemyndigheden i særlige tilfælde kan pålægge tilladelsesindehaver at gøre brug af en certificeret tilfældighedsgenerator, såfremt dette findes påkrævet for en betryggende lotteriafvikling. Denne mulighed vil udelukkende kunne anvendes for de tilladelseskategorier, hvor der er krav til overskuddets størrelse.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at tilladelsesindehaver i tilladelseskategorien uden krav til overskuddets størrelse, forud for deltagerens køb giver deltageren oplysninger om, hvem der afholder lotteriet, og hvilket formål lotteriet afholdes til fordel for. Det er også hensigten, at der ikke stilles krav om, hvordan oplysningerne gøres tilgængelige for deltageren, herunder om oplysningerne gives skriftligt eller mundtligt. Det er dog op til tilladelsesindehaver at kunne bevise, at oplysningerne har været stillet til rådighed for deltagerne i lotteriet forud for, at købet foretages.

Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at en tilladelsesindehaver derudover på deltagerens forespørgsel skal kunne oplyse om, hvad man kan vinde, og hvordan man som deltager har mulighed for at vinde i det pågældende lotteri. Tilladelsesindehaver skal også på deltagerens opfordring kunne oplyse om, hvornår og hvordan vindertrækningen foretages og de relevante retningslinjer gældende for det pågældende lotteri. Herved menes en beskrivelse af spiludbuddet, som f.eks. kan være en beskrivelse af eventuelle sidelotterier og differentierede købsbetingelser samt maksimale antal deltagere, gevinststruktur og lignende. Tilladelsesindehaver skal også på deltagerens opfordring kunne oplyse om, hvor og hvornår offentliggørelse af vindertrækningens resultat finder sted, sted og sidste frist for gevinstudlevering, samt hvor og hvornår en opgørelse over indtægter og udgifter for tilladelsen er offentlig tilgængelig, og hvornår udlodningen foretages.

Det er også hensigten, at der for tilladelser med krav til overskuddets størrelse i bekendtgørelsen stilles krav om, at tilladelsesindehaver skriftligt skal oplyse om, hvem tilladelsesindehaver er, herunder med angivelse af tilladelsesind‍ehavers navn og cvr-nummer eller SE-nummer, lotteriets formål, prisen for deltagelse, samt relevante retningslinjer gældende for lotteriet, og oplysninger om afviklingsperiode, sted og sidste frist for gevinstudlevering, hvor og hvornår et lotteriregnskab er offentligt tilgængeligt, hvor og hvornår udlodningen offentliggøres samt datoen for tilladelsens udstedelse.

Det er endvidere hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes krav om, at tilladelsesindehaver skriftligt og forud for deltagerens køb skal oplyse om gevinsternes antal, art og værdi i kroner. Dette vil være en videreførelse af det nugældende krav i § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier. Der forventes dog en tilføjelse af muligheden for, at gevinsternes antal, art og værdi kan være fordelt i puljer afhængig af antal deltagere i det enkelte lotteri. Dette for at rumme det meget forskelligartede udbud af lotteri, hvor gevinsternes antal i nogle tilfælde kan være baseret på antallet af deltagere, og som tilladelsesindehaver ikke på forhånd er bekendt med.

Det er også hensigten, at det skal være muligt for udbuddet at beskrive gevinsternes antal, art og værdi i gevinstgrupper, når grupperne af gevinsterne i art og værdi er sammenlignelige, f.eks. at en gevinstgruppe udgør gavekort til byens butikker til en værdi af 100-200 kr., og at en anden gevins‍tgruppe udgør gavekort til byens butikker til en værdi af 500-750 kr. Gevinster, som fordeles i grupper, skal være sammenlignelige uden stor forskel i deres økonomiske værdi. For at sikre tilfældighed og betryggende afvikling af lotteriet skal arrangøren sikre, at gevinsterne inden for samme gevinstgruppe udleveres ved tilfældighed, f.eks. i en lukket kuvert. Dette vil være en videreførelse af gældende praksis.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at oplysningerne skal være let tilgængelige for deltageren til og med sidste frist for gevinstudlevering, samt at oplysningerne er på dansk.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at oplysningerne skal præsenteres skriftligt, hvorfor oplysningerne ikke kan overleveres mundtligt. Dette af forbrugerbeskyttende hensyn. Deltageren skal have oplysningerne tilgængelige forud for deltagelse og i løbet af lotteriets afviklingsperiode, som kan vare op til 6 måneder. Det skyldes bl.a., at deltageren skal kunne gøre sig bekendt med datoen for vindertrækningen, som ellers kan blive glemt, hvis oplysningerne kun gives forud for deltagelse.

Oplysningerne kan gøres tilgængelige ved f.eks. opslag på hjemmeside eller fysisk opslag. Kravet kan også opfyldes ved, at oplysningerne står på lodsedlen, eller at der udleveres en følgeskrivelse sammen med lodsedlen.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes helt overordnede krav til markedsføring af almennyttigt lotteri. Det skal fremgå, hvem tilladelsesindehaver er, ligesom alle regler og vilkår for eventuelle rabatter, ekstratrækninger eller andre salgsfremmende foranstaltninger skal oplyses i forbindelse med markedsføring af afholdelse af lotteri til et almennyttigt formål eller et politisk parti. En salgsfremmende foranstaltning kan f.eks. være, at foreningens medlemmer kan opnå en rabat i modsætning til ikke-medlemmer, at lodder kan købes med mængderabat inden en given dato, eller at der gives adgang til ekstratrækninger under givne betingelser m.m. Dette har til hensigt at skabe gennemsigtighed og være forbrugerbeskyttende. Dette vurderes relevant henset til den udvikling, der er for området af almennyttige lotterier, hvor der ses et øget brug af tilbud og rabatkonstruktioner for at øge salget.

Det er derudover hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om brug af Spillemyndighedens mærkningsordning for lotteriudbud med krav til overskuddets størrelse. For lotteri uden krav til overskuddets størrelse forventes det, at tilladelsesindehaver kan tilvælge at anvende Spillemyndighedens mærkningsordning, men dette vil ikke være et krav. Hvis mærket ikke fremgår af lodsedlen eller spillepladen, skal det fremgå tydeligt på anden vis i afviklingsperioden.

Herudover er det hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at tilladelsesindehaver ved indsættelse af indtægter i forbindelse med lotteriafviklingen skal anvende en bankkonto, hvor posteringerne vedrørende lotteriet kan adskilles fra andre posteringer.

Tilladelsesindehaver skal over for Spillemyndigheden ved anmodning herom kunne redegøre for, hvordan lotterimidlerne adskilles fra tilladelsesindehavers andre midler. Det skal være muligt for tilladelsesindehaver at differentiere indtægter og udgifter forbundet med lotteriafviklingen.

Det er derfor hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at Spillemyndigheden ud fra en konkret vurdering kan pålægge tilladelsesindehaver at oprette en særskilt bankkonto til lotteriafviklingen. Kravet kan f.eks. bero på Spillemyndighedens vurdering af, at tilladelsesindehaver ved tidligere lotteriafvikling ikke har sikret tilstrækkelig adskillelse af lotterimidler fra øvrige midler på tilladelsesindehavers bankkonto.

Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at udlodning skal ske via bankoverførsel, samt at overskuddet senest skal være udloddet på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen.

Det er hensigten, at der for hele udbuddet i bekendtgørelse om almennyttige lotterier stilles krav om udarbejdelse af regnskab for lotteri afviklet pr. 12 måneders tilladelsesperiode. Der stilles større krav til regnskaber alt efter, hvilken tilladelseskategori der er opnået tilladelse efter.

For lotteri uden krav til overskuddets størrelse er det hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at der i forlængelse af tilladelsens udløb udarbejdes en simpel opgørelse over indtægter og udgifter direkte forbundet med afviklingen af lotteriet. Opgørelsen skal udarbejdes pr. 12 måneder.

Det er således hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver skal opliste de samlede indtægter og udgifter fra lotteri afholdt på tilladelsen samt opliste det samlede overskud til udlodning til det eller de formål, der er givet tilladelse til at holde lotteri til fordel for, og at opgørelsen skal offentliggøres senest 3 måneder efter udløb af tilladelsen.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at tilladelsesindehaver med en salgssum fra lotteri til og med 5.000.000 kr., senest 3 måneder efter tilladelsens udløb skal indsende regnskabet til Spillemyndigheden samt gøre regnskabet offentligt tilgængeligt for deltagerne. Regnskabet skal være attesteret af to personer hos tilladelsesind‍ehaver. Dette skal også gælde for de tilladelsesindehavere, som har fået tre på hinanden følgende tilladelser med i alt 3 års gyldighed. Her skal regnskabet gøres offentligt tilgængeligt senest 3 måneder efter hver 12. måned. Fristen på 3 måneder vurderes at være tilstrækkelig for denne tilladelsesform, da der ikke er krav om ekstern revision.

Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen indføres regler om, at Spillemyndigheden kan pålægge tilladelsesind‍ehaver, at regnskabet påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor. Dette kan f.eks. være relevant, hvis tilladelsesindehaver tidligere har afviklet lotteri i strid med reglerne.

For lotteri afviklet med en samlet årlig salgssum over 5.000.000 kr. til og med 100.000.000 kr. er det hensigten, at der i bekendtgørelse stilles krav om, at der i forlængelse af tilladelsens udløb udarbejdes et regnskab, som skal indsendes til Spillemyndigheden og offentliggøres. Regnskabet skal påtegnes ved en registreret eller statsautoriseret revisor, henset til udbuddets størrelse og professionelle præg.

Det er samtidig hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at revisoren skal udarbejde en revisorerklæring, så revisor i den forbindelse påser, at der foreligger fornøden dokumentation for udlodningen af overskuddet fra lotteriafviklingen samt afholdelse af udgifter til afvikling af lotteriet.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes et krav om, at regnskabet og revisorerklæringen skal indsendes til Spillemyndigheden samt offentliggøres senest 6 måneder efter tilladelsens udløb. Fristen på 6 måneder vurderes hensigtsmæssig henset til, at regnskaberne skal påtegnes af tredjemand.

Det er også hensigten, at der gives mulighed for, at Spillemyndigheden ud fra en konkret vurdering undtagelsesvist kan forlænge de fastsatte frister for offentliggørelse og indsendelse af regnskab og eventuel revisorerklæring.

Uanset hvilken type tilladelse, der er tale om, hvor der er krav til overskuddets størrelse, er det hensigten, at der i bekendtgørelsen indføres regler om, at regnskabet skal indeholde oplysninger om, hvor mange lotterier der er afviklet inden for tilladelsen, og de samlede indtægter og udgifter fra lotteriafviklingen. Udgifterne opdeles i forskellige udgiftstyper, f.eks. udgifter til gevinster, til trykning af lodder, til trækning, distribution og til øvrige administrative udgifter. Regnskabet skal derudover indeholde oplysninger om det samlede overskud til udlodning og oplysninger om, hvem der er udloddet til. Hvis overskuddet er udloddet til flere formål, skal det fremgå af regnskabet, hvordan udlodningen er fordelt.

Der er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at der alene kan anvendes et beløb til dækning af rimelige udgifter i lotteriregnskabet, som er direkte forbundet med afvikling af lotteriet.

Direkte forbundne udgifter kan f.eks. være udgifter til print af lodsedler, leje af lokale til lotteriafviklingen, udgifter til notartrækning, udgifter til MobilePay og lignende betalingsløsninger, udgifter til gevinster og udgifter til porto.

Løn til sælgere, herunder provisionsløn, anses som en udgift og kan ikke medregnes som en del af overskudsgraden til udlodning.

Ekstraordinært høje udgifter i forhold til opgaven kan ikke dækkes. Det kan f.eks. være husleje, der overstiger markedslejen i området, eller andre udgifter som er høje sammenlignet med markedsprisen.

Baggrunden herfor er, at tilladelsesindehaver bør bestræbe sig på at begrænse udgifterne til afvikling af lotteriet mest muligt, så der udloddes mest muligt af salgssummen til det formål, der afholdes lotteri til fordel for.

Udgifter, som ikke er direkte forbundet til lotteriet, defineres som udgifter, der ikke er nødvendige for afviklingen af lotteriet, og disse må derfor ikke indgå i lotteriregnskabet. Det kan f.eks. være udgifter til indkøb af kaffe og kage, som indkøbes med henblik på salg i forbindelse med lotteriarrangementet, merchandise eller transport til lotteriet.

Det er i henhold til gældende ret kun muligt at udbyde landbaseret bingo, hvis overskuddet udloddes til et almennyttigt formål.

Det foreslås at indsætte §§ 10 a-10 c om landbaseret bingo.

(Til § 10 a)

Det foreslås i § 10 a, stk. 1, at der kan gives tilladelse til udbud af landbaseret bingo.

Med forslaget vil der kunne udbydes bingo på lige fod med andet liberaliseret spil.

På den ene side er bingo et lotteri, fordi det er præget af tilfældighed, hvor trækningen af numre afgør, om man vinder eller ej. På den anden side er bingo et spil, der traditionelt afvikles ved spillerens løbende aktive deltagelse, og der sker således ikke blot en trækning af vinderloddet eller vindernumrene. Spillet bingo adskiller sig dermed fra andre lotterispil.

Ved bingo forstås lotteri med en spilleplade bestående af enten:

- fem gange fem felter og 25 numre eller symboler, og hvor trækningen foregår på baggrund af 75 forskellige numre eller symboler,

- fire gange fire felter og 16 numre eller symboler, og hvor trækningen foregår på baggrund af 80 forskellige numre eller symboler, eller

- tre gange ni felter og 15 numre eller symboler, og hvor trækningen foregår på baggrund af 90 forskellige numre eller symboler.

Hvis kravene til en spilleplade som nævnt ovenfor ikke er opfyldt, vil der ikke kunne gives tilladelse til udbud af landbaseret bingo.

Spillepladens sammensætning af numre, symboler eller markeringer på den enkelte spilleplade er ikke op til spilleren. Spillet forløber ved, at numre m.v. trækkes tilfældigt og enkeltvist samt markeres på spillepladen af spilleren. Gevinster opnås, hvis spillepladen udfyldes helt eller delvist på en nærmere defineret måde.

Ved bingo forstås samtidig, at udtrukne numre eller symboler trækkes og præsenteres ét ad gangen, samt at spilleren skal have mulighed for løbende at foretage manuel markering (dupning) af udtrukne numre eller symboler.

Begrebet »bingo« skal forstås således, at det også dækker begrebet »banko« henset til, at disse to lotterityper har en konstruktion, som er meget sammenlignelig. Dette medfører samtidig, at det kun er lotteriformerne bingo og banko, som kan udbydes under definitionen landbaseret bingo, hvorfor andre lotterityper fortsat alene kan udbydes af monopolet eller som almennyttigt lotteri. Fortolkningen betyder endvidere, at det for de liberaliserede bingospil kun er tilladt at udbyde sidelotteri, sidespil eller pausespil, hvis disse har en konstruktion, som kan omfattes af definitionen af bingo. Eventuelle sidelotterier, som er bingo, vil derfor kunne afvikles som selvstændige bingospil til et bingoarrangement.

Det foreslås, at landbaseret bingo skal forstås som bingo karakteriseret ved, at der er tale om et spil med fysisk tilstedeværelse af spillere og ved anvendelse af fysiske spilleplader.

I § 5, stk. 1, nr. 9, i lov om spil defineres landbaserede spil som spil, der indgås ved, at en spiller og en spiludbyder mødes fysisk. Der skal være et fysisk element, når spillet afvikles landbaseret, f.eks. at spillet udbydes på fysiske lokationer, eller hvor der fysisk er stillet lokaler eller udstyr til rådighed. Det fysiske element for bingo kan f.eks. opfyldes ved, at spillere og opråber er til stede på samme lokation under spillet. Spillet kan på den baggrund ikke afvikles via fjernkommunikation som f.eks. via tv og internettet.

Med forslaget er det desuden ikke muligt at opstille bingoautomater i lokaler eller på lokaliteter, hvor der afvikles landbaseret bingo. En spiller vil således ikke kunne spille bingo på en bingoautomat, hvor spillet foregår alene og ikke sammen med andre spillere, da bingo er et traditionelt puljespil. Det er dermed heller ikke muligt at spille bingo mod tilladelsesindehaveren.

Skatteministeren har i medfør af § 41 i lov om spil mulighed for at fastsætte regler om spillene og afvikling af disse. I medfør af denne bestemmelse kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om landbaseret bingo. Landbaseret bingo er samtidig underlagt kriterierne for udbud af spil i kapitel 4 i lov om spil.

Det er hensigten, at der udstedes en ny bekendtgørelse om landbaseret bingo.

Det er hensigten, at der fastsættes regler i bekendtgørelsen om, at der stilles krav om, at tilladelsesindehaver stiller en række skriftlige oplysninger til rådighed for spilleren forud for spillerens deltagelse i bingo.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at alle informationer skal være tilgængelige på dansk. Kravet er mere lempeligt end det krav, der stilles til det øvrige liberaliserede spiludbud, da det grundet udbuddets særlige karakter er hensigten, at der ikke stilles krav om, at oplysningerne samtidig skal fremgå på engelsk.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse stilles krav om, at tilladelsesindehaver på en fremtrædende plads ved indgangen til lokaler eller lokaliteter, hvor der spilles landbaseret bingo, skal informere spilleren om en række oplysninger, herunder oplysninger om alderskrav, ansvarligt spil og de potentielle skadevirkninger af spil, behandlingsmuligheder og Spillemyndighedens hjælpelinje, oplysninger om spiltilladelsen samt tilladelsesindehavers behandling af klager. Hensigten med dette er, at spilleren skal have mulighed for forud for indgangen at sikre sig, at der er tale om udbud af bingo, som er lovligt. Samtidig skal spilleren have mulighed for at opnå viden om, hvordan man som spiller kan søge rådgivning og behandling for problematisk spiladfærd.

Det, at informationen skal være placeret på en fremtrædende plads ved indgangen til lokalet eller lokaliteten, betyder, at det skal gøres nemt for spilleren at finde frem til informationen. Tilladelsesindehaver skal være opmærksom på, at informationen rent faktisk får en fremtrædende plads.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver skal stille oplysningerne skriftligt til rådighed for spilleren på en let tilgængelig måde, inden indsats i det pågældende lotteri foretages, hvis bingo udbydes med forsalg. Det kan f.eks. være, hvis der på tilladelsesindehavers hjemmeside eller lignende platform tilbydes køb af entrébillet til et bingoarrangement, som ved efterfølgende fremmøde kan omveksles til en spilleplade. Det kan f.eks. også være, hvis der tilbydes forsalg på fysiske lokationer, som ikke er sammenfaldende med den fysiske lokation, hvor der spilles bingo.

Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at oplysningerne skal fremgå af tilladelsesindehavers hjemmeside, hvis denne har en hjemmeside, hvor der henvises til udbuddet af bingo, uanset om der på hjemmesiden tilbydes forsalg eller alene sker markedsføring af tilladelsesindehaver og dennes bingoudbud.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes krav om, at spilleren skal være præsenteret for en række informationer før deltagelse i spillet, herunder reglerne for afvikling af det enkelte spil og gevinsterne og deres værdi. At oplysningerne skal præsenteret inden deltagelse i spillet betyder, at det ikke vil være tilstrækkeligt f.eks. at give informationerne sammen med udlevering af spillepladen.

Det er således hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver også skal sikre, at oplysninger om regler for afvikling af de enkelte spil er let tilgængelige for spilleren. Oplysningerne om de af tilladelsesindehaver enkelte udbudte spil kan f.eks. være prisen for deltagelse, herunder eventuelle tilbud og salgsfremmende foranstaltninger. Oplysningerne om regler for afvikling af de enkelte spil kan også være relevante retningslinjer for, hvordan spillet spilles, f.eks. om der er mulighed for at vinde gevinster på særligt udvalgte numre, f.eks. et nummer, som repræsenterer særlige datoer. Oplysninger om de enkelte spil kan f.eks. også være, hvor mange runder der spilles, inden alle brikker tages af spillepladen, om der er sidegevinster, om der er gevinst på én eller flere rækker og lignende. Hvis der tilbydes forsalg, vil det også være relevant at oplyse om dato for afvikling af det pågældende lotteri. Det kan også i visse tilfælde, særligt hvor der tilbydes forsalg, være relevant at oplyse om afviklingsperioden, herunder tid og sted for udlevering af gevinster.

Det er også hensigten, at der fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver skal sikre, at oplysninger om gevinsternes art og værdi i kroner, eventuelt fordelt i puljer afhængig af deltagende antal spilleplader, fremgår. Oplysningerne kan f.eks. være oplysninger om, hvad man kan vinde, f.eks. om der kan vindes kontanter, gavekort til udvalgte butikker, eller om der kan vindes varegevinster, og hvad disse varegevinster i givet fald er.

Oplysninger, som vedrører gevinststrukturen, er relevante for spillerne, da der ikke for landbaseret bingo er krav om oplysninger om en tilbagebetalingsprocent. Ved at give spillerne oplysninger om gevinsternes antal, art og værdi, kan spilleren på et bedre grundlag vurdere, om det for den enkelte er interessant at deltage i spillet.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver skal anvende Spillemyndighedens mærkningsordning. Dette vil sidestille liberaliseret bingo med andre områder inden for det liberaliserede spilmarked.

Brug af Spillemyndighedens mærke er forbrugerbeskyttende, ligesom det giver tilladelsesindehaver mulighed for tydeligt at vise, at der er tale om et lovligt udbud af bingo.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at tilladelsesindehaver i dennes markedsføring skal oplyse om aldersgrænsen for adgang til den fysiske lokation, hvor der spilles bingo. Ved skriftlig markedsføring kan dette f.eks. opfyldes ved, at der af markedsføringen fremgår »+18«.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at tilladelsesindehaver ved markedsføring af spil også skal oplyse om Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil samt anvende Spillemyndighedens mærkningsordning.

Det er samtidig hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at det på en klar og tydelig måde ved markedsføring af spil omfattet af tilladelsen fremgår, hvem tilladelsesindehaver er. Dette for at sikre, at der ikke er tvivl om, hvem der markedsfører og udbyder det pågældende landbaserede bingospil, og kravet er dermed forbrugerbeskyttende.

Det er også hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at tilladelsesindehaver ved markedsføring på en klar og tydelig måde oplyser om alle regler og vilkår for eventuelle rabatter eller andre salgsfremmende foranstaltninger tilknyttet det bingospil, som markedsføres. En salgsfremmende foranstaltning kan f.eks. være, at spilleren kan opnå en mængderabat. Dette har til hensigt at skabe gennemsigtighed for spilleren.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at landbaseret bingo skal bero udelukkende på tilfældighed og afvikles betryggende. Dette skal ses i sammenhæng med, at der alene stilles få og lempelige krav til, hvordan spillet og vindertrækningen foretages, og er således begrundet i forbrugerbeskyttende hensyn.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at spilleren ikke selv må medbringe eller sammensætte spillepladen. Det forventes dog, at det vil være muligt for spilleren at vælge imellem tilladelsesindehavers allerede sammensatte spilleplader. Dette giver spilleren en fleksibilitet i valg af de spilleplader, som denne ønsker at spille på, f.eks. hvor spillepladen har et særligt lykkenummer, som spilleren ønsker på sin plade.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at der kan ske køb af spilleplader ved fysisk salg, men også ved fjernkommunikation. Det giver mulighed for, at tilladelsesindehaver f.eks. kan sælge via en hjemmeside, hvor spilleren på dagen for arrangementet får sin spilleplade udleveret. Da spilleren ikke selv må medbringe spillepladen, medfører dette, at spilleren ikke selv må printe og medbringe spillepladen til bingoarrangementet.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at tilladelsesindehaver skal sikre, at hver spilleplade indeholder et unikt identifikationsnummer, der registreres ved salg og herefter opbevares i hele tilladelsesperioden. Dette krav skal være med til at sikre, at det ved spillets afslutning vil være muligt at foretage kontrol med gevinsterne fordelt på de solgte plader.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen vil blive fastsat regler om, at en tilladelsesindehaver alene kan modtage kontante betalinger eller betalinger fra en udbyder af betalingstjenester, der i henhold til lov om betalinger udbydes lovligt i Danmark. Det rummer f.eks. betaling med Dankort, VISA-kort, MasterCard, MobilePay, PayPal m.v.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen fastsættes regler om, at tilladelsesindehaver alene må udbetale gevinster i kontanter, gavekort eller varer. Der må således ikke ske udbetaling af gevinster via bankoverførsel. Kravet svarer til det, der gælder for landbaserede kasinoer. Det er desuden hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at tilladelsesind‍ehaver ikke må opbevare gevinster for spilleren. Dette krav har til hensigt at forebygge svindel med f.eks. offentlige ydelser.

Det er endvidere hensigten, at der for udbud af landbaseret bingo i bekendtgørelse kan stilles krav til, hvordan tilladelsesindehaver foretager vindertrækningen. Det er hensigten, at der stilles krav om, at vindertrækning skal ske ved brug af enten mulighed for deltageroverværelse af trækningen eller ved brug af en godkendt tilfældighedsgenerator. Vælger tilladelsesindehaver at gøre brug af en godkendt tilfældighedsgenerator skal tilladelsesindehaver opfylde de tekniske krav, som Spillemyndigheden stiller til certificeringen.

Det forventes endvidere, at der i bekendtgørelsen indføres en mulighed for, at Spillemyndigheden i særlige tilfælde kan pålægge tilladelsesindehaver at gøre brug af en certificeret tilfældighedsgenerator. Det er muligt, at der på et senere tidspunkt vil blive fastsat regler om, at vindertrækningen skal ske ved brug af en certificeret tilfældighedsgenerator, hvis der viser sig et behov herfor. Dette har til hensigt at sikre en betryggende lotteriafvikling. Formålet med at indføre et sådan krav på sigt er, at der er tale om spilvirksomhed på et liberalisereret marked, og at der dermed bør være en høj grad af forbrugerbeskyttelse.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelse om liberaliseret bingo vil blive stillet krav om, at tilladelsesindehaver skal føre en daglig opgørelse for dage, hvor der afvikles bingo. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om dato for afvikling af bingo på tilladelsen, en samlet fortegnelse over solgte spilleplader for den pågældende dag, en samlet fortegnelse over udtrukne numre eller symboler for den pågældende dag, de samlede indtægter fra bingo afviklet på den pågældende dag, de samlede udgifter til vundne gevinster for den pågældende dag og oplysninger om, hvorvidt gevin‍sterne eller nogle af disse er sponsorerede. Opgørelsen skal efterses og attesteres af mindst to personer hos tilladelsesindehaver for at mindske risikoen for fejl. Dette skyldes, at der ikke stilles krav om løbende dataindrapportering.

Det forventes, at udbydere af liberaliseret bingo i de fleste tilfælde vil være omfattet af regler om aflæggelse af regnskab i årsregnskabsloven. Det er derfor ikke umiddelbart hensigten, at der vil blive stillet specifikke krav til udarbejdelse af regnskab. Det forventes derimod, at der i bekendtgørelse om landbaseret bingo indsættes en bestemmelse om, at tilladelsesindehaver, i det tilfælde denne ikke i øvrigt er omfattet af regler om bogføring og aflæggelse af årsregnskab m.v., skal foretage bogføring og udarbejde et årsregnskab efter regler i henhold til bogføringsloven. Dette har til hensigt at sikre, at der på betryggende vis udarbejdes regnskab, også i de tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver ikke måtte være omfattet af andre regler herom. Det er samtidig hensigten, at der i bekendtgørelse om liberaliseret bingo indsættes krav om, at årsregnskabet senest 6 måneder efter regnskabsperiodens udløb skal indsende en kopi af det med påtegning godkendte årsregnskab til Spillemyndigheden.

Det bemærkes, at det i øvrigt ikke forventes krav om løbende dataindrapportering til udbuddet, ligesom det ikke forventes, at der stilles krav om indsendelse af årsredegørelse til Spillemyndigheden.

Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen også vil blive stillet krav om, at spilleren skal kunne klage over spillets afvikling til tilladelsesindehaver, samt krav om, at tilladelsesindehaver skal behandle klagen hurtigst muligt, samt at hvis tilladelsesindehaver ikke kan afgøre klagen inden for 14 dage, skal tilladelsesindehaver informere klageren om, hvornår klager kan forvente at modtage en afgørelse i sagen. Klagen kan afvises, hvis klagen ikke er fremsat skriftligt, ikke indeholder information om klagers identitet eller ikke indeholder en begrundelse for det påklagede forhold. Tilla‍delsesindehaver skal opbevare dokumenter fra en sådan klagesag i mindst 2 år.

Det er ligeledes hensigten, at der i bekendtgørelse fastsættes regler om, at forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af de fastsatte regler i bekendtgørelsen kan straffes med bøde.

Det foreslås i § 10 a, stk. 2, at tilladelse kan gives for indtil 5 år ad gangen.

Det betyder, at der kan gives tilladelse for indtil 5 år ad gangen til udbud af landbaseret bingo, hvilket svarer til tilla‍delsesperioden for de fleste andre tilladelser til liberaliseret spil.

(Til § 10 b)

Det foreslås med § 10 b, at personer under 18 år ikke må få adgang til lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo.

Det betyder, at der stilles krav om, at personer under 18 år ikke må få adgang til lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo. Herudover finder § 34, stk. 1, i lov om spil anvendelse, hvorefter der ikke må modtages indsatser fra personer under 18 år. Forslaget medfører, at personer under 18 år ikke må opholde sig på lokationer, hvor der udbydes landbaseret bingo. Personer under 18 år kan med forslaget heller ikke være medhjælpere eller på anden måde ansat til at medvirke til afviklingen af landbaseret bingo på det liberaliserede marked.

Hensynet bag forslaget er, at personer under 18 år ikke skal kunne deltage i et liberaliseret spil, hvor der ikke er fastsat grænser til gevinsternes størrelse eller art, da et sådant spil potentielt kan medvirke til udvikling af problematisk spiladfærd.

Det foreslås, at spillere under deres ophold i lokaler eller på lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, på begæring af tilladelsesindehaver eller Spillemyndigheden skal kunne forevise legitimation, jf. forslag til ændring af § 34 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Kravet foreslås for at sikre, at tilla‍delsesindehaver kan tjekke, at en spiller er fyldt 18 år samt for, at Spillemyndigheden kan føre tilsyn med, at der ikke er personer under 18 år til stede på den fysiske lokation, hvor der spilles bingo. Af hensyn til udbuddet foreslås det, at der ikke stilles krav om, at legitimation skal forevises af alle spillere forud for indgang til lokalet eller lokaliteten, hvor der afholdes landbaseret bingo, men blot at tilladelsesindehaver skal tjekke legitimation, hvor tilladelsesindehaver er i tvivl, om spilleren er myndig.

(Til § 10 c)

Det foreslås med § 10 c, stk. 1, at landbaseret bingo må afholdes mellem kl. 07.00 og 24.00.

Det betyder, at der må afholdes liberaliseret landbaseret bingo i tidsrummet mellem kl. 07.00 og 24.00.

Hvis lokalerne eller lokaliteterne, hvor der afholdes bingo, benyttes til andre formål end udbud af liberaliseret landbaseret bingo, for eksempel hvis der er tale om en idrætshal eller et cafeteria, så er reglen ikke til hinder for, at lokalet benyttes til disse formål udenfor tidsrummet mellem kl. 07.00 og 24.00.

Forslaget om at begrænse åbningstiden er begrundet i, at et liberaliseret udbud af bingo, hvor der ikke er begrænsninger til gevinsternes størrelse og art, ikke bør kunne udbydes hele døgnet.

Åbningstiderne er sammenlignelige med krav til åbningstider fastsat for gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, som er fastsat i § 23, stk. 1, i lov om spil. Hensynet bag forslaget til at begrænse åbningstiden for landbaseret bingo er ud fra samme hensyn, som gør sig gældende for gevinstgivende spilleautomater i spillehaller. Der henvises til forarbejderne til lov om spil, som ændret ved lov nr. 1574 af 15. december 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 15, som fremsat, side 6, hvoraf det bl.a. fremgår, at formålet med en begrænsning i åbningstiden for gevinstgivende spilleautomater i spillehaller var hensynet til begrænsning i udvikling af spilafhængighed, og at man ved at begrænse åbningstiden kunne tvinge spillerne til at holde en pause fra spillet.

Det foreslås, at åbningstiden kan begrænses på grund af ordensmæssige forhold, jf. forslag til ændring af § 31, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Spillemyndigheden vil som hovedregel følge en indstilling om at begrænse åbningstiden og fastsætte dette som et vilkår for tilladelsen til tilladelsesindehaver.

En overtrædelse af åbningstiden vil kunne straffes efter § ‍59, stk. 5, nr. 1. Som udgangspunkt er det bestyreren eller den person, som forestod bemandingen på tidspunktet for overtrædelsen, der vil være strafsubjektet ved en konstateret overtrædelse. Der kan dog være undtagelser hertil, f.eks. hvis det kan konstateres, at tilladelsesindehaver har været bekendt med overtrædelsen. Det er hensigten, at både bestyreren eller den person, som forestod bemandingen på tidspunktet for overtrædelsen samt tilladelsesindehaveren kan ifalde strafansvar, hvis begge parter er bekendt med en overtrædelse af bestemmelsen.

Det foreslås i § 10 c, stk. 2, at lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, skal være bemandet i hele åbningstiden. Det foreslås i stk. 3, at bemandingen skal forestås af tilladelsesindehaveren, bestyreren eller en af tilladelsesindehaveren eller bestyreren ansat person, der er til stede i lokalet eller på lokaliteten, hvor der afholdes landbaseret bingo.

Forslaget er enslydende med kravet for gevinstgivende spilleautomater, jf. § 23, stk. 2 og 3, i lov om spil. Forslaget skyldes samme hensyn, som gør sig gældende ved gevins‍tgivende spilleautomater i spillehaller, hvor kravet om bemanding primært skyldes hensynet til at sikre, at personer under 18 år ikke får adgang til det pågældende spil.

Bemanding skal forstås i overensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 848 af 1. juli 2010, jf. Folketingstidende 2009-2010, tillæg A, L 202, som fremsat, side 53, hvoraf det bl.a. fremgår, at der skal foreligge et ansættelses- og lønmodtagerforhold mellem tilladelsesindehaveren eller bestyreren og den person, der bemander spillehallen. Dette har til hensigt at sikre, at der sker en reel bemanding, samt at hindre sort arbejde. Bemandingen kan finde sted i et tilstødende lokale, så længe det på betryggende vis kan sikres, at personer under 18 år ikke får adgang til lokalet eller lokationen.

Til nr. 3

Ifølge § 31, i lov om spil, kan der ved afgørelse af, om der skal gives tilladelse til oprettelse og drift af landbaserede kasinoer eller til opstilling af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, lægges vægt på ordensmæssige forhold, spillestedets størrelse og placering.

Det foreslås, at i § 31 i lov om spil indsættes efter »landbaserede kasinoer«: », til udbud af landbaseret bingo«.

Det betyder, at der ud over henvisningen til landbaserede kasinoer og opstilling af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller også henvises til, at der ved udstedelser af tilladelser til oprettelse og drift af steder med udbud af landbaseret bingo kan lægges vægt på ordensmæssige forhold, spillestedets størrelse og placering. Dermed vil lokaler eller lokaliteter, hvor der udbydes landbaseret bingo blive sidestillet med øvrige lokaler, hvor der afvikles liberaliseret landbaseret udbud af spil.

Til nr. 4

Det fremgår af § 34 a, i lov om spil, at Spillemyndighedens repræsentanter til brug for sit tilsyn, med at alderskravene i §§ 22 og 34 overholdes, mod legitimation og uden retskendelse kan kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger fra personer i en spillehal og fra købere af spil, der kan fastslå de pågældendes alder.

Det foreslås, at der i § 34 a i lov om spil indsættes efter »alderskravene i §§«: »10 b,« og efter »personer i en spillehal« indsættes: »og i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo«.

Det betyder, at der også henvises til alderskravet i § 10 b om landbaseret bingo, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, samt til, at Spillemyndighedens repræsentanter mod legitimation og uden retskendelse kan kræve at få meddelt alle nødvendige oplysninger fra personer i lokaler eller lokaliteter, hvor der spilles landbaseret bingo. Dermed ligestilles landbaseret bingo med de øvrige liberaliserede landbaserede spil.

Til nr. 5.

Det fremgår af § 37 i lov om spil, at den daglige drift af landbaserede kasinoer, spillehaller med gevinstgivende spilleautomater og butikker, hvor der sælges lotteri eller væddemål, skal forestås af tilladelsesindehaveren selv eller en bestyrer.

Det foreslås, at i § 37 i lov om spil indsættes efter »landbaserede kasinoer,« »lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo,« og efter »§§ 6« indsættes: », 10 a«.

Det betyder, at det i § 37 ligeledes er et krav, at den daglige drift i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, skal forestås af tilladelsesindehaver eller af en bestyrer. Dermed ligestilles landbaseret bingo med de øvrige liberaliserede landbaserede spil.

Det er alene den daglige drift af de lokaler eller lokaliteter, som har med afviklingen af det landbaserede bingo at gøre, som skal forestås af tilladelsesindehaver eller af en bestyrer. Hvis lokalerne samtidig benyttes til andre formål, skal den daglige drift ikke forestås af en tilladelsesindehaver eller en bestyrer for så vidt angår de formål, som ikke har med det landbaserede bingo at gøre. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der benyttes de samme lokaler som benyttes til en sportshal, et cafeteria eller lignende.

Til nr. 6

Det fremgår af § 40 i lov om spil, at ansatte i butikker, hvor der hovedsagelig sælges lotteri og væddemål, og ansatte i spillehaller med gevinstgivende spilleautomater, skal være fyldt 18 år.

Det foreslås, at i § 40 indsættes efter »væddemål,« »ansatte i lokaler eller lokaliteter, hvor der spilles landbaseret bingo,«.

Det betyder, at det i § 40, i lov om spil, ligeledes er et krav, at ansatte i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, skal være fyldt 18 år. Dermed ligestilles landbaseret bingo med de øvrige liberaliserede landbaserede spil.

Til nr. 7

Det fremgår af § 42 c, 1. pkt., i lov om spil, at hvis den realiserede spilleindtægt overstiger det grundlag, der er betalt gebyr for, opkræves et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr, der skal betales. Det fremgår af § 42 c, 2. pkt., i lov om spil, at hvis den realiserede spilleindtægt omvendt er lavere end grundlaget for det betalte gebyr, tilbagebetales et beløb svarende til forskellen mellem det betalte gebyr og det faktiske gebyr.

Det foreslås, at der to steder i § 42 c ændres »og § 42 b« til: », § 42 b, § 42 g og § 42 h«.

Det betyder, at der i § 42 c, 1. og 2. pkt. tillige henvises til § 42 g og § 42 h. Dermed ligestilles landbaseret bingo med gebyrbetalingen for de øvrige liberaliserede landbaserede spil.

Ændringen, hvor det foreslås, at der også henvises til § 42 g i § 42 c, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, hvor § 1, nr. 23, som er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024, af lovtekniske grunde, ophæves inden ikrafttrædelse.

Til nr. 8

Det fremgår af § 42 e, i lov om spil, at gebyrerne i §§ 42-42 b skal reguleres efter personskattelovens § 20.

Det foreslås i § 42 e efter »§§ 42-42 b« at indsætte: », 42 g og 42 h«.

Med forslaget vil § 42 g og § 42 h fremover også fremgå af § 42 e.

Dermed ligestilles gebyrerne for landbaseret bingo med gebyrerne for de øvrige liberaliserede landbaserede spil, og vil herefter være reguleret efter personskattelovens § 20.

Ændringen hvor det foreslås, at der også henvises til § 42 g i § 42 e, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, hvor § ‍1, nr. 23, som er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024, af lovtekniske grunde, ophæves inden ikrafttrædelse.

Til nr. 9

Det fremgår af § 42 f i lov om spil, at gebyrerne opkrævet i henhold til §§ 42-42 b og 42 d ud over Spillemyndighedens tilsyn tillige dækker Spillemyndighedens tilsyn i medfør af hvidvaskloven eller anden lovgivning, Spillemyndighedens omkostninger forbundet med beskyttelse af spillere mod at udvikle afhængighed af spil og Spillemyndighedens omkostninger forbundet med forebyggelse af aftalt spil.

Det foreslås, i § 42 f at ændre »og 42 d« til: »42 d, 42 g og 42 h«.

Med den foreslåede ændring vil der i § 42 f i lov om spil tillige henvises til § 42 g og § 42 h. Dermed ligestilles landbaseret bingo med de øvrige liberaliserede landbaserede spil, hvormed gebyrerne ud over Spillemyndighedens almindelige tilsyn kan benyttes til de nævnte opgaver.

Ændringen, hvor det foreslås, at der også henvises til § 42 g i § 42 f, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, hvor § 1, nr. 23, som er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024, af lovtekniske grunde, ophæves inden ikrafttrædelse.

Til nr. 10

Den foreslåede § 42 g er sammenfaldende med den bestemmelse, der er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024 om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet). Da denne del af loven først træder i kraft den 1. januar 2025, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage bestemmelsen i dette lovforslag, da der samtidig foreslås indsat en ny gebyrbestemmelse i § 42 h, jf. nedenfor. Samtidig foreslås det, at § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024 ophæves, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Det foreslås med § 42 h, stk. 1, at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøger betale et gebyr på 15.900 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden. For indgivelse af ansøgning om tilladelse til udbud af landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøgere, som på ansøgningstidspunktet har tilladelse fra Spillemyndigheden, betale et gebyr på 7.900 kr. (2010-niveau) til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Det foreslås, at for indgivelse af ansøgning om tilladelse til at udbyde landbaseret bingo, jf. § 10 a, skal ansøger betale et gebyr på 15.900 kr. (2010-niveau), svarende til 20.000 i 2024-niveau, til Spillemyndigheden. Gebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen. Ansøgere om en tilladelse til at udbyde landbaseret bingo skal leve op til de krav, der med forslaget foreslås indført som § 10 a. Gebyret skal dække omkostningerne forbundet med Spillemyndighedens behandling af ansøgningen. Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Tilladelser til landbaseret bingo foreslås at være tidsbegrænsede til 5 år. En fornyelse af en tilladelse betragtes som udstedelse af en ny tilladelse, og dermed vil en fornyelse bl.a. udløse et nyt ansøgningsgebyr. Da der imidlertid er tale om personer eller selskaber, der har udbudt spil i op til 5 år, vil undersøgelserne ikke være lige så omfattende som ved udstedelse af den oprindelige tilladelse.

Derfor foreslås et gebyr for ansøgning om fornyelse af tilladelse til landbaseret bingo på 7.900 kr. (2010-niveau), svarende til 10.000 kr. i 2024-niveau. Det lavere gebyr vil kun omfatte de tilfælde, hvor spiludbyderne på tidspunktet for ansøgningen for fornyelsen af tilladelsen har en tilladelse. Gebyret foreslås reguleret efter personskattelovens § 20.

Det foreslås i § 42 h, stk. 2, at for tilladelser udstedt til landbaseret bingo, jf. § 10 a, betales et årligt gebyr afhængigt af tilladelsesindehavers årlige afgiftspligtige spilleindtægt, jf. § ‍5 i lov om afgifter af spil, til spillemyndigheden. Gebyret skal betales senest 1 måned efter, at tilladelsen har fået virkning, og efterfølgende årligt inden udgangen af januar måned efter følgende skala:

Det betyder, at tilladelsesindehavere skal betale et årligt gebyr, som skal finansiere de udgifter, som Spillemyndigheden har til tilsyn mv. med tilladelsesindehaveren. Dette er i overensstemmelse med de øvrige spilområder.

Den afgiftspligtige spilleindtægt svarer til bruttospilleindtægten, dvs. det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (indskud fratrukket gevinster).

Til nr. 11

Det fremgår af § 59, stk. 5, nr. 1, i lov om spil, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række bestemmelser i lov om spil.

Det foreslås, at i § 59, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »overtræder«: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10, stk. 4, 2. pkt., § 10 b, § 10 c,«.

Det betyder, at der i § 59, stk. 5, nr. 1, tilføjes en række overtrædelser til bestemmelsen.

Der indsættes derfor henvisning til § 10, stk. 1, 2. pkt., § ‍10, stk. 3, 2. og 3 pkt., § 10, stk. 4, 2. pkt., og §§ 10 b-10 c. De foreslåede ændringer vil medføre en udvidelse af strafbestemmelsen.

Udvidelsen er en følge af, at der indsættes regler om minimumsudlodning i bestemmelserne om tilladelse til almennyttigt lotteri. Det vil derfor være strafbart efter lov om spil, hvis tilladelsesindehaver forsætligt eller groft uagtsomt overtræder reglerne om minimumsudlodning.

Såfremt der er tale om en forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af, at hele overskuddet skal udloddes til det eller de formål, der er givet tilladelse til, vil overtrædelsen derfor være strafbar.

Det vil samtidig være strafbart, hvis der er tale om forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af reglerne om, at overskuddets størrelse skal være på minimum henholdsvis 15 pct. og 35 pct., afhængig af hvilken type tilladelse der er tale om.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 1, 2. pkt., § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt. og § 10 stk. 4, 2. pkt., vil være den juridiske person, som har fået tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri.

Udvidelsen af bestemmelsen i § 59, stk. 5, nr. 1, er samtidig en følge af, at der foreslås indsat en ny tilladelsestype om landbaseret bingo i § 10 a, og at der dermed følger krav om, at personer under 18 år ikke må opholde sig i lokaler eller på lokaliteter, hvor der afholdes liberaliseret bingo, om natlukning, om at lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, skal være bemandet i hele åbningstiden, og om at bemandingen skal forestås af tilladelsesindehaveren, bestyreren eller en af tilla‍delsesindehaveren eller bestyreren ansat person, der er til stede i lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo. Straf for overtrædelse af §§ 10 b og 10 c vil kunne pålægges tilladelsesindehaver eller bestyrer.

Forslaget skyldes samme hensyn, som gør sig gældende for gevinstgivende spilleautomater i spillehaller, jf. §§ 22 og 23 i lov om spil, hvor kravet om bemanding primært skyldes hensynet til at sikre, at personer under 18 år ikke får adgang til de pågældende spil.

Det foreslås derfor, at en overtrædelse af bestemmelserne i §§ 10 b og 10 c i lighed med overtrædelse af reglerne om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller i §§ 22 og 23 i lov om spil betragtes som grove overtrædelser, hvorfor bøderne generelt bør have en sådan størrelse, at de kan virke præventivt. Det forudsættes derfor, at første gang bestemmelserne overtrædes, straffes det som udgangspunkt med en bøde på 10.000 kr. og anden gang med en bøde på 20.000 kr. I tredjegangstilfælde vil tilladelsen skulle tilbagekaldes i medfør af lov om spil § 44, stk. 1, nr. 1.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

I forhold til gentagelse foreslås det at følge straffelovens almindelige regler om gentagelsesvirkning, jf. straffelovens § 84.

Som udgangspunkt ved overtrædelser af §§ 10 b og 10 c, er det bestyreren eller den person, som forestod bemandingen på tidspunktet for overtrædelsen, der vil være strafsubjektet ved en konstateret overtrædelse. Der kan dog være undtagelser hertil, f.eks. hvis det kan konstateres, at tilla‍delsesindehaver har været bekendt med overtrædelsen. Det er hensigten, at både bestyreren eller den person, som forestod bemandingen på tidspunktet for overtrædelsen, samt tilladelsesindehaveren kan ifalde ansvar, hvis begge parter er bekendt med en overtrædelse af bestemmelsen.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om afgifter af spil, at gevinster fra spil, der er omfattet af denne lov, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i spil, der svarer til de spil, som er omfattet af denne lov, og som udbydes eller arrangeres i et andet EU- eller EØS-land og er tilladt i dette land.

Da det foreslås, at de almennyttige lotterier skal fritages for betaling af gevinstafgift og derfor foreslås at udgå af lov om afgifter af spil, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, vil gevinster herfra skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der indsættes en særregel herom. Tilsvarende gælder for gevinster vundet i lotterier, som er under den indførte bagatelgrænse på 15.000 kr. i årlig salgssum, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås derfor, at der i § 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om afgifter af spil efter »lov« indsættes »eller af § 3, stk. 3, eller § 10 i lov om spil,« og at i 2. pkt. ændres »omfattet af denne lov« til »nævnt i 1. pkt.«.

Formålet med ændringen er, at gevinster vundet ved almennyttigt lotteri, fortsat ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og at gevinster vundet i lotteri under bagatelgrænsen på 15.000 kr. i årlig salgssum heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme vil være tilfældet, hvis en gevinst er opnået i et tilsvarende lotteri i et andet EU- eller EØS-land.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, i lov om afgifter af spil, at udbydere af almennyttige lotterier skal betale en afgift af gevinster på 17,5 pct., for kontantgevinster der overstiger 200 kr., samt for andre gevinster, hvis handelsværdi overstiger 750 kr.

Det foreslås, at overskriften før § 5 affattes således »Landbaseret bingo«.

Det betyder, at overskriften før § 5 ændres fra Almennyttigt Lotteri til Landbaseret bingo.

Formålet med ændringen er, at almennyttigt lotteri fritages for betaling af gevinstafgift og derfor skal udgå af loven. Samtidig skal landbaseret bingo, som er en ny tilladelsesform, omfattes af loven og derfor ændres overskriften hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 5 i lov om afgift af spil, at udbydere af almennyttige lotterier udbudt efter § 10 i lov om spil af gevinster skal betale en afgift på 17,5 pct. For kontantgevinster beregnes afgiften af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr. For andre gevinster beregnes afgiften af den del af gevinstens handelsværdi, der overstiger 750 kr.

Det foreslås at affatte § 5 således, at indehavere af tilladelse til at udbyde landbaseret bingo efter § 10 a i lov om spil skal betale en afgift beregnet som en procentdel af bruttospilleindtægten. I 2025 udgør procenten 28. I 2026 udgør procenten 33. I 2027 udgør procenten 38. Fra den 1. januar 2028 og fremefter udgør procenten 41.

Det betyder, at reglerne om almennyttige lotterier i den gældende § 5 erstattes af regler om landbaseret bingo. Formålet med ændringen er at fritage almennyttige lotterier for betaling af gevinstafgift og pålægge landbaseret bingo en afgift.

Afgiften gældende for landbaseret bingo skal indfases over 4 år og skal slutteligt lande på 41 pct. i 2028.

Ved bruttospilleindtægten forstås det beløb, hvormed indskudssummen overstiger gevinsterne (indskud fratrukket gevinster).

Det fremgår af § 19, stk. 1, i lov om afgifter af spil, at personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der er afgiftspligtige i medfør af loven skal indgive anmeldelse om den afgiftspligtige virksomhed til registrering hos Skatteforvaltningen.

Til nr. 4

Det fremgår af § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om afgifter af spil, at for spil nævnt i §§ 6 og 10-12 er afgiftsperioden kalendermåneden, og for spil nævnt i § 14 er afgiftsperioden kvartalet.

Det foreslås, i § 21, stk. 1, 1. pkt. , at ændre »§§ 6« til »§§ 5, 6«.

Det betyder, at § 5 indsættes i § 21, stk. 1, 1. pkt., som konsekvens af, at der i loven er indsat bestemmelser om landbaseret bingo.

Til nr. 5

Det fremgår af § 24, stk. 1, 1. pkt., i lov om afgifter af spil, at for spil nævnt i §§ 5, 15 og 17 er afgiftsperioden varigheden af det enkelte spil, og angivelse og indbetaling af afgiften skal ske senest 15 dage efter, at resultatet af spillet foreligger.

Det fremgår af § 24, stk. 2, i lov om afgifter af spil, at personer og selskaber m.v., der udbyder spil nævnt i §§ 5, 15 og 17, ved registrering hos told- og skatteforvaltningen kan vælge måneden som afgiftsperiode.

Det foreslås i § 24 stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, at ændre »§§ 5, 15 og 17« til: »§§ 15 og 17«.

Det betyder, at § 5 udgår fra bestemmelserne som konsekvens af, at almennyttige lotterier ikke længere er omfattet af loven.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024 om ændring af lov om spil (Styrket indsats mod aftalt spil, forbedrede sanktionsmuligheder, hjemmel til øget databehandling, ændrede gebyrer for spilleautomater og diverse justeringer af spilområdet), ophæves. Dette af lovtekniske årsager, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at indsætte § 42 g, som er sammenfaldende med den bestemmelse, der er indsat i lov om spil ved § 1, nr. 23, i lov nr. 467 af 8. maj 2024. Da denne del af loven træder i kraft den 1. januar 2025, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage bestemmelsen i dette lovforslag, da der samtidig foreslås indsat en ny gebyrbestemmelse i § ‍42 ‍h.

Til nr. 2

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 467 af 8. maj 2024, skal § 1, nr. 4, 9, 23, 28, 48 og 50, træde i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås, at § 1, nr. 23 ophæves, jf. bemærkningerne under § 3, nr. 1.

Det betyder, at nr. 23 udgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 3, stk. 2, Dette som en konsekvens af, at § 1 nr. 23 ophæves, og dermed ikke skal træde i kraft.

Til nr. 3

Efter § 3, stk. 7, i lov nr. 467 f 8. maj 2024, skal regler fastsat i medfør af § 42, stk. 10, i lov om spil, forblive i kraft indtil de ophæves, eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § ‍42 ‍d, i lov om spil, som affattet ved lovens § 1, nr. 22 eller 23.

Det foreslås, at § 1, nr. 23 ophæves, jf. bemærkningerne under § 3, nr. 1.

Det betyder, at nr. 23 udgår af bestemmelsen i § 3, stk. 7. Dette som en konsekvens af, at § 1 nr. 23 ophæves, og dermed ikke skal træde i kraft.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 21. november 2024. Der er tale om en fravigelse af reglerne om fælles ikrafttrædelsesdatoer, hvormed alle love og bekendtgørelse som hovedregel skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Loven får dog i det væsentligste først virkning fra den 1. januar 2025.

Fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer skal muliggøre, at Spillemyndigheden fra og med den 21. november 2024 vil kunne behandle ansøgninger efter de nye regler, jf. stk. 4. Loven vil dog i øvrigt som udgangspunkt først have virkning fra og med den 1. januar 2025, jf. stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at loven skal have virkning fra og med den 1. januar 2025, jf. dog stk. 3 og 4.

Det betyder, at de nye regler for almennyttige lotterier og om liberalisering af landbaseret bingo først vil have virkning fra og med den 1. januar 2025. Foruden, at der vil være mulighed for at indgive ansøgninger efter de nye regler allerede fra og med den 21. november 2024, jf. stk. 4, modificeres udgangspunktet dog også af stk. 3, der omhandler overgangen til de nye regler for almennyttige lotterier.

Det bemærkes, at Rigsadvokaten den 25. marts 2024 på baggrund af den politiske aftale »Enklere regler for lotterier og banko« anmodede alle embeder om indtil videre at stille alle verserende sager omfattet af den politiske aftale og den forventede lovændring i bero.

Berostillede sager vil efter lovens ikrafttræden blive genoptaget og færdigbehandlet i overensstemmelse med straffelovens § 3, stk. 1. Det indebærer, at verserende straffesager, som omfatter forhold, der efter lovændringen ikke længere er strafbare, ikke vil skulle forfølges af myndighederne. Straffesager, som omfatter forhold, der både før og efter lovændringen er strafbare, vil derimod fortsat kunne forfølges.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at loven har virkning for almennyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

Overgangsreglen betyder, at ændringerne til reglerne om almennyttige lotterier, jf. lovens § 1, nr. 2, først vil få virkning for almennyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere, hvilket skal ses i sammenhæng med, at loven først vil få virkning fra og med den 1. januar 2025, jf. stk. 2. Udgangspunktet efter stk. 3, 1. pkt., modificeres dog af 2.-4. pkt., jf. nedenfor.

Det foreslås i 2. pkt., at hvis en tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri er meddelt før den 21. november 2024, har loven dog kun virkning, i det omfang tilladelsesindehaveren vælger det.

Reglen skal ses i sammenhæng med, at Spillemyndigheden skal have mulighed for fortsat at meddele tilladelser til afholdelse af almennyttigt lotteri, hvor salgsperioden først påbegyndes efter den 1. januar 2025, og hvor ansøgningen om tilladelse hertil er indgivet, inden loven er trådt i kraft. Dermed har udbyderne mulighed for at forberede sig på kommende lotterier ved trykning af lodsedler m.v., selv om de nye regler ikke er trådt i kraft. Dette gælder også for de lotterier, der før den 21. november 2024 alene er anmeldt til Spillemyndigheden i overensstemmelse med reglerne om anmeldelse af almennyttigt lotteri efter kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1288 af 29. november 2019 om almennyttige lotterier, og hvor lotteriet strækker sig ind i 2025 eller først påbegyndes i 2025.

Med forslaget skal ansøgeren have mulighed for at vælge at opnå tilladelse efter de nye regler, såfremt denne ønsker dette. Hvis der er opnået en tilladelse forud for den 21. november 2024, og tilladelsesindehaver i stedet ønsker en tilladelse efter de nye regler, har tilladelsesindehaver derfor mulighed for at lade tilladelsen bortfalde efter § 45, stk. 1, nr. 1, i lov om spil, og ansøge om tilladelse på ny. Tilladelsesindehaver vil herefter blive omfattet af de nye regler. Spillemyndigheden vil efter lovens ikrafttræden kontakte de tilladelsesindehavere, der har denne valgmulighed, med henblik på at vejlede dem om valgmuligheden og betydningen heraf.

Fordelen for tilladelsesindehaver ved at overgå til de nye regler kan være, at der stilles lempeligere krav til overskuddets størrelse samt større valgfrihed i forhold til, hvordan vindertrækningen skal foretages. Omvendt kan det for nogle af tilladelsesindehaverne opleves som en fordel at færdiggøre lotteriet efter de hidtidige regler, da der i de nye regler stilles flere krav til den information, der skal gives spilleren samt større krav til regnskab for de større lotterier. Der vil samtidig være nogle udbydere, som ikke kan opnå tilladelse efter de nye regler, f.eks. komitéer. Disse kan færdiggøre deres lotteri i overensstemmelse med meddelte tilladelser, også selvom salgsperioden ligger efter lovens ikrafttræden.

Afholdelse, hvor salgsperioden påbegyndes i 2024 og først afsluttes i 2025, vil følge de hidtidige regler, bortset fra undtagelsen af gevinstafgift, jf. nedenfor om stk. 3, 4. pkt. Valgfriheden i stk. 3, 2. pkt., er derfor kun gældende for lotterier, hvor salgsperioden påbegyndes efter den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at valget efter 2. pkt. ikke kan omgøres.

Det betyder, at hvis tilladelsesindehaveren vælger at ansøge om en tilladelse til afholdelse af almennyttigt lotteri efter de nye regler og dermed lade sin eksisterende tilladelse bortfalde, kan tilladelsesindehaveren ikke senere fortryde dette og gå tilbage til de tidligere gældende regler.

Det foreslås i stk. 3, 4. pkt., at uanset meddelelsestidspunktet for tilladelsen, skal der for almennyttige lotterier, der ifølge tilladelsen kan påbegyndes før den 1. januar 2025, men hvor tilladelsen udløber den 1. januar 2025 eller senere, ikke betales afgift, jf. lovens § 2, for gevinster, hvor gevinstudbetalingen sker den 1. januar 2025 eller senere.

Dette skyldes, at reglen om gevinstafgift for almennyttige lotterier ophæves den 1. januar 2025. Det relevante tidspunkt er, hvornår gevinstudbetalingen sker. Hvis der præmiesøges i 2024, men gevinstudbetalingen først sker i 2025, skal der derfor ikke betales gevinstafgift. Hvis gevinstudbetalingen sker i 2024, skal der betales gevinstafgift.

Det foreslås i stk. 4., at Spillemyndigheden fra og med den 21. november 2024 kan behandle ansøgninger og træffe afgørelse om udstedelse af tilladelser efter § 10 og § 10 a i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Samtidig med indgivelse af ansøgningen efter § 10 a i lov om spil, skal der betales gebyr efter § 42 h, stk. 1, 1. pkt.

For tilladelse til liberaliseret bingo, gælder det derfor, at ansøgningsgebyret skal betales samtidig med indgivelse af ansøgningen.

Forslaget, som fraviger det fælles ikrafttrædelsestidspunkt, skal ses i sammenhæng med, at det skal være muligt at opnå tilladelser til afholdelse efter de nye regler fra den 1. januar 2025, og derfor gøres det muligt for Spillemyndigheden at modtage og behandle ansøgninger fra og med lovens ikrafttrædelsesdato. Behandlingen af ansøgningen vil følge de nye regler, der fremgår af lovens § 1, nr. 2. For så vidt angår ansøgninger om landbaseret bingo, jf. § 1, nr. 2, betyder det, at der skal indbetales et gebyr, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, i lov om spil.

Det forhold, at det med stk. 4 muliggøres, at der allerede fra og med den 21. november 2024 kan indgives og behandles ansøgninger efter de nye regler, ændrer ikke på, at en tilladelse, der udstedes i medfør af ansøgningen, tidligst kan have virkning fra og med den 1. januar 2025, hvor loven vil få virkning fra, jf. stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at for ansøgninger om afholdelse af almennyttigt lotteri, jf. § 10 i lov om spil, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, der indgives i perioden fra og med den 21. november 2024 til og med den 30. juni 2025, udstedes der automatisk en foreløbig tilladelse, der udløber den 30. juni 2025. Det foreslås i 2. pkt., at konstateres det ved spillemyndighedens behandling af ansøgningen, at den kan imødekommes, afløses den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt., af en egentlig tilladelse efter de almindelige regler herom. Det foreslås i 3. pkt., at konstateres det modsat, at ansøgningen ikke kan imødekommes, bortfalder den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det ikke forventes, at Spillemyndigheden kan nå at realitetsbehandle den mængde ansøgninger, som forventes at indkomme i tiden fra lovens ikrafttræden og indtil den 1. januar 2025. Med forslaget indføres der derfor en periode på op til 6 måneder, hvor der med en foreløbig tilladelse kan afholdes almennyttigt lotteri under forudsætning af, at betingelserne for at opnå tilladelse er opfyldte. Hvis det ved den efterfølgende behandling af ansøgningen konstateres, at ansøgningen kan imødekommes, afløses den foreløbige tilladelse af en egentlig tilladelse efter de almindelige regler herfor, og tilladelsesindehaveren vil kunne fortsætte afholdelsen af spillet. Konstateres det modsat ved den efterfølgende behandling af ansøgningen, at betingelserne for at imødekomme ansøgningen ikke er opfyldt - f.eks. fordi ansøgeren er en enkeltmandsvirksomhed, da en enkeltmandsvirksomhed ikke kan opnå tilladelse efter loven - vil den foreløbige tilladelse, jf. 1. pkt., straks bortfalde, og ansøgeren vil ikke længere kunne afholde spillet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).