Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 28. november 2024
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven, lov om
skifte af dødsboer og arveloven
(Revision af reglerne om Advokatsamfundets
organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for
landsret, værgers betaling af sagsomkostninger og digital
behandling af sager om skifte af dødsboer)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1160 af 5. november 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 127 a, stk. 1, indsættes
efter »gælder også for«:
»fællesskaber af advokater og«.
2. I
§ 133, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 119, stk. 2, nr. 5«:
», eller en sag for Arbejdsretten«.
3. I
§ 133, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »I så fald skal dette være«
til: »Byretssagen, herunder den praktiske prøve, der
er omhandlet i § 119, stk. 1, nr. 5, skal
være«.
4. I
§ 133, stk. 4, indsættes
efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Sagen for Arbejdsretten skal
indeholde en hovedforhandling.«
5. §
142 affattes således:
Ȥ 142. De regler, der
er fastsat i medfør af § 127 om behandlingen af
betroede midler, gælder for personer,
1) hvis ret til
at udøve advokatvirksomhed er ophørt i medfør
af §§ 137-139,
2) der har
deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet i medfør af
§ 141, eller
3) der er
frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed i
medfør af § 147 c, stk. 5 eller 8.
Stk. 2.
Advokatrådet fører tilsyn med, at de personer, der er
nævnt i stk. 1, overholder reglerne, som er fastsat i
medfør af § 127.
Stk. 3. Reglerne
gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at de skal
ophøre hermed, dog højst i 12 måneder fra
tidspunktet, hvor Advokatrådet er blevet bekendt med det
forhold, som begrunder tilsynet efter stk. 2. Advokatrådet
kan underrette den pågældendes klienter om det forhold,
som begrunder tilsynet efter stk. 2 og om betydningen heraf.
Stk. 4. Stk. 2
og 3 finder tilsvarende anvendelse for et advokatselskab, jf.
§ 124, eller et fællesskab af advokater, der omdannes
eller ændrer formål.
Stk. 5. De
personer og selskaber, der er nævnt i stk. 1 og 4, kan
indklages til Advokatnævnet for overtrædelse af de
regler, som er fastsat i medfør af § 127, jf. stk. 1.
For sagens behandling i Advokatnævnet finder reglerne i
kapitel 15 b tilsvarende anvendelse.«
6. I
§ 143, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»for så vidt angår advokatselskaber, jf. §
124«: », og fællesskaber af advokater«.
7. I
§ 143, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes efter »en
advokats autoriserede fuldmægtige«: », et
fællesskab af advokater«.
8. I
§ 143, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »skal indkaldes til en samtale med
kredsbestyrelsen i en anden kreds end den« til: »skal
indkaldes til en kollegial samtale med mindst to af
Advokatrådets kontaktpersoner fra en anden retskreds end
den«.
9. § 143,
stk. 8, 2. pkt., affattes således:
»Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kontaktpersonernes afholdelse af kollegiale samtaler.«
10. § 143,
stk. 9, 2. pkt., affattes således:
»Advokatrådet udpeger et antal kontaktpersoner, som
bistår Advokatrådet.«
11. I
§ 143 a, stk. 4, indsættes
efter »oplysninger om autoriserede fuldmægtige,«:
»fællesskaber af advokater,«.
12. I
§ 143 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3,
ændres »kredsbestyrelsernes medlemmer« til:
»Advokatrådets kontaktpersoner«.
13. I
§ 144, stk. 1, 6. pkt.,
ændres »for en periode af 6 år« til:
»for en periode af 4 år og har ret til at blive
genudpeget for en periode på yderligere 2 år«, og
i 7. pkt. indsættes efter
»Der er«: »herefter«.
14. § 144,
stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
15. §
145 ophæves.
16. I
§ 145 a, 2. pkt., udgår
»trykkes og«.
17. I
§ 146, stk. 1, 1. pkt., § 147 b,
stk. 1, og § 147 c, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »en advokat,«: »et
fællesskab af advokater,«.
18. I
§ 146 indsættes efter stk. 2
som nye stykker:
»Stk. 3.
Advokatnævnet kan af egen drift eller på begæring
beslutte at genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige
grunde taler herfor, herunder særlig hvis der fremkommer nye,
væsentlige oplysninger, der forventes at kunne føre
til et andet resultat.
Stk. 4. En
begæring om genoptagelse af en klage skal indgives, inden 1
år efter at parten er blevet meddelt nævnets
afgørelse. Nævnet kan behandle en begæring om
genoptagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen
er rimeligt begrundet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
19. I
§ 147 b indsættes efter stk.
3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Advokatnævnet kan af egen drift eller på begæring
beslutte at genoptage behandlingen af en klage, hvis særlige
grunde taler herfor, herunder særlig hvis der fremkommer nye,
væsentlige oplysninger, der forventes at kunne føre
til et andet resultat.
Stk. 5. En
begæring om genoptagelse af en klage skal indgives, inden 1
år efter at parten er blevet meddelt nævnets
afgørelse. Nævnet kan behandle en begæring om
genoptagelse, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen
er rimeligt begrundet.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
20. I
§ 147 c, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »kan nævnet tildele
advokaten,«: »fællesskabet af advokater,«,
og efter »pålægge vedkommende«
indsættes: », fællesskabet«.
21. § 147
c, stk. 8, 3. pkt., ophæves.
22. I
§ 147 c, stk. 11, 1. pkt.,
indsættes efter »klageren, advokaten,«:
»fællesskabet af advokater,«.
23. I
§ 147 d, stk. 1, 1 pkt., og stk. 3, 1. pkt., indsættes efter
»advokaten,«: »fællesskabet af
advokater,«, og i stk. 3, 2.
pkt., indsættes efter »advokaten«:
», fællesskabet af advokater«.
24.
Efter kapitel 15 b indsættes i første bog, syvende afsnit:
»Kapitel 15 c
Sager om
valgbarhed
§ 147 h. Sager om en advokats
valgbarhed til Advokatrådet og Advokatnævnet kan af
Advokatrådet indbringes for Advokatnævnet.
Stk. 2. Er en
advokat ved kendelse inden for de seneste 5 år blevet
pålagt en bøde på over 20.000 kr., men under
60.000 kr., jf. § 147 c, stk. 1, kan Advokatnævnet
fratage advokaten valgbarheden, hvis de udviste forhold i
almindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af Advokatrådet eller
Advokatnævnet.
Stk. 3.
Frakendelse af valgbarheden gælder for den aktuelle
valgperiode for henholdsvis Advokatrådet og
Advokatnævnet.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Advokatnævnets behandling af sager om valgbarhed.
§ 147 i. Advokatnævnets
afgørelse efter § 147 h, stk. 2, kan indbringes for
retten af advokaten. Retten kan stadfæste eller ophæve
afgørelsen.
Stk. 2.
Indbringelse skal ske, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Stk. 3.
Afgørelsen indbringes, ved at advokaten anlægger sag
mod Advokatnævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen
anlægges ved den ret, i hvis kreds advokaten har kontor.
Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning,
medmindre retten undtagelsesvis beslutter dette. Anke har ikke
opsættende virkning.«
25.
Efter § 319 indsættes:
Ȥ 319 a. Retten kan
beslutte, at den, der som værge for en mindreårig part
har anlagt eller appelleret en sag, helt eller delvis skal betale
de sagsomkostninger, som det ellers ville påhvile den
mindreårige part at betale.«
26. I
§ 353 a indsættes efter
»heri,«: »eller hvis«.
27. I
§ 380, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »2 uger«
til: »8 uger«.
28.
Efter § 430 indsættes i kapitel
40:
Ȥ 431. Retten kan med
parternes samtykke bestemme, at sagen afgøres uden mundtligt
retsmøde, når særlige grunde taler derfor.
Retten træffer i så fald bestemmelse om parternes
udveksling af skriftlige procedureindlæg.
Stk. 2.
Indleverer en part ikke rettidigt sit første
procedureindlæg, finder § 418, stk. 1 og 2, tilsvarende
anvendelse. Indleverer en part ikke rettidigt et senere
procedureindlæg, slutter retten den skriftlige procedure og
optager sagen til afgørelse.«
§ 2
I lov om skifte af dødsboer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3. september 2021, som
ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, § 44
i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 4 i lov nr. 1553 af 12.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Digital
behandling
§ 3 a. Sager om skifte af
dødsboer og skifte af en længstlevende
ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af
uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er
i live, behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal.
Enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om
dødsboskiftesager skal gives på skifteportalen, jf.
dog stk. 3-6 og 9.
Stk. 2. En
digital meddelelse efter stk. 1 anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for skifteretten på
domstolenes skifteportal.
Stk. 3.
Skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende
domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige
forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at
kunne anvende skifteportalen. Skifteretten kan endvidere beslutte
at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis
brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort
antal ensartede anmodninger. Skifteretten beslutter samtidig,
hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter
skal gives.
Stk. 4.
Skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at
en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten
ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet
til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller
dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten
beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 5.
Vedkommende retspræsident kan i særlige situationer,
herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal
på grund af lokale tekniske nedbrud eller
driftsforstyrrelser, beslutte, at alle eller visse af skifterettens
sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal
behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter
samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives.
Stk. 6.
Skifteretten kan ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser,
der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes
skifteportal, beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan
meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten. Skifteretten
kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod
afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet
til skifteretten på anden måde end på domstolenes
skifteportal, skal anses for at være kommet frem til
skifteretten, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har
kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud
eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har
kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1.
pkt.
Stk. 7.
Bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse
på sager, der behandles af landsretterne og
Højesteret.
Stk. 8.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om
indførelse af data på skifteportalen.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en
meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved
tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes
it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan
anvendes.
Stk. 10.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som
skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal
oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte
oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer, og om
skifteretternes registrering og behandling af disse
oplysninger.
§ 3 b. Skifteretten kan
bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med
original underskrift, når skifteretten finder anledning til
det.«
2. I
§ 8, stk. 2, 2. pkt., ændres
»§ 10 a, stk. 5-8 og 10« til: »§ 3 a,
stk. 3-6 og 9«.
3. I
§ 10 a, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »dog stk.
5-8 og 10« til: »dog § 3 a, stk. 3-6 og
9«.
4. § 10 a,
stk. 3 og 5-10,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
5. I
§ 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres »dog stk. 5-8 og 10« til: »dog
§ 3 a, stk. 3-6 og 9«.
6. I
§ 10 a, stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres »portalen« til:
»skifteportalen«.
7. § 22,
stk. 4, § 24, stk. 4, og §
25, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Skifteretten indkalder senest i forbindelse med boets udlevering
boets kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel
20.«
8. § 42,
stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Skifteretten videregiver samtidig til bobestyrer oplysninger om
afdøde fra Det Centrale Personregister (CPR), oplysninger om
afdødes testamentariske dispositioner fra Centralregistret
for Testamenter eller på anden måde, oplysning om en
eventuel afgørelse fra Familieretshuset om
ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt oprettet af
afdøde og oplysninger om afdødes skatteforhold. Var
afdøde gift ved dødsfaldet, videregiver skifteretten
endvidere oplysninger om den længstlevende
ægtefælles skatteforhold og oplysninger om en eventuel
ægtepagt fra Tinglysningsretten til bobestyrer.
Stk. 3.
Skifteretten indkalder senest i forbindelse med boets udlevering
boets kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel
20.«
9. §
46 affattes således:
Ȥ 46. Bobestyreren
registrerer anmeldte fordringer og andre krav på betryggende
måde.«
10. I
§ 52, stk. 2, 1. pkt.,
ændres », skifteretten og told- og
skatteforvaltningen« til: »og skifteretten, der
videregiver åbningsstatus til told- og
skatteforvaltningen«.
11. I
§ 68, stk. 3, ændres
»told- og skatteforvaltningen og til skifteretten« til:
»skifteretten, der videregiver den endelige
boopgørelse til told- og skatteforvaltningen«.
12. I
§ 69, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Skifteretten giver told- og skatteforvaltningen meddelelse
om afgørelsen.«
13. I
§ 69, stk. 2, udgår
»samt told- og skatteforvaltningen«.
14. I
§ 83, stk. 2, nr. 2, ændres
». Krav sikret ved håndpanteret i et ejerpantebrev
undtages dog« til: », dog undtages krav sikret ved
underpanteret i et ejerpantebrev«.
15. I
§ 96, stk. 1, ændres
»skriftligt til skifteretten eller til bobestyreren, der
videresender« til: »til skifteretten på
domstolenes skifteportal eller skriftligt til bobestyreren, der
videregiver«.
16. I
§ 96, stk. 4, ændres
», at klage over bobestyrer skal udfærdiges på en
særlig blanket« til: »udfærdigelse af
klager over bobestyrer«.
17. I
§ 105, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§ 7, stk. 3, § 10 a, stk. 5, 2. pkt.,
og stk. 6-8« til: »§ 3 a, stk. 3, 2. og 3. pkt.,
og stk. 4-6, § 7, stk. 3«.
18. I
§ 105, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 10 a, stk. 5, 1. pkt.« til:
»§ 3 a, stk. 3, 1. pkt.«
19. Kapitel 31
a ophæves.
§ 3
I arveloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1347 af 15. juni 2021, foretages følgende
ændringer:
1. § 22,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Livsarvingerne kan få formueoversigten hos
skifteretten.«
2. I
§ 22, stk. 6, udgår
»og om de blanketter, der kan anvendes«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 2 og 3.
Stk. 3. § 1, nr.
13, finder ikke anvendelse for medlemmer af Advokatnævnet,
der er udpeget før lovens ikrafttræden. For disse
medlemmer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr.
24, finder ikke anvendelse for kendelser fra Advokatnævnet og
endelige domme, der er afsagt før lovens
ikrafttræden.
Stk. 5. §§ 2
og 3 finder ikke anvendelse for dødsfald, der er sket
før bestemmelsens ikrafttræden. For disse sager finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. §§ 2
og 3 finder anvendelse på skifte af uskiftet bo, når
den længstlevende ægtefælle dør efter
lovens ikrafttræden eller der efter lovens ikrafttræden
anmodes om skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende
ægtefælle er i live.
Stk. 7.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at §§ 2
og 3 ikke finder anvendelse ved behandlingen af
dødsboskiftesager i bestemte retskredse og retsinstanser i
en nærmere fastsat periode. For disse sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 8. Skifteretten kan
beslutte, at en sag, hvor dødsfaldet er sket før
ikrafttræden af §§ 2 og 3, eller hvor sagen
behandles efter de hidtil gældende regler, jf. stk. 7, 2.
pkt., skal behandles efter bestemmelserne i §§ 2 og 3.
Beslutningen kan ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse
indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan
dog meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen
angår spørgsmål af væsentlig betydning for
sagens forløb eller af afgørende betydning for den,
der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt
er anledning til at lade afgørelsen prøve af en
højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal
indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at
beslutningen er truffet.
Stk. 9.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at alle verserende
dødsboskiftesager skal behandles efter bestemmelserne i
§§ 2 og 3.
Stk. 10. Regler udstedt
i medfør af § 144, stk. 4, i retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 250 af 4. marts 2024, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 144, stk. 3, i retsplejeloven,
jf. denne lovs § 1, nr. 14.
Stk. 11. Regler fastsat
i medfør af § 22, stk. 6, i arveloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. juni 2021, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 22, stk. 6, i arveloven, jf.
denne lovs § 3, nr. 2.
§ 5
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 2
og 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de
grønlandske forhold tilsiger.