Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og databeskyttelsesloven (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer, ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger)

(Lovforslag nr. L 22)

Lovforslagets indeholder en række ændringer, der skal ses som led i aftalen om domstolens økonomi 2024/2027, herunder forslag om opnormering af antallet af byretsdommere. Dernæst indeholder lovforslaget supplerende forenklinger i forlængelse af de ændringer, der blev gennemført som led i flerårsaftalen for domstolene ved lov nr. 661 af 11. juni 2024, som har til formål at forenkle den civile retspleje.

Derudover implementerer lovforslaget de af Advokatrådets strukturudvalgs anbefalinger, der kræver lovændringer, hvilket navnlig er nedlæggelsen af advokatkredsenes kredsbestyrelser og indførelse af Advokatnævnets kompetence til i visse tilfælde at træffe afgørelse om en advokats valgbarhed til Advokatsamfundets organer. Lovforslaget indeholder tillige andre ændringer på advokatområdet, herunder en udvidelse af muligheden for at opnå møderet for landsret, og ændringer, der særligt har betydning for Advokatnævnets behandling af sager.

Lovforslaget indeholder endvidere en opfølgning på Justitsministeriets redegørelse om umyndiges betaling af sagsomkostninger i civile retssager (REU 2023-24) Alm. del - bilag 89. Det foreslås, at domstolene skal kunne bestemme, at værgen for en mindreårig part, der har anlagt retssag på den mindreåriges vegne, skal betale sagens omkostninger.

Lovforslaget indeholder dernæst som led i 4. release af domstolenes "Straffe- og Skifteprogram" en række ændringer af dødsboskifteloven og arveloven, som medfører, at dødsboskiftesager fremover skal behandles digitalt.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte ændringer af databeskyttelsesloven som konsekvens af beslutningen om politisk prioriteret opgave bortfald. Der lægges med forslaget op til at ophæve kravet om forudgående tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger, herunder til at føre advarselsregistre, drive kreditoplysningsbureauer eller føre retsinformationssystemer.

Det bemærkes, at lovforslaget indeholder visse forslag til ændringer, som er sendt i offentlig høring over fremsættelsen, hvilket skyldes, at det ikke for alle dele af lovforslaget har været muligt at foretage den offentlige høring forud for fremsættelsen. Den supplerende høringsfrist er fastsat til den 2. oktober 2024, og Justitsministeriet forventer, at supplerende høringssvar og høringsnotat kan oversendes til Folketinget forud for 1. behandlingen af lovforslaget. Lovforslaget ønskes på den baggrund 1. behandlet, efter høringssvar og høringsnotat foreligger.

Det bemærkes, at lovforslaget indeholder erhvervsrettet lovgivning, der ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.