Skriftlig fremsættelse (11. april 2025)

Justitsministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Etablering af særlige afdelinger for terrordømte m.v., styrkelse af kriminalforsorgens indsats over for ekstremisme og radikalisering m.v. samt tiltag på offererstatningsområdet med henblik på at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager m.v.)

(Lovforslag nr. L 198)

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i marts 2023 aftalt at videreføre initiativerne i flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Som det bl.a. fremgår af flerårsaftalen, vil aftalepartierne iværksætte en række initiativer for at styrke sikkerheden i landets fængsler og arrester samt sætte ind over for de mest udfordrende og farlige indsatte. Lovforslaget indeholder derfor for det første en række ændringer af straffuldbyrdelsesloven, der er nødvendige for gennemførelsen af et initiativ om styrkelse af indsatsen over for terrordømte og radikaliserede indsatte under varetægtsfængsling og afsoning, som navnlig skal understøtte etableringen af en vurderingsafdeling til terrordømte og en specialiseret afdeling for særligt farlige terrordømte og radikaliserede indsatte.

Det er vigtigt for regeringen, at der tilvejebringes yderligere redskaber, der er nødvendige for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde. Lovforslaget indeholder derfor for det andet forslag om at ændre straffuldbyrdelsesloven, således at kriminalforsorgen får mulighed for at optage foto af indsattes brevveksling samt af breve og andre optegnelser fundet i indsattes besiddelse, når fotografering er nødvendig af hensyn til orden og sikkerhed i fængslerne, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller for at forebygge kriminalitet. Optagelse af foto af brevenes indhold har det sigte at effektivisere kriminalforsorgens eksisterende efterretnings- og sikkerhedsarbejde, idet fotooptagelse frem for udarbejdelse af notater eller rapporter bidrager til en mere professionel, kvalificeret og fyldestgørende dokumentation af oplysninger, der giver anledning til f.eks. bekymring.

Derudover foreslås for det tredje en udvidelse af kriminalforsorgens mulighed for behandling af personoplysninger om indsatte og andre personer, således at kriminalforsorgen bl.a. kan behandle oplysninger om personer, som indsatte ikke har direkte kontakt til, hvis det vurderes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, af hensyn til kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme eller af hensyn til at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Ændringen indebærer bl.a., at kriminalforsorgen får hjemmel til at anvende fiktive profiler på sociale medieplatforme med henblik på bl.a. at få kendskab til eller verificere oplysninger af betydning for kriminalforsorgens efterretnings- og sikkerhedsarbejde.

Lovforslaget indeholder for det fjerde en ændring af reglerne om udstationering af udvisningsdømte indsatte med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling i kriminalforsorgen af sager om udstationering af udvisningsdømte udlændinge. Det forslåede indebærer, at udvisningsdømte fremover skal indgive ansøgning om udstationering, og at kriminalforsorgen derfor ikke skal tage sager op af egen drift, som de er forpligtet til i dag. Der ændres ikke på mulighederne for udstationering.

Lovforslaget indeholder for det femte en sproglig præcisering af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, om at anvendelse af magt, håndjern samt sikringscelle og fiksering over for indsatte skal være strengt nødvendig, således at bestemmelsernes ordlyd bringes i overensstemmelse med de formuleringer, der anvendes i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Ændringerne er alene af sproglig karakter og medfører ikke ændringer af retstilstanden.

Derudover indeholder lovforslaget for det sjette en ændring af straffuldbyrdelsesloven, der har til formål at sikre, at udenlandske skyldnere oplever en konsekvens af bl.a. færdselsrelaterede lovovertrædelser i Danmark. Ændringen medfører, at politiet ikke vil være forpligtet til at oversende ubetalte bødekrav til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden i de tilfælde, hvor inddrivelse i Danmark ikke er mulig. Dette muliggør, at der kan ske anmodning om fuldbyrdelse af bødekravet hos de kompetente myndigheder i skyldners hjemland, og at de udenlandske skyldnere således oplever en konsekvens af deres lovovertrædelse i Danmark.

Lovforslaget indeholder for det syvende ændringer af lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. Det foreslås at tilvejebringe bemyndigelse til at fastsætte regler om afskæring af klageadgang for visse afgørelser efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., med henblik på at kunne ensrette reglerne for klageadgange om fuldbyrdelse af straf.

Endelig har lovforslaget til formål at indføre tiltag på offererstatningsområdet, som skal medvirke til at lette sagsbehandlingen af offererstatningssager og regressager.

Det foreslås således for det ottende, at Erstatningsnævnet til brug for behandlingen af ansøgninger i medfør af offererstatningsloven får en videre terminaladgang til nødvendige skatteoplysninger hos Skatteforvaltningen. En sådan adgang vil lette sagsgangen hos nævnet og smidiggøre ansøgningsprocessen for skadelidte. Herudover foreslås det, at Erstatningsnævnet får mulighed for at dække udgifter, som forældre eller værger har afholdt i anledning af en sag på vegne af f.eks. en mindreårig. Dette skal ses i lyset af, at det som udgangspunkt er forældre eller værger, der antager en advokat på vegne af den mindreårige, og som derfor hæfter for udgiften hertil. Endvidere foreslås det, at statens krav mod skadevolder tidligst forrentes, når kravet er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Dette skal bidrage til at lette den administrative byrde og sikre en smidig og effektiv tilrettelæggelse af sagsgangen i behandlingen af regressager.

Fremsættelsen er blevet forsinket bl.a. som følge af opfølgningen på høringssvarene om udvidelse af lovforslaget, således at der foreslås præciseringer i straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, og § 66, stk. 1, svarende til den præcisering, der foreslås i lovens § 62, stk. 1.

Lovforslaget indeholder flere initiativer til styrkelse af indsatsen over for radikalisering og ekstremisme i kriminalforsorgens institutioner, herunder bl.a. en ordning til et nyt og mere fleksibelt sikkerhedsregime, hvor der med lovforslaget etableres hjemmel til en vurderingsafdeling for placering af de terrordømte og radikaliserede. Vurderingsafdelingen er delvist taget i brug af kriminalforsorgen, men for at få sin fulde virkning er der behov for de med lovforslaget foreslåede ændringer af straffuldbyrdelsesloven. Det er således væsentligt for kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme, at det fremsatte lovforslag behandles i indeværende folketingsår.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.