Skriftlig fremsættelse (10. april 2025)

Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen, m.v.)

(Lovforslag nr. L 196)

Det fremgår af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab (2023-2026) fra juni 2023, at regeringen vil udvide persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen, så udlændinge, hvis opholdsgrundlag er betinget af samliv med en ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt forhold på grund af frygt for at miste en opholdstilladelse. Lovforslaget er bl.a. en udmøntning af denne del af regeringens handlingsplan mod partnervold og partnerdrab.

Det foreslås således med lovforslaget, at der i forhold til spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en udlandsdansker fremadrettet vil skulle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi udlændingen har ophævet samlivet som følge af, at udlændingen selv eller udlændingens barn er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, herunder negativ social kontrol. Det vil som hidtil være et krav, at det er volden m.v., der er årsag til samlivsophævelsen, men ved vurderingen heraf vil der fremadrettet være en formodning herfor, når først volden m.v. er godtgjort.

Det foreslås med lovforslaget også, at der i forhold til spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager eller studerende eller til en udlandsdansker fremadrettet vil skulle tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, fordi den herboende ægtefælle eller samlever, som udlændingen har opholdstilladelse på baggrund af, afgår ved døden.

Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at en opholdstilladelse som udgangspunkt skal nægtes forlænget eller inddrages, hvis udlændingen 5 år eller senere, regnet fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er bevaret pga. vold m.v. eller i forbindelse med, at den herboende ægtefælle eller samlever er afgået ved døden, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at reglerne om bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med opgivelse af bopæl eller længerevarende ophold uden for Danmark ikke skal gælde for udlændinge, der udsendes til udlandet af staten, eller for familiesammenførte eller medfølgende familie, som har opholdt sig i udlandet i forbindelse med, at den herboende er udsendt af staten.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, der kodificerer EU-Domstolens retspraksis, hvorefter tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere kan blive familiesammenført i Danmark i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), uden at udlændingelovens almindelige betingelser for familiesammenføring kan kræves opfyldt. Med forslaget beskrives rammerne for den vurdering, der i henhold til EU-retspraksis skal foretages efter TEUF artikel 20 med henblik på at skabe større gennemsigtighed for borgere og retsanvendende myndigheder. Forslaget indebærer ikke ændringer af gældende ret, da der alene er tale om en kodificering af, hvad der gælder i dag.

Herudover indeholder lovforslaget forslag til en række tekniske ændringer, herunder med det formål at forenkle udlændingelovens § 9 h om gebyr. Dette indebærer ikke ændringer af gældende ret.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til gennemførelse af de nødvendige ændringer af udlændingeloven med henblik på, at Danmark kan tilslutte sig og gennemføre EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet samt API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser.

Fremsættelsen den 10. april 2025 skal bl.a. ses i sammenhæng med regeringens ønske om at fremsætte lovforslaget i folketingssamlingen 2024/25, således at den foreslåede udvidelse af voldsbestemmelsen kan træde i kraft den 1. juli 2025. Lovforslaget ønskes således vedtaget i indeværende folketingssamling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.