Skriftlig fremsættelse (9. april
2025)
Skatteministeren
(Rasmus Stoklund):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig
forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye
driftsmidler)
(Lovforslag nr. L 195)
Lovforslaget følger op på
Aftale om udformningen af grønt investeringsvindue af 30.
januar 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalen udmønter dele af
Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni
2022.
Aftalepartierne er enige om, at det nye
investeringsvindue skal øge incitamentet for virksomhederne
til at omstille sig til en grønnere produktion. Det
foreslås derfor at indføre et nyt investeringsvindue
med øget afskrivningsret. Ved anskaffelse af nye
driftsmidler i perioden fra den 1. januar 2025 indtil 31. december
2026 vil virksomhederne kunne afskrive på 108 pct. af
anskaffelsessummen. Det grønne investeringsvindue omfatter
dog ikke driftsmidler, der drives af fossile brændstoffer,
samt personbiler, skibe og software.
Fremsættelse af lovforslaget nu, og
ikke i næste samling, skyldes, at forslaget allerede skal
gælde for aktiver, der anskaffes fra og med den 1. januar
2025, hvorfor lovforslaget skal træde i kraft hurtigst
muligt.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.