Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af olieberedskabslov (Hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyn og myndighedsopgaver efter olieberedskabsordningen og justering af bødeniveau for overtrædelse af lagringspligten m.v.)

(Lovforslag nr. L 19)

Lovforslagets hovedformål er at indføre hjemmel til en gebyrordning, der skal finansiere Energistyrelsens tilsyn og myndighedsopgaver relateret til olieberedskabsordningen. Olieberedskabsordningen er reguleret i olieberedskabsloven og underliggende bekendtgørelser og sikrer, at der holdes et olieberedskabslager, der kan frigives i tilfælde af en større forsyningsafbrydelse.

I Danmark holder man på nuværende tidspunkt olieberedskabslagre svarende til 81 dages forbrug. Danske Olieberedskabslagre (FDO) er udpeget som central lagerenhed og varetager 70 pct. af lagerforpligtelsen, mens resten holdes af lagringspligtige virksomheder. Gebyrerne skal pålægges både de oplysnings- og lagringspligtige virksomheder og FDO. Det er hensigten, at de virksomheder, der genererer de største udgifter hos Energistyrelsen, tilsvarende er de virksomheder, der skal finansiere størstedelen af udgifterne.

Lovforslaget skal sikre ensretning i finansieringen på Energistyrelsens område, hvor det er udgangspunktet, at udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver afholdes af de aktører, der føres tilsyn med. Eksempelvis er tilsyn med beredskabskrav på el- og gasområdet gebyrfinansieret i dag.

Herudover skal lovforslaget sikre hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udveksle oplysninger med Europa-Kommissionen og andre EU-lande om internationale lagerdækningsaftaler, hvilket skal gøre det lettere og mere sikkert at godkende internationale lagerdækningsaftaler og føre tilsyn hermed. Europa-Kommissionen har udviklet IT-systemet XEOS (EU Cross Border Emergency Oil Stocks Applications), der kan anvendes af myndigheder og centrale lagerenheder, når de godkender og fører tilsyn med internationale lagerdækningsaftaler. De oplysninger, der vil skulle lægges ind i XEOS, kan bl.a. være oplysninger om parterne, lagerlokation og produktkategori. I praksis er det hensigten at delegere kompetencen til FDO, da det i dag er dem, der godkender internationale lagerdækningsaftaler, som de ikke selv er part i.

Endelig indeholder lovforslaget en tilføjelse til bemærkningerne til straffebestemmelserne om manglende overholdelse af lagringspligten. Bødestørrelsen for overtrædelse af bestemmelsen ligger i dag på et niveau, der betyder, at den besparelse, virksomhederne kan opnå ved ikke at opfylde deres lagringspligt, er større end den bøde, de får for at overtræde reglerne. Med tilføjelsen vil det således fremgå tydeligt, at bødestraf efter bestemmelsen skal afspejle den besparelse, som virksomheden har eller har kunnet opnå ved at overtræde reglerne.

De økonomiske konsekvenser af gebyrordningen vurderes at udgøre under 4 mio. kr. for erhvervslivet og under 1 mio. kr. for den centrale lagerenhed, som er en selvejende institution uden kommercielt sigte. Gebyrindtægterne vurderes samlet at udgøre mellem 3,6 mio. kr. og 4,6 mio. kr. Dette estimat er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og foreslås derfor at træde i kraft d. 1. januar 2025. I samme anledning skal jeg anmode om, at lovforslaget vedtages senest 4 uger før ikrafttrædelsesdatoen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.