Fremsat den 26. marts 2025 af skatteministeren (Rasmus Stoklund)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love

(Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.)

§ 1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 616 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i lov nr. 1655 af 30. december 2024 og § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2025 og senest ved § 3 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes som nr. 40 og 41:

»40) Værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene 2025-2028, som er omfattet af nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.

41) Værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas.«

2. I § 9 C, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«, og efter »stk. 1« indsættes: »og 10«.

3. I § 9 C, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«.

4. I § 9 C indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven, der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 foretage fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted, jf. dog § 9 D, stk. 2. Modtages rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.«

5. I § 9 D indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Godtgør modtagere af uddannelsesstøtte som nævnt i § ‍9 ‍C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C, stk. 10, ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt. anvendelse.«

§ 2

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, lov nr. 682 af 11. juni 2024 og senest ved § 2 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, litra a, affattes således:

»a) afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,«.

2. I § 1, stk. 2, litra b, indsættes efter »forældre«: » og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

3. § 22, stk. 1, litra a, affattes således:

»a) afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom,«.

4. I § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre«: »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

5. I § 22, stk. 1, litra f, ændres »og bedsteforældre« til: », bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

6. I § 36, stk. 1, 2. pkt., udgår »ikke«.

§ 3

I skatteindberetningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024, som ændret ved § 10 i lov nr. 1454 af 10. december 2024, § 13 i lov nr. 1473 af 10. december 2024 og § 4 i lov nr. 198 af 25. februar 2025, foretages følgende ændring:

1. I § 25, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 7, nr. 6 og 22« til: »§ 7, nr. 6, 22 og 40«.

§ 4

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 2. juni 2021, som ændret ved § 40 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 11 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, litra A, affattes således:

2. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

3. § 4, stk. 1, litra A, affattes således:

4. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

§ 5

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 31. maj 2021, som ændret ved § 42 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 1796 af 28. december 2023, § 2 i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 3 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, litra A og B, affattes således:

2. § 3, stk. 13, affattes således:

»Stk. 13. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

3. § 3 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2-5, og § 2 træder i kraft den 1. juni 2025.

Stk. 3. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2025.

Stk. 4. § 2, nr. 6, har virkning for renter, der i medfør af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., påløber fra og med den 1. januar 2025.

Stk. 5. § 4, nr. 1 og 3, og § 5, nr. 1, har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for arv og erhvervelser, hvor afgiftspligten indtræder den 1. juni 2025 eller senere.

Stk. 7. § 2, nr. 3-5, har virkning for gaver, der ydes den 1. juni 2025 eller senere.

Stk. 8. § 1, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret 2026.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne i regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens farver. Regeringen vil med landdistriktsudspillet skabe et Danmark i bedre geografisk balance. Hvor det er muligt at leve, bo og uddanne sig i hele landet.

Lovforslaget indeholder derfor for det første et forslag om at indføre et befordringsfradrag til studerende der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og som er bosat i yderkommuner eller på småøer, så de kan få fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted med samme kilometertakst og på samme grundlag, som gælder for lønmodtageres befordring til og fra en arbejdsplads.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag om, at der indføres mulighed for lavere beskatning af arv og gaver mellem sociale, genetiske forældre og deres børn, børnebørn, oldebørn m.fl., så relationen kan sidestilles med den retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Forslaget indebærer, at en social forælder (dvs. en ikke-retlig forælder) anses for nærmeste familie til barnet, hvis familien i forbindelse med, at barnets mor er blevet insemineret med den sociale forælders sæd eller er blevet behandlet med assisteret reproduktion med den sociale forælders sæd, skriftligt har erklæret, at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.

For det tredje indeholder lovforslaget en skattefritagelse af Mangfoldighedsstipendiet. Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 22. oktober 2024 Aftale om Ungeløftet - flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber. Lovforslaget udmønter et element i den del af aftalen, som vedrører, at flere unge skal have mulighed for at komme på højskole. Højskoler har i næsten 200 år været en vigtig aktør i dannelsen af unge mennesker i Danmark. Højskolerne tilbyder udvikling og fællesskab i trygge rammer, og de kan hjælpe de unge med at udforske deres potentialer og mål i livet. Et højskoleophold er dog forholdsvis dyrt, og derfor finder unge uden uddannelse og beskæftigelse kun sjældent vej til højskolerne. I Aftale om Ungeløftet er det afsat samlet 40 mio. kr. over en 4-årig periode til en forhøjelse af »Mangfoldighedspuljen« under Kulturministeriet, der administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Det er hensigten bag aftalen, at uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« til unge under 30 år til betaling for et højskoleophold ikke skal være skattepligtigt for modtageren. Skattefritagelsen vil få tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2025.

For det fjerde indeholder lovforslaget et forslag om en skattefritagelse af kulturpas. Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022, at regeringen vil styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder. Kulturlivet skaber fælles oplevelser, understøtter udsyn og modvirker fordomme og snæversyn, og samtidig er kulturen også en god forretning for Danmark. Som led i at styrke det danske kulturliv og samtidig hjælpe unge med at få bedre forudsætninger for at begå sig senere i livet på bl.a. arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, vil regeringen gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det er hensigten bag forsøget med kulturpas, at værdien af kulturpasset skal være skattefrit for modtageren. Skattefritagelsen vil få tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2025.

Det foreslås for det femte at rette enkelte fejl i satserne m.v. for køretøjers periodiske afgifter, så satserne bringes i overensstemmelse med det forudsatte. Satserne blev senest ændret ved lov nr. 1489 af 10. december 2024, der gennemførte dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 indgået af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Endelig foreslås det at rette op på en regelkonflikt i boafgiftslovens § 36 og ligningslovens § 17 A, ved at fradragsret for renter ved henstandsordninger efter boafgiftslovens § ‍36 genindføres. Konflikten mellem reglerne opstod utilsigtet ved lov nr. 1694 af 30. december 2024, der gennemførte en harmonisering og samling af en række rentesatser i skattelovgivningen. Det foreslåede vil med tilbagevirkende kraft genindføre den særlige fradragsret for renter i sådanne henstandsordninger med betaling af bo- eller gaveafgift i forbindelse med generationsskifte. Fradragsretten har været en del af ordningen i mange år.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af statens uddannelsesstøtte med bopæl i yderområder

2.1.1. Gældende ret

Pendlere kan få fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det er en forudsætning for at tage det gældende befordringsfradrag, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads, jf. reglerne i ligningslovens § 9 C og § 9 D.

Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen, der overstiger 24 kilometer pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør 25,1 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2024 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt. Det følger af 2. pkt., at for befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst for kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes for disse pendlere således ikke med 50 pct. af kilometertaksten som for andre skattepligtige, men med den fulde kilometertakst. Til og med indkomståret 2027 bliver fradraget for pendlere med bopæl i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer desuden beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af Skatterådets fulde kilometertakst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt.

For visse personer beregnes desuden et særligt forhøjet befordringsfradrag efter stk. 4 i form af et tillæg, som udgør 64 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk.1-3 og 9, dog højest et maksimumsbeløb på 15.400 kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 325.800 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten på 64 med en aftrapningsprocent på 1,28. Derudover aftrappes tillægsprocenten med en særlig aftrapningsprocent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger 325.800 kr. (248.700 kr. i 2010 niveau), og maksimumbeløbet nedsættes med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst overstiger 325.800 kr. (248.700 kr. i 2010-niveau). Det betyder, at maksimumbeløbet bliver nedsat med 100 pct. ved en stigning i indkomsten på 50.000 kr. Med udgangspunkt i en indkomst på 325.800 kr. bortfalder det forhøjede befordringsfradrag derfor ved en indkomst på 375.800 kr. (298.700 kr. i 2010-niveau).

Skatteministeren kan efter stk. 5 fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1492 af 6. december 2023 om visse ligningslovsregler m.v., der blandt andet fastslår at fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for Skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen).

Hvis der modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen, jf. stk. 6. Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende princip i skattelovgivningen om, at der ikke kan modtages godtgørelse og tages fradrag for den samme udgift. Reglen omfatter både befordringsgodtgørelse, der modtages af arbejdsgiveren efter ligningsloven § 9 B, stk. 4, og godtgørelse, der modtages efter andre regler, herunder sociallovgivningen.

Skattepligtige, der modtager arbejdsgiverbetalt befordring, har efter ligningslovens § 9 C, stk. 7, mulighed for at foretage fradrag for befordring efter § 9 C, stk. 1, mod, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregner værdien af fri befordring svarende til normalfradraget efter § 9 C, stk. 1-3.

Der er efter gældende regler fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen, jf. ligningslovens § ‍9 ‍C, stk. 9. Der er tale om standardfradrag, hvis størrelse er fastsat direkte i loven.

Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C fratrække et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Reglen i ligningslovens § 9 C vedrørende det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde finder ikke anvendelse, når ligningslovens § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel. Personer, der foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D, er dog ikke er afskåret for at foretage fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der foretages fradrag efter § 9 D.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af regeringens landdistriktsudspil, at der fra 2026 indføres et befordringsfradrag til studerende og elever bosat i de 25 yderkommuner.

Med henblik på at muliggøre administrationen af det foreslåede befordringsfradrag, foreslås det at fradraget skal omfatte alle studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, hvis de er bosat i de 25 yderkommuner eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § ‍9 ‍C, stk. 3, 3. pkt. Disse SU-modtagere kan herved få fradrag for transport til og fra deres uddannelse med samme kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag beregnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og § 9 D. Alle studerende og elever med sædvanlig bopæl i yderkommuner og på småøer, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil således kunne tage det forslåede befordringsfradrag. Det betyder blandt andet, at studerende, der har sædvanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og modtager uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af eksempelvis stipendier, supplerende SU-lån og slutlån, vil kunne tage det foreslåede befordringsfradrag.

Omvendt vil det altid være en grundlæggende forudsætning i skattesystemet, at der findes en skattepligtig indkomst, som der kan foretages et fradrag i. Dette gælder også for SU-modtagere. SU-modtagerens indkomst vil derfor skulle overstige personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for, at der kan gøres brug af fradraget. Det betyder, at SU-modtagere skal have en gennemsnitlig indkomst på 4.300 kr. pr. måned for at kunne gøre brug af fradraget.

Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form af slutlån efter SU-loven i et indkomstår, ikke kunne gøre brug af befordringsfradraget i det pågældende indkomstår, da slutlån ikke er skattepligtig indkomst, og der derfor ikke vil være en indkomst at tage befordringsfradraget i.

I det omfang SU-modtagerens ret til at tage befordringsfradrag medfører at indkomsten for dette indkomstår udviser et underskud, kan dette dog fremføres til fradrag i et følgende indkomstår. Ligeledes vil et uudnyttet underskud kunne fremføres til fradrag hos en ægtefælle uden tidsbegrænsning. Det er en betingelse herfor, at underskuddet ikke kan modregnes i SU-modtagerens egen indkomst, samt at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med den samme kilometertakst som det gældende befordringsfradrag, der gives for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4, 9 og § ‍9 ‍D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer vil være omfattet af de gældende regler om befordringsfradrag, som blandt andet indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst. Til og med indkomståret 2027 bliver fradraget desuden beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer kunne tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted efter ligningslovens § ‍9 ‍C, stk. 9.

Endelig foreslås det, at ligningslovens § 9 D skal finde anvendelse for SU-modtageres befordring til og fra et uddannelsessted, således at personer med bopæl i yderkommuner eller småøer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og uddannelsessted efter ligningslovens § ‍9 ‍C kan fratrække et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter efter § 9 D. Ligesom for lønmodtagere vil det være en betingelse for fradraget, at SU-modtageren har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der modtages undervisning som led i en uddannelse. Der kan være tale om flere uddannelsesinstitutioner, ligesom uddannelsen kan foregå på en virksomhed eller andet sted, som indgår som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal således være tale om et konkret uddannelsesmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given uddannelsesinstitution, virksomhed eller lignende.

Indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven skal ikke medregnes i grundlaget for beregningen at det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4. Det betyder, at en studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil være berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfradrag som følge af lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden at uddannelsesstøtte efter SU-loven medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag. Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, idet uddannelsesstøtte ikke er omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.

Det foreslås endvidere, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, indsættes en henvisning til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af befordringsfradraget efter stk. 10, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 10 fastlægges. Herved vil skatteministeren kunne fastsætte nærmere regler for administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere med bopæl i yderkommuner eller små øer, ligesom for reglerne i stk.1-3, jf. stk. 5.

Efter de gældende regler har studerende, der opfylder visse betingelse, ret til at købe et Ungdomskort, der giver rabat på offentlig transport i det takstområde, som den studerende bor i, og mellem den studerendes bopæl og en godkendt uddannelse. Når der for eksempel ikke er mulighed for at benytte offentlig transport, eller hvis turen med det offentlige forlænger den studerendes rejsetid med mere end to timer, kan den studerende få kilometerpenge til dækning af transportudgiften mellem bopæl og uddannelsessted.

Det foreslås, at ligningslovens § 9 C, stk. 6, skal finde tilsvarende anvendelse for det foreslåede befordringsfradrag for transport mellem bopæl og uddannelsessted for studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven. Herved vil der ikke kunne tage befordringsfradrag for transport mellem bopæl og uddannelsessted, hvis der i perioden også er givet rabat ved køb af et periodekort til offentlig transport eller givet godtgørelse med en kilometersats for transporten mellem bopæl og uddannelsesstedet.

2.2. Lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre, der er genetiske forældre

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Beskatning af arv og gaver

Efter boafgiftsloven beskattes arv og gaver med en lavere sats, når der er tale om arv eller gaver fra retlige forældre til deres børn samt fra den nærmeste familie f.eks. stedforældre, plejeforældre eller samboende. Arv og gaver inden for den nærmeste familie beskattes med 15 pct. i bo- eller gaveafgift efter bundfradrag på henholdsvis 346.000 kr. (2025-niveau) for arv og 76.900 kr. (2025-niveau) for gaver. Arv og gaver til sted- og bedsteforældre beskattes dog med 36,25 pct., i det omfang årets gaver overstiger bundfradraget. Arv uden for den nærmeste familie beskattes med både bo- og tillægsboafgift, det vil sige samlet med 36,25 pct., mens gaver, som ikke er lejlighedsgaver, indkomstbeskattes med op til ca. 52 pct.

Sociale forældre (dvs. ikke-juridiske forældre) er som udgangspunkt ikke en del af den nærmeste familie i relation til bo- og gaveafgift. Gaver og arv fra sociale forældre til deres børn kan efter visse omstændigheder dog være omfattet af den lavere beskatning for den nærmeste familie. Det gælder, hvis de er samboende eller har en sted-/plejebarnsrelation i boafgiftslovens forstand.

Stedbarnsrelation forudsætter i boafgiftslovens forstand ægteskab mellem ens retlige forælder og ens stedforælder, og relationen bevares i boafgiftslovens forstand trods ophørt ægteskab eller død. Plejebarnsrelation forudsætter, at barnet har haft bopæl hos plejeforælderen i mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet er fyldt 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl sammen med barnet.

Arv og gaver fra bedsteforældre til børnebørn, oldebørn m.fl., dvs. afkom, samt fra stedforældre til stedbørn beskattes ligesom arv og gaver fra forældre med 15 pct. i henholdsvis bo- eller gaveafgift. Gaver fra børnebørn til bedsteforældre samt fra stedbørn til stedforældre er afgiftsfri op til grundbeløbet på 76.900 kr. (2025-niveau), mens gaver over bundfradraget beskattes med 36,25 pct., svarende til den sammensatte sats for arv fra børnebørn til bedsteforældre samt fra stedbørn til stedforældre, der beskattes med både bo- og tillægsboafgift.

2.1.1.2. Familiedannelse ved medmoderskab

Efter børnelovens § 27 a, stk. 2, kan en kvinde og dennes kvindelige partner i forbindelse med assisteret reproduktion aftale med den mand, hvis sæd anvendes, at morens partner skal være medmor til barnet. Det skal ske ved en skriftlig erklæring, der afgives til sundhedspersonen, der forestår eller er ansvarlig for behandlingen med assisteret reproduktionen. Erklæringen skal afgives, inden behandlingen med assisteret reproduktion påbegyndes. Erklæringen opbevares af sundhedspersonen.

Efter børnelovens § 27 a, stk. 4, kan en kvinde og dennes kvindelige partner i forbindelse med insemination uden deltagelse af en sundhedsperson aftale med den mand, hvis sæd anvendes, at morens partner skal være medmor til barnet. Parterne kan indgå aftalen på en blanket, der indsendes til Familieretshuset, der opbevarer blanketten. Aftalen kan indgås og indsendes til Familieretshuset før og efter inseminationen.

Efter fødslen følger det af børnelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., at morens kvindelige ægtefælle eller registrerede partner i de omhandlede situationer som udgangspunkt automatisk vil blive anset for medmor til barnet. Dette gælder også, selvom moren og hendes ægtefælle eller registrerede partner ikke har indgået en skriftlig aftale om medmoderskab med den mand, der har leveret sæden.

Hvis barnet fødes af en ugift kvinde, anses en kvinde for medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, jf. børnelovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt.

I begge situationer fastslås medmoderskabet, selvom moren og hendes ægtefælle eller registrerede partner ikke har indgået en skriftlig aftale om medmoderskab med den mand, der har leveret sæden.

Fastslås der ikke medmoderskab til barnet efter børnelovens §§ 3 a og 3 b, kan medmoderskabet anerkendes efter børnelovens § 14, og i tvistsager kan der efter børnelovens § 20 træffes afgørelse om medmoderskabet.

Indgåelse af en aftale om medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 og 4, jf. stk. 5, på en blanket, der indsendes til Familieretshuset, har den betydning, at der skabes sikkerhed for medmoderskabet, hvis der efter barnets fødsel opstår tvivl herom, f.eks. fordi en af parterne fortryder aftalen om medmoderskabet. I så fald vil der skulle træffes afgørelse om medmoderskabet efter børnelovens § 20, stk. 6.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af regeringens udspil "Familier i alle regnbuens farver", at mulighederne for, at arv og gaver fra en social forælder, der er genetisk forælder, kan omfattes af den lavere beskatning for den nærmeste familie, skal udvides.

I LGBT+-familier vil de sociale forældre typisk ikke være gift eller samlevende med en af de retlige forældre, og barnet vil typisk ikke have bopæl hos de sociale forældre.

Det er opfattelsen, at familiedannelse efter børnelovens § ‍27 ‍a, stk. 2 og 4, oftest anvendes, når manden er tiltænkt en rolle i barnets liv og derved sædvanligvis er at betragte som nær familie. I modsat fald er det opfattelsen, at et kvindeligt par typisk vil vælge en donor (anonym eller åben).

Det foreslås, at den mand, der skriftligt har erklæret, at morens partner skal være barnets medmor, jf. børnelovens § ‍27 ‍a, stk. 2 eller 4, i boafgiftsloven skal anses for barnets nærmeste familie som »social forælder«, således at der mellem manden og barnet kan arves uden tillægsboafgift og gives gaver efter gaveafgiftsreglerne. Denne mand (social forælder, der også er genetisk forælder) og barnet vil kunne give gaver og arve hinanden som nærmeste familie, og dermed sidestilles relationen med den til retlige forældre.

Der foreslås desuden, at mandens forældre også vil skulle anses for barnets nærmeste familie i boafgiftslovens forstand efter samme regler som bedsteforældre. Mandens bedsteforældre vil efter det forslåede blive behandlet efter samme regler som oldeforældre.

Det foreslåede forudsætter, at de tre parter, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Dette vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis disse betingelser er opfyldt. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Der vil være tale om en livslang relation mellem en social forælder og barnet, som stiftes i forbindelse med barnets fødsel ved afgivelse af den skriftlige erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2, til sundhedspersonen, der forestår behandlingen med assisteret reproduktion, eller ved afgivelse af skriftlig erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, der indsendes til Familieretshuset. Der er tale om relation, som ikke kan stiftes senere i barnets liv.

Det betyder, at der ikke senere i barnets liv i kraft af denne regel vil kunne tilføjes andre sociale forældre til barnets nærmeste familie i relation til bo- og gaveafgift.

2.3. Skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldighedsstipendiet til højskoleophold

2.3.1. Gældende ret

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, skal ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af Skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 17.100 kr. i 2025, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt.

Med Finansloven for 2019 blev der etableret en pulje til finansiering af integrationsindsatser på højskoleområdet. Med Finansloven for 2023 skiftede puljen navn, hvorefter der ydes tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet. Mangfoldighedsindsatser forstås bredt og aktiviteterne skal medvirke til, at skolerne får en mere mangfoldig elevsammensætning. Midlerne er frem til 2022 årligt blevet udmøntet som projektmidler, men har siden 2023 været inddelt i en projektpulje og en stipendieordning.

Tilskuddet til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet er inddelt i en pulje (Mangfoldighedspuljen) og en stipendieordning (Mangfoldighedsstipendiet). I Mangfoldighedspuljen kan den enkelte højskole søge op til 100.000 kr. pr. højskole årligt til finansiering af integrationsaktiviteter. I Mangfoldighedsstipendiet kan potentielle elever søge midler til nedsættelse af egenbetaling op til den på finansloven aftalte minimumsbetaling.

Mangfoldighedsstipendiet er målrettet mindrebemidlede danske elever og elever, der kan sidestilles hermed, samt elever med særlige udfordringer. Derudover er det også målrettet elevgrupper som unge, der er frafaldet uddannelse, unge med funktionsnedsættelser, unge med minoritetsetnisk baggrund, flygtninge med permanent opholdstilladelse, og andre, som kan medvirke til, at elevprofilen på den enkelte højskoles lange kurser får en mere sammensat og befolkningsrepræsentativ karakter.

Det er en betingelse for at kunne modtage Mangfoldighedsstipendiet, at højskolen skal være godkendt efter lov om folkehøjskoler og kurset skal udløse statsstøtte. Mangfoldighedsstipendiet udgør som udgangspunkt det på finansloven fastsatte minimumsbeløb pr. uge til reduktion af elevbetalingen for opholdet, hvilket i 2025 er 1.152 kr. om ugen for kostelever over 17½ år på kurser af mindst 12 ugers varighed. Mangfoldighedsstipendiet kan ikke overstige størrelsen af den ugentlige elevbetaling.

Eleverne kan søge midler til nedsættelse af egenbetaling og dækning af andre udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af et højskoleophold, f.eks. materialer, beklædning til idræt, transport og studieture.

Hver højskole kan maksimalt modtage Mangfoldighedsstipendie til fire elever ved hver af de to årlige ansøgningsrunder.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har den 22. oktober 2024 indgået Aftale om Ungeløftet - flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, som vedrører, at flere unge skal have mulighed for at komme på højskole.

Højskoler har i næsten 200 år været en vigtig aktør i dannelsen af unge mennesker i Danmark. Højskolerne tilbyder udvikling og fællesskab i trygge rammer, og de kan hjælpe de unge med at udforske deres potentialer og mål i livet. Et højskoleophold er dog forholdsvis dyrt, og derfor finder unge uden uddannelse og beskæftigelse kun sjældent vej til højskolerne.

I Aftale om Ungeløftet er det afsat samlet 40 mio. kr. over en 4-årig periode til en forhøjelse af tilskuddet til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet under Kulturministeriet, der administreres af Folkehøjskolernes Forening.

Det er hensigten bag aftalen, at mangfoldighedsstipendier til unge under 30 år til betaling for et højskoleophold skal være skattefrit for modtageren.

Det foreslås, at den værdi af ydelser, der modtages i indkomstårene 2025 til 2028, som er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i § 7, nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.

Det betyder, at uddelinger fra Mangfoldighedspuljen, der administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, til ophold på en folkehøjskole, som overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) i ligningslovens § 7, nr. 22, 2. pkt., ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at ydelsen er ydet til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler.

Den foreslåede ordning vil medføre, at det alene er personer, der ikke er fyldt 30 år eller derover i indkomståret, hvor ydelsen modtages, der ikke skal medregne værdien af ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fylder modtageren af ydelsen 30 år eller derover i indkomståret, hvor ydelsen modtages, vil personen skulle medregne værdien af den del af ydelsen, der overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) vil være omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og vil således ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2.4. Skattefritagelse af kulturpas

2.4.1. Gældende ret

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Kulturpasset etableres på baggrund af § 21.11.24.10. i Finanslov for finansåret 2025. Kulturpasset gennemføres ved en forsøgsordning i indkomstårene 2025 og 2026. Der er nedsat et nationalt partnerskab for kulturpas, som ledes af en kulturorganisation og en idrætsorganisation, og derudover består af organisationer, som dækker kultur-, forenings- og idrætslivet, og relevante aktører fra andre sektorer. Partnerskabet får ansvar for at identificere de unge, uddele kulturpas til de unge og igangsætte indsatser, der understøtter de unges brug af kulturpasset.

Det nationale partnerskab uddeler kulturpas til unge mellem 15 og 24 år med bopæl i Danmark, der ikke er i uddannelse, ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i beskæftigelse (under 18 timer) samt elever på den forberedende grunduddannelse (FGU).

Det sker ved, at unge i målgruppen skal modtage et digitalt betalingskort på en værdi af 2.000 kr. (1.000 kr. om året), der kan anvendes til fællesskabsskabende kultur-, forenings- og idrætsaktiviteter ved kulturleverandører, hvis betalingsterminaler er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Værdien af et kulturpas er efter gældende regler ikke undtaget fra skattepligt og vil derfor skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022, at regeringen vil styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder. Kulturlivet skaber fælles oplevelser, understøtter udsyn og modvirker fordomme og snæversyn, og samtidig er kulturen også en god forretning for Danmark.

For at styrke det danske kulturliv og samtidig hjælpe unge med at få bedre forudsætninger for at begå sig senere i livet bl.a. i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, vil regeringen gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Det er hensigten bag forsøg med kulturpas, at værdien af kulturpasset skal være skattefrit for modtageren.

Det foreslås på den baggrund, at den værdi af ydelser, der modtages i indkomstårene 2025 og 2026 i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas, der er etableret under Kulturministeriet, skal være skattefri for modtageren.

Den foreslåede ordning vil medføre, at modtagere af kulturpas, der hidrører fra § 21.11.24.10. i Finanslov for finansåret 2025, ikke skal medregne værdien af kulturpasset ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2025 og 2026.

2.5. Korrektion af enkelte satser i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

2.5.1. Gældende ret

Der betales en løbende periodisk afgift af personbiler og varebiler. Tidspunktet for betalingen af de løbende periodiske afgifter afhænger af køretøjets registreringstidspunkt.

For personbiler og andre registreringspligtige køretøjer indregistreret inden den 1. juli 1997 og varebiler indregistreret inden den 18. marts 2009 finder reglerne i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (herefter vægtafgiftsloven) som udgangspunkt anvendelse.

For personbiler indregistreret fra og med den 1. juli 1997 og varebiler indregistreret fra og med den 18. marts 2009 finder brændstofforbrugsafgiftsloven som udgangspunkt anvendelse.

2.5.1.1. Vægtafgiftsloven

Der svares vægtafgift af personbiler og andre registreringspligtige køretøjer, der er registreret første gang inden den 1. juli 1997, efter vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A. Afgiften svares ud fra køretøjets egenvægt.

Grundbeløbene i vægtafgiftsloven for vægtafgift og udligningsafgift blev med lov nr. 1489 af 10. december 2024 ændret for personbiler, motorcykler, varebiler og lastbiler med henblik på at indeksere afgiftssatserne til 2024-niveau. Med samme lov blev der gennemført en procentregulering af grundbeløbene for udligningsafgift. For 2025 og 2026 nedsættes grundbeløbene for udligningsafgift med 30 pct. Fra og med 2027 nedsættes grundbeløbene for udligningsafgift med 21 pct. Nedsættelsen af udligningsafgiften er gennemført som led i gennemførelsen af dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024.

Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, at der for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg betales en vægtafgift på »1.51« kr. Denne sats var inden vedtagelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 fastsat til 1.760 kr. i 2021-niveau.

En indeksering af satsen på 1.760 kr. fra 2021-niveau til 2024-niveau giver 2.060 kr. Indekseringen fra 2021-niveau til 2024-niveau foretages med udgangspunkt i vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, 3. pkt., hvor vægtafgiftssatserne i 2021-niveau for kalenderåret 2024 indekseres med 16,8 pct. Beløbet afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti, jf. § 3, stk. 5, 6. pkt. Satsen på »1.51« kr., der fremgår af vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024, udgør således ikke en indeksering til 2024-niveau, idet satsen er anført forkert i tabellen.

For vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift, af påhængsvogne til godstransport og af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport, betales vægtafgift efter vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B. Afgiften svares ud fra køretøjets egenvægt. Hvis køretøjet kører på diesel eller gas, skal der betales udligningsafgift, som skal kompensere for, at diesel er lavere beskattet end benzin. Udligningsafgiften betales ud fra køretøjets egenvægt og efter de nærmere angivne satser i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B.

Af tabelafsnit A fremgår satserne for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. indtil 4.000 kg tilladt totalvægt. Tabelafsnittet er opdelt i vægtklasser med intervallerne totalvægt henholdsvis indtil 500 kg, 501-1.000 kg, 1.001-2.000 kg, 2.001- 2.500 kg og 3.001-4.000 kg.

Tabelrækken for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg indgår på grund af en teknisk fejl ikke i tabelafsnit A i lov nr. 1489 af 10. december 2024 eller lovbemærkningerne hertil, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 23 som fremsat.

Det bemærkes, at den tekniske fejl, der medfører, at der ikke kan opkræves vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse for personmotorkøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg, er opstået efter den offentlige høring af lovforslag L 23, Folketingstidende 2024-25, der blev til lov nr. 1489 af 10. december 2024, men før fremsættelsen af L 23 den 2. oktober 2024.

Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

2.5.1.2. Brændstofforbrugsafgiftsloven

For køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftsloven betales afgift af bilens brændstofforbrug. Afgiften svares ud fra brændstofforbrug og brændstoftype.

Grundbeløbene i brændstofforbrugsafgiftsloven for grøn ejerafgift, herunder udligningsafgift, blev med lov nr. 1489 af 10. december 2024 ændret for dieseldrevne biler for at indeksere beløbene til 2024-niveau.

Det fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, at der for dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. kilometer på 8,1, men ikke under 7,5, betales en udligningsafgift på 1.480 kr. Denne sats var inden vedtagelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 fastsat til 3.460 kr. i 2021-niveau.

En indeksering af satsen 3.460 kr. fra 2021-niveau til 2024-niveau giver 4.180 kr. Indekseringen fra 2021-niveau til 2024-niveau foretages med udgangspunkt i den tidligere gældende bestemmelse i brændstofforbrugsgiftslovens § 3, stk. 12, 1. pkt., hvor udligningsafgiftssatserne forhøjes med 20,7 pct. fra den 15. februar 2021. Beløbet afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti, jf. den tidligere gældende bestemmelse i brændstofforbrugsgiftslovens § 3, stk. 12, 2. pkt. Satsen på 1.480 kr., der fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, efter lov nr. 1489 af 10. december 2024, udgør således ikke en indeksering til 2024-niveau, idet satsen er anført forkert i tabellen.

Satserne i brændstofforbrugsafgiftsloven forhøjes efter de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, og § 3 c, stk. 3, nævnte procentsatser.

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, at for kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk. 1 under A og B for forbrugsafgift, med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 23 som fremsat, side 856, at de ved loven gennemførte ændringer i grundbeløbene i brændstofforbrugsafgiftslovens § ‍3, stk. 1, har til formål at ændre satserne, så de bliver indekseret til 2024-niveau. Det fremgår videre af bemærkningerne til § 3, nr. 2, side 862 og til § 3, nr. 4, side 865, at de foreslåede satsændringer i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, ligeledes har til formål at ændre satserne, så de bliver indekseret til 2024-niveau.

Ved en teknisk fejl er grundbeløbet for udligningsafgift for dieseldrevne biler med et brændstofforbrug (km pr. liter) under 8,1, men ikke under 7,5, imidlertid ikke blevet indekseret til 2024-niveau i lov nr. 1489 af 10. december 2024. Grundbeløbet fremgår af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B.

Det samme gør sig gældende for grundbeløbet for vægtafgift for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg, jf. vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A.

Det foreslås derfor at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, for dieseldrevne biler med et brændstofforbrug (km. pr. liter) under 8,1, men ikke under 7,5, idet grundbeløbet for denne kategori foreslås fastsat til 4.180 kr. (2024-niveau). Det vil medføre, at udligningsafgiften stiger fra 1.480 kr. til 4.180 kr. (2024-niveau).

Det foreslås ligeledes at ændre vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, idet grundbeløbet for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg foreslås fastsat til 2.060 kr. (2024-niveau). Det vil medføre, at vægtafgiften stiger fra 151 kr. til 2.060 kr. (2024-niveau).

Formålet med at ændre grundbeløbene i de angivne bestemmelser er at rette op på ovennævnte tekniske fejl, så grundbeløbene indekseres til 2024-niveau som forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.

De øvrige satser i tabellerne foreslås bibeholdt uændret.

De foreslåede ændringer vil medføre, at de afgiftspligtige kan blive opkrævet udligningsafgift og vægtafgift som forudsat i lovforslaget til lov nr. 1489 af 10. december 2024 og i aftalen om Deludmøntning af Grøn Fond. Det har ikke efter lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024 været hensigten at indføre andre ændringer end indeksering til 2024-niveau af udligningsafgifts- og vægtafgiftssatserne i henholdsvis brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, og vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A.

Konsekvensen af de tekniske fejl er, at der er sket en utilsigtet reduktion af satserne i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven, hvor indekseringen til 2024-niveau ikke er gennemført som forudsat i lovebemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.

De berørte afgiftssatser er imidlertid til og med den 28. februar 2025 ikke blevet opkrævet efter de fejlbehæftede (reducerede) satser, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024. Skatteforvaltningen har således for udligningsafgift for dieseldrevne personbiler og varebiler registreret første gang senest den 30. juni 2021 med et brændstofforbrug under 8,1, men ikke under 7,5 km/l, opkrævet 2.930 kr., som svarer til den afgiftssats, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 28. februar 2025. Afgiftssatsen, der følger af lov nr. 1489 af 10. december 2024, udgør 1.480 i 2024-niveau.

Tilsvarende har Skatteforvaltningen for vægtafgift for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg opkrævet 2.190 kr., som svarer til den afgiftssats, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 28. februar 2025. Afgiftssatsen, der følger af lov nr. 1489 af 10. december 2024, udgør »1.51 kr. «, tilsvarende 151 kr., i 2024-niveau.

Da de fejlbehæftede satser efter lov nr. 1489 af 10. december 2024 medfører en lavere afgift end efter de satser, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage de relevante opkrævninger foretaget i perioden fra ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 den 1. januar 2025 til og med den 28. februar 2025 med henblik på at tilbagebetale differencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det drejer sig om ca. 96 sager, hvor der er blevet opkrævet forkert udligningsafgift efter brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, og ca. 8.146 sager, hvor der er blevet opkrævet forkert vægtafgift efter vægtafgiftslovens § ‍3, stk. 1, tabelafsnit A.

De løbende periodiske afgifter betales enten hver tredje måned, halvårligt, eller årligt afhængig af afgifts- og køretøjstypen. De foreslåede afgiftsændringer i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven opkræves halvårligt eller årligt og foreslås rettet med virkning fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, for at rette op på en retstilstand, som ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag lov nr. 1489 af 10. december 2024. Fejlene vil dermed kun have betydning for én opkrævning, hvis opkrævningsperioden har været fra og med den 1. januar 2025 til og med den 28. februar 2025. Fejlene vil med det foreslåede ikke have betydning for opkrævningen, der foretages fra og med ikrafttrædelsen af loven til dette lovforslag.

Ved en teknisk fejl indgår rækken med grundbeløbet for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke i tabelafsnit A i vægtafgiftslovens § ‍4, stk. 1.

Det foreslås derfor at genindsætte satser for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg i tabelafsnittet for grundbeløb i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Det vil medføre, at de nævnte afgifter kan opkræves for de motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg, der er omfattet af lovens § ‍4, stk. 1.

Formålet med at genindsætte den nævnte række med afgiftssatser er at rette op på den tekniske fejl, der forårsagede, at grundbeløbssatserne for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke indgår i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Satserne vil herefter være indekseret til 2024-niveau som forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der er i perioden uden den nævnte række med satser for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg opkrævet afgifter på baggrund af de satser, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det vil sige 5.800 kr. i vægtafgift, 1.400 kr. i udligningsafgift, 6.250 kr. i privatbenyttelsestillæg og 580 kr. i vægtafgift for påhængskøretøjer. Der har imidlertid ikke været hjemmel til opkrævningen af disse afgifter, hvorfor Skatteforvaltningen af egen drift vil genoptage de relevante opkrævninger foretaget i perioden fra ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 den 1. januar 2025 til og med den 28. februar 2025 med henblik på at tilbagebetale det for meget opkrævede beløb. Det drejer sig om ca. 6.347 sager.

Ovennævnte fejl i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven vil medføre, at Skatteforvaltningen af egen drift vil genoptage i alt ca. 14.000 sager og i gennemsnit tilbagebetale ca. 2.500 kr. pr. køretøj.

Satserne i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven reguleres med de procentsatser, der følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, og § 4, stk. 5, og brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, og § 3 c, stk. 3 (herefter reguleringsbestemmelser). Af reguleringsbestemmelserne fremgår, at grundbeløbene i henholdsvis vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven skal forhøjes med de i reguleringsbestemmelserne nævnte procentsatser for 2022-2026. Reguleringsbestemmelserne blev indført ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Ved lov nr. 1489 af 10. december 2024 blev grundbeløbene i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven indekseret til 2024-niveau. Det skete dog uden, at procentsatserne for 2022-2024 i reguleringsbestemmelserne blev ophævet.

Ved regulering på baggrund af de 2024-grundbeløb, der følger af gældende vægtafgiftslov og brændstofforbrugsafgiftslov, vil reguleringsbestemmelserne medføre større forhøjelser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021. Reguleringsbestemmelserne behandles ikke nærmere i lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024, og det er dermed vurderingen, at reguleringsbestemmelserne ved en fejl ikke blev opdateret samtidig med indekseringen af grundbeløbene, hvorfor disse heller ikke er blevet administreret herefter.

Det foreslås derfor, at reguleringsbestemmelserne opdateres, så disse følger grundbeløbene på 2024-niveau. Det foreslåede vil ikke medføre ændringer af den gældende afgiftsbetaling, men vil medvirke til et klarere lovgrundlag, som vil være i overensstemmelse med forudsætningerne bag lov nr. 203 af 13. februar 2021 og lov nr. 1489 af 10. december 2024.

2.6. Fradragsret for renter ved henstandsordninger efter boafgiftslovens § 36

2.6.1. Gældende ret

Boafgiftslovens § 36 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at en arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § ‍15 ‍b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.

Ligningslovens § 17 A, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Til og med den 31. december 2024 bestemte boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., at henstandsbeløbet efter 1. pkt. skulle forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfaldt til betaling samtidig med det årlige afdrag.

Ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1694 af 30. december 2024 fik boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., sin nuværende ordlyd med virkning fra den 1. januar 2025. Ifølge de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1, i lovforslag nr. L 80, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 80 som fremsat, side 138, er baggrunden for den foreslåede ændring, at afgiftskrav omfattet af henstandsordninger efter boafgiftslovens § 36 skal omfattes af det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningslo‍ven, hvorfor renten for både den løbende forrentning under henstanden og ved manglende betaling inden for betalingsfristen skal være renten efter den foreslåede bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., om forrentningen af krav omfattet af det foreslåede kapitel 4 a.

Opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., bestemmer, at hvis krav omfattet af kapitel 4 a ikke betales rettidigt, forrentes de efter § 7, stk. 1, jf. dog 2. pkt. og stk. 2. Af § 7, stk. 1, 3. pkt., fremgår, at renten ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvilket også udtrykkeligt fastslås med den ændrede ordlyd i boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt.

Ordlyden i boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., blev med ændringen fastsat for at fremhæve den manglende fradragsret, der gælder for renter efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., og dermed renter efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt.

Imidlertid blev der ved affattelsen ikke taget højde for, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst derimod ifølge ligningslovens § 17 A, stk. 1, er fradragsret for renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36.

Ligningslovens § 17 A blev oprindeligt indsat ved § 1, nr. 3, i lov nr. 107 af 9. april 1975 og bestemte dengang, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke kunne fradrages udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter. Ved § 1 i lov nr. 646 af 19. december 1975 blev ordlyden ændret, således at der med hensyn til den manglende fradragsret blev gjort en undtagelse for renter ved henstand efter bl.a. § 11, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave. Ifølge forarbejderne, jf. Folketingstidende 1975-76, tillæg A, L 2 som fremsat, spalte 3 og 4, blev fradragsretten begrundet med det dengang høje renteniveau og ventetiden ved færdiggørelsen af skattesager.

Ved § 6, nr. 4, i lov nr. 427 af 14. juni 1995, der indførte konsekvensændringer som følge af lov nr. 426 af 14. juni 1995 om afgift af dødsboer og gaver m.v., blev den nuværende henvisning til boafgiftslo‍vens § 36 indsat i ligningslo‍vens § 17 A, stk. 1. I forarbejderne, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, L 255 som fremsat, spalte 3885, anføres uden nærmere begrundelse, at de renter, der beregnes i tilknytning til henstanden, skal kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen.

Da der igennem mange år har været fradragsret for renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36, foreslås det, at fradragsretten genindføres.

Det foreslås derfor, at den nuværende uoverensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1, om fradragsretten fjernes, ved at der i boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., foretages den ændring, at det skal fremgå, at der trods anvendelsen af opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., ved forrentningen af en afgift omfattet af en henstandsordning efter boafgiftslovens § 36 skal være fradragsret for disse renter. Dermed vil der være overensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslagets del om at udvide befordringsfradraget til modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med bopæl i yderkommunerne eller småøer, vil styrke mobiliteten i landets yderkommuner og småøer. Det vil give et incitament til, at modtagere at uddannelsesstøtteuddannelsesstøtte efter SU-loven kan bosætte sig i disse områder, uanset om uddannelsesstedet ligger i samme område.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere at statens uddannelsesstøtte med bopæl i yderområder.

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af statens uddannelsesstøtte, skønnes med en stor usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. (2025-niveau) fra og med 2026. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 40 mio. kr. (2025-niveau) fra og med 2026. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr. (2025-niveau), jf. tabel 1.

Da befordringsfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2025, da forslaget først har virkning for indkomståret 2026. Forslaget har af samme grund ingen virkning for finansåret 2025.

Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af statens uddannelsesstøtte med bopæl i yderområder vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter svarede til den umiddelbare virkning.

4.1.2. Lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre, der er genetiske forældre

Den del af lovforslaget, der vedrører lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre, der er genetiske forældre, medfører ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4.1.3. Skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldighedsstipendiet til højskoleophold

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldighedsstipendiet til højskoleophold, skønnes i 2025-2028 at medføre et beskedent mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget har karakter af en skatteudgift, der dog anses som en bagatel og ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

4.1.4 Skattefritagelse af kulturpas

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af kulturpas skønnes i 2025 og 2026 at medføre et mindreprovenu i størrelsesordenen 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget har karakter af en skatteudgift, der dog anses som en bagatel og ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Forslaget har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

4.1.5. Korrektion af enkelte satser i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven

Den del af lovforslaget, der vedrører rettelse af enkelte fejl i satserne m.v. for køretøjers periodiske afgifter, medfører, at der fra lovens ikrafttrædelse opkræves afgift efter de satser, som var forudsat ved lov nr. 1489 af 10. december 2024. For perioden fra 1. januar 2025 og frem til de rettede satser træder i kraft indebærer fejlene en utilsigtet mindreindtægt på skønnet ca. 80 mio. kr. fra køretøjers periodiske afgifter.

4.1.6. Lovforslagets øvrige dele

Lovforslagets øvrige dele skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,4 mio. kr. i 2025, 2,0 mio. kr. i 2026, 1,7 mio. kr. årligt i perioden 2027-2029, 1,3 mio. kr. i 2030 og herefter 0,9 mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører kontrol og sagsbehandling i Skattestyrelsen samt systemtilpasning i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget i relevant omfang følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete forslag i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne. Muligheden for lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre vil forudsætte eventuelt fremvisning af den skriftlige erklæring, som familien i forbindelse med assisteret reproduktion skal afgive efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller den skriftlige erklæring, som familien kan afgive ved anvendelse af reglerne i børnelovens § 27 a, stk. 4, om insemination. Det kan blive nødvendigt at fremvise erklæringen som dokumentation i forbindelse med gave- og boafgiftsberegningen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 2-5, og § 2, nr. 1-5, har i perioden fra den 24. januar 2025 til den 21. februar 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AmCham Denmark, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, BUPL, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Gartneri, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Person Transport, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Udlejere, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Nævn, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, Efterskoleforeningen, Ejendom Danmark, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Familieretshuset, FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, KL, Kraka, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Produktionsskoleforeningen, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Danske Småøer, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sundhedskartellet, Trafikstyrelsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ungdomsboligrådet.

Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 3 har ikke forud for fremsættelse være i høring, men lovforslaget er med henblik på bemærkninger til disse bestemmelser ved fremsættelsen sendt i høring med frist den 31. marts 2025 (5 dage) hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Kulturliv, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, Den Danske Dommerforening, DI, DIF, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forældreorganisationen Skole og Samfund, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, Justitia, Kraka, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Produktionsskoleforeningen, Rektorkollegiet, Rådet for Socialt Udsatte, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Ungdommens Uddannelsesvejledning

Et udkast til lovforslagets § 2, nr. 6, har af tidsmæssige årsager og af hensyn til snarest muligt at rette op på den opståede uoverensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36 og ligningslovens § 17 A ikke været i høring forud for fremsættelsen. Der er tale om en genindførelse af den fradragsret, der for renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 blev ophævet med virkning fra og med den 1. januar 2025.

Et udkast til lovforslagets §§ 4 og 5 har ikke været sendt i høring, da der er tale om rettelse af fejl med henblik på at bringe reglerne i overensstemmelse med det, der var forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 23 som fremsat.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(Til nr. 40)

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Efter ligningslovens § 7, nr. 22, skal ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 17.100 kr. i 2025, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt.

Med Finansloven for 2019 blev der etableret en pulje til finansiering af integrationsindsatser på højskoleområdet. Med Finansloven for 2023 skiftede puljen navn, hvorefter der ydes tilskud målrettet mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet. Mangfoldighedsindsatser forstås bredt og aktiviteterne skal medvirke til, at skolerne får en mere mangfoldig elevsammensætning. Midlerne er frem til 2022 årligt blevet udmøntet som projektmidler, men har siden 2023 været inddelt i en projektpulje og en stipendieordning.

Tilskuddet målrettet mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet er inddelt i en pulje (Mangfoldighedspuljen) og en stipendieordning (Mangfoldighedsstipendiet). I Mangfoldighedspuljen kan den enkelte højskole søge op til 100.000 kr. pr. højskole årligt til finansiering af integrationsaktiviteter. I Mangfoldighedsstipendiet kan potentielle elever søge midler til nedsættelse af egenbetaling op til den på finansloven aftalte minimumsbetaling.

Mangfoldighedsstipendiet er målrettet mindrebemidlede danske elever og elever, der kan sidestilles hermed, samt elever med særlige udfordringer. Derudover er det også målrettet elevgrupper som unge, der er frafaldet uddannelse, unge med funktionsnedsættelser, unge med minoritetsetnisk baggrund, flygtninge med permanent opholdstilladelse og andre, som kan medvirke til, at elevprofilen på den enkelte højskoles lange kurser får en mere sammensat og befolkningsrepræsentativ karakter.

Det er en betingelse for at kunne modtage Mangfoldighedsstipendiet, at højskolen skal være godkendt under lov om folkehøjskoler, og kurset skal udløse statsstøtte. Mangfoldighedsstipendiet udgør som udgangspunkt det på finansloven fastsatte minimumsbeløb pr. uge til reduktion af elevbetalingen for opholdet, hvilket i 2025 er 1.152 kr. om ugen for kostelever over 17½ år på kurser af mindst 12 ugers varighed. Mangfoldighedsstipendiet kan ikke overstige størrelsen af den ugentlige elevbetaling.

Eleverne kan søge midler til nedsættelse af egenbetaling og dækning af andre udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af et højskoleophold, f.eks. materialer, beklædning til idræt, transport og studieture.

Hver højskole kan maksimalt modtage Mangfoldighedsstipendie til fire elever ved hver af de to årlige ansøgningsrunder.

Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr. 40, at værdien af ydelser, der modtages i indkomstårene 2025-2028, som er omfattet af nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. 1. pkt. gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.

Det foreslåede 1. pkt. indebærer, at uddelinger fra Mangfoldighedspuljen, der hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet efter § 21.51.01.59. i Finanslov for finansåret 2025 eller tilsvarende bevilling i efterfølgende finansår og som administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, CVR-nummer 86993511, til ophold på en folkehøjskole, som overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) i ligningslovens § 7, nr. 22, 2. pkt. ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.

Modtager en person således en ydelse, der er omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og ydelsen overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau), skal den samlede ydelse ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, når den hidrører fra tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark. Det er en betingelse, at ydelsen er ydet til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler.

Det foreslåede 2. pkt. indebærer, at 1. pkt. alene gælder for personer, der ikke er fyldt 30 år eller derover i indkomståret, hvor ydelsen modtages.

Det betyder, at det alene er personer, der ikke er fyldt 30 år i indkomståret, hvor ydelsen modtages, der ikke skal medregne værdien af ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fylder modtageren af ydelsen 30 år i indkomståret, hvor ydelsen modtages, vil personen skulle medregne værdien af den del af ydelsen, der overstiger grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau), ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet på 17.100 kr. (2025-niveau) vil være omfattet af ligningslovens § 7, nr. 22, og vil således ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det har ikke betydning for skattefritagelsen af ydelsen, at et højskoleophold afholdes i en periode, hvor indkomståret skifter, da en eventuel beskatning vil ske i det indkomstår, hvor ydelsen modtages. Det betyder, at modtager en person på 29 år en ydelse i september 2025 og starter på et højskoleophold den 1. oktober 2025, der løber til den 31. marts 2026, og personen fylder 30 år den 4. marts, da vil personen være omfattet af bestemmelsen, og vil ikke skulle medregne ydelsen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

(Til nr. 41)

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

Kulturpasset etableres på baggrund af tekstanmærkning nr. 343 til finansloven for 2025. Kulturpasset gennemføres ved en forsøgsordning i indkomstårene 2025 og 2026. Der etableres et nationalt partnerskab for kulturpas, som ledes af en kulturorganisation og en idrætsorganisation, og derudover består det nationale partnerskab af organisationer som dækker kultur-, forenings- og idrætslivet, og relevante aktører fra andre sektorer. Partnerskabet får ansvar for at identificere de unge, uddele kulturpas til de unge og igangsætte indsatser, der understøtter de unges brug af kulturpasset.

Det nationale partnerskab skal uddele kulturpas til unge mellem 15 og 24 år med bopæl i Danmark, der ikke er i uddannelse, ikke har en ungdomsuddannelse, og ikke er i beskæftigelse (under 18 timer) samt elever på den forberedende grunduddannelse (FGU).

Værdien af et kulturpas er efter gældende regler ikke undtaget fra skattepligt, og vil derfor skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at i ligningslovens § 7 indsættes som nr. 41, at værdien af ydelser, der i indkomstårene 2025 og 2026 modtages i form af et kulturpas, som uddeles af det nationale partnerskab for kulturpas.

Det foreslåede vil medføre, at modtagere af kulturpas, der hidrører fra § 21.11.24.10. i Finanslov for finansåret 2025 eller tilsvarende bevilling i efterfølgende finansår, ikke vil skulle medregne værdien af kulturpasset ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2025 og 2026. Det er en betingelse for, at ydelsen ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, at ydelsen uddeleles af det nationale partnerskab for kulturpas, der er etableret under Kulturministeriet.

Til nr. 2 og 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om administrationen af befordringsfradraget for lønmodtageres transport til og fra arbejde efter stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 1. pkt., efter "stk. 1-3" indsættes "og 10" og efter "stk. 1" indsættes "og 10".

Derudover foreslås, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, 2. pkt., efter "stk. 1-3" indsættes "og 10".

De foreslåede ændringer medfører, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU- modtagere med bopæl i yderkommuner eller på små øer, ligesom for reglerne i stk.1-3, jf. stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre et befordringsfradrag til modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med bopæl i yderkommuner eller på små øer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 4

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan pendlere få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det er en forudsætning for at tage fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads. En SU-modtager, som kører til og fra et studie, kan derfor ikke tage befordringsfradrag, da SU ikke defineres som løn, og et uddannelsessted derfor ikke defineres som en indtægtsgivende arbejdsplads.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 10, 1. pkt., i ligningsloven § 9 C, hvorefter modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven, der har sædvanlig bopæl i en kommune eller på en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 kan foretage fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted.

Med henblik på at muliggøre administrationen af det foreslåede befordringsfradrag foreslås det at præcisere, at fradraget skal omfatte studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, hvis de er bosat i de 25 yderkommuner eller 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt. Disse SU-modtagere kan herved få fradrag for transport til og fra deres uddannelse med samme kilometertakst og på samme grundlag, som der i dag beregnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og § ‍9 ‍D.

Studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og har sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer, vil således kunne tage det forslåede befordringsfradrag. Det betyder blandt andet, at studerende, der har sædvanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og modtager uddannelsesstøtte efter SU-lovens regler i form af eksempelvis stipendier, slutlån og uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, vil være omfattet at den foreslåede bestemmelse om befordringsfradrag.

Omvendt vil det være en forudsætning for at kunne gøre brug at det foreslåede befordringsfradrag, at SU-modtageren har en skattepligtig indkomst, som der kan foretages et fradrag i. SU-modtagerens indkomst vil derfor skulle overstige personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for, at der i praksis kan gøres brug af fradraget.

Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form af slutlån efter SU-loven, heller ikke kunne gøre brug af befordringsfradraget i praksis, selvom de vil være omfattet af bestemmelsen. Dette skyldes, at slutlån ikke er skattepligtig indkomst, og disse SU-modtagere vil derfor ikke have en indkomst at tage befordringsfradraget i medmindre SU-modtageren i løbet at indkomståret også har haft anden skattepligtig indkomst i form af eksempelvis løn eller uddannelsesstipendier.

Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med den samme kilometertakst som det gældende befordringsfradrag, der gives for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9 og § ‍9 ‍D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl i yderkommuner og på småøer vil være omfattet af de gældende regler om befordringsfradrag, som blandt andet indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst. Til og med indkomståret 2027 vil fradraget desuden blive beregnet med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer kunne tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted efter ligningslovens § ‍9 ‍C, stk. 9.

Begrebet "sædvanlig bopæl" skal desuden forstås på samme måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i retspraksis i forhold til lønmodtageres befordringsfradrag til og fra en arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Ifølge retspraksis er der kun en bopæl, der kan kvalificeres som sædvanlig bopæl. Begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. Begrebet "sædvanlig bopæl" er fastlagt gennem en lang og betydelig praksis. Højesteret har i flere tilfælde truffet afgørelser til fastlæggelse af begrebets udstrækning og de momenter, der kan inddrages i vurderingen.

Begrebet "normal transportvej", skal også forstås på samme måde i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i retspraksis for lønmodtagere efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det betyder, at det foreslåede befordringsfradrag skal beregnes på grundlag af den normale transportvej ved kørsel i bil. I bekendtgørelse nr. 1492 af 6. december 2023, er normal transportvej ved bilkørsel defineret som den strækning, der skal tilbagelægges med bil under hensyntagen til de givne geografiske forhold, det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed. Disse hensyn vil også skulle inddrages i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtageres transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Det foreslås derfor at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, så skatteministeren også kan fastsætte nærmere regler om administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere med sædvanlig bopæl i de 25 yderkommuner eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges.

Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der modtages undervisning som led i en uddannelse. Der kan være tale om flere uddannelsesinstitutioner, ligesom uddannelsen kan foregå på en virksomhed eller andet sted, som indgår som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal således være tale om et konkret uddannelsesmæssigt formål for tilstedeværelsen på en given uddannelsesinstitution, virksomhed eller lignende

Indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven bliver ikke medregnet i grundlaget for beregningen at det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4. Det betyder, at en studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil være berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfradrag som følge af lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden at uddannelsesstøtte efter SU-loven medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag. Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, idet uddannelsesstøtte ikke er omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.

Efter de gældende regler har studerende, der opfylder visse betingelse, ret til at købe et Ungdomskort, der giver rabat på offentlig transport i det takstområde, som den studerende bor i, og mellem den studerendes bopæl og en godkendt uddannelse. Når der for eksempel ikke er mulighed for at benytte offentlig transport, eller hvis turen med det offentlige forlænger den studerendes rejsetid med mere end to timer, kan den studerende få kilometerpenge til dækning af transportudgiften mellem bopæl og uddannelsessted.

Det foreslås at indsætte som nyt stk. 10, 2. pkt., at modtages rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, finder 1. pkt. ikke anvendelse for den befordring, som har dannet grundlag for rabatten eller godtgørelsen.

Herved vil der ikke kunne tages befordringsfradrag for transport mellem bopæl og uddannelsessted, hvis der i perioden også er givet rabat ved køb af et periodekort til offentlig transport eller givet godtgørelse med en kilometersats for transporten mellem bopæl og uddannelsesstedet.

Det foreslås, at modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven skal kunne tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Fradraget fastsættes ligesom for lønmodtagere, som et standardfradrag, hvis størrelse fastsættes i ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Til nr. 5

Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C tage et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Reglen i ligningslovens § 9 C vedrørende det almindelige befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde finder ikke anvendelse, når ligningslovens § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det almindelige befordringsfradrag for den samme kørsel. Personer, der foretager fradrag efter ligningslovens § 9 D, er dog ikke er afskåret fra at foretage fradrag for bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler i ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der foretages fradrag efter § 9 D.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 9 D, stk. 2 om, at godtgør en modtager af uddannelsesstøtte som nævnt i § ‍9 ‍C, stk. 10, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C, stk. 10, ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt. anvendelse.

Det foreslåede vil indebære, at personer, der har varigt nedsat funktionsevne eller er kronisk syge, og som har bopæl i et yderområde, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem hjem og uddannelsessted efter ligningslovens § 9 C kan tage et nærmere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter efter § 9 D. Ligesom for lønmodtagere vil det være en betingelse for fradraget, at de har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, og at brug af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Ifølge boafgiftslovens § 1 skal der som udgangspunkt betales en boafgift på 15 pct. til staten af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Hvis arven tilfalder andre end en nærmere bestemt familiekreds, skal der for denne del af værdierne betales en tillægsboafgift på 25 pct. Forinden beregning af tillægsboafgiften fratrækkes den almindelige boafgift på 15 pct., hvorefter den samlede effektive boafgift inklusive tillægsboafgift bliver 36,25 pct.

Det følger af boafgiftslovens § 1, stk. 2, at den nærmere bestemte familiekreds er følgende:

a) afdødes afkom, stedbørn og disses afkom,

b) afdødes forældre,

c) afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden,

d) personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle,

f) plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, nyaffattes således, at afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom vil være en del af den kreds, hvis arv ikke er tillægsboafgiftspligtig.

Det foreslås derudover i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b, at »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til afdøde efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4« indsættes efter »forældre«.

Det foreslåede vil indebære, at et barns sociale forælder (dvs. en ikke-retlige forælder) anses for barnets nærmeste familie i relation til beskatning af arv, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med denne sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med denne sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om, at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.

Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5.

Arv mellem barnet og dennes sociale forældre, der opfylder de nævnte betingelser, vil således alene være boafgiftspligtig og ikke tillægsboafgiftspligtig. Det vil gælde uanset, om barnet arver efter sin afdøde, sociale forælder, jf. det foreslåede litra a, eller den sociale forælder arver fra sit afdøde, sociale, genetiske barn, jf. den foreslåede ændring af litra b. Det bemærkes, at det i begge tilfælde forudsætter, at arv testamenteres til vedkommende, idet det ikke med lovforslaget foreslås at ændre på den legale arveret efter arvelovens regler.

Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.

Til nr. 3-5

Ifølge boafgiftslovens § 22 skal der som udgangspunkt betales en gaveafgift på 15 pct. af værdien af gaver, der modtages inden for et kalenderår, efter fradrag af et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau). Gaver, der ydes til andre end en nærmere bestemt familiekreds, er ikke omfattet af gaveafgiften, idet gaven i så fald beskattes som personlig indkomst. Herudover er lejlighedsgaver af traditionelt præg, f.eks. fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, i praksis undtaget for beskatning, hvis der er tale om gaver af mindre omfang.

I 2025 er det afgiftsfri bundfradrag 76.900 kr. Den nærmeste familie omfatter, jf. § 22, stk. 1, følgende personer:

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.

For ægtefællen til et levende barn, dvs. svigerbarn, eller stedbarn er det afgiftsfri bundfradrag i 2025 26.900 kr., jf. § ‍22, stk. 2.

Af gaver til personer omfattet af § ‍22, stk. 1, litra a-e, og § ‍22, stk. 2, betales gaveafgift på 15 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger det afgiftsfri beløb som nævnt i § ‍22, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. § 23, stk. 1. Af gaver til stedforældre og bedsteforældre betales gaveafgift på 36,25 pct., idet omfang gaverne i et kalenderår overstiger beløbet som nævnt i § 22, stk. 1, jf. § 23, stk. 2.

Om etablering af medmoderskab efter børnelovens § ‍27 ‍a, stk. 2 eller 4, henvises til pkt. 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 3, at boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, affattes således, at afkom, stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver efter børnelovens § ‍27 ‍a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoderskab til, og disse børns afkom, vil være en del af den kreds, der gaveafgiftsfrit kan modtage gaver op til 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025.

Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske børn, herunder deres afkom (børnebørn, oldebørn osv.), sidestilles med afkom og stedbørn og deres afkom, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion med den sociale forælders sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og den sociale forælder i forening med barnets mor og morens kvindelige partner skriftligt har erklæret, at morens kvindelige partner skal være barnets medmor, jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4.

Det foreslåede vil således indebære, at mandens relation til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § ‍27 ‍a, stk. 4, jf. stk. 5.

Det foreslåede vil betyde, at en social forælder i en sådan familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sit sociale, genetiske barn gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

Begrebet afkom forudsættes forstået på samme måde som hidtil. Det vil sige, at det omfatter de børn, som en person er retlig forælder til, samt deres børnebørn, oldebørn, tipoldebørn osv., uafhængigt af om de er genetisk beslægtet eller adopteret, forudsat barnet har legal arveret i henhold til adoptionslovgivningen. Det har adopterede børn, hvis adoptionen er sket den 1. januar 1957 eller senere. Afkomsbegrebet omfatter desuden også forældres genetiske børn, som er bortadopteret.

Det foreslås, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, indsættes efter »forældre« »og en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældre sidestilles med retlige forældre, når barnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnet må antages at være blevet til ved behandlingen eller inseminationen, og parterne, dvs. moren, morens partner og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.

Det foreslåede vil betyde, at et socialt barn i ovennævnte familiekonstellation inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale, genetiske forælder gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 15 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 5, at i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra f, ændres »bedsteforældre« til », bedsteforældre og forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

Det foreslåede vil indebære, at sociale, genetiske forældres retlige forældre sidestilles med bedsteforældre, når barnebarnets mor er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar eller er blevet insemineret med den sociale forælders sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og barnebarnet må antages at være blevet til ved inseminationen eller behandlingen, og parterne, barnebarnets mor, medmor og manden, hvis sæd anvendes, har afgivet erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, jf. stk. 5, om at barnebarnets mors kvindelige partner skal være barnebarnets medmor.

Det foreslåede vil betyde, at et sådant socialt barnebarn inden for et kalenderår afgiftsfrit kan give sin sociale forælders retlige forældre gaver af en samlet værdi, der ikke overstiger grundbeløbet på 58.700 kr. (2010-niveau), dvs. 76.900 kr. i 2025. Af beløb derudover vil der skulle betales gaveafgift på 36,25 pct., jf. boafgiftslovens § 23, stk. 2.

Til nr. 6

Boafgiftslovens § 36 bestemmer i stk. 1, 1. pkt., at en arving, legatar eller gavemodtager, der som arv eller gave modtager aktier eller en erhvervsvirksomhed, der opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. dog stk. 5, eller kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, kan vælge at afdrage den bo- og tillægsboafgift og gaveafgift, der hviler på de nævnte aktiver, over en periode på op til 30 år med lige store årlige afdrag regnet fra det tidspunkt, hvor afgiften forfaldt til betaling. Henstandsbeløbet forrentes ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § ‍15 ‍b, stk. 1, 1. pkt., og renten, der beregnes dagligt og ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag. Valg af afdragsordning for betaling af boafgifter skal ifølge boafgiftslovens § 36, stk. 1, 3. pkt., meddeles skifteretten samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. lov om skifte af dødsboer, og valg af afdragsordning for betaling af gaveafgift skal meddeles Skatteforvaltningen samtidig med indsendelse af gaveanmeldelsen, jf. § 26.

Ligningslovens § 17 A, stk. 1, bestemmer, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter boafgiftslovens § 36 og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Det foreslås, at i boafgiftslovens § 36, stk. 1. 2. pkt., udgår »ikke«.

Med ændringen vil det af bestemmelsen fremgå, at henstandsbeløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter opkrævningslovens § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og at renen, der beregnes dagligt og kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, forfalder til betaling samtidig med det årlige afdrag.

Til og med den 31. december 2024 bestemte boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., at henstandsbeløbet efter 1. pkt. skulle forrentes med en rentesats svarende til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, og renten forfaldt til betaling samtidig med det årlige afdrag. Ved § 2 i lov nr. 1694 af 30. december 2024 blev boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., med virkning fra den 1. januar 2025 ændret, så forrentningen i stedet skal ske efter opkrævningslovens § ‍15 ‍b, stk. 1, 1. pkt., med en daglig rente, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Med den foreslåede ændring vil der med hensyn til fradragsretten blive skabt overensstemmelse mellem boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., og ligningslovens § 17 A, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af skatteindberetningslovens § 25, stk. 1, at bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, skal foretage indberetning til indkomstregisteret om størrelsen af uddelinger foretaget i en kalendermåned for hver enkelt modtager. Bestyrelsen for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, skal for hver enkelt modtager indberette, om uddelingen foretages til fyldestgørelse af formål, der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, eller til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Efter skatteindberetningslovens § 25, stk. 4, omfatter indberetningspligten dog ikke uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter kildeskattelovens §§ 1 og 2, uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6 og 22, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst, og uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 25, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 7, nr. 6 og 22« til »§ 7, nr. 6, 22 og 40«.

Det foreslåede vil medføre, at indberetningspligten for bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, ikke vil omfatte uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter ligningslovens § 7, nr. 6, 22 og 40, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter skattefriheden udvides til også at omfatte den værdi af ydelser, der i indkomstårene 2025 til 2028 modtages i henhold til § 7, nr. 22, og som overstiger grundbeløbet i § 7, nr. 22, 2. pkt., når den samlede ydelse hidrører fra Tilskud til mangfoldighedsindsatser på højskoleområdet efter § 21.51.01.59. i Finanslov for finansåret 2025, og ydelsen administreres af Folkehøjskolernes Forening i Danmark til ophold på en folkehøjskole, der er godkendt efter lov om folkehøjskoler. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7, nr. 40, gælder alene for personer, der ikke er fyldt 30 år eller derover i det indkomstår, hvor ydelsen modtages.

Til § 4

Til nr. 1

Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter blandt andet satserne for vægtafgift af almindelige personbiler. Afgiften svares ud fra bilens egenvægt og efter nærmere angivne satser.

For personbiler svares der som hovedregel alene vægtafgift efter ovennævnte bestemmelse, hvis disse er registreret første gang inden den 1. juli 1997. For personbiler, som er registreret den 1. juli 1997 eller senere, betales der som hovedregel afgift efter køretøjets brændstofforbrug, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3.

Grundbeløbene i vægtafgiftsloven blev med § 3, nr. 2 og 4, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 ændret for personbiler, motorcykler, varebiler og lastbiler med henblik på at indeksere afgiftssatserne til 2024-niveau. Indekseringen til 2024-niveau blev gennemført i forbindelse med en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften med 30 pct. for 2025 og 2026 og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027. Nedsættelsen af udligningsafgiften blev gennemført som led i gennemførelsen af dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024. Indekseringen til 2024-niveau blev dog ikke gennemført som forudsat, da enkelte satser på grund af en teknisk fejl blev angivet forkert.

Som en følge heraf udgør vægtafgiften for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg »1.51« kr. efter vedtagelse af lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, litra A, således:

Den foreslåede ændring har til formål at ændre satsen for personmotorkøretøjer med en egenvægt på 801-1.100 kg fra »1.51« kr. til 2.060 kr. De øvrige satser i tabelafsnit A bibeholdes uændrede.

Den foreslåede ændring vil medføre, at vægtafgiftssatsen for personmotorkøretøjer som nævnt i § 3, stk. 1, med en egenvægt på 801-1.100 kg vil kunne opkræves efter 2024-niveau-satsen ligesom de øvrige grundbeløb, der følger af tabellen, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Skatteforvaltningens opkrævninger af vægtafgift for personmotorkøretøjer omfattet af § 3, stk. 1, med en egenvægt på 801-1.100 kg vil efter det foreslåede tage udgangspunkt i grundbeløbet på 2.060 kr. (2024-niveau).

Hvis der allerede i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med 28. februar 2025 er sendt en opkrævning fra Skatteforvaltningen med satsen, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, og ikke den gældende sats på »1.51« kr., vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage disse sager med henblik på at tilbagebetale differencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats på 151 kr. efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det drejer sig om ca. 8.146 sager.

Til nr. 2

Vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A-D, fastsætter blandt andet vægtafgiftssatserne for de i bestemmelsen nævnte køretøjsgrupper. Afgiften svares ud fra bilens egenvægt og efter nærmere angivne satser.

Det følger af vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 3, stk. 5, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 3, stk. 5, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre, at de i vægtafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A-D, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Til nr. 3

Vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter blandt andet satserne for vægtafgift af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift, af påhængsvogne til godstransport, af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Afgiftssatserne i bl.a. vægtafgiftsloven blev indekseret i 2024, jf. § 3, nr. 2 og 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024. Hensigten var at indeksere satserne til 2024-niveau til brug for en implementering af en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften i 2025 og 2026 med 30 pct. i forhold til 2024-satser og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027.

På grund af fejl fremgår satserne for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke af tabellen for afgiftssatser i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Dette medfører, at der ikke er hjemmel til opkrævningen af de nævnte afgifter for den berørte vægtgruppe.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte tabel A i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, således:

Formålet med at genindsætte den nævnte række med afgiftssatser er at rette op på den tekniske fejl, der forårsagede, at grundbeløbssatserne for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg ikke indgår i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A. Satserne vil herefter være indekseret til 2024-niveau som forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der er i perioden uden den nævnte række med satser for vægtafgift, udligningsafgift og for tillæg for privat anvendelse for motor- og påhængskøretøjer m.v. med en totalvægt på 2.501-3.000 kg opkrævet afgifter på baggrund af de satser, der var gældende før ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det vil sige 5.800 kr. i vægtafgift, 1.400 kr. i udligningsafgift, 6.250 kr. i privatbenyttelsestillæg og 580 kr. i vægtafgift for påhængskøretøjer. Der har imidlertid ikke været hjemmel til opkrævningen af disse afgifter, hvorfor Skatteforvaltningen af egen drift vil genoptage de relevante opkrævninger foretaget i perioden fra ikrafttrædelsen af lov nr. 1489 af 10. december 2024 den 1. januar 2025 til og med 28. februar 2025 med henblik på at tilbagebetale de opkrævede beløb. Det drejer sig om ca. 6.347 sager.

Der er ikke tiltænkt yderligere ændringer i forhold til gældende ret.

Til nr. 4

Vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B, fastsætter blandt andet satserne for vægtafgift af vare- og lastmotorkøretøjer, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejafgift, af påhængsvogne til godstransport, af registreringspligtige påhængsredskaber bortset fra campingvogne og af registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til godstransport. Afgiften af motorkøretøjer, der registreres som trækkraft for sættevogne til godstransport, forhøjes som fastsat i stk. 6. Afgiften af de nævnte påhængsredskaber beregnes efter satserne for påhængsvogne. Afgiften af de nævnte motorredskaber beregnes efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer. Der betales ikke afgift af påhængskøretøjer til godstransport, der har en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

Det følger af vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 4, stk. 5, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte vægtafgiftslovens § 4, stk. 5, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under I og II, A, angivne beløb for vægtafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for vægtafgift i stk. 1 under I og II, A, opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre, at de i vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, tabelafsnit A og B, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Til § 5

Til nr. 1

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, fastsætter satsen for afgift af bilens brændstofforbrug for benzindrevne biler m.v. Tabelafsnit B fastsætter satsen for afgift af bilens brændstofforbrug samt satsen for udligningsafgift for dieseldrevne biler. Hvis køretøjet kører på diesel eller gas, skal der betales udligningsafgift, som skal kompensere for, at diesel er lavere beskattet end benzin. Udligningsafgiften betales ud fra køretøjets egenvægt og efter de nærmere angivne satser i brændstofforbrugsafgiftslovens § ‍3, stk. 1, tabelafsnit B.

Afgiftssatserne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, blev indekseret i 2024, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024. Hensigten var at indeksere satserne til 2024-niveau til brug for en implementering af en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften i 2025 og 2026 med 30 pct. i forhold til 2024-satser og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027.

Afgiftssatserne i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A, for benzindrevne biler blev ikke indekseret til 2024-niveau, da benzindrevne biler ikke omfattes af nedsættelserne for udligningsafgift, som alene betales af dieseldrevne biler. Det medfører, at grundbeløbene for dieseldrevne biler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, nr. 1, tabelafsnit B, er angivet i 2024-niveau, mens grundbeløbene for benzindrevne biler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, nr. 1, tabelafsnit A, er angivet i 2021-niveau.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, litra A, således:

Det foreslåede har til formål at indeksere satserne for benzindrevne biler til 2024-niveau.

Det foreslåede vil medføre, at alle grundbeløb i brændstofforbrugsafgiftsloven vil være angivet i 2024-niveau.

Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, fastsætter blandt andet satserne for udligningsafgift for dieseldrevne biler, der er afgiftspligtige efter brændstofforbrugsafgiftsloven.

Grundbeløbene i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, blev med § 2, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 ændret med henblik på at indeksere afgiftssatserne til 2024-niveau. Indekseringen til 2024-niveau blev gennemført i forbindelse med en midlertidig nedsættelse af udligningsafgiften med 30 pct. for 2025 og 2026 og en varig nedsættelse på 21 pct. fra 2027. Nedsættelsen af udligningsafgiften blev gennemført som led i gennemførelsen af dele af Aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024. Indekseringen til 2024-niveau blev dog ikke gennemført som forudsat, da enkelte satser på grund af en teknisk fejl blev angivet forkert.

Som følge heraf er udligningsafgiften for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km. i kategorien "under 8,1, men ikke under 7,5" som følge af en teknisk fejl fastsat til 1.480 kr., men skulle have været fastsat til 4.180 kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, litra B, således:

Den foreslåede ændring har til formål at ændre satsen for udligningsafgift for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km. i kategorien "Under 8,1, men ikke under 7,5" fra 1.480 kr. til 4.180 kr. De øvrige satser i tabelafsnit B bibeholdes uændrede.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udligningsafgiftssatsen for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km i kategorien "Under 8,1, men ikke under 7,5" vil blive indekseret til 2024-niveau som de øvrige grundbeløb, der følger af tabellen, jf. lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Skatteforvaltningens opkrævninger af udligningsafgift for køretøjer omfattet af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit B, om dieseldrevne biler med et brændstofforbrug pr. km i kategorien "Under 8,1, men ikke under 7,5", vil efter det foreslåede opkræves efter beløbet 4.180 kr.

Hvis der allerede i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med 28. februar 2025 er sendt en opkrævning fra Skatteforvaltningen med satsen, der var gældende før lov nr. 1489 af 10. december 2024, og ikke den gældende sats på 1.480 kr., vil Skatteforvaltningen af egen drift genoptage disse sager med henblik på at tilbagebetale differencen mellem det opkrævede beløb og den gældende (reducerede) sats efter lov nr. 1489 af 10. december 2024. Det drejer sig om ca. 96 sager.

Til nr. 2

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A og B, fastsætter blandt andet satserne for afgift af bilens brændstofforbrug. Tabelafsnit A vedrører benzindrevne biler m.v., mens tabelafsnit B vedrører dieseldrevne biler.

Det følger af brændstofforbrugsafgiftsloven § 3, stk. 13, at for kalenderåret 2022 forhøjes de beløb, der er angivet i stk. 1 under A og B for forbrugsafgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Hvis reguleringsmekanismen i § 3, stk. 13, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil være sket to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 13, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A og B angivne beløb for forbrugsafgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for forbrugsafgift i stk. 1 under A og B opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at tilrette reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre at de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 1, tabelafsnit A og B, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været de forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Til nr. 3

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, at der af afgiftspligtige biler, der er registreret første gang den 1. juli 2021 eller senere, betales afgift af bilens CO2-udledning, jf. §§ 2 og 4, udtrykt som gram CO2 udledt pr. kilometer. Afgiften svares med de i § 3 c, stk. 1, tabelafsnit A, anførte beløb.

Det følger af brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, at for kalenderåret 2022 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 3,0 pct. For kalenderåret 2023 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 9,7 pct. For kalenderåret 2024 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 16,8 pct. For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 24,4 pct. For kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 36,9 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1-5. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.

Brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 3, blev indsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, og procentsatserne er beregnet efter grundbeløbene for 2021. Med lov nr. 1489 af 10. december 2024 er grundbeløbene indekseret til 2024-niveau, der er højere end 2021-niveau. Indekseringen af grundbeløbene til 2024 medfører større forhøjelser end antaget ved lov nr. 203 af 13. februar 2021. Hvis reguleringsmekanismen i § 3 c, stk. 3, anvendes på grundbeløbene i 2024-niveau, medfører det højere satser end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021, da indekseringen reelt vil ske to gange for perioden 2021-2024.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte brændstofforbrugsafgiftslovens § ‍3 ‍c, stk. 3, således:

»For kalenderåret 2025 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 6,5 pct. Fra og med kalenderåret 2026 forhøjes de i stk. 1 under A angivne beløb for CO2-baseret afgift med 17,2 pct. De beløb, der fremkommer ved procentreguleringerne efter 1. og 2. pkt., afrundes opad til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med ti. De således forhøjede beløb for CO2-baseret afgift i stk. 1 under A opkræves for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter forhøjelsen.«

Det foreslåede har til formål at opdatere reguleringsbestemmelsen, så de angivne satsforhøjelser opdateres med udgangspunkt i grundbeløbene for 2024. Forhøjelserne for 2022, 2023 og 2024 er allerede indarbejdet i indekseringen til 2024-grundbeløbet, og disse foreslås derfor at udgå af bestemmelsen.

Det foreslåede vil medføre, at de i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3 c, stk. 1, tabelafsnit A, nævnte satser vil reduceres til de procentsatser, der har været forudsatte forhøjelser for 2025, 2026 og frem med lov nr. 203 af 13. februar 2021. En manglende reducering af satserne som foreslået vil medføre større forhøjelser for 2025, 2026 og frem end forudsat ved lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Det foreslås desuden, at »For kalenderåret 2026« ændres til »Fra og med kalenderåret 2026«. Forslaget har til formål at præcisere, at det vil være de angivne 2026-satser, som vil blive opkrævet fra og med den 1. januar 2026, ligesom det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 203 af 13. februar 2021.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det skyldes, at de foreslåede ændringer til vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovforslagets §§ 4 og 5, har til formål at rette op på en retstilstand, som ikke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Der er dermed behov for hurtigst muligt at kunne administrere efter de tilsigtede regler, og at fejlene rettes så hurtigt som muligt.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 2-5, og § 2 træder i kraft den 1. juni 2025.

Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2025.

Da lovforslaget først kan fremsættes i foråret 2025, har § ‍1, nr. 1, om skattefritagelse af Mangfoldighedsstipendier til højskoleophold og skattefritagelse af kulturpas således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Ændringen indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 6, har virkning for renter, der i medfør af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., er påløbet fra og med den 1. januar 2025.

Det vil indebære, at ændringen gives tilbagevirkende kraft, således at renteudgifter, der er påløbet henstandsordninger efter boafgiftslovens § ‍36, stk. 1, vil være fradragsberettigede, uanset om de er påløbet i medfør af boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt., efter de regler, herunder rentesats, der gjaldt til og med den 31. december 2024, eller påløbet i medfør boafgiftslovens § 36, stk. 1, 2. pkt. efter de regler, herunder rentesats, der gælder fra og med den 1. januar 2025. Ændringen er alene begunstigende.

Det foreslås i stk. 5, at § 4, nr. 1 og 3, og § 5, nr. 1, har virkning for det enkelte køretøj fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Det betyder, at ændringerne, der vedrører rettelse af enkelte fejl i satserne i vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven for køretøjers periodiske afgifter, vil få virkning for de enkelte køretøjer fra og med den første afgiftsperiode, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 6, at § 2, nr. 1 og 2, har virkning for arv og erhvervelser, hvor afgiftspligten indtræder den 1. juni 2025 eller senere.

Det foreslåede vil indebære, at afdødes sociale børn, børnebørn og oldebørn m.fl., jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og afdødes sociale forældre, jf. boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra b, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, vil være undtaget fra tillægsboafgift af arv og erhvervelser, der er afgiftspligtige den 1. juni 2025 eller senere. Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt, når afdøde dør, jf. boafgiftslovens § 8, stk. 1. Når en gift person dør, og længstlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo, indtræder afgiftspligten af afdødes del af boet dog først, når det uskiftede bo skiftes.

Det foreslås i stk. 7, at § 2, nr. 3-5, har virkning for gaver, der ydes den 1. juni 2025 eller senere.

Det foreslåede vil indebære, at sociale børn, børnebørn og oldebørn m.fl., jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, sociale forældre, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra c, som ændret ved denne lovs § ‍2, nr. 4, og sociale bedsteforældre, jf. boafgiftslovens § ‍22, stk. 1, litra f, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 5, vil være omfattet af reglerne om gaveafgift, herunder af reglen om, at nærtbeslægtede kan give hinanden afgiftsfrie gaver under en vis beløbsgrænse, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, med virkning for gaver, der er ydet den 1. juni 2025 eller senere.

Det foreslås i stk. 8, at § 1, nr. 2-5, har virkning fra og med indkomståret 2026. Det vil betyde, at befordringsfradraget til modtagere af statens uddannelsesstøtte (SU) med bopæl i yderkommuner eller på småøer får virkning fra indkomståret 2026, jf. § 1. Skatteforvaltningen gives herved mulighed for at implementere det nye befordringsfradrag fra bestemmelsens ikraftrædelsestidpunkt den 1. juni 2025 og frem til virkningstidspunktet.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

De foreslåede tabeller sammenholdt med tabellerne i gældende ret

Tabel 1. A

Tabel 2

Tabel 2. A

Tabel 3

Tabel 3. A