L 170 Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer.

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 19-03-2025

Fremsættelse: 19-03-2025

Skriftlig fremsættelse (19. marts 2025)

20241_l170_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (19. marts 2025)

Transportministeren (Thomas Danielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om godkendelse og syn af køretøjer

(Lovforslag nr. L 170)

Lovforslaget har til formål at sikre en tidssvarende og klar lovgivning for borgerne og synsvirksomhederne, hvorfor der med lovforslaget foretages en samlet gennemskrivning af synsloven fra 2004 og en række senere ændringslove.

Formålet med lovforslaget er desuden at tilvejebringe en permanent ordning for national individuel godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil omfattet af typegodkendelsesforordning 2018/858, som i dag hviler på en overgangsordning. Det foreslås, at den nye godkendelsesordning i hovedtræk vil skulle ligne gældende regler, men der indføres dog i henhold til Danmarks EU-retlige krav om en ny godkendelsesattest som erstatning for de kendte data- og godkendelseserklæringer.

Herudover foreslås det, at kravet om at synsvirksomhederne skal have en teknisk ansvarlig person tilknyttet synsvirksomheden afskaffes, hvilket blandt andet vil være med til at sikre en mere gennemsigtig tilladelsesordning for synsvirksomheden.

Lovforslaget har endvidere til formål at skabe en mulighed for, at synsrapporter udstedt af øvrige medlemsstater skal kunne anerkendes som et godkendt periodisk syn i Danmark. I første række vil det omfatte påhængskøretøjer til tunge erhvervskøretøjer med den hensigt at forøge fleksibiliteten for transportvirksomhedernes mulighed for at tilrettelægge transporter og udlede mindre CO2, hvis de eksempelvis ikke skal køre tomme eller halvtomme sættevogne til Danmark for at overholde kravet om periodisk syn.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.