Fremsat den 2. oktober 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme

Kapitel

Formål

§ 1. Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme med henblik på at sikre CBAM-forordningens anvendelse i Danmark.

Definitioner

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) CBAM-forordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.

2) CBAM: CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.

Den kompetente myndighed

§ 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed i henhold til CBAM-forordningen.

§ 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler den kompetente myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter aftale med erhvervsministeren bestemme, at erhvervsministeren er ansvarlig for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i den forbindelse bemyndige erhvervsministeren til, på det pågældende ansvarsområde, at udøve de beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren jf. §§ 5-11, § 13 og § 14.

Gebyr

§ 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Tilsyn

§ 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsområde.

Påbud

§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede påbud om overholdelse af CBAM inden for sit ansvarsområde.

Oplysninger

§ 8. Den, der er omfattet af CBAM, skal efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren give alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på at føre tilsyn med CBAM inden for sit ansvarsområde.

§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved administrationen af CBAM indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendig for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Digital kommunikation og automatisering

§ 10. Skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling inden for sit ansvarsområde.

Gennemførelsesforanstaltninger

§ 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve CBAM-forordningen og EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen inden for sit ansvarsområde.

Klage

§ 12. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Erhvervsankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren om autorisation i henhold til CBAM.

Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1 og 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1 og 2, kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage inden for sit ansvarsområde.

Straffebestemmelser

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7 eller

2) undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Territorialbestemmelse

§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-forordningen) trådte i kraft den 17. maj 2023 og forordningen har fundet anvendelse fra den 1. oktober 2023.

CBAM-forordningen er en del af den europæiske lovgivningspakke »Fit for 55«. CBAM, forkortelse for Carbon Border Adjustment Mechanism (kulstofgrænsetilpasningsmekanisme), skal tjene som et væsentligt element i EU's værktøjskasse for at opfylde målet om et klimaneutralt EU senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen ved at imødegå risikoen for kulstoflækage som følge af EU's øgede klimaambitioner.

Gratistildeling af kvoter i EU's kvotehandelssystem (EU ETS, forkortelse for EU's Emission Trading system) har indtil nu været EU's primære værktøj til at undgå kulstoflækage i den grønne omstilling. CBAM imødegår risikoen for kulstoflækage på en ny måde, nemlig ved at sikre tilsvarende kulstofpriser for importerede og indenlandske produkter. Samtidig bidrager CBAM-forordningen til, at europæiske virksomheder opretholder deres konkurrencedygtighed, når EU ETS implementeres fuldt i flere sektorer.

Selv om formålet med CBAM er at forebygge risikoen for kulstoflækage, vil forordningen også tilskynde producenter fra tredjelande til at anvende teknologier, der er mere effektive i forhold til at reducere drivhusgasser, således at der genereres færre emissioner og således betales et lavere beløb fsva. CBAM ved eksport til EU. Ved import fra et tredjeland, hvor der gælder CO2-afgifter, fratrækkes eventuelle udgifter til disse fra CBAM-udgifterne for en given vare. Dette skal tilskynde tredjelande til at indføre deres egne lokale CO2-afgifter. Derfor kan CBAM understøtte reduktionen af drivhusgasemissioner i tredjelande.

1.1. CBAM's funktionsmåde og overgangsordning

CBAM-forordningen finder anvendelse på varer opført i forordningens bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse varer, eller forædlingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for aktiv forædling, importeres til EU's toldområde. Forordningen fastsætter således regler og forpligtelser for importører af sådanne varer. Varegrupperne omfatter bl.a. cement, elektricitet, gødning, jern, stål, aluminium og kemikalier.

Hver medlemsstat udpeger en kompetent myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til denne forordning, og underretter Europa-Kommissionen herom. Europa-Kommissionen stiller en oversigt over alle medlemsstaternes kompetente myndigheder til rådighed for de øvrige medlemsstater og offentliggør disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende og gør disse oplysninger tilgængelige i CBAM-registret.

Fra 1. oktober 2023 til 31. december 2025 reguleres dele af CBAM af Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1773 af 17. august 2023 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2023/956 for så vidt angår indberetningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangsperioden (gennemførelsesforordningen). Gennemførelsesforordningen fastsætter bestemmelser om indberetningspligten i overgangsperioden. I denne periode har importører af CBAM-omfattede varer pligt til at overholde gennemførelsesforordningens bestemmelser om indberettende klarerers indberetningspligt. I perioden indberetter klarereren CBAM-rapporter for hvert kvartal senest en måned efter udgangen af hvert kvartal. CBAM-rapporterne skal indeholde oplysninger om mængden af importerede CBAM-omfattede varer samt mængden af indlejrede emissioner i disse varer.

Fra 31. december 2024 skal en importør af CBAM-omfattede varer ansøge om status som godkendt CBAM-klarerer (autorisation) ved den pågældende medlemsstats kompetente myndighed. På baggrund af en række individuelle kriterier godkender eller afslår den kompetente myndighed ansøgningen.

Fra den 1. januar 2026 må der ikke importeres CBAM-omfattede varer uden en autorisation. Fra 2027 har en godkendt CBAM-klarerer pligt til senest 31. maj hvert år, at indberette den samlede mængde CBAM-omfattede varer, som er importeret det foregående kalenderår og de samlede indlejrede CO2-emissioner i disse varer. Godkendte CBAM-klarerere skal dermed foretage den første årlige indberetning i 2027 for CBAM-importen foretaget i 2026. Endelig skal en godkendt CBAM-klarerer årligt returnere CBAM-certifikater svarende til de samlede indlejrede emissioner i disse varer, hvilket første gang skal ske i 2027, for CBAM-import foretaget i 2026. Et CBAM-certifikat svarer til et ton indlejret CO2.

De nationale kompetente myndigheder sælger CBAM-certifikater på en fælles platform. Prisen på et CBAM-certifikat følger markedsprisen på en EU ETS kvote.

1.2. Samspillet med CO2-kvoteordningen

Ved kulstoflækage forstås flytning af produktion, og dermed udledning af drivhusgasser, til lande uden for EU med ingen eller lavere reduktionsforpligtelser. Udflytning af produktion reducerer således ikke den globale udledning af drivhusgasser.

Som et instrument til forebyggelse af kulstoflækage og derigennem reduktion af drivhusgasemissioner sikrer CBAM, at importerede produkter er underlagt et reguleringssystem, der anvender kulstofomkostninger svarende til dem, der ville være blevet afholdt under EU ETS, og som resulterer i en kulstofpris, der svarer til indenlandske produkter.

EU ETS fungerer ved, at de drivhusgasudledende aktører forpligtes til at overvåge og rapportere deres drivhusgasudledning, samt anskaffe og returnere kvoter svarende til deres drivhusgasudledning. Mængden af EU ETS kvoter reduceres hvert år, hvilket skal bidrage til en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasudledningen i EU.

EU's eksisterende mekanismer i kvoteordningen til imødegåelse af risikoen for kulstoflækage i sektorer eller delsektorer, hvor en sådan risiko eksisterer, har hidtil bestået af midlertidige gratistildelinger af EU ETS-kvoter.

Pligten til at returnere CBAM-certifikater indføres gradvist fra 2027 til 2034, og samtidig udfases gratistildelingen af EU ETS kvoter. På relativt kort sigt vil CBAM altså erstatte gratistildelingen af EU ETS kvoter som et effektivt middel mod kulstoflækage. Den kombinerede og midlertidige anvendelse af EU ETS kvoter, der tildeles gratis, og indfasningen af CBAM vil ikke føre til en gunstigere behandling af EU-producerede varer sammenlignet med varer, der importeres til EU's toldområde.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Formål og definitioner

2.1.1. Gældende ret

Det følger af artikel 2, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme, CBAM-forordningen, at forordningen finder anvendelse på varer opført i forordningens bilag I med oprindelse i et tredjeland, når disse varer, eller forædlingsprodukter af disse varer som følge af proceduren for aktiv forædling, importeres til EU's toldområde eller føres til en kunstig ø, en fast eller flydende struktur eller enhver anden struktur på kontinentalsoklen eller i en medlemsstats eksklusive økonomiske zone, der støder op til EU's toldområde. Endvidere følger det af artikel 2, stk. 3, at forordningen ikke finder anvendelse på varer, der er opført i denne forordnings bilag I, som importeres til Unionens toldområde, forudsat at sådanne varers egenværdi pr. sending ikke overstiger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi, jf. artikel 23 i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009, og varer, der medbringes i rejsendes personlige bagage fra et tredjeland, forudsat at disse varers egenværdi ikke overstiger den værdi, der er fastsat for varer af ringe værdi, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 1186/2009 samt varer, der skal transporteres eller anvendes i forbindelse med militære aktiviteter i henhold til artikel 1, nr. 49, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446.

CBAM-forordningens artikel 3 indeholder en lang række definitioner.

En »importør« er i forordningen defineret som enten den person, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget navn og på egne vegne, eller, såfremt toldangivelsen indgives af en indirekte toldrepræsentant, den person, på hvis vegne en sådan erklæring indgives.

En »toldklarerer« er defineret som en klarerer, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget navn, eller den person, i hvis navn en sådan angivelse indgives.

En »godkendt CBAM-klarerer« er efter forordningen en person, der er godkendt af en kompetent myndighed i overensstemmelse med forordningens artikel 17.

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1773 af 17. august 2023 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår indberetningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangsperioden, gennemførelsesforordningen, defineres »indberettende klarerer« som enten a) den importør, der indgiver en toldangivelse om overgang til fri omsætning af varer i eget navn og på egne vegne, b) den person, der har en tilladelse til at indgive en toldangivelse, og som angiver import af varer, eller c) den indirekte toldrepræsentant, hvis toldangivelsen indgives af den indirekte toldrepræsentant, hvis importøren er etableret uden for Unionen, eller hvis den indirekte toldrepræsentant har accepteret indberetningspligten i henhold til artikel 32 i CBAM-forordningen. En »person« er i CBAM-forordningen defineret som en fysisk person, en juridisk person eller enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes som havende rets- og handleevne.

Udover CBAM-forordningen og gennemførelsesforordningen, pågår der forhandlinger og lovgivningsarbejde med i alt ni øvrige gennemførelsesretsakter udstedt i medfør af CBAM-forordningen. Det drejer sig bl.a. om ansøgningsprocessen og betingelserne for autorisation som CBAM-klarerer, CBAM-registret, handel med CBAM-certifikater, akkreditering og verifikationsprincipper, standardformater for CBAM-rapportering og beregning af indlejrede emissioner, kulstofprisen betalt i tredjelande og tilpasningen af gratistildelte kvoter i kvoteordningen. Endvidere giver CBAM-forordningen hjemmel til udstedelse af delegerede retsakter.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om formål og definitioner på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordningers bestemmelser må som udgangspunkt ikke implementeres i dansk ret, jf. EUF-Traktatens artikel 288. Det vurderes dog, at der er behov for at supplere CBAM-forordningens bestemmelser, således at det med nationale bestemmelser sikres at forordningen kan administreres i Danmark og som muliggør en effektiv administration af CBAM-forordningen, herunder mulighed for at håndhæve forordningens regler. I den forbindelse vurderes det hensigtsmæssigt, at fastsætte nogle definitioner med henblik på, at simplificere lovteksten og dermed øge læsevenligheden. Supplerende nationale bestemmelser vil dermed sikre en effektiv og lettere administration af CBAM, med det formål at tilgodese både myndigheder og omfattede retssubjekter.

Lovforslaget vil i overensstemmelse med CBAM-forordningen finde anvendelse på fysiske personer, juridiske personer og enhver sammenslutning af personer, som ikke er en juridisk person, men som i henhold til EU-retten eller national ret anerkendes som havende rets- og handleevne.

Det foreslås, at loven supplerer Europa-Parlamentet og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme med henblik på at sikre CBAM-forordningens anvendelse i Danmark.

Det foreslås endvidere at indføre begrebet »CBAM« som nyt samlebegreb, der ifølge definitionen skal dække CBAM-forordningen, EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen, samt regulering i denne lov og regler udstedet i medfør af denne lov. Begrebet »CBAM« omfatter CBAM-forordningen med senere ændringer, samtlige EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen, herunder også kommende EU-retsakter og samtlige nationale regler, der udstedes i medfør af loven.

Den foreslåede ordning vil medføre, at loven vil skulle læses og forstås som supplement til CBAM-forordningen. CBAM-forordningen vil skulle forstås bredt og vil foruden forordningen skulle omfatte samtlige øvrige EU-retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der er udstedt eller senere udstedes i medfør af CBAM-forordningen.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at loven affattes så kort og læsevenlig som muligt. Vejledninger og andre ikke-bindende udtalelser vil ikke være omfattet af begrebet »CBAM«, men kan indgå i fortolkningen af CBAM's bindende regler.

For nærmere om formål, anvendelsesområde og definitioner henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og bemærkningerne hertil.

2.2. Den kompetente myndighed

2.2.1. Gældende ret

Det følger af CBAM-forordningens artikel 11, at hver medlemsstat udpeger den kompetente myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til forordningen, og underretter Kommissionen herom.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om udpegning af den kompetente myndighed på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med det formål at sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser efter CBAM-forordningens artikel 11, er der behov for at adressere kompetencespørgsmålet.

Efter CBAM-forordningen skal myndighedsopgaver varetages af henholdsvis toldmyndigheden, som i Danmark er Skatteforvaltningen, og den kompetente myndighed. Der kan alene udpeges én kompetent myndighed i hver medlemsstat.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed, der vil skulle varetage funktioner og opgaver i henhold til CBAM-forordningen. Det forudsættes, at ministeren vil udpege Energistyrelsen som kompetent myndighed.

Det findes hensigtsmæssigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren bør kunne aftale, at ansvaret for funktioner og opgaver, der efter forordningen påhviler den kompetente myndighed, skal kunne varetages af erhvervsministeren. Udover de forordningsbestemte beføjelser, der vil kunne blive henlagt til erhvervsministeren, vil der i den forbindelse være behov for, at erhvervsministeren vil få de samme beføjelser som klima-, energi- og forsyningsministeren i de nationale supplerende regler. Såfremt denne ansvarsfordeling effektueres, bør ministrenes beføjelser være afgrænset til det ansvarsområde, som ministrene hver især vil skulle varetage.

Denne struktur er for det første fundet hensigtsmæssig på baggrund af det eksisterende samarbejde mellem myndighederne på EU ETS området, hvor overvågning og rapportering m.v. varetages af klima-, energi- og forsyningsministeren medens administration af EU-kvoteregisteret samt Kyotoregisteret, herunder virksomhedernes transaktioner, varetages af erhvervsministeren, og for det andet på baggrund af hvem der besidder kompetencer og eksisterende viden vedrørende sammenlignelige opgaver. En sådan fordeling med eventuel efterfølgende gebyrfinansiering vurderes dermed mest omkostningseffektiv og vil være til fordel for aktører omfattet af CBAM, eller aktører som vil blive omfattet af CBAM.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler den kompetente myndighed. Dog kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter aftale med erhvervsministeren bestemme, at erhvervsministeren er ansvarlig for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Endvidere kan klima-, energi- og forsyningsministeren i den forbindelse bemyndige erhvervsministeren til, på det pågældende ansvarsområde, at udøve beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren jf. §§ 5-11, § 13 og § 14.

Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, med forbehold for de opgaver, der kan henlægges til erhvervsministeren, vil blive ansvarlig for de funktioner og opgaver, der efter forordningen pålægges den kompetente myndighed.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive ansvarlig for at kontrollere CBAM-angivelser, jf. CBAM-forordningens artikel 19, vejlede importørerne i disses udfyldelse, håndhæve ved manglende overholdelse af forordningen jf. CBAM-forordningens artikel 26 og forestå kontrol af indtægter fra salg af certifikater. Disse opgaver vil påhvile klima-, energi- og forsyningsministeren, fordi ministeren allerede har kompetencer inden for emissionsovervågning og -rapportering fra EU ETS. Endvidere anvendes samme metoder og principper for emissionsovervågning og -rapportering under EU ETS og CBAM, og klima-, energi- og forsyningsministeren foretager kontrol af indtægterne fra salg af den danske andel af EU ETS kvoterne.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registret vil kunne henlægges til erhvervsministeren ved ekstern delegation. Dette betyder at, de kompetencer der oprindeligt henhører under klima-, energi- og forsyningsministeren, vil overføres til erhvervsministeren. Delegationen forventes fastsat ved bekendtgørelse. I givet fald vil erhvervsministeren blive ansvarlig for beslutninger om tildeling af eller afslag på autorisation, samt inddragelse af autorisation ved gentagen overtrædelse af forordningen. Erhvervsministeren vil skulle foretage kontrol af importørens økonomiske og operationelle formåen og håndtere selve ansøgningen om autorisation, herunder eventuel tilbagekaldelse og sikkerhedsstillelse. Dertil kommer administration af konti, returnering af certifikater samt håndhævelse ved manglende kvartalsvis beholdning. Erhvervsministeren vil herudover skulle vejlede importørerne om deres ansøgning om autorisation og deres brug af registeret.

Den foreslåede ordning vil endelig medføre, at klima-, energi og forsyningsministeren vil kunne bemyndige erhvervsministeren til at udøve beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette vil betyde, at erhvervsministeren får adgang til at fastsætte administrative regler, herunder vedrørende gebyrer og sanktioner, udstede påbud, anmode om oplysninger, føre tilsyn m.v., dog begrænset til erhvervsministerens ansvarsområde.

Erhvervsministeren vil ved udøvelse af beføjelser og fastsættelse af regler, være begrænset til det henlagte ansvarsområde vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Endvidere vil erhvervsministeren skulle iagttage eventuelle øvrige begrænsninger som gør sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Ansvaret for ministrenes funktioner og opgaver forventes i praksis delegeret til henholdsvis Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen.

Såfremt erhvervsministeren vil få ansvaret for at varetage funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret, vil de pågældende myndigheder i praksis koordinere og samarbejde, så administrationen af CBAM foregår effektivt og med tydelig ansvarsplacering for aktørerne.

Det forventes, at delegationen vil ske ved bekendtgørelse og det forventes endvidere at der vil blive udarbejdet en samarbejdsaftale som fastlægger relevante forhold og snitflader i forbindelse med samarbejdet. En sådan samarbejdsaftale vil bl.a. fastlægge udveksling af oplysninger, interne procedurer, m.v.

For nærmere om den kompetente myndighed henvises til lovforslagets §§ 3 og 4 samt bemærkningerne hertil.

2.3. Gebyr

2.3.1. Gældende ret

CBAM-forordningen indeholder ikke bestemmelser om gebyr. Forordningen fastsætter dog bestemmelser hvor medlemsstaten eller den kompetente myndighed forpligtelse til at udføre en række opgaver. Herunder blandt andet, sagsbehandling i forbindelse med importørers ansøgning om godkendelse og godkendelsen heraf, jf. CBAM-forordningens artikel 5 og artikel 7, gennemgang af CBAM-angivelser og i visse tilfælde beregning af antallet af CBAM-certifikater der skal returneres, jf. CBAM-forordningens artikel 19, salg og tilbage køb af CBAM certifikater, jf. CBAM-forordningens artikel 20 og artikel 23 og håndhævelse af CBAM-forordningens bestemmelser, jf. CBAM-forordningen artikel 26.

Der er på nuværende tidspunkt heller ikke fastsat nationale regler om gebyrer på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som beskrevet ovenfor afføder CBAM-forordningen en række opgaver hos klima-, energi- og forsyningsministeren og der er dermed behov for at tilvejebringe hjemmel til at kunne opkræve gebyrer til dækning af udgifter forbundet med den kompetente myndigheds administration af ordningen. Det vurderes, at der kan blive behov for finansiering via et omkostningsdækkende gebyr, som følger »forurener-betaler-princippet«.

»Forurener-betaler-princippet« er det almindelige udgangspunkt inden for dansk miljøret og klimaret. »Forurener-betaler-princippet« betyder, at forurenerne bærer omkostningerne ved deres forurening, herunder omkostningerne til de foranstaltninger, der træffes for at forhindre, kontrollere og afhjælpe forureningen, og de omkostninger, denne forurening påfører samfundet. Blandt andet har »forurener-betaler-princippet« været gældende for administration af kvoteordningen siden dennes start den 1. januar 2005.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil have adgang til at fastsætte regler om gebyr, således at der sikres hel- eller delvis omkostningsdækning. Det vil sige, at størrelsen af gebyrer vil kunne fastsættes således, at de modsvarer de forventede omkostninger til administration af CBAM.

De administrative omkostninger ved CBAM vil kunne ændre sig løbende fra år til år. Hvis der vælges at etablere en gebyrordning, vil der skulle ske en løbende tilpasning af gebyrsatserne i overensstemmelse med Budgetvejledningen.

Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan erhvervsministeren bemyndiges til at udstede regler om gebyr til dækning af omkostninger ved erhvervsministerens opgaver i henhold til CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gør sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Reglerne om betaling af gebyrer vil kunne omfatte udgifter, som efter et rimeligt skøn medgår til den løbende administration af CBAM, herunder løn- og driftsomkostninger forbundet kontrol og sagsbehandling af kvartalsvise CBAM-rapporter og årlige CBAM-angivelser, håndhævelse af importørers manglende eller mangelfulde rapportering, vejledning af importører og verifikatorer om rapporteringskrav, godkendelse af ansøgninger om autorisation som godkendt CBAM-klarere, vejledning af importører om returneringsforpligtelser samt vejledning om køb og salg af CBAM-certifikater, samt tilsyn og påbud i forhold til CBAM m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan eventuelt etablere en fælles gebyropkrævning.

For nærmere om gebyr henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

2.4. Tilsyn og påbud

2.4.1. Gældende ret

Det følger af CBAM-forordningens artikel 19, at Europa-Kommissionen har en tilsynsrolle i forbindelse med gennemgangen af CBAM-angivelser. Kommissionen kan gennemgå CBAM-angivelser i overensstemmelse med en strategi for revision, der blandt andet inkluderer risikofaktorer, inden for en periode, der udløber det fjerde år efter det år, hvor CBAM-angivelserne skulle have været indgivet. Gennemgangen kan bestå i at verificere oplysningerne i CBAM-angivelsen og i verifikationsrapporter på grundlag af de oplysninger, som toldmyndighederne har givet, samt enhver anden relevant dokumentation og nødvendig revision.

Kommissionen meddeler indledningen og resultaterne af gennemgangen til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, via CBAM-registret.

Den kompetente myndighed i medlemsstaten kan også gennemgå CBAM-angivelsen inden for den angivne periode og skal underrette Kommissionen om indledningen og resultaterne af gennemgangen via CBAM-registret.

Endvidere skal Kommissionen regelmæssigt angive specifikke risikofaktorer og punkter, der skal være opmærksomhed på, baseret på en risikoanalyse. Kommissionen faciliterer også udvekslingen af oplysninger med de kompetente myndigheder om svigagtige aktiviteter og de sanktioner, der er pålagt i henhold til artikel 26.

Hvis en godkendt CBAM-klarerer ikke indgiver en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, eller hvis Kommissionen finder, at det angivne antal CBAM-certifikater ikke er korrekt, foretager Kommissionen en foreløbig beregning af det antal CBAM-certifikater, der skulle have været returneret. Den foreløbige beregning fremlægges til vejledende formål for de kompetente myndigheder, der derefter fastsætter den endelige beregning.

Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om det fastsatte antal CBAM-certifikater og anmoder om, at de yderligere CBAM-certifikater returneres inden for en måned. Hvis den kompetente myndighed beslutter ikke at træffe foranstaltninger efter modtagelsen af Kommissionens foreløbige beregning, underrettes Kommissionen herom via CBAM-registret. Den kompetente myndighed samarbejder med Kommissionen og andre medlemsstaters myndigheder for at sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af CBAM, jf. artikel 17.

Hvis den kompetente myndighed konkluderer, at antallet af returnerede CBAM-certifikater overstiger det antal, der skulle have været returneret, underrettes Kommissionen herom. Det overskydende antal returnerede CBAM-certifikater tilbagekøbes i overensstemmelse med artikel 23.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om tilsyn og påbud på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med baggrund i de ovenstående forordningsbestemmelser er der behov for at placere tilsynskompetencen for at sikre en effektiv gennemførelse og administration af CBAM-forordningen.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren vil have beføjelser til at føre tilsyn med sit ansvarsområde og iværksætte nødvendige tilsynsforanstaltninger.

Endvidere foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede påbud om overholdelse af CBAM inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren vil have de nødvendige værktøjer til at håndhæve reglerne og sikre overholdelse af CBAM-forordningen. Dette vil bl.a. omfatte håndtering af situationer, hvor der konstateres afvigelser eller uregelmæssigheder i de indgivne CBAM-angivelser, og de efterfølgende påbud, der vil kunne udstedes.

Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan erhvervsministeren bemyndiges til at føre tilsyn med overholdelsen af CBAM samt udstede påbud om overholdelse af CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gør sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse, som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

For nærmere om tilsyn og påbud henvises til lovforslagets §§ 6 og 7 samt bemærkningerne hertil.

2.5. Oplysninger

2.5.1. Gældende ret

Det følger af CBAM-forordningens artikel 5, 17 og 25, at der er specifikke regler og procedurer vedrørende ansøgning om godkendelse af CBAM-klarerere, samt informationsudveksling mellem den kompetente myndighed, toldmyndighederne og Kommissionen.

Artikel 5 beskriver procedurerne for ansøgning om godkendelse som CBAM-klarerer, herunder de oplysninger, der skal indsendes ved ansøgningen. Disse omfatter detaljer om ansøgerens identitet, økonomiske og operationelle kapacitet og andre relevante informationer, der er nødvendige for at evaluere ansøgerens egnethed. Afgives de i artikel 5 nævnte oplysninger ikke til den kompetente myndighed, kan der, jf. artikel 17, gives afslag på ansøgningen om status som godkendt CBAM-klarerer.

Artikel 25 fastlægger, at toldmyndighederne kun må tillade import af varer foretaget af godkendte CBAM-klarerere. Toldmyndighederne skal regelmæssigt og automatisk meddele Kommissionen specifikke oplysninger om de varer, der importeres. Disse oplysninger inkluderer CBAM-klarererens EORI-nummer og CBAM-kontonummer, varernes KN-kode, mængde, oprindelsesland og dato for toldangivelsen og toldproceduren. Kommissionen bruger disse oplysninger til at krydstjekke data i CBAM-registret. Toldmyndighederne kan også videregive fortrolige oplysninger til Kommissionen og de kompetente myndigheder i de relevante medlemsstater for at sikre overholdelsen af CBAM-reglerne.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er behov for at supplere CBAM-forordningens bestemmelser for at sikre, at relevante oplysninger kan indhentes og opbevares på en måde, der understøtter effektiv administration og tilsyn, herunder blandt andet sikre at de indhentede oplysninger kan anvendes til administrering af CBAM-certifikater, godkendelser af CBAM-klarerer, håndhævelse og sanktioner.

Det foreslås, at den, der er omfattet af CBAM, efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren skal give alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil desuden kunne fastsætte regler om opbevaring af disse oplysninger med henblik på at føre tilsyn.

Den foreslåede ordning vil medføre, at forordningens bestemmelser suppleres med nationale regler, der fastlægger mulighederne for at kunne indhente, håndtere og videregive relevante oplysninger for at sikre en effektiv administration og håndhævelse af CBAM i Danmark. Den foreslåede ordning vil endvidere sikre, at oplysningerne opbevares korrekt og er tilgængelige for ministeren, når det er nødvendigt for at kontrollere overholdelsen af CBAM-reglerne.

Bestemmelserne vil gælde for fysiske personer, juridiske personer og enhver sammenslutning af personer, der er omfattet af CBAM. Dette vil betyde, at alle CBAM-klarerere, indberettende klarerere og importører, der håndterer CBAM-omfattede varer, vil være forpligtede til at give de nødvendige oplysninger til klima-, energi- og forsyningsministeren efter anmodning.

Bestemmelserne vil være begrænset til, at de indhentede oplysninger skal være relevante og nødvendige for ministerens opgaver i henhold til CBAM. Dette vil sikre, at der kun indsamles oplysninger, som vil have betydning for tilsyn og administration af CBAM, hvilket vil begrænse byrden for de omfattede fysiske personer, juridiske personer eller sammenslutninger af personer samt ministeren.

Det bemærkes, at der er tale om en oplysningspligt, hvorfor retssikker-hedsloven finder anvendelse, herunder § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv. Dette vil betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil være afskåret fra at håndhæve en oplysningspligt, hvis ministeren har mistanke om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og oplysningerne vil kunne være af betydning for den nærmere vurdering heraf.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen, som er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren vil have adgang til at indhente de nødvendige informationer ved Skatteforvaltningen, fremfor at skulle indhente disse direkte hos den, der er omfattet af CBAM. Den foreslåede ordning vil dermed sikre en effektiv administration af CBAM samt sikre, at administrative byrder begrænses mest muligt.

Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan erhvervsministeren bemyndiges til at anmode den, der er omfattet af CBAM, om oplysninger som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM og fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn samt indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

For nærmere om oplysningspligter henvises til lovforslagets §§ 8 og 9 samt bemærkningerne hertil.

2.6. Digital kommunikation og automatisering

2.6.1. Gældende ret

Det følger af CBAM-forordningens artikel 5, at ansøgning om godkendelse til at blive godkendt CBAM-klarerer skal indgives via CBAM-registeret. Det følger endvidere af præambel betragtning nr. 60, at der bør oprettes en fælles central platform for salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater. Med henblik på at føre tilsyn med transaktionerne på den fælles centrale platform bør Kommissionen lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem de kompetente myndigheder samt mellem disse myndigheder og Kommissionen. Desuden bør der etableres en hurtig informationsstrøm mellem den fælles centrale platform og CBAM-registret. Det følger af artikel 20, stk. 2, i CBAM-forordningen, at Kommissionen opretter og forvalter den fælles centrale platform efter en fælles udbudsprocedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen og de kompetente myndigheder skal have adgang til oplysningerne på den fælles centrale platform.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om digital kommunikation og automatisering på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

CBAM-forordningen regulerer direkte, at der i flere tilfælde skal benyttes fælles digitale platforme og registre. National regulering af digital kommunikation og automatisering er tiltænkt til supplering af CBAM-forordningens bestemmelser, samt EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen, hvor en sådan supplering anses for nødvendig eller hensigtsmæssig.

Ved fastsættelse af administrative bestemmelser tilstræbes løsninger, der letter de administrative arbejdsgange for enten minister eller de omfattede fysiske personer, juridiske personer eller sammenslutninger af personer, og så vidt muligt for begge aktører på samme tid. Det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte regler vedrørende automatiseret sagsbehandling, dels for at imødekomme den digitale udvikling som gør det muligt at automatisere og dels for at sikre en omkostningseffektiv administration af CBAM. En omkostningseffektiv administration er både til fordel for ministeren, men også for de omfattede fysiske personer, juridiske personer eller sammenslutninger af personer, da der med lovforslaget kan fastsættes regler om gebyr, jf. § 5.

Det foreslås, at skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM, skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser.

Det foreslås endvidere, at ministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Det foreslås afslutningsvist, at klima-, energi og forsyningsministeren inden for sit ansvarsområde kan fastsætte regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der vil være krav om brug af digitale kommunikationskanaler for så vidt angår skriftlig kommunikation til og fra ministeren i forbindelse med administration af CBAM.

Det kan efter omstændighederne følge af ministerens generelle vejledningspligt, at en afsender, der ikke kommunikerer i overensstemmelse med bestemmelsen, henvises til at anvende den relevante digitale kommunikationskanal. Ministeren kan i den forbindelse f.eks. tage den første kontakt med en fysisk person, juridisk person, eller sammenslutninger af personer i ikke-digital form.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at ministeren har en lovfæstet adgang til at benytte automatiseret sagsbehandling. Bestemmelsen er foreslået affattet tilpas bredt, så den kan rumme enhver form for automatisk sagsbehandling, herunder »automatisk behandling af personoplysninger«, »automatiske afgørelser« og »automatiske individuelle afgørelser« som omhandlet i databeskyttelsesforordning (EU) 2016/679, samt »automatisk sagsbehandling« som omhandlet i forvaltningslovens § 32 b. Anvendelsesmulighederne er dog ifølge forslaget ikke begrænset hertil, men omfatter alle sagsbehandlingsskridt, som indebærer en maskinel behandling uden en fysisk person som sagsbehandler, uanset om disse skridt udføres på grundlag af faste og entydige kriterier eller uden sådanne. Dette brede tilsigtede anvendelsesområde har baggrund i, at den tekniske udvikling inden for it-området er ved at frembringe mere avancerede it-værktøjer, der i de kommende år ventes at stå til rådighed både som del af standard-kontorprogrammel og som del af produkter målrettet den almindelige offentlige forvaltningsvirksomhed.

I forbindelse med anvendelsen af automatiseret sagsbehandling består der en pligt til at påse tværgående lovgivning og retsprincipper, herunder forvaltningsloven og databeskyttelsesforordningen (databeskyttelsesloven), samt de til enhver tid værende regler og standarder inden for det forvaltnings- og databeskyttelsesretlige område. Heraf vil der i nogle tilfælde kunne udledes et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringsprocesser, hvilket ifølge forslaget ligeledes kan tilgodeses gennem regeludstedelse med hjemmel i § 10, stk. 3.

Den foreslåede ordning vil også medføre, at der skabes en udtrykkelig adgang til regulering af den digitale kommunikation og automatiserede sagsbehandling. Efter forslaget vil ministeren kunne regulere forholdene i administrative regelsæt, hvor dette skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt, f.eks. fordi der måtte vise sig et behov for at udveksle data i usædvanlige digitale formater, og hvor opfyldelsen af dette krav skønnes at være forbundet med usædvanligt store byrder for de berørte aktører m.v.

Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan erhvervsministeren bemyndiges til tilsvarende beføjelser som klima-, energi- og forsyningsministeren angående digital kommunikation, hvilket betyder at kommunikation til og fra erhvervsministeren vil skulle foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser. Endvidere vil erhvervsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kunne træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling. Erhvervsministeren vil desuden kunne fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

For nærmere om digital kommunikation og automatisering henvises til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.

2.7. Gennemførelsesforanstaltninger

2.7.1. Gældende ret

CBAM-forordningen indeholder flere bestemmelser, hvor Europa-Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende de mere konkrete elementer i CBAM, herunder i artikel 5, stk. 8, artikel 6, stk. 6, artikel 7, stk. 7, artikel 9, stk. 4, artikel 14, stk. 6, artikel 17, stk. 10, artikel 18, stk. 1, artikel 21, stk. 3, artikel 25, stk. 6, artikel 31, stk. 2 og artikel 35, stk. 7. Den første gennemførelsesforordning udstedt med hjemmel i CBAM-forordningens artikel 35, stk. 7, blev vedtaget den 17. august 2023 og handler om gennemførelsesbestemmelser til CBAM-forordningen for så vidt angår indberetningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangsperioden.

Det følger af CBAM-forordningens artikel 28, at Kommissionen har beføjelser til løbende at vedtage delegerede retsakter for at sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse af forordningen. Artikel 28 giver Kommissionen mulighed for at vedtage delegerede retsakter for at supplere eller ændre elementer af forordningen. Artikel 28 fastlægger, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter for at fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen, herunder tekniske og administrative procedurer.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om gennemførelsesforanstaltninger på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af uvisheden om det præcise indhold i kommende EU-retsakter med hjemmel i CBAM-forordningen vurderes det at der er behov for en adgang til at fastsætte nationale supplerende regler, for at sikre gennemførelsen, anvendelsen og håndhævelsen af de kommende EU-retsakter. Dette vurderes nødvendigt for at sikre en ensartet og effektiv gennemførelse af reglerne på nationalt plan.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve CBAM-forordningen og EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren indrømmes en bred bemyndigelse til at fastsætte regler, dog begrænset af, at reglerne skal henhøre under ministerens ansvarsområde inden for rammerne af CBAM-forordningen. Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse i situationer, hvor andre gældende hjemler til regeludstedelse kan være usikre, men hvor der f.eks. af tidsmæssige årsager ikke synes at være anden passende mulighed for at tilvejebringe mere sikker lovhjemmel. Derved skal klima-, energi- og forsyningsministeren sættes i stand til på ethvert tidspunkt at kunne vedtage en nødvendig minimumsregulering, der er krævet, for at Danmark kan leve op til sine EU-retlige forpligtelser.

Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af CBAM-forordningen. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

For nærmere om gennemførelsesforanstaltninger henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

2.8. Klage

2.8.1. Gældende ret

Det følger af CBAM-forordningens artikel 17, stk. 3, at hvis den kompetente myndighed finder, at de i artikel 17, stk. 2, fastsatte kriterier for godkendelse som CBAM-klarerer ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger som skal fremgå ved ansøgning om godkendelse, der er opført i artikel 5, stk. 5, gives der afslag på tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer. En sådan afgørelse om afslag på status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde en begrundelse for afslaget og oplysninger om muligheden for at klage. Det følger ligeledes af artikel 1, stk. 8, sidste pkt., at enhver afgørelse om tilbagekaldelse af status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

Det følger endvidere af artikel 19, stk. 5, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed konkluderer, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den kompetente myndighed antallet af CBAM-certifikater, som skulle have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissionen. Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned. Den kompetente myndigheds afgørelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

Hertil følger det desuden af artikel 26, stk. 4, litra f, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed, herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19 fastslår, at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som anført i artikel 26, stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde uden at opfylde betingelserne som fastsat i forordningens artikels stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden i henhold til artikel 26 stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer eller, hvis artikel 26 stk. 2 finder anvendelse, personen om den godkendte CBAM-klarerers eller den i artikel 26 stk. 2 omhandlede persons ret til at klage.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om klage på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område, som ikke tidligere har været reguleret.

2.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved administrationen af CBAM er der behov for en klageinstans til afgørelser truffet i henhold til CBAM, samt behov for at kunne regulere klageproceduren. CBAM-forordningen fastlægger en vejledningspligt om klageadgang ved myndighedsafgørelser.

Energiklagenævnet vurderes velegnet som klageinstans, fordi nævnet i forvejen behandler klager over afgørelser truffet i henhold til CO2-kvoteordningen. Dette betyder, at Energiklagenævnet besidder den faglige og tekniske viden, og dermed de fornødne kompetencer til at kunne behandle klager over afgørelser truffet i henhold til CBAM. Dermed vurderes det også hensigtsmæssigt at afskære klageadgang til enhver anden administrativ myndighed.

Erhvervsankenævnet vurderes velegnet som klageinstans, fordi afgørelser om autorisation i henhold til CBAM vil være baseret på oplysninger af forretningsmæssig karakter. Erhvervsankenævnet besidder de fornødne kompetencer, da nævnet i forvejen behandler klager over afgørelser af forretningsmæssig karakter. Dermed vurderes det også hensigtsmæssigt at afskære klageadgang til enhver anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM, dog undtaget klager over afgørelser om autorisation, som behandles af Erhvervsankenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, og afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Det foreslås endvidere, at en klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Det foreslås afslutningsvist, at klima-, energi- og forsyningsministeren inden for sit ansvarsområde kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet vil blive administrative klageinstanser i forhold til afgørelser truffet i henhold til CBAM. Beføjelsen vil tilfalde Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet under hensyntagen til den tekniske og faglige viden, der kræves i forbindelse med behandling af sådanne klager. En klage vil skulle være indgivet til Energiklagenævnet eller Erhvervsankenævnet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at rekursmuligheden vil skulle udnyttes forud for en eventuel prøvelse ved domstolene. Dette foreslås af ressourcemæssige hensyn til domstolene, samt af hensyn til at to instanser ikke vil skulle behandle det samme spørgsmål samtidigt.

Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes af ministeren, hvorvidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet eller Erhvervsankenævnet og om formkrav til klagen. Derved vil ministeren kunne fastsætte klageadgange eller klageprocedurer i det omfang, at dette er foreneligt med CBAM's øvrige bestemmelser.

Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, vil erhvervsministerens afgørelser om autorisation skulle påklages til Erhvervsankenævnet, som efter denne lov behandler klage over afgørelser om autorisation. Erhvervsministeren kan endvidere bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

For nærmere om klage henvises til lovforslagets §§ 12 og 13 og bemærkningerne hertil.

2.9. Strafansvar

2.9.1. Gældende ret

Det følger indledningsvist af CBAM-forordningens præambelbetragtning nr. 26, at medlemsstaterne bør pålægge sanktioner for overtrædelser af forordningen og sikre, at sådanne sanktioner håndhæves. Det følger videre at pålæggelsen af sanktioner i henhold til forordningen ikke berører sanktioner, som kan pålægges i henhold til EU-retten eller national ret for overtrædelse af andre relevante forpligtelser, navnlig dem vedrørende toldregler.

Hertil følger det af CBAM-forordningens artikel 26, stk. 1, at en godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En sådan bøde skal svare til den bøde for overskridelse af emissioner, der er fastsat i artikel 16, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, og forhøjes i henhold til artikel 16, stk. 4, i nævnte direktiv, gældende i det år, hvor varerne importeres. En sådan sanktion finder anvendelse på hvert CBAM-certifikat, som den godkendte CBAM-klarerer ikke har returneret.

Det følger endvidere af artikel 26, stk. 2, at hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale bøden. En sådan bøde skal være effektiv, forholdsmæssig og - afhængig af navnlig varigheden, grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed - være tre til fem gange større end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året for indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som denne person ikke har returneret.

CBAM-forordningens artikel 26 finder anvendelse fra den 1. januar 2026, jf. CBAM-forordningens artikel 36, stk. 2, litra b.

CBAM-forordningens kapitel 10 indeholder bestemmelser angående overgangsperioden. Det følger af forordningens artikel 32, at i overgangsperioden fra den 1. oktober 2023 til den 31. december 2025 begrænses importørens forpligtelser i henhold til forordningen til den indberetningspligt, der er fastsat i denne forordnings artikel 33, 34 og 35. Hvis importøren er etableret i en medlemsstat og udnævner en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis den indirekte toldrepræsentant indvilliger heri, finder indberetningspligten anvendelse på en sådan indirekte toldrepræsentant. Hvis importøren ikke er etableret i en medlemsstat, finder indberetningspligten anvendelse på den indirekte toldrepræsentant.

Hertil følger det af artikel 35, stk. 5, at hvor den kompetente myndighed indleder en korrektionsprocedure og fastslår, at importøren, eller den indirekte toldrepræsentant ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, eller hvis den berørte kompetente myndighed fastslår, at importøren, eller den indirekte toldrepræsentant, ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, pålægger denne kompetente myndighed importøren, eller den indirekte toldrepræsentant, en bøde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Det følger endvidere af artikel 35, stk. 7, litra b, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende det vejledende interval for bøder, der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb, herunder grovheden og varigheden af den manglende indberetning.

Disse beføjelser er udmøntet ved gennemførelsesforordningen, hvor det følger af artikel 16, at medlemsstaterne anvender sanktioner i følgende tilfælde, hvis den indberettende klarerer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at indsende en CBAM-rapport eller hvis CBAM-rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel 13, og den indberettende klarerer ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4.

Bødens størrelse skal være på mellem 10 og 50 euro pr. ton ikke-rapporterede emissioner. Bøden stiger i overensstemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks.

Større sanktioner pålægges, når der er indgivet mere end to ufuldstændige eller ukorrekte rapporter som omhandlet i artikel 13 i træk, eller varigheden af den manglende rapportering overstiger seks måneder.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat nationale regler om straf på CBAM-området. Det skyldes, at CBAM-forordningen er et nyt klimainstrument på et område som ikke tidligere har været reguleret.

2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

CBAM-forordningen regulerer direkte bestemte situationer, hvor der skal sanktioneres, dog vurderes der behov for supplerende bestemmelser om sanktioner i de tilfælde, der ikke er direkte reguleret i forordningen. Det vil være tilfældet, hvor påbud meddelt efter lovforslagets § 7 ikke efterkommes, samt hvis der undlades at afgive oplysninger eller afgives urigtige eller vildledende oplysninger, som krævet efter lovforslagets § 8, stk. 1. Disse udgør centrale håndhævelsesmidler og vurderes nødvendige at strafbelægge, for at sikre effektiv administration af CBAM.

Der vurderes endvidere behov for at kunne fastsætte bestemmelser om straf for overtrædelse af eventuelle bekendtgørelsesbestemmelser, som udstedes i medfør af loven. Dette kan efter omstændighederne være påkrævet med henblik på at sikre, at der er egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af manglende efterlevelse af de fastsatte regler.

Det foreslås, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7 eller undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forskrifter, der udstedes efter loven, kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at målsætningen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.

De fysiske personer, juridiske personer eller sammenslutninger af personer i CBAM, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere, end de, der ikke lever op til kravene i CBAM. Bøder skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få de pågældende til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af påbudsbestemmelsen eller oplysningspligten samt overtrædelser af bestemmelser i forskrifter, der udstedes efter loven, som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil kunne have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.

Der vurderes endvidere behov for at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM. Dette vurderes nødvendigt da CBAM-forordningen foreskriver, at medlemsstaterne bør pålægge sanktioner for overtrædelser af forordningen og sikre, at sådanne sanktioner håndhæves, og at forordningen kun regulerer bestemte situationer og dermed overlader fastsættelsen af sanktioner for øvrige overtrædelser til medlemsstaterne. Endvidere vurderes det nødvendigt for at sikre mulighed for at kunne strafpålægge i tilfælde af ændring af forordningen og kommende EU-retsakter i øvrigt i henhold til forordningen.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til at fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemte regler fastsat i medfør af EU-retsakter omfattet af CBAM.

Begrebet »EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen« omfatter udover CBAM-forordningen med eventuelle senere ændringer også gældende og kommende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

For så vidt angår CBAM-forordningens artikel 26 fastsættes direkte, at en godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En sådan bøde skal lyde på 100 euro for hvert CBAM-certifikat, der ikke er returneret rettidigt og forhøjes i overensstemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks, gældende i det år, hvor varerne importeres, jf. CBAM-forordningen artikel 26, stk. 1.

Endvidere regulerer CBAM-forordningens artikel 26, stk. 2, direkte, at hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale en bøde. Bøden skal være tre til fem gange større end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året for indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som denne person ikke har returneret.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at domstolene bør tage stilling til, hvorvidt bøden vil skulle være tre til fem gange større end 100 euro for hvert CBAM-certifikat, der ikke er returneret rettidigt, baseret på de forordningsbestemte hensyn om, at en sådan bøde skal være effektiv, forholdsmæssig og afhængig af navnlig varigheden, grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed.

For så vidt angår gennemførelsesforordningen, fastsætter den direkte, at hvis den indberettende klarerer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel 13 og den indberettende klarerer ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, skal overtrædelserne straffes med bøde og bødens størrelse skal være på mellem 10 og 50 euro pr. ton ikke-rapporterede emissioner. Bøden stiger i overensstemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at domstolene vil skulle tage stilling til bødestørrelsen ud fra de hensyn, som gennemførelsesforordningen fastsætter i artikel 16, stk. 3 og 4, herunder omfanget af ikke-rapporterede oplysninger, de ikke-rapporterede mængder af importerede varer og de ikke-rapporterede emissioner vedrørende disse varer, den indberettende klarerers parathed til at efterkomme anmodninger om oplysninger eller til at korrigere CBAM-rapporten, den indberettende klarerers forsætlige eller uagtsomme adfærd, den indberettende klarerers tidligere adfærd med hensyn til overholdelse af indberetningspligten, graden af samarbejde hos den indberettende klarerer for at bringe overtrædelsen til ophør, og om den indberettende klarerer frivilligt har truffet foranstaltninger for at sikre, at lignende overtrædelser ikke begås i fremtiden.

Større sanktioner pålægges, hvis der er indgivet mere end to ufuldstændige eller ukorrekte rapporter i træk som anført i artikel 13. Endvidere vil der kunne pålægges større sanktioner, hvis rapportering ikke er sket inden seks måneder efter rapporteringsfristen.

Med undtagelse af ovenstående tilfælde foreslås det, at bødeniveauet i forbindelse med overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM vil følge bødeniveauet for overtrædelse af loven samt forskrifter udstedt i medfør af loven.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelse af givne regler fastsat i medfør af EU-retsakter omfattet af CBAM som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.

Det foreslås afslutningsvist at selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede ordning vil medføre, et entydigt grundlag for straffebestemmelsers anvendelse i overensstemmelse med reglerne i straffelovens 5. kapitel, der omhandler strafansvar for juridiske personer, samt være i overensstemmelse med de dertil knyttede regler og vejledninger, såsom Rigsadvokatens meddelelser om strafansvar for juridiske personer m.v.

Bestemmelsen har baggrund i, at lovforslaget primært er erhvervsrettet, og at adressaterne for CBAM-områdets bestemmelser, herunder strafbestemmelser, som regel er organiseret i virksomhedsform eller som juridiske personer i øvrigt.

Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, kan erhvervsministeren bemyndiges til at indlede sanktionering. Erhvervsministeren kan endvidere bemyndiges til at fastsætte regler tilsvarende klima-, energi- og forsyningsministeren angående straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

For nærmere om straf henvises til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

3. Behandling af personoplysninger og forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Under administrationen af CBAM behandles kun oplysninger vedrørende fysiske personer eller juridiske personer, eller sammenslutninger af personer omfattet af CBAM. Der vil som led i administrationen kunne ske behandling af oplysninger, som kan udgøre almindelige personoplysninger. Dette vil forekomme, når der er tale om oplysninger om fysiske personer og enkeltmandsvirksomheder.

Lovforslaget indebærer, at der vil ske behandling, herunder indsamling, registrering, videregivelse og opbevaring af almindelige personoplysninger i form af oplysninger om bl.a. navn og adresse.

Lovforslagets § 8 indeholder en oplysningspligt, hvorved der sker en indsamling og opbevaring af personoplysninger. Efter § 8 skal den, der er omfattet af CBAM, efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren afgive enhver oplysning, som skønnes nødvendig, for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM. Efter bestemmelsen indrømmes der en bred skønsmargen for klima-, energi- og forsyningsministeren i forhold til, hvilke oplysninger, der kan indhentes, dog med den begrænsning, at disse oplysninger skal være nødvendige for at kunne administrere CBAM. Ofte vil oplysningspligter følge direkte af forordningen.

Lovforslagets § 9, indebærer indhentning af oplysninger fra Skatteforvaltningen, hvorved der kan ske indsamling af personoplysninger. Formålet med bestemmelsen er at give klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at indhente oplysninger angående aktører i CBAM, for at sikre, at ministeren kan varetage sine opgaver i henhold CBAM-forordningen.

I lovforslagets § 10, stk. 2, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling. Endvidere følger det af lovforslagets § 10, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende automatiseret sagsbehandling. Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, at den registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling. Afgørelser truffet i medfør af lovforslaget kan være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1. Det vurderes dog, at afgørelser efter lovforslaget er omfattet af undtagelsen i databeskyttelsesforordningen artikel 22, stk. 2, litra b, hvorefter artikel 22, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis afgørelser som er hjemlet i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som også fastsætter passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser. I de tilfælde hvor der vil blive gjort brug af muligheden for at træffe afgørelser ved brug af automatiseret sagsbehandling vurderes, vil det være forudsat, at også fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser. Derfor vurderes det, at databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1, ikke finder anvendelse.

Databeskyttelsesforordningen indeholder et nationalt råderum for fastsættelse af særregler om behandling af personoplysninger. For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele artikel 6, stk. 1.

Lovforslaget supplerer EU-lovgivning, hvori Danmark er pålagt en forpligtelse til at administrere CBAM. De forslåede bestemmelser er dermed vurderet nødvendige for at sikre, at Danmark kan overholde de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne og den kompetente myndighed. De foreslåede bestemmelser er endvidere vurderet proportionelle, da bestemmelserne har til formål at lette de administrative byrder for de omfattede aktører og vurderes at stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges.

Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige personoplysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 8 og 9, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c, jf. stk. 2 og 3, idet CBAM-forordningen fastsætter en række opgaver som den kompetente myndighed er forpligtet til at udføre. Såfremt ansvaret for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret henlægges til erhvervsministeren, vil erhvervsministerens behandling af personoplysninger på samme vis være omfattet af og under hensyntagen til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Erhvervsministerens behandling vurderes at ville ske med tilsvarende grundlag som klima-, energi- og forsyningsministeren.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal afslutningsvis bemærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5 også iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have negative økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner. Negative økonomiske konsekvenser for staten i form af administration af CBAM følger direkte af forordningen. Såfremt bemyndigelsen i forslagets § 5 udmøntes vil statens omkostninger til administration af CBAM kunne blive dækket af en omkostningsdækkende gebyrordning.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser. Der følger dog implementeringskonsekvenser direkte af forordningen, vedrørende administrationen af CBAM, som med lovforslaget søges formindsket bl.a. ved at administration af CBAM foreslås håndteret af de ministre, der har erfaring inden for lignende opgaver.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Såfremt bemyndigelsen i lovforslagets § 5 udmøntes, vil erhvervslivet dog blive pålagt gebyrbetaling til dækning af statens omkostninger forbundet med administration af CBAM. Endvidere kan der være forbundet administrative konsekvenser med udmøntningen af lovforslagets øvrige bemyndigelser, disse er dog ikke kvantificeret. De administrative konsekvenser følger primært af lovforslagets oplysningspligt.

CBAM indebærer gradvist stigende økonomiske byrder for importører af de varegrupper, som er omfattet af CBAM. Disse byrder fremkommer som følge af forpligtelser til at ansøge om godkendelse som CBAM-klarerer, udregne forskellige varers indlejrede emissionsmængde, udforme en årlig CBAM-angivelse og lade en sådan angivelse verificere af en uafhængig verifikator. Herudover vil en betydelig byrde fremkomme ved, at pligten for importører til årligt at returnere CBAM-certifikater, som modsvarer de indlejrede emissioner i de importerede varer, indfases over perioden 2026-2034.

Sådanne byrder vil imidlertid ikke være en følge af nærværende lovforslag, men resulterer af den direkte gældende CBAM-forordning samt de hertil knyttede direkte gældende EU-retsakter.

Lovforslaget vurderes at have begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, det vil sige under 4 mio. kr. De administrative konsekvenser knytter sig primært til lovforslagets krav om oplysningspligt. Endvidere kan der være forbundet administrative konsekvenser med udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser, disse er dog ikke kvantificeret.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have meget begrænsede administrative konsekvenser for borgerne. Lovforslaget vil kun have konsekvenser for borgerne såfremt borgerne falder ind under CBAM-forordningens anvendelsesområde, jf. artikel 2. Det foreslås at loven, skal indeholde en oplysningspligt, som kan have mindre administrative konsekvenser i forbindelse med opfyldelse af pligten. Det foreslås endvidere, at loven skal indeholde en bemyndigelse til at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage, herunder begrænsning eller afskæring af klageadgang. Endvidere kan der være forbundet administrative konsekvenser med udmøntningen af lovforslagets øvrige bemyndigelser, disse er dog ikke kvantificeret. Øvrige negative administrative konsekvenser følger direkte af forordningen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser. De klimamæssige konsekvenser følger direkte af CBAM-forordningen.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordningers bestemmelser må som udgangspunkt ikke implementeres i Danmark, jf. EUF-Traktatens artikel 288. Flere bestemmelser i forordningen kræver imidlertid, at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger.

Lovforslaget fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme. Forordningen har fundet anvendelse i Danmark fra den 1. oktober 2023.

Lovforslaget muliggør også gennemførelse af forventede kommende ændringer i forordningen samt gennemførelses- og delegerede retsakter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli til den 22. august 2024 (53 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

92-Gruppen, Accura Advokatpartnerselskab, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Aktiveenergiforbrugere, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, ALUMECO ApS, Aluminium Danmark, Andel, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI, Artelia A/S, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballerup Kommune, BAT-kartellet, BattMan Energy ApS, BDO Danmark, Better Energy, Billund Kommune, Bopa Law, Borger, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Branchehuset, Brintbranchen, Brunata, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Business Danmark, Business Region MidtVest (BRMV), Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, COWI, Crossbridge Energy Fredericia, Daka, DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Toldbehandling ApS, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Bygningscenter, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske halmleverandører, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, Deloitte, DELTA Dansk Elektronik, DHL Express (Denmark) A/S, DI, DOF BirdLife, Dommerfuldmægtigforeningen, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DSV A/S, DTU - Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, EA Energianalyse, EBO Consult A/S, Egedal Kommune, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energifællesskaber, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Energycluster, Enyday, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), Esbjerg Kommune, European Energy, EUROPEAN GREEN CITIES, Eurowind Energy A/S, Everfuel, Evida, EWE Energie AG, EY Danmark A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, GAFSAM, Gaz-system, Gentofte Kommune, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green Power Denmark, Greenpeace, GreenTech Advisor, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Grundfos, GTS (Godkendt Teknologisk service), Guldborgsund Kommune, H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hess Denmark ApS, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR el og varme, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, HORESTA, Horsens Kommune, Hulgaard advokater, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, IBIS, Ikast-Brande Kommune, Ineos Danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Investering Danmark, Ishøj Kommune, IT-Branchen, Jammerbugt Kommune, Justitia, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kjærgaard A/S, Klimarådet, Kolding Kommune, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), KPMG, Kraka, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Køge Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Langeland Kommune, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lokale Pengeinstitutter, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Mellemfolkeligt Samvirke, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Maabjerg Energy Center - MEC, N1 A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nordisk Energirådgivning ApS, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nyborg Kommune, Nærbutikkernes landsforening, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Plan og Projekt, Planenergi, Plastindustrien, Plesner Advokatpartnerselskab, Procesindustrien, PWC, Radius Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ren Energi Oplysning (REO), Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, RWE Renewables Denmark A/S, Rødovre Kommune, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling, Samsø Kommune, Scan Global Logistics A/S, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, Silkeborg Kommune, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMV danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spirit Energ, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Stevns Kommune, Struer Kommune, Substain, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Thisted Kommune, Total S. A., TREFOR/EWII, T-REGS, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejen Kommune, Vejle Kommune, VEKS, VELTEK, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo Randers, Vestas Wind systems A/S, Vestforbrænding, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune, Aalborg Energikoncern, Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2023/956 af 10. maj 2023 om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM-forordningen) trådte i kraft den 17. maj 2023 og har fundet anvendelse i EU's medlemsstater, herunder Danmark, fra den 1. oktober 2023, dog således at artikel 5, 10, 14, 16 og 17 finder anvendelse fra den 31. december 2024, samt at artikel 2, stk. 2, artikel 4, 6-9, 15 og 19, artikel 20, stk. 1, 3, 4 og 5, og artikel 21-27 og 31 finder anvendelse fra den 1. januar 2026.

Forordninger er umiddelbart gældende i medlemsstaterne, og forordningers bestemmelser må som udgangspunkt ikke implementeres i Danmark, jf. EUF-Traktatens artikel 288. Flere bestemmelser i forordningen kræver imidlertid, at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1, at loven supplerer Europa-Parlamentet og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme med henblik på sikre CBAM-forordningens anvendelse i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil skulle læses og forstås som supplement til CBAM-forordningen. CBAM-forordningen vil skulle forstås bredt og vil foruden forordningen skulle omfatte samtlige øvrige EU-retsakter, herunder delegerede retsakter og gennemførselsretsakter, der er udstedt eller senere udstedes i medfør af CBAM-forordningen.

Til § 2

CBAM-forordningen indeholder en række definitioner i artikel 3, der fastlægger de centrale begreber og terminologier, som anvendes i forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i nr. 1, at definere begrebet »CBAM-forordningen« som »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en kulstofgrænsetilpasningsmekanisme.«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil kunne affattes kort og læsevenligt, idet et kort og præcist begreb vil kunne anvendes frem for forordningens fulde navn alle steder det er relevant i loven.

Det foreslås i nr. 2, at definere begrebet »CBAM« som »CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov.«

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven vil kunne affattes kort og læsevenlig, idet et kort og præcist begreb vil kunne anvendes frem for en længere opremsning i stil med begrebets definition. Begrebet »CBAM« henviser til samtlige EU-retsakter, der er udstedt, senere udstedes eller ændres, og som ligger til grund for administrationen af de forhold, der kan henføres under CBAM-forordningen. Herudover er denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov omfattet af begrebet.

Til § 3

Efter CBAM-forordningens artikel 11, stk. 1, skal hver medlemsstat udpege en kompetent myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til forordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 4.

Det foreslås i § 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger den kompetente myndighed i henhold til CBAM-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den myndighed, der udpeges, vil få beføjelser og forpligtelser, der påhviler den kompetente myndighed efter CBAM-forordningen.

Udtrykket »kompetent myndighed« skal forstås i overensstemmelse med CBAM-forordningens artikel 11, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne skal udpege en kompetent myndighed, der skal varetage funktionerne og opgaverne i henhold til denne forordning, og underrette Kommissionen herom.

Såfremt ministeren ikke udpeger en kompetent myndighed, vil opgaven som kompetent myndighed tilfalde ministeren. Det forudsættes, at ministeren vil udpege Energistyrelsen som kompetent myndighed.

Til § 4

Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om ansvarsplacering, udlicitering af opgaver, herunder også bemyndigelse til fastsætteregler på CBAM-området.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig for de funktioner og opgaver, der påhviler den kompetente myndighed, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i udgangspunktet vil være ansvarlig for alle de funktioner og opgaver, der i henhold til CBAM-forordningen påhviler den kompetente myndighed, med mulig undtagelse af ansvaret for de funktioner og opgaver som eventuelt henlægges til erhvervsministeren, jf. stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil således bl.a. skulle kontrollere CBAM-rapporter, vejlede importørerne i disses udfyldelse, håndhæve ved manglende overholdelse af forordningen og forestå finanskontrol for indtægter fra salg af certifikater. Såfremt stk. 2 ikke effektueres, vil klima-, energi- og forsyningsministeren tillige skulle varetage de funktioner og opgaver, der beskrives nedenfor til stk. 2.

Ministeren vil kunne delegere sine beføjelser til en offentlig myndighed, der henhører under ministerens område. Ministeren forventes at delegere sine beføjelser i medfør af loven til Energistyrelsen.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter aftale med erhvervsministeren kan bestemme, at erhvervsministeren er ansvarlig for den kompetente myndigheds funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i den forbindelse bemyndige erhvervsministeren til, på det pågældende ansvarsområde, at udøve de beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov er tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §§ 5-11, § 13 og § 14.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren, efter aftale med erhvervsministeren, vil kunne bestemme, at erhvervsministeren vil være ansvarlig for udvalgte funktioner og opgaver, som i henhold til CBAM-forordningen varetages af den kompetente myndighed. Den foreslåede ordning vil dermed medføre, at funktioner og opgaver vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registret vil kunne henlægges til erhvervsministeren ved ekstern delegation. Dette betyder at, de kompetencer der oprindeligt henhører klima-, energi- og forsyningsministeren, vil overføres til erhvervsministeren. Delegationen forventes fastsat ved bekendtgørelse.

Erhvervsministerens ansvarsområde vil i givet fald være afgrænset til funktioner og opgaver, der vedrører autorisation samt transaktioner i CBAM-registret, hvilket særligt angår CBAM-forordningens artikel 5 om ansøgning om godkendelse og artikel 17 om godkendelse, dog ikke udelukkende begrænset hertil. Såfremt ansvarsområdet henlægges til erhvervsministeren, vil det omfatte alle kompetencer, der efter forordningen påhviler den kompetente myndighed, inden for erhvervsministerens ansvarsområde herunder udveksling af oplysninger. Dette vil indebære, at erhvervsministeren inden for sit ansvarsområde, vil kunne udveksle oplysninger med andre kompetente myndigheder, herunder toldmyndighederne, myndigheder med ansvar for administrative og strafferetlige sanktioner m.v. Det vil endvidere indebære, at erhvervsministeren vil være underlagt CBAM-forordningens artikel 13 om tavshedspligt.

Erhvervsministeren vil i givet fald skulle foretage kontrol af importørens økonomiske og operationelle formåen og vil skulle håndtere selve ansøgningen om autorisation, herunder tilbagekaldelse og sikkerhedsstillelse. Dertil vil erhvervsministeren endvidere komme til at administrere konti, returnering af certifikater samt håndhævelse ved manglende kvartalsvis beholdning. Erhvervsministeren vil herudover skulle vejlede importørerne om deres ansøgning om autorisation og deres brug af registeret.

Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne bemyndige erhvervsministeren til at udøve beføjelser, herunder fastsættelse af regler, der i denne lov vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette vil betyde at såfremt stk. 2 effektueres vil erhvervsministeren indenfor det pågældende ansvarsområde kunne og vil skulle udøve de beføjelser der vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren, herunder vil erhvervsministeren skulle føre tilsyn, udstede påbud, anmode om oplysninger m.v. Derudover vil erhvervsministeren blive bemyndiget til at fastsætte administrative regler, herunder om gebyr og straf med hjemmel i de bemyndigelser som efter denne lov vil blive tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren.

Erhvervsministeren vil ved udøvelse af beføjelser og fastsættelse af regler, være begrænset til det henlagte ansvarsområde vedrørende autorisation samt transaktioner i CBAM-registeret. Endvidere vil erhvervsministeren skulle iagttage eventuelle øvrige begrænsninger som gør sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Såfremt stk. 2 effektueres, vil forordningen gennemføres i Danmark ved, at to myndigheder i praksis og i henhold til lovforslaget varetager opgaver, der samlet udgør de opgaver, som CBAM-forordningen og EU-retsakter omfattet af CBAM pålægger den kompetente myndighed. Der er søgt fastlagt en klar opgavefordeling, og de pågældende myndigheder vil i praksis koordinere og samarbejde, så administrationen af CBAM foregår effektivt og med tydelig ansvarsplacering for aktørerne.

Det forventes, at delegationen vil blive fastsat ved bekendtgørelse og det forventes endvidere at der vil blive udarbejdet en samarbejdsaftale som fastlægger relevante forhold og snitflader i forbindelse med samarbejdet. En sådan samarbejdsaftale vil bl.a. fastlægge udveksling af oplysninger, interne procedurer, eventuel fælles gebyropkrævning, m.v.

Til § 5

»Forurener-betaler-princippet« har på klimaområdet i Danmark været gældende for den nærtbeslægtede kvoteordning (EU ETS) siden dennes start i 2005 og skal i denne sammenhæng forstås som »udleder af drivhus-gasser-betaler-princippet«. Som konsekvens af princippet, sørger klima-, energi- og forsyningsministeren ved regeludstedelse for fuld dækning af de omkostninger, der er forbundet med myndighedernes sagsbehandling af kvoteordningen.

CBAM-forordningen indeholder ikke bestemmelser om gebyr. Forordningen fastsætter dog bestemmelser hvor medlemsstaten eller den kompetente myndighed forpligtelse til at udføre en række opgaver. Herunder blandt andet, sagsbehandling i forbindelse med importørers ansøgning om godkendelse og godkendelsen heraf, jf. CBAM-forordningens artikel 5 og artikel 7, gennemgang af CBAM-angivelser og i visse tilfælde beregning af antallet af CBAM-certifikater der skal returneres, jf. CBAM-forordningens artikel 19, salg og tilbage køb af CBAM certifikater, jf. CBAM-forordning-gens artikel 20 og artikel 23 og håndhævelse af CBAM-forordningens bestemmelser, jf. CBAM-forordningen artikel 26.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger forbundet med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af ministerens omkostninger til administration af CBAM.

Endvidere medfører den foreslåede bestemmelse, at ministeren vil kunne sørge for fuld dækning af de omkostninger, der er forbundet med ministerens sagsbehandling af CBAM, i overensstemmelse med »forurener-betaler-princippet«.

Bestemmelsen vil, såfremt den udmøntes, kunne anvendes af ministeren til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelse om betaling af et årligt gebyr til dækning af de omkostninger, der er forbundet med ministerens administration af CBAM. Sådanne bestemmelser vil kunne tage sigte på den almindelige administration og sagsbehandling af CBAM hen over et kalenderår. Der vil endvidere, såfremt bestemmelsen udmøntes, kunne fastsættes bestemmelser om ministerens opkrævning af gebyret, forfaldstidspunkt, betalingsform, rykkergebyr og renter.

De administrative omkostninger ved CBAM kan ændre sig løbende fra år til år. Hvis der vælges at etablere en gebyrordning, vil der skulle ske en løbende tilpasning af gebyrsatserne i overensstemmelse med Budgetvejledningen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at udstede regler om gebyr til dækning af omkostninger ved erhvervsministerens opgaver i henhold til CBAM. Dette vil betyde at CBAM-klarerere muligvis vil blive opkrævet et særskilt årligt gebyr til dækning af erhvervsministerens omkostninger til administration af CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Reglerne om betaling af gebyrer vil kunne omfatte udgifter, som efter et rimeligt skøn medgår til den løbende administration af CBAM, herunder løn- og driftsomkostninger forbundet kontrol og sagsbehandling af kvartalsvise CBAM-rapporter og årlige CBAM-deklarationer, håndhævelse af importørers manglende eller mangelfulde rapportering, vejledning af importører og verifikatorer om rapporteringskrav, godkendelse af ansøgninger om autorisation som godkendt CBAM-klarere, vejledning af importører om returneringsforpligtelser samt vejledning om køb og salg af CBAM-certifikater, samt tilsyn og påbud i forhold til CBAM m.v. Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan eventuelt etablere en fælles gebyropkrævning.

Til § 6

Artikel 19 i CBAM-forordningen specificerer Europa-Kommissionens tilsynsrolle i forbindelse med gennemgangen af CBAM-angivelser. Kommissionen kan gennemgå CBAM-oplysningerne og verificere oplysningerne inden for en periode på op til fire år efter angivelsens indgivelse.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den godkendte CBAM-klarerer er etableret, kan også gennemgå en CBAM-angivelse inden for den fireårige periode. Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om indledningen og resultaterne af en gennemgang via CBAM-registret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af CBAM inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive forpligtet til at føre tilsyn med overholdelse af CBAM-forordningen, EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen samt regulering i denne lov og regler udstedt i medfør af loven, vilkår stillet efter loven og afgørelser truffet efter loven, regler udstedt i medfør heraf eller EU-retsakter om forhold, der er omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle overveje passende tiltag, herunder skærpet tilsyn, hvis efterlevelsen af CBAM måtte vise sig mangelfuld. Bestemmelsen finder anvendelse indenfor ministerens ansvarsområde i CBAM-regi.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at fører tilsyn med overholdelsen af CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 7

CBAM-forordningens artikel 19 om gennemgang af CBAM-angivelser og artikel 26 om sanktioner kræver, at medlemsstaterne etablerer mekanismer for at sikre overholdelse, herunder mulighed for at udstede påbud til CBAM-klarerere om at rette op på uoverensstemmelser eller manglende overholdelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 7, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede påbud om overholdelse af CBAM inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren får en generel adgang til at udstede påbud om overholdelse af CBAM's regler inden for sit ansvarsområde.

Et påbud vil udstedes efter konstatering af overtrædelse, manglende efterlevelse eller afvigelse af forpligtelser i CBAM. Dette vil bl.a. omfatte håndtering af situationer, hvor der konstateres afvigelser eller uregelmæssigheder i de indgivne CBAM-angivelser, og de efterfølgende påbud, der vil kunne udstedes.

Et påbud vil indeholde en frist for efterlevelse, f.eks. om hvornår en handlepligt senest skal være opfyldt. Hvor der ikke måtte være fastsat regler i CBAM's øvrige bestemmelser for længden af fristen for efterlevelsen af påbuddet, fastsættes fristens længde skønsmæssigt af ministeren. Fastsættelsen sker under hensyntagen til adressatens praktiske muligheder for at efterkomme påbuddet.

Et påbud vil både kunne angå efterlevelsen af en forpligtelse fastsat i CBAM-forordningen, EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen, denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse specificerer endvidere ikke, hvem et påbud vil kunne rettes imod, således at et påbud kan bringes i anvendelse over for alle, der har pligt til at overholde reglerne under CBAM. Dette vil typisk være en CBAM-klarerer.

Hvis en adressat ikke efterkommer et påbud efter den foreslåede bestemmelse, vil det kunne resultere i retlige konsekvenser, herunder bødestraf ifølge forslagets § 14 eller bøderegler fastsat i medfør af forslagets § 14, stk. 2.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at udstede påbud om overholdelse af CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 8

CBAM-forordningens artikel 17 om godkendelse af CBAM-klarerer, kræver, at CBAM-klarerere indgiver detaljerede oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes udførelse af deres opgaver under CBAM. Dette omfatter blandt andet indberetning af mængder af importerede varer og de tilhørende indlejrede emissioner. Oplysningerne skal indgives i overensstemmelse med specifikationerne, der er fastsat i forordningen.

Endvidere fremgår det af artikel 35, at den kompetente myndighed har ret til at indhente yderligere oplysninger fra CBAM-klarerere i situationer, hvor der er indleveret en ufuldstændig eller ukorrekt CBAM-rapport.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at den, der er omfattet af CBAM, efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren skal give alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der er omfattet af CBAM, efter anmodning skal afgive alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Forpligtet efter denne bestemmelse vil ud over CBAM-klarerere også være andre, som er nævnt i CBAM-forordningen, f.eks. verifikatorer.

Oplysningspligten vil angå »alle oplysninger, som findes nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM«, hvilket indrømmer klima-, energi- og forsyningsministeren en bred skønsmargen i forhold til hvilke oplysninger, der kan indhentes. Behovet herfor følger af lovforslagets karakter af en rammelov, der bl.a. skal muliggøre administrationen og håndhævelsen af nugældende og fremtidige EU-retsakter omfattet af CBAM-forordningen.

Den, som oplysningspligten gøres gældende over for med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, har som følge af den forvaltningsretlige begrundelsespligt krav på at få oplyst formålet med indhentning af oplysninger. Er den oplysningspligtige uenig i klima-, energi- og forsyningsministerens indhentning af oplysninger, kan der indgives klage herover efter lovens § 12, stk. 1 og 2.

Ofte vil oplysningspligter, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse, være nærmere specificeret i CBAM's øvrige regler, herunder navnlig CBAM-forordningen. Derfor kan den foreslåede bestemmelse karakteriseres som en opsamlingsbestemmelse, der har til hensigt at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente fornødne oplysninger også i situationer, hvor mere konkrete hjemler mangler eller forekommer usikre.

Det bemærkes, at der er tale om en oplysningspligt, hvorfor retssikker-hedsloven finder anvendelse, herunder § 10 om retten til ikke at inkriminere sig selv. Dette vil betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil være afskåret fra at håndhæve en oplysningspligt, hvis ministeren har mistanke om, at den pågældende har begået et strafbart forhold, og oplysningerne vil kunne være af betydning for den nærmere vurdering heraf.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på at føre tilsyn med CBAM inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima- energi- og forsyningsministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn på sit ansvarsområde. Herunder f.eks. at oplysningerne skal opbevares i et digitalt format, som er læseligt og kan gøre tilgængeligt for klima-, energi- og forsyningsministeren.

Endvidere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at visse oplysninger skal opbevares i et vist tidsrum med henblik på, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med tilsyn kan få adgang til oplysningerne.

Oplysninger som de fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, eksempelvis vil skulle opbevare vil kunne være data vedrørende importerede varer.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at anmode den, der er omfattet af CBAM, om oplysninger som finde nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM og fastsætte regler om opbevaring af oplysninger med henblik på tilsyn. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 9

CBAM-forordningens artikel 25 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder har adgang til alle nødvendige oplysninger fra told- og skatteforvaltningerne for at administrere og håndhæve CBAM effektivt. Dette omfatter oplysninger om importerede varer, deres værdi, mængde, oprindelse, og indlejrede emissioner, som er afgørende for korrekt administration af CBAM.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved administrationen af CBAM kan indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendig for varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få en bred bemyndigelse til at indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen, som er nødvendig ved administrationen af CBAM. Nødvendige data kan eksempelvis være data på importører om mængder m.v., som er nødvendige for klima-, energi- og forsyningsministerens administration af CBAM.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at indhente enhver oplysning hos Skatteforvaltningen, som er nødvendige for varetagelsen af erhvervsministerens opgaver i henhold til CBAM. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 10

CBAM-forordningen regulerer direkte, at der i flere tilfælde skal benyttes fælles digitale platforme og registre. Det følger af artikel 5 i CBAM-forordningen, at ansøgning om godkendelse til at blive godkendt CBAM-klarerer skal indgives via CBAM-registeret. Det følger endvidere af præambel betragtning nr. 60, at der bør oprettes en fælles central platform for salg og tilbagekøb af CBAM-certifikater. Med henblik på at føre tilsyn med transaktionerne på den fælles centrale platform bør Kommissionen lette udvekslingen af oplysninger og samarbejdet mellem de kompetente myndigheder samt mellem disse myndigheder og Kommissionen. Desuden bør der etableres en hurtig informationsstrøm mellem den fælles centrale platform og CBAM-registret. Det følger af artikel 20, stk. 2, i CBAM-forordningen, at Kommissionen opretter og forvalter den fælles centrale platform efter en fælles udbudsprocedure mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Kommissionen og de kompetente myndigheder skal have adgang til oplysningerne på den fælles centrale platform.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være krav om brug af digitale kommunikationskanaler for så vidt angår skriftlig kommunikation til og fra ministeren i forbindelse med administration af CBAM.

Formuleringen om, at skriftlig kommunikation »skal foregå digitalt« indebærer, at ministeren som udgangspunkt kan se bort fra oplysninger, der modtages via fysisk post. Oplysninger, der modtages mundtligt, kan kræves meddelt digitalt, uanset om de måtte være omfattet af en notatpligt i medfør af offentlighedslovens § 13, stk. 1.

Ud over de kommunikationskanaler anvist af ministeren anses f.eks. e-mail, digital post og selvbetjeningsløsninger, der stilles til rådighed via internettet som »digitale« kommunikationskanaler.

Begrebet »it-systemer« skal forstås bredt som alle it-baserede former for kommunikation eller databehandling, der kan komme i betragtning i forholdet mellem CBAM-klarerer, indberettende klarerer eller importører, Europa-Kommissionen og ministeren. Omfattede fysiske eller juridiske personer har i denne forbindelse krav på, at der tages passende hensyn til datasikkerheden, således at der f.eks. ikke gyldigt kan stilles krav om, at drifts- eller forretningsforhold, der kræver hemmeligholdelse på grund af væsentlig økonomisk betydning for en juridisk person, oversendes pr. almindelig e-mail.

Anviser ministeren et IT-system, vil dette som udgangspunkt blive stillet til rådighed gratis af det offentlige, idet ministerens it-omkostninger dog indgår i beregningen af et gebyr, jf. forslagets § 5.

Begrebet »digitale formater« skal markere, at der kan stilles krav om, at data stilles til rådighed for ministeren i en standardiseret form. Det kan eksempelvis kræves, at data, dokumenter, m.v. skal oversendes eller uploades i gængse dataformater for tekst, tal/regneark eller billeder m.v., også selv om dette i princippet kan påføre den fysiske eller juridiske person en mindre udgift til anskaffelse af gængs programmel.

Begrebet »identifikationsløsninger« skal forstås som digitale løsninger, der tillader sikker identifikation af en afsender eller systemanvender, eksempelvis MitID.

Formuleringen »ministeren anviser« indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren som udgangspunkt anviser de gældende kommunikationskanaler via direkte gældende regler i CBAM. Herudover kan ministeren, forpligte den fysiske eller juridiske person til at anvende en udpeget bestemt kommunikations- eller databehandlingsløsning. Anvisning kan ske gennem administrativt fastsatte regler, jf. forslagets § 10, stk. 3, men er ikke begrænset hertil, således at også hjemmesideinformation eller en konkret opfordring kan være en bindende »anvisning« for adressaten. Skulle en fysisk eller juridisk person undlade at anvende et anvist it-system m.v., kan dette efter omstændighederne føre til, at en indberetning, oplysning eller anden kommunikation anses for ikke at være kommet frem til ministeren.

Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med varetagelsen af ministerens opgaver i henhold til CBAM« indebærer, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegæringer eller andre opgaver, der varetages i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven eller anden almindelig forvaltningsret. Derimod angår bestemmelsen al kommunikation med ministeren, der løser opgaver under CBAM.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kan træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil kunne benytte sig af automatiseret sagsbehandling i afgørelsessager, såfremt afgørelsen vedrører forhold omfattet af CBAM.

Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« omfatter alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgørelse eller anden væsentlig beslutning bliver udformet og fremsendt, uden at en fysisk person er sagsbehandler. Formuleringen omfatter maskinelle sagsbehandlingsskridt på baggrund af faste og entydige kriterier såvel som uden sådanne kriterier. Bestemmelsen favner således meget bredt og omfatter alle situationer, som kan tages i anvendelse i takt med, at den teknologiske udvikling skaber mulighed herfor.

Automatisering af øvrige administrative beslutningsprocesser vil som regel ligeledes være tilladt, hvilket følger af fortolkningsprincippet om »det mindre i det mere«. Således kan myndighedsbeslutninger, der ikke henleder mod en forvaltningsafgørelse, næppe tillægges mere indgribende konsekvenser for adressaten end retligt bindende afgørelser.

Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den digitale kommunikation og automatiserede sagsbehandling, der er beskrevet i forslagets § 10, stk. 1 og 2. Bestemmelsen finder anvendelse indenfor klima-, energi og forsyningsministerens ansvarsområde i CBAM-regi.

Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse til supplering af CBAM's regler, hvor en sådan supplering anses for nødvendig eller hensigtsmæssig. Ved bestemmelsens anvendelse tilstræbes løsninger, der letter de administrative arbejdsgange for enten minister eller CBAM-klarerer, og så vidt muligt for begge parter på samme tid.

Udtrykket »automatiseret sagsbehandling« forstås i overensstemmelse med stk. 2 bredt og omfatter således databehandling såvel med som uden faste og entydige kriterier. Regeludstedelse herom kan efter omstændighederne være hensigtsmæssig for at sikre en korrekt og transparent anvendelse af automatiseringsværktøjer ved CBAM's forvaltning. Desuden kan et egentligt krav om regulering af bestemte automatiseringsprocesser følge af de til enhver tid værende dataretlige regler og standarder eller forvaltningsretlige krav.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til tilsvarende beføjelser som klima-, energi- og forsyningsministeren angående digital kommunikation, hvilket betyder at kommunikation til og fra erhvervsministeren vil skulle foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger, ministeren anviser. Endvidere vil erhvervsministerens afgørelser om forhold omfattet af CBAM kunne træffes ved hjælp af automatiseret sagsbehandling. Erhvervsministeren vil desuden kunne fastsætte nærmere regler om digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 11

Det følger af CBAM-forordningens artikel 28, at Kommissionen har beføjelser til løbende at vedtage delegerede retsakter for at sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse af forordningen. Artikel 28 giver Kommissionen mulighed for at vedtage delegerede retsakter for at supplere eller ændre elementer af forordningen. Artikel 28 fastlægger, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter for at fastsætte ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen, herunder tekniske og administrative procedurer.

Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning om gennemførelses-bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår indberetningspligten med henblik på kulstofgrænsetilpasningsmekanismen i overgangsperioden blev vedtaget 17. august 2023.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 11, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve CBAM-forordningen og EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil få en reguleringsadgang, der tillader en mere vidtgående regulering, end hvad der er forudsat ved lovforslagets øvrige bemyndigelser til regelfastsættelse, dog kun med henblik på de sjældent forekommende tilfælde, hvor dette må anses for nødvendigt for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af CBAM-forordningen. Bestemmelsens anvendelse begrænses til kun at vedrøre klima-, energi og forsyningsministerens ansvarsområde i CBAM-regi. Derved vil klima-, energi- og forsyningsministeren sættes i stand til på ethvert tidspunkt at kunne vedtage en nødvendig minimumregulering, der er krævet, for at Danmark kan leve op til sine EU-retlige forpligtelser.

Bestemmelsen er dermed tiltænkt anvendelse i situationer, hvor andre gældende hjemler til regeludstedelse kan være usikre, men hvor der f.eks. af tidsmæssige årsager ikke synes at være passende mulighed for at tilvejebringe mere sikker lovhjemmel. Forslaget giver i sådanne situationer ministeren en mulighed for at sikre, at dansk CBAM-lovgivning er indrettet i overensstemmelse med EU-retlige krav.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold omfattet af CBAM-forordningen. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 12

Det følger af artikel 17, stk. 3, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed finder, at de i artikel 17, stk. 2, fastsatte kriterier ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren ikke har fremlagt de oplysninger, der er opført i artikel 5, stk. 5, gives der afslag på tildeling af status som godkendt CBAM-klarerer. En sådan afgørelse om afslag på status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde en begrundelse for afslaget og oplysninger om muligheden for at klage. Det følger ligeledes af artikel 1, stk. 8, sidste pkt., at enhver afgørelse om tilbagekaldelse af status som godkendt CBAM-klarerer skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

Det følger endvidere af artikel 19, stk. 5, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed konkluderer, at det angivne antal CBAM-certifikater, der skal returneres, er ukorrekt, eller at der ikke er indgivet en CBAM-angivelse i overensstemmelse med artikel 6, bestemmer den kompetente myndighed antallet af CBAM-certifikater, som skulle have været returneret af den godkendte CBAM-klarerer under hensyntagen til oplysningerne indgivet af Kommissionen. Den kompetente myndighed underretter den godkendte CBAM-klarerer om sin afgørelse om det fastsatte antal af CBAM-certifikater og anmoder om, at den godkendte CBAM-klarerer returnerer de yderligere CBAM-certifikater inden for en måned. Den kompetente myndigheds afgørelse skal indeholde begrundelsen for afgørelsen samt oplysninger om retten til at klage.

Hertil følger det desuden af artikel 26, stk. 4, litra f, i CBAM-forordningen, at hvis den kompetente myndighed, herunder i lyset af de foreløbige beregninger foretaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 19, fastslår, at en godkendt CBAM-klarerer ikke har opfyldt forpligtelsen til at returnere CBAM-certifikater som omhandlet i artikel 26, stk. 1, eller at en person har indført varer til Unionens toldområde uden at opfylde betingelserne i denne forordning som fastsat i artikel 26, stk. 2, pålægger den kompetente myndighed bøden i henhold til artikel 26, stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Med henblik herpå underretter den kompetente myndighed den godkendte CBAM-klarerer eller, hvis artikel 26, stk. 2 finder anvendelse, personen om den godkendte CBAM-klarerers eller den i denne artikels stk. 2 omhandlede persons ret til at klage.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklagenævnet vil være klageinstans for afgørelser truffet af klima-, energi, og forsyningsministeren i henhold til CBAM.

Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal indbringes for en EU-domstol.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgørelserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervsankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren om autorisation i henhold til CBAM.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Erhvervsankenævnet vil være klageinstans for afgørelser om autorisation i henhold til CBAM.

Uden for nævnets kompetence falder klager over afgørelser i henhold til CBAM, som en EU-myndighed har truffet i forhold til danske fysiske personer, juridiske personer og sammenslutning af personer, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten, hvilket kan resultere i, at klage skal indbringes for en EU-domstol.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen, dermed vil afgørelserne i praksis være truffet af Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil ansvaret for autorisation blive henlagt til erhvervsministeren, dette vil betyde at afgørelser om autorisation træffes af erhvervsministeren. Afgørelser om autorisation truffet af erhvervsministeren, vil skulle påklages til Erhvervsankenævnet.

Det foreslås i stk. 3, at klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes en klagefrist for at undgå situationer, hvor en sen beslutning om at indgive klage vil medføre, at sagsbehandlingen gennem længere tid fortsætter på et potentielt urigtigt grundlag med heraf følgende risiko for administrativt ressourcespild såvel som unødige ulemper for den fysiske person eller juridiske person m.v., der har været adressat for den potentielt fejlbehæftede afgørelse. En klage vil skulle være indgivet til Energiklagenævnet eller Erhvervsankenævnet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Såfremt en klage indgives senere end den angivet frist, vil klagen ikke blive behandlet.

Det foreslås i stk. 4, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klageadgang afskæres til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet. Den overvejende del af de afgørelser, som vil blive truffet, vil være af teknisk eller forretningsmæssig karakter og vil forudsætte betydelig indsigt på området. Denne tekniske og forretningsmæssige indsigt findes i Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet.

Det foreslås i stk. 5, at afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den administrative klagemulighed vil skulle udnyttet fuldt ud, inden en afgørelse vil kunne indbringes for domstolene. I modsat fald ville der være risiko for, at en administrativ klageinstans vurderer klagen samtidig med, at tilsvarende klagepunkter procederes ved en domstol, hvor der er bedre muligheder for at få sagen belyst gennem vidneførelse m.v. Dette vil normalt ikke være hensigtsmæssigt, da det kan medføre et administrativt ressourcespild. Endvidere er sagsbehandlingen ved en administrativ klageinstans som regel mere omkostningseffektiv og egnet til at friholde domstolene fra ukomplicerede sager, der kan afgøres uden mundtlig forhandling m.v.

En »endelig administrativ afgørelse« foreligger når den øverste administrative klageinstans har fået klagesagens genstand forelagt til prøvelse og enten afgjort spørgsmålet eller afvist at behandle sagen. Øverste administrative klageinstans for afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i henhold til CBAM er Energiklagenævnet og Erhvervsankenævnet, jf. de foreslåede stk. 1 og 2.

Til § 13

Det foreslås i § 13, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage inden for sit ansvarsområde.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil have adgang til at regulere klageproceduren inden for CBAM. Derved kan ministeren fastsætte regler om klagefrister, klageprocedurer og klageadgange, herunder begrænsning eller afskæring af klageadgang, herunder krav om digital indgivelse af klagen, i det omfang, at dette er foreneligt med de øvrige bestemmelser i CBAM. Bestemmelsens anvendelse begrænses til at vedrøre klima-, energi- og forsyningsministerens ansvarsområde i CBAM-regi.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indgivelse af klage. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 14

Det fremgår indledningsvist af præambel betragtning nr. 26 i CBAM-forordningen, at medlemsstaterne bør pålægge sanktioner for overtrædelser af forordningen og sikre, at sådanne sanktioner håndhæves. Det følger videre, at pålæggelsen af sanktioner i henhold til forordningen ikke berører sanktioner, som kan pålægges i henhold til EU-retten eller national ret for overtrædelse af andre relevante forpligtelser, navnlig dem vedrørende toldregler.

Hertil følger det af artikel 26, stk. 1, i CBAM-forordningen, at en godkendt CBAM-klarerer, der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde.

Det følger endvidere af artikel 26, stk. 2, at hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale bøden.

CBAM-forordningens artikel 26 finder anvendelse fra den 1. januar 2026, jf. CBAM-forordningens artikel 36, stk. 2, litra b.

CBAM-forordningens kapitel 10 indeholder bestemmelser angående overgangsperioden. Det følger af artikel 32, at i overgangsperioden fra den 1. oktober 2023 til den 31. december 2025 begrænses importørens forpligtelser i henhold til forordningen til den indberetningspligt, der er fastsat i forordningens artikel 33, 34 og 35. Hvis importøren er etableret i en medlemsstat og udnævner en indirekte toldrepræsentant i overensstemmelse med artikel 18 i forordning (EU) nr. 952/2013, og hvis den indirekte toldrepræsentant indvilliger heri, finder indberetningspligten anvendelse på en sådan indirekte toldrepræsentant. Hvis importøren ikke er etableret i en medlemsstat, finder indberetningspligten anvendelse på den indirekte toldrepræsentant.

Hertil følger det af artikel 35, stk. 5, at hvor den kompetente myndighed indleder en korrektionsprocedure og fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, eller hvis den kompetente myndighed fastslår, at importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant ikke har opfyldt forpligtelsen til at indgive en CBAM-rapport i overensstemmelse med artikel 35, stk. 1, pålægger denne kompetente myndighed importøren, eller, hvor det er relevant i overensstemmelse med artikel 32, den indirekte toldrepræsentant bøde.

Det følger endvidere af artikel 35, stk. 7, litra b, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter vedrørende det vejledende interval for bøder, der skal pålægges i henhold til stk. 5, og de kriterier, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af det faktiske beløb, herunder grovheden og varigheden af den manglende indberetning.

Disse beføjelser er udmøntet ved gennemførelsesforordningen. Det følger af artikel 16, at medlemsstaterne anvender sanktioner i følgende tilfælde: hvis den indberettende klarerer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, og den indberettende klarerer ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud udstedt efter § 7.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være adgang til et egnet håndhævelsesmiddel i tilfælde af, at en operatør ikke efterkommer klima-, energi- og forsyningsministerens påbud om at bringe forhold, der strider mod CBAM eller mod afgørelser truffet i medfør heraf, i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun kunne sanktionere overtrædelser inden for sit ansvarsområde.

Strafsubjektet vil være den, over for hvem, der er udstedt påbud efter lovforslagets § 7.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af påbudsbestemmelsen som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger efter § 8, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil være adgang til et egnet håndhævelsesmiddel i det tilfælde, at en fysisk person, juridisk person eller en sammenslutning af personer undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun kunne sanktionere overtrædelser inden for sit ansvarsområde.

Strafsubjektet vil være den, over for hvem, der er anmodet om oplysninger efter lovforslagets § 8 stk. 1.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af oplysningspligten, som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.

Det foreslås i stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser, som udstedes efter loven.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at ministeren i forbindelse med udstedelse af administrative regler med hjemmel i lovforslaget kan fastsætte straffebestemmelser, der kan anvendes i tilfælde af, at reglerne overtrædes. Dette kan efter omstændighederne være påkrævet med henblik på at sikre, at der står egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af en manglende efterlevelse af de fastsatte regler.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af bestemmelser i forskrifter, der udstedes efter loven, som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.

Det foreslås i stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter om forhold omfattet af CBAM-forordningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil blive forpligtet til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM.

Begrebet »EU-retsakter omfattet af CBAM« omfatter udover CBAM-for-ordningen også gældende og kommende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med udstedelse af administrative regler med hjemmel i lovforslaget kan fastsætte bødebestemmelser, der kan anvendes i tilfælde af, at reglerne overtrædes. Dette kan efter omstændighederne være påkrævet med henblik på at sikre, at der står egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af en manglende efterlevelse af de fastsatte regler.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse, at straffen vil skulle stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og tage hensyn til varigheden, grovheden og omfanget, graden af forsæt og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med myndighederne.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vurderer, at bødeniveauet for så vidt angår overtrædelser af bestemmelser af regler fastsat i EU-retsakter omfattet af CBAM, som udgangspunkt bør være i størrelsesorden 75.000 kr. svarende til ca. 10.000 euro.

For så vidt angår CBAM-forordningens artikel 26 fastsættes direkte, at en godkendt CBAM-klarerer der ikke senest den 31. maj hvert år returnerer det antal CBAM-certifikater, der svarer til de emissioner, der er indlejret i varer, som er importeret i det foregående kalenderår, pålægges en bøde. En sådan bøde skal lyde på 100 euro for hvert CBAM-certifikat, der ikke er returneret rettidigt og forhøjes i overensstemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks, gældende i det år, hvor varerne importeres, jf. CBAM-forordningen artikel 26, stk. 1.

Endvidere regulerer CBAM-forordningen direkte, at hvis en anden person end en godkendt CBAM-klarerer indfører varer til Unionens toldområde uden at opfylde forpligtelserne i henhold til denne forordning, pålægges denne person at betale en bøde. Bøden skal være tre til fem gange større end den i stk. 1 omhandlede sanktion, gældende i året for indførelsen af varerne for hvert CBAM-certifikat, som denne person ikke har returneret.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at domstolene bør tage stilling til, hvorvidt bøden vil skulle være 3 til 5 gange større end 100 euro for hvert CBAM-certifikat, der ikke er returneret rettidigt, baseret på de forordningsbestemte hensyn om, at en sådan bøde skal være effektiv, forholdsmæssig og afhængig af navnlig varigheden, grovheden og omfanget, dens forsætlige karakter og gentagelsen af en sådan manglende opfyldelse og personens vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed.

For så vidt angår gennemførelsesforordningen, fastsætter den direkte, at hvis den indberettende klarerer ikke har truffet de nødvendige skridt til at overholde pligten til at indsende en CBAM-rapport, eller hvis CBAM-rapporten er ukorrekt eller ufuldstændig i overensstemmelse med artikel 13 og den indberettende klarerer ikke har taget de nødvendige skridt til at korrigere CBAM-rapporten, såfremt den kompetente myndighed har indledt korrektionsproceduren i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, skal overtrædelserne straffes med bøde og bødens størrelse skal være på mellem 10 og 50 euro pr. ton ikke-rapporterede emissioner. Bøden stiger i overensstemmelse med det europæiske forbrugerprisindeks.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at domstolene vil skulle tage stilling til bødestørrelsen ud fra de hensyn, som gennemførelsesforordningen fastsætter i artikel 16, stk. 3 og 4, herunder omfanget af ikke-rapporterede oplysninger, de ikke-rapporterede mængder af importerede varer og de ikke-rapporterede emissioner vedrørende disse varer, den indberettende klarerers parathed til at efterkomme anmodninger om oplysninger eller til at korrigere CBAM-rapporten, den indberettende klarerers forsætlige eller uagtsomme adfærd, den indberettende klarerers tidligere adfærd med hensyn til overholdelse af indberetningspligten, graden af samarbejde hos den indberettende klarerer for at bringe overtrædelsen til ophør, og om den indberettende klarerer frivilligt har truffet foranstaltninger for at sikre, at lignende overtrædelser ikke kan begås i fremtiden.

Større sanktioner pålægges, hvis der er indgivet mere end to ufuldstændige eller ukorrekte rapporter i træk som anført i artikel 13. Endvidere vil der kunne pålægges større sanktioner, hvis rapportering ikke er sket inden seks måneder efter rapporteringsfristen.

Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende den juridiske persons størrelse, grad af professionalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præventive virkning differentieret i forhold til den juridiske persons størrelse. Endvidere, vil også fysiske personers samarbejdsvilje have indvirkning på bødens størrelse.

Det foreslås i stk. 4, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kapitalselskaber, som f.eks. aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS), selskaber i andre selskabsformer, foreninger og alle andre former for juridiske personer, ville kunne pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslaget er erhvervsrettet, og adressaterne for CBAM's bestemmelser, herunder strafbestemmelser, vil typisk være organiseret i virksomhedsform eller som juridiske personer i øvrigt. Det er derfor væsentligt at sikre et entydigt grundlag for strafbestemmelsers anvendelse i overensstemmelse med reglerne i straffelovens 5. kapitel, der omhandler strafansvar for juridiske personer, samt i overensstemmelse med de dertil knyttede regler og vejledninger, såsom Rigsadvokatens meddelelser om strafansvar for juridiske personer m.v.

Det forventes at klima-, energi- og forsyningsministeren delegerer sine beføjelser til Energistyrelsen.

Såfremt § 4, stk. 2 effektueres, vil erhvervsministeren kunne bemyndiges til at udøve beføjelser tilsvarende klima-, energi- og forsyningsministeren så vidt angår sanktionering samt fastsætte regler i forskrifter der udstedes efter loven, om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I givet fald vil erhvervsministerens bemyndigelse være begrænset til det henlagte ansvarsområde samt øvrige begrænsninger, som ligeledes gøre sig gældende for klima-, energi- og forsyningsministeren til bemyndigelsernes anvendelse som fremgår af denne lov eller anden lovgivning, herunder bl.a. forvaltningsloven og databeskyttelsesloven.

Til § 15

Det foreslås i § 15, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Til § 16

Det foreslås i § 16, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Bestemmelsen følger af, at sagsområdet er overtaget i henhold til henholdsvis den færøske hjemmestyreordning og den grønlandske selvstyreordning.