Fremsat den 12. marts 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om forsyning med teknisk vand

Kapitel 1

Formål og definitioner

§ 1. Loven har til formål at medvirke til at beskytte vandforbrugerne økonomisk og at sikre kommuners mulighed at udøve forsyning med teknisk vand på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Loven skal endvidere fremme anvendelsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset spildevand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.

§ 2. I denne lov forstås ved:

1) Forsyningsaktiviteter med teknisk vand: Indvinding, behandling, transport og levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale.

2) Teknisk vand-selskab: En fysisk eller juridisk person, der udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke er et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.

3) Kommunalt teknisk vand-selskab: Et teknisk vand-selskab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner.

Kapitel 2

Forsyningsvilkår

§ 3. Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere.

Stk. 2. Teknisk vand-selskaber skal indgå en skriftlig aftale med de enkelte aftagere. Aftalen skal omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder også anvendelse for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18.

Kapitel 3

Vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber

§ 4. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand må ikke udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller selskaber som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan uanset stk. 1 udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18.

Kapitel 4

Organisering af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand

§ 5. En kommune kan alene eller sammen med andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for egen kommunegrænse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. En kommune kan sammen med andre kommuner og eventuelle andre aktører udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågældende kommuner, hvis

1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende, eller

2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Stk. 3. En kommune kan alene eller sammen med andre aktører, ud over de tilfælde der er omfattet af stk. 1 og 2, udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2.

§ 6. En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.

Stk. 2. En kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse og opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsektorloven.

Kapitel 5

Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

§ 7. En kommune eller et kommunalt selskab må ikke yde tilskud til eller stille lånegaranti for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En kommune eller et kommunalt selskab kan i forbindelse med etablering eller hel eller delvis overtagelse af et teknisk vand-selskab indskyde kapital, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Et kommunalt kapitalindskud efter stk. 2 skal på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.

Stk. 4. Beslutning om en kommunes eller et kommunalt selskabs kapitalindskud efter stk. 2 træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Stk. 5. Udskilles forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed, skal eksisterende kommunale lånegarantier til disse aktiviteter afvikles. Overgår et selskab til at være et teknisk vand-selskab, skal eksisterende kommunale lånegarantier til selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk vand samtidig afvikles, jf. dog § 15, stk. 3.

Kapitel 6

Kommunal modregning

§ 8. Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant selskab.

Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, som berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Registrering efter stk. 1 skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.

Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Stk. 5. Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, indberetter senest den 1. september hvert år til Vandsektortilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår.

Stk. 6. Indberetning efter stk. 5 skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar.

Stk. 7. Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 fratrække

1) indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2,

2) nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

3) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.

Stk. 8. Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 kan godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget indberetning efter stk. 5.

Stk. 9. Vandsektortilsynet giver hvert år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk. 5, Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i meddelelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i meddelelsesåret.

Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 2.

§ 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Kapitel 7

Tilsyn, oplysningspligt og behandling af oplysninger

§ 10. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med overholdelsen af regler i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

§ 11. Vandsektortilsynet kan påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Et påbud efter stk. 1 kan omfatte tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger.

§ 12. Myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for deres opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Kapitel 8

Gebyrer for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse

§ 13. Omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9 betales af de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.

Kapitel 9

Straf

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at foretage registrering, jf. § 8, stk. 1,

2) undlader at foretage indberetning, jf. § 8, stk. 5, eller

3) undlader at efterkomme påbud om at indsende oplysninger eller dokumenter, jf. § 11.

Stk. 2. I forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. §§ 3-6 finder til og med den 31. december 2026 ikke anvendelse for selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand. For sådanne selskaber finder de hidtil gældende regler anvendelse. §§ 3-6 finder dog anvendelse for nye aktiviteter, som påbegyndes i selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Stk. 3. Eksisterende kommunale lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand i selskaber, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være teknisk vand-selskaber, skal være afviklet senest den 31. december 2026.

Stk. 4. En kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsynet, hvis kommunen eller et kommunalt selskab ejer et selskab, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Kapitel 11

Ændringer i anden lovgivning

§ 16. I vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 6. marts 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 8, nr. 3, indsættes efter »drikkevand«: », jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.,«.

2. I § 19, stk. 2, indsættes efter »bestemmelse«: », § 4 i lov om forsyning med teknisk vand«, efter »lov om varmeforsyning« indsættes: », lov om forsyning med teknisk vand«, og »lov om naturgasforsyning« ændres til: »lov om gasforsyning«.

§ 17. I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 898 af 21. juni 2022 og senest ved lov nr. 1684 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 49 b, stk. 2, indsættes efter »vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter,«: »forsyningsaktiviteter med teknisk vand,«.

§ 18. I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 668 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

1. § 3 affattes således:

»§ 3. I denne lov forstås ved:

1) Grundvand: Vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

2) Overfladevand: Vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

3) Drikkevand:

a) Alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib.

b) Alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.

c) Alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

4) Almen vandforsyning: Den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand, anses ikke for en almen vandforsyning i medfør af denne lov.«

§ 19. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 30 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 33 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og § 18 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »lov om kommuners afståelse af vandselskaber«: », samt § 8, stk. 9, i lov om forsyning med teknisk vand«.

2. I § 15, stk. 4, 3. pkt., udgår: »med social- og indenrigsministerens godkendelse«.

§ 20. I lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 132 af 16. februar 2016 og § 35 i lov nr. 1647 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1 og 2, indsættes efter »i medfør af«: »§ 8, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand,«.

2. To steder i § 4, stk. 3, ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

3. I § 4, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»En kommune kan endvidere ved indberetningen efter stk. 1 fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.«

§ 21. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 l, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

2. I § 23 l, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 22. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1677 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 37, stk. 8, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

2. I § 37, stk. 8, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

§ 23. I lov nr. 1647 af 30. december 2024 om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 7, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

2. I § 12, stk. 7, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

Kapitel 12

Territorialbestemmelse

§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Brint og grønne brændstoffer, som produceres via Power-to-X (PtX), spiller en central rolle i omstillingen til en fossilfri fremtid og støtter EU's mål om klimaneutralitet senest i 2050. PtX-anlæg skal anvende store mængder vand, især i elektrolyseprocessen til produktion af brint. Samtidig har den øvrige industri et vandforbrug, der kan medføre en markant stigning i vandbehovet lokalt.

Med de nuværende rammer for vandforsyning i Danmark er den letteste løsning for industrien at bruge drikkevand til at dække vandbehovet. I flere kommuner er der dog begrænsede drikkevandsressourcer, hvilket betyder, at forsyningen af vand til både PtX-anlæg, andre industrier og almindelige vandforbrugere kan blive udfordret. For at aflaste drikkevandsressourcerne og fremme anvendelsen af alternative vandkilder er der behov for en regulering, der både tilskynder til en mere bæredygtig udnyttelse af Danmarks vandressourcer og understøtter en øget anvendelse af såkaldt »teknisk vand« i stedet for drikkevand, som hovedsageligt indvindes fra grundvandet.

Adgang til vand er bl.a. fremhævet af PtX-interessentforummet som en barriere for udviklingen af PtX-sektoren. Interessentforummet blev nedsat som følge af aftalen mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi) af 15. marts 2022.

Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke skal anvendes som drikkevand. Teknisk vand kan bruges i sammenhænge, hvor der ikke er krav om, at der skal anvendes drikkevand, og hvor vandet kan have forskellige kvaliteter afhængigt af de specifikke behov i de enkelte industrier. Teknisk vand kan produceres fra en lang række vandkilder, herunder renset spildevand, overfladevand, afsaltet havvand og forurenet eller terrænnært grundvand. Kvaliteten af teknisk vand kan desuden spænde fra ultrarent vand over vand af drikkevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet end drikkevand.

I dag er vand- og spildevandsforsyningsselskaber naturlige monopoler, der er underlagt økonomisk regulering, som bl.a. sikrer effektivitet og bidrager til at holde priserne så lave som muligt, samtidig med at der tages hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet, forbrugerne og naturen. Dette understøttes bl.a. ved at begrænse, hvilke aktiviteter vandselskaberne må udøve, og hvordan de må fastsætte deres takster.

Lovforslaget har til formål at medvirke til at beskytte vandforbrugerne økonomisk igennem fastsættelsen af organisatoriske og økonomiske regler for forsyning med teknisk vand. Dette vil kunne tilskynde til, at store investeringer i vandforsyninger til industri foretages i nye separate selskaber, der ikke leverer drikkevand, for at beskytte øvrige almindelige vandforbrugere mod potentielle omkostninger ved industrikunders konkurs. Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at teknisk vand skal leveres på markedsvilkår, og at teknisk vand-selskaber kan fastsætte priser og vilkår uden at være underlagt økonomisk regulering. Lovforslaget har endvidere til formål at fremme anvendelsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset spildevand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.

Forsyning med teknisk vand forventes at være mest attraktivt for større industrikunder, der ikke efterspørger samme niveau af beskyttelse, som monopolreguleringen sikrer i forhold til prissætning og forsyningspligt.

Lovforslaget er udformet som en ny hovedlov, der skal skabe klare rammevilkår for forsyning med teknisk vand til at understøtte bl.a. PtX og anden industri med stort vandforbrug. Lovforslaget indeholder herudover regulering af både private og kommunale selskaber, der leverer teknisk vand. Med lovforslaget bliver forsyning med teknisk vand en ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som er adskilt fra drikkevands- og spildevandsforsyning. Lovforslaget understøtter dermed bedre konkurrencevilkår mellem kommunerne og private aktører i forhold til forsyning med teknisk vand.

Med lovforslaget foreslås det, at forsyning med teknisk vand ikke må udøves af monopolvandselskaber i større skala og derfor vil skulle være selskabsmæssigt adskilt fra øvrig vand- og spildevandsforsyning.

Mange af de store vandselskaber, der har kompetence inden for vandrensning og -forsyning, er kommunalt ejede. Lovforslaget vil medvirke til, at de kompetencer fortsat kan udnyttes til forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at medføre en væsentligt øget risiko for kommunernes økonomi. Lovforslaget indeholder hertil regler og begrænsninger for organisering og finansiering af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Lovforslaget indeholder ikke ændringer til gældende miljøkrav.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsyning med teknisk vand som egen forsyningsart

2.1.1. Ny regulering for forsyning med teknisk vand

2.1.1.1. Gældende ret

Den danske vandsektor består af naturlige monopoler. Det betyder, at vandselskaber ikke er udsat for konkurrence. Vandsektoren er derfor omfattet af en økonomisk regulering med henblik på bl.a. at sikre effektivitet og så lave priser som muligt under hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Reguleringen af vandsektoren består af en række love, herunder vandsektorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 6. marts 2025 med senere ændringer, lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. oktober 2024 med senere ændringer (herefter vandforsyningsloven), lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 19. februar 2025 (herefter spildevandsbetalingsloven) og lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024 med senere ændringer (herefter miljøbeskyttelsesloven). Disse love indeholder bl.a. regler om den økonomiske og organisatoriske regulering af vandselskaberne, som ligger under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, samt regler om miljø- og forsyning, som ligger under Miljø- og Ligestillingsministeriets ressort.

Der er ikke i de gældende regler en særskilt regulering af forsyning med teknisk vand, hvorfor forsyning med teknisk vand i dag foregår under de samme rammebetingelser, der gør sig gældende for vandsektoren i øvrigt.

Vandselskaber udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter (eller begge dele) mod betaling, jf. nærmere nedenfor om vandsektorlovens definitioner heraf.

Vandselskaberne er omfattet af reglerne om fastsættelse af bidrag og takster m.v. i vandforsyningsloven (for almene vandforsyninger) og spildevandsbetalingsloven (for spildevandsforsyningsselskaber).

Almene vandforsyninger er i vandforsyningslovens § 3, stk. 3, defineret som den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. De 10 ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 18, nr. 1. I spildevandsbetalingsloven forstås ved spildevandsforsyningsselskaber, medmindre andet er angivet, sådanne spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 2.

Efter vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven gælder grundlæggende hvile i sig selv-princippet, som er lovfæstet i vandforsyningslovens § 52 a for almene vandforsyninger, og spildevandsbetalingslovens § 1, særlig § 1, stk. 4, for spildevandsforsyningsselskaber.

Hvile i sig selv-princippet betyder konkret, at der hos de tilsluttede forbrugere kun kan opkræves bidrag og takster til dækning af de nødvendige udgifter, der direkte er relateret til de almindelige forsyningsaktiviteter, og at der over en årrække skal være balance mellem vandselskabets indtægter og udgifter. Hvile i sig selv-princippet indebærer således, at der ikke kan udtages overskud fra et vandselskab. Derudover er vandselskaber under vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven omfattet af en række regler om takstfastsættelse. Det indebærer, at der er regler for vandselskabets fastsættelse af bidrag og takster, som efterfølgende skal godkendes af eller anmeldes til kommunalbestyrelsen.

Vandselskabernes regulativer og betalingsvedtægter fastlægger de nærmere betingelser for forholdet mellem vandselskabet og tilsluttede forbrugere. Det fremgår af vandforsyningslovens § 55 a, stk. 1, at almene vandforsyninger skal udarbejde et regulativ. Tilsvarende fremgår det af spildevandsbetalingslovens § 3 b, stk. 1, at spildevandsforsyningsselskaber skal udarbejde en betalingsvedtægt. Regulativet og betalingsvedtægten skal bl.a. indeholde bestemmelser om selskabets forsyningspligt og om forbrugernes ret til forsyning samt andre betingelser vedrørende forholdet mellem vandselskabet og forbrugerne. Regulativet og betalingsvedtægten skal herefter godkendes af eller anmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. vandforsyningslovens § 55 a og regler fastsat i medfør heraf, samt spildevandsbetalingslovens § 3 b og regler fastsat i medfør heraf.

De nærmere regler om fastsættelse og godkendelse af bidrag, takster, regulativer og betalingsvedtægter følger af vandforsyningslovens kapitel 9, spildevandsbetalingsloven, samt bekendtgørelse nr. 1537 af 6. december 2024 om anmeldelse og godkendelse af almene vandforsyningers regulativer og anlægs- og driftsbidrag m.v. og bekendtgørelse nr. 1538 af 6. december 2024 om anmeldelse og godkendelse af spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag m.v.

For så vidt angår forsyningsreglerne for vandselskaber, er almene vandforsyninger omfattet af vandforsyningslovens regler om forsyningspligt, mens spildevandsforsyningsselskaber er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om tilslutningspligt. På vandforsyningsområdet indebærer forsyningspligten, at almene vandforsyninger er forpligtet til på rimelige vilkår at overtage forsyningen af samtlige ejendomme inden for anlæggenes naturlige forsyningsområde, jf. vandforsyningslovens § 45, stk. 1. Forbrugerne kan ikke skifte leverandør uden at flytte til et andet forsyningsområde. På spildevandsområdet indebærer forsyningspligten, at spildevandsforsyningsselskaber inden for selskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre stikledning frem til grundgrænsen, modtage spildevand fra en ejendom og transportere dette videre til behandling. Der er tilslutningspligt for ejendommen, når stikledning er ført frem til grundgrænsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4.

For ikkealmene vandforsyninger gælder der ikke regler om fastsættelse af bidrag, takster eller leveringsbetingelser i vandforsyningsloven. For andre spildevandsanlæg end spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er fastsat, at udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse påhviler de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg, jf. spildevandsbetalingslovens § 5, stk. 1, og at i tilfælde af uenighed om fordeling af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse herom, jf. spildevandsbetalingslovens § 5, stk. 2.

Der er ud over reglerne i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven fastsat regler for visse vandselskaber i vandsektorloven om bl.a. økonomisk regulering. Vandsektorloven sætter de overordnede rammer for kommunalt ejede vandselskaber og større ikke-kommunalt ejede vandselskaber. Loven skal bl.a. medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, samtidig med at miljø-, klima- og forbrugerbeskyttelsesmæssige hensyn tilgodeses. Dette fremgår af vandsektorlovens formålsbestemmelse i § 1.

Et vandselskab er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, et selskab, der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling. Vandforsyningsaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, defineret som indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod betaling, og spildevandsforsyningsaktivitet er ifølge vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, defineret som transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling.

Hovedparten af vandsektorloven er afgrænset til visse vandselskaber. Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at vandsektorloven omfatter de vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som falder ind under én af tre kategorier. Den første kategori, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, omfatter vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune. Den anden kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m3, jf. § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m3, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 2, at et vandselskab er omfattet af § 2, stk. 1, hvis det enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber af samme forsyningsart, som helt eller delvis, direkte eller indirekte har samme ejerkreds, overskrider de i stk. 1 angivne grænser. Det betyder f.eks., at et kommunalt ejet vandselskab, som udøver vandforsyningsaktiviteter, men som ikke forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, alligevel bliver omfattet af § 2, stk. 1, hvis kommunen også ejer et andet vandselskab, som udøver vandforsyningsaktiviteter, og hvor de to selskaber til sammen forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.

Når et vandselskab er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er selskabet underlagt en række regelsæt. Dette omfatter bl.a. indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer, som under ét betegnes som økonomiske rammer, hvorefter et vandselskabs samlede årlige indtægter ikke må overstige den ramme, der er tildelt selskabet. Rammerne justeres løbende og kan bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet får nye opgaver. Selskabets ramme er bl.a. baseret på årlige afskrivninger baseret på standardlevetider for anlæg. De økonomiske rammer er underlagt et løbende effektiviseringskrav for at simulere et konkurrencepres, hvilket isoleret set betyder, at deres økonomiske ramme reduceres hvert år. Reglerne om økonomiske rammer for vandselskaber er fastsat i vandsektorlovens kapitel 3, og nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1431 af 5. december 2024 om økonomiske rammer for vandselskaber (herefter ØR-bekendtgørelsen).

Vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er også omfattet af regler om, hvilke typer aktiviteter de kan udføre, jf. vandsektorlovens § 18. De er desuden omfattet af regler om regnskabs- og selskabsmæssig adskillelse af forskellige aktiviteter og regler om serviceselskaber, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 1-3. Der henvises herom til punkt 2.2.1. Herudover er selskaberne bl.a. omfattet af krav om, at aftaler, der indgås af vandselskabet, skal indgås på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4.

Det er muligt for vandselskaber at blive undtaget fra reguleringen med økonomiske rammer, hvis vandselskabet ikke længere er kommunalt ejet eller i øvrigt ikke længere er omfattet af afgrænsningen i vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller hvis vandselskabet er forbrugerejet med en årlig debiteret vandmængde på mindre end 800.000 m3. Undtagelsen omfatter ikke alle reglerne i vandsektorloven, bl.a. ikke §§ 18 og 19.

Kapitel 4 i vandsektorloven omhandler Vandsektortilsynet. Det fremgår af vandsektorlovens § 9, stk. 1, at Vandsektortilsynet varetager de opgaver, som er henlagt til tilsynet i medfør af vandsektorloven, regler udstedt i medfør af vandsektorloven og lovgivningen i øvrigt. Vandsektortilsynet er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen under Erhvervsministeriet. Vandsektortilsynet træffer bl.a. afgørelser om de årlige økonomiske rammer, herunder om tillæg hertil og fører tilsyn med reglerne i vandsektorlovens §§ 18 og 19. Vandsektortilsynet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. vandsektorlovens § 9, stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Vandsektortilsynets virksomhed, jf. vandsektorlovens § 9, stk. 3. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2024 om Vandsektortilsynets virksomhed.

Konkurrenceankenævnet afsagde den 23. april 2013 en kendelse i sag nr. 2010-0023391. Sagen vedrørte et selskab, der leverede ubehandlet og behandlet (renset) vand til et begrænset antal industrielle kunder med et højt vandforbrug. Konkurrenceankenævnet fandt i kendelsen, at ordlyden af vandsektorlovens § 2, stk. 1, sammenholdt med bestemmelsens forarbejder måtte forstås således, at selskabet ikke skulle vurderes isoleret i forhold til, om selskabet var omfattet af den daværende prisloftsregulering, men at selskabet i stedet måtte vurderes i forhold til den koncern, det indgik i. Henset hertil og til, at der på koncernniveau samlet blev forsynet mere end 10 ejendomme, fandt Konkurrenceankenævnet, at selskabet var omfattet af vandsektorlovens regler, herunder den daværende prisloftsregulering. Den nugældende regel i vandsektorlovens § 2, stk. 2, var på daværende tidspunkt en del af § 2, stk. 1, og prisloftsreguleringen er i dag afløst af reglerne om økonomiske rammer.

Kendelsen forholdt sig ikke til, at definitionen af vandforsyningsaktivitet i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, kun omfatter drikkevand. Drikkevand er ikke defineret i vandsektorloven. Der findes en definition af drikkevand i § 3, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1633 af 19. december 2024 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (herefter drikkevandsbekendtgørelsen).

Praksis som følge af kendelsen er således, at selskaber, der leverer vand og er i koncern med et eller flere vandselskaber, som tilsammen leverer vand til over 10 ejendomme, er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og dermed bl.a. er omfattet af reglerne om økonomiske rammer. Dette er uanset, om der leveres drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens forstand.

Konkurrenceankenævnets kendelse tager kun stilling til anvendelsesområdet for vandsektorloven. Der er ikke praksis vedrørende vandforsyningslovens regler i forhold til særskilt forsyning med vand, der ikke er drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens forstand. Det er på denne baggrund uklart, om eller i hvilket omfang udgifter, som afholdes af en almen vandforsyning til særskilt forsyning med vand, der ikke er drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens forstand, vil kunne betegnes som en nødvendig udgift i forbindelse med vandforsyningsaktiviteter, og derfor vil kunne indregnes i vandtaksterne for de almindelige vandforbrugere, jf. vandforsyningslovens § 52 a. Tilsvarende er det uklart, hvorvidt der kan eller skal fastsættes en særskilt takst for forbrugerne under den særskilte forsyning, og om denne i givet fald skal overholde reglerne om takstfastsættelse for almene vandforsyninger.

For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber, vil udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke være nødvendige udgifter, og de vil derfor ikke kunne indregnes i taksterne. Et vandselskab kan godt udøve både vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, men disse skal i så fald være regnskabsmæssigt adskilt, og udgifter til den ene forsyningsart kan ikke indregnes i taksterne for den anden, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 1.

Bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed (herefter bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed) fastsætter bl.a., at et vandselskab kan sælge sine rest-, overskuds- eller biprodukter som et led i vandselskabets hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1. Vandselskaber kan således ud over at forsyne med vand også sælge vand i det omfang, det kan betragtes som salg af overskuds- og restprodukt, herunder en vis bearbejdning med henblik på salg. Dette omfatter dog ikke f.eks. egentlig levering via rørledninger eller foretagelse af (yderligere) avanceret rensning. Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 om vandselskabers og andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selskaber, herunder om tilknyttet virksomhed.

2.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der er en række uhensigtsmæssigheder i den gældende regulering, som beskrevet ovenfor.

Vandselskaber, der udelukkende forsyner med teknisk vand, bliver efter nuværende praksis anset som vandselskaber, som udøver vandforsyningsaktivitet, og bliver derfor omfattet af vandsektorloven og den økonomiske regulering heri, såfremt de alene eller sammen med andre selskaber, der udøver vandforsyning og helt eller delvist, direkte eller indirekte har samme ejer, overskrider grænserne i vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Tilsvarende gælder, at vandsektorlovens økonomiske rammeregulering også finder anvendelse på et vandselskabs anlæg og aktiviteter, der alene er opført eller udføres med henblik på at forsyne med teknisk vand, såfremt vandselskabet samlet set overskrider grænserne i vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Det vurderes uhensigtsmæssigt, at selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, er omfattet af den økonomiske rammeregulering under vandsektorloven. Uhensigtsmæssigheden ligger i, at den tætte reguleringsmæssige kobling mellem vandforsyningsaktiviteter og forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter de nuværende regler kan føre til, at der kan ske en sammenblanding af økonomiske forhold, der burde holdes adskilte. Mens vandsektorloven således bl.a. har til formål at beskytte vandforbrugerne mod unødigt høje priser, kan den reguleringsmæssige kobling af vandforsyningsaktiviteter og forsyningsaktiviteter med teknisk vand i denne sammenhæng føre til netop høje priser.

Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den økonomiske rammeregulering i vandsektorloven og reglerne om fastsættelse af bidrag og takster samt godkendelse heraf er udformet på en måde, der ikke passer til de forhold, der kan gøre sig gældende for vandselskaber, der i et væsentligt omfang forsyner med teknisk vand og særligt for selskaber, der udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Idet der ofte vil være tale om forsyning med teknisk vand udelukkende til enkelte eller få store industrikunder, så passer den økonomiske rammeregulering f.eks. dårligt til disse forhold, da der fastsættes økonomiske rammer bl.a. ud fra afskrivninger på anlæg og infrastruktur baseret på deres tekniske levetid, hvorefter selskaberne må opkræve betaling hertil i rater over hele den levetid. Hvis selskabets tilsluttede forbrugere eller kunder imidlertid kun forbliver tilsluttet i væsentligt færre år, kan dette medføre en økonomisk uhensigtsmæssig eller uholdbar situation for vandselskabet, der risikerer ikke at kunne opkræve nok fra forbrugerne til at dække omkostningerne samlet set, idet indtægterne, herunder fra bidrag og takster skal overholde de økonomiske rammer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den bedste løsning vil være, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand som udgangspunkt fremover ikke bør være omfattet af den gældende økonomiske regulering for vandsektoren eller af reglerne om fastsættelse af bidrag og takster.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil primært blive efterspurgt af industrivirksomheder, hvor der ikke er behov for samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved drikkevandforsyningsaktiviteter. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand bør som udgangspunkt ikke længere være omfattet af monopolregulering, herunder økonomiske rammer, effektiviseringskrav og hvile i sig selv-princippet. Det er ministeriets vurdering, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand heller ikke bør være underlagt regler om forsynings- eller tilslutningspligt. Det vurderes på den baggrund, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand bør foregå på markedsvilkår.

Ministeriet vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at dette reguleres i en særskilt lov, da dette vil understøtte forskellen mellem de forskellige arter af vandforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudover, at selve begrebet teknisk vand ikke bør defineres eller afgrænses, eftersom det ikke er kvaliteten af vandet men den tiltænkte anvendelse, som vil være afgørende. En definition eller afgrænsning af selve begrebet teknisk vand kan vise sig uholdbar på længere sigt og i forhold til anden regulering, navnlig på miljøområdet. Teknisk vand bør kunne omfatte alle former for vand, som ikke anvendes som drikkevand. Det vil f.eks. kunne være ultrarent vand eller vand, som er produceret fra renset spildevand, indvinding fra afsaltet havvand, forurenet grundvand, terrænnært grundvand osv. Listen er ikke udtømmende. Ministeriet vurderer i stedet, at det vil være mere hensigtsmæssigt at definere, hvad der forstås ved »forsyningsaktiviteter med teknisk vand«.

Hensynet bag at definere »forsyningsaktiviteter med teknisk vand« er at afkoble afgrænsningen af teknisk vand fra drikkevandskvalitetskrav. Derfor bør reguleringen omfatte forsyning med vand, der ikke skal anvendes som drikkevand, uanset hvilken kvalitet vandet har. Det vil være den tiltænkte anvendelse, når vandet forlader leverandøren af teknisk vand, som vil være afgørende for, om der er tale om levering med henblik på anvendelse som drikkevand og ikke den faktiske anvendelse hos den enkelte aftager. Aftagere af teknisk vand må ikke anvende teknisk vand som drikkevand, da det vil være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen. Der lægges endvidere op til, at der vil blive fastsat krav om, at det skal fremgå af aftalen med aftagere af teknisk vand, at vandet udelukkende må anvendes til andre formål end drikkevand, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det ikke er nødvendigt, at en ny regulering om forsyning med teknisk vand skal udelukke bestemte brancher fra at modtage teknisk vand til andet end drikkevand. Der lægges således i denne lov ikke op til at afgrænse, hvem der må modtage teknisk vand, og af hvilken kvalitet vandet må være, ud over hvad der vil være omfattet af definitionen af drikkevand.

Derudover vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der i en ny lov om forsyning med teknisk vand vil være behov for at sikre en tydelig afgrænsning til både drikke- og spildevandsforsyningsaktivitet, så der ikke opstår tvivl om, f.eks. hvorvidt konkrete selskaber vil være omfattet af den økonomiske monopolregulering. Dette vil kunne opnås ved at indsættes en klar definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, hvormed det vil blive tydeliggjort, at der ikke vil være tale om forsyning i en monopolsektor, men at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand sker på markedsvilkår og efter aftale med kunderne.

Vandsektortilsynet fører tilsyn med om vandselskaberne, som er omfattet af vandsektorloven, overholder reglerne i vandsektorloven. Vandsektortilsynets primære tilsynsopgave er at føre tilsyn med vandselskabernes økonomiske forhold ved at sikre en effektiv vandsektor med så stabile og lave vandpriser som muligt. Eftersom teknisk vand-selskaber ikke vil være omfattet af den økonomiske regulering af vandselskaber, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at Vandsektortilsynet ikke vil skulle føre tilsyn med teknisk vand-selskaber. Vandsektortilsynets tilsyn med teknisk vand-selskaber vil derfor udgå. Vandsektortilsynet vil dog have myndighedsopgaver i forhold til modregningsreglerne, hvorfor der henvises til punkt 2.4.1 om kommunal modregning for teknisk vand-selskaber. Vandsektortilsynet vil desuden fortsat skulle føre tilsyn med vandselskaber og herigennem også vandselskabernes forhold til teknisk vand-selskaber. Vandsektortilsynet vil derfor skulle føre tilsyn med vandselskabernes overholdelse af kravet om, at aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4, samt at vandselskaber ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand i vandselskaberne i strid med reglerne i lovforslagets § 4.

Eftersom både kommunale og private teknisk vand-selskaber vil skulle operere på kommercielle vilkår, vil disse i stedet være omfattet af de almindelige konkurrenceretlige regler, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører tilsyn med.

Kommunalbestyrelserne og Miljøstyrelsen vil fortsat skulle føre tilsyn med overholdelsen af miljø- og forsyningsregler, da der ikke foreslås indholdsmæssige ændringer af miljøreglerne, jf. bl.a. vandforsyningslovens § 65 og miljøbeskyttelseslovens § 65. Kommunerne vil ikke skulle føre tilsyn med overholdelsen af betalingsreglerne i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven, da teknisk vand-selskaber ikke vil være omfattet af disse.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand defineres som sin egen forsyningsart, som er forskellig fra drikke- og spildevandsforsyning, og at dette reguleres i en ny hovedlov om forsyning med teknisk vand.

Det foreslås at indsætte definitioner af »forsyningsaktiviteter med teknisk vand«, »teknisk vand-selskab« og »kommunalt teknisk vand-selskab« i lov om forsyning med teknisk vand. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil blive defineret som indvinding, behandling, transport og levering af vand, der udelukkende forsynes med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og som sker med henblik på levering til en eller flere aftagere af vandet efter aftale. Der henvises til punkt 2.1.2 om den foreslåede definition af drikkevand. Et teknisk vand-selskab vil blive defineret som en fysisk eller juridisk person, der udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke er et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5. Et kommunalt teknisk vand-selskab vil blive defineret som et teknisk vand-selskab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner eller kommunale virksomheder.

Det foreslås at indsætte i § 3, stk. 1 og 2, i lov om forsyning med teknisk vand, at teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere, og at denne aftale skal være skriftlig og som minimum indeholde vilkår om, at det leverede vand udelukkende må aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand. Formålet med bestemmelsen er at fastsætte, at teknisk vand-selskaber ikke længere er omfattet af reglerne om bl.a. forsyningspligt, leveringsbetingelser, samt takstfastsættelse- og godkendelse. Bestemmelsen vil medføre, at teknisk vand-selskaber i stedet vil få frie rammer til at vælge deres aftagere og aftale vilkår med disse, herunder om priser. Bestemmelsen vil også omfatte vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18, samt vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den økonomiske og organisatoriske regulering af teknisk vand-selskaber fremover vil fremgå af den nye lov om forsyning med teknisk vand frem for vandsektorloven, vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven som i dag. Det bemærkes, at lov om forsyning med teknisk vand ikke vil regulere teknisk vand-selskaber i øvrigt, f.eks. i forhold til de miljømæssige regler, som fortsat vil skulle overholdes. Teknisk vand-selskaber vil således fortsat skulle indhente og overholde de relevante tilladelser og overholde krav i miljøreglerne, som er nødvendige for at drive et teknisk vand-selskab. Det kan f.eks. være indvindings- eller udledningstilladelser, miljøgodkendelser eller regler vedrørende affaldshåndtering.

Eftersom det foreslås at indsætte i loven, at vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, foreslås der ikke ændringer eller konkrete regler om, at udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke må overvæltes på vandforbrugere. Det vil følge af den foreslåede § 4, at udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke vil være en nødvendig udgift, og at udgifter hertil derfor ikke må indregnes i taksterne. Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, såfremt aktiviteterne er lovlige efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, mens andre, mindre vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5, vil kunne udøve vandforsyningsaktiviteter i samme omfang og under de samme vilkår som hidtil. Der henvises til punkt 2.2.3 om vandselskabers mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

2.1.2. Ændringer af vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven

2.1.2.1. Gældende ret

Vandforsyningsloven regulerer miljø-, forsynings- og betalingsregler for drikkevandsforsyning. Ressort for vandforsyningsloven er delt mellem Miljø- og Ligestillingsministeriet, der varetager regulering af miljø- og forsyningsregler for så vidt angår vandsektoren, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der varetager reguleringen af vandsektorens organisering og økonomiske forhold, jf. kongelig resolution af 28. juni 2015.

Vandforsyningslovens § 3 indeholder en række definitioner. Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der ved grundvand i vandforsyningsloven forstås vand, som gennem brønde, boringer og kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden. Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 2, at der ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Denne definition blev indført i vandforsyningsloven af 1978, som definerede et »alment vandforsyningsanlæg«. Med § 2, nr. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et »anlæg« efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridiske enhed.

Begrebet drikkevand er ikke nærmere defineret i vandforsyningsloven. En uddybning af begrebet drikkevand fremgår dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i drikkevandsbekendtgørelsen. Heraf fremgår, at drikkevand efter drikkevandsbekendtgørelsen skal forstås som a) alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib, b) alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra a og b, er en implementering af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand, hvoraf det fremgår, at der ved drikkevand dels forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker eller i anden emballage, herunder kildevand, dels forstås alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra c, er indsat for at sikre overholdelse af EU-regler for kvaliteten af vand, der kan indgå i produktionen af lægemidler for at sikre tilstrækkelig høj patientsikkerhed. Reglerne følger af præambelbetragtning 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (det humane lægemiddeldirektiv) og præambelbetragtning 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (veterinærforordningen), hvorefter Den Europæiske Farmakopé og retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter (CHMP for humane lægemidler og CVMP for veterinære lægemidler) skal anvendes. Af retningslinjen "Guideline on the quality of water for pharmaceutical use" (EMA/CHMP/CVMP/QWP/496873/2018) fra CHMP/CVMP af 20. juli 2020 fremgår af afsnit 4.1., at drikkevand ("potable water") kan anvendes i fremstillingen af lægemidler, og at drikkevandet skal overholde reglerne for drikkevand anvendt til mennesker efter Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand eller beskrevet af de lokale myndigheder. Drikkevand kan herefter anvendes f.eks. i fremstillingen af lægemidler, som hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, til rensning i fremstillingen m.v. Disse retningslinjer tager udgangspunkt i en række monografier fra Europarådet om anvendelse af vand i lægemiddelfremstillingen.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at råvand, der anvendes til produktion af drikkevand, enten skal være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand eller havvand, uanset mængden af produceret eller leveret vand pr. dag.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, at reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrolmålinger ikke omfatter vand til fødevarevirksomheder, hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent vand, som defineret i forordningerne.

Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed helt eller delvist undtager vand, der bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsyningen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder relevante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lovgivning om fødevarer.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikkevandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på naturligt mineralvand, der anerkendes som sådan af den ansvarlige myndighed, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand, eller vand der betragtes som lægemiddel i henhold til det humane lægemiddeldirektiv.

Begrebet drikkevand omfatter således alle former for vand, der er beregnet til eksempelvis drikkebrug, herunder havvand, der anvendes til drikkevand.

Det er ikke i gældende lovgivning defineret, hvordan teknisk vand skal forstås, eller fastsat regler om levering eller forsyning med teknisk vand.

2.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der med udskillelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra den eksisterende regulering af vandselskaber vil skulle foretages en række konsekvensrettelser af vandforsyningsloven. Dette har til hensigt at sikre, at teknisk vand-selskaber ikke bliver omfattet af de regler under vandforsyningsloven, som udelukkende er rettet mod almene vandforsyninger, og de regler, der har med drikkevandsbeskyttelse at gøre, herunder reglerne om forsyningspligt efter vandforsyningslovens kapitel 8, reglerne om fastsættelse af bidrag og takster og regulativer samt kommunal godkendelse heraf efter vandforsyningslovens kapitel 9, samt reglerne om udpegninger af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11 a.

Dette skyldes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil være møntet på industrivirksomheder, hvor der ikke er behov for samme grad af forbrugerbeskyttelse som ved almene vandforsyninger, idet der vil skulle indgås særskilte aftaler mellem industrikunder og selskab om leveringen af teknisk vand. Regler vedrørende fastsættelse og godkendelse af bidrag og takster efter vandforsyningsloven ville således være uhensigtsmæssige.

Teknisk vand-selskaber vil dog fortsat skulle overholde de regler i vandforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, som (også) gælder andre end almene vandforsyninger.

Da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at begrebet »forsyningsaktiviteter med teknisk vand« defineres som vand, der leveres med henblik på anden anvendelse end drikkevand, vil det være nødvendigt at indsætte en nærmere definition af begrebet drikkevand i vandforsyningsloven. Der findes i dag en definition af drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsen, men det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for, at en definition af drikkevand fremgår på lovniveau fremfor på bekendtgørelsesniveau for at sikre sammenhængen i reguleringen. Dette er allerede tilfældet for definitionen af en almen vandforsyning, som fremgår af vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Der vil derfor blive lagt op til at anvende de gældende begreber i drikkevandsbekendtgørelsen, jf. drikkevandsbekendtgørelsens § 3, nr. 4.

Reguleringen af spildevandsforsyningsselskaber fremgår af spildevandsbetalingsloven. Der lægges ikke op til ændringer af spildevandsbetalingsloven, eftersom spildevandsbetalingsloven regulerer fastsættelsen af bidrag og takster samt betalingsvedtægter for så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber. Da forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver defineret med lovforslaget, og denne definition adskiller sig fra definitionen af spildevandsforsyning, vil reglerne i spildevandsbetalingsloven, der er rettet mod spildevandsforsyningsselskaber, ikke finde anvendelse på selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Samtidig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det allerede i dag er sådan, at udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke kan anses som værende nødvendige udgifter for et spildevandsforsyningsselskab, og at forsyningsaktiviteter med teknisk vand derfor ikke vil kunne indregnes i taksterne. Det er derfor ministeriets vurdering, at der ikke er behov for at ændre reguleringen om fastsættelse af bidrag og takster og herunder hvile i sig selv-princippet i spildevandsbetalingsloven.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en definition af drikkevand i vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 18, nr. 1, således at begrebet drikkevand skal forstås som alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib, alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, eller alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse i vandforsyningsloven, hvorefter et teknisk vand-selskab ikke vil skulle anses for en almen vandforsyning i medfør af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 18, nr. 1.

Ændringerne af vandforsyningsloven vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene vandforsyninger, f.eks. regler om takster, regulativer, godkendelse af disse og forsyningspligt. Det er ikke hensigten med forslagene i vandforsyningsloven, at foretage øvrige ændringer i forhold til gældende regler.

Det vurderes endvidere, at udskillelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra vandselskaber ikke nødvendiggør, at regler om f.eks. miljøkrav for teknisk vand-selskaber ændres. Teknisk vand-selskaber vil således fortsat skulle overholde gældende miljøregler i andre love, hvorfor der ikke vil ske ændringer af disse.

2.2. Vandselskabers og andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selskaber

2.2.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal være selskabsmæssigt adskilt fra drikkevands- og spildevandsforsyningsaktiviteter i vandsektorloven eller bekendtgørelser udstedt i medfør af vandsektorloven.

Imidlertid må vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kun udføre sådanne aktiviteter i det omfang, aktiviteterne efter de gældende regler er omfattet af deres hovedvirksomhed i form af vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter, herunder også salg af biprodukter m.v., jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og punkt 2.1.1. Herudover må vandselskaberne alene udføre andre aktiviteter, som er positivt tilladt som tilknyttet virksomhed. Dette omfatter ikke forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. nedenfor.

Selvstændige forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver efter praksis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i punkt 2.1.1, sidestillet med vandforsyningsaktiviteter. Spildevandsforsyningsselskaber må således kun udføre sådanne aktiviteter inden for rammerne, der gælder for salg af biprodukter m.v., jf. punkt 2.1.1.

I det omfang et vandselskab må udføre sådanne aktiviteter som del af deres hovedvirksomhed, er der ikke noget krav i vandsektorloven om, at der skal ske regnskabsmæssig adskillelse i forhold til andre dele af deres hovedvirksomhed. I det omfang udgifterne ikke kan indregnes i de almindelige vandforbrugeres takster, vil det imidlertid følge heraf, at udgifterne skal holdes regnskabsmæssigt adskilt.

Det følger af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter skal være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og gasforsyningsloven.

Bestemmelsen i vandsektorlovens § 19, stk. 1, indeholder således et generelt krav om regnskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter, der er forbundet med vand- og spildevandsforsyning og på den anden side aktiviteter, der er forbundet med affaldshåndtering i medfør af miljøbeskyttelsesloven samt aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og gasforsyningsloven, i det omfang et vandselskab lovligt kan udføre aktiviteter forbundet med affaldshåndtering i medfør af miljøbeskyttelsesloven og aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og gasforsyningsloven. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand bliver efter praksis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i punkt 2.1.1, sidestillet med vandforsyningsaktiviteter, og vil således skulle holdes regnskabsmæssigt adskilt fra spildevandsforsyningsaktiviteter, men ikke øvrige vandforsyningsaktiviteter.

I forhold til selskabsmæssig adskillelse mellem vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter og andre forsyningsarter, stiller vandsektorloven i de tilfælde, hvor et vandselskab lovligt kan udøve aktiviteter, som også er omfattet af regler på andre forsyningsområder, ikke krav om, at der skal være selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter, der er forbundet med vandforsyning eller spildevandshåndtering, og på den anden side aktiviteter, der er forbundet med affaldshåndtering, elforsyning, varmeforsyning eller gasforsyning. Der er dog krav om selskabsmæssig adskillelse i bl.a. lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningsloven og gasforsyningsloven.

I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunktioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt serviceselskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlovens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3 i fjernkølingsloven ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver, der er forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt opgaver omfattet af elforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningsloven og gasforsyningsloven. Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at CO2-fangstaktiviteter ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af fjernkølingslovens § 3, at kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at aktiviteter, der er forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter, der er forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter, være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter, der er forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og gasforsyningsloven.

Af bemærkningerne til § 19, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet, og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være, at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne forsyningsselskaber.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmelsen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.

Vandselskaber kan i medfør af vandsektorlovens § 18, stk. 1, kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den samlede omsætning udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres årligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2025 udgør 2.800.900 kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 4. pkt.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter vandsektorlovens § 18, stk. 5, regler om tilknyttet virksomhed. Det følger af vandsektorlovens § 20, at ministeren kan fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring, herunder om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf. vandsektorlovens § 19. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 18, stk. 3 og 4, at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med stk. 1, og regler udstedt i medfør af stk. 5, og Vandsektortilsynet fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af regler om tilknyttet virksomhed og påbud.

Det følger af vandsektorlovens § 20, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring, herunder om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 19. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om øvrige regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2024 om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. De nærmere regler om regnskabsmæssige adskillelse fremgår af bekendtgørelsens kapitel 3 om regnskab, revision og indberetning.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at vandselskaber i deres interne regnskabsføring skal føre et separat regnskab for tilknyttet virksomhed, som ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, med henblik på at undgå krydssubsidiering og konkurrenceforvridning.

Bekendtgørelsens § 7 indeholder nærmere regler om, at vandselskaber, der deltager i tilknyttet virksomhed, hvert år til Vandsektortilsynet skal indsende en oversigt over vandselskabets tilknyttede virksomhed sammen med en erklæring indhentet hos vandselskabets revisor om en række forhold om vandselskabets overholdelse af en række krav i vandsektorloven og bekendtgørelsen.

Bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5, er udmøntet i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed. Vandselskaber må ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, bl.a. alene deltage i tilknyttet virksomhed, når der for det første er en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed og for det andet, at vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun deltage i de former for tilknyttet virksomhed, der er nævnt på positivlisten i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtømmende og gælder, uanset om vandselskabet udøver aktiviteterne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for tilknyttet virksomhed, men alene en mulighed herfor.

Positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed omfatter bl.a. mulighed for udnyttelse af uundgåelig fysisk, driftsmæssig og administrativ overkapacitet, der er nødvendig af hensyn til vandselskabets sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til øvrige lovkrav, jf. bekendtgørelses § 2, stk. 2, nr. 1, samt mulighed for udnyttelse af vandselskabets særlige viden fra vandselskabets hovedvirksomhed til eksempelvis kursusvirksomhed, deltagelse i samarbejder med private aktører, herunder vedrørende private aktørers teknologiudvikling og eksportvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 2.

Et vandselskabs samlede årlige omsætning i tilknyttet virksomhed er begrænset af et loft, som kan udgøre op til 2,5 mio. kr. årligt, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, medmindre aktiviteten foregår i et udskilt såkaldt 40/60-selskab, hvor andre aktører end vandselskaber ejer mindst 60 pct. af selskabet.

Bekendtgørelsen indeholder desuden i § 1, stk. 2, en ikke-udtømmende liste over aktiviteter, som vandselskaber skal eller kan udøve som en del af deres hovedvirksomhed i form af vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter.

Der er ikke hjemmel i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed til, at et vandselskab kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, da denne aktivitet ikke er opført på den udtømmende liste i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, over aktiviteter, som et vandselskab må udøve som tilknyttet virksomhed.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at udgifter forbundet med forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke bør kunne overvæltes på eksisterende vandforbrugere. Det er således ministeriets vurdering, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke bør kunne varetages i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og at udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke skal kunne indregnes i vandtaksterne.

Investeringer i anlæg, som indgår i forsyningsaktiviteter med teknisk vand, forventes at være af en betydelig størrelsesorden, og samtidig er markedet for særskilte teknisk vand-anlæg i Danmark fortsat i sin opstartsfase og følger bl.a. udviklingen for Power-to-X. Det betyder, at der kan være en vis, ikke ubetydelig økonomisk risiko forbundet med investeringer i forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

For at imødegå en sådan økonomisk risiko for almindelige vandforbrugere i tilfælde af, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand i et vandselskab genererer underskud, eller at et teknisk vand-selskab går konkurs, vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at krav om regnskabsmæssig eller selskabsmæssig adskillelse fra vandforsyningsaktiviteter ikke vil være tilstrækkeligt, og at der bør indføres krav om, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedregel skal være selskabsmæssigt adskilt fra drikke- og spildevandsforsyningsaktiviteter, og at det ikke bør være tilladt for vand- og spildevandsforsyningsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, helt eller delvist, direkte eller indirekte at eje selskaber, der udøver forsyningsaktivitet med teknisk vand.

Vandselskaber bør således som hovedregel ikke kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedvirksomhed.

Ministeriet vurderer ikke, at der er grund til at ændre ved vandselskabers eksisterende muligheder for f.eks. at sælge overskydende vand som hovedvirksomhed inden for reglerne for vandselskabers udnyttelse af egne ressourcer.

De nuværende regler for tilknyttet virksomhed, som beskrevet ovenfor med positivlisten i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, giver ikke vandselskaber mulighed for at udøve forsyning med teknisk vand som tilknyttet virksomhed.

Der kan dog være tilfælde, hvor forsyningsaktiviteter med teknisk vand af begrænset omfang med fordel kan udøves af et vandselskab, f.eks. hvor et vandselskab kan benytte en af sine nedlagte drikkevandsboringer til at forsyne en enkelt virksomhed med andet vand end drikkevand til produktion. For sådanne aktiviteter af begrænset økonomisk omfang kan de obligatoriske administrative udgifter forbundet med etablering og drift af et selvstændigt selskab gøre, at aktiviteten ikke længere er rentabel. I sådanne tilfælde kan kravet om selskabsmæssig udskillelse således medføre, at en i øvrigt for selskabet hensigtsmæssig aktivitet, der sparer drikkevandsressourcer og ikke ligger selskabets øvrige vandforbrugere til last, indstilles frem for at blive videreført. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at det ikke er nødvendigt at fastsætte regler om, at vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand eller eje selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette skyldes, at aktiviteterne i sådanne selskaber er relativt begrænset og medføre en begrænset økonomisk risiko for de øvrige vandforbrugere.

Tilknyttet virksomhed, selv hvis den foregår i et udskilt selskab, indebærer en vis økonomisk risiko for monopolvandselskabets kunder, idet et evt. tab i et udskilt selskab, ejet af vandselskabet, ikke kan udelukkes at påvirke vandselskabets økonomi. Omfanget af den økonomiske risiko vil dog som udgangspunkt være begrænset pga. loftet over den samlede omsætning for al tilknyttet virksomhed, og det er en økonomisk risiko, der i dag accepteres under de gældende regler for tilknyttet virksomhed.

Omsætningsloftet er ikke gældende, hvis aktiviteten udøves i et 40/60-selskab, men denne risiko er ligeledes accepteret under de gældende regler, og forudsætter, at andre aktører end vandselskaber ejer mindst 60 pct. af selskabet og dermed bærer en betydelig del af den økonomiske risiko.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at give vandselskaber, som udøver vandforsyningsaktiviteter, mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed ved at tilføje det til positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed.

Baggrunden for dette er, at det efter ministeriets vurdering vil kunne tillade selskaberne at videreføre eventuelle eksisterende, eller etablere nye, hensigtsmæssige forsyningsaktiviteter i et begrænset omfang, der ikke forøger den økonomiske risiko for vandforbrugerne, som i dag modtager vand fra monopolselskaber.

Vandsektortilsynet vil være ansvarlig for tilsynet med overholdelsen af vandsektorlovens § 18 og dermed med, at reglerne, om hvilke aktiviteter et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, må udøve, overholdes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det med fordel vil kunne tydeliggøres fremadrettet, i hvilke situationer der af hensyn til forbrugerbeskyttelsen ikke skal være mulighed for at indregne udgifter til forsyningsaktiviteter med andet vand end drikkevand som nødvendige udgifter for selskabet, og dermed hvorvidt selskabet ifølge hvile i sig selv-princippet lovligt vil kunne opkræve bidrag og takster til dækning af disse udgifter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der fremadrettet ikke vil være mulighed for, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan takstfinansiere udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det skyldes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand typisk vil indebære store omkostningstunge projekter og anlæg, især hvis projekterne igangsættes af de større vandforsyninger, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og da projekterne som oftest vil blive opført til gavn for få eller enkelte forbrugere. Disse forbrugere vil ofte være store vandforbrugende virksomheder, der f.eks. kan flytte eller gå konkurs, hvilket ville medføre en stor risiko for vandforbrugerne for, at de skulle dække udgifter, som vandselskabet fortsat ville have til f.eks. afskrivninger på de teknisk vand-anlæg, der er investeret i.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kravet om selskabsmæssig adskillelse bør gælde uanset ejerskab. Det bør således ikke være afgørende, hvordan teknisk vand-selskabet er organiseret, eller hvem der vil være ejer af teknisk vand-selskabet efter selskabsadskillelsen. Der bør kunne være samme ejer af både teknisk vand-selskabet og vandselskabet, og selskaberne bør kunne være placeret inden for samme koncern. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at der bør blive stillet krav om selskabsmæssig adskillelse, men ikke ejermæssig adskillelse.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ikke bør være noget til hinder for, at et serviceselskab i en forsyningskoncern, som servicerer et eller flere vandselskaber, også servicerer et teknisk vand-selskab i samme koncern, forudsat at serviceselskabet holder forsyningsaktiviteter med teknisk vand regnskabsmæssigt adskilt fra serviceaktiviteterne, der udføres for vandselskabet.

Formålet vil være, at det skal være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener både et teknisk vand-selskab og andre forsyningsselskaber, som kommunen ejer i eller gennem koncernen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med det foreslåede § 4, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, må forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen vil medføre, at vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke helt eller delvist og direkte eller indirekte må eje et teknisk vand-selskab. Det vil være en konsekvens af den foreslåede bestemmelse, at det ikke vil være en nødvendig udgift for et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Med lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det dog, at stk. 1 ikke vil være til hinder for, at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18. Bestemmelsen vil medføre, at det vil være muligt for f.eks. vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, såfremt forsyningsaktiviteter med teknisk vand fremgår af positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, og vandselskabets udøvelse opfylder de øvrige betingelser for udøvelse af tilknyttet virksomhed, herunder bl.a. at der er en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og at vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden.

De foreslåede bestemmelser omfatter ikke andre mindre vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5, hvorfor disse vandselskaber vil kunne udøve vandforsyningsaktiviteter i samme omfang og under de samme vilkår som hidtil.

Der vil dog være mulighed for levering af ydelser mellem teknisk vand-selskaber og vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven. Sådanne ydelser vil skulle foregå på markedsvilkår, da teknisk vand-selskaber vil skulle fungere som almindelige parter for vandselskaberne på samme vilkår som andre parter f.eks. varmeselskaber eller private virksomheder og uanset, om selskaberne er kommunalt eller privat ejede.

Der ændres med loven ikke på bestemmelserne i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed eller bemyndigelserne til bekendtgørelsen.

Det er hensigten med hjemmel i den gældende bemyndigelse i vandsektorlovens § 18, stk. 3, at præcisere i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, at vandselskabets aktiviteter vedrørende salg af vandselskabets rest-, overskuds- eller biprodukter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1, og udnyttelse eller salg af energi, der hidrører fra vandselskabets hovedvirksomhed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, ikke omfatter forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det forventes, at udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes på positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed § 2, stk. 2, med hjemmel i vandsektorlovens § 18, stk. 5. Herunder forventes det begrænset til, at muligheden begrænses til vandforsyningsselskaber, og at der f.eks. kun må ske forsyning med teknisk vand til ejendomme, der ligger inden for vandselskabets naturlige forsyningsområde, eller ligger i umiddelbar nærhed af vandindvindingsanlægget, og at forsyningen med teknisk vand kun må ske fra indvindinger, der kan eller tidligere har kunne anses for nødvendige for vandselskabet.

Sammen med forbuddet mod at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i vandselskaber vil dette medføre, at vandselskaber fra tidspunktet for ændringen af bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed vil få mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand alene inden for reglerne for tilknyttet virksomhed. For eventuelle eksisterende forsyningsaktiviteter vil forbuddet først træde i kraft ved overgangsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 15.

Aktiviteterne vil fortsat være omfattet af de samme begrænsninger som øvrig tilknyttet virksomhed, herunder at det skal have en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og at det vil være omfattet af det samlede omsætningsloft for al tilknyttet virksomhed. Der vil desuden være mulighed for at stille yderligere begrænsninger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand udøvet som tilknyttet virksomhed vil herudover være omfattet af de øvrige regler i lov om forsyning med teknisk vand, herunder vilkårene for kommunal deltagelse.

Vandsektortilsynet vil være ansvarlig for tilsynet med overholdelsen af vandsektorlovens § 18 og dermed med, at reglerne, om hvilke aktiviteter et vandselskab må udøve, overholdes.

Det foreslås i lovforslagets § 16, nr. 2, at der bliver indsat henvisninger til § 4 i lov om forsyning med teknisk vand og lov om forsyning med teknisk vand i vandsektorlovens § 19, stk. 2, således at bestemmelserne ikke til hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver, der er forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt opgaver, der er omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, gasforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsektorloven.

Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, vil således sikre, at vandsektorloven og den foreslåede § 4 i lov om forsyning med teknisk vand ikke er til hinder for, at et serviceselskab i en forsyningskoncern, som varetager servicefunktioner i forhold til et eller flere vandselskaber og eventuelt andre forsyningsselskaber i koncernen, også kan varetage servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af lov om forsyning med teknisk vand.

2.3. Kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber

2.3.1. Organisering og geografisk afgræsning af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand

2.3.1.1. Gældende ret

En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne varetage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveområder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de forskellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed hviler derfor nu på den skrevne lovgivning, men kan fortsat hvile på kommunalfuldmagtsreglerne, i det omfang, den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.

Kommuner varetager efter gældende praksis forsyning med teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er reguleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.

Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivitet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.

2.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kommuner vil skulle have adgang til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand ligesom private aktører. Dette skyldes, at teknisk vand-selskaber kan trække på viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner og opnå synergier i vandforsyning. Forsyning med teknisk vand vil komme beboerne og erhvervslivet i kommunerne til gode, hvorfor det efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering bør være muligt for kommunerne at eje og drive teknisk vand-selskaber. Derudover driver mange kommunerne i dag vandselskaber, hvorfor det vil være naturligt for kommuner at have mulighed for at udnytte allerede opnået viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner og opnå synergier i vandforsyning.

Efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering bør der således så vidt muligt være ligestilling mellem kommuner og private aktører, som måtte ønske at igangsætte forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det betyder bl.a., at der med lovforslaget vil skulle sikres, at kommunernes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand sker på kommercielle vilkår, således at kommunale teknisk vand-selskaber vil skulle drives på samme vilkår som private selskaber. Dette vil bidrage til at understøtte, at investeringerne er hensigtsmæssige, hvilket vil være til gavn for borgerne i de deltagende kommuner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer dog, at der bør være visse begrænsninger for kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det ikke vil være muligt helt at sidestille kommuner og private selskaber, idet det bl.a. vil være nødvendigt at tage hensyn til, at kommunernes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil kunne medføre en økonomisk risiko for kommunens borgere. På denne baggrund bør det efter ministeriets vurdering derfor blive fastsat, at kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle foregå i selvstændige kapitalselskaber med begrænset ansvar, f.eks. som et aktie- eller anpartsselskab. Selskabslovens § 4, stk. 2, indeholder regler om minimumselskabskapital, således at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 40.000 kr. På den måde vil kommunens risiko blive begrænset til det, som kommunen har indskudt af midler i selskabet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at der bør være betingelser for geografisk afgræsning af kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Hensynet bag at indsætte betingelser om geografisk afgrænsning for kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand er, at sikre grundtanken om, at visse erhvervsaktiviteter i et økonomisk blandingssamfund som det danske i udgangspunktet er forbeholdt den private sektor, og at kommunen i den forbindelse primært har til opgave at udføre opgaver, der kommer almenvellet og kommunens egne borgere til gode. Der lægges dermed op til, at kommunerne imødekommer de almindelige kommunalretlige principper for kommuners ageren på kommercielle markeder, hvorefter kommunens foranstaltninger skal komme det kommunale fællesskab til gode.

Der lægges endvidere op til at indsætte regler om, at der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.

Reglerne om, at kommunerne skal registrere modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven) med henblik på, at kommunernes statstilskud vil blive reduceret i overensstemmelse hermed, vil også kunne medvirke til, at kommuner og private virksomheder ikke helt vil kunne sidestilles i forbindelse med forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Der henvises nærmere til punkt 2.4.1 om kommunal modregning for teknisk vand-selskaber.

Der henvises herudover til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten vedrørende statsstøttereglerne.

Der er lignende regler for betingelser for geografisk afgræsning af kommunale fjernkølingsanlæg m.v. i fjernkølingslovens § 2, samt om kommunal hjemmel til udøvelse af CO2-fangstaktiviteter i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

2.3.1.3. Den foreslåede ordning

Kommunale teknisk vand-selskaber vil skulle overholde de krav, der generelt foreslås at gælde for alle teknisk vand-selskaber, jf. den foreslåede § 3, som beskrevet i punkt 2.1.1.3, hvorefter teknisk vand-selskaber vil aftale vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere med enkelte krav til aftalen. Endvidere vil det følge af den foreslåede § 4, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, hvorfor et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må eje et teknisk vand-selskab.

Der foreslås at indsætte hjemmel i lov om forsyning med teknisk vand til, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Der foreslås dog en række særlige regler for organiseringen og den geografiske afgræsning af kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets kapitel 4.

For det første foreslås det, at der indsættes betingelser om geografisk afgrænsning for kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets § 5.

Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det, at en kommune alene eller sammen med andre aktører vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for egen kommunegrænse, jf. dog stk. 2 og 3. Bestemmelsen vi medføre, at kommuner vil blive begrænset til som udgangspunkt at kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for egen kommunegrænse. Betingelserne har baggrund i kommunalfuldmagtsreglerne, hvorefter kommunens opgave som udgangspunkt er begrænset til at udføre opgaver, der kommer almenvellet og kommunens egne borgere til gode. Der lægges desuden op til, at kommunen vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere alene eller sammen med andre aktører.

Med lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås det, at en kommune sammen med andre kommuner og eventuelle andre aktører vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågældende kommuner. Hertil foreslås der dog indført krav om, at de deltagende kommuner enten er geografisk tilstødende, eller at de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen vil betyde, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand på tværs af kommunegrænser. Bestemmelsen vil medføre, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere sammen med andre kommuner i de pågældende kommuner, hvis de deltagende kommuner enten er geografisk tilstødende eller de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Hensynet bag denne mulighed er, at kommuner allerede i dag driver vandselskaber sammen med andre kommuner, og at det derfor bør være muligt for samme kommuner at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand sammen. Dette vil give mulighed for at udnytte allerede opnået viden og kompetencer fra eksisterende kommunalt ejede forsyningskoncerner og opnå synergier i vandforsyning.

Med lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at en kommune alene eller sammen med andre aktører, ud over de tilfælde der er omfattet af stk. 1 og 2, vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2. Bestemmelsen vil medføre, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, hvor den pågældende kommune ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand sammen med en anden kommune. Der lægges dog op til at disse forsyningsaktiviteter kun vil kunne udøves, hvis de er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand med kommunernes øvrige forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Hensynet bag denne mulighed er at sikre mulighed for forsyningsaktiviteter med teknisk vand i særlige tilfælde, hvor der i den pågældende kommune er en konkret efterspørgsel efter teknisk vand, men hvor den pågældende kommune ikke ønsker eller har mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Forsyning med vand og teknisk vand over længere afstande er oftest forbundet med store økonomiske omkostninger, hvorfor det ikke er hensigten at kommunerne vil skulle kunne anvende bestemmelsen til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand over store afstande eller på tværs af mange kommuner. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter denne mulighed vil således skulle foregå på en økonomisk hensigtsmæssigt vis, således at bestemmelsen ikke kan anvendes til at omgå denne lovs øvrige betingelser.

Bestemmelserne vil medføre, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Reglerne om betingelser for, at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil også gælde for kommuner, som overtager eksisterende teknisk vand-selskaber, samt for kommunale selskaber, herunder holdingselskaber.

For det andet foreslås det, at der vil blive fastsat betingelser for, hvordan en kommune må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og hvorledes en kommune skal organisere udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets § 6.

Med lovforslagets § 6, stk. 1, foreslås det, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske på kommercielle vilkår med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4. Bestemmelsen vil medføre, at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurrere mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder privatejede virksomheder. Et kommunalt teknisk vand-selskab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere disse med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf. lovforslagets § 8 og punkt 2.4.1. Bestemmelsen vil endvidere medføre, at en kommune vil skulle udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, f.eks. som et aktie- eller anpartsselskab. Kommunen vil som kapitalejer således kun kunne hæfte med deres indskud. Bestemmelsen vil desuden medføre, at kommunale teknisk vand-selskaber, i modsætning til private teknisk vand-selskaber, udelukkende må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som efter en konkret vurdering kan inkludere aktiviteter, der har en tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsaktivitet med teknisk vand. Eksempler på aktiviteter, som efter en konkret vurdering vil kunne udføres i sammenhæng med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan være udnyttelse af egne ressourcer, såsom salg af rest-, overskuds- eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, udlejning eller bortforpagtning af overskydende anlægskapacitet såsom bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt, som uundgåeligt opstår i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, eller udnyttelse eller salg af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten. Kommunale teknisk vand-selskabers mulighed for at udnytte og sælge egne ressourcer vil således overordnet svare til vandselskabernes muligheder for udnyttelse og salg af egne ressourcer.

Med lovforslagets § 6, stk. 2, foreslås det, at en kommune vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab. Hensynet bag bestemmelsen er, at Vandsektortilsynet vil kunne få kendskab til, om en kommune ejer et teknisk vand-selskab, og hvorvidt kommunen derfor er omfattet af modregningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter lovforslagets § 13.

Med lovforslagets § 6, stk. 3, foreslås det at indsætte en bestemmelse, hvorefter den foreslåede stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3, stk. 1, i fjernkølingsloven ikke vil være til hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter miljøbeskyttelsesloven samt opgaver omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, gasforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsektorloven. Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 om vandselskabers og andre forsyningsselskabers forhold til teknisk vand-selskaber, herunder serviceselskaber.

Det foreslås endelig at fastsætte regler for kommuners finansiering af kommunale teknisk vand-selskaber. Der henvises til punkt 2.3.2 om kommunalt indskud og lånegaranti.

2.3.2. Kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand

2.3.2.1. Gældende ret

Det følger af vandsektorlovens § 15, stk. 1, at kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog stk. 2 og § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det nystiftede selskab.

Kommuner kan i visse tilfælde stille garanti for låneoptagelse i KommuneKredit, banker og andre private kreditinstitutioner. På områder, hvor muligheden for garantistillelse ikke er reguleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.

En kommune må ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. En kommune må endvidere ikke i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks. at stille garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. En sådan adgang vil kræve en lovhjemmel, hvilket der i dag findes for vandselskaber efter de gældende regler i vandsektorlovens § 16.

Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab.

Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, som stilles efter vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, og vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit eller andre aktører.

2.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

For så vidt angår kommunernes mulighed for at indskyde kapital i kommunale teknisk vand-selskaber, lægger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet op til, at kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurrere mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder privatejede virksomheder. Et kommunalt teknisk vand-selskab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere disse med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 8 om regler for kommunal modregning.

Ved etableringen af et teknisk vand-selskab kan der være behov for, at kommunen indskyder kapital i teknisk vand-selskabet, f.eks. til det indledende arbejde med etablering af selskabet eller til opførelsen af anlæg, der indgår i forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

På denne baggrund vurderer ministeriet, at kommunen vil skulle gives adgang til at indskyde kapital til finansiering af anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter ved etableringen eller overtagelsen af teknisk vand-selskaber.

Ministeriet vurderer dog, at en sådan adgang vil skulle begrænses til alene at gælde kommunens egne selskaber, og hvis kommunen ejer selskabet sammen med andre kommuner eller andre aktører, til alene at gælde kapitalindskud, som på indskudstidspunktet som minimum modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.

Hvis en kommune ønsker at etablere eller overtage et teknisk vand-selskab, vil kommunen således skulle bære en økonomisk risiko svarende til størrelsen på det indskud af egenkapital i teknisk vand-selskabet, som kommunen måtte beslutte.

En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk forsvarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et teknisk vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkelte selskaber. Det vil bl.a. kunne indgå i kommunens beslutning, at kommunen ikke efterfølgende, hvor der f.eks. måtte opstå et overskud i selskabet eventuelt i forlængelse af det kommunale indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet uden at blive omfattet af regler om modregning i kommunens statstilskud. Det vil dog ikke gælde kommunens indskudskapital i teknisk vand-selskabet, som vil kunne trækkes ud af selskabet, uden at der sker modregning. Der henvises nærmere til punkt 2.4.1 om regler for kommunal modregning.

En kommune må som udgangspunkt kun bære risici, som kommunalbestyrelsen eksplicit har påtaget sig. Derfor lægges der op til, at beslutninger om at påtage sig risici vil blive omfattet af et delegationsforbud, således at det kun vil være kommunalbestyrelsen, der kan beslutte at bære risici uanset den valgte organisationsform. På den måde vil det blive sikret, at en sådan beslutning af en eventuelt større karakter vil blive behandlet i kommunens øverste folkevalgte organ, og at en kommunes eller et kommunalt selskabs beslutning om etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab således ikke vil kunne uddelegeres inden for kommunen (udvalg og forvaltningen).

Kommunale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvilkår, så det svarer til et indskud, som en privat aktør vil indskyde, samt stilles på de betingelser, som en privat aktør vil stille.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at risikoen for, at teknisk vand-selskaber går konkurs, vil kunne være stor, f.eks. hvis selskabet alene har én eller få kunder, og disse måtte gå konkurs. Der lægges derfor op til at begrænse muligheden for indskud efter etableringen eller overtagelsen, så risikoen for, at skatteborgerne lider økonomiske tab ved en evt. konkurs af det kommunale teknisk vand-selskab, begrænses.

Det er også på baggrund af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering af den potentielle risiko for konkurs af et teknisk vand-selskab, at ministeriet vurderer, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne fremadrettet får mulighed for at stille garanti for lån til teknisk vand-selskaber. Det foreslås i stedet, at kommunerne ikke gives mulighed for at meddele garanti for lån til teknisk vand-selskaber. Der lægges ikke op til ændringer af de gældende regler for vandselskaber, da der er mindre risiko ved at stille lånegaranti for et vandselskab.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der bør fastsættes regler i denne lov om, at kommuner ikke må stille lånegaranti for kommunale teknisk vand-selskaber.

Kommuner vil i stedet skulle finde anden finansiering til etablering af kommunale teknisk vand-selskaber, såsom indskud eller lånefinansiering fra private aktører eller med kommunens kapitalindskud ved etableringen eller overtagelsen af teknisk vand-selskabet. Der lægges op til at være mulighed for, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand sammen med andre aktører, jf. lovforslagets § 5.

Reglerne for kommunernes mulighed for udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vil overordnet svare til gældende regler på fjernkølings- og CO2-fangstsområdet, og reglerne for kommunernes finansiering af teknisk vand-selskaber vil svare til gældende regler på fjernkølingsområdet.

For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.

2.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte et kapitel 5 i lov om forsyning med teknisk vand om kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om forsyning med teknisk vand, hvorefter en kommune eller et kommunalt selskab hverken må yde tilskud eller stille garanti for lån til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.

Det foreslås dog, at en kommune eller et kommunalt selskab i forbindelse med etableringen eller hel eller delvis overtagelse af et teknisk vand-selskab vil kunne indskyde kapital, jf. lovforslagets § 7, stk. 2.

Herudover foreslås det, at et kommunalt kapitalindskud på indskudstidspunktet som minimum vil skulle modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet, jf. lovforslagets § 7, stk. 3.

Det foreslås endvidere, at beslutning om en kommunes eller et kommunalt selskabs kapitalindskud vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et møde, jf. lovforslagets § 7, stk. 4.

Endelig foreslås det, at der indsættes en overgangsordning for selskaber, som ved lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og hvor der er stillet kommunale lånegarantier, jf. lovforslagets § 7, stk. 5. Det foreslås således, at eksisterende kommunale lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udskilles fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed, vil skulle afvikles. I tilfælde, hvor et selskab overgår til at være et teknisk vand-selskab, vil eksisterende kommunale lånegarantier til selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk vand samtidig skulle afvikles.

2.4. Modregningsregler

2.4.1. Kommunal modregning for teknisk vand-selskaber

2.4.1.1. Gældende ret

De kommunale modregningsregler fremgår af lovene på de forskellige forsyningsområder, herunder i § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lov nr. 1647 af 30. december 2024, varmeforsyningslovens § 23 l, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar 2024, elforsyningslovens § 37, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, samt lov om kommuners afståelse af vandselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 17. september 2024 med senere ændringer (herefter stoploven).

De kommunale modregningsregler i stoploven finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. stoplovens § 1. Modregningsreglerne i både stoploven og lovene på de forskellige forsyningsområder omfatter også uddelinger fra selskaber i en koncern med aktiviteter omfattet af de pågældende love, som vil skulle registreres efter en af lovene, hvis de ikke er registreret efter modregningsreglerne på andre forsyningsområder.

Et teknisk vand-selskab i samme koncern med et forsyningsselskab vil således være omfattet af modregningsreglerne på det pågældende forsyningsområde. Dette betyder f.eks., at et teknisk vand-selskab, som er i samme koncern som et vandselskab omfattet af vandsektorloven, vil være omfattet af modregningsreglerne efter stoplovens § 2, stk. 1 og 2.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunalt ejede vandselskaber, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af stoplovens anvendelsesområde. Kommunen vil ikke skulle registrere vederlag eller uddelinger, hvis uddelingen eller vederlaget er registreret eller i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning.

Til forskel fra modregningsreglerne på de andre forsyningsområder, som kun omfatter uddelinger til kommunen, indeholder stoploven også et krav om registrering af uddelinger, der holdes nede i koncernstrukturen og ikke kommer op i kommunen. Dette følger af stoplovens § 2, stk. 3, hvorefter kommunen registrerer andre uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselskaber, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af stoplovens anvendelsesområde, når modtageren af uddelingen eller vederlaget er en af kommunen direkte eller indirekte ejet virksomhed.

Registreringspligten efter stoplovens § 2 omfatter også alle de virksomheder, som kommunen direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en ejerskabsstruktur, der omfatter vandselskaber. Registreringspligten kan dermed også omfatte virksomheder, der ikke udøver vand- og spildevandsaktiviteter.

Aftaler på markedsvilkår er ikke registreringspligtige overførsler, idet der er tale om almindelig samhandel mellem vandselskabet og kommunen, hvis der er overensstemmelse mellem ydelse og vederlag.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 4, at selskabsmæssige omstruktureringer ikke er omfattet af § 2, stk. 1-3, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1-3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 4, jf. stoplovens § 2, stk. 4. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter § 2, stk. 4. Efter den gældende § 2, stk. 4, i stoploven er kommuner undtaget fra kravet om registrering af vederlag i forbindelse med selskabsmæssige omstruktureringer af vandselskaber, når ejerne ikke opnår andet vederlag i den forbindelse, end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Denne bestemmelse muliggør derfor omstruktureringer, som ikke medfører modregning for de involverede kommuner, forudsat at der ikke ved omstruktureringen sker en ændring i forholdet mellem ejerkommunernes ejerandele. Bemyndigelsen er ikke blevet udmøntet.

Det følger af stoplovens § 3, stk. 1, at registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen eller virksomheden (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.

Det følger af stoplovens § 3, stk. 2, at ved afståelse af ejerandele omfattet af stoplovens § 2, stk. 1-3, til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato, og der skal efter stoplovens § 2 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest den 1. september hvert år indberetter de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter stoplovens §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afståelser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring herom. Indberetning af registreringer eller erklæring skal ske til Vandsektortilsynet.

Stoplovens § 4, stk. 2, indeholder de nærmere krav til, hvad indberetningen skal indeholde. Det følger således af stk. 2, at indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i henhold til stoplovens § 6. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar. Vandsektortilsynet kan forlange yderligere dokumentation, hvis de indberettede oplysninger er utilstrækkelige.

Stoplovens § 4, stk. 3, indeholder regler om beløb, som kommuner kan fratrække ved indberetningen af vederlag ved afståelser, som har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens § 6. En kommune kan endvidere ved indberetningen fratrække et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.

Det følger af stoplovens § 5, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stoplovens § 4, stk. 3, kan godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Det følger af stoplovens § 6, at Vandsektortilsynet hvert år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. stoplovens § 4, stk. 1, giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter stoplovens § 4, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud med hhv. 40 pct. eller 60 pct. af det meddelte beløb alt afhængigt af, om beløbet deponeres eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis det godkendte rådighedsbeløb overstiger kommunens bloktilskud i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i meddelelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar.

Det følger af stoplovens § 7, at vandselskaber kun må deltage i tilknyttet virksomhed, når denne har nær tilknytning til vandselskabet, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. vandsektorlovens § 18. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter stoplovens § 2, stk. 3.

Det følger af stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter stoploven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af stoploven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Det følger af stoplovens § 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter stoplovens § 4, samt om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af stoplovens § 4, herunder om der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Bemyndigelsen i stoplovens § 9 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010 om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger, samt bekendtgørelse nr. 319 af 25. marts 2010 om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber. Der findes tilsvarende regler i elforsyningslovens § 37 b, varmeforsyningslovens § 23 n og § 14 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning efter forsyningslovenes modregningsregler, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af forsyningslovenes modregningsregler m.v., herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1733 af 30. december 2024 om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a, varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m og §§ 12 og 13 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Der findes i lovgivningen på andre forsyningsområder regler om, at visse overtrædelser af loven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, herunder for overtrædelse af registreringspligten efter modregningsreglerne på andre forsyningsområder. Dette drejer sig om § 27, nr. 1 og 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningslovens § 87, nr. 5, varmeforsyningslovens § 34, nr. 5, og stoplovens § 10, stk. 1.

Vandsektortilsynet varetager myndighedsopgaverne efter stoploven, mens Forsyningstilsynet varetager opgaver i forhold til modregningsreglerne efter elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Vandsektortilsynets opgaver efter stoploven indebærer, at Vandsektortilsynet skal modtage registreringerne, som kommunerne indberetter efter stoplovens § 4, stk. 1, at Vandsektortilsynet kan forlange yderligere dokumentation, hvis de indberettede oplysninger er utilstrækkelige efter stoplovens § 4, stk. 2, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stoplovens § 4, stk. 3, kan godkendes, og hvis Vandsektortilsynet ikke kan godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag efter stoplovens § 5, samt at Vandsektortilsynet giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb efter stoplovens § 6.

Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Dette fremgår af vandsektorlovens § 10, hvorefter vandselskaberne årligt betaler en afgift til dækning af udgifter forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Afgiften for Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse med drift og opgavevaretagelse efter vandsektorloven betales af de vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering.

Det følger af de kommunale modregningsregler på de forskellige forsyningsområder, at kommuner hvert år skal indberette de registreringer, som kommunen har foretaget af uddelinger og afståelser i det foregående kalenderår til enten Forsyningstilsynet eller Vandsektortilsynet. Indberetningen skal bl.a. ledsages af dokumentation om størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

2.4.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Formålet med modregningsreglerne på forsyningsområderne er at undgå, at kommuner benytter værdifulde kommunale forsyningsvirksomheder til at generere midler, som kommunen herefter vil kunne anvende i de kommunale økonomier til f.eks. velfærdsydelser. Derudover har stoploven et særligt formål om at understøtte, at de forbrugerfinansierede værdier, der skabes i vandsektoren, forbliver i sektoren. På denne måde understøttes overholdelsen af hvile i sig selv-princippet, og det sikres, at værdierne ikke anvendes til andre formål end vand- eller spildevandsforsyning.

De gældende modregningsregler på forsyningsområderne indebærer, at vederlag og uddelinger fra et teknisk vand-selskab, der er koncernforbundet med et kommunalt ejet forsyningsselskab til den kommunale ejer, er omfattet af modregningsreglerne i de forskellige forsyningslove.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i et eksisterende vandselskab, eller forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i en særskilt virksomhed i koncern med selskaber omfattet af vandsektorloven, vil således f.eks. være omfattet af stoplovens eksisterende regler om modregning. Med den foreslåede lov om forsyning med teknisk vand vil forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke længere kunne udføres som hovedvirksomhed i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Det vil dog være muligt for teknisk vand-selskaber, at være i samme koncern som vandselskaber omfattet af vandsektorloven.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udføres i et vandselskab som tilknyttet virksomhed, vil dog være omfattet af gældende modregningsregler, herunder i stoploven.

Det vil derimod ikke følge af de gældende modregningsregler, at der skal ske kommunal modregning af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, når aktiviteten varetages i et særskilt selskab, der alene udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som desuden ikke er i koncern med andre forsyningsvirksomheder, hvor der gælder modregningsregler.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer på den baggrund, at der på trods af de eksisterende regelsæt vil kunne opstå situationer, hvor et kommunalt teknisk vand-selskab ikke vil være omfattet af de eksisterende regler om modregning, herunder når teknisk vand-selskabet ikke er i koncern med et forsyningsselskab, der er omfattet af modregningsregler.

Modregningsreglerne på forsyningsområderne regulerer ikke de tilfælde, hvor et kommunalt teknisk vand-selskab ikke er i koncern med et selskab omfattet af stoploven, elforsyningsloven, varmeforsyningsloven eller lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. De foreslåede modregningsregler i denne lov vil bl.a. dække disse tilfælde, således at der ikke vil være en kommune, som på grund af en bestemt selskabsorganisering vil falde uden for modregningsreglerne. Formålet med modregningsreglerne opnås således, at der ikke må anvendes midler, som stammer fra forsyningssektoren på kommunale opgaver, uden modregning. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand er en kommerciel aktivitet, som en kommune alene vil kunne udøve som følge af den positive hjemmel i medfør af de foreslåede §§ 5-7. Det er ikke hensigten, at værdi fra disse aktiviteter vil skulle kunne føres tilbage til kommunen og anvendes på kommunale kerneopgaver uden modregning.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at heller ikke midler, som stammer fra forsyningsaktiviteter med teknisk vand, bør kunne anvendes til andre kommunale aktiviteter udenfor forsyningskoncernen uden modregning. Produktion af teknisk vand er en kommerciel aktivitet, som en kommune med denne lov vil kunne udøve på forskellige måder. Hensigten med at give kommunerne mulighed for at deltage i markedet for forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil ikke være, at de vil skulle kunne anvende et overskud herfra til f.eks. kommunale velfærdsydelser, uden at der sker modregning. Ministeriet vurderer, at det vil skabe ensartethed i forsyningssektoren, lette administrative byrder og skabe lighed mellem forsyningsarter at tage udgangspunkt i de allerede gældende principper for modregning, således at det ikke har betydning, hvilke modregningsregler en uddeling eller vederlag ved afståelse af ejerandele skal bedømmes ud fra. På den måde vil også spekulation i selskabskonstruktion og koncernkonstruktion på området for forsyningsaktiviteter med teknisk vand kunne undgås.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der ønskes en ensrettet regulering af modregningsreglerne, som de fremstår i stoploven, elforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og varmeforsyningsloven, hvilket begrunder, at der tages udgangspunkt i en tilsvarende videreførelse i denne lov.

Modregningsreglerne i denne lov vil blive struktureret på en anden måde end stoplovens bestemmelser. Bestemmelserne vil følge strukturen for modregningsreglerne på øvrige forsyningsområder, herunder elforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og varmeforsyningsloven. Indholdet af bestemmelserne vil dog i overvejende grad være ens med indholdet af de gældende bestemmelser i stoploven, men med de nødvendige justeringer for at tage højde for, at forsyning med teknisk vand bliver en ny forsyningsart. Derudover lægges der op til, at fristerne fra stoploven videreføres med modregningsreglerne i lov om forsyning med teknisk vand. Med bekendtgørelse nr. 1334 af 3. december 2024 om ikrafttræden af § 5, nr. 4-6, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor), skal kommunernes indberetninger efter stoploven fra og med 2025 ske senest den 1. september i stedet for den 1. februar, og Vandsektortilsynets frist for indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ændres fra den 1. maj i indberetningsåret til den 1. marts i året efter indberetningsåret. Desuden konsekvensrettes renteberegningsreglerne som følge af de ændrede frister. Fristerne for kommunernes indberetninger i modregningsreglerne i denne lov vil følge fristerne for kommunernes indberetninger efter stoploven.

Det vurderes dog, at bestemmelserne i stoplovens § 2, stk. 3, ikke bør videreføres i modregningsreglerne i lov om forsyning med teknisk vand. Bestemmelsen har til formål at sikre, at kommunen også registrerer uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i vandselskaber til f.eks. andre virksomheder, som direkte eller indirekte er ejet af kommunen, men hvor kommunen ikke er modtager. Hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at vandtakster og forbrugerfinansierede værdier, der skabes i vandsektoren, forbliver i vandsektoren. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at denne bestemmelse ikke er nødvendig at videreføre til lov om forsyning med teknisk vand, da teknisk vand-selskaber ikke vil blive finansieret af takster fra forbrugerne på et monopolmarked, og der ikke vil gælde et hvile i sig selv-princip for teknisk vand-selskaber.

Der er desuden foretaget en række andre justeringer og ændringer i forhold til modregningsreglerne på de andre forsyningsområder.

Det drejer sig særligt om lovforslagets § 6, stk. 2, hvorefter en kommune vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab. Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at Vandsektortilsynet kan få kendskab til, når en kommune ejer et teknisk vand-selskab, og at kommunen og selskabet derfor er omfattet af modregningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter lovforslagets § 13.

Kravet i modregningsreglerne på de andre forsyningsområder om, at kommunerne skal afgive erklæring om, at der ikke er foretaget registreringer om uddelinger og afståelser, er ikke foreslået videreført i denne lov. Hensynet bag dette er dels at lette kommunernes arbejde med at sikre, at de lever op til kravene i den foreslåede bestemmelse i § 8 og dels at lette tilsynet med, at de nødvendige registreringer foretages og indberettes. Derudover vil det ikke være alle kommuner, som ejer et teknisk vand-selskab, og eftersom forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil foregå på et marked, vil der ikke være behov for samme grad af beskyttelse, som der findes for monopolselskaber.

Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, vil der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at have været større end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovforslagets § 8. Der vil desuden blive lavet de nødvendige ændringer af de øvrige forsyningslove, således at denne undtagelse også vil gælde i forhold til øvrige modregningsregler, herunder i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og stoploven.

Der lægges endvidere op til, at det bliver tydeliggjort, at Vandsektortilsynet vil kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag, hvor en kommune har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele, men hvor kommunen ikke har foretaget indberetning til Vandsektortilsynet.

Derudover foreslås det med lovforslagets § 11, at indsætte en særskilt og generel hjemmel, således at Vandsektortilsynet vil kunne forlange oplysninger og dokumenter inden for en nærmere bestemt frist fra teknisk vand-selskaber, som er nødvendig til varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Endeligt foreslås det at indsætte en bestemmelse i lovforslagets § 8, stk. 10, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter lovforslagets § 8, stk. 2. Baggrunden herfor er, at modregningsreglerne vil kunne være til hinder for omstruktureringer, idet kommuner risikerer modregning i bloktilskuddet, selv om de ikke modtager andet vederlag end ejerandele. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor to eller flere kommuner indskyder deres teknisk vand-selskaber i et fælles holdingselskab, som ejer teknisk vand-selskaberne. Selve bestemmelsen i lovforslagets § 8, stk. 2, sikrer, at der er mulighed for fusionen uden modregning, men det kræver, at teknisk vand-selskaberne værdisættes korrekt, således at der ikke overføres værdi fra den ene ejerkommune til den anden, da dette vil medføre modregning. Ministerens bemyndigelse lovforslagets i § 8, stk. 10, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at der skal ske modregning ved den type omstruktureringer.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det er nødvendigt med strafbestemmelser for modregningsregler, som det allerede er gældende for de øvrige forsyningsområder, herunder i stoploven. Stoplovens bestemmelser om straf fremgår af § 10, som blev indsat ved ministerens bidrag til betænkning over lovforslag nr. 145, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg B, side 829. Hensynet for indsættelsen af bestemmelsen var at muliggøre strafforfølgning ved manglende indberetning eller ved manglende registrering, herunder af midler anvendt i strid med forbuddet mod nye aktivitetstyper. Ministeriet vurderer således, at gældende strafbestemmelser for manglende overholdelse af modregningsregler med de nødvendige ændringer bør videreføres til lov om forsyning med teknisk vand.

Med videreførelsen af reglerne om modregning fra de øvrige forsyningsområder til denne lov, vil reglerne om modregning omfatte de kommunale teknisk vand-selskaber, som ikke allerede vil blive omfattet af de gældende modregningsregler. Det vil bl.a. indebære, at kommuner hvert år vil skulle indberette de registreringer, som kommunen vil have foretaget i det foregående kalenderår til enten Forsyningstilsynet efter elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren eller til Vandsektortilsynet efter stoploven. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Vandsektortilsynet vil skulle kunne varetage myndighedsopgaverne for modregningsreglerne efter denne lov, såsom at træffe afgørelser, som Vandsektortilsynet i dag varetager efter stoploven. Dette skyldes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil være tæt beslægtet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter.

Den eksisterende afgift for Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse med drift og opgavevaretagelse vil ikke kunne dække myndighedsopgaver med modregningsreglerne efter lov om forsyning med teknisk vand. Der bør derfor indføres regler om finansiering af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter lov om forsyning med teknisk vand. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at omkostningerne forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter modregningsreglerne i lov om forsyning med teknisk vand vil skulle betales af de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter denne lov. Dette vil følge principperne på de andre forsyningsområder, hvor det også vil være de selskaber, som opgavevaretagelsen vedrører, som vil skulle betale for omkostningerne hertil.

2.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et kapitel 6 i lov om forsyning med teknisk vand om regler for kommunal modregning.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 1, foreslås det, at kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant selskab. Bestemmelsen vil også medføre, at et selskab, som alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern med et vandselskab eller et andet forsyningsselskab, fortsat vil skulle registrere uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i disse selskaber med henblik på reduktion af statstilskuddet jf. lovforslagets § 8, stk. 9. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stoplovens § 2, stk. 1 og 2.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 2, foreslås det, at der indsættes en undtagelse til stk. 1, for de tilfælde, hvor en selskabsmæssig omstrukturering medfører, at ejeren eller ejere af den eller de selskaber, som berøres af omstruktureringen, ikke vil opnå andet vederlag end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den eller de selskaber, som består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Det vil medføre, at selskabsmæssige omstruktureringer, som reelt ikke medfører ændringer i ejerskabet af ejerandele, ikke vil føre til, at der sker modregning. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, elforsyningslovens § 37, stk. 2, og stoplovens § 2, stk. 4.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 3, foreslås det, at registrering efter stk. 1 vil skulle omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget vil være til rådighed for kommunen, og beløbets størrelse. Bestemmelsen vil indeholde retningslinjer for, hvad registreringen efter stk. 1 vil skulle leve op til. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 3, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 3, elforsyningslovens § 37, stk. 3, og stoplovens § 3, stk. 1.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 4, foreslås det, at når der sker afståelse efter stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution, vil afståelsestidspunktet blive anset for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Bestemmelsen vil fastsætte retstilstanden, når der sker afståelse til en fond eller anden selvejende institution. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 4, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 4, elforsyningslovens § 37, stk. 4, og stoplovens § 3, stk. 2.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 5, foreslås det, at kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, senest den 1. september hvert år til Vandsektortilsynet vil skulle indberette de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektortilsynet vil blive gjort bekendt med de relevante registreringer, en kommune måtte have noteret, med henblik på at Vandsektortilsynet vil kunne træffe afgørelse om, hvorvidt registreringerne vil kunne godkendes efter det foreslåede stk. 8. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, elforsyningslovens § 37, stk. 5, og stoplovens § 4, stk. 1, bortset fra kravene om, at kommunen skal afgive erklæring om, at der ikke foretaget registreringer af uddelinger og vederlag.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 6, foreslås det, at indberetning efter stk. 5 vil skulle angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår, og den vil skulle ledsages af dokumentation for størrelsen og de registrerede uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele for de registrerede datoer. Indberetningen vil desuden skulle angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen vil være Nationalbankens diskonto den 1. januar. Bestemmelsen vil angive retningslinjer for, hvad indberetningen til Vandsektortilsynet vil skulle indeholde, herunder en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 6, 1-3. pkt., i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6, 1-3. pkt., elforsyningslovens § 37, stk. 6, 1-3. pkt., og stoplovens § 4, stk. 2, bortset fra muligheden for, at tilsynet vil kunne forlange yderligere dokumentation, som i stedet vil fremgå af lovforslagets § 11 om oplysningspligt.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 7, foreslås det, at kommuner ved indberetning efter det foreslåede stk. 5, vil kunne fratrække visse beløb, som allerede har ført til reduktion i statstilskuddet eller indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab. Bestemmelsen vil medføre, at kommuner ikke vil blive modregnet dobbelt eller bliver modregnet, hvis kommunen trækker indskudskapitalen ud af teknisk vand-selskabet. Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 7, nr. 1 og 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1 og 2, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1 og 2, og stoplovens § 4, stk. 3.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 8, foreslås det, at Vandsektortilsynet vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt de indberettede beløb, datoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag kan godkendes. Hvis Vandsektortilsynet ikke kan godkende disse, vil Vandsektortilsynet skulle fastsætte beløbene, datoerne, forrentningen samt eventuelle fradrag. Vandsektortilsynet vil også kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget indberetning efter stk. 5. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektortilsynet vil føre tilsyn med kommunernes indberetninger og endeligt vil kunne vurdere, hvorvidt de kan godkendes. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 8, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 9, elforsyningslovens § 37, stk. 9, og stoplovens § 5, samt med en tydeliggørelse om, at Vandsektortilsynet også vil kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag i tilfælde, hvor der ikke er foretaget indberetning.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 9, foreslås det, at Vandsektortilsynet hvert år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. § 8, stk. 5, vil skulle meddele Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de godkendte rådighedsbeløb efter § 8, stk. 8. Herefter vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducere kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Bestemmelsen vil medføre, at Vandsektortilsynet videregiver oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som er grundlaget for reduktionen i statstilskuddet. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 9, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10, elforsyningslovens § 37, stk. 10, og stoplovens § 6.

Med bestemmelsen i § 8, stk. 10, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 2. Bestemmelsen vil betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte yderligere regler vedrørende selskabsmæssige omstruktureringer, herunder om at fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som medfører - hvis de opfyldes - at værdiansættelsen ikke udløser modregning. Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2, stk. 5.

Med bestemmelsen i § 9 foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Bestemmelsen vil svare til elforsyningslovens § 37 b, varmeforsyningslovens § 23 n, § 14 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og stoplovens § 9.

Det foreslås, at Vandsektortilsynet vil skulle udføre myndighedsopgaverne efter lovforslagets § 8, stk. 5-9, samt regler udstedt i medfør af lovforslagets § 9.

Med bestemmelsen i § 11 foreslås det, at Vandsektortilsynet vil kunne påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynets opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven.

Med bestemmelsen i § 13 foreslås det, at omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter lovforslagets § 8 og regler udstedt i medfør af lovforslagets § 9 vil skulle betales af de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Med bestemmelsen i lovforslagets § 13, stk. 2, foreslås det endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.

Med bestemmelsen i § 14 foreslås det, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, vil den, der undlader at foretage registrering, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, kunne straffes med bøde, jf. nr. 1. Det foreslås endvidere, at den, der undlader at foretage indberetning, jf. lovforslagets § 8, stk. 5, vil kunne straffes med bøde, jf. nr. 2. Herudover foreslås det, at den, der undlader at efterkomme påbud om at indsende oplysninger og dokumenter inden for en nærmere bestemt frist efter lovforslagets § 11, vil kunne straffes med bøde, jf. nr. 3. Bestemmelsen vil svare til § 27, nr. 1 og 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningslovens § 87, nr. 5, varmeforsyningslovens § 34, nr. 5, og stoplovens § 10, stk. 1.

Øvrige relevante love vil desuden blive konsekvensrettet som følge af disse ændringer, herunder lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovforslagets § 19, nr. 1, samt lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven), jf. lovforslagets § 20, nr. 1. Derudover forventes bekendtgørelser om modregning at blive konsekvensrettet i det omfang, der er behov for justeringer, som følge af disse ændringer.

2.4.2. Regler om frigivelse af deponerede midler

2.4.2.1. Gældende ret

Kommuner skal i forbindelse med uddelinger fra forsyningsvirksomheder modregnes i statens tilskud til kommunerne efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Modregningen afhænger af, om kommunen ønsker at deponere midlerne eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Modregningsprocenten er 40 pct., hvis kommunen vælger deponering, dog 20 pct. for nettoprovenu efter § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning. Deponerede midler frigives gradvist over en 10-årig periode. Modregningsprocenten er 60 pct., hvis der ikke deponeres.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse, og frigivelse af depotet sker efter § 15, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Heraf følger, at det deponerede beløb efter § 15, stk. 1, frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse, jf. § 15, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 229 af 12. marts 2019 om deponering og frigivelse ved kommuners afståelse m.v. af forsyningsvirksomheder.

2.4.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at den nuværende bestemmelse om indsendelse af en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse indebærer en unødig administrativ byrde for kommunerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreslår derfor, at kommunerne fremadrettet ikke vil skulle indsende en ansøgning til indenrigs- og sundhedsministeren for ekstraordinært at få frigivet deponerede midler. Kommunerne vil fortsat skulle opfylde de øvrige betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren for ekstraordinært at få frigivet deponerede midler.

2.4.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændre § 15, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, således at kravet om social- og indenrigsministerens godkendelse udgår. Der lægges op til en ren administrativ forenkling, således at kommunerne fremadrettet ikke vil skulle indsende en ansøgning om ekstraordinær frigivelse af deponerede gevinster på forsyningsområdet, men fortsat vil skulle opfylde de samme betingelser for at få frigivet deponerede midler, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 2.

2.5. Miljøbeskyttelseslovens affaldsregler

2.5.1. Gældende ret

Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning, herunder udnyttelse af de ressourcer, der opstår i direkte forbindelse med behandling af drikke- og spildevand, hvis aktiviteterne er selskabsudskilte.

Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i miljøbeskyttelsesloven ændret, således at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. Det var med denne ændring ikke hensigten at ændre på kommunernes mulighed for at deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Der blev derfor indsat en undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelser fortsat må deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter. Behovet for at lave undtagelsen skyldes, at vand- og spildevandsforsyning i forskellige henseender kan omfatte behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvilket med lovforslaget ellers ville være forbudt for kommuner at deltage i.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil i visse tilfælde kunne indebære håndtering af affald egnet til materialenyttiggørelse, da bl.a. renset spildevand, som kan anvendes til produktion af teknisk vand, falder ind under definitionen af affald. Der vil være behov for en udvidelse i miljøbeskyttelseslovens undtagelse fra forbud mod, at kommuner behandler affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1, hvis kommuner skal kunne deltage i forsyningsaktivitet med teknisk vand, også når dette måtte være produceret ud fra renset spildevand.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand bør undtages fra forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1, således at kommunerne vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk uden at blive omfattet af bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. En sådan ændring vil medføre, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, også i tilfælde hvor f.eks. behandlingen af renset spildevand i forbindelse med udøvelsen må anses for behandling af affald.

Forbuddet er aftalt i aftale af 16. juni 2020 om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi for at understøtte et velfungerende genanvendelsesmarked. Det vurderes, at der ikke umiddelbart er nogen negative miljømæssige konsekvenser af udvidelsen af undtagelsen, og der findes allerede undtagelser fra forbuddet på andre relevante områder.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 17, nr. 1, således at kommunalbestyrelsen vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at blive omfattet af bestemmelsen i § 49 b, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for staten. Derudover vurderes lovforslaget ikke at ville medføre implementeringskonsekvenser for staten. Vandsektortilsynet vil med lovforslagets § 8 skulle varetage opgaver som indberetningsmyndighed for modregningsregler. Omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9 vil skulle betales af de kommunale teknisk vand-selskaber igennem et gebyr, jf. lovforslagets § 13, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger, jf. lovforslagets § 13, stk. 2.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner, i det omfang en kommune vælger at etablere og drive et teknisk vand-selskab efter reglerne i lovforslaget. Det kan ikke konkluderes, om de økonomiske og administrative konsekvenser, der følger af etablering og drift af teknisk vand-selskaber, vil være positive eller negative.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne om digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslagets hovedformål er, at skabe klare rammevilkår for forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Lovforslaget sikrer hjemmel og klare rammer for kommuner til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand igennem teknisk vand-selskaber, mens private aktører forsat vil kunne etablere og drive teknisk vand-selskaber. Lovforslaget skal dermed sikre lige konkurrencevilkår mellem kommunerne og private aktører. Med lovforslaget bliver forsyning med teknisk vand en ny, selvstændig forsyningsart i vandreguleringen, som er forskellig fra drikke- og spildevandsforsyning. Da teknisk vand-selskaber vil skulle operere på markedsvilkår, vil de med lovforslaget ikke længere blive underlagt den økonomiske regulering, som er rettet mod monopolselskaber, og de vil dermed kunne fastsætte priserne for teknisk vand frit. Dette vil være i overensstemmelse med princip 1 om enkle og klare regler. Derudover vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med princip 4 om sammenhæng på tværs, da den nye regulering om forsyning med teknisk vand i høj grad vil følge gældende struktur og begreber, som er kendt fra andre forsyningsarter, herunder vand- og spildevandsforsyning, samt fjernkølings- og CO2-fangstsområdet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets dele om forsyning med teknisk vand vurderes ikke at have væsentlige, direkte konsekvenser for erhvervslivet, da lovforslaget ikke ændrer ved erhvervslivets muligheder for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Lovforslaget kan have indirekte økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, i det omfang lovforslaget fører til etablering og drift af private teknisk vand-selskaber. Det kan ikke konkluderes, om de økonomiske og administrative konsekvenser, der følger af etablering og drift af teknisk vand-selskaber, vil være positive eller negative.

Med lovforslaget bliver det fastsat, at både private og kommunale teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.

Lovforslaget vil medføre, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke længere vil være omfattet af den økonomiske regulering af vandsektoren, samt krav om forsyningspligt, leveringsbetingelser, samt takstfastsættelse- og godkendelse. Det vil således medføre, at vandselskaber, som i dag udøver forsyningsaktivitet med teknisk vand, ikke længere vil være omfattet af krav om f.eks. godkendelse af takster og leveringsbetingelser hos kommunen eller indberetning til Vandsektortilsynet.

Det bemærkes, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke er traditionel forsyningsvirksomhed, da markedet for forsyning med teknisk vand forventes at blive præget af relativt få store erhvervskunder og få leverandører. Det forventes, at de nye regler vil være særligt relevant for erhvervskunder, som etablerer nye produktioner, hvor der kun skal anvendes teknisk vand. Dette skyldes, at omkostningerne ved overgang fra forsyning med vand til forsyning med teknisk vand vil være relativt store, eftersom dette kræver, at eksisterende vandinstallationer vil skulle adskilles til hhv. drikkevand og teknisk vand.

For så vidt angår vand- og spildevandsforsyningsselskaber bemærkes det, at disse driver monopolvirksomhed, hvorfor der i lovforslagets dele om vandselskabers forhold til teknisk vand-selskaber ikke er tale om erhvervsrettet regulering.

Lovforslaget ændrer ikke på kravene til, at teknisk vand-selskaber vil skulle indhente miljøgodkendelser osv., hvorfor det ikke vurderes at ville medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige, direkte klimamæssige konsekvenser, men lovforslaget vil kunne have indirekte, positive klimamæssige konsekvenser, i det omfang lovforslaget resulterer i yderligere produktion og forbrug af Power-to-X-brændsler, som fortrænger fossile brændsler. Det bemærkes yderligere, at lovforslaget kan have mindre indirekte, negative klimamæssige konsekvenser, i det omfang lovforslaget resulterer i opsætning af teknisk vand-anlæg, som kan medføre engangsudledninger ifm. bygningsfasen.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Der indgår ikke ændringer af gældende miljøkrav i lovforslaget, hvorfor det ikke vurderes at kunne have direkte miljø- eller naturmæssige effekter. Lovforslaget vurderes dog kunne have positive miljø- og naturmæssige konsekvenser, idet brugen af andet vand end drikkevand som f.eks. renset spildevand fremmes, hvilket vil kunne beskytte drikkevandsressourcer.

8. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil indebære statsstøtte, idet det bemærkes, at det fremgår af punkt 2.3.2, at kommunale kapitalindskud vil skulle stilles på markedsvilkår, og idet det i øvrigt forudsættes, at teknisk vand-selskaberne vil skulle overholde statsstøttereglerne, når de aftaler vilkårene for forsyningsaktivitet med teknisk vand med de enkelte aftagere.

Det vurderes derudover, at lovforslaget i øvrigt ikke indeholder andre EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2024 til den 10. december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADB (Association Dansk Biobrændsel), 92-Gruppen, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Affald Plus, Aktive Energiforbrugere, Alexandra Instituttet, Aluminium Danmark, Andel Energi, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arcadia eFuels, ARI (Affalds- og Ressourceindustrien), Arwos, Better Energy, Billund Vand A/S, Biofos A/S, Biogas Danmark, Biologiforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bopa Law, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), BP, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Business Region Midtvest, By & Havn, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggeskadefonden, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bæredygtigt Landbrug, CEPOS, CEVEA, Clean Energy Invest ApS, CO-industri, Concito, Copenhagen Infrastructure, COWI, Crossbridge Energy, DaCES, Daka, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald), Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmark Frie Autocampere, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Eksportkredit, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Biotek, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Dansk Brøndejerforening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Idrætsforbund, Dansk Industri - DI, Dansk Luftfart, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Boligadvokater, Danske Commodities A/S, Danske Havne, Danske Kloakmestre, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Tegl, Danske Udlejere, Danske Universiteter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Dataetisk Råd, Datatilsynet, DCA - Nationalt center for fødevarer og jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Decentral Energi, DELTA Dansk Elektronik, Det Nationale Netværk for Klimatilpasning - DNNK, DHI, DI, DIN Forsyning, DNV Denmark A/S, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU, EjendomDanmark, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energitjenesten, Energy Cluster Denmark, EnviNa, Erhvervsfyrtårn Bornholm, Erhvervsfyrtårn Nordjylland, Erhvervsfyrtårn Sydjylland, Erhvervslejernes Landsorganisation, European Energy, EVA - Udvalget for Erfaringsudveksling i Vandmiljøteknikken, Everfuel, Evida, F&P - Forsikring og Pension, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO - Danske Olie beredskabslagre, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, FinansDanmark, Finansforbundet, Fonden Kraka, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, FORCE, Forening Danske Revisorer, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Fors A/S, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Kommune, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, Fritidshusejernes Landsforening, FSE - Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, FSR Danske revisorer, GESEK - Komitéen for Grøn Energi og Sektorkobling, Grakom, Green Hydrogen Systems, Green Power Denmark, Greenpeace, GreenTech Advisor, GTS (Godkendt Teknologisk service), H2 Energy, Havarikommissionen, HK, HOFOR A/S, HORESTA, Huset Byggecentrum, Hydrogen Valley, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Justitia, Kalundborg Forsyning, Kalundborg Refinery, Klimarådet, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrenceankenævnet - Nævnenes Hus, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), KRAKA, Københavns Kommune, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Praktisk Økologi, LCA Center, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lhyfe, Maersk Center for Zero Carbon Shipping, Mellemfolkeligt Samvirke, Mission Green Fuels, MOE Rådgivende ingeniører, Momentum, Mærsk, Maabjerg Energy Center - MEC, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature Energy, Niras, NISA, NOAH Klimaretfærdighed + Energi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Novafos A/S, Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Plan og Projekt, Plastindustrien, Rambøll, Rigsrevisionen, RWE, Rådet for Grøn Omstilling, SEGES, SERVIA, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SMVDanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Spildevandsteknisk Forening, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Synergi, Tekniq Arbejdsgiverne, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Topsøe, Total SA, TREFOR, Triangle Energy Alliance, Varmepumpefabrikantforeningen, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEKS, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, Verdo, Vestforsyning, Visit Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Energikoncern, Aalborg Forsyning, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Vand.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, at loven har til formål at medvirke til at beskytte vandforbrugerne økonomisk og at sikre kommuners mulighed for at udøve forsyning med teknisk vand på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Loven skal endvidere fremme anvendelsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset spildevand, og derigennem aflaste drikkevandsressourcerne.

Der lægges op til, at forsyning med teknisk vand skal reguleres i sin egen hovedlov, der skal skabe klare rammevilkår for forsyning med teknisk vand til at understøtte bl.a. PtX og anden industri med stort vandforbrug.

Lovens formål er at sikre ny regulering, hvor forsyning med teknisk vand fremover defineres som sin egen forsyningsart, som vil være adskilt fra vand- og spildevandsforsyning, og ikke falder under monopolreguleringen af vandselskaber. Dette vil omfatte både private og kommunale teknisk vand-selskaber, men der vil fortsat være mulighed for at vandselskaber vil kunne udøve forsyning med teknisk vand i mindre omfang.

Lovens formål er endvidere at give kommuner hjemmel til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand igennem teknisk vand-selskaber. Disse selskaber vil bl.a. skulle være økonomisk og selskabsmæssigt adskilt fra vandselskaber, således at den økonomiske risiko for vandforbrugerne begrænses.

Loven vil således bidrage til at fremme anvendelsen af alternative vandkilder, herunder genbrug af renset spildevand, og derigennem aflastning af drikkevandsressourcerne.

Loven har ikke til formål at regulere miljøkrav for teknisk vand-selskaber. Disse vil fortsat blive reguleret igennem miljølovgivningen.

Til § 2

Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at vandsektorloven omfatter de vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som falder ind under en af tre kategorier. Den første kategori omfatter vandselskaber, som helt eller delvis, direkte eller indirekte er eller efter den 1. januar 2010 har været ejet af en kommune, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 1. Den anden kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 800.000 m3, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 2. Den tredje kategori omfatter vandselskaber, som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og som i 2 på hinanden følgende år har haft en årlig debiteret vandmængde på mindst 200.000 m3, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1, nr. 3. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 2, stk. 5, at vandsektorlovens § 2, stk. 6, § 3 a, stk. 2, § 4, stk. 2 og 3, § 5, stk. 2, §§ 10, 12 a-12 f, 16 og 21 og kapitel 7 a og 8 finder anvendelse på andre vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Vandsektorlovens § 2, stk. 8, indeholder definitioner af, hvordan en række begreber skal forstås i vandsektorloven. Det følger af vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, at et vandselskab er defineret som »et selskab, herunder et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en selvejende institution, en forening el.lign., der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling«. Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 2, er forsyningsart defineret som »vandforsyning eller spildevandsforsyning«. Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, er vandforsyningsaktivitet defineret som »indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod betaling« og efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 4, er spildevandsforsyningsaktivitet defineret som »transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling«.

Der findes ikke definitioner af begreber vedrørende forsyningsaktiviteter med teknisk vand eller teknisk vand-selskaber i gældende ret.

Det foreslås i § 2 at indsætte en række definitioner af, hvordan forskellige begreber skal forstås i lov om forsyning med teknisk vand.

De foreslåede definitioner skal anvendes til at afgrænse lovens anvendelsesområde til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves i enten private eller kommunale teknisk vand-selskaber, samt vandselskaber, der lovligt kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det foreslås i nr. 1, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand defineres som indvinding, behandling, transport og levering af vand, der udelukkende foretages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v., som bliver sat ind med lovforslagets § 18, nr. 1, og som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale.

Forslaget indebærer ikke, at selve begrebet »teknisk vand« defineres eller afgrænses, eftersom det ikke er kvaliteten af vandet, men den tiltænkte anvendelse, som vil være afgørende.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil således kunne omfatte indvinding, behandling, transport og levering af alle former for vand, som vil kunne produceres fra en lang række vandkilder, herunder renset spildevand, afsaltet havvand, overfladevand, forurenet grundvand, terrænnært grundvand, osv. Listen er ikke udtømmende. Kvaliteten af teknisk vand kan desuden spænde fra ultrarent vand over vand af drikkevandskvalitet til vand med en lavere kvalitet end drikkevand.

Det vil være den tiltænkte anvendelse, når vandet forlader leverandøren, som vil være afgørende for, om der er tale om levering med henblik på anvendelse som drikkevand og ikke den faktiske anvendelse hos den enkelte aftager. Aftagere af teknisk vand må ikke anvende dette som drikkevand, da det vil være i strid med reglerne i drikkevandsbekendtgørelsen. Det foreslås desuden, at der stilles krav om, at det skal fremgå af en skriftlig aftale med aftagere af teknisk vand, at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil.

Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål, og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet, vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det vil være den til enhver tid gældende definition af drikkevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som bliver sat ind med lovforslagets § 18, nr. 1, som vil være afgørende for, om der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette vil betyde, at hvis definitionen af drikkevand bliver ændret, vil den nye definition være gældende for definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det kan betyde, at aktiviteter, der før var forsyningsaktiviteter med teknisk vand, ikke længere er det, eller at aktiviteter, der ikke før var omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, bliver omfattet.

Ved »udelukkende« skal forstås, at hensigten om at levere vand, der ikke skal anvendes som drikkevand, skal være til stede i alle dele af produktionskæden for teknisk vand og for hele den mængde vand, der leveres. Hvis en aktivitet skal være omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan der således ikke være en del af produktionskæden, f.eks. indvinding og transport, der foregår i samme anlæg som vandforsyningsaktiviteter. Det vil således være hele forsyningskæden, der skal tages i betragtning, når det skal vurderes, om der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Forsyning med vand af drikkevandskvalitet, hvor en eller flere aftagere på forsyningsledningen eller i forsyningskæden, anvender vandet til drikkevand, vil således ikke kunne udgøre forsyningsaktiviteter med teknisk vand, selv om en eller flere aftagere ikke anvender vandet til drikkevand. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil således skulle foregå fra et særskilt anlæg, der alene indvinder, behandler, transporterer og leverer vand, der ikke vil skulle anvendes som drikkevand.

Hele forsyningsaktiviteten vil således skulle udøves med henblik på anden anvendelse end drikkevand, men hele forsyningskæden i aktiviteten behøver ikke at blive udøvet af den samme aktør, f.eks. hvor indvindingen af vandet foretages af en anden aktør end den, der leverer vandet.

Ved »som sker med henblik på levering af vandet til en eller flere aftagere efter aftale« skal forstås, at vandet skal leveres til en eller flere aftagere, og at leveringen skal foregå efter aftale med aftagerne. Det indebærer bl.a. at indvinding, behandling og transport af vand, der udelukkende sker til eget brug og ikke leveres til andre, ikke vil være omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det vil ikke være en betingelse for, at der er tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand, at der aftales, at der sker betaling for vandet. Teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere, jf. lovforslagets § 3. En kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand foreslås dog at skulle ske på kommercielle vilkår, jf. lovforslagets § 6, stk. 1.

Med bestemmelsen vil forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke omfatte, at et vandselskab eller andre aktører modtager spildevand eller restprodukt fra forsyning med teknisk vand. Dette vil betyde, at hvis et vandselskab eller andre aktører modtager spildevand eller restprodukt fra forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil vandselskabet ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det vil i stedet kunne være omfattet af affaldsreglerne. Der henvises i øvrigt til punkt 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der foreslås ikke ændringer af miljøbeskyttelsesloven for tilslutning til et spildevandsforsyningsselskab. Et teknisk vand-selskab vil således kunne tilsluttes et spildevandsforsyningsselskab efter de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven.

Bestemmelsen i § 2, nr. 1, vil ikke omfatte tilfælde, hvor vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, sælger og internt anvender egne ressourcer, herunder spildevand, efter de eksisterende regler. Dette vil betyde, at hvis et vandselskab f.eks. internt anvender renset spildevand til vask, eller sælger renset spildevand til entreprenører, vil vandselskabet ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand er central i forhold til afgrænsningen af anvendelsesområdet for denne lov og lovens enkelte bestemmelser, samt for afgrænsning af de forsyningsaktiviteter, som ikke skal omfattes af bestemmelser i vandsektorloven og vandforsyningsloven om f.eks. den økonomiske regulering og forsyningspligt.

Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede definition af et teknisk vand-selskab, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, den foreslåede definition af drikkevand i vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 1, og den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, jf. lovforslagets § 16, nr. 1.

Det foreslås i nr. 2, at et teknisk vand-selskab defineres som en fysisk eller juridisk person, der udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som ikke er et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en fysisk eller juridisk person, som udøver eller har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. den foreslåede definition i § 2, nr. 1, vil være omfattet af definitionen af et teknisk vand-selskab og dermed bestemmelserne i loven, som omfatter teknisk vand-selskaber, f.eks. lovforslagets § 3 om forsyningsvilkår.

Bestemmelsen indeholder ikke en begrænsning om, at teknisk vand-selskaber skal forsyne eller have til formål at forsyne et bestemt antal ejendomme. En sådan begrænsning findes i dag i vandsektorlovens § 2, stk. 1, som omfatter vandselskaber, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, og som falder ind under en af lovens tre kategorier, samt vandforsyningslovens § 3, stk. 3, som omfatter den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Dette vil således betyde, at et teknisk vand-selskab, som f.eks. kun leverer vand til én erhvervsejendom, vil være omfattet af begrebet teknisk vand-selskab og dermed reglerne efter denne lov.

Den foreslåede definition forudsætter ikke, at et teknisk vand-selskab udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det foreslås dog med lovforslagets § 6, stk. 1, at kommunale teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ikke må udøve andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i selskabet.

Et teknisk vand-selskab vil også kunne levere vandet til eget brug, men hvis selskabet udelukkende leverer til eget brug, vil det ikke udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og dermed ikke være et teknisk vand-selskab efter den foreslåede definition.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4 vil det i de fleste tilfælde ikke være tilladt for et vandselskab at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men der foreslås undtagelser for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, vil ikke være omfattet af den foreslåede definition af et teknisk vand-selskab, selv om de udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand som hovedvirksomhed eller efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18. Visse af lovens bestemmelser vil dog finde anvendelse for disse vandselskaber, i det omfang vandselskaberne udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, herunder den foreslåede § 3, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 3, og § 4. Der henvises endvidere til lovforslagets § 16, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede definition omfatter også selskaber, som endnu ikke udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men som har til formål at udøve sådanne aktiviteter. Om et selskab har til formål at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan eventuelt fremgå af aftaler omkring selskabets etablering, selskabets vedtægter samt indvindings- eller udledningstilladelser. Det vil dog afhænge af en konkret vurdering af selskabets faktiske forhold.

Det foreslås i nr. 3, at et kommunalt teknisk vand-selskab defineres som et teknisk vand-selskab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et teknisk vand-selskab, jf. den foreslåede definition i § 2, nr. 2, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af en eller flere kommuner, vil være omfattet af begrebet og dermed de bestemmelser i loven, som omfatter kommunale teknisk vand-selskaber, f.eks. lovforslagets kapitel 4 og 5 om organisering og finansiering af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Definitionen vil omfatte alle teknisk vand-selskaber, hvor en eller flere kommuner er en del af ejerkredsen, uanset hvor stor kommunernes ejerandele er i teknisk vand-selskabet. Definitionen omfatter både teknisk vand-selskaber, som er ejet direkte af kommunen, og teknisk vand-selskaber, som er indirekte ejet af en eller flere kommuner, f.eks. via selskaber, som er kommunalejet, f.eks. holdingselskaber.

Til § 3

Vandforsyningsloven indeholder en række regler om forholdet mellem almene vandforsyninger og forbrugere. Dette omfatter bl.a. regler om fastsættelse og godkendelse af regulativer og takster, samt regler om forsyningspligt og forbrugeroplysninger. Disse regler fremgår særligt af vandforsyningslovens kapitel 9, samt regler udstedt i medfør af vandforsyningsloven. Vandforsyningsloven indeholder endvidere bestemmelser om forholdet mellem ikkealmene vandforsyninger og forbrugere. Spildevandsbetalingsloven indeholder ligeledes en række regler om forholdet mellem spildevandsforsyningsselskaber og forbrugere, herunder regler om betalingsvedtægter og takstfastsættelse. Vandselskabernes regulativer og betalingsvedtægter fastlægger de nærmere betingelser for forholdet mellem vandselskabet og tilsluttede forbrugere. Bestemmelserne i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven har til formål at beskytte vandforbrugere, som forsynes fra monopoler.

Der henvises til punkt 2.1.1.1 om gældende ret for forsyning med teknisk vand i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at teknisk vand-selskaber aftaler vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både kommunale og private teknisk vand-selskaber og vil medføre, at teknisk vand-selskaber får frie rammer til at aftale vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere, som følge af, at teknisk vand-selskaber hverken vil være monopolselskaber eller omfattet af monopolreguleringen for vandselskaberne, jf. punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke vil være omfattet af reglerne i særligt vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven om bl.a. forsyningspligt, leveringsbetingelser, samt fastsættelse og godkendelse af takster. Efter den foreslåede undtagelse fra definitionen af almen vandforsyning i vandforsyningslovens § 3, stk. 2, jf. lovforslagets § 18, nr. 1, vil et teknisk vand-selskab ikke anses for en almen vandforsyning i medfør af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 4. Sammen vil de to bestemmelser betyde, at pris for levering af teknisk vand vil skulle aftales mellem teknisk vand-selskabet og de enkelte aftagere og vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene vandforsyninger, herunder reglerne om forsyningspligt efter vandforsyningslovens kapitel 8 og reglerne om fastsættelse af og kommunal godkendelse af takster og regulativer efter vandforsyningslovens kapitel 9. Ligeledes vil miljø- og ligestillingsministeren ikke skulle udføre udpegninger af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11 a for teknisk vand-selskaber, da disse ikke leverer vand til drikkevandsformål. Udpegningerne efter § 11 a omfatter bl.a. indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Der henvises til lovforslagets § 18, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Teknisk vand-selskaber vil skulle operere på markedsvilkår, hvilket kræver, at de agerer i overensstemmelse med øvrig gældende lovgivning, herunder almindelig aftale-, forbruger- og konkurrenceret. Bestemmelsen fastlægger ikke øvrige krav til teknisk vand-selskabers aftaleindgåelse med deres aftagere ud over kravene i stk. 2.

Teknisk vand-selskaber vil være almindelige aftaleparter for vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven. Derfor vil vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og som ønsker at indgå aftaler med et teknisk vand-selskab, skulle overholde vandsektorlovens krav om, at aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4. Det vil endvidere medføre, at Vandsektortilsynet vil kunne påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, herunder i givet fald et teknisk vand-selskab, der er koncern- eller interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 7, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Et sådant påbud kan omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet. Dette følger af vandsektorlovens § 19, stk. 8.

For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at teknisk vand-selskaber skal indgå en skriftlig aftale med de enkelte aftagere. Aftalen skal omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som bliver sat ind med lovforslagets § 18, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at teknisk vand-selskaber vil skulle indgå en kontrakt med de enkelte aftagere af vandet, hvori det indgår, at det leverede vand udelukkende må aftages og anvendes til andre formål end drikkevandsformål, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Det vil være den til enhver tid gældende definition af drikkevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som vil være afgørende for om der er tale om vand, som udelukkende må aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand. Vandet, som indvindes, behandles, transporteres og leveres, må således ikke leveres med det formål, at vandet vil blive anvendt som drikkevand.

Aftalen vil kunne indeholde vilkår om konsekvenserne for tilfælde, hvor det leverede vand fra et teknisk vand-selskab anvendes som drikkevand hos aftageren, hvilket f.eks. vil kunne betyde, at aftageren vil skulle indrette sig efter aftalen eller at leverandøren af vandet vil skulle stoppe leveringen af vand og opsige aftalen.

Leverandøren af vandet vil som udgangspunkt være i god tro indtil leverandøren bliver opmærksom på, at det leverede vand bliver anvendt til andre formål end drikkevandsformål hos aftageren.

Såfremt leverandøren af vandet bliver opmærksom på, at en eller flere aftagere anvender vandet til drikkevandsformål, og leverandøren alligevel fortsætter leveringen af vandet, vil der ikke længere være tale om forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i det foreslåede § 2, nr. 1.

Der er ikke foreslået regler eller krav til, hvad der i øvrigt skal fremgå af aftalen om levering af teknisk vand, da dette følger af anden regulering, herunder almindelig aftale-, forbruger- og konkurrenceret, samt af kommunalbestyrelsens tilsyn med vandforsyningsloven.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at stk. 1 og 2 også finder anvendelse for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som udøves af vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18.

Bestemmelsen vil medføre, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, vil skulle følge de foreslåede regler i § 3, stk. 1 og 2, hvis de udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette skyldes, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, ikke er omfattet af begrebet teknisk vand-selskaber, jf. den foreslåede definition i § 2, nr. 2. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, vil gælde for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18, som påtænkes ændret, så forsyningsaktiviteter med teknisk vand i visse tilfælde er omfattet, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 2. Det vil endvidere gælde for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 5, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand som en del af deres hovedvirksomhed.

Bestemmelsen vil medføre, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, som udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil skulle indgå en skriftlig aftale om vilkårene for forsyningsaktiviteter med teknisk vand med de enkelte aftagere, og at aftalen vil skulle omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende aftages med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Til § 4

Alle vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, og alle øvrige almene vandforsyninger som defineret i vandforsyningslovens § 3, stk. 3, er omfattet af hvile i sig selv-princippet, men kun vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er omfattet af vandsektorloven. Hvile i sig selv-princippet indebærer, at alene udgifter, der er nødvendige i forhold til vandselskabets almindelige forsyningsaktiviteter, kan indregnes i bidrag og takster for vandforsyning og spildevandshåndtering og at der ikke kan udtages overskud fra et vandselskab. Hvile i sig selv-princippet er lovfæstet i spildevandsbetalingslovens § 1, særlig § 1, stk. 4, samt vandforsyningslovens § 52 a. Derudover er vandselskaber under vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven omfattet af en række regler om takstfastsættelse, herunder regler om vandselskabets fastsættelse af bidrag og takster, som efterfølgende skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

Vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, er derudover omfattet af reguleringen af vandsektorloven, og er bl.a. underlagt en række regelsæt, medmindre selskaberne er undtaget fra den økonomiske regulering, jf. vandsektorlovens §§ 3 og 3 a. Den økonomiske regulering omfatter bl.a. indtægtsrammer eller regnskabsmæssige kontrolrammer, hvorefter et vandselskabs samlede årlige indtægter ikke må overstige den ramme, der er tildelt selskabet. Rammerne justeres løbende og kan bl.a. øges via tillæg, hvis selskabet får nye opgaver. Vandselskabets ramme er bl.a. baseret på standardlevetider for anlæg. Reglerne om indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber er fastsat i vandsektorloven og nærmere regler er fastsat i ØR-bekendtgørelsen.

Retstilstanden er uklar om hvorvidt et vandselskab, som særskilt forsyner med vand, der ikke er drikkevand, til enkelte forbrugere, er omfattet af den økonomiske regulering.

Praksis som følge af nævnsafgørelsen, som nævnt i punkt 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand sidestilles med vandforsyningsaktivitet, hvis de udøves i samme koncern som et vandselskab, men det er uklart, om udgifter forbundet med forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil kunne betegnes som en nødvendig udgift i forbindelse med vandforsyningsaktiviteter og derfor vil kunne indregnes i vandtaksterne. For så vidt angår spildevandsforsyningsselskaber, vil udgifter til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke være nødvendige udgifter, og vil derfor ikke kunne indregnes i taksterne. Både vandforsyningsselskaber og spildevandsforsyningsselskaber må dog levere teknisk vand inden for rammerne, der gælder for salg af biprodukter m.v., jf. punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Denne praksis betyder, at forsyning med teknisk vand administreres efter den økonomiske regulering og derfor bliver omfattet af bl.a. reglerne om indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.

Der henvises til punkt 2.1.1.1 og 2.2.1 om gældende ret for forsyning med teknisk vand i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det udtrykkeligt fastsat, at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke vil kunne udføre eller finansiere forsyningsaktiviteter med teknisk vand, hverken i selve vandselskabet eller i selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af vandselskabet.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke helt eller delvist og direkte eller indirekte vil kunne eje et teknisk vand-selskab, eftersom det vil være en konsekvens af den foreslåede bestemmelse, at det ikke vil være en nødvendig udgift for et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden bl.a. indebære, at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må have et særskilt anlæg, som udelukkende har til formål eller faktisk udelukkende anvendes til indvinding, behandling, transport og levering af vand med henblik på anden anvendelse end drikkevand, jf. den foreslåede definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslagets § 2, nr. 1, jf. dog lovforslagets § 4, stk. 2.

Det vil også være en konsekvens af den foreslåede bestemmelse, at det ikke vil være en nødvendig udgift for et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og at der derfor ikke må indregnes udgifter som følge af sådanne aktiviteter i selskabets takster.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne indgå aftale om, at andre aftager vand, som vandselskabet har til overs fra sin vand- eller spildevandsforsyningsaktivitet, til anden anvendelse end drikkevand, forudsat at vandselskabet ikke foretager en eller flere af de aktiviteter, som er oplistet i definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. det foreslåede § 2, nr. 1. I sådan et tilfælde vil vandselskabet således ikke kunne foretage behandling, transport og levering af vandet udelukkende med henblik på anden anvendelse end drikkevand, f.eks. ved at anlægge eller drive en forsyningsledning til en virksomhed. Vandselskabet vil heller ikke kunne etablere eller opretholde en indvinding alene med det formål at levere vand til anden anvendelse end drikkevand.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke andre vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 5, hvorfor disse vandselskaber vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede undtagelsesbestemmelse i stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil ikke være til hinder for, at et vandselskab og et teknisk vand-selskab etablerer et fælles serviceselskab i en forsyningskoncern. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 3, og den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 19, stk. 2, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 2, om overgangsregler for vandselskaber, som ved lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Vandselskaber kan i medfør af vandsektorlovens § 18, stk. 1, kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis den samlede omsætning udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Beløbsgrænsen reguleres årligt i medfør af § 18, stk. 2, så omsætningsgrænsen i 2025 udgør 2.800.900 kr. Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, jf. vandsektorlovens § 18, stk. 1, 4. pkt.

Det følger af vandsektorlovens § 18, stk. 3 og 4, at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med § 18, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 18, stk. 5, og Vandsektortilsynet fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af regler om tilknyttet virksomhed og påbud. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter efter vandsektorlovens § 18, stk. 5, regler om tilknyttet virksomhed.

Bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5, er udmøntet i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed. Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, må vandselskaber bl.a. alene deltage i tilknyttet virksomhed, når der for det første er en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og for det andet at vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun deltage i de former for tilknyttet virksomhed, der er nævnt på positivlisten i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtømmende og gælder, uanset om vandselskabet udøver aktiviteterne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for tilknyttet virksomhed, men alene en mulighed herfor.

Der henvises til punkt 2.2.1 om gældende ret for tilknyttet virksomhed i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller selskaber som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, uanset stk. 1 kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er lovlige efter reglerne om vandselskabers tilknyttede virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være muligt for f.eks. vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, at kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, såfremt forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes på positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed med hjemmel i bemyndigelsen i vandsektorlovens § 18, stk. 5, og at vandselskabets udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand opfylder de øvrige betingelser for udøvelse af tilknyttet virksomhed. Dette omfatter bl.a., at der er en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og at vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand fremgår ikke i dag af positivlisten i § 2, stk. 2, i den gældende bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, men det er forventningen, at udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand indsættes på positivlisten i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed med hjemmel i den gældende bemyndigelse i vandsektorlovens § 18, stk. 5. Der vil i den forbindelse, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, kunne indsættes særlige betingelser vedrørende denne type af tilknyttet virksomhed. Det vil f.eks. kunne fastsættes, at grænserne for omfanget af den tilknyttede virksomhed skal gælde, uanset om aktiviteten udøves i et selskab, hvor mere end 60 pct. af ejerandelene er ejet af ejere, der ikke direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab og ikke helt eller delvist er ejet af en ejer, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i et vandselskab, og at denne type af tilknyttet virksomhed dermed ikke skal være omfattet af den gældende undtagelse i § 5, stk. 2, i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed.

Det er umiddelbart forventningen, at det med hjemmel i vandsektorlovens § 18, stk. 5, kun bliver vandselskaber med vandforsyningsaktiviteter, der vil blive omfattet af muligheden for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed. Vandselskaber med spildevandsforsyningsaktiviteter vil som hidtil kunne indgå aftale om, at andre aftager spildevandet, men vandselskabet må ikke foretage (yderligere) behandling, transport eller levering af spildevandet til aftageren. F.eks. vil et spildevandsforsyningsselskab ikke kunne indsætte et yderligere rensetrin efter den i øvrigt nødvendige rensning, før vandet afsættes til en aftager.

Indsættelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand på positivlisten i bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed vil f.eks. medføre, at et vandselskab kan benytte en af sine nedlagte drikkevandsboringer til at forsyne en virksomhed med andet vand end drikkevand til produktion, herunder f.eks. også etablere og drive ledninger til virksomheden, forudsat at aktivitetens omfang, sammen med selskabets eventuelle anden tilknyttede virksomhed, ikke overskrider de fastsatte grænser i bl.a. bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed, og at de øvrige betingelser for udøvelse af tilknyttet virksomhed er opfyldt.

Såfremt der udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, vil udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skulle overholde begge regelsæt i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de bestemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Til § 5

En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne varetage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveområder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de forskellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, fjernkølingsloven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed tager derfor udgangspunkt i den skrevne lovgivning, men kan fortsat bygge på kommunalfuldmagtsreglerne, i det omfang den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.

Efter gældende praksis udøver kommuner forsyning med teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er reguleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.

Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivitet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.

Der henvises endvidere til punkt 2.3 om kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et kapitel 4 i lov om forsyning med teknisk vand om organisering af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at en kommune alene eller sammen med andre aktører kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for egen kommunegrænse, jf. dog stk. 2 og 3.

Kommuner vil med den foreslåede bestemmelse få udtrykkelig hjemmel til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand inden for egen kommunegrænse.

Det er hensigten, at den geografiske afgrænsning for udøvelse af kommunal udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal sikre, at kommunens foranstaltninger kommer det kommunale fællesskab til gode.

Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune som udgangspunkt alene kunne udføre forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere inden for kommunens egen grænser. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at dele af kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand foregår uden for kommunegrænsen, f.eks. at indvindingen af vandet foregår i andre kommuner, eller at dele af forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udøves af forskellige selskaber eller andre aktører. Det afgørende er, at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand foregår med henblik på levering til aftagere, som er beliggende inden for kommunens egen grænser.

Bestemmelsen vil give kommuner hjemmel til at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand enten alene eller sammen med andre aktører.

Hvis en kommune indgår i et samarbejde med andre aktører, vil de betingelser i loven, som gælder for kommunerne, fortsat finde anvendelse uanset kommunens ejerandel af et fælles teknisk vand-selskab, f.eks. lovforslagets § 7 om kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Andre aktører vil bl.a. kunne omfatte private virksomheder, private fonde eller staten, men ikke regioner, da det vil kræve hjemmel efter regionsloven. Flere kommuner vil sammen kunne deltage i udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i medfør af de foreslåede stk. 2 og 3.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at en kommune sammen med andre kommuner og eventuelle andre aktører kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågældende kommuner, hvis

1) de deltagende kommuner er geografisk tilstødende eller

2) de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommune under visse omstændigheder kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik af levering til aftagere uden for egen kommunegrænse. Bestemmelsen indeholder to muligheder for at en kommune må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner.

Efter den foreslåede nr. 1, vil kommuner kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågældende kommuner, hvis de deltagende kommuner er geografisk tilstødende.

Med geografisk tilstødende skal forstås, at pågældende kommuner deler en administrativ grænse på land.

Hensynet bag denne mulighed er, at der kan være synergifordele af at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand på tværs af geografisk tilstødende kommuner.

Efter den foreslåede nr. 2, vil kommuner kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere i de pågældende kommuner, hvis de deltagende kommuner i fællesskab helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Hensynet bag denne mulighed er at sikre mulighed for, at flere kommuner, som driver et eller flere vandselskaber i fællesskab, også vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i fællesskab med henblik på levering af vand til aftagere inden for kommunegrænserne for de pågældende kommuner. Flere kommuner, der helt eller delvist ejer et vandselskab, vil således kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i de kommuner, som ejer vandselskabet.

Betingelserne i nr. 1 og 2 er ikke kumulative, hvorfor det ikke er et krav, at de deltagende kommuner både skal være geografisk tilstødende og i fællesskab helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Både nr. 1 og 2 kræver, at kommunerne udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand sammen med de pågældende andre kommuner, men alle de deltagende kommuner behøver ikke være medejer af teknisk vand-selskabet. Andre aktører, herunder private virksomheder, vil også kunne indgå i et sådant fællesskab, men ikke som erstatning for en anden kommunes medejerskab. En kommune vil ikke kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i en anden kommune alene eller uden samarbejde, bortset fra den foreslåede undtagelse i stk. 3.

Hvis de deltagende kommuner indgår i et samarbejde med andre aktører, herunder private virksomheder, vil de betingelser i loven, som gælder for kommunerne fortsat finde anvendelse uanset kommunens ejerandel af et fælles teknisk vand-selskab, f.eks. lovforslagets § 7 om kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at en kommune alene eller sammen med andre aktører, ud over de tilfælde der er omfattet af stk. 1 og 2, kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, hvis disse forsyningsaktiviteter er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en undtagelse til betingelserne i de foreslåede stk. 1 og 2, hvorefter en kommune vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i andre kommuner, som ikke selv deltager i disse forsyningsaktiviteter med teknisk vand, hvis forsyningsaktiviteterne er fysisk sammenhængende med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som er omfattet af stk. 1 eller 2.

Forsyningsaktiviteten med teknisk vand vil kunne udøves af en kommune alene eller sammen med andre kommuner eller andre aktører, jf. stk. 1 og 2.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i tilfælde, hvor der i en kommune ikke er mulighed for forsyning med teknisk vand, f.eks. fordi den pågældende kommune ikke ønsker eller har mulighed for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men hvor der er mulighed for at forsyne med teknisk vand fra et nærliggende teknisk vand-selskabs anlæg i en anden kommune.

Med fysisk sammenhængende skal forstås sammenhængende infrastruktur eller anlæg, dvs. forbundet via transport- eller forsyningsledninger eller øvrige relevante anlæg, der er en del af den pågældende forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Andre aktører vil bl.a. kunne omfatte private virksomheder, private fonde eller staten, men ikke regioner, da det vil kræve hjemmel efter regionsloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.3.1 om selskabsmæssig organisering af kommunale teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

En kommune kan efter kommunalfuldmagtsreglerne varetage forsyningsvirksomhed, dvs. forsyning af borgere og virksomheder med vand, elektricitet, varme og gas, idet det er et af kommunalfuldmagtens traditionelle opgaveområder. Denne adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed er en undtagelse til udgangspunktet om, at kommuner som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel må drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. Adgangen til at drive forsyningsvirksomhed er dog blevet reguleret i de forskellige sektorlove, herunder elforsyningsloven, varmeforsyningsloven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, fjernkølingsloven, vandsektorloven og gasforsyningsloven. Kommunernes adgang til at deltage i forsyningsvirksomhed tager derfor udgangspunkt i den skrevne lovgivning, men kan fortsat bygge på kommunalfuldmagtsreglerne, i det omfang den skrevne lovgivning ikke har erstattet kommunalfuldmagtsreglerne.

Efter gældende praksis udøver kommuner forsyning med teknisk vand som vandforsyningsaktivitet, i det omfang der er lovhjemmel hertil. I det omfang spørgsmålet ikke er reguleret ved skreven lov, må spørgsmålet bedømmes efter kommunalfuldmagtsreglerne. Forsyning med teknisk vand er erhvervsvirksomhed, som en kommune efter kommunalfuldmagtsreglerne ikke kan varetage uden lovhjemmel.

Der er efter gældende regler ingen udtrykkelig hjemmel til, at kommuner kan udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, medmindre aktiviteterne udgør vandforsyningsaktivitet og dermed er omfattet af vandsektorlovens § 15.

Der henvises endvidere til punkt 2.3 om kommunal deltagelse i teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 6, stk. 1, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ske på kommercielle vilkår med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 3 eller § 4.

Den foreslåede bestemmelse vil for det første medføre, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle udøves på markedsvilkår og vil skulle konkurrere mod eventuelle andre teknisk vand-selskaber, herunder privatejede selskaber. Et kommunalt teknisk vand-selskab vil således skulle drives som ethvert andet privatejet selskab, og kommunen vil bl.a. kunne optjene et overskud i selskabet. Kommuner vil dog, hvis de modtager uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et teknisk vand-selskab, ud over den indskudte kapital, skulle registrere disse med henblik på reducering af kommunens statstilskud, jf. de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8.

For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.

Den foreslåede bestemmelse vil for det andet medføre, at en kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skal ske med kommunen som kapitalejer i et kapitalselskab.

Formålet hermed er at begrænse den økonomiske risiko for kommunens borgere ved, at kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Kommunen vil som kapitalejer således kun kunne hæfte med deres indskud.

Bestemmelsen vil således medføre, at det vil være en forudsætning, at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil skulle ske som kapitalejer i et kapitalselskab. Etableringen og driften m.v. af det kommunale teknisk vand-selskab vil således være omfattet af reglerne i selskabsloven, som fastsætter reglerne for kapitalselskaber.

Det følger af selskabslovens § 5, nr. 18, at et kapitalselskab er et anpartsselskab eller et aktieselskab, herunder et partnerselskab. En kommune vil således kunne vælge en af de tre organisationsformer til etableringen af et teknisk vand-selskab.

Det følger videre af selskabslovens § 5, nr. 16, at en kapitalejer er enhver ejer af en eller flere kapitalandele, og at kapitalandele, jf. selskabslovens § 5, nr. 15, er en aktie eller anpart. At kommunen vil skulle optræde som kapitalejer i teknisk vand-selskabet betyder således, at kommunen alene vil kunne være aktionær eller anpartshaver og dermed alene vil kunne hæfte med sit indskud i selskabet. Hvor der måtte blive etableret et partnerselskab (P/S) til udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil kommunen kun kunne optræde som kommanditist og ikke som komplementar, jf. erhvervsvirksomhedslovens § 2, stk. 2, medmindre den kommunale selskabsorganisering sikrer, at kommunen fortsat alene vil hæfte med sit indskud. Det følger af selskabslovens § 4, stk. 1 og 2, at kapitalselskaber omfattet af denne lov skal have en selskabskapital, der skal opgøres i danske kroner eller euro, samt at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 20.000 kr.

Kommunens indskud og risiko vil således blive begrænset til selskabskapitalen i kapitalselskabet.

Hvis selskabsloven bliver ændret, vil henvisningerne til disse bestemmelser i selskabsloven om bl.a. organisationsformer og minimumskrav til selskabskapital følge med, således at kommunens udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand f.eks. vil kunne udøves i nye former for kapitalselskaber.

Det vil ikke være en forudsætning, at kommunen selv opretter et kapitalselskab, men kommunen vil også f.eks. kunne indtræde i et eksisterende aktie- eller anpartsselskab ved at erhverve aktier eller anparter heri.

Kommunalbestyrelsens ejerskab af et teknisk vand-selskab vil kunne være direkte eller igennem et kommunalt holdingselskab, såfremt det i øvrigt opfylder kravene efter denne lov, herunder den foreslåede § 4.

Kommuner vil endvidere kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i et selskab eller flere selskaber med henblik på levering af vand til forskellige aftagere eller i øvrigt opdele forsyningsaktiviteterne med teknisk vand i flere selskaber. Kommunen vil f.eks. kunne vælge at etablere et selskab, som varetager selve indvindingen eller behandlingen af vandet, og et andet selskab som varetager transport eller levering af vandet til aftagerne. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til det foreslåede § 2, nr. 3.

Det vil ikke være en forudsætning, at teknisk vand-selskabet organisatorisk er placeret direkte under kommunen. Selskabet vil således kunne placeres i en koncern sammen med andre af kommunens selskaber, f.eks. i samme koncern som andre af kommunens forsyningsselskaber, f.eks. et vandselskab, eller teknisk vand-selskabet vil kunne være placeret som et datterselskab til et andet selskab. Teknisk vand-selskabet vil dog ikke kunne være direkte eller indirekte ejet at et vandselskab og vil således ikke kunne placeres som et datterselskab til et vandselskab eller et selskab, som helt eller delvist og direkte eller indirekte er ejet af et vandselskab, jf. den foreslåede § 4. Det bemærkes i øvrigt, at der kan være andre regler, som regulerer hvorledes et forsyningsselskab må udøve andre aktiviteter eller eje andre selskaber.

Såfremt der udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand som tilknyttet virksomhed, vil udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand skulle overholde begge regelsæt i både bekendtgørelse om tilknyttet virksomhed og de bestemmelser i denne lov, som vedrører udøvelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil for det tredje medføre, at der ikke må udøves andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber, jf. dog stk. 3 eller § 4.

Bestemmelsen vil således medføre, at kommunale teknisk vand-selskaber udelukkende må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette udelukker ikke, at der kan udøves andre aktiviteter, som er nødvendige for at udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, f.eks. administration, og der vil efter en konkret vurdering kunne udøves aktiviteter, der har en tæt og naturlig sammenhæng til forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Eksempler på aktiviteter, som efter en konkret vurdering vil kunne udføres i sammenhæng med forsyningsaktiviteter med teknisk vand, kan være udnyttelse af egne ressourcer, såsom salg af rest-, overskuds- eller biprodukter opstået i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, udlejning eller bortforpagtning af overskydende anlægskapacitet såsom bygninger, lokaler, ledninger eller fast ejendom i øvrigt, som uundgåeligt opstår i forbindelse med selve forsyningsaktiviteten, eller udnyttelse eller salg af energi opstået i forbindelse med forsyningsaktiviteten. Et teknisk vand-selskabs udnyttelse af egne ressourcer til produktion af el eller varme i begrænset omfang vil ikke udgøre en væsentlig ny aktivitet efter elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, og dermed ikke være omfattet af kravene om tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. elforsyningslovens § 37, stk. 1, og varmeforsyningslovens § 23 m, stk. 1. Kommunale teknisk vand-selskabers mulighed for at udnytte og sælge egne ressourcer vil således overordnet svare til vandselskabernes muligheder for udnyttelse og salg af egne ressourcer.

Formålet hermed er, at begrænse den økonomiske risiko for kommunernes borgere ved, at kommuner kun må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber.

Det foreslås i § 6, stk. 2, at en kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab.

Kommunens meddelelsespligt vil gælde både ved hel eller delvis og direkte eller indirekte etablering eller overtagelse af et teknisk vand-selskab. Dette vil betyde, at kommunen også vil skulle give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer et teknisk vand-selskab sammen med andre aktører, eller når kommunen helt eller delvist overtager et eksisterende teknisk vand-selskab. Meddelelsen til Vandsektortilsynet vil skulle ske hurtigst muligt og inden rimelig tid efter etableringen eller overtagelsen af et teknisk vand-selskab.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er, at Vandsektortilsynet kan få kendskab til om en kommune ejer et teknisk vand-selskab og at kommunen derfor er omfattet af modregningsreglerne i lovforslagets § 8 og gebyrordningen efter lovforslagets § 13.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4.

I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunktioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt serviceselskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlovens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3 i lov om kommunal fjernkøling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at CO2-fangstaktiviteter ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af § 3 i lov om kommunal fjernkøling, at kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Af bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet, og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være, at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne forsyningsselskaber.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmelsen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner for forsyningsaktiviteter med teknisk vand varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse og opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og vandsektorloven.

Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner o.lign., herunder de administrationsbygninger, som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.

Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener både et teknisk vand-selskab og andre forsyningsselskaber, som kommunen ejer i eller gennem koncernen.

For kommunale serviceselskaber, som er hjemlede i vandsektorloven, skal den markedsmæssige pris fastsættes til kostpris, når kommunale serviceselskaber laver aftaler med de forsyningsselskaber, de kan servicere. Dette er begrundet med, at det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil imidlertid skulle ske på kommercielle vilkår på et marked i konkurrence med andre aktører. Prissætningen i aftaler mellem kommunale serviceselskaber under vandsektorloven og teknisk vand-selskaber vil således ikke være begrænset til kostpris.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 19, stk. 2, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.

Til § 7

En kommune må ikke efter kommunalfuldmagtsreglerne drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. En kommune må endvidere ikke i medfør af kommunalfuldmagtsreglerne yde erhvervsstøtte, som f.eks. at stille garanti for lån, herunder til kommunalt ejede selskaber. En sådan adgang vil kræve en lovhjemmel, hvilket der i dag findes for vandselskaber efter de gældende regler i vandsektorlovens § 16.

Det følger af vandsektorlovens § 16, stk. 1, at en kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden, herunder til indvinding og distribution af brugsvand samt kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen i det pågældende vandselskab. Det følger endvidere af vandsektorlovens § 16, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan meddele garanti for lån, der er optaget af et spildevandsforsyningsselskab til etablering af spildevandsanlæg i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 2, i spildevandsbetalingsloven.

Kommunen opkræver et vederlag for meddelelse af lånegaranti, som stilles efter vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, og vederlaget skal fastsættes på markedsvilkår. Vandselskaber kan på baggrund af kommunal garantistillelse, jf. vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit, jf. vandsektorlovens § 16, stk. 3.

På områder, hvor muligheden for garantistillelse ikke er reguleret i særlovgivningen på området, vil spørgsmålet skulle afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Der henvises til punkt 2.3.2 om gældende ret for kommunalt indskud og lånegaranti i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et kapitel 5 i lov om forsyning med teknisk vand om kommunal finansiering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til eller stille lånegaranti for forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre kommunernes skatteborgere mod økonomisk risiko forbundet med kommunale tilskud og lånegaranti i forbindelse med kommuners udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil sammen med undtagelsen i stk. 2 medføre, at kommuner og kommunale selskaber alene vil kunne finansiere teknisk vand-selskaber ved indskud igennem kapitalindskud ved etableringen eller overtagelsen af et teknisk vand-selskab.

Det forudsættes, at selskabet vil skulle operere på kommercielle vilkår, og at selskabet vil kunne optage lån. Det bemærkes hertil, at kommercielle aktiviteter ikke vil skulle henregnes til kommunens låneramme, og at låntagningen i disse tilfælde ikke skal opfylde de fastsatte krav til låntagning i medfør af bekendtgørelse nr. 1484 af 5. december 2024 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at en kommune eller et kommunalt selskab kan indskyde kapital i forbindelse med etablering eller hel eller delvis overtagelse af et teknisk vand-selskab, jf. dog stk. 3 og 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil en kommune eller et kommunalt selskab have mulighed for at indskyde kapital i et teknisk vand-selskab, som udøves i et kapitalselskab, jf. lovforslagets § 6, stk. 1. Behovet for kapital kan både forekomme i forbindelse med etableringen eller overtagelsen af et teknisk vand-selskab og senere, men der vil efter den foreslåede bestemmelse ikke være mulighed for at indskyde kapital i forbindelse med senere etablering af anlæg til forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Bestemmelsen om kommunalt kapitalindskud vil ikke kun være relevant i forbindelse med etableringen af et teknisk vand-selskab, men vil også kunne være relevant i de tilfælde, hvor kommunen eller et kommunalt selskab helt eller delvist indtræder som ejer i et eksisterende teknisk vand-selskab.

En kommune eller et kommunalt selskab vil således kunne overtage en ejerandel, som tilhører en anden kommune, hvis der f.eks. er tale om et teknisk vand-selskab, som er ejet af flere kommuner. En kommune eller et kommunalt selskab vil endvidere helt eller delvist kunne overtage et privatejet teknisk vand-selskab.

Det vil fortsat være en forudsætning for overtagelse, at betingelserne for kommunens deltagelse i forsyningsaktiviteter med teknisk vand er opfyldt, jf. § 5, f.eks. at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand skal varetages inden for kommunegrænsen, jf. lovforslagets § 5, stk. 1.

Det vil også være en forudsætning for et kommunalt selskabs overtagelse, at det ikke er i strid med de regler, der i øvrigt gælder for de pågældende kommunale selskaber. Et vandselskab vil f.eks. ikke kunne foretage kapitalindskud i et teknisk vand-selskab, da det dels ikke vil være en nødvendig udgift til vandselskabets almindelige forsyningsvirksomhed, og dermed ikke vil kunne indregnes i taksterne, dels vil være i strid med lovforslagets § 4, stk. 1, hvis vandselskabet bliver ejer eller medejer af et teknisk vand-selskab.

En kommune eller et kommunalt selskab vil ikke kunne indskyde kapital efter tidspunktet for kommunens etablering eller overtagelse af teknisk vand-selskabet.

Kommuners eller kommunale selskabers indskud af kapital i et teknisk vand-selskab vil skulle ske i overensstemmelse med reglerne i selskabsloven, herunder reglerne om selskabsstiftelse og mulighed for apportindskud. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 1, om regler for kommunes udøvelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand som kapitalejer i et kapitalselskab.

Såfremt en kommune eller et kommunalt selskab allerede ejer en del af et teknisk vand-selskab sammen med en anden aktør, vil kapitalindskuddet medføre, at ejerandelene i selskabet ændres, hvorefter den indskydende kommunes ejerandele vil blive forøget. En kommune vil således kunne overtage mere eller resten af et delvist ejet teknisk vand-selskab.

En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk forsvarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et teknisk vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på markedsvilkår for sikre mod begunstigelse af enkeltselskaber. For så vidt angår statsstøttereglerne henvises til punkt 8 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-retten.

Det foreslås i § 7, stk. 3, at et kommunalt kapitalindskud efter stk. 2 på indskudstidspunktet som minimum skal modsvares af en tilsvarende kommunal ejerandel af teknisk vand-selskabet.

Det vil følge af den foreslåede bestemmelse, at en kommune, som indskyder kapital efter stk. 2 i et teknisk vand-selskab, skal opnå en øget værdi af ejerandele i selskabet, som svarer til kapitalindskuddet. Afhængigt af, om flere ejere skyder kapital ind samtidig, kan det ske ved, at værdien af kommunens eksisterende ejerandele i selskabet stiger, eller ved, at kommunen får en øget ejerandel af selskabet. Vurderingen af, hvor stor en ejerandel der vil modsvare kommunens kapitalindskud, vil skulle foretages på det tidspunkt, hvor kapitalindskuddet finder sted.

Den foreslåede bestemmelse vil gælde, hvor kommunen indskyder kapital i forbindelse med etableringen eller overtagelsen af et teknisk vand-selskab.

Bestemmelsen vil ikke forhindre, at en kommunes ejerandel af et teknisk vand-selskab er højere end eller svarende til kommunens kapitalindskud i selskabet.

Det foreslås i § 7, stk. 4, at beslutning om en kommunes eller et kommunalt selskabs kapitalindskud efter stk. 2 vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Det vil med den foreslåede bestemmelse således være en forudsætning for, at en kommune eller et kommunalt selskab vil kunne indskyde kapital, at beslutningen herom træffes af kommunalbestyrelsen på et møde. Dette gælder både, hvis indskuddet foretages i forbindelse med etablering af teknisk vand-selskabet, og hvis indskuddet er i forbindelse overtagelse af et eksisterende teknisk vand-selskab.

Bestemmelsen indebærer, at beslutning om at indskyde kapital uanset størrelsesordenen heraf ikke vil kunne uddelegeres til et andet af kommunens organer eller forvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte kommunale virksomheders kapitalindskud. Ved virksomheder forstås også selskaber, hvor f.eks. kommunale aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS) og interessentskaber (I/S) vil være omfattede. Bestemmelsen vil omfatte alle kommunale virksomheder. Det vil således også her være en forudsætning, at kommunalbestyrelsen forinden kapitalindskuddet har truffet beslutning herom på et møde.

En kommune skal efter lovgivningen handle økonomisk forsvarligt. Dette vil således også gælde i forbindelse med en kommunes beslutning om at indskyde kapital i et teknisk vand-selskab. Kommunens indskud skal således ske på markedsvilkår for at sikre mod begunstigelse af enkeltselskaber. Det vil bl.a. kunne indgå i kommunens beslutning, at kommunen ikke efterfølgende, hvor der f.eks. måtte opstå et overskud i selskabet eventuelt i forlængelse af det kommunale indskud, vil kunne udtage midler fra selskabet uden at blive omfattet af regler om modregning i kommunens statstilskud, dog ikke for indskudskapitalen. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 8 og bemærkningerne hertil og til punkt 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om regler for kommunal modregning.

Det foreslås i § 7, stk. 5, 1. pkt., at hvor forsyningsaktiviteter med teknisk vand udskilles fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed, skal eksisterende kommunale lånegarantier til disse aktiviteter afvikles.

Bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., vil både gælde for afvikling af kommunale lånegarantier i forbindelse med lovens ikrafttrædelses- og overgangsordning, jf. lovforslagets § 15, stk. 1 og 2, og for senere tilfælde, hvor et selskab eller et vandselskab, som en kommune har stillet lånegaranti til, senere vælger eller bliver forpligtet til at udskille forsyningsaktiviteter med teknisk vand. I begge tilfælde vil selskabet skulle afvikle den kommunale lånegaranti til de forsyningsaktiviteter med teknisk vand, der udskilles.

Forslaget omhandler således for det første den situation, at et selskab eller et vandselskab bliver forpligtet til at udskille visse af selskabets eksisterende aktiviteter, som udgør forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Det kan være en følge af ikrafttrædelsen af lovforslagets § 4, stk. 1, hvorefter vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, ikke må udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, medmindre de kan udøves som tilknyttet virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18 og lovforslagets § 4, stk. 2. Det følger af lovforslagets § 15, stk. 2, at bl.a. lovforslagets § 4 ikke finder anvendelse for eksisterende selskaber i perioden frem til og med den 31. december 2026. Selskabet vil således inden for denne periode kunne vælge, hvornår forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udskilles.

Forslaget omhandler for det andet den situation, at aktiviteter, hvortil der er stillet kommunale lånegaranti, senere udskilles af et selskab eller vandselskabets hovedvirksomhed som forsyningsaktiviteter med teknisk vand. Dette kan være aktuelt, hvis selskabet ønsker at konvertere en eksisterende del af sin vandforsyningsaktivitet til forsyning med teknisk vand. Denne vil i så fald skulle udskilles fra selskabet eller, hvis det er muligt inden for reglerne om tilknyttet virksomhed, fra vandselskabets hovedvirksomhed, jf. lovforslagets § 4.

Afviklingen af kommunale lånegarantier vil i begge de ovennævnte tilfældegrupper skulle ske i forbindelse med, at forsyningsaktiviteterne med teknisk vand udskilles fra vandselskabet eller dettes hovedvirksomhed.

Afviklingen af lånegarantien vil skulle ske i overensstemmelse med aftalen mellem låntager og långiver og vil kunne betyde, at lånet skal indfries.

Såfremt det ikke er muligt at afvikle kommunale lånegarantier, vil selskabet ikke kunne blive et teknisk vand-selskab og vil skulle sælge, omlægge eller afvikle forsyningsaktiviteterne med teknisk vand.

Det foreslås i § 7, stk. 5, 2. pkt., at hvor et selskab overgår til at være et teknisk vand-selskab, skal eksisterende kommunale lånegarantier til selskabets forsyningsaktiviteter med teknisk vand samtidig afvikles, jf. dog § 15, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 5, 2. pkt., vil for det første gælde for afvikling af kommunale lånegarantier i tilfælde, hvor et selskab eller et vandselskab i forbindelse med lovens ikrafttrædelse, jf. lovforslagets § 15, stk. 1, bliver et teknisk vand-selskab. Definitionen af et teknisk vand-selskab i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås at finde anvendelse fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2025, idet bestemmelsen ikke er omfattet af den foreslåede udskudte anvendelse af visse af lovens bestemmelser, jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Det foreslås dog i lovforslagets § 15, stk. 3, at eksisterende kommunale lånegarantier i sådanne tilfælde først vil skulle være afviklet senest den 31. december 2026.

Bestemmelsen vil for det andet også gælde for senere tilfælde, hvor et vandselskab, som en kommune har stillet lånegaranti til, senere bliver et teknisk vand-selskab, fordi dets aktiviteter skifter karakter, såsom hvis sammensætningen af aftagere ændrer sig. Afviklingen af kommunale lånegarantier vil i så fald skulle ske inden eller samtidig med, at selskabet overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Afviklingen af lånegarantien vil skulle ske i overensstemmelse med aftalen mellem låntager og långiver og vil kunne betyde, at lånet skal indfries.

Til § 8

De kommunale modregningsregler fremgår af lovene på de forskellige forsyningsområder, herunder i stoploven, § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l og elforsyningslovens § 37.

De kommunale modregningsregler i stoploven finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. stoplovens § 1. Modregningsreglerne i både stoploven og lovene på de forskellige forsyningsområder omfatter også uddelinger fra selskaber i en koncern med aktiviteter omfattet af de pågældende love, som vil skulle registreres efter en af lovene, hvis de ikke er registreret efter modregningsreglerne på andre forsyningsområder.

Modregningsreglerne i stoploven regulerer ikke de tilfælde, hvor et selskab alene udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand og samtidig ikke er i koncern med et selskab omfattet af vandsektorloven. Der er således ikke gældende regler for kommunal modregning af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber, der alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern med et forsyningsselskab omfattet af enten stoploven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunalt ejede vandselskaber, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af stoplovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.1.1 om gældende ret for de kommunale modregningsregler i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en § 8 i lov om forsyning med teknisk vand med regler for kommunal modregning.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant selskab.

Uddelinger og vederlag ved afståelse vil omfatte enhver form for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen. Der vil ikke kunne fradrages ved uddelinger og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handelsomkostninger (udgifter til eksterne rådgivere, tingslysningsafgift m.v.) ikke vil kunne fradrages.

Bestemmelsen vil også gælde, hvis sælgeren eller overdrageren er et selskab, som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af et selskab, der ejer kapitalandele i et teknisk vand-selskab. Registreringspligten vil omfatte alle de selskaber, som kommunerne direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur med selskaber, der udøver eller i perioden efter lovens ikrafttræden har udøvet aktiviteter omfattet af denne lov. Pligten vil derfor kunne omfatte selskaber, hvis aktiviteter ikke er omfattet af denne lov, som f.eks. vand, el, varme, gas, biogas og affald, såfremt de udøves i samme koncern som et teknisk vand-selskab og de ikke allerede bliver omfattet af modregningsreglerne på andre forsyningsområder.

Det antages, at der ikke i en hel eller delvis kommunalt ejet koncernstruktur findes selskaber, som udøver andre aktiviteter end disse øvrige forsyningsaktiviteter, som enten oprindeligt udsprang af aktiviteter reguleret af denne lov eller af vandsektorloven, eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten og dermed underlagt hvile i sig selv-princippet. I det omfang, der i koncerner måtte findes selskaber, der driver andre aktiviteter end de nævnte, må det tilsvarende antages, at disse oprindeligt er udsprunget af aktiviteter reguleret af denne lov eller af vandsektorloven eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der vil derfor ikke blive fastsat undtagelser for uddelinger og vederlag, som måtte kunne henføres til sådanne aktiviteter.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kommuner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.

Såfremt kommunen efter § 8, stk. 1, ikke registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse, efter rådighedsdatoen efter stk. 3 og inden fristen for indberetning til Vandsektortilsynet udløber efter stk. 5, vil kommunen som følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 1, kunne pålægges bøde.

Bestemmelsen vil således medføre, at kommuner, der ejer teknisk vand-selskaber, og som modtager uddelinger eller vederlag fra afståelse af ejerandele fra selskaber i en koncern med et teknisk vand-selskab, vil blive pålagt at registrere dem, så registreringen som følge af det foreslåede § 8, stk. 9, vil kunne udgøre grundlaget for beregningen af modregning i statstilskuddet.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stoplovens § 2, stk. 1 og 2. Bestemmelsen indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse til stoplovens § 2, stk. 3, hvilket betyder, at kommunen ikke har registreringspligt for uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i teknisk vand-selskaber til f.eks. andre virksomheder, som direkte eller indirekte er ejet af kommunen, men hvor kommunen ikke er modtager.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at selskabsmæssige omstruktureringer ikke er omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at kommuner i visse tilfælde af selskabsomstruktureringer ikke vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslåede stk. 1. Det vil dog være en forudsætning, at kommunen alene i forbindelse med omstruktureringen vil opnå ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består af den selskabsmæssige omstrukturering. Hvis en kommune ved en selskabsmæssig omstrukturering opnår en mindre ejerandel end før omstruktureringen, vil det blive betragtet som en afståelse af ejerandele, og de overskydende ejerandele vil skulle registreres, jf. det foreslåede stk. 1.

En senere realisering af de værdier, som kommunen har i form af ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, vil medføre registreringspligt. Pligten vil således indtræde på det tidspunkt, hvor kommunen faktisk oppebærer de pågældende værdier.

Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering, hvor dele af vederlaget ikke består i ejerandele i teknisk vand-selskaber, vil der for disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er omfattet af stk. 1.

Udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et vandselskab er ikke omfattet af undtagelsen fra modregning i reglerne om selskabsmæssige omstruktureringer, jf. stoplovens § 2, stk. 4, og lovforslagets § 8, stk. 2, da disse undtagelser f.eks. omhandler et vandselskab, der deles i to, men hvor der både før og efter omstrukturering er tale om vandselskaber, eller et teknisk vand-selskab, der deles i to teknisk vand-selskaber. Der vil derfor skulle ske modregning ved udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et eksisterende vandselskab til et teknisk vand-selskab, hvis takstmidler forlader vandselskabet, f.eks. hvis aktiverne har en værdi, som vandselskabet ikke kompenseres for. Udskillelse af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra eksisterende selskaber, som følge af lovens ikrafttræden og overgangsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 15, hvor takstmidler forlader vandselskabet ved udskillelsen, vil således ikke kunne anses som en selskabsmæssig omstrukturering og der vil være registreringspligt efter stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at en kommune ikke i de nævnte tilfælde af selskabsomstruktureringer vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslåede stk. 1, idet selskabsmæssige omstruktureringer ikke vil blive betragtet som afståelse af ejerandele, der vil kunne føre til modregning i kommunens statstilskud (bloktilskud) i medfør af det foreslåede stk. 9.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, elforsyningslovens § 37, stk. 2, og stoplovens § 2, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelse i stk. 10.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at registrering efter stk. 1 skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.

Bestemmelsen fastsætter det nærmere indhold af, hvad registrering af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i teknisk vand-selskaber vil skulle indebære. Det vil således af registreringen skulle fremgå, hvilken dato uddelingen eller vederlaget har været til rådighed for kommunen eller selskabet, og herudover vil beløbsstørrelsen på uddelingen eller vederlaget skulle fremgå.

Rådighedsdatoen vil være det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse af ejerandele. Tidspunktet for rådigheden vil være relevant for de foreslåede § 8, stk. 4-6, 8 og 9.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at reduktion i statstilskuddet (bloktilskuddet) først vil ske, når udlodningen er til rådighed for kommunen. Hermed vil det blive sikret, at der ikke vil blive foretaget modregning i kommunens bloktilskud, før kommunen har oppebåret den værdi, som stammer fra uddelingerne eller vederlaget.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 3, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 3, elforsyningslovens § 37, stk. 3, og stoplovens § 3, stk. 1.

Det foreslås i § 8, stk. 4, at ved afståelse af ejerandele omfattet af det foreslåede stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Bestemmelsen vil skulle modvirke tvivl om rækkevidden af de foreslåede stk. 1 og 3, i relation til overdragelser til fonde eller anden selvejende institution. Efter det foreslåede stk. 1 vil der skulle ske registrering af modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber omfattet af denne lov eller selskaber, der direkte eller indirekte har ejet andele i sådanne selskaber.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen jf. det foreslåede stk. 3.

I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution består i, at fonden efter sit formål løbende også vil skulle varetage kommunale aktiviteter, må rådighedsdatoen allerede fastsættes til tidspunktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden, og vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Det skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene efter overdragelsen vil være til fri rådighed for aktiviteter som ikke er omfattet af denne lov.

Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende institution sker vederlagsfrit, og fonden efter sit formål udelukkende vil skulle varetage aktiviteter omfattet af denne lov, kunne der argumenteres for, at kommunen ikke i relation til det foreslåede stk. 1 vil opnå noget vederlag umiddelbart i forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved vil opnå nogen udvidet rådighed over værdien af de pågældende ejerandele.

Vil der imidlertid senere ske en ændring af fondens formål (permutation), eller måtte midlerne ved fondens opløsning helt eller delvis komme kommunen til gode, vil der på dette tidspunkt skulle opgøres og registreres et vederlag for kommunen efter stk. 1. Det samme gælder, hvis det i fondens formål indgår, at fonden løbende vil kunne uddele midler eller på anden måde støtte kommunale aktiviteter uden for fondens egen virksomhed. I så fald vil vederlaget løbende skulle opgøres og registreres i forbindelse med ydelsen af støtten. Dette anses ikke for en hensigtsmæssig retstilstand.

Overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende institutioner vil således medføre, at der ikke alene ved afståelse af de pågældende ejerandele vil skulle føres tilsyn med fondens vedtægter og virksomhed, men i hele fondens levetid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af den pågældende fond eller den anden selvejende institution, som efter sit vedtægtsmæssige formål vil varetage nærmere angivne kommunale interesser, er det fundet rimeligt, at kommunen ved overdragelsen til fonden anses for at have rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der på afståelsestidspunktet vil skulle ske modregning i kommunens statstilskud (registrering af vederlag efter stk. 1).

Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning vil ske på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de ejerandele, som kommunen har rådet over, uanset om kommunen måtte indskyde eller overdrage de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden.

Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet vil blive anset for rådighedstidspunkt for det samlede vederlag, selv om kommunen på afståelsestidspunktet ikke modtager nogen del af vederlaget, idet dette først vil skulle betales på et senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller når bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved vil fastsættelsen af rådighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4 kunne afvige fra fastsættelsen af rådighedsdatoen efter stk. 3, hvor rådighedsdatoen vil være det eller de tidspunkter, hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen.

Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har modtaget et vederlag, som overstiger den på afståelsestidspunktet opgjorte markedsværdi, vil der ikke komme noget yderligere beløb til modregning, idet afregningen er sket en gang for alle.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 4, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 4, elforsyningslovens § 37, stk. 4, og stoplovens § 3, stk. 2.

Det foreslås i § 8, stk. 5, at kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, senest den 1. september hvert år til Vandsektortilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter de foreslåede stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kommuner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.

Kommunen vil skulle indberette de registreringer, som er foretaget i det foregående kalenderår, dvs. fra den 1. januar til den 31. december. Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 9, hvorefter der bl.a. vil blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af stk. 5. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 9.

Såfremt kommunen efter § 8, stk. 5, senest den 1. september hvert år ikke har indberettet de registreringer til Vandsektortilsynet, som kommunen har foretaget, vil kommunen som følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2, kunne pålægges bøde.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, elforsyningslovens § 37, stk. 5, og stoplovens § 4, stk. 1, bortset fra kravene om at kommunen skal afgive erklæring om at der ikke foretaget registreringer af uddelinger og vederlag.

Det foreslås i § 8, stk. 6, at indberetning efter stk. 5 skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvorefter kommuner indberetter de registrerede uddelinger og vederlag efter det foreslåede stk. 1 til Vandsektortilsynet. Bestemmelsen vil endvidere skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3, hvorefter registreringen efter stk. 1 vil skulle omfatte rådighedsdatoen samt beløbets størrelse.

Bestemmelsen har sammenhæng med de ændrede indberetningstidspunkter efter § 5, nr. 4-6, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor). Dette betyder, at der med den foreslåede stk. 6, vil skulle foretages en renteberegning fra rådighedsdatoen og frem til den 1. november i året efter indberetningen. Bestemmelsen vil medføre, at fristerne for kommunernes indberetninger i modregningsreglerne i denne lov vil følge fristerne for kommunernes indberetninger efter stoploven.

Renteberegningen vil navnlig have til formål at modvirke spekulation i periodisering af rådighedsbeløbene.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 6, 1.-3. pkt., i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6, 1-3. pkt., elforsyningslovens § 37, stk. 6, 1-3. pkt., og stoplovens § 4, stk. 2. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 11 om oplysningspligt til Vandsektortilsynet.

Det foreslås i § 8, stk. 7, at kommuner ved indberetning efter det foreslåede stk. 5 kan fratrække en række beløb.

Det foreslås med nr. 1, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, jf. det foreslåede § 7, stk. 2.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. det foreslåede § 7, stk. 1, vil der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at have været større end nødvendigt. Bestemmelsen vil således indebære, at kommunens indskud foretaget ved overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab efter det foreslåede § 7, stk. 2, vil kunne trækkes ud af det kommunale teknisk vand-selskab, uden at kommunen vil kunne blive modregnet.

Det foreslås med nr. 2, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 kan fratrække nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil kunne føre til reduktion af statstilskuddet både efter gasforsyningslovens § 35 og det foreslåede stk. 1. Det vil indebære, at der både vil kunne ske fradrag for nettoprovenu og for indskudskapital, som er blevet godkendt af Forsyningstilsynet, da nettoprovenuet eller indskudskapitalen ellers vil blive modregnet efter reglerne i denne lov. Et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af gasforsyningslovens § 35, stk. 5, jf. stk. 1, eller stk. 9, 2. pkt., og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i gasforsyningsloven vil kommunen således ved indberetning efter stk. 5 kunne fratrække. Bestemmelsens formål er at undgå, at en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 7, nr. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, og stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås med nr. 3, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 kan fratrække beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil kunne føre til en reduktion af kommunens statstilskud efter både denne lov, stoploven, elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Det vil medføre, at kommuner i forbindelse med indberetningen efter det foreslåede stk. 5 vil kunne fratrække beløb, der har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i stoploven, § 12, stk. 10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning. Bestemmelsens formål er at undgå, at en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 7, nr. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 2, og stoplovens § 4, stk. 3.

I de foreslåede nr. 2 og 3 fremgår formuleringen »har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud«. Der er således to scenarier, der kan føre til, at et forhold er omfattet af bestemmelserne. Dels vil forhold, som allerede har ført til en reduktion være omfattet, eller med andre ord en reduktion, som er sket på et tidligere tidspunkt. Den anden situation er, når en reduktion samtidig vil føre til en reduktion efter andre regler. Her er der tale om et scenarie, hvor en reduktion kan falde ind under to regelsæt samtidig. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt ikke har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer omfattet af stk. 1 vil det være det andet regelsæt, som registreringen skal ske efter, og fradraget kan ske efter stk. 7. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer omfattet af stk. 1 vil der for kommunen være valgfrihed mellem fradragsreglerne i de to regelsæt. Det vil således ikke medføre dobbelt fradrag, at et forhold efter to regelsæt kan fradrages ved registrering, men i stedet at der vil være valgfrihed mellem regelsættene. De pågældende regelsæt er § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, elforsyningslovens § 37, og stoploven.

Det foreslås i § 8, stk. 8, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 kan godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget indberetning efter stk. 5.

De registreringer, som vil skulle indberettes til Vandsektortilsynet efter forslagets stk. 5, vil således efter det foreslåede stk. 8 skulle godkendes af Vandsektortilsynet. Vandsektortilsynet vil skulle vurdere, om de indsendte registreringer er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, f.eks. at registreringerne omfatter indholdet som oplistet i stk. 3. Finder Vandsektortilsynet, at det ikke er tilfældet, vil Vandsektortilsynet kunne foretage ændringer i opgørelsen, før den godkendes.

Såfremt en kommune, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, ikke har foretaget indberetning efter stk. 5, men kommunen har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i et kommunalt teknisk vand-selskab, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant selskab, vil Vandsektortilsynet kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Vandsektortilsynets afgørelser vil skulle træffes efter de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder om bevis- og værdiskøn. Hvis Vandsektortilsynet ad anden vej end kommunernes registrering, indberetning eller dokumentation får relevante oplysninger, f.eks. igennem borgerhenvendelser eller Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskaber, vil Vandsektortilsynet skulle tage disse oplysninger med i betragtning for afgørelsen.

Vandsektortilsynets afgørelse vil desuden kunne genoptages, hvis Vandsektortilsynet senere kommer i besiddelse af oplysninger, som giver anledning hertil. Fører en genoptagelse til en ændret afgørelse, vil Vandsektortilsynet i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 skulle meddele de nye godkendte rådighedsbeløb til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter ved tilskudsberegningen tage højde for den ændrede afgørelse.

Vandsektortilsynet er efter vandsektorlovens § 9, stk. 2, uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, hvorfor Vandsektortilsynets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 8, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 9, elforsyningslovens § 37, stk. 9, og stoplovens § 5.

Det foreslås i § 8, stk. 9, at Vandsektortilsynet hvert år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk. 5, giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i meddelelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i meddelelsesåret.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en kommunes statstilskud vil blive reduceret svarende til det nettoprovenu, som kommunen har opnået som følge af modtagne uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele. Det vil være forudsat, at et eventuelt nettotab ikke vil medføre regulering af statstilskuddet.

Der vil endvidere blive taget højde for den rentefordel, som salget, afståelsen eller uddelingen vil give kommunen mulighed for. Reduktionen vil efter loven ikke kunne finde sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil således af hensyn til tilskuds- og udligningsberegningen skulle have modtaget meddelelse om, at der vil skulle ske reduktion inden 1. juli i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i det følgende år. I praksis vil forretningen kunne beregnes, når den samlede størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsreduktioner, der skal foregå, foreligger.

Forrentningen vil skulle beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed over beløbet i overensstemmelse med stk. 3. Den periode, for hvilken renten vil skulle beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller reduktionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen overstiger kommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske en reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle beregnes en rente af det nettoprovenu, som statstilskuddet vil skulle reduceres med, dog med fradrag af de reduktioner, der allerede har fundet sted.

For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstilskuddet, vil der således skulle beregnes en forretning fra det tidspunkt, hvor kommunen har rådighed over beløbet til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens rådighed over beløbet vil således blive anset for - som en gennemsnitsbetragtning - at være ophørt pr. 1. juli i det pågældende år.

Hvis det fulde beløb ikke vil kunne reduceres i statstilskuddet det første år, vil der endvidere af det resterende beløb skulle beregnes den forrentning i endnu et år osv. Der vil ikke blive beregnet 'rentes-rente'.

Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at Vandsektortilsynet giver meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de rådighedsbeløb, som Vandsektortilsynet har godkendt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter kunne benytte oplysningerne med henblik på at reducere de pågældende kommuners statstilskud (bloktilskud).

Vandsektortilsynet sender en skriftlig melding til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt der er indberettet registrerede rådighedsbeløb, der skal modregnes. Dette gælder også i tilfælde af, at der ikke er registrerede rådighedsbeløb.

Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 9, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10, elforsyningslovens § 37, stk. 10, og stoplovens § 6.

Det foreslås i § 8, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for, hvornår en selskabsmæssig omstrukturering er registreringsfritaget, herunder hvad der forstås ved direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold, og om den værdiansættelse, som sker forud for den selskabsmæssige omstrukturering. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som - hvis de opfyldes - medfører, at værdiansættelsen ikke udløser modregning. Værdiansættelsen vil i sådanne tilfælde i sig selv være lovlig. Bemyndigelsen vil også bl.a. kunne anvendes til at fastsætte, at Vandsektortilsynet forudgående kan godkende, at en valgt værdiansættelse er korrekt og dermed ikke medfører modregning. Formålet med bemyndigelsen er at gøre værdiansættelse af selskaber lettere med henblik på at lette processen for selskabsmæssige omstruktureringer, herunder fusioner.

Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler om selskabsmæssige omstruktureringer, som involverer datterselskaber. Ministeren vil kunne fastsætte betingelser for, hvornår der er tale om registreringsfrie selskabsmæssige omstruktureringer, herunder f.eks. krav om, at ejerandelene til nyoprettede selskaber fordeles efter værdien af de overførte funktioner for at sikre, at ejerandele forbliver i samme indbyrdes forhold efter omstruktureringen.

Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2, stk. 5.

Til § 9

Det følger af stoplovens § 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter stoplovens § 4, samt om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af stoplovens § 4, herunder om der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Bemyndigelsen i stoplovens § 9 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010 om kommuners indberetninger og erklæringer efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger, samt bekendtgørelse nr. 319 af 25. marts 2010 om afvikling af mellemværender mellem kommuner og vandselskaber.

Det findes tilsvarende regler i elforsyningslovens § 37 b, varmeforsyningslovens § 23 n og § 14 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning efter forsyningslovenes modregningsregler, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af forsyningslovenes modregningsregler m.v., herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor. Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1733 af 30. december 2024 om kommuners indberetninger og erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a, varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m og §§ 12 og 13 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Det foreslås i § 9, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6, herunder om indhentning af erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.

Med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der vil være omfattet af de foreslåede § 8, stk. 1, 2, 5 og 6. Der vil herunder blive fastsat regler om, at der skal udarbejdes én eller flere standarderklæringer, som kommunen vil skulle anvende. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at der skal udarbejdes en regnskabs- og revisionsinstruks, som bl.a. vil indeholde kravene til den dokumentation, der vil skulle ledsage de årlige erklæringer efter § 8, stk. 5, herunder revisorerklæringer.

Uanset om der bliver fastsat sådanne krav til regnskabs- og revisionsinstruksen, vil Vandsektortilsynets tilsyn med overholdelsen af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, primært kunne baseres på en konstatering af, at revisor har konstateret tilstedeværelsen af den forudsatte dokumentation, samt at der ikke er konstateret forhold, som burde have givet anledning til registreringer. Under hensyn til karakteren af bestemmelserne vil det dog blive forudsat, at der periodevis vil blive foretaget en stikprøvekontrol, hvis nærmere indhold og omfang vil afhænge af de konkrete omstændigheder.

Til § 10

Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2024, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er øverste tilsynsmyndighed. Ankestyrelsens tilsyn viger, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag, jf. kommunestyrelseslovens § 48, stk. 3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med kommunale aktie- eller anpartsselskaber.

Det foreslås i § 10, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med overholdelsen af regler i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at de kommunale tilsynsmyndigheder, herunder Ankestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ikke vil skulle føre tilsyn med kommunalbestyrelsens behandling af sager omfattet af lovforslaget, f.eks. efter lovforslagets § 7, stk. 4, om at beslutning om en kommunes eller et kommunalt selskabs kapitalindskud, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, træffes af kommunalbestyrelsen på et møde.

Der er ikke andre særskilte bestemmelser om tilsyn med overholdelsen af lovforslagets bestemmelser.

Til § 11

Det følger af de kommunale modregningsregler på de forskellige forsyningsområder, at kommuner hvert år skal indberette de registreringer, som kommunen har foretaget af uddelinger og afståelser det foregående kalenderår til Forsyningstilsynet eller Vandsektortilsynet. Indberetningen skal bl.a. ledsages af dokumentation om størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Dette fremgår af § 12, stk. 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6, elforsyningslovens § 37, stk. 6, og stoplovens § 4, stk. 2.

Det følger af vandsektorlovens § 22, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning af oplysninger og dokumenter til brug for Vandsektortilsynets og miljø- og ligestillingsministerens opgaver efter vandsektorloven og regler udstedt i medfør af vandsektorloven, herunder om indhold, form og frister for indberetning.

Det følger endvidere af vandsektorlovens § 22 a, at Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskaber og foreninger omfattet af vandsektorlovens § 21 at indsende oplysninger og dokumenter, som ikke skal indsendes i medfør af regler fastsat i medfør af vandsektorlovens § 22, men som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter vandsektorloven eller regler udstedt i medfør af vandsektorloven. Det følger af vandsektorlovens § 22 a, stk. 2, at et påbud efter stk. 1 og 2 kan omfatte tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger.

Der findes tilsvarende regler om, at Forsyningstilsynet kan indhente oplysninger til brug for sit tilsyn i medfør af varmeforsyningslovens § 23 b, stk. 5, elforsyningslovens § 84, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at Vandsektortilsynet kan påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Med den foreslåede bestemmelse vil Vandsektortilsynet bl.a. kunne påbyde et teknisk vand-selskab at indsende yderligere dokumentation, hvis tilsynet finder, at den ledsagende dokumentation efter § 8, stk. 6, er utilstrækkelig, til at Vandsektortilsynet kan træffe afgørelse efter § 8, stk. 8.

Dokumentationen vil bl.a. kunne omfatte oplysninger og dokumenter om de registrerede modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele, jf. den foreslåede § 8, stk. 1.

Vandsektortilsynet vil i deres påbud, om at fremsende oplysninger og dokumenter, kunne fastsætte en frist for indsendelsen. Fristen vil skulle fastsættes konkret, bl.a. under hensyn til omfanget af oplysningerne og disses karakter, herunder om oplysningerne er tilgængelige eller skal tilvejebringes, og under hensyn til, hvor hastende sagen er, herunder om oplysningerne er til brug for en afgørelse eller opgave, for hvilken der er fastsat en lovbunden frist.

Såfremt oplysninger eller dokumenter ikke fremsendes inden for Vandsektortilsynets fastsatte frist, vil Vandsektortilsynet kunne vælge at rette henvendelse til påbudsadressaten med henblik på at indskærpe, at denne er forpligtet til at indsende de påbudte oplysninger og dokumenter.

Såfremt påbudsadressaten ikke fremsender oplysninger og dokumenter til Vandsektortilsynet inden for Vandsektortilsynets fastsatte frist, vil påbudsadressaten endvidere som følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 3, kunne pålægges bøde.

Vandsektortilsynets påbud om at fremsende oplysninger eller dokumenter vil have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse og vil således skulle overholde reglerne om partshøring m.v. Vandsektortilsynet er efter vandsektorlovens § 9, stk. 2, uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, hvorfor Vandsektortilsynets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Vandsektortilsynets mulighed for at indhente oplysninger og dokumenter vil skulle administreres i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet i øvrigt. Vandsektortilsynet vil således ikke kunne kræve oplysninger og dokumenter, hvis det må anses for ikke at være proportionalt for teknisk vand-selskabet at skulle fremskaffe eller afgive den pågældende dokumentation. Det vil sige, at bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.

Ved påbud om indsendelse af oplysninger og dokumenter skal Vandsektortilsynet iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.

I de fleste tilfælde vil de indberettede oplysninger og dokumenter ikke omfatte personoplysninger, men hvis de omfatter personoplysninger, forudsættes det, at Vandsektortilsynet iagttager de almindelige persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Det foreslås i § 11, stk. 2, at et påbud efter stk. 1 kan omfatte tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger.

Vandsektortilsynet vil således efter bestemmelsen kunne påbyde kommuner og teknisk vand-selskaber at tilvejebringe nye, nødvendige oplysninger.

Tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger vil skulle forstås således, at Vandsektortilsynet vil kunne meddele påbud om at udarbejde oplysninger og data, som ikke allerede eksisterer.

Til § 12

Det følger af en række love på forsyningsområdet, bl.a. stoplovens § 8, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter lovene, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af lovene, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Baggrunden for bestemmelserne er, at det generelt vurderes hensigtsmæssigt at indsætte udtrykkelig hjemmel hertil for tilsynsmyndighederne på forsyningsområdet.

Det foreslås i § 12, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for deres opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Bestemmelsen vil være relevant for myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, herunder Vandsektortilsynet, samt andre ministerier og styrelser, som er tillagt opgaver efter loven eller i medfør af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at myndighederne, også selv om dette ikke fremgår udtrykkeligt andetsteds i loven, vil kunne behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger, forudsat at det sker til brug for myndighedens opgaver og tilrettelæggelsen heraf. Opregningen af former for behandling er ikke udtømmende.

Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte alle typer behandling, herunder bl.a. også videregivelse af oplysninger fra f.eks. Vandsektortilsynet til andre relevante myndigheder, f.eks. til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte videregivelse af oplysninger til andre end myndigheder, hvis det er nødvendigt for myndighedens opgaver, f.eks. til en ekstern rådgiver, som myndigheden har behov for bistand fra i en konkret sag, eller til det pågældende teknisk vand-selskab eller kommune, hvis der er behov for at partshøre selskabet eller kommunen i forhold til oplysningerne.

Bestemmelsen vil ikke omfatte personoplysninger, da behandling af personoplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningen. Myndighedernes behandling af personoplysninger som led i deres opgaver vil henhøre under offentlig myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger m.v., som myndighederne har behov for i forbindelse med deres opgaver efter lov om forsyning med teknisk vand, vil i de fleste tilfælde ikke indeholde personoplysninger, men det vil kunne være tilfældet. Hvis en person har rettet henvendelse til myndigheden, f.eks. med en henvendelse om at der er sket manglende registrering af modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et kommunalt teknisk vand-selskab, jf. lovforslagets § 8, stk. 1, vil myndigheden således f.eks. have behov for at behandle de personoplysninger, som henvendelsen indeholder.

Myndighederne forudsættes ved behandling, herunder videregivelse af personoplysninger, at iagttage de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Til § 13

Vandsektortilsynet er afgiftsfinansieret. Dette fremgår af vandsektorlovens § 10, hvorefter vandselskaberne årligt betaler en afgift til dækning af udgifter forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse. Afgiften for Vandsektortilsynets omkostninger i forbindelse med drift og opgavevaretagelse efter vandsektorloven betales af de vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens økonomiske regulering og vil ikke dække myndighedsopgaver med modregningsreglerne efter lov om forsyning med teknisk vand.

Det foreslås i § 13, stk. 1, at omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9 betales af de kommunale teknisk vand-selskaber, som er omfattet af Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Betalingen efter den foreslåede bestemmelse vil skulle dække de nødvendige omkostninger, som er forbundet med Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse omfattet af § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9.

Gebyrerne vil skulle dække Vandsektortilsynets udgifter til sagsbehandling som følge af, at kommuner foretager indberetninger efter lovforslagets § 8, stk. 5 og 6, som følge af, at kommunerne har modtaget uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i et kommunalt teknisk vand-selskab efter lovforslagets § 8, stk. 1. Gebyrerne vil således skulle dække Vandsektortilsynets udgifter til sagsbehandling i forbindelse med udarbejdelse af afgørelser, jf. lovforslagets § 8, stk. 8, samt korrespondance med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med afgørelsers oversendelse, jf. lovforslagets § 8, stk. 9, samt evt. indhentelse af yderligere materiale fra teknisk vand-selskaber eller kommuner til brug for sagens oplysning, jf. lovforslagets § 11. Herudover vil gebyret skulle dække udgifter i forbindelse med afholdelse af eventuelle møder med parter i forbindelse med sagsbehandling eller i forbindelse med genoptagelse af tidligere afgørelser. Gebyret vil således skulle omfatte udgifter forbundet med administration og opgavevaretagelse i forbindelse med opgavevaretagelsen efter lovforslagets § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9. Gebyrerne vil således dække Vandsektortilsynets udgifter til at godkende kommunernes registreringer og oversendelse af kommunernes registreringer til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvilket er nødvendigt for, at kommuner har mulighed for at foretage uddelinger og afståelser.

De nærmere regler for fastsættelse af betalingen vil blive fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 2.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Vandsektortilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov vil skulle betales af de kommunale teknisk vand-selskaber, som Vandsektortilsynets opgavevaretagelse vedrører efter denne lov. Dette vil følge principperne på de andre forsyningsområder, hvor det også vil være de selskaber, som opgavevaretagelsen vedrører, som vil skulle betale for omkostningerne hertil.

Det foreslås i § 13, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om kommunale teknisk vand-selskabers betaling i form af gebyrer til dækning af Vandsektortilsynets omkostninger efter stk. 1, regler for, hvordan gebyrsatserne vil skulle reguleres, og hvor de skal offentliggøres, samt regler for opkrævning.

Gebyropkrævningen vil skulle opgøres som et beløb svarende de faktiske omkostninger, som Vandsektortilsynet har i forbindelse med behandlingen af indberetninger fra kommuner om registrerede modtagne uddelinger efter lovens § 8, herunder udgifter forbundet med afgørelser efter lovens § 8, stk. 8. Beløbet forventes at omfatte de faktiske omkostninger forbundet med Vandsektortilsynets sagsbehandling, regnskabsopgørelse og afgørelsesvirksomhed.

Det forudsættes, at gebyrerne administrativt vil blive fastsat således, at der tilstræbes fuld dækning for myndighedernes omkostninger i forbindelse med behandling af indberetning efter lovens § 8. Mindst en gang årligt vil det skulle vurderes, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Gebyrsatsen vil på den baggrund i nødvendigt omfang blive reguleret årligt pr. 1. januar. Det forventes ligeledes, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat krav om, at gebyrsatsen offentliggøres på Vandsektortilsynets hjemmeside. jf. afsnit 2.3.1 i Finansministeriets budgetvejledning.

Vandsektortilsynets driftsomkostninger og andre opgaver, som ikke direkte vil kunne henføres til et bestemt teknisk vand-selskab, herunder bl.a. undersøgelser af mulig manglende registrering eller indberetning, vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem teknisk vand-selskaber, såfremt omkostningerne har en naturlig tilknytning til opgavevaretagelsen efter lovens § 8, stk. 8 og 9, § 11 og regler udstedt i medfør af § 9.

Til § 14

Der findes i lovgivningen på andre forsyningsområder regler om, at visse overtrædelser af loven straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, herunder for overtrædelse af registreringspligten efter modregningsreglerne på andre forsyningsområder. Dette drejer sig om § 27, nr. 1 og 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningslovens § 87, nr. 5, varmeforsyningslovens § 34, nr. 5, og stoplovens § 10, stk. 1.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at der indsættes bødestraf for overtrædelse af visse af lovens bestemmelser.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1, vil den, der undlader at foretage registrering, efter den foreslåede § 8, stk. 1, kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, vil efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, have pligt til at registrere modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunale teknisk vand-selskaber eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne selskaber. Undlader en kommune at foretage en sådan registrering efter rådighedsdatoen, jf. § 8, stk. 3, og inden indberetningsfristen til Vandsektortilsynet, jf. § 8, stk. 5, vil kommunen kunne straffes med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vil den, der undlader at foretage indberetning efter den foreslåede § 8, stk. 5, kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, vil efter den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, have pligt til senest den 1. september hvert år til Vandsektortilsynet at indberette de registreringer, som kommunen har foretaget efter de foreslåede § 8, stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgive erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Undlader en kommune at foretage en sådan indberetning til Vandsektortilsynet inden den 1. september hvert år, vil kommunen kunne straffes med bøde.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vil den, der undlader at afgive oplysninger og dokumenter efter den foreslåede § 11, kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Vandsektortilsynet vil i medfør af den foreslåede § 11 kunne påbyde teknisk vand-selskaber inden for en nærmere bestemt frist at indsende oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven. Undlader et teknisk vand-selskab at afgive oplysninger og dokumenter inden for en nærmere bestemt frist, som Vandsektortilsynet har forlangt, vil teknisk vand-selskabet kunne straffes med bøde.

De foreslåede bestemmelser i § 14, stk. 1, nr. 1 og 2, vil udgøre en undtagelse fra bestemmelsen i straffelovens § 27, stk. 2.

Det foreslås i § 14, stk. 2, at der i forskrifter, som udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Der vil således i bekendtgørelser, som udmønter bemyndigelserne i dette lovforslag, kunne fastsættes regler om bødestraf, hvor der måtte være behov herfor. Dette vil svare til de gældende regler på vandområdet, herunder stoploven.

Der vil herunder kunne fastsættes regler om bødestraf ved fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 9 om indberetning efter § 8, stk. 5 og 6, og om dokumentation og regnskabsføring for forhold omfattet af § 8, stk. 1, 2, 5 og 6.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslaget fastsætter regler, som i de fleste tilfælde vil rette sig mod selskaber og kommuner. Det vil derfor være nødvendigt i forbindelse med bestemmelser om bødestraf, at det fastsættes, at juridiske personer vil kunne blive pålagt strafansvar.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelserne på vandområdet, herunder stoplovens § 10, stk. 3, og vandsektorlovens § 30, stk. 3.

Til § 15

Det foreslås i § 15, stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i § 15, stk. 2, 1. pkt., at §§ 3-6 til og med den 31. december 2026 ikke finder anvendelse for selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Forslaget i stk. 2, 1. pkt., indebærer, at lovens bestemmelser om forsyningsvilkår, jf. lovforslagets § 3, om adskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra vandselskaber og selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab, jf. lovforslagets § 4, og om organisering og finansiering af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. lovforslagets §§ 5 og 6, ikke vil finde anvendelse for selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026. Dette vil dog kun gælde eksisterende aktiviteter, jf. det foreslåede 3. pkt. og bemærkningerne hertil.

Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en overgangsperiode, således at eksisterende selskaber, herunder vandselskaber, har tid til at udskille forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som selskaberne allerede udøver i dag, og i øvrigt træffe de nødvendige foranstaltninger for at opfylde de nævnte regler i loven.

Overgangsordningen vil for lovforslagets § 3 være relevant for § 3, stk. 2 og 3. Overgangsordningen vil således medføre, at eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand til enkelte aftagere fra teknisk vand-selskaber og vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne fortsætte uden at skulle opfylde kravene om en skriftlig aftale, der som minimum skal omfatte vilkår om, at det leverede vand udelukkende må anvendes til andre formål end drikkevandsformål. Forsyningsaktiviteter med teknisk vand til nye aftagere vil dog skulle overholde §§ 3-6, jf. 3. pkt.

Overgangsordningen vil for lovforslagets § 4 medføre, at der vil kunne udøves eksisterende forsyningsaktiviteter med teknisk vand i eksisterende vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller eksisterende selskaber, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1. Formålet med denne overgangsperiode er at give mulighed for at udskille, sælge eller afvikle forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra eksisterende vandselskaber inden overgangsperiodens udløb. Det skal dog bemærkes, at §§ 3-6 finder anvendelse for nye aktiviteter, som påbegyndes i eksisterende selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. 3. pkt.

Overgangsordningen vil for lovforslagets §§ 5 og 6 medføre, at eksisterende kommunale selskaber får tid til at lovliggøre aktiviteter, som ellers vil blive ulovlige efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2025. For så vidt angår lovforslagets § 5 vil kommuner og eksisterende selskaber skulle sikre sig, at der ikke udøves forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som vil være i strid med § 5 efter overgangsperiodens udløb. Dette kan f.eks. være, hvor en kommune udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand med henblik på levering til aftagere uden for egen kommunegrænse, og som ikke vil falde ind under lovforslagets § 5, stk. 2 og 3.

For så vidt angår lovforslagets § 6 vil eksisterende kommunale selskaber skulle sikre sig, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand udskilles til et kapitalselskab, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, inden overgangsperiodens udløb, samt udskille, sælge eller afvikle andre aktiviteter end forsyningsaktiviteter med teknisk vand i kommunale teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets § 6, stk. 1. Det skal dog bemærkes, at der ikke må påbegyndes nye aktiviteter i eksisterende selskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, uden at §§ 3-6 overholdes, jf. 3. pkt.

Lovforslagets § 2 er ikke medtaget i det foreslåede § 15, stk. 2, og lovforslagets § 2 vil derfor finde anvendelse fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2025.

Dette betyder, at aktiviteter, som efter lovforslagets § 2, nr. 1, vil være omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, fra den 1. juli 2025 vil være at betragte som sådanne aktiviteter og vil være omfattet af de regler, som vil gælde for forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

På samme måde vil eksisterende selskaber, som falder under de foreslåede definitioner i lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, fra den 1. juli 2025 være at betragte som henholdsvis teknisk vand-selskaber og kommunale teknisk vand-selskaber og omfattet af de regler i denne lov, som gælder for disse. Hvis et selskab hidtil har været et vandselskab omfattet af vandsektorloven, vandforsyningslovens regler for almene vandforsyninger, spildevandsbetalingslovens regler for spildevandsforsyningsselskaber eller stoploven, vil selskaberne samtidig ophøre med at være omfattet af disse regler, da disse reglers anvendelsesområde som følge af de foreslåede ændringer og præciseringer, som alle foreslås at finde anvendelse fra den 1. juli 2025, fra denne dato ikke vil omfatte teknisk vand-selskaber, jf. lovforslagets § 2, lovforslagets § 16, nr. 1, og lovforslagets § 18, nr. 1.

Det betyder bl.a., at selskaberne fra den 1. juli 2025 ikke skal have fastsat eller overholde en økonomisk ramme efter vandsektorloven og ikke skal have godkendt nye takster, bidrag, regulativer og betalingsvedtægter efter reglerne i vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven.

Lovforslagets § 7 er ikke medtaget i det foreslåede § 15, stk. 2, og lovforslagets § 7 vil derfor finde anvendelse fra den 1. juli 2025.

Dette vil for lovforslagets § 7, stk. 1, medføre, at en kommune eller et kommunalt selskab ikke efter den 1. juli 2025 må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand eller stille garanti for lån til forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Efter lovforslagets § 7, stk. 5, 1. pkt., vil eksisterende lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand skulle afvikles i forbindelse med, at disse aktiviteter udskilles fra et selskab eller fra et vandselskabs hovedvirksomhed. Overgangsperioden for lovforslagets § 4, jf. ovenfor, vil give mulighed for, at udskillelsen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand til et teknisk vand-selskab, kan tilrettelægges, så der er tid til, at eksisterende kommunale lånegarantier samtidig kan afvikles.

Om den situation, at et vandselskab, som har en eksisterende lånegaranti, overgår til at være et teknisk vand-selskab, som er omhandlet i lovforslagets § 7, stk. 5, 2. pkt., henvises til den foreslåede overgangsbestemmelse i § 15, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 5.

Lovforslagets øvrige bestemmelser, som ikke er medtaget i overgangsordningen, vil finde anvendelse fra lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 15, stk. 2, 2. pkt., at for sådanne selskaber finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Eksisterende vandselskaber, der udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men som også udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling, forbliver vandselskaber, og hvis de er omfattet af økonomiske rammer efter vandsektorloven, vil rammerne også dække forsyningsaktiviteterne med teknisk vand, indtil disse aktiviteter udskilles i overensstemmelse med lovforslagets § 4.

Det foreslås i § 15, stk. 2, 3. pkt., at §§ 3-6 finder anvendelse for nye aktiviteter, som påbegyndes i selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at overgangsordningen efter stk. 2, 1. pkt., kun medfører, at reglerne i lovforslagets §§ 3-6 fraviges for eksisterende aktiviteter, og at hvis et selskab ønsker at påbegynde nye aktiviteter, vil det skulle ske i overensstemmelse med lovforslagets §§ 3-6.

Nye aktiviteter vil f.eks. omfatte etablering eller idriftsættelse af nye anlæg til forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men også forsyning med teknisk vand fra eksisterende anlæg til nye aftagere vil udgøre en ny aktivitet.

Det foreslås i § 15, stk. 3, at eksisterende kommunale lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand i selskaber, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være teknisk vand-selskaber, skal være afviklet senest den 31. december 2026.

Bestemmelsen knytter sig til lovforslagets § 7, stk. 5, 2. pkt., som omhandler tilfælde, hvor et selskab overgår til at være et teknisk vand-selskab, og fastsætter, at eksisterende lånegarantier til selskabets aktiviteter samtidig skal afvikles. For de selskaber, som fra 1. juli 2025 bliver teknisk vand-selskaber som følge af lovens ikrafttræden, ville bestemmelsen medføre, at eksisterende lånegarantier, som er blevet meddelt efter de regler, som selskabet hidtil har været omfattet af (formentlig i praksis vandsektorlovens § 16) ville blive ulovlige fra den 1. juli 2025. For at undgå dette foreslås en frist frem til og med den 31. december 2026 til afvikling af sådanne lånegarantier. Hvis eksisterende kommunale lånegarantier til forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke er afviklet inden fristens udløb, vil forsyningsaktiviteterne med teknisk vand skulle afvikles eller lignende.

Det foreslås i § 15, stk. 4, at en kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsynet, hvis kommunen eller et kommunalt selskab ejer et selskab, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Bestemmelsen knytter sig til lovforslagets § 6, stk. 2, hvorefter en kommune skal give meddelelse til Vandsektortilsynet, når kommunen eller et kommunalt selskab etablerer eller helt eller delvist overtager et teknisk vand-selskab. Bestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2, vil dog ikke omfatte de tilfælde, hvor kommuner eller kommunale virksomheder ved lovens ikrafttræden allerede ejer et selskab, som den 1. juli 2025 overgår til at være et teknisk vand-selskab som følge af lovens ikrafttræden. For at sikre, at Vandsektortilsynet også får kendskab til disse teknisk vand-selskaber foreslås det, at der også vil være meddelelsespligt til Vandsektortilsynet for kommunalt ejerskab af selskaber, som ved lovens ikrafttræden overgår til at være et teknisk vand-selskab.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 6, stk. 2.

Til § 16

Til nr. 1

Efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, er vandforsyningsaktivitet defineret som »indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod betaling«. Det fremgår ikke nærmere, hvad der skal forstås ved drikkevand.

Det foreslås i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, at der efter »drikkevand« indsættes en henvisning til § 3, stk. 1, nr. 3, i lov om vandforsyning m.v.

Med den foreslåede ændring vil der blive indsat en henvisning i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3, til den foreslåede definition af drikkevand i vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 18, nr. 1. Dette vil medføre, at det bliver tydeliggjort, at vandforsyningsaktivitet omfatter drikkevand i vandforsyningslovens forstand.

Det vil være den til enhver tid gældende definition af drikkevand efter vandforsyningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som vil være afgørende for, om der er tale om vandforsyningsaktivitet.

Definitionen af vandforsyningsaktivitet vil herefter og med lovforslagets forslag til særskilt regulering af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, ikke omfatte aktiviteter, som er omfattet af definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslagets § 2, nr. 1.

Et selskab, som ikke udøver aktiviteter, som udgør en vandforsynings- eller spildevandsforsyningsaktivitet efter vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 3 og 4, herunder et selskab, som udelukkende udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand, vil ikke kunne være et vandselskab efter definitionen heraf i vandsektorlovens § 2, stk. 8, nr. 1, og dermed ikke kunne være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, 2 eller 5. Et sådant selskab, herunder et teknisk vand-selskab, vil dermed udelukkende være omfattet af de bestemmelser i vandsektorloven, som gælder for andre end vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 4, og som efter deres indhold omfatter dem. Det kan f.eks. være vandsektorlovens § 19, stk. 8, og § 22 a, stk. 2, hvis teknisk vand-selskabet er koncern- eller interesseforbundet med et vandselskab, som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, vil kunne indgå aftale om, at andre aftager vand, som vandselskabet har til overs fra sin vand- eller spildevandsforsyningsaktivitet, til anden anvendelse end drikkevand, forudsat at vandselskabet ikke foretager en eller flere af de aktiviteter, som er oplistet i definitionen af forsyningsaktiviteter med teknisk vand, jf. det foreslåede § 2, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Til nr. 2

I medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 2, kan servicefunktioner for vandselskaber varetages i et selvstændigt serviceselskab i koncernen. Efter bestemmelsen er vandsektorlovens § 19, stk. 1, § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 3 i lov om kommunal fjernkøling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning. Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at CO2-fangstaktiviteter ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller et selskab, som er helt eller delvis og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5. Det fremgår af § 3 i lov om fjernkøling, at kommuners udøvelse af fjernkølingsvirksomhed skal ske på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar, hvori der ikke må udøves andre aktiviteter end fjernkøling. Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 1, at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Af bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet, og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Vandsektorlovens § 19, stk. 2, gør det således muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne forsyningsselskaber.

Det fremgår af vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Bestemmelsen indebærer bl.a., at serviceaktiviteter i forbindelse med vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed.

Med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, blev titlen på lov om naturgasforsyning ændret til »Lov om gasforsyning«. Baggrunden for ændringen var, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag. Formålet med ændringen var således at få en dækkende titel for loven og den gas, der er omfattet af loven.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 2, at indsætte efter »bestemmelse«: », § 4 i lov om forsyning med teknisk vand«, efter »lov om varmeforsyning« at indsætte: », lov om forsyning med teknisk vand«, og at »lov om naturgasforsyning« ændres til: »lov om gasforsyning«.

Med den foreslåede ændring vil der blive indsat henvisninger til § 4 i lov om forsyning med teknisk vand og lov om forsyning med teknisk vand i vandsektorlovens § 19, stk. 2, således at lov om forsyning med teknisk vand ikke vil være til hinder for at der kan etableres et fælles serviceselskab i en forsyningskoncern.

Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 4, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, hvoraf det fremgår, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand ikke må udøves i et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, eller et selskab, som er helt eller delvist og direkte eller indirekte ejet af et vandselskab omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Ændringen af vandsektorlovens § 19, stk. 2, vil skulle sikre, at vandsektorloven og den foreslåede § 4 i lov om forsyning med teknisk vand ikke vil være til hinder for, at et serviceselskab i en forsyningskoncern, som varetager servicefunktioner i forhold til et eller flere vandselskaber og eventuelt andre forsyningsselskaber i koncernen, også kan varetage servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af lov om forsyning med teknisk vand.

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 3, hvorefter det servicerende selskab bl.a. skal holde de enkelte vandselskaber regnskabsmæssigt adskilt, vil finde anvendelse, således at de opgaver, som serviceselskabet udfører for et vandselskab skal være regnskabsmæssigt adskilt fra opgaver, der udføres i serviceselskabet for andre forsyningsvirksomheder, herunder opgaver, der udføres for et selskab omfattet af lov om forsyning med teknisk vand.

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med den tilsvarende regel i forslaget til lov om forsyning med teknisk vand, jf. det foreslåede § 6, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede ændring foreslås det desuden at ændre »lov om naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.

Ændringen er en konsekvens af at titlen på lov om naturgasforsyning blev ændret til »Lov om gasforsyning« med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Til § 17

Til nr. 1

Kommuner kan efter vandsektorlovens § 15, stk. 1, deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning, herunder udnyttelse af de ressourcer, der opstår i direkte forbindelse med behandling af drikke- og spildevand, hvis aktiviteterne er selskabsudskilte.

Med lov nr. 898 af 21. juni 2022 blev affaldsreglerne i miljøbeskyttelsesloven ændret, således at kommuner ikke må deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. Det var ikke hensigten at ændre på kommunernes mulighed for at deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Det blev derfor indsat en undtagelse i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelser fortsat må deltage i aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter. Dette skyldes, at vand- og spildevandsforsyning i forskellige henseender kan omfatte behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse, hvilket med dette lovforslag ellers ville være forbudt for kommuner at deltage i.

Det foreslås i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, at indsætte »forsyningsaktiviteter med teknisk vand,« efter »vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter,«.

Forsyningsaktiviteter med teknisk vand vil i visse tilfælde kunne indebære håndtering af affald egnet til materialenyttiggørelse, da bl.a. renset spildevand falder ind under definitionen af affald.

Den foreslåede ændring af miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 2, vil betyde, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand undtages fra forbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1. Ændringen vil således betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand uden at blive omfattet af forbuddet mod at deltage i aktiviteter forbundet med behandling af affald egnet til materialenyttiggørelse i miljøbeskyttelseslovens § 49 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner vil kunne udøve forsyningsaktiviteter med teknisk vand, også i tilfælde, hvor behandlingen af renset spildevand i forbindelse med udøvelsen må anses for behandling af affald.

Til § 18

Til nr. 1

Vandforsyningslovens § 3 indeholder en række definitioner.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 1, at der ved grundvand i vandforsyningsloven forstås vand, som gennem brønde, boringer og kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 2, at der ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Det følger af vandforsyningslovens § 3, stk. 3, at ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver. Denne definition blev indført i vandforsyningsloven af 1978, som definerede et »alment vandforsyningsanlæg«. Med § 2, nr. 2, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 blev begrebet ændret til »en almen vandforsyning«, da et »anlæg« efter en naturlig sproglig forståelse angiver et fysisk anlæg, og ikke den juridiske enhed.

Begrebet drikkevand er ikke nærmere defineret i vandforsyningsloven. En uddybning af begrebet drikkevand fremgår dog af § 3, stk. 1, nr. 2, i drikkevandsbekendtgørelsen. Heraf fremgår, at drikkevand efter drikkevandsbekendtgørelsen skal forstås som a) alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, uanset vandets oprindelse, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller leveres fra tankvogn eller tankskib, b) alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum, eller c) alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra a og b, er en implementering af artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/2184 af 16. december 2020 om kvaliteten af drikkevand, hvoraf det fremgår, at der ved drikkevand dels forstås alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, og dette uanset om det leveres gennem distributionsnet eller fra tankvogn eller tankskib, eller om det tappes på flasker eller i anden emballage, herunder kildevand, dels forstås alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum. Definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, litra c, er indsat for at sikre overholdelse af EU-regler for kvaliteten af vand, der kan indgå i produktionen af lægemidler for at sikre tilstrækkelig høj patientsikkerhed. Reglerne følger af præambelbetragtning 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (det humane lægemiddeldirektiv) og præambelbetragtning 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (veterinærforordningen), hvorefter Den Europæiske Farmakopé og retningslinjer udarbejdet af Udvalget for Farmaceutiske Specialiteter (CHMP for humane lægemidler og CVMP for veterinære lægemidler) skal anvendes. Af retningslinjen "Guideline on the quality of water for pharmaceutical use" (EMA/CHMP/CVMP/QWP/496873/2018) fra CHMP/CVMP af 20. juli 2020 fremgår af afsnit 4.1., at drikkevand ("potable water") kan anvendes i fremstillingen af lægemidler, og at drikkevandet skal overholde reglerne for drikkevand anvendt til mennesker efter Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand eller beskrevet af de lokale myndigheder. Drikkevand kan herefter anvendes f.eks. i fremstillingen af lægemidler, som hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, til rensning i fremstillingen m.v. Disse retningslinjer tager udgangspunkt i en række monografier fra Europarådet om anvendelse af vand i lægemiddelfremstillingen.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at råvand, der anvendes til produktion af drikkevand, enten skal være grundvand eller undtagelsesvist overfladevand eller havvand, uanset mængden af produceret eller leveret vand pr. dag.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, at reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrolmålinger ikke omfatter vand til fødevarevirksomheder, hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevarehygiejne eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent vand, som defineret i forordningerne.

Det følger endvidere af drikkevandsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed helt eller delvist undtager vand, der bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den færdige fødevares sikkerhed, og bekræftet, at forsyningen af vand til disse fødevarevirksomheder overholder relevante forpligtelser, navnlig i henhold til procedurerne for risikoanalyse og principperne om kritiske kontrolpunkter og udbedrende foranstaltninger i henhold til relevant EU-lovgivning om fødevarer.

Det følger af drikkevandsbekendtgørelsens § 2, at drikkevandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på naturligt mineralvand, der anerkendes som sådan af den ansvarlige myndighed, som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/54/EF af 18. juni 2009 om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand, eller vand der betragtes som lægemiddel i henhold til det humane lægemiddeldirektiv.

Begrebet drikkevand omfatter således alle former for vand, der er beregnet til eksempelvis drikkebrug, herunder havvand, der anvendes til drikkevand.

Det foreslås at nyaffatte vandforsyningslovens § 3.

Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 1, at der ved grundvand forstås vand, som gennem brønde, boringer eller kildevæld indvindes eller kan indvindes fra undergrunden.

Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 2, at der ved overfladevand forstås vand i vandløb, herunder søer, damme, kanaler, rørlagte vandløb og drænledninger.

Den foreslåede definition vil både kunne omfatte ferskvand og saltvand. Havvand vil derimod ikke være ikke omfattet af begrebet overfladevand. Definitionen overfladevand vil være i overensstemmelse med international sprogbrug, og begrebet vil omfatte vand i alle former for vandløb, herunder rørlagte vandløb og drænledninger. Tilladelse til indvinding og afsaltning af havvand til brug som drikkevand, vil skulle gives af miljø- og ligestillingsministeren efter vandforsyningslovens § 25.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende retstilstand.

Det foreslås med § 3, stk. 1, nr. 3, at der indsættes en definition af drikkevand.

Den foreslåede bestemmelse er ny i vandforsyningsloven, men er identisk med definitionen af begrebet drikkevand i drikkevandsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2. Definitionen i drikkevandsbekendtgørelsen er en delvis gennemførelse af definitionen af drikkevand i artikel 2, nr. 1, i drikkevandsdirektivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede definition af forsyningsaktiviteter med teknisk vand i lovforslagets § 2, nr. 1, som tager udgangspunkt i vand, der leveres med henblik på anden anvendelse end drikkevand, og hvori der henvises til definitionen af drikkevand, jf. det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, i vandforsyningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Det vil derfor være afgørende for anvendelsesområdet for den foreslåede lov om forsyning med teknisk vand, om en specifik anvendelse af vand er omfattet af definitionen af drikkevand. Der er derfor behov for, at en definition af drikkevand fremgår på lovniveau fremfor på bekendtgørelsesniveau for at sikre sammenhængen i reguleringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, om definitionen af »forsyningsaktiviteter med teknisk vand«.

Den foreslåede indsættelse af drikkevandsbekendtgørelsens definition af begrebet drikkevand i vandforsyningsloven vil ikke få materiel betydning for afgrænsningen af anvendelsesområdet for vandforsyningsloven og regler udstedt i medfør heraf.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra a, vil definitionen af drikkevand omfatte alle former for vand, der enten ubehandlet eller efter behandling og uanset vandets oprindelse er beregnet til drikkebrug, madlavning, fødevaretilberedning eller andre husholdningsformål i både offentlige og private ejendomme, og uanset om det leveres gennem distributionsnet eller fra tankvogn eller tankskib.

Efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra b, vil definitionen af drikkevand også omfatte alle former for vand, der anvendes i fødevarevirksomheder til fremstilling, behandling, konservering eller markedsføring af produkter eller stoffer bestemt til konsum.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at vand der anvendes af fødevarevirksomheder vil være drikkevand. Dette vil betyde, at der gælder krav til vandets kvalitet og kontrolmålinger, jf. drikkevandsbekendtgørelsen. Der findes dog undtagelser for fødevarevirksomheder i drikkevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter vand ikke er omfattet af reglerne om krav til drikkevandskvaliteten eller kontrolmålinger, såfremt der er tale om vand til fødevarevirksomheder, hvor der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne med senere ændringer eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, alene er krav om anvendelse af rent vand, som defineret i forordningerne. Derudover følger det af drikkevandsbekendtgørelsens § 6, at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra en fødevarevirksomhed kan helt eller delvist undtage vand, der bruges til en fødevarevirksomheds specifikke formål, hvis Fødevarestyrelsen har vurderet, at vandets kvalitet ikke kan påvirke den færdige fødevares sundhed eller sundhedsmæssige beskaffenhed. Det anvendte vand vil dog fortsat være omfattet af definitionen af drikkevand.

Det er ikke hensigten med forslaget at foretage ændringer i gældende retstilstand.

Endelig vil definitionen af drikkevand efter det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 3, litra c, også omfatte alle former for vand, der anvendes til fremstilling af lægemidler eller andre produkter, hvortil der stilles særlige sundhedsmæssige krav til vandet.

Med denne bestemmelse sikres det, at lægemiddelfremstillere i Danmark fortsat får adgang til drikkevand til deres fremstilling af lægemidler, herunder som hjælpestof i lægemidlet f.eks. til injektion, men også til rensning i fremstillingen m.v.

Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage ændringer i forhold til gældende retstilstand.

Det følger af det foreslåede § 3, stk. 1, nr. 4, at der ved almene vandforsyninger forstås den person eller juridiske enhed, der ejer et eller flere vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme hver, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte vandforsyninger som endnu ikke udøver forsyning til 10 ejendomme eller flere, men som har til formål at udøve sådanne aktiviteter. Om en vandforsyning har til formål at forsyne 10 ejendomme eller flere med vand, kan eventuelt fremgå af aftaler omkring selskabets etablering, selskabets vedtægter, den kommunale vandforsyningsplan samt indvindingstilladelser.

De 10 ejendomme knytter sig til de enkelte vandforsyningsanlæg. En almen vandforsyning kan drives i (enhver) selskabsform, og kan således både drives som et aktie- eller anpartsselskab, en forening, eller selvejende institution m.v. Almene vandforsyninger betegnes som vandselskaber i vandsektorloven og dennes bekendtgørelser.

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i vandforsyningslovens § 3, stk. 2. Det er således ikke hensigten med forslaget, at foretage en materiel ændring af gældende retstilstand.

Det foreslås med bestemmelsen i vandforsyningslovens § 3, at indsætte et nyt stykke stk. 2, hvorefter et teknisk vand-selskab, jf. § 2, nr. 2, i lov om forsyning med teknisk vand, ikke anses for en almen vandforsyning i medfør af vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at teknisk vand-selskaber ikke bliver omfattet af de bestemmelser i vandforsyningsloven, der udelukkende er rettet mod almene vandforsyninger, herunder reglerne om forsyningspligt efter vandforsyningslovens kapitel 8 og reglerne om fastsættelse af og kommunal godkendelse af takster og regulativer efter vandforsyningslovens kapitel 9. Ligeledes vil miljø- og ligestillingsministeren ikke skulle udføre udpegninger af drikkevandsinteresser efter vandforsyningslovens § 11 a for teknisk vand-selskaber, da disse ikke leverer vand til drikkevandsformål. Udpegningerne efter § 11 a omfatter bl.a. indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at forsyningsaktiviteter med teknisk vand, som med denne lov bliver udskilt fra eksisterende vandselskaber til teknisk vand-selskaber, ikke bliver omfattet af de regler i vandforsyningsloven, som kun er relevante for almene vandforsyninger, og de regler, der har med drikkevandsbeskyttelse at gøre.

En del af bekendtgørelserne, som er udstedt i medfør af bemyndigelser i vandforsyningsloven, indeholder henvisninger til den nugældende definition af almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Henvisninger til den nugældende § 3, stk. 3, vil herefter skulle forstås som henvisninger til § 3, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 2. Teknisk vand-selskaber vil således heller ikke være omfattet af de bekendtgørelsesregler for almene vandforsyninger, der er udstedt i medfør af vandforsyningsloven.

Teknisk vand-selskaber vil fortsat skulle overholde de regler i vandforsyningsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, som (også) gælder andre end almene vandforsyninger. Teknisk vand-selskaber vil f.eks. stadig skulle have indvindingstilladelser, hvis der indvindes grundvand eller overfladevand og vil være omfattet af bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning (indvindingsbekendtgørelsen). Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat regler om tilladelser til indvinding af havvand med andet formål end fremstilling af drikkevand. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke krav om tilladelse til indvinding af havvand til teknisk vand. Det kan ikke udelukkes, at der på sigt vil komme krav om tilladelse til indvinding af store mængder havvand.

Til § 19

Til nr. 1

Det følger af § 15, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at de efter § 14 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 10, i lov om elforsyning, § 12, stk. 9, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren og § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning, jf. dog stk. 3, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse. Frigivelse af depotet sker efter stk. 4. Bestemmelsen gælder tilsvarende for rådighedsbeløbet inklusive beregnet forrentning, jf. § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i § 15, stk. 1, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at indsætte efter en henvisning til § 8, stk. 9, i lov om forsyning med teknisk vand.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med indførelsen af modregningsregler for selskaber omfattet af lov om forsyning med teknisk vand, som i dag findes på vandområdet i stoploven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.1 om kommunal modregning for teknisk vand-selskaber i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Kommuner skal i forbindelse med uddelinger fra forsyningsvirksomheder modregnes i statens tilskud til kommunerne efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Modregningen afhænger af, om kommunen ønsker at deponere midlerne eller ej, jf. § 15 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Modregningsprocenten er 40 pct., hvis kommunen vælger deponering, dog 20 pct. for nettoprovenu efter § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning. Deponerede midler frigives gradvist over en 10-årig periode. Modregningsprocenten er 60 pct., hvis der ikke deponeres.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 44 i lov om kommunernes styrelse, mens frigivelse af depotet sker efter § 15, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Heraf følger, at det deponerede beløb efter § 15, stk. 1, frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse, jf. § 15, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 229 af 12. marts 2019 om deponering og frigivelse ved kommuners afståelse m.v. af forsyningsvirksomheder.

Kommunerne skal i dag indsende en ansøgning til indenrigs- og sundhedsministeren for at få godkendt ekstraordinær frigivelse af deponerede midler, hvor godkendelsen afhænger af betingelserne i de fastsatte regler om deponering og frigivelse.

Det foreslås i § 15, stk. 4, 3. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at kravet om social- og indenrigsministerens godkendelse udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunerne fremadrettet ikke vil skulle indsende en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse for ekstraordinært at få frigivet deponerede midler. Kommunerne vil fortsat skulle opfylde de øvrige betingelser fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren for ekstraordinært at få frigivet deponerede midler.

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende bestemmelse, der nødvendiggør indsendelse af en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, indebærer en unødig administrativ byrde for kommunerne. Der henvises til lovforslagets punkt 2.4.2 om regler om frigivelse af deponerede midler.

Til § 20

Til nr. 1

Lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven) regulerer reduktion af kommuners statstilskud i forbindelse med kommuners afståelse af vandselskaber og i forbindelse med uddelinger fra kommunalt ejede vandselskaber og i visse tilfælde også andre selskaber, der er i koncern med et vandselskab. Kommuner skal derfor efter stoplovens § 2, stk. 1-3, registrere vederlag ved afståelse samt uddelinger, som er omfattet af lovens regler om reduktion af statstilskud.

Eftersom der kan forekomme uddelinger, som er omfattet af registreringspligterne efter både stoploven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, elforsyningsloven og varmeforsyningsloven, er det i stoplovens § 2, stk. 1 og 2, fastsat, at der ikke skal ske registrering af en uddeling, som er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Det foreslås i § 2, stk. 1 og 2, i lov om kommuners afståelse af vandselskaber efter »i medfør af« at indsætte: »§ 8, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand,«.

Forslaget skyldes, at der med nærværende lovforslag foreslås indført nye regler om modregning, jf. lovforslagets § 8. Med den foreslåede ændring af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, vil der blive taget højde for den situation, at en konkret uddeling skal registreres efter både de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 8 og efter stoploven. Forslaget skal således ses i sammenhæng med det foreslåede § 8, stk. 7, i lov om forsyning med teknisk vand. Disse forslag vil tilsammen medføre, at den samme uddeling kun vil medføre reduktion i statstilskud efter en af de nævnte love.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 7.

Til nr. 2

Med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021, blev titlen på lov om naturgasforsyning ændret til »Lov om gasforsyning«. Baggrunden for ændringen var, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag. Formålet med ændringen var således at få en dækkende titel for loven og den gas, der er omfattet af loven.

Det foreslås to steder i § 4, stk. 3, i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, at ændre lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning.

Ændringen er en konsekvens af at titlen på lov om naturgasforsyning blev ændret til »Lov om gasforsyning« med § 1, nr. 1, i lov nr. 923 af 18. maj 2021.

Til nr. 3

Det følger af stoplovens § 4, stk. 1, at kommuner senest den 1. september hvert år indberetter de registreringer, som kommunen i det foregående kalenderår har foretaget efter stoplovens §§ 2 og 3. Er der ikke foretaget uddelinger, afståelser eller omstruktureringer, afgiver kommunen erklæring herom. Indberetning af registreringer eller erklæring skal ske til Vandsektortilsynet. Disse registreringer omfatter også modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 1. februar 2007 har ejet ejerandele i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af stoplovens § 1, medmindre uddelingen eller vederlaget er registreret eller samtidig registreres i medfør af § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning, § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning eller § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, samt andre uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i forsyningsvirksomheder, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af stoplovens § 1, når modtageren af uddelingen eller vederlaget er en af kommunen direkte eller indirekte ejet virksomhed, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som et vandselskab.

Det følger af stoplovens § 4, stk. 3, at ved indberetningen efter stoplovens § 2, stk. 1, af vederlag ved afståelser omfattet af stoplovens § 2, stk. 1 eller 2, kan kommuner fratrække beløb, som i medfør af stoplovens § 2, stk. 3, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens § 6. Ved indberetningen efter stoplovens § 2, stk. 1, af uddelinger omfattet af stoplovens § 2, stk. 1 eller 2, kan en kommune fratrække beløb, som i medfør af stoplovens § 2, stk. 3, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til stoplovens § 6, medmindre beløbet er registreret i medfør af stoplovens § 7, 2. pkt. En kommune kan endvidere ved indberetningen efter stoplovens § 2, stk. 1, fratrække et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.

Det foreslås i § 4, stk. 3, i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, at indsætte som 4. pkt., at en kommune endvidere ved indberetningen efter stk. 1 kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre at kommuner ved indberetning efter stoplovens § 4, stk. 1, vil kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk vand. Bestemmelsen i stoplovens § 4, stk. 3, 4. pkt., har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at have været større end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovforslagets § 8.

Den foreslåede ændring i stoplovens § 4, stk. 3, vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til modregningsreglerne i stoploven.

Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, samt § 12, stk. 7, nr. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lovforslagets § 23, nr. 2, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 21

Til nr. 1

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, at kommuner ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk. 1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 23 l, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i § 23 l, stk. 8, nr. 1, i varmeforsyningsloven, at ændre »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nr. 2 som nyt nummer i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, jf. lovforslagets § 21, nr. 2. Dermed bliver § 23 l, stk. 8, nr. 1, ikke længere det næstsidste nummer, og derfor skal »og« slettes i slutningen af nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter § 23 l, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Disse registreringer omfatter også uddelinger fra og vederlag ved afståelse af virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som en varmeforsyningsvirksomhed.

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, at kommuner ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk. 1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 23 m, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 23 l, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i § 23 l, stk. 8, i varmeforsyningsloven, at indsætte et nyt nr. 2, hvorefter kommuner ved indberetning efter § 23 l, stk. 5, kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ved indberetning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, vil kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk vand. Bestemmelsen i § 23 l, stk. 8, nr. 2, har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet.

Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at have været større end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovforslagets § 8.

Den foreslåede ændring i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til modregningsreglerne i varmeforsyningslovens § 23 l. Dette vil betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, ved indberetning efter varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i varmeforsyningslovens § 23 l.

Der findes tilsvarende regler i elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, § 12, stk. 7, nr. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lovforslagets § 23, nr. 2, samt stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Til § 22

Til nr. 1

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 5, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter elforsyningslovens § 37, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 8, at kommuner ved indberetning efter § 37, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 37, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter § 37, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i § 37, stk. 8, nr. 1, i elforsyningsloven, at ændre »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nr. 2 som nyt nummer i elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, jf. lovforslagets § 22, nr. 2. Dermed bliver § 37, stk. 8, nr. 1, ikke længere det næstsidste nummer, og derfor skal »og« slettes i slutningen af nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 5, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter § 37, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Disse registreringer omfatter også uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som en elproduktionsvirksomhed.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 8, at kommuner ved indberetning efter § 37, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 37, stk. 1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til § 37, stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter § 37, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i § 37, stk. 8, i elforsyningsloven, at indsætte et nyt nr. 2, hvorefter kommuner ved indberetning efter § 37, stk. 5, kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommuner ved indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 5, vil kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk vand. Bestemmelsen i § 37, stk. 8, nr. 2, har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at have været større end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovforslagets § 8.

Den foreslåede ændring i elforsyningslovens § 37, stk. 8, vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til modregningsreglerne i elforsyningslovens § 37. Dette vil betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, ved indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i elforsyningslovens § 37.

Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, § 12, stk. 7, nr. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lovforslagets § 23, nr. 2, samt stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Til § 23

Til nr. 1

Det følger af § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter § 12, stk. 1, 3 og 4, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.

Det følger af § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at kommuner ved indberetning efter § 12, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 12, stk. 1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af § 12, stk. 9, 2. pkt. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter § 12, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i § 12, stk. 7, nr. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at ændre »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og« til: »§ 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning,«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indsætte et nr. 1 som nyt nummer i § 12, stk. 7, nr. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, jf. lovforslagets § 23, nr. 2. Dermed bliver § 12, stk. 7, nr. 1, ikke længere det næstsidste nummer, og derfor skal »og« slettes i slutningen af nr. 1.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter § 12, stk. 1, 3 og 4, i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Disse registreringer omfatter også uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er omfattet af § 1 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer andele i sådanne virksomheder, og vil dermed også kunne omfatte uddelinger fra teknisk vand-selskaber, som er i samme koncern som en CO2-fangstvirksomhed.

Det følger af § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at kommuner ved indberetning efter § 12, stk. 5, af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af § 12, stk. 1, kan fratrække beløb, som i medfør af § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunernes statstilskud i medfør af § 12, stk. 9, 2. pkt. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter § 12, stk. 5, fratrække

1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og

2) beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås i § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, at indsætte et nyt nr. 2, hvorefter kommuner ved indberetning efter § 12, stk. 5, kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 8, stk. 7, nr. 1, i lov om forsyning med teknisk vand.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre at kommuner ved indberetning efter § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren vil kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 2, i lov om forsyning med teknisk vand. Bestemmelsen i § 12, stk. 7, nr. 2, har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. § 7, stk. 1, i lov om forsyning med teknisk vand, vil der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at have været større end nødvendigt. Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk. 7, nr. 1, at kommuner kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, ved indberetning efter lovforslagets § 8, stk. 5, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i lovforslagets § 8.

Den foreslåede ændring i § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, vil indebære, at undtagelsen også vil gælde i forhold til modregningsreglerne i § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Dette vil betyde, at kommuner vil kunne fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i et teknisk vand-selskab, ved indberetning efter § 12, stk. 7, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, således at kommunen ikke bliver modregnet efter reglerne i § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren.

Der findes tilsvarende regler i varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 2, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 2, jf. lovforslagets § 22, nr. 2, samt stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 20, nr. 3.

Til § 24

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

De hovedlove, der ændres i kapitel 11, gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan ikke ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

De hovedlove, der foreslås ændret, vil derfor ikke gælde for Færøerne og Grønland, og vil heller ikke sættes i kraft på Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov