Skriftlig fremsættelse (12. marts 2025)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om forsyning med teknisk vand

(Lovforslag nr. L 167)

Lovforslaget følger op på aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer indgået den 15. marts 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Med aftalen blev der nedsat et interessentforum for Power-to-X, som skulle identificere barrierer for udviklingen af PtX-sektoren. Her blev adgangen til vand bl.a. fremhævet som en barriere.

PtX-anlæg har et vandforbrug, der kan medføre en markant stigning i vandbehovet lokalt. I dag er den nemmeste løsning at bruge drikkevand, men for at sikre en mere bæredygtig brug af Danmarks vandressourcer kan vandbehovet til industrielle formål i stedet dækkes af "teknisk vand", som er andet vand end drikkevand. Det kan for eksempel være baseret på renset spildevand, forurenet grundvand eller havvand.

Lovforslaget har til formål at skabe klare rammevilkår for forsyning med teknisk vand, der ikke falder ind under det gældende økonomiske regelsæt for drikke- og spildevandsforsyning.

Med lovforslaget fastsættes der organisatoriske og økonomiske regler for forsyning med teknisk vand. Dette vil kunne tilskynde til, at store investeringer i vandforsyninger til industrien foretages gennem nye separate selskaber, der ikke leverer drikkevand. Formålet er at beskytte øvrige almindelige vandforbrugere mod potentielle omkostninger f.eks. ved industrikunders konkurs.

Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at teknisk vand vil skulle leveres på markedsvilkår, og at teknisk vand-selskaber vil kunne fastsætte priser og vilkår uden at være underlagt økonomisk regulering.

Med lovforslaget foretages der ændringer i en række sektorlove, så teknisk vand-selskaber ikke vil blive omfattet af krav om økonomiske rammer og effektivisering. Herudover vil teknisk vand-selskaber bl.a. ikke blive omfattet af hvile i sig selv-princippet, forsyningspligt, samt kravet om kommunal godkendelse af takster og leveringsbetingelser. Lovforslaget fastlægger dermed, at forsyning med teknisk vand fremover skal foregå selskabsmæssigt adskilt fra øvrige vandselskaber. Lovforslaget indeholder en bagatelgrænse, som giver vandselskaber mulighed for fortsat at forsyne med teknisk vand i et begrænset omfang, der ikke pålægger de almindelige vandkunder en stor økonomisk risiko.

Det foreslås endvidere, at give kommuner mulighed for at stifte og eje teknisk vand-selskaber, så de kommunalt ejede vandselskabers kompetencer inden for vandrensning og -forsyning fortsat vil kunne udnyttes. For at begrænse den økonomiske risiko for kommuner og skatteborgere kan kommunerne dog kun stille indskud og må hverken yde tilskud eller stille lånegaranti efterfølgende. Lovforslaget fastsætter derfor regler for organiseringen og finansieringen af kommunale teknisk vand-selskaber.

Med lovforslaget indføres desuden modregningsregler for kommunalt ejede teknisk vand-selskaber, som det kendes fra andre forsyningsarter.

Lovforslaget indeholder en overgangsordning for vandselskaber og kommuner, der i dag forsyner med teknisk vand. Overgangsperioden foreslås at slutte den 31. december 2026, så selskaberne får halvandet år til at indrette sig til de nye regler.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.