Fremsat den 28. februar 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag

til

Lov om fratagelse af dansk indfødsret for Fasar Abrar Raja

§ 1. Fasar Abrar Raja, bosiddende i Kongeriget Danmark, fratages dansk indfødsret.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund

Det er forslagsstillernes opfattelse, at indfødsretten er forankret i den »uforanderlige retfærdighed«, som Hans Kongelige Højhed Christian VII kodificerede ved indfødsretsforordningen af 15. januar 1776, og som er stadfæstet gentagne gange såvel i junigrundlovens § 54 som i Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953, jf. § 44, stk. 1, hvorefter ingen udlænding kan erholde indfødsret uden ved lov.

»Resten selv som Dragedukker/ Sig fra Folket udelukker,/ Lyse selv sig ud af Æt/ Nægte selv sig Indfødsret!« (N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848).

Allerede på det første lovforslag om indfødsrets meddelelse i Rigsdagens første indfødsretsudvalg i 1850, hvor N. F. S. Grundtvig var udvalgets første formand, blev de ti ansøgere af indenrigsministeren anset for »et ikke ringe Antal forskjellige Personer, med Hensyn til hvilke der muligt ville være Anledning til at indhente specielle Oplysninger« (Rigsdagstidende 1849-50, Folketingets forhandlinger, spalte 806).

Forslagsstillerne kan konstatere, at antallet af personer, som der er anledning til at indhente specielle oplysninger om, i langt højere grad i dag udgør et ikke ringe antal forskellige personer. Eksempelvis fremsatte daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg den 29. oktober 2015 lovforslag L 36 i folketingsåret 2015-16 om indfødsrets meddelelse, hvor ministeren foreslog Folketinget at meddele indfødsret til hele 6.284 udlændinge og 4.210 bipersoner - i alt 10.494 udlændinge på et enkelt ud af i alt tre lovforslag om indfødsrets meddelelse i blot én folketingssamling. Det var en eksplosion, der var så voldsom, at det er svært at finde ord for. Vi lader tallene tale for sig selv, og konkluderer, at der alene i det seneste år er givet knapt 1.000 gange flere statsborgerskaber til udlændinge sammenlignet med det antal, som blev tildelt på lovforslaget i 1850.

Denne tendens, hvor flygtninge og indvandrere ukritisk og med få krav gøres danske, har stået på siden begyndelsen af 1980'erne. Det er også i denne periode, at Fasar Abrar Rajas forældre er kommet til Danmark.

Forholdet til grundloven

Efter grundlovens § 3 sættes der i et vist omfang retlige grænser for lovgivningsmagtens adgang til at regulere konkrete retsforhold. Efter magtfordelingsprincippet i grundlovens § 3 bør der efter omstændighederne udvises stor tilbageholdenhed med lovgivning om enkelte fysiske eller juridiske personers forhold (konkret eller »singulær« lovgivning).

Spørgsmål om dansk statsborger ved lov (naturalisation) tilkommer efter grundlovens § 44, stk. 1, Folketinget. Det fremmeste eksempel herpå er lov nr. 212 af 31. marts 2004 om meddelelse af dansk indfødsret til Mary Elizabeth Donaldson, hvor der ved lov blev meddelt dansk statsborgerskab til et udenlandsk individ uden nogen foregående prøver eller krav. Alle partier undtagen Enhedslisten stemte for.

Grundlovens § 44, stk. 1, regulerer imidlertid ikke eksplicit spørgsmålet om fratagelse af indfødsret.

Folketinget har tidligere taget konkret stilling til et lovforslag om fratagelse af en enkeltpersons danske indfødsret. Der henvises herved til Forslag til Lov om Lensgreve Schimmelmanns Statsborgerret og Ejendom (Rigsdagstidende 1947-48, tillæg A, spalte 3475 f).

I 1946 blev lensgreve Schimmelmann af Højesteret idømt 4 års fængsel for landsforræderi under den tyske besættelse. I tillæg til de 4 års fængsel skulle Schimmelmann, der var en af landets største jordbesiddere, aflevere halvdelen af sin formue til statskassen. Efter Danmarks Kommunistiske Partis opfattelse var den idømte straf for mild, og partiet fremsatte derfor lovforslag om, at grev Schimmelmanns straf skulle skærpes ved at fratage ham hele hans formue. Det skulle ske, ved at Schimmelmann ved lov skulle fratages sit danske statsborgerskab, hvorefter han ville falde ind under en særlig lov om konfiskation af tysk ejendom (»Dansk Statsret«, 4. udgave, Jens Peter Christensen m.fl., 2024, side 164).

Det er derfor forslagsstillernes vurdering, at lovforslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 3.

Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)

Det følger af konventionens artikel 7, stk. 1, litra b, at fortabelse kan ske i tilfælde af erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat gennem bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold fra ansøgerens side. Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 7, stk. 3, at en stats nationale lovgivning ikke må indeholde bestemmelser om, at statsborgerretten fortabes, hvis den pågældende person derved bliver statsløs, dog med undtagelse af de i stk. 1, litra b, omhandlede tilfælde om erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat gennem bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold fra ansøgerens side.

Det er ikke forslagsstillernes opfattelse, at Fasar Abrar Raja ville blive statsløs ved en fratagelse af sin danske indfødsret, idet han, hvis ikke han allerede har pakistansk indfødsret, under alle omstændigheder har ret til pakistansk indfødsret.

FN's konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonventionen)

Det lægges til grund, at Fasar Abrar Raja har ret til pakistansk statsborgerskab i henhold til pakistansk lov (jus sanguinis), idet hans forældre var eller stadig er pakistanske statsborgere, hvorfor det dermed lægges til grund, at han ikke ville blive statsløs uden dansk indfødsret. Det følger af statsløsekonventionens artikel 8, stk. 1 og 2, litra b, at en kontraherende stat ikke må fratage nogen person statsborgerretten, hvis en sådan fratagelse vil gøre den pågældende statsløs, dog således at en person uanset bestemmelsen i stk. 1, kan fratages statsborgerretten, hvor statsborgerretten er opnået ved urigtige anbringender eller svig.

Forslagsstillerne mener ikke, at konventionen finder anvendelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Forslaget har positive konsekvenser for statens finanser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til §1

Fasar Abrar Raja er bl.a. dømt for vold, våbenbesiddelse, trusler og narkosmugling. Han er eller har været sigtet i sager om momssvindel og anden økonomisk kriminalitet. Kilder fortæller til dagspressen, at han har været involveret i salg af narkotika siden 1990'erne. Fasar har erhvervet dansk statsborgerskab ved erklæring med virkning fra 1997.

Fasar Abrar Raja har været tilknyttet forskellige rockergrupperinger såsom Bandidos og Hells Angels.

Fasar Abrar Raja er tilkendt førtidspension.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at Fasar Abrar Raja taler pakistansk. Det er uvist, om Fasar Abrar Raja allerede besidder pakistansk indfødsret og officielle rejsedokumenter. Det er forslagsstillernes overbevisning, at Fasar Abrar Raja under alle omstændigheder har ret til pakistansk indfødsret efter gældende pakistansk lov (»Learn about Immigration to Pakistan, Eligibility, and guidelines«, dgip.gov.pk/immigration).

Ifølge dagspressen bor hans hustru og datter i Skotland, hvilket yderligere understreger, at Fasar Abrar Raja ikke har nogen væsentlige livsinteresser i Danmark.

På baggrund af ovenstående oplysninger mener forslagsstillerne, at det er åbenlyst, at Fasar Abrar Raja ikke er faldet til i Danmark og ikke trives her, ligesom Danmark ingen gavn har af Fasar Abrar Raja.

Forslagsstillerne mener derfor, at det er i alles interesse at fratage Fasar Abrar Raja hans danske indfødsret.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Den pågældende person, der efter § 1 fratages sin danske indfødsret, vil af udlændinge- og integrationsministeren umiddelbart herefter blive meddelt om fratagelsen. Fratagelsen af dansk indfødsret gælder fra dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.