Fremsat den 27. februar 2025 af ministeren for grøn trepart (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om om naturbeskyttelse, miljømålsloven, lov om skove og forskellige andre love

(Bemyndigelse til at vedtage supplerende regler om biodiversitet med henblik på gennemførelse af naturgenopretningsforordningen, ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen, bedre muligheder for anlæg og byggeri til friluftsliv i fredskov m.v.)

§ 1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:

1. I § 71, stk. 3, indsættes efter »beføjelser«: », og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone«.

§ 2

I miljømålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 692 af 26. maj 2023, foretages følgende ændring:

1. § 46, stk. 1, affattes således:

»Ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Revision af dele af planen, der hører helt eller delvist under miljøministerens ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.«

§ 3

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 690 af 26. maj 2023, som senest ændret ved § 33 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 11 i lov nr. 322 af 2. april 2024 og § 20 i lov nr. 614 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv,

3) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser den offentlige forsyning og infrastruktur,«.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.

2. I § 11, stk. 4, indsættes efter »nr. 2«: »-4«.

3. § 16, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden.«

4. I § 45 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal foregå digitalt,«.«

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

5. I § 46, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger«, og efter »lov« indsættes: », herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer«.

§ 4

I lov nr. 2186 af 29. december 2020 om Den Danske Klimaskovfond, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forbundet med«: »skovrejsning med etablering af skovbryn og«.

§ 5

I lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »2027« til: »2028«, og »2024« ændres til: »2025«, og i 2. pkt., ændres »2027« til: »2028«.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 af 24. juni 2024 om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869 (herefter: naturgenopretningsforordningen) samt ændrede tidsfrister for Natura 2000-planlægningen.

Lovforslaget indeholder desuden bedre muligheder for etablering af anlæg og byggeri til det offentlige friluftsliv m.v. i fredskov som følge af regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten på forslag til finanslov for 2025.

Derudover får Klimaskovfonden mulighed for at yde indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning.

Desuden indeholder lovforslaget forslag til ændring af overgangsreglerne i lov nr. 1467 af 10. december 2024. Det sker for at sikre overensstemmelse med den udskydelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 af 31. maj 2023 om tilgængeliggørelse på EU-markedet og eksport fra Unionen af visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, og om ophævelse af forordning (EU) nr. 995/2010 (herefter: skovrydningsforordningen), der blev endeligt vedtaget i EU d. 19. december 2024.

2. Baggrund

2.1. Naturgenopretningsforordningen

Naturgenopretningsforordningen trådte i kraft d. 18. august 2024.

Medlemslandene skal efter forordningens artikel 16 senest den 1. september 2026 indgive udkast til den nationale genopretningsplan til Europa-Kommissionen. Udarbejdelse af den nationale genopretningsplan er reguleret i forordningens artikel 14, der i stk. 20 foreskriver, at udarbejdelsen af nationale genopretningsplaner er åben, gennemsigtig, inklusiv og effektiv, og at offentligheden, herunder alle relevante interessenter, på et tidligt tidspunkt får mulighed for reelt at deltage i udarbejdelsen, ligesom høringerne skal overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet.

Forordningen indeholder ikke administrative regler for udarbejdelse af planen, dvs. de skal fastsættes nationalt.

Formålet med lovforslaget er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen.

Forpligtelserne efter forordningen overlapper i et vist omfang med forpligtelser efter naturdirektiverne uden dog at ophæve forpligtelser fra direktiverne. For at sikre overensstemmelse mellem Natura 2000-planlægningen og den nationale genopretningsplan tilpasses tidsfristerne for Natura 2000-planlægningen i miljømålsloven og lov om skove (herefter: skovloven) til forordningens tidsfrister for udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, så Natura 2000-planerne kan revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan.

2.2. Politisk prioriteret opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven

Det fremgår af regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald i staten på forslag til finanslov for 2025, at regeringen vil reducere antallet af ansatte i staten med 1.000 årsværk.

På Ministeriet for Grøn Treparts område foreslås det, at opgavebortfaldet bl.a. skal omfatte opgaver vedr. dispensationer fra skovloven til etablering af anlæg m.v. i fredskov. Det kræver ændringer af skovloven.

2.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Klimaskovfond

I Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 blev det aftalt mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening, at regeringen skal arbejde for, at der etableres en tilskudsmodel for privat skovrejsning, hvor der afsættes ca. 20 mia. kr. frem mod 2045 til tilskud til privat skovrejsning. I den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejsning er kompensation for tabte indtægter forbundet med skovrejsning indregnet i tilskudssatsen. Det giver anledning til en justering af rammerne for Klimaskovfondens støtteforanstaltninger, således at fonden får tilsvarende mulighed for at tilbyde indkomstkompensation til skovrejsning.

2.4. Udskydelse af skovrydningsforordningen

Ved lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (herefter: ændringsloven) blev det fastsat i § 2, stk. 2, 1. pkt., at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2027 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (herefter: tømmerforordningen), og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2027, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Den oprindelige anvendelsesdato for skovrydningsforordningen, d. 30. december 2024, er blevet udskudt til d. 30. december 2025, jf. artikel 1, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3234 af 19. december 2024 om ændring af forordning (EU) 2023/1115 for så vidt angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen (herefter: forordning om ændring af skovrydningsforordningen).

Der er derfor behov for at tilpasse overgangsreglen i ændringslovens § 2, stk. 2, for at sikre, at de nationale regler er i overensstemmelse med den ændrede overgangsperiode mellem tømmerforordningen og skovrydningsforordningen, som følge af artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Naturgenopretningsforordningen

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven har bl.a. til formål at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser.

Det følger af § 71, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 (herefter naturbeskyttelsesloven), at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser.

3.1.1.2. Miljømålsloven

Det følger af miljømålslovens § 36, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.

Det følger af lovens § 37, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) udarbejder en Natura 2000-plan for de internationale naturbeskyttelsesområder som kan opdeles i geografiske områder, dog ikke for arealer, der er omfattet af skovlovens regler om Natura 2000-skovplaner.

Ifølge lovens § 39 skal Natura 2000-planen indeholde dels mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder på grundlag af basisanalysen, jf. § 41, dels et indsatsprogram på grundlag af basisanalysen, jf. § 40, og foreliggende overvågningsdata. Der kan fastsættes forskellige mål for delområder inden for et Natura 2000-område, jf. § 41, stk. 1, 3. pkt.

Der er i lovens § 42 a, § 43 og § 45 regler om Natura 2000-planens tilvejebringelse, herunder om interessentinddragelse, offentliggørelse, høring, høringsfrister, klagevejledning mv.

Det følger af lovens § 46, stk. 1, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år. Det fremgår af § 46, stk. 2, at indsatsprogrammet kan ændres i planperioden, og at proceduren i § 43 og § 45 skal følges, medmindre der er tale om ikke væsentlige ændringer, som kan foretages uden høring og offentliggøres efter vedtagelsen, jf. § 46, stk. 3. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den afløses af en revideret plan.

Regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af en vedtaget Natura 2000-plan, jf. § 48.

3.1.1.3. Skovloven

Det følger af skovlovens § 14, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) skal udarbejde en Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder.

Det følger endvidere af § 16, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) skal fastsætte nærmere regler om proceduren for tilvejebringelse af de planer, der er nævnt i § 14, om planernes indhold samt om klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet, samt at planen revideres hvert 12. år. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den afløses af en revideret plan.

Det følger af skovlovens § 46, stk. 3, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

3.1.2. Ministeriets for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Bemyndigelse til at fastsætte administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan

For at sikre anvendelse af naturgenopretningsforordningen i dansk ret, vurderer Ministeriet for Grøn Trepart, at der er behov for at sikre hjemmel i naturbeskyttelsesloven og skovloven til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang.

Naturgenopretningsforordningens indhold går ud over naturbeskyttelseslovens anvendelsesområde, både indholdsmæssigt og geografisk. Naturbeskyttelsesloven gælder ikke generelt på søterritoriet, mens naturgenopretningsforordningen også generelt dækker både på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Det fremgår af enkelte af reglerne i naturbeskyttelsesloven, at de også gælder søterritoriet. Det gælder reglerne om klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen i § 8, stk. 4, og § 15, stk. 3, sejlads i § 29, udsætning af ikke naturligt vildtlevende dyr i § 31 og fredninger i § 51.

Det vurderes på den baggrund, at der er behov for at udvide den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, så den indholdsmæssigt også dækker genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, og så den geografisk også kan finde anvendelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone af hensyn til, at naturgenopretningsforordningen også generelt dækker søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.

Det foreslås, at naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, udvides således, at ministeren for grøn trepart også kan fastsætte regler vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Forslaget vil medføre, at der ved bekendtgørelse kan fastsættes supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget den 1. juli 2025.

Efter skovlovens § 46, stk. 3, er miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) bemyndiget til at fastsætte supplerende regler til forordninger. Bestemmelsen vurderes at dække den del af naturgenopretningsforordningens anvendelsesområde på land, der ikke er dækket af naturbeskyttelsesloven.

Det foreslås, at dele af ordlyden i skovlovens § 46, stk. 3, ændres tilsvarende naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3. Dels for at skabe sammenhæng mellem de to regelsæt, og dels for at opdatere EU-begreberne i skovlovens § 46, stk. 3, så de er tidssvarende. Der vurderes dog ikke at være behov for at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i skovloven til også at gælde på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

3.1.2.2. Tilpasning af planperioden for Natura 2000-planer i miljømålsloven og skovloven

Efter gældende ret bliver Natura 2000-planen efter miljømålsloven revideret hvert 6. år og Natura 2000-planen efter skovloven hvert 12. år. Den længere plankadence for Natura 2000-planen efter skovloven skyldes, at de relevante skovnaturtyper udvikler sig langsommere end de naturtyper, der er omfattet af miljømålsloven. Den hhv. seksårige planperiode i miljømålsloven og den tolvårige planperiode i skovloven er fastsat på nationalt niveau og følger ikke direktivkrav.

Der vurderes at være behov for at sikre sammenhæng mellem den foreslåede ændring vedrørende den nationale genopretningsplan og eksisterende regulering af Natura 2000-planer. Da der er sammenhæng mellem den natur, der indgår i Natura 2000-planerne og i den nationale genopretningsplan, vurderes det at være hensigtsmæssigt, at planperioden for revision af Natura 2000-planer efter miljømålsloven og skovloven og planperioden for revision af den nationale genopretningsplan hænger sammen tidsmæssigt, og der sikres en effektiv og sammenhængende planlægning.

Det foreslås, at Natura 2000-planerne efter miljømålsloven og skovloven fremover skal revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. For at sikre den administrative proces, herunder offentlighedsfasen, bør der være en periode på op til tre år til at lave Natura 2000-planerne efter, at der foreligger en revideret national genopretningsplan.

Den første Natura 2000-planperiode efter miljømålsloven var fra 2010-2015, den anden fra 2016-2021, og den tredje og gældende planperiode går fra 2022-2027. Næste planperiode vil normalt være fra 2028-2033, mens den nationale genopretningsplan færdiggøres og offentliggøres i 2027 og skal være revideret i 2032 og herefter hvert 10. år.

Fremadrettet vil behovet for og omfanget af revision af Natura 2000-planerne efter både miljømålsloven og skovloven som minimum blive vurderet, når der foreligger en revideret national genopretningsplan. Der tages første gang stilling til behovet for revision, når den nationale genopretningsplan er færdiggjort og offentliggjort i 2027. Herefter skal behovet vurderes efter revision af den nationale genopretningsplan. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den afløses af en revideret plan.

Mellem revisionerne af Natura 2000-planerne kan der foretages ændringer af Natura 2000-planens indsatsprogram og opfølgende ændringer i handleplaner i en planperiode, hvis der er behov herfor, jf. miljømålslovens § 46, stk. 2 og 3, og § 46 b, stk. 3, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 193 som fremsat. Denne mulighed vil i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at dække behovet for ændringer i indsatsprogrammet i en planperiode på land og for den kystnære del af vanddistriktet, men den dækker ikke behovet for ændringer i mål i planperioden, jf. miljømålslovens § 39, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 46, stk. 2.

Som led i implementeringen af naturgenopretningsforordningen vil der ske en øget kortlægning og overvågning af havmiljøet for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag for de marine områder uden for den kystnære del af vanddistriktet. Det kan derfor for visse marine områder være utilstrækkeligt med en opdatering af mål hvert 10. år, hvis der f.eks. er kommet videnskabeligt baseret væsentlig ny viden om områdets tilstand eller dets arter og naturtyper, som nødvendiggør ændrede mål.

Det foreslås derfor, at det skal være muligt at revidere mål i Natura 2000-planen for specifikke geografiske områder, eller for delområder heraf, hyppigere end hvert 10. år, hvis der i planperioden fremkommer væsentlig ny viden.

Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væsentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrundlaget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens § 40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.

Det vil sandsynligvis kun blive aktuelt for dele af de geografiske områder, som planen er opdelt i, jf. miljømålslovens § 37, stk. 1, 2. pkt. Ved ændring af mål i en planperiode skal proceduren i miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45 følges.

Den faglige viden om de marine områder hører som udgangspunkt under Miljø- og Ligestillingsministeriet, som leverer hovedparten af de faglige bidrag om de marine områder. Det foreslås derfor, at revision af dele af Natura 2000-planen, som hører helt eller delvist under miljøministerens ressort, skal ske efter forhandling med miljøministeren. Ved forhandling forstås enighed om den del af Natura 2000-planen, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har ansvaret for efter ressortdeling og samarbejdsaftale om havbeskyttelse.

Det følger af Aftale om Implementering af et Grønt Danmark mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre af 18. november 2024, at der etableres lokale treparter, der i 2025 skal udarbejde lokale arealomlægningsplaner på baggrund af det nationalt udmeldte indsatsbehov.

De lokale treparter skal i de lokale omlægningsplaner arbejde for så vidt muligt at identificere arealer inden for omlægningsindsatsen, som har potentiale for at bidrage til mere og sammenhængende natur, herunder beskyttet natur, og hvor muligt også strengt beskyttet natur, jf. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024.

For en nærmere beskrivelse af den foreslåede ordning henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, og § 3, nr. 3 og 6.

3.2. Opgavebortfald i staten: Forenkling af skovloven

3.2.1. Gældende ret

Ifølge skovlovens § 11, stk. 1, må der på fredskovspligtige arealer ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Ifølge § 11, stk. 2, gælder forbuddet ikke for 1) byggeri, arbejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften, 2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, og 3) bygninger, anlæg eller terrænændringer i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for at styrke områdets natur og biodiversitet. Ministeren for grøn trepart skal efter § 11, stk. 3, godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure nævnt i stk. 2, nr. 1.

Ministeren for grøn trepart skal efter § 11, stk. 4, fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov.

I forbindelse med godkendelser efter skovlovens § 11, stk. 3, og de regler, der er udstedt i medfør af stk. 4, har myndigheden pligt til at foretage en vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. § 6, stk. 1 og 2, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1098 af 21. august 2023 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (herefter habitatbekendtgørelsen). Myndigheden har også pligt til at vurdere, om det ansøgte kan påvirke arter opført på habitatdirektivets bilag IV (yngle- og rasteområder), jf. habitatbekendtgørelsen § 10, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4. Vurderingerne skal fremgå af godkendelserne, jf. habitatbekendtgørelsen § 6, stk. 4, og § 10, stk. 2.

Ifølge skovlovens § 38 kan miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) dispensere fra forbuddet mod byggeri, anlæg, terrænændringer og anbringelse af affald i fredskov, jf. § 11, stk. 1, når særlige grunde taler derfor.

Dispensation gives efter nuværende praksis kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven. Det fremgår af bemærkningerne til skovlovens § 11, at der ved samfundsmæssige hensyn bl.a. tænkes på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand, jf. Folketingstidende 2003-4, tillæg A 5278, L 145 som fremsat, side 5322.

Ifølge skovlovens § 45, nr. 2, kan miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor. Bemyndigelsen indeholder ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelser, der udelukker andre kommunikationsformer end digital kommunikation, f.eks. ved at fastsætte, at kommunikationen alene kan ske ved brug af digital kommunikation.

3.2.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning

Efter nuværende praksis gives der ofte dispensation fra skovloven til en række mindre anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv og anlæg til den offentlige forsyning og infrastruktur. F.eks. tillades ofte etablering af shelters, bålhytter, mountainbike- og discgolfbaner, multtoiletter og udsigtstårne mv., som tilgodeser den almindelige skovgæst og opfylder visse krav til udseende og beliggenhed mv. Der meddeles også ofte dispensation til f.eks. etablering af drikkevandsindvinding, husholdningsanlæg, underboringer, nedgravning/udskiftning af ledninger og udvidelse af eksisterende vejanlæg.

Ministeriet for Grøn Trepart har vurderet, at der i en række sagstyper om bygninger og anlæg til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur foreligger så klar praksis for dispensation, at det er muligt at opstille en række tekniske krav til placering, udseende mv., der definerer, i hvilke tilfælde de omfattede anlæg og bygninger kan etableres i fredskov i overensstemmelse med gældende praksis.

Det foreslås på den baggrund, at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur, som ofte tillades ved dispensation i fredskov i dag, fremover skal kunne etableres uden dispensation i fredskov. Det drejer sig bl.a. om shelters, bålhytter, anlæg til mountainbike- og discgolfbaner, drikkevandsindvinding og underboringer. Forslaget gælder derimod ikke store anlægsarbejder som f.eks. nye motorveje og højspændingsledninger.

Den foreslåede ordning vil medføre en administrativ forenkling for bl.a. borgere, kommuner, foreninger mv., som ønsker at etablere anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv samt offentlig infrastruktur og forsyning, og der sikres samtidig mere effektiv sagsbehandling i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har et digitalt ansøgningsskema for ansøgninger efter skovloven. Der er et særskilt ansøgningsskema for pålæg af fredskovspligt efter skovlovens § 4 og et ansøgningsskema for alle øvrige ansøgninger. For anmeldelser af aktiviteter på fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder efter skovlovens § 17, stk. 1, anvendes et særligt anmeldelsesskema, som også er tilgængeligt digitalt på styrelsens hjemmeside. Formålet med de digitale ansøgningsskemaer er at ensrette og effektivisere sagsbehandlingen samt sikre at lodsejer tilvejebringer alle nødvendige informationer for at styrelsen kan træffe en afgørelse.

Efter skovloven kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i dag ikke stille krav om, at lodsejere anvender styrelsens digitale ansøgningsskema ved ansøgninger efter skovloven. Derfor er styrelsen i praksis forpligtet til at behandle ansøgninger, der kommer til styrelsen på anden vis, f.eks. på e-mail eller ved brev. Dette forlænger ansøgningsprocessen for både lodsejer og styrelsen.

En række andre love indeholder allerede i dag bemyndigelse til at stille krav om digital kommunikation mellem virksomheder, borgere og myndigheder, herunder om anvendelse af digitale systemer og formater m.v., herunder naturbeskyttelseslovens § 70 a.

Det foreslås på den baggrund, at der i skovlovens § 45 indsættes et nyt nr. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal foregå digitalt.

3.3. Kompensation for tabt indtægt ved skovrejsning gennem Den Danske Klimaskovfond

3.3.1. Gældende ret

Den Danske Klimaskovfond (herefter Klimaskovfonden) har til formål at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder primært inden for sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF-sektoren), særligt med henblik på at opnå klimaeffekter i form af nettoreduktioner af drivhusgasudledninger. Fonden har også til formål at sikre dokumentation for de opnåede nettoreduktioner af drivhusgasudledninger og understøtte opnåelsen af Danmarks klimamål.

Lov om Den Danske Klimaskovfond sætter rammerne for fondens virke, herunder fondens dispositioner. Lovens § 4 fastsætter hvilke former for støtteforanstaltninger og forretningsdispositioner, fonden kan anvende for at opnå og fremme sine formål. Ifølge § 4, stk. 1, kan fonden iværksætte og deltage i finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1, og etablere demonstrationsprojekter og projektering og facilitering af samarbejder mellem investorer og lodsejere eller bistand dertil, jf. nr. 2.

Ifølge lov om Den Danske Klimaskovfond § 4, stk. 1, nr. 3, kan fonden anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, dækning af lodsejeres udgifter forbundet med tinglysning af byrder, rådighedsbegrænsninger m.v., der som projektstøttevilkår skal tinglyses på deres ejendom, og betaling til leverandører, entreprenører m.fl. for disse aktørers ydelser i de projekter, som støttes af fonden. For skovrejsning ydes ikke kompensation for tabte indtægter, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, modsætningsvis og bemærkningerne til § 4, stk. 1, nr. 3, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 94 som fremsat, side 34.

3.3.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning

Da Klimaskovfonden blev etableret ved lov om Den Danske Klimaskovfond i 2020 blev fondens støtteforanstaltninger vedrørende indkomstkompensation afgrænset således, at Klimaskovfonden i dag har mulighed for at yde indkomstkompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtag af lavbundsjord men ikke skovrejsning. Dette var tilsvarende den tilskudsordning til privat skovrejsning, der blev indført i medfør af Landdistriktsprogrammet 2014-2022.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at fondens støtte skal være additionel, det vil sige, at den ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 94 som fremsat, side 12.

Med Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 blev det aftalt mellem regeringen (S, V, M), Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening, at regeringen skal arbejde for, at der etableres en tilskudsmodel for privat skovrejsning, hvor der afsættes ca. 20 mia. kr. frem mod 2045 til tilskud til privat skovrejsning.

Det er aftalt, at regeringen skal arbejde for, at der etableres en statsstøttenotificeret national tilskudsordning til privat skovrejsning i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden udgangen af 2025 med en som udgangspunkt fast tilskudssats med mulighed for et tillæg for etablering som privat urørt skov. Støttesatsen er, efter korrektion for en ændret forudsætning vedrørende adgangen til at kunne opretholde hektarstøtte ved skovrejsning, fastlagt med udgangspunkt i den sats, der blev forudsat af Ekspertgruppen for en grøn skattereform i dennes endelige afrapportering i februar 2024.

Satsen, der blev forudsat af ekspertgruppen inkludererede kompensation for tabt indkomst fra landbrugsproduktion, hvilket medførte en sats, der lå over de satser, der aktuelt kunne opnås under både Landdistriktsprogrammet og Klimaskovfonden. Ekspertgruppen forudså, at udmelding og eventuel beslutning om en højere støttesats ville kunne føre til, at søgning på skovrejsningsordningen under Landdistriktsprogrammet ville blive annulleret og at indsatsen under Klimaskovfonden "muligvis skulle tilpasses i forhold til en ny tilskudsordning, så ordningerne understøtter hinanden".

I den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejsning er kompensation for tabte udgifter forbundet med skovrejsning indregnet i tilskudssatsen. Det forventes, at lodsejere vil opfatte Klimaskovfondens støtteordning som en mindre attraktiv ordning end den kommende nationale tilskudsordning til privat skovrejsning.

Det foreslås på den baggrund, at Klimaskovfonden fremover skal have mulighed for at yde indkomstkompensation til lodsejere for tabt indtægt ved skovrejsning. Ministeriet for Grøn Trepart vurderer, at dette vil kræve en ændring af Lov om Den Danske Klimaskovfond § 4, stk. 1, nr. 3.

3.4. Udskydelse af skovrydningsforordningen

3.4.1. Gældende ret

Det følger af lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (ændringsloven) § 2, stk. 2, 1. pkt., at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2027 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (tømmerforordningen), og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2027, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af bemærkningerne til ændringslovens § 2, stk. 2, at bestemmelsen skal sikre, at gældende regler, der vedrører de produkter, der indtil d. 31. december 2027 fortsat reguleres af tømmerforordningen, jf. skovrydningsforordningens artikel 37, stk. 2, opretholdes indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af naturbeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 40 som fremsat.

Den oprindelige anvendelsesdato for skovrydningsforordningen, d. 30. december 2024, er blevet udskudt til d. 30. december 2025, jf. artikel 1, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3234 af 19. december 2024 om ændring af forordning (EU) 2023/1115 for så vidt angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen (forordning om ændring af skovrydningsforordningen).

Det følger endvidere af artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen, at skovrydningsforordningens artikel 37, stk. 1 og 2, vedr. ophævelse af tømmerforordningen nyaffattes. Det følger herefter, at tømmerforordningen ophæves med virkning fra den 30. december 2025, idet forordningen dog fortsat finder anvendelse indtil den 31. december 2028 på træ og træprodukter som defineret i artikel 2, litra a), i tømmerforordningen, som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025.

3.4.2. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning

Det er ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der er behov for at tilpasse overgangsreglen i ændringslovens § 2, stk. 2, for at sikre, at de nationale regler er i overensstemmelse med den ændrede overgangsperiode mellem tømmerforordningen og skovrydningsforordningen, som følger af artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen.

Derfor foreslås det at ændre datoerne i ændringslovens § 2, stk. 2, hvorefter naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2028 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning, og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2028.

Den foreslående ændring af bestemmelsen vil medføre, at de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ finder anvendelse et år længere for træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025, således de danske regler bringes i overensstemmelse med forordning om ændring af skovrydningsforordningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede ændring af skovloven forventes at medføre, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremover vil skulle behandle færre sager om dispensation til byggeri efter skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1, hvilket medfører en administrativ besparelse i styrelsen på ca. 1 årsværk (0,9 mio. kr.). Det skyldes, at lovforslaget vil medføre, at en række anlæg og bygninger, som ofte tillades i dag ved en konkret dispensation, fremover vil kunne etableres uden dispensation.

Forslaget forventes desuden at medføre mindre administrative besparelser for kommuner, idet kommunerne fremover vil kunne etablere visse anlæg og bygninger i fredskov uden dispensation. Det er ikke muligt at kvantificere denne besparelse.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget til ændring af skovloven om at give mulighed for at etablere visse typer anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov uden forudgående tilladelse forventes at medføre mindre administrative besparelser for private lodsejere, herunder virksomheder. Det er ikke muligt at kvantificere denne forventede besparelse.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om, at ministeren for grøn trepart skal kunne fastsætte regler om digital ansøgning på skovlovens område, forventes at medføre, at lodsejere fremover skal indgive ansøgninger efter skovloven digitalt gennem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs digitale ansøgningsskema.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at de administrative konsekvenser ved forslaget er begrænsede, fordi størstedelen af ansøgninger efter skovloven i dag allerede indgives digitalt. Det er styrelsens erfaring, at ansøgninger som indgives uden om det digitale ansøgningsskema ofte kommer fra kommuner, som videresender en ansøgning fra lodsejer eller lodsejers repræsentant, eller landinspektører, som fremsender en udstykningssag. I disse tilfælde vil det medføre et øget tidsforbrug for afsenderen at tilpasse ansøgningen til styrelsens digitale ansøgningsskema.

Det forventes dog generelt, at udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte krav om digital ansøgning vil medføre en mere effektiv ansøgningsproces for borgerne, idet Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandlings lettes, så der hurtigere kan træffes afgørelse. Med den foreslåede ordning vil der desuden være mulighed for, at borgere som ikke er i stand til at anvende det digitale ansøgningsskema kan blive fritaget fra kravet om digital ansøgning.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer, at forslaget om at give mulighed for at etablere visse typer anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur i fredskov uden forudgående tilladelse kan medføre besparelser for private lodsejere, da der fjernes en administrativ byrde.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget til ændring af Lov om Den Danske Klimaskovfond forventes at have en positiv klimaeffekt, idet lovforslaget vil medføre, at Klimaskovfonden får mulighed for at betale indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning. Forslaget vil bidrage til, at Klimaskovfonden fortsat kan tilbyde tilskud til skovrejsning og deraf følgende CO2-optag på konkurrencedygtige vilkår svarende til dem, der forventes at ville gælde i en kommende national tilskudsordning til privat skovrejsning.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Med lovforslaget foreslås det at give hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om den nationale genopretningsplan. Udmøntningen af forslaget vil muliggøre udarbejdelse af en national genopretningsplan, som forventes af få en positiv betydning for natur og miljø.

Lovforslaget vil desuden medføre, at en række anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv samt den offentlige forsyning og infrastruktur fremover kan etableres i fredskov uden dispensation fra skovloven.

Det vurderes, at påvirkningen af naturen er begrænset, idet der vil blive indført tekniske krav til anlæg og bygninger i fredskov, som tager højde for bl.a. naturpåvirkning. F.eks. vil der blive stillet krav til placeringen af anlæg og bygninger, herunder med en øvre grænse for antallet af anlæg og bygninger på enkelte fredskovspligtige arealer. Det bemærkes, at de anlæg og bygninger til offentligt friluftsliv og offentlig forsyning og infrastruktur, der foreslås undtaget fra kravet om dispensation fra skovloven, vil svare til anlæg og bygninger, der allerede tillades i fredskov i dag efter en konkret tilladelse.

Det bemærkes, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fortsat vil skulle godkende beliggenheden af det ansøgte og i den forbindelse foretage en vurdering af påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter, hvorved påvirkningen begrænses.

De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget skal sikre hjemmel til at fastsætte supplerende regler til naturgenopretningsforordningen med henblik på at sikre og understøtte dens anvendelse. Naturgenopretningsforordningen trådte i kraft d. 18. august 2024. Medlemslandene skal efter forordningens artikel 16 senest den 1. september 2026 indgive udkast til den nationale genopretningsplan til Europa-Kommissionen.

Forslaget om at muliggøre etableringen af visse anlæg og bygninger i fredskov uden dispensation er indrettes således, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fremover vil skulle godkende beliggenheden af anlæg, bygninger og terrænændringer omfattet af den foreslåede § 11, stk. 2, nr. 2 og 3. Dette har til formål at sikre overholdelse af habitatdirektivet, hvorefter myndighederne har pligt til at foretage en vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, samt om det ansøgte kan påvirke EU-beskyttede arter (yngle- og rasteområder).

Udmøntning af ændringen af Lov om Den Danske Klimaskovfonden skal ske i overensstemmelse med EU's regler om statsstøtte. Såfremt Klimaskovfonden fremover vil betale indkomstkompensation til lodsejere ved skovrejsning, skal fonden bl.a. overholde krav om hjemmel eller godkendelse af støtteordningen.

Forslaget vedrørende skovrydningsforordningen har til formål at sikre, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ændringen af anvendelsesdatoen for skovrydningsforordningen, og de dertil knyttede datoer, som ændret ved forordning om ændring af skovrydningsforordningen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. november 2024 til den 10. december 2024 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aktion Amazonas, 15. juni fonden, 92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling, A. P. Møller Fonden, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Amnesty International, Arla Foods, BAU Jord til Bord, Biologiforbundet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj og Automation, Brancheforeningen for Kontor og Papir i Danmark, Branchen for Kaffe og Convenienceløsninger, Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), Byggesocietet, Bæredygtigt Landbrug (Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug), CEPOS , Cevea, CONCITO, COOP Danmark, Cowi, DAKOFO, DalgasGroup, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Våbenhandlerforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Detail (MERK), Dansk Energi (Green Power Denmark), Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Frisbee Sport Union, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kennelklub, Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Skovforening, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Træforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vask-, Kosmetik og Husholdningsindustri (VKH), Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere, Danske Byggecentre, Danske cykelhandlere, Danske Fjernvarme, Danske Havecentre, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Danva, Datatilsynet, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi - Aarhus Universitet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Akkrediteringsfond, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Naturfond, Det Danske Fjerkræraad, Det Grønne Museum, Det Økologiske Råd, DI Bilbranchen, DI Bioenergi, DI Fødevarer, DI Slagteriernes Arbejdsgiverforening, Dialab, DM&E, DOF, DR, Drivkraft Danmark, Dyrenes Beskyttelse, Dækbranchen Danmark, Energinet, Entomologisk Forening, EnviNa - foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige, Etisk Handel Danmark, European Energy, European Green Cities, FAB Foreningen af Byplanlæggere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglig Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen, FinansDanmark, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Buejægere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Foreningen Danske Herregårdsjægere, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK), Forsikring & Pension, FRDK - Forening for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, Frie Bønder - Levende land, Friluftsrådet, Furn-tech, Genvindingsindutrien, Grakom, Green Network, Green Power Denmark, Greenpeace Danmark, Growing Trees Network, HedeDanmark, Hedeselskabet, ICC Danmark, IWGIA, Jordbrugsakademikerne, JA, Jysk Jæger og Landbrugslaug, Kammeradvokaten, Kemi og Life Science, Klimabevægelsen i Danmark, Klimarådet, Klimaskovfonden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kosmetik og Hygiejne, Københavns Universitet, LandboUngdom, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Praktisk Økologi, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljømærkenævnet, Moesgård Museum, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, Natur & Ungdom, NOAH, Nordea-fonden, Oceana, Patriotisk Selskab, Praktiserende Landinspektørers Forening, Professionel Elektronik, Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Rambøll Danmark, Realdania, Roeds Planteskole, RUC - Roskilde Universitetscenter, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), Sammenslutningen af Danske Småøer, SEGES, Skobranchen.dk, Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne), Skov & Landskab (Københavns Universitet), Skovrådet, SMVdanmark (håndværksrådet), Småskovsforeningen Danmark, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, The Central, Træ- og Møbelindustrien, Træinformation, Tænketanken Hav, Verdens Skove, VILLUM FONDEN, WSP, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Aage V. Jensens Fond, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Ændringen vedrørende udskydelse af skovrydningsforordningen har ikke været med i høringsudkastet, da udskydelsen først blev vedtaget den 19. december 2024, jf. artikel 1, stk. 3, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 71, stk. 3, i naturbeskyttelsesloven, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser.

Det foreslås, at der i § 71, stk. 3, indsættes efter »beføjelser«: », og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte supplerende nationale administrative bestemmelser om udarbejdelse af den nationale genopretningsplan, om inddragelse af offentligheden heri, høringsperiode og evt. om klageadgang for at sikre anvendelsen af forordningen. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget d. 1. juli 2025.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 46 i miljømålsloven, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) reviderer Natura 2000-planen hvert 6. år.

Det foreslås, at miljømålslovens § 46, stk. 1, nyaffattes således, at ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden. Revision af dele af planen, der hører helt eller delvist under miljøministerens ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.

Ved »reviderer« forstås, at der som minimum foretages en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-planen. Der foretages kun ændringer i Natura 2000-planen, hvis det af den relevante myndighed vurderes, at der er behov for dette. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den afløses af en revideret Natura 2000-plan.

Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil medføre, at Natura 2000-planen efter miljømålsloven som udgangspunkt revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan.

Det bemærkes, at den første nationale genopretningsplan i denne sammenhæng betragtes som en revideret national genopretningsplan. Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at behovet for revision af Natura 2000-planen vurderes, når den nationale genopretningsplan er færdiggjort og offentliggjort i 2027, og herefter når den nationale genopretningsplan revideres hvert 10. år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at plankadencen for Natura 2000-planen efter miljømålsloven justeres fra hvert 6. år til som udgangspunkt hvert 10. år. Formålet er at sikre sammenhæng mellem den nationale genopretningsplan og eksisterende regulering af Natura 2000-planen.

Det forudsættes, at der vil være en periode på op til tre år efter revision af den nationale genopretningsplan til at revidere Natura 2000-planen, bl.a. for at sikre den administrative proces, herunder offentlighedsfasen.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Natura 2000-planen undtagelsesvist kan revideres uden for den 10-årige periode og uafhængigt af den nationale genopretningsplan, når der foreligger væsentlig ny viden.

Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væsentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrundlaget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens § 40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.

Ved ændring af mål i en planperiode skal proceduren i miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45 følges.

Det foreslås i 2. pkt., at revision af dele af Natura 2000-planen, der hører helt eller delvist under miljøministerens ressort, sker efter forhandling med miljøministeren.

Ved forhandling forstås enighed om den del af Natura 2000-planen, som Miljø- og Ligestillingsministeriet har ansvaret for efter ressortdeling og samarbejdsaftale om havbeskyttelse. Den faglige viden om marine områder hører som udgangspunkt under Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 1, at der ikke må opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer. Det fremgår af stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for 1) byggeri, arbejdsskure på op til 10 m2, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften, 2) spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv, og 3) bygninger, anlæg eller terrænændringer i en naturnationalpark omfattet af en tilladelse efter lov om naturbeskyttelse, som er nødvendige for at styrke områdets natur og biodiversitet.

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 4, at ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 2, indsættes to nye numre:

»2) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv,

3) byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser den offentlige forsyning og infrastruktur,«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvor det foreslås at ændre bemyndigelsen i skovlovens § 11, stk. 4, således at ministeren skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2-4, herunder om, at beliggenheden skal godkendes.

Den foreslåede nr. 2 vil medføre, at en række byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv, som ofte tillades i fredskov i dag ved en konkret dispensation efter skovlovens § 38, fremover vil kunne etableres i fredskov uden dispensation. Ministeren for grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri omfattet af bestemmelsen, jf. skovlovens § 11, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Ved »særligt tilgodeser« forstås byggeri, anlæg eller terrænændringer, som varetager et samfundsmæssigt hensyn til det offentlige friluftsliv. Ved »det offentlige friluftsliv« forstås friluftsliv, som er til rådighed for den almindelige skovgæst.

Den foreslåede nr. 3 vil medføre, at en række byggeri, anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser den offentlige forsyning og infrastruktur, som ofte tillades i fredskov i dag ved en konkret dispensation efter skovlovens § 38, fremover vil kunne etableres i fredskov uden dispensation. Ministeren for grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri omfattet af bestemmelsen, jf. skovlovens § 11, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.

Ved »særligt tilgodeser« forstås byggeri, anlæg eller terrænændringer, som varetager et samfundsmæssigt hensyn til den offentlige forsyning og infrastruktur.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 2, og pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af skovlovens § 11, stk. 4, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i, stk. 2, nr. 2, herunder om, at beliggenheden skal godkendes. Byggeri nævnt i stk. 2, nr. 2, omfatter spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv.

Bemyndigelsen i § 11, stk. 4, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, som fastsætter krav til byggerierne vedrørende bl.a. størrelse og udseende af bygningerne og størrelsen af de skovarealer, som bygningerne kan opføres på.

Det foreslås, at der i § 11, stk. 4, indsættes efter »nr. 2«: »-4«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, hvor det foreslås at indsætte to nye numre, nr. 2 og 3, i stk. 2. Den gældende stk. 2, nr. 2, som den gældende lov § 11, stk. 4, henviser til, bliver herefter til nr. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for grøn trepart skal fastsætte regler om opførelse af byggeri nævnt i skovlovens § 11, stk. 2, nr. 2-4. Bemyndigelsen vil med de foreslåede ændringer i indeværende lovforslag omfatte anlæg eller terrænændringer, der særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv eller den offentlige forsyning og infrastruktur, samt spejderhytter, skovbørnehaver og lignende byggeri, der særligt tilgodeser børns og unges friluftsliv. Ministeren skal herunder fastsætte regler om, at beliggenheden skal godkendes.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som fastsætter regler om byggeri og anlæg mv. i fredskov, som særligt tilgodeser det offentlige friluftsliv, herunder børn og unges friluftsliv, og den offentlige forsyning og infrastruktur. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft samtidig med lovforslaget d. 1. juli 2025.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at de gældende regler for spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, som følger af bekendtgørelse nr. 864 af 27. juni 2016, videreføres i den nye bekendtgørelse.

Det forventes derudover, at følgende anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse:

- Mindre redskabsskure til opbevaring af grej til friluftsaktiviteter

- Udsigtstårne og -platforme

- Boardwalks

- Shelters

- Bålhytter

- Madpakkehuse

- P-pladser

- Multtoiletter

- Mindre husholdningsanlæg (nedsivningsanlæg og jordvarme)

- Anlæg til discgolf

- Anlæg til mountainbike

Det forventes, at følgende anlæg og bygninger til den offentlige forsyning og infrastruktur vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse:

- Underboringer

- Nedgravning/udskiftning af ledninger

- Udvidelse af eksisterende vejanlæg i henhold til anlægslov

- Drikkevandsindvinding

Det forventes, at der i bekendtgørelsen vil blive som fastsat krav til opførelse af byggeri til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur vedrørende bl.a. placering og udseende. Det er hensigten, at kravene så vidt muligt skal svare til det, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø efter gældende praksis tillader i fredskov i dag ved en konkret dispensation efter skovlovens § 38. Formålet med den foreslåede bestemmelse er således ikke at muliggøre nye typer byggeri i fredskov, men derimod at lette den administrative byrde for lodsejere og styrelsen.

Idet der i dag foretages en konkret vurdering af de anlæg, bygninger og terrænændringer til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur, som med lovforslaget foreslås undtaget fra skovlovens § 11, stk. 1, vil forslaget forventeligt kunne medføre, at der i få tilfælde vil være anlæg eller bygninger, som efter gældende praksis ikke ville blive tilladt ved dispensation i dag, men som efter den foreslåede bestemmelse vil kunne etableres uden dispensation, eller omvendt. Der vil dog være tale om et fåtal af sager, da der foreligger en rimelig klar praksis på området i både Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Antallet af tidligere sager varierer dog efter sagstype.

For så vidt angår anlæg, bygninger og terrænændringer til det offentlige friluftsliv, som ikke allerede er omfattet af bekendtgørelse nr. 864 af 27/06/2016 om opførelse af spejderhytter, skovbørnehaver og lignende i fredskov, forventes det, at der i bekendtgørelsen vil blive stillet et generelt krav om at anlæg og bygninger til det offentlige friluftsliv skal stilles til rådighed for den almindelige skovgæst. Derudover forventes det, at der vil blive stillet krav om, at brugen af baner til mountainbike og discgolf ikke må forhindre den almindelige skovgæst i at færdes i området.

Det forventes, at anlæg og bygninger som udgangspunkt vil skulle etableres i naturmaterialer, og at der kun må anvendes mørke jordfarver til maling. Efter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs praksis omfatter naturmaterialer f.eks. grus, sand, stenmel, barkflis, træ mv. Derimod tillades efter praksis ikke fliser (f.eks. herregårdssten), beton, materialer med plastik, asfalt, jern mv. eller andre meget forarbejdede materialer, også selvom naturmaterialer indgår.

F.eks. vil bålhytter, madpakkehuse og multtoiletter forventeligt skulle opføres i træ og taget beklædes med tagpap eller naturmaterialer. For underlag til f.eks. madpakkehuse, p-pladser og teesteder til discgolf vil der forventeligt skulle anvendes naturmaterialer som f.eks. grus. For anlæg til discgolf forventes det dog, at bekendtgørelsen også vil omfatte etablering af f.eks. stålkurve, hvor der for en mindre del af kurven gøres brug af klare farver.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at der i skove med skovbevoksede, fredskovspligtige arealer på mindst 2 ha vil kunne etableres ét anlæg eller byggeri til det offentlige friluftsliv, hvis der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove med skovbevoksede, fredskovspligtige arealer på mindst 5 ha eller i bynære skove vil kunne etableres op til to anlæg eller byggerier af nedenstående, hvis der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom. Det forventes, at der i skove med skovbevoksede arealer på mindst 50 ha vil kunne etableres op til fire anlæg eller byggerier af nedenstående, hvis der ikke i forvejen er nogen anlæg eller bygninger i skoven ud over evt. eksisterende lovlig beboelsesejendom.

For anlæg til mountainbike og discgolf forventes bemyndigelsen udmøntet således, at sådanne anlæg kun vil kunne etableres i skove på over 5 ha, og at der må være spor, baner og anlæg i hele skoven i op til ca. 30 pct. af skoven. Samtidig vil den skovbevoksede del af det fredskovspligtige areal skulle bevare sit skovpræg og opretholde et kronedække på mindst 50 pct.

For så vidt angår anlæg og bygninger til den offentlige forsyning og infrastruktur, forventes det, at der i bekendtgørelsen ikke vil blive stillet krav om størrelsen på det fredskovspligtige areal eller antal anlæg i alt på det fredskovspligtige areal. Det forventes, at der vil blive stillet krav om størrelsen og udseendet på synlige anlæg til drikkevandsindvinding, ligesom det forventes, at det vil fremgå som et krav, at såfremt grundvandet sænkes væsentligt, eller der på anden måde opstår risiko for skade på bevoksningerne eller væsentlige naturbeskyttelsesinteresser, skal der ansøges om dispensation ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at ministeren skal fastsætte regler om, at beliggenheden af anlæg og bygninger mv. til det offentlige friluftsliv og den offentlige forsyning og infrastruktur skal godkendes. Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttes således, at lodsejer skal indsende en anmodning til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvis lodsejer ønsker at etablere byggeri omfattet af § 11, stk. 4. Styrelsens vurdering vil bestå i en godkendelse af eller afslag på det ansøgte.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil i sin vurdering alene skulle forholde sig til det ansøgtes beliggenhed i forhold til de internationale naturbeskyttelsesområder og bilag IV-arter. Det er ikke hensigten, at styrelsen vil skulle forholde sig til hensigtsmæssigheden i placeringen at det ansøgte i forhold til skovens struktur og landskab eller i forhold til naturbeskyttelseslovens § 3 og skovlovens § 28. Der kan således alene meddeles afslag på det ansøgte, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for påvirkning af udpegningsgrundlaget for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller bilag IV-arter.

Det bemærkes desuden, at der ved etableringen af byggeri mv. omfattet af skovlovens § 11, stk. 2, herunder byggeri omfattet af en bekendtgørelse, som er udstedt med hjemmel i den foreslåede § 11, stk. 4, fortsat skal iagttages eventuelle krav om myndighedstilladelser eller lignende, som følger af anden lovgivning, f.eks. bygge- og planlovgivningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af § 16, stk. 2, i skovloven, at Natura 2000-skovplanen revideres hvert 12. år.

Det foreslås, at skovlovens § 16, stk. 2, nyaffattes, således at ministeren for grøn trepart reviderer Natura 2000-planen, når der foreligger en revideret national genopretningsplan, eller når der foreligger væsentlig ny viden.

Ved »reviderer« forstås, at der som minimum foretages en vurdering af behovet for revision af Natura 2000-planen. Der foretages kun ændringer i Natura 2000-planen, hvis det af den relevante myndighed vurderes, at der er behov for dette. En gældende Natura 2000-plan er bindende, indtil den afløses af en revideret Natura 2000-plan.

Den foreslåede bestemmelses vil medføre, at Natura 2000-planen efter skovloven som udgangspunkt revideres, når der foreligger en revideret national genopretningsplan.

Det bemærkes, at den første nationale genopretningsplan i denne sammenhæng betragtes som en revideret national genopretningsplan. Den foreslåede bestemmelse vil derfor medføre, at behovet for revision af Natura 2000-planen vurderes, når den nationale genopretningsplan er færdiggjort og offentliggjort i 2027, og herefter når den nationale genopretningsplan revideres hvert 10. år.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at plankadencen for Natura 2000-planen efter skovloven justeres fra hvert 12. år til som udgangspunkt hvert 10. år. Formålet er at sikre sammenhæng mellem den nationale genopretningsplan og eksisterende regulering af Natura 2000-planen.

Det forudsættes, at der vil være en periode på op til tre år efter revision af den nationale genopretningsplan til at revidere Natura 2000-planen, bl.a. for at sikre den administrative proces, herunder offentlighedsfasen.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Natura 2000-planen undtagelsesvist kan revideres uden for den 10-årige periode og uafhængigt af den nationale genopretningsplan, når der foreligger væsentlig ny viden.

Ved væsentlig ny viden forstås ny viden, der kan have væsentlig betydning for fastsættelse af mål for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for at beskytte, herunder ny viden, som nødvendiggør en justering af udpegningsgrundlaget. Denne nye viden skal være videnskabelig baseret på data, som kan indgå i en basisanalyse, jf. miljømålslovens § 40. Det kan f.eks. være data, som indgår i rapporteringer til EU efter naturdirektiverne eller havstrategidirektivet.

Ved ændring af mål i en planperiode skal proceduren i miljømålsloven § 42 a, § 43 og § 45 følges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af skovlovens § 45, nr. 2, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område og om de nærmere vilkår herfor.

Efter den gældende bestemmelse er det kun muligt at fastsætte regler om, at digital kommunikation kan anvendes på skovlovens område. Derimod kan der ikke med den gældende bestemmelse fastsættes regler om, at digital kommunikation skal anvendes.

Det foreslås, at der i § 45 indsættes efter nr. 1 som nyt nr. 2, at ministeren kan fastsætte regler om at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov, af regler udstedt i medfør af denne lov eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal foregå digitalt.

Med skriftlig kommunikation forstås alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer, f.eks. ansøgninger, forespørgsler, anmeldelser og indberetninger, og alle former for meddelelser fra myndigheder til virksomheder eller fysiske personer.

Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation på skovlovens område. Det er forventningen, at bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at der fastsættes krav om digital indgivelse af alle ansøgninger efter loven (f.eks. §§ 3, 4, 6, 12, 37 og 38) og anmeldelser efter skovlovens § 17, stk. 1.

Bestemmelsen forventes desuden anvendt til at fastsætte regler om, at borgere, der ikke har mulighed for at anvende digital kommunikation, kan blive fritaget fra kravet om digital kommunikation på skovlovens område. Det forventes, at fritagelsesmuligheden f.eks. vil gælde for borgere, der ikke kan anvende digital kommunikation pga. psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, eller borgere, der ikke har adgang til computer, smartphone eller tablet eller er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at etablere internetforbindelse. Fritagelse forventes også at kunne ske efter en konkret vurdering, hvis der foreligger særlige forhold.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til f.eks. at fastsætte krav om digital indgivelse af ansøgninger til fremtidige tilskudsordninger til privat skovrejsning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af skovlovens § 46, stk. 3, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart) kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås, at i skovlovens § 46, stk. 3, ændres »her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger« til: »af EU-forordninger«, og efter »lov« indsættes: », herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås at ændre naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3, så ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer, herunder på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af EU-forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af skovloven, herunder regler om kompetente myndigheders beføjelser, og vedrørende genopretning af biologisk mangfoldige og modstandsdygtige økosystemer.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at opdatere ordlyden i skovlovens § 46, stk. 3, så den svarer til den nye ordlyd i af naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 3. Der vurderes ikke at være behov for at udvide anvendelsesområdet for bemyndigelsen i skovlovens § 46, stk. 3, til søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte de nødvendige supplerende bestemmelser for at sikre naturgenopretningsforordningens anvendelse i forhold til udarbejdelse af en genopretningsplan, for så vidt angår den del af naturgenopretningsforordningens anvendelsesområde på land, der ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Den Danske Klimaskovfond, at fonden kan anvende iværksættelse af, deltagelse i og finansiering af skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjord.

Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, nr. 3, at fonden kan anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med udtagning af lavbundsjord, jf. nr. 1.

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »forbundet med«: »skovrejsning med etablering af skovbryn og«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Klimaskovfonden fremover også vil kunne anvende betaling af engangskompensation til lodsejere for tabte indtægter forbundet med skovrejsning. Under sin aktivitet forventes fonden at kunne tilbyde betalingen som engangskompensation, dvs. udbetalt på én gang (tilbagediskonteret).

Det er efter bemærkningerne til den gældende lovs § 4 et grundkrav, at Klimaskovfondens dispositioner ikke overlapper, men er et tillæg til tilsvarende statslige indsatser. Støtten skal være additionel. Det vil sige den ikke overlapper med eller helt erstatter projektinitiativer, som har opnået tilskud eller anden form for statslig støtte. Der vil heller ikke kunne ydes støtte til aktiviteter, der er pligt til at foretage efter anden lovgivning (f.eks. skovloven).

Klimaskovfondens satser for indkomstkompensation forudsættes at følge satser for tilsvarende kompensation i statslige ordninger for tilskud til skovrejsning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ (ændringsloven) § 2, stk. 2, 1. pkt., at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2027 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2024. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2027, jf. ændringslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Den oprindelige anvendelsesdato for skovrydningsforordningen, d. 30. december 2024 er blevet udskudt til d. 30. december 2025, jf. artikel 1, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3234 af 19. december 2024 om ændring af forordning (EU) 2023/1115 for så vidt angår bestemmelser vedrørende anvendelsesdatoen (forordning om ændring af skovrydningsforordningen).

Det følger endvidere af artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen, at skovrydningsforordningens artikel 37, stk. 1 og 2 vedr. ophævelse af tømmerforordningen nyaffattes. Det følger herefter, at tømmerforordningen ophæves med virkning fra den 30. december 2025, idet forordningen dog fortsat finder anvendelse indtil den 31. december 2028 på træ og træprodukter som defineret i artikel 2, litra a), i tømmerforordningen, som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025.

Det foreslås, at i ændringslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »2027« til: »2028«, og »2024« ændres til: »2025«. I 2. pkt., ændres »2027« til: »2028«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at naturbeskyttelsesloven til og med den 31. december 2028 ikke finder anvendelse på træ og træprodukter, som er omfattet af definitionen i artikel 2, litra a, i tømmerforordningen, og som er produceret før den 29. juni 2023 og bragt i omsætning fra den 30. december 2025. For sådanne produkter finder de hidtil gældende regler i lov nr. 1225 af 18. december 2012 om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ anvendelse til og med den 31. december 2028.

Den foreslåede bestemmelse har til formål sikre, at de nationale regler er i overensstemmelse med skovrydningsforordningens artikel 37, som ændret ved artikel 1, stk. 2, i forordning om ændring af skovrydningsforordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljømålsloven og lov om Den Danske Klimaskovfond gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. naturbeskyttelseslovens § 105, miljømålslovens § 60, skovlovens § 73 og lov om Den Danske Klimaskovfonds § 22.

Lov nr. 1467 af 10. december 2024 om ændring af lov om naturbeskyttelse og om ophævelse af lov om administration af Den Europæiske Unions forordninger om handel med træ og træprodukter med henblik på bekæmpelse af handel med ulovligt fældet træ gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. bemærkningerne til lovens § 3, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 40 som fremsat, side 18.

Det betyder, at de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov