Fremsat den 27. februar 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse1)

(Præcisering af anvendelsesområde for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr)

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, som ændret bl.a. ved lov nr. 1468 af 10. december 2024, § 1 i lov nr. 1683 af 30. december 2024 og senest ved lov nr. 1684 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af« til: »dele af«, og efter »EU-Tidende 2019, nr. L 155, side 1« indsættes: », og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024«.

2. I § 9 j, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter den 31. december 2005«.

3. I § 9 j, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt de forskellige produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, er omfattet af stk. 1.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

4. I § 9 l, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ikke er omfattet af stk. 1.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

5. I § 9 n, stk. 4, ændres »§ 9 l, stk. 3 og 4« til: »§ 9 l, stk. 4 og 5«.

6. I § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9 j, stk. 5« til: »§ 9 j, stk. 6«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 2-4, og § 9 l, stk. 2-4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 3-5, og § 9 l, stk. 3-5, i lov om miljøbeskyttelse, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 4.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre de danske regler om udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 c med henblik på at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (2024-ændringsdirektivet). 2024-ændringsdirektivet skal implementeres inden 9. oktober 2025.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (2012-direktivet), som 2024-ændringsdirektivet ændrer, indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne skal indføre særlige ordninger, der sigter mod nyttiggørelse og genbrug af elektrisk og elektronisk affald. Således skal medlemslandene bl.a. sikre, at producenterne og importørerne under anvendelse af de bedste behandlings-, nyttiggørelses- og genvindingsteknikker etablerer ordninger til behandling af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, samt at brugere af elektrisk og elektronisk udstyr i private husholdninger får de nødvendige oplysninger om ordningerne. Producenter og importørerne pålægges herved et ansvar for finansiering og håndtering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (udvidet producentansvar).

Direktivet er siden 2005 implementeret i dansk ret i miljøbeskyttelseslovens §§ 9 i-9 o og 9 y-9 å, suppleret af bekendtgørelse nr. 1566 af 19. december 2022 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen).

Med lovforslaget foreslås, at der indsættes to nye bemyndigelsesbestemmelser i henholdsvis §§ 9 j og 9 l. Indsættelsen af bemyndigelsesbestemmelserne og udmøntningen heraf gør det muligt at foretage de nødvendige ændringer af de danske regler for at bringe implementeringen af udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet.

Lovforslaget skal således tilvejebringe en hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler, der præciserer, fra hvilket tidspunkt producenterne af forskelligt elektrisk og elektronisk udstyr er forpligtede til at finansiere håndteringen af affaldet fra deres produkter. Det er hensigten med bemyndigelsen i § 9 j, at tidspunktet for, hvornår finansieringspligten finder anvendelse, skal differentieres i forhold til, hvornår det respektive elektriske og elektroniske udstyr er blevet omfattet af direktivernes anvendelsesområde.

Derudover skal lovforslaget med den foreslåede bemyndigelse i § 9 l begrænse forpligtelsen i forbindelse med historisk affald, sådan at forpligtelsen ikke finder anvendelse for producenter af fotovoltaiske paneler og udstyr, der er blevet tilføjet til anvendelsesområdet i forbindelse med, at der blev indført »åbent anvendelsesområde« fra 15. august 2018. Historisk affald er ifølge direktiverne affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, der er bragt i omsætning senest 13. august 2005, og som er blevet til affald efter den 13. august 2005. Åbent anvendelsesområde medfører, at listen over elektrisk og elektronisk udstyr omfattet af direktivet er ikke-udtømmende.

Den nærmere udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil ske ved udstedelse af en ny udgave af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, der i forvejen supplerer miljøbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende producentansvaret for elektrisk og elektronisk udstyr.

2. Baggrund

2012-direktivet, som 2024-ændringsdirektivet ændrer, er en omarbejdning af det oprindelige WEEE-direktiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), ændret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 (2003-direktivet).

Direktivernes anvendelsesområde er med tiden blevet udvidet. Det oprindelige anvendelsesområde fra 2003-direktivet fandt anvendelse fra 2003-direktivets ikrafttrædelse. Med 2012-direktivet blev anvendelsesområdet udvidet til også at omfatte fotovoltaiske paneler med virkning fra den 13. august 2012. Derudover åbnede 2012-direktivet for, at flere produkttyper kunne omfattes af direktivets anvendelsesområde, betegnet »åbent anvendelsesområde«, således at disse produkttyper fra den 15. august 2018 ville blive omfattet af direktivets forpligtelser.

2024-ændringsdirektivet blev vedtaget på baggrund af EU-Domstolens dom af 25. januar 2022 i sag C-181/20. I dommen blev artikel 13, stk. 1, i 2012-direktivet erklæret delvis ugyldig, da bestemmelsen havde virkning med tilbagevirkende kraft i strid med det EU-retlige retssikkerhedsprincip. Ifølge retssikkerhedsprincippet skal retsregler være klare, præcise og forudsigelige i deres retsvirkninger, især når de kan have bebyrdende virkninger for personer og virksomheder. Det betyder, at retsregler ikke kan anvendes med tilbagevirkende kraft, dvs. på situationer, der ligger forud for ikrafttrædelsen, jf. præmis 47.

Problemet i forhold til art. 13, stk. 1, var, at bestemmelsen fastsatte, at producenterne skulle påtage sig finansieringen af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, der var bragt i omsætning efter den 13. august 2005, og at bestemmelsens ordlyd ikke var blevet ændret, selvom anvendelsesområdet var blevet udvidet som beskrevet ovenfor. Bestemmelsen havde derfor også virkning for fotovoltaiske paneler, uanset at fotovoltaiske paneler først var blevet omfattet af anvendelsesområdet fra den 13. august 2012 ved vedtagelsen af 2012-direktivet. Producenter af fotovoltaiske paneler var derfor forpligtet til at betale for udstyr, som de havde bragt i omsætning før 13. august 2012, dvs. før fotovoltaiske paneler var blevet omfattet af anvendelsesområdet, hvilket EU-Domstolen fandt var uretmæssig virkning med tilbagevirkende kraft.

Formålet med 2024-ændringsdirektivet er at bringe 2012-direktivets artikel 13, stk. 1, i overensstemmelse med EU-Domstolens dom, sådan at det forhindres, at bestemmelsen kan have uretmæssig virkning med tilbagevirkende kraft.

Samtidig er det formålet med 2024-ændringsdirektivet at bringe 2012-direktivets øvrige bestemmelser, der kan sammenlignes med artikel 13, stk. 1, i overensstemmelse med hensynet bag EU-Domstolens dom om, at der i direktivet ikke skal være bestemmelser, der er i modstrid med retssikkerhedsprincippet. Behovet for en ændring gælder således ikke kun bestemmelsen om fotovoltaiske paneler fra andre brugere end private husholdninger (erhverv), som var det konkrete tilfælde i EU-Domstolens sag, men også for bestemmelser om fotovoltaiske paneler fra private husholdninger, samt for bestemmelser om elektrisk og elektronisk udstyr tilhørende det åbne anvendelsesområde fra både private husholdninger og andre brugere end private husholdninger, som først blev omfattet af anvendelsesområdet fra den 15. august 2018. EU-Domstolens dom medfører også, at producenterne ikke skal pålægges finansieringsforpligtelser med tilbagevirkende kraft for så vidt angår historisk affald fra elektrisk og elektronisk udstyr.

Endelig har 2024-ændringsdirektivet til formål at ajourføre henvisningen til den europæiske standard EN 50419, der blev vedtaget af Cenelec (European Committee for Electrotechnical Standardisation) i marts 2006. Ajourføringen sker ved, at der henvises til den reviderede udgave af standarden, som blev vedtaget i 2022.

3. Præcisering af anvendelsesområdet for udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet

3.1. Gældende ret

Miljøbeskyttelseslovens §§ 9 i - 9 o og 9 y-9 å fastsætter, at producenter af elektrisk og elektronisk udstyr bærer ansvaret for at foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af affaldet fra elektrisk og elektronisk udstyr (udvidet producentansvar).

Som en del af producentansvaret følger også en finansieringspligt i forbindelse med håndteringen af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, jf. § 9 j, stk. 1 (3.1.1 nedenfor), og i forbindelse med håndteringen af historisk affald fra elektrisk og elektronisk udstyr, der tidligere er bragt i omsætning, jf. § 9 l, stk. 1 (3.1.2 nedenfor). Desuden følger en mærkningspligt i forbindelse med elektrisk og elektronisk udstyr, der bringes i omsætning, jf. § 9 n, stk. 2 (3.1.3 nedenfor).

Bestemmelserne om producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr i miljøbeskyttelsesloven suppleres af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, der fastsætter nærmere regler for det udvidede producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr (3.1.4 nedenfor).

Elektronikaffaldsbekendtgørelsen fastsætter miljøbeskyttelseslovens definitioner og anvendelsesområde, jf. nærmere 3.1.4. Fotovoltaiske paneler og åbent anvendelsesområde blev indsat ved bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som trådte i kraft den 14. februar 2014.

3.1.1. Håndterings- og finansieringspligten (§ 9 j, stk. 1)

Miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 1, blev indført ved lov nr. 385 af 25. maj 2005 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for elektronikskrot m.v.). Loven trådte i kraft den 1. juni 2005.

Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005.

Bestemmelsen gennemfører dele af 2003-direktivet.

Pligten efter § 9 j, stk. 1, omfatter elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005. Pligten kan opfyldes gennem hel eller delvis tilbagetagning af tilsvarende udstyr fra andre producenter eller importører. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen gælder pligten, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv, jf. Folketingstidende, 2004-05, tillæg A, s. 18.

3.1.2 Historisk affald

Miljøbeskyttelseslovens § 9 l, stk. 1, blev indført ved lov nr. 385 af 25. maj 2005, der trådte i kraft 1. juni 2005. Bestemmelsen er efterfølgende blevet ændret i 2006 og 2008.

Det fremgår af § 9 l, stk. 1, at for elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og importører forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering.

Bestemmelsen gennemfører dele af 2003-direktivet.

2003-direktivet og 2012-direktivet skelner mellem historisk affald og nyt affald. Ved historisk affald forstås affald af elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført senest den 13. august 2005, og som er blevet til affald efter den 13. august 2005. Miljøbeskyttelseslovens § 9 l, stk. 1, følger direktivets skelnen mellem historisk affald og nyt affald. Bestemmelsen fastslår en håndterings- og finansieringspligt for historisk elektrisk og elektronisk udstyr, der er markedsført senest den 31. december 2005, men som er blevet til affald, der skal håndteres, efter den 31. december 2005, jf. de specielle bemærkninger til lov nr. 385 af 25. maj 2005, jf. Folketingstidende, 2004-05, tillæg A, s. 19. Datoforskydelsen fra den 13. august 2005, som direktivet angiver, til den 31. december 2005, som fremgår af de specielle bemærkninger, skyldes, at implementeringen af 2003-direktivet i sin tid blev forsinket. Datoangivelsen i § 9 l, stk. 1, »den 1. januar 2006 eller senere« stemmer overens med bemærkningernes datoangivelse »efter den 31. december 2005«.

§ 9 l, stk. 1, regulerer kun historisk affald fra private husholdninger. Miljøbeskyttelsesloven indeholder ikke bestemmelser om producenters finansiering af historisk affald fra erhverv. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at finansieringen af historisk affald fra erhverv vil følge principperne i de almindelige affaldsregler, dvs. at sidste bruger (affaldsproducenten) som udgangspunkt betaler, jf. Folketingstidende, 2004-05, tillæg A, side 12.

De nærmere regler om historisk affald fra erhverv fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.4.

3.1.3. Mærkningspligten (§ 9 n, stk. 2, 2. pkt.)

Miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 2, blev først indført som § 9 o, stk. 2, ved lov nr. 385 af 25. maj 2005. Ved lov nr. 508 af 7. juni 2006 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Producentansvar for person- og varebiler) blev bestemmelsen ændret til § 9 n, stk. 2.

Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe en hjemmel til implementering af dele af 2003-direktivets artikel 11 (svarende til artikel 15, stk. 2, i 2012-direktivet).

Det fremgår af § 9 n, stk. 2, 2. pkt., i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at producenter og importører skal mærke elektrisk og elektronisk udstyr, som er omfattet af producentansvaret. Det fremgår af bemærkninger til bestemmelsen, at mærkningspligten gælder udstyr, der markedsføres efter den 13. august 2005, og at udstyret entydigt skal mærkes, således at den oprindelige producent kan identificeres og det fremgår, at udstyret er markedsført efter denne dato, jf. Folketingstidende, 2004-05, tillæg A, side 21.

De nærmere regler om mærkningspligten for elektrisk og elektronisk udstyr anvendt i erhverv og privat husholdning fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen, jf. pkt. 3.1.4.

3.1.4. Elektronikaffaldsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 1566 af 19. december 2022 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen) er udstedt med hjemmel i bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 2-5, § 9 l, stk. 2-4, § 9 n, stk. 1-5, og § 44, stk. 1.

Bekendtgørelsen supplerer miljøbeskyttelseslovens §§ 9 i-9 o og 9 y-9 å med nærmere regulering af det udvidede producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr.

Anvendelsesområdet for miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 c om udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr blev oprindeligt reguleret af miljøbeskyttelseslovens § 9 i, stk. 1, indført ved lov nr. 385 af 25. maj 2005. Formålet med bestemmelsen var at gennemføre dele af artikel 2 og 3 i 2003-direktivet (svarende til dele af artikel 2 og 3 i 2012-direktivet).

Ved implementeringen af 2012-direktivet blev § 9 i, stk. 1, af lovtekniske grunde og hensynet til læsevenligheden fjernet fra miljøbeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende, 2013-2014, tillæg A, L 73 som fremsat, side 9. § 9 i, stk. 1, udgik således, og anvendelsesområdet fremgår i stedet af elektronikaffaldsbekendtgørelsens §§ 1 og 2, som suppleres af § 3, der afgrænser centrale definitioner for reguleringen, herunder elektrisk og elektronisk udstyr, jf. § 3, nr. 11.

Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, fastslår, at anvendelsesområdet omfatter alt elektrisk og elektronisk udstyr.

Elektrisk og elektronisk udstyr er defineret i § 3, nr. 11. Det fremgår af bestemmelsen, at elektrisk og elektronisk udstyr er udstyr, der opfylder to betingelser, som følger af bestemmelsens litra a og b. Ifølge litra a er den første betingelse, at der skal være tale om udstyr, som er afhængigt af elektrisk strøm eller et elektromagnetisk felt for at kunne fungere korrekt, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter. Ifølge litra b er den anden betingelse, at der skal være tale om udstyr, som er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, og som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1.000 volt for vekselstrøms vedkommende og højst 1.500 volt for jævnstrøms vedkommende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at alt elektrisk og elektronisk udstyr klassificeres under kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, og at bekendtgørelsens bilag 2 indeholder en ikke-udtømmende liste over elektrisk og elektronisk udstyr, som henhører under kategorierne i bilag 1 (åbent anvendelsesområde).

Anvendelsesområdet afgrænses af § 1, stk. 3, der angiver en række undtagelser til anvendelsesområdet.

Det er Dansk Producentansvar (DPA), der administrerer reglerne om producentansvar for bl.a. elektrisk og elektronisk udstyr og har kompetence til at træffe afgørelser vedrørende anvendelsesområdet, jf. bekendtgørelsens § 10.

Historisk affald fra erhverv reguleres af bekendtgørelsens § 36. Det fremgår af bestemmelsen, at slutbrugere af elektrisk og elektronisk udstyr fra erhverv, der er bragt i omsætning før den 1. april 2006, skal foranstalte affald af udstyret særskilt håndteret og aflevere affaldet til en af de i § 24, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i bekendtgørelse nr. 938 af 22. juni 2020 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v., nævnte genanvendelsesanlæg, behandlingsanlæg eller indsamlingsvirksomheder. Den rette henvisning er i dag § 27, nr. 1, 2 og 4 i bekendtgørelse nr. 539 af 28. maj 2024 om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. Datoangivelsen den 1. april 2006 er identisk med ikrafttrædelsesdatoen for bekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2005 om håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som implementerede 2003-direktivet. Kravene til den særskilte håndtering fremgår af kapitel 11. Hvis slutbrugeren køber nyt udstyr til brug for erhverv, kan slutbrugeren uden at betale omkostningerne herved aflevere historisk affald til producenten, hvis det nye udstyr erstatter det udstyr, som er bragt i omsætning før den 1. april 2006, og har samme formål, jf. stk. 2. Dette kan dog fraviges ved aftale, jf. stk. 3.

Producenternes informations- og oplysningspligt for elektrisk og elektronisk udstyr, som fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 1 og 2, reguleres nærmere i bekendtgørelsens kapitel 14, herunder § 54, der udmønter producenternes mærkningspligt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 9 n, stk. 2.

Bekendtgørelsens § 54 bestemmer, at producenter skal mærke elektrisk og elektronisk udstyr, der er bragt i omsætning efter den 13. august 2005, sådan at mærkningen er i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 5, der gengiver et specifikt piktogram. Mærkningen kan også fremgå af udstyrets emballage, hvis udstyrets størrelse eller funktion gør det nødvendigt. I så fald skal mærkningen suppleres af et optryk i brugsanvisningen og på garantibeviset. Mærkningen skal specificere, at udstyret er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Det anbefales, at mærkningen udføres i overensstemmelse med den europæiske standard DS/EN 50419. I forlængelse heraf bør producenten og den præcise dato for, hvornår udstyret er bragt i omsætning, gengives.

3.2. 2012-direktivet og 2024-ændringsdirektivet (WEEE)

2024-ændringsdirektivet, som lovforslaget har til hensigt at implementere, er vedtaget den 13. marts 2024 og foranlediget af, at EU-Domstolen i dom af 25. januar 2022 i sag C-181/20 erklærede art. 13, stk. 1, i 2012-direktivet, delvis ugyldig. Begrundelsen for dommens udfald var, at bestemmelsen pålagde producenter at finansiere omkostningerne ved håndteringen af affald fra fotovoltaiske paneler, der var bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012, selvom fotovoltaiske paneler først var blevet omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde fra den 13. august 2012. Bestemmelsen havde således virkning med tilbagevirkende kraft i strid med det EU-retlige retssikkerhedsprincip.

I 2024-ændringsdirektivet foretages en række ændringer i 2012-direktivet med henblik på at bringe direktivets bestemmelser i overensstemmelse med ovennævnte dom.

3.2.1. 2012-direktivet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (2012-direktivet), som ændres af 2024-ændringsdirektivet, er en omarbejdning af det oprindelige 2003-direktiv.

2012-direktivet forpligter medlemsstaterne til at indføre udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr, jf. pkt. 1, herunder en finansieringspligt i forbindelse med affaldshåndtering i artikel 12 og 13, samt en mærkningspligt i artikel 14 og 15.

Anvendelsesområdet for direktivet fremgår af artikel 2, der suppleres af artikel 3, der afgrænser centrale definitioner for reguleringen, herunder definitionen af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) i stk. 1, litra a.

Artikel 2, stk. 1, fastslår, at direktivet finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, som fremgår af direktivets bilag I-IV, fordelt således, at (a) direktivet finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, som fremgår af bilag I-II, i perioden fra 13. august 2012 til 14. august 2018 (overgangsperiode), og at (b) direktivet finder anvendelse på elektrisk og elektronisk udstyr, som fremgår af bilag III-IV fra 15. august 2018 (åbent anvendelsesområde).

Bilag I opstiller en række kategorier, som det elektriske og elektroniske udstyr, der er omfattet, henhører under, og bilag II indeholder en vejledende liste over elektrisk og elektronisk udstyr, som henhører under bilag I. Fotovoltaiske paneler fremgår af bilag I-II, hvilket ikke var tilfældet i de tilsvarende bilag i 2003-direktivet. Fotovoltaiske paneler er altså blevet omfattet af anvendelsesområdet med 2012-direktivet gældende fra 13. august 2012, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, og bilag I-II, og anvendelsesområdet er således blevet udvidet i forhold til anvendelsesområdet for 2003-direktivet.

Bilag III opstiller en række kategorier, som alt elektrisk og elektronisk udstyr klassificeres under. Bilag IV indeholder en ikke-udtømmende liste over elektrisk og elektronisk udstyr, som henhører under kategorierne i bilag III. Bilag IV adskiller sig fra bilag II ved at eksplicitere, at listen er ikke-udtømmende (åbent anvendelsesområde). I bilag II er listen angivet som vejledende. Anvendelsesområdet er altså blevet et åbent anvendelsesområde ved 2012-direktivet gældende fra 15. august 2018, jf. artikel 2, stk. 1, litra b, og anvendelsesområdet er dermed blevet udvidet yderligere i forhold til de tidligere anvendelsesområder.

Elektrisk og elektronisk udstyr er defineret i artikel 3, stk. 1, litra a, som udstyr, der er afhængigt af elektrisk strøm eller et elektromagnetisk felt for at kunne fungere korrekt, og udstyr til produktion, transmission og måling af elektriske strømme og elektromagnetiske felter, som er bestemt til brug ved en spænding på højst 1000 volt for vekselstrøms vedkommende og 15.000 volt for jævnstrøms vedkommende.

Ifølge artikel 12, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, at producenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald fra EEE (WEEE) fra private husholdninger, som er afleveret til indsamlingsanlæg. Det fremgår af artikel 12, stk. 3, at forpligtelsen efter stk. 1 gælder for udstyr, der er bragt i omsætning efter den 13. august 2005, og at producenterne kan vælge at opfylde forpligtelsen efter stk. 1 enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning.

Ifølge artikel 12, stk. 4, skal ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af affald fra elektriske og elektroniske produkter, der er bragt i omsætning senest den 13. august 2005, varetages gennem en eller flere ordninger. Alle producenter, der er på markedet, når de respektive omkostninger påløber, skal bidrage forholdsmæssigt, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type produkt. Elektriske og elektroniske produkter, der er bragt i omsætning senest den 13. august 2005, er i bestemmelsen eksplicit markeret som »historisk affald«.

Ifølge artikel 13, stk. 1, første afsnit, skal medlemsstaterne sikre, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald fra andre brugere end private husholdninger af elektriske og elektroniske produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005. Andre brugere end private husholdninger omfatter handel, industri, institutioner og andre kilder (erhverv), jf. artikel 3, stk. 1, litra h.

Det fremgår af artikel 13, stk. 1, andet afsnit, at hvis historisk affald erstattes af tilsvarende nye produkter eller produkter, som tjener samme formål, så skal producenterne af disse produkter sørge for finansiering af omkostningerne ved affaldshåndteringen, på det tidspunkt hvor produkterne leveres. Medlemsstaterne har dog mulighed for at fastsætte, at andre brugere end private husholdninger kan gøres helt eller delvis ansvarlige for denne finansiering. Artikel 13, stk. 1, tredje afsnit, bestemmer, at finansieringen af omkostningerne i forbindelse med andet historisk affald end det, der fremgår af bestemmelsens andet afsnit, påhviler andre brugere end private husholdninger.

Ifølge artikel 14 og 15 skal medlemsstaterne pålægge producenterne en oplysningspligt over for brugerne og til brug for behandlingsanlæg, herunder pålægge producenterne en mærkningspligt.

Det fremgår af artikel 14, stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at producenterne på passende måde - fortrinsvis i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419 - skal mærke elektriske og elektroniske produkter, som bringes i omsætning, med et specifikt piktogram, som fremgår af direktivets bilag IX. Af artikel 15, stk. 2, fremgår det yderligere, at medlemsstaterne med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunkter for, hvornår EEE er bragt i omsætning, skal sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Der henvises desuden til den europæiske Standard EN 50419.

3.2.2. 2024-ændringsdirektivet

2024-ændringsdirektivet har til formål at bringe 2012-direktivet i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 25. januar 2022 i sag C-181/20, sådan at det forhindres, at bestemmelserne har uretmæssig virkning med tilbagevirkende kraft. Ændringsdirektivet er optaget som bilag til dette lovforslag.

2024-ændringsdirektivet medfører ændringer i artikel 13, stk. 1, samt i en række andre af direktivets bestemmelser. Reguleringen i disse øvrige bestemmelser kan sammenlignes med reguleringen som følge af artikel 13, stk. 1, og har konsekvenser for bl.a. producenter af fotovoltaiske paneler, som EU-Domstolens dom, hvor artikel 13, stk. 1, blev erklæret delvis ugyldig, konkret vedrørte. Bestemmelserne skal således ændres i overensstemmelse med dommens underliggende hensyn om at forhindre virkning med tilbagevirkende kraft.

2024-ændringsdirektivet ændrer derfor også i artikel 12, stk. 1 og 3, vedrørende elektrisk og elektronisk affald fra private husholdninger, artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 1, andet og tredje afsnit, vedrørende historisk affald og artikel 15, stk. 2, vedrørende mærkningspligten.

2024-ændringsdirektivet indsætter i artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, en differentiering af, hvornår de forskellige elektriske og elektroniske produkttyper er omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten.

Differentieringen afspejler, at anvendelsesområdet er blevet udvidet i tre trin. Første trin refererer til 2012-direktivets bilag I-II, med undtagelse af fotovoltaiske paneler. Dette stemmer overens med det oprindelige anvendelsesområde gældende fra 13. august 2005, jf. 2003-direktivet, artikel 2, stk. 1, bilag 1A og 1B. Andet trin tilføjer fotovoltaiske paneler til anvendelsesområdet gældende fra 13. august 2012, jf. 2012-direktivet, artikel 2, stk. 1, litra a, bilag I-II. Tredje trin tilføjer et åbent anvendelsesområde gældende fra 15. august 2018, jf. 2012-direktivet, artikel 2, stk. 1, litra b, bilag III-IV.

Ifølge 2024-ændringsdirektivet indtræder finansieringspligten og mærkningspligten således, afhængigt af hvornår den elektriske og elektroniske produkttype er blevet omfattet af direktivernes anvendelsesområde, og hvornår det konkrete udstyr er blevet bragt i omsætning.

2024-ændringsdirektivet præciserer desuden i artikel 12, stk. 4, og artikel 13, stk. 1, andet og tredje afsnit, hvilke elektrisk og elektronisk udstyr der pålægges en finansieringspligt i forbindelse med historisk affald fra private husholdninger og andre brugere end private husholdninger (herunder erhverv). Præciseringen sker ved hjælp af en henvisning til 2012-direktivets bilag I-II, jf. artikel 2, stk. 1, litra a, med fremhævelse af, at fotovoltaiske paneler er undtaget. Det betyder, at kun producenter af elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af det oprindelige 2003-direktiv, er omfattet af finansieringspligten i forbindelse med historisk affald.

Endelig opdaterer 2024-ændringsdirektivet henvisningen til det europæiske standardmærke i forbindelse med elektrisk og elektronisk udstyr, sådan at der fremover henvises til EN 50419:2022, jf. artikel 14, stk. 4.

3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Det følger af 2024-ændringsdirektivet, at der skal differentieres mellem tidspunktet for, hvornår de forskellige elektriske og elektroniske produkttyper, særligt fotovoltaiske paneler og produkter omfattet af åbent anvendelsesområde, er omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten, sådan at det fremgår af miljøbeskyttelseslovens §§ 9 j, 9 l og 9 n og udmøntningen i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af WEEE-direktiverne fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet blev et åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.

Differentieringen af, hvornår de forskellige elektriske og elektroniske produkttyper er omfattet af finansieringspligten og mærkningspligten, genfindes ikke i de gældende bestemmelser, dvs. hverken i miljøbeskyttelseslovens § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, og § 9 n, stk. 2, eller i elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 54.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund, at det er nødvendigt at lade datoen »efter den 31. december 2005« i § 9 j, stk. 1, 1. pkt., udgå og indsætte en bemyndigelsesbestemmelse som et nyt stykke 2, der vil give ministeren bemyndigelse til at indføre den nødvendige differentiering, for at bringe anvendelsesområdet i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer desuden, at det er nødvendigt, at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i § 9 l som et nyt stykke 2, der vil gøre det muligt at undtage bestemte produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, fra forpligtelsen i forbindelse med historisk affald fra private husholdninger.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at fotovoltaiske paneler og elektrisk og elektronisk udstyr tilføjet under det åbne anvendelsesområde skal undtages fra elektronikaffaldsbekendtgørelsens § 36, stk. 2, for at bringe anvendelsesområdet i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at der, for så vidt angår mærkningspligten, findes hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 9 n, stk. 2, 2. pkt., til, at ministeren kan indføre den nødvendige differentiering af anvendelsesområdet i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivet. Ministeren kan derudover opdatere henvisningen til det europæiske standardmærke, i forbindelse med elektrisk og elektronisk udstyr, sådan at der fremover henvises til EN 50419:2022.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet i forbindelse med EU-Domstolens dom af 25. januar 2022 i sag C-181/20 og den efterfølgende vedtagelse af 2024-ændringsdirektivet den 13. marts 2024 blev opmærksom på, at ministeriet ikke har haft en korrekt forståelse af dele af 2003-direktivets anvendelsesområde for fotovoltaiske paneler og »åbent anvendelsesområde«. Ministeriet har således tidligere fortolket 2003-direktivets anvendelsesområde som et åbent anvendelsesområde, som bl.a. omfattede fotovoltaiske paneler.

Det står imidlertid efter EU-Domstolens dom og vedtagelsen af 2024-ændringsdirektivet klart for ministeriet, at fotovoltaiske paneler først er blevet omfattet af WEEE-direktivernes anvendelsesområde fra den 13. august 2012, jf. 2012-direktivet, artikel 2, stk. 1, litra a, bilag I-II, og at anvendelsesområdet har omfattet et åbent anvendelsesområde fra den 15. august 2018, jf. 2012-direktivet, artikel 2, stk. 1, litra b, bilag III-IV. Da WEEE-direktiverne er direktivnært implementeret i dansk ret, konstaterer ministeriet, at fotovoltaiske paneler og et åbent anvendelsesområde først er implementeret i dansk ret og dermed omfattet af det udvidede producentansvar fra henholdsvis den 13. august 2012 og den 15. august 2018, jf. bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014, § 1 og § 3, nr. 10, bilag 1 og 2.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at det ikke kan udelukkes, at der i perioden fra 31. december 2005 til 13. august 2012 har været producenter af fotovoltaiske paneler, som har finansieret affaldshåndteringen af elektrisk og elektronisk udstyr, selvom de ikke var forpligtet hertil. Miljø- og Ligestillingsministeriet har imidlertid ikke nærmere kunnet kvantificere sådanne eventuelle producenter, idet der ikke foreligger data for fotovoltaiske paneler fra før 2014, hvor fotovoltaiske paneler fik sin egen kategori, jf. § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at ministeriet ikke er bekendt med, at der er blevet pålagt nogen producenter et faktisk producentansvar før den 15. august 2018 for produkter omfattet af åbent anvendelsesområde.

3.4. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning vil medføre, at bestemmelserne om udvidet producentansvar for elektrisk og elektronisk udstyr i miljøbeskyttelsesloven og elektronikaffaldsbekendtgørelsen tilpasses med henblik på at implementere 2024-ændringsdirektivet og forhindre, at bestemmelserne kan have virkning med tilbagevirkende kraft i strid med det EU-retlige retssikkerhedsprincip.

Det foreslås således, at den specifikke dato for, hvornår elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af finansieringspligten, skal udgå af § 9 j, stk. 1, og at der som et nyt § 9 j, stk. 2, skal indsættes en bemyndigelse, hvorefter miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, fra hvilket tidspunkt de forskellige produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af finansieringspligten efter stk. 1. Det forudsættes, at der fastsættes regler, som afspejler, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af WEEE-direktiverne fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet blev et åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018. Reglerne forventes udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Endelig foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse som et nyt stk. 2 i § 9 l, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr ikke er omfattet af forpligtelsen forbundet med historisk affald fra private husholdninger. Det forudsættes, at der fastsættes regler, som afspejler, at forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private husholdninger ikke gælder for fotovoltaiske paneler eller elektrisk og elektronisk udstyr tilføjet under det åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018. Det bemærkes, at regler om begrænsningen af anvendelsesområdet for bestemmelsen til bestemte produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr forventes udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for hverken staten, regionerne eller kommunerne.

Det vurderes samtidig, at lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, jf. Digitaliseringsstyrelsens vejledning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker, at det ikke kan udelukkes, at der i perioden fra 13. december 2005 til 13. august 2012 har været producenter af fotovoltaiske paneler, som har finansieret affaldshåndteringen af elektrisk og elektronisk udstyr, selvom de ikke var forpligtet hertil. Miljø- og Ligestillingsministeriet har imidlertid ikke nærmere kunnet kvantificere sådanne eventuelle producenter, idet der ikke foreligger data for fotovoltaiske paneler fra før 2014, hvor fotovoltaiske paneler fik sin egen kategori, jf. bekendtgørelse nr. 130 af 6. februar 2014, § 12, stk. 6.

Miljø- og Ligestillingsministeriet bemærker desuden, at ministeriet ikke er bekendt med, at der er blevet pålagt nogen producenter et faktisk producentansvar før den 15. august 2018 for produkter omfattet af åbent anvendelsesområde.

Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE).

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. november 2024 til den 20. december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, 92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Advokatsamfundet, Affalds- og Ressourceindustrien (ARI), APPLIA, Arbejderbevægelsens Erhvervsrådssekretariat, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder, Brancheforeningen Cirkulær, Branchefællesskab for IT, tele, elektronik og kommunikationsvirksomheder (ITEK), Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CONCITO, DAKOFA, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Fotohandlerforening (DFF), Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Indkøbs- og Logistikforum (DILF), Dansk Industri, Dansk Køleforening, Dansk Maskinhandlerforening (DM), Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Producentansvar, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Revisorer - FSR, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Det Økologiske Råd, DTU, Elretur, ERP Denmark ApS, European Recycling Platform (ERP), FABA, Fagligt Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Forening for Distance og Internethandel (FDIH), Foreningen af danske producenter og importører af tørbatterier (Batteriforeningen), Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen til Indsamling af Blyakkumulatorer i Danmark (Returbat), Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Genvindingsindustrien, Green Network, Greenpeace, Danmark, Grøn Hverdag, HK-Kommunal Miljøudvalg, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark (ITD), IT-Branchen, KL (kommunernes landsforening), Kommunalteknisk Chefforening, Kølebranchens Miljøordning, Landsorganisationen i Danmark (LO), Metalforeningen, Miljømærkning Danmark, Miljø- og Fødevareklagenævnet, NOAH, Plastindustrien, Recipo A/S, RENE, Rigsrevisionen, Rådet for grøn omstilling, Teknikentreprenøren (TE), Dansk VVS, TEKNIQ Installatørernes organisation, Varmepumpefabrikantforeningen, Vinduesindustrien, VVS og El-tekniske leverandørers brancheforening (VELTEK), WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til miljøbeskyttelsesloven indeholder en opregning af de EU-direktiver, som miljøbeskyttelsesloven helt eller delvist gennemfører.

Det foreslås, at fodnoten ændres, så det kommer til at fremgå, at loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024.

Til nr. 2

Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.

Det foreslås i § 9 j, stk. 1, 1. pkt., at tidspunktet »efter den 31. december 2005« udgår.

Med forslaget udgår datoen den 31. december 2005. Ændringen vil indebære, at tidspunktet for, hvornår elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af forpligtelsen efter stk. 1, ikke vil være fastsat i miljøbeskyttelsesloven. Ændringen skal ses i sammenhæng med indsættelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2.

Til nr. 3

Det fremgår af § 9 j, stk. 1, i miljøbeskyttelsesloven, at producenter og importører for egen regning skal foranstalte tilbagetagning og særskilt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005. Pligten gælder, uanset om affaldet stammer fra husholdninger eller erhverv.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 j, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt de forskellige produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, er omfattet af stk. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringen i stk. 1.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra a og b, og pkt. 3, første afsnit, der ændrer 2012-direktivets artikel 12, stk. 1 og 3, og artikel 13, stk. 1, og som differentierer tidspunktet for, hvornår forskellige produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af bestemmelserne. Reglerne skal afspejle, at fotovoltaiske paneler blev omfattet af WEEE-direktiverne fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet blev et åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.

Den forudsatte udmøntning vil indebære, at tidspunktet for, hvornår produkttyper af elektrisk og elektronisk udstyr er omfattet af forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, vil blive differentieret og dermed afspejle, at anvendelsesområdet for 2003-direktivet er blevet udvidet, samt at fotovoltaiske paneler blev omfattet af 2012-direktivet fra den 13. august 2012, og at anvendelsesområdet i 2012-direktivet blev et åbent anvendelsesområde fra 15. august 2018.

Til nr. 4

Det fremgår af § 9 l, stk. 1, at for elektrisk og elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere, og som er markedsført inden denne dato, skal producenter og importører forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 9 l, hvorefter miljøministeren fastsætter regler om, at bestemte produkttyper, som udgør elektrisk og elektronisk udstyr, ikke er omfattet af stk. 1.

Det forudsættes, at der vil blive fastsat regler i overensstemmelse med 2024-ændringsdirektivets artikel 1, pkt. 2, litra c, der ændrer 2012-direktivets artikel 12, stk. 4, og som undtager bestemte produkttyper fra bestemmelsen i forbindelse med historisk affald. Reglerne skal afspejle, at forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private husholdninger ikke gælder for fotovoltaiske paneler eller elektrisk og elektronisk udstyr tilføjet under det åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018. Det bemærkes, at reglerne forventes udmøntet i elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Den forudsatte udmøntning vil indebære, at fotovoltaiske paneler, som er tilføjet til anvendelsesområdet fra den 13. august 2012, og elektrisk og elektronisk udstyr, som er tilføjet til anvendelsesområdet under det åbne anvendelsesområde fra 15. august 2018, vil være undtaget fra forpligtelsen efter stk. 1 forbundet med historisk affald fra private husholdninger.

Til nr. 5-6

§ 9 n, stk. 4, henviser til § 9 l, stk. 4 og 5.

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 l foreslås det, at der i § 9 n, stk. 4, henvises til § 9 l, stk. 4 og 5, i stedet for § 9 l, stk. 3 og 4.

§ 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, henviser til § 9 j, stk. 5.

Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 9 j foreslås det, at der i § 9 ø, stk. 1, nr. 1, og § 110, stk. 1, nr. 1, henvises til § 9 j, stk. 6, i stedet for § 9 j, stk. 5.

Der er tale om konsekvensændringer.

Til § 2

Det foreslås med stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås med stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 2-4, og § 9 l, stk. 2-4, i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9 j, stk. 3-5, og § 9 l, stk. 3-5, i miljøbeskyttelsesloven, jf. denne lovs § 1, nr. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at gældende regler, som er udstedt i medfør af regler i miljøbeskyttelsesloven, og som rykker som følge af, at forudgående stykker ophæves eller nye indsættes ved denne lov, opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven, der er indsat eller ændret ved denne lov.

De ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der foreslås med denne lov, vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da miljøbeskyttelsesloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. miljøbeskyttelseslovens § 118, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure2), og

ud fra følgende betragtninger:

1) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2012/19/EU3) trådte i kraft den 13. august 2012 og erstattede Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF4).

2) Fotovoltaiske paneler, som ikke var omfattet af direktiv 2002/96/EF, omfattedes af anvendelsesområdet for direktiv 2012/19/EU fra den 13. august 2012, i kraft af at de blev tilføjet til kategori 4 i bilag I og II, som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2012/19/EU.

3) I henhold til artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU skal medlemsstaterne sikre, at producenter af elektrisk og elektronisk udstyr (EEE) bærer omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra andre brugere end private husholdninger, hvis disse produkter er bragt i omsætning efter den 13. august 2005.

4) Den 25. januar 2022 erklærede Den Europæiske Unions Domstol (herefter »Domstolen«) i sin dom i sag C-181/205) artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU for ugyldig, for så vidt som den vedrører fotovoltaiske paneler, der blev bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012, på grund af uberettiget tilbagevirkende kraft. Domstolen anførte, at EU-lovgivningen forud for vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU overlod det til medlemsstaterne at vælge, om omkostningerne ved håndtering af affald fra fotovoltaiske paneler skulle afholdes af nuværende eller tidligere affaldsindehavere eller af producenten eller distributøren af de fotovoltaiske paneler, i henhold til artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF6). Efterfølgende indførte EU-lovgiveren i artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU en regel, hvorefter disse omkostninger i alle medlemsstater skal afholdes af producenterne, herunder i forbindelse med produkter, som producenterne allerede havde markedsført på et tidspunkt, hvor direktiv 2008/98/EF var trådt i kraft. Domstolen fastslog, at denne regel må anses for at finde anvendelse med tilbagevirkende kraft og derfor kan være i strid med retssikkerhedsprincippet, og at en sådan tilbagevirkende kraft ugyldiggør den for så vidt angår fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning før ikrafttrædelsen af direktiv 2012/19/EU.

5) Domstolen fastslog også i sin dom, at den omstændighed, at en medlemsstat har vedtaget en lovgivning, der er i strid med et EU-direktiv, inden vedtagelsen af dette direktiv, ikke i sig selv udgør en tilsidesættelse af EU-retten, eftersom gennemførelsen af det i direktivet foreskrevne mål ikke kan anses for at være kompromitteret i alvorlig grad, før dette er en del af Unionens retsorden.

6) Domstolens dom indebærer direkte, at artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU bør ændres, således at den ikke finder anvendelse på affald af fotovoltaiske paneler fra andre brugere end private husholdninger, der blev bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012. I lyset af de betragtninger, der er anført i Domstolens dom, er det desuden nødvendigt at ændre direktiv 2012/19/EU også for så vidt angår finansiering i forbindelse med affald af fotovoltaiske paneler fra private husholdninger, som artikel 12 i direktiv 2012/19/EU finder anvendelse på, og i forbindelse med andet EEE, for så vidt angår affald både fra private husholdninger og fra andre brugere end private husholdninger, hvor situationen kan sammenlignes med situationen for fotovoltaiske paneler.

7) Artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2012/19/EU udvider fra den 15. august 2018 direktivets anvendelsesområde til at omfatte alt EEE. Ligesom for fotovoltaiske paneler havde EEE, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2012/19/EU i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, litra a), men som blev omfattet af dets anvendelsesområde fra den 15. august 2018 i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), (»åbent anvendelsesområde«-EEE), tidligere heller ikke været omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2002/96/EF. Derfor var det forud for vedtagelsen af direktiv 2012/19/EU overladt til medlemsstaterne at beslutte, i medfør af artikel 14 i direktiv 2008/98/EF, om omkostningerne ved håndtering af affald fra det pågældende EEE skulle afholdes af nuværende eller tidligere affaldsindehavere eller af producenten eller distributøren af udstyret. Det ville derfor være i strid med retssikkerhedsprincippet at anvende artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU på »åbent anvendelsesområde«-EEE af de grunde, der er anført i Domstolens dom. Da direktiv 2012/19/EU først omfatter »åbent anvendelsesområde«-EEE fra den 15. august 2018, bør artikel 13, stk. 1, ændres, således at den ikke finder anvendelse på »åbent anvendelsesområde«-EEE, der bringes i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 15. august 2018.

8) Som en afspejling af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2012/19/EU, som finder anvendelse på andre brugere end private husholdninger, pålægger nævnte direktivs artikel 12, stk. 1, sammenholdt med dets artikel 12, stk. 3, producenterne at finansiere omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger for så vidt angår produkter, der bringes i omsætning efter den 13. august 2005. Af de grunde, der er anført i Domstolens dom, vil disse bestemmelser, for så vidt som de finder anvendelse på finansiering af affaldshåndteringen for fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012, og for »åbent anvendelsesområde«-EEE, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 15. august 2018, ligeledes finde anvendelse med tilbagevirkende kraft på en måde, der er i strid med retssikker­ hedsprincippet. Artikel 12 i direktiv 2012/19/EU bør derfor ændres således, at den hverken finder anvendelse på fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 13. august 2012, eller på »åbent anvendelsesområde«-EEE, der er bragt i omsætning mellem den 13. august 2005 og den 15. august 2018.

9) Direktiv 2012/19/EU supplerer direktiv 2008/98/EF, som er en af de generelle retsakter om affaldshåndtering i Unionen. Artikel 8 og 14 i direktiv 2008/98/EF bør derfor finde anvendelse på håndteringen af affald fra fotovoltaiske paneler og affald fra »åbent anvendelsesområde«-EEE, i den periode, hvor fotovoltaiske paneler og »åbent anvendelsesområde«-EEE ikke er omfattede af anvendelsesområdet for direktiv 2012/19/EU i medfør af nærværende direktivs ændringer til artikel 12 og 13 i direktiv 2012/19/EU.

10) I henhold til artikel 14, stk. 4, og artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU skal EEE, der er bragt i omsætning, mærkes, fortrinsvis i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419, der blev vedtaget af Cenelec i marts 2006. Denne standard er blevet revideret for at ajourføre henvisningerne i den til direktiv 2012/19/EU. Henvisningen til standarden i nævnte artikler bør derfor ajourføres således, at den henviser til den reviderede udgave af den europæiske standard EN 50419, som blev vedtaget af Cenelec i juli 2022.

11) Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i omsætning, fastsættes det i artikel 15, stk. 2, i direktiv 2012/19/EU, at medlemsstaterne skal sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Som følge af ændringerne af artikel 12 og 13 bør artikel 15, stk. 2, konsekvensændres for så vidt angår fotovoltaiske paneler og »åbent anvendelsesområde«-EEE, således at det præciseres, at mærkningsforpligtelsen først finder anvendelse fra den 13. august 2012 for så vidt angår fotovoltaiske paneler og først fra den 15. august 2018 for så vidt angår »åbent anvendelsesområde«-EEE.

12) For at opretholde retssikkerhedsprincippet i forbindelse med fremtidige revisioner af direktiv 2012/19/EU er det vigtigt at være særlig opmærksom på at forhindre vedtagelsen af enhver bestemmelse, der potentielt kan have uberettiget tilbagevirkende kraft. Endvidere er det nødvendigt at skabe klarhed og forudsigelighed for EEE- producenter med hensyn til de driftsvilkår, der var i kraft, da deres produkter blev bragt i omsætning. Den tilgang bidrager til at undgå risikoen for at pådrage sig uforudsigelige omkostninger i forbindelse med fremtidig håndtering af WEEE. Desuden er det vigtigt, at sådanne revisioner overholder affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

13) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter7) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

14) Uforsvarlig behandling af affald fra fotovoltaiske paneler og fra »åbent anvendelsesområde«-EEE medfører betydelige negative virkninger for sundheden og miljøet. Det er derfor vigtigt at sikre, at affald fra fotovoltaiske paneler behandles korrekt, og at affald fra fotovoltaiske paneler nyttiggøres bedst muligt. Uden at det berører de ændringer af de finansielle forpligtelser, der er nødvendige for at dække indsamling og behandling af affald fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning inden den 13. august 2012, og fra »åbent anvendelsesområde«-EEE, der er bragt i omsætning inden den 15. august 2018, og som blev indført ved dette direktiv, er det vigtigt, at medlemsstater sikrer en miljømæssigt forsvarlig håndtering af relateret WEEE. Medlemsstaterne kan tilskynde producenterne gennem disses individuelle eller kollektive ordninger for udvidet producentansvar til at behørigt indsamle og behandle det relaterede historiske affald fra fotovoltaiske paneler og fra »åbent anvendelsesområde«-EEE korrekt.

15) I forbindelse med revisionen af direktiv 2012/19/EU og for at rette op på dets mangler, er det afgørende at sikre, at omkostningerne til håndtering af WEEE ikke overføres i uforholdsmæssig grad til forbrugerne eller borgerne. Dette omfatter hensyntagen til »forureneren betaler«-princippet, adressering af potentielle bestemmelser vedrørende WEEE-indsamlingsmål og overholdelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF.

16) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitets­ princippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændring af direktiv 2012/19/EU

I direktiv 2012/19/EU foretages følgende ændringer:

1) Følgende artikel indsættes:

»Artikel 24a

Revision

1. Senest den 31. december 2026 vurderer Kommissionen behovet for en revision af dette direktiv og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag i denne henseende, ledsaget af en grundig socioøkonomisk og miljømæssig konsekvensanalyse.

2. I den i stk. 1 omhandlede konsekvensanalyse overvejer Kommissionen navnlig behovet for:

a) bestemmelser, som specifikt sikrer, at retssikkerhedsprincippet overholdes, og at der ikke findes nogen uberettiget tilbagevirkende kraft i nogen medlemsstat

b) bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF

c) bestemmelser, der sikrer, at borgere og forbrugere ikke pålægges uforholdsmæssigt store omkostninger, i overensstemmelse med »forureneren betaler«-princippet

d) bestemmelser, der sikrer fuld gennemførelse og håndhævelse af dette direktiv, navnlig med hensyn til passende indsamlingsmål samt med hensyn til forebyggelse af ulovlig handel med WEEE

e) oprettelsen af en ny EEE-kategori for »fotovoltaiske paneler« i henhold til dette direktiv med henblik på at adskille fotovoltaiske paneler fra den eksisterende EEE-kategori 4, »stort udstyr«, jf. bilag III og IV, og beregningen af indsamlingsmålene, på grundlag af hvor meget affald fra fotovoltaiske paneler der kan indsamles baseret på deres forventede levetid snarere end på mængden af produkter, der er bragt i omsætning

f) indførelsen af en mekanisme, der sikrer, at fremtidige omkostninger til indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af affald fra fotovoltaiske paneler fra både private husholdninger og andre brugere end private husholdninger vil blive dækket økonomisk i tilfælde af producentens konkurs eller afvikling.«

2) I artikel 12 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»1.  Medlemsstaterne sikrer, at producenterne mindst sørger for finansiering af indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra private husholdninger, afleveret til indsamlingsanlæg, jf. artikel 5, stk. 2, for følgende:

a) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske paneler, hvor sådant EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005

b) for WEEE fra fotovoltaiske paneler, hvor sådanne fotovoltaiske paneler er bragt i omsætning fra den 13. august 2012, og

c) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning fra den 15. august 2018.«

b) Stk. 3, første afsnit, affattes således:

»3. Hver enkelt producent er ansvarlig for at finansiere de processer, der er omhandlet i stk. 1 vedrørende affald fra producentens egne produkter. Producenten kan vælge at opfylde denne forpligtelse enten individuelt eller ved at deltage i en kollektiv ordning.«

c) Stk. 4 affattes således:

»4. Ansvaret for at finansiere omkostningerne ved håndteringen af WEEE fra de i artikel 2, stk. 1, litra a), omhandlede produkter, bortset fra fotovoltaiske paneler, der er bragt i omsætning senest den 13. august 2005 (»historisk affald«), varetages gennem en eller flere ordninger, som alle de producenter, der er på markedet, når de respektive omkostninger påløber, bidrager forholdsmæssigt til, f.eks. i forhold til deres markedsandel per type udstyr.«

3) Artikel 13, stk. 1, affattes således:

»1. Medlemsstaterne sikrer, at producenterne sørger for finansiering af omkostningerne ved indsamling, behandling, nyttiggørelse og miljørigtig bortskaffelse af WEEE fra andre brugere end private husholdninger for følgende:

a) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske paneler, hvor sådant EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005

b) for WEEE fra fotovoltaiske paneler, hvor sådanne fotovoltaiske paneler er bragt i omsætning fra den 13. august 2012, og

c) for WEEE fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), hvor sådant EEE er bragt i omsætning fra den 15. august 2018.

For historisk affald fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske paneler, som erstattes af nye tilsvarende produkter eller af nye produkter, som tjener samme formål, påhviler finansieringen af omkostningerne producenterne af disse produkter på det tidspunkt, hvor produkterne leveres. Alternativt kan medlemsstaterne fastsætte, at andre brugere end private husholdninger gøres helt eller delvis ansvarlige for denne finansiering.

For andet historisk affald fra EEE som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), bortset fra fotovoltaiske paneler, påhviler finansieringen af omkostningerne de andre brugere end private husholdninger.«

4) Artikel 14, stk. 4, affattes således:

»4. Med henblik på at minimere bortskaffelse af WEEE som usorteret husholdningsaffald og at lette særskilt indsamling heraf sikrer medlemsstaterne, at producenterne på passende måde - fortrinsvis i overensstemmelse med den europæiske standard EN 50419:2022 - mærker EEE, som bringes i omsætning, med piktogrammet som vist i bilag IX. Piktogrammet kan anbringes på emballage for EEE samt på brugsvejledningen og garantibeviset, hvis dette undtagelsesvis er nødvendigt som følge af produktets størrelse eller funktion.«

5) Artikel 15, stk. 2, affattes således:

»2. Med henblik på entydigt at kunne fastslå tidspunktet for, hvornår EEE er bragt i omsætning, skal medlemsstaterne sikre, at en særlig mærkning på EEE specificerer, at det pågældende EEE er bragt i omsætning efter den 13. august 2005. Den europæiske standard EN 50419:2022 anvendes fortrinsvis til dette formål.

For fotovoltaiske paneler finder den forpligtelse, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, kun anvendelse på fotovoltaiske paneler, der bringes i omsætning fra den 13. august 2012.

For EEE, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), og som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, litra a), finder den forpligtelse, der er omhandlet i nærværende stykkes første afsnit, kun anvendelse på EEE, der bringes i omsætning fra den 15. august 2018.«

Artikel 2

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 9. oktober 2025. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 13. marts 2024.

1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/884 af 13. marts 2024 om ændring af direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2024, L af 19. marts 2024.

1) EUT C 184 af 25. maj 2023, s. 102.

2) Europa-Parlamentets holdning af 6. februar 2024 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4.3.2024.

3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24).

5) Domstolens dom (Store Afdeling) af 25. januar 2022, VYSOČINA WIND a.s. mod Česká republika - Ministerstvo životního prostředí, C-181/20, ECLI:EU:C:2022:51.

6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

7) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.