Fremsat den 26. februar 2025 af uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

(Nye rammer for akkreditering)

§ 1

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021, som ændret ved § 9 i lov nr. 492 af 15. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før § 2 ophæves.

2. § 2 ophæves.

3. I overskriften før § 3 indsættes efter »Akkrediteringsrådet«: »og dets sekretariat«.

4. I § 3, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3« til: »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.

5. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Stk. 4. Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.

Stk. 5. Sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. Sekretariatet skal leve op til internationale standarder for akkreditering og skal i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

6. I § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., udgår »eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed«, og »Danmarks Akkrediteringsinstitution« ændres til: »sekretariatet«.

7. § 3, stk. 4, ophæves.

8. I § 4, stk. 1, ændres »8 medlemmer« til: »7 medlemmer«.

9. § 4, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ministeren udpeger medlemmerne. 3 medlemmer udpeges efter indstilling fra relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutioner.«

10. I § 5, stk. 2, udgår »Danmarks Akkrediteringsinstitution og«, og »beretninger om deres« ændres til: »beretning om rådets«.

11. § 5 a ophæves.

12. I § 7, stk. 1, § 13, stk. 1, § 24, stk. 1, 3. pkt., og § 27, stk. 1, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »sekretariatet«.

13. I § 7, stk. 4, § 13, stk. 4, og § 26 a, stk. 1, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »Sekretariatet«.

14. I § 9, stk. 1, 3. pkt., ændres »6 år« til: »8 år«.

15. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer.

Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure og kriterier for forlængelse af en positiv institutionsakkreditering efter stk. 1.«

16. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter en turnusplan, jf. § 5 a«.

17. I § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »sekretariatets«.

18. § 26 a, stk. 2, ophæves.

19. I § 27, stk. 4, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »Sekretariatets«, og »og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2,« udgår.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen har besluttet at omprioritere ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd.

Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved blandt andet at reducere administrative opgaver.

Den borgernære velfærd skal prioriteres højere, og det kræver, at andre opgaver må nedprioriteres eller helt bortfalde.

Dette lovforslag har til formål at gennemføre dele af et politisk prioriteret opgavebortfald på Uddannelses- og Forskningsministeriets område ved at tilpasse arbejdet med akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser.

Akkrediteringsinstitutionen, nu Danmarks Akkrediteringsinstitution, blev oprettet ved lov den 1. april 2007 som et fagligt uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. I 2013 indførtes det nuværende akkrediteringssystem, som er baseret på institutionsakkreditering i stedet for uddannelsesakkreditering. Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

Det foreslås, at Danmarks Akkrediteringsinstitution nedlægges.

Der lægges ikke op til at ændre den grundlæggende model for akkredi­tering, som er baseret på institutionsakkreditering. Uddannelsesinstitutioner og uddannelser skal fortsat akkrediteres, og afgørelser om akkreditering skal som hidtil træffes af Akkrediteringsrådet.

Det foreslås, at Akkrediteringsrådet fremover betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Endvidere foreslås det, at sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutioner og uddannelser, og at sekretariatet nedsætter akkrediteringspaneler.

Herudover foreslås det, at sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. Det foreslås også, at sekretariatet skal leve op til internationale standarder for akkreditering, og at sekretariatet i den forbindelse skal samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Det foreslås, at en række af de øvrige opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution, overtages af sekretariatet. Det drejer sig bl.a. om vurderinger af private uddannelser m.v.

Det foreslås også, at visse andre opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution, bortfalder. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Desuden foreslås det, at afgørelser om institutionsakkreditering fremover skal gælde i 8 år mod i dag 6 år.

Det foreslås også, at Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer.

Det foreslås, at enkelte af Akkrediteringsrådets opgaver bortfalder, bl.a. således at Akkrediteringsrådet ikke længere skal udarbejde forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom.

Endelig foreslås det, at antallet af medlemmer i Akkredi­teringsrådet reduceres fra 8 til 7 personer, ligesom der foreslås en mindre justering af reglerne om udpegning af rådets medlemmer og om rådets sammensætning.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2021 (herefter akkrediteringsloven), at loven gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Uddannelses- og forskningsministeren kan herunder bestemme, at loven finder anvendelse for akkreditering af uddannelser og uddannelsesinstitutioner under andre ministerier og lønnede videregående uddannelser, der gennemføres hos en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold.

Det fremgår af akkrediteringsloven, at Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbindelse med akkreditering af de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser.

Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.

Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Uddannelses- og Forskningsministeren ansætter efter akkrediteringsloven direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet. Der henvises til akkrediteringslovens § 2, stk. 1-4.

Det fremgår af akkrediteringslovens § 3, stk. 4, at Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet, og af § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

2.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen har besluttet at omprioritere ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd. Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til omprioriteringen ved blandt andet at reducere administrative opgaver.

Denne del af lovforslaget har til formål at gennemføre dele af et politisk prioriteret opgavebortfald på Uddannelses- og Forskningsministeriets område ved at tilpasse arbejdet med akkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, at overskriften før § 2 samt § 2 i akkrediteringsloven ophæves. Det foreslåede indebærer, at overskriften "Danmarks Akkrediteringsinstitution" samt lovens § 2, der omhandler Danmarks Akkrediteringsinstitution og institutionens rammer m.v., ophæves. Det foreslåede indebærer således, at Danmarks Akkrediteringsinstitution nedlægges.

Akkrediteringsrådet vil fortsat skulle træffe afgørelser om akkreditering, og det foreslås derfor, at Akkrediteringsrådet fremover vil blive betjent af et sekretariat, der oprettes som en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en enhed i en statslig myndighed under ministeriet.

2.2. Akkrediteringsrådets nye sekretariat

2.2.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstitutioners uddannelser. Der henvises til § 1, nr. 1, i akkrediteringsloven.

Akkrediteringslovens §§ 3-5 a omhandler Akkrediteringsrådet.

Akkrediteringsrådet er et fagligt uafhængigt råd, der træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. lovens § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Dog kan Akkrediteringsrådet af faglige grunde eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed beslutte at anvende en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution til at udarbejde akkrediteringsrapporter. Den valgte operatør skal være optaget i det europæiske register for kvalitetssikringsorganer. Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet. Der henvises til akkrediteringslovens § 3, stk. 1-4.

Akkrediteringsrådet er i sit virke omfattet af bl.a. forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen og lov om Folketingets Ombudsmand. Heraf følger bl.a., at Akkrediteringsrådets medlemmer efter omstændighederne kan være inhabile i forhold til behandlingen af bestemte sager, f.eks. hvis et medlem har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, eller hvis den pågældende er tæt knyttet til den uddannelsesinstitution, afgørelsen vedrører. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som fremsat, side 14.

Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 1, offentliggør Akkrediteringsrådet alle akkrediteringsrapporter og en samlet oversigt over alle akkrediteringsansøgninger og resultatet heraf samt over alle uddannelsesinstitutioner og uddannelser, der er akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Efter § 5, stk. 2, offentliggør Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet hvert år beretninger om deres virksomhed.

Akkrediteringslovens kapitel 3 omhandler akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (institutionsakkreditering).

En uddannelsesinstitution omfattet af lovens § 1, stk. 1, gennemgår en institutionsakkreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Institutionsakkreditering skal som udgangspunkt gennemføres samlet for en uddannelsesinstitution som helhed, men i særlige tilfælde kan uddannelsesinstitutionen anmode Akkrediteringsrådet om, at akkrediteringen af uddannelsesinstitutionen opdeles. Akkrediteringsrådet hører uddannelses- og forskningsministeren om anmodningen, inden rådet træffer afgørelse. Som led i institutionsakkrediteringen foretages en undersøgelse og vurdering af, om kvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og relevans på uddannelsesniveauet og uddannelsesudbudsniveauet. Der henvises til akkrediteringslovens § 6, stk. 1-3.

Akkrediteringslovens § 7 omhandler akkrediteringspaneler m.v. ved institutionsakkreditering. Ved institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet består af mindst 3 personer og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen har erfaring med den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvalitetssikring af uddannelsesinstitutioner. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionen. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om institutionsakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsesinstitutionen lever op til kriterierne fastsat i medfør af lovens § 8, stk. 2. Der henvises til akkrediteringslovens § 7, stk. 1-5.

Akkrediteringslovens § 13 omhandler akkrediteringspaneler m.v. ved uddannelsesakkreditering. Ved uddannelsesakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet består af mindst 3 personer og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen har erfaring med den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvalitetssikring af uddannelser. Panelet foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrådet kan efter anmodning fra en uddannelsesinstitution helt eller delvis lægge en akkrediteringsrapport fra en anden internationalt anerkendt operatør til grund for afgørelsen om uddannelsesakkreditering, i det omfang rapporten dokumenterer, at uddannelsen lever op til kriterierne fastsat i medfør af lovens § 14, stk. 2. Der henvises til akkrediteringslovens § 13, stk. 1-5.

Efter akkrediteringslovens § 22, stk. 1, kan uddannelses- og forskningsministeren af egen drift eller efter anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de studerende udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang. Efter lovens § 22, stk. 2, fastsætter ministeren regler om gennemgangen, herunder om Danmarks Akkrediteringsinstitutions rolle i forbindelse med gennemgangen.

Det følger af akkrediteringslovens § 24, stk. 1, at uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser i udlandet følger reglerne i akkrediteringsloven, jf. dog lovens § 24, stk. 3. Dog har universiteterne ved uddannelsesakkreditering valgfrihed, for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. universitetslovens § 3 a. Vælger uddannelsesinstitutionen at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution til uddannelsesakkrediteringen, opkræves betaling herfor, jf. § 27, stk. 3.

Efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1, kan Danmarks Akkrediteringsinstitution foretage vurderinger af private uddannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. Efter lovens § 26 a, stk. 2, kan Danmarks Akkrediteringsinstitution påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Akkrediteringslovens § 27 omhandler økonomiske forhold. Efter lovens § 27, stk. 1, afholder uddannelses- og forskningsministeren udgifterne til Akkrediteringsrådet og til Danmarks Akkrediteringsinstitution. Efter § 27, stk. 4, udføres Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter § 26 a, stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2, som indtægtsdækket virksomhed.

Akkrediteringssystemet skal leve op til European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG'erne), hvis der ønskes optagelse i såvel European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA) som European Quality Assurance Register for Higher Education (det europæiske register for kvalitetssikringsorganer, forkortet EQAR). Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som fremsat, side 7.

ESG'erne er tilgængelige på EQAR's hjemmeside (eqar.eu). Retningslinjernes afsnit 3 omhandler standarder og retningslinjer for kvalitetssikringsagenturer, hvorunder afsnit 3.3. omhandler uafhængighed. Det følger heraf bl.a. (i ministeriets oversættelse), at agenturer bør være uafhængige og handle selvstændigt, og at de skal have det fulde ansvar for deres operationer og resultaterne af disse operationer uden tredjeparts indflydelse. Endvidere følger det heraf, at der bl.a. lægges vægt på organisatorisk uafhængighed, herunder uafhængighed fra videregående uddannelsesinstitutioner og regeringer.

Der er i medfør af akkrediteringsloven fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, herunder om institutionsakkreditering, uddannelsesakkreditering og om prækvalifikation af uddannelser, uddannelsesudbud og uddannelsesfilialer.

2.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den foreslåede nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2, vil der skulle etableres en ny ramme for den betjening, der er nødvendig for, at Akkrediteringsrådet kan varetage sine opgaver.

Der vil herunder skulle tages stilling til, i hvilket omfang Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver vil skulle videreføres, og hvilken myndighed eller aktør der vil skulle udføre opgaverne fremover.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis der så vidt muligt vil kunne anvendes en kendt og afprøvet model for den kommende betjening af Akkrediteringsrådet, herunder en model der anvendes i lignende sammenhænge, hvor et fagligt uafhængigt råd betjenes af et sekretariat.

Ministeriet henviser i denne forbindelse til redegørelsen for Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG), herunder navnlig afsnit 3.3. om uafhængighed, jf. ovenfor pkt. 2.2.1.

I forlængelse heraf har ministeriet i sine overvejelser bl.a. inddraget de retlige rammer for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 152 af 13. februar 2025 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, herunder de rammer for sekretariatsbetjening, der følger heraf.

Der lægges på den baggrund op til at etablere et sekretariat med henblik på betjening af Akkrediteringsrådet, som etableres som en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 3, at tilføje "og dets sekretariat" til overskriften før § 3, således at overskriften bliver "Akkrediteringsrådet og dets sekretariat".

Som følge af, at det foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, er det ministeriets vurdering, at det med henblik på sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet vil være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.

Derfor foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 4, at henvisningen til »Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3« i § 3, stk. 2, ændres til »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.

Det vil dermed fremgå af den foreslåede ændring af bestemmelsen, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af sekretariatet.

Den foreslåede ændring i henvisningen til § 3, stk. 3, der foreslås ændret til stk. 6, beror på lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås således med dette lovforslags § 1, nr. 5, at der i akkrediteringslovens § 3 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Det foreslåede vil indebære, at enheden vil kunne etableres i ministeriet (departementet) eller i f.eks. en styrelse under ministeriet (i dag Uddannelses- og Forskningsstyrelsen).

Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myndighed end Akkrediteringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs. Akkrediteringsrådet. Samtidig følger det direkte af loven, at visse opgaver varetages af sekretariatet.

Det er hensigten, at dette sekretariat som det altovervejende udgangspunkt vil skulle varetage de samme opgaver som Danmarks Akkrediteringsinstitution, som foreslås nedlagt, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 og 2.

Det vil sige, at sekretariatet som led i sin betjening af Akkrediteringsrådet bl.a. vil skulle udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.

Sekretariatet vil skulle være fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse, og det vil således i faglige spørgsmål omfattet af akkrediteringsloven ikke være underlagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbeføjelse.

Sekretariatet vil i relevant omfang skulle leve op til de samme faglige krav som Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det vil sige, at sekretariatet i varetagelsen af sekretariatsbetjeningen bl.a. vil skulle leve op til internationale standarder for akkreditering, dvs. European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG'erne), og i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Efterlevelse af ESG'erne er en forudsætning for fortsat medlemskab af European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA) og for optagelse i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR), og er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til Bolognasamarbejdet. Bolognasamarbejdet er et mellemstatsligt, europæisk samarbejde, der bl.a. omfatter gensidig anerkendelse af uddannelsesgrader, studieperioder og realkompetence.

Sekretariatet får i forbindelse med sekretariatsbetjeningen til formål at medvirke til at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser.

Det foreslås endvidere med § 1, nr. 5, at der i akkrediteringslovens § 3 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.

Dette svarer til opgaver, som i dag udføres af Danmarks Akkrediteringsinstitution i henhold til den gældende § 2, stk. 2.

Herudover foreslås det med § 1, nr. 5, at der i akkrediteringslovens § 3 indsættes et nyt stk. 5, hvor det fastslås, at sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse. Det foreslås også, at sekretariatet vil skulle leve op til internationale standarder for akkreditering og i den forbindelse vil skulle samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Dette svarer til, hvad Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til i henhold til den gældende § 2, stk. 3.

På baggrund af at der med dette lovforslags § 1, nr. 5, lægges op til, at Akkrediteringsrådets sekretariat vil skulle være en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet, er det ministeriets opfattelse, at det i mindre grad, end hvad der er tilfældet for Danmarks Akkrediteringsinstitution, vil være meningsfuldt at tale om, at sekretariatet skal udføre sine opgaver på en måde, der kan karakteriseres som konkurrencedygtig.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 6, at lovens § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres, således at Akkrediteringsrådets mulighed for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed ikke videreføres i forhold til sekretariatet. Det foreslås med samme ændringspunkt, at henvisningen til Danmarks Akkrediteringsinstitution ændres til en henvisning til sekretariatet. Det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet af faglige grunde vil kunne beslutte at anvende en anden operatør end sekretariatet til at udarbejde akkrediteringsrapporter.

Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 7, at akkrediteringslovens § 3, stk. 4, ophæves. Det fremgår af § 3, stk. 4, at Danmarks Akkrediteringsinstitution stiller sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet, og det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 5, foreslås at indsætte en ny § 3, stk. 3, hvorefter sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i ministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 2, offentliggør Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet hvert år beretninger om deres virksomhed. Som følge af, at det foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 10, at ændre bestemmelsen, så der i bestemmelsen alene henvises til Akkrediteringsrådet. Der lægges således ikke op til, at Akkrediteringsrådets sekretariat vil skulle offentliggøre en beretning om sin virksomhed.

Som følge af, at det foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, har ministeriet som ovenfor nævnt vurderet, at det med henblik på sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet vil være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.

På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 12 og 13, at henvisninger til Danmarks Akkrediteringsinstitution ændres til henvisninger til sekretariatet i akkrediteringslovens § 7, stk. 1 og 4, § 13, stk. 1 og 4, § 24, stk. 1, 3. pkt., § 26 a, stk. 1, og § 27, stk. 1.

Det foreslåede har til formål at bemyndige sekretariatet til at udføre opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Det foreslåede vil indebære, at sekretariatet ved institutionsakkreditering og ved uddannelsesakkreditering nedsætter et akkrediteringspanel, og at sekretariatet på baggrund af panelets akkrediteringsvurdering udarbejder en akkrediteringsrapport. Der henvises her til de opgaver, der følger af akkrediteringslovens § 7, stk. 1 og 4, og § 13, stk. 1 og 4.

Endvidere vil det foreslåede indebære, at der opkræves betaling, hvis en uddannelsesinstitution vælger at bruge Akkrediteringsrådets sekretariat, for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. universitetslovens § 3 a. Der henvises her til de opgaver, der følger af akkrediteringslovens § 24, stk. 1.

Herudover vil det foreslåede indebære, at sekretariatet vil kunne foretage vurderinger af private uddannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring. Der henvises her til de opgaver, der følger af akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1.

Endelig vil det foreslåede indebære, at uddannelses- og forskningsministeren afholder udgifterne - som hidtil - til Akkrediteringsrådet og - som noget nyt - til sekretariatet. Der henvises her til akkrediteringslovens § 27, stk. 1.

Det foreslås med dette lovforslags § 1, nr. 17 og 19, at ændre »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »sekretariatets« eller »Sekretariatets« i § 22, stk. 2, og § 27, stk. 4.

Det foreslåede har - ligesom de foreslåede ændringer i § 1, nr. 12 og 13 - til formål at bemyndige sekretariatet til at udføre opgaver, som hidtil er blevet varetaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Det foreslåede vil - for så vidt angår § 22, stk. 2 - indebære, at ministeren fastsætter regler om sekretariatets rolle i forbindelse med gennemgang af uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer.

For så vidt angår § 27, stk. 4, vil det foreslåede indebære, at sekretariatets vurderinger efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1, udføres som indtægtsdækket virksomhed.

Med henvisning til det overordnede formål med dette lovforslag - statsligt opgavebortfald - er det ministeriets opfattelse, at Akkrediteringsrådets sekretariat bør fokusere sine ressourcer på kerneopgaverne, dvs. betjening af Akkrediteringsrådet. Det er herunder ministeriets opfattelse, at muligheden for at påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark ikke vil kunne betragtes som en af sekretariatets kerneopgaver.

Det foreslås på den baggrund med dette lovforslags § 1, nr. 18, at ophæve akkrediteringslovens § 26 a, stk. 2. Det foreslåede indebærer, at sekretariatet ikke vil kunne påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Det bemærkes hertil, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke tidligere har udnyttet muligheden for at påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Som en følge heraf foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 19, at ophæve henvisningen til akkrediteringslovens § 26 a, stk. 2, i lovens § 27, stk. 4. Bestemmelsen omhandler visse vurderinger foretaget af Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at disse vurderinger udføres som indtægtsdækket virksomhed.

På grund af institutionsakkrediteringens cykliske konstruktion er det ministeriets vurdering, at arbejdsbelastningen for sekretariatet vil kunne variere en del målt over et arbejdsår. Af hensyn til et hensigtsmæssigt ressourceforbrug i perioder med få akkrediteringsopgaver vil det efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets medarbejdere i relevant omfang også kan udføre andre arbejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet er placeret.

Det forudsættes i denne forbindelse, at der konstant er klarhed og transparens om, hvilke arbejdsopgaver de pågældende medarbejdere udfører, og for hvilken myndighed disse arbejdsopgaver udføres. Der henvises i denne forbindelse til det ovenfor anførte om sekretariatets faglige uafhængighed i opgavevaretagelsen af faglige spørgsmål omfattet af akkrediteringsloven.

I forbindelse med betjeningen af Akkrediteringsrådet vil sekretariatet kunne gøre brug af ministeriets økonomifunktion, bevillingsadministration, HR-afdeling og servicefunktion m.v. og tilsvarende ved en placering af sekretariatet i en statslig myndighed under ministeriet.

2.3. Justering af Akkrediteringsrådets sammensætning og opgaver

2.3.1. Gældende ret

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 1, på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3.

Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger formanden. Der henvises til akkrediteringslovens § 4, stk. 1 og 2.

Ministeren udpeger efter akkrediteringslovens § 4, stk. 3, de øvrige medlemmer, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren.

Det forudsættes i bemærkningerne, at ministeren rådfører sig med relevante organisationer i forbindelse med udpegning af medlemmerne. Ved relevante organisationer forstås rektorforsamlinger, interesseorganisationer, rådgivende organer og lign. Organisationerne kan komme med forslag til kvalificerede kandidater, der kan indgå i en bruttoliste, hvorfra ministeren kan udpege. De studerende, som er indskrevet på uddannelsesinstitutioner på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers (nu Uddannelses- og Forskningsministeriets) område, har mulighed for at indstille to medlemmer til Akkrediteringsrådet via studenterrepræsentanterne i uddannelsesinstitutionernes bestyrelser eller skoleråd. I praksis kan studenterrepræsentanterne enten indstille hver især eller gå sammen om at indstille et eller begge medlemmer. Ved udpegningen skal der tages hensyn til, at de forskellige uddannelsestyper har mulighed for at blive repræsenteret samtidig i Akkrediteringsrådet. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som fremsat, side 15.

Det fremgår endvidere af akkrediteringslovens § 4, stk. 4, at Akkrediteringsrådets formand og medlemmer tilsammen skal have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med akkreditering.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4, stk. 4, at formålet er at sikre, at Akkrediteringsrådets sammensætning afspejler Akkrediteringsrådets formål og samlede opgaveportefølje. Akkrediteringsrådet skal videnmæssigt dække alle de videregående uddannelser, som udbydes på de af loven omfattede uddannelsesinstitutioner, og skal derudover også have indsigt i aftagernes behov. Akkrediteringsrådets medlemmer skal således tilsammen have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Således kan Akkrediteringsrådets medlemmer f.eks. have deltaget som eksperter i evalueringer og akkrediteringer af uddannelser og uddannelsesinstitutioner, haft et ledelsesansvar for kvalitetssikringen af en uddannelsesinstitution eller en uddannelse, have været kvalitetssikringskonsulent eller på anden måde have opnået de fornødne kvalifikationer. Mindst 1 medlem skal have arbejdet med akkreditering i en international sammenhæng, f.eks. gennem bestyrelsesposter i internationale kvalitetssikringsorganisationer eller ved deltagelse i internationale evalueringer.

Akkrediteringsrådet er uafhængigt i sin virksomhed. Medlemmerne må således ikke repræsentere særlige interesser, men skal via deres faglige baggrund sikre, at Akkrediteringsrådet fagligt lever op til lovens krav og dermed kan varetage de opgaver, som er tillagt Akkrediteringsrådet. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 137 som fremsat, side 15.

Akkrediteringsrådets formand og medlemmer kan højst sidde i rådet i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. Dog kan medlemmerne udpeget efter indstilling fra de studerende, jf. stk. 3, højst sidde i rådet i 3 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. Hvis formanden eller et medlem afgår inden periodens udløb, udpeges en afløser efter stk. 2 og 3. I forbindelse med udpegningen tages stilling til udpegningsperiodens længde, jf. 1. pkt. Der henvises til akkrediteringslovens § 4, stk. 5.

Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Planerne forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse. Der henvises til akkrediteringslovens § 5 a.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om uddannelsesinstitutionens ansøgning om institutionsakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan være en positiv institutionsakkreditering, en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering. Der henvises til akkrediteringslovens § 8, stk. 1.

En positiv institutionsakkreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, når disse er prækvalificeret og godkendt, jf. §§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddannelser skal ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringspolitik og strategi. En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf. dog § 6 a, stk. 2. Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber, skal der foretages en ny akkreditering af uddannelsesinstitutionen. Der henvises til akkrediteringslovens § 9, stk. 1 og 3.

Langt de fleste af de videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område har på tidspunktet for dette lovforslags fremsættelse opnået to positive institutionsakkrediteringer.

Det fremgår endvidere af § 6 a, stk. 1, i akkrediteringsloven, at ved en sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om den sammenlagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status. Ministeren kan herunder træffe afgørelse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status videreføres i en overgangsperiode. Ministeren hører Akkrediteringsrådet, inden der træffes afgørelse.

Tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sammenlægning. Ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen. Der henvises til akkrediteringslovens § 6 a, stk. 2.

Et afslag på institutionsakkreditering medfører, at uddannelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud, og at eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan, jf. § 5 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan dog efter en konkret vurdering dispensere herfra. Uddannelsesinstitutionen kan foretage justering af eksisterende uddannelser. Der henvises til akkrediteringslovens § 11, stk. 1.

2.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at bidrage til en omprioritering af ressourcer fra statslig administration til borgernær velfærd, foreslås det blandt andet at reducere administrative opgaver i forbindelse med akkreditering af institutioner for videregående uddannelse. Det foreslås herunder at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet fremover vil skulle varetage sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet.

Med forslaget vil Akkrediteringsrådet som hidtil træffe afgørelser om institutionsakkreditering og akkreditering af disses uddannelser, jf. § 3 i akkrediteringsloven.

En positiv institutionsakkreditering gælder efter de nuværende regler i maksimalt 6 år, og inden institutionsakkrediteringsperioden udløber, skal der foretages en ny akkreditering af uddannelsesinstitutionen. Erfaringerne fra de institutioner, som har gennemgået en institutionsakkreditering efter de gældende regler for anden gang - eller er i gang med at gennemgå den anden institutionsakkreditering - har vist, at institutionerne i dag har veletablerede kvalitetssikringssystemer, der er velfungerende i praksis. Den eksterne kvalitetssikring, som de videregående uddannelsesinstitutioner har gennemgået, afspejler, at institutioner, der har opnået to positive institutionsakkrediteringer, har et velfungerende kvalitetssikringssystem, en kvalitetskultur og en praksis for kvalitetssikring, der understøtter uddannelsernes kvalitet og relevans.

Det foreslås på den baggrund med dette lovforslags § 1, nr. 14, at ændre akkrediteringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., så det fremgår, at en positiv institutionsakkreditering vil gælde i maksimalt 8 år, jf. dog § 6 a, stk. 2.

En forlængelse af perioden for en positiv akkreditering fra 6 til 8 år for institutioner, som har gennemført to positive institutionsakkrediteringer, vil både honorere institutionernes arbejde med kvalitetssikring og samtidigt understøtte regeringens ambition om bortfald af statslige opgaver og en fremadrettet afbureaukratisering i det offentlige.

Med forslaget opretholdes akkrediteringslovens § 6 a, stk. 2, som indebærer, at tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sammenlægning. Ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen.

Med henblik på yderligere at understøtte ambitionerne om bortfald af statslige opgaver foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 15, at der efter § 9 indsættes et nyt § 9 a, stk. 1, hvorefter Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer.

Det foreslås med samme ændringsbestemmelse at indsætte et nyt § 9 a, stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure og kriterier for den 2-årige forlængelse af en positiv institutionsakkreditering. Det forventes at ville følge af bestemmelser, der fastsættes med denne bemyndigelse, at det ikke er en forudsætning for, at Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørelse om forlængelse, at uddannelsesinstitutionen indgiver en særskilt ansøgning herom.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke ændrer på, at Akkrediteringsrådet efter lovens § 23 af egen drift eller efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren i løbet af en institutionsakkrediteringsperiode kan undersøge, om kriterierne fortsat opfyldes.

Ved den første runde af institutionsakkreditering udarbejdede Akkrediteringsrådet i henhold til lovens § 5 a et forslag til plan for institutionsakkrediteringen på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgninger. Da det følger af lovens § 9, hvornår institutioner, der har opnået positiv institutionsakkreditering, igen skal indgive ansøgning om institutionsakkreditering, vurderer ministeriet, at det herefter ikke længere er nødvendigt, at Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 11, at ophæve akkrediteringslovens § 5 a.

Som følge heraf foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 16, at ophæve henvisningen til § 5 a i lovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

I relation til de initiativer, der er omfattet af dette lovforslag, vil der blive udviklet et justeret akkrediteringskoncept. Det nye, justerede akkrediteringskoncept vil skulle finde anvendelse, når institutionerne skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering. Den forlængede akkrediteringsperiode vil betyde, at de første institutioner forventes at skulle påbegynde den tredje akkrediteringsproces i 2028. Det er hensigten, at konceptet for tredje runde vil blive mindre omfattende end de forudgående akkrediteringsrunder og vil have mere fokus på udviklingspotentialer for institutionernes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans. Konceptet vil skulle tage udgangspunkt i institutionernes allerede veletablerede kvalitetssikringssystemer og samtidig afspejle den kapacitet, som fremover vil blive afsat til akkrediteringsopgaven. Det forventes, at udviklingen af konceptet vil ske med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt de videregående uddannelsesinstitutioner.

Det er hensigten, at der med hjemmel i akkrediteringslovens § 8, stk. 2, vil blive fastsat justerede regler for akkrediteringskonceptet i bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021.

Som en følge af forslaget om at ændre gyldighedsperioden for en positiv institutionsakkreditering fra 6 til maksimalt 8 år, vil der fremover årligt blive tale om et mindre antal af afgørelser om institutionsakkreditering. Det er som beskrevet ovenfor ligeledes forventningen, at det justerede akkrediteringskoncept vil blive mindre omfattende.

Det foreslås på den baggrund med lovforslagets § 1, nr. 8, at reducere antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet fra i alt 8 til 7 medlemmer. Rådet vil med det foreslåede § 4, stk. 1, bestå af 1 formand og 7 medlemmer. Uddannelses- og forskningsministeren vil som hidtil udpege formanden, jf. akkrediteringslovens § 4, stk. 2.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, at akkrediteringslovens § 4, stk. 3, affattes på ny. Med det foreslåede § 4, stk. 3, 1. pkt., vil ministeren udpege medlemmerne. Det vil sige, at ministeren udover formanden også vil skulle udpege de øvrige 7 medlemmer af Akkrediteringsrådet.

Det forudsættes, at ministeren indhenter forslag til kvalificerede kandidater fra relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner forud for udpegning af medlemmer til Akkrediteringsrådet. Med henblik på at understøtte og tydeliggøre Akkrediteringsrådets uafhængighed foreslås det i forlængelse heraf med § 4, stk. 3, 2. pkt., at 3 medlemmer udpeges efter indstilling af relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, og at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutioner.

Det foreslåede vil indebære, at ministeren forud for udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet forpligtes til at sikre, at 3 ud af rådets 7 medlemmer til enhver tid er udpeget efter indstilling af relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner.

Ved relevante organisationer forstås f.eks. aftagerorganisationer, videregående uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer.

Det forudsættes, at medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kompetence og således ikke repræsenterer bestemte interesser i deres virke som medlemmer af Akkrediteringsrådet.

Med forslaget vil ministeren endvidere skulle udpege 2 medlemmer efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutioner. Forslaget vil således indebære, at antallet af medlemmer udpeget efter indstilling fra de studerende fastholdes, og at det samlede antal medlemmer af bestyrelsen reduceres med 1.

Det samlede Akkrediteringsråd vil med forslaget fortsat skulle leve op til de krav, som fremgår af akkrediteringslovens § 4, stk. 4, hvorefter Akkrediteringsrådets formand og medlemmer tilsammen skal have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med akkreditering.

I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.

Ved udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet vil det skulle tilstræbes, at den samlede bestyrelse har en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i ligestillingsloven.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre samlede mindreudgifter for staten på 10,4 mio. kr. i 2025 og 20,3 mio. kr. i 2026, 19,9 mio. kr. i 2027 og 19,5 mio. kr. i 2028 og frem.

Lovforslaget indebærer omstillings- og driftskonsekvenser for staten, som vil skulle bidrage til en mere overskuelig og enkel offentlig sektor samt en administrativ lettelse og mindre ressourcekrævende institutionsakkrediteringer for de videregående uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2024 til den 18. december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, CFU - Center for Undervisningsmidler, Copenhagen Business School, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer - FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund - 3F, FGU Danmark, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FRI - Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Fredericia Maskinmesterskole, HK/Stat, Ingeniørforeningen IDA, IT-Universitetet i København, KL, Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Lederne, Marstal Navigationsskole, MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Følgende fremgår af overskriften før akkrediteringslovens § 2: »Danmarks Akkrediteringsinstitution«.

Det foreslås, at overskriften før § 2 ophæves.

Forslaget er en følge af lovforslagets § 1, nr. 2, hvori det foreslås, at § 2 ophæves.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2 i akkrediteringsloven, at Danmarks Akkrediteringsinstitution er en fagligt uafhængig myndighed inden for den statslige forvaltning, som varetager opgaver i forbindelse med akkreditering af de uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af § 1, og disses uddannelser.

Danmarks Akkrediteringsinstitution udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier.

Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til internationale standarder og skal i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Uddannelses- og forskningsministeren ansætter direktøren for Danmarks Akkrediteringsinstitution efter indstilling fra Akkrediteringsrådet.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at akkrediteringslovens § 2 ophæves.

Det foreslåede indebærer, at Danmarks Akkrediteringsinstitution nedlægges.

Forslaget vil indebære, at akkrediteringsloven fremover ikke vil indeholde bestemmelser om Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Akkrediteringsrådet vil fortsat skulle træffe afgørelser om akkreditering, og det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 5, at Akkrediteringsrådet fremover vil blive betjent af et sekretariat, der oprettes som en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Følgende fremgår af overskriften før akkrediteringslovens §§ 3-5 a: »Akkrediteringsrådet«.

§§ 3-5 a indeholder bestemmelser om bl.a. Akkrediteringsrådets virksomhedsområde, sammensætning og væsentligste arbejdsopgaver.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at der i overskriften før § 3 efter »Akkrediteringsrådet« indsættes »og dets sekretariat«.

Det foreslåede er en følge af, at der med dette lovforslags § 1, nr. 5, lægges op til at etablere et sekretariat, der vil skulle betjene Akkrediteringsrådet, herunder at sekretariatsbetjeningen varetages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet et fagligt uafhængigt råd.

Det følger af lovens § 3, stk. 2, sammenholdt med § 3, stk. 3, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet kan dog vælge en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at i § 3, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. dog stk. 3« til: »et sekretariat, jf. dog stk. 6«.

Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at det med dette lovforslags § 1, nr. 5, foreslås at etablere et sekretariat, og at sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.

Det foreslåede vil således indebære, at Akkrediteringsrådet vil træffe afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af sekretariatet.

Den foreslåede henvisning til § 3, stk. 6, i stedet for stk. 3, er en konsekvens af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 5, foreslås at indsætte nye stykker i § 3, hvorved stk. 3 bliver stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet et fagligt uafhængigt råd.

Det følger af lovens § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet kan dog vælge en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkrediteringsinstitution sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.2.1.

Det foreslås i § 3 at indsætte nye stykker efter stk. 2.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at sekretariatsbetjeningen af Akkrediteringsrådet varetages af en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Det foreslåede vil indebære, at enheden vil kunne etableres i ministeriet (departementet) eller i f.eks. en styrelse under ministeriet. Det er umiddelbart hensigten, at enheden etableres i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der er en styrelse under ministeriet.

Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myndighed end Akkrediteringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine opgaver funktionelt blive betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs. Akkrediteringsrådet. Samtidig vil det følge direkte af loven, at visse opgaver varetages af sekretariatet.

Det er hensigten, at dette sekretariat som det altovervejende udgangspunkt vil skulle varetage de samme opgaver som Danmarks Akkrediteringsinstitution, som foreslås nedlagt, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1 og 2.

Det vil sige, at sekretariatet som led i sin betjening af Akkrediteringsrådet bl.a. vil skulle udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og uddannelserne. Det foreslåede indebærer, at sekretariatet vil skulle udarbejde en akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionens arbejde med uddannelsernes kvalitet og relevans, eller en akkrediteringsvurdering af enkelte uddannelsers og uddannelsesudbuds kvalitet og relevans. Der vil skulle udarbejdes en akkrediteringsrapport om vurderingen.

Det foreslåede svarer til opgaver, som i dag udføres af Danmarks Akkrediteringsinstitution i henhold til den gældende § 2, stk. 2.

Det foreslås i § 3, stk. 5, 1. pkt., at sekretariatet er fagligt uafhængigt i sin opgavevaretagelse.

Det foreslåede indebærer, at sekretariatet i faglige spørgsmål omfattet af akkrediteringsloven ikke vil være underlagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbeføjelse.

Det foreslås i § 3, stk. 5, 2. pkt., at sekretariatet vil skulle leve op til internationale standarder for akkreditering og i den forbindelse vil skulle samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Det foreslåede indebærer, at sekretariatet i relevant omfang vil skulle leve op til de samme faglige krav som Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det vil sige, at sekretariatet bl.a. vil skulle leve op til internationale standarder for akkreditering, dvs. European Standards and Guidelines for Quality Assurance (ESG'erne), og i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

Efterlevelse af ESG'erne er en forudsætning for fortsat medlemskab af European Association for Quality Assurance in Higher Education (ENQA) og for optagelse i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR), og er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til Bolognasamarbejdet. Bolognasamarbejdet er et mellemstatsligt, europæisk samarbejde, der bl.a. omfatter gensidig anerkendelse af uddannelsesgrader, studieperioder og realkompetence. Sekretariatet får til formål at medvirke til at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser.

Det foreslåede svarer til, hvad Danmarks Akkrediteringsinstitution skal leve op til i henhold til den gældende § 2, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter akkrediteringslovens § 3, stk. 1, er Akkrediteringsrådet et fagligt uafhængigt råd.

Det følger af lovens § 3, stk. 2, at Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet kan dog vælge en anden operatør end Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkrediteringsinstitution sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

Det foreslås, at i § 3, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., udgår »eller for at afprøve Danmarks Akkrediteringsinstitutions konkurrencedygtighed«, og at »Danmarks Akkrediteringsinstitution« ændres til: »sekretariatet«.

Første led i det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet ikke vil kunne afprøve sekretariatets konkurrencedygtighed.

Andet led i det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Akkrediteringslovens § 3 omhandler Akkrediteringsrådet, og efter § 3, stk. 4, stiller Danmarks Akkrediteringsinstitution sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

Det foreslås, at § 3, stk. 4, ophæves.

Det foreslåede indebærer, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke vil skulle stille sekretariatsbistand til rådighed for Akkrediteringsrådet.

Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en enhed i en statslig myndighed under ministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det fremgår af akkrediteringslovens § 4, stk. 1, at Akkrediteringsrådet består af 1 formand og 8 medlemmer.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1.

Det foreslås i akkrediteringslovens § 4, stk. 1, at ændre »8 medlemmer« til: »7 medlemmer«.

Forslaget vil indebære, at antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet reduceres fra 1 formand og 8 medlemmer til 1 formand og 7 medlemmer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 9, og til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i akkrediteringslovens § 4, stk. 3, at ministeren udpeger medlemmerne, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd for uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1.

Det foreslås, at nyaffatte akkrediteringslovens § 4, stk. 3.

Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., at ministeren udpeger medlemmerne.

Forslaget vil indebære, at ministeren, udover formanden, jf. stk. 1, også vil skulle udpege de øvrige 7 medlemmer af Akkrediteringsrådet.

Der foreslås i § 4, stk. 3, 2. pkt., at 3 medlemmer udpeges efter indstilling af relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner, og at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutioner.

Det foreslåede vil indebære, at ministeren forud for udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet forpligtes til at sikre, at 3 ud af rådets i alt 8 medlemmer til enhver tid er udpeget efter indstilling af relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitutioner. Ved relevante organisationer forstås f.eks. aftagerorganisationer, videregående uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer.

Det forudsættes, at medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og kompetence, og således ikke repræsenterer bestemte interesser i deres virke som medlemmer af Akkrediteringsrådet.

Med forslaget vil ministeren skulle udpege 2 medlemmer efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelserne for de videregående uddannelsesinstitutioner. Forslaget vil således indebære, at antallet af medlemmer udpeget efter indstilling fra de studerende fastholdes, og at det samlede antal medlemmer af bestyrelsen reduceres med 1.

Det samlede Akkrediteringsråd vil med forslaget fortsat skulle leve op til de krav, som fremgår af akkrediteringslovens § 4, stk. 4, hvorefter Akkrediteringsrådets formand og medlemmer tilsammen skal have viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning, udviklingsbasering og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Mindst 1 medlem skal have international erfaring med akkreditering.

I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.

Ved udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet vil det skulle tilstræbes, at den samlede bestyrelse har en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i overensstemmelse med principperne i ligestillingsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Efter akkrediteringslovens § 5, stk. 2, offentliggør Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet hvert år beretninger om deres virksomhed.

Det foreslås, at i § 5, stk. 2, udgår »Danmarks Akkrediteringsinstitution og«, og at »beretninger om deres« ændres til: »beretning om rådets«.

Det foreslåede indebærer, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke vil skulle offentliggøre en årlig beretning om institutionens virksomhed.

Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution. Der lægges således ikke op til, at Akkrediteringsrådets sekretariat vil skulle overtage den omhandlede opgave fra Akkrediteringsinstitutionen og dermed offentliggøre en beretning om sin virksomhed.

Det foreslåede ændrer ikke på, at Akkrediteringsrådet som hidtil vil skulle offentliggøre en beretning om sin virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter akkrediteringslovens § 5 a udarbejder Akkrediteringsrådet et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Planerne forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse.

Det foreslås, at § 5 a ophæves.

Det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet ikke længere vil skulle udarbejde et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom. Endvidere vil Akkrediteringsrådet ikke længere skulle udarbejde forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Sådanne planer vil derfor heller ikke længere skulle forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det fremgår af akkrediteringslovens § 7, stk. 1, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ved institutionsakkreditering nedsætter et akkrediteringspanel. Efter akkrediteringslovens § 13, stk. 1, nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitution et akkrediteringspanel ved uddannelsesakkreditering.

Det følger af akkrediteringslovens § 24, stk. 1, at universiteterne ved uddannelsesakkreditering har valgfrihed, for så vidt angår valg af kvalitetssikringsinstitution, jf. universitetslovens § 3 a, og at der opkræves betaling herfor, jf. akkrediteringslovens § 27, stk. 3, hvis uddannelsesinstitutionen vælger at bruge Danmarks Akkrediteringsinstitution til uddannelsesakkrediteringen.

Universitetslovens § 3 a omhandler bl.a. universiteternes udbud af uddannelser eller dele heraf i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter, herunder Erasmus Mundus-uddannelser.

Efter akkrediteringslovens § 27, stk. 1, afholder uddannelses- og forskningsministeren udgifterne til Akkrediteringsrådet og til Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Det foreslås i § 7, stk. 1, § 13, stk. 1, § 24, stk. 1, 3. pkt., og § 27, stk. 1, at ændre »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »sekretariatet«.

Det foreslåede beror på, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet. Det foreslåede er en følge af, at det foreslås, at sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.

Det foreslåede indebærer således, at sekretariatet overtager Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver med at nedsætte akkrediteringspaneler ved institutions- og uddannelsesakkreditering.

Endvidere indebærer det foreslåede, at der opkræves betaling herfor, hvis universiteterne vælger at bruge sekretariatet til uddannelsesakkreditering som kvalitetssikringsinstitution, jf. universitetslovens § 3 a.

Endelig indebærer det foreslåede, at uddannelses- og forskningsministeren vil afholde udgifterne til sekretariatet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det fremgår af akkrediteringslovens § 7, stk. 1 og 3, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ved institutionsakkreditering nedsætter et akkrediteringspanel, der foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsesinstitutionen. Efter § 7, stk. 4, udarbejder Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund heraf en akkrediteringsrapport.

Det fremgår af akkrediteringslovens § 13, stk. 1 og 3, at Danmarks Akkrediteringsinstitution ved uddannelsesakkreditering nedsætter et akkrediteringspanel, der foretager en akkrediteringsvurdering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Efter § 13, stk. 4, udarbejder Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund heraf en akkrediteringsrapport.

Efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 1, kan Danmarks Akkrediteringsinstitution foretage vurderinger af private uddannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring.

Det foreslås i § 7, stk. 4, § 13, stk. 4, og § 26 a, stk. 1, at ændre »Danmarks Akkrediteringsinstitution« til: »Sekretariatet«.

Det foreslåede beror på, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet. Det foreslåede er en følge af, at det foreslås, at sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.

Det foreslåede indebærer således, at sekretariatet vil skulle udarbejde en akkrediteringsrapport på baggrund af akkrediteringspanelets akkrediteringsvurdering.

Endvidere indebærer det foreslåede, at sekretariatet vil kunne foretage vurderinger af private uddannelser til brug for andre myndigheders sagsbehandling og af ikkeoffentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det fremgår af akkrediteringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., at en positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf. dog § 6 a, stk. 2.

Det foreslås i § 9, stk. 1, 3. pkt., at ændre »6 år« til: »8 år«.

Det foreslåede vil indebære, at en positiv institutionsakkreditering udvides til at gælde i maksimalt 8 år, jf. dog § 6 a, stk. 2.

Inden institutionsakkrediteringsperioden udløber, vil der som hidtil skulle foretages en ny akkreditering af uddannelsesinstitutionen.

Med forslaget opretholdes akkrediteringslovens § 6 a, stk. 2, som indebærer, at tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sammenlægning. Ministeren fastsætter som hidtil, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, og fristen på senest 5 år efter sammenlægningen opretholdes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Efter akkrediteringslovens § 8, stk. 1, træffer Akkrediteringsrådet afgørelse om uddannelsesinstitutionens ansøgning om institutionsakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan være en positiv institutionsakkreditering, en betinget positiv institutionsakkreditering eller et afslag på institutionsakkreditering.

Lovens § 9 omhandler bl.a. institutionens muligheder ved en positiv institutionsakkreditering, og det følger af § 9, stk. 1, at en positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf. dog § 6 a, stk. 2. Efter § 6 a, stk. 2, bortfalder tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, ved en sammenlægning. Det følger endvidere af bestemmelsen, at ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sammenlægningen.

Det foreslås, at der efter § 9 indsættes et nyt § 9 a, stk. 1, hvorefter Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørelse om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer.

Det foreslåede indebærer, at Akkrediteringsrådet af egen drift vil kunne træffe afgørelse om forlængelse af den positive institutionsakkreditering for uddannelsesinstitutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer. Dermed vil den samlede gyldighedsperiode for disse institutioners positive institutionsakkreditering kunne blive op til 8 år, svarende til den gyldighedsperiode, der med dette lovforslags § 1, nr. 14, vil blive gældende for institutionsakkrediteringer, der gennemføres efter dette lovforslags ikrafttræden.

Skæringsdatoen - den 1. juli 2025 - er identisk med tidspunktet for dette lovforslags ikrafttræden, jf. § 2, stk. 1.

Endvidere foreslås det at indsætte et nyt § 9 a, stk. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure og kriterier for forlængelse af en positiv institutionsakkreditering efter stk. 1.

Det forventes at ville følge af bestemmelser, der fastsættes med denne bemyndigelse, at det ikke er en forudsætning for, at Akkrediteringsrådet vil kunne træffe afgørelse om forlængelse, at uddannelsesinstitutionen indgiver en særskilt ansøgning herom.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke ændrer på, at Akkrediteringsrådet efter lovens § 23 af egen drift eller efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren i løbet af en institutionsakkrediteringsperiode kan undersøge, om kriterierne fortsat opfyldes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter akkrediteringslovens § 11, stk. 1, medfører et afslag på institutionsakkreditering, at uddannelsesinstitutionen ikke kan oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud, og at eksisterende uddannelser skal uddannelsesakkrediteres efter en turnusplan, jf. § 5 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan dog efter en konkret vurdering dispensere herfra. Uddannelsesinstitutionen kan foretage justering af eksisterende uddannelser.

Efter akkrediteringslovens § 5 a udarbejder Akkrediteringsrådet et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Planerne forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse.

Det foreslås, at i § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »efter en turnusplan, jf. § 5 a«.

Det foreslåede er en følge af, at det med § 1, nr. 12, foreslås at ophæve akkrediteringslovens § 5 a, hvorefter det herefter ikke vil være relevant at henvise til denne bestemmelse i lovens § 11, stk. 1, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det fremgår af akkrediteringslovens § 22, stk. 1, at uddannelses- og forskningsministeren af egen drift eller efter anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de studerende kan udtage uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til gennemgang. Efter § 22, stk. 2, fastsætter ministeren regler om gennemgangen, herunder om Danmarks Akkrediteringsinstitutions rolle i forbindelse med gennemgangen.

Efter akkrediteringslovens § 27, stk. 4, udføres Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter lovens § 26 a, stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2, som indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at i § 22, stk. 2, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til: »sekretariatets«.

Det foreslåede beror på, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet. Det foreslåede er en følge af, at det foreslås, at sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.

Det foreslåede indebærer, at ministeren vil kunne fastsætte regler om sekretariatets rolle i forbindelse med gennemgangen af uddannelser eller uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter akkrediteringslovens § 26 a, stk. 2, kan Danmarks Akkrediteringsinstitution påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Det foreslå, at § 26 a, stk. 2, ophæves.

Det foreslåede er en følge af, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, hvorefter Danmarks Akkrediteringsinstitution ikke vil kunne påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark. Det påtænkes herunder ikke, at sekretariatet skal kunne påtage sig denne opgave.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter akkrediteringslovens § 27, stk. 4, udføres Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter § 26 a, stk. 1, og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2, som indtægtsdækket virksomhed. Det fremgår af lovens § 26 a, stk. 2, at Danmarks Akkrediteringsinstitution kan påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Det foreslås, at i § 27, stk. 4, ændres »Danmarks Akkrediteringsinstitutions« til »Sekretariatets«, og at »og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør efter § 26 a, stk. 2,« udgår.

Det første led af det foreslåede beror på, at det med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås at nedlægge Danmarks Akkrediteringsinstitution, og at det med § 1, nr. 5, foreslås, at Akkrediteringsrådet vil skulle betjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed under ministeriet. Det foreslåede er en følge af, at det foreslås, at sekretariatet overtager en række af Danmarks Akkrediteringsinstitutions opgaver.

Det foreslåede indebærer, at sekretariatets vurderinger efter § 26 a, stk. 1, udføres som indtægtsdækket virksomhed.

Det andet led af det foreslåede er en følge af, at der med dette lovforslags § 1, nr. 18, lægges op til ikke at videreføre muligheden for at kunne påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, da lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov