Fremsat den 26. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven

(Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 5 i lov nr. 1656 af 30. december 2024, § 13 i lov nr. 1703 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 630 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 49, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 4«: »og § 49 a«.

2. Efter § 49 indsættes:

»§ 49 a. Et medlem, som er omfattet af § 53 a, kan vælge, at beregningsperioden er de seneste 12 måneder forud for opstarten af virksomheden. Ved beregningen af dagpengenes størrelse kan der kun medregnes indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 2. Beregningsperioden i stk. 1 kan forlænges efter reglerne i § 49, stk. 3.«

3. I § 51 a indsættes som 2. pkt.: »Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om beregning af dagpengesatsen efter § 49 a.«

4. I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

5. Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a. Et medlem, som starter selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og som i en periode fra og med det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57 b, kan få forlænget optjeningsperioderne i § 53, stk. 2. Optjeningsperioderne kan forlænges med den periode, medlemmet har drevet virksomheden udover to år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få forlænget perioderne efter stk. 1, at medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for opstart af virksomheden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53, stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3, nr. 1 og 2. Det er endvidere en betingelse, at virksomheden har haft en nettoomsætning eller kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Stk. 3. Perioden i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til dagpenge efter stk. 1 og 3, herunder om dokumentation for opstart af virksomhed, opfyldelse af nettoomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksomheden samt dokumentation herfor m.v.«

§ 2

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i sin virksomhed, kan vælge, at dette ikke skal anses for, at den pågældende har genoptaget arbejdet. Dette gælder dog ikke i perioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., eller § 13, stk. 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

2. I § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »genoptaget delvis«: », om arbejdstimer efter stk. 2, og regler som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler«.

§ 3

Stk.1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 5. januar 2026.

Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af § 22, stk. 4, i barselsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har den 21. juni 2024 indgået aftale om Iværksætterpakken.

Aftalen sikrer markant bedre vilkår og et milliardløft til dansk iværksætteri. Som et led i aftalen er aftalepartierne enige om, at udvide dagpengeretten således, at nystartede iværksættere kan anvende lønindkomst forud for opstart af virksomhed til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen, hvis virksomheden lukker. På den måde bliver den økonomiske usikkerhed, som er forbundet med iværksætteri, mindre. Tiltaget ligger i forlængelse af Reformkommissionens anbefaling om at udvide dagpengeretten for iværksættere.

Reformkommissionen anbefalede i sin rapport om Nye Reformveje 1 af 6. april 2022, at det skulle være lettere at drive virksomhed, og at nystartede iværksættere, der lukker deres virksomhed inden for de første fem år, får mulighed for at anvende lønmodtagerindkomst et år forud for oprettelsen af virksomheden til at optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen.

Konkret anbefalede Reformkommissionen, at sikkerhedsnettet under nye selvstændige, som kommer fra en status som lønmodtager med dagpengeforsikring, forbedres ved at gøre det nemmere at bevare retten til dagpenge, mens de prøver at starte en ny virksomhed.

Konkret anbefalede Reformkommissionen, at:

- Nye selvstændige vil kunne optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen på baggrund af de 12 forudgående måneder, inden virksomheden blev etableret. Det vil kræve mindst 20.577 kr. (22.792 kr. i 2025) i indkomst igennem alle 12 måneder for at imødekomme indkomstkravet i dagpengesystemet.

- Ordningen skal alene gælde for virksomheder med en levetid på mellem to og fem år. Perioden på fem år vurderes at give den selvstændige en rimelig tidsperiode til at vurdere, om virksomheden kan gøres rentabel. Samtidig vil den gældende tre-årige optjeningsperiode i dagpengesystemet i dag give mulighed for, at selvstændige to år inde i virksomhedens levetid fortsat vil have ret til dagpenge, såfremt de har haft 12 sammenhængende måneders fuldtidsbeskæftigelse inden virksomhedsopstart.

- Virksomheden i løbet af sin levetid skal opfylde et omsætningskrav på mindst 500.000 kr. (akkumuleret) eller et aktivitetskrav i form af kapitalindskud. Et aktivitetskrav i form af kapitaltilskud kan f.eks. være, hvis virksomheden har fået ekstern finansiering til produktudvikling. Kravet skal sikre, at der har været en reel aktivitet i virksomheden.

- De almindelige principper i dagpengesystemet skal stadig stå ved magt.

- Selvstændige er berettiget til den højest beregnede dagpengesats uanset, om personen optjener dagpengeret ved de nuværende regler eller ved det foreslåede optjeningskrav for selvstændige med kortlevende virksomheder.

Forslaget sammenholdt med gældende regler betyder konkret, at nye selvstændige med forudgående lønmodtagerbeskæftigelse i de første 5 år af virksomhedens levetid fortsat vil have ret til dagpenge ved virksomhedens ophør, hvis beskæftigelseskravet forud for virksomhedens start er opfyldt på baggrund af lønmodtagerarbejde i de seneste 12 måneder forud for virksomhedens start.

Det fremgår endvidere af aftalen, at aftaleparterne er enige om at styrke rammer for, at iværksættermiljøet kan få flere talenter frem ved at indføre en bagatelgrænse for arbejde på 3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, så de har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barslen.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte punkter i aftale om Iværksætterpakken.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet ret til dagpenge til iværksættere

2.1.1. Selvstændig virksomhed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.1.1. Gældende ret

I § 57 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, er der fastsat regler for hvilke aktiviteter, der kan anses for selvstændig virksomhed i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

En erhvervsmæssig aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og personen har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten. Det er desuden en betingelse, at aktiviteten er registreret med et CVR-nr. eller SE-nr. eller har en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og at overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig virksomhed.

Selvstændig virksomhed efter loven kan også udføres i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1176 af 23. september 2023 om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Personer, der modtager løn, udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvori personen har afgørende indflydelse, anses også for at drive selvstændig virksomhed.

Afgørende indflydelse foreligger, hvis personen eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, er indehaver af

1) mindst 50 % af selskabskapitalen,

2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,

3) en bestemmende andel af selskabets kapital, eller

4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet.

Som »nærmeste familie« anses pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende.

Den selvstændige virksomhed kan både drives som hoved- eller bibeskæftigelse.

En aktivitet, der anses for selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anses efter lovens § 57 a, stk. 6, for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Ved begrænset omfang forstås efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet højst 5 timer om måneden.

Efter § 57 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en aktivitet for fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning.

Beskæftigelsesministeren kan efter lovens § 57 a, stk. 8, fastsætte regler om, under hvilke betingelser, en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, f.eks. fra formueforvaltning til selvstændig virksomhed.

Sådanne regler er fastsat i § 8 i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet. Hvis en aktivitet skifter definition i løbet af optjeningsperioden, skal det vurderes, om aktiviteten efterfølgende skal anses som selvstændig virksomhed, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse. Den nye definition af aktiviteten gælder for hvert afsluttet indkomstår, og aktiviteten kan kun være omfattet af én definition i indkomståret. Vurderingen sker på baggrund af aktivitetens karakter ved udgangen af et indkomstår.

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget om udvidet dagpengeret til iværksættere i videst muligt omfang bør udmøntes i overensstemmelse med de eksisterende regler om ret til dagpenge for selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at begrebet "iværksættere" dækker over en person, der opstarter en ny virksomhed. Denne beskrivelse harmonerer med begrebet "selvstændig virksomhed" i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Af fremstillingsmæssige grunde benyttes derfor betegnelsen "iværksættere" i dette lovforslag.

Det foreslås derfor, at målgruppen af iværksættere, som omfattes af lovforslaget, er personer, der anses for at drive selvstændig virksomhed efter lovens § 57 a, stk. 1 og 2.

Det vil blandt andet betyde, at aktiviteten skal have erhvervsmæssigt formål, og at personen har eller har haft personligt arbejde med aktiviteten. Den selvstændige virksomhed kan enten drives som en personligt ejet virksomhed eller i selskabsform, hvor personen har en afgørende indflydelse i selskabet. Det gælder også, selvom personen har ansat sig selv i virksomheden.

En person, der er ansat i en virksomhed, hvor personen ejer en del af selskabets kapital uden at have en afgørende indflydelse, anses for lønmodtager, og er derfor ikke omfattet af lovforslaget.

Det vil videre betyde, at aktiviteter, der anses som formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse efter lovens § 57 a, stk. 5 og 6, ikke er omfattet af forslaget, og at personer, der udøver disse aktiviteter, ikke har ret til at få beregnet dagpengene på baggrund af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse.

2.1.1.2.1. Opstartstidspunkt for den selvstændige virksomhed

Formålet med ordningen er, at iværksættere vil kunne optjene dagpengeret og få beregnet dagpengesatsen på baggrund af de 12 forudgående måneder inden opstart af virksomheden.

Overgangen fra lønmodtagerarbejde til selvstændig virksomhed vil i mange tilfælde være flydende, idet mange som led i opstart af virksomhed vil lade sig CVR-registrere, inden den selvstændige virksomhed drives på fuld tid.

Det foreslås derfor, at en person anses for at have opstartet en virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen har en erhvervsmæssig aktivitet, der opfylder betingelserne i § 57 a i loven. Det følger heraf, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed, og aktiviteten f.eks. er registreret med et CVR-nr.

Det vil betyde, at personer, der har været registreret med et CVR-nr. samtidig med lønmodtagerbeskæftigelse, også kan blive omfattet af ordningen.

Det vil videre betyde, at opstartsdatoen af den selvstændige virksomhed, vil blive regnet fra virksomhedens registrering og ikke fra arbejdsophør, selvom virksomheden er etableret forud for tidspunktet for arbejdsophøret i en periode, hvor virksomheden har været drevet sideløbende med lønmodtagerarbejde. Konsekvensen af dette kan være, at det ikke er muligt at blive omfattet af ordningen i fulde fem år efter ophør af lønmodtagerarbejdet.

Det foreslås videre, at gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet om, hvornår en aktivitet skifter definition, f.eks. fra formueforvaltning til selvstændig virksomhed som følge af øget personligt arbejde i virksomheden, finder tilsvarende anvendelse.

Det vil betyde, at personer, der har været registret med et CVR-nr. uden, at der er udført personligt arbejde i virksomheden, eller det personlige arbejde har et omfang af op til 5 timer om måneden, først vil blive anset for at drive selvstændig virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen udfører personligt arbejde af mere end 5 timer om måneden.

2.1.1.2.2 Krav om omsætning eller kapitalgrundlag

Efter gældende regler om ret til dagpenge for selvstændige stilles der ikke krav til virksomhedens omsætning eller kapitalgrundlag. Efter gældende regler fastlægges retten til dagpenge på baggrund af virksomhedens skattemæssige overskud.

Som led i udmøntningen af aftalen om Iværksætterpakken foreslås det, at det bliver et krav for den udvidede ret til dagpenge til iværksættere, at virksomheden skal have haft en omsætning eller et kapitalindskud på mindst 500.000 kr. i virksomhedens levetid (op til fem år).

Det foreslås derfor, at virksomhedens omsætning vil blive beregnet ud fra virksomhedens nettoomsætning. Nettoomsætning refererer til de samlede indtægter, som en virksomhed har genereret i løbet af regnskabsåret efter, at moms, afgifter og skatter er fratrukket.

Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens faktiske indtjeningskapacitet, da det udelukker de penge, der betales videre til eksterne enheder som skattevæsenet. Nettoomsætningen viser den reelle økonomiske præstation og er en indikator for virksomhedens evne til at skabe indtægter, som forbliver i virksomheden til geninvestering eller fortjeneste.

Det følger af § 90 b, stk. 3, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at a-kasserne uden samtykke har terminaladgang til relevante og nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne bl.a. om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Nettoomsætningen fremgår af virksomhedens regnskab. Virksomheder i selskabsform har pligt til at indsende regnskab i forbindelse med årsopgørelsen. I disse situationer vil oplysningen derfor være tilgængelig for a-kasserne via opslag i skattemyndighedernes dataudstillingsplatform (DUPLA). For enkeltmandvirksomheder med en nettoomsætning på 300.000 kr. og derover pr. regnskabsår gælder tilsvarende krav.

Kravet om indsendelse af regnskab for enkeltmandsvirksomheder gælder imidlertid ikke ved en nettoomsætning på under 300.000 kr. pr. regnskabsår. Det foreslås derfor, at indhentede oplysninger om årsopgørelsen fra den selvstændige virksomhed suppleres med et krav om, at medlemmet til a-kassen skal aflevere de regnskabsoplysninger, de er forpligtede til at have og opbevare af hensyn til SKAT, og som er de regnskabsoplysninger, der har dannet baggrund for årsopgørelsen.

I disse regnskabsoplysninger kan a-kassen direkte aflæse de nødvendige omsætningstal. For at sikre, at det er de rigtige regnskabsoplysninger, skal a-kassen kontrollere, at regnskabets resultat stemmer overens med det resultat, medlemmet har indberettet til SKAT på selvangivelsen, og som a-kassen kan læse i de data, a-kassen har hentet via DUPLA.

Det vil betyde, at a-kassen kan lægge nettoomsætningen i medlemmets årsregnskab til grund, såfremt resultatet af medlemmets årsregnskab er overensstemmende med det resultat, som fremgår af medlemmets årsopgørelse.

Dermed vil det undgås, at medlemmet skal afgive en ressourcekrævende revisorerklæring i en situation, hvor virksomhedens økonomi må antages at være begrænset eller svækket. Det bemærkes, at det i Iværksætterpakken var forudsat, at der skulle benyttes revisorerklæring i forbindelse med dokumentation for nettoomsætningen.

Den foreslåede dokumentationsmodel vil betyde, at der ved administrationen kan benyttes de oplysninger, som medlemmet har, og i øvrigt kan benyttes tilgængelige oplysninger i skattemyndighedernes registre.

Der vil med hjemmel i den foreslåede § 53 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, blive fastsat nærmere regler herom.

Hvis der ikke er en nettoomsætning i virksomheden, eller denne ikke er på mindst 500.000 kr. i femårsperioden, vil betingelsen alternativt kunne opfyldes ved et kapitalindskud i virksomheden af samme størrelsesorden. Det vil ikke være muligt at kombinere kravet om nettoomsætning eller kapitalindskud.

Kapitalindskud kan være f.eks. være tegning af anpartskapital i et selskab. Selskabets ejerkreds fremgår af Erhvervsstyrelsens selskabs- og ejerregister, hvilket kan lægges til grund ved opgørelsen af kapitalindskuddet. Der findes ikke tilsvarende muligheder for enkeltmandsvirksomheder.

Det foreslås videre, at kapitalindskuddet i virksomheden både vil kunne komme fra medlemmet selv eller andre personer. Kapitalindskuddet vil f.eks. kunne ske i form af anpartskapital eller anden dokumentation for, at virksomheden er blevet tilført kapital, som vil fremgå af virksomhedens regnskab. Der vil med hjemmel i § 53 a, stk. 4, blive fastsat nærmere regler om, hvordan kapitalkravet i enkeltmandsvirksomheder skal dokumenteres, idet det ikke på samme måde som ved selskaber er muligt at registerunderstøtte de fornødne oplysninger.

Det foreslås endelig, at virksomhedens nettoomsætning vil skulle opgøres samlet i virksomhedens levetid, og at der ikke vil blive stillet krav til omsætningen i virksomhedens enkelte regnskabsår. Tilsvarende vil gælde ved opgørelsen af de kapitalindskud, som er tilført virksomheden. Det foreslås, at kravene ikke vil kunne opgøres forholdsmæssigt, hvis virksomhedens levetid udgør mindre end fem år regnet fra virksomhedens opstartstidspunkt.

Det bemærkes, at der ikke stilles forslag om, at de nævnte nettoomsætnings- eller kapitalkrav vil blive reguleret løbende.

Det foreslås videre, at det sideløbende med driften af virksomheden er muligt at have lønmodtagerbeskæftigelse. Dog vil lønindkomsten ikke kunne medregnes til opfyldelse af omsætnings- og kapitalkravet, medmindre indkomsten indgår i den selvstændige virksomhed. Det svarer til gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.2. Ophør med drift af selvstændig virksomhed i perioden fra og med det tredje år til og med det femte år efter opstart af selvstændig virksomhed - tre-årsperioden

2.1.2.1. Gældende ret

Efter § 57 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed.

Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet.

2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

5) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

2.1.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Iværksætterpakken, at den udvidede ret til dagpenge til iværksættere forudsætter, at virksomheden lukker i perioden fra og med det tredje år til og med det femte år regnet fra virksomhedens opstart.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget om den udvidede dagpengeret til iværksættere i videst muligt omfang bør udmøntes i overensstemmelse med de eksisterende regler om ret til dagpenge for selvstændige erhvervsdrivende herunder reglerne om ophør.

Det foreslås derfor, at reglerne om virksomhedsophør i § 57 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder anvendelse, således, at vurderingen af, om et medlem er ophørt med en iværksættervirksomhed, skal foretages efter reglerne for selvstændiges ret til dagpenge.

Der vil være tilfælde, hvor pågældende i tre-årsperioden helt eller delvis vil være afskåret fra at drive virksomhed som følge af udefra kommende forhold f.eks. sygdom og barsel.

Det foreslås derfor, at det vil være muligt at forlænge tre-årsperioden på grundlag af perioder med syge- eller barselsdagpenge, pasning af alvorligt syge eller handicappet barn eller pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem. Det svarer til mulighederne for forlængelse af optjeningsperioden ved opgørelse af indkomstkravet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 om krav om forudgående indkomst.

2.1.3. Krav om forudgående indkomst - Indkomstkravet

2.1.3.1. Gældende ret

Retten til dagpenge er efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betinget af, at personen forud for ledigheden har en samlet arbejdsindkomst på mindst 273.504 kr. (2025 niveau), enten på grundlag af indtægt som lønmodtager og fra selvstændig virksomhed (såkaldt trin 1) eller alene på baggrund af indtægt fra selvstændig virksomhed (såkaldt trin 2).

Retten til dagpenge efter trin 1 er efter lovens § 53, stk. 2, betinget af, at personen inden for de seneste 3 år har haft en samlet indtægt på mindst 273.504 kr. (2025 niveau) fra selvstændig virksomhed og lønmodtageraktiviteter. Trin 1 opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 22.792 kr. (2025 niveau) pr. måned.

Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet ved trin 1, kan personen efter § 53, stk. 5, optjene ret til dagpenge alene på baggrund af den selvstændige virksomhed - her er optjeningsperioden 5 år. Indtægten skal samlet set være mindst 273.504 kr. (2025 niveau) inden for de seneste 5 år (trin 2).

Når en person melder sig ledig, vil a-kassen først undersøge, om personen har optjent dagpengeretten efter trin 1. Er det ikke tilfældet, har personen mulighed for at optjene på baggrund af trin 2.

Arbejdsindkomst opgøres på baggrund af en sammenlægning af al A-indkomst og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i regnskabet i en selvstændig virksomhed, samt overskud af selvstændig virksomhed, der er udbetalt i optjeningsperioden.

Opfyldelse af retten til dagpenge på grundlag af en afsluttet uddannelse berøres ikke i denne sammenhæng.

Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Indkomstgrundlaget dokumenteres via indberetninger til indkomstregisteret og oplysninger i Statens Dataudvekslingsplatform (DUPLA).

Det følger af indberetningsfristerne til indkomstregisteret, at indberetningerne om lønindkomst m.v. skal være sket senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, som oplysningerne vedrører. Det kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker den sidste kalendermåned forud for optjeningsperioden, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis oplysningerne først indberettes i den første måned af optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger for den sidste måned forud for afslutningen af optjeningsperioden kunne blive indberettet til indkomstregisteret den 10. i den første måned efter arbejdsophør. I den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgørelsen af retten til dagpenge forud for ledighed.

Det bemærkes, at optjeningsperioden efter lovens § 53, stk. 17, kan forlænges med

1) perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, eller efter lov om social service eller barnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Dette gælder for optjeningsperioden for både trin 1 og 2.

Optjeningsperioden kan kun forlænges med sammenlagt op til to år, jf. lovens § 53, stk. 17. Perioden kan dog forlænges udover to år, hvis der er ydet støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, jf. lovens § 53, stk. 18.

2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Iværksætterpakken, at den udvidede ret til dagpenge til iværksættere forudsætter, at medlemmet umiddelbart forud for opstart af selvstændig virksomhed vil have ret til dagpenge på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse og vil kunne få beregnet en dagpengesats.

Det betyder, at forslaget udelukkende retter sig mod personer, der forud for opstart af virksomhed har været i fuldtidsarbejde i mindst et år.

Det følger af Iværksætterpakken, at optjeningsperioden er fastsat til et år (12 måneder) forud for opstart af selvstændig virksomhed. 12 måneder er den korteste periode inden for hvilken, der kan optjenes ret til dagpenge. Optjening af dagpengeret som følge af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse sker på baggrund af lønindkomst i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for virksomhedens start.

Det foreslås derfor, at indkomstkravet vil skulle opfyldes på et år (12 måneder). Lønindkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret i de 12 måneder, der ligger umiddelbart forud for påbegyndelse af driften af den selvstændige virksomhed herunder fra det tidspunkt, hvor en aktivitet skifter definition til selvstændig virksomhed.

Der henvises til det overfor under pkt. 2.1.3.1 om indberetningsfristerne til indkomstregisteret, og det bemærkes, at det kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker perioden i den 13. måned forud for opstart af den selvstændige virksomhed, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis oplysningerne først indberettes i den måned, som udgør den 12. måned i optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger om lønindkomst for den sidste måned forud for virksomhedsopstart kunne blive indberettet til indkomstregisteret den 10. i den første måned med selvstændig virksomhed. I den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgørelsen af retten til dagpenge forud for virksomhedsstart.

Det foreslås videre, at et-årsperioden vil kunne forlænges med perioder på syge- eller barselsdagpenge, perioder med pasning af alvorligt sygt eller handicappet barn og periode med pasning af døende, der ønsker at dø i eget hjem. Dette svarer til reglerne om forlængelse af optjeningsperioden for ret til dagpenge i øvrigt, således at personen ikke afskæres fra at gøre brug af ordningen, hvis personen f.eks. bliver syg eller holder barsel i optjeningsperioden.

Det betyder, at indkomstkravet - bortset fra optjeningsperioden - vil blive opgjort efter de samme regler for indplacering i en dagpengeperiode efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om opgørelse af indkomstkravet.

Medlemmet skal derfor opfylde et indkomstkrav forud for virksomhedsopstart på 273.504 kr. som fuldtidsforsikret medlem, dog højst 22.792 kr. pr. måned (2025 niveau).

Beløbene svarer til indkomstkravet for ret til dagpenge, der optjenes over 3 år. Månedsbeløbet vil ligeledes svare til det maksimale beløb, der vil kunne medregnes til opfyldelse af indkomstkravet. Det maksimale beløb, der kan medtages pr. måned vil betyde, at der skal have været lønindkomst i samtlige 12 måneder, og at lønnen i de enkelte måneder skal udgøre 22.792 kr. (2025 niveau).

Det bemærkes, at hvis medlemmet ikke kan opfylde indkomstkravet på baggrund af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse, vil medlemmet efter de allerede gældende regler kunne opfylde indkomstkravet inden for en tre-årsperiode forud for ophørstidspunktet, hvor al indkomst indgår ved opgørelsen af retten til dagpenge eller alternativt en fem-årsperiode, hvor alene overskud af selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.

Det vil sige, at retten til dagpenge vil kunne optjenes ved en samlet arbejdsindkomst forud for ledigheden på mindst 273.504 kr. (2025 niveau), enten på grundlag af indtægt som lønmodtager og fra selvstændig virksomhed (såkaldt trin 1) eller alene på baggrund af indtægt fra selvstændig virksomhed, (trin 2).

2.1.4. Beregning af dagpengesatsen

2.1.4.1. Gældende ret

Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes efter § 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

I indtægtsgrundlaget indgår:

1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

2) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen.

Fastsættelsen af dagpengenes størrelse på grundlag af en afsluttet uddannelse berøres ikke i denne sammenhæng.

Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Det følger af indberetningsfristerne til indkomstregisteret, at indberetningerne om lønindkomst m.v. skal være sket senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, som oplysningerne vedrører. Det kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker den sidste kalendermåned forud for optjeningsperioden, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis oplysningerne først indberettes i den første måned af optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger for den sidste måned forud for afslutningen af optjeningsperioden kunne blive indberettet til indkomstregisteret den 10. i den første måned efter arbejdsophør. I den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgørelsen af retten til dagpenge forud for ledighed.

Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt. Der er efter loven fastsat et loft over den maksimale dagpengesats, der ikke kan udgøre mere end 21.092 kr. om måneden (100 pct. satsen i 2025 niveau).

Der er dog mulighed for at få udbetalt dagpenge med en højere maksimal dagpengesats på 118,86 pct. af den normale maksimale dagpengesats, der udgør 25.070 kr. pr. måned (2025 niveau) i de første 3 måneders ledighed (Beskæftigelsestillæg).

For at få ret til den højere maksimale dagpengesats, skal personen som fuldtidsforsikret have haft en arbejdsindkomst på 547.008 kr. (2025 niveau) eller have arbejdet svarende til 2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år, og samtidig have haft fire års uafbrudt medlemskab af en a-kasse. Dagpengesatsen kan dog maksimalt udgøre 90 procent af den hidtidige indtægt.

Beregningsperioden udgør de bedste 12 måneder inden for de seneste 24 måneder for personer, der har optjent ret til dagpenge efter trin 1, jf. ovenfor under pkt. 2.1.3.1., hvor al arbejdsindkomst indgår, og de bedste 2 år inden for de sidste 5 år for personer, der har optjent ret til dagpenge efter trin 2, jf. ovenfor under pkt. 2.1.3.1., hvor kun overskud af selvstændig virksomhed medregnes til beregningsgrundlaget.

Det fremgår af lovens § 49, stk. 3, at beregningsperioderne kan forlænges bl.a. med perioder med

1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,

2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og,

3) støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn, eller efter lov om social service eller bartnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Der gælder ingen tidsbegrænsning for forlængelse af beregningsperioden.

Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden 12 måneder med indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i de bedste 12 måneder inden for en periode på 36 måneder.

Indtægt opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet til indkomstregisteret i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.

Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.

2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med aftalen er at sikre, at nystartede iværksættere kan få beregnet en dagpengesats på baggrund af forudgående indkomst som lønmodtager. Efter aftalen om Iværksætterpakken vil en iværksætter kunne få beregnet dagpengenes størrelse på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse i de seneste 12 måneder forud for virksomhedens start, hvilket er den samme periode, der danner grundlag for personens dagpengeret.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at forslaget om udvidet dagpengeret til iværksættere i videst muligt omfang bør udmøntes i overensstemmelse med de eksisterende regler om ret til dagpenge for selvstændige erhvervsdrivende, herunder reglerne om beregning af dagpengesatsen på baggrund af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse, jf. §§ 48 og 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at dagpengenes størrelse derfor vil blive beregnet på baggrund af de måneder med den højeste indkomst i beregningsperioden, der for disse iværksættere vil være de seneste 12 måneder forud for virksomhedens start. Indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret.

Der henvises til det overfor under pkt. 2.1.4.1. om indberetningsfristerne til indkomstregisteret, og det bemærkes, det kan betyde, at oplysninger om lønindkomst, som dækker perioden i den 13. måned forud for opstart af den selvstændige virksomhed, vil kunne medregnes til indkomstkravet, hvis oplysningerne først indberettes i den måned, som udgør den 12. måned i optjeningsperioden. Tilsvarende vil oplysninger om lønindkomst for den sidste måned forud for virksomhedsopstart kunne blive indberettet til indkomstregisteret den 10. i den første måned med selvstændig virksomhed. I den situation vil indkomsten ikke kunne medregnes til opgørelsen af retten til dagpenge forud for virksomhedsstart.

Da dagpengeretten er fastsat på baggrund af indkomsten i samme periode som beregningsperioden for dagpengesatsen, og da minimumsindtægten for at opfylde indkomstkravet i hver af månederne udgør 22.792 kr., betyder det, at dagpengesatsen for fuldtidsforsikrede minimum vil udgøre ca. 18.872 kr. om måneden (2025 niveau).

Det foreslås videre, at det vil være muligt at forlænge beregningsperioden på grundlag af perioder med syge- eller barselsdagpenge, pasning af alvorligt sygt eller handicappet barn eller pasning af nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem, hvilket svarer til forlængelsesmulighederne efter lovens § 49, stk. 3. Det svarer til principperne ved beregning af dagpengesatsen for øvrige medlemmer af en a-kasse.

Det foreslås, at der med hjemmel i forslaget til ændring af § 51, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil blive fastsat nærmere administrative regler om den afkortede beregningsperiode og eventuel forlængelse heraf, hvis der ved udmøntningen viser sig behov herfor.

Det foreslås endvidere, at et medlem, i stedet for at få beregnet dagpengesatsen på baggrund af de seneste 12 måneders lønmodtagerbeskæftigelse umiddelbart forud for opstarten af den selvstændige virksomhed, kan vælge at få beregnet af dagpengesatsen på baggrund af de gældende regler.

Det vil være relevant i de formentlig få situationer, hvor omsætningen i virksomheden vil kunne give ret til en bedre sats end den sats, der ville kunne opnås på grundlag af beregningsperioden på 12 måneder umiddelbart forud for virksomhedens opstart.

2.2. Bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksomhed samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af barselslovens § 6, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, at en gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis

1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller

2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18. år. Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 2, at hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.

Det fremgår af barselslovens § 13, stk. 3, at i tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor moren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.

Det fremgår af barselslovens § 22, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en mor i de 2 første uger efter fødslen (pligtorlovs-perioden). Hvis arbejdet genoptages på fuld tid i en uge, udbetales der ikke barselsdagpenge for denne uge.

Bestemmelsen indeholder også en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget delvis.

I § 3 i bekendtgørelse nr. 427 af 5. april 2022 om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, er der fastsat nærmere regler om selvstændige erhvervsdrivendes genoptagelse af arbejdet under barsel. Fraværet opgøres som tre fjerdedele af en uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, og som en halv uge, når en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende i en uge har genoptaget arbejdet med mere end halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, anses arbejdet for genoptaget på fuld tid i denne uge.

Barselslovens § 23 indeholder regler om udskydelse eller forlængelse af retten til barselsdagpenge, når arbejdet genoptages under barslen.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af Iværksætterpakken, at aftalepartierne er enige om at styrke rammer for, at iværksættermiljøet kan få flere talenter frem ved at indføre en bagatelgrænse for arbejde på 3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, så de har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barslen.

Det er forudsat, at den foreslåede ordning skal omfatte selvstændige, som er selvstændige efter barselsloven.

Formålet med indførelse af en bagatelgrænse for arbejde på 3½ timer pr. uge under barsel for selvstændige, er, at de vil have mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under barsel med fulde barselsdagpenge og hermed bevare tilknytningen til virksomheden. Formålet er således ikke, at lønmodtagere skal have mulighed for at udføre lønmodtagerarbejde med fulde barselsdagpenge.

En person, der er ansat i eget ApS eller A/S, og som får udbetalt løn, der beskattes som A-indkomst, er lønmodtager og ikke selvstændig ift. barselslovens regler, og personen vil dermed ikke være omfattet af ordningen. Det skal bemærkes, at som lønmodtager kan personen genoptage arbejdet helt ned til en time og få udbetalt barselsdagpenge i forhold hertil.

Ordningen skal desuden samtænkes med den eksisterende mulighed for en selvstændig til uge for uge at vælge delvist at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, og få udbetalt tre fjerdedele af barselsdagpengene, eller med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid og få udbetalt halvdelen af barselsdagpengene.

Da formålet med den foreslåede ordning er, at selvstændige skal have mulighed for i mindre omfang at løse helt basale opgaver i virksomheden under fravær med fulde barselsdagpenge, er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning ikke skal give mulighed for at udvide den eksisterende adgang til genoptagelse af arbejdet for selvstændige ved at lægge timerne til den i forvejen eksisterende mulighed for at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel eller op til halvdelen i virksomheden.

Det er desuden Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at den foreslåede ordning som udgangspunkt vil skulle omfatte al fravær med dagpenge efter barselsloven. Dette skal imidlertid ses i forhold til formålet med de enkelte orlovstyper. Den foreslåede ordning er umiddelbart ikke forenelig med to typer fravær efter barselsloven, nemlig graviditetsbetinget sygefravær, jf. § 6, stk. 2, og § 13, stk. 3, samt morens 2 ugers pligtorlov lige efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., hvorfor ordningen ikke vil gælde under dette fravær.

På den baggrund foreslås det, at en selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i virksomheden, kan vælge, at denne ikke skal anses for at have genoptaget arbejdet.

Det vil betyde, at en selvstændig vil kunne arbejde op til 3,5 timer om ugen i sin virksomhed, uden at det har betydning for retten til fulde barselsdagpenge. Da timerne ikke vil blive anset for at være en genoptagelse af arbejdet, vil arbejde op til 3,5 timer om ugen ikke give ret til f.eks. udskydelse eller forlængelse af retten til fraværet og barselsdagpenge, hvilket er tilfældet, når arbejdet i virksomheden genoptages efter de gældende regler.

Herved vil selvstændige, herunder iværksættere, kunne løse helt basale opgaver i virksomheden og samtidig holde orlov sammen med barnet med fulde barselsdagpenge. Der vil imidlertid ikke være nogen begrænsning i, hvilke typer af opgaver den selvstændige kan udføre. Det afgørende vil alene være det ugentlige tidsforbrug, som ikke må overstige 3,5 timer.

Det foreslås endvidere, at ordningen begrænses til ikke at gælde for fravær efter lovens § 6, stk. 2, (graviditetsbetinget sygefravær inden 4 uger før fødslen) fravær efter § 7, stk. 1, 1. pkt., (morens pligtorlov i de første to uger efter fødslen) eller fravær efter § 13, stk. 3, (graviditetsbetinget fravær efter fødslen).

Det vil betyde, at en selvstændig vil kunne arbejde op til 3,5 timer om ugen i sin virksomhed, uanset om der er tale om f.eks. barsel før eller efter fødslen, udskudt orlov, sorgorlov eller pasning af alvorligt sygt barn med dagpenge efter barselsloven, men at ordningen ikke kan anvendes, når der er tale om graviditetsbetinget sygefravær inden 4 uger før fødslen eller om morens pligtorlov i de første to uger efter fødslen.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om den selvstændiges arbejdstimer, og regler som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.

Hjemlen forventes udmøntet ved, at der fastsættes regler om, at ordningen kun kan anvendes i kalenderuger, hvor der fuldt ud holdes barsel.

Det vil betyde, at den selvstændige f.eks. ikke i samme uge vil kunne vælge delvist at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, og få udbetalt tre fjerdedele af barselsdagpengene, og samtidig anvende ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget.

Det vil også betyde, at hvis den selvstændige f.eks. påbegynder eller afslutter en barselsperiode midt i en uge, vil den selvstændige ikke kunne anvende ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget i de dage, hvor der er barsel i den uge.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Udvidet dagpengeret til iværksættere

De økonomiske konsekvenser af forslaget består af merudgifter til iværksættere, som i dag ikke kan opnå dagpengeret på baggrund af deres selvstændig virksomhed. Med forslaget bliver det muligt for selvstændige at opnå dagpengeret på baggrund af lønindkomst 12 måneder forud for opstart af virksomhed, hvis virksomheden er under 5 år gammel. Derudover vil de selvstændige, som i samme ophørsperiode optjener dagpengeretten via de almindelige optjeningsregler, samtidig få mulighed for at få beregnet dagpengesatsen på baggrund af lønmodtagerindkomst i året inden opstart af virksomheden, hvis det giver en højere dagpengesats.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter før skat, tilbageløb og inkl. adfærd på 11,6 mio. kr. i 2026, 12,2 mio. kr. i 2027, 12,8 mio. kr. i 2028 og 12,7 mio. kr. varigt. I 2030 er der afsat 0,8 mio. kr. til en evaluering.

3.2. Bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksomhed samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge

Lovforslaget skønnes for så vidt angår bagatelgrænse for arbejde i den selvstændige virksomhed samtidig med modtagelse af fulde barselsdagpenge ikke at medføre offentlige merudgifter til barselsdagpenge, da forslaget ikke ændrer ved, hvor meget barsel den enkelte selvstændige samlet set har ret til at holde.

Administration af den nye ordning med en bagatelgrænse for selvstændige skal varetages af Udbetaling Danmark, som vil have udgifter til implementering, herunder it-udvikling og løbende drift. De administrative udgifter til forslaget er uafklarede og vil afhænge af en række forhold, herunder hvorvidt Udbetaling Danmark skal etablere et IT-system, der vil kunne håndtere statsstøtteerklæringer efter EU's de minimis-regler.

De administrative konsekvenser skal konsolideres nærmere i dialog med Udbetaling Danmark.

Der er med Aftale om Iværksætterpakken afsat en ramme på 8,2 mio. kr. i 2025 og på 2,1 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til evt. udgifter i forbindelse med implementering og løbende administration i Udbetaling Danmark.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med kommunerne efter de gængse DUT-principper. Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.4. Lovforslagets overholdelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Elementet om en udvidet ret til arbejdsløshedsdagpenge for iværksættere følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet det bemærkes, at a-kasserne ved administrationen af ordningen vil have adgang til at indhente nødvendige oplysninger via allerede etablerede adgange til indkomstregisteret og til skattemyndighedernes dataudvekslingsplatform DUPLA.

Det bemærkes dog, at medlemmet selv skal fremskaffe dokumentation for virksomhedens omsætning, hvis denne ikke overstiger 300.000 kr. og dokumentation for opfyldelse af kapitalkrav i enkeltmandsfirmaer, da disse oplysninger ikke kan registerunderstøttes og ikke er tilgængelige for a-kasser.

Elementet om bagatelgrænsen for selvstændiges arbejde med fulde barselsdagpenge følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Lovforslaget er så vidt muligt i overensstemmelse med princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data. Der kan være behov for oplysninger fra den selvstændige ift. EU-retten.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om en udvidet ret til arbejdsløshedsdagpenge for iværksættere har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget om en bagatelgrænse for selvstændiges arbejde med fulde barselsdagpenge vil eventuelt have mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvis den selvstændige skal oplyse om anvendelsen af ordningen og have overblik over den støtte, personen modtager efter de minimis-reglerne.

Forslaget vil i mindre omfang have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet selvstændige vil have mulighed for at løse opgaver i mindre omfang i deres virksomhed under barsel med fulde barselsdagpenge.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

I forholdet til elementet om udvidet dagpengeret skal medlemmet selv fremskaffe dokumentation for virksomhedens omsætning, hvis denne ikke overstiger 300.000 kr. og dokumentation for opfyldelse af kapitalkrav i enkeltmandsfirmaer, da disse oplysninger ikke kan registerunderstøttes og ikke er tilgængelige for a-kasser.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Spørgsmålet om statsstøtte er endnu ikke afklaret, men udmøntningen af lovforslagets initiativer vil ske inden for rammerne af de EU-retlige statsstøtteregler. Lovforslaget har i øvrigt ingen EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. december 2024 til og med den 15. januar 2025 (40 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Ankestyrelsen, ASE, ATP, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kvindesamfund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teater, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Regioner, Det Faglige Hus - A-kasse, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark/Arbejdsgiver, Finansforbundet, F&P Arbejdsgiver, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FSR - Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionærer, Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, IDA Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse KRIFA, Kvinderådet, Kvinfo, Lederne, Producentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og Udbetaling Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. stk. 4, hvoraf det fremgår, at beregningsperioden fraviges, hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12 måneders beskæftigelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 49, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 4«: »og § 49 a«.

Forslaget vil betyde, at der i § 49, stk. 2, der fastsætter længden af beregningsperioden for beregning af dagpengesatsen, også vil blive henvist til den foreslåede bestemmelser, hvor beregningsperioden fraviges og opgøres som de 12 måneder forud for opstart af selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 2 og nr. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden. Beregningsperioderne kan efter lovens § 49, stk. 3, forlænges, hvis der i perioden på 24 måneder forekommer perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, eller støtte efter barnets lov til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter lov om social service eller bartnets lov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et § 49 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter et medlem, som er omfattet af § 53 a, kan vælge, at beregningsperioden er de seneste 12 måneder forud for opstarten af virksomheden.

Forslaget vil betyde, at en person, som starter selvstændig virksomhed og som i en periode fra og med det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet, ophører med driften, i stedet for en beregning efter hovedreglen i § 49, og som er omfattet for forslaget til ny § 53 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil kunne vælge at få beregnet dagpengesatsen udelukkende på baggrund af lønarbejde, der ligger forud for opstart af den selvstændige virksomhed, hvis virksomheden i perioden fra opstart til ophør opfylder et omsætningskrav eller krav om kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Beregningsperioden vil dermed blive 12 måneder i modsætning til den almindelige beregningsperiode, som udgøres af de bedste 12 måneder inden for 24 måneder. Ved opgørelsen vil der ikke kunne indgå indtægt fra selvstændig virksomhed.

Det foreslås videre, at der indsættes et § 49 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter der ved beregningen af dagpengenes størrelse kun kan medregnes indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 1 og 2.

Forslaget vil betyde, at der ved beregningen af dagpengesatsen vil kunne medregnes A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

Forslaget vil videre betyde, at der ved beregningen af dagpengesatsen vil kunne medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.

Forslaget vil endeligt betyde, at der ved opgørelsen af beregningen af dagpengesatsen ikke vil kunne indgå indtægt ved selvstændig virksomhed.

Det foreslås endeligt, at der indsættes et § 49 a, stk. 2, hvorefter beregningsperioden i stk. 1 kan forlænges efter reglerne i § 49, stk. 3.

Forslaget vil betyde, at beregningsperioden vil kunne forlænges, hvis der i perioden er perioder, hvor medlemmet har modtaget syge- eller barselsdagpenge, støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 51 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning af dagpengesatsen.

Det foreslås, at det i § 51 a indsættes som 2. pkt., at beskæftigelsesministeren endvidere fastsætter regler om beregning af dagpengesatsen efter § 49 a.

Bemyndigelsen vil således udelukkende omfatte regler vedrørende iværksættere, der ophører med driften fra og med det tredje år og til og med det femte år af virksomhedens levetid, jf. forslaget til ny § 49 a, jf. forslaget til ny § 53 a i lovforslagets § 1, nr. 3 og 5.

Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte nærmere regler om den afkortede beregningsperiode og forlængelsen heraf m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, samt stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der henvist til § 53, stk. 10. Stk. 10 handler om, hvorledes B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Dette er en fejl, som blev indsat ved lov nr. 1670 af 26. december 2017 om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Ved denne lovændring blev der indsat nye regler om selvstændige erhvervsdrivendes ret til dagpenge. Der er tale om en korrekturfejl, og der burde retteligt være henvist til stk. 11 i lovens § 53. Bestemmelsen handler om, at optjeningsperioden for opfyldelse af beskæftigelseskravet er fem år, hvis beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes inden for den normale tre-årige optjeningsperiode, jf. § 53, stk. 9, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, men derimod alene på grundlag af overskud fra selvstændig virksomhed.

Det foreslås derfor, at i § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18, ændres stk. 10 til stk. 11.

Forslaget vil rette op på de fejlagtige henvisninger og har ingen indholdsmæssig betydning, idet det bemærkes, at henvisningen i a-kassernes praksis er implementeret som en henvisning til stk. 11.

Til nr. 5

I § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat regler om, at indkomstkravet skal være opfyldt inden for de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden, eller efter § 53, stk. 5 og 11, alene på baggrund af selvstændig virksomhed i de senest 5 år forud for ledigheden.

Der er endvidere mulighed for at forlænge optjeningsperioden på grundlag af udbetaling af syge- og barselsdagpenge samt støtte til alvorligt sygt og handicappet barn og perioder med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i en ny § 53 a, stk. 1, at et medlem, som starter selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og som i en periode fra og med det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57 b, kan få forlænget optjeningsperioderne i § 53, stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 11. Optjeningsperioderne i 1. pkt. kan forlænges med den periode, medlemmet har drevet virksomheden udover 2 år.

Forslaget vil betyde, at en person, der er omfattet af den udvidede ret til dagpenge som iværksætter, vil kunne få forlænget optjeningsperioden for ret til dagpenge med en periode svarende til virksomhedens drift. Hvis en virksomhed f.eks. ophører efter fire år, vil optjeningsperioden dermed kunne forlænges med to år og dermed blive på i alt fem år.

Rent teknisk vil forslaget betyde, at dagpengeretten vil blive baseret på den ret til dagpenge, som pågældende vil skulle have opnået forud for opstart af den selvstændige virksomhed, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til stk. 2.

Forslaget vil videre betyde, at gældende regler om start og ophør af selvstændige virksomhed i lovens §§ 57 a og 57 b vil finde tilsvarende anvendelse.

Overgangen fra lønmodtagerarbejde til selvstændig virksomhed vil i mange tilfælde være flydende, idet mange som led i opstart af virksomhed vil lade sig CVR-registrere, inden den selvstændige virksomhed drives på fuld tid.

Forslaget vil betyde, at en person anses for at have opstartet en virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen har en erhvervsmæssig aktivitet, der opfylder betingelserne i § 57 a i loven. Det følger heraf, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten f.eks. er registreret med et CVR-nr.

Det betyder, at personer, der har været registreret med et CVR-nr. samtidig med lønmodtagerbeskæftigelse, også kan blive omfattet af ordningen.

Det vil videre betyde, at opstartsdatoen af den selvstændige virksomhed, vil blive regnet fra virksomhedens registrering og ikke fra arbejdsophør, selvom virksomheden er etableret forud for tidspunktet for arbejdsophøret i en periode, hvor virksomheden har været drevet sideløbende med lønmodtagerarbejde. Konsekvensen af dette kan være, at det ikke er muligt at blive omfattet af ordningen i fulde fem år efter ophør af lønmodtagerarbejdet.

Forslaget vil videre betyde, at medlemmet skal være ophørt med drift af selvstændig virksomhed efter lovens almindelige regler herom. Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet.

2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

4) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

5) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at få forlænget perioderne efter stk. 1, at medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for opstart af virksomheden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53, stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3, nr. 1 og 2.

Forslaget vil betyde, at det vil kræve mindst 22.792 kr. (2025 niveau) i indkomst igennem alle 12 måneder for at opfylde indkomstkravet i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Det vil sige, at den udvidede ret til dagpenge vil være betinget af, at pågældende har en potentiel dagpengeret optjent på 12 måneder forud for opstart af virksomheden. Der henvises til det ovenfor anførte til stk. 1, om, at dagpengeretten vil blive baseret på den ret til dagpenge, som pågældende vil skulle have opnået forud for opstart af den selvstændige virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 2. pkt., at det endvidere er en betingelse, at virksomheden har haft en nettoomsætning eller kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Forslaget vil betyde, at virksomheden i perioden fra opstartstidspunktet til ophørstidspunktet skal have haft en omsætning på mindst 500.000 kr., eller at virksomheden skal have fået tilført et kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Virksomhedens omsætning vil blive beregnet ud fra virksomhedens nettoomsætning, som refererer til de samlede indtægter, som en virksomhed har genereret i løbet af regnskabsåret efter at moms, afgifter og skatter er fratrukket.

Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens faktiske indtjeningskapacitet, da det udelukker de penge, der betales videre til eksterne enheder som skattevæsenet. Nettoomsætningen viser den reelle økonomiske præstation og er en indikator for virksomhedens evne til at skabe indtægter, som forbliver i virksomheden til geninvestering eller fortjeneste.

Forslaget vil videre betyde, at kapitalindskuddet i virksomheden både vil kunne komme fra medlemmet selv eller andre personer.

Nettoomsætnings- eller kapitalindskudskravene vil ikke kunne opgøres forholdsmæssigt, hvis virksomhedens levetid vil udgøre mindre end fem år regnet fra virksomhedens opstartstidspunkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 3, at perioden i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18.

Forslaget vil betyde, at den periode, hvor virksomheden har været drevet, vil kunne forlænges på grundlag af udbetaling af syge- og barselsdagpenge samt støtte til alvorligt sygt og handicappet barn, samt nærtstående der ønsker at dø hjemme, jf. § 53, stk. 17 og 18 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den periode på 12 måneder forud for virksomhedens opstart, hvori indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt på baggrund af lønarbejde, vil tilsvarende kunne forlænges. Perioden vil kunne forlænges med sammenlagt op til to år. Perioderne vil kunne forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endelig i ny § 53 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til dagpenge efter stk. 1 og 3. Der kan herunder fastsættes regler om dokumentation for opstart af virksomhed, opfyldelse af nettoomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksomheden samt dokumentation herfor m.v.

Forslaget betyder, at der vil kunne blive fastsat nærmere regler om, hvordan omsætning og kapitalkrav vil skulle dokumenteres i det omfang oplysningerne ikke kan registerunderstøttes og dermed ikke er tilgængelige for a-kasserne.

Der vil kunne blive fastsat regler om, at personen selv skal fremskaffe de fornødne oplysninger og om hvilke krav, der stilles til dokumentationen, herunder om oplysningerne skal attesteres gennem en revisorerklæring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af barselslovens § 22, stk. 1, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til barselsdagpenge efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en mor i de 2 første uger efter fødslen.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1707 af 30. december 2024 om ret til barselsdagpenge for forældre til et barn, der er født eller modtaget fra den 2. august 2022, at en selvstændig erhvervsdrivende, der under fravær efter barselsloven genoptager arbejdet med op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, kan få udbetalt nedsatte ugentlige barselsdagpenge efter stk. 2 og 3, jf. dog barselslovens § 12, stk. 5.

Det fremgår af § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen, at til en selvstændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til tre fjerdedele af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelsen, at til en selvstændig erhvervsdrivende, der i en uge genoptager arbejdet med mere end en fjerdedel og op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid, udbetales barselsdagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til halvdelen af barselsdagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Det fremgår af barselslovens § 23, stk. 1, at ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.

Det foreslås, at i § 22 indsættes som et nyt stk. 2, at en selvstændig, som arbejder op til 3,5 timer om ugen i sin virksomheden, kan vælge, at dette ikke skal anses for, at den pågældende har genoptaget arbejdet. Dette gælder dog ikke i perioder med fravær efter § 6, stk. 2, § 7, stk. 1, 1. pkt., eller § 13, stk. 3.

Forslaget vil betyde, at en selvstændig vil kunne udføre op til 3,5 timers arbejde om ugen i sin virksomhed og samtidig bevare retten til fulde barselsdagpenge. Den selvstændige vil herved kunne løse helt basale opgaver i virksomheden og herved bevare tilknytningen til virksomheden. Der vil imidlertid ikke være nogen begrænsning i, hvilke typer af opgaver den selvstændige kan udføre. Det afgørende vil alene være det ugentlige tidsforbrug, som ikke må overstige 3,5 timer.

Den foreslåede ordning omfatter selvstændige, som er selvstændige efter barselsloven.

Er personen ansat i eget ApS eller A/S, og får udbetalt løn, der beskattes som A-indkomst, er personen lønmodtager og ikke selvstændig ift. barselslovens regler om beregning af barselsdagpenge samt reglerne om genoptagelse af arbejdet under barslen og vil ikke være omfattet af ordningen. Personen vil i stedet som lønmodtager kunne genoptage arbejdet helt ned til en time om ugen, der som udgangspunkt kan holdes på et senere tidspunkt, og få udbetalt barselsdagpenge i forhold hertil.

Muligheden for som selvstændig at kunne udføre op til 3,5 timers arbejde om ugen og samtidig modtage fulde barselsdagpenge vil som udgangspunkt omfatte alt fravær med barselsdagpenge efter barselsloven, bortset fra graviditetsbetinget sygefravær efter § 6, stk. 2, og § 13, stk. 3, samt morens pligtorlov 2 uger efter fødslen efter § 7, stk. 1, 1. pkt., jf. det foreslåede 2. pkt.

Det betyder, at en selvstændig vil kunne arbejde op til 3,5 timer om ugen i sin virksomhed, uanset om der er tale om f.eks. barsel, udskudt orlov, sorgorlov eller pasning af alvorligt sygt barn med dagpenge efter barselsloven og samtidig modtage fulde barselsdagpenge

Da arbejde op til 3,5 timer om ugen ikke anses for at være genoptagelse af arbejdet, vil det ikke give ret til f.eks. udskydelse eller forlængelse af retten til fraværet og barselsdagpenge, hvilket er tilfældet, når arbejdet i virksomheden genoptages efter gældende regler.

Til nr. 2

Det fremgår af § 22, stk. 3, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.

Det foreslås, at i § 22, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »genoptaget delvis«: », om arbejdstimer efter stk. 2, og regler som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler«.

Forslaget vil betyde, at beskæftigelsesministeren også vil kunne fastsætte regler om arbejdstimer, og regler som sikrer udveksling af nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.

Hjemlen forventes udmøntet ved, at der fastsættes regler om, at ordningen kun vil kunne anvendes i kalenderuger, hvor den selvstændige ikke i forvejen arbejder i virksomheden.

Ved en sådan udmøntning vil den selvstændige f.eks. ikke i samme uge kunne vælge delvist at genoptage arbejdet med op til en fjerdedel af den normale ugentlige arbejdstid og få udbetalt tre fjerdedele af barselsdagpengene, og samtidig anvende ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget.

En sådan udmøntning vil også betyde, at hvis den selvstændige f.eks. påbegynder eller afslutter en barselsperiode midt i en uge, vil den selvstændige ikke kunne anvende ordningen med at arbejde op til 3,5 time, uden at arbejdet anses for genoptaget i de dage, hvor der er fravær med barselsdagpenge i den uge.

Udmøntningen af lovforslagets initiativer skal desuden ske inden for rammerne af de EU-retlige statsstøtteregler. Det betyder, at det kan være nødvendigt at fastsætte regler, som sikrer de nødvendige oplysninger i forhold til de EU-retlige statsstøtteregler.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2.

Forslaget betyder, at selvstændige, der ophører med drift af deres virksomhed omfattet af forslaget til nye § 49 a og § 53 a efter lovens ikrafttræden, vil være omfattet af den udvidede ret til dagpenge, uanset at virksomhedens opstartstidspunkt ligger forud for lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelse i orlovsperioder ved barsel vil træde i kraft den 5. januar 2026.

Forslaget betyder, at orlovsperioder, som afholdes fra og med den 5. januar 2026, vil være omfattet af ordningen, uanset barnets fødselstidspunkt.

Det afgørende er alene, om der den 5. januar 2026 er ubrugt fravær med barselsdagpenge, som afholdes efter lovens ikrafttræden. Ordningen vil således også kunne anvendes for igangværende barselsperioder, men alene for de perioder eller dele af perioder, som afholdes efter lovens ikrafttræden.

Eftersom det forudsættes, at ordningen kun skal finde anvendelse på hele kalenderuger, er datoen fastsat til den 5. januar 2026, som er den første mandag i 2026.

Det foreslås i stk. 3, at regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 29. januar 2025, som ændret ved § 8 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 11 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres i medfør af § 22, stk. 4, i barselsloven, jf. denne lovs § 2, nr. 2.

Forslaget vil betyde, at eksisterende regler udstedt i medfør af den gældende § 22, stk. 3, forbliver i kraft efter lovens ikrafttræden indtil de ophæves eller ændres i medfør af den foreslåede ændring til bestemmelsen, som med forslaget bliver § 22, stk. 4.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, og kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland, idet lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i lov om arbejdsløshedsforsikringen m.v., og barselslovens § 60, og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov