L 15 Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven.

(Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-10-2024

Fremsættelse: 02-10-2024

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

20241_l15_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT))

(Lovforslag nr. L 15)

Formålet med udkast til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven er at styrke indsatsen mod brugen af illegal arbejdskraft.

Der foreslås følgende ændringer i udstationeringsloven og udlændingeloven:

- Krav om, at ansatte efter anmodning fra Arbejdstilsynet og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) skal fremvise identifikationspapirer.

- Krav om, at udenlandske arbejdsgivere, der udstationerer ansatte i Danmark, får ansvar for, at de ansatte kan fremvise sådan legitimation for Arbejdstilsynet.

- Krav om, at udenlandske arbejdsgivere, der vil udstationere tredjelandsstatsborgere til Danmark, skal uploade yderligere oplysninger i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) i form af kopi af tjenesteydelsesaftale samt ansættelseskontrakter og arbejdstilladelser for de pågældende personer.

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2025. Dog vil de nye oplysningskrav i RUT først træde i kraft den 1. januar 2026.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.