Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 20. november 2024
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet
5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Før nr. 1 indsættes:
»01. I §
1, stk. 1, ændres »§ 7 a, stk. 1, 3-5 og
7« til: »§ 7 a, stk. 1, 3-6 og 8«, i stk. 2 ændres »§ 7 a, stk.
2« til: »§ 7 a, stk. 2 og 3«, og i stk. 4 ændres »§ 7 a, stk.
3-7« til: »§ 7 a, stk. 4-8«.«
[Lovteknisk ændring]
2) I
det under nr. 1 foreslåede § 7 a, stk. 3, ændres
»samt« til: »og kopi af«.
[Sproglig ændring]
3) Nr. 6
udgår, og i stedet indsættes:
»6. I § 7
e, stk. 3, ændres »oplyse eget navn og«
til: »fremvise gyldig legitimation og oplyse«.
02. I
§ 7 e, stk. 3, ændres
»stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.«
[Lovteknisk ændring, der
indebærer en opdeling af nr. 6, da de to dele skal
træde i kraft på forskellige tidspunkter]
Til § 3
4) I
stk. 1 ændres »stk.
2-5« til: »stk. 2«.
[Lovteknisk korrektion]
5) I
stk. 2 ændres »§ 1,
nr. 1-4 og 10« til: »§ 1, nr. 01, 1-4, 02 og
10«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 3]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslaget stilles der krav om, at
der ved udstationering af tredjelandsstatsborgere også skal
uploades visse dokumenter i forbindelse med anmeldelsen efter
§ 7 a, stk. 1 og 2, jf. forslaget om det nye § 7 a, stk.
3. I forbindelse med afgrænsning af udstationeringslovens
anvendelsesområde i § 1, stk. 1-2 og 4, skal der derfor
også henvises til det nye § 7 a, stk. 3, om uploading af
dokumenter. Herudover ændres henvisningerne til § 7 a
som følge af rykning af stykker i § 7 a efter
indsættelse af nyt stk. 3, hvorefter de gældende stk.
3-7 bliver til stk. 4-8.
Der er tale om en lovteknisk
ændring.
Til nr. 2
Der er tale om en sproglig
ændring.
Til nr. 3
Det foreslås at opdele
ændringspunktet i lovforslagets § 1, nr. 6. Baggrunden
for ændringen er, at det tidligere nr. 6 indeholdt to dele,
som ikke skal have samme ikrafttrædelsesdato. Kravet om at
fremvise legitimation skal efter forslaget træde i kraft den
1. januar 2025, mens henvisningen til det nye § 7 a, stk. 3,
om uploading af visse dokumenter i RUT først skal
træde i kraft den 1. januar 2026. Ved opdeling af forslaget i
to ændringspunkter vil det være muligt at
fastsætte forskellige tidspunkter for ikrafttræden for
de to dele af bestemmelsen.
Til nr. 4
Der er tale om en lovteknisk korrektion, da
det alene er stk. 2, der udgør en undtagelse til
bestemmelsen i stk. 1.
Til nr. 5
Det foreslås, at lovforslagets §
1, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2026. Forslaget
indebærer, at ændringen af udstationeringslovens §
1, stk. 1, om henvisning til de nye krav om uploading af dokumenter
i RUT i lovens § 7 a, stk. 3, træder i kraft den 1.
januar 2026, samtidig med at § 7 a, stk. 3, træder i
kraft. Herudover indebærer forslaget, at
konsekvensændringerne af henvisningerne til § 7 a,
træder i kraft den 1. januar 2026, samtidig med at rykningen
af stykker i § 7 a træder i kraft.
Det foreslås, at ændringsnummer
02 i ændringsforslag nr. 3 træder i kraft den 1. januar
2026. Forslaget indebærer, at ændringen af § 7 e,
stk. 3, hvorefter »stk. 1 og 2« ændres til
»stk. 1-3«, træder i kraft den 1. januar 2026,
samtidig med at § 7 a, stk. 3 træder i kraft.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober
2024 og var til 1. behandling den 10. oktober 2024. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 14. juni 2024 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 188,
folketingsåret 2023-24. Den 2. oktober 2024 sendte
beskæftigelsesministeren høringssvarene, et
høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjarne Laustsen (S) Bjørn
Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug
(S) Thorkild Holmboe-Hay (S) Frederik Vad (S) Thomas Monberg (S)
Thomas Skriver Jensen (S) fmd.
Christoffer Aagaard Melson (V) Louise Elholm (V) Hans Andersen (V)
Kim Valentin (V) nfmd. Karin
Liltorp (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Betina
Kastbjerg (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen
(LA) Dina Raabjerg (KF) Frederik Bloch Münster (KF) Dennis
Flydtkjær (DD) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF)
Carl Valentin (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez
(EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 24 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 15 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 13 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 6 | |