Skriftlig fremsættelse (26. februar 2025)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)

(Lovforslag nr. L 149)

Efter lov om social pension skal beskæftigelsesministeren i 2025 fremsætte lovforslag om regulering af folkepensionsalderen.

Det foreslås derfor, i overensstemmelse med lovens reguleringsprincipper, at folkepensionsalderen fastsættes til 70 år for alle, der er født efter den 31. december 1970. Det vil sige for alle personer, der fylder 69 år i 2040 eller senere. Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste lovforslag om regulering af folkepensionsalderen skal fremsættes i 2030.

De gældende bestemmelser i lov om social pension om regulering af folkepensionsalderen blev indført som et led i udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.

Derudover indeholder lovforslaget en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører, at erstatningsperioden for ulykker, der er sket før 2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005, forlænges svarende til forhøjelsen af pensionsalderen. Ændringen foreslås, da tilskadekomne og efterladte efter arbejdsskadelovgivningen fra før 2004/2005 alene får udbetalt erstatning til det fyldte 69. år.

Endeligt er det med reguleringen af folkepensionsalderen nødvendigt at lave en nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven, så den tager højde for regulering i hensættelsesfaktorerne. Hensættelsesfaktorerne bruges til at opgøre værdien af de løbende erstatninger for at kunne opgøre beregningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgifter.

Reguleringen af folkepensionsalderen skønnes samlet set at medføre positive strukturelle virkninger for erhvervslivet m.v. Det er allerede indregnet i vurderingen af de offentlige finansers holdbarhed, at folkepensionsalderen vil blive reguleret i overensstemmelse med de aftalte principper. Det skønnes, at fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2040 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesorden 84 mia. kr. (2025-niveau).

Ifølge lov om arbejdsskadessikring tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. Den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen skønnes at medføre en samlet fremadrettet merudgift på ca. 300 mio. kr. årligt for arbejdsgiverne (både private og offentlige) til arbejdsskadeerstatninger inkl. arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, når ændringen er fuldt indfaset i 2041.

Konsekvensændringen i arbejdsskadesikringsloven skønnes at medføre merudgift til erstatning for arbejdsgiverne (både private og offentlige) på ca. 1,6 mia. kr. i 2026 (eksl. administrative udgifter). Det skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal genoptage eller genberegne tidligere afgjorte sager frem til 2026 med henblik på tildeling af et års yderligere erstatning.

Derudover forventes der at være afledte implementeringsmæssige konsekvenser for arbejdsskadeerstatningsområdet som følge af genoptagelse og udmåling af yderligere erstatning i tidligere afgjorte arbejdsskadeerstatningssager, der skal behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2026.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 31. december 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.