L 148 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love.

(Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-02-2025

Fremsættelse: 26-02-2025

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2025)

20241_l148_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. februar 2025)

Klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)

(Lovforslag nr. L 148)

Baggrunden for lovforslaget er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), herefter benævnt energieffektivitetsdirektivet.

Energieffektivitetsdirektivet udgør en del af EU's "Fit For 55"-pakke, der skal bidrage til at sikre EU's klimamålsætning om 55 pct. CO2-reduktioner for EU samlet i 2030.

Energieffektivitetsdirektivet medfører en række forskelligartede krav til energieffektivitet i medlemsstaterne, hvoraf ikke alle kræver ny lovgivning. Bl.a. indeholder energieffektivitetsdirektivet et forhøjet fælles energisparemål i EU og krav til årlige energireduktioner i den offentlige sektor, hvilket som udgangspunkt ikke i sig selv forudsætter ny lovgivning i Danmark.

Direktivet indeholder dog også forpligtelser, hvis implementering forudsætter ny lovgivning. Det omhandler bl.a. krav, der skal muliggøre monitorering og opfølgning på forpligtelser målrettet det offentliges bygninger og det offentliges energiforbrug, krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud, energieffektivitetskrav til varme- og kølesektoren, krav til rådgivning om aktiviteter m.v. i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde samt krav til at indføre et princip om energieffektivitet først, som ikke er mulige at implementere inden for rammerne af eksisterende lovgivning.

Derfor foreslås der med dette lovforslag fastsat nye bestemmelser i en række love, herunder bemyndigelser til at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nye regler på direktivets område.

Lovforslagets hovedelementer udgør for det første forslag til bemyndigelser til ministeren til at kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i det offentlige, herunder i offentlige bygninger. Det vil navnlig omhandle regler om indberetning, indhentning og offentliggørelse af oplysninger om det offentliges energi- og vandforbrug og om det offentliges bygninger samt regler om høring over planer. Endvidere vil det omhandle bemyndigelser til fastsættelse af regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.

For det andet indeholder lovforslaget forslag til bestemmelser, herunder bemyndigelser, til at kunne fastsætte regler om grundlæggende kontraktlige rettigheder vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand for forbrugere af fjernvarme og fjernkøling.

For det tredje indeholder lovforslaget forslag til bestemmelser, herunder bemyndigelser, til at kunne fastsætte regler om udarbejdelsen af kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling.

For det fjerde indeholder lovforslaget forslag til bemyndigelser til at kunne fastsætte regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme m.v., regler om cost-benefit-analyser på anlægsniveau samt betingelser for effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer.

For det femte indeholder lovforslaget forslag til bemyndigelser til at kunne gennemføre energieffektivitetsdirektivets bestemmelser om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger. Det inkluderer også bemyndigelser til at kunne fastsætte regler om anvendelsen af princippet om energieffektivitet først i relation til bl.a. elnettet og gassystemet. Det vil omfatte net- og systemplanlægning, net- og systemudvikling samt større investeringsbeslutninger og Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn forbundet dermed.

For det sjette indeholder lovforslaget forslag til bestemmelser med henblik på at muliggøre ændringer af Rådet for Energieffektiv Omstilling, således at rådet vil kunne varetage den opgave som ekspertnetværk, som fremgår af energieffektivitetsdirektivet, og hvoraf det følger, at rådet skal rådgive om aktiviteter m.v. i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. Derudover foreslås, at rådet skal kunne yde rådgivning om energieffektivitet og relaterede emner, og at der foretages administrative og sproglige ændringer i rådets virke. Disse ændringer har ikke baggrund i energieffektivitetsdirektivet.

Idet lovforslaget primært indebærer bemyndigelsesbestemmelser medfører lovforslaget ikke direkte økonomiske konsekvenser af betydning. Der forventes dog mindre økonomiske og administrative konsekvenser i forbindelse med de udmøntende bekendtgørelser.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 11. oktober 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.