L 14 Forslag til lov om indkvartering af ansatte.

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 02-10-2024

Fremsættelse: 02-10-2024

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

20241_l14_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2024)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om indkvartering af ansatte

(Lovforslag nr. L 14)

Formålet med forslag til lov om krav til indkvartering af ansatte, er at udmønte forslaget om boligtilsyn i aftalen fra maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping.

Lovforslaget er en ny hovedlov, der fastsætter krav til de boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte. Endvidere indeholder loven bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn med, at arbejdsgivere overholder kravene samt muligheder for påbud og straf.

Kravene til boligen i den nye lov svarer til eksisterende boligkrav, der findes i de gældende kommunale regler. Der indføres ikke en ny standard for boliger i Danmark, men Arbejdstilsynet får mulighed for at føre tilsyn med, om arbejdsgivere lever op til deres forpligtelser i forhold til ansatte.

- Lovforslaget indeholder en række mindstekrav til boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed, i overensstemmelse med gældende kommunale regler. Lovforslaget indeholder visse krav til boligens indretning, bl.a. krav om adgang til wc og drikkevand, og at boligen kan opvarmes og har et tilfredsstillende indeklima. Herudover indføres et beboermaksimum, så der som udgangspunkt ikke må indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum.

- Loven gælder ikke for ansatte i staten eller for bl.a. kaserner for værnepligtige. Loven gælder heller ikke for chauffører, der skal afholde hvil, og au pair-personer, da der allerede er regler for deres indkvarteringsforhold i anden lovgivning.

- Loven finder endelig heller ikke anvendelse, hvis arbejdsgiver er omfattet af kollektiv overenskomst, som indeholder regler om boligforhold.

- Arbejdstilsynets tilsyn med området vil ligne det tilsyn, som Arbejdstilsynet fører med overholdelse af arbejdsmiljølovens krav. Det indebærer, at tilsyn vil ske når der er anledning til det, og at arbejdsgiver og ansatte får pligt til at give Arbejdstilsynet relevante oplysninger om boligforhold. Tilsynet vil være risikobaseret, og der kan udføres stikprøvekontroller.

- Arbejdstilsynet får hjemmel til at føre kontrol med boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed, uden retskendelse. Det forudsættes, at Arbejdstilsynet i overvejende grad vil være nødt til at undlade at foretage varsling forud for kontrolbesøget, da formålet med besøget ellers ville forspildes.

- Arbejdstilsynet kan give påbud til arbejdsgivere efter loven, og der er klageadgang til Arbejdsmiljøklagenævnet over påbud fra Arbejdstilsynet.

- Der er fastsat regler om bødestraf for arbejdsgivere, for overtrædelse af påbud eller regler efter loven.

Det foreslås, at loven træder i kraft og får virkning den 1. juli 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.