Fremsat den 6. februar 2025 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af dyrevelfærdsloven

(Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt takstændring)

§ 1

I dyrevelfærdsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. januar 2025, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr

§ 15 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at den besætningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen samt om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg.

§ 15 b. Ministeren kan indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf. § 15 a.«

2. I § 21, stk. 3, udgår »nr. 2-6,«.

3. I § 43, stk. 4, ændres »33 kr.« til: »64 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at forbedre dyrevelfærden ved at etablere bemyndigelser til at fastsætte grænseværdier for dødelighed og krav om særlige rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed og uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Lovforslaget har endvidere til formål at hæve taksten for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning i forbindelse med transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbindelse med udførsel af levende dyr for at sikre balance mellem indtægter og udgifter.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. februar 2024 aftale om dyrevelfærd 2024-2027 ("Sammen om Dyrene") (herefter benævnt aftalen) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, der skal sikre bedre dyrevelfærd.

Formålet med lovforslaget er at udmønte to af initiativerne i aftalen, der kræver lovændring. Det drejer sig om initiativ nr. 14 om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger og initiativ nr. 18 om indsats for højere sooverlevelse. De foreslåede bemyndigelser er ikke afgrænset hertil og vil tillige kunne anvendes til at fastsætte regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg samt uddannelseskrav i relation til besætninger med andre landbrugsdyr.

Med lovforslaget indføres bemyndigelser, som kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætninger med landbrugsdyr, i første omgang i sobesætninger. Det foreslås bl.a., at der kan fastsættes regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr, samt krav til den besætningsansvarlige om at søge uvildig rådgivning, hvis dødeligheden i besætningen overskrider en fastsat grænseværdi for en bestemt periode.

Forslaget indeholder desuden en bemyndigelseshjemmel til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at kunne fastsætte nærmere regler om at indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i en besætning med landbrugsdyr.

Endelig udvider lovforslaget uddannelseskravet i loven til også at omfatte medarbejdere, der beskæftiger sig med besætninger med landbrugsdyr frem for alene de besætningsansvarlige. Lovforslaget har til hensigt i første omgang at blive anvendt til at fastsætte uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger med henblik på at fremme pattegrise- og sooverlevelse.

Udover udmøntningen af de to initiativer i aftalen foreslås det at hæve taksten for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning i forbindelse med transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbindelse med udførsel af levende dyr for at sikre balance mellem indtægter og udgifter. Taksten har i 2024 været midlertidigt nedsat for at afvikle overskud på ordningen, og der er derfor behov for at hæve taksten.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr

2.1.1. Gældende ret

Der findes i dag ikke regler i dyrevelfærdsloven om en grænseværdi for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr og i den forbindelse mulighed for at indføre konkrete tiltag, der skal bidrage til at nedbringe dødeligheden i forhold til en grænseværdi.

2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. februar 2024 aftale om dyrevelfærd 2024-2027 ("Sammen om Dyrene") (herefter benævnt aftalen) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet. Aftalen indeholder i alt 31 konkrete initiativer, der skal sikre bedre dyrevelfærd.

Aftalens initiativ nr. 18 indeholder et initiativ om indsats for højere sooverlevelse.

Sodødeligheden, som omfatter aflivede og selvdøde dyr, har været stigende over en årrække og er i 2022 opgjort til 16,5 pct. i gennemsnit ifølge SEGES Innovation. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at den besætningsansvarlige løbende skal holde sig opdateret om sodødeligheden i besætningerne. Det fremgår endvidere, at hvis dødeligheden i besætningen overstiger grænseværdien for sodødelighed over en periode på fire måneder, skal den besætningsansvarlige indhente et ekstra rådgivningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil besætningens sodødelighed er under den fastsatte grænseværdi.

For at udmønte initiativ nr. 18 i aftalen om indsats for højere sooverlevelse er der behov for at tilvejebringe en hjemmel, som giver ministeren mulighed for at fastsætte en grænseværdi for f.eks. sodødelighed, fastsætte regler om at indhente og sammenstille oplysninger om bl.a. sodødelighed samt krav til den besætningsansvarlige om at indhente rådgivningsbesøg, der kan medvirke til at sænke sodødeligheden, når den overskrider en nærmere fastsat grænseværdi. Bemyndigelsen som foreslået vil tillige kunne anvendes til at fastsætte regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg i relation til besætninger med andre landbrugsdyr end sobesætninger, hvor dødelighed ses som et problem.

Det foreslås derfor at indsætte et kapitel 2 a i dyrevelfærdsloven om grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr. Det foreslåede kapitel indeholder § 15 a, stk. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om grænseværdier for dødeligheden i besætninger med landbrugsdyr.

Herudover foreslås det i § 15 a, stk. 2, at ministeren endvidere skal kunne fastsætte krav til den besætningsansvarlige om at rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen samt om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg.

Det vil afhænge af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr, hvilke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe dødeligheden, f.eks. forbedret management, herunder øget fokus på klovbeskæring, nedbringelse af aggression mellem søer i flok m.v.

Endelig foreslås det i § 15 b, at ministeren kan indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg.

De foreslåede bemyndigelser kan udmøntes i bekendtgørelse, der kan fastsætte en grænseværdi for, hvornår dødeligheden i besætninger med landbrugsdyr ikke længere er acceptabel. Endvidere vil der kunne stilles krav til den enkelte besætningsansvarlige om at indhente uvildig rådgivning, hvis grænseværdien for dødelighed i en nærmere fastsat periode, f.eks. to til fire måneder, overskrides. Det påhviler den besætningsansvarlige at indhente rådgivning, indtil dødeligheden er nedbragt.

I forbindelse med udmøntning af den foreslåede bemyndigelse i en bekendtgørelse forventes sodødeligheden at blive udregnet på baggrund af døde søer, der leveres til destruktion. Sodødeligheden for den enkelte besætning forventes vist på Landbrugsindberetning.dk, som er en statslig it-løsning, hvor landbrugere og besætningsejere kan se og indberette oplysninger om deres besætninger.

Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om der er rekvireret særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende bekendtgørelse er krav om dette.

2.2. Uddannelseskrav hos medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr

2.2.1. Gældende ret

Det følger af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er ansvarlige for 1) landbrugsmæssigt hold af dyr, 2) erhvervsmæssig handel med dyr, 3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr, 4) drift af dyrepensioner, 5) drift af dyreinternater eller 6) formidling af dyr. Af § 21, stk. 2, følger, at ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelseskurser, uddannelsers indhold og varighed, krav til undervisere, eksamen og opnåelse af kursusbevis for gennemført uddannelse samt udformning af kursusbeviser.

I medfør af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1 og 2, er der fastsat regler for uddannelse i forbindelse med hold af landbrugsdyr. Der er med hjemmel heri udstedt en bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise, malkekvæg og æglæggende høner. Endvidere er der bl.a. fastsat bestemmelser om uddannelse m.v. i forbindelse med hold af slagtekyllinger i en bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger.

Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 21, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet de i dyrevelfærdslovens § 21, stk. 1, nr. 2-6, nævnte virksomheder uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr i virksomhederne.

Af bemærkningerne til forslaget til den gældende dyrevelfærdslov, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 80 som fremsat, side 112-113, fremgår det, at hensigten med § 21, stk. 1, nr. 1, er at fastsætte uddannelseskrav for personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr. Dette kan være ejeren eller den person, som ejeren har udpeget til at varetage det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning.

Dyrevelfærdsloven indeholder ikke hjemmel til at udstede regler om uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr.

2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

For at udmønte initiativ nr. 14 i aftalen om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger er der behov for at ændre dyrevelfærdslovens § 21, stk. 3.

Baggrunden for initiativet er, at der er stor variation i pattegrise- og sodødeligheden blandt danske besætninger. Øget viden og forståelse for dyrevelfærd kan opnås gennem uddannelse og vurderes bl.a. at kunne bidrage til at nedbringe pattegrise- og sodødeligheden. Det fremgår af aftalen, at der skal indføres et krav om uddannelse af alle medarbejdere tilknyttet sobesætninger med mere end 10 søer som supplement til det eksisterende uddannelseskrav for besætningsansvarlige.

Det foreslås, at henvisningen til nr. 2-6 i § 21, stk. 3, udgår, så der ligeledes kan fastsættes uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet virksomheder med landbrugsmæssigt hold af dyr, men ikke ansvarlige, jf. § 21, stk. 1.

Bemyndigelsen påtænkes først og fremmest udmøntet i regler i en bekendtgørelse for så vidt angår uddannelseskrav hos medarbejdere tilknyttet sobesætninger som opfølgning på dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14. Meget små besætninger, som må antages at have karakter af hobbyhold eller selskabsgrise, omfattes således i første omgang ikke af uddannelseskravet.

Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannelse, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse.

Bemyndigelsen vil tillige kunne anvendes til at fastsætte regler om uddannelseskrav i relation til besætninger med andre landbrugsdyr end sobesætninger.

2.3. Bestemmelse om betaling af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr

2.3.1. Gældende ret

Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, at virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.

Taksten i § 43, stk. 4, for stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning i forbindelse med transport af levende dyr og dybdegående kontrol i forbindelse med udførsel af levende dyr er i 2024 på 33 kr. Taksten blev med lov nr. 1547 af 12. december 2023 om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer nedsat fra 1. januar 2024, idet der skulle afvikles et overskud på ordningen.

Det følger af § 43, stk. 7, at beløbene i § 43, stk. 4, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. Den regulerede takst fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten fremgår aktuelt af § 12 i bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten er 34 kr. fra 1. januar 2025.

2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den foreslåede ordning

Taksten for finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr er fastsat direkte i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4. Forhøjelse af taksten med henblik på at skabe balance mellem kontroludgifter og de opkrævede betalinger skal ske ved lovændring.

Taksten blev med lov nr. 1547 af 12. december 2023 om ændring af lov om hold af dyr, dyrevelfærdsloven, lov om dyrlæger, lov om dyreforsøg og lov om foderstoffer nedsat fra 1. januar 2024, idet der skulle afvikles et overskud på ordningen. Der er behov for at hæve taksten igen for at sikre balance på ordningen.

Taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, foreslås derfor hævet til 64 kr. Taksten er beregnet så der budgetteres med akkumuleret balance ultimo 2027.

Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 47, stk. 7.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslagets § 1, nr. 1, om indsats ved høj dødelighed i besætninger med landbrugsdyr og nr. 2, om uddannelseskrav for medarbejdere tilknyttet besætninger med landbrugsdyr er bemyndigelsesbestemmelser og har derfor ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner.

Ved udmøntning i bekendtgørelse forventes forslagets § 1, nr. 1, imidlertid at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for staten, men ikke for kommuner og regioner.

Ved udmøntning i bekendtgørelse af forslagets § 1, nr. 2, forventes begrænsede økonomiske konsekvenser for staten, men ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

I forbindelse med udmøntning af forslagets bemyndigelser vil der blive foretaget en nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser.

Det er ikke muligt på forhånd at vurdere implementeringsomkostningerne for den fremtidige indhentning og sammenstilling af oplysninger om dødelighed i besætninger, herunder om det vil kræve en tilpasning af eksisterende it-systemer. Sodødeligheden for en besætning forventes vist på Landbrugsindberetning.dk, som er en it-løsning, hvor landbrugere og besætningsejere kan se og indberette oplysninger om deres besætninger.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne i den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning i det omfang, at principperne er relevante.

Lovforslaget vurderes således at være i overensstemmelse med princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling. De foreslåede bemyndigelser er formuleret teknologineutralt. Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, idet lovforslaget understøtter, at eksisterende data kan anvendes med henblik på sammenstille oplysninger om dødelighed i en besætning.

Ministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 7 om forebyggelse af fejl og snyd, idet det ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol vil blive kontrolleret, om der er rekvireret særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende bekendtgørelse er krav om dette.

I forhold til kontrol med uddannelseskrav vil det ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannelse, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse, og der forventes på den baggrund ikke ændrede arbejdsgange for det offentlige.

Lovforslagets § 1, nr. 3, har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner, fordi udgifterne til kontrol finansieres af de opkrævede beløb. Lovforslagets § 1, nr. 3, medfører ikke behov for it-anskaffelser eller tilpasning af eksisterende it-systemer. Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ved udmøntning af bemyndigelserne i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse forventes økonomiske og i mindre grad administrative konsekvenser.

De administrative konsekvenser består i, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til, jf. den foreslåede § 15 a, at fastsætte regler for særlige rådgivningsbesøg i besætninger med landbrugsdyr med henblik på bl.a. at fremme dyrenes overlevelse, samt at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav hos medarbejdere tilknyttet landbrugsbesætninger, jf. den foreslåede § 21, stk. 3.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), som har vurderet, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, har administrative konsekvenser i form af omkostninger for erhvervslivet.

Bemyndigelserne forventes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af omkostninger ved rådgivningsbesøg samt uddannelse. OBR har noteret, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt endeligt at vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser, og at disse vil skulle opgøres, når bemyndigelsen i lovforslaget udmøntes.

OBR har i den forbindelse bemærket, at lovforslaget giver hjemmel til at udstede bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

I forbindelse med udmøntning af forslagets bemyndigelser vil der blive foretaget en nærmere vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser.

Stigningen i taksten for finansiering af Fødevarestyrelsens omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, forventes at medføre en merbetaling på 3,5 mio. kr. årligt for erhvervet. OBR har vurderet, at lovforslagets § 1, nr. 3, ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer endelig, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant for de foreslåede ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/ EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (herefter kontrolforordningen), at gebyrer og afgifter bør dække, men ikke overstige de kompetente myndigheders omkostninger, herunder indirekte omkostninger, ved offentlig kontrol. De betalingsordninger, som er omhandlet i lovforslaget, er omfattet af kontrolforordningen. De øvrige elementer i lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 samt § 2 har i perioden fra den 1. oktober 2024 til den 28. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v. Endvidere har udkast til lovforslagets § 1, nr. 3, været sendt i høring i samme kreds i perioden fra 19. december 2024 til 8. januar 2025 (21 dage):

A/S Mortalin, Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Alternativfondet, ANIMA, Anticimex A/S, Applia, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma-Allergi Forbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bech Food - DinFødevarekonsulent, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Boesen Food Consulting, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The, Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Bryggeriforeningen, Bureau Veritas - filial af Bureau Veritas Frankrig, Center for Miljø og Toksologi på DHI Vand - Miljø - Sundhed, Certificerende organers forum (COF), Comida Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, DANAK, Danish Agro, Danish Seafood Association (DSA), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks civile Hundeførerforening (DcH), Danmarks Farve- og Lakindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv (høring), Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Rideforbund, Dansk Skalddyrcenter, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Træforening, Dansk Veterinær Konsortium-KU, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Fugleforeninger, Danske Kartofler, Danske Lammeproducenter, Danske Mink, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Universiteter, Danske Ørredsøer, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Det Danske Fjerkræråd (JNL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DinSmiley, DTU-Fødevareinstituttet, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Velfærd, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (doso), E-Branchekoden ApS, ECSCOM/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, EMCON, ERFA-gruppen for Helsekostbranchen, eSmiley, Eurofins Milk Testing Denmark A/S, Eurofins Miljø A/S, Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Fair Dog, Fairtrade Mærket, Felis Danica, Fokus på Dyr, Food Consult, Nordic, Food Diagnostics A/S, Foodcare, FoodEfficiency, Forbrugerrådet Tænk, Force Technology, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen Eksotiske Pattedyr, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Frit Fjerkræ, Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Frie Bønder Levende Land, FS-C.dk (Food Safety Consult), Fødevare og Egenkontrol, Fødevaredanmark, FødevareExperten, Fødevarekonsulenten v/Jytte Høyrup, Fødevarer til Medicinske Formål (FMF), Gigtforeningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Hatting-KS A/S, Haveselskabet, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen, Horesta, Højmarkslaboratoriet A/S, International Transport Danmark, ISI Food Protection, Kantineledernes Landsklub, Kelsen Group, KGH CUSTOMS SERVICES Danmark, KGH CUSTOMS SERVICES Sverige, Kliniske Diætister, Kopenhagen fur, Kommunernes Landsforening, Kosmetik- og hygiejnebranchen, Kost & Ernæringsforbundet, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kraftvaerk Foodtech ApS, Kræftens Bekæmpelse Høring, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex ApS, Marine Ingredients, Mejeriforeningen (ddb), Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nordic Petfood Association (NPFA), Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Ostehandlerforeningen for Danmark, Pernod Ricard Denmark, Plantebranchen, Plastindustrien i Danmark, QFish/Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Quality Consulting Denmark, Rådet for Bedre Hygiejne, Salling Group, SAMMARK, SEDAN, SEGES, SGS Analytics Denmark A/S, Sills & Løndal Rådgivning ApS, Smiley-One, SPF-Danmark, Statens Seruminstitut, Stop Spild Af Mad, Sundhedsrådet, Teknologisk Institut, Tænketanken Frej, VAREFAKTA, Videncenter For Svineproduktion, VikingGenetics, ViNordic - Veterinary Industry Nordic, World Animal Protection Danmark, WWF Verdensnaturfonden og Økologisk Landsforening.

Den forkortede høringsperiode for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 3, skyldes dels behov for afklaring af finansieringsmulighederne og dels, at der har været tale om en selvstændig, supplerende høring af et forslag, der indgår i nærværende forslag til ændring af dyrevelfærdsloven, hvis øvrige indhold har været i forudgående høring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er i den nuværende regulering ikke hjemmel til at fastsætte krav i forhold til dødelighed i besætninger med landbrugsdyr.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 a, med overskriften "Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger med landbrugsdyr", der indeholder § 15 a og § 15 b.

Efter den foreslåede § 15 a, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om grænseværdier for dødelighed i besætninger med landbrugsdyr.

Ved "grænseværdi for dødelighed" forstås den grænse, hvor dødeligheden i en besætning har nået en højde, hvor den ikke længere er acceptabel.

Den foreslåede § 15 a, stk. 1, forventes i første omgang at blive anvendt til at fastsætte en grænseværdi for dødelighed i sobesætninger.

Sodødeligheden, som omfatter aflivede og selvdøde dyr, har været stigende over en årrække og er i 2022 opgjort til 16,5 pct. i gennemsnit ifølge SEGES Innovation. Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at den besætningsansvarlige løbende skal holde sig opdateret om sodødeligheden i besætningerne.

Sodødeligheden forventes at blive udregnet på baggrund af antal døde søer, der leveres til destruktion.

Efter den foreslåede § 15 a, stk. 2, kan ministeren endvidere fastsætte regler om, at den besætningsansvarlige skal rekvirere særlige rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætningen, herunder regler om indhold, omfang og hyppighed af rådgivningen samt om udarbejdelse, opbevaring og fremvisning af besøgsrapporter. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvem der kan udføre særlige rådgivningsbesøg.

Den besætningsansvarlige er ejeren eller den person, som ejeren har udpeget til at varetage det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning.

Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at den besætningsansvarlige således vil skulle rekvirere et særligt rådgivningsbesøg, der skal foretages af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en person med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse, som ikke er besætningsdyrlægen eller tilknyttet samme praksis, så der kommer en uvildig vurdering af forholdene i besætningen. Det skal bidrage til at sikre, at rådgivningen udelukkende har fokus på dødelighed og ikke inddrager øvrige aspekter, som besætningsdyrlægen løbende skal forholde sig til.

Den foreslåede bemyndigelse giver endvidere mulighed for at fastsætte krav om, at besætningen efter et nærmere fastsat antal måneder, f.eks. to til fire måneder, skal rekvirere et nyt rådgivningsbesøg, indtil dødeligheden i besætningen kommer under grænseværdien.

Kravet om særlige rådgivningsbesøg har til formål at bidrage til at nedbringe dødeligheden i besætninger, når dødeligheden i en nærmere fastsat periode overstiger grænseværdien, og indtil dødeligheden er nedbragt. Det afhænger af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr, hvilke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe dødeligheden, f.eks. forbedret management, herunder øget fokus på klovbeskæring, nedbringelse af aggression mellem søer i flok m.v.

Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om der er rekvireret særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende bekendtgørelse er krav om dette.

Med den foreslåede § 15 b, kan ministeren indhente og sammenstille oplysninger om dødelighed i besætninger med landbrugsdyr til brug for fastsættelse af regler om grænseværdier og regler om særlige rådgivningsbesøg, jf. § 15 a.

Indhentning og sammenstilling forventes foretaget af Fødevarestyrelsen og vil ske via det til enhver tid tilgængelige relevante datasystem. Fremvisning af relevante oplysninger om dødelighed i den enkelte besætning forventes at ske gennem Landbrugsindberetning.dk.

Den besætningsansvarlige forventes derefter at hente oplysninger om besætningens sodødelighed på Landbrugsindberetning.dk, hvor den besætningsansvarlige selv vil kunne ajourføre sig med besætningens aktuelle status.

Manglende overholdelse vil blive sanktioneret i medfør af en kommende bekendtgørelse, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 8, hvoraf fremgår, at i forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 21, stk. 1, i dyrevelfærdsloven, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er ansvarlige for 1) landbrugsmæssigt hold af dyr, 2) erhvervsmæssig handel med dyr, 3) erhvervsmæssigt opdræt af dyr, 4) drift af dyrepensioner, 5) drift af dyreinternater eller 6) formidling af dyr.

Endvidere fremgår det af § 21, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for personer, som er tilknyttet de i stk. 1, nr. 2-6, nævnte virksomheder uden at være ansvarlige for driften, men som håndterer dyr eller yder rådgivning om hold af dyr i virksomhederne.

Der er i dag ikke hjemmel til at fastsætte regler om uddannelse for medarbejdere i sobesætninger.

Det foreslås, at henvisningen til nr. 2-6 i § 21, stk. 3, udgår, så der også kan fastsættes uddannelseskrav i forhold til dyrevelfærd for medarbejdere i virksomheder med landbrugsmæssigt hold af dyr.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der tilvejebringes hjemmel for ministeren til at fastsætte nærmere regler om uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr. Den foreslåede bemyndigelseshjemmel omfatter alle landbrugsmæssige dyrehold.

Forslaget har i første omgang til formål at øge medarbejdernes viden og forståelse for dyrevelfærd med henblik på at fremme pattegrise- og sooverlevelse.

Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at kompetence og viden om faktorer, der påvirker sodødelighed, kan opnås gennem uddannelse. Uddannelsen for medarbejdere tilknyttet sobesætninger foreslås at gælde besætninger med landbrugsmæssigt sohold.

Bemyndigelsen påtænkes først og fremmest udmøntet i regler i en bekendtgørelse for så vidt angår uddannelseskrav hos medarbejdere tilknyttet sobesætninger som opfølgning på dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14.

Uddannelsen skal især fokusere på de managementmæssige forhold, der har betydning for so- og pattegriseoverlevelse, herunder elementer såsom forebyggelse, tidlig erkendelse og behandling af lemme- og klovlidelser hos søer og gylte, betydningen af faringsovervågning, viden om normal og unormal adfærd, fokus på søers og pattegrises forskellige temperaturbehov, betydningen af gode gris-menneske relationer med henblik på rolig omgang med grisene, huldvurdering og betydningen heraf, fodringens betydning for forebyggelse af mavesår hos søer, kuldudjævning, forhold, der kan begrænse flytning af pattegrise, herunder behov for supplerende mælk og tidlig tildeling af fast foder til pattegrise samt tiltag for at minimere aggression mellem søer i flok.

Uddannelseskravet for medarbejdere i sobesætninger kan opfyldes af den landmandsuddannelse, der udbydes af landbrugsskolerne, forudsat at landmandsuddannelsen har tilstrækkelig fokus på faktorer, der har betydning for so- og pattegriseoverlevelse.

Det vil også være muligt at opfylde uddannelseskravet gennem en anden uddannelse end landbrugsuddannelsen, hvis uddannelsen har tilstrækkelig fokus på faktorer, der har betydning for so- og pattegriseoverlevelse. En sådan anden uddannelse kan være kortere end uddannelsen for den besætningsansvarlige, da denne anden uddannelse alene vil skulle omfatte søer og pattegrise. Uddannelse for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af grise har en varighed af minimum 35 timer, eksklusive pauser. Denne uddannelse for besætningsansvarlige udbydes af private aktører. Det forudsættes, at den anden uddannelse for medarbejdere ligeledes skal udbydes af private aktører på linje med det, der gælder for uddannelsen for den besætningsansvarlige, hvor Fødevarestyrelsen godkender uddannelsen.

Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannelse, som fastlægges i en kommende bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, at virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, jf. bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v., betaler et beløb på 33 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.

Det følger af § 43, stk. 7, at beløbene i § 43, stk. 4, årligt pr. 1. januar bliver pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. Den regulerede takst fremgår af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten fremgår aktuelt af § 12 i bekendtgørelse nr. 1718 af 30. december 2024 om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v. Taksten er 34 kr. fra 1. januar 2025.

Den gældende takst dækker ikke udgifterne til kontrollen, og det er derfor nødvendigt at hæve taksten med henblik på at tilstræbe balance på ordningen over tid.

Det foreslås på den baggrund, at taksten i dyrevelfærdslovens § 43, stk. 4, ændres fra 33 kr. til 64 kr. Den foreslåede takst er pris- og lønreguleret i prisniveau 2025, jf. § 43, stk. 7. Det foreslåede indebærer, at virksomheder, som beskæftiger sig med sammenbringning, og besætningsejere m.v., som opkræves gebyr for syn af dyr ved udførsel, skal betale 64 kr. pr. kvarters faktureret kontroltid i forbindelse med syn af dyr til finansiering af omkostninger til stikprøvekontrol ved pålæsning og aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da dyrevelfærdsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov