Fremsat den 6. februar 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer

(Implementering af aftale inden for rammerne af FN's havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen))

§ 1

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Loven skal endvidere medvirke til at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for staters jurisdiktion.«

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter »skibe«: »samt militærfly og andre luftfartøjer«, og efter »skibet« indsættes: »eller luftfartøjet«.

3. I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Loven omfatter endvidere aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af regler udstedt i medfør af § 33 b.«

4. I § 5 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Ved områder uden for staters jurisdiktion forstås i denne lov havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.«

5. Efter kapitel 10 indsættes:

»Kapitel 10 a

Områder uden for staters jurisdiktion

§ 33 b. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med relevante ministre regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om egenkontrol og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivitet omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, skal foretage, herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for egen regning.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for den ansvarlige for en aktivitet, der er fastsat regler om i medfør af stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden.«

6. I § 58 ændres », 9 og 10« til: »og 9-10 a«.

7. I § 60 indsættes efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 b, stk. 1,«.

8. I § 61, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 32, og 33« til: »§§ 32, 33 og 33 b«.

9. I § 61 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I regler, der fastsættes i medfør af § 33 b, kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om miljøvurderinger«.

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »tilladelse til projekter«: »og planlagte aktiviteter«, og »og projekter« ændres til: », projekter og planlagte aktiviteter«.

3. I § 1, stk. 2, ændres »eller projektet« til: », projektet eller den planlagte aktivitet«, og »og projekters« ændres til: », projekters og planlagte aktiviteters«.

4. I § 2, stk. 1, ændres »Loven finder« til: »Inden for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde finder loven«.

5. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. I områder uden for staters jurisdiktion finder loven anvendelse på planlagte aktiviteter, planer og programmer omfattet af §§ 30 a og 30 b.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

6. I § 5, nr. 8, indsættes efter »Afgørelse om tilladelse efter § 25«: », afgørelse om tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, eller § 30 b«.

7. I § 5 indsættes efter nr. 8 som nr. 9:

»9) Områder uden for staters jurisdiktion: Havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.«

8. Efter afsnit III indsættes:

»Afsnit III a

Miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion

Kapitel 11 a

§ 30 a. Med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler fastsætter ministeren for grøn trepart regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion. Ministeren for grøn trepart kan i denne forbindelse fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

Stk. 2. Miljøministeren er myndighed for behandling af sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 30 b. Med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler fastsætter ministeren for grøn trepart regler om miljøvurdering af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion.«

9. I § 39 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.«

10. I § 42 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte regler om gebyrer til dækning af miljøministerens omkostninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.«

11. I § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 17«: »eller § 30 a, stk. 2,«.

12. I § 46, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§§ 21 og 25«: »eller regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«, og efter »tilladelser« indsættes: »og regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1,«.

13. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Personer, der har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning her til landet, kan straffes for overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

§ 3

I lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

2. I § 1 ændres »deling af udbyttet ved anvendelse« til: »rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v.«, og efter »ressourcer« indsættes: »og digital sekvensinformation om genetiske ressourcer«.

3. § 2, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) Genetiske ressourcer: Ethvert materiale hidrørende fra planter, dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel værdi.

2) Udnyttelse af genetiske ressourcer: Udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning, herunder gennem enhver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske systemer, levende organismer eller derivater heraf til at fremstille eller modificere produkter eller processer til specifik brug.«

4. I § 3, stk. 1, ændres »anvendes« til: »udnyttes«.

5. I § 6, 1. pkt., ændres »anvendelse« til: »udnyttelse«.

6. I § 7 ændres »og regler, der er udstedt i medfør af loven,« til: », regler udstedt i medfør af loven og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

7. I § 7 indsættes som 2. pkt.:

»Miljøministeren fører tilsyn med, at regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion overholdes.«

8. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser, herunder regler om, at fysiske og juridiske personer skal meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for tilsynet, og at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater.«

9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, ændres »Miljøministeren« til: »Ministeren for grøn trepart og miljøministeren«.

10. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov eller i regler« til: »lov, i regler«, og efter »loven« indsættes: »eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

11. § 10, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler, der indgås efter stk. 1, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, herunder regler om følgende:

1) Meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling eller udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer.

2) Krav til den ansvarlige for et register eller en database, der indeholder oplysninger om genetiske ressourcer og om digital sekvensinformation om disse.

3) Krav til den ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer eller digital sekvensinformation om disse vedrørende deponering i offentligt tilgængelige registre og databaser.

4) Andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation.«

12. I § 11, stk. 1, ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3 eller 4«.

13. I § 11, stk. 3, indsættes efter »i reglerne«: »og for overtrædelse af bestemmelser i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

14. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven eller overtrædelse af EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 5. I regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

FN's Havretskonvention betegnes uofficielt som havets grundlov og fastlægger reglerne for staternes udøvelse af jurisdiktion på havet. Havretskonventionen blev vedtaget i 1982 og trådte i kraft i 1994. Danmark ratificerede havretskonventionen i 2004.

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til, at Danmark kan ratificere og gennemføre en aftale inden for rammerne af FN's havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen).

BBNJ-aftalen, der er vedlagt som lovforslagets bilag 2, blev indgået den 19. juni 2023. Aftalen træder i kraft 120 dage efter, at aftalen er blevet ratificeret af 60 lande. Danmark underskrev aftalen den 20. september 2023, men har endnu ikke ratificeret aftalen. EU forventer at ratificere BBNJ-aftalen i foråret 2025 og ser gerne, at så mange EU-medlemsstater som muligt ratificerer samtidig med EU. Danmark ønsker at ratificere aftalen sammen med EU, så Danmark kan medvirke til en hurtig ikrafttrædelse af BBNJ-aftalen. EU-Kommissionen vurderer, at aftalen vil kunne træde i kraft ultimo 2025 eller primo 2026.

Indtil videre har 107 lande underskrevet aftalen, heraf har 15 lande ratificeret den. Det drejer sig om: Bangladesh, Barbados, Belize, Chile, Cuba, Maldiverne, Mauritius, Mikronesien, Monaco, Palau, Panama, Seychellerne, Singapore, St. Lucia og Timor-Leste.

Formålet med BBNJ-aftalen er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for staters jurisdiktion. Aftalen fastsætter blandt andet en struktur og proces for udpegning af beskyttede havområder uden for staters jurisdiktion. Beskyttelsestiltag vedtages af BBNJ-aftalens partskonference, som er det besluttende organ under BBNJ-aftalen bestående af de kontraherende parter til aftalen. Herudover fastsætter aftalen detaljerede krav til processen for miljøvurderinger af aktiviteter uden for staters jurisdiktion. Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre en rimelig og retfærdig deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer indsamlet i områder uden for staters jurisdiktion samt digitale sekvensinformationer om disse.

Aftalen vurderes at være et vigtigt bidrag til at sikre, at udnyttelsen af havets biologiske ressourcer og beskyttelsen af havets biodiversitet foregår inden for fælles juridiske rammer.

Der er mange usikkerheder i forhold til forståelsen af BBNJ-aftalen. Det vil være op til BBNJ-aftalens kontraherende parter at nå frem til en nærmere forståelse af aftalen og op til de relevante internationale domstole og andre organer at fortolke aftalens rækkevidde. Det foreslås derfor, at gennemførelsen af BBNJ-aftalen sker ved at indsætte bemyndigelser i relevante love, der skal gøre det muligt for miljøministeren og ministeren for grøn trepart ved bekendtgørelse at fastsætte de regler, som er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre BBNJ-aftalen. På denne måde tages der højde for, at ministrene kan justere i den danske gennemførelse, efterhånden som udestående fortolkningsspørgsmål afklares.

Folketingets vedtagelse af lovforslaget indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen. Ved ratifikationen forventes regeringen at afgive en erklæring om, at aftalen indtil videre ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland henset til, at disse dele af rigsfællesskabet ikke har afsluttet deres overvejelser om, hvorvidt de skal lade sig omfatte af aftalen.

Endvidere vil regeringen ved ratifikationen gøre brug af BBNJ-aftalens artikel 70, jf. artikel 10, stk. 1, således, at aftalen kun kommer til at finde anvendelse på marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digitale sekvensinformationer om disse, der er indsamlet eller genereret af fysiske og juridiske personer, efter at aftalen er trådt i kraft for Danmark.

2. BBNJ-aftalen i hovedtræk

BBNJ er en forkortelse af Biodiversity Beyond National Jurisdiction. Aftalens titel på engelsk er Agreement under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the Conservation and Sustainable Use of Marine Biological Diversity of Areas Beyond National Jurisdiction.

Formålet med BBNJ-aftalen er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion, hvilket i BBNJ-aftalen er et geografisk afgrænset område, der ligger uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

Kun aftalens kapitler om marine genetiske ressourcer, udpegning af beskyttede områder og miljøvurdering (kapitlerne II, III og IV) kræver ændring af gældende ret for, at Danmark kan ratificere aftalen. Dette uddybes under lovforslagets hovedpunkter. I det følgende gives et kort overblik over aftalens kapitler.

Kapitel I indeholder bestemmelser om definitioner, formål og anvendelsesområde, undtagelser, forholdet til andre organisationer og aftaler. Begreber anvendt i BBNJ-aftalen skal fortolkes i overensstemmelse med havretskonventionen.

Kapitel II regulerer aktiviteter relateret til marine genetiske ressourcer, der indsamles uden for staters jurisdiktion. Marine genetiske ressourcer er ethvert materiale fra marine planter, marine dyr, marine mikroorganismer eller anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel værdi. Kapitel II regulerer også digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion samt adgang til traditionel viden i tilknytning til marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

Kapitel III fastsætter en struktur og proces bl.a. for udpegning af beskyttede havområder uden for staters jurisdiktion. Når partskonferencen har truffet afgørelse om etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, som f.eks. marine beskyttede områder, skal de kontraherende parter sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol gennemføres i overensstemmelse hermed.

Kapitel IV indeholder bestemmelser om miljøvurderinger og strategiske miljøvurderinger. De kontraherende parter skal sikre, at de potentielle effekter for havmiljøet af planlagte aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, vurderes som beskrevet i kapitel IV, inden de godkendes.

Kapitel V indeholder bestemmelser om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi.

Kapitel VI indeholder bestemmelser om institutionelle forhold, herunder om etableringen af en partskonference, et videnskabeligt og teknisk organ, et sekretariat og en clearing house-mekanisme. Clearing house-mekanismen er, jf. artikel 51, en åben, digital platform, som skal gøre det muligt for parterne at få adgang til, levere og formidle oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i aftalen.

Kapitel VII indeholder bestemmelser om finansiering. Partskonferencen og dens subsidiære organer skal finansieres ved hjælp af bidrag fra de kontraherende parter, jf. artikel 52, stk. 2. Miljø- og Ligestillingsministeriet skønner, at det beløb, som Danmark vil skulle betale i form af bidrag, vil komme til at udgøre ca. 0,9 mio. kr. pr. år. Beløbet afhænger dog af det budget, som partskonferencen vedtager i henhold til artikel 47, stk. 6, litra e.

I artikel 52, stk. 3, etableres en mekanisme, som har til formål at tilvejebringe finansielle ressourcer, der kan bistå udviklingslande med at gennemføre aftalen. Mekanismen skal omfatte en frivillig trustfond, en særlig fond og Den Globale Miljøfacilitets trustfond, jf. artikel 52, stk. 4.

Den særlige fond skal finansieres gennem bidrag fra kontraherende parter fra udviklede lande, der skal yde årlige bidrag, som skal udgøre 50 pct. af partens vurderede bidrag til det budget, som partskonferencen vedtager. Med et bidrag på 0,9 mio. kr. vil det danske bidrag til den særlige fond blive 0,45 mio. kr. På sigt skal den særlige fond finansieres gennem betalinger i relation til de monetære fordele, som er opstået ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse.

Kapitel VIII indeholder bestemmelser om implementering, tilsyn og overholdelse.

Kapitel IX-XII indeholder bestemmelser om tvistbilæggelse, retten til at stemme, ikrafttrædelse m.m.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udpegning af beskyttede områder uden for staters jurisdiktion

3.1.1. Gældende ret

Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024 (herefter havmiljøloven) skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der tilsigtes endvidere med loven at forebygge og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet, fra aktiviteter, der kan bringe menneskets sundhed i fare, skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden, være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller forringe rekreative værdier eller aktiviteter, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2.

Havmiljøloven finder anvendelse på danske skibe, luftfartøjer og platforme, der bl.a. befinder sig i områder uden for staters jurisdiktion, jf. lovens § 2, stk. 1.

Havmiljøloven finder dog ikke anvendelse på orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. lovens § 2, stk. 2.

Havmiljølovens § 5 definerer forskellige havområder, bl.a. søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.

Havmiljøloven regulerer forskellige former for forurening af havet fra skibe m.v. og gennemfører bl.a. regler, der er fastsat i MARPOL-konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe, der er vedtaget i IMO (FN's søfartsorganisation), regler der er fastsat i Londonprotokollen om dumpning af stoffer og materialer i havet samt andre internationale aftaler, der regulerer forurening fra skibe m.v. Disse aftaler regulerer også områder uden for staters jurisdiktion.

I henhold til havmiljølovens § 55, stk. 1, kan miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt for ejeren eller den ansvarlige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter havmiljøloven eller regler udstedt i medfør af loven, jf. § 55, stk. 3.

Det fremgår af havmiljølovens § 60, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i visse af lovens bestemmelser.

I henhold til havmiljølovens § 61, kan der i regler, som udstedes i henhold til visse af lovens bestemmelser fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det fremgår af havmiljølovens § 62, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

I henhold til straffelovens § 6, nr. 3, hører handlinger, der foretages på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde under dansk straffemyndighed. Fartøj skal forstås som skibe og luftfartøjer.

Straffelovens § 6, nr. 3, finder anvendelse på handlinger, der foretages fra dansk fartøj og er rettet mod interesser uden for fartøjet, jf. f.eks. Vestre Landsrets dom af 26. februar 1957 i sag nr. 1204/1956 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1957, side 610/2), om anbringelse af bundgarnspæle foretaget fra dansk skib uden for dansk farvand. Det formelle registreringsforhold er afgørende for, om et fartøj anses som »dansk«. Hvis et fartøj ikke registreres, lægges i stedet vægt på, om ejeren eller brugeren har dansk tilknytning. Dette gælder f.eks. i forhold til skibe, der ikke er registreringspligtige, fordi de er mindre end grænseværdien på 20 bruttotonnage.

I henhold til straffelovens § 7, stk. 2, hører handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, under dansk straffemyndighed, hvis handlingerne foretages af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, og handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 7, stk. 2, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, s. 582, at begrebet uden for et myndighedsområde ligesom udtrykket uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område omfatter handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis). Havbunden uden for staters jurisdiktion nævnes ikke specifikt i bemærkningerne til straffeloven, men må i overensstemmelse med havretskonventionens artikel 1, stk. 1, nr. 1, også forstås som liggende uden for et myndighedsområde.

3.1.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel III handler om etablering af foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder.

Ved en områdebaseret forvaltningsforanstaltning forstås i henhold til aftalens artikel 1, nr. 1, en foranstaltning, herunder et marint beskyttet område, for et geografisk afgrænset område, hvorigennem en eller flere sektorer eller aktiviteter forvaltes med henblik på at nå særlige mål for bevarelse og bæredygtig udnyttelse i overensstemmelse med aftalen.

Ved et marint beskyttet område forstås i henhold til aftalens artikel 1, nr. 9, et geografisk afgrænset havområde, der er udpeget og forvaltet med henblik på at nå specifikke langsigtede bevaringsmål for den biologiske mangfoldighed, og som, hvor det er hensigtsmæssigt, kan muliggøre bæredygtig udnyttelse, forudsat at det er i overensstemmelse med bevaringsmålene.

Ved bæredygtig udnyttelse forstås i henhold til aftalens artikel 1, nr. 13, udnyttelse af dele af den biologiske mangfoldighed på en sådan måde og af en sådan hastighed, at det ikke fører til en nedgang i den biologiske mangfoldighed på lang sigt, hvorved mangfoldigheden fortsat kan dække nuværende og kommende generationers behov og opfylde deres ønsker.

Partskonferencen har kompetence til at træffe afgørelser om etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og relaterede foranstaltninger, jf. artikel 22. Dette sker på baggrund af forslag som er indgivet af de kontraherende parter. Artiklerne 19-21 indeholder krav til udarbejdelse og høring af forslag.

Partskonferencen har pligt til at træffe afgørelse om at vedtage foranstaltninger i områder uden for national jurisdiktion, der om nødvendigt skal anvendes i nødsituationer, når et naturfænomen eller en menneskeskabt katastrofe har forårsaget eller sandsynligvis vil forårsage alvorlig eller uoprettelig skade på havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, jf. artikel 24, stk. 1. Dette for at sikre, at den alvorlige eller uoprettelige skade ikke forværres.

En foranstaltning er nødvendig, hvis den alvorlige eller uoprettelige skade ikke kan håndteres rettidigt ved anvendelse af de øvrige artikler i BBNJ-aftalen eller ved en anden aftale. Foranstaltningerne skal være midlertidige og ophøre to år efter deres ikrafttræden, jf. artikel 24, stk. 4.

Afgørelser i henhold til kapitel III træffes som udgangspunkt ved konsensus af partskonferencen, jf. artikel 23. Hvis to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter træffer afgørelse om, at alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, kan kapitel III-afgørelser vedtages med tre fjerdedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

I henhold til artikel 23, stk. 3, træder afgørelser truffet af partskonferencen i kraft 120 dage efter, at de er vedtaget, og er herefter bindende for de kontraherende parter.

Det fremgår af artikel 25, at parterne skal sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i områder uden for national jurisdiktion, gennemføres i overensstemmelse med de afgørelser, der vedtages i henhold til kapitel III.

I henhold til BBNJ-aftalens artikel 4 finder aftalen ikke anvendelse på krigsskibe, militærfly eller marine hjælpefartøjer. Bestemmelserne i BBNJ-aftalens kapitel III finder heller ikke anvendelse på andre fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller opereres af en part, og som på nuværende tidspunkt kun anvendes til ikke-kommerciel offentlig tjeneste. Hver part skal dog ved indførelse af passende foranstaltninger, som ikke må forringe operationerne eller den operationelle kapacitet for sådanne fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller drives af den pågældende part, sikre, at sådanne fartøjer eller luftfartøjer handler på en måde, der, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med aftalen.

Parterne skal i henhold til BBNJ-aftalens artikel 53 træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger for at sikre implementeringen af aftalen. Hver part skal herunder overvåge implementeringen af sine forpligtelser i henhold til aftalen og aflægge rapport til konferencen om de foranstaltninger, den har truffet for at implementere aftalen. Format og kadence fastsættes af partskonferencen, jf. artikel 54.

3.1.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Danmark skal som kontraherende part til BBNJ-aftalen sikre, at »aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol«, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion gennemføres i overensstemmelse med de afgørelser, der vedtages i henhold til BBNJ-aftalens kapitel III.

Det fremgår ikke af BBNJ-aftalen, hvad der skal forstås ved »aktiviteter under en kontraherende parts jurisdiktion eller kontrol«. Begrebet blev drøftet under forhandlingerne af BBNJ-aftalen, dog uden at forhandlingsparterne kom frem til nogen konklusion desangående.

Havretskonventionen anvender også begrebet uden at definere det.

Den Internationale Havretsdomstol (ITLOS) kom den 21. maj 2024, i sag nr. 31, med en rådgivende udtalelse, der i pkt. 243 behandler begrebet »aktiviteter under deres (en kontraherende parts) jurisdiktion eller kontrol«.

Af pkt. 243 fremgår, at udtrykket »aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol« henviser til aktiviteter udført af både offentlige og private aktører. Derudover fremgår det, at der skal være en sammenhæng mellem aktiviteten og en stat i form af jurisdiktion eller kontrol. Det fremgår endvidere, at konceptet under en stats »jurisdiktion eller kontrol« ikke kun omfatter statens territorium, men også områder, hvor staten ifølge international ret, kan udøve sin kompetence eller myndighed, og at sådanne områder f.eks. omfatter en stats eksklusive økonomiske zone og kontinentalsokkel. Endelig fremgår det, at aktiviteter udført om bord på skibe eller luftfartøjer, der er registreret i en stat, også kan anses for aktiviteter under denne stats jurisdiktion (flagstatsjurisdiktion).

ITLOS forholder sig ikke direkte til, hvad begrebet »aktiviteter under deres kontrol« betyder.

Det fremgår af Eike Blitza (2017): Art. 206, i Alexander Proelss: United Nations Convention on the Law of the Sea. A Commentary, Verlag C.h.Beck, Hart Publishing & Nomos Verlagsgesellschaft, side 1375-1376, at »aktiviteter under deres kontrol« formentlig henviser til situationer, hvor stater har kontrol over aktiviteter, selvom aktiviteterne foregår uden for de områder, hvor staten har jurisdiktion. Samme kilde påpeger, at det væsentlige er, at der er en faktuel fremfor en juridisk forbindelse mellem aktiviteten og den kontrollerende stat.

Det vil være op til BBNJ-aftalens parter at vejlede om den nærmere forståelse af begrebet i BBNJ-aftalen, og op til de relevante internationale domstole og andre organer at fortolke begrebets rækkevidde.

Udfyldning af begrebet vil ligeledes ske i takt med, at BBNJ-aftalens partskonference træffer beslutning om f.eks. områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder beskyttede områder.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har fået oplyst, at andre EU-medlemsstater forventer at udlægge begrebet således, at det ikke kun indebærer flagstatsjurisdiktion.

BBNJ-aftalens artikel 25, stk. 5, indikerer også, at begrebet ikke kun vedrører flagstatsjurisdiktion, da det fremgår af bestemmelsen, at parterne skal tilskynde de stater, der har ret til at blive parter til aftalen, navnlig dem, hvis aktiviteter, fartøjer eller statsborgere opererer i et område, der er omfattet af en oprettet områdebaseret forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område til at vedtage foranstaltninger til støtte for denne foranstaltning.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund, at områdebaserede forvaltningsforanstaltninger vil kunne få betydning for aktiviteter udøvet af danske skibe og luftfartøjer. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at områdebaserede forvaltningsforanstaltninger også vil kunne få betydning for aktiviteter udøvet af fysiske eller juridiske personer, f.eks. aktiviteter i relation til installationer, herunder platforme til vedvarende energi, havbrug og kunstige øer m.v., der opsættes i havområder uden for staters jurisdiktion.

Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel III i havmiljøloven, eftersom havmiljøloven allerede regulerer forhold uden for staters jurisdiktion.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for national jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Området«. »Området« er i havretskonventionens artikel 1, nr. 1, defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion«. Hverken BBNJ-aftalen eller havretskonventionen definerer »det åbne hav«.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at BBNJ-aftalens afgrænsning af begrebet »områder uden for national jurisdiktion« implementeres i havmiljøloven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset dansk lovgivning og begrebsanvendelse.

Det vides ikke, hvilke foranstaltninger der vil blive fastsat af BBNJ-aftalens partskonference for havområder uden for staters jurisdiktion. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på baggrund af BBNJ-aftalens definitioner, at der kan blive tale om områder, hvor f.eks. enkelte aktiviteter forbydes eller underlægges restriktioner, eller områder, hvor alle aktiviteter forbydes eller underlægges restriktioner. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets forventning, at der kort tid efter at BBNJ-aftalen er trådt i kraft, vil blive stillet forslag om etablering af marine beskyttede områder.

Når BBNJ-aftalens partskonference har truffet afgørelse om f.eks. etablering af et beskyttet område, har de kontraherende parter 120 dage til at gennemføre afgørelsen, jf. artikel 23, stk. 3. Med en så forholdsvis kort frist vil et eventuelt arbejde med at forberede og gennemføre en lovændring blive sat under pres.

Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at tilvejebringe hjemmel til, at miljøministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler, der sikrer, at aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i havområder uden for staters jurisdiktion, overholder beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference om oprettelse af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og relaterede foranstaltninger, jf. artikel 22, samt afgørelser om nødforanstaltninger, jf. artikel 24.

Med denne tilgang bliver der også taget højde for, at udstedte regler nemmere kan justeres for at sikre overholdelse af eventuelt kommende EU-regulering.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis hjemlen, der skal bemyndige miljøministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger uden for staters jurisdiktion, også kan anvendes i forhold til andre internationale aftaler om beskyttelse af havmiljøet eller bevaring af biodiversiteten end BBNJ-aftalen. Det kan være fremtidige aftaler, men også f.eks. aftaler, der udspringer af OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, som både finder anvendelse på områder inden for og uden for staters jurisdiktion, og som Danmark er kontraherende part til.

Det er sandsynligt, at Danmark med tiden bliver part til nye regionale havkonventioner, der også vil kunne fastsætte foranstaltninger uden for staters jurisdiktion. Det kunne f.eks. være en ny regional havkonvention i Arktis. Det er endvidere sandsynligt, at nye aftaler ikke vil have præcis de samme formål, som havmiljøloven har. Måske vil aftalerne kunne have formål relateret til klima.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det kan være nødvendigt for at fremtidssikre bemyndigelsesbestemmelsen, at den kan anvendes til at gennemføre internationale aftaler om beskyttelse eller bevaring af havmiljøet eller biodiversiteten, også selvom aftalens formål ikke fuldt ud er indeholdt i lovens formålsbestemmelse, så længe aftalens formål ikke er i strid med lovens.

Det er sandsynligt, at BBNJ-aftalens partskonference kommer til at foreslå restriktioner i form af forbud mod fiskeri i bestemte områder. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets forståelse af BBNJ-aftalen, at hvis der findes et relevant globalt, regionalt, subregionalt og sektorspecifikt organ, der regulerer fiskeri i områder uden for staters jurisdiktion, vil et forslag om restriktioner i form af forbud mod fiskeri i bestemte områder skulle vedtages og gennemføres via dette organ, inden forbuddet kan blive en realitet.

Ifølge artikel 3, stk. 1, litra d, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde har Unionen enekompetence for så vidt angår bevarelse af havets biologiske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Eventuelle restriktioner i forhold til fiskeri i områder uden for staters jurisdiktion vil derfor blive gennemført ved EU-regulering. Af den årsag, vil der ikke være behov for at gennemføre særskilt hjemmel til fiskeriforvaltningsforanstaltninger.

I forhold til regulering af skibsfart, er det Miljø- og Ligestillingsministeriets forståelse af BBNJ-aftalen, at eventuelle restriktioner, vil skulle gennemføres via IMO (FN's søfartsorganisation), og derefter følge det sædvanlige implementeringsspor for IMO-beslutninger. Hvis restriktionen handler om forbud mod gennemsejling i et bestemt område, har Søfartsstyrelsen hjemmel i lov om sikkerhed til søs til at gennemføre forbuddet. Hvis det handler om udledning fra skibe, vil forholdet blive omfattet af den foreslåede hjemmel i § 33 b i havmiljøloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, medmindre der allerede er særskilt hjemmel i havmiljøloven til at regulere forholdet.

Det bemærkes, at BBNJ-aftalens partskonference kun kan vedtage restriktioner uden for staters jurisdiktion. Den danske implementering vil derfor også kun vedrøre aktiviteter uden for staters jurisdiktion. Aktiviteter vedrørende udbygning af vedvarende energi, der er igangsat inden for dansk søterritorium eller i den danske eksklusive økonomiske zone, vil derfor ikke blive påvirket af den danske implementering.

Det vides ikke, om der vil blive vedtaget EU-regler med henblik på at implementere BBNJ-aftalens kapitel III eller andre fremtidige internationale regler om foranstaltninger uden for staters jurisdiktion. For at tage højde for eventuel kommende EU-regulering på området vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at miljøministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler, med henblik på at gennemføre EU-direktiver, der har til formål at implementere internationale aftaler om foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og til at fastsætte supplerende regler til EU-forordninger og EU-afgørelser om samme.

For det tilfælde, at aktiviteterne i et område ikke forbydes, men alene bliver pålagt restriktioner, som f.eks. emissionsgrænser, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne pålægge de ansvarlige for aktiviteterne krav om egenkontrol og indberetning, da aktiviteterne kan komme til at foregå meget langt væk fra Danmark.

Afstanden fra Danmark til det nærmeste havområde uden for staters eksklusive økonomiske zoner er således ca. 1100 km målt fra Esbjerg. Nærmeste havbund, der ligger uden for en stats kontinentalsokkelområde, ligger endnu længere væk, da kontinentalsokkelområderne i den vestlige og nordlige del af Europa går længere ud end 200 sømil (370,4 km), som er grænsen for den eksklusive økonomiske zone. Områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder beskyttede områder, i områder uden for staters jurisdiktion vil komme til at ligge mindst 1100 km væk fra Danmark. Hvis beskyttelsen inkluderer havbunden, vil områderne ligge endnu længere væk. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at bemyndige miljøministeren til at fastsætte regler om, at den ansvarlige for en aktivitet, der er omfattet af en områdebaseret forvaltningsforanstaltning, skal betale for tilsynsmyndighedens transport, kost og logi i forbindelse med tilsynsvirksomhed.

Det forventes, at Miljøstyrelsen vil blive tilsynsmyndighed.

Som led i implementeringen af MARPOL-konventionen undtager havmiljøloven visse skibe fra lovens anvendelsesområde. BBNJ-aftalen har en lignende undtagelse men refererer til fartøjer i stedet for skibe.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at BBNJ-aftalens brug af fartøj har samme betydning som MARPOL-konventionens og havmiljølovens brug af skib. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt at ændre i havmiljølovens § 2, stk. 2, som led i implementeringen af BBNJ-aftalen.

BBNJ-aftalen undtager også militærfly og andre luftfartøjer, der ejes eller opereres af en part, og som på nuværende tidspunkt kun anvendes til ikkekommerciel offentlig tjeneste. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at havmiljøloven også undtager disse kategorier af fly på lige fod med skibene. Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer ikke, at ændringen vil få nogen betydning i praksis.

Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer, at der ved implementeringen af beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference, vil skulle fastsættes regler om aktiviteter udøvet af danske fartøjer og danske virksomheder i forhold til installationer. Med installation menes en genstand, der ikke er et fartøj. Det kunne f.eks. være regler om beskyttelse af havmiljøet ved opsætning eller nedtagning af en installation eller ved aktiviteter på eller fra installationer.

Grundet straffelovens § 7, stk. 2, vil overtrædelse af sådanne regler på en installation uden for et myndighedsområde ikke være underlagt dansk straffemyndighed, medmindre overtrædelserne kan straffes med mere end 4 måneders fængsel.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at overtrædelse af de regler, der vil kunne fastsættes med hjemmeli den foreslåede bestemmelse i § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 for at gennemføre beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference, i få eller ingen situationer vil falde under en strafferamme, der giver mulighed for fængsel i 4 måneder eller mere.

BBNJ-aftalen stiller krav om, at kontraherende parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af aftalen. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke sikrer en effektiv håndhævelse af disse regler, hvis bagatelgrænsen i straffelovens § 7, stk. 2, finder anvendelse.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens § 62. En virksomhed vil således kunne straffes, hvis en af dens ansatte overtræder loven og betingelserne i 5. kapitel i øvrigt er opfyldt.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der vil være en beskeden opdagelsesrisiko ved overtrædelse af de regler, der skal fastsættes for at implementere BBNJ-aftalens kapitel III om foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og at de derfor muligvis opdages sent. Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt at fastsætte en forældelsesfrist på 5 år for strafansvaret for overtrædelse af disse regler. En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse.

Miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i havmiljøloven og de forskrifter, der udstedes i henhold til loven, jf. § 45. Tilsynet med overholdelse af de regler, der skal gennemføres for at overholde beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference om f.eks. beskyttede områder, forventes delegeret til Miljøstyrelsen.

For så vidt angår Grønland skal særligt bemærkes, at det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering af lov om Grønlands Selvstyre, jf. lov nr. 473 af 122. juni 2009, at det som udgangspunkt alene er anliggender, som er geografisk begrænset til Grønland, der kan overlades til Grønlands Selvstyre. Dette indebærer, at den lovgivende og udøvende magt, der tilkommer Grønlands Selvstyre i forhold til overtagne sagsområder, som udgangspunkt kun gælder for Grønland.

Grønland har geografisk set et søterritorium, der går ud til 3 sømil (5,556 km) målt fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. anordning om afgrænsningen af søterritoriet ved Grønland, nr. 191 af 27. maj 1963, modsat Danmark, der har et søterritorium på 12 sømil (22,224 km), jf. lov om afgrænsning af søterritoriet, nr. 200 af 7. april 1999. Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil (370,4 km) målt fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. bekendtgørelse om den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, nr. 1020 af 20. oktober 2004. Grønland og Danmark har endvidere gjort krav gældende vedrørende kontinentalsokkelområdet uden for den eksklusive økonomiske zone. FN's Kommission for Kontinentalsoklens Grænser har ikke truffet afgørelse om disse krav på nuværende tidspunkt.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering af loven om Grønlands Selvstyre, at Grønland som udgangspunkt alene vil kunne fastsætte regler om aktiviteter, der foregår inden for disse områder, i det omfang at kompetencen til at regulere aktiviteterne er overtaget.

Dette indebærer bl.a., at grønlandske virksomheder, der opererer i havområder uden for Kongerigets og andre staters jurisdiktion, vil skulle overholde danske regler for aktiviteter i disse områder.

Selvom Grønland måtte vælge ikke at være omfattet af BBNJ-aftalen, vil grønlandske virksomheder kunne blive omfattet af den danske implementering af BBNJ-aftalen, hvis de foretager sig noget inden for dansk jurisdiktion eller uden for nogen staters jurisdiktion.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at grønlandske virksomheder, der har aktiviteter i et område uden for staters jurisdiktion, som BBNJ-aftalens partskonference beslutter at udpege som beskyttet område, vil skulle overholde den danske implementering af beslutningen.

Det bemærkes dog, at der gælder begrænsede undtagelser til ovenstående, herunder Grønlands mulighed for at overtage sagsområdet skibsregistrering for så vidt angår grønlandskflagede skibe. Sagsområdet skibsregistrering inkluderer bl.a. flagstatsregulering af grønlandskflagede skibe, som befinder sig på åbent hav. Såfremt Grønland skulle vælge at overtage sagsområdet skibsregistrering, vil det kunne have betydning for dette lovforslags anvendelse i forhold til grønlandskflagede skibe, der befinder sig uden for Grønlands eksklusive økonomiske zone.

For så vidt angår Færøerne er der dialog mellem færøske og danske myndigheder om kompetencefordelingen mellem Færøerne og Danmark i forhold til BBNJ-aftalen.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovforslagets forslag til affattelse af ny lovtekst anvender termen »uden for staters jurisdiktion« fremfor »uden for national jurisdiktion« som fremgår af BBNJ-aftalens titel og bestemmelser. Baggrunden herfor er, at formuleringen »uden for national jurisdiktion« kan give det indtryk, at aftalen finder anvendelse uden for dansk jurisdiktion. Med formuleringen »uden for staters jurisdiktion« klargøres det, at aftalen kun finder anvendelse for så vidt angår områder, der er beliggende uden for alle staters geografiske jurisdiktion. Dertil foreslås at indsætte en definition af »områder uden for staters jurisdiktion« som havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse i havmiljøloven, hvorefter miljøministeren efter forhandling med relevante ministre fastsætter regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, jf. det foreslåede § 33 b, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 5.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte de nødvendige regler, der skal til, for at Danmark kan overholde beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference i henhold til BBNJ-aftalens kapitel III om foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder eller nødområder.

Bemyndigelsen foreslås også anvendt til at gennemføre andre internationale aftaler om beskyttelse eller bevaring af havmiljøet eller biodiversiteten, hvor de kontraherende parter har kompetence til at fastsætte foranstaltninger i områder uden for staters jurisdiktion.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen kan anvendes, selvom formålet med en foranstaltning ikke fuldt ud er indeholdt i havmiljølovens formålsbestemmelse.

Dertil foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om egenkontrol og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivitet omfattet af regler fastsat i medfør af det foreslåede § 33 b, stk. 1, skal foretage, herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for egen regning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 33 b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det foreslås endvidere, at manglende overholdelse af egenkontrol og indberetning skal kunne strafpålægges med hjemmel i § 61, stk. 1.

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i § 33 b, stk. 2, skal administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. § 10, stk. 1. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Herudover foreslås det, at miljøministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler om pligt for den ansvarlige for en aktivitet, der er fastsat regler om i medfør af det foreslåede § 33 b, stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden, jf. den foreslåede § 33 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det foreslås, at bemyndigelsen kun kan anvendes i forhold til tilsyn med aktiviteter uden for staters jurisdiktion, som skal overholde krav vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference, krav vedtaget under en anden international aftale, som Danmark har forpligtet sig til at overholde, eller krav vedtaget i EU-regulering. Det foreslås endvidere, at manglende efterkommelse skal kunne strafpålægges med hjemmel i § 61, stk. 1. Det foreslås desuden, at anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 33 b, stk. 3, ikke skal kunne udstrækkes i en sådan grad, at det vil udgøre et ekspropriativt indgreb.

Endvidere foreslås det, at udvide lovens formål, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, således at det overordnede formål med BBNJ-aftalen bliver inkluderet.

Det foreslås desuden, at militærfly og andre luftfartøjer, der ejes eller opereres af en stat, bliver reguleret på samme måde som orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, og som udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste, jf. § 1, nr. 2.

Yderligere foreslås det, at udvide havmiljølovens anvendelsesområde til aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås også at indsætte en definition af områder uden for staters jurisdiktion. Med definitionen foreslås det, at områder uden for staters jurisdiktion skal forstås som havområder uden for nationale søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Med havområder menes havbund, undergrund og de overliggende vandmasser.

Hertil foreslås det, med forslaget om indsættelse af en henvisning til det foreslåede kapitel 10 a i § 58, at forskrifter udstedt i medfør af det foreslåede kapitel 10 a ikke skal finde anvendelse når udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed, eller når udflydning skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller den, der er ansvarlig for platformen eller andre, der udfører arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås desuden, at forældelsesfristen for strafansvaret skal være 5 år for overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det foreslås endvidere, at der i regler, som udstedes i henhold til den foreslåede § 33 b, kan fastsættes straf af bøde. Derudover foreslås det, at det kan fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.

Afslutningsvis foreslås det, at der i regler, som fastsættes i medfør af den foreslåede § 33 b, kan fastsættes regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

3.2. Miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion

3.2.1. Gældende ret

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 (herefter benævnt "miljøvurderingsloven") fastsætter regler om miljøvurdering af planer og programmer og miljøvurdering af konkrete projekter.

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 oprettedes et Ministerium for Grøn Trepart og samtidig overgik ressortansvaret for miljøvurderingsloven fra miljøministeren til ministeren for grøn trepart. Ressortændringen indebærer, at de af lovens bemyndigelser og beføjelser der tidligere var placeret hos miljøministeren, som det fremgår af lovens ordlyd, nu er placeret hos ministeren for grøn trepart, dog med undtagelse af kompetencen på havområdet, som fortsat er delt mellem miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette vil blive rettet ved den førstkommende lovbekendtgørelse.

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktivet 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). Loven gennemfører endvidere konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo-Konventionen) og protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Kiev-Protokollen).

Det følger af lovens § 1, at loven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Anvendelsesområdet for miljøvurderingsloven er for planer og programmer fastsat i lovens §§ 2 og 3, hvor § 2 fastsætter en positiv angivelse af, hvilke planer og programmer, der er omfattet af loven, og § 3 angiver den negative afgrænsning af § 2, som angiver to typer af planer og programmer, der ikke er omfattet af loven. Såfremt der ikke foreligger en plan eller et program i overensstemmelse med lovens § 2, eller den pågældende plan eller program er omfattet af undtagelserne i lovens § 3, finder loven ikke anvendelse.

Anvendelsesområdet for miljøvurderingsloven i forhold til projekter er toleddet. Dels skal projektet falde ind under legaldefinitionen for projekter, som er fastsat i lovens § 5, nr. 6, dels skal projektet falde ind under et af de projektkategorier, som følger af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. Projekter, som er omfattet af undtagelserne i miljøvurderingslovens § 4, falder uden for lovens anvendelsesområde.

Miljøvurderingslovens afsnit II vedrører miljøvurdering af planer og programmer og indeholder regler, der implementerer miljøvurderingsdirektivet. Det følger bl.a. af lovens § 8, stk. 1, nr. 1, at myndigheder skal gennemføre en miljøvurdering af planer og programmer, der udarbejdes inden for en række sektorer og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2. I medfør af lovens § 8, stk. 1, nr. 2, skal myndigheder endvidere foretage miljøvurdering af planer og programmer, der medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en plan eller et program kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) væsentligt, ved at fastlægge rammer for tilladelser til projekter i eller i nær tilknytning til sådanne områder. Efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 2 skal myndigheden gennemføre en screening af planen eller programmet med henblik på at vurdere, om planen eller programmet samt ændringer heri, kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne screeningsadgang gælder for planer og programmer omfattet af lovens bilag 1 eller 2, men som kun fastlægger anvendelse af mindre områder på lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer og programmer. Screeningsadgangen gælder ligeledes for planer og programmer, som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der ikke er omfattet af lovens bilag 1 og 2, men som kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

Planer og programmer, der er underlagt krav om miljøvurdering i medfør af miljøvurderingslovens § 8, skal overholde de processuelle krav, der følger af miljøvurderingslovens regler. Det indebærer bl.a., at myndigheden inden vedtagelse skal udarbejde en miljørapport i overensstemmelse med kravene i lovens § 12 og bilag 4. Miljørapporten skal inddrages i forbindelse med den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet. Planen eller programmet skal derudover gøres til genstand for en række høringer af offentligheden, berørte myndigheder og efter omstændighederne berørte stater.

Miljøvurderingslovens afsnit III indeholder regler om miljøvurdering af konkrete projekter, som gennemfører dele af VVM-direktivet. Det følger af lovens § 15, at en række projekter, der på grund af deres art, dimensioner og placering kan forventes at få indvirkning på miljøet, ikke må påbegyndes før den kompetente myndighed skriftligt har meddelt tilladelse til projektet.

Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 er underlagt obligatorisk krav om miljøvurdering, uden at der forinden skal foretages en nærmere vurdering af projektets forventede indvirkning. Projekter, som er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, er omfattet af krav om screening efter lovens § 16. Dette indebærer et krav om, at der skal foretages en vurdering af projektets væsentlige indvirkning på miljøet. Hvis screeningen viser, at projektet har væsentlig indvirkning på miljøet, er projektet omfattet af krav om miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2. Hvis det omvendt viser sig, at projektet ikke har nogen væsentlig indvirkning på miljøet, er projektet ikke omfattet af krav om miljøvurdering. Screeningsafgørelsen træffes af den kompetente myndighed efter miljøvurderingslovens § 21.

Hvis et projekt er omfattet af miljøvurderingslovens krav om miljøvurdering, medfører dette en række krav til processen, forud for at myndigheden kan meddele tilladelse. Efter miljøvurderingslovens § 20 skal bygherren bl.a. fremlægge en miljøkonsekvensrapport, som på en passende måde skal påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direkte og indirekte virkninger på en række miljøfaktorer. Den kompetente myndighed afgiver i medfør af miljøvurderingslovens § 23 en udtalelse om rapportens omfang og detaljeringsgrad. I henhold til miljøvurderingslovens § 35 skal myndigheden derudover bl.a. sikre, at offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater gives mulighed for, ved en høring, at afgive kommentarer og stille spørgsmål til afgrænsningsudtalelsen, jf. § 23, inden myndigheden afgiver en endelig udtalelse. Miljøkonsekvensrapporten, som bygherren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse, skal tilsvarende undergå høring af offentligheden, berørte myndigheder og berørte stater, inden myndigheden træffer afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingsloven § 25.

I tilfælde af, at en plan eller et program forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, skal myndigheden snarest muligt underrette miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) med henblik på høring herom. Ministeren skal herefter gives sit endelige samtykke hertil inden planen eller programmet kan tillades af myndigheden. Kompetencen til at varetage kommunikationen med berørte stater er i medfør af miljøvurderingslovens § 38 henlagt til miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024). Miljøministerens kompetence (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) efter miljøvurderingslovens § 38 er delegeret til Miljøstyrelsen i medfør af § 31 i bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

Efter § 44, stk. 1, kan regeringen indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Forberedelse og gennemførelse af overenskomster sker efter forhandling med den berørte ressortminister. Hermed giver Folketinget regeringen et generelt samtykke til indgåelse af fremtidige endnu ikke udarbejdede overenskomster inden for lovens område (forhåndssamtykke).

Det følger af miljøvurderingslovens § 44, stk. 2, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) kan fastsætte regler til opfyldelse af overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Det følger af lovens § 17, stk. 1, at kommunalbestyrelsen er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på land. Dog er regionsrådet myndighed for behandling af sager om projekter, hvor hele eller dele af projektet er omfattet af lov om råstoffer. Miljøstyrelsen overtager i medfør af § 3 i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter kommunalbestyrelsens kompetence i en række sager.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3 og 4, at kompetencen på havområdet er delt mellem miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren. Efter § 17, stk. 3, er miljøministeren myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af miljøvurderingsloven bilag 1 eller 2, dog med undtagelse af en række projekter omfattet af lov om kystbeskyttelse. Efter miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, er klima-, energi-, og forsyningsministeren myndighed for en række nærmere oplistede projektkategorier om efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger samt etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg.

Det følger af miljøvurderingslovens § 46, at den kompetente myndighed efter § 17 er tilsynsmyndighed. Dog er kommunalbestyrelsen tilsynsmyndighed for afgørelser, når ministeren har overtaget kompetencen fra kommunerne.

Det følger af miljøvurderingslovens § 59, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland. Miljøvurderingsloven indeholder herudover ikke en geografisk afgrænsning af lovens anvendelsesområde.

3.2.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel IV indeholder bestemmelser om miljøvurderinger af planlagte aktiviteter og strategiske miljøvurderinger af planer og programmer uden for national jurisdiktion. Bestemmelserne operationaliserer havretskonventionens artikel 204-206 om vurdering af aktiviteters potentielle følger.

Det følger af havretskonventionens artikel 206, at når staterne har rimelig grund til at antage, at aktiviteter, som er planlagt under deres jurisdiktion eller kontrol, kan forårsage betydelig forurening af eller væsentlige og skadelige forandringer i havmiljøet, skal de, så vidt det er praktisk muligt, vurdere de potentielle følger af sådanne aktiviteter på havmiljøet og fremsende rapporter om resultaterne af disse vurderinger på den i artikel 205 fastsatte måde.

BBNJ-aftalen indeholder en række bestemmelser om krav til den nærmere vurdering af sådanne planlagte aktiviteters indvirkning på havmiljøet samt krav om vurdering af planer og programmer. BBNJ-aftalen fastsætter endvidere bestemmelser om oprettelse af en række organer og platforme. Det omfatter oprettelsen af et sekretariat, et videnskabeligt og teknisk organ, der gør tjeneste i deres egenskab af eksperter og i aftalens bedste interesse, og som udpeges af parterne samt oprettelse af en clearing house-mekanisme, som primært skal bestå af en åben platform, til deling af oplysninger/dokumenter mellem parterne. Clearing house-mekanismen følger af BBNJ-aftalens artikel 51

Anvendelsesområdet for BBNJ-aftalens kapitel IV følger af aftalens artikel 28, stk. 1 og 2. Ifølge aftalens artikel 28, stk. 1 skal planlagte aktiviteter under en parts nationale jurisdiktion og kontrol, der finder sted i områder uden for national jurisdiktion, vurderes i overensstemmelse med de regler, der følger af aftalen. Efter aftalens artikel 28, stk. 2, skal planlagte aktiviteter under national jurisdiktion eller kontrol, som skal udføres i havområder under national jurisdiktion, men som kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet i områder uden for national jurisdiktion, vurderes i overensstemmelse med de regler, der følger af BBNJ-aftalen.

Havretskonventionen og BBNJ-aftalen indeholder ikke en nærmere definition af begrebet "planlagte aktiviteter". Ligeledes findes der ikke i Havretskonventionen eller BBNJ-aftalen eksempler på, hvilke konkrete aktiviteter, eller deres omfang, der vil blive omfattet af reglerne om miljøvurdering uden for national jurisdiktion. Det følger af aftalens artikel 30, stk. 1, at når en planlagt aktivitet kan have mere end en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller effekterne af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt forstået, skal den part, som har jurisdiktion eller kontrol over aktiviteten, foretage en screening i henhold til artikel 31.

Det følger af BBNJ-aftalens artikel 38, stk. 2, at det videnskabelige og tekniske organ kan udarbejde standarder og retningslinjer med henblik på partskonferencens overvejelse og vedtagelse, herunder om en vejledende, ikke-udtømmende liste over aktiviteter, der kræver eller ikke kræver en miljøvurdering, samt eventuelle kriterier i forbindelse med disse aktiviteter, som regelmæssigt skal opdateres. For en mere præcis afgrænsning af, hvilke aktiviteter der er omfattet af aftalen, afventes derfor en sådan vejledende og ikke-udtømmende liste.

Screeningen foretages efter aftalens artikel 30, stk. 2, ud fra en række nærmere angivne kriterier herunder bl.a. den anvendte type af teknologi, aktivitetens varighed, beliggenhed, beliggenhedens karakteristika og aktivitetens potentielle effekter, herunder kumulative effekter. Hvis det på grundlag af screeningen kan fastslås, at parten har rimelig grund til at antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet, skal der efter artikel 30, stk. 1, litra b, gennemføres en miljøvurdering i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger.

Efter BBNJ-aftalens artikel 31, stk. 1, litra b, skal parterne foretage en afgrænsning for at sikre, at de vigtigste miljømæssige og eventuelle tilknyttede effekter identificeres. Herefter skal parterne sikre, at effekterne af planlagte aktiviteter, herunder kumulative effekter og virkninger på områder inden for national jurisdiktion, vurderes og evalueres på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund i overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra c.

I BBNJ-aftalens artikel 33 er fastsat de krav, som parterne skal følge, når der skal udarbejdes miljøkonsekvensrapporter. Artiklen angiver en række oplysninger, som rapporten skal indeholde. Det omfatter en beskrivelse af den planlagte aktivitet, herunder dens beliggenhed; en beskrivelse af resultaterne af screeningen; en referencevurdering af det havmiljø, der kan blive berørt; en beskrivelse af potentielle effekter, herunder potentielle kumulative effekter og eventuelle effekter på områder inden for national jurisdiktion; en beskrivelse af potentielle forebyggelses-, afbødnings- og forvaltningsforanstaltninger; en beskrivelse af usikkerheder og videnskløft; oplysninger om den offentlige høringsproces; en beskrivelse af overvejelserne om rimelige alternativer til den planlagte aktivitet; en beskrivelse af opfølgende foranstaltninger, herunder en miljøledelsesplan; samt et ikke-teknisk resumé.

En part, under hvis jurisdiktion eller kontrol en planlagt aktivitet henhører, er ansvarlig for at afgøre, om aktiviteten kan fortsætte, jf. aftalens artikel 34, stk. 1. Det følger af BBNJ-aftalens artikel 34, stk. 2, at der ved afgørelsen af, om en aktivitet kan fortsætte, skal tages hensyn til miljøvurderingen. En afgørelse om at godkende den planlagte aktivitet træffes først, når parten under hensyntagen til afhjælpnings- eller forvaltningsforanstaltninger, har fastslået, at den har truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at aktiviteten kan udføres på en måde, der er forenelig med forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet.

Efter BBNJ-aftalens artikel 35 skal parterne overvåge effekterne af aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion, som de tillader eller beskæftiger sig med, for at fastslå, om disse aktiviteter sandsynligvis vil forurene eller have negative effekter for havmiljøet.

I henhold til BBNJ-aftalens artikel 36 skal parterne regelmæssigt aflægge rapport om effekterne af den godkendte aktivitet og resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 35. Overvågningsrapporterne skal offentliggøres gennem clearing house-mekanismen.

Parterne skal endvidere i medfør af BBNJ-aftalens artikel 37, stk. 1, sikre, at effekterne af den godkendte aktivitet, der overvåges i medfør af artikel 35, gennemgås. Hvis det herefter viser sig, at parten konstaterer betydelige negative effekter, som enten ikke var forudsat i miljøvurderingen eller som er opstået som følge af en overtrædelse af de betingelser, som var fastsat som betingelse i godkendelsen, skal parten tage godkendelsen op til fornyet overvejelse. Parten skal underrette andre parter og offentligheden gennem clearing house-mekanismen og skal kræve, at der gennemføres afhjælpende foranstaltninger eller standse aktiviteten afhængigt af hvad der er nødvendigt, jf. aftalens § 37, stk. 2.

Det følger endelig af BBNJ-aftalens artikel 39, at parterne individuelt eller i samarbejde med andre parter skal overveje at gennemføre strategiske miljøvurderinger for planer og programmer vedrørende aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for national jurisdiktion, med henblik på at vurdere sådanne planers eller programmers og andre alternativers potentielle effekter på havmiljøet.

Parterne er i medfør af BBNJ-aftalen forpligtet til at gennemføre en række høringer gennem den såkaldte clearing house-mekanisme, som oprettes i medfør af BBNJ-aftalens artikel 51.

Det følger af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 1, at parterne rettidigt skal sikre offentlig meddelelse om en planlagt aktivitet, hvilket skal ske ved en offentliggørelse af denne meddelelse gennem clearing house-mekanismen og gennem sekretariatet. Det følger af samme bestemmelse, at bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten fra berørte stater og interessenter skal finde sted under hele processen, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

I medfør af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 2, skal de stater, der potentielt er mest berørt, fastlægges under hensyntagen til sagens natur og de potentielle effekter for havmiljøet af den planlagte aktivitet. Disse stater skal omfatte: 1) kyststater, hvis udøvelse af suveræne rettigheder med henblik på udforskning, udnyttelse, bevarelse eller forvaltning af naturressourcer med rimelighed kan formodes at være berørt af aktiviteten og 2) stater, der på området for den planlagte aktivitet udøver menneskelige aktiviteter, herunder økonomiske aktiviteter, som med rimelighed kan formodes at være berørt.

Interessenterne i høringsprocessen omfatter oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, civilsamfundet, det videnskabelige samfund og offentligheden.

Efter BBNJ-aftalens artikel 31, stk. 1, litra a, nr. i, skal en part, der fastslår, at en miljøvurdering ikke er påkrævet for en planlagt aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol, gøre relevante oplysninger tilgængelige via clearing house-mekanismen.

Efter artikel 32, stk. 1, og artikel 33, stk. 3, skal meddelelse og muligheder for deltagelse finde sted under hele processen alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med fastlæggelsen af omfanget af rapportens indhold, og når der er udarbejdet et udkast til miljøvurderingsrapport i henhold til artikel 33, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt aktiviteten skal godkendes. Parten skal endvidere i medfør af artikel 34 offentliggøre beslutningsdokumenter i forbindelse med godkendelsen af en aktivitet. Endelig kræves det i medfør af aftalens artikel 36, at overvågningsrapporter skal offentliggøres gennem clearing house-mekanismen, ligesom eventuelle beslutninger om genoptagelse af sager på baggrunden af overvågning efter artikel 37 skal offentliggøres.

3.2.3. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at forpligtelsen i aftalens artikel 28 sammenholdt med forpligtelsen i aftalens artikel 53, hvorefter parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne aftale, forudsætter, at der i dansk ret indføres nye regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for Danmarks geografiske jurisdiktion.

BBNJ-aftalen foreslås implementeret i dansk ret ved bemyndigelsesbestemmelser i miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte særlige regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, men under dansk jurisdiktion eller kontrol.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at miljøvurderingslovens geografiske anvendelsesområde er inden for dansk eksklusiv økonomisk zone og kontinentalsokkel. Der henvises til pkt. 3.2.1. Der foreligger ikke holdepunkter for at antage, at det med lovens vedtagelse har været hensigten, at loven skulle finde anvendelse uden for disse områder. Denne vurdering er støttet af EU-Domstolens praksis i sag C-457/18 præmis 105, hvor EU-Domstolen anfører, at da der ikke i traktaterne er en mere præcis definition af medlemsstaternes territoriale højhedsområde, tilkommer det hver enkelt medlemsstat at fastsætte udstrækningen af og grænserne for sit område i overensstemmelse med folkerettens regler. I forlængelse heraf følger det, at det er under henvisning til de nationale områder, at traktaternes geografiske anvendelsesområde fastlægges som omhandlet i artikel 52 i Traktaten om Den Europæiske Union og artikel 355 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåder.

I forlængelse heraf må det antages, at lovgivning vedtaget i medfør af traktaterne som udgangspunkt gælder i samme udstrækning, i det omfang det pågældende direktiv eller forordning kan fortolkes således.

BBNJ-aftalen vedrører »planlagte aktiviteter«. Begrebet er ikke konkretiseret eller eksemplificeret i aftaleteksten, hvorfor rækkevidden af de aktiviteter, der konkret vil være omfattet af aftalens forpligtelser, ikke er afklaret. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en afklaring af, hvorvidt aftalen dækker nøjagtigt de samme aktiviteter, som følger af den positive opremsning i miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, og det vides dermed ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange danske aktiviteter, der vil blive berørt af reglerne. Ministeriet for Grøn Trepart er ikke for nuværende bekendt med planer om aktiviteter uden for staters jurisdiktion.

Det vurderes, at BBNJ-aftalens formål med reglerne om miljøvurdering af planlagte aktiviteter efter aftalens præambel afsnit 8 samt artikel 27, kan indeholdes i miljøvurderingslovens overordnede formål. Det er på den baggrund Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der ikke er væsensforskelle mellem miljøvurderingslovens begreb »projekter« og BBNJ-aftalens begreb »planlagte aktiviteter«. Yderligere afklaring af begrebet »planlagte aktiviteter« afventes dog fra det videnskabelige og tekniske organ, som skal udarbejde nærmere retningslinjer for miljøvurderinger efter BBNJ-aftalens artikel 38.

Hvilke fremtidige aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er således forbundet med en vis usikkerhed. Det fremhæves dog via ordlyden i begrebet »planlagte aktiviteter«, at begrebet alene omfatter aktiviteter, som er planlagt. Det må dermed lægges til grund, at begrebet ikke omfatter aktiviteter, som f.eks. finder sted på baggrund af spontant opståede begivenheder eller ulykker. Ved vurderingen af, om en aktivitet er omfattet af aftalens krav, må der lægges vægt på aktivitetens effekt og virkning på havmiljøet, herunder om den potentielt kan have skadelig virkning på havområdet. Det er disse saglige afgrænsningskriterier, der skal fastsætte rammerne for vurderingen af, om en aktivitet er omfattet af aftalen. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at aftalens bestemmelser også vil omfatte aktiviteter, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 2, som vedrører aktiviteter under national jurisdiktion eller kontrol, som udøves i havområder indenfor national jurisdiktion, men som vil kunne forårsage væsentlig forurening eller betydelige og skadelige ændringer uden for national jurisdiktion, vil få en marginal eller ingen betydning i dansk ret, idet Danmark geografisk er placeret således, at det åbne hav ikke grænser op til dansk eksklusiv økonomisk zone eller kontinentalsokkelområde. De regler, der bliver fastsat i miljøvurderingsloven til opfyldelse af BBNJ-aftalen, vil derfor primært regulere planlagte aktiviteter, under national jurisdiktion eller kontrol, som udøves uden for national jurisdiktion, som angivet i aftalens artikel 28, stk. 1.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at miljøvurderingsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. miljøvurderingslovens § 59, samt at Danmark ved ratifikationen af BBNJ-aftalen vil afgive en erklæring om, at aftalen indtil videre ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland henset til at disse rigsdele fortsat overvejer, om også de skal lade sig omfatte af aftalen.

Ifølge BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 1, er det planlagte aktiviteter, under parternes jurisdiktion og kontrol, som er omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger.

Den juridiske rækkevidde af begrebet »under jurisdiktion og kontrol« er ikke afklaret i BBNJ-aftalen eller i FN's havretskonvention. På nuværende tidspunkt er der endvidere ikke udformet vejledninger eller retningslinjer som fortolkningsbidrag til begrebet. Den juridiske rækkevidde af begrebet vurderes dermed som uafklaret. Der henvises til pkt. 3.1.3. i de almindelige bemærkninger for en uddybning af begrebet.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at »under jurisdiktion eller kontrol« skal forstås således, at i hvert fald aktiviteter der udøves fra danske skibe, vil være omfattet, idet danske skibe har flagstatsjurisdiktion i Danmark. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det potentielt også kan være aktiviteter, hvor den ansvarlige for aktiviteten har hjemsted i Danmark. Aktiviteter der foregår på åbent hav, vil derfor være at anse under dansk »jurisdiktion eller kontrol«, hvis de udøves fra dansk flagede skibe, eksempelvis Ocean Cleanup, som samler skrald på åbent hav, men muligvis også aktiviteter fra danske platforme m.v., dvs. fra aktiviteter, hvor der ikke er et tilhørende skib. Det kan eksempelvis være platforme med vindmøller, solcelleanlæg, bølgeanlæg, boreplatforme mv.

Det skal bemærkes, at BBNJ-aftalen anvender begrebet »uden for national jurisdiktion» flere steder i aftalen. Når der i nærværende lovforslag refereres til BBNJ-aftalens artikler, anvendes begrebet »uden for national jurisdiktion». I alle andre tilfælde anvendes »uden for staters jurisdiktion«, idet det vurderes at »uden for staters jurisdiktion« i det danske sprog er mere retvisende for begrebets betydning.

Det vil være op til BBNJ-aftalens parter at vejlede om den nærmere forståelse af begrebet i BBNJ-aftalen og op til de relevante internationale domstole og andre organer at fortolke begrebets rækkevidde.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at pligtsubjektet efter loven omfatter fysiske og juridiske personer. Det vil være den ansvarlige for aktiviteten, som er pligtsubjekt. Den ansvarlige vil kunne være ejer, bygherre, entreprenør, operatør mv.

Ministeriet for Grøn Trepart har i forbindelse med implementering af BBNJ-aftalen overvejet hensigtsmæssigheden ved at implementere BBNJ-aftalen direkte i miljøvurderingsloven.

Systematikken for miljøvurdering efter miljøvurderingsloven og BBNJ-aftalen er overordnet den samme for projekter/aktiviteter. Begge skal vurderes i forhold til deres betydning for miljøet og om nødvendigt underlægges en miljøvurdering. I begge regelsæt stilles i forbindelse med miljøvurderingen bl.a. krav om udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, som skal udgøre grundlaget for parternes vurdering af projektet/aktiviteten. Høring over afgrænsning af miljøkonsekvensrapport og høring over udkast til miljøkonsekvensrapport, der følger af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 1, ligner høringsreglerne i miljøvurderingslovens § 32.

Der er imidlertid også en række væsentlige indholdsmæssige forskelle på forpligtelserne i BBNJ-aftalen og de gældende forpligtelser i miljøvurderingsloven. Efter miljøvurderingsloven skal det vurderes, om et projekt er omfattet af obligatorisk miljøvurdering eller screening. Dette afhænger af, om projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller bilag 2. Efter BBNJ-aftalen skal alle planlagte aktiviteter omfattet af BBNJ-aftalen screenes som grundlag for en eventuel miljøvurdering.

Ved screeningen af en planlagt aktivitet er der en række faktorer, der skal tages hensyn til, for at kunne vurdere om den planlagte aktivitet er omfattet af kravet om miljøvurdering. Der gælder efter ordlyden af BBNJ-aftalens artikel 30, stk. 1, litra a, en højere tærskel for, hvornår der skal foretages en miljøvurdering på baggrund af en screening sammenlignet med hvad der gælder for et projekt efter miljøvurderingsloven. Tærsklen efter BBNJ-aftalen er at den »planlagte aktivitet kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet«. Miljøvurderingsloven anvender begrebet »væsentlig indvirkning« til sammenligning. De faktorer, der skal tages hensyn til ved en screening efter BBNJ-aftalens artikel 30, er tilsvarende mindre detaljerede sammenlignet med miljøvurderingslovens bilag 6.

På nogle punkter indeholder BBNJ-aftalen også nye forpligtelser, som ikke følger af VVM-direktivet for projekter. Som eksempler på nye forpligtelser i BBNJ-aftalen, kan nævnes krav om offentliggørelse og meddelelse om planlagte aktiviteter til stater mv. via en såkaldt clearing house-mekanisme, samt krav til overvågning og rapportering af aktiviteter, hvilke efter Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, går længere end de krav, der følger af miljøvurderingsloven for projekter. Overvågning af projekter efter miljøvurderingsloven er som udgangspunkt et vilkår, som den kompetente myndighed kan pålægge bygherren, jf. miljøvurderingslovens § 27, stk. 2, og dermed ikke en obligatorisk forpligtelse, hvilket er tilfældet efter BBNJ-aftalen.

Endvidere stiller BBNJ-aftalen krav om, at såfremt overvågningen af godkendte aktiviteter viser en konstatering af betydelige negative effekter for havmiljøet, skal parten tage godkendelsen op til fornyet overvejelse eller standse aktiviteten. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der hermed stilles krav om, hvis nødvendigt, at de danske myndigheder må genoptage godkendelsessager, hvis den godkendte aktivitet viser betydelige skadelige effekter. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at disse krav vil blive specificeret på et senere tidspunkt af det videnskabelige og tekniske organ, jf. aftalens artikel 38, stk. 1, litra f.

Endvidere kan nævnes en række indholdsmæssige forskelle på de enkelte processuelle skridt, der følger af reglerne i henholdsvis miljøvurderingsloven og BBNJ-aftalen. Det kan bl.a. fremhæves, at mens begge regelsæt stiller krav om, at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, er der forskel på kravene til detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten. Kravene til indholdet i en miljøkonsekvensrapport for planlagte aktiviteter under BBNJ-aftalen følger af artikel 33, stk. 2, som overordnet angiver nogle parametre, som skal benyttes. Der foreligger ikke samme detaljegrad, sammenlignet med indholdet af en miljøkonsekvensrapport for projekter, efter miljøvurderingslovens § 20, stk. 2, jf. lovens bilag 7. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der således er en større valgfrihed i forhold til selve udformningen af miljøkonsekvensrapporten under BBNJ-aftalen, så længe den overholder de overordnede parametre efter artikel 33, stk. 2.

Det er på baggrund af ovenstående Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at kravene i BBNJ-aftalen for miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion gennemføres ved særskilt bekendtgørelse med hjemmel i miljøvurderingsloven, således at reglerne om vurdering af planlagte aktiviteter ikke integreres direkte i miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering af projekter, der gennemfører VVM-direktivet.

Ministeriet for Grøn Trepart lægger ved denne vurdering navnlig vægt på, at der er væsentlige forskelle mellem miljøvurderingsloven og BBNJ-aftalens krav, som er gennemgået ovenfor. Som følge af afvigelserne mellem de to regelsæt, vurderes det, at en gennemførelse af BBNJ-aftalen, hvorved de gældende regler i VVM-direktivet overføres til aktiviteter uden for staters jurisdiktion vil medføre risiko for, at BBNJ-aftalen ikke gennemføres korrekt eller tilstrækkeligt i dansk ret. Endvidere forventer Ministeriet for Grøn Trepart, at der vil komme yderligere EU-regulering i medfør af BBNJ-aftalen. Denne regulering vil lettere kunne indføjes i en bekendtgørelse end i en lov.

Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre BBNJ-aftalen ved indsættelse af bemyndigelsesbestemmelser i miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under staters jurisdiktion eller kontrol, som udføres i områder uden for staters jurisdiktion.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der herunder vil være behov for at fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at miljøministeren skal være kompetent myndighed ved behandling af sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion. Dette er begrundet i, at Miljø- og Ligestillingsministeriet i forbindelse med ressortdelingen med Ministeriet for Grøn Trepart fortsat varetager ressortansvaret for det tidligere Miljøministeriums regulering ift. havet inden for staters jurisdiktion. Miljø- og Ligestillingsministeriet besidder derfor de nødvendige kompetencer til at behandle sager på havet uden for staters jurisdiktion.

EU har tiltrådt BBNJ-aftalen. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der i lovforslaget skal være hjemmel til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, som implementerer EU-lovgivning efterfølgende. Det bemærkes at EU endnu ikke har fastsat regler, som implementerer BBNJ-aftalen.

Strategiske miljøvurderinger i BBNJ-aftalens artikel 39 vedrører miljøvurdering af planer og programmer. »Strategiske miljøvurderinger« og »planer og programmer« er den samme betegnelse som anvendes i miljøvurderingsloven, der implementerer SMV-direktivet. Der er ikke i BBNJ-aftalen angivet en definition på planer og programmer. Hvilke planer og programmer der er omfattet af aftalen, er derfor uklart. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der er overvejende sammenfald mellem SMV-direktivets definition på »planer og programmer« og BBNJ-aftalens »planer og programmer« grundet den identiske ordlyd samt at SMV-direktivet og BBNJ-aftalen kalder disse typer af miljøvurderinger for »strategiske miljøvurderinger«.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at strategiske miljøvurderinger i BBNJ-aftalen er miljøvurderinger på et mere overordnet niveau sammenlignet med miljøvurderinger af planlagte aktiviteter. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at planer og programmer efter BBNJ-aftalen kan omfatte planer og programmer, som fastsætter rammer for fremtidige aktiviteter. Dog må yderligere retningslinjer omkring begreberne afventes.

Det skal hertil bemærkes, at der i den danske oversættelse af BBNJ-aftalen i artikel 39 står: »handlingsplaner og programmer«. I den engelske version står: »plans and programs«. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at den danske oversættelse bør ændres til »planer og programmer« i overensstemmelse med den engelske version, for at undgå begrebsforvirring.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der på nuværende tidspunkt er en pligt for parterne til at overveje strategiske miljøvurderinger af planer og programmer. Dog er der i aftalen ikke fastsat regler om, hvilke planer og programmer der er omfattet, eller fastsat regler for selve miljøvurderingsprocessen for planer og programmer i områder uden for staters jurisdiktion. Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at indholdet i forpligtelsen »overveje« er, at parterne skal tilvejebringe et hjemmelsgrundlag, så der kan blive implementeret regler om miljøvurdering af planer og programmer uden for staters jurisdiktion, når partskonferencen har udarbejdet retningslinjer for gennemførelsen strategiske miljøvurderinger efter BBNJ-aftalens artikel 39, stk. 4.

Det er Ministeriet for Grøn treparts vurdering, at bestemmelsen imødekommes bedst muligt ved i miljøvurderingsloven, at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse til ministeren for Grøn trepart, hvorefter der kan fastsættes regler om strategiske miljøvurderinger uden for staters jurisdiktion, når partskonferencen udsteder regler og retningslinjer herfor.

Det er BBNJ-aftalens overordnede formål efter aftalens artikel 2, at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for staters jurisdiktion for nuværende og på lang sigt gennem effektiv gennemførelse af de relevante bestemmelser i havretskonventionen og yderligere internationalt samarbejde og koordinering. Det er derudover et mål i BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger at sikre, at aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, vurderes og udføres for at forebygge, afbøde og håndtere betydelige negative effekter med henblik på at beskytte og bevare havmiljøet.

Det er på den baggrund Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der skal fastsættes hjemmel til at kunne sanktionere overtrædelse af de regler, som skal gennemføre BBNJ-aftalen, herunder at kunne sanktionere overtrædelser af disse regler, når det sker uden for staters jurisdiktion. Dette vil sikre en effektiv gennemførelse af aftalen, som er et overordnet formål i BBNJ-aftalen, og vil samtidig bidrage til at kunne håndtere betydelige negative effekter med henblik på at beskytte og bevare havmiljøet.

Straffelovens § 7, stk. 2, bestemmer, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. Dette omfatter eksempelvis personer, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet.

I medfør af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5, kan juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. En virksomhed vil således kunne straffes, hvis en af dens ansatte overtræder loven, og betingelserne i 5. kapitel i øvrigt er opfyldt.

Hermed foreligger der i gældende ret hjemmel til at sanktionere grove overtrædelser uden for staters myndighedsområde begået af juridiske personer, som kan medføre højere straf end fængsel end 4 måneder.

Det er dog Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at for at sikre en effektiv gennemførelse af BBNJ-aftalens bestemmelser i kapitel IV om miljøvurderinger, er der behov for at mindre alvorlige overtrædelser begået af navnlig juridiske personer, som er forbundet med bødestraf, også skal kunne sanktioneres efter loven i områder uden for et myndighedsområde og også uden for tilfælde omfattet af dansk flagstats jurisdiktion.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at grønlandske virksomheder, der ønsker at igangsætte en aktivitet uden for staters jurisdiktion, som i henhold til BBNJ-aftalen er underlagt krav om forudgående miljøvurdering, vil blive omfattet af den danske implementering af BBNJ-aftalen, jf. dog bemærkningerne vedrørende flagstatskompetence i pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

3.2.4. Den foreslåede ordning

De foreslåede bestemmelser i miljøvurderingsloven har til formål at indføre et hjemmelsgrundlag i miljøvurderingsloven til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler, som implementere BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer i områder uden for staters jurisdiktion. Det er nødvendigt med de foreslåede bestemmelser at tydeliggøre, at miljøvurderingslovens eksisterende procesregler om miljøvurdering af planer og programmer og projekter, finder anvendelse i områder inden for staters jurisdiktion, og at de regler, som vil gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger, finder anvendelse på planlagte aktiviteter og planer og programmer i områder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at ændre lovens titel til »Lov om miljøvurderinger«. Den foreslåede ændring skal simplificere lovens titel, idet loven fremadrettet også vil rumme miljøvurderinger af planlagte aktiviteter og planer og programmer i områder uden for staters jurisdiktion.

Idet miljøvurderingslovens anvendelsesområde fremadrettet skal rumme planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion, foreslås det, at ændre miljøvurderingslovens §§ 1, stk. 1 og 2, således, at planlagte aktiviteter også er omfattet af de relevante bestemmelser i loven.

Det foreslås, at miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, ændres til eksplicit at angive lovens geografiske anvendelsesområde. Denne præcisering er relevant for at afgrænse miljøvurderingslovens bestemmelser i forhold til de nye bestemmelser efter loven, som vil implementere BBNJ-aftalen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 efter miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, som fastsætter, at miljøvurderingsloven i områder uden for staters jurisdiktion finder anvendelse på planlagte aktiviteter, planer og programmer omfattet af §§ 30 a og 30 b.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, i miljøvurderingsloven og den nye § 2, stk. 2, skal præcisere, at miljøvurderingsloven finder anvendelse inden for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, men for planlagte aktiviteter og planer og programmer, som ministeren for grøn trepart fastsætter regler om efter §§ 30 a, stk. 1, og 30 b, finder loven anvendelse uden for staters jurisdiktion. Hermed fastsættes en klar geografisk afgrænsning i forhold til reglerne i miljøvurderingsloven og for reglerne der vil kunne fastsættes efter de foreslåede § 30 a, stk. 1, og § 30 b, som vil implementere BBNJ-aftalen. Reglerne tydeliggør, at der ikke vil være sammenfald mellem reglerne i miljøvurderingsloven, og de regler, der implementerer BBNJ-aftalen.

Det foreslås, at der i § 5, som et nyt nummer, indsættes en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«. Det foreslås at definitionen er: »Havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder«. Med havområder menes havbund, undergrund og de overliggende vandmasser.

Definitionen skal angive det område, der ligger uden for staters jurisdiktion, som er angivet i den foreslåede § 2, stk. 2, til miljøvurderingsloven.

Definitionen foreslås indsat fordi »områder uden for staters jurisdiktion« optræder flere steder i den foreslåede ændring til miljøvurderingsloven.

Miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, indeholder en definition på tilladelse, som er en afgørelse efter miljøvurderingslovens § 25, og kan også være en afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning som fastsat efter miljøvurderingslovens § 15, stk. 4, som erstatter tilladelser efter § 25.

Det foreslås, at der i miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, efter »Afgørelse om tilladelse efter § 25« indsættes », afgørelse om tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, eller § 30 b«. Denne henvisning medfører, at tilladelse til planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion følger af de regler, der fastsættes efter miljøvurderingslovens § 30 a, stk. 1.

Efter afsnit III i miljøvurderingsloven, som vedrører miljøvurdering af konkrete projekter, foreslås det, at indsætte et nyt afsnit, Afsnit III a: » Miljøvurdering af aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion.« Det foreslåede nye afsnit skal indikere, at der gælder særlige regler for planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion, og således indikere en tydelig adskillelse fra de øvrige regler om miljøvurdering af planer og programmer, kapitel II, og miljøvurdering af konkrete projekter, kapitel III.

Det foreslås, at indsætte § 30 a, stk. 1, i miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren for grøn trepart, med henblik på opfyldelse af internationale og EU-retlige forpligtelser, fastsætter regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under staters jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, til at sikre opfyldelse af BBNJ-aftalen. Det foreslås, at ministeren herunder kan fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til, ved bekendtgørelse, at fastsætte regler med henblik på at gennemføre BBNJ-aftalens krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion. De regler, der kan fastsættes i medfør af bestemmelsen, vil bl.a. være regler om afgrænsning af begrebet miljøvurdering af planlagte aktiviteter under staters jurisdiktion eller kontrol, som skal udføres i områder uden for staters jurisdiktion, om indgivelse af ansøgninger om tilladelse til påbegyndelse, ændring og udvidelse af aktiviteter, screeningsafgørelser af aktiviteter, krav til ansøgningsmateriale, tilladelseskrav, udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter, høring af stater og høringsberettigede, betingelser for meddelelse af tilladelse m.v. Som eksplicit angivet vil ministeren for grøn trepart også kunne fastsætte regler om klageberettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v., opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol, m.v. Der er tale om forvaltningsretlige krav. Det er hensigten, at der skal fastsættes nærmere regler om, hvordan krav i bekendtgørelsen skal spille sammen med de almindelige forvaltningsretlige krav til afgørelser m.v.

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om kompetente myndigheder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte § 30 a, stk. 2, hvorefter miljøministeren bliver myndighed for behandling af sager vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1.

Det forventes at klageadgangen vil følge den almindelige klageordning efter miljøvurderingsloven, hvorefter afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre kompetencen for behandling af sager og meddelelse af tilladelse for planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion. Det er fundet hensigtsmæssigt, at miljøministeren er kompetent myndighed for behandling af disse sager, idet miljøministeren er kompetent myndighed for behandling af visse sager på havet inden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte § 30 b i miljøvurderingsloven, hvorefter ministeren for grøn trepart med henblik på opfyldelse af internationale og EU-retlige forpligtelser bemyndiges til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion.

Med bestemmelsen sikres det, at ministeren har hjemmel til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer i områder uden for staters jurisdiktion, når sådanne regler og retningslinjer bliver fastsat af partskonferencen i henhold til BBNJ-aftalens artikel 39, stk. 4.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 i miljøvurderingslovens § 42, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af miljøministerens omkostninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i medfør af §§ 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der indføres hjemmel til at fastsætte gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn af reglerne, som implementerer BBNJ-aftalen.

Det foreslås at indsætte en ny § 56, stk. 3, hvorefter personer, der har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning her til landet, kan straffes for overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede ordning vil medføre, at overtrædelse af regler fastsat efter den foreslåede § 30 a, stk. 1, som sker uden for et myndighedsområde og dermed uden for staters jurisdiktion, kan sanktioneres med bøde og fængselsstraf.

3.3. Deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer indsamlet uden for staters jurisdiktion

3.3.1. Gældende ret

Lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer har som formål at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske ressourcer, jf. lovens § 1.

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer (herefter lov om udbyttedeling) gennemfører dele af Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den biologiske mangfoldighed. Protokollen blev vedtaget af de kontraherende parter til konventionen om den biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen) i 2010. Biodiversitetskonventionen blev vedtaget i 1992.

De øvrige dele af Nagoyaprotokollen er gennemført EU-retligt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforanstaltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i Unionen skal respektere (herefter ABS-forordningen). ABS står for Access and Benefit Sharing.

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 oprettedes et Ministerium for Grøn Trepart og samtidig overgik ressortansvaret for Nagoyaprotokollen fra miljøministeren til ministeren for grøn trepart. Da loven alene gennemfører Nagoyaprotokollen indebærer ressortændringen, at lovens bemyndigelser og beføjelser ikke længere er placeret hos miljøministeren, som det fremgår af lovens ordlyd, men hos ministeren for grøn trepart. Dette vil blive rettet ved den førstkommende lovbekendtgørelse.

Efter § 10, stk. 1, i lov om udbyttedeling kan regeringen indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål, og miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) kan i henhold til § 10, stk. 2, fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1. Miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) kan endvidere fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at § 10 giver mulighed for at indgå og opfylde internationale aftaler om for eksempel fælles dataopsamling og udveksling af data til brug for gennemførelse af Nagoyaprotokollen, og at bestemmelsen endvidere giver mulighed for at gennemføre de regler, der måtte blive udstedt i forbindelse med EU's tiltrædelse af protokollen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 70 som fremsat, side 7. Lovens § 10 indeholder imidlertid ikke nogen beføjelser til, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) kan fastsætte regler, der gennemfører BBNJ-aftalen.

Derudover indeholder lov om udbyttedeling forskellige tilsyns- og adgangsregler.

§ 11 i lov om udbyttedeling indeholder regler om håndhævelse, herunder, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler, der er udstedt i medfør af loven.

Der er modsat anden miljøregulering, som f.eks. § 61, stk. 1, i lov om beskyttelse havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, ikke mulighed for, at straffen for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

I henhold til straffelovens § 6, nr. 3, hører handlinger, der foretages på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde, under dansk straffemyndighed. Fartøj skal forstås som skibe og luftfartøjer.

Straffelovens § 6, nr. 3, finder anvendelse på handlinger, der foretages fra dansk fartøj og er rettet mod interesser uden for fartøjet, jf. f.eks. Vestre Landsrets dom af 26. februar 1957 i sag nr. 1204/1956 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1957, side 610/2), om anbringelse af bundgarnspæle foretaget fra dansk skib uden for dansk farvand. Det formelle registreringsforhold er afgørende for, om et fartøj anses som »dansk«. Hvis et fartøj ikke registreres, lægges i stedet vægt på, om ejeren eller brugeren har dansk tilknytning. Dette gælder f.eks. i forhold til skibe, der ikke er registreringspligtige, fordi de er mindre end grænseværdien på 20 bruttotonnage.

I henhold til straffelovens § 7, stk. 2, hører handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, under dansk straffemyndighed, hvis handlingerne foretages af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet og handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Det fremgår af straffelovens bemærkninger, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A, s. 582, at begrebet »uden for et myndighedsområde« ligesom udtrykket »uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område« omfatter handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis). Havbunden uden for staters jurisdiktion nævnes ikke udtrykkeligt i bemærkningerne til straffeloven, men må i overensstemmelse med havretskonventionens artikel 1, stk. 1, nr. 1, også forstås som liggende uden for et myndighedsområde.

Det fremgår derudover af § 11, stk. 1, i lov om udbyttedeling, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3 og 4.

3.3.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel II handler om marine genetiske ressourcer, herunder rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved aktiviteter i relation til marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse. De centrale bestemmelser i kapitlet er artikel 12 og 14.

Artikel 12 forpligter de kontraherende parter til at sikre, at en række nærmere fastlagte oplysninger meddeles til clearing house-mekanismen. Clearing house-mekanismen er, jf. artikel 51, en åben, digital platform, som skal gøre det muligt for parterne at få adgang til, levere og formidle oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i aftalen.

Der skal således gives bestemte oplysninger forud for indsamling af marine genetiske ressourcer, jf. artikel 12, stk. 2, efter indsamling, jf. artikel 12, stk. 5, og ved udnyttelse, herunder udnyttelse af digital sekvensinformation, jf. artikel 12, stk. 8. Der skal bl.a. gives information om, hvor resultaterne af udnyttelsen, f.eks. publikationer, udstedte patenter, udviklede produkter, kan findes, hvor den oprindelige prøve, der er genstand for udnyttelsen, opbevares samt, når de er markedsført, oplysninger, hvis de foreligger, om salg af relevante produkter og eventuel videreudvikling.

Prøver af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, som findes i registre eller databaser under en parts jurisdiktion, skal kunne identificeres som hidrørende fra områder uden for national jurisdiktion i overensstemmelse med gældende international praksis og i det omfang, det er praktisk muligt, jf. artikel 12, stk. 6. Dette sker ved hjælp af en såkaldt BBNJ-identificeringskode som genereres af clearing house-mekanismen, jf. artikel 12, stk. 3.

Ansvarlige for databaser skal hvert andet år udarbejde en samlet rapport om adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, der er knyttet til deres standardiserede BBNJ-identificeringskode. Det samme gælder i forhold til ansvarlige for registre, dog kun så vidt det er praktisk muligt, jf. artikel 12, stk. 7.

I henhold til artikel 14, stk. 1, skal fordelene fra aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse deles på en rimelig og retfærdig måde.

Artikel 14, stk. 2, giver eksempler på, hvad ikke-monetære fordele er, hvilket bl.a. er adgang til prøver og prøvesamlinger samt adgang til digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer.

Marine genetiske ressourcer og digitale sekvensinformationer om disse, der udnyttes, skal sammen med deres standardiserede BBNJ-identificeringskode deponeres i offentligt tilgængelige registre og databaser ikke senere end tre år efter påbegyndelsen af en sådan udnyttelse, eller så snart de bliver tilgængelige, jf. artikel 14, stk. 3.

Det fremgår af artikel 14, stk. 4, at adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse i registre og databaser under en parts jurisdiktion kan være underlagt visse betingelser, herunder bl.a. behovet for at bevare de marine genetiske ressourcers fysiske integritet eller rimelige omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af den relevante genbank, det relevante bioregister eller den relevante database, hvori prøven, dataene eller oplysningerne opbevares.

De nærmere bestemmelser for deling af monetære fordele ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse bliver truffet af partskonferencen på et senere tidspunkt, jf. artikel 14, stk. 7.

Artikel 14, stk. 11, forpligter parterne til at sikre, at fordele, der opstår som følge af aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse, foranstaltet af fysiske eller juridiske personer under deres jurisdiktion, deles i overensstemmelse med aftalen.

BBNJ-aftalens kapitel II regulerer endvidere adgang til traditionel viden, der er knyttet til marine genetiske ressourcer fra områder uden for national jurisdiktion, jf. artikel 13.

3.3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Miljøministeren har ressortansvaret for BBNJ-aftalen og gennemførelsen af aftalens kapitel II i dansk ret.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at implementering af BBNJ-aftalens kapitel II gennemføres i den samme lov, som også implementerer Nagoyaprotokollen, da begge aftaler vedrører rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved aktiviteter i relation til genetiske ressourcer.

EU-Kommissionen har oplyst, at de er i gang med at forberede EU-regulering til implementering af BBNJ-aftalens kapitel II. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis implementeringen af BBNJ-aftalens kapitel II sker ved, at der i lov om udbyttedeling skabes en bemyndigelse til, at miljøministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte de regler, der er nødvendige for, at Danmark kan implementere BBNJ-aftalens kapitel II samt EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Lov om udbyttedeling indeholder allerede en bemyndigelsesbestemmelse til at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler til opfyldelse af internationale overenskomster om at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske ressourcer, jf. lovens §10, stk. 2, jf. § 1.

Bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om udbyttedeling kan ikke anvendes af miljøministeren til at fastsætte regler, der implementerer BBNJ-aftalen, både fordi miljøministeren ikke har nogen kompetence efter § 10, stk. 2, og fordi BBNJ-aftalen angår andet end deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske ressourcer. Det vil derfor være nødvendigt at indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i loven, som miljøministeren kan anvende til at implementere BBNJ-aftalen.

Nagoyaprotokollens formålsbestemmelse vedrører »udnyttelse«, dvs. forskning og udvikling vedrørende den genetiske eller biokemiske sammensætning af genetiske ressourcer. Formålsbestemmelsen i BBNJ-aftalens kapitel II vedrører »aktiviteter«, herunder »udnyttelse« i relation til marine genetiske ressourcer. Begge aftaler regulerer »rimelig og retfærdig deling af fordele«, som omfatter mere end bare udbyttedeling. Dertil regulerer BBNJ-aftalen også deling af digitale sekvensinformationer. Af disse grunde vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at lovens titel og formål bør omformuleres, så titel og formål i højere grad afspejler Nagoyaprotokollen samt BBNJ-aftalen.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en ændring af formålsbestemmelsen ikke får nogen konsekvenser for de øvrige bestemmelser i lov om udbyttedeling.

Nagoyaprotokollen finder anvendelse på genetiske ressourcer, som de kontraherende parter udøver suveræne rettigheder over. Dvs. også marine genetiske ressourcer som findes på staters søterritorier, i staters eksklusive økonomiske zoner og på deres kontinentalsokkelområder. BBNJ-aftalen finder anvendelse på marine genetiske ressourcer, der findes uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder samt på digital sekvensinformation om disse marine genetiske ressourcer.

Lov om udbyttedeling indeholder en definition af »genetiske ressourcer« og »anvendelse« i forhold til genetiske ressourcer. Disse afviger dog fra definitionerne anvendt i henholdsvis Nagoyaprotokollen, biodiversitetskonventionen, ABS-forordningen og BBNJ-aftalen. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at ensrette lovens definitioner med de internationale aftaler og ABS-forordningen, fremfor at indsætte nye definitioner, der kun vedrører BBNJ-aftalen. Ændringen vil bl.a. betyde, at ordet »anvendelse« udskiftes med begrebet »udnyttelse af genetiske ressourcer« de steder, hvor det tilsvarende engelske ord ville være »utilization«. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det sted i loven, hvor der står »anvendes«, og hvor det tilsvarende engelske ord er »use«, hvilket er tilfældet for § 4, ikke skal ændres, da ordet i den sammenhæng ikke dækker over udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at ændringen ikke vil have nogen materiel betydning.

Både BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen har en enslydende definition af bioteknologi. Definitionen er dog forskellig fra den almindelige opfattelse af ordets forståelse. Bioteknologi indgår kun i en bestemmelse i loven, og det er i definitionen af »udnyttelse af genetiske ressourcer«. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det vil være mest hensigtsmæssigt at inkludere ordlyden af definitionen af bioteknologi i definitionen af »udnyttelse af genetiske ressourcer« fremfor at medtage den som selvstændig definition.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer videre, at der ved ændringen af lov om udbyttedeling også er behov for at justere i lovens tilsynsbestemmelser. Der er således behov for at give miljøministeren tilsynsforpligtelsen i forhold til sit ressortområde og for at give den relevante minister tilsynsforpligtelse med EU-forordninger og EU-afgørelser om deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer også, at der er behov for at sikre, at den relevante minister har bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsynsforpligtelser og -beføjelser, hvis det bliver nødvendigt, for at sikre et effektivt tilsyn.

Derudover er det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at der som led i tilsynet med de regler, der skal gennemføres, for at Danmark kan overholde BBNJ-aftalens kapitel II, kan være behov for at kunne pålægge fysiske og juridiske personer at give bestemte oplysninger til tilsynsmyndigheden, herunder at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater. BBNJ-aftalen stiller ikke særskilte krav til tilsyn, men det vil fremtidige beslutninger i regi af BBNJ-aftalen eller eventuelt kommende EU-regulering kunne gøre. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at indsætte en bemyndigelse i lov om udbyttedeling, hvorefter der kan fastsættes regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser.

Lov om udbyttedeling indeholder for nuværende ikke hjemmel til at straffe for overtrædelse af forordninger. Der er heller ikke hjemmel til, at straffen for overtrædelse af regler, der udstedes i medfør af loven, kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Det samme gælder i forhold til overtrædelse af regler i EU-forordninger vedrørende forhold omfattet af loven. Eftersom det foreslås, at implementeringen af BBNJ-aftalens kapitel II skal ske ved bekendtgørelse, vurderes det hensigtsmæssigt, at strafferammen for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelser er den samme som for overtrædelse af loven, hvilket også er almindelig praksis på miljøområdet. Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt, at strafferammen for overtrædelse af forordninger er den samme som for overtrædelse af både lov og bekendtgørelser.

Eftersom dele af Nagoyaprotokollen allerede er gennemført ved ABS-forordningen, vil det være hensigtsmæssigt, at lov om udbyttedeling kommer til at indeholde en hjemmel til at kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af EU-forordninger om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Bekendtgørelse nr. 867 af 25. juni 2017 om ansvarlig myndighed for administrationen af lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og straf for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 har fastsat regler om tilsyn og straf for overtrædelse af ABS-forordningen trods manglende hjemmel hertil. Straffebestemmelserne har ikke hidtil været anvendt og tilsynet med overholdelsen af reglerne har ikke hidtil afdækket overtrædelse af reglerne.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det endvidere vil være hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse om, at strafferammen for overtrædelse af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven og af EU-forordninger bliver den samme som for overtrædelse af loven, hvilket er almindelig praksis i miljølovgivningen, jf. f.eks. § 59, stk. 1, nr. 6, § 59, stk. 3, og § 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, samt § 110, stk. 1, nr. 12, og § 110, stk. 2 og stk. 3, i lov om beskyttelse af miljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024.

BBNJ-aftalen stiller i artikel 11, stk. 3, krav om, at in situ-indsamlingen af marine genetiske ressourcer uden for staters jurisdiktion skal foretages under behørig hensyntagen til kyststaternes rettigheder og legitime interesser i områder under deres nationale jurisdiktion og under behørig hensyntagen til andre staters interesser i områder uden for staters jurisdiktion i overensstemmelse med FN's havretskonvention. Der vil således kunne opstå en situation, hvor en fysisk eller juridisk person ikke har vist behørig hensyntagen under indsamlingen af marine genetiske ressourcer i områder uden for staters jurisdiktion.

Indsamlingen vil formentlig primært ske fra skibe. Hvis skibet sejler under dansk flag, og der bliver begået en strafbar handling fra skibet, kan der rejses en straffesag i Danmark efter straffelovens § 6, nr. 3.

Hvis indsamlingen sker fra en platform uden for staters jurisdiktion, og der ved indsamlingen begås en strafbar handling af en fysisk eller juridisk person, kan der kun rejses en straffesag mod denne, hvis handlingen kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 7, stk. 2.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at overtrædelse af de regler, der med dette lovforslag implementerer BBNJ-aftalen, i få eller ingen situationer falder under en strafferamme, der giver mulighed for fængsel i 4 måneder eller mere.

Hvis straffelovens § 7, stk. 2, skulle finde anvendelse, ville overtrædelse af reglerne, der implementerer BBNJ-aftalen ved dette lovforslag, ikke være underlagt dansk straffemyndighed, medmindre overtrædelserne kunne straffes med mere end 4 måneders fængsel.

BBNJ-aftalen stiller i artikel 53 krav om, at kontraherende parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af aftalen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke sikrer en effektiv håndhævelse af disse regler, hvis bagatelgrænsen i straffelovens § 7, stk. 2, finder anvendelse. Ministeriet vurderer endvidere, at miljølovgivningens almindelige regler om straf bør finde anvendelse på ulovlige forhold, der foretages uden for et myndighedsområde i en situation, hvor der ikke kan udøves flagstatsjurisdiktion.

Der kan allerede efter lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. En virksomhed vil således kunne straffes, hvis en af dens ansatte overtræder loven og betingelserne i straffelovens 5. kapitel i øvrigt er opfyldt.

Med hjemmel i BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 7, kan partskonferencen vedtage regler om deling af monetære fordele ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation. Det kan f.eks. være betalinger eller bidrag i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder betaling af en procentdel af indtægterne fra salg af produkter eller et differentieret gebyr, der betales regelmæssigt, baseret på et sæt forskellige indikatorer, der måler en parts samlede aktivitetsniveau. Efter at partskonferencen har vedtaget regler om deling af monetære fordele ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, kan en part fremsætte en erklæring om, at disse bestemmelser ikke skal gælde for den pågældende part i en periode på op til fire år, for at give tid til den nødvendige gennemførelse, jf. artikel 14, stk. 8.

De foreslåede ændringer af lov om udbyttedeling indeholder hjemmel til at fastsætte regler, der gennemfører forpligtelser om deling af monetære fordele. Dog vil der være behov for at ændre loven igen, hvis Danmark bliver forpligtet til at fastsætte regler om, at private skal pålægges betaling på grund af fordele opnået som følge af udnyttelse af marine genetiske ressourcer eller digital sekvensinformation, for at etablere hjemmel dertil.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at for marine genetiske ressourcer, som grønlandske virksomheder indsamler uden for national jurisdiktion, og som de vil udnytte m.v. inden for dansk jurisdiktion eller uden for nogen staters jurisdiktion, vil grønlandske virksomheder skulle overholde dansk regulering. Såfremt de udnyttes m.v. inden for grønlandsk jurisdiktion vil de være omfattet af grønlandsk regulering, da kompetencen til at regulere marine genetiske ressourcer er overtaget.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 10, stk. 2 og 3, i lov om udbyttedeling ophæves og at der i stedet indsættes en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren for grøn trepart og miljøministeren til at fastsætte regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler, der indgås efter lovens § 10, stk. 1, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, jf. lovforslagets § 3, nr. 11.

Det foreslås, at ministrene anvender bemyndigelsen inden for deres respektive ressortområder. Dvs. at ministeren for grøn trepart vil skulle fastsætte regler om opfyldelse af internationale aftaler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, der er indsamlet inden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af Nagoyaprotokollen. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen også vil skulle finde anvendelse på opfyldelse eller anvendelse af aftaler truffet af de kontraherende parter til biodiversitetskonventionen om deling af fordele ved brugen af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer. Derudover foreslås det, at ministeren for grøn trepart bemyndiges til også at fastsætte regler, der implementerer EU-direktiver, og at fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder inden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer, der er indsamlet uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af BBNJ-aftalen. Miljøministeren vil således skulle fastsætte de regler, der er nødvendige for at Danmark kan implementere BBNJ-aftalens kapitel II, senere ændringer til denne eller beslutninger taget af BBNJ-aftalens partskonference vedrørende aftalens kapitel II. Det foreslås endvidere, at miljøministeren også vil skulle implementere EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at § 10, stk. 2, i lov om udbyttedeling kan anvendes til at fastsætte regler om enhver aktivitet i relation til genetiske ressourcer. Det foreslås desuden, at bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om vilkår for adgang til traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer.

Det foreslås endvidere, at lovens titel nyaffattes og at formålsbestemmelsen ændres, således at de i højere grad reflekterer både formålet med Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalens kapitel II, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.

Det foreslås desuden, at ændre § 7 i lov om udbyttedeling således, at ministeren for grøn trepart bliver forpligtet til at føre tilsyn med overholdelsen af EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Det foreslås endvidere at miljøministeren bliver forpligtet til at føre tilsyn med regler der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion overholdes, jf. lovforslagets § 3, nr. 6, og § 3, nr. 7.

Endvidere foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse i lov om udbyttedeling, som giver ministeren for grøn trepart og miljøministeren mulighed for at fastsætte regler om, at fysiske og juridiske personer skal meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for tilsynet, herunder at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, vedrørende indsættelse af et nyt § 7, stk. 2.

Det forudsættes, at den foreslåede § 7, stk. 2, skal administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. § 10, stk. 1. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås desuden, at § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling ændres således, at der bliver skabt hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i EU-regler (forordninger eller afgørelser) om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.

Det foreslås endvidere, at der indsættes to nye stykker i § 11, stk. 4 og 5, i lov om udbyttedeling. Den foreslåede stk. 4 vil give hjemmel til, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsættes regler om, at straffen for overtrædelse af regler fastsat i medfør af loven eller regler i EU-regler kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Den foreslåede § 11, stk. 5, vil give miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt. Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, vil dog kun kunne udmøntes i forbindelse med regler, som miljøministeren fastsætter i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

FN's verdensmål nr. 14 om livet i havet, har i underpunkt 14.5. et mål om at mindst 10 pct. af kyst- og havområder skal være beskyttet. BBNJ-aftalen fastsætter en struktur og proces for udpegning af beskyttede områder. Lovforslaget vil gøre det muligt at fastsætte regler, som fysiske og juridiske personer skal efterkomme, for at Danmark kan overholde beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference om udpegning af beskyttede områder. På denne måde bidrager lovforslaget til opfyldelse af verdensmål 14 om livet i havet.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for staten, men lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer økonomiske konsekvenser for staten. Statens udgifter kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt, da de afhænger af, hvilke beslutninger der bliver vedtaget under BBNJ-aftalens partskonference i forhold til f.eks. udpegning af beskyttede områder uden for national jurisdiktion. Statens udgifter afhænger også af, om der vil være danske aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion, som vil være underlagt krav om miljøvurdering. Endvidere afhænger udgifterne af, hvor mange offentlige institutioner der indsamler marine genetiske ressourcer uden for national jurisdiktion eller udnytter sådanne eller digitale sekvensinformationer genereret fra dem. Der kan både være engangsudgifter samt løbende udgifter.

De forventede løbende udgifter vedrører følgende aktiviteter:

1) Tilsyn med overholdelse af regler, der fastsættes for at implementere BBNJ-aftalen. Beløbet afhænger af, hvor mange danske virksomheder, der vil blive omfattet af aftalen.

2) Etablering af kontaktpunkt for miljøvurderinger af aktiviteter uden for national jurisdiktion. Udgiften anslås til ca. 0,5 mio. kr. årligt.

3) Sagsbehandling af ansøgninger om aktiviteter uden for national jurisdiktion. Beløbet afhænger af, hvor mange danske aktiviteter der kommer til at foregå uden for national jurisdiktion, og som vil være omfattet af aftalens kapitel IV om miljøvurderinger. Det anslås, at udgiften vil udgøre mellem 1,25 ÅV og 4 ÅV pr. aktivitet afhængigt af aktivitetens størrelse.

4) Administration i forbindelse med overholdelse af reglerne om marine genetiske ressourcer. Udgiften afhænger af, i hvilken grad universiteter eller andre statslige institutioner indsamler marine genetiske ressourcer uden for national jurisdiktion eller udnytter sådanne marine genetiske ressourcer eller digitale sekvensinformationer om dem.

De forventede engangsudgifter vedrører følgende aktiviteter:

1) Etablering af tilladelsesordning for aktiviteter uden for national jurisdiktion, der er underlagt krav om miljøvurdering. Udgiften anslås til ca. 1,5-2 mio. kr.

2) Information til relevante brancher om, at reglerne om marine genetiske ressourcer er trådt i kraft. Udgiften anslås til ca. 0,1 mio. kr.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget ved udarbejdelse af lovforslaget. Særligt i forhold til princip nr. 1 vedrørende enkle og klare regler, sikrer lovforslaget en ensartet anvendelse af BBNJ-aftalens begreber i de tre love, der skal være med til at implementere aftalen. Særligt i forhold til princip nr. 4 vedrørende sammenhæng på tværs, sikrer lovforslaget, at ordlyden i lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer anvender de samme begreber som dem, der anvendes både i BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen, ABS-forordningen og biodiversitetskonventionen. Lovforslaget anvender dog også begreber fra BBNJ, som ikke er mulige at definere præcist på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at det vil være op til BBNJ-aftalens parter at nå frem til en nærmere forståelse af aftalen og op til de relevante internationale domstole og andre organer at fortolke aftalens rækkevidde. Særligt i forhold til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl indsættes med lovforslaget bemyndigelse til, at der kan fastsættes regler om egenkontrol i forhold til de aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, og at der kan fastsættes regler om oplysningspligt i forhold til tilsyn med overholdelse af regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten.

Lovforslaget forventes endvidere ikke at have hverken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regioner eller kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skal dog bemærkes, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som formentligt vil indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser kan ikke kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt, hvorfor det først er muligt at foretage efterfølgende vurderinger af de administrative konsekvenser i forbindelse med og op til udstedelsen af de pågældende bekendtgørelser.

I forhold til beskyttede havområder vil de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet afhænge af, hvor områderne bliver placeret, og hvilke restriktioner de kommer til at medføre.

For så vidt angår udgifter til miljøvurderinger vil de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet afhænge af, hvor mange danske virksomheder, der vil igangsætte aktiviteter, som kræver en forudgående miljøvurdering, uden for staters jurisdiktion. Udgifter til miljøvurdering af en aktivitet uden for staters jurisdiktion vurderes dog til kun at ville udgøre en procentdel af aktivitetens samlede omkostninger. I det omfang den foreslåede bestemmelse i miljøvurderingslovens § 42, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, stk. 12, til at fastsætte regler om gebyrer vil blive udnyttet, vil der være økonomiske konsekvenser herved for erhvervslivet.

For så vidt angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer vil de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet afhænge af, hvor mange danske virksomheder, der vil indsamle og udnytte marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion eller udnytte digital sekvensinformation om disse. Det er ikke muligt at opgøre de økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Innovations- og iværksættertjekket, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning om innovations- og iværksættertjekket fra september 2023, vurderes ikke at være relevant for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for klimaet.

BBNJ-aftalen og den danske implementering af aftalen kan dog være med til at mindske tab af havets biodiversitet og nedbrydelse af havets økosystemer navnlig som følge af klimaændringernes indvirkning på marine økosystemer såsom opvarmning, afiltning og forsuring af havene.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget bidrager til at beskytte havområder uden for national jurisdiktion i forhold til aktiviteter under dansk jurisdiktion og kontrol.

10. Forholdet til EU-retten

Det er forventningen, at der vil blive vedtaget EU-regulering, der har som formål at gennemføre hele eller dele af aftalen i EU-retligt regi. Lovforslaget tager højde for dette ved at medtage hjemmelsbestemmelser, der kan anvendes til implementering af EU-direktiver og ved at sikre, at der er hjemmel til, at der kan fastsættes nødvendige supplerende regler til EU-forordninger.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag var i perioden fra den 7. november til den 5. december 2024 (29 dage) i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Advokatsamfundet, Biologforbundet, COWI A/S, Danish Seafood Association, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Journalisthøjskole, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk Akvakultur, Dansk Erhverv, Dansk Miljøteknologi (Miljøteknisk Brancheforening), Dansk Offshore, Dansk Solvarmeforening, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Maritime, Danske Rederier, Det Økologiske Råd, DFDS A/S, DHI, DI, Drivkraft Danmark, DTU, DTU Aqua, Energy supply DK, Energinet, Force Technology, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), GEUS - Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Greenpeace Danmark, Green Power Denmark, Højmarklaboratoriet A/S, Højvang Laboratorier A/S, ITD, IWGIA, ICIS, Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Landsforeningen Levende Hav, Miljøservice, Lloyd's Register Consulting - Energy A/S, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Natur og Ungdom, Nicolai Bech, Niras, Nordsøenheden, NOAH, OCEANA, Oliebranchens fællesrepræsentation, Orbicon (WSP), professor dr. jur. Ellen Margrethe Basse, professor Lone Kørnøv, professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, professor dr.jur. Peter Pagh, Reinhard oil, RelyOn Nutec, Roskilde Universitet, SGS Analytics, Teknologisk Institut, Terma A/S, Tænketanken HAV, Vattenfall, WWF Verdensnaturfonden, Ørsted, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab, 92 gruppen, Biologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Landbrug og Fødevarer, Novonesis, RUC, Statens Naturhistoriske Museum, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Zoo, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Grønlands Selvstyre, Færøernes Hjemmestyre, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering og Digitaliseringsstyrelsen.

12. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024 (herefter havmiljøloven), indeholder i § 1 en angivelse af lovens formål.

Efter § 1, stk. 1 og 2, skal havmiljøloven bl.a. medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes også at forebygge og begrænse forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet, fra aktiviteter, der kan 1) bringe menneskets sundhed i fare, 2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden, 3) være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller 4) forringe rekreative værdier eller aktiviteter. Efter § 1, stk. 3 og 4, har loven til formål at sikre opretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening på havet, på kyster og i havne, samt medvirke til at sikre, at ophugning af skibe kan ske på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Det foreslås at indsætte et nyt § 1, stk. 5, hvorefter havmiljøloven endvidere skal medvirke til at sikre bevaring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det overordnede formål med BBNJ-aftalen kommer til at fremgå udtrykkeligt som et af formålene i havmiljøloven. Den foreslåede ændring vil sikre, at alle beslutninger, der bliver truffet af BBNJ-aftalens partskonference, i forhold til aftalens kapitel III, vil ligge inden for havmiljølovens formål og dermed kunne gennemføres med hjemmel i den foreslåede § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Efter havmiljølovens § 2, stk. 2, omfatter loven ikke orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at der efter »skibe« indsættes: »samt militærfly og andre luftfartøjer«, og at der efter »skibet« indsættes: »eller luftfartøjet«.

De foreslåede indsættelser vil indebære, at også militærfly og andre luftfartøjer, der ejes eller opereres af en stat, vil blive undtaget fra havmiljøloven, så længe luftfartøjet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Til nr. 3

Det fremgår af havmiljølovens § 2, stk. 1, at loven omfatter følgende: 1) Danske skibe og skibe, der befinder sig på dansk søterritorium, 2) Danske luftfartøjer og luftfartøjer, der befinder sig på eller over dansk søterritorium, 3) Danske platforme og platforme, der befinder sig på dansk søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde, 4) Danske rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer og rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer på dansk søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde, 5) Udenlandske skibe, der befinder sig i de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det er foreneligt med international ret og 6) Udenlandske skibe, der befinder sig uden for de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det er foreneligt med international ret. Af havmiljølovens § 2, stk. 2-4, fremgår en række undtagelser til stk. 1.

Det foreslås at indsætte et nyt § 2, stk. 5, hvorefter havmiljøloven endvidere omfatter aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af regler udstedt i medfør af § 33 b.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at det sikres, at Danmark vil kunne gennemføre alle de krav, der måtte blive vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference.

Det forventes, at »aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol« vil inkludere aktiviteter på eller fra skibe, der sejler under dansk flag. Det forventes, at begrebet endvidere vil kunne inkludere aktiviteter foretaget af fysiske eller juridiske personer med tilknytning til Danmark. Dermed menes fysiske personer, som på tidspunktet hvor aktiviteten finder sted, har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har et lignende fast ophold i Danmark samt juridiske personer, der har hjemsted i Danmark. Aktiviteter foretaget af fysiske og juridiske personer forventes at kunne være etablering og nedtagning af installationer samt aktiviteter fra installationer, f.eks. udledning eller anden forurening.

Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af havmiljølovens anvendelsesområde kun skal gælde i forhold til regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 4

Havmiljølovens § 5, stk. 1-6, definerer forskellige havområder, blandt andet søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Ved søterritoriet forstås i denne lov ydre og indre territorialt farvand, jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (stk. 1). Ved ydre territorialt farvand forstås de områder af havet, som indadtil er begrænset af de til enhver tid gældende basislinjer, og udadtil er begrænset af linjer trukket således, at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer til det nærmeste punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m), jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (stk. 2). Ved indre territorialt farvand forstås de vandområder, såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og bælter, som er beliggende inden for de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (stk. 3). Ved eksklusive økonomiske zoner forstås i denne lov havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om eksklusive økonomiske zoner (stk. 4). Ved Østersøområdet forstås i denne lov Østersøen, Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt, Sundet, Bælterne og Kattegat indtil breddeparallellen 57° 44,8'N gennem Skagen (stk. 5). Ved Nordsøområdet forstås den egentlige Nordsø samt andre havområder inden for følgende grænser: 1) Nordsøen syd for den 62. nordlige breddegrad og øst for meridianen 5° V. 2) Skagerrak afgrænset i syd af breddeparallellen 57° 44,8'N gennem Skagen. 3) Den Engelske Kanal og adgangsvejene hertil øst for meridianen 5° V og nord for breddeparallellen 48° 30'N (stk. 6).

Det foreslås at indsætte et nyt § 5, stk. 7, hvoraf det følger, at der ved områder uden for staters jurisdiktion i denne lov forstås havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

Den foreslåede indsættelse indebærer, at § 5 udvides med en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«, som anvendes flere andre steder i lovforslaget.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for national jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Området«. »Området« er i Havretskonventionens artikel 1, nr. 1 defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion«.

Den foreslåede indsættelse indebærer, at BBNJ-aftalen og havretskonventionens afgrænsning af begrebet »områder uden for national jurisdiktion« implementeres i havmiljøloven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset dansk lovgivning og begrebsanvendelse.

Med den foreslåede indsættelse er havretskonventionens formulering »national« således erstattet med »staters«. »Uden for staters jurisdiktion« skal forstås som uden for samtlige staters jurisdiktion, og ikke alene uden for dansk jurisdiktion. Endvidere er BBNJ-aftalens formulering »det åbne hav« og havretskonventionens formulering »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion« med den foreslåede bestemmelse konkretiseret til »havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder«.

Det foreslås, at »havområder«, som indgår i definitionen, vil skulle forstås som havbunden, undergrunden og de overliggende vandmasser, dvs. både vandsøjlen og havoverfladen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede indsættelse af § 5, nr. 9, i miljøvurderingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.

Til nr. 5

Havmiljøloven indeholder ikke et kapitel om områder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 10 a om områder uden for staters jurisdiktion, som indeholder en ny bestemmelse, § 33 b.

(Til § 33 b, stk. 1)

Det foreslås i § 33 b, stk. 1, at miljøministeren efter forhandling med relevante ministre fastsætter regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler med henblik på implementering af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion. Dette vil bl.a. kunne dreje sig om at gennemføre mulige kommende beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference om etablering af foranstaltninger, såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder samt nødforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler i forhold til aktiviteter, der ikke almindeligvis hører under miljøministerens ressort. Det kunne f.eks. være forbud mod aktiviteter såsom etablering og drift af vedvarende energianlæg i bestemte områder. I sådanne tilfælde, vil miljøministeren forhandle med den relevante ressortminister forud for fastsættelsen af regler efter den foreslåede bestemmelse. Hvis der allerede findes et nationalt eller EU-retligt implementeringsspor som f.eks. for IMO-beslutninger eller EU's fælles fiskeripolitik, forventes disse spor at blive anvendt ved implementeringen, jf. pkt. 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil desuden kunne anvendes til at implementere beslutninger truffet i regi af andre internationale aftaler end BBNJ-aftalen om foranstaltninger, herunder beskyttede områder uden for staters jurisdiktion. Det kunne f.eks. være beslutninger truffet i regi af OSPAR-konventionen. Det kunne også være beslutninger truffet i regi af fremtidige internationale aftaler om beskyttelse eller bevaring af havmiljøet eller biodiversiteten uden for staters jurisdiktion. Aftaler vil skulle forstås i bredest mulige forstand og også omfatte konventioner, protokoller samt andre internationale overenskomster, hvor Danmark har påtaget sig en folkeretlig forpligtelse. I denne sammenhæng vil § 33 b, stk. 1, kunne anvendes, selvom det primære hensyn bag foranstaltningen ikke er omfattet af havmiljølovens formålsbestemmelse. Det kunne f.eks. være et hensyn til klima eller andre anerkendelsesværdige hensyn. § 33 b, stk. 1, vil dog ikke kunne anvendes til at gennemføre foranstaltninger, som modarbejder lovens formål.

I henhold til BBNJ-aftalen vil der skulle fastsættes regler om aktiviteter, der hører under dansk jurisdiktion eller kontrol. Hvad der ligger i dette begreb, vil blive afdækket efterhånden som BBNJ-aftalens partskonference træffer beslutning om etablering af foranstaltninger efter BBNJ-aftalens kapitel III.

Med den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil miljøministeren også få bemyndigelse til at kunne gennemføre EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-forordninger og EU-afgørelser om aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil ikke kunne bruges til at fastsætte regler om aktiviteter inden for det danske søterritorium eller i den danske eksklusive økonomiske zone.

(Til § 33 b, stk. 2)

I henhold til havmiljølovens § 33, stk. 4, kan miljøministeren fastsætte regler om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg til for egen regning at gennemføre egenkontrol af støj fra vindmølleanlægget eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier.

Det foreslås i § 33 b, stk. 2, at miljøministeren kan fastsætte regler om egenkontrol og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivitet omfattet af regler fastsat i medfør af § 33 b, stk. 1, skal foretage, herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for egen regning.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at den bemyndigelse, som miljøministeren efter gældende ret har i forhold til vindmølleanlæg inden for danske havområder, jf. havmiljølovens § 33, stk. 4, vil blive udvidet til at omfatte enhver installation uden for staters jurisdiktion, forudsat at den pågældende installation hører under dansk jurisdiktion eller kontrol. Den foreslåede § 33 b, stk. 2, vil også kunne finde anvendelse i forhold til aktiviteter på eller fra skibe.

Den foreslåede bestemmelse giver således miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler, der normerer kravene til egenkontrol.

Det forventes, at indholdet af egenkontrollen vil afspejle hvilke restriktioner, der vil blive vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference eller andre internationale aftaler samt hvilke krav, der vil blive stillet til kontrol hermed. Det vil i regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 2, kunne fastsættes, at den, som er pålagt egenkontrol, kan lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige tredjemænd.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at egenkontrol og indberetning skal ske for den ansvarliges egen regning, det kunne f.eks. være udgifter til arbejdstid prøveudstyr, laboratorieprøver eller it-udstyr til digital indberetning.

Indberetning forventes at skulle ske til Miljøstyrelsen. Den foreslåede § 33 b, stk. 2, vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, jf. pkt. 3.1.4. i de almindelige bemærkninger.

(Til § 33 b, stk. 3)

I henhold til havmiljølovens § 55, stk. 1, kan miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Efter § 55, stk. 3, fastsætter miljøministeren regler om pligt for ejeren eller den ansvarlige for driften af en platform og et tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at stille transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør af loven. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der er tale om et helt særligt tilsynsområde, på grund af anlæggenes geografiske beliggenhed midt i Nordsøen og de sikkerhedsforhold, der knytter sig til offshore olie- og gasproduktion. Det fremgår endvidere, at de helt særlige forhold, der således er forbundet med tilsynsvirksomhed på dette område, herunder de meget svært tilgængelige adgangsforhold m.v., er årsagen til, at de driftsansvarlige også efter gældende praksis stiller transport og forplejning til rådighed for tilsynets repræsentanter i forbindelse med tilsyn på anlæggene.

Det foreslås i § 33 b, stk. 3, at miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for den ansvarlige for en aktivitet, der er fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om beføjelser til at kræve vederlagsfri transport m.v. i relation til aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, der er tilsvarende de beføjelser, som ministeren har direkte efter havmiljølovens § 55, stk. 3. Den foreslåede § 33 b, stk. 3, vil dog kun kunne anvendes, hvis der er fastsat regler for aktiviteterne i henhold til den foreslåede § 33 b, stk. 1.

Områder uden for staters jurisdiktion er et særligt geografisk tilsynsområde, som potentielt set kan være ethvert sted på havet uden for staters jurisdiktion, såfremt en fysisk eller juridisk person igangsætter en aktivitet der, og aktiviteten er reguleret af internationale aftaler eller EU-regler. Det kunne være i Stillehavet, i Arktis eller et tredje sted meget langt væk fra Danmark. Beliggenheden indebærer, at det kan blive meget omkostningsfuldt for staten at skulle føre fysisk tilsyn med aktiviteten. Afstanden fra fastlandet kan gøre, at det ikke er muligt at afslutte tilsynet på en dag, og at overnatning på stedet derfor er nødvendigt for at minimere transportudgifterne. Transport til aktiviteten vil også inkludere transport af det udstyr, som tilsynsmyndigheden medbringer for at kunne gennemføre tilsynet, herunder computer, måleudstyr o. lign. Med »andre fornødenheder« menes den påklædning, som er påkrævet ved transport til og ophold på det sted, hvor der skal føres tilsyn. Det forventes, at et eventuelt fysisk tilsyn vil blive tilrettelagt således, at transporten af tilsynsmyndigheden til og fra aktiviteten koordineres med øvrig transport af f.eks. mad eller udstyr til aktiviteten for at minimere omkostningerne.

Anvendelsen af den foreslåede § 33 b, stk. 3, vil ikke kunne udstrækkes i en sådan grad, at det vil udgøre et ekspropriativt indgreb.

Til nr. 6

Det fremgår af havmiljølovens § 58, nr. 1 og 2, at bestemmelserne i kapitlerne 2-7, 9 og 10 og forskrifter udstedt i medfør af disse ikke finder anvendelse, når udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed (nr. 1), eller når udflydning skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden (nr. 2).

Det foreslås i § 58 at ændre », 9 og 10« til: »og 9-10 a«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det foreslåede kapitel 10 a tilføjes den opregning af havmiljølovens kapitler, som § 58 gælder for. Dette vil medføre, at forskrifter udstedt i medfør den foreslåede § 33 b ikke finder anvendelse i de situationer, der er nævnt i § 58, nr. 1 og 2, dvs., når udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed (§ 58, nr. 1). Forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 33 b vil efter forslaget heller ikke finde anvendelse, når udflydning skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset skaden (§ 58, nr. 2).

Til nr. 7

Det fremgår af havmiljølovens § 60, at forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6, samt for overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3, §§ 14, 18 og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og § 58 a, stk. 1.

Det foreslås i § 60, at indsætte den foreslåede bestemmelse § 33 b, stk. 1, efter § 33, stk. 1.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at overtrædelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 33 b også vil have en forældelsesfrist på 5 år.

Til nr. 8

Det fremgår af havmiljølovens § 61, stk. 1, at i regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og 17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, § 34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3, § 55 a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 4.

Det foreslås i § 61, stk. 1, 1. pkt., at ændre »§§ 32, og 33« til: »§§ 32, 33 og 33 b«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der i regler, der udstedes i henhold til den foreslåede § 33 b, også vil kunne fastsættes straf af bøde, og at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3, dvs. hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Til nr. 9

Efter havmiljølovens § 59, stk. 1, er lovens udgangspunkt, at overtrædelser af havmiljøloven straffes med bøde. Efter havmiljølovens § 61, stk. 1, er udgangspunktet, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af de fastsatte regler. Efter § 59, stk. 1, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Efter lovens § 61, stk. 1, kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt § 61, stk. 2, om at i regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 33 b, kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at for overtrædelser, der finder sted uden for et myndighedsområde, af regler, der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, kan ministeren fastsætte regler om, at kravet i straffelovens § 7, stk. 2, om en minimumstraf på 4 måneders fængsel ikke finder anvendelse. De pågældende overtrædelser vil således kunne strafbelægges, selv om overtrædelsen kun kan straffes med bøde.

Regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne f.eks. være relevante i en situation, hvor der sker en udledning fra en dansk installation, f.eks. en platform, i strid med regler, der gennemfører en beslutning truffet af BBNJ-aftalens partskonference, og hvor det vurderes, at det er passende at idømme en mildere straf end 4 måneders fængsel, f.eks. en bøde.

Til § 2

Til nr. 1

Lovens titel er efter gældende ret lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det foreslås at affatte lovens titel således: »Lov om miljøvurderinger«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at lovens titel vil afspejle, at loven fremover ikke kun vil finde anvendelse for miljøvurderinger af planer, programmer og projekter inden for national jurisdiktion, men også vil skulle finde anvendelse for miljøvurderinger af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion og af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-aftalen. For nærmere herom, se den foreslåede indsættelse af §§ 30 a og 30 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2

Miljøvurderingslovens formål er angivet i lovens § 1. Det følger af § 1, stk. 1, at lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved tilladelse til projekter med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, efter »tilladelse til projekter« indsættes »og planlagte aktiviteter«, og »og projekter« ændres til », projekter og planlagte aktiviteter«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøvurderinger af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-aftalen, der regulerer planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil kunne ske i overensstemmelse med lovens formålsbestemmelse.

Til nr. 3

Det følger af miljøvurderingslovens § 1, stk. 2, at formålet med en miljøvurdering er, at der under inddragelse af offentligheden så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden træffer afgørelse om planen, programmet eller projektet, tages hensyn til planers, programmers og projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer. Bestemmelsen opremser dermed de faktorer, som der gennem inddragelse af offentligheden skal tages hensyn til i forbindelse med en miljøvurdering.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at »eller projektet« ændres til », projektet eller den planlagte aktivitet«, og »og projekters« ændres til: », projekters og planlagte aktiviteters«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de faktorer, som der ved en miljøvurdering skal tages hensyn til, også vil gælde for miljøvurderinger af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-aftalen.

Til nr. 4

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en geografisk afgrænsning af lovens anvendelsesområde. Det er på baggrund af lovens forarbejder og sammenhæng Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at loven finder anvendelse inden for det danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, men ikke uden for dette område. For en nærmere gennemgang af lovens geografiske anvendelsesområde henvises til pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det følger af miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder anvendelse på planer og programmer, som enten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger, og som udarbejdes eller vedtages af en myndighed, udarbejdes med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative retsforskrifter eller administrative beslutninger. Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 2, finder loven også anvendelse på ændringer i planer og programmer. Det følger endvidere af miljøvurderingslovens § 2, stk. 3, at planer og programmer efter lovens stk. 1, nr. 1, litra a, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af fysiske eller juridiske personer, er omfattet af loven.

I henhold til miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder loven anvendelse på projekter omfattet af lovens bilag 1 og 2, og i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, finder loven anvendelse på høringer af offentligheden og berørte myndigheder over planer, programmer og projekter under udarbejdelse i en anden stat, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i Danmark.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at »Loven finder« ændres til »Inden for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde finder loven«.

Den foreslåede ændring vil medføre en præcisering af det geografiske anvendelsesområde for lovens bestemmelser om miljøvurdering af planer og programmer og af konkreter projekter. Med den foreslåede bestemmelse bliver det således præciseret, at lovens bestemmelser om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter finder anvendelse på det danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

Det danske landområde omfatter landområder inden for Danmarks grænser.

Det følger af EU-domstolens praksis i sag C-205/08, at det forhold, at et projekt strækker sig over mere end en medlemsstat, hvorefter det alene er en del af projektet, der er beliggende inden for Danmarks grænser, ikke i sig selv kan føre til, at projektet unddrages af VVM-direktivets vurderingsproces.

Havområdet omfatter i den foreslåede bestemmelse dansk søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel.

Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring af lovens geografiske anvendelsesområde. Den foreslåede præcisering skal ses i sammenhæng med den foreslåede indsættelse af § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og bemærkningerne hertil, som medfører en udvidelse af lovens geografiske anvendelsesområde for så vidt angår planlagte aktiviteter, planer og programmer, hvorom der er fastsat regler i medfør af den foreslåede§ 30 a eller § 30 b.

Til nr. 5

Efter miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, finder miljøvurderingsloven, med de undtagelser, der følger af § 3, anvendelse på planer og programmer, som enten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Efter bestemmelsen forudsættes det endvidere, at sådanne planer og programmer udarbejdes eller vedtages af en myndighed, udarbejdes med henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love, administrative retsforskrifter eller administrative beslutninger.

Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder miljøvurderingsloven, med de undtagelser der følger af lovens § 4, endvidere anvendelse på projekter omfattet af bilag 1 og 2.

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en afgrænsning af lovens geografiske anvendelsesområde. Det vurderes, at lovens gældende regler om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter finder anvendelse på det danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

For en nærmere gennemgang af lovens geografiske anvendelsesområde henvises til pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 2, stk. 2, hvorefter loven i områder uden for staters jurisdiktion finder anvendelse på planlagte aktiviteter, planer og programmer omfattet af §§ 30 a og 30 b.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøvurderingslovens anvendelsesområde vil blive udvidet til også at omfatte planer og programmer og planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at fastsætte en eksplicit geografisk afgrænsning for de regler, som bliver fastsat af ministeren for grøn trepart efter de forslåede § 30 a, stk. 1, og § 30 b i miljøvurderingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 8. De øvrige regler i miljøvurderingsloven vil fortsat være afgrænset til alene at finde anvendelse inden for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, som fastsat i den forslåede ændring af miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Områder uden for national jurisdiktion er defineret i BBNJ-aftalens art. 1, nr. 2, som omfattende »det åbne hav« og »området«, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 7.

Begrebet planlagte aktiviteter er ikke nærmere defineret i BBNJ-aftalens tekst. For en nærmere gennemgang af begrebet henvises til bemærkningerne til den foreslåede indsættelse af § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

Til nr. 6

Det følger af miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, at der ved begrebet tilladelse forstås afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning som fastsat efter lovens § 15, stk. 4, erstatter tilladelse efter lovens § 25, der giver bygherren ret til at gennemføre projektet.

Det foreslås, at der i § 5, nr. 8, efter »Afgørelse om tilladelse efter § 25« indsættes », afgørelse om tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, eller § 30 b«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at definitionen på begrebet tilladelse udvides til også at omfatte tilladelser til planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion efter regler fastsat i medfør af §§ 30 a, stk. 1, og 30 b.

Til nr. 7

Miljøvurderingslovens § 5 indeholder en række definitioner på begreber, som anvendes i loven. Loven indeholder ikke en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 5, nr. 9. Efter den foreslåede bestemmelse defineres »områder uden for staters jurisdiktion« som havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for national jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Området«. »Området« er i Havretskonventionens artikel 1, nr. 1 defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at BBNJ-aftalen og havretskonventionens afgrænsning af begrebet områder uden for national jurisdiktion implementeres i miljøvurderingsloven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset dansk lovgivning og begrebsanvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse er havretskonventionens formulering »national« således erstattet med »staters«. »Uden for staters jurisdiktion« skal forstås som uden for samtlige staters jurisdiktion, og ikke alene uden for dansk jurisdiktion. Endvidere er BBNJ-aftalens formulering »det åbne hav« og havretskonventionens formulering »havbunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters jurisdiktion« med den foreslåede bestemmelse konkretiseret til »havområder uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder«.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede indsættelse af § 7, stk. 5, i havmiljøloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Afsnit III i miljøvurderingsloven vedrører miljøvurdering af konkrete projekter og regler om processen før og efter miljøvurdering af konkrete projekter. Loven indeholder ikke bestemmelser om miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at der efter afsnit III indsættes et nyt afsnit III a med overskriften »Miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion« og indeholdende et nyt kapitel 11 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeliggøres, at der gælder særlige regler for miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og programmer uden for staters jurisdiktion, og således indikere en tydelig opdeling mellem disse regler og lovens øvrige regler om miljøvurdering af planer og programmer, jf. afsnit II, og om miljøvurdering af konkrete projekter, jf. afsnit III.

(Til § 30 a, stk. 1)

Det foreslås, at indsætte et nyt § 30 a, stk. 1, 1. pkt. Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler fastsætte regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion. Ministeren for grøn trepart kan i denne forbindelse fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

Det er hensigten, at den foreslåede hjemmel på nuværende tidspunkt vil blive benyttet til at fastsætte regler til sikring af opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at ministeren for grøn trepart vil skulle fastsætte de regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der er nødvendige for at gennemføre BBNJ-aftalens krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at ministeren for grøn trepart vil skulle fastsætte eller ophæve regler til implementering af eventuelle forordninger eller direktiver, som EU måtte vedtage med henblik på opfyldelse af BBNJ-aftalen. Det bemærkes at EU har tiltrådt aftalen, men endnu ikke har fastsat regler til opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Ministeren for grøn trepart vil med henblik på implementeringen af BBNJ-aftalen bl.a. kunne fastsætte regler om hvilke aktiviteter, der er omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger. Dette kan eksempelvis være aktiviteter fra skibe, men også potentielt aktiviteter fra luftfartøjer og platforme, herunder boreplatforme, platforme med vindmøller, platforme med solceller, platforme med bølgeenergi mv. Retstilstanden for hvilke planlagte aktiviteter der er omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV, er usikker og uafklaret og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en konkret liste over aktiviteter, der er omfattet. Ved en konkret sag, hvor der søges om tilladelse til at opstille en aktivitet uden for staters jurisdiktion, må det derfor foreløbig være en konkret vurdering ud fra kriterier, som fastsættes efter den foreslåede § 30 a, stk. 1, i miljøvurderingsloven, om aktiviteten er omfattet af reglerne. Tærsklen for om en aktivitet er omfattet af krav om screening og eventuelt miljøvurdering, bør som udgangspunkt navnlig fastsættes på baggrund af aktivitetens virkning på havmiljøet fremfor generel udelukkelse af visse kategorier af aktiviteter.

De regler, som ministeren for grøn trepart forventes at udstede med hjemmel i den foreslåede § 30 a, stk. 1, for at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV, forventes ikke at ville finde anvendelse på krigsskibe, militærfly, marine hjælpefartøjer samt fartøjer eller luftfartøjer der ejes eller opereres af staten, og som kun anvendes til ikkekommerciel offentlig tjeneste.

Pligtsubjektet for de regler, som fastsættes efter miljøvurderingslovens § 30 a, stk. 1, vil kunne være en fysisk eller juridisk person. Det vil være den ansvarlige for en planlagt aktivitet i områder uden for staters jurisdiktion, som er pligtsubjekt. Det kan være en ejer, bygherre, entreprenør, operatør mv.

Ministeren for grøn trepart vil med den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, hvornår der er tale om planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion jf. BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 1. Eksempelvis vil en aktivitet, som hidrører fra et dansk skib, hvor der derfor er dansk flagstatsjurisdiktion, opfylde betingelsen om at være under dansk jurisdiktion.

Det kan ikke udelukkes, at et dansk registreret selskab, som foretager planlagte aktiviteter på platforme uden for staters jurisdiktion, i henhold til artikel 28, stk. 1, i BBNJ-aftalen vil anses for at være under dansk kontrol.

Retstilstanden er dog på nuværende tidspunkt uklar i forhold til hvem staten er forpligtet til at stille krav til om udarbejdelse af miljøvurderinger af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, og hvilke planlagte aktiviteter der er omfattet af kravet. Det er fortsat uvist, hvornår retstilstanden herfor vil blive afklaret.

Den juridiske rækkevidde af begrebet »staters jurisdiktion og kontrol« er ikke afklaret i BBNJ-aftalen eller i FN's havretskonvention, se pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Planlagte aktiviteter, som har en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, er ikke omfattet af BBNJ-aftalens krav om miljøvurdering, jf. BBNJ-aftalens artikel 30, stk. 1, modsætningsvist.

Indgår Danmark eller EU andre internationale aftaler med krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil ministeren for grøn trepart ligeledes skulle fastsætte regler til implementering heraf i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det følger af den foreslåede indsættelse af stk. 1, 2, pkt., at ministeren for grøn trepart herunder i denne forbindelse kan fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

De regler, der kan fastsættes med hjemmel i bestemmelsen, vil bl.a. være regler om afgrænsning af begrebet miljøvurdering af planlagte aktiviteter, om indgivelse af ansøgninger, om tilladelse til påbegyndelse, ændring og udvidelse af aktiviteter, screeningsafgørelser af aktiviteter, krav til ansøgningsmateriale, tilladelseskrav, udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporter, høring af stater og høringsberettigede, betingelser for meddelelse af tilladelse mv. Ministeren for grøn trepart vil bl.a. også kunne fastsætte regler om klageberettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v., opsættende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egenkontrol mv.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart kunne fastsætte regler om, at der skal gennemføres screening af planlagte aktiviteter, som kan have mere end en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller effekterne af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt forstået. Ministeren for grøn trepart kan herunder fastsætte krav til de oplysninger, der skal tilvejebringes i forbindelse med screeningen samt de elementer, der skal indgå i myndighedens vurdering.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn trepart endvidere kunne fastsætte regler om, at der skal gennemføres en miljøvurdering af planlagte aktiviteter, hvis det under screeningen konstateres, at der er rimelig grund til at antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet. Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at den, der planlægger at udøve aktiviteten, og som er forpligtet til at foretage en miljøvurdering, skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport, herunder frembringe de oplysninger som skal tilvejebringes i rapporten.

Ministeren for grøn trepart vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om, at en kompetent myndighed ved sin afgørelse om at meddele tilladelse til den planlagte aktivitet skal lægge vægt på, at der er truffet alle rimelige foranstaltninger, herunder afhjælpnings- eller forvaltningsforanstaltninger, til at sikre, at aktiviteten kan udføres på en måde, der er forenelig med forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet. Der kan herunder fastsættes regler om, at myndigheden kan stille vilkår, der er nødvendige for at sikre forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet.

Ministeren for grøn trepart vil endvidere blive bemyndiget til at fastsætte regler om høring af stater og interessenter som led i behandlingen af ansøgninger om screening og miljøvurdering af planlagte aktiviteter gennem en clearings house-mekanisme. Interessenter omfatter oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, civilsamfundet og det videnskabelige samfund og offentligheden, som fastsat i BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om, at udkast til afgørelser skal offentliggøres med henblik på at modtage bemærkninger til udkastet, inden der træffes endelig afgørelse og godkendelse eller afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurdering.

Det forventes at reglerne, som vil blive fastsat i en bekendtgørelse med hjemmel i bestemmelsen, vil blive udformet så tæt på ordlyden i aftaleteksten som muligt.

For det nærmere indhold af BBNJ-aftalens kapitel IV og de forpligtelser, der følger heraf, henvises til pkt. 3.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Ministeren for grøn trepart vil, efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om klageberettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v. og opsættende virkning. Det forventes at klageadgangen vil følge den almindelige klageordning efter miljøvurderingsloven, hvorefter afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ministeren for grøn trepart vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler om opsættende virkning. Det forventes at reglerne om opsættende virkning vil følge den gældende ordning i miljøvurderingslovens §§ 53 og 54.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om offentliggørelse af dokumenter via den internationale platform clearing house-mekanismen. Clearing house-mekanismen er en åben (digital) platform, som skal gøre det muligt for parterne at få adgang til at levere og formidle oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i aftalen, jf. BBNJ-aftalens artikel 51.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om genoptagelse af afgørelser om tilladelser. Hensynet er her at sikre en genoptagelsesmulighed for den kompetente myndighed, såfremt en tilladt aktivitet i områder uden for staters jurisdiktion, viser sig at have betydelige negative effekter på havområdet. I sådan en situation skal tilladelsen genoptages og det skal overvejes om de negative effekter kan afbødes med foranstaltninger eller om aktiviteten må standses.

Regler om egenkontrol, som ministeren vil kunne fastsætte efter den foreslåede bestemmelse forventes at indebære en forpligtelse for den ansvarlige for den planlagte aktivitet til at foretage regelmæssig overvågning og rapportering af effekterne af den planlagte aktivitet, der er blevet meddelt tilladelse til.

(Til § 30 a, stk. 2)

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren (ved den kongelige resolution af 29. august 2024 blev denne kompetence overført til ministeren for grøn trepart) med undtagelse af en række sager som er omfattet af lovens § 17, stk. 4, er kompetent for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet herunder vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om kompetente myndigheder uden for staters jurisdiktion.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 1 og 2, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet er myndighed for behandling af sager om miljøvurdering af projekter samt sager om hvorvidt projekter omfatter af miljøvurderingslovens bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Efter den foreslåede indsættelse af et nyt § 30 a, stk. 2, vil miljøministeren være myndighed for behandling af sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har ressortansvar for regulering i forhold til havet inden for staters jurisdiktion.

(Til § 30 b)

Det følger af den foreslåede indsættelse af § 30 b, at ministeren for grøn trepart med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler skal fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren for grøn trepart, med henblik på opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler, bemyndiges til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer vedrørende planlagte aktiviteter, der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion.

Med den foreslåede ændring vil det blive sikret, at ministeren for grøn trepart har hjemmel til at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og programmer i områder uden for staters jurisdiktion, når sådanne regler og retningslinjer bliver fastsat af partskonferencen i henhold til BBNJ-aftalens artikel 39, stk. 4. På nuværende tidspunkt er der ifølge BBNJ-aftalen ikke nogen forpligtelse for parterne til at vedtage konkrete regler om processen ved miljøvurdering af planer og programmer uden for staters jurisdiktion.

De regler, som ministeren for grøn trepart forventes at udstede med hjemmel i den foreslåede § 30 b, for at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV, forventes ikke at ville finde anvendelse på krigsskibe, militærfly, marine hjælpefartøjer samt fartøjer eller luftfartøjer der ejes eller opereres af staten, og som kun anvendes til ikkekommerciel offentlig tjeneste.

Indgår Danmark eller EU andre internationale aftaler med krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil ministeren for grøn trepart ligeledes skulle fastsætte regler til implementering heraf i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Det følger af miljøvurderingslovens § 39, at en afgørelse efter lovens § 21 og en afgørelse om tilladelse efter lovens § 25 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt § 39, stk. 2, at ministeren for grøn trepart skal kunne fastsætte regler om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter regler fastsat af ministeren for grøn trepart i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at miljøvurderingslovens § 39 også finder anvendelse på planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, herunder planlagte aktiviteter omfattet af BBNJ aftalen.

Til nr. 10

Det følger af miljøvurderingslovens § 42, at miljøministeren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) efter forhandling med vedkommende minister kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn af projekter efter loven, hvad angår projekter.

Ifølge bemærkningerne til § 42, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, s. 95, kan bestemmelsen, efter forhandling med vedkommende ressortminister, anvendes til at fastsætte regler om brugerbetaling i forbindelse med lovens administration for så vidt angår projekter (VVM), herunder til dækning af myndighedernes omkostninger til tilsyn samt behandling af sager om tilladelser. Dog er gebyr for behandling af klagesager ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse, da gebyr for behandling af klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet er reguleret af lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 42, stk. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart endvidere skal kunne fastsætte regler om gebyrer til dækning af miljøministerens omkostninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 2 kan ministeren for grøn trepart endvidere fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedens omkostninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 30 a.

Der vil således kunne fastsættes regler om, at den som indsender en ansøgning om at påbegynde et projekt, der efter regler fastsat i medfør af § 30 a kræver, at der foretages en miljøvurdering, opkræves et gebyr, der modsvarer myndighedernes omkostninger forbundet med behandlingen af ansøgningen og udarbejdelsen af miljøvurderingen. Sådanne omkostninger kan være omkostninger forbundet med modtagelse og behandling af ansøgninger om miljøvurderinger, visitation af sager, sagsoplysning, udstedelse af afgørelser, offentliggørelse af dokumenter, høringer samt tilsyn i forbindelse med sagen.

Det forudsættes, at gebyrerne administrativt fastsættes således, at der tilstræbes fuld dækning for myndighedernes omkostninger i forbindelse med behandling af ansøgning efter § 30 a. Mindst en gang årligt vurderes det, om omkostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sikre balance. Væsentlige ubalancer mellem gebyrindtægter og omkostninger skal tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf. Finansministeriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Det er tanken, at gebyrordningen og takstfastsættelsen indrettes med inspiration fra ordningen om opkrævningen af gebyr for myndighedsbehandlingen af visse sager efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter fastsat i medfør af § 42 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, hvor gebyret opkræves på baggrund af en timetakst og med udgangspunkt i den samlede anvendte sagsbehandlingstid.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler om gebyrer for behandling af klagesager ved klagenævnene. Bestemmelsen vil heller ikke kunne anvendes til at fastsætte regler om gebyr for genbehandling af hjemviste sager.

Til nr. 11

Det følger af miljøvurderingslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., at den kompetente myndighed i henhold til miljøvurderingslovens § 17 er tilsynsmyndighed.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter på havområdet omfattet af lovens bilag 1 eller 2, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Dog er kommunalbestyrelsen myndighed for behandling af sager vedrørende projekter omfattet af lovens bilag 1 eller 2, hvor projektet er omfattet af § 3, stk. 1, herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljøministeren i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsers og regionsråds opgaver og beføjelser efter denne lov i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Det følger af § 46, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet dog er tilsynsmyndighed for miljøministerens afgørelser efter §§ 21 og 25, når ministeren har overtaget disses opgaver og beføjelser i en konkret sag efter § 17, stk. 5.

Det foreslås at der i § 46, stk. 1, 1. pkt., efter »§ 17« indsættes »eller § 30 a, stk. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren, der i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 2, vil være kompetent myndighed for behandling af sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil, ligeledes vil være tilsynsmyndighed i disse sager.

Til nr. 12

Ifølge miljøvurderingslovens § 46, stk. 2, påser tilsynsmyndigheden overholdelsen af loven og de regler, der er fastsat i medfør heraf. Tilsynsforpligtelsen omfatter de afgørelser, som træffes efter §§ 21 og 25 samt vilkår, som er fastsat i tilladelser. Tilsynsmyndigheden fører endelig tilsyn med, at påbud og forbud efter loven samt regler fastsat i medfør heraf efterkommes.

Det foreslås at der i § 46, stk. 2, 2. pkt., efter »§§ 21 og 25« indsættes »eller regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«, og at der efter »tilladelser« indsættes »og regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«.

Den forslåede ændring vil - fsva. tilsyn med planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion - indebære, at tilsynsmyndighedens opgaver vil blive reguleret i de regler, der bliver fastsat i medfør af miljøvurderingslovens 30 a, stk. 1. Reglerne, der bliver fastsat i medfør af miljøvurderingslovens § 30 a, stk. 1, vil desuden regulere hvilke afgørelser, der i disse situationer skal føres tilsyn med.

Til nr. 13

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 1, straffes overtrædelse af en række af lovens bestemmelser med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det omfatter, den, der undlader at indgive skriftlig ansøgning om afgørelse efter § 21 eller afgørelse om tilladelse, jf. 18, stk. 1, eller den, der i strid med lovens § 15, stk. 1, påbegynder et projekt, før myndigheden har meddelt tilladelse til at påbegynde projektet. Det omfatter desuden den, der i strid med § 16, påbegynder et ansøgt projekt, før myndigheden skriftligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet. Det omfatter endvidere den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold.

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på de interesser, som loven tilsiger at beskytte, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved lavere økonomiske omkostninger.

Det følger bl.a. af straffelovens § 7, stk. 1, at under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. stk. 1, nr. 1, eller personen begår strafbare handlinger, som er opremset i stk. 1 nr. 2. Det følger af straffelovens § 7, stk. 2, at under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Straffelovens § 7, stk. 2, fik sin nugældende affattelse ved lov nr. 490 af 17. juni 2008. Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 7, stk. 2, jf. Folketingstidende, 2007-08 (1. samling), L 12, s. 46, at ligesom det gældende udtryk »uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område« omfatter begrebet uden for et myndighedsområde handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er undergivet nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis).

I medfør af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5, kan juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Hermed foreligger der efter gældende ret hjemmel til at sanktionere overtrædelser uden for staters jurisdiktion af en art, der kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, begået af fysiske eller juridiske personer, som kan medføre højere straf end fængsel end 4 måneder. En overtrædelse af regler, der med dette lovforslag implementerer BBNJ-aftalen om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion, vil dog i få eller ingen situationer kunne sanktioneres med højere straf end fængsel i 4 måneder.

Efter det foreslåede § 56, stk. 3, vil personer, der har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning her til landet, kunne straffes for overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overtrædelser af regler, som er fastsat i medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1, i miljøvurderingsloven, som finder sted uden for staters jurisdiktion, vil kunne sanktioneres både ved bødestraf og ved fængselsstraf. Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. finde anvendelse på situationer, hvor en overtrædelse af reglerne finder sted uden for staters jurisdiktion, på et skib, hvor der ikke er dansk flagstatsjurisdiktion, eller på en platform. Såfremt overtrædelse af reglerne finder sted på et skib, hvor der er dansk flagstatsjurisdiktion, vil handlingen være omfattet af dansk strafmyndighed efter straffelovens § 6, nr. 2.

Dette vil medføre, at overtrædelser kan straffes uanset de ikke kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder, hvilket ellers er en betingelse for at kunne straffe handlinger begået uden for et myndighedsområde, jf. straffelovens § 7, stk. 2.

Et eksempel på en strafbar handling omfattet af den foreslåede § 56, stk. 3 kan være, at der i en tilladelse til at opsætte en platform med et solcelleanlæg uden for staters jurisdiktion er sat vilkår om regelmæssig overvågning samt rapportering af effekterne af den tilladte aktivitet. Virksomheden opfylder ikke vilkårene og ved tilsyn eller på anden vis bliver myndigheden gjort bekendt med, at aktiviteten forårsager betydelig forurening. Da handlingen vedrører en aktivitet uden for et myndighedsområde, der ikke er forbundet med et dansk skib og som dermed ikke hører under dansk flagstats jurisdiktion, men vedrører regler fastsat i medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1, vil handlingen være omfattet af den foreslåede § 56, stk. 3 og kunne straffes med bøde eller fængsel.

En overtrædelse vil også kunne straffes med hjemmel i den foreslåede § 56, stk. 3, hvor den tilladte aktivitet foregår fra et fremmed skib. Handlinger begået i internationalt farvand anses begået uden for et myndighedsområde, selv om handlingerne er begået om bord på et fremmed skib. Det fremmede skib anses således ikke for en fremmed stats territorium efter straffelovens § 7 og vil kunne straffes efter den foreslåede § 56, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 56, stk. 5, i miljøvurderingsloven, hvorefter juridiske personer kan straffes for overtrædelse af visse bestemmelser i miljøvurderingsloven.

Til § 3

Til nr. 1

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, jf. lov nr. 1375 af 23. december 2012 (lov om udbyttedeling), har titlen »lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer«.

Det foreslås, at nyaffatte lovens titel til »Lov om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at lovens titel afspejler, at loven handler om at gennemføre såvel Nagoyaprotokollen som BBNJ-aftalen, der begge angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Betegnelsen »udnyttelse m.v.« henviser til forskellige aktiviteter i relation til genetiske ressourcer omfattet af hhv. Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalen, herunder udnyttelse, som indebærer udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning.

Til nr. 2

Efter § 1 er formålet med lov om udbyttedeling at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske ressourcer.

Det foreslås i § 1, at »deling af udbyttet ved anvendelse« ændres til: »rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v.«, og at der efter »ressourcer« indsættes: »og digital sekvensinformation om genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring indebærer, at formålet med loven vil blive at sikre, at der sker en rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om genetiske ressourcer. På denne måde vil lovens formål komme til at svare til formålet med både Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalen.

Med begrebet »en rimelig og retfærdig deling af fordele« menes bl.a. deling af de ikke-monetære fordele, der er oplistet i BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2. Det er bl.a. adgang til prøver og prøvesamlinger, adgang til digital sekvensinformation, teknisk og videnskabeligt samarbejde m.m. Nagoyaprotokollens bilag nævner også en række eksempler på monetære og ikke-monetære deling af fordele.

Til nr. 3

§ 2, nr. 1 og 2, i lov om udbyttedeling indeholder definitioner af henholdsvis »genetiske ressourcer« og »anvendelse«.

Genetiske ressourcer forstås som organismers funktionelle arveegenskaber samt naturligt forekommende biokemiske stoffer, der er et resultat af det genetiske udtryk eller stofomsætning i organismerne.

Anvendelse forstås som forskning og udvikling vedrørende den genetiske og/eller biokemiske sammensætning af genetiske resurser, herunder gennem brug af bioteknologi. Ved anvendelse forstås endvidere udvikling og markedsføring af produkter, der er baseret på genetiske resurser.

Det foreslås i § 2, nr. 1, at nyaffatte definitionen af »genetiske ressourcer« til »ethvert materiale hidrørende fra planter, dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholdende funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel værdi«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at lovens definition af genetiske ressourcer vil blive tilpasset til definitionen af genetiske ressourcer i BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen.

Den foreslåede ændring vil ikke have nogen materiel betydning.

Ethvert materiale vil således fortsat inkludere materiale hidrørende fra marine planter, marine dyr, mikroorganismer eller anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel værdi.

Den foreslåede definition vil ikke finde anvendelse på menneskelige gener.

Det foreslås i § 2, nr. 2, at ophæve definitionen af »anvendelse« og i stedet fastsætte en definition af »Udnyttelse af genetiske ressourcer« som: »Udførelse af forskning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning, herunder gennem enhver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske systemer, levende organismer eller derivater heraf til at fremstille eller modificere produkter eller processer til specifik brug«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at loven vil komme til at definere »udnyttelse af genetiske ressourcer« i stedet for »anvendelse«.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at ordlyden af definitionen af »bioteknologi«, som anvendes i BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen, vil blive inkluderet i definitionen.

Formålet med nyaffattelsen af § 2, nr. 2, er at tilpasse lovens ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning.

Til nr. 4

Efter § 3, stk. 1, i lov om udbyttedeling må genetiske ressourcer, der er erhvervet i strid med lovgivningen om adgang til genetiske ressourcer, jf. Nagoyaprotokollens artikel 6, i det land, de kommer fra, ikke anvendes i Danmark.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at ændre »anvendes« til: »udnyttes«.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen i lovens § 2, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 3. Formålet med ændringen er at tilpasse lovens ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning.

Til nr. 5

Efter § 6 i lov om udbyttedeling kan miljøministeren fastsætte regler om, at indsamling af genetiske ressourcer fra vildtlevende organismer i Danmark skal anmeldes, herunder regler om oplysninger om den tilsigtede anvendelse.

Bemyndigelsen i § 6 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i § 6, 1. pkt., at ændre »anvendelse« til »udnyttelse«.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen i lovens § 2, nr. 2. Formålet med ændringen er at tilpasse lovens ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen materiel betydning.

Til nr. 6

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministeren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes.

Tilsynsforpligtelsen i § 7 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i § 7 at ændre »og regler, der er udstedt i medfør af loven,« til: », regler udstedt i medfør af loven, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren for grøn treparts tilsynsforpligtelse også vil komme til at omfatte tilsyn med EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder inden for staters jurisdiktion, og som gennemfører Nagoyaprotokollen eller beslutninger taget af partskonferencen under biodiversitetskonventionen om Nagoyaprotokollen eller om deling af fordele ved brugen af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer omfattet af Nagoyaprotokollen.

Til nr. 7

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministeren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes.

Tilsynsforpligtelsen i § 7 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

BBNJ-aftalen handler om havets biologiske mangfoldighed (biodiversitet) i områder uden for national jurisdiktion. BBNJ- aftalens kapitel II om marine genetiske ressourcer henhører under miljøministeren.

Det foreslås at indsætte et nyt § 7, 2. pkt., hvorefter miljøministeren fører tilsyn med, at regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion overholdes.

Den foreslåede indsættelse af et nyt § 7, 2. pkt., vil indebære, at miljøministeren bliver forpligtet til at føre tilsyn med overholdelsen af nye regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

Til nr. 8

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministeren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i medfør af loven, overholdes.

Tilsynskompetencen i § 7 overgik til ministeren for grøn trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås at indsætte et nyt § 7, stk. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser, herunder regler om, at fysiske og juridiske personer skal meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for tilsynet, og at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at der f.eks. vil kunne fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden dvs. henholdsvis ministeren for grøn trepart eller miljøministeren vil skulle udøve tilsyn på en bestemt måde eller med en bestemt hyppighed. Der vil også kunne fastsættes regler om tilsynsmyndighedens beføjelser, f.eks. hvis internationale aftaler eller EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer forskriver eller forudsætter dette.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at fysiske og juridiske personer vil skulle meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for tilsynet, herunder at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater.

Ved »fysiske og juridiske personer« forstås bl.a. dem, som er ansvarlige for indsamlingen og deponeringen af genetiske ressourcer, eller dem, der er ansvarlige for generering og opbevaring af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer. Det kan også være dem, som er ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse.

Den fysiske eller juridiske personer skal have tilknytning til Danmark. Dermed menes fysiske personer som, på tidspunktet hvor aktiviteten finder sted, har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har et lignende fast ophold i Danmark samt juridiske personer, der har hjemsted i Danmark.

De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse vil kunne fastsættes regler om, at fysiske og juridiske personer vil skulle meddele tilsynsmyndigheden, vil f.eks. kunne angå, hvor og hvornår de genetiske ressourcer er indsamlet. De kan også angå, om de genetiske ressourcer, eller digital sekvensinformation om dem, er gjort til genstand for udnyttelse, hvor de opbevares, om der er gjort brug af traditionel viden i forbindelse med udnyttelsen m.m.

Der vil med den foreslåede bestemmelse også kunne fastsættes regler om, at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte formater, f.eks. når der skal gives meddelelse om indsamling, opbevaring og udnyttelse.

Den foreslåede § 7, stk. 2, vil skulle administreres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, jf. nærmere herom under pkt. 3.3.4. i de almindelige bemærkninger.

Ministrene vil i regler, der udstedes i medfør af § 7, stk. 2, kunne fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Hjemlen hertil fremgår af lovens § 11, stk. 3, som foreslås ændret med dette lovforslag, jf. § 3, nr. 13.

Til nr. 9

Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om udbyttedeling har miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven. Efter lovens § 9, stk. 1, kan miljøministeren bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Beføjelserne i §§ 8 og 9 overgik til ministeren for grøn trepart ved kongelig resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., og i § 9, stk. 1, at ændre »Miljøministeren« til: »Ministeren for grøn trepart og miljøministeren«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at både ministeren for grøn trepart og miljøministeren får beføjelserne som beskrevet i §§ 8 og 9, og at de på hver sit ressortområde vil kunne udøve de beføjelser, der fremgår af lovens §§ 8 og 9.

Til nr. 10

Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om udbyttedeling har miljøministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at ændre »lov eller i regler« til: »lov, i regler«, og efter »loven« at indsætte: »eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det vil komme til at fremgå af bestemmelsen, at bemyndigelsen også vil gælde beføjelser, der følger af EU-regler, således at ministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Med EU-regler forstås forordninger og afgørelser.

Til nr. 11

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om udbyttedeling, at regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Efter lovens § 10, stk. 2, fastsætter miljøministeren regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1. Ifølge lovens § 10, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås, at ophæve § 10, stk. 2 og 3, og i stedet indsætte en ny § 10, stk. 2, hvorefter ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler, der indgås efter stk. 1, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, herunder regler om følgende: 1) Meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling eller udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer. 2) Krav til den ansvarlige for et register eller en database, der indeholder oplysninger om genetiske ressourcer og om digital sekvensinformation om disse. 3) Krav til den ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer eller digital sekvensinformation om disse vedrørende deponering i offentligt tilgængelige registre og databaser. 4) Andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at både ministeren for grøn trepart og miljøministeren vil skulle anvende bemyndigelsen inden for deres respektive ressortområder til at fastsætte regler i forhold til både fysiske og juridiske personer. Ministeren for grøn trepart vil således skulle fastsætte regler om opfyldelse af internationale aftaler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, der er indsamlet inden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af Nagoyaprotokollen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at ministeren for grøn trepart vil skulle fastsætte de regler, der er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre Nagoyaprotokollen, senere ændringer til denne eller beslutninger taget af partskonferencen under biodiversitetskonventionen om Nagoyaprotokollen eller om deling af fordele ved brugen af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer omfattet af Nagoyaprotokollen. Aftaler skal forstås bredt og omfatte enhver overenskomst mellem de kontraherende parter til hhv. Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen, herunder beslutninger. Ministeren for grøn trepart vil også skulle implementere EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder inden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bestemmelse indebærer videre, at miljøministeren vil skulle fastsætte regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer, der er indsamlet uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet af BBNJ-aftalen. Områder uden for staters jurisdiktion er havområder uden for nogen staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder. I BBNJ-aftalen kaldes dette for områder uden for national jurisdiktion. Miljøministeren vil således skulle fastsætte de regler, der er nødvendige for, at Danmark kan implementere BBNJ-aftalens kapitel II om marine genetiske ressourcer, senere ændringer til denne eller beslutninger taget af BBNJ-aftalens partskonference vedrørende aftalens kapitel II. Miljøministeren vil også skulle implementere EU-direktiver og fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

Med udtrykket »deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer« menes deling af fordelene fra aktiviteter med hensyn til genetiske ressourcer. Aktiviteter vil f.eks. kunne være adgang, indsamling, deponering, udnyttelse, generering af digital sekvensinformation m.m. Fordele vil kunne være monetære og ikke monetære. Nagoyaprotokollens bilag 1, indeholder eksempler på monetære og ikke monetære fordele. Disse er bl.a. direkte betalinger, betaling af royalties, finansiering af forskning, udveksling af resultater af forskning, deltagelse i produktudvikling m.v. BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2, indeholder eksempler på ikke-monetære fordele. Disse er bl.a. adgang til prøvesamlinger, adgang til digital sekvensinformation samt teknisk og videnskabeligt samarbejde.

BBNJ-aftalen stiller krav ved håndtering af digital sekvensinformation uden at definere, hvad digital sekvensinformation er. F.eks. skal digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion, der udnyttes, deponeres i offentligt tilgængelige registre eller databaser, jf. artikel 14, stk. 3. Det forventes derfor, at bekendtgørelsen, der vil skulle implementere BBNJ-aftalens kapitel II, vil fastsætte regler om, hvilke data og informationer, der i denne sammenhæng vil være at anse for digital sekvensinformation.

Med den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fastsættes regler om adgang til traditionel viden i tilknytning til genetiske ressourcer. Det bemærkes, at i grønlandsk sammenhæng forstås »oprindelige folk og lokalsamfund« som »oprindelige folk og deres lokalsamfund«. Ved den danske gennemførelse af aftalen forventes ordlyden fra aftalen at blive anvendt.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling eller udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske ressourcer.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 10, stk. 2, nr. 1, fastsætter regler om, at den ansvarlige for indsamling af marine genetiske ressourcer uden for staters jurisdiktion skal sikre, at bestemte oplysninger indsendes til Miljøstyrelsen, som videresender informationen til BBNJ-aftalens clearing house-mekanisme, jf. BBNJ-aftalens artikel 12. Clearing house-mekanismen er en central digital platform, der forvaltes af BBNJ-aftalens sekretariat, som gør det muligt at få adgang til, levere og formidle oplysninger om aktiviteter, der er reguleret af BBNJ-aftalen. Der forventes i den forbindelse fastsat regler om, at der også skal gives oplysning om, hvor de indsamlede marine genetiske ressourcer bliver deponeret eller opbevaret, og i hvilket register eller hvilken database de digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion vil blive deponeret. Dette krav forventes at gælde uanset, om deponeringen sker i private eller offentligt tilgængelige deponier, registre eller databaser.

Miljøministeren forventes også at fastsætte regler om, at den ansvarlige for udnyttelse, herunder kommerciel udnyttelse af marine genetiske ressourcer, der er indsamlet uden for staters jurisdiktion, skal indsende visse informationer til Miljøstyrelsen, der skal videresende informationerne til clearing house-mekanismen. Det drejer sig bl.a. om, hvor f.eks. patenter og udviklede produkter findes, og hvilke vilkår der påtænkes for adgang til marine genetiske ressourcer. Disse krav forventes at gælde, hvor det er praktisk muligt, for udnyttelse, herunder kommerciel udnyttelse af digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 2, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter krav til den ansvarlige for et register eller en database, der indeholder oplysninger om genetiske ressourcer og om digital sekvensinformation om disse.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 10, stk. 2, nr. 2, fastsætter regler om, at den ansvarlige for et register eller en database, skal sikre, at prøver af marine genetiske ressourcer indsamlet i områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse, som findes i registret eller databasen, kan identificeres som hidrørende fra områder uden for staters jurisdiktion i det omfang, det er praktisk muligt.

Det forventes endvidere, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at den ansvarlige for et register eller en database hvert andet år skal udarbejde en rapport om adgangen til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, der er knyttet til deres standardiserede BBNJ-identificeringskode, og at den ansvarlige skal stille rapporten til rådighed for Miljøstyrelsen.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 3, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter krav til den ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer eller digital sekvensinformation om disse vedrørende deponering i offentligt tilgængelige registre og databaser.

Det forventes, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at den ansvarlige for udnyttelse af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer skal sikre, at udnyttede marine genetiske ressourcer og digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer deponeres i offentligt tilgængelige registre og databaser senest tre år efter udnyttelsen.

I den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 4, foreslås, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation.

BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2, angiver som nævnt tidligere en liste med eksempler på ikke-monetære fordele. BBNJ-aftalens partskonference kan vedtage andre former for fordele, jf. artikel 14, stk. 2, litra h. De nærmere bestemmelser for deling af de monetære fordele ved udnyttelse af marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensinformation om disse skal fastsættes af partskonferencen.

Det er forventningen, at de ovenstående eksempler i det væsentlige beskriver de bestemmelser, som kan være nødvendige til opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler, der indgås efter lovens § 10, stk. 1, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Der er dog ikke tale om en udtømmende opregning af, hvilke bestemmelser, der vil kunne fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, med henblik på at opfylde eller anvende internationale aftaler eller EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

De regler, som miljøministeren forventes at udstede med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, for at gennemføre BBNJ-aftalens kapitel II, forventes ikke at ville finde anvendelse på krigsskibe, militærfly og marine hjælpefartøjer. Det forventes heller ikke, at reglerne vil finde anvendelse på militære aktiviteter, herunder aktiviteter, der udøves af statslige fartøjer og luftfartøjer i ikkekommerciel tjeneste.

Det forventes, at de regler, som miljøministeren udsteder til gennemførelse af BBNJ-aftalens kapitel II, med hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, vil træde i kraft samtidig med at BBNJ-aftalen træder i kraft for Danmark. Tidspunktet for dette afhænger af, hvor hurtigt andre lande ratificerer aftalen jf. nærmere herom under pkt. 1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Ifølge § 11, stk. 1, i lov om udbyttedeling straffes med bøde den, der overtræder § 3 og § 4, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås i § 11, stk. 1, at »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3 eller 4«.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig forbedring med henblik på at tydeliggøre, at det ikke er et krav, at både § 3 og § 4 skal være overtrådt, førend en bødestraf kan blive aktuel.

Til nr. 13

Efter § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling kan der i regler, som udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at der efter »i reglerne« indsættes »og for overtrædelse af bestemmelser i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der indføres hjemmel til, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, hvilke af en EU-forordnings bestemmelser, der skal strafpålægges, såfremt forordningen angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Til nr. 14

Efter § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling kan der i regler, som udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det foreslås at indsætte et nyt § 11, stk. 4, hvorefter ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven eller overtrædelse af EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at ministeren for grøn trepart og miljøministeren i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af reglerne i bekendtgørelsen, vil kunne stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at der i en bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at straffen for overtrædelser af regler i en EU-forordning eller en EU-afgørelse vil kunne stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at det er en forudsætning for at fastsætte regler om straf for overtrædelse af en EU-forordning eller en EU-afgørelse, at disse angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Sådan en mulighed for strafskærpelse er den sædvanlige praksis på miljøområdet.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 11, stk. 5, om at i regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i regler, som fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, vil kunne fastsættes regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Miljøministeren vil således kunne fastsætte regler om, at kravet i straffelovens § 7, stk. 2, om en minimumstraf på 4 måneders fængsel ikke finder anvendelse. De pågældende overtrædelser vil således kunne strafbelægges, selv om overtrædelsen kun kan straffes med bøde. For nærmere uddybning henvises til pkt. 3.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Et eksempel på en situation, der kunne være omfattet af den foreslåede bestemmelse, er en situation, hvor der indsamles marine genetiske ressourcer fra en platform, og indsamlingen sker på en sådan måde, at der ikke tages behørigt hensyn til kyststaternes rettigheder og legitime interesser i områder under deres jurisdiktion eller til andre staters interesser i områder uden for staters jurisdiktion i overensstemmelse med FN's havretskonvention. I denne situation er det ikke sikkert, at der vil kunne idømmes minimum 4 måneders fængsel, men der vil alligevel være et behov for at kunne straffe overtrædelser af de beskrevne regler.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Efter lovforslagets vedtagelse vil Miljø- og Ligestillingsministeriet anmode Udenrigsministeriet om at udfærdige et ratifikationsinstrument for Danmark og deponere denne hos depositaren for BBNJ-aftalen.

Hvis BBNJ-aftalen er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor Danmark ratificerer, vil aftalen træde i kraft for Danmark 30 dage efter ratifikationstidspunktet. Hvis BBNJ-aftalen ikke er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor Danmark ratificerer, vil den træde i kraft for Danmark 120 dage efter, at den tresindstyvende stat har ratificeret aftalen.

Ministeriet for Grøn Trepart og Miljø- og Ligestillingsministeriet vil tilrettelægge arbejdet med de bekendtgørelser, der skal udstedes, for at Danmark vil kunne overholde BBNJ-aftalen, på en sådan måde, at de vil kunne træde i kraft samtidig med, at aftalen træder i kraft for Danmark.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, og vil heller ikke ved kongelig anordning kunne sættes i kraft for dem, da det følger af hovedlovene, jf. § 68 i havmiljøloven, § 59 i miljøvurderingsloven og § 13 i lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, at lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Bilag 2

Aftale inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

PRÆAMBEL

De deltagende parter i denne aftale,

som erindrer de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982, herunder forpligtelsen til at beskytte og bevare havmiljøet,

som understreger behovet for at respektere den balance mellem rettigheder, forpligtelser og interesser, der er fastsat i konventionen,

som anerkender behovet for på en sammenhængende og samarbejdsorienteret måde at adressere tab af havets biodiversitet og nedbrydelse af havets økosystemer, navnlig som følge af klimaændringernes indvirkning på marine økosystemer såsom opvarmning og afiltning af havene samt forsuring af havene, forurening, herunder plastforurening, og ikke-bæredygtig udnyttelse,

som er sig bevidst om, at der er behov for en omfattende global ramme under konventionen for bedre at kunne adressere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

som anerkender vigtigheden af at bidrage til virkeliggørelsen af en retfærdig og rimelig international økonomisk orden, der tager hensyn til hele menneskehedens interesser og behov og navnlig til udviklingslandenes særlige interesser og behov, uanset om de er kyst- eller indlandsstater,

som også anerkender, at støtte til udviklingslande, der er parter i konventionen, gennem kapacitetsopbygning og udvikling og overførsel af havteknologi er væsentlige elementer for at nå målene om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

som erindrer De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder,

som bekræfter, at intet i denne aftale må fortolkes som en indskrænkning eller ophævelse af oprindelige folks eksisterende rettigheder, herunder som fastsat i De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder eller hvor det er hensigtsmæssigt, lokalsamfunds rettigheder,

som anerkender konventionens forpligtelse til så vidt muligt at vurdere de potentielle virkninger for havmiljøet af aktiviteter under en stats jurisdiktion eller kontrol, når staten har rimelig grund til at antage, at sådanne aktiviteter kan forårsage betydelig forurening af eller væsentlige og skadelige forandringer i havmiljøet,

som er opmærksom på forpligtelsen i konventionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forurening fra hændelser eller aktiviteter ikke spreder sig uden for de områder, hvor suveræne rettigheder udøves i overensstemmelse med konventionen,

som ønsker at agere som havets vogtere i områder uden for national jurisdiktion på vegne af nuværende og kommende generationer ved at beskytte, værne om og sikre ansvarlig udnyttelse af havmiljøet, opretholde havenes økosystemers integritet og bevare den iboende værdi af den biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

som anerkender, at generering af, adgang til og anvendelse af digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion sammen med en rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved udnyttelsen heraf, bidrager til forskning og innovation og til denne aftales generelle mål,

som respekterer alle staters suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed,

som erindrer, at den retlige status for ikke-parter i konventionen eller andre tilknyttede aftaler er underlagt traktatretten,

som også erindrer, at stater, som fastsat i konventionen, er ansvarlige for opfyldelsen af deres internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse og bevarelse af havmiljøet og kan drages til ansvar i overensstemmelse med folkeretten,

som forpligter sig til at opnå bæredygtig udvikling,

som stræber efter at opnå universel deltagelse,

er blevet enige om følgende:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Terminologi

I denne aftale forstås ved:

1. "Områdebaseret forvaltningsforanstaltning" betyder en foranstaltning, herunder et marine beskyttet område, for et geografisk afgrænset område, hvorigennem en eller flere sektorer eller aktiviteter forvaltes med henblik på at nå særlige mål for bevarelse og bæredygtig udnyttelse i overensstemmelse med denne aftale.

2. "Områder uden for national jurisdiktion" betyder det åbne hav og Området.

3. Bioteknologi" betyder enhver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske systemer, levende organismer eller derivater heraf til at fremstille eller modificere produkter eller processer til specifik brug.

4. "Indsamling in situ" i forbindelse med marine genetiske ressourcer betyder indsamling eller prøvetagning af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion.

5. "Konvention" betyder De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982.

6. "Kumulative effekter" betyder de kombinerede og gradvist stigende effekter som følge af forskellige aktiviteter, herunder kendte tidligere og nuværende og med rimelighed forudsigelige aktiviteter, eller som følge af gentagelse af lignende aktiviteter over tid, og konsekvenserne af klimaændringer, forsuring af havene og de dermed forbundne effekter.

7. "Miljøkonsekvensvurdering" betyder en proces til at identificere og evaluere en aktivitets potentielle effekter som grundlag for beslutningstagningen.

8. "Marine genetiske ressourcer" betyder ethvert materiale hidrørende fra marine planter, marine dyr, mikroorganismer eller anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel værdi.

9. "Marine beskyttet område" betyder et geografisk afgrænset havområde, der er udpeget og forvaltet med henblik på at nå specifikke langsigtede bevaringsmål for den biologiske mangfoldighed, og som, hvor det er hensigtsmæssigt, kan muliggøre bæredygtig udnyttelse, forudsat at det er i overensstemmelse med bevaringsmålene.

10. "Havteknologi" inkluderer bl.a. information og data, der leveres i et brugervenligt format, om havvidenskab og relaterede operationer og tjenester på havet, håndbøger, retningslinjer, kriterier, standarder og referencematerialer; prøveudtagnings- og metodeudstyr; observationsfaciliteter og -udstyr til in situ- og laboratorieobservationer, -analyser og -forsøg; computere og computersoftware, herunder modeller og modelleringsteknikker; relateret bioteknologi; og ekspertise, viden, færdigheder, teknisk, videnskabelig og juridisk knowhow og analysemetoder vedrørende bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed.

11. "Part" betyder en stat eller en regional økonomisk integreret organisation, der har samtykket til at være bundet af denne aftale, og for hvilken denne aftale er i kraft.

12. "Regional økonomisk integreret organisation" betyder en organisation oprettet af suveræne stater i en given region, som af dens medlemsstater har fået tildelt kompetence på de af denne aftale omfattede områder, og som, efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at undertegne, ratificere, godkende, acceptere eller tiltræde denne aftale.

13. "Bæredygtig udnyttelse" betyder udnyttelse af dele af den biologiske mangfoldighed på en sådan måde og af en sådan hastighed, at det ikke fører til en nedgang i den biologiske mangfoldighed på lang sigt, hvorved mangfoldigheden fortsat kan dække nuværende og kommende generationers behov og opfylde deres ønsker.

14. "Udnyttelse af marine genetiske ressourcer" betyder udførelse af forskning i og udvikling af marine genetiske ressourcers genetiske og/eller biokemiske sammensætning, herunder gennem anvendelse af bioteknologi, som defineret i stk. 3 ovenfor.

Artikel 2

Overordnet mål

Formålet med denne aftale er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion for nuværende og på lang sigt gennem effektiv gennemførelse af de relevante bestemmelser i konventionen og yderligere internationalt samarbejde og koordinering.

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på områder uden for national jurisdiktion.

Artikel 4

Undtagelser

Denne aftale finder ikke anvendelse på krigsskibe, militærfly eller marine hjælpefartøjer. Med undtagelse af kapitel II finder denne aftale ikke anvendelse på andre fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller opereres af en part, og som på nuværende tidspunkt kun anvendes til ikke-kommerciel offentlig tjeneste. Hver part skal dog ved indførelse af passende foranstaltninger, som ikke må forringe operationerne eller den operationelle kapacitet for sådanne fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller drives af den pågældende part, sikre, at sådanne fartøjer eller luftfartøjer handler på en måde, der, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, er i overensstemmelse med denne aftale.

Artikel 5

Forholdet mellem denne aftale og konventionen og relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

1. Denne aftale skal fortolkes og anvendes i forbindelse med og på en måde, der er i overensstemmelse med konventionen. Intet i denne aftale skal indskrænke staters rettigheder, jurisdiktion og forpligtelser i henhold til konventionen, herunder med hensyn til den eksklusive økonomiske zone og kontinentalsoklen inden for og uden for 200 sømil.

2. Denne aftale skal fortolkes og anvendes på en måde, der ikke underminerer relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, og som fremmer sammenhæng og koordinering med disse instrumenter, rammer og organer.

3. Den retlige status for ikke-parter i konventionen eller andre tilknyttede aftaler med hensyn til disse instrumenter berøres ikke af denne aftale.

Artikel 6

Uden indskrænkning

Denne aftale, herunder enhver afgørelse eller henstilling fra partskonferencen eller et af dens underliggende organer, og enhver handling, foranstaltning eller aktivitet, der iværksættes på grundlag heraf, berører ikke og kan ikke påberåbes som grundlag for at fremsætte eller afvise krav om suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion, herunder i forbindelse med tvister i tilknytning hertil.

Artikel 7

Generelle principper og fremgangsmåder

For at nå målene i denne aftale følger parterne følgende principper og tilgange:

a) princippet om, at forureneren betaler

b) princippet om menneskehedens fælles arv, som er fastlagt i konventionen

c) frihed til videnskabelig havforskning sammen med andre friheder på åbent hav

d) princippet om lighed og en rimelig og retfærdig deling af fordele

e) forsigtighedsprincippet eller forsigtighedstilgangen, afhængig af hvad der er hensigtsmæssigt

f) en økosystembaseret tilgang

g) en integreret tilgang til havforvaltning

h) en tilgang, der opbygger økosystemernes modstandsdygtighed, herunder over for negative effekter af klimaforandringer og forsuring af havene, og som også opretholder og genopretter økosystemernes integritet, herunder de kulstofkredsløb, der understøtter havets rolle i klimaet

i) anvendelse af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger

j) anvendelse af relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, hvor en sådan foreligger

k) respekt, fremme og hensyntagen til deres respektive forpligtelser, som anvendelig, vedrørende oprindelige folks eller, hvor det er hensigtsmæssigt, lokalsamfunds rettigheder, når der træffes foranstaltninger til at adressere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

l) at skader eller farer ikke overdrages, direkte eller indirekte, fra et område til et andet, og at en type forurening ikke overføres til en anden, når der træffes foranstaltninger til at forebygge, reducere og bekæmpe forurening af havmiljøet

m) fuld anerkendelse af de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande

n) anerkendelse af de særlige interesser og behov, der findes i udviklingslande, der er indlandsstater.

Artikel 8

Internationalt samarbejde

1. Parterne skal samarbejde inden for rammerne af denne aftale om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, herunder ved at styrke og fremme samarbejdet med og fremme samarbejdet blandt relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer med henblik på at nå målene i denne aftale.

2. Parterne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, bestræbe sig på at fremme målene i denne aftale, når de deltager i beslutningstagningen i henhold til andre relevante retlige instrumenter og rammer eller globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer.

3. Parterne skal fremme internationalt samarbejde om videnskabelig havforskning og om udvikling og overførsel af havteknologi i overensstemmelse med konventionen til støtte for målene i denne aftale.

KAPITEL II

MARINE GENETISKE RESSOURCER, HERUNDER

RIMELIG OG RETFÆRDIG DELING AF FORDELE

Artikel 9

Mål

Formålene med dette kapitel er:

a) rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved aktiviteter i relation til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

b) opbygning og udvikling af parternes, især deltagende udviklingslandes, kapacitet, især de mindst udviklede lande, udviklingslande der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, til at gennemføre aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

c) frembringelse af viden, videnskabelig forståelse og teknologisk innovation, herunder gennem udvikling og gennemførelse af videnskabelig havforskning, som grundlæggende bidrag til gennemførelsen af denne aftale

d) udvikling og overførsel af havteknologi i overensstemmelse med denne aftale.

Artikel 10

Anvendelse

1. Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, der indsamles og genereres efter denne aftales ikrafttræden for den pågældende part. Anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale skal omfatte udnyttelse af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, der er indsamlet eller genereret før ikrafttrædelsen, medmindre en part ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne aftale skriftligt gør en undtagelse herfra i henhold til artikel 70.

2. Bestemmelserne i dette kapitel skal ikke finde anvendelse på:

a) fiskeri, der er reguleret i henhold til relevant international ret, og fiskerirelaterede aktiviteter eller

b) fisk eller andre levende havressourcer, der vides at være fanget i fiskeri og fiskerirelaterede aktiviteter fra områder uden for national jurisdiktion, medmindre sådanne fisk eller andre levende havressourcer er reguleret som udnyttelse i henhold til dette kapitel.

3. Forpligtelserne i dette kapitel skal ikke finde anvendelse på en parts militære aktiviteter, herunder militære aktiviteter, der udøves af statslige fartøjer og luftfartøjer i ikke-kommerciel tjeneste. Forpligtelserne i dette kapitel med hensyn til udnyttelse af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion finder anvendelse på en parts ikke-militære aktiviteter.

Artikel 11

Aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

1. Aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion kan udføres af alle parter, uanset deres geografiske placering, og af fysiske eller juridiske personer under parternes jurisdiktion. Sådanne aktiviteter skal udføres i overensstemmelse med denne aftale.

2. Parterne skal fremme samarbejdet om alle aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion.

3. In situ-indsamling af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion skal foretages under behørig hensyntagen til kyststaternes rettigheder og legitime interesser i områder under deres nationale jurisdiktion og under behørig hensyntagen til andre staters interesser i områder uden for national jurisdiktion i overensstemmelse med konventionen. Med henblik herpå skal parterne bestræbe sig på at samarbejde, hvor det er hensigtsmæssigt, herunder gennem nærmere modaliteter for driften af den clearing house-mekanisme, der er fastsat i artikel 51, stk. 2, litra a, med henblik på at gennemføre denne aftale.

4. Ingen stat må gøre krav på eller udøve suverænitet eller suveræne rettigheder over marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion. Et sådant krav eller en sådan udøvelse af suverænitet eller suveræne rettigheder anerkendes ikke.

5. In situ-indsamling af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion kan ikke udgøre retsgrundlaget for et krav på nogen del af havmiljøet eller dets ressourcer.

6. Aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion er i alle staters interesse og til gavn for hele menneskeheden, navnlig til gavn for fremme af den videnskabelige viden om menneskeheden og fremme af bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed, idet der tages særlig hensyn til udviklingslandenes interesser og behov.

7. Aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion må udelukkende udføres til fredelige formål.

Artikel 12

Meddelelse om aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

1. Parterne skal træffe de lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at oplysninger meddeles til clearing house-mekanismen i overensstemmelse med dette kapitel.

2. Følgende oplysninger skal meddeles clearing house-mekanismen seks måneder - eller så tidligt som muligt - forud for in situ-indsamling af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion:

a) typen af og formålene med indsamlingen, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, det eller de programmer, som den er en del af

b) genstanden for den forskning eller, hvis dette kendes, de marine genetiske ressourcer, der skal fokuseres på eller indsamles, og de formål, hvortil sådanne ressourcer vil blive indsamlet

c) de geografiske områder, hvor indsamlingen vil finde sted

d) et resumé af den metode og de midler, der skal anvendes til indsamling, herunder navn, tonnage, fartøjstype og -klasse, videnskabeligt udstyr og/eller anvendte undersøgelsesmetoder

e) oplysninger om eventuelle andre bidrag til foreslåede større programmer

f) den forventede dato for forskningsfartøjernes første ankomst og sidste afsejling, eller indsættelse og fjernelse af udstyret, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt

g) navn(e) på de(n) sponsorerende institution(er) og den person, der er ansvarlig for projektet

h) muligheder for, at videnskabsfolk fra alle stater, navnlig forskere fra udviklingslande, kan blive involveret i eller associeret med projektet

i) i hvilket omfang det vurderes, at stater, der kan have behov for, og som anmoder om teknisk bistand, navnlig udviklingslande, bør kunne deltage eller være repræsenteret i projektet

j) en dataforvaltningsplan udarbejdet i overensstemmelse med åben og ansvarlig dataforvaltning under hensyntagen til gældende international praksis.

3. Efter den i stk. 2 ovenfor omhandlede meddelelse skal clearing house-mekanismen automatisk generere en standardiseret "BBNJ"-identificeringskode.

4. Hvis der sker en væsentlig ændring af de oplysninger, der er givet til clearing house-mekanismen forud for den planlagte indsamling, skal de ajourførte oplysninger meddeles clearing house-mekanismen inden for en rimelig frist og senest ved påbegyndelsen af in situ-indsamlingen, når det er praktisk muligt.

5. Parterne skal sikre, at følgende oplysninger sammen med den standardiserede "BBNJ"-identificeringskode meddeles til clearing house-mekanismen, så snart de foreligger, dog senest et år efter in situ-indsamlingen af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion:

a) det register eller den database, hvor digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer er eller vil blive deponeret

b) hvor alle marine genetiske ressourcer, der er indsamlet in situ, er eller vil blive deponeret eller opbevaret

c) en rapport med en detaljeret beskrivelse af det geografiske område, hvorfra de marine genetiske ressourcer blev indsamlet, herunder oplysninger om breddegrad, længdegrad og dybde for indsamlingen og, i det omfang de foreligger, resultaterne af den udførte aktivitet

d) eventuelle nødvendige ajourføringer af dataforvaltningsplanen i henhold til stk. 2, litra j, ovenfor.

6. Parterne skal sikre, at prøver af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, som findes i registre eller databaser under deres jurisdiktion, kan identificeres som hidrørende fra områder uden for national jurisdiktion i overensstemmelse med gældende international praksis og i det omfang, det er praktisk muligt.

7. Parterne skal sikre, at registre, så vidt det er praktisk muligt, og databaser under deres jurisdiktion hvert andet år udarbejder en samlet rapport om adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, der er knyttet til deres standardiserede "BBNJ"-identificeringskode, og stiller rapporten til rådighed for det udvalg for adgang og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel 15.

8. Hvis marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion og, hvor det er praktisk muligt, de digitale sekvensinformationer om sådanne ressourcer gøres til genstand for udnyttelse, herunder kommerciel udnyttelse, foretaget af fysiske eller juridiske personer under deres jurisdiktion, skal parterne sikre, at følgende oplysninger, herunder den standardiserede "BBNJ"-identificeringskode, hvis sådanne foreligger, meddeles clearing house-mekanismen, så snart sådanne oplysninger foreligger:

a) hvor resultaterne af udnyttelsen, såsom publikationer, udstedte patenter, hvis de foreligger og hvis muligt, og udviklede produkter, kan findes

b) hvis de foreligger, nærmere oplysninger om meddelelsen efter indsamling til clearing house-mekanismen vedrørende de marine genetiske ressourcer, der var genstand for udnyttelsen

c) hvor den oprindelige prøve, der er genstand for udnyttelsen, opbevares

d) de påtænkte vilkår for adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om de marine genetiske ressourcer, der udnyttes, og en dataforvaltningsplan for samme

e) når de er markedsført, oplysninger, hvis de foreligger, om salg af relevante produkter og eventuel videreudvikling.

Artikel 13

Traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, der er knyttet til marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

Parterne skal træffe lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger, hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, med det formål at sikre, at der kun opnås adgang til traditionel viden i tilknytning til marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, som indehaves af oprindelige folk og lokalsamfund, med frit, forudgående og informeret samtykke eller godkendelse og inddragelse af disse oprindelige folk og lokalsamfund. Adgang til denne traditionelle viden kan faciliteres gennem clearing house-mekanismen. Adgang til og anvendelse af denne traditionelle viden skal ske på gensidigt aftalte vilkår.

Artikel 14

Rimelig og retfærdig deling af fordele

1. Fordelene fra aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion skal fordeles på en rimelig og retfærdig måde i overensstemmelse med dette kapitel og bidrage til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

2. Ikke-monetære fordele fordeles i overensstemmelse med denne aftale i form af bl.a.:

a) adgang til prøver og prøveindsamlinger i overensstemmelse med gældende international praksis

b) adgang til digital sekvensinformation i overensstemmelse med gældende international praksis

c) åben adgang til søgbare, tilgængelige, indbyrdes kompatible og genanvendelige videnskabelige data (FAIR-data) i overensstemmelse med gældende international praksis og åben og ansvarlig dataforvaltning

d) oplysningerne i meddelelserne sammen med standardiserede "BBNJ"-identificeringskode, leveret i overensstemmelse med artikel 12, i offentligt tilgængelige og søgbare formater

e) overførsel af havteknologi i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel V i denne aftale

f) kapacitetsopbygning, herunder ved finansiering af forskningsprogrammer, og partnerskabsmuligheder, navnlig direkte relevante og væsentlige, for videnskabsfolk og forskere i forskningsprojekter samt særlige initiativer, navnlig for udviklingslande, under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande

g) øget teknisk og videnskabeligt samarbejde, navnlig med videnskabsfolk fra og videnskabelige institutioner i udviklingslandene

h) andre former for fordele som fastsat af partskonferencen under hensyntagen til henstillinger fra det udvalg for adgang og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel 15.

3. Parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger for at sikre, at marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion sammen med deres standardiserede "BBNJ"-identificeringskode, der udnyttes af fysiske eller juridiske personer under deres jurisdiktion, deponeres i offentligt tilgængelige registre og databaser, der opbevares enten nationalt eller internationalt, ikke senere end tre år efter påbegyndelsen af en sådan udnyttelse, eller så snart de bliver tilgængelige, under hensyntagen til gældende international praksis.

4. Adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion i registre og databaser under en parts jurisdiktion kan være underlagt rimelige betingelser som følger:

a) behovet for at bevare de marine genetiske ressourcers fysiske integritet

b) rimelige omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af den relevante genbank, det relevante bioregister eller den relevante database, hvori prøven, dataene eller oplysningerne opbevares

c) rimelige omkostninger, der er forbundet med at give adgang til den eller de marine genetiske ressourcer, data eller oplysninger

d) andre rimelige betingelser i overensstemmelse med målene i denne aftale samt muligheder for en sådan adgang på de mest rimelige og fordelagtige vilkår, herunder på gunstige og præferentielle vilkår, som kan gives til forskere og forskningsinstitutioner fra udviklingslande.

5. De monetære fordele ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, herunder kommercialisering, skal fordeles rimeligt og retfærdigt gennem den finansielle mekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 52, med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

6. Efter denne aftales ikrafttræden skal de udviklede parter årlige yde bidrag til den særlige fond, der henvises til i artikel 52. En parts bidragssats skal udgøre 50 % af partens vurderede bidrag til det budget, som partskonferencen har vedtaget i henhold til artikel 47, stk. 6, litra e. Denne betaling skal fortsætte, indtil partskonferencen har truffet afgørelse i henhold til stk. 7 nedenfor.

7. Partskonferencen skal træffe afgørelse om de nærmere bestemmelser for deling af de monetære fordele ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion under hensyntagen til henstillingerne fra det udvalg for adgang og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel 15. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, skal en afgørelse vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter. Betalingerne skal foretages gennem den særlige fond, der er oprettet i henhold til artikel 52. De nærmere bestemmelser kan omfatte følgende:

a) milepælsbetalinger

b) betalinger eller bidrag i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder betaling af en procentdel af indtægterne fra salg af produkter

c) et differentieret gebyr, der betales regelmæssigt, baseret på et sæt forskellige indikatorer, der måler en parts samlede aktivitetsniveau

d) andre former som besluttet af partskonferencen under hensyntagen til henstillinger fra udvalget for adgang og deling af fordele.

8. En part kan fremsætte en erklæring på det tidspunkt, hvor partskonferencen vedtager de nærmere bestemmelser, om, at disse bestemmelser ikke skal gælde for den pågældende part i en periode på op til fire år, for at give tid til den nødvendige gennemførelse. En part, som afgiver en sådan erklæring, skal fortsætte med at foretage den betaling, der er anført i stk. 6, indtil de nye bestemmelser træder i kraft.

9. Når partskonferencen træffer afgørelse om de nærmere bestemmelser for deling af de monetære fordele ved udnyttelsen af digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion i henhold til stk. 7, skal den tage hensyn til henstillingerne fra udvalget for adgang og deling af fordele, idet den anerkender, at sådanne bestemmelser bør være gensidigt understøttende og kan tilpasses andre instrumenter for adgang og deling af fordele.

10. Partskonferencen skal hvert andet år under hensyntagen til henstillingerne fra det udvalg for adgang og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel 15, gennemgå og vurdere de økonomiske fordele ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion. Den første gennemgang finder sted senest fem år efter denne aftales ikrafttræden. Gennemgangen skal omfatte overvejelser om de årlige bidrag, der henvises til i stk. 6 ovenfor.

11. Parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, med det formål at sikre, at fordele, der opstår som følge af aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, der udføres af fysiske eller juridiske personer under deres jurisdiktion, fordeles i overensstemmelse med denne aftale.

Artikel 15

Udvalget for adgang og deling af fordele

1. Der nedsættes hermed et udvalg for adgang og deling af fordele. Det skal bl.a. tjene som et middel til at fastlægge retningslinjer for deling af fordele i overensstemmelse med artikel 14, skabe gennemsigtighed og sikre en rimelig og retfærdig deling af både monetære og ikke-monetære fordele.

2. Udvalget for adgang og deling af fordele skal bestå af 15 medlemmer med passende kvalifikationer på beslægtede områder for at sikre en effektiv udøvelse af udvalgets opgaver. Medlemmerne skal nomineres af parter og vælges af partskonferencen under hensyntagen til kønsbalance og ligelig geografisk fordeling og sikre, at udviklingslande, herunder de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og udviklingslande, der er indlandsstater, er repræsenteret i udvalget. Kommissoriet og de nærmere bestemmelser for udvalgets arbejde skal fastlægges af partskonferencen.

3. Udvalget kan fremsætte henstillinger til partskonferencen om spørgsmål vedrørende dette kapitel, herunder om følgende:

a) retningslinjer eller en adfærdskodeks for aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion i overensstemmelse med dette kapitel

b) foranstaltninger til gennemførelse af afgørelser truffet i overensstemmelse med dette kapitel

c) satser eller mekanismer til deling af monetære fordele i overensstemmelse med artikel 14

d) spørgsmål vedrørende dette kapitel i forbindelse med clearing house-mekanismen

e) spørgsmål vedrørende dette kapitel i forbindelse med den finansielle mekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 52

f) alle andre spørgsmål vedrørende dette kapitel, som partskonferencen kan anmode udvalget for adgang og deling af fordele om at adressere.

4. Hver part skal gennem clearing house-mekanismen stille de oplysninger, der kræves i henhold til denne aftale, til rådighed for udvalget for adgang og deling af fordele, herunder:

a) lovgivningsmæssige, administrative og politiske foranstaltninger vedrørende adgang og deling af fordele

b) kontaktoplysninger og andre relevante oplysninger om nationale kontaktpunkter

c) andre oplysninger, der er nødvendige i henhold til de afgørelser, der træffes af partskonferencen.

5. Udvalget for adgang og deling af fordele kan konsultere og facilitere udvekslingen af oplysninger med relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer om aktiviteter under dets mandat, herunder deling af fordele, udnyttelse af digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer, bedste praksis, værktøjer og metoder, datastyring og indhøstede erfaringer.

6. Udvalget for adgang og deling af fordele kan fremsætte henstillinger til partskonferencen vedrørende oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 5 ovenfor.

Artikel 16

Overvågning og transparens

1. Overvågning med og transparens relateret til aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion skal opnås ved meddelelse til clearing house-mekanismen, ved brug af den standardiserede "BBNJ"-identificeringskode i overensstemmelse med dette kapitel og i overensstemmelse med procedurer vedtaget af partskonferencen som henstillet af udvalget for adgang og deling af fordele.

2. Parterne skal regelmæssigt aflægge rapport til udvalget for adgang og deling af fordele om deres gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel om aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion og om deling af fordelene herved i overensstemmelse med dette kapitel.

3. Udvalget for adgang og deling af fordele skal udarbejde en rapport på grundlag af de oplysninger, der er modtaget gennem clearing house-mekanismen, og stille den til rådighed for parterne, som kan afgive bemærkninger. Udvalget for adgang og deling af fordele skal forelægge rapporten, herunder de modtagne bemærkninger, til behandling på partskonferencen. Partskonferencen kan under hensyntagen til henstillingen fra udvalget for adgang og deling af fordele fastlægge passende retningslinjer for gennemførelsen af denne artikel, i forbindelse med hvilken der skal tages hensyn til parternes nationale kapaciteter og forhold.

KAPITEL III

FORANSTALTNINGER SÅSOM OMRÅDEBASEREDE

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER, HERUNDER MARINE BESKYTTEDE OMRÅDER

Artikel 17

Mål

Formålene med dette kapitel er at:

a) bevare og på bæredygtig vis udnytte områder, der kræver beskyttelse, herunder gennem etablering af et omfangsrigt system af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger med økologisk repræsentative og velforbundne netværk af marine beskyttede områder

b) styrke samarbejde og koordinering i anvendelsen af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, mellem stater, relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

c) beskytte, bevare, genoprette og opretholde den biologiske mangfoldighed og økosystemer, herunder med henblik på at øge deres produktivitet og sundhed, og styrke modstandsdygtigheden over for presfaktorer, herunder dem, der vedrører klimaforandringer, forsuring af havene og havforurening

d) støtte fødevaresikkerhed og andre socioøkonomiske mål, herunder beskyttelse af kulturelle værdier

e) støtte deltagende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små udviklingsøstater, gennem kapacitetsopbygning og udvikling og overførsel af havteknologi i forbindelse med udvikling, gennemførelse, overvågning, forvaltning og håndhævelse af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder.

Artikel 18

Anvendelsesområde

Etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, må ikke omfatte områder inden for national jurisdiktion og må ikke anvendes som grundlag for at påberåbe sig eller afvise krav på suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion, herunder i forbindelse med tvister herom. Partskonferencen skal ikke behandle forslag til afgørelse om indførelse af sådanne områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og sådanne forslag må under ingen omstændigheder fortolkes som anerkendelse eller manglende anerkendelse af krav på suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion.

Artikel 19

Forslag

1. Forslag om etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, i henhold til dette kapitel skal indgives af parterne individuelt eller kollektivt til sekretariatet.

2. Parterne skal samarbejde med og foretage høringer, hvor det er hensigtsmæssigt, af relevante interessenter, herunder stater og globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, samt civilsamfundet, forskersamfundet, den private sektor, oprindelige folk og lokalsamfund med henblik på udarbejdelse af forslag i henhold til dette kapitel.

3. Forslagene skal formuleres på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, under hensyntagen til forsigtighedstilgangen og en økosystembaseret tilgang.

4. Forslag vedrørende identificerede områder skal omfatte følgende centrale elementer:

a) en geografisk eller spatial beskrivelse af det område, der er genstand for forslaget, med henvisning til de vejledende kriterier, der er anført i bilag I

b) oplysninger om de kriterier, der er anført i bilag I, samt eventuelle kriterier, der kan videreudvikles og revideres i overensstemmelse med stk. 5 nedenfor, og som anvendes til at identificere området

c) menneskelige aktiviteter i området, herunder oprindelige folks og lokalsamfunds anvendelse, og deres eventuelle mulige indvirkning

d) en beskrivelse af havmiljøets og den biologiske mangfoldigheds tilstand i det identificerede område

e) en beskrivelse af de mål for bevarelse og, hvor det er hensigtsmæssigt, bæredygtig udnyttelse, der skal gælde for området

f) et udkast til forvaltningsplan, der omfatter de foreslåede foranstaltninger og beskriver de foreslåede overvågnings-, forsknings- og gennemgangsaktiviteter med henblik på at nå de fastsatte mål

g) varigheden af det foreslåede område og eventuelle foranstaltninger

h) oplysninger om eventuelle høringer af stater, herunder tilstødende kyststater og/eller eventuelle relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

i) oplysninger om områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der gennemføres i henhold til relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

j) relevant videnskabeligt bidrag og, hvor det er tilgængeligt, traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund.

5. Vejledende kriterier for identifikation af sådanne områder skal omfatte, hvor det er relevant, de kriterier, der er anført i bilag I, og kan om nødvendigt videreudvikles og revideres af det videnskabelige og tekniske organ med henblik på partskonferencens behandling og vedtagelse.

6. Det videnskabelige og tekniske organ skal om nødvendigt udarbejde yderligere krav til forslagenes indhold, herunder de nærmere bestemmelser for anvendelsen af vejledende kriterier specificeret i stk. 5, og retningslinjer for forslag specificeret i stk. 4, litra b, med henblik på behandling og vedtagelse af partskonferencen.

Artikel 20

Offentliggørelse og foreløbig gennemgang af forslag

Når sekretariatet har modtaget et skriftligt forslag, skal det offentliggøre forslaget og sende det til det videnskabelige og tekniske organ med henblik på en foreløbig gennemgang. Formålet med gennemgangen er at sikre, at forslaget indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 19, herunder de vejledende kriterier, der er beskrevet i dette kapitel og i bilag I. Udfaldet af denne gennemgang skal offentliggøres og formidles til forslagsstilleren af sekretariatet. Forslagsstilleren skal videresende forslaget til sekretariatet under hensyntagen til det videnskabelige og tekniske organs foreløbige gennemgang. Sekretariatet skal underrette parterne og offentliggøre det genformidlede forslag og facilitere høringer i henhold til artikel 21.

Artikel 21

Høringer om og vurdering af forslag

1. Høringer om forslag, der indgives i henhold til artikel 19, skal være inkluderende, transparente og åbne for alle relevante interessenter, herunder stater og globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer samt civilsamfundet, forskersamfundet, oprindelige folk og lokalsamfund.

2. Sekretariatet skal facilitere høringerne og indsamle bidrag som følger:

a) stater, navnlig tilstødende kyststater, skal underrettes og indbydes til bl.a. at afgive:

i) synspunkter om forslagets fordele og geografiske anvendelsesområde

ii) ethvert andet relevant videnskabeligt bidrag

iii) oplysninger om eksisterende foranstaltninger eller aktiviteter i tilstødende eller beslægtede områder inden for national jurisdiktion og uden for national jurisdiktion

iv) synspunkter om forslagets potentielle konsekvenser for områder inden for national jurisdiktion

v) eventuelle andre relevante oplysninger

b) organer inden for relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer skal underrettes og indbydes til bl.a. at afgive:

i) synspunkter om forslagets fordele

ii) ethvert andet relevant videnskabeligt bidrag

iii) oplysninger om eventuelle eksisterende foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til det pågældende instrument, ramme eller organ for det relevante område eller for tilstødende områder

iv) synspunkter vedrørende de aspekter af foranstaltningerne og andre elementer i et udkast til forvaltningsplan, der er identificeret i forslaget, som henhører under det pågældende organs kompetence

v) synspunkter vedrørende eventuelle yderligere relevante foranstaltninger, der falder ind under de pågældende instruments, rammes eller organs kompetence

vi) eventuelle andre relevante oplysninger

c) oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, forskersamfundet, civilsamfundet og andre relevante interessenter indbydes til bl.a. at afgive:

i) synspunkter om forslagets fordele

ii) ethvert andet relevant videnskabeligt bidrag

iii) eventuel relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund

iv) eventuelle andre relevante oplysninger.

3. Bidrag, der modtages i henhold til stk. 2 ovenfor, offentliggøres af sekretariatet.

4. I tilfælde, hvor den foreslåede foranstaltning berører områder, der er helt omgivet af staters eksklusive økonomiske zoner, skal forslagsstillerne:

a) gennemføre målrettede og proaktive høringer, herunder forudgående meddelelse, med sådanne stater

b) behandle sådanne staters synspunkter og bemærkninger til den foreslåede foranstaltning og give skriftlige svar, der specifikt adresserer sådanne synspunkter og bemærkninger, og, hvis det er hensigtsmæssigt, revidere den foreslåede foranstaltning i overensstemmelse hermed.

5. Forslagsstilleren skal tage hensyn til de bidrag, der er modtaget i høringsperioden, samt synspunkter og oplysninger fra det videnskabelige og tekniske organ og, hvis det er hensigtsmæssigt, revidere forslaget i overensstemmelse hermed eller reagere på væsentlige bidrag, der ikke er afspejlet i forslaget.

6. Høringsperioden skal være tidsbestemt.

7. Det reviderede forslag skal forelægges for det videnskabelige og tekniske organ, som skal vurdere forslaget og fremsætte henstillinger til partskonferencen.

8. De nærmere bestemmelser for konsultations- og vurderingsprocessen, herunder varighed, skal om nødvendigt videreudvikles af det videnskabelige og tekniske organ på dets første møde med henblik på partskonferencens behandling og vedtagelse under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små udviklingsøstater.

Artikel 22

Etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder

1. Partskonferencen, på grundlag af det endelige forslag og udkastet til forvaltningsplan og under hensyntagen til de bidrag og videnskabelige bidrag, der er modtaget under høringsprocessen i henhold til dette kapitel, og den videnskabelige rådgivning og henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ:

a) skal træffe afgørelser om etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og relaterede foranstaltninger

b) kan træffe afgørelser om foranstaltninger, der er forenelige med dem, der er vedtaget ved hjælp af relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, i samarbejde og samordning med disse instrumenter, rammer og organer

c) kan, når de foreslåede foranstaltninger falder ind under andre globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organers kompetence, rette henstillinger til parterne i denne aftale og til globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer med henblik på at fremme vedtagelsen af relevante foranstaltninger gennem sådanne instrumenter, rammer og organer i overensstemmelse med deres respektive mandater.

2. Når partskonferencen træffer afgørelser i henhold til denne artikel, skal den respektere kompetencerne hos, og ikke underminere, relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer.

3. Partskonferencen skal sikre regelmæssige høringer for at styrke samarbejde og koordinering med og mellem relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer med hensyn til områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, samt koordinering med hensyn til relaterede foranstaltninger, der vedtages inden for rammerne af sådanne instrumenter og rammer, og af sådanne organer.

4. Hvis det er nødvendigt for at nå målene og gennemføre dette kapitel, for at fremme internationalt samarbejde og koordinering med hensyn til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, kan partskonferencen, hvis hensigtsmæssigt, behandle og, i overensstemmelse med stk. 1 og 2 ovenfor, træffe afgørelse om at udvikle en mekanisme vedrørende eksisterende områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er vedtaget af relevante retlige instrumenter og rammer eller relevante globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer.

5. Afgørelser og henstillinger, vedtaget af partskonferencen i overensstemmelse med dette kapitel, må ikke underminere effektiviteten af foranstaltninger, der er vedtaget i områder inden for national jurisdiktion, og skal træffes under behørig hensyntagen til alle staters rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med konventionen. I tilfælde, hvor de foranstaltninger, der er foreslået i henhold til dette kapitel, ville påvirke eller med rimelighed kunne forventes at påvirke de overliggende farvande over havbunden og undergrunden i undersøiske områder, som en kyststat udøver suveræne rettigheder over i henhold til konventionen, skal sådanne foranstaltninger tage behørigt hensyn til disse kyststaters suveræne rettigheder. Med henblik herpå skal der foretages høringer i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

6. I tilfælde, hvor en områdebaseret forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, der er oprettet i henhold til dette kapitel, efterfølgende helt eller delvist falder ind under en kyststats nationale jurisdiktion, ophører den del, der falder ind under national jurisdiktion, straks med at være i kraft. Den del, der forbliver på områder uden for national jurisdiktion, skal forblive i kraft, indtil partskonferencen på sit følgende møde gennemgår og træffer afgørelse, om den områdebaserede forvaltningsforanstaltning, herunder det marine beskyttede område, skal ændres eller tilbagekaldes, som nødvendigt.

7. Efter oprettelse af eller ændring af et relevant retligt instrument, en relevant retlig ramme eller et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organs kompetence skal enhver områdebaseret forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, eller tilknyttede foranstaltninger, der vedtages af partskonferencen i henhold til dette kapitel, og som efterfølgende helt eller delvis falder ind under kompetencen for et sådant instrument, ramme eller organ, forblive i kraft, indtil partskonferencen gennemgår og træffer afgørelse i tæt samarbejde og koordinering med det pågældende instrument, ramme eller organ om at opretholde, ændre eller tilbagekalde den områdebaserede forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, og dertil knyttede foranstaltninger, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt.

Artikel 23

Beslutningsprocedure

1. Afgørelser og henstillinger i henhold til dette kapitel træffes som udgangspunkt ved konsensus.

2. Hvis der ikke opnås konsensus, træffes afgørelser og henstillinger i henhold til dette kapitel med tre fjerdedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, inden partskonferencen med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter skal træffe afgørelse om, at alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt.

3. Afgørelser, der træffes i henhold til dette kapitel, træder i kraft 120 dage efter det møde i partskonferencen, hvor de blev truffet, og skal være bindende for alle parter.

4. Inden perioden på 120 dage, der er fastsat i stk. 3, kan enhver part ved skriftlig meddelelse til sekretariatet gøre indsigelse mod en afgørelse, der er vedtaget i henhold til dette kapitel, og den afgørelse vil ikke være bindende for den pågældende part. En indsigelse mod en afgørelse kan til enhver tid trækkes tilbage ved skriftlig meddelelse til sekretariatet, og afgørelsen vil derefter være bindende for den pågældende part i 90 dage efter datoen for meddelelsen om, at indsigelsen er trukket tilbage.

5. En part, der gør indsigelse i henhold til stk. 4, skal på det tidspunkt, hvor den gør indsigelse, skriftligt forelægge sekretariatet en redegørelse for grundene til indsigelsen, som skal være baseret på en eller flere af følgende grunde:

a) afgørelsen er uforenelig med denne aftale eller med den indsigende parts rettigheder og pligter i overensstemmelse med konventionen

b) afgørelsen indebærer en formel eller faktisk uberettiget forskelsbehandling af den indsigende part

c) parten kan ikke i praksis efterkomme afgørelsen på tidspunktet for indsigelsen efter at have gjort alle rimelige bestræbelser på at gøre det.

6. En part, der gør indsigelse i henhold til stk. 4 ovenfor, skal i det omfang, det er praktisk muligt, vedtage alternative foranstaltninger eller fremgangsmåder, der i virkning svarer til den afgørelse, som parten har gjort indsigelse imod, og må ikke vedtage foranstaltninger eller foretage handlinger, der ville underminere effektiviteten af den afgørelse, som den har gjort indsigelse imod, medmindre sådanne foranstaltninger eller handlinger er væsentlige for udøvelsen af den indsigende parts rettigheder og pligter i overensstemmelse med konventionen.

7. Den indsigende part skal aflægge rapport til partskonferencens næste ordinære møde efter meddelelsen i henhold til stk. 4 ovenfor og regelmæssigt derefter om gennemførelsen af stk. 6 ovenfor for at informere om overvågningen og gennemgangen i henhold til artikel 26.

8. En indsigelse mod en afgørelse truffet i overensstemmelse med stk. 4 ovenfor kan kun fornyes, hvis den indsigende part fortsat finder det nødvendigt, hvert tredje år efter afgørelsens ikrafttræden ved skriftlig meddelelse til sekretariatet. En sådan skriftlig meddelelse skal indeholde en redegørelse for grundene til den oprindelige indsigelse.

9. Hvis der ikke modtages nogen meddelelse om fornyelse i henhold til stk. 8 ovenfor, skal indsigelsen betragtes som automatisk trukket tilbage, og afgørelsen skal derefter være bindende for den pågældende part 120 dage efter, at indsigelsen automatisk trækkes tilbage. Sekretariatet skal underrette parten herom 60 dage før den dato, hvor indsigelsen automatisk vil blive trukket tilbage.

10. Partskonferencens afgørelser, der vedtages i henhold til dette kapitel, og indsigelser mod disse afgørelser offentliggøres af sekretariatet og fremsendes til alle stater og relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer.

Artikel 24

Nødforanstaltninger

1. Partskonferencen skal træffe afgørelse om at vedtage foranstaltninger i områder uden for national jurisdiktion, der om nødvendigt skal anvendes i nødsituationer, når et naturfænomen eller en menneskeskabt katastrofe har forårsaget eller sandsynligvis vil forårsage alvorlig eller uoprettelig skade på havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, for at sikre, at den alvorlige eller uoprettelige skade ikke forværres.

2. Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel, skal kun anses for nødvendige, hvis den alvorlige eller uoprettelige skade efter høring af relevante retlige instrumenter eller rammer eller relevante globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer ikke kan håndteres rettidigt ved anvendelse af de øvrige artikler i denne aftale eller ved et relevant retligt instrument eller ramme eller af et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organ.

3. Foranstaltninger, der vedtages i tilfælde af en nødsituation, skal baseres på den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, under hensyntagen til forsigtighedstilgangen. Sådanne foranstaltninger kan foreslås af parterne eller henstilles af det videnskabelige og tekniske organ og kan vedtages i intersessionelt. Foranstaltningerne skal være midlertidige og skal tages op til fornyet behandling på partskonferencens næste møde efter vedtagelsen.

4. Foranstaltningerne skal ophøre to år efter deres ikrafttræden eller afsluttes tidligere end dette af partskonferencen, når de erstattes af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder og dertil knyttede foranstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med dette kapitel, eller af foranstaltninger vedtaget ved hjælp af et relevant retligt instrument eller ramme eller et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektormæssigt organ eller af en afgørelse truffet af partskonferencen, når de omstændigheder, der nødvendiggjorde foranstaltningen, ikke længere gør sig gældende.

5. Det videnskabelige og tekniske organ udarbejder om nødvendigt procedurer og retningslinjer for indførelse af hasteforanstaltninger, herunder høringsprocedurer, med henblik på drøftelse og vedtagelse på partskonferencen uden ugrundet ophold. Sådanne procedurer skal være inkluderende og transparente.

Artikel 25

Gennemførelse

1. Parterne skal sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i områder uden for national jurisdiktion, gennemføres i overensstemmelse med de afgørelser, der vedtages i henhold til dette kapitel.

2. Intet i denne aftale skal være til hinder for, at en part vedtager strengere foranstaltninger over for sine statsborgere og fartøjer eller med hensyn til aktiviteter under dens jurisdiktion eller kontrol ud over dem, der vedtages i henhold til dette kapitel, i overensstemmelse med folkeretten og til støtte for målene i aftalen.

3. Gennemførelsen af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette kapitel, bør ikke medføre en uforholdsmæssig stor byrde for parter, der er små udviklingsøstater eller de mindst udviklede lande, hverken direkte eller indirekte.

4. Parterne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, fremme vedtagelsen af foranstaltninger inden for rammerne af relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, som de er medlemmer af, for at støtte gennemførelsen af de afgørelser og henstillinger, som partskonferencen har truffet i henhold til dette kapitel.

5. Parterne skal tilskynde de stater, der har ret til at blive parter i denne aftale, navnlig dem, hvis aktiviteter, fartøjer eller statsborgere opererer i et område, der er omfattet af en oprettet områdebaseret forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, til at vedtage foranstaltninger til støtte for partskonferencens afgørelser og henstillinger om områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel.

6. En part, der ikke er part til eller deltager i et relevant retligt instrument eller ramme, eller ikke er medlem af et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorielt organ, og som ikke på anden måde accepterer at anvende de foranstaltninger, der er fastsat i henhold til sådanne instrumenter og rammer og af sådanne organer, skal ikke fritages for forpligtelsen til i overensstemmelse med konventionen og denne aftale at samarbejde om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

Artikel 26

Overvågning og gennemgang

1. Parterne skal individuelt eller kollektivt aflægge rapport til partskonferencen om gennemførelsen af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel og dertil knyttede foranstaltninger. Sådanne rapporter samt de oplysninger og den gennemgang, der er omhandlet i henholdsvis stk. 2 og 3 nedenfor, skal offentliggøres af sekretariatet.

2. De relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer skal indbydes til at give partskonferencen oplysninger om gennemførelsen af foranstaltninger, som de har vedtaget for at nå målene for områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel.

3. Områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel, herunder relaterede foranstaltninger, skal overvåges og efterses regelmæssigt af det videnskabelige og tekniske organ under inddragelse af de rapporter og oplysninger, der henvises til i henholdsvis stk. 1 og 2 ovenfor.

4. I forbindelse med den gennemgang, der er omhandlet i stk. 3 ovenfor, skal det videnskabelige og tekniske organ vurdere effektiviteten af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel, herunder relaterede foranstaltninger og de fremskridt, der er gjort for at nå deres mål, og yde rådgivning og henstillinger til partskonferencen.

5. Efter gennemgangen skal partskonferencen om nødvendigt træffe afgørelser eller henstillinger om ændring, forlængelse eller tilbagekaldelse af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og alle dertil knyttede foranstaltninger, der vedtages af partskonferencen, på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, under hensyntagen til forsigtighedstilgangen og en økosystembaseret tilgang.

KAPITEL IV

MILJØKONSEKVENSVURDERINGER

Artikel 27

Mål

Formålene med dette kapitel er at:

a) operationalisere konventionens bestemmelser om miljøkonsekvensvurdering for områder uden for national jurisdiktion ved at fastlægge procedurer, tærskler og andre krav til parternes gennemførelse og rapportering af vurderinger

b) sikre, at aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, vurderes og udføres for at forebygge, afbøde og håndtere betydelige negative effekter med henblik på at beskytte og bevare havmiljøet

c) støtte vurderingen af kumulative effekter og effekter på områder inden for national jurisdiktion

d) sørge for strategiske miljøvurderinger

e) opnå en sammenhængende ramme for miljøkonsekvensvurdering af aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion

f) opbygge og styrke kapaciteten hos parterne, navnlig de deltagende udviklingslande, og navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, til at udarbejde, gennemføre og evaluere miljøkonsekvensvurderinger og strategiske miljøvurderinger til støtte for målene i denne aftale.

Artikel 28

Forpligtelse til at foretage miljøkonsekvensvurderinger

1. Parterne skal sikre, at de potentielle effekter for havmiljøet af planlagte aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i områder uden for national jurisdiktion, vurderes som beskrevet i dette kapitel, inden de godkendes.

2. Hvis en part med jurisdiktion eller kontrol over en planlagt aktivitet, der skal udføres i havområder under national jurisdiktion, fastslår, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet i områder uden for national jurisdiktion, skal den pågældende part sikre, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering af en sådan aktivitet i overensstemmelse med dette kapitel, eller at der foretages en miljøkonsekvensvurdering i henhold til partens nationale proces. En part, der foretager en sådan vurdering i forbindelse med sin nationale proces, skal:

a) rettidigt stille relevante oplysninger til rådighed gennem clearing house-mekanismen under den nationale proces

b) sikre, at aktiviteten overvåges på en måde, der er i overensstemmelse med kravene i den nationale proces

c) sikre, at miljøkonsekvensvurderingsrapporter og eventuelle relevante overvågningsrapporter stilles til rådighed gennem clearing house-mekanismen som fastsat i denne aftale.

3. Ved modtagelsen af de oplysninger, som fremgår af stk. 2, litra a ovenfor, kan det videnskabelige og tekniske organ afgive bemærkninger til den part, der har jurisdiktion eller kontrol over den planlagte aktivitet.

Artikel 29

Forholdet mellem denne aftale og miljøkonsekvensvurderingsprocesser i henhold til relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

1. Parterne skal fremme anvendelsen af miljøkonsekvensvurderinger og vedtagelsen og gennemførelsen af de standarder og/eller retningslinjer, der er udarbejdet i henhold til artikel 38, i relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, som de er medlemmer af.

2. Partskonferencen skal udvikle mekanismer i henhold til dette kapitel for det videnskabelige og tekniske organ til at samarbejde med relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, der regulerer aktiviteter på områder uden for national jurisdiktion eller beskytte havmiljøet.

3. Når det videnskabelige og tekniske organ i henhold til artikel 38 udarbejder eller ajourfører standarder eller retningslinjer for gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger af aktiviteter på områder uden for national jurisdiktion, der udøves af parter i denne aftale, samarbejder det, når hensigtsmæssigt, med relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer.

4. Det er ikke nødvendigt at foretage en screening eller en miljøkonsekvensvurdering af en planlagt aktivitet i områder uden for national jurisdiktion, hvis den part, der har jurisdiktion eller kontrol over den planlagte aktivitet, fastslår:

a) at de potentielle effekter af den planlagte aktivitet eller aktivitetskategori er blevet vurderet i overensstemmelse med kravene i andre relevante retlige instrumenter eller rammer eller af relevante globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer

b) at:

i) den vurdering, der allerede er foretaget for den planlagte aktivitet, svarer til den, der kræves i henhold til dette kapitel, og resultaterne af vurderingen tages i betragtning eller

ii) reglerne eller standarderne i de relevante retlige instrumenter eller rammer eller relevante globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer, der følger af vurderingen, blev udformet med henblik på at forebygge, afbøde eller håndtere potentielle effekter under tærsklen for miljøkonsekvensvurderinger i henhold til dette kapitel, og at de er blevet overholdt.

5. Når der er foretaget en miljøkonsekvensvurdering af en planlagt aktivitet i områder uden for national jurisdiktion i henhold til et relevant retligt instrument eller ramme eller et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organ, sikrer den pågældende part, at miljøkonsekvensvurderingsrapporten offentliggøres via clearing house-mekanismen.

6. Medmindre de planlagte aktiviteter, der opfylder kriterierne i stk. 4, litra b, nr. i, ovenfor er genstand for overvågning og gennemgang i henhold til et relevant retligt instrument eller ramme eller et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organ, skal parterne overvåge og foretage gennemgang af aktiviteterne og sikre, at overvågnings- og gennemgangsrapporterne offentliggøres via clearing house-mekanismen.

Artikel 30

Tærskler og faktorer for gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger

1. Når en planlagt aktivitet kan have mere end en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller effekterne af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt forstået, foretager den part, som har jurisdiktion eller kontrol over aktiviteten, en screening af aktiviteten i henhold til artikel 31 ved hjælp af de faktorer, der er anført i stk. 2 nedenfor, og

a) screeningen skal være tilstrækkelig detaljeret til, at parten kan vurdere, om den har rimelig grund til at antage, at den planlagte aktivitet kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet, og den skal omfatte:

i) en beskrivelse af den planlagte aktivitet, herunder dens formål, placering, varighed og intensitet og

ii) en indledende analyse af de potentielle effekter, herunder hensyntagen til kumulative effekter og, hvor det er hensigtsmæssigt, alternativer til den planlagte aktivitet

b) hvis det på grundlag af screeningen fastslås, at parten har rimelig grund til at antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet, gennemføres der en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

2. Ved afgørelsen af, om planlagte aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol opfylder tærsklen i stk. 1 ovenfor, tager parterne hensyn til følgende ikke-udtømmende faktorer:

a) typen af og den teknologi, der anvendes til aktiviteten, og den måde, hvorpå den skal gennemføres

b) aktivitetens varighed

c) den beliggenhed, hvor aktiviteten finder sted

d) beliggenhedens karakteristika og økosystem (herunder områder af særlig økologisk eller biologisk betydning eller sårbarhed)

e) aktivitetens potentielle effekter, herunder de potentielle kumulative effekter og de potentielle effekter på områder inden for national jurisdiktion

f) i hvilket omfang aktivitetens effekter er ukendte eller mangelfuldt forstået

g) andre relevante økologiske eller biologiske kriterier.

Artikel 31

Proces for miljøkonsekvensvurderinger

1. Parterne skal sikre, at processen for gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering i henhold til dette kapitel omfatter følgende trin:

a) Screening. Parterne foretager en rettidig screening for at fastslå, om der er behov for en miljøkonsekvensvurdering af en planlagt aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol i overensstemmelse med artikel 30, og gør dens afgørelse offentligt tilgængelig:

i) Hvis en part fastslår, at en miljøkonsekvensvurdering ikke er påkrævet for en planlagt aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol, skal den gøre relevante oplysninger, herunder i henhold til artikel 30, stk. 1, litra a, offentligt tilgængelige via clearing house-mekanismen i henhold til denne aftale.

ii) En part kan på grundlag af den bedste tilgængelige viden og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund registrere sine synspunkter om de potentielle effekter af en planlagt aktivitet, som der er truffet en afgørelse om i overensstemmelse med litra a, nr. i, over for den part, der traf afgørelsen, og det videnskabelige og tekniske organ senest 40 dage efter offentliggørelsen heraf.

iii) Hvis den part, der registrerede sine synspunkter, gav udtryk for bekymring med hensyn til de potentielle effekter af en planlagt aktivitet, som afgørelsen blev truffet om, skal den part, som traf afgørelsen, tage hensyn til sådanne bekymringer og eventuelt tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse.

iv) På baggrund af de bekymringer, der er registreret af en part i henhold til litra a, nr. ii, skal det videnskabelige og tekniske organ overveje og kan evaluere de potentielle effekter af den planlagte aktivitet på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, og kan, hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte henstillinger til den part, der traf afgørelsen, efter at have givet den pågældende part mulighed for at reagere på de registrerede bekymringer og under hensyntagen til et sådant svar.

v) Den part, der traf afgørelsen i henhold til litra a, nr. i ovenfor, skal tage hensyn til eventuelle henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ.

vi) Registrering af synspunkter og henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ skal offentliggøres, herunder gennem clearing house-mekanismen.

b) Afgrænsning. Parterne skal sikre, at de vigtigste miljømæssige og eventuelle tilknyttede effekter, såsom økonomiske, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige effekter, herunder potentielle kumulative effekter og effekter i områder inden for national jurisdiktion, samt eventuelle alternativer til den planlagte aktivitet, der skal indgå i de miljøkonsekvensvurderinger, der skal gennemføres i henhold til dette kapitel, identificeres. Omfanget skal defineres på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund.

c) Konsekvensanalyse og evaluering. Parterne skal sikre, at effekterne af planlagte aktiviteter, herunder kumulative effekter og virkninger på områder inden for national jurisdiktion, vurderes og evalueres på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund.

d) Forebyggelse, afbødning og håndtering af potentielle negative effekter. Parterne skal sikre, at:

i) foranstaltninger til forebyggelse, afbødning og håndtering af potentielle negative effekter af de planlagte aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol identificeres og analyseres for at undgå betydelige negative effekter. Sådanne foranstaltninger kan omfatte overvejelser om alternativer til den planlagte aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol

ii) hvor det er hensigtsmæssigt, indarbejdes disse foranstaltninger i en miljøledelsesplan.

e) Parterne skal sikre offentlig meddelelse og høring i overensstemmelse med artikel 32.

f) Parterne skal sikre, at der udarbejdes og offentliggøres en miljøkonsekvensvurderingsrapport i overensstemmelse med artikel 33.

2. Parterne kan foretage fælles miljøkonsekvensvurderinger, navnlig for så vidt angår planlagte aktiviteter under små udviklingsøstaters jurisdiktion eller kontrol.

3. Der oprettes en liste over eksperter under det videnskabelige og tekniske organ. Parter med begrænset kapacitet kan anmode om rådgivning og bistand fra disse eksperter til at gennemføre og evaluere screeninger og miljøkonsekvensvurderinger for en planlagt aktivitet under deres jurisdiktion eller kontrol. Eksperterne kan ikke udpeges til en anden del af miljøkonsekvensvurderingen af den samme aktivitet. Den part, der anmodede om rådgivning og bistand, sikrer, at sådanne miljøkonsekvensvurderinger forelægges den til gennemgang og beslutningstagning.

Artikel 32

Offentlig meddelelse og høring

1. Parterne skal sikre rettidig offentlig meddelelse om en planlagt aktivitet, herunder ved offentliggørelse gennem clearing house-mekanismen og gennem sekretariatet, og planlagte og effektive tidsbegrænsede muligheder, så vidt det er praktisk muligt, for deltagelse af alle stater, navnlig tilstødende kyststater og alle andre stater, der støder op til aktiviteten, når de potentielt er de mest berørte stater, og interessenter i miljøkonsekvensvurderingsprocessen. Meddelelse og muligheder for deltagelse, herunder gennem fremsættelse af bemærkninger, skal finde sted under hele miljøkonsekvensvurderingsprocessen, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med fastlæggelsen af omfanget af en miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 31, stk. 1, litra b, og når der er udarbejdet et udkast til miljøkonsekvensvurderingsrapport i henhold til artikel 33, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt aktiviteten skal godkendes.

2. De stater, der potentielt er mest berørt, skal fastlægges under hensyntagen til sagens natur og de potentielle effekter for havmiljøet af den planlagte aktivitet og skal omfatte:

a) kyststater, hvis udøvelse af suveræne rettigheder med henblik på udforskning, udnyttelse, bevarelse eller forvaltning af naturressourcer med rimelighed kan formodes at være berørt af aktiviteten

b) stater, der på området for den planlagte aktivitet udøver menneskelige aktiviteter, herunder økonomiske aktiviteter, som med rimelighed kan formodes at være berørt.

3. Interessenterne i denne proces omfatter oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, civilsamfundet, det videnskabelige samfund og offentligheden.

4. Offentlig meddelelse og høring skal i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, være inkluderende og transparent, gennemføres rettidigt og være målrettet og proaktiv, når små udviklingsøstater inddrages.

5. Indholdsmæssige bemærkninger, der modtages under høringsprocessen, herunder fra tilstødende kyststater og andre stater, som støder op til den planlagte aktivitet, når de potentielt er mest berørte stater, skal tages i betragtning og besvares eller behandles af parterne. Parterne skal tage særligt hensyn til bemærkninger vedrørende potentielle effekter på områder inden for national jurisdiktion og give skriftlige svar, hvor det er hensigtsmæssigt, specifikt vedrørende sådanne bemærkninger, herunder vedrørende eventuelle yderligere foranstaltninger, der har til formål at imødegå disse potentielle effekter. Parterne skal offentliggøre de modtagne bemærkninger og svarene eller beskrivelserne af, hvordan de er blevet behandlet.

6. Hvis en planlagt aktivitet berører områder af det åbne hav, der er helt omgivet af staters eksklusive økonomiske zoner, skal parterne:

a) Gennemføre målrettede og proaktive høringer, herunder forudgående meddelelse til sådanne omkringliggende stater

b) Overveje synspunkter og kommentarer fra de omkringliggende stater om den planlagte aktivitet og give skriftlige svar, der specifikt adresserer sådanne synspunkter og kommentarer, og, hvor det er hensigtsmæssigt, revidere den planlagte aktivitet i overensstemmelse hermed.

7. Parterne skal sikre adgang til oplysninger vedrørende miljøkonsekvensvurderingsprocessen i henhold til denne aftale. Uanset dette er parterne ikke forpligtet til at videregive fortrolige eller ejendomsretligt beskyttede oplysninger. Det skal angives i offentlige dokumenter, hvis fortrolige eller ejendomsretligt beskyttede oplysninger er blevet redigeret.

Artikel 33

Miljøkonsekvensvurderingsrapporter

1. Parterne skal sikre, at der udarbejdes en miljøkonsekvensvurderingsrapport med henblik på en sådan vurdering i henhold til dette kapitel.

2. Miljøkonsekvensvurderingsrapporten skal som minimum indeholde følgende oplysninger: en beskrivelse af den planlagte aktivitet, herunder dens beliggenhed; en beskrivelse af resultaterne af screeningen; en referencevurdering af det havmiljø, der kan blive berørt; en beskrivelse af potentielle effekter, herunder potentielle kumulative effekter og eventuelle effekter på områder inden for national jurisdiktion; en beskrivelse af potentielle forebyggelses-, afbødnings- og forvaltningsforanstaltninger; en beskrivelse af usikkerheder og videnskløft; oplysninger om den offentlige høringsproces; en beskrivelse af overvejelserne om rimelige alternativer til den planlagte aktivitet; en beskrivelse af opfølgende foranstaltninger, herunder en miljøledelsesplan; samt et ikke-teknisk resumé.

3. Parten skal stille udkastet til miljøkonsekvensvurderingsrapport til rådighed gennem clearing house-mekanismen under den offentlige høringsproces for at give det videnskabelige og tekniske organ mulighed for at overveje og evaluere rapporten.

4. Det videnskabelige og tekniske organ kan, hvis det er hensigtsmæssigt, og rettidigt, fremsætte bemærkninger til parten om udkastet til miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Parten skal tage hensyn til eventuelle bemærkninger fra det videnskabelige og tekniske organ.

5. Parterne skal offentliggøre miljøkonsekvensvurderingsrapporterne, herunder gennem clearing house-mekanismen. Sekretariatet skal sikre, at alle parter underrettes rettidigt, når rapporter offentliggøres via clearing house-mekanismen.

6. Endelige miljøkonsekvensvurderingsrapporter skal behandles af det videnskabelige og tekniske organ på grundlag af relevant praksis, procedurer og viden i henhold til denne aftale med henblik på udarbejdelse af retningslinjer, herunder identificere af bedste praksis.

7. Det videnskabelige og tekniske organ skal, på grundlag af relevant praksis, procedurer og viden i henhold til denne aftale, overveje og gennemgå et udvalg af de offentliggjorte oplysninger der har været anvendt i screeningsprocessen til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med artikel 30 og 31, med henblik på at udarbejde retningslinjer, herunder identificere bedste praksis.

Artikel 34

Beslutningsprocedure

1. En part, under hvis jurisdiktion eller kontrol en planlagt aktivitet henhører, er ansvarlig for at afgøre, om den kan fortsætte.

2. Ved afgørelsen af, om den planlagte aktivitet kan fortsætte i henhold til dette kapitel, skal der fuldt ud tages hensyn til miljøkonsekvensvurderingen, der er gennemført i overensstemmelse med dette kapitel. En afgørelse om at godkende den planlagte aktivitet under en parts jurisdiktion eller kontrol træffes først, når parten under hensyntagen til afhjælpnings- eller forvaltningsforanstaltninger har fastslået, at den har truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at aktiviteten kan udføres på en måde, der er forenelig med forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet.

3. Beslutningsdokumenterne skal indeholde en klar beskrivelse af eventuelle betingelser for godkendelsen i forbindelse med afhjælpningsforanstaltninger og opfølgende krav. Beslutningsdokumenter skal offentliggøres, herunder gennem clearing house-mekanismen.

4. Efter anmodning fra en part kan partskonferencen yde rådgivning og bistand til den pågældende part ved afgørelsen af, om en planlagt aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol kan gennemføres.

Artikel 35

Overvågning af effekterne af godkendte aktiviteter

Parterne skal ved hjælp af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, den relevante traditionelle viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, overvåge effekterne af aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion, som de tillader eller beskæftiger sig med, for at fastslå, om disse aktiviteter sandsynligvis vil forurene eller have negative effekter for havmiljøet. Hver part skal navnlig overvåge miljøeffekterne og eventuelle effekter forbundet dermed, såsom økonomiske, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige effekter af en tilladt aktivitet under deres jurisdiktion eller kontrol i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i godkendelsen af aktiviteten.

Artikel 36

Rapportering om effekterne af godkendte aktiviteter

1. Parterne skal, uanset om de handler individuelt eller kollektivt, regelmæssigt aflægge rapport om effekterne af den godkendte aktivitet og resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til artikel 35.

2. Overvågningsrapporterne skal offentliggøres, herunder gennem clearing house-mekanismen, og det videnskabelige og tekniske organ kan overveje og evaluere overvågningsrapporterne.

3. Overvågningsrapporter skal behandles af det videnskabelige og tekniske organ på grundlag af relevant praksis, procedurer og viden i henhold til denne aftale med henblik på at udarbejde retningslinjer for overvågning af effekterne af godkendte aktiviteter, herunder identifikation af bedste praksis.

Artikel 37

Gennemgang af godkendte aktiviteter og deres effekter

1. Parterne skal sikre, at effekterne af den godkendte aktivitet, der overvåges i henhold til artikel 35, gennemgås.

2. Hvis den part, der har jurisdiktion eller kontrol over aktiviteten, konstaterer betydelige negative effekter, som enten ikke var forudset i miljøkonsekvensvurderingen, med hensyn til sagens natur eller alvor, eller som skyldes en overtrædelse af en af de betingelser, der er fastsat i godkendelsen af aktiviteten, skal parten tage sin afgørelse om godkendelse af aktiviteten op til fornyet overvejelse, underretter partskonferencen, andre parter og offentligheden, herunder gennem clearing house-mekanismen, og:

a) kræver, at der foreslås og gennemføres foranstaltninger for at forebygge, afhjælpe og/eller styre disse effekter eller træffer andre nødvendige foranstaltninger og/eller standser aktiviteten, alt efter hvad der er nødvendigt og

b) rettidigt evaluerer alle foranstaltninger, der er gennemført, eller tiltag, som er truffet i henhold til litra a ovenfor.

3. På grundlag af de rapporter, der er modtaget i henhold til artikel 36, kan det videnskabelige og tekniske organ underrette den part, som har givet tilladelse til aktiviteten, hvis det mener, at aktiviteten kan have betydelige skadelige effekter, som enten ikke var forudset i miljøkonsekvensvurderingen, eller som skyldes overtrædelse af betingelserne for godkendelsen af den godkendte aktivitet, og kan i givet fald fremsætte henstillinger til parten.

4.

a) På grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, kan en part lade sine bekymringer registrere hos den part, der har godkendt aktiviteten, og hos det videnskabelige og tekniske organ, om at den godkendte aktivitet kan have betydelige negative effekter, som enten ikke var forudset i miljøkonsekvensvurderingen, i art eller grovhed, eller som skyldes en overtrædelse af eventuelle betingelser for godkendelse af den godkendte aktivitet;

b) Den part, der har givet tilladelse til aktiviteten, skal tage hensyn til sådanne bekymringer

c) Når det videnskabelige og tekniske organ har overvejet de bekymringer, der er registreret af en part, skal det overveje og kan det evaluere sagen baseret på den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og i de tilfælde, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, og kan underrette den part, der har godkendt aktiviteten, hvis det finder, at en sådan aktivitet kan have betydelige negative effekter, som enten ikke var forudset i miljøkonsekvensvurderingen, eller som skyldes overtrædelse af eventuelle betingelser for godkendelse af den godkendte aktivitet, og kan, efter at have givet den pågældende part mulighed for at reagere på de registrerede bekymringer og under hensyntagen til sådanne svar og efter omstændighederne, fremsætte henstillinger til den part, der godkendte aktiviteten;

d) Registreringen af bekymringer, eventuelle meddelelser og eventuelle henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ skal gøres offentligt tilgængelige, herunder gennem clearing house-mekanismen;

e) Den part, der har givet tilladelse til aktiviteten, skal tage hensyn til eventuelle meddelelser og eventuelle henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ.

5. Alle stater, navnlig tilstødende kyststater og alle andre stater, der støder op til aktiviteten, når de potentielt er de mest berørte stater, og interessenter skal holdes underrettet gennem clearing house-mekanismen og kan høres i forbindelse med overvågnings-, rapporterings- og gennemgangsprocesserne i forbindelse med en aktivitet, der er godkendt i henhold til denne aftale.

6. Parterne skal offentliggøre, herunder gennem clearing house-mekanismen:

a) rapporter om gennemgangen af effekterne af den godkendte aktivitet

b) beslutningsdokumenter, herunder en fortegnelse over partens begrundelse for afgørelsen, når en part har ændret sin afgørelse om godkendelse af aktiviteten.

Artikel 38

Standarder og/eller retningslinjer, der skal udarbejdes af det videnskabelige og tekniske organ vedrørende miljøkonsekvensvurderinger

1. Det videnskabelige og tekniske organ skal udarbejde standarder eller retningslinjer, som partskonferencen skal overveje og vedtage, vedrørende:

a) fastlæggelsen af, om tærsklerne for gennemførelse af en screening eller en miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 30 er blevet overholdt eller overskredet for planlagte aktiviteter, herunder på grundlag af ikke-udtømmende faktorer, der er anført i artiklens stk. 2

b) vurderingen af kumulative effekter i områder uden for national jurisdiktion samt hvordan der bør tages hensyn til disse effekter i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen

c) vurderingen af effekterne på områder inden for national jurisdiktion af planlagte aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion samt hvordan der bør tages hensyn til disse effekter i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingsprocessen;

d) den offentlige meddelelses- og høringsproces i henhold til artikel 32, herunder fastlæggelse af, hvad der udgør fortrolige eller ejendomsretligt beskyttede oplysninger

e) det påkrævede indhold af miljøkonsekvensvurderingsrapporter og offentliggjorte oplysninger, der anvendes i screeningsprocessen i henhold til artikel 33, herunder bedste praksis

f) overvågning af og rapportering om effekterne af godkendte aktiviteter, jf. artikel 35 og 36, herunder identifikation af bedste praksis

g) gennemførelse af strategiske miljøvurderinger.

2. Det videnskabelige og tekniske organ kan også udarbejde standarder og retningslinjer med henblik på partskonferencens overvejelse og vedtagelse, herunder om:

a) en vejledende, ikke-udtømmende liste over aktiviteter, der kræver eller ikke kræver en miljøkonsekvensvurdering, samt eventuelle kriterier i forbindelse med disse aktiviteter, som regelmæssigt skal opdateres;

b) gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger foretaget af parterne i denne aftale på områder, som er udpeget som områder, der kræver beskyttelse eller særlig opmærksomhed.

3. Enhver standard skal fastsættes i et bilag til denne aftale i overensstemmelse med artikel 74.

Artikel 39

Strategiske miljøvurderinger

1. Parterne skal individuelt eller i samarbejde med andre parter overveje at gennemføre strategiske miljøvurderinger for handlingsplaner og programmer vedrørende aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for national jurisdiktion, med henblik på at vurdere sådanne handlingsplaners eller programmers og andre alternativers potentielle effekter på havmiljøet.

2. Partskonferencen kan foretage en strategisk miljøvurdering af et område eller en region for at indsamle og sammenfatte de bedste foreliggende oplysninger om området eller regionen, vurdere nuværende og potentielle fremtidige effekter og identificere datamangler og forskningsprioriteter.

3. Når parterne foretager miljøkonsekvensvurderinger i henhold til dette kapitel, skal de tage hensyn til resultaterne af relevante strategiske miljøvurderinger, der er foretaget i henhold til ovenstående stk. 1 og 2, hvis sådanne foreligger.

4. Partskonferencen skal udarbejde retningslinjer for gennemførelsen af hver kategori af strategisk miljøvurdering, der er beskrevet i denne artikel.

KAPITEL V

KAPACITETSOPBYGNING OG OVERFØRSEL AF

HAVTEKNOLOGI

Artikel 40

Mål

Formålene med dette kapitel er at:

a) bistå parterne, navnlig de deltagende udviklingslande, med at gennemføre bestemmelserne i denne aftale med henblik på at nå dens mål

b) muliggøre et inklusivt, retfærdigt og effektivt samarbejde og deltagelse i de aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne aftale

c) udvikle den havvidenskabelige og teknologiske kapacitet, herunder med hensyn til forskning, hos parterne, navnlig de deltagende udviklingslande, med hensyn til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, herunder gennem adgang til havteknologi for og overførsel af havteknologi til de deltagende udviklingslande

d) øge, formidle og dele viden om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

e) mere specifikt at støtte de deltagende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, gennem kapacitetsopbygning og udvikling og overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale, med henblik på at nå mål vedrørende:

i) marine genetiske ressourcer, herunder deling af fordele, som anført i artikel 9

ii) foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, som anført i artikel 17

iii) Miljøkonsekvensvurderinger, som anført i artikel 27.

Artikel 41

Samarbejde om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Parterne skal samarbejde direkte eller gennem relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer for at bistå parterne, navnlig de deltagende udviklingslande, med at nå mål i denne aftale gennem kapacitetsopbygning og udvikling og overførsel af havvidenskab og havteknologi.

2. I forbindelse med kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale samarbejder parterne på alle niveauer og i alle former, herunder gennem partnerskaber med og med inddragelse af alle relevante interessenter, såsom, hvor det er hensigtsmæssigt, den private sektor, civilsamfundet og oprindelige folk og lokalsamfund som indehavere af traditionel viden, samt ved at styrke samarbejdet og koordineringen mellem relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer.

3. Ved gennemførelsen af dette kapitel skal parterne fuldt ud de særlige behov hos de deltagende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen. Parterne skal sikre, at levering af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi ikke er betinget af byrdefulde rapporteringskrav.

Artikel 42

Retningslinjer for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Parterne skal, inden for deres evner, sikre kapacitetsopbygning for de deltagende udviklingslande og skal samarbejde om at opnå overførsel af havteknologi, navnlig til udviklingslande, der har behov for det og anmoder herom, under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

2. Parterne skal, inden for deres evner, stille ressourcer til rådighed til støtte for en sådan kapacitetsopbygning og udvikling og overførsel af havteknologi og til at lette adgangen til andre støttekilder, under hensyntagen til deres nationale politikker, prioriteter, planer og programmer.

3. Kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi bør være en landestyret, gennemsigtig, effektiv og tilbagevendende proces, der er deltagerorienteret, tværgående og kønsorienteret. Den skal, hvor det er hensigtsmæssigt, bygge på og ikke overlappe eksisterende programmer og lade sig inspirere af opnåede erfaringer, herunder erfaringer fra kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologiaktiviteter i henhold til relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer. Den skal så vidt muligt tage hensyn til disse aktiviteter med henblik på at maksimere effektiviteten og resultaterne.

4. Kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi skal være baseret på og tilpasset de deltagende udviklingsstaters behov og prioriteter under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande, som identificeres på grundlag af behovsvurderinger fra sag til sag, subregionalt eller regionalt. Sådanne behov og prioriteter kan selvvurderes eller lettes gennem udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi og gennem clearing house-mekanismen.

Artikel 43

Yderligere retningslinjer for overførsel af havteknologi

1. Parterne deler en langsigtet vision om, hvor vigtigt det er fuldt ud at realisere teknologiudvikling og -overførsel med henblik på et inklusivt, retfærdigt og effektivt samarbejde og deltagelse i de aktiviteter, der iværksættes i henhold til denne aftale, og for fuldt ud at nå dens mål.

2. Overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale skal finde sted på retfærdige og de mest gunstige vilkår, herunder på fordelagtige og præferentielle vilkår, og i overensstemmelse med gensidigt aftalte vilkår og betingelser samt målene i denne aftale.

3. Parterne skal fremme og tilskynde til økonomiske og retlige betingelser for overførsel af havteknologi til deltagende udviklingslande under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande, hvilket kan omfatte incitamenter til virksomheder og institutioner.

4. Ved overførsel af havteknologi skal der tages hensyn til alle rettigheder til sådanne teknologier, og der skal tages behørigt hensyn til alle legitime interesser, herunder bl.a. rettigheder og pligter for indehavere, leverandører og modtagere af havteknologi, og der skal tages særligt hensyn til udviklingslandenes interesser og behov med henblik på at nå målene i denne aftale.

5. Havteknologi, der overføres i henhold til dette kapitel, skal være hensigtsmæssig, relevant og så vidt muligt pålidelig, økonomisk overkommelig, opdateret, miljøvenlig og tilgængelig i en form, der er tilgængelig for de deltagende udviklingslande, under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande.

Artikel 44

Typer af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Til støtte for målene i artikel 40 kan de forskellige typer af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi omfatte, men er ikke begrænset til, støtte til oprettelse eller forbedring af parternes menneskelige, finansforvaltningsmæssige, videnskabelige, teknologiske, organisatoriske, institutionelle og andre ressourcemæssige kapaciteter, såsom:

a) deling og anvendelse af relevante data, oplysninger, viden og forskningsresultater

b) informationsformidling og bevidstgørelse, herunder med hensyn til relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, i overensstemmelse med disse oprindelige folks og i givet fald lokalsamfunds frie, forudgående og informerede samtykke

c) udvikling og styrkelse af relevant infrastruktur, herunder udstyr og personalets kapacitet til brug og vedligeholdelse heraf

d) udvikling og styrkelse af institutionel kapacitet og nationale lovgivningsmæssige rammer eller mekanismer

e) udvikling og styrkelse af den menneskelige og finansielle forvaltningskapacitet og af teknisk ekspertise gennem udveksling, forskningssamarbejde, teknisk støtte, uddannelse og overførsel af havteknologi

f) udvikling og udveksling af manualer, retningslinjer og standarder

g) udvikling af tekniske, videnskabelige og forsknings- og udviklingsmæssige programmer

h) udvikling og styrkelse af kapaciteter og teknologiske redskaber til effektiv overvågning, kontrol og overvågning af aktiviteter inden for denne aftales anvendelsesområde.

2. Yderligere oplysninger om de typer kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, der er omhandlet i denne artikel, findes i bilag II.

3. Partskonferencen skal, under hensyntagen til henstillingerne fra udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, regelmæssigt, efter behov revidere, vurdere, videreudvikle og fastsætte retningslinjer for den vejledende og ikke-udtømmende liste over de forskellige typer kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, der er udarbejdet i bilag II, for at afspejle den teknologiske udvikling og innovation og for at reagere på og tilpasse sig udviklingen i staters, subregioners og regioners behov.

Artikel 45

Overvågning og gennemgang

1. Kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, der gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, skal regelmæssigt overvåges og gennemgås.

2. Den i stk. 1 ovennævnte overvågning og gennemgang skal udføres af udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi under partskonferencens myndighed og skal tage sigte på:

a) vurdering og gennemgang af udviklingslandenes behov og prioriteter med hensyn til kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, idet der lægges særlig vægt på de særlige behov hos de deltagende udviklingslande og på de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med artikel 42, stk. 4

b) gennemgang af den nødvendige støtte, der er ydet og mobiliseret, samt mangler med hensyn til at opfylde de vurderede behov hos de deltagende udviklingslande i forbindelse med denne aftale

c) identificering og mobilisering af midler under den finansielle mekanisme, der er oprettet i henhold til artikel 52, til udvikling og gennemførelse af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, herunder til gennemførelse af behovsvurderinger

d) måling af resultater på grundlag af vedtagne indikatorer og gennemgang af resultatbaserede analyser, herunder af økonomisk output, resultater, fremskridt og effektivitet i forbindelse med kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale, samt succeser og udfordringer

e) fremsættelse af henstillinger vedrørende opfølgningsaktiviteter, herunder om, hvordan kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi kan styrkes yderligere for at gøre det muligt for de deltagende udviklingslande, under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande, at styrke deres gennemførelse af aftalen med henblik på at nå dens mål.

3. I forbindelse med støtte til overvågning og gennemgang af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi skal parterne forelægge rapporter for udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi. Disse rapporter bør udarbejdes i et format og med mellemrum, der fastsættes af partskonferencen, under hensyntagen til henstillingerne fra udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi. Ved fremlæggelsen af deres rapporter skal parterne, hvor det er anvendeligt, tage hensyn til forslag fra regionale og subregionale organer om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi. De rapporter, som parterne forelægger, samt eventuelt input fra regionale og subregionale organer om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi bør gøres offentligt tilgængelige. Partskonferencen skal sikre, at rapporteringskravene strømlines og ikke er byrdefulde, navnlig for de deltagende udviklingslande, herunder med hensyn til omkostninger og tidsfrister.

Artikel 46

Udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Der oprettes hermed et udvalg for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi.

2. Udvalget skal bestå af medlemmer, der besidder de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige ekspertise til objektivt at tjene aftalens bedste interesse, og som er udpeget af parterne og valgt af partskonferencen, idet der tages hensyn til kønsbalance og ligelig geografisk fordeling og sikres repræsentation i udvalget fra de mindst udviklede lande, de små udviklingsøstater og de udviklingslande, der er indlandsstater. Mandatet og de nærmere bestemmelser for udvalgets arbejde fastlægges af partskonferencen på dens første møde.

3. Udvalget skal forelægge rapporter og henstillinger, som partskonferencen skal overveje og træffe foranstaltninger i forhold til, hvis det er hensigtsmæssigt.

KAPITEL VI

INSTITUTIONELLE FORHOLD

Artikel 47

Partskonferencen

1. Der oprettes hermed en partskonference.

2. De Forenede Nationers generalsekretær skal indkalde til det første møde i partskonferencen senest et år efter denne aftales ikrafttræden. Derefter skal partskonferencen regelmæssigt afholde ordinære møder, som fastsættes af partskonferencen. Der kan afholdes ekstraordinære møder i partskonferencen på andre tidspunkter i overensstemmelse med forretningsordenen.

3. Partskonferencen skal normalt mødes på sekretariatets hjemsted eller i De Forenede Nationers hovedkvarter.

4. Partskonferencen skal på sit første møde ved konsensus vedtage en forretningsorden for sig selv og sine underliggende organer, finansielle regler for dens finansiering og finansiering af sekretariatet og eventuelle underliggende organer og derefter en forretningsorden og finansielle bestemmelser for eventuelle yderligere underliggende organer, som den måtte oprette. Indtil forretningsordenen er vedtaget, skal forretningsordenen for regeringskonferencen om et retligt bindende internationalt instrument under De Forenede Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion finde anvendelse.

5. Partskonferencen skal bestræbe sig på at vedtage afgørelser og henstillinger ved konsensus. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, skal partskonferencens afgørelser og henstillinger vedrørende substansspørgsmål vedtages med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, og afgørelser om procedurespørgsmål skal vedtages med et flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, medmindre andet er fastsat i denne aftale.

6. Partskonferencen skal overvåge og evaluere gennemførelsen af denne aftale og skal med henblik herpå:

a) vedtage afgørelser og henstillinger vedrørende gennemførelsen af denne aftale

b) gennemgå og lette udvekslingen af oplysninger mellem parter, der er relevante for gennemførelsen af denne aftale

c) fremme, herunder ved at oprette passende processer, samarbejde og koordinere med og mellem relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer med henblik på at fremme sammenhængen mellem bestræbelserne på at bevare og udnytte havets biologiske mangfoldighed på en bæredygtig måde i områder uden for national jurisdiktion

d) nedsætte de underliggende organer, som skønnes nødvendige for at støtte gennemførelsen af denne aftale;

e) vedtage et budget med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, med en sådan hyppighed og for en finansieringsperiode, som udvalget fastsætter

f) varetage andre funktioner, der er nævnt i denne aftale, eller som er nødvendige for dens gennemførelse.

7. Partskonferencen kan træffe afgørelse om at anmode Den Internationale Havretsdomstol om at afgive en rådgivende udtalelse om et juridisk spørgsmål vedrørende overensstemmelsen med denne aftale af et forslag, der er forelagt partskonferencen, om ethvert spørgsmål inden for dens kompetence. Der må ikke indgives en anmodning om en rådgivende udtalelse om et spørgsmål, der henhører under andre globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organers kompetence, eller om et spørgsmål, der nødvendigvis indebærer en samtidig drøftelse af en tvist om suverænitet eller andre rettigheder over kontinentale landområder eller ølandsområder eller en fordring herpå eller et områdes retlige status inden for national jurisdiktion. Anmodningen skal angive omfanget af det juridiske spørgsmål, der anmodes om en rådgivende udtalelse om. Partskonferencen kan anmode om, at en sådan udtalelse afgives hurtigst muligt.

8. Partskonferencen skal senest fem år efter denne aftales ikrafttræden og derefter med mellemrum, som den fastsætter, vurdere og undersøge, om bestemmelserne i denne aftale er tilstrækkelige og effektive, og om nødvendigt foreslå midler til at styrke gennemførelsen af disse bestemmelser for bedre at kunne håndtere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

Artikel 48

Transparens

1. Partskonferencen skal fremme transparens i beslutningsprocesser og andre aktiviteter, der gennemføres i henhold til denne aftale.

2. Alle møder i partskonferencen og dens underliggende organer skal være åbne for observatører, der deltager i overensstemmelse med forretningsordenen, medmindre partskonferencen træffer afgørelse om andet. Partskonferencen skal offentliggøre og føre offentligt register over sine afgørelser.

3. Partskonferencen skal fremme transparens i gennemførelsen af denne aftale, herunder gennem offentlig formidling af oplysninger og fremme af deltagelse og høring af relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, det videnskabelige samfund, civilsamfundet og andre relevante interessenter, alt efter hvad der er relevant og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

4. Repræsentanter for stater, der ikke er parter i denne aftale, relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, det videnskabelige samfund, civilsamfundet og andre relevante interessenter med interesse i spørgsmål vedrørende partskonferencen kan anmode om at deltage som observatører i møderne i partskonferencen og dens underliggende organer. Partskonferencens forretningsorden skal indeholde bestemmelser om en sådan deltagelse og må ikke være unødigt restriktiv i denne henseende. I forretningsordenen skal det også være fastsat, at sådanne repræsentanter skal have rettidig adgang til alle relevante oplysninger.

Artikel 49

Videnskabeligt og teknisk organ

1. Der oprettes hermed et videnskabeligt og teknisk organ.

2. Det videnskabelige og tekniske organ skal bestå af medlemmer, der gør tjeneste i deres egenskab af eksperter og i aftalens bedste interesse, og som udpeges af parterne og vælges af partskonferencen, med passende kvalifikationer, idet der tages hensyn til behovet for tværfaglig ekspertise, herunder relevant videnskabelig og teknisk ekspertise og ekspertise inden for relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, kønsbalance og ligelig geografisk repræsentation. Mandatet og de nærmere bestemmelser for det videnskabelige og tekniske organs arbejde, herunder dets udvælgelsesproces og medlemmernes mandater, skal fastlægges af partskonferencen på det første møde.

3. Det videnskabelige og tekniske organ kan efter behov benytte relevant rådgivning fra relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer samt fra andre videnskabsfolk og eksperter.

4. Under partskonferencens myndighed og vejledning og under hensyntagen til den tværfaglige ekspertise, der er omhandlet i stk. 2 ovenfor, skal det videnskabelige og tekniske organ yde partskonferencen videnskabelig og teknisk rådgivning, udføre de opgaver, det er pålagt i henhold til denne aftale, og andre funktioner, som måtte blive fastlagt af partskonferencen, og aflægge rapport til partskonferencen om sit arbejde.

Artikel 50

Sekretariat

1. Der oprettes hermed et sekretariat. Partskonferencen skal på sit første møde træffe foranstaltninger vedrørende sekretariatets funktion, herunder fastlæggelse af dets hjemsted.

2. Indtil sekretariatet påbegynder sine opgaver, skal De Forenede Nationers generalsekretær gennem afdelingen for havspørgsmål og havretten under De Forenede Nationers Sekretariat for Retlige Anliggender varetage sekretariatsfunktionerne i henhold til denne aftale.

3. Sekretariatet og værtsstaten kan indgå en hjemstedsaftale. Sekretariatet skal have rets- og handleevne på værtsstatens område og nyde af værtsstaten de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for, at det kan udføre sine opgaver.

4. Sekretariatet skal:

a) yde administrativ og logistisk støtte til partskonferencen og dens underliggende organer med henblik på gennemførelsen af denne aftale

b) tilrettelægge og betjene møderne i partskonferencen og i andre organer, der nedsættes i henhold til denne aftale eller af partskonferencen

c) rundsende oplysninger om gennemførelsen af denne aftale rettidigt, herunder gøre afgørelser truffet af partskonferencen offentligt tilgængelige og videregive dem til alle parter samt til relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

d) lette samarbejdet og koordineringen, hvor det er relevant, med sekretariaterne for andre relevante internationale organer og navnlig indgå administrative og kontraktlige ordninger, der måtte være nødvendige med henblik herpå og for effektivt at udføre dets opgaver, med forbehold for partskonferencens godkendelse

e) udarbejde rapporter over udførelsen af dets funktioner i henhold til denne aftale og forelægge dem for partskonferencen

f) yde bistand i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale og udføre andre funktioner, som partskonferencen måtte træffe afgørelse om, eller som det måtte blive pålagt i henhold til denne aftale.

Artikel 51

Clearing house-mekanismen

1. Der oprettes hermed en clearing house-mekanisme.

2. Clearing house-mekanismen skal primært bestå af en åben platform. De nærmere bestemmelser for driften af clearing house-mekanismen skal fastsættes af partskonferencen.

3. Clearing house-mekanismen skal:

a) fungere som en central platform, der gør det muligt for parterne at få adgang til, levere og formidle oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i denne aftale, herunder oplysninger om:

i) marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, i henhold til kapitel II i denne aftale

ii) etablering og gennemførelse af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder

iii) miljøkonsekvensvurderinger

iv) anmodninger om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi og mulighederne i forbindelse hermed, herunder forskningssamarbejde og uddannelsesmuligheder, oplysninger om kilder og adgang til teknologiske oplysninger og data til overførsel af havteknologi, muligheder for lettere adgang til havteknologi og adgang til finansiering

b) gøre det lettere at forene kapacitetsopbygningsbehov med den støtte, der er til rådighed, og med leverandører til overførsel af havteknologi, herunder statslige, ikke-statslige eller private enheder, der er interesserede i at deltage som donorer i overførsel af havteknologi, og lette adgangen til relevant knowhow og ekspertise

c) skabe forbindelser til relevante globale, regionale, subregionale, nationale og sektorspecifikke clearing house-mekanismer og andre genbanker, registre og databaser, herunder dem, der vedrører relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, og, hvis det er muligt, fremme forbindelser med offentligt tilgængelige private og ikkestatslige platforme for udveksling af oplysninger

d) udnytte globale, regionale og subregionale clearing house-institutioner, hvor det er tilgængeligt, når der oprettes regionale og subregionale mekanismer under den globale mekanisme

e) fremme øget transparens, herunder ved at lette udvekslingen af miljømæssige referencedata og oplysninger vedrørende bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion mellem parter og andre relevante interessenter

f) lette internationalt samarbejde, herunder videnskabeligt og teknisk samarbejde

g) udføre andre funktioner, som partskonferencen måtte træffe afgørelse om, eller som den måtte blive pålagt i henhold til denne aftale.

4. Clearing house-mekanismen skal forvaltes af sekretariatet, uden at dette berører et eventuelt samarbejde med andre relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer som fastlagt af partskonferencen, herunder Den Mellemstatslige Oceanografiske Kommission under De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, Den Internationale Havbundsmyndighed, Den Internationale Søfartsorganisation og De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation.

5. Ved forvaltningen af clearing house-mekanismen skal de særlige behov, der gør sig gældende for deltagende udviklingslande anerkendes, samt de særlige forhold, der gør sig gældende for deltagende små udviklingsøstater, og deres adgang til mekanismen skal lettes, således at disse stater sættes i stand til at anvende den uden unødige hindringer eller administrative byrder. Der skal medtages oplysninger om aktiviteter til fremme af informationsudveksling, bevidstgørelse og formidling i og med disse stater samt om specifikke programmer for disse stater.

6. Fortroligheden af oplysninger, der gives i henhold til denne aftale, og rettigheder hertil skal respekteres. Intet i henhold til denne aftale må fortolkes som et krav om udveksling af oplysninger, der er beskyttet mod videregivelse i henhold til en parts nationale lovgivning eller anden gældende lovgivning.

KAPITEL VII

FINANSIELLE RESSOURCER OG MEKANISMER

Artikel 52

Finansiering

1. Hver part skal inden for sine evner tilvejebringe ressourcer til de aktiviteter, der har til formål at nå målene i denne aftale, under hensyntagen til dens nationale politikker, prioriteter, planer og programmer.

2. De institutioner, der oprettes i henhold til denne aftale, skal finansieres ved hjælp af pålignede bidrag fra parterne.

3. Der oprettes hermed en mekanisme for tilvejebringelse af tilstrækkelige, tilgængelige, nye og yderligere og forudsigelige finansielle ressourcer i henhold til denne aftale. Mekanismen skal bistå udviklingslande, der er parter i aftalen, med at gennemføre denne aftale, herunder gennem finansiering til støtte for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, og udføre andre funktioner som fastsat i denne artikel med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed.

4. Mekanismen skal omfatte:

a) en frivillig trustfond oprettet af partskonferencen for at lette deltagelsen af repræsentanter for deltagende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater, og små udviklingsøstater, i møderne i de organer, som oprettes i henhold til denne aftale

b) en særlig fond, der finansieres gennem følgende kilder:

i) årlige bidrag i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6

ii) betalinger i overensstemmelse med artikel 14, stk. 7

iii) yderligere bidrag fra parter og private enheder, der ønsker at stille finansielle ressourcer til rådighed til støtte for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

c) Den Globale Miljøfacilitets trustfond.

5. Partskonferencen kan overveje muligheden for at oprette yderligere midler som led i den finansielle mekanisme til støtte for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion til finansiering af rehabilitering og økologisk genopretning af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

6. Den særlige fond og Den Globale Miljøfacilitets trustfond skal anvendes til at:

a) finansiere kapacitetsopbygningsprojekter i henhold til denne aftale, herunder effektive projekter om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed og aktiviteter og programmer, herunder uddannelse i forbindelse med overførsel af havteknologi

b) bistå udviklingslande, der er parter i aftalen, med at gennemføre denne aftale

c) støtte programmer for bevarelse og bæredygtig udnyttelse, der gennemføres af oprindelige folk og lokalsamfund som indehavere af traditionel viden

d) støtte offentlige høringer på nationalt, subregionalt og regionalt plan

e) finansiere gennemførelsen af alle andre aktiviteter som besluttet af partskonferencen.

7. Den finansielle mekanisme bør søge at sikre, at dobbeltarbejde undgås, og at komplementaritet og sammenhæng fremmes i forbindelse med anvendelsen af midlerne inden for mekanismen.

8. De finansielle ressourcer, der mobiliseres til støtte for gennemførelsen af denne aftale, kan omfatte finansiering fra offentlige og private kilder, både nationale og internationale, herunder, men ikke begrænset til, bidrag fra stater, internationale finansielle institutioner, eksisterende finansieringsmekanismer under globale og regionale instrumenter, donororganer, mellemstatslige organisationer, ikke-statslige organisationer og fysiske og juridiske personer samt fra offentlig-private partnerskaber.

9. I forbindelse med denne aftale skal mekanismen fungere under partskonferencens myndighed, hvor det er hensigtsmæssigt, og den skal stå til ansvar over for denne. Partskonferencen skal fastlægge retningslinjer for de overordnede strategier, politikker, programprioriteter og for berettigelse til adgang til og anvendelse af finansielle ressourcer.

10. Partskonferencen og den globale miljøfacilitet skal aftale ordninger til gennemførelse af ovenstående stykker på partskonferencens første møde.

11. I erkendelse af, at det haster med at håndtere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, skal partskonferencen fastsætte et indledende mål for mobilisering af ressourcer frem til 2030 for den særlige fond fra alle kilder, idet der bl.a. tages hensyn til de institutionelle bestemmelser for den særlige fond og de oplysninger, der tilvejebringes gennem udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi.

12. Adgangen til finansiering i henhold til denne aftale skal efter behov være åben for udviklingslande, der er parter i aftalen. Midlerne fra den særlige fond skal fordeles efter retfærdige fordelingskriterier under hensyntagen til behovet for bistand fra parter med særlige behov, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater og afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, og under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande. Formålet med denne særlige fond skal være at sikre effektiv adgang til finansiering gennem forenklede ansøgnings- og godkendelsesprocedurer og øget beredvillighed til at yde støtte til sådanne deltagende udviklingslande.

13. I lyset af kapacitetsbegrænsninger skal parterne tilskynde de internationale organisationer til at give fortrinsbehandling til og tage hensyn til udviklingslandenes særlige behov og særlige krav, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater, og små udviklingsøstater, og under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, ved tildelingen af passende midler og teknisk bistand og anvendelsen af deres specialiserede tjenester med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

14. Partskonferencen skal nedsætte et finansudvalg for finansielle ressourcer. Det skal bestå af medlemmer med passende kvalifikationer og ekspertise under hensyntagen til kønsbalance og ligelig geografisk fordeling. Kommissoriet og de nærmere bestemmelser for udvalgets arbejde skal fastlægges af partskonferencen. Udvalget skal regelmæssigt aflægge rapport og fremsætte henstillinger om identifikation og mobilisering af midler under mekanismen. Det skal også indsamle oplysninger og aflægge rapport om finansiering under andre mekanismer og instrumenter, der direkte eller indirekte bidrager til at nå målene i denne aftale. Ud over overvejelserne i denne artikel skal udvalget bl.a. overveje:

a) vurdering af parternes behov, navnlig de deltagende udviklingslande

b) de disponible mider og rettidig udbetaling heraf

c) transparens i beslutnings- og forvaltningsprocesser vedrørende fundraising og tildelinger

d) de deltagende udviklingslandes ansvarlighed med hensyn til den aftalte anvendelse af midlerne.

15. Partskonferencen skal behandle finansudvalgets rapporter og henstillinger og træffe passende foranstaltninger.

16. Partskonferencen skal desuden foretage en regelmæssig gennemgang af den finansielle mekanisme for at vurdere, om de finansielle ressourcer er tilstrækkelige, effektive og tilgængelige, herunder til levering af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, navnlig for de deltagende udviklingslande.

KAPITEL VIII

GENNEMFØRELSE OG OVERHOLDELSE

Artikel 53

Gennemførelse

Parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 54

Overvågning af gennemførelsen

Hver part skal overvåge gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne aftale og aflægge i et format og med mellemrum, der fastsættes af partskonferencen, rapport til konferencen om de foranstaltninger, den har truffet for at gennemføre denne aftale.

Artikel 55

Udvalget for gennemførelse og overholdelse

1. Der nedsættes hermed et udvalg for gennemførelse og overholdelse, der skal lette og overveje gennemførelsen af og fremme overholdelsen af bestemmelserne i denne aftale. Udvalget for gennemførelse og overholdelse skal være faciliterende og fungere på en måde, der er transparent, ikke-kontradiktorisk og ikke påføre straf.

2. Udvalget for gennemførelse og overholdelse skal bestå af medlemmer med passende kvalifikationer og erfaring, som er udpeget af parterne og valgt af partskonferencen, idet der tages behørigt hensyn til kønsbalance og ligelig geografisk repræsentation.

3. Udvalget for gennemførelse og overholdelse skal arbejde efter de retningslinjer og den forretningsorden, som partskonferencen vedtog på sit første møde. Udvalget for gennemførelse og overholdelse skal bl.a. behandle spørgsmål om gennemførelse og overholdelse på individuelt og systemisk niveau og regelmæssigt aflægge rapport til og fremsætte henstillinger til partskonferencen, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt under hensyntagen til de respektive nationale forhold.

4. Udvalget for gennemførelse og overholdelse kan i forbindelse med sit arbejde gøre brug af relevante oplysninger fra organer, der er oprettet i henhold til denne aftale, samt relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, hvis det er nødvendigt.

KAPITEL IX

BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 56

Forebyggelse af tvister

Parterne skal samarbejde for at forebygge tvister.

Artikel 57

Forpligtelse til at bilægge tvister med fredelige midler

Parterne er forpligtede til at bilægge deres tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, retsforlig, anvendelse af regionale organer eller ordninger eller andre fredelige midler efter eget valg.

Artikel 58

Bilæggelse af tvister ved hjælp af alle fredelige midler, som parterne har valgt

Intet i dette kapitel skal gribe ind i parternes ret til på ethvert tidspunkt at træffe aftale om bilæggelse af en indbyrdes tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale ved fredelige midler efter deres eget valg.

Artikel 59

Tvister af teknisk karakter

Hvis en tvist vedrører et spørgsmål af teknisk karakter, kan de berørte parter henvise tvisten til et ad hoc-ekspertpanel, som de har nedsat. Panelet skal rådføre sig med de berørte parter og bestræbe sig på at bilægge tvisten hurtigt uden anvendelse af bindende procedurer for bilæggelse af tvister i henhold til denne aftales artikel 60.

Artikel 60

Procedure for tvistbilæggelse

1. Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale skal bilægges i overensstemmelse med bestemmelserne om bilæggelse af tvister i konventionens kapitel XV.

2. Bestemmelserne i konventionens kapitel XV og bilag V, VI, VII og VIII skal anses for at være gentaget med henblik på bilæggelse af tvister, der involverer en part i denne aftale, som ikke er part i konventionen.

3. Enhver procedure, der accepteres af en part i denne aftale, som også er part i konventionen i henhold til konventionens artikel 287, skal finde anvendelse på bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel, medmindre den pågældende part ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne aftale eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter har accepteret en anden procedure i henhold til konventionens artikel 287 for bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel.

4. Enhver erklæring fra en part i denne aftale, som også er part i konventionen i henhold til konventionens artikel 298, skal finde anvendelse på bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel, medmindre den pågældende part ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne aftale eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter har afgivet en anden erklæring i henhold til konventionens artikel 298 om bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel.

5. I henhold til stk. 2 ovenfor kan en part i denne aftale, der ikke er part i konventionen, ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne aftale eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter frit vælge en eller flere af følgende metoder til bilæggelse af tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale ved hjælp af en skriftlig erklæring, der indgives til depositaren:

a) Den Internationale Havretsdomstol

b) Den Internationale Domstol

c) en voldgiftsret, i henhold til bilag VII

d) en særlig voldgiftsret, i henhold til bilag VIII med henblik på en eller flere af de deri angivne kategorier af tvister.

6. En part i denne aftale, som ikke er part i konventionen, og som ikke har afgivet en erklæring, skal anses for at have accepteret muligheden i stk. 5, litra c), ovenfor. Hvis parterne i en tvist har accepteret den samme procedure for bilæggelse af tvisten, kan den kun underkastes denne procedure, medmindre parterne aftaler andet. Hvis parterne i en tvist ikke har accepteret den samme procedure for bilæggelse af tvisten, kan den kun indbringes for voldgift i henhold til bilag VII til konventionen, medmindre parterne aftaler andet. Konventionens artikel 287, stk. 68, finder anvendelse på erklæringer, der afgives i henhold til stk. 5.

7. En part i denne aftale, der ikke er part i konventionen, kan ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne aftale eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, uden at dette berører de forpligtelser, der følger af dette kapitel, skriftligt erklære, at den ikke accepterer nogen eller flere af de procedurer, der er fastsat i konventionens kapitel XV, afsnit 2, for så vidt angår en eller flere af de kategorier af tvister, der er fastsat i konventionens artikel 298 med henblik på bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel. Konventionens artikel 298 skal finde anvendelse på en sådan erklæring.

8. Bestemmelserne i denne artikel må ikke berøre de procedurer for bilæggelse af tvister, som parterne har aftalt som deltagere i en relevant retsakt eller ramme eller som medlemmer af et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organ vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af sådanne instrumenter og rammer.

9. Intet i denne aftale må fortolkes således, at det tillægger en domstol eller et domstolslignende organ kompetence til at påkende tvister, der vedrører eller nødvendigvis indebærer en samtidig overvejelse af et områdes retlige status inden for national jurisdiktion, eller tvister vedrørende suverænitet eller andre rettigheder over kontinentale landområder eller ølandsområder eller krav herom tilhørende en part i denne aftale, forudsat at intet i dette stykke må fortolkes som en begrænsning af en domstols kompetence i henhold til konventionens kapitel XV, afsnit 2.

10. For at undgå tvivl må intet i denne aftale påberåbes som grundlag for at påberåbe sig eller afvise krav på suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion over land- eller havområder, herunder i forbindelse med tvister i forbindelse hermed.

Artikel 61

Foreløbige ordninger

Indtil en tvist er bilagt i overensstemmelse med dette kapitel, bestræber parterne i tvisten sig bedst muligt på at indgå foreløbige ordninger af praktisk karakter.

KAPITEL X

IKKE-PARTER I DENNE AFTALE

Artikel 62

Ikke-parter i denne aftale

Parterne skal tilskynde ikke-parter i denne aftale til at blive parter i aftalen og til at vedtage love og forskrifter, der er i overensstemmelse med aftalens bestemmelser.

KAPITEL XI

GOD TRO OG MISBRUG AF RETTIGHEDER

Artikel 63

God tro og misbrug af rettigheder

Parterne skal i god tro opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til denne aftale, og udøve de deri anerkendte rettigheder på en måde, der ikke indebærer misbrug af rettigheder.

KAPITEL XII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 64

Stemmeret

1. Hver part i denne aftale skal have én stemme, jf. dog stk. 2 nedenfor.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration, der er part i denne aftale, skal, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, tildeles et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i denne aftale. Disse organisationer må ikke anvende deres stemmeret, hvis deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og omvendt.

Artikel 65

Undertegnelse

Denne aftale skal åbnes for undertegnelse for alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration fra den 20. september 2023 og skal forblive åben for undertegnelse i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York indtil den 20. september 2025.

Artikel 66

Ratifikation, godkendelse, accept og tiltrædelse

Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres af stater og regionale organisationer for økonomisk integration. Den skal være åben for tiltrædelse af stater og regionale organisationer for økonomisk integration fra dagen efter den dato, hvor aftalen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, godkendelses-, accept- og tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 67

Kompetencefordeling mellem regionale organisationer for økonomisk integration og deres medlemsstater på de områder, der er omfattet af denne aftale

1. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part i denne aftale, uden at nogen af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i aftalen, skal være bundet af alle de i denne aftale fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere af en sådan organisations medlemsstater er part i denne aftale, skal organisationen og dens medlemsstater fastlægge deres respektive ansvarsområde for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af aftalen. I sådanne tilfælde må organisationen og dens medlemsstater ikke udøve deres rettigheder i medfør af aftalen samtidigt.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration skal i deres ratifikations-, godkendelses-, accept-, eller tiltrædelsesinstrument angive omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af denne aftale. Disse organisationer skal ligeledes meddele depositaren, som derefter skal meddele parterne, enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 68

Ikrafttræden

1. Denne aftale skal træde i kraft 120 dage efter datoen for deponeringen af det tresindstyvende ratifikations-, godkendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der ratificerer, godkender eller accepterer denne aftale eller tiltræder den efter deponeringen af det tresindstyvende ratifikations-, godkendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument, skal denne overenskomst træde i kraft på tredivtedagen efter deponeringen af dens ratifikations-, godkendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument, jf. dog stk. 1 ovenfor.

3. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den pågældende organisation allerede har deponeret.

Artikel 69

Midlertidig anvendelse

1. Denne aftale kan anvendes midlertidigt af en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, der giver sit samtykke til dens midlertidige anvendelse ved at give depositaren skriftlig meddelelse herom på tidspunktet for undertegnelsen eller deponeringen af dens ratifikations-, godkendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument. En sådan midlertidig anvendelse skal træde i kraft fra datoen for depositarens modtagelse af meddelelsen.

2. For en stat eller en regional organisation for økonomisk integration skal den midlertidige anvendelse ophøre ved denne aftales ikrafttræden for den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration eller ved en skriftlig meddelelse fra den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration til depositaren om, at den har til hensigt at ophøre med at anvende aftalen midlertidigt.

Artikel 70

Forbehold og undtagelser

Der kan ikke tages forbehold over for eller gøres undtagelser fra denne konvention, medmindre dette udtrykkeligt er hjemlet i andre artikler i denne konvention.

Artikel 71

Erklæringer og udtalelser

Artikel 70 afskærer ikke en stat eller en regional organisation for økonomisk integration fra i forbindelse med undertegnelsen, ratifikationen, godkendelsen, accepten eller tiltrædelsen af denne aftale at fremsætte erklæringer eller udtalelser, uanset disses formulering eller betegnelse, bl.a. med henblik på samordning af dens love og forskrifter med bestemmelserne i denne aftale, forudsat at sådanne erklæringer og udtalelser ikke har til hensigt at udelukke eller ændre retsvirkningen af denne aftale i forhold til den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration.

Artikel 72

Ændring

1. En part kan ved skriftlig meddelelse til sekretariatet foreslå ændringer til denne aftale. Sekretariatet skal rundsende en sådan meddelelse til alle parter. Hvis mindst halvdelen af parterne inden seks måneder efter datoen for udsendelsen af meddelelsen svarer positivt på anmodningen, skal den foreslåede ændring behandles på partskonferencens følgende møde.

2. En ændring af denne aftale, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 47, skal meddeles af depositaren til alle parter med henblik på ratifikation, godkendelse eller accept.

3. Ændringer til denne aftale skal træde i kraft for de parter, der ratificerer, godkender eller accepterer dem, på tredivtedagen efter, at to tredjedele af antallet af parter i denne aftale på tidspunktet for ændringens vedtagelse har deponeret ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenter. For hver part, der deponerer sit ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument for en ændring efter deponeringen af det krævede antal af sådanne instrumenter, skal ændringen derefter træde i kraft på tredivtedagen efter deponeringen af partens ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument.

4. En ændring kan på tidspunktet for dens vedtagelse fastsætte, at der kræves et mindre eller større antal ratifikationer, godkendelser eller accepter for dens ikrafttræden, end krævet i henhold til denne artikel.

5. Med hensyn til stk. 3 og 4 kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den pågældende organisation allerede har deponeret.

6. En stat eller en regional organisation for økonomisk integration, der bliver part i denne aftale efter ikrafttrædelsen af ændringer i overensstemmelse med stk. 3, skal, hvis den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration ikke har givet udtryk for en anden hensigt:

a) anses for at være part i denne aftale som ændret

b) anses for at være part i den uændrede aftale i forholdet til enhver part, som ikke er bundet af ændringen.

Artikel 73

Opsigelse

1. En part kan ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær opsige denne aftale med angivelse af årsagerne hertil. Undladelse af at anføre årsagen berører ikke opsigelsens gyldighed. Opsigelsen træder i kraft ét år efter datoen for modtagelsen af meddelelsen, medmindre denne angiver em senere dato.

2. Opsigelsen har ikke på nogen måde indflydelse på en parts pligt til at opfylde en forpligtelse i henhold til denne aftale, og som ifølge folkeretten måtte påhvile den uafhængigt af denne aftale.

Artikel 74

Bilag

1. Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale, og en henvisning til denne aftale eller et af dens kapitler indbefatter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, en henvisning til de dertil hørende bilag.

2. Bestemmelserne i artikel 72 om ændring af denne aftale skal også finde anvendelse på forslag til, vedtagelse og ikrafttræden af et nyt bilag til aftalen.

3. Enhver part kan foreslå en ændring af ethvert bilag til denne aftale til drøftelse på partskonferencens næste møde. Bilagene kan ændres af partskonferencen. Uanset bestemmelserne i artikel 72 skal følgende bestemmelser finde anvendelse i forbindelse med ændringer af bilagene til denne aftale:

a) Teksten til den foreslåede ændring skal videregives til sekretariatet senest 150 dage forud for mødet. Når sekretariatet har modtaget teksten til den foreslåede ændring, skal det fremsende teksten til parterne. Sekretariatet skal om nødvendigt høre de relevante underliggende organer og fremsende eventuelle svar til alle parter senest 30 dage før mødet.

b) Ændringer, der vedtages på et møde, skal træde i kraft 180 dage efter mødets afslutning for alle parter, undtagen dem, der gør indsigelse i henhold til stk. 4.

4. Inden for den periode på 180 dage, der er fastsat i stk. 3, litra b), kan enhver part ved skriftlig meddelelse til depositaren gøre indsigelse mod ændringen. En sådan indsigelse kan til enhver tid trækkes tilbage ved skriftlig meddelelse til depositaren, og ændringen af bilaget skal derefter træde i kraft for den pågældende part på tredivtedagen efter datoen for tilbagetrækningen af indsigelsen.

Artikel 75

Depositar

De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne aftale og ændringer eller revisioner heraf.

Artikel 76

Autentiske tekster

Den arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske version af denne aftale har samme gyldighed.

BILAG I

Vejledende kriterier for identifikation af områder

a) Unikhed

b) Sjældenhed

c) Særlig betydning for arternes livscyklus

d) Særlig betydning af de arter, der findes i området

e) Vigtigheden for truede og udryddelsestruede arter eller arter eller levesteder som er i tilbagegang

f) Sårbarhed, herunder over for klimaændringer og forsuring af havene

g) Skrøbelighed

h) Sensitivitet

i) Biologisk mangfoldighed og produktivitet

j) Repræsentativitet

k) Afhængighed

l) Naturlighed

m) Økologisk konnektivitet

n) Vigtige økologiske processer, der forekommer i området

o) Økonomiske og sociale faktorer

p) Kulturelle faktorer

q) Kumulative og grænseoverskridende effekter

r) Langsom genopretning og modstandsdygtighed

s) Tilstrækkelighed og levedygtighed

t) Replikation

u) Bæredygtig reproduktion

v) Eksistensen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

BILAG II

Typer af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

I henhold til denne aftale kan kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologiinitiativer omfatte, men er ikke begrænset til:

a) Deling af relevante data, oplysninger, viden og forskning i brugervenlige formater, herunder:

i) udveksling af videnskabelig og teknologisk viden om havene

ii) udveksling af oplysninger om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

iii) udveksling af forsknings- og udviklingsresultater

b) informationsformidling og oplysning, herunder med hensyn til:

i) havvidenskabelig forskning, havvidenskab og relaterede maritime aktiviteter og tjenester

ii) miljømæssige og biologiske oplysninger indsamlet gennem forskning i områder uden for national jurisdiktion

iii) relevant traditionel viden i overensstemmelse med det frie, forudgående og informerede samtykke fra indehaverne af en sådan viden

iv) stressfaktorer på havet, der påvirker havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, herunder de negative effekter af klimaændringer, såsom opvarmning og afiltning af havene samt forsuring af havene

v) foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder

vi) miljøkonsekvensvurderinger

c) udvikling og styrkelse af relevant infrastruktur, herunder udstyr, såsom:

i) udvikling og etablering af nødvendig infrastruktur

ii) tilvejebringelse af teknologi, herunder prøveudtagnings- og metodeudstyr (f.eks. til vandprøver, geologiske, biologiske eller kemiske prøver)

iii) erhvervelse af det udstyr, der er nødvendigt for at støtte og videreudvikle forsknings- og udviklingskapaciteten, herunder inden for dataforvaltning, i forbindelse med aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger

d) udvikling og styrkelse af institutionel kapacitet og nationale lovgivningsmæssige rammer eller mekanismer, herunder:

i) forvaltning, politiske og retlige rammer og mekanismer

ii) bistand til udvikling, gennemførelse og håndhævelse af nationale lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger, herunder tilknyttede reguleringsmæssige, videnskabelige og tekniske krav på nationalt, subregionalt eller regionalt plan

iii) teknisk støtte til gennemførelsen af bestemmelserne i denne aftale, herunder til dataovervågning og -rapportering

iv) evne til at omsætte oplysninger og data til effektive politikker, herunder ved at lette adgangen til og erhvervelsen af den viden, der er nødvendig for at informere beslutningstagerne i de deltagende udviklingslande

v) etablering eller styrkelse af de relevante nationale og regionale organisationers og institutioners institutionelle kapacitet

vi) oprettelse af nationale og regionale videnskabelige centre, herunder som datalagre

vii) udvikling af regionale ekspertisecentre

viii) udvikling af regionale centre for kompetenceudvikling

ix) øget samarbejde mellem regionale institutioner, f.eks. nord-syd- og syd-syd-samarbejde og samarbejde mellem regionale havorganisationer og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

e) udvikling og styrkelse af den menneskelige og finansielle forvaltningskapacitet og af teknisk ekspertise gennem udveksling, forskningssamarbejde, teknisk støtte, uddannelse og overførsel af havteknologi såsom:

i) samarbejde inden for havvidenskab, herunder gennem dataindsamling, teknisk udveksling, videnskabelige forskningsprojekter og -programmer, og udvikling af fælles videnskabelige forskningsprojekter i samarbejde med institutioner i udviklingslande

ii) uddannelse inden for:

a) naturvidenskab og samfundsvidenskab, både grundlæggende og anvendt, med henblik på at udvikle den videnskabelige og forskningsmæssige kapacitet

b) teknologi og anvendelse af havvidenskab og -teknologi til udvikling af videnskabelig og forskningsmæssig kapacitet

c) politik og styring

d) relevansen og anvendelsen af traditionel viden

iii) udveksling af eksperter, herunder eksperter i traditionel viden

iv) tilvejebringelse af midler til udvikling af menneskelige ressourcer og teknisk ekspertise, herunder gennem:

a) tildeling af stipendier eller andre tilskud til repræsentanter for de deltagende små udviklingsøstater i workshops, uddannelsesprogrammer eller andre relevante programmer med henblik på at udvikle deres specifikke kapacitet

b) tilvejebringelse af finansiel og teknisk ekspertise og ressourcer, navnlig til små udviklingsøstater, vedrørende miljøkonsekvensvurderinger

v) etablering af en netværksmekanisme blandt uddannede menneskelige ressourcer

f) udvikling og udveksling af manualer, retningslinjer og standarder, herunder:

i) kriterier og referencematerialer

ii) teknologiske standarder og regler

iii) et register over manualer og relevante oplysninger til deling af viden og kapacitet om, hvordan miljøkonsekvensvurderinger, indhøstede erfaringer og bedste praksis skal gennemføres

g) udvikling af tekniske, videnskabelige og forsknings- og udviklingsprogrammer, herunder bioteknologiske forskningsaktiviteter.