L 133 Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer.

(Implementering af aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen)).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 06-02-2025

Fremsættelse: 06-02-2025

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2025)

20241_l133_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2025)

Miljø- og Ligestillingsministeren (Magnus Heunicke):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer (Implementering af aftale inden for rammerne af FN's havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen))

(Lovforslag nr. L 133)

Lovforslaget har som formål at tilvejebringe hjemmelsgrundlag til, at Danmark kan ratificere og gennemføre en aftale inden for rammerne af FN's havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen).

BBNJ-aftalen blev indgået den 19. juni 2023 og træder i kraft, når 60 stater har ratificeret den. BBNJ står for Biodiversity Beyond National Jurisdiction.

BBNJ-aftalen fastsætter regler for aktiviteter til havs uden for national jurisdiktion, hvilket i BBNJ-aftalen er et geografisk afgrænset område, der ligger uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder. Det overordnede formål med aftalen er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion.

Aftalen fastsætter blandt andet en struktur og proces for udpegning af beskyttede havområder uden for national jurisdiktion. Beskyttelsestiltag vedtages af BBNJ-aftalens partskonference (en såkaldt COP), som er det besluttende organ under BBNJ-aftalen bestående af de kontraherende parter til aftalen (dvs. de lande, der har ratificeret aftalen). Dertil fastsætter aftalen detaljerede krav til processen for miljøvurderinger for aktiviteter til havs uden for national jurisdiktion. Aftalen indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre en rimelig og retfærdig deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer indsamlet i områder uden for national jurisdiktion samt digitale sekvensinformationer om disse.

Der er usikkerheder i forhold til forståelsen af BBNJ-aftalen. Det vil være op til BBNJ-aftalens kontraherende parter at nå frem til en nærmere forståelse af aftalen og op til de relevante internationale domstole og andre organer at fortolke aftalens rækkevidde. Det foreslås derfor, at gennemførelsen af BBNJ-aftalen sker ved at indsætte bemyndigelser i relevante love, der skal gøre det muligt for miljøministeren og ministeren for grøn trepart ved bekendtgørelse at fastsætte de regler, som er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre BBNJ-aftalen. På denne måde tages der højde for, at ministrene kan justere i den danske gennemførelse, efterhånden som udestående fortolkningsspørgsmål afklares.

Folketingets vedtagelse af lovforslaget indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen. Ved ratifikationen vil regeringen gøre brug af BBNJ-aftalens artikel 70 om, at aftalen kun skal finde anvendelse på marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digitale sekvensinformationer om disse, der er indsamlet eller genereret, efter at aftalen er trådt i kraft for Danmark.

Ved ratifikationen forventes regeringen at afgive en erklæring om, at aftalen indtil videre ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland henset til, at disse dele af rigsfællesskabet endnu ikke har afsluttet deres overvejelser om, hvorvidt de skal omfattes af aftalen.

Det er hensigten, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.