L 124 Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Af: Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V)
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Samling: 2024-25
Status: Fremsat

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 29-01-2025

Fremsat: 29-01-2025

Fremsat den 29. januar 2025 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)

20241_l124_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 29. januar 2025 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)

Forslag

til

Lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Denne lov har til formål at muliggøre en modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur samt risiko for oversvømmelse og erosion.

§ 2. Loven finder anvendelse på de anlæg inden for de indtegnede områder, der fremgår af bilag 1-7.

Kapitel 2

Fravigelse af lov om planlægning

§ 3. Lokalplanforslag inden for det område, der er angivet i bilag 1, til realisering af anlæg skal indeholde detaljerede bestemmelser om beliggenhed, udformning og eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der følger af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

§ 4. Ved kommunalbestyrelsens planlægning for de anlæg, der fremgår af bilag 3-7, finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 11 f, stk. 4, i lov om planlægning ikke anvendelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal inden for de indtegnede områder på bilag 3-7 sikre, at eksisterende anlæg, der skal fjernes, senest fjernes samtidig med ibrugtagning af nye anlæg.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning inden for de indtegnede områder på bilag 3-7 sikre, at nye anlæg udformes og placeres i overensstemmelse med de krav til udformning og til placering i byggefelter og i tilknytning til eksisterende anlæg, der fremgår af bilag 3-7. Ved fjernelse af eksisterende anlæg skal krav om placering i tilknytning til eksisterende anlæg forstås som et krav om placering på samme areal som det anlæg, der fjernes.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at anlæg, der kan være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag 2, placeres på landsiden af den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker. Anlæg kan bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Stk. 2. Inden kommunalbestyrelsens offentliggørelse af et planforslag, jf. § 24, stk. 1, i lov om planlægning, indhenter kommunalbestyrelsen en vejledende udtalelse fra miljøministeren med henblik på at understøtte, at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Kapitel 3

Fravigelse af lov om naturbeskyttelse

§ 6. Etablering af de anlæg, der fremgår af bilag 3-7, kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, eller § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.

Stk. 2. Stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn, kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, eller § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder eller at forbinde anlæg, eller ændring af eksisterende stier, jf. bilag 1.

Kapitel 4

Forholdet til lov om kystbeskyttelse

§ 7. Inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7 kan miljøministeren efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. alene meddele tilladelse til de anlæg på søterritoriet, som fremgår af disse bilag, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give tilladelse til andre anlæg på søterritoriet inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7.

Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse inden for de enkelte indtegnede områder, indtil miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg, der fremgår af bilag 3, 4, 6 og 7, dog senest den 1. juli 2030.

Kapitel 5

Ikrafttrædelse

§ 8. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Bilag 1

Køge Bugt Strandpark

billede

Bilag 2

Områder, der kan være oversvømmelsestruede, jf. § 5, stk. 1, er angivet med røde cirkler

billede

Bilag 3

Brøndby Kommune

billede

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Café, udlejning af udstyr, faciliteter til foreninger og undervisning, toiletter, bad, omklædning, sauna, opbevaring: Op til i alt 500 m2, heraf café og udlejning af udstyr op til 200 m2 - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Terrasse ved café: Op til 200 m2.

1 opholds- og aktivitetsareal: Op til 600 m2.

Opholds- og aktivitetsarealet må ikke etableres med faste belægninger som asfalt, beton eller fliser, men skal som udgangspunkt fremstå med naturlige underlag som f.eks. sand eller græs og evt. grus eller lignende, hvor det er nødvendigt.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 500 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Anløbssted ved Maglebæk Sø.

Areal til cykelparkering på landsiden af klitten: Op til 100 m2.

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

Bro med handicaptilgængelighed: Op til 375 m2. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

Flydebro til udspring. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

billede

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand og del af matr.nr. 128b, Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, der kan planlægges for inden for byggefeltet inden for det indtegnede område:

Foreningsfaciliteter, toiletter, bad og omklædning: Op til i alt 300 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.

Opbevaring: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Ét areal til shelterplads: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

Træbro/platforme oven på molen eller på indersiden af molen: Op til i alt 600 m2. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

Svømme- eller dykkerbane på ydersiden af molen. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

billede

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Toiletter, bad og omklædning: Op til i alt 90 m2 - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 90 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Ét areal til shelterplads: Op til i alt 60 m² - maksimal bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.

billede

Del af matr.nr. 128a, Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Toiletter, bad og omklædning: Op til i alt 90 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 90 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Ét areal til shelterplads: Op til i alt 60 m² - maksimal bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.

billede

Del af matr.nr. 8s Brøndbyvester By, Brøndby Strand, del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand og del af matr.nr.112 Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, der kan planlægges for inden for byggefeltet inden for det indtegnede område:

Faciliteter til undervisning og naturformidling, toiletter, bad, omklædning, opbevaring og bådoplag: Op til i alt 540 m2 - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Broanlæg i Maglebæk Sø: Op til 375 m2. Den eksisterende bådebro øst for området fjernes ved etablering af nyt broanlæg.

Terrasseanlæg ved brofæstet med overdækkede siddemuligheder: Op til 450 m2.

billede

Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby Strand.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Fugletårn: Op til 50 m2 i grundplan - maksimal bygningshøjde 10 meter over naturligt terræn.

Aktivitet på søen kan begrænses ved skiltning.

Bilag 4

Greve Kommune

billede

Dele af matr.nr. 42a Hundige By, Kildebrønde, 42b Hundige By, Kildebrønde og 42c Hundige By, Kildebrønde.

Anlæg, der kan planlægges for inden for byggefeltet inden for det indtegnede område:

Café/isbod, maritime butikker, toiletter, bad, omklædning, sauna, opbevaring og terrasser: I alt op til 400 m2 - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Areal til udvidelse og befæstelse af den eksisterende adgangsvej og udvidelse af den eksisterende parkeringsplads: I alt op til 3.000 m2.

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

En gangbro i træ oven på molen. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet. Da området indeholder registrerede fortidsminder, kan anlægsarbejde udløse krav om marinarkæologisk forundersøgelse eller vilkår for anlægsarbejdet efter museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014.

billede

Del af matr.nr. 42a Hundige By, Kildebrønde

Anlæg, der kan planlægges for inden for byggefeltet inden for det indtegnede område:

Foreningsfaciliteter, toiletter, bad, omklædning, sauna, overdækkede uderum/portrum og opbevaring: Op til 310 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 310 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

billede

Del af matr.nr. 42c Hundige By, Kildebrønde.

Anlæg, der kan planlægges for inden for byggefeltet inden for det indtegnede område:

Restaurant, foreningsfaciliteter, toiletter, bad, omklædning, sauna og opbevaring: Op til i alt 1.560 m², heraf restaurant op til 360 m2 - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt terræn.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Terrasseanlæg: Op til 500 m².

Kørevej og parkering: Op til 2.100 m²

Eventplads og jolleopbevaring: Op til i alt 1.520 m². Eventpladsen må etableres med fast belægning.

Bilag 5

Hvidovre Kommune

billede

Matr.nr. 43ex Avedøre By, Avedøre og 43fi Avedøre By, Avedøre.

Anlæg, der kan planlægges for inden for byggefeltet inden for det indtegnede område:

Foreningsfaciliteter, toiletter, bad, omklædning, opbevaring og læskur: Op til i alt 530 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 530 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Udvidelse af den eksisterende pumptrack-bane med en asfalteret pumptrack-bane til cykling: Op til 1.300 m².

Naturlegeplads: 300 m2.

billede

Matr.nr. 43ex Avedøre By, Avedøre.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Rekreativt, åbent naturområde med beskedne ændringer af terrænet ved udgravning til mindre vandhuller og etablering af stensætninger op til 1 meter over naturligt terræn.

Bilag 6

Ishøj Kommune

billede

Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Café, kiosk, toiletter, bad, omklædning, opbevaring og madpakkehus: Op til i alt 300 m², heraf café og kiosk op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 300 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Opstilling af borde/bænke i tilknytning til bebyggelse og legeplads.

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

Modernisering af eksisterende badebro. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

billede

Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Café/isbod, toiletter, bad, omklædning, opbevaring: Op til i alt 400 m², heraf café/isbod op til 300 m2 - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Terrasse: Op til 200 m².

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 400 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Anløbsbro med bænke ved Jægersø: Op til 200 m².

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

Modernisering af eksisterende badebro. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

billede

Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Foreningsfaciliteter, toiletter, bad, omklædning, sauna, madpakkehus og opbevaring: Op til i alt 300 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Opholds- og aktivitetsplads: Op til 500 m². Opholds- og aktivitetspladsen må ikke etableres med faste belægninger som asfalt, beton eller fliser, men skal etableres med naturligt underlag som f.eks. sand eller græs og evt. grus eller lignende, hvor det er nødvendigt.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 300 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Kunstzone med permanent og midlertidig opstilling af værker på landsiden af diget: Placering af kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.

Udsigtspunkt på digekronen med fast belægning, rampe og afskærmende kant, der placeres i niveau med toppen af diget.

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

Oplevelsesbro/cirkelbro: Op til 1.000 m2, snorkelbane og kunstzone. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

billede

Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Toiletter, bad og omklædning: Op til i alt 90 m2 - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 90 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Fornyelse af den eksisterende opholdsplads med borde, bænke, skiltning og placering af kunst: Placering af kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.

billede

Del af matr.nr. 44b Tranegilde By, Ishøj og del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Udvidelse af eksisterende bebyggelse til undervisning og formidling af marinbiologi, toiletter, bad, omklædning, klasserum, opbevaring og bådoplag: Op til i alt 550 m2 ny bebyggelse - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

Anlægsbro med hyttefad og bænke: Op til i alt 100 m2. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

billede

Dele af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj, 43b Tranegilde By, Ishøj, 43f Tranegilde By, Ishøj, 43g Tranegilde By, Ishøj og 7000ah Tranegilde By, Ishøj

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Museumsudvidelse mod øst: Op til 1.200 m².

Caféudvidelse med udeservering på terræn: Op til i alt 1.200 m².

Ny bebyggelse må ikke være højere end museets nuværende højde.

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Legeplads: Op til 500 m².

Terrassebro med siddepladser: Op til 200 m².

Bro fra Kunstens Ø til stien mod Stenhuse.

Forlængelse af Arkenwalk fra museet og ned til Køge Bugt.

Kunstzone med permanente og midlertidige værker: Placering af kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.

billede

Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Fugletårn: Op til 50 m² i grundplan - maksimal bygningshøjde 10 meter over naturligt terræn.

Permanent placering under den sydlige bro af eksisterende træskulptur "Oscar under Broen" - ca. 12 m² og 3 meter høj.

Tilknyttet skiltning med oplysning om natur og kunst.

billede

Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Opholdsplads med borde og bænke samt delvis læ-afskærmning og i tilknytning til de eksisterende stier: Op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 1,5 meter over naturligt terræn.

2-8 stk. skilte/tavler til formidling om maritime projekter.

Bilag 7

Vallensbæk Kommune

billede

Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By, Vallensbæk.

Anlæg, der kan planlægges for i tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede område:

Café og faciliteter til foreninger og undervisning, toiletter, bad, omklædning, udhuse, opbevaring: Op til i alt 525 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Terrasser og belægning: Op til i alt 1.000 m².

Eksisterende bebyggelse

De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet op til 525 m2. Der er således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende bygninger.

billede

Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By, Vallensbæk.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Opbevaring: Op til 25 m² - maksimal bygningshøjde 2,5 meter over naturligt terræn.

Anlæg på søterritoriet inden for det indtegnede område:

Formidlingsbro ned til vandkanten af havnebassinet. Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er påkrævet.

billede

Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By, Vallensbæk.

Anlæg, der kan planlægges for inden for det indtegnede område:

Toiletter, bad, omklædning og opbevaring: Op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
 
3.1. Fravigelse af lov om planlægning
  
3.1.1. Gældende ret
  
3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
 
3.2. Fravigelse af lov om naturbeskyttelse
  
3.2.1. Gældende ret
  
3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning
 
3.3. Forholdet til lov om kystbeskyttelse m.v.
  
3.3.1. Gældende ret
  
3.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema


 
 


1. Indledning

Forslaget har til formål at udmønte et element af aftalen af 15. juni 2022 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. Af aftalen fremgår et ønske om at skabe mulighed for modernisering af Køge Bugt Strandpark. Aftalen er efterfølgende tiltrådt af Moderaterne.

Aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes en lov, som muliggør en modernisering og klimasikring af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur, og at loven bl.a. skal åbne mulighed for planlægning for helt specifikke formål, som fastlægges i loven. Moderniseringen skal sikre gode og attraktive faciliteter til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål. Det forudsættes i aftalen, at et lovforslag skal udarbejdes på baggrund af en principaftale med kommunerne i Køge Bugt Strandpark.

På baggrund af aftalen indgik den daværende indenrigs- og boligminister i september 2022 en principaftale med Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner, som uddyber rammerne for modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det fremgår af principaftalen, at loven skal sikre, at de fem kommuner kan modernisere strandparkens faciliteter og stiforbindelser til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål i den udstrækning, det ikke er muligt inden for gældende lovgivning.

Forslaget har derfor til formål at muliggøre, at kommunalbestyrelserne på et antal nærmere afgrænsede arealer kan modernisere Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risiko for oversvømmelse og erosion. Med forslaget kan nye anlæg og bygninger m.v. til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål etableres på trods af, at arealerne er omfattet af regler i naturbeskyttelsesloven - navnlig strandbeskyttelseslinjen.

Under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur fastsætter forslaget, hvilke anlæg, herunder deres placering og omfang, der muliggøres på arealer på land, og hvordan kommunernes planlægning skal tage højde for risikoen for oversvømmelse og kysterosion. Endelig giver lovforslaget mulighed for, at miljøministeren indtil den 1. juli 2030 inden for de indtegnede områder på søterritoriet alene kan meddele tilladelse til etablering af de anlæg, der fremgår af lovforslaget. Lovforslaget omfatter moderniseringen af Køge Bugt Strandpark i sin helhed, herunder også de dele, som ikke forudsætter en lovændring.

Kommunernes efterfølgende planlægning for modernisering af arealerne vil blive koordineret med kommunernes samarbejde om udbygning af kystbeskyttelse og naturbeskyttelse i Køge Bugt Strandpark.

2. Baggrund

Køge Bugt Strandpark i den nordlige del af Køge Bugt er et syv km langt strandområde kun 15 km fra Københavns centrum. Strandparken er særegen ved, at den blev kunstigt anlagt ved opfyld på søterritoriet i slutningen af 1970'erne. Formålet var dels at sikre et stort rekreativt område for oplandet med sandstrande, flere lagunesøer og anden natur, dels blev der bygget indre og ydre diger for at beskytte baglandet mod stormflod og havvandsstigninger.

Strandparken strækker sig gennem Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner med tilsammen cirka 175.000 indbyggere og varetager med sine natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken en central funktion som et rekreativt område af regional betydning. Med op til 100.000 besøgende på varme sommerdage har Køge Bugt Strandpark stor rekreativ værdi for især Københavns Vestegn.

Alle strandparkens arealer er offentligt ejede. De fleste arealer ejes af det fælleskommunale selskab Strandparken I/S, der bl.a. står for drift og vedligehold af kystbeskyttelsesanlæggene og for naturplejen i strandparken. De resterende arealer ejes af de respektive kommuner.

Strandparken blev indviet i 1980 og rummer en række faciliteter til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål. Området har udviklet sig til at rumme en række særlige naturtyper som strandeng, fersk eng, overdrev og søer, som udgør vigtige yngle-, fouragerings- og rasteområder. I dag - godt fire årtier efter indvielsen i 1980 - er der behov for både at modernisere strandparken med mere tidssvarende faciliteter, fremtidssikre kystbeskyttelsen og sikre fortsat beskyttelse og videreudvikling af naturen i strandparken.

Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har i flere år ønsket at fremtidssikre den nuværende kystbeskyttelse og modernisere faciliteterne i Køge Bugt Strandpark. De fem kommuner fik med en revision i 2019 af Fingerplanen (bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning) mulighed for at lokalplanlægge for mindre bymæssige fritidsanlæg og større, midlertidige bymæssige fritidsanlæg på nærmere afgrænsede områder. Det var en forudsætning, at ændringerne skulle ske inden for gældende lovgivning.

Det viste sig imidlertid vanskeligt at realisere kommunernes ønsker om modernisering af strandparken, da ønskerne i en vis udstrækning ikke kunne gennemføres på grund af bindinger i naturbeskyttelsesloven. På den baggrund foreslog den daværende regering i maj 2021 i udspillet "Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i udvikling", at der udarbejdes en lov, som muliggør en modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur.

Udspillet blev den 15. juni 2022 fulgt op af aftalen om opfølgning på evaluering af planloven m.v.

Som opfølgning på planlovsaftalen indgik den daværende indenrigs- og boligminister i september 2022 en principaftale med Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner, som uddyber rammerne for modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Principaftalen omhandler dels principper for kommunernes samarbejde om kystbeskyttelse, naturbeskyttelse og modernisering af faciliteter til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål, dels principper for regeringens udarbejdelse af et lovforslag, som skal muliggøre den ønskede modernisering af faciliteter i Køge Bugt Strandpark. Det fremgår af principaftalen, at loven skal fastlægge placering og afgrænsning af et antal arealer, hvor modernisering kan ske, og for hvert areal fastlægge maksimal bygningshøjde og grundareal, og at dette skal ske under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt de i kommuneplanerne udpegede landskaber.

De fem kommuner har siden indgåelsen af principaftalen hver især afholdt arrangementer og høringer m.v. med inddragelse af borgere, brugere og interessenter, og kommunalbestyrelserne har ad flere omgange behandlet ønskerne. Kommunerne afleverede i oktober 2023 en fælles, samlet visionsplan med ønsker om anlæg og bygninger m.v. fordelt på afgrænsede lokaliteter i strandparken. Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der foretaget en tilpasning i forhold til de ønsker, som kommunerne har fremlagt i visionsplanen, og derved er det ikke alle ønsker, der imødekommes fuldt ud med lovforslaget.

I den fælles visionsplan oplyser kommunerne, at det skal sikres, at moderniseringen af strandparkens rekreative anlæg og faciliteter ikke kommer til at modarbejde en effektiv kystbeskyttelse eller væsentlige hensyn til beskyttelse af naturen. Kommunerne oplyser, at de er opmærksomme på, at projekterne for modernisering, kystbeskyttelse og naturbeskyttelse skal drives fremad i parallelle, sammentænkte spor.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Fravigelse af lov om planlægning

3.1.1. Gældende ret

I henhold til Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) (samlet EU's naturdirektiver) påhviler det EU's medlemsstater at beskytte og bevare en række naturtyper og arter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Habitatdirektivet pålægger EU-medlemsstaterne at sikre levesteder for en række beskyttede dyre- og plantearter, jf. habitatdirektivets artikel 12 og 13 samt naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3. Det sker bl.a. ved udpegning af internationale habitatområder for de pågældende arter og naturtyper.

Fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger EU-medlemsstaterne at sikre opretholdelse af tilstrækkeligt store levesteder for vilde fugle, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3. Det sker ved udpegning af internationale fuglebeskyttelsesområder, der udgør sikre levesteder for de vilde fugle.

De internationale habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udgør tilsammen Natura 2000-områder.

En række dyre- og plantearter er efter habitatdirektivets artikel 12 og 13 strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for eller uden for Natura 2000-områder. De strengt beskyttede arter fremgår af direktivets bilag IV (bilag IV-arter). Beskyttelsen indebærer bl.a., at der ikke må vedtages planer eller gives tilladelse, godkendelse eller dispensation til projekter, som vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV a eller ødelægge de plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV b.

Fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter på tilsvarende vis alle vilde fugle, der er naturligt forekommende i EU, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 1.

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er implementeret i dansk lovgivning i bl.a. naturbeskyttelsesloven, habitatbekendtgørelsen, artsfredningsbekendtgørelsen og planhabitatbekendtgørelsen.

Af relevans for lovforslaget er, at strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen indgår i implementeringen af EU's naturdirektiver i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024 (herefter naturbeskyttelsesloven). Denne implementering indebærer bl.a., at de kompetente myndigheder - henholdsvis Miljøstyrelsen (fsva. strandbeskyttelseslinjen) og kommunalbestyrelsen (fsva. sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) - ikke kan dispensere fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer i strid med EU's naturdirektiver. Det betyder bl.a., at myndigheden - før der kan træffes afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjerne - skal vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter, og at vurderingen skal fremgå af afgørelsen, jf. habitatbekendtgørelsens §§ 6 og 10.

Af relevans er desuden implementeringen af EU's naturdirektiver i planhabitatbekendtgørelsen, der tilsvarende indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage et lokalplanforslag i strid med EU's naturdirektiver, og at lokalplanforslag skal redegøre for påvirkningerne af Natura 2000-områder og bilag IV-arter, jf. § 3, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 2 og 3.

Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 (herefter planloven), indeholder regler om det nødvendige plangrundlag for større bygge- og anlægsarbejder m.v. Efter planloven skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og § 5 b, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 21. Kommuneplanen skal endvidere efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 11, ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen.

En kommuneplan fastlægger en direkte bindende, retlig ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning. Det følger således af planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen. Efter planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan, før der bl.a. gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder. Det afgørende kriterium for, om et projekt er lokalplanpligtigt efter § 13, stk. 2, er, om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø.

Lokalplaner udarbejdes og vedtages af kommunalbestyrelsen og skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger, jf. planlovens § 15. Lokalplanen skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området, jf. planlovens § 16. Redegørelsen skal angive, om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med overholdelse af lokalplaner, jf. planlovens § 51.

Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. tre kilometers afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder. Den nærmere afgrænsning af zonen fremgår af bilag 1 til planloven. Det overordnede formål med kystnærhedszonen er at friholde kystområderne for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, jf. planlovens § 5 a, stk. 1. Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der stilles særlige krav til planlægningen i disse områder. Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder således en række regler, der begrænser kommunernes planlægning i kystnærhedszonen. Det drejer sig bl.a. om planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, hvorefter der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

For de kystnære dele af byzonerne skal kommunalbestyrelsen vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, 1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten, jf. planlovens § 11 f, stk. 4.

I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser, jf. planlovens § 16, stk. 4.

I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor, jf. planlovens § 16, stk. 5.

Det fremgår af planlovens § 5 a, stk. 2, at ministeren for byer og landdistrikter skal følge udviklingen og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter denne lov.

Efter planloven er det kommunalbestyrelsen, der forestår kommune- og lokalplanlægning. Det er således normalt kommunerne, som fastlægger de nødvendige planlægningsmæssige rammer for arealanvendelsen.

Planloven indeholder bestemmelser, der regulerer offentlige myndigheders adgang eller pligt til at fremsætte indsigelse mod kommunalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kommune- og lokalplaner.

Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan (kommuneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og hensyn til nationale og regionale anlæg, eller ikke er i overensstemmelse med regler og beslutninger efter planlovens § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning. Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29, stk. 1, er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Beføjelsen i § 29, stk. 1, kan eksempelvis anvendes til at fremsætte indsigelse mod forslag til kommuneplanlægning for anlæg i kystnærhedszonen, hvor det vurderes, at planlægningen er i strid med den nationale interesse i at bevare de åbne kyster og friholde landets kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed.

Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for byer og landdistrikter fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, der er i strid med regler i planloven om planlægning i kystnærhedszonen. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne.

Ifølge planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager. Det fremgår af forarbejderne til § 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den pågældende minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres, at de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig national interesse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 15.

En indsigelse efter planlovens § 29 har den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage det pågældende planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1. Planforslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne, eller hvis indsigelsen i øvrigt frafaldes.

Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for byer og landdistrikter hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fastlagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt. Oversigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de nationale interesser i kommuneplanlægningen på offentliggørelsestidspunktet, der efter omstændighederne kan føre til statslige indsigelser i de enkelte plansager.

Planlovens regler gælder som udgangspunkt for landarealer og ikke for planlægning på vandområder, der er omfattet af statens højhedsret over søterritoriet. I henhold til planloven kan kommunalbestyrelsen dog fastsætte kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser om anvendelsen af og udformningen af anlæg på vandområder inden for en havns dækkende værker, herunder bl.a. inddæmning og opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande. Kommunalbestyrelsen har dermed mulighed for at planlægge samlet for landarealer og vandområder inden for en havns dækkende værker. Ved dækkende værker forstås i almindelighed de ved havnen anlagte ydermoler, der beskytter havnens indsejling, kajer og bassiner mod udefra kommende bølger. Som udgangspunkt er området inden for de dækkende værker det område, som afgrænses af en linje mellem havnens ydermoler.

Alle kommuner skal tage højde for oversvømmelse og kysterosion i den fysiske planlægning, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 18 og 19. Det er en national interesse, som staten fører tilsyn med, at kommunerne i deres kommuneplanlægning nedbringer risikoen i forbindelse med oversvømmelser fra regn, grundvand, vandløb, søer, havet, fjorde og andre dele af søterritoriet. Det samme gælder for kysterosion.

Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at kommuneplaner indeholder retningslinjer med tilhørende udpegninger på kort over områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion fra havet. Derudover fører Miljøstyrelsen tilsyn med, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller kysterosion, når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i områder, hvor der er en oversvømmelses- eller erosionsfare. Kommuneplaner skal også indeholde en redegørelse for, at planlægningen er i overensstemmelse med den kommunale risikostyringsplan, jf. oversvømmelsesloven, i de tilfælde, hvor det er relevant.

Køge Bugt Strandpark ligger inden for et risikoområde, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 18. januar 2024 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse nr. 894 af 21. juni 2015 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. De to regelsæt kaldes samlet for oversvømmelsesloven og gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelse. Det indebærer bl.a., at kommunerne skal udarbejde en risikostyringsplan. Risikostyringsplanerne skal fastsætte passende mål og tiltag for styring af oversvømmelsesrisici i de udpegede områder og skal tage højde for forebyggelse, beskyttelse og beredskab. Risikostyringsplanen er det centrale redskab for kommunen til styring af risikoen, da den sætter retning for, hvordan risikoen bør reduceres. Kommunens risikostyring skal ske med særligt fokus på at mindske de negative følger ved oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Forebyggelse af nye risici før en oversvømmelse skal forstås sådan, at man hindrer, at sårbarheden i et udsat område øges. Her menes alle former for værdier, der er sårbare i forhold til oversvømmelse. Det vil sige, at alle former for værdier, herunder nyopførte anlæg og bygninger, skal være modstandsdygtige over for oversvømmelse ved f.eks. at være opført i materialer, der kan tåle vand og med skodder til at spærre døre, vinduer og lign., eller opført med høje sokkelkoter. Kommuneplaner og lokalplaner må ikke være i modstrid med risikostyringsplaner og EU's oversvømmelsesdirektiv.

I forbindelse med revurdering af risikostyringsplanerne skal kommunerne redegøre for, om de opfylder mål og tiltag i den seneste plan, herunder forklare, hvorfor de evt. ikke opfylder mål og tiltag. De revurderede planer, herunder status på opfyldelse af mål og tiltag, afrapporteres af Miljøstyrelsen til EU-Kommissionen. Hvis risikoen for oversvømmelse i de udpegede områder øges i modstrid med risikostyringsplaner og formålet med direktivet, kan konsekvensen være, at kommunen skal udarbejde en redegørelse for den manglende målopfyldelse, som staten kan afrapportere til EU-Kommissionen.

Udarbejdelse af kommune- og lokalplaner er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 (herefter miljøvurderingsloven). Ved planlægning, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, skal der efter lovens § 8, stk. 1, nr. 1, udarbejdes en miljøvurdering. Hvis planen fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene angiver mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis gennemførelsen af planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8, stk. 2, nr. 1. Efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3, skal der endvidere udarbejdes en miljøvurdering af andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, når myndigheden vurderer, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Derudover skal der gennemføres en miljøvurdering, hvis planen medfører krav om en vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætning, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2. Ifølge lovens § 9 skal myndigheden snarest muligt gennemføre en miljøvurdering, hvor dette er påkrævet efter § 8, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at integreringen af miljøhensyn foretages i forbindelse med udarbejdelsen af planen og dermed på et tidligt tidspunkt i processen, således at der kan tages hensyn til den miljømæssige indvirkning på et tidspunkt, hvor det fortsat er muligt at inddrage de miljømæssige aspekter i planens udformning. Ved den endelige vedtagelse af en plan skal kommunen bl.a. inddrage miljørapporten, jf. miljøvurderingslovens § 13, stk. 1.

Af § 3, stk. 1, i planhabitatbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr.1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, fremgår, at i redegørelsen til planforslag i medfør af lov om planlægning, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et Natura 2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.

Af § 3, stk. 2, fremgår, at hvis vurderingen viser, at det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke vedtages.

Det fremgår endvidere af planhabitatbekendtgørelsens § 7, at et planforslag ikke kan vedtages efter lov om planlægning, hvis en habitatvurdering viser, at gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssigt at muliggøre kommunernes planlægning for anlæg, herunder bygninger og stier m.v., i Køge Bugt Strandpark ved at fravige naturbeskyttelseslovens krav om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.

I lovforslaget tages der således stilling til de hensyn, der normalt varetages i forbindelse med en dispensation fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer - dog med undtagelse af de krav om en vurdering af anlæggenes mulige påvirkning af naturen, der følger af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).

Ved kommunernes planlægning efter planloven varetager kommunalbestyrelsen tilsvarende vurderingen af anlæggenes mulige påvirkning af naturen i medfør af planhabitatbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen har ligesom habitatbekendtgørelsen efter naturbeskyttelsesloven til formål at sikre overholdelse af EU's naturdirektiver.

Da de anlæg m.v., der muliggøres med lovforslaget, ikke er detailplanlagte, kan der først foretages en vurdering i overensstemmelse med EU's naturdirektiver, når der i den efterfølgende planlægning efter planloven er udarbejdet detaljerede projektbeskrivelser for anlæggene.

Det foreslås på den baggrund, at lokalplanforslag inden for det i bilag 1 angivne område til realisering af anlæg skal indeholde detaljerede bestemmelser om beliggenhed, udformning og eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der følger af habitatbekendtgørelsen.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen af hensyn til overholdelsen af EU's naturdirektiver, i alle tilfælde, herunder ved kendskab til forekomst af habitatnaturtyper eller -arter, skal sørge for, at lokalplanen indeholder oplysninger om beliggenhed og udformning af anlæg m.v. på et detaljeringsniveau svarende til det, der normalt kræves for at kunne foretage en habitatvurdering i forbindelse med behandling af en ansøgning om dispensation fra henholdsvis strandbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen eller sø- og åbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven, og at kommunalbestyrelsen foretager en vurdering af projektets eventuelle påvirkninger af Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Forslaget medfører endvidere, at lokalplanen skal indeholde bestemmelser om de vilkår, der i givet fald måtte være nødvendige for at afværge påvirkning af et Natura 2000-område eller af bilag IV-arter.

Forslaget har til formål at sikre, at de krav, der følger af EU's naturdirektiver, og som normalt ville blive varetaget i forbindelse med dispensationer fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer til brug for realisering af et konkret projekt, i stedet varetages i forbindelse med planlægningen efter planloven.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 3 og bemærkningerne hertil og til pkt. 3.2.2.

Det meste af Køge Bugt Strandpark ligger i kystnær byzone. En mindre del ligger i landzone og inden for kystnærhedszonen. Med lovforslaget tages der stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til de kystlandskabelige hensyn, som normalt varetages efter planlovens regler herom. Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at de kystlandskabelige hensyn varetages med lovforslagets indhold, og der vurderes derfor ikke at være behov for at stille krav til kommunerne om at redegøre for den kystnære placering i forbindelse med kommune- og lokalplanlægning efter planlovens almindelige regler.

Det foreslås på den baggrund at fravige kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for kystnær placering.

Forslaget medfører, at kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, ikke finder anvendelse ved planlægning for realisering af anlæg i medfør af lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det vil sige, at der ikke skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse ved planlægning for de af lovforslaget omfattede arealer i kystnærhedszonen. Det bemærkes, at kystnærhedszonen ikke foreslås ophævet for det område, der er omfattet af lovforslaget.

For så vidt angår de kystnære dele af byzonen foreslås det, at planlovens § 11 f, stk. 4, ikke finder anvendelse ved planlægning efter lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Forslaget medfører, at der ved kommuneplanlægning for anlæg, som er omfattet af lovens bilag 3-7, ikke skal foretages en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at varetage de hensyn, som er oplistet i § 11 f, stk. 4, om bl.a. indpasning af ny bebyggelse i kystlandskabet, idet der med lovforslaget tages stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til kystlandskabelige hensyn.

Etablering af anlæg, herunder bygninger, i Køge Bugt Strandpark - inden for eller uden for de i dette lovforslag afgrænsede arealer - der ikke fremgår af denne lovs bilag 3-7, vil kun kunne lade sig gøre under overholdelse af planlovens almindelige regler.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning skal sikre, at anlæg udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion.

Forslaget vil medføre, at Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner i deres planlægning for de anlæg, der muliggøres med denne lov, skal tage størst muligt hensyn til kystlandskabets og områdets natur og til risikoen for oversvømmelse og erosion.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen inden for områderne på bilag 3-7 skal sikre, at eksisterende anlæg, der skal fjernes, senest fjernes samtidig med ibrugtagning af nye anlæg og bygninger.

Forslaget vil medføre, at de eksisterende og utidssvarende byggerier i de nævnte områder i strandparken fjernes for at blive erstattet af de byggerier m.v., som kommunerne har ønsket mulighed for som led i moderniseringen af strandparken.

Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning for områderne på bilag 3-7 skal sikre, at nye anlæg udformes og placeres i overensstemmelse med de krav til udformning og til placering i byggefelter og i tilknytning til eksisterende anlæg, der fremgår af bilag 3-7.

Derfor foreslås tillige, at ved fjernelse af eksisterende anlæg, skal krav om placering i tilknytning til eksisterende anlæg forstås som et krav om placering på samme areal som det anlæg, der erstattes.

Forslaget vil medføre, at i de områder, hvor kommunerne mere præcist i form af et byggefelt har angivet den ønskede placering af det ønskede byggeri inden for rammerne af det indtegnede område, skal kommunalbestyrelsen i sin planlægning fastholde denne placering.

Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i deres planlægning for de nævnte områder skal tage størst muligt hensyn til kystlandskabet ved at placere de nye anlæg samlet i tilknytning til eksisterende, herunder fjernede, anlæg for at undgå spredt bebyggelse i kystlandskabet.

Som konsekvens af lovforslaget vil ministeren for byer og landdistrikter ikke i medfør af planlovens § 29 fremsætte indsigelse mod et planforslag for anlæg, der fremgår af lovforslagets bilag 3-7, med henvisning til, at planforslaget ikke er i overensstemmelse med planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Det vil være en forudsætning herfor, at planforslaget skal muliggøre anlæg inden for de rammer, der følger af lovforslaget.

Det vil endvidere være en konsekvens af lovforslaget, at en minister som udgangspunkt ikke vil fremsætte indsigelse efter planlovens § 29 mod lokalplanforslag, der er i overensstemmelse med lovforslagets bilag 3-7, da der allerede i forbindelse med behandlingen og vedtagelsen af lovforslaget vil være foretaget en vurdering og afvejning i forhold til de særlige hensyn, ministeren varetager.

Lovforslaget udelukker ikke, at der vil kunne være grundlag for at fremsætte indsigelse efter planlovens § 29 mod planforslag, der har til formål at realisere anlæg efter lovforslaget. En indsigelse vil typisk forudsætte, at der foreligger helt særlige forhold, som ikke er indgået i den vurdering og afvejning i forhold til berørte nationale interesser og særlige sektorministerielle hensyn, der vil være foretaget i forbindelse med behandlingen og vedtagelsen af lovforslaget. En indsigelse vil således ikke blot kunne være udtryk for en anden vurdering og afvejning i forhold til berørte nationale interesser og særlige sektorministerielle hensyn.

F.eks. vil der kunne fremsættes indsigelse efter § 29 hvis det pågældende planforslag ikke i tilstrækkelig grad varetager natur- eller miljøhensyn, der følger af EU-lovgivning eller andre internationale forpligtelser, jf. Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Forslaget ændrer ikke ved, at øvrige regler i planloven gælder uændret.

Det bemærkes endvidere, at § 18 a om grøn kystkile ved Køge Bugt Strandpark i Fingerplan 2019, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning) forventes ophævet ved en kommende revision af bekendtgørelsen. Køge Bugt Strandpark vil i øvrigt fortsat være omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen) for så vidt angår evt. planlægning, der ikke er omfattet af lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Kommunerne skal som hidtil føre tilsyn med overholdelse af lokalplaner efter de almindelige bestemmelser i planlovens § 51.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt og de deri indeholdte vilkår, vil kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

Brøndby, Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner har i fællesskab taget første skridt i processen for en udbygning af den eksisterende kystbeskyttelse i Køge Bugt Strandpark. Det er kommunerne, der som kompetent myndighed skal give tilladelse til etablering, ændring eller udvidelse af kystbeskyttelse efter kystbeskyttelsesloven. Udbygningen skal ske ved forhøjelse af de eksisterende klitter og diger. De fire kommuner har fået udarbejdet en indledende screening, som indeholder tre forskellige scenarier for sikringsniveauer for kystbeskyttelsen. Den indledende screening er i december 2023 sendt til Miljøstyrelsen til udtalelse, jf. den procedure, der følger af kystbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen har afgivet sin såkaldte § 2-udtalelse til kommunerne i foråret 2024. § 2-udtalelsen er Miljøstyrelsens vejledende udtalelse, der kan lægges til grund i den videre behandling af det kommunale fællesprojekt. Hvidovre Kommune indgår ikke i kystbeskyttelsesprojektet, da kommunen ikke er kystbeskyttelsesmyndighed i strandparken, men indgår i et nordligere projekt sammen med bl.a. Københavns Kommune.

Køge Bugt Strandpark ligger inden for et risikoområde for oversvømmelse fra primært hav og vandløb, jf. oversvømmelsesloven. Det indebærer bl.a., at kommunerne skal udarbejde en risikostyringsplan, og at planlægning for faciliteter i strandparken skal være i overensstemmelse med målene i de kommunale risikostyringsplaner.

De fem kommuner har hver især vedtaget en ajourført risikostyringsplan i 2021. Bortset fra Hvidovre Kommunes risikostyringsplan, hvor målene primært er at koordinere sikringsniveau med andre kommuner i strandparken, fremgår det af de øvrige fire risikostyringsplaner, at der er planer om at udvikle strandparken. Vallensbæk, Brøndby, Greve og Ishøj Kommune har også mål for byggeri. Brøndby Kommune vil arbejde med at tilpasse byggeri, så det kan modstå oversvømmelser, og i forbindelse med udvikling af Brøndby Strand skal risikohåndtering inddrages i forhold til den fremtidig planlægning. Af Ishøj Kommunes risikostyringsplan fremgår bl.a., at der i forbindelse med udviklingen af Ishøj Havn skal udarbejdes en ny lokalplan, hvor det vil være relevant at indarbejde krav i forhold til sikring mod stormflod. Vallensbæk Kommunes risikostyringsplan omtaler brug af sokkelkoter i forbindelse med byggeri.

By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssigt at muliggøre en modernisering af Køge Bugt Strandpark, som ikke skader funktionen af diger og klitter, og som kan modstå oversvømmelse og erosion. Moderniseringen af strandparken skal ske i sammenhæng med den kystbeskyttelsesindsats, som kommunerne i øvrigt varetager i området.

Områder, som kan være oversvømmelsestruede, fremgår af de markerede områder i denne lovs bilag 2. Områderne er markeret som potentielt oversvømmelsestruede, når der er tale om områder med anlæg, der evt. integreres i klitten samt anlæg, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er konkretiseret i områderne, om disse anlæg bygges tæt på kystbeskyttelsen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens planlægning skal sikre, at anlæg, der kan være oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag 2, skal placeres på landsiden af den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker, dvs. inden for havnemolerne, og i visse tilfælde kan bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Forslaget vil medføre, at det undgås at placere nye værdier i udsatte områder og derved øge risikoen for oversvømmelse eller kysterosion fra havet. Anlæg, der ligger søværts, kan under storm løsrives og skade klitten, hvilket kan svække klitten og kan medføre gennembrud af klitten. Derudover kan byggeri søværts kystbeskyttelsen betyde, at den nødvendige klitbredde ikke kan opretholdes, og at byggerierne kan påvirke den naturlige kystdynamik med negative konsekvenser for nabostrækningerne til følge. Under særlige omstændigheder kan et anlæg dog bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion. Derudover skal Ishøj Kommune sikre, at udsigtspunktet i område A4 ikke svækker funktionen af diget, og at kystbeskyttelsesanlægget er udformet, så adgangen til udsigtspunktet ikke svækker konstruktionen.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen inden offentliggørelse af et planforslag, jf. § 24, stk. 1, i lov om planlægning, indhenter en vejledende udtalelse fra miljøministeren med henblik på at understøtte, at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter. Formålet med den vejledende udtalelse er, at der kan foretages eventuelle tilpasninger før høring af planforslaget. Miljøministerens kompetence forventes delegeret til Miljøstyrelsen.

Forslaget medfører, at Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om det påtænkte byggeri er indhentet og modtaget i kommunalbestyrelsen inden et planforslag sendes i offentlig høring.

Forslaget forudsætter, at kommunalbestyrelsen forud for sin planlægning for sådanne byggerier over for Miljøstyrelsen oplyser om det påtænkte anlægsarbejde og senere driften og færdslen i områderne. Miljøstyrelsen kan i udtalelsen anvise evt. tilpasninger af det påtænkte byggeri. Herved kan Miljøstyrelsen vejlede kommunalbestyrelsen om, hvordan det kan sikres, at de ønskede byggerier ikke modarbejder den eksisterende kystbeskyttelse og det kommende kystbeskyttelsesprojekt og ikke øger risikoen for oversvømmelse i risikoområdet i modstrid med risikostyringsplanen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

3.2. Fravigelse af lov om naturbeskyttelse

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. De fleste kyststrækninger er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, der afgrænser en zone, der som hovedregel omfatter strandbredden og arealet op til 300 meter bag strandbredden. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Formålet med beskyttelsen er at bevare de åbne kyster så uberørte som muligt og beskytte de landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet til kysterne, herunder hensynet til offentlighedens frie og lige adgang til kysten og strandene og mulighed for at færdes i uforstyrrede kystområder.

Det fremgår af lovens § 65 b, stk. 1, at miljøministeren i særlige tilfælde kan meddele dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder hvis der er tale om et nødvendigt formål, som bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen administreres i praksis meget restriktivt. Loven indeholder dog en række undtagelser fra kravet om dispensation, jf. lovens §§ 15 a og 15 b, samt visse lempeligere dispensationsadgange, som enten er lovbestemte eller fastlagt ved langvarig klagenævnspraksis.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, er det i en række tilfælde muligt at fravige forbuddet i § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om et særligt tilfælde, som f.eks. kommunalbestyrelsens etablering af træfortove og lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, jf. § 65 b, stk. 3, nr. 6.

Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, har miljøministeren mulighed for at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen til mindre faciliteter langs stranden for klubber, foreninger og institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere og lign., på betingelse af, at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger og anlæg.

Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, L 191 som fremsat, side 6481 og tillæg B, side 949 og 1677, og Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L 95 som fremsat, side 2476 og tillæg B, side 480 og 614, blev strandbeskyttelsen udvidet således, at strandbeskyttelseslinjen i stedet for som hovedregel at ligge 100 meter bag strandbredden nu - med visse undtagelser - ligger 300 meter bag strandbredden. I forarbejderne forudsættes det, at der i overensstemmelse med hidtidig praksis vil blive tilladt opsat oplysningstavler, skilte, toiletbygninger og andre beskedne opholdsfaciliteter til brug for friluftslivet og turismen. Herved forstås efter administrativ praksis mindre parkeringsarealer og stier til eller langs med kysten, mindre toiletbygninger, naturformidlings- og miljøinformation som f.eks. blå flag, skilte og informationstavler samt beskedne opholdsfaciliteter for friluftslivet, som placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur.

Miljøministeren kan træffe afgørelse om en eventuel dispensation jf. § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1. Beføjelsen er delegeret til Miljøstyrelsen, hvis afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 4. Kredsen af klageberettigede fremgår af lovens § 86, stk. 1.

Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven §§ 16 og 17 regulerer sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Bygge- og beskyttelseslinjerne har til formål at regulere, hvor tæt på søer og åer samt skove der må placeres bebyggelse, foretages tilstandsændringer m.v.

Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og åbeskyttelseslinjen, og § 17 omhandler skovbyggelinjen.

Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der med visse undtagelser ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha og visse vandløb.

Det fremgår af naturbeskyttelsesloven § 17, at der med visse undtagelser ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove.

Begge bestemmelser har således til formål at regulere, hvor tæt på søer, åer og skove der må placeres bebyggelse, foretages tilstandsændringer m.v. Beskyttelsen indebærer, at der som udgangspunkt er forbud mod forskellige aktiviteter inden for de enkelte bygge- og beskyttelseslinjer. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet under visse omstændigheder, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, mens ministeren for grøn trepart kan reducere bygge- og beskyttelseslinjerne for nærmere angivne områder, jf. naturbeskyttelseslovens § 69, stk. 1.

Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra §§ 16 og 17, er det afgørende, om formålet med det ansøgte er så væsentligt, at den generelle beskyttelsesinteresse bør vige. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.

Ministeren for grøn trepart kan bestemme, at reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 16-17 ikke skal gælde for nærmere angivne områder, jf. lovens § 69, stk. 1. Beføjelsen er delegeret til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at reducere bygge-og beskyttelseslinjerne for et bestemt område. Ministeren for grøn treparts afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, fastlægger et forbud mod opsætning af plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i det åbne land, når dette sker i reklame- og propagandaøjemed. Der er ikke tale om opsætning af skilte i reklame- og propagandaøjemed i de tilfælde, hvor der er opsat skilte om servicevejvisning og turismeoplysningstavler af myndighederne efter vej- og færdselslovgivningen. Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 2, oplister en række tilfælde, hvor forbuddet i stk. 1 ikke gælder, herunder bl.a. skiltning i forbindelse med lokale og enkeltstående arrangementer, når disse vedrører aktiviteter af højst 1 uges varighed.

3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den foreslåede ordning

Arealerne i Køge Bugt Strandpark er med ganske få undtagelser omfattede af naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelse, der som hovedregel indebærer et forbud mod tilstandsændringer. Nogle af kommunernes ønsker til modernisering af strandparken vil der efter gældende administrativ praksis kunne meddeles dispensation til, mens en række andre af kommunernes ønsker ikke vil kunne opnå dispensation efter gældende praksis.

Søerne i Køge Bugt Strandpark er omfattet af søbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1. I den sydlige del af strandparken ved Greve er et mindre område tillige omfattet af skovbyggelinjen, jf. naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Bygge- og beskyttelseslinjerne har til formål at beskytte arealerne mod bebyggelse m.v.

Det er hensigten, at lovforslaget skal muliggøre kommunernes planer for modernisering af Køge Bugt Strandpark med bedre muligheder for vand-, kultur- og landskabsaktiviteter. Moderniseringen skal ske under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur og skal åbne mulighed for planlægning for helt specifikke formål. Det skal være muligt for kommunerne at planlægge for etablering af nye anlæg, herunder bygninger og stier m.v. til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative formål på trods af, at arealerne i Køge Bugt Strandpark er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.

Det er hensigten, at lovforslaget skal muliggøre kommunalbestyrelsens planlægning for alle de anlæg, der fremgår af lovforslaget, uanset, at nogle anlæg m.v. enkeltvis ville have kunnet opnå en dispensation efter gældende administrativ praksis, mens andre anlæg m.v. ikke ville kunne opnå en dispensation efter gældende administrativ praksis.

Det foreslås, at miljøministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen ikke er påkrævet til etablering af de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7. Det foreslås ligeledes, at miljø og ligestillingsministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen ikke er påkrævet til stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder eller at forbinde anlæg, og hvis der er tale om ændring af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner får mulighed for at planlægge for de nævnte anlæg uden krav om, at der skal foreligge dispensation fra naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje.

Det bemærkes, at efter administrativ praksis i henhold til naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen betragtes stier som anlæg. Ved eventuelle planer om etablering af stier med andre forløb eller typer af belægning end de nævnte, vil der således skulle ansøges om dispensation efter de almindelige regler i naturbeskyttelsesloven.

Det foreslås at give mulighed for at etablere byggeri til foreningsaktiviteter. Foreningsaktiviteter er ikke begrænset af den konkrete organisering af brugernes aktiviteter, herunder om der kræves medlemskab af sådanne foreninger, såfremt der er tale om aktiviteter, der kommer en kreds af borgere til gavn. Det forudsættes, at bygninger m.v. anvendes af klubber, foreninger eller institutioner med en tilknytning til friluftsaktiviteter på eller ved kysten, f.eks. vinterbadning, sejlsport, roning, kano, kajak, lystfiskeri, triatlon, trailløb, spejderaktiviteter og lign.

Da loven også har til formål at muliggøre kulturaktiviteter, indeholder lovens bilag 6 mulighed for, at Ishøj Kommune kan planlægge for udvidelse af Kunstmuseet Arken og for kunstzoner til brug for permanent og midlertidig opstilling af værker inden for strandbeskyttelseslinjen. Placering af kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.

Arealer, der er nævnt i bilag 3-7, til brug for opholds-, aktivitets- og eventformål kan etableres uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der vil desuden kunne opstilles bord-/bænkesæt eller etableres andre siddepladser samt opstilles enkelte udendørs lege- og motionsredskaber og lignende uden dispensation. Afholdelse af arrangementer som festivaler, markeder, sportsstævner eller lignende vil derimod som hovedregel være dispensationskrævende. Hvorvidt der kan meddeles dispensation, beror på en konkret vurdering af de samlede oplysninger om det pågældende arrangement. Der er en omfattende praksis for at dispensere til sådanne arrangementer.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen ikke er påkrævet til etablering af de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7. Det foreslås ligeledes, at kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen ikke er påkrævet til stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder eller at forbinde anlæg, og ved ændring af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark.

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner får mulighed for at planlægge for de nævnte anlæg uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinje eller skovbyggelinje.

Lovforslaget ændrer ikke ved, at arealer i Køge Bugt Strandpark er omfattet af såvel strandbeskyttelseslinjen som sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Som ovenfor nævnt er det hensigten med lovforslaget at fravige naturbeskyttelseslovens krav om, at der skal foreligge en dispensation fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer til de anlæg, som lovforslaget omhandler.

Lovforslaget kan imidlertid ikke varetage de krav om en vurdering af de konkrete anlægs mulige påvirkning af naturen, der følger af EU's naturdirektiver.

Da de anlæg m.v., der muliggøres med lovforslaget, ikke er detailplanlagte, kan der først foretages en vurdering i henhold til EU's naturdirektiver, når der i den efterfølgende planlægning efter planloven er udarbejdet detaljerede projektbeskrivelser for anlæggene. Med den detaljerede lokalplan sikres således varetagelsen af de habitathensyn, der normalt varetages af henholdsvis Miljøstyrelsen (fsva. strandbeskyttelseslinjen) og kommunalbestyrelsen (fsva. angår sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) i forbindelse med en dispensation fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer.

Det betyder, at lokalplanen for de anlæg, der omfattes af nærværende lov, for så vidt angår vurderinger og vilkår med henblik på iagttagelse af habitathensyn træder i stedet for dispensationer fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer, og at lokalplanen derfor skal indeholde de oplysninger, den detaljeringsgrad og de vurderinger, der efter gældende ret (naturbeskyttelsesloven og habitatbekendtgørelsen) kræves for at kunne foretage en habitatvurdering i forbindelse med behandling af en ansøgning om dispensation fra disse bygge- og beskyttelseslinjer.

Lokalplanen træder i stedet for en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) og § 65 b, stk. 1 (strandbeskyttelseslinjen) i forhold til at sikre de krævede vurderinger efter EU's naturdirektiver. Vurderingerne skal således være indeholdt i lokalplanen, hvor etablering af de nævnte anlæg m.v. muliggøres. Det medfører således også, at lokalplanen er underlagt de samme krav til indhold som en almindelig dispensation efter naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, i det omfang, det er nødvendigt for at kunne foretage de krævede vurderinger efter EU's naturdirektiver. Det skal bemærkes, at etablering af anlæg efter denne lovs § 6 ikke kan muliggøres, hvis placering af anlæggene er i strid med naturdirektiverne.

Vurderingen på projektniveau vil - for så vidt angår anlæg omfattet af denne lov - fremgå af lokalplanen, og det skal derfor fremgå af lokalplanen, hvad der bliver muliggjort med lokalplanen, herunder eventuelle vilkår for anlæggets etablering og drift. Endvidere skal det fremgå, at der er foretaget en begrundet vurdering af, at den konkrete lokalplan er i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens krav til område- og artsbeskyttelsen.

Lokalplanen skal indeholde oplysning om, hvordan de bagvedliggende regler i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, sikres overholdt, når lovforslaget fritager for krav om dispensation efter naturbeskyttelseslovens §§ 15-17, jf. habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 6 og § 10. Herved sikres, at lovforslaget varetager beskyttelsen i henhold til naturdirektiverne.

Etablering af anlæg inden for eller uden for de i denne lov afgrænsede områder, der ikke fremgår af denne lovs bilag 3-7, vil fortsat forudsætte dispensation efter naturbeskyttelseslovens almindelige regler. Dog vil stier kunne etableres uden dispensation, hvis de udformes i overensstemmelse med bestemmelserne i § 6, stk. 2.

Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, jf. lovforslagets bilag 3-7, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil der ikke blive truffet en afgørelse om dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler, og der vil derfor ikke være klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt, vil kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

En del af arealerne i Køge Bugt Strandpark indeholder beskyttede naturtyper, der efter naturbeskyttelseslovens § 3 er beskyttede mod tilstandsændringer. Det drejer sig navnlig om strandparkens søer og strandenge og nogle få steder om fersk eng og overdrev. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af beskyttede naturtyper, herunder bl.a. naturlige søer over 100 m2, strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, når disse naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. Gældende ret efter naturbeskyttelseslovens § 3 videreføres uændret med nærværende lovforslag.

Det fremgår af lovens bilag 3-7, at der kan opsættes skilte/tavler til bl.a. begrænsning af aktivitet på Holme Sø, oplysning om natur og kunst samt formidling af maritime projekter. Det er en forudsætning herfor, at opsætningen af de skilte/tavler, der er omfattet af denne lovs bilag 3-7, sker i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke må opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og bemærkningerne hertil og til pkt. 3.1.2.

3.3. Forholdet til lov om kystbeskyttelse m.v.

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 18. januar 2024, at på søterritoriet må der til andre formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren 1) foretages inddæmning eller opfyldning, 2) udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande, 3) anbringes fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller 4) foretages uddybning eller gravning.

Havnemoler er beliggende på søterritoriet og er omfattede af kystbeskyttelseslovens regler.

Miljøministerens kompetence er delegeret til Miljøstyrelsen. Når Miljøstyrelsen har modtaget en fuldt oplyst ansøgning om tilladelse til et projekt, sendes ansøgningen i høring hos bl.a. Søfartsstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarets Ejendomsstyrelse, marinarkæologiske museer, Trafikstyrelsen og de relevante kommuner. Via høringen klarlægges eventuelle problemstillinger vedrørende projektet i forhold til andre myndigheders ansvarsområder. Det kunne f.eks. være projektets forhold til eksisterende eller kommende rørledninger, kabler på havbunden m.v. De enkelte myndigheder gør også i deres høringssvar opmærksom på eventuelle tilladelser eller dispensationer, som skal indhentes efter anden lovgivning eller informationer, som skal indsendes til den enkelte myndighed i forbindelse med projektet. Det kan f.eks. være krav om marinarkæologiske forundersøgelser eller vilkår for anlægsarbejdet efter museumsloven.

I forbindelse med Miljøstyrelsens afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a træffer styrelsen også afgørelse efter bl.a. kysthabitatbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 654 af 19. maj 2020 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet.

Af kysthabitatbekendtgørelsen fremgår, at før der træffes afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre projekter, herunder tidligere gennemførte projekter, væsentligt kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i medfør af lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven). Endvidere fremgår, at også alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, omfattes af kravet om en sådan vurdering. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan afvises, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering.

Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse, dispensation, godkendelse m.v., hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Dette gælder, uanset om de pågældende arter forekommer inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller ej.

De konkrete anlæg og deres eventuelle påvirkninger på et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse arter vil blive vurderet i forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling.

I forbindelse med Miljøstyrelsens afgørelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, skal der endvidere foretages en vurdering i forhold til vandrammedirektivet. EU's vandrammedirektiv (direktiv 2000/60/EF) fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og grundvandets tilstand. EU's medlemsstater skal fastlægge miljømål for afgrænsede overfladevandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.

Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, jf. bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

De konkrete anlæg og deres eventuelle påvirkninger på overfladeforekomster m.v. vil blive vurderet i forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling.

Kompetencen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er, for så vidt angår simple og enkle bade- og bådebroer, delegeret til kommunalbestyrelserne efter kystbeskyttelseslovens § 18 c, stk. 3. Dette følger af bekendtgørelse nr. 323 af 12. marts 2027 om bade- og bådebroer. Kommunalbestyrelserne skal ved behandling af sager efter bade- og bådebrosbekendtgørelsen overholde og varetage samme regler og hensyn, som Miljøstyrelsen skal ved meddelelse af afgørelser i medfør af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1.

3.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er hensigten med lovforslaget at gøre det muligt for kommunerne med arealer i Køge Bugt Strandpark at realisere en række af deres forslag om anlæg og faste eller forankrede indretninger på søterritoriet. Det drejer sig om forskellige broanlæg, baner til sportsaktiviteter, en snorkelbane, gangbroer og platforme på havnemoler og en kunstzone.

Med henblik på at muliggøre kommunernes ønsker om en modernisering af Køge Bugt Strandpark for at fremme vand-, kultur- og landskabsaktiviteter, er der foretaget en indledende høring af relevante myndigheder for at indhente deres bemærkninger på det foreliggende grundlag til de foreløbige områder på søterritoriet, som fire af kommunerne har foreslået udpeget til brug for de ønskede faciliteter og som fremgår af kort i denne lovs bilag 3, 4, 6 og 7. Høringen havde til formål at afklare, om der er umiddelbare hindringer for anlæggenes placering på grund af andre myndigheders godkendte eller kommende projekter.

Hvidovre Kommune har ikke foreslået udpeget områder på søterritoriet, og derfor er bilag 5 ikke omfattet af de foreslåede bestemmelser.

Det foreslås, at miljøministeren inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7 alene kan meddele tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. til de anlæg på søterritoriet, som fremgår af disse bilag.

Forslaget vil medføre, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) inden for områderne ikke kan meddele tilladelse til andre anlæg omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2. Det er i overensstemmelse med gældende ret Miljøstyrelsen, der har kompetencen til at varetage sagsbehandlingen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a.

Forslaget berører ikke kommunalbestyrelsens kompetence efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Kommunalbestyrelsen har derfor fortsat kompetence til at meddele tilladelse efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, til simple og enkle bade- og bådebroer, uanset om de ønskes placeret inden for eller uden for de indtegnede områder i bilag 3-7.

Nogle af kommunernes ønsker om anlæg på søterritoriet er kun sparsomt beskrevet, og den allerede foretagne indledende høring af relevante myndigheder om de af kommunerne foreslåede områder på søterritoriet er sket på det foreliggende grundlag. Der tages derfor først i forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling endelig stilling til, i hvilket omfang kommunernes ønsker kan imødekommes.

Det bemærkes, at kommunernes ønsker overvejende ligger inden for den praksis, hvor der normalt vil kunne blive meddelt tilladelse, men den endelige vurdering vil blive foretaget i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, herunder om eventuelle ønsker om f.eks. belysning, afskærmning og kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene kan imødekommes.

I forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling vil der endvidere skulle træffes afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de konkrete ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle beskrive anlæggenes endelige udformning, anlægsmetode, anlægsperiode og materialevalg skal der således træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg vil kunne have en påvirkning på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra andre myndigheder som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1456 af 24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen.

Idet anlæggene placeres på søterritoriet, vil der være en risiko for, at de under en storm kan lide skade. Efter gældende praksis er etablering af anlæg på søterritoriet anlægsejers eget ansvar.

Forslaget vil medføre, at områderne på søterritoriet i en kortere eller længere årrække muligvis ikke kan anvendes til eventuelle andre anlæg omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2. Inden for områderne vil det fortsat være muligt for andre myndigheder at meddele tilladelse eller dispensation til andre anlæg eller aktiviteter. Det kan som nævnt være simple og enkle bade- og bådebroer omfattet af bekendtgørelse om bade- og bådebroer, men det kan eksempelvis også være ledninger og kabler omfattet af Energistyrelsens kompetence, bundgarnspæle og muslingeopdrætsanlæg m.v. omfattet af Fiskeristyrelsens kompetence eller sejladsafmærkninger omfattet af Søfartsstyrelsens kompetence. Opremsningen er ikke udtømmende.

Det foreslås derfor endvidere, at miljøministeren efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til andre anlæg på søterritoriet på bilag 3, 4, 6 og 7.

Forslaget vil medføre, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) kan give tilladelse til andre anlæg, f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke at indgive en ansøgning om tilladelse. Kommunalbestyrelsen kan meddele dette til Miljøstyrelsen, som herefter vil kunne give tilladelse til anlæg i det pågældende område, som ikke er omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7.

Endelig foreslås det, at bestemmelsen om, at miljøministeren alene kan meddele tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. til de anlæg, som fremgår af bilagene, kun finder anvendelse inden for det enkelte område, indtil miljøministeren har meddelt tilladelse, dog senest den 1. juli 2030.

Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen har en frist på 5 år fra lovens ikrafttræden til at indhente Miljøstyrelsens tilladelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2, til de anlæg på søterritoriet, som lovens bilag 3, 4, 6 og 7 muliggør. Det er kommunernes ansvar at ansøge om tilladelse i rimelig tid, inden fristen på 5 år udløber.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke indhenter Miljøstyrelsens tilladelse til ét eller flere anlæg, jf. lovens bilag 3, 4, 6 og 7, inden den 1. juli 2030, vil Miljøstyrelsen kunne meddele tilladelse til andre anlæg.

Efter Miljøstyrelsens praksis fastsættes der som udgangspunkt et vilkår i tilladelsen om, at anlægsarbejde skal være afsluttet inden for 5 år fra udstedelse af tilladelsen.

Samlet set indebærer forslaget således, at anlægsarbejde for de anlæg på søterritoriet, som er omfattet af dette lovforslag, som udgangspunkt vil skulle være afsluttet senest 10 år efter lovens ikrafttræden.

Af Miljøstyrelsens tilladelse vil fremgå den præcise lokalisering af det pågældende anlæg på søterritoriet. Når styrelsen inden for et område har meddelt tilladelse til et konkret anlæg, vil området ikke længere være omfattet af denne lov.

Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1. februar 2024, omfatter danske havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner. Dog finder loven ikke anvendelse i kystvande i det omfang de særlige miljøaspekter af havmiljøet er omfattet af vandrammedirektivet, naturdirektiverne eller anden EU-lovgivning. Loven har til formål at opnå god miljøtilstand i havets økosystemer. God miljøtilstand vurderes i forhold til 11 forskellige parametre, herunder marint affald, undervandsstøj og havbundens integritet. Med henblik på at opnå god miljøtilstand udarbejdes havstrategier, der bl.a. indeholder miljømål og indsatsprogrammer, som er bindende for offentlige myndigheder. Det vurderes, at lov om havstrategi ikke er relevant for lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten.

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Forslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for de fem involverede kommuner. I det omfang kommunerne vælger at planlægge for og realisere faciliteter, som lovforslaget muliggør, tilvejebringes finansieringen af de involverede kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige konsekvenser for miljø og natur.

Lovforslaget har til formål at lempe visse bindinger i planloven og naturbeskyttelsesloven for at muliggøre modernisering af Køge Bugt Strandpark, da de nye anlæg ønskes placeret inden for bl.a. strandbeskyttelseslinjen og søbeskyttelseslinjen.

I det omfang kommunerne vælger at realisere de faciliteter, som lovforslaget muliggør, vil forslaget medføre øget påvirkning af kystlandskabet, den omkringliggende natur og søterritoriet som følge af etablering af yderligere anlæg og bebyggelse og dermed forøget aktivitet i området. De miljømæssige konsekvenser vil blive belyst i forbindelse med den miljøvurdering og habitatvurdering af forslag til lokalplaner, kommunerne er forpligtede til at gennemføre i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i henhold til planhabitatbekendtgørelsen.

Loven giver ikke i sig selv tilladelse til de anlæg m.v., der er omfattet af lovens bilag 1-7, og etablering forudsætter kommunal planlægning efter denne lovs § 3 eller en konkret ansøgning og tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1. Der er på nuværende tidspunkt ikke viden om eller sikkerhed for det konkrete omfang eller karakteren af anlæg, herunder stier. Det er derfor ikke muligt at gennemføre en konkret vurdering på projektniveau af de konkrete projekters eventuelle påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Denne vurdering foretages efterfølgende af kommunalbestyrelsen i lokalplanen for de konkrete projekter.

Det nærmeste Natura 2000-område (Natura 2000-område nr. 143, Vestamager og havet syd for) ligger i en afstand på mellem 3 km og 9 km fra Køge Bugt Strandpark.

Der er registreret forekomst af bilag IV-arter på arealer i strandparken, ligesom der er kendskab til forekomst af bilag IV-arten marsvin i havet. Da den præcise placering og udformning af de anlæg, som lovforslaget muliggør planlægning for, og idet anlægsmetoder og -perioder ikke er beskrevet, kan det ikke afvises, at udmøntningen af den konkrete planlægning kan medføre påvirkninger på Natura 2000-området eller på bilag IV-arter. Mulige påvirkninger vil blive undersøgt og vurderet i forbindelse med miljø- og habitatvurdering af kommune- og lokalplanerne, samt i forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling af anlæg på søterritoriet.

9. Forholdet til EU-retten

Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje, skovbyggelinje og sø- og åbeskyttelseslinje bidrager til implementering af habitatdirektivets bestemmelser om beskyttelse af henholdsvis områder og arter, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, samt artikel 12 og 13.

Habitatdirektivets bestemmelser om habitatvurdering af fravigelser fra bygge- og beskyttelseslinjerne, jf. artikel 16, er implementeret i naturbeskyttelseslovens krav om en konkret dispensation som betingelse for fravigelse af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. § 65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, samt habitatbekendtgørelsens §§ 9 og 11.

Med lovforslaget fraviges kravet om dispensation efter naturbeskyttelseslovens §§ 15-17 for så vidt angår de anlæg, der er omfattet af lovforslaget.

Lovforslagets § 3 sammenholdt med planhabitatbekendtgørelsen implementerer forpligtelsen efter habitatdirektivet til i forbindelse med behandlingen af et konkret projekt at vurdere om yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter kan blive beskadiget eller ødelagt af de anlæg, som lovforslaget muliggør. Derudover implementerer lovforslagets § 3 sammenholdt med planhabitatbekendtgørelsen områdebeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter der ikke må vedtages planer eller iværksættes projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet.

Da lovforslaget ikke følger af en EU-retlig forpligtelse, skal der efter Miljø- og Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts vurdering ikke gennemføres en miljøvurdering eller screening af lovforslaget i henhold til miljøvurderingsloven. Lovforslaget giver ikke i sig selv tilladelse til anlæg, men forudsætter lokalplanlægning, og det er derfor vurderet, at lovforslaget ikke er omfattet af kravet om habitatvurdering.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. oktober 2024 til den 11. november 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 92-gruppen, Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, Brøndby Havn, Brøndby Kommune, Camping Outdoor Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF, Danmarks Jægerforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Danske Regioner, DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Spejderkorps, DI Byggeri, Ejendom Danmark, Energinet Eltransmission A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet Myndighedsenheden, FAB - Foreningen af byplanlæggere, F-Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening, Fiskeristyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Greve Kommune, Greve Marina, HOFOR, Hvidovre Kommune, Ingeniørforeningen Danmark, Ishøj Havn, Ishøj Kommune, Klimabevægelsen, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Køge Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, NOAH Friends of the Earth Denmark, Parcelhusejernes Landsforening, RealDania, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Vallensbæk Havn, Vallensbæk Kommune, Solrød Kommune, Teleindustrien, Vikingeskibsmuseet, Økologisk Landsforening, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Build Institut for byggeri, By og Miljø og Aarhus Universitet - Professor emerita Ellen Margrethe Basse.

 
 
 
 
 


11. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 3 sammenholdt med planhabitatbekendtgørelsen implementerer forpligtelsen efter habitatdirektivet til i forbindelse med behandlingen af et konkret projekt at vurdere, om yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter kan blive beskadiget eller ødelagt af de anlæg, som lovforslaget muliggør. Derudover implementerer lovforslagets § 3 sammenholdt med planhabitatbekendtgørelsen områdebeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter der ikke må vedtages planer eller iværksættes projekter, der kan skade et Natura 2000-områdes integritet.
Da lovforslaget ikke følger af en EU-retlig forpligtelse, skal der efter Miljø- og Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts vurdering ikke gennemføres en miljøvurdering eller screening af lovforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X


 
 


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter gældende ret er der ikke mulighed for en modernisering af Køge Bugt Strandpark med den retsvirkning, der er forudsat i aftale af 15. juni 2022 om opfølgning på evaluering af planloven m.v.

Det foreslås i stk. 1, at loven vil have til formål at muliggøre en modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet, områdets natur samt risiko for oversvømmelse og erosion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at selvom loven vil have til formål at muliggøre en lempeligere administration af visse regler i planloven og naturbeskyttelsesloven, vil rammerne for en modernisering af Køge Bugt Strandpark, som fastlægges i loven, tage hensyn til kystlandskabet, naturen og forebyggelse af risiko for oversvømmelse og erosion.

Der er tale om hensyn, der vil blive varetaget af lovens øvrige bestemmelser og herunder af den detaljerede angivelse af kommunernes muligheder for planlægning, der fremgår af lovens bilag 3-7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven vil finde anvendelse på de anlæg inden for de indtegnede områder, der fremgår af bilag 1-7.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Køge Bugt Strandpark omfatter de arealer, der fremgår af lovens bilag 1. Bilaget angiver de arealer, der tilsvarende fremgår af Fingerplanen, jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at loven vil finde anvendelse inden for de indtegnede områder og kun for de anlæg og bygninger, der fremgår af lovens bilag 3-7, hvor bilag 3 omhandler Brøndby Kommune, bilag 4 Greve Kommune, bilag 5 Hvidovre Kommune, bilag 6 Ishøj Kommune og bilag 7 Vallensbæk Kommune.

De respektive kommuner vil således inden for rammerne af denne lov alene kunne planlægge for anlæg inden for den i bilag 3-7 angivne afgrænsning af de konkrete områder i strandparken, den angivne maksimale størrelse i m2, den angivne maksimale højde over naturligt terræn og den angivne anvendelse.

Efter administrativ praksis i henhold til naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen anses stier for at være omfattet af begrebet anlæg. Med loven foreslås i stedet særskilte bestemmelser om stier i Køge Bugt Strandpark såvel inden for som uden for de i bilag 3-7 indtegnede områder.

Stier i Køge Bugt Strandpark vil således være omfattet af lovens § 3, der stiller krav om, at lokalplanforslag skal indeholde detaljerede bestemmelser om anlæg, herunder bygningers og stiers præcise udformning og placering i lokalplanområdet, der gør det muligt at foretage en vurdering af, om der er risiko for at skade et Natura 2000-område eller dyre- eller plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Stier i Køge Bugt Strandpark vil endvidere være omfattet af lovens § 6, der fraviger naturbeskyttelseslovens krav om dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, (strandbeskyttelseslinjen) og efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, (sø- og åbeskyttelseslinjen) og § 17, stk. 1, (skovbyggelinjen).

Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det fremgår af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, at der i redegørelsen til et lokalplanforslag som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Tilsvarende følger for så vidt angår beskyttelsen af bilag IV-arter af planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. stk. 1.

Af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og § 7, stk. 2, følger det, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage lokalplanforslaget endeligt, hvis kommunalbestyrelsens vurdering viser, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan skade et Natura 2000-områdes integritet eller kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.

Det foreslås i § 3, at lokalplanforslag inden for det i bilag 1 angivne område til realisering af anlæg vil skulle indeholde detaljerede bestemmelser om beliggenhed, udformning og eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der følger af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ved planlægning for de anlæg, loven muliggør, vil lokalplanforslaget skulle indeholde detaljerede bestemmelser om anlæg, herunder bygningers og stiers præcise udformning og placering i lokalplanområdet, der gør det muligt at foretage en vurdering af, om der er risiko for at skade et Natura 2000-omåde eller dyre- eller plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV i medfør af reglerne i habitatbekendtgørelsen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen af hensyn til overholdelsen af habitatreglerne, i alle tilfælde, herunder ved kendskab til forekomst af habitatnaturtyper eller -arter, vil skulle sørge for, at lokalplanen indeholder oplysninger om beliggenhed og udformning af anlæg m.v. på et detaljeringsniveau svarende til det, der kræves for at kunne behandle en ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.

En sådan vurdering forudsætter, at lokalplanforslaget beskriver de enkelte anlægs udformning med samme deltaljeringsgrad, som normalt ville være indeholdt i en konkret ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen eller skovbyggelinjen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at lokalplanen skal indeholde bestemmelser om de vilkår, der i givet fald måtte være nødvendige for at afværge påvirkning af et Natura 2000-område eller af bilag IV-arter.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt og de deri indeholdte vilkår, vil kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Det fremgår af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, at for planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Det fremgår af planlovens § 11 f, stk. 4, at kommunalbestyrelsen ved kommuneplanlægning for de kystnære dele af byzonerne skal vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på, 1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten.

Det foreslås i stk. 1, at ved planlægning efter denne lov finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 11 f, stk. 4, i lov om planlægning ikke anvendelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kravet i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, ikke vil finde anvendelse ved planlægning for realisering af anlæg i medfør af lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det vil sige, at der ikke vil være krav om at redegøre for en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse i forbindelse med planlægning for de af loven omfattede arealer i kystnærhedszonen.

Det følger desuden af den foreslåede bestemmelse, at der ved kommuneplanlægning for anlæg, som er omfattet af lovens bilag 3-7, ikke vil skulle foretages en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på at varetage de hensyn i de kystnære dele af byzonen, som er oplistet i planlovens § 11 f, stk. 4, om bl.a. indpasning af ny bebyggelse i kystlandskabet, idet der med loven vil være taget stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til de kystlandskabelige hensyn.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der beslutter, i hvilket omfang og i hvilken takt den ønsker at udnytte de planlægningsmuligheder, loven åbner for.

Med loven muliggøres nogle mindre anlæg og byggerier, der isoleret set ikke ville kræve lokalplanlægning efter planlovens almindelige regel herom, jf. planlovens § 13, stk. 2. Loven har til formål at muliggøre anlæg, herunder byggerier, der ellers ikke ville være mulige efter de sædvanligvis gældende regler i planloven og naturbeskyttelsesloven. Det forudsættes med lovens § 3, at hver kommune vil foretage planlægning inden for rammerne af lovens bilag 3-7, hvorefter anlæg udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion. Loven vil derfor medføre, at også anlæg og byggerier, der ellers ikke i sig selv ville være lokalplanpligtige, vil skulle fremgå af kommunens planlægning for området.

Forslaget ændrer ikke ved, at øvrige regler i planloven gælder uændret og skal iagttages ved planlægning for anlæg i Køge Bugt Strandpark.

Køge Bugt Strandpark vil fortsat være omfattet af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen), jf. bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning), for så vidt angår eventuel planlægning, der ikke er omfattet af lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Etablering af anlæg i Køge Bugt Strandpark - inden for eller uden for de i denne lov indtegnede områder - der ikke fremgår af denne lovs bilag 3-7, vil kun kunne lade sig gøre under overholdelse af plan- og naturbeskyttelseslovgivningens almindelige regler. Dog vil de i § 6, stk. 2, nævnte stiforbindelser kunne etableres uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 (strandbeskyttelseslinjen), § 16, stk. 1 (sø- og åbeskyttelseslinjen) og § 17, stk. 1 (skovbyggelinjen).

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning vil skulle sikre, at anlæg udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og erosion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner i deres planlægning for de anlæg, der muliggøres med denne lov, skal tage størst muligt hensyn til kystlandskabets og områdets natur og til risikoen for oversvømmelse og erosion. Heri ligger, at kommunerne i deres planlægning vil skulle sikre, at anlæg kan etableres uden at medføre en væsentlig negativ påvirkning af naturen og landskabet. Krav til anlæggenes konkrete udformning, materialevalg, farveholdning m.v. og samlede indpasning i det omkringliggende landskab og natur vil skulle indgå som væsentlige hensyn i planlægningen. Kommunerne vil endvidere ved planlægningen bl.a. skulle overholde oversvømmelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 18. januar 2024 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, samt bekendtgørelse nr. 894 af 21. juni 2015 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen inden for de indtegnede områder på bilag 3-7 vil skulle sikre, at eksisterende anlæg, der skal fjernes, senest fjernes samtidig med ibrugtagning af nye anlæg og bygninger.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de eksisterende anlæg i de indtegnede områder vil skulle fjernes senest samtidig med, at nye anlæg og bygninger tages i brug. Det betyder i praksis, at eksisterende anlæg, som erstattes af nyopførte anlæg, skal være fjernet i deres helhed senest samtidig med ibrugtagning af de nye anlæg.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning inden for områderne på bilag 3-7 vil skulle sikre, at nye anlæg udformes og placeres i overensstemmelse med de krav til udformning og til placering i byggefelter og i tilknytning til eksisterende anlæg, der fremgår af bilag 3-7. Ved fjernelse af eksisterende anlæg, skal krav om placering i tilknytning til eksisterende anlæg, forstås som et krav om placering på samme areal som det anlæg, der fjernes.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de områder, hvor kommunerne mere præcist i form af et byggefelt har angivet den ønskede placering af det ønskede byggeri m.v. inden for områderne på bilag 3-7, vil kommunalbestyrelsen i sin arealplanlægning skulle fastholde denne placering. Ved planlægning for de områder, hvor eksisterende anlæg kan bevares, vil kommunalbestyrelsen skulle sikre, at nye anlæg og bygninger placeres i tilknytning til de eksisterende.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at ved fjernelse af eksisterende anlæg vil kommunalbestyrelsen skulle sikre, at nye anlæg placeres på samme areal, som de anlæg, de erstatter.

Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at kommunalbestyrelsen i sin planlægning inden for områderne, jf. bilag 3-7, tager størst muligt hensyn til kystlandskabet og placerer de nye anlæg samlet for at undgå spredt bebyggelse i kystlandskabet.

Kommunerne skal som hidtil føre tilsyn med overholdelse af lokalplaner efter de almindelige bestemmelser i planlovens § 51.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen ved sin planlægning vil skulle sikre, at anlæg, der potentielt kan være oversvømmelsestruede, jf. de markerede områder i denne lovs bilag 2, placeres på landsiden af den ydre kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende værker, dvs. inden for havnemolerne. Det foreslås tillige, at sådanne anlæg kan bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det undgås, at kommunerne i Køge Bugt Strandpark vil kunne placere nye værdier i udsatte områder og derved vil kunne øge risikoen for økonomiske tab ved oversvømmelse eller kysterosion fra havet. Under særlige omstændigheder vil et anlæg dog kunne bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen inden offentliggørelse af et planforslag, jf. § 24, stk. 1, i lov om planlægning, vil skulle indhente en vejledende udtalelse fra miljøministeren med henblik på at understøtte, at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at for de lokaliteter og potentielle anlæg, herunder byggerier, i Køge Bugt Strandpark, der er oversvømmelsestruede, jf. lovens bilag 2, vil kommunalbestyrelsen forud for sin planlægning skulle indhente en vejledende udtalelse fra miljøministeren. Miljøministerens kompetence forventes delegeret til Miljøstyrelsen. Udtalelsen vil således skulle indhentes på et tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har et konkret udformet projekt, som Miljøstyrelsen kan vejlede om den nærmere udformning og gennemførelse af. Da den vejledende udtalelse gives før offentliggørelse af planforslaget er der mulighed for at tilpasse projekterne tidligt i processen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen først vil kunne sende et vedtaget planforslag i offentlig høring, når Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om det påtænkte, oversvømmelsestruede anlæg i det konkrete område af Køge Bugt Strandpark foreligger. Herved vil det kunne undgås, at kommunalbestyrelsen offentliggør sit planforslag uden at offentligheden i forbindelse med høringen over planforslaget får kendskab til de fornødne oplysninger om, hvordan det kan sikres, at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i området ikke skader funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at etablering af de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7, ikke vil kræve dispensation efter § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, eller § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed for at planlægge for de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7, uden krav om, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) meddeler dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, om strandbeskyttelseslinjen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed for at planlægge for de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7, uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, om henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.

Det foreslås i stk. 2, at stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn, ikke kræver dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, når der er tale om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder eller at forbinde anlæg eller ved ændring af eksisterende stier, jf. bilag 1.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner - uden krav om, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) meddeler dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, om strandbeskyttelseslinjen - vil få mulighed for at planlægge for etablering af nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder, som fremgår af bilag 3-7, eller at forbinde anlæg inden for et område og at ændre forløbet af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark, som afgrænset i lovens bilag 1. Det forudsættes med bestemmelsen, at de nævnte stier udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner - uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, om henholdsvis sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen - vil få mulighed for at planlægge for etablering af nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede områder, som fremgår af bilag 3-7, eller at forbinde anlæg, og at ændre forløbet af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark, som afgrænset i lovens bilag 1. Det forudsættes med bestemmelsen, at de nævnte stier udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det eksisterende terræn.

Det fremgår af lovens bilag 3-7, at der vil kunne opsættes skilte/tavler til bl.a. begrænsning af aktivitet på Holme Sø, oplysning om natur og kunst samt formidling af maritime projekter. Det er en forudsætning herfor, at opsætningen af de skilte/tavler, der er omfattet af lovens bilag 3-7, sker i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke må opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne land.

Ønsker om etablering af anlæg, der ikke er omfattet af bestemmelserne i § 6, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil fortsat forudsætte miljøministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen henholdsvis kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.

Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, jf. lovens bilag 3-7, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil der ikke blive truffet en afgørelse om dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler, og der vil derfor ikke være klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt, vil kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i planlovens kapitel 14.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Det fremgår af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, at på søterritoriet må der til andre formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren udføres anlæg eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande.

Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 16 a, stk. 1, er, for så vidt angår enkle og simple bade- og bådebroer, i medfør af kystbeskyttelseslovens § 18 c, stk. 3, delegeret til kommunalbestyrelserne, der kan træffe afgørelse i medfør af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om bade- og bådebroer.

Det foreslås i stk. 1, at miljøministeren inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7 efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. alene vil kunne meddele tilladelse til de anlæg på søterritoriet, som fremgår af disse bilag, jf. dog stk. 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovens § 7, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) ikke vil kunne meddele tilladelse til andre anlæg efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, end de anlæg, som fremgår af bilagene. Kommunalbestyrelsen vil fortsat skulle ansøge Miljøstyrelsen om en tilladelse til de konkrete anlæg på bilag 3, 4, 6 og 7, jf. kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.

De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra andre myndigheder som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold til museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1456 af 24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at andre myndigheder vil kunne meddele tilladelse efter anden lovgivning til etablering af anlæg m.v. inden for områderne.

Forslaget berører heller ikke kommunalbestyrelsens kompetence efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer. Kommunalbestyrelserne har derfor fortsat kompetence til at meddele tilladelser efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, til bade- og bådebroer inden for de indtegnede områder, uanset om der er tale om bade- og bådebroer omfattet af loven eller øvrige bade- og bådebroer.

Det foreslås i stk. 2, at miljøministeren efter anmodning fra kommunalbestyrelsen vil kunne give tilladelse til andre anlæg på søterritoriet end de anlæg, der er omfattet af bilag 3, 4, 6 og 7.

Forslaget vil medføre, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) kan give tilladelse til andre anlæg, f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke at indgive en ansøgning om tilladelse til et anlæg omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele dette til Miljøstyrelsen, som herefter vil kunne give tilladelse til anlæg i det pågældende område, som ikke er omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 vil finde anvendelse inden for det enkelte område, indtil miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg, der fremgår af bilag 3, 4, 6 og 7, dog senest den 1. juli 2030.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen har en frist på 5 år fra lovens ikrafttræden til at søge at opnå Miljøstyrelsens tilladelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2, i kystbeskyttelsesloven til de anlæg på søterritoriet, der fremgår af lovforslaget. Kommunalbestyrelsen skal således i god tid inden den 1. juli 2030, fremsende en fuldt oplyst ansøgning, der kan danne grundlag for Miljøstyrelsens afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles en tilladelse til det ansøgte.

Når kommunens ansøgning er modtaget, vil Miljøstyrelsen igangsætte sin sagsbehandling, hvor der blandt andet foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det ansøgte kan rummes inden for gældende praksis, ligesom der skal foretages en vurdering af anlæggets eventuelle påvirkninger på natur og miljø. Det vil også blive vurderet, om eventuelle ønsker om f.eks. belysning, afskærmning og kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene kan imødekommes.

I forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling vil der endvidere skulle træffes afgørelse efter kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de konkrete ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle beskrive anlæggenes endelige udformning, anlægsmetode, anlægsperiode og materialevalg skal der således træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg vil kunne have en påvirkning på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter.

Miljøstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i lighed med sædvanlig praksis foretage en høring af Miljøstyrelsens hørings- og orienteringsparter samt offentligheden, således at sagen kan blive fuldt oplyst.

Hvis Miljøstyrelsen meddeler afslag på en ansøgning, vil kommunalbestyrelsen eventuelt på baggrund af en dialog med Miljøstyrelsen kunne fremsende en ny ansøgning om et lignende anlæg med en ændret udformning inden den 1. juli 2030. Det bemærkes, at det påhviler kommunen at sikre, at ansøgningen er fuldt oplyst i rette tid til, at Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse inden fristens udløb.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke opnår Miljøstyrelsens tilladelse til ét eller flere anlæg, jf. lovens bilag 3, 4, 6 og 7, inden for 5 år efter lovens ikrafttræden, vil Miljøstyrelsen kunne meddele tilladelse til andre anlæg inden for det pågældende område på søterritoriet.

Det bemærkes, at efter Miljøstyrelsens praksis fastsættes der som udgangspunkt et vilkår i tilladelsen om, at anlægsarbejde skal være afsluttet inden for 5 år fra udstedelse af tilladelsen.

Samlet set indebærer forslaget således, at kommunerne har en frist på op til 10 år fra lovens ikrafttræden til at etablere anlæggene.

Miljøstyrelsens afgørelser efter kystbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.