Fremsat den 29. januar 2025 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)
Forslag
til
Lov om modernisering af Køge Bugt
Strandpark
Kapitel 1
Formål og
anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov har til formål at muliggøre en modernisering
af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til
kystlandskabet, områdets natur samt risiko for
oversvømmelse og erosion.
§ 2.
Loven finder anvendelse på de anlæg inden for de
indtegnede områder, der fremgår af bilag 1-7.
Kapitel 2
Fravigelse af
lov om planlægning
§ 3.
Lokalplanforslag inden for det område, der er angivet i bilag
1, til realisering af anlæg skal indeholde detaljerede
bestemmelser om beliggenhed, udformning og eventuelle vilkår
for anlægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der
følger af bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter.
§ 4.
Ved kommunalbestyrelsens planlægning for de anlæg, der
fremgår af bilag 3-7, finder § 5 b, stk. 1, nr. 1, og
§ 11 f, stk. 4, i lov om planlægning ikke
anvendelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at
anlæg udformes og placeres under størst mulig
hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt
risikoen for oversvømmelse og erosion.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal inden for de indtegnede områder
på bilag 3-7 sikre, at eksisterende anlæg, der skal
fjernes, senest fjernes samtidig med ibrugtagning af nye
anlæg.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning inden for de
indtegnede områder på bilag 3-7 sikre, at nye
anlæg udformes og placeres i overensstemmelse med de krav til
udformning og til placering i byggefelter og i tilknytning til
eksisterende anlæg, der fremgår af bilag 3-7. Ved
fjernelse af eksisterende anlæg skal krav om placering i
tilknytning til eksisterende anlæg forstås som et krav
om placering på samme areal som det anlæg, der
fjernes.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen skal ved sin planlægning sikre, at
anlæg, der kan være oversvømmelsestruede, jf.
denne lovs bilag 2, placeres på landsiden af den ydre
kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende
værker. Anlæg kan bygges ind i klitten på
landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde
opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter
kystbeskyttelsens funktion.
Stk. 2. Inden
kommunalbestyrelsens offentliggørelse af et planforslag, jf.
§ 24, stk. 1, i lov om planlægning, indhenter
kommunalbestyrelsen en vejledende udtalelse fra
miljøministeren med henblik på at understøtte,
at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i
området ikke skader funktionen af diger og klitter, at
byggeriet er robust, så det kan modstå
oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at
vedligeholde og udvide diger og klitter.
Kapitel 3
Fravigelse af
lov om naturbeskyttelse
§ 6.
Etablering af de anlæg, der fremgår af bilag 3-7,
kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 1, jf. §
16, stk. 1, og § 17, stk. 1, eller § 65 b, stk. 1, jf.
§ 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2. Stier,
der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller
træfortove i niveau med det eksisterende terræn,
kræver ikke dispensation efter § 65, stk. 1, jf. §
16, stk. 1, og § 17, stk. 1, eller § 65 b, stk. 1, jf.
§ 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, når der er tale
om nye stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de
indtegnede områder eller at forbinde anlæg, eller
ændring af eksisterende stier, jf. bilag 1.
Kapitel 4
Forholdet til
lov om kystbeskyttelse
§ 7.
Inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7
kan miljøministeren efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov
om kystbeskyttelse m.v. alene meddele tilladelse til de anlæg
på søterritoriet, som fremgår af disse bilag,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren kan efter anmodning fra kommunalbestyrelsen
give tilladelse til andre anlæg på søterritoriet
inden for de indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og
7.
Stk. 3. Stk. 1
finder anvendelse inden for de enkelte indtegnede områder,
indtil miljøministeren har meddelt tilladelse til de
anlæg, der fremgår af bilag 3, 4, 6 og 7, dog senest
den 1. juli 2030.
Kapitel 5
Ikrafttrædelse
§ 8.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Bilag 1
Køge Bugt Strandpark
Bilag 2
Områder, der kan være
oversvømmelsestruede, jf. § 5, stk. 1, er angivet med
røde cirkler
Bilag 3
Brøndby Kommune
Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby
Strand.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Café, udlejning af udstyr, faciliteter til foreninger og
undervisning, toiletter, bad, omklædning, sauna, opbevaring:
Op til i alt 500 m2, heraf
café og udlejning af udstyr op til 200 m2 - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Terrasse ved café: Op til 200 m2.
1 opholds- og aktivitetsareal: Op til 600 m2.
Opholds- og aktivitetsarealet må ikke etableres med faste
belægninger som asfalt, beton eller fliser, men skal som
udgangspunkt fremstå med naturlige underlag som f.eks. sand
eller græs og evt. grus eller lignende, hvor det er
nødvendigt.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 500 m2. Der er
således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive
eksisterende bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Anløbssted ved Maglebæk Sø.
Areal til cykelparkering på landsiden af klitten: Op til
100 m2.
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
Bro med handicaptilgængelighed: Op til 375 m2. Miljøstyrelsens tilladelse
efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er
påkrævet.
Flydebro til udspring. Miljøstyrelsens tilladelse efter
kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er
påkrævet.
Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby
Strand og del af matr.nr. 128b, Brøndbyvester By,
Brøndby Strand.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for byggefeltet inden for det indtegnede
område:
Foreningsfaciliteter, toiletter, bad og omklædning: Op til
i alt 300 m² - maksimal bygningshøjde 8,5 meter over
naturligt terræn.
Opbevaring: Op til 60 m² - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Ét areal til shelterplads: Op til 60 m² - maksimal
bygningshøjde 3 meter over naturligt terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
Træbro/platforme oven på molen eller på
indersiden af molen: Op til i alt 600 m2. Miljøstyrelsens tilladelse
efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er
påkrævet.
Svømme- eller dykkerbane på ydersiden af molen.
Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens
§ 16 a, stk. 1, er påkrævet.
Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby
Strand.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Toiletter, bad og omklædning: Op til i alt 90 m2 - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 90 m2. Der er således
mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende
bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Ét areal til shelterplads: Op til i alt 60 m² -
maksimal bygningshøjde 3 meter over naturligt
terræn.
Del af matr.nr. 128a, Brøndbyvester By, Brøndby
Strand.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Toiletter, bad og omklædning: Op til i alt 90 m² -
maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt
terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 90 m2. Der er således
mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende
bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Ét areal til shelterplads: Op til i alt 60 m² -
maksimal bygningshøjde 3 meter over naturligt
terræn.
Del af matr.nr. 8s Brøndbyvester By, Brøndby
Strand, del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By,
Brøndby Strand og del af matr.nr.112 Brøndbyvester
By, Brøndby Strand.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for byggefeltet inden for det indtegnede
område:
Faciliteter til undervisning og naturformidling, toiletter, bad,
omklædning, opbevaring og bådoplag: Op til i alt 540
m2 - maksimal bygningshøjde
5 meter over naturligt terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Broanlæg i Maglebæk Sø: Op til 375 m2. Den eksisterende bådebro
øst for området fjernes ved etablering af nyt
broanlæg.
Terrasseanlæg ved brofæstet med overdækkede
siddemuligheder: Op til 450 m2.
Del af matr.nr. 128a Brøndbyvester By, Brøndby
Strand.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Fugletårn: Op til 50 m2 i
grundplan - maksimal bygningshøjde 10 meter over naturligt
terræn.
Aktivitet på søen kan begrænses ved
skiltning.
Bilag 4
Greve Kommune
Dele af matr.nr. 42a Hundige By, Kildebrønde, 42b Hundige
By, Kildebrønde og 42c Hundige By, Kildebrønde.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for byggefeltet inden for det indtegnede
område:
Café/isbod, maritime butikker, toiletter, bad,
omklædning, sauna, opbevaring og terrasser: I alt op til 400
m2 - maksimal bygningshøjde
5 meter over naturligt terræn.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Areal til udvidelse og befæstelse af den eksisterende
adgangsvej og udvidelse af den eksisterende parkeringsplads: I alt
op til 3.000 m2.
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
En gangbro i træ oven på molen.
Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens
§ 16 a, stk. 1, er påkrævet. Da området
indeholder registrerede fortidsminder, kan anlægsarbejde
udløse krav om marinarkæologisk forundersøgelse
eller vilkår for anlægsarbejdet efter museumsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014.
Del af matr.nr. 42a Hundige By, Kildebrønde
Anlæg, der kan planlægges for
inden for byggefeltet inden for det indtegnede
område:
Foreningsfaciliteter, toiletter, bad, omklædning, sauna,
overdækkede uderum/portrum og opbevaring: Op til 310 m²
- maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt
terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 310 m2. Der er
således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive
eksisterende bygninger.
Del af matr.nr. 42c Hundige By, Kildebrønde.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for byggefeltet inden for det indtegnede
område:
Restaurant, foreningsfaciliteter, toiletter, bad,
omklædning, sauna og opbevaring: Op til i alt 1.560 m²,
heraf restaurant op til 360 m2 -
maksimal bygningshøjde 8,5 meter over naturligt
terræn.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Terrasseanlæg: Op til 500 m².
Kørevej og parkering: Op til 2.100 m²
Eventplads og jolleopbevaring: Op til i alt 1.520 m².
Eventpladsen må etableres med fast belægning.
Bilag 5
Hvidovre Kommune
Matr.nr. 43ex Avedøre By, Avedøre og 43fi
Avedøre By, Avedøre.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for byggefeltet inden for det indtegnede
område:
Foreningsfaciliteter, toiletter, bad, omklædning,
opbevaring og læskur: Op til i alt 530 m² - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 530 m2. Der er
således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive
eksisterende bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Udvidelse af den eksisterende pumptrack-bane med en asfalteret
pumptrack-bane til cykling: Op til 1.300 m².
Naturlegeplads: 300 m2.
Matr.nr. 43ex Avedøre By, Avedøre.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Rekreativt, åbent naturområde med beskedne
ændringer af terrænet ved udgravning til mindre
vandhuller og etablering af stensætninger op til 1 meter over
naturligt terræn.
Bilag 6
Ishøj Kommune
Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Café, kiosk, toiletter, bad, omklædning, opbevaring
og madpakkehus: Op til i alt 300 m², heraf café og
kiosk op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 300 m2. Der er
således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive
eksisterende bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Opstilling af borde/bænke i tilknytning til bebyggelse og
legeplads.
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
Modernisering af eksisterende badebro. Miljøstyrelsens
tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er
påkrævet.
Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Café/isbod, toiletter, bad, omklædning, opbevaring:
Op til i alt 400 m², heraf café/isbod op til 300 m2 - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Terrasse: Op til 200 m².
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 400 m2. Der er
således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive
eksisterende bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Anløbsbro med bænke ved Jægersø: Op
til 200 m².
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
Modernisering af eksisterende badebro. Miljøstyrelsens
tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er
påkrævet.
Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Foreningsfaciliteter, toiletter, bad, omklædning, sauna,
madpakkehus og opbevaring: Op til i alt 300 m² - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Opholds- og aktivitetsplads: Op til 500 m². Opholds- og
aktivitetspladsen må ikke etableres med faste
belægninger som asfalt, beton eller fliser, men skal
etableres med naturligt underlag som f.eks. sand eller græs
og evt. grus eller lignende, hvor det er nødvendigt.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 300 m2. Der er
således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive
eksisterende bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Kunstzone med permanent og midlertidig opstilling af
værker på landsiden af diget: Placering af
kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen
til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke
fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en
negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.
Udsigtspunkt på digekronen med fast belægning, rampe
og afskærmende kant, der placeres i niveau med toppen af
diget.
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
Oplevelsesbro/cirkelbro: Op til 1.000 m2, snorkelbane og kunstzone.
Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens
§ 16 a, stk. 1, er påkrævet.
Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Toiletter, bad og omklædning: Op til i alt 90 m2 - maksimal bygningshøjde 5
meter over naturligt terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 90 m2. Der er således
mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive eksisterende
bygninger.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Fornyelse af den eksisterende opholdsplads med borde,
bænke, skiltning og placering af kunst: Placering af
kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen
til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke
fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en
negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.
Del af matr.nr. 44b Tranegilde By, Ishøj og del af
matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Udvidelse af eksisterende bebyggelse til undervisning og
formidling af marinbiologi, toiletter, bad, omklædning,
klasserum, opbevaring og bådoplag: Op til i alt 550 m2 ny bebyggelse - maksimal
bygningshøjde 5 meter over naturligt terræn.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
Anlægsbro med hyttefad og bænke: Op til i alt 100
m2. Miljøstyrelsens
tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, er
påkrævet.
Dele af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj, 43b Tranegilde
By, Ishøj, 43f Tranegilde By, Ishøj, 43g Tranegilde
By, Ishøj og 7000ah Tranegilde By, Ishøj
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Museumsudvidelse mod øst: Op til 1.200 m².
Caféudvidelse med udeservering på terræn: Op
til i alt 1.200 m².
Ny bebyggelse må ikke være højere end museets
nuværende højde.
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår ikke i den samlede arealramme for byggeri.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Legeplads: Op til 500 m².
Terrassebro med siddepladser: Op til 200 m².
Bro fra Kunstens Ø til stien mod Stenhuse.
Forlængelse af Arkenwalk fra museet og ned til Køge
Bugt.
Kunstzone med permanente og midlertidige værker: Placering
af kunstværker skal ske under størst mulig hensyntagen
til det omgivende kystlandskab. Kunstværker må ikke
fremstå dominerende i kystlandskabet og må ikke have en
negativ påvirkning af naturen på lokaliteten.
Del af matr.nr. 112 Ishøj By, Ishøj
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Fugletårn: Op til 50 m² i grundplan - maksimal
bygningshøjde 10 meter over naturligt terræn.
Permanent placering under den sydlige bro af eksisterende
træskulptur "Oscar under Broen" - ca. 12 m² og 3 meter
høj.
Tilknyttet skiltning med oplysning om natur og kunst.
Del af matr.nr. 43a Tranegilde By, Ishøj.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Opholdsplads med borde og bænke samt delvis
læ-afskærmning og i tilknytning til de eksisterende
stier: Op til i alt 100 m² - maksimal bygningshøjde 1,5
meter over naturligt terræn.
2-8 stk. skilte/tavler til formidling om maritime projekter.
Bilag 7
Vallensbæk Kommune
Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By,
Vallensbæk.
Anlæg, der kan planlægges for i
tilknytning til eksisterende bebyggelse inden for det indtegnede
område:
Café og faciliteter til foreninger og undervisning,
toiletter, bad, omklædning, udhuse, opbevaring: Op til i alt
525 m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt
terræn.
Terrasser og belægning: Op til i alt 1.000 m².
Eksisterende bebyggelse
De eksisterende bygninger inden for det indtegnede område
indgår i den samlede arealramme for byggeri på samlet
op til 525 m2. Der er
således mulighed for at bevare, omdanne eller nedrive
eksisterende bygninger.
Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By,
Vallensbæk.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Opbevaring: Op til 25 m² - maksimal bygningshøjde
2,5 meter over naturligt terræn.
Anlæg på søterritoriet
inden for det indtegnede område:
Formidlingsbro ned til vandkanten af havnebassinet.
Miljøstyrelsens tilladelse efter kystbeskyttelseslovens
§ 16 a, stk. 1, er påkrævet.
Dele af matr.nr. 95 og 96 Vallensbæk By,
Vallensbæk.
Anlæg, der kan planlægges for
inden for det indtegnede område:
Toiletter, bad, omklædning og opbevaring: Op til i alt 100
m² - maksimal bygningshøjde 5 meter over naturligt
terræn.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning | 2. Baggrund | 3. Lovforslagets hovedpunkter | | 3.1. Fravigelse af lov om
planlægning | | | 3.1.1. Gældende ret | | | 3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 3.2. Fravigelse af lov om
naturbeskyttelse | | | 3.2.1. Gældende ret | | | 3.2.2. Miljø- og
Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts
overvejelser og den foreslåede ordning | | 3.3. Forholdet til lov om kystbeskyttelse
m.v. | | | 3.3.1. Gældende ret | | | 3.3.2. Miljø- og
Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning | 4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. Klimamæssige konsekvenser | 8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 9. Forholdet til EU-retten | 10. Hørte myndigheder og
organisationer m.v. | 11. Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Forslaget har til formål at udmønte et element af
aftalen af 15. juni 2022 mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om opfølgning på evaluering af
planloven m.v. Af aftalen fremgår et ønske om at skabe
mulighed for modernisering af Køge Bugt Strandpark. Aftalen
er efterfølgende tiltrådt af Moderaterne.
Aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes en lov, som
muliggør en modernisering og klimasikring af Køge
Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og
områdets natur, og at loven bl.a. skal åbne mulighed
for planlægning for helt specifikke formål, som
fastlægges i loven. Moderniseringen skal sikre gode og
attraktive faciliteter til brug for det almene friluftsliv og andre
rekreative formål. Det forudsættes i aftalen, at et
lovforslag skal udarbejdes på baggrund af en principaftale
med kommunerne i Køge Bugt Strandpark.
På baggrund af aftalen indgik den daværende
indenrigs- og boligminister i september 2022 en principaftale med
Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk
Kommuner, som uddyber rammerne for modernisering af Køge
Bugt Strandpark. Det fremgår af principaftalen, at loven skal
sikre, at de fem kommuner kan modernisere strandparkens faciliteter
og stiforbindelser til brug for det almene friluftsliv og andre
rekreative formål i den udstrækning, det ikke er muligt
inden for gældende lovgivning.
Forslaget har derfor til formål at muliggøre, at
kommunalbestyrelserne på et antal nærmere
afgrænsede arealer kan modernisere Køge Bugt
Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets
natur samt risiko for oversvømmelse og erosion. Med
forslaget kan nye anlæg og bygninger m.v. til brug for det
almene friluftsliv og andre rekreative formål etableres
på trods af, at arealerne er omfattet af regler i
naturbeskyttelsesloven - navnlig strandbeskyttelseslinjen.
Under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur
fastsætter forslaget, hvilke anlæg, herunder deres
placering og omfang, der muliggøres på arealer
på land, og hvordan kommunernes planlægning skal tage
højde for risikoen for oversvømmelse og kysterosion.
Endelig giver lovforslaget mulighed for, at miljøministeren
indtil den 1. juli 2030 inden for de indtegnede områder
på søterritoriet alene kan meddele tilladelse til
etablering af de anlæg, der fremgår af lovforslaget.
Lovforslaget omfatter moderniseringen af Køge Bugt
Strandpark i sin helhed, herunder også de dele, som ikke
forudsætter en lovændring.
Kommunernes efterfølgende planlægning for
modernisering af arealerne vil blive koordineret med kommunernes
samarbejde om udbygning af kystbeskyttelse og naturbeskyttelse i
Køge Bugt Strandpark.
2. Baggrund
Køge Bugt Strandpark i den nordlige del af Køge
Bugt er et syv km langt strandområde kun 15 km fra
Københavns centrum. Strandparken er særegen ved, at
den blev kunstigt anlagt ved opfyld på søterritoriet i
slutningen af 1970'erne. Formålet var dels at sikre et stort
rekreativt område for oplandet med sandstrande, flere
lagunesøer og anden natur, dels blev der bygget indre og
ydre diger for at beskytte baglandet mod stormflod og
havvandsstigninger.
Strandparken strækker sig gennem Brøndby, Greve,
Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner med tilsammen
cirka 175.000 indbyggere og varetager med sine natur- og
strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken
en central funktion som et rekreativt område af regional
betydning. Med op til 100.000 besøgende på varme
sommerdage har Køge Bugt Strandpark stor rekreativ
værdi for især Københavns Vestegn.
Alle strandparkens arealer er offentligt ejede. De fleste
arealer ejes af det fælleskommunale selskab Strandparken I/S,
der bl.a. står for drift og vedligehold af
kystbeskyttelsesanlæggene og for naturplejen i strandparken.
De resterende arealer ejes af de respektive kommuner.
Strandparken blev indviet i 1980 og rummer en række
faciliteter til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative
formål. Området har udviklet sig til at rumme en
række særlige naturtyper som strandeng, fersk eng,
overdrev og søer, som udgør vigtige yngle-,
fouragerings- og rasteområder. I dag - godt fire årtier
efter indvielsen i 1980 - er der behov for både at
modernisere strandparken med mere tidssvarende faciliteter,
fremtidssikre kystbeskyttelsen og sikre fortsat beskyttelse og
videreudvikling af naturen i strandparken.
Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og
Vallensbæk Kommuner har i flere år ønsket at
fremtidssikre den nuværende kystbeskyttelse og modernisere
faciliteterne i Køge Bugt Strandpark. De fem kommuner fik
med en revision i 2019 af Fingerplanen (bekendtgørelse nr.
312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets
planlægning) mulighed for at lokalplanlægge for mindre
bymæssige fritidsanlæg og større, midlertidige
bymæssige fritidsanlæg på nærmere
afgrænsede områder. Det var en forudsætning, at
ændringerne skulle ske inden for gældende
lovgivning.
Det viste sig imidlertid vanskeligt at realisere kommunernes
ønsker om modernisering af strandparken, da ønskerne
i en vis udstrækning ikke kunne gennemføres på
grund af bindinger i naturbeskyttelsesloven. På den baggrund
foreslog den daværende regering i maj 2021 i udspillet
"Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i
udvikling", at der udarbejdes en lov, som muliggør en
modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til
kystlandskabet og områdets natur.
Udspillet blev den 15. juni 2022 fulgt op af aftalen om
opfølgning på evaluering af planloven m.v.
Som opfølgning på planlovsaftalen indgik den
daværende indenrigs- og boligminister i september 2022 en
principaftale med Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og
Vallensbæk Kommuner, som uddyber rammerne for modernisering
af Køge Bugt Strandpark.
Principaftalen omhandler dels principper for kommunernes
samarbejde om kystbeskyttelse, naturbeskyttelse og modernisering af
faciliteter til brug for det almene friluftsliv og andre rekreative
formål, dels principper for regeringens udarbejdelse af et
lovforslag, som skal muliggøre den ønskede
modernisering af faciliteter i Køge Bugt Strandpark. Det
fremgår af principaftalen, at loven skal fastlægge
placering og afgrænsning af et antal arealer, hvor
modernisering kan ske, og for hvert areal fastlægge maksimal
bygningshøjde og grundareal, og at dette skal ske under
størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og
områdets natur samt de i kommuneplanerne udpegede
landskaber.
De fem kommuner har siden indgåelsen af principaftalen
hver især afholdt arrangementer og høringer m.v. med
inddragelse af borgere, brugere og interessenter, og
kommunalbestyrelserne har ad flere omgange behandlet
ønskerne. Kommunerne afleverede i oktober 2023 en
fælles, samlet visionsplan med ønsker om anlæg
og bygninger m.v. fordelt på afgrænsede lokaliteter i
strandparken. Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der foretaget en
tilpasning i forhold til de ønsker, som kommunerne har
fremlagt i visionsplanen, og derved er det ikke alle ønsker,
der imødekommes fuldt ud med lovforslaget.
I den fælles visionsplan oplyser kommunerne, at det skal
sikres, at moderniseringen af strandparkens rekreative anlæg
og faciliteter ikke kommer til at modarbejde en effektiv
kystbeskyttelse eller væsentlige hensyn til beskyttelse af
naturen. Kommunerne oplyser, at de er opmærksomme på,
at projekterne for modernisering, kystbeskyttelse og
naturbeskyttelse skal drives fremad i parallelle,
sammentænkte spor.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Fravigelse af lov om planlægning
3.1.1. Gældende ret
I henhold til Rådets direktiv 1992/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) (samlet EU's naturdirektiver)
påhviler det EU's medlemsstater at beskytte og bevare en
række naturtyper og arter, som er sjældne, truede eller
karakteristiske for EU-landene.
Habitatdirektivet pålægger EU-medlemsstaterne at
sikre levesteder for en række beskyttede dyre- og
plantearter, jf. habitatdirektivets artikel 12 og 13 samt
naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3. Det sker
bl.a. ved udpegning af internationale habitatområder for de
pågældende arter og naturtyper.
Fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger
EU-medlemsstaterne at sikre opretholdelse af tilstrækkeligt
store levesteder for vilde fugle, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 3. Det sker ved udpegning af internationale
fuglebeskyttelsesområder, der udgør sikre levesteder
for de vilde fugle.
De internationale habitatområder og
fuglebeskyttelsesområder udgør tilsammen Natura
2000-områder.
En række dyre- og plantearter er efter habitatdirektivets
artikel 12 og 13 strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden
for eller uden for Natura 2000-områder. De strengt beskyttede
arter fremgår af direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
Beskyttelsen indebærer bl.a., at der ikke må vedtages
planer eller gives tilladelse, godkendelse eller dispensation til
projekter, som vil kunne beskadige eller ødelægge
yngle- eller rasteområder i det naturlige
udbredelsesområde for de dyrearter, der fremgår af
habitatdirektivets bilag IV a eller ødelægge de
plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV
b.
Fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter på tilsvarende vis
alle vilde fugle, der er naturligt forekommende i EU, jf.
fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 1.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er
implementeret i dansk lovgivning i bl.a. naturbeskyttelsesloven,
habitatbekendtgørelsen, artsfredningsbekendtgørelsen
og planhabitatbekendtgørelsen.
Af relevans for lovforslaget er, at strandbeskyttelseslinjen,
sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen
indgår i implementeringen af EU's naturdirektiver i lov om
naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni
2024 (herefter naturbeskyttelsesloven). Denne implementering
indebærer bl.a., at de kompetente myndigheder - henholdsvis
Miljøstyrelsen (fsva. strandbeskyttelseslinjen) og
kommunalbestyrelsen (fsva. sø- og åbeskyttelseslinjen
og skovbyggelinjen) - ikke kan dispensere fra de nævnte
bygge- og beskyttelseslinjer i strid med EU's naturdirektiver. Det
betyder bl.a., at myndigheden - før der kan træffes
afgørelse om dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjerne
- skal vurdere, om det ansøgte kan påvirke Natura
2000-områder eller bilag IV-arter, og at vurderingen skal
fremgå af afgørelsen, jf.
habitatbekendtgørelsens §§ 6 og 10.
Af relevans er desuden implementeringen af EU's naturdirektiver
i planhabitatbekendtgørelsen, der tilsvarende
indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage et
lokalplanforslag i strid med EU's naturdirektiver, og at
lokalplanforslag skal redegøre for påvirkningerne af
Natura 2000-områder og bilag IV-arter, jf. § 3, stk. 1
og 2, og § 7, stk. 2 og 3.
Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572
af 29. maj 2024 (herefter planloven), indeholder regler om det
nødvendige plangrundlag for større bygge- og
anlægsarbejder m.v. Efter planloven skal der for hver kommune
foreligge en kommuneplan. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde
retningslinjer for arealanvendelsen i kystnærhedszonen i
overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, og §
5 b, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 21. Kommuneplanen skal
endvidere efter planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 11, ledsages af
en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om
den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen.
En kommuneplan fastlægger en direkte bindende, retlig
ramme for kommunalbestyrelsens lokalplanlægning. Det
følger således af planlovens § 13, stk. 1, nr. 1,
at en lokalplan ikke må stride mod kommuneplanen. Efter
planlovens § 13, stk. 2, skal der tilvejebringes en lokalplan,
før der bl.a. gennemføres større udstykninger
eller større bygge- og anlægsarbejder. Det
afgørende kriterium for, om et projekt er lokalplanpligtigt
efter § 13, stk. 2, er, om projektet vil medføre en
væsentlig ændring i det bestående
miljø.
Lokalplaner udarbejdes og vedtages af kommunalbestyrelsen og
skal indeholde oplysninger om planens formål og
retsvirkninger, jf. planlovens § 15. Lokalplanen skal ledsages
af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til
kommuneplanen og øvrig planlægning for området,
jf. planlovens § 16. Redegørelsen skal angive, om
lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af
tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end
kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med overholdelse af
lokalplaner, jf. planlovens § 51.
Kystnærhedszonen omfatter kystområderne i ca. tre
kilometers afstand fra kysten i landzone og sommerhusområder.
Den nærmere afgrænsning af zonen fremgår af bilag
1 til planloven. Det overordnede formål med
kystnærhedszonen er at friholde kystområderne for
bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af
kystnærhed, jf. planlovens § 5 a, stk. 1.
Kystnærhedszonen er ikke en forbudszone, men der stilles
særlige krav til planlægningen i disse områder.
Planlovens § 5 b, stk. 1, indeholder således en
række regler, der begrænser kommunernes
planlægning i kystnærhedszonen. Det drejer sig bl.a. om
planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, hvorefter der i
kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone
og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der
er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering.
For de kystnære dele af byzonerne skal kommunalbestyrelsen
vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder
bygningshøjder, med henblik på, 1) at ny bebyggelse
indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn
til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til
naturinteresser på de omgivende arealer, 3) at der tages
hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder
havne, og 4) at offentligheden sikres adgang til kysten, jf.
planlovens § 11 f, stk. 4.
I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og
anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den
visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal ved
bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for
den større højde. Herudover skal redegørelsen
omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for
varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser, jf.
planlovens § 16, stk. 4.
I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og
anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil
påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for
påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger
væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende
bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor,
jf. planlovens § 16, stk. 5.
Det fremgår af planlovens § 5 a, stk. 2, at
ministeren for byer og landdistrikter skal følge udviklingen
og anvende beføjelserne i §§ 3, 29 og 59 til at
sikre, at nationale planlægningsinteresser i
kystområderne varetages efter denne lov.
Efter planloven er det kommunalbestyrelsen, der forestår
kommune- og lokalplanlægning. Det er således normalt
kommunerne, som fastlægger de nødvendige
planlægningsmæssige rammer for arealanvendelsen.
Planloven indeholder bestemmelser, der regulerer offentlige
myndigheders adgang eller pligt til at fremsætte indsigelse
mod kommunalbestyrelsens offentliggjorte forslag til kommune- og
lokalplaner.
Det følger af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren
for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for
et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan
(kommuneplantillæg), der ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser vedrørende vækst og
erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse,
klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse og hensyn til
nationale og regionale anlæg, eller ikke er i
overensstemmelse med regler og beslutninger efter planlovens §
3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning. Indsigelsesbeføjelsen efter planlovens § 29,
stk. 1, er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023 om henlæggelse
af visse opgaver og beføjelser til Plan- og
Landdistriktsstyrelsen.
Beføjelsen i § 29, stk. 1, kan eksempelvis anvendes
til at fremsætte indsigelse mod forslag til
kommuneplanlægning for anlæg i kystnærhedszonen,
hvor det vurderes, at planlægningen er i strid med den
nationale interesse i at bevare de åbne kyster og friholde
landets kystområder for bebyggelse og anlæg, som ikke
er afhængig af kystnærhed.
Ifølge planlovens § 29, stk. 2, skal ministeren for
byer og landdistrikter fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner, der er i strid med regler i planloven om
planlægning i kystnærhedszonen. Pligten gælder
dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til
de nationale planlægningsinteresser i
kystområderne.
Ifølge planlovens § 29, stk. 3, kan en minister
fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de
særlige hensyn, som ministeren varetager. Det fremgår
af forarbejderne til § 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er
den pågældende minister, der fremsætter
indsigelse, da det dermed sikres, at de forhold, der gøres
indsigelse mod, er af væsentlig national interesse, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side
15.
En indsigelse efter planlovens § 29 har den retsvirkning,
at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage det pågældende
planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1.
Planforslaget kan først vedtages, når der er
opnået enighed mellem parterne, eller hvis indsigelsen i
øvrigt frafaldes.
Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for
byer og landdistrikter hvert fjerde år en oversigt over
nationale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de
interesser, der er fastlagt i medfør af planloven og
lovgivningen i øvrigt. Oversigten er ikke udtømmende,
men den sammenfatter de nationale interesser i
kommuneplanlægningen på
offentliggørelsestidspunktet, der efter
omstændighederne kan føre til statslige indsigelser i
de enkelte plansager.
Planlovens regler gælder som udgangspunkt for landarealer
og ikke for planlægning på vandområder, der er
omfattet af statens højhedsret over søterritoriet. I
henhold til planloven kan kommunalbestyrelsen dog fastsætte
kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser om anvendelsen af og
udformningen af anlæg på vandområder inden for en
havns dækkende værker, herunder bl.a. inddæmning
og opfyldning, etablering af faste anlæg og anbringelse af
faste eller forankrede indretninger eller genstande.
Kommunalbestyrelsen har dermed mulighed for at planlægge
samlet for landarealer og vandområder inden for en havns
dækkende værker. Ved dækkende værker
forstås i almindelighed de ved havnen anlagte ydermoler, der
beskytter havnens indsejling, kajer og bassiner mod udefra kommende
bølger. Som udgangspunkt er området inden for de
dækkende værker det område, som afgrænses
af en linje mellem havnens ydermoler.
Alle kommuner skal tage højde for oversvømmelse og
kysterosion i den fysiske planlægning, jf. planlovens §
11 a, stk. 1, nr. 18 og 19. Det er en national interesse, som
staten fører tilsyn med, at kommunerne i deres
kommuneplanlægning nedbringer risikoen i forbindelse med
oversvømmelser fra regn, grundvand, vandløb,
søer, havet, fjorde og andre dele af søterritoriet.
Det samme gælder for kysterosion.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at kommuneplaner
indeholder retningslinjer med tilhørende udpegninger
på kort over områder, der kan blive udsat for
oversvømmelse eller erosion fra havet. Derudover
fører Miljøstyrelsen tilsyn med, at kommuneplanen
indeholder retningslinjer for etablering af
afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse
eller kysterosion, når der planlægges for byudvikling,
særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse
m.v. i områder, hvor der er en oversvømmelses- eller
erosionsfare. Kommuneplaner skal også indeholde en
redegørelse for, at planlægningen er i
overensstemmelse med den kommunale risikostyringsplan, jf.
oversvømmelsesloven, i de tilfælde, hvor det er
relevant.
Køge Bugt Strandpark ligger inden for et
risikoområde, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 18.
januar 2024 af lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og
bekendtgørelse nr. 894 af 21. juni 2015 om vurdering og
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet. De to regelsæt kaldes
samlet for oversvømmelsesloven og gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23.
oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for
oversvømmelse. Det indebærer bl.a., at kommunerne skal
udarbejde en risikostyringsplan. Risikostyringsplanerne skal
fastsætte passende mål og tiltag for styring af
oversvømmelsesrisici i de udpegede områder og skal
tage højde for forebyggelse, beskyttelse og beredskab.
Risikostyringsplanen er det centrale redskab for kommunen til
styring af risikoen, da den sætter retning for, hvordan
risikoen bør reduceres. Kommunens risikostyring skal ske med
særligt fokus på at mindske de negative følger
ved oversvømmelse for menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomisk aktivitet. Forebyggelse af nye risici
før en oversvømmelse skal forstås sådan,
at man hindrer, at sårbarheden i et udsat område
øges. Her menes alle former for værdier, der er
sårbare i forhold til oversvømmelse. Det vil sige, at
alle former for værdier, herunder nyopførte
anlæg og bygninger, skal være modstandsdygtige over for
oversvømmelse ved f.eks. at være opført i
materialer, der kan tåle vand og med skodder til at
spærre døre, vinduer og lign., eller opført med
høje sokkelkoter. Kommuneplaner og lokalplaner må ikke
være i modstrid med risikostyringsplaner og EU's
oversvømmelsesdirektiv.
I forbindelse med revurdering af risikostyringsplanerne skal
kommunerne redegøre for, om de opfylder mål og tiltag
i den seneste plan, herunder forklare, hvorfor de evt. ikke
opfylder mål og tiltag. De revurderede planer, herunder
status på opfyldelse af mål og tiltag, afrapporteres af
Miljøstyrelsen til EU-Kommissionen. Hvis risikoen for
oversvømmelse i de udpegede områder øges i
modstrid med risikostyringsplaner og formålet med direktivet,
kan konsekvensen være, at kommunen skal udarbejde en
redegørelse for den manglende målopfyldelse, som
staten kan afrapportere til EU-Kommissionen.
Udarbejdelse af kommune- og lokalplaner er omfattet af lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar
2023 (herefter miljøvurderingsloven). Ved planlægning,
som fastlægger rammerne for fremtidige
anlægstilladelser til projekter omfattet af
miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, skal der efter lovens
§ 8, stk. 1, nr. 1, udarbejdes en miljøvurdering. Hvis
planen fastlægger anvendelsen af mindre områder
på lokalt plan eller alene angiver mindre ændringer,
skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis
gennemførelsen af planen må antages at få
væsentlig indvirkning på miljøet, jf. § 8,
stk. 2, nr. 1. Efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1,
nr. 3, skal der endvidere udarbejdes en miljøvurdering af
andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for
fremtidige anlægstilladelser til projekter, når
myndigheden vurderer, at planen kan få væsentlig
indvirkning på miljøet.
Derudover skal der gennemføres en miljøvurdering,
hvis planen medfører krav om en vurdering af virkningen
på et internationalt naturbeskyttelsesområde under
hensyntagen til områdets bevaringsmålsætning, jf.
lovens § 8, stk. 1, nr. 2. Ifølge lovens § 9 skal
myndigheden snarest muligt gennemføre en
miljøvurdering, hvor dette er påkrævet efter
§ 8, stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
integreringen af miljøhensyn foretages i forbindelse med
udarbejdelsen af planen og dermed på et tidligt tidspunkt i
processen, således at der kan tages hensyn til den
miljømæssige indvirkning på et tidspunkt, hvor
det fortsat er muligt at inddrage de miljømæssige
aspekter i planens udformning. Ved den endelige vedtagelse af en
plan skal kommunen bl.a. inddrage miljørapporten, jf.
miljøvurderingslovens § 13, stk. 1.
Af § 3, stk. 1, i planhabitatbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr.1383 af 26. november 2016 om
administration af planloven i forbindelse med internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter,
fremgår, at i redegørelsen til planforslag i
medfør af lov om planlægning, der ikke er direkte
forbundet med eller nødvendige for et Natura
2000-områdes forvaltning, men som i sig selv eller i
forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, skal indgå en
vurdering af forslagets virkninger på området under
hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.
Af § 3, stk. 2, fremgår, at hvis vurderingen viser,
at det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade det
internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan
planen ikke vedtages.
Det fremgår endvidere af
planhabitatbekendtgørelsens § 7, at et planforslag ikke
kan vedtages efter lov om planlægning, hvis en
habitatvurdering viser, at gennemførelse af planen kan
beskadige eller ødelægge yngle- eller
rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de
dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a),
eller kan ødelægge de plantearter, som er optaget i
habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier.
3.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssigt
at muliggøre kommunernes planlægning for anlæg,
herunder bygninger og stier m.v., i Køge Bugt Strandpark ved
at fravige naturbeskyttelseslovens krav om dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen
og skovbyggelinjen.
I lovforslaget tages der således stilling til de hensyn,
der normalt varetages i forbindelse med en dispensation fra de
nævnte bygge- og beskyttelseslinjer - dog med undtagelse af
de krav om en vurdering af anlæggenes mulige påvirkning
af naturen, der følger af bekendtgørelse om udpegning
og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter
(habitatbekendtgørelsen).
Ved kommunernes planlægning efter planloven varetager
kommunalbestyrelsen tilsvarende vurderingen af anlæggenes
mulige påvirkning af naturen i medfør af
planhabitatbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen har
ligesom habitatbekendtgørelsen efter naturbeskyttelsesloven
til formål at sikre overholdelse af EU's naturdirektiver.
Da de anlæg m.v., der muliggøres med lovforslaget,
ikke er detailplanlagte, kan der først foretages en
vurdering i overensstemmelse med EU's naturdirektiver, når
der i den efterfølgende planlægning efter planloven er
udarbejdet detaljerede projektbeskrivelser for anlæggene.
Det foreslås på den baggrund, at lokalplanforslag
inden for det i bilag 1 angivne område til realisering af
anlæg skal indeholde detaljerede bestemmelser om beliggenhed,
udformning og eventuelle vilkår for anlægsaktiviteter
til varetagelse af de hensyn, der følger af
habitatbekendtgørelsen.
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen af hensyn til
overholdelsen af EU's naturdirektiver, i alle tilfælde,
herunder ved kendskab til forekomst af habitatnaturtyper eller
-arter, skal sørge for, at lokalplanen indeholder
oplysninger om beliggenhed og udformning af anlæg m.v.
på et detaljeringsniveau svarende til det, der normalt
kræves for at kunne foretage en habitatvurdering i
forbindelse med behandling af en ansøgning om dispensation
fra henholdsvis strandbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen eller
sø- og åbeskyttelseslinjen i naturbeskyttelsesloven,
og at kommunalbestyrelsen foretager en vurdering af projektets
eventuelle påvirkninger af Natura 2000-områder eller
bilag IV-arter. Forslaget medfører endvidere, at lokalplanen
skal indeholde bestemmelser om de vilkår, der i givet fald
måtte være nødvendige for at afværge
påvirkning af et Natura 2000-område eller af bilag
IV-arter.
Forslaget har til formål at sikre, at de krav, der
følger af EU's naturdirektiver, og som normalt ville blive
varetaget i forbindelse med dispensationer fra de nævnte
bygge- og beskyttelseslinjer til brug for realisering af et konkret
projekt, i stedet varetages i forbindelse med planlægningen
efter planloven.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 3 og
bemærkningerne hertil og til pkt. 3.2.2.
Det meste af Køge Bugt Strandpark ligger i kystnær
byzone. En mindre del ligger i landzone og inden for
kystnærhedszonen. Med lovforslaget tages der stilling til
placering af anlæg m.v. i forhold til de kystlandskabelige
hensyn, som normalt varetages efter planlovens regler herom. Det er
By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at de kystlandskabelige
hensyn varetages med lovforslagets indhold, og der vurderes derfor
ikke at være behov for at stille krav til kommunerne om at
redegøre for den kystnære placering i forbindelse med
kommune- og lokalplanlægning efter planlovens almindelige
regler.
Det foreslås på den baggrund at fravige kravet i
planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om den særlige
planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for
kystnær placering.
Forslaget medfører, at kravet i planlovens § 5 b,
stk. 1, nr. 1, om, at der kun må inddrages nye arealer i
byzone og planlægges for anlæg i landzone,
såfremt der er en særlig planlægningsmæssig
eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, ikke
finder anvendelse ved planlægning for realisering af
anlæg i medfør af lov om modernisering af Køge
Bugt Strandpark. Det vil sige, at der ikke skal være en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse ved planlægning for de af lovforslaget omfattede
arealer i kystnærhedszonen. Det bemærkes, at
kystnærhedszonen ikke foreslås ophævet for det
område, der er omfattet af lovforslaget.
For så vidt angår de kystnære dele af byzonen
foreslås det, at planlovens § 11 f, stk. 4, ikke finder
anvendelse ved planlægning efter lov om modernisering af
Køge Bugt Strandpark.
Forslaget medfører, at der ved kommuneplanlægning
for anlæg, som er omfattet af lovens bilag 3-7, ikke skal
foretages en vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold,
herunder bygningshøjder, med henblik på at varetage de
hensyn, som er oplistet i § 11 f, stk. 4, om bl.a. indpasning
af ny bebyggelse i kystlandskabet, idet der med lovforslaget tages
stilling til placering af anlæg m.v. i forhold til
kystlandskabelige hensyn.
Etablering af anlæg, herunder bygninger, i Køge
Bugt Strandpark - inden for eller uden for de i dette lovforslag
afgrænsede arealer - der ikke fremgår af denne lovs
bilag 3-7, vil kun kunne lade sig gøre under overholdelse af
planlovens almindelige regler.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved sin
planlægning skal sikre, at anlæg udformes og placeres
under størst mulig hensyntagen til kystlandskabet og
områdets natur samt risikoen for oversvømmelse og
erosion.
Forslaget vil medføre, at Brøndby, Greve,
Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner i deres
planlægning for de anlæg, der muliggøres med
denne lov, skal tage størst muligt hensyn til
kystlandskabets og områdets natur og til risikoen for
oversvømmelse og erosion.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen inden for
områderne på bilag 3-7 skal sikre, at eksisterende
anlæg, der skal fjernes, senest fjernes samtidig med
ibrugtagning af nye anlæg og bygninger.
Forslaget vil medføre, at de eksisterende og
utidssvarende byggerier i de nævnte områder i
strandparken fjernes for at blive erstattet af de byggerier m.v.,
som kommunerne har ønsket mulighed for som led i
moderniseringen af strandparken.
Det foreslås også, at kommunalbestyrelsen ved sin
planlægning for områderne på bilag 3-7 skal
sikre, at nye anlæg udformes og placeres i overensstemmelse
med de krav til udformning og til placering i byggefelter og i
tilknytning til eksisterende anlæg, der fremgår af
bilag 3-7.
Derfor foreslås tillige, at ved fjernelse af eksisterende
anlæg, skal krav om placering i tilknytning til eksisterende
anlæg forstås som et krav om placering på samme
areal som det anlæg, der erstattes.
Forslaget vil medføre, at i de områder, hvor
kommunerne mere præcist i form af et byggefelt har angivet
den ønskede placering af det ønskede byggeri inden
for rammerne af det indtegnede område, skal
kommunalbestyrelsen i sin planlægning fastholde denne
placering.
Forslaget vil endvidere medføre, at kommunerne i deres
planlægning for de nævnte områder skal tage
størst muligt hensyn til kystlandskabet ved at placere de
nye anlæg samlet i tilknytning til eksisterende, herunder
fjernede, anlæg for at undgå spredt bebyggelse i
kystlandskabet.
Som konsekvens af lovforslaget vil ministeren for byer og
landdistrikter ikke i medfør af planlovens § 29
fremsætte indsigelse mod et planforslag for anlæg, der
fremgår af lovforslagets bilag 3-7, med henvisning til, at
planforslaget ikke er i overensstemmelse med planlovens § 5 b,
stk. 1, nr. 1. Det vil være en forudsætning herfor, at
planforslaget skal muliggøre anlæg inden for de
rammer, der følger af lovforslaget.
Det vil endvidere være en konsekvens af lovforslaget, at
en minister som udgangspunkt ikke vil fremsætte indsigelse
efter planlovens § 29 mod lokalplanforslag, der er i
overensstemmelse med lovforslagets bilag 3-7, da der allerede i
forbindelse med behandlingen og vedtagelsen af lovforslaget vil
være foretaget en vurdering og afvejning i forhold til de
særlige hensyn, ministeren varetager.
Lovforslaget udelukker ikke, at der vil kunne være
grundlag for at fremsætte indsigelse efter planlovens §
29 mod planforslag, der har til formål at realisere
anlæg efter lovforslaget. En indsigelse vil typisk
forudsætte, at der foreligger helt særlige forhold, som
ikke er indgået i den vurdering og afvejning i forhold til
berørte nationale interesser og særlige
sektorministerielle hensyn, der vil være foretaget i
forbindelse med behandlingen og vedtagelsen af lovforslaget. En
indsigelse vil således ikke blot kunne være udtryk for
en anden vurdering og afvejning i forhold til berørte
nationale interesser og særlige sektorministerielle
hensyn.
F.eks. vil der kunne fremsættes indsigelse efter § 29
hvis det pågældende planforslag ikke i
tilstrækkelig grad varetager natur- eller miljøhensyn,
der følger af EU-lovgivning eller andre internationale
forpligtelser, jf. Oversigt over nationale interesser i
kommuneplanlægningen.
Forslaget ændrer ikke ved, at øvrige regler i
planloven gælder uændret.
Det bemærkes endvidere, at § 18 a om grøn
kystkile ved Køge Bugt Strandpark i Fingerplan 2019, jf.
bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 -
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)
forventes ophævet ved en kommende revision af
bekendtgørelsen. Køge Bugt Strandpark vil i
øvrigt fortsat være omfattet af den til enhver tid
gældende bekendtgørelse om hovedstadsområdets
planlægning (Fingerplanen) for så vidt angår evt.
planlægning, der ikke er omfattet af lov om modernisering af
Køge Bugt Strandpark.
Kommunerne skal som hidtil føre tilsyn med overholdelse
af lokalplaner efter de almindelige bestemmelser i planlovens
§ 51.
Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens
miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt og de
deri indeholdte vilkår, vil kunne påklages til
Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i
planlovens kapitel 14.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og
bemærkningerne hertil.
Brøndby, Greve, Ishøj og Vallensbæk Kommuner
har i fællesskab taget første skridt i processen for
en udbygning af den eksisterende kystbeskyttelse i Køge Bugt
Strandpark. Det er kommunerne, der som kompetent myndighed skal
give tilladelse til etablering, ændring eller udvidelse af
kystbeskyttelse efter kystbeskyttelsesloven. Udbygningen skal ske
ved forhøjelse af de eksisterende klitter og diger. De fire
kommuner har fået udarbejdet en indledende screening, som
indeholder tre forskellige scenarier for sikringsniveauer for
kystbeskyttelsen. Den indledende screening er i december 2023 sendt
til Miljøstyrelsen til udtalelse, jf. den procedure, der
følger af kystbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen har
afgivet sin såkaldte § 2-udtalelse til kommunerne i
foråret 2024. § 2-udtalelsen er Miljøstyrelsens
vejledende udtalelse, der kan lægges til grund i den videre
behandling af det kommunale fællesprojekt. Hvidovre Kommune
indgår ikke i kystbeskyttelsesprojektet, da kommunen ikke er
kystbeskyttelsesmyndighed i strandparken, men indgår i et
nordligere projekt sammen med bl.a. Københavns Kommune.
Køge Bugt Strandpark ligger inden for et
risikoområde for oversvømmelse fra primært hav
og vandløb, jf. oversvømmelsesloven. Det
indebærer bl.a., at kommunerne skal udarbejde en
risikostyringsplan, og at planlægning for faciliteter i
strandparken skal være i overensstemmelse med målene i
de kommunale risikostyringsplaner.
De fem kommuner har hver især vedtaget en ajourført
risikostyringsplan i 2021. Bortset fra Hvidovre Kommunes
risikostyringsplan, hvor målene primært er at
koordinere sikringsniveau med andre kommuner i strandparken,
fremgår det af de øvrige fire risikostyringsplaner, at
der er planer om at udvikle strandparken. Vallensbæk,
Brøndby, Greve og Ishøj Kommune har også
mål for byggeri. Brøndby Kommune vil arbejde med at
tilpasse byggeri, så det kan modstå
oversvømmelser, og i forbindelse med udvikling af
Brøndby Strand skal risikohåndtering inddrages i
forhold til den fremtidig planlægning. Af Ishøj
Kommunes risikostyringsplan fremgår bl.a., at der i
forbindelse med udviklingen af Ishøj Havn skal udarbejdes en
ny lokalplan, hvor det vil være relevant at indarbejde krav i
forhold til sikring mod stormflod. Vallensbæk Kommunes
risikostyringsplan omtaler brug af sokkelkoter i forbindelse med
byggeri.
By-, Land- og Kirkeministeriet finder det hensigtsmæssigt
at muliggøre en modernisering af Køge Bugt
Strandpark, som ikke skader funktionen af diger og klitter, og som
kan modstå oversvømmelse og erosion. Moderniseringen
af strandparken skal ske i sammenhæng med den
kystbeskyttelsesindsats, som kommunerne i øvrigt varetager i
området.
Områder, som kan være oversvømmelsestruede,
fremgår af de markerede områder i denne lovs bilag 2.
Områderne er markeret som potentielt
oversvømmelsestruede, når der er tale om områder
med anlæg, der evt. integreres i klitten samt anlæg,
hvor det på nuværende tidspunkt ikke er konkretiseret i
områderne, om disse anlæg bygges tæt på
kystbeskyttelsen.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsens planlægning
skal sikre, at anlæg, der kan være
oversvømmelsestruede, jf. denne lovs bilag 2, skal placeres
på landsiden af den ydre kystbeskyttelse eller inden for
havnens dækkende værker, dvs. inden for havnemolerne,
og i visse tilfælde kan bygges ind i klitten på
landsiden under forudsætning af, at klittens minimumsbredde
opretholdes, og at anlægget ikke nedsætter
kystbeskyttelsens funktion.
Forslaget vil medføre, at det undgås at placere nye
værdier i udsatte områder og derved øge risikoen
for oversvømmelse eller kysterosion fra havet. Anlæg,
der ligger søværts, kan under storm løsrives og
skade klitten, hvilket kan svække klitten og kan
medføre gennembrud af klitten. Derudover kan byggeri
søværts kystbeskyttelsen betyde, at den
nødvendige klitbredde ikke kan opretholdes, og at
byggerierne kan påvirke den naturlige kystdynamik med
negative konsekvenser for nabostrækningerne til følge.
Under særlige omstændigheder kan et anlæg dog
bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning
af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget
ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion. Derudover skal
Ishøj Kommune sikre, at udsigtspunktet i område A4
ikke svækker funktionen af diget, og at
kystbeskyttelsesanlægget er udformet, så adgangen til
udsigtspunktet ikke svækker konstruktionen.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen inden
offentliggørelse af et planforslag, jf. § 24, stk. 1, i
lov om planlægning, indhenter en vejledende udtalelse fra
miljøministeren med henblik på at understøtte,
at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i
området ikke skader funktionen af diger og klitter, at
byggeriet er robust, så det kan modstå
oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at
vedligeholde og udvide diger og klitter. Formålet med den
vejledende udtalelse er, at der kan foretages eventuelle
tilpasninger før høring af planforslaget.
Miljøministerens kompetence forventes delegeret til
Miljøstyrelsen.
Forslaget medfører, at Miljøstyrelsens vejledende
udtalelse om det påtænkte byggeri er indhentet og
modtaget i kommunalbestyrelsen inden et planforslag sendes i
offentlig høring.
Forslaget forudsætter, at kommunalbestyrelsen forud for
sin planlægning for sådanne byggerier over for
Miljøstyrelsen oplyser om det påtænkte
anlægsarbejde og senere driften og færdslen i
områderne. Miljøstyrelsen kan i udtalelsen anvise evt.
tilpasninger af det påtænkte byggeri. Herved kan
Miljøstyrelsen vejlede kommunalbestyrelsen om, hvordan det
kan sikres, at de ønskede byggerier ikke modarbejder den
eksisterende kystbeskyttelse og det kommende
kystbeskyttelsesprojekt og ikke øger risikoen for
oversvømmelse i risikoområdet i modstrid med
risikostyringsplanen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og
bemærkningerne hertil.
3.2. Fravigelse af lov om naturbeskyttelse
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1,
at der ikke må foretages ændring i tilstanden af
strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem
strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. De fleste
kyststrækninger er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, der
afgrænser en zone, der som hovedregel omfatter strandbredden
og arealet op til 300 meter bag strandbredden. Der må f.eks.
ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller
terrænændringer, etableres hegn eller placeres
campingvogne og lign., og der må ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der
fastlægges skel.
Formålet med beskyttelsen er at bevare de åbne
kyster så uberørte som muligt og beskytte de
landskabelige og naturmæssige værdier, der er knyttet
til kysterne, herunder hensynet til offentlighedens frie og lige
adgang til kysten og strandene og mulighed for at færdes i
uforstyrrede kystområder.
Det fremgår af lovens § 65 b, stk. 1, at
miljøministeren i særlige tilfælde kan meddele
dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Der kan derfor kun
dispenseres, hvis særlige forhold taler for det, herunder
hvis der er tale om et nødvendigt formål, som
bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse,
og der ikke ved en dispensation skabes præcedensvirkning i
strid med det generelle formål med reglerne. Bestemmelsen
administreres i praksis meget restriktivt. Loven indeholder dog en
række undtagelser fra kravet om dispensation, jf. lovens
§§ 15 a og 15 b, samt visse lempeligere
dispensationsadgange, som enten er lovbestemte eller fastlagt ved
langvarig klagenævnspraksis.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, er det i en
række tilfælde muligt at fravige forbuddet i § 15,
stk. 1, selv om der ikke er tale om et særligt
tilfælde, som f.eks. kommunalbestyrelsens etablering af
træfortove og lign. på strande med mange
besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten,
jf. § 65 b, stk. 3, nr. 6.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 5, har
miljøministeren mulighed for at dispensere fra
strandbeskyttelseslinjen til mindre faciliteter langs stranden for
klubber, foreninger og institutioner som f.eks.
omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr,
bålhytter, sheltere og lign., på betingelse af, at de
nævnte faciliteter opføres i tilknytning til
eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller
vejnedkørsel, og at arealet er omfattet af en lokalplan, der
giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt
antal bygninger og anlæg.
Ved en ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994, jf.
Folketingstidende 1993-94, tillæg A, L 191 som fremsat, side
6481 og tillæg B, side 949 og 1677, og Folketingstidende
1998-99, tillæg A, L 95 som fremsat, side 2476 og
tillæg B, side 480 og 614, blev strandbeskyttelsen udvidet
således, at strandbeskyttelseslinjen i stedet for som
hovedregel at ligge 100 meter bag strandbredden nu - med visse
undtagelser - ligger 300 meter bag strandbredden. I forarbejderne
forudsættes det, at der i overensstemmelse med hidtidig
praksis vil blive tilladt opsat oplysningstavler, skilte,
toiletbygninger og andre beskedne opholdsfaciliteter til brug for
friluftslivet og turismen. Herved forstås efter administrativ
praksis mindre parkeringsarealer og stier til eller langs med
kysten, mindre toiletbygninger, naturformidlings- og
miljøinformation som f.eks. blå flag, skilte og
informationstavler samt beskedne opholdsfaciliteter for
friluftslivet, som placeres og udføres under hensyntagen til
den omgivende natur.
Miljøministeren kan træffe afgørelse om en
eventuel dispensation jf. § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk.
1. Beføjelsen er delegeret til Miljøstyrelsen, hvis
afgørelser kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, jf. § 78, stk. 4. Kredsen af
klageberettigede fremgår af lovens § 86, stk. 1.
Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven §§ 16 og 17
regulerer sø- og åbeskyttelseslinjen og
skovbyggelinjen. Bygge- og beskyttelseslinjerne har til
formål at regulere, hvor tæt på søer og
åer samt skove der må placeres bebyggelse, foretages
tilstandsændringer m.v.
Naturbeskyttelseslovens § 16 omhandler sø- og
åbeskyttelseslinjen, og § 17 omhandler
skovbyggelinjen.
Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 16, at der
med visse undtagelser ikke må placeres bebyggelse,
campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller
ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra
søer med en vandflade på mindst 3 ha og visse
vandløb.
Det fremgår af naturbeskyttelsesloven § 17, at der
med visse undtagelser ikke må placeres bebyggelse,
campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra
skove.
Begge bestemmelser har således til formål at
regulere, hvor tæt på søer, åer og skove
der må placeres bebyggelse, foretages
tilstandsændringer m.v. Beskyttelsen indebærer, at der
som udgangspunkt er forbud mod forskellige aktiviteter inden for de
enkelte bygge- og beskyttelseslinjer. Kommunalbestyrelsen kan
dispensere fra forbuddet under visse omstændigheder, jf.
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, mens ministeren for
grøn trepart kan reducere bygge- og beskyttelseslinjerne for
nærmere angivne områder, jf. naturbeskyttelseslovens
§ 69, stk. 1.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles dispensation fra
§§ 16 og 17, er det afgørende, om formålet
med det ansøgte er så væsentligt, at den
generelle beskyttelsesinteresse bør vige.
Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 78,
stk. 1. Kredsen af klageberettigede fremgår af
naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1.
Ministeren for grøn trepart kan bestemme, at reglerne i
naturbeskyttelseslovens §§ 16-17 ikke skal gælde
for nærmere angivne områder, jf. lovens § 69, stk.
1. Beføjelsen er delegeret til Styrelsen for Grøn
Arealomlægning og Vandmiljø, der efter
ansøgning fra kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om at reducere bygge-og beskyttelseslinjerne for
et bestemt område. Ministeren for grøn treparts
afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, fastlægger et
forbud mod opsætning af plakater, afbildninger,
fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i det
åbne land, når dette sker i reklame- og
propagandaøjemed. Der er ikke tale om opsætning af
skilte i reklame- og propagandaøjemed i de tilfælde,
hvor der er opsat skilte om servicevejvisning og
turismeoplysningstavler af myndighederne efter vej- og
færdselslovgivningen. Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens
§ 21, stk. 2, oplister en række tilfælde, hvor
forbuddet i stk. 1 ikke gælder, herunder bl.a. skiltning i
forbindelse med lokale og enkeltstående arrangementer,
når disse vedrører aktiviteter af højst 1 uges
varighed.
3.2.2. Miljø- og Ligestillingsministeriet samt
Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser og den
foreslåede ordning
Arealerne i Køge Bugt Strandpark er med ganske få
undtagelser omfattede af naturbeskyttelseslovens § 15 om
strandbeskyttelse, der som hovedregel indebærer et forbud mod
tilstandsændringer. Nogle af kommunernes ønsker til
modernisering af strandparken vil der efter gældende
administrativ praksis kunne meddeles dispensation til, mens en
række andre af kommunernes ønsker ikke vil kunne
opnå dispensation efter gældende praksis.
Søerne i Køge Bugt Strandpark er omfattet af
søbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 16,
stk. 1. I den sydlige del af strandparken ved Greve er et mindre
område tillige omfattet af skovbyggelinjen, jf.
naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Bygge- og
beskyttelseslinjerne har til formål at beskytte arealerne mod
bebyggelse m.v.
Det er hensigten, at lovforslaget skal muliggøre
kommunernes planer for modernisering af Køge Bugt Strandpark
med bedre muligheder for vand-, kultur- og landskabsaktiviteter.
Moderniseringen skal ske under hensyntagen til kystlandskabet og
områdets natur og skal åbne mulighed for
planlægning for helt specifikke formål. Det skal
være muligt for kommunerne at planlægge for etablering
af nye anlæg, herunder bygninger og stier m.v. til brug for
det almene friluftsliv og andre rekreative formål på
trods af, at arealerne i Køge Bugt Strandpark er omfattet af
bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven.
Det er hensigten, at lovforslaget skal muliggøre
kommunalbestyrelsens planlægning for alle de anlæg, der
fremgår af lovforslaget, uanset, at nogle anlæg m.v.
enkeltvis ville have kunnet opnå en dispensation efter
gældende administrativ praksis, mens andre anlæg m.v.
ikke ville kunne opnå en dispensation efter gældende
administrativ praksis.
Det foreslås, at miljøministerens dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen ikke er påkrævet til
etablering af de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag
3-7. Det foreslås ligeledes, at miljø og
ligestillingsministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen
ikke er påkrævet til stier, der udformes som
naturstier, trampestier, grusstier eller træfortove i niveau
med det eksisterende terræn, når der er tale om nye
stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de
indtegnede områder eller at forbinde anlæg, og hvis der
er tale om ændring af eksisterende stier i Køge Bugt
Strandpark.
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne i
Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk
Kommuner får mulighed for at planlægge for de
nævnte anlæg uden krav om, at der skal foreligge
dispensation fra naturbeskyttelseslovens
strandbeskyttelseslinje.
Det bemærkes, at efter administrativ praksis i henhold til
naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen
betragtes stier som anlæg. Ved eventuelle planer om
etablering af stier med andre forløb eller typer af
belægning end de nævnte, vil der således skulle
ansøges om dispensation efter de almindelige regler i
naturbeskyttelsesloven.
Det foreslås at give mulighed for at etablere byggeri til
foreningsaktiviteter. Foreningsaktiviteter er ikke begrænset
af den konkrete organisering af brugernes aktiviteter, herunder om
der kræves medlemskab af sådanne foreninger,
såfremt der er tale om aktiviteter, der kommer en kreds af
borgere til gavn. Det forudsættes, at bygninger m.v. anvendes
af klubber, foreninger eller institutioner med en tilknytning til
friluftsaktiviteter på eller ved kysten, f.eks.
vinterbadning, sejlsport, roning, kano, kajak, lystfiskeri,
triatlon, trailløb, spejderaktiviteter og lign.
Da loven også har til formål at muliggøre
kulturaktiviteter, indeholder lovens bilag 6 mulighed for, at
Ishøj Kommune kan planlægge for udvidelse af
Kunstmuseet Arken og for kunstzoner til brug for permanent og
midlertidig opstilling af værker inden for
strandbeskyttelseslinjen. Placering af kunstværker skal ske
under størst mulig hensyntagen til det omgivende
kystlandskab. Kunstværker må ikke fremstå
dominerende i kystlandskabet og må ikke have en negativ
påvirkning af naturen på lokaliteten.
Arealer, der er nævnt i bilag 3-7, til brug for opholds-,
aktivitets- og eventformål kan etableres uden dispensation
fra strandbeskyttelseslinjen. Der vil desuden kunne opstilles
bord-/bænkesæt eller etableres andre siddepladser samt
opstilles enkelte udendørs lege- og motionsredskaber og
lignende uden dispensation. Afholdelse af arrangementer som
festivaler, markeder, sportsstævner eller lignende vil
derimod som hovedregel være dispensationskrævende.
Hvorvidt der kan meddeles dispensation, beror på en konkret
vurdering af de samlede oplysninger om det pågældende
arrangement. Der er en omfattende praksis for at dispensere til
sådanne arrangementer.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens
dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen og
skovbyggelinjen ikke er påkrævet til etablering af de
anlæg, der fremgår af denne lovs bilag 3-7. Det
foreslås ligeledes, at kommunalbestyrelsens dispensation fra
sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen ikke er
påkrævet til stier, der udformes som naturstier,
trampestier, grusstier eller træfortove i niveau med det
eksisterende terræn, når der er tale om nye stier, hvis
formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede
områder eller at forbinde anlæg, og ved ændring
af eksisterende stier i Køge Bugt Strandpark.
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne i
Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk
Kommuner får mulighed for at planlægge for de
nævnte anlæg uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal
meddele dispensation fra naturbeskyttelseslovens sø- og
åbeskyttelseslinje eller skovbyggelinje.
Lovforslaget ændrer ikke ved, at arealer i Køge
Bugt Strandpark er omfattet af såvel strandbeskyttelseslinjen
som sø- og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen. Som
ovenfor nævnt er det hensigten med lovforslaget at fravige
naturbeskyttelseslovens krav om, at der skal foreligge en
dispensation fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer til
de anlæg, som lovforslaget omhandler.
Lovforslaget kan imidlertid ikke varetage de krav om en
vurdering af de konkrete anlægs mulige påvirkning af
naturen, der følger af EU's naturdirektiver.
Da de anlæg m.v., der muliggøres med lovforslaget,
ikke er detailplanlagte, kan der først foretages en
vurdering i henhold til EU's naturdirektiver, når der i den
efterfølgende planlægning efter planloven er
udarbejdet detaljerede projektbeskrivelser for anlæggene. Med
den detaljerede lokalplan sikres således varetagelsen af de
habitathensyn, der normalt varetages af henholdsvis
Miljøstyrelsen (fsva. strandbeskyttelseslinjen) og
kommunalbestyrelsen (fsva. angår sø- og
åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) i forbindelse med en
dispensation fra de nævnte bygge- og beskyttelseslinjer.
Det betyder, at lokalplanen for de anlæg, der omfattes af
nærværende lov, for så vidt angår
vurderinger og vilkår med henblik på iagttagelse af
habitathensyn træder i stedet for dispensationer fra de
nævnte bygge- og beskyttelseslinjer, og at lokalplanen derfor
skal indeholde de oplysninger, den detaljeringsgrad og de
vurderinger, der efter gældende ret (naturbeskyttelsesloven
og habitatbekendtgørelsen) kræves for at kunne
foretage en habitatvurdering i forbindelse med behandling af en
ansøgning om dispensation fra disse bygge- og
beskyttelseslinjer.
Lokalplanen træder i stedet for en dispensation efter
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 (sø- og
åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen) og § 65 b, stk.
1 (strandbeskyttelseslinjen) i forhold til at sikre de
krævede vurderinger efter EU's naturdirektiver. Vurderingerne
skal således være indeholdt i lokalplanen, hvor
etablering af de nævnte anlæg m.v. muliggøres.
Det medfører således også, at lokalplanen er
underlagt de samme krav til indhold som en almindelig dispensation
efter naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1, og § 65 b,
stk. 1, i det omfang, det er nødvendigt for at kunne
foretage de krævede vurderinger efter EU's naturdirektiver.
Det skal bemærkes, at etablering af anlæg efter denne
lovs § 6 ikke kan muliggøres, hvis placering af
anlæggene er i strid med naturdirektiverne.
Vurderingen på projektniveau vil - for så vidt
angår anlæg omfattet af denne lov - fremgå af
lokalplanen, og det skal derfor fremgå af lokalplanen, hvad
der bliver muliggjort med lokalplanen, herunder eventuelle
vilkår for anlæggets etablering og drift. Endvidere
skal det fremgå, at der er foretaget en begrundet vurdering
af, at den konkrete lokalplan er i overensstemmelse med
habitatbekendtgørelsens krav til område- og
artsbeskyttelsen.
Lokalplanen skal indeholde oplysning om, hvordan de
bagvedliggende regler i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3,
sikres overholdt, når lovforslaget fritager for krav om
dispensation efter naturbeskyttelseslovens §§ 15-17, jf.
habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 1, jf. §
6 og § 10. Herved sikres, at lovforslaget varetager
beskyttelsen i henhold til naturdirektiverne.
Etablering af anlæg inden for eller uden for de i denne
lov afgrænsede områder, der ikke fremgår af denne
lovs bilag 3-7, vil fortsat forudsætte dispensation efter
naturbeskyttelseslovens almindelige regler. Dog vil stier kunne
etableres uden dispensation, hvis de udformes i overensstemmelse
med bestemmelserne i § 6, stk. 2.
Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, jf.
lovforslagets bilag 3-7, inden for de nævnte
beskyttelseslinjer vil der ikke blive truffet en afgørelse
om dispensation efter naturbeskyttelseslovens regler, og der vil
derfor ikke være klageadgang til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens
miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt, vil
kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige
bestemmelser herom i planlovens kapitel 14. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne
hertil.
En del af arealerne i Køge Bugt Strandpark indeholder
beskyttede naturtyper, der efter naturbeskyttelseslovens § 3
er beskyttede mod tilstandsændringer. Det drejer sig navnlig
om strandparkens søer og strandenge og nogle få steder
om fersk eng og overdrev. Det fremgår af
naturbeskyttelseslovens § 3, jf. lovbekendtgørelse nr.
927 af 28. juni 2024, at der ikke må foretages ændring
i tilstanden af beskyttede naturtyper, herunder bl.a. naturlige
søer over 100 m2,
strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev,
når disse naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse
med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større
end 2.500 m2 i
sammenhængende areal. Gældende ret efter
naturbeskyttelseslovens § 3 videreføres uændret
med nærværende lovforslag.
Det fremgår af lovens bilag 3-7, at der kan opsættes
skilte/tavler til bl.a. begrænsning af aktivitet på
Holme Sø, oplysning om natur og kunst samt formidling af
maritime projekter. Det er en forudsætning herfor, at
opsætningen af de skilte/tavler, der er omfattet af denne
lovs bilag 3-7, sker i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens
§ 21, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der ikke må
opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte,
lysreklamer og andre indretninger i reklame- og
propagandaøjemed i det åbne land.
Der henvises i øvrigt til forslagets § 6 og
bemærkningerne hertil og til pkt. 3.1.2.
3.3. Forholdet
til lov om kystbeskyttelse m.v.
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 16 a, stk. 1, i lov om
kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 18.
januar 2024, at på søterritoriet må der til
andre formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra
miljøministeren 1) foretages inddæmning eller
opfyldning, 2) udføres anlæg eller anbringes faste
eller forankrede indretninger eller genstande, 3) anbringes
fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, eller 4)
foretages uddybning eller gravning.
Havnemoler er beliggende på søterritoriet og er
omfattede af kystbeskyttelseslovens regler.
Miljøministerens kompetence er delegeret til
Miljøstyrelsen. Når Miljøstyrelsen har modtaget
en fuldt oplyst ansøgning om tilladelse til et projekt,
sendes ansøgningen i høring hos bl.a.
Søfartsstyrelsen, Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Slots- og
Kulturstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Forsvarets Ejendomsstyrelse,
marinarkæologiske museer, Trafikstyrelsen og de relevante
kommuner. Via høringen klarlægges eventuelle
problemstillinger vedrørende projektet i forhold til andre
myndigheders ansvarsområder. Det kunne f.eks. være
projektets forhold til eksisterende eller kommende
rørledninger, kabler på havbunden m.v. De enkelte
myndigheder gør også i deres høringssvar
opmærksom på eventuelle tilladelser eller
dispensationer, som skal indhentes efter anden lovgivning eller
informationer, som skal indsendes til den enkelte myndighed i
forbindelse med projektet. Det kan f.eks. være krav om
marinarkæologiske forundersøgelser eller vilkår
for anlægsarbejdet efter museumsloven.
I forbindelse med Miljøstyrelsens afgørelse efter
kystbeskyttelseslovens § 16 a træffer styrelsen
også afgørelse efter bl.a.
kysthabitatbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr.
654 af 19. maj 2020 om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for
så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt
etablering og udvidelse af visse anlæg på
søterritoriet.
Af kysthabitatbekendtgørelsen fremgår, at
før der træffes afgørelse efter
kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, skal der foretages en
vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med
andre projekter, herunder tidligere gennemførte projekter,
væsentligt kan påvirke et internationalt
naturbeskyttelsesområde eller visse arter, som er udpeget i
medfør af lov om miljømål m.v. for
internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven). Endvidere fremgår, at
også alle planer eller projekter, der ikke er direkte
forbundet med eller nødvendige for et internationalt
naturbeskyttelsesområdes forvaltning, omfattes af kravet om
en sådan vurdering. Hvis en væsentlig påvirkning
ikke kan afvises, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering.
Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse, dispensation,
godkendelse m.v., hvis det ansøgte kan 1) beskadige eller
ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget
i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller 2)
ødelægge de plantearter, som er optaget i
habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Dette
gælder, uanset om de pågældende arter forekommer
inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde eller
ej.
De konkrete anlæg og deres eventuelle påvirkninger
på et internationalt naturbeskyttelsesområde eller
visse arter vil blive vurderet i forbindelse med
Miljøstyrelsens sagsbehandling.
I forbindelse med Miljøstyrelsens afgørelse efter
kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, skal der
endvidere foretages en vurdering i forhold til vandrammedirektivet.
EU's vandrammedirektiv (direktiv 2000/60/EF) fastlægger
rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et af
direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af
og forbedre overfladevandets og grundvandets tilstand. EU's
medlemsstater skal fastlægge miljømål for
afgrænsede overfladevandområder og
grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal
muliggøre opnåelse og fastholdelse af disse
miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal
udarbejde vandområdeplaner for hvert
vandområdedistrikt.
Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført
ved lov om vandplanlægning samt en række
tilhørende bekendtgørelser, herunder
bekendtgørelse om miljømål for
overfladevandområder og grundvandsforekomster og
bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter.
Det fremgår af § 8, stk. 1, i bekendtgørelse
om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, jf.
bekendtgørelse nr. 797 af 13. juni 2023, at statslige
myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen ved
administration af lovgivningen i øvrigt skal forebygge
forringelse af tilstanden for overfladevandområder og
grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de
miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om
miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, ikke forhindres.
De konkrete anlæg og deres eventuelle påvirkninger
på overfladeforekomster m.v. vil blive vurderet i forbindelse
med Miljøstyrelsens sagsbehandling.
Kompetencen efter kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1,
er, for så vidt angår simple og enkle bade- og
bådebroer, delegeret til kommunalbestyrelserne efter
kystbeskyttelseslovens § 18 c, stk. 3. Dette følger af
bekendtgørelse nr. 323 af 12. marts 2027 om bade- og
bådebroer. Kommunalbestyrelserne skal ved behandling af sager
efter bade- og bådebrosbekendtgørelsen overholde og
varetage samme regler og hensyn, som Miljøstyrelsen skal ved
meddelelse af afgørelser i medfør af
kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1.
3.3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Det er hensigten med lovforslaget at gøre det muligt for
kommunerne med arealer i Køge Bugt Strandpark at realisere
en række af deres forslag om anlæg og faste eller
forankrede indretninger på søterritoriet. Det drejer
sig om forskellige broanlæg, baner til sportsaktiviteter, en
snorkelbane, gangbroer og platforme på havnemoler og en
kunstzone.
Med henblik på at muliggøre kommunernes
ønsker om en modernisering af Køge Bugt Strandpark
for at fremme vand-, kultur- og landskabsaktiviteter, er der
foretaget en indledende høring af relevante myndigheder for
at indhente deres bemærkninger på det foreliggende
grundlag til de foreløbige områder på
søterritoriet, som fire af kommunerne har foreslået
udpeget til brug for de ønskede faciliteter og som
fremgår af kort i denne lovs bilag 3, 4, 6 og 7.
Høringen havde til formål at afklare, om der er
umiddelbare hindringer for anlæggenes placering på
grund af andre myndigheders godkendte eller kommende projekter.
Hvidovre Kommune har ikke foreslået udpeget områder
på søterritoriet, og derfor er bilag 5 ikke omfattet
af de foreslåede bestemmelser.
Det foreslås, at miljøministeren inden for de
indtegnede områder på bilag 3, 4, 6 og 7 alene kan
meddele tilladelse efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov om
kystbeskyttelse m.v. til de anlæg på
søterritoriet, som fremgår af disse bilag.
Forslaget vil medføre, at miljøministeren
(Miljøstyrelsen) inden for områderne ikke kan meddele
tilladelse til andre anlæg omfattet af kystbeskyttelseslovens
§ 16 a, stk. 1, nr. 2. Det er i overensstemmelse med
gældende ret Miljøstyrelsen, der har kompetencen til
at varetage sagsbehandlingen efter kystbeskyttelseslovens § 16
a.
Forslaget berører ikke kommunalbestyrelsens kompetence
efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer.
Kommunalbestyrelsen har derfor fortsat kompetence til at meddele
tilladelse efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, til
simple og enkle bade- og bådebroer, uanset om de
ønskes placeret inden for eller uden for de indtegnede
områder i bilag 3-7.
Nogle af kommunernes ønsker om anlæg på
søterritoriet er kun sparsomt beskrevet, og den allerede
foretagne indledende høring af relevante myndigheder om de
af kommunerne foreslåede områder på
søterritoriet er sket på det foreliggende grundlag.
Der tages derfor først i forbindelse med
Miljøstyrelsens sagsbehandling endelig stilling til, i
hvilket omfang kommunernes ønsker kan
imødekommes.
Det bemærkes, at kommunernes ønsker overvejende
ligger inden for den praksis, hvor der normalt vil kunne blive
meddelt tilladelse, men den endelige vurdering vil blive foretaget
i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, herunder om
eventuelle ønsker om f.eks. belysning, afskærmning og
kunst eller andre elementer på eller ved anlæggene kan
imødekommes.
I forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling vil der
endvidere skulle træffes afgørelse efter
kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de konkrete
ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle
beskrive anlæggenes endelige udformning, anlægsmetode,
anlægsperiode og materialevalg skal der således
træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg
vil kunne have en påvirkning på Natura
2000-områder eller bilag IV-arter.
De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra
andre myndigheder som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold
til museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1456 af
24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i
vandsøjlen.
Idet anlæggene placeres på søterritoriet, vil
der være en risiko for, at de under en storm kan lide skade.
Efter gældende praksis er etablering af anlæg på
søterritoriet anlægsejers eget ansvar.
Forslaget vil medføre, at områderne på
søterritoriet i en kortere eller længere
årrække muligvis ikke kan anvendes til eventuelle andre
anlæg omfattet af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1,
nr. 2. Inden for områderne vil det fortsat være muligt
for andre myndigheder at meddele tilladelse eller dispensation til
andre anlæg eller aktiviteter. Det kan som nævnt
være simple og enkle bade- og bådebroer omfattet af
bekendtgørelse om bade- og bådebroer, men det kan
eksempelvis også være ledninger og kabler omfattet af
Energistyrelsens kompetence, bundgarnspæle og
muslingeopdrætsanlæg m.v. omfattet af Fiskeristyrelsens
kompetence eller sejladsafmærkninger omfattet af
Søfartsstyrelsens kompetence. Opremsningen er ikke
udtømmende.
Det foreslås derfor endvidere, at miljøministeren
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til
andre anlæg på søterritoriet på bilag 3,
4, 6 og 7.
Forslaget vil medføre, at miljøministeren
(Miljøstyrelsen) kan give tilladelse til andre anlæg,
f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke
at indgive en ansøgning om tilladelse. Kommunalbestyrelsen
kan meddele dette til Miljøstyrelsen, som herefter vil kunne
give tilladelse til anlæg i det pågældende
område, som ikke er omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller
7.
Endelig foreslås det, at bestemmelsen om, at
miljøministeren alene kan meddele tilladelse efter § 16
a, stk. 1, nr. 2, i lov om kystbeskyttelse m.v. til de anlæg,
som fremgår af bilagene, kun finder anvendelse inden for det
enkelte område, indtil miljøministeren har meddelt
tilladelse, dog senest den 1. juli 2030.
Forslaget vil medføre, at kommunalbestyrelsen har en
frist på 5 år fra lovens ikrafttræden til at
indhente Miljøstyrelsens tilladelse, jf. § 16 a, stk.
1, nr. 2, til de anlæg på søterritoriet, som
lovens bilag 3, 4, 6 og 7 muliggør. Det er kommunernes
ansvar at ansøge om tilladelse i rimelig tid, inden fristen
på 5 år udløber.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke indhenter Miljøstyrelsens
tilladelse til ét eller flere anlæg, jf. lovens bilag
3, 4, 6 og 7, inden den 1. juli 2030, vil Miljøstyrelsen
kunne meddele tilladelse til andre anlæg.
Efter Miljøstyrelsens praksis fastsættes der som
udgangspunkt et vilkår i tilladelsen om, at
anlægsarbejde skal være afsluttet inden for 5 år
fra udstedelse af tilladelsen.
Samlet set indebærer forslaget således, at
anlægsarbejde for de anlæg på
søterritoriet, som er omfattet af dette lovforslag, som
udgangspunkt vil skulle være afsluttet senest 10 år
efter lovens ikrafttræden.
Af Miljøstyrelsens tilladelse vil fremgå den
præcise lokalisering af det pågældende
anlæg på søterritoriet. Når styrelsen
inden for et område har meddelt tilladelse til et konkret
anlæg, vil området ikke længere være
omfattet af denne lov.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 1.
februar 2024, omfatter danske havområder, herunder havbund og
undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive
økonomiske zoner. Dog finder loven ikke anvendelse i
kystvande i det omfang de særlige miljøaspekter af
havmiljøet er omfattet af vandrammedirektivet,
naturdirektiverne eller anden EU-lovgivning. Loven har til
formål at opnå god miljøtilstand i havets
økosystemer. God miljøtilstand vurderes i forhold til
11 forskellige parametre, herunder marint affald,
undervandsstøj og havbundens integritet. Med henblik
på at opnå god miljøtilstand udarbejdes
havstrategier, der bl.a. indeholder miljømål og
indsatsprogrammer, som er bindende for offentlige myndigheder. Det
vurderes, at lov om havstrategi ikke er relevant for
lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og
bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for staten.
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for regionerne.
Forslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser
eller implementeringskonsekvenser for de fem involverede kommuner.
I det omfang kommunerne vælger at planlægge for og
realisere faciliteter, som lovforslaget muliggør,
tilvejebringes finansieringen af de involverede kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige
konsekvenser for miljø og natur.
Lovforslaget har til formål at lempe visse bindinger i
planloven og naturbeskyttelsesloven for at muliggøre
modernisering af Køge Bugt Strandpark, da de nye anlæg
ønskes placeret inden for bl.a. strandbeskyttelseslinjen og
søbeskyttelseslinjen.
I det omfang kommunerne vælger at realisere de
faciliteter, som lovforslaget muliggør, vil forslaget
medføre øget påvirkning af kystlandskabet, den
omkringliggende natur og søterritoriet som følge af
etablering af yderligere anlæg og bebyggelse og dermed
forøget aktivitet i området. De
miljømæssige konsekvenser vil blive belyst i
forbindelse med den miljøvurdering og habitatvurdering af
forslag til lokalplaner, kommunerne er forpligtede til at
gennemføre i henhold til lov om miljøvurdering af
planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og i henhold
til planhabitatbekendtgørelsen.
Loven giver ikke i sig selv tilladelse til de anlæg m.v.,
der er omfattet af lovens bilag 1-7, og etablering
forudsætter kommunal planlægning efter denne lovs
§ 3 eller en konkret ansøgning og tilladelse efter
kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1. Der er på
nuværende tidspunkt ikke viden om eller sikkerhed for det
konkrete omfang eller karakteren af anlæg, herunder stier.
Det er derfor ikke muligt at gennemføre en konkret vurdering
på projektniveau af de konkrete projekters eventuelle
påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter.
Denne vurdering foretages efterfølgende af
kommunalbestyrelsen i lokalplanen for de konkrete projekter.
Det nærmeste Natura 2000-område (Natura
2000-område nr. 143, Vestamager og havet syd for) ligger i en
afstand på mellem 3 km og 9 km fra Køge Bugt
Strandpark.
Der er registreret forekomst af bilag IV-arter på arealer
i strandparken, ligesom der er kendskab til forekomst af bilag
IV-arten marsvin i havet. Da den præcise placering og
udformning af de anlæg, som lovforslaget muliggør
planlægning for, og idet anlægsmetoder og -perioder
ikke er beskrevet, kan det ikke afvises, at udmøntningen af
den konkrete planlægning kan medføre
påvirkninger på Natura 2000-området eller
på bilag IV-arter. Mulige påvirkninger vil blive
undersøgt og vurderet i forbindelse med miljø- og
habitatvurdering af kommune- og lokalplanerne, samt i forbindelse
med Miljøstyrelsens sagsbehandling af anlæg på
søterritoriet.
9. Forholdet
til EU-retten
Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje, skovbyggelinje
og sø- og åbeskyttelseslinje bidrager til
implementering af habitatdirektivets bestemmelser om beskyttelse af
henholdsvis områder og arter, jf. artikel 6, stk. 2 og 3,
samt artikel 12 og 13.
Habitatdirektivets bestemmelser om habitatvurdering af
fravigelser fra bygge- og beskyttelseslinjerne, jf. artikel 16, er
implementeret i naturbeskyttelseslovens krav om en konkret
dispensation som betingelse for fravigelse af
naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, jf. §
65, stk. 1, og § 65 b, stk. 1, samt
habitatbekendtgørelsens §§ 9 og 11.
Med lovforslaget fraviges kravet om dispensation efter
naturbeskyttelseslovens §§ 15-17 for så vidt
angår de anlæg, der er omfattet af lovforslaget.
Lovforslagets § 3 sammenholdt med
planhabitatbekendtgørelsen implementerer forpligtelsen efter
habitatdirektivet til i forbindelse med behandlingen af et konkret
projekt at vurdere om yngle- eller rasteområder for bilag
IV-arter kan blive beskadiget eller ødelagt af de
anlæg, som lovforslaget muliggør. Derudover
implementerer lovforslagets § 3 sammenholdt med
planhabitatbekendtgørelsen områdebeskyttelsen i
habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter der ikke
må vedtages planer eller iværksættes projekter,
der kan skade et Natura 2000-områdes integritet.
Da lovforslaget ikke følger af en EU-retlig forpligtelse,
skal der efter Miljø- og Ligestillingsministeriet samt
Ministeriet for Grøn Treparts vurdering ikke
gennemføres en miljøvurdering eller screening af
lovforslaget i henhold til miljøvurderingsloven.
Lovforslaget giver ikke i sig selv tilladelse til anlæg, men
forudsætter lokalplanlægning, og det er derfor
vurderet, at lovforslaget ikke er omfattet af kravet om
habitatvurdering.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. oktober 2024
til den 11. november 2024 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: 92-gruppen,
Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arkitektforeningen, Brøndby Havn, Brøndby Kommune,
Camping Outdoor Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk
Forening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Ungdoms
Fællesråd - DUF, Danmarks Jægerforbund, Dansk
Kano og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Destinationer, Danske
Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Landskabsarkitekter,
Danske Maritime, Danske Regioner, DANVA - Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske
Spejderkorps, DI Byggeri, Ejendom Danmark, Energinet Eltransmission
A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet Myndighedsenheden,
FAB - Foreningen af byplanlæggere, F-Camping,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Fiskeristyrelsen,
Forbrugerrådet, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Greve
Kommune, Greve Marina, HOFOR, Hvidovre Kommune,
Ingeniørforeningen Danmark, Ishøj Havn, Ishøj
Kommune, Klimabevægelsen, Komiteen Bæredygtig
Kystkultur, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Københavns
Universitet - Professor Helle Tegner Anker, Køge Kommune,
Landdistrikternes Fællesråd,
Landinspektørforeningen, Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur, NOAH Friends of the Earth Denmark,
Parcelhusejernes Landsforening, RealDania, Region Hovedstaden,
Region Sjælland, Rådet for Større Bade- og
Vandsikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Vallensbæk Havn, Vallensbæk Kommune, Solrød
Kommune, Teleindustrien, Vikingeskibsmuseet, Økologisk
Landsforening, Aalborg Universitet - Institut for
Planlægning, Aalborg Universitet - Build Institut for
byggeri, By og Miljø og Aarhus Universitet - Professor
emerita Ellen Margrethe Basse.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslagets § 3 sammenholdt med
planhabitatbekendtgørelsen implementerer forpligtelsen efter
habitatdirektivet til i forbindelse med behandlingen af et konkret
projekt at vurdere, om yngle- eller rasteområder for bilag
IV-arter kan blive beskadiget eller ødelagt af de
anlæg, som lovforslaget muliggør. Derudover
implementerer lovforslagets § 3 sammenholdt med
planhabitatbekendtgørelsen områdebeskyttelsen i
habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, hvorefter der ikke
må vedtages planer eller iværksættes projekter,
der kan skade et Natura 2000-områdes integritet. Da lovforslaget ikke følger af en
EU-retlig forpligtelse, skal der efter Miljø- og
Ligestillingsministeriet samt Ministeriet for Grøn Treparts
vurdering ikke gennemføres en miljøvurdering eller
screening af lovforslaget i henhold til
miljøvurderingsloven. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Efter gældende ret er der ikke mulighed for en
modernisering af Køge Bugt Strandpark med den retsvirkning,
der er forudsat i aftale af 15. juni 2022 om opfølgning
på evaluering af planloven m.v.
Det foreslås i stk. 1, at
loven vil have til formål at muliggøre en
modernisering af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til
kystlandskabet, områdets natur samt risiko for
oversvømmelse og erosion.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at selvom
loven vil have til formål at muliggøre en lempeligere
administration af visse regler i planloven og
naturbeskyttelsesloven, vil rammerne for en modernisering af
Køge Bugt Strandpark, som fastlægges i loven, tage
hensyn til kystlandskabet, naturen og forebyggelse af risiko for
oversvømmelse og erosion.
Der er tale om hensyn, der vil blive varetaget af lovens
øvrige bestemmelser og herunder af den detaljerede angivelse
af kommunernes muligheder for planlægning, der fremgår
af lovens bilag 3-7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i stk. 1, at
loven vil finde anvendelse på de anlæg inden for de
indtegnede områder, der fremgår af bilag 1-7.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
Køge Bugt Strandpark omfatter de arealer, der fremgår
af lovens bilag 1. Bilaget angiver de arealer, der tilsvarende
fremgår af Fingerplanen, jf. bekendtgørelse nr. 312 af
28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning
(Fingerplan 2019 - landsplandirektiv for hovedstadsområdets
planlægning).
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse,
at loven vil finde anvendelse inden for de indtegnede områder
og kun for de anlæg og bygninger, der fremgår af lovens
bilag 3-7, hvor bilag 3 omhandler Brøndby Kommune, bilag 4
Greve Kommune, bilag 5 Hvidovre Kommune, bilag 6 Ishøj
Kommune og bilag 7 Vallensbæk Kommune.
De respektive kommuner vil således inden for rammerne af
denne lov alene kunne planlægge for anlæg inden for den
i bilag 3-7 angivne afgrænsning af de konkrete områder
i strandparken, den angivne maksimale størrelse i m2, den angivne maksimale højde
over naturligt terræn og den angivne anvendelse.
Efter administrativ praksis i henhold til
naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen anses
stier for at være omfattet af begrebet anlæg. Med loven
foreslås i stedet særskilte bestemmelser om stier i
Køge Bugt Strandpark såvel inden for som uden for de i
bilag 3-7 indtegnede områder.
Stier i Køge Bugt Strandpark vil således være
omfattet af lovens § 3, der stiller krav om, at
lokalplanforslag skal indeholde detaljerede bestemmelser om
anlæg, herunder bygningers og stiers præcise udformning
og placering i lokalplanområdet, der gør det muligt at
foretage en vurdering af, om der er risiko for at skade et Natura
2000-område eller dyre- eller plantearter omfattet af
habitatdirektivets bilag IV.
Stier i Køge Bugt Strandpark vil endvidere være
omfattet af lovens § 6, der fraviger naturbeskyttelseslovens
krav om dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk.
1, (strandbeskyttelseslinjen) og efter § 65, stk. 1, jf.
§ 16, stk. 1, (sø- og åbeskyttelseslinjen) og
§ 17, stk. 1, (skovbyggelinjen).
Der henvises i øvrigt til pkt. 1 og 2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
3
Det fremgår af planhabitatbekendtgørelsens §
3, stk. 1, at der i redegørelsen til et lokalplanforslag som
i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal
indgå en vurdering af forslagets virkninger på Natura
2000-området under hensyn til områdets
bevaringsmålsætninger. Tilsvarende følger for
så vidt angår beskyttelsen af bilag IV-arter af
planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 3, jf. stk.
1.
Af planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og
§ 7, stk. 2, følger det, at kommunalbestyrelsen ikke
kan vedtage lokalplanforslaget endeligt, hvis kommunalbestyrelsens
vurdering viser, at projektet i sig selv eller i forbindelse med
andre planer og projekter kan skade et Natura 2000-områdes
integritet eller kan beskadige eller ødelægge yngle-
eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde
for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV,
litra a), eller ødelægge de plantearter, som er
optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle
livsstadier.
Det foreslås i § 3, at
lokalplanforslag inden for det i bilag 1 angivne område til
realisering af anlæg vil skulle indeholde detaljerede
bestemmelser om beliggenhed, udformning og eventuelle vilkår
for anlægsaktiviteter til varetagelse af de hensyn, der
følger af bekendtgørelse om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at ved
planlægning for de anlæg, loven muliggør, vil
lokalplanforslaget skulle indeholde detaljerede bestemmelser om
anlæg, herunder bygningers og stiers præcise udformning
og placering i lokalplanområdet, der gør det muligt at
foretage en vurdering af, om der er risiko for at skade et Natura
2000-omåde eller dyre- eller plantearter omfattet af
habitatdirektivets bilag IV i medfør af reglerne i
habitatbekendtgørelsen.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse,
at kommunalbestyrelsen af hensyn til overholdelsen af
habitatreglerne, i alle tilfælde, herunder ved kendskab til
forekomst af habitatnaturtyper eller -arter, vil skulle
sørge for, at lokalplanen indeholder oplysninger om
beliggenhed og udformning af anlæg m.v. på et
detaljeringsniveau svarende til det, der kræves for at kunne
behandle en ansøgning om dispensation fra
naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer.
En sådan vurdering forudsætter, at
lokalplanforslaget beskriver de enkelte anlægs udformning med
samme deltaljeringsgrad, som normalt ville være indeholdt i
en konkret ansøgning om dispensation fra
strandbeskyttelseslinjen, sø- og åbeskyttelseslinjen
eller skovbyggelinjen.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse,
at lokalplanen skal indeholde bestemmelser om de vilkår, der
i givet fald måtte være nødvendige for at
afværge påvirkning af et Natura 2000-område eller
af bilag IV-arter.
Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens
miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt og de
deri indeholdte vilkår, vil kunne påklages til
Planklagenævnet efter de almindelige bestemmelser herom i
planlovens kapitel 14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det fremgår af planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, at
for planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at
der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges
for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for
kystnær lokalisering.
Det fremgår af planlovens § 11 f, stk. 4, at
kommunalbestyrelsen ved kommuneplanlægning for de
kystnære dele af byzonerne skal vurdere de fremtidige
bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik
på, 1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige
helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder
i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende
arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige
infrastrukturanlæg, herunder havne, og 4) at offentligheden
sikres adgang til kysten.
Det foreslås i stk. 1, at ved
planlægning efter denne lov finder § 5 b, stk. 1, nr. 1,
og § 11 f, stk. 4, i lov om planlægning ikke
anvendelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kravet
i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, om, at der kun må
inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg
i landzone, såfremt der er en særlig
planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for
kystnær lokalisering, ikke vil finde anvendelse ved
planlægning for realisering af anlæg i medfør af
lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark. Det vil sige,
at der ikke vil være krav om at redegøre for en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse i forbindelse med planlægning for de af loven
omfattede arealer i kystnærhedszonen.
Det følger desuden af den foreslåede bestemmelse,
at der ved kommuneplanlægning for anlæg, som er
omfattet af lovens bilag 3-7, ikke vil skulle foretages en
vurdering af de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder
bygningshøjder, med henblik på at varetage de hensyn i
de kystnære dele af byzonen, som er oplistet i planlovens
§ 11 f, stk. 4, om bl.a. indpasning af ny bebyggelse i
kystlandskabet, idet der med loven vil være taget stilling
til placering af anlæg m.v. i forhold til de
kystlandskabelige hensyn.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der beslutter, i hvilket
omfang og i hvilken takt den ønsker at udnytte de
planlægningsmuligheder, loven åbner for.
Med loven muliggøres nogle mindre anlæg og
byggerier, der isoleret set ikke ville kræve
lokalplanlægning efter planlovens almindelige regel herom,
jf. planlovens § 13, stk. 2. Loven har til formål at
muliggøre anlæg, herunder byggerier, der ellers ikke
ville være mulige efter de sædvanligvis gældende
regler i planloven og naturbeskyttelsesloven. Det forudsættes
med lovens § 3, at hver kommune vil foretage planlægning
inden for rammerne af lovens bilag 3-7, hvorefter anlæg
udformes og placeres under størst mulig hensyntagen til
kystlandskabet og områdets natur samt risikoen for
oversvømmelse og erosion. Loven vil derfor medføre,
at også anlæg og byggerier, der ellers ikke i sig selv
ville være lokalplanpligtige, vil skulle fremgå af
kommunens planlægning for området.
Forslaget ændrer ikke ved, at øvrige regler i
planloven gælder uændret og skal iagttages ved
planlægning for anlæg i Køge Bugt
Strandpark.
Køge Bugt Strandpark vil fortsat være omfattet af
den til enhver tid gældende bekendtgørelse om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplanen), jf.
bekendtgørelse nr. 312 af 28. marts 2019 om
hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2019 -
landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning),
for så vidt angår eventuel planlægning, der ikke
er omfattet af lov om modernisering af Køge Bugt
Strandpark.
Etablering af anlæg i Køge Bugt Strandpark - inden
for eller uden for de i denne lov indtegnede områder - der
ikke fremgår af denne lovs bilag 3-7, vil kun kunne lade sig
gøre under overholdelse af plan- og
naturbeskyttelseslovgivningens almindelige regler. Dog vil de i
§ 6, stk. 2, nævnte stiforbindelser kunne etableres uden
dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1
(strandbeskyttelseslinjen), § 16, stk. 1 (sø- og
åbeskyttelseslinjen) og § 17, stk. 1
(skovbyggelinjen).
Det foreslås i stk. 2, at
kommunalbestyrelsen ved sin planlægning vil skulle sikre, at
anlæg udformes og placeres under størst mulig
hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur samt
risikoen for oversvømmelse og erosion.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
Brøndby, Greve, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk
Kommuner i deres planlægning for de anlæg, der
muliggøres med denne lov, skal tage størst muligt
hensyn til kystlandskabets og områdets natur og til risikoen
for oversvømmelse og erosion. Heri ligger, at kommunerne i
deres planlægning vil skulle sikre, at anlæg kan
etableres uden at medføre en væsentlig negativ
påvirkning af naturen og landskabet. Krav til
anlæggenes konkrete udformning, materialevalg, farveholdning
m.v. og samlede indpasning i det omkringliggende landskab og natur
vil skulle indgå som væsentlige hensyn i
planlægningen. Kommunerne vil endvidere ved
planlægningen bl.a. skulle overholde
oversvømmelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af
18. januar 2024 af lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer,
samt bekendtgørelse nr. 894 af 21. juni 2015 om vurdering og
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet.
Det foreslås i stk. 3, at
kommunalbestyrelsen inden for de indtegnede områder på
bilag 3-7 vil skulle sikre, at eksisterende anlæg, der skal
fjernes, senest fjernes samtidig med ibrugtagning af nye
anlæg og bygninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de
eksisterende anlæg i de indtegnede områder vil skulle
fjernes senest samtidig med, at nye anlæg og bygninger tages
i brug. Det betyder i praksis, at eksisterende anlæg, som
erstattes af nyopførte anlæg, skal være fjernet
i deres helhed senest samtidig med ibrugtagning af de nye
anlæg.
Det foreslås i stk. 4, at
kommunalbestyrelsen ved sin planlægning inden for
områderne på bilag 3-7 vil skulle sikre, at nye
anlæg udformes og placeres i overensstemmelse med de krav til
udformning og til placering i byggefelter og i tilknytning til
eksisterende anlæg, der fremgår af bilag 3-7. Ved
fjernelse af eksisterende anlæg, skal krav om placering i
tilknytning til eksisterende anlæg, forstås som et krav
om placering på samme areal som det anlæg, der
fjernes.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at i de
områder, hvor kommunerne mere præcist i form af et
byggefelt har angivet den ønskede placering af det
ønskede byggeri m.v. inden for områderne på
bilag 3-7, vil kommunalbestyrelsen i sin arealplanlægning
skulle fastholde denne placering. Ved planlægning for de
områder, hvor eksisterende anlæg kan bevares, vil
kommunalbestyrelsen skulle sikre, at nye anlæg og bygninger
placeres i tilknytning til de eksisterende.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse,
at ved fjernelse af eksisterende anlæg vil
kommunalbestyrelsen skulle sikre, at nye anlæg placeres
på samme areal, som de anlæg, de erstatter.
Hensigten med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at
kommunalbestyrelsen i sin planlægning inden for
områderne, jf. bilag 3-7, tager størst muligt hensyn
til kystlandskabet og placerer de nye anlæg samlet for at
undgå spredt bebyggelse i kystlandskabet.
Kommunerne skal som hidtil føre tilsyn med overholdelse
af lokalplaner efter de almindelige bestemmelser i planlovens
§ 51.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
5
Det foreslås i stk. 1, at
kommunalbestyrelsen ved sin planlægning vil skulle sikre, at
anlæg, der potentielt kan være
oversvømmelsestruede, jf. de markerede områder i denne
lovs bilag 2, placeres på landsiden af den ydre
kystbeskyttelse eller inden for havnens dækkende
værker, dvs. inden for havnemolerne. Det foreslås
tillige, at sådanne anlæg kan bygges ind i klitten
på landsiden under forudsætning af, at klittens
minimumsbredde opretholdes, og at anlægget ikke
nedsætter kystbeskyttelsens funktion.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det
undgås, at kommunerne i Køge Bugt Strandpark vil kunne
placere nye værdier i udsatte områder og derved vil
kunne øge risikoen for økonomiske tab ved
oversvømmelse eller kysterosion fra havet. Under
særlige omstændigheder vil et anlæg dog kunne
bygges ind i klitten på landsiden under forudsætning
af, at klittens minimumsbredde opretholdes, og at anlægget
ikke nedsætter kystbeskyttelsens funktion.
Det foreslås i stk. 2, at
kommunalbestyrelsen inden offentliggørelse af et
planforslag, jf. § 24, stk. 1, i lov om planlægning, vil
skulle indhente en vejledende udtalelse fra miljøministeren
med henblik på at understøtte, at anlægsarbejde
og senere drift og færdsel i området ikke skader
funktionen af diger og klitter, at byggeriet er robust, så
det kan modstå oversvømmelse og erosion, og at det
fortsat er muligt at vedligeholde og udvide diger og klitter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at for de
lokaliteter og potentielle anlæg, herunder byggerier, i
Køge Bugt Strandpark, der er oversvømmelsestruede,
jf. lovens bilag 2, vil kommunalbestyrelsen forud for sin
planlægning skulle indhente en vejledende udtalelse fra
miljøministeren. Miljøministerens kompetence
forventes delegeret til Miljøstyrelsen. Udtalelsen vil
således skulle indhentes på et tidspunkt, hvor
kommunalbestyrelsen har et konkret udformet projekt, som
Miljøstyrelsen kan vejlede om den nærmere udformning
og gennemførelse af. Da den vejledende udtalelse gives
før offentliggørelse af planforslaget er der mulighed
for at tilpasse projekterne tidligt i processen.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse,
at kommunalbestyrelsen først vil kunne sende et vedtaget
planforslag i offentlig høring, når
Miljøstyrelsens vejledende udtalelse om det
påtænkte, oversvømmelsestruede anlæg i det
konkrete område af Køge Bugt Strandpark foreligger.
Herved vil det kunne undgås, at kommunalbestyrelsen
offentliggør sit planforslag uden at offentligheden i
forbindelse med høringen over planforslaget får
kendskab til de fornødne oplysninger om, hvordan det kan
sikres, at anlægsarbejde og senere drift og færdsel i
området ikke skader funktionen af diger og klitter, at
byggeriet er robust, så det kan modstå
oversvømmelse og erosion, og at det fortsat er muligt at
vedligeholde og udvide diger og klitter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
6
Det foreslås i stk. 1, at
etablering af de anlæg, der fremgår af denne lovs bilag
3-7, ikke vil kræve dispensation efter § 65, stk. 1, jf.
§ 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, eller § 65 b, stk. 1,
jf. § 15, stk. 1, i lov om naturbeskyttelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre,
Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed for
at planlægge for de anlæg, der fremgår af denne
lovs bilag 3-7, uden krav om, at miljøministeren
(Miljøstyrelsen) meddeler dispensation efter
naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf. § 15, stk. 1,
om strandbeskyttelseslinjen.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse,
at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre,
Ishøj og Vallensbæk Kommuner vil få mulighed for
at planlægge for de anlæg, der fremgår af denne
lovs bilag 3-7, uden krav om, at kommunalbestyrelsen skal meddele
dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf.
§ 16, stk. 1, og § 17, stk. 1, om henholdsvis sø-
og åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.
Det foreslås i stk. 2, at
stier, der udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller
træfortove i niveau med det eksisterende terræn, ikke
kræver dispensation efter § 65 b, stk. 1, jf. § 15,
stk. 1, i lov om naturbeskyttelse, når der er tale om nye
stier, hvis formål er at forbinde to eller flere af de
indtegnede områder eller at forbinde anlæg eller ved
ændring af eksisterende stier, jf. bilag 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre,
Ishøj og Vallensbæk Kommuner - uden krav om, at
miljøministeren (Miljøstyrelsen) meddeler
dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, jf.
§ 15, stk. 1, om strandbeskyttelseslinjen - vil få
mulighed for at planlægge for etablering af nye stier, hvis
formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede
områder, som fremgår af bilag 3-7, eller at forbinde
anlæg inden for et område og at ændre
forløbet af eksisterende stier i Køge Bugt
Strandpark, som afgrænset i lovens bilag 1. Det
forudsættes med bestemmelsen, at de nævnte stier
udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller
træfortove i niveau med det eksisterende terræn.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse,
at kommunalbestyrelserne i Brøndby, Greve, Hvidovre,
Ishøj og Vallensbæk Kommuner - uden krav om, at
kommunalbestyrelsen skal meddele dispensation efter
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 16, stk. 1,
og § 17, stk. 1, om henholdsvis sø- og
åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen - vil få
mulighed for at planlægge for etablering af nye stier, hvis
formål er at forbinde to eller flere af de indtegnede
områder, som fremgår af bilag 3-7, eller at forbinde
anlæg, og at ændre forløbet af eksisterende
stier i Køge Bugt Strandpark, som afgrænset i lovens
bilag 1. Det forudsættes med bestemmelsen, at de nævnte
stier udformes som naturstier, trampestier, grusstier eller
træfortove i niveau med det eksisterende terræn.
Det fremgår af lovens bilag 3-7, at der vil kunne
opsættes skilte/tavler til bl.a. begrænsning af
aktivitet på Holme Sø, oplysning om natur og kunst
samt formidling af maritime projekter. Det er en forudsætning
herfor, at opsætningen af de skilte/tavler, der er omfattet
af lovens bilag 3-7, sker i overensstemmelse med
naturbeskyttelseslovens § 21, stk. 1, hvoraf det
fremgår, at der ikke må opsættes plakater,
afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre
indretninger i reklame- og propagandaøjemed i det åbne
land.
Ønsker om etablering af anlæg, der ikke er omfattet
af bestemmelserne i § 6, inden for de nævnte
beskyttelseslinjer vil fortsat forudsætte
miljøministerens dispensation fra strandbeskyttelseslinjen
henholdsvis kommunalbestyrelsens dispensation fra sø- og
åbeskyttelseslinjen og skovbyggelinjen.
Ved kommunalbestyrelsens planlægning for anlæg, jf.
lovens bilag 3-7, inden for de nævnte beskyttelseslinjer vil
der ikke blive truffet en afgørelse om dispensation efter
naturbeskyttelseslovens regler, og der vil derfor ikke være
klageadgang til Miljø- og
Fødevareklagenævnet.
Kommunernes planlægning, herunder kommunalbestyrelsens
miljø- og habitatvurdering af det konkrete projekt, vil
kunne påklages til Planklagenævnet efter de almindelige
bestemmelser herom i planlovens kapitel 14.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
7
Det fremgår af kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1,
nr. 2, at på søterritoriet må der til andre
formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra
miljøministeren udføres anlæg eller anbringes
faste eller forankrede indretninger eller genstande.
Kompetencen til at træffe afgørelse efter § 16
a, stk. 1, er, for så vidt angår enkle og simple bade-
og bådebroer, i medfør af kystbeskyttelseslovens
§ 18 c, stk. 3, delegeret til kommunalbestyrelserne, der kan
træffe afgørelse i medfør af § 2, stk. 1,
i bekendtgørelse om bade- og bådebroer.
Det foreslås i stk. 1, at
miljøministeren inden for de indtegnede områder
på bilag 3, 4, 6 og 7 efter § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lov
om kystbeskyttelse m.v. alene vil kunne meddele tilladelse til de
anlæg på søterritoriet, som fremgår af
disse bilag, jf. dog stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovens
§ 7, at miljøministeren (Miljøstyrelsen) ikke
vil kunne meddele tilladelse til andre anlæg efter
kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2, end de
anlæg, som fremgår af bilagene. Kommunalbestyrelsen vil
fortsat skulle ansøge Miljøstyrelsen om en tilladelse
til de konkrete anlæg på bilag 3, 4, 6 og 7, jf.
kystbeskyttelseslovens § 16 a, stk. 1, nr. 2.
De konkrete anlæg kan endvidere kræve tilladelse fra
andre myndigheder som f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen i henhold
til museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april
2014, eller Fiskeristyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1456 af
24. juni 2021 om opdræt af muslinger og østers i
vandsøjlen.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at
andre myndigheder vil kunne meddele tilladelse efter anden
lovgivning til etablering af anlæg m.v. inden for
områderne.
Forslaget berører heller ikke kommunalbestyrelsens
kompetence efter bekendtgørelse om bade- og bådebroer.
Kommunalbestyrelserne har derfor fortsat kompetence til at meddele
tilladelser efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, til
bade- og bådebroer inden for de indtegnede områder,
uanset om der er tale om bade- og bådebroer omfattet af loven
eller øvrige bade- og bådebroer.
Det foreslås i stk. 2, at
miljøministeren efter anmodning fra kommunalbestyrelsen vil
kunne give tilladelse til andre anlæg på
søterritoriet end de anlæg, der er omfattet af bilag
3, 4, 6 og 7.
Forslaget vil medføre, at miljøministeren
(Miljøstyrelsen) kan give tilladelse til andre anlæg,
f.eks. i tilfælde af, at kommunalbestyrelsen beslutter ikke
at indgive en ansøgning om tilladelse til et anlæg
omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller 7. Kommunalbestyrelsen kan
meddele dette til Miljøstyrelsen, som herefter vil kunne
give tilladelse til anlæg i det pågældende
område, som ikke er omfattet af lovens bilag 3, 4, 6 eller
7.
Det foreslås i stk. 3, at stk.
1 vil finde anvendelse inden for det enkelte område, indtil
miljøministeren har meddelt tilladelse til de anlæg,
der fremgår af bilag 3, 4, 6 og 7, dog senest den 1. juli
2030.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
kommunalbestyrelsen har en frist på 5 år fra lovens
ikrafttræden til at søge at opnå
Miljøstyrelsens tilladelse, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2,
i kystbeskyttelsesloven til de anlæg på
søterritoriet, der fremgår af lovforslaget.
Kommunalbestyrelsen skal således i god tid inden den 1. juli
2030, fremsende en fuldt oplyst ansøgning, der kan danne
grundlag for Miljøstyrelsens afgørelse om, hvorvidt
der kan meddeles en tilladelse til det ansøgte.
Når kommunens ansøgning er modtaget, vil
Miljøstyrelsen igangsætte sin sagsbehandling, hvor der
blandt andet foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det
ansøgte kan rummes inden for gældende praksis, ligesom
der skal foretages en vurdering af anlæggets eventuelle
påvirkninger på natur og miljø. Det vil
også blive vurderet, om eventuelle ønsker om f.eks.
belysning, afskærmning og kunst eller andre elementer
på eller ved anlæggene kan imødekommes.
I forbindelse med Miljøstyrelsens sagsbehandling vil der
endvidere skulle træffes afgørelse efter
kysthabitatbekendtgørelsen. På baggrund af de konkrete
ansøgninger, hvor kommunerne blandt andet vil skulle
beskrive anlæggenes endelige udformning, anlægsmetode,
anlægsperiode og materialevalg skal der således
træffes afgørelse om, hvorvidt de konkrete anlæg
vil kunne have en påvirkning på Natura
2000-områder eller bilag IV-arter.
Miljøstyrelsen vil i forbindelse med sin sagsbehandling i
lighed med sædvanlig praksis foretage en høring af
Miljøstyrelsens hørings- og orienteringsparter samt
offentligheden, således at sagen kan blive fuldt oplyst.
Hvis Miljøstyrelsen meddeler afslag på en
ansøgning, vil kommunalbestyrelsen eventuelt på
baggrund af en dialog med Miljøstyrelsen kunne fremsende en
ny ansøgning om et lignende anlæg med en ændret
udformning inden den 1. juli 2030. Det bemærkes, at det
påhviler kommunen at sikre, at ansøgningen er fuldt
oplyst i rette tid til, at Miljøstyrelsen kan træffe
afgørelse inden fristens udløb.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke opnår Miljøstyrelsens
tilladelse til ét eller flere anlæg, jf. lovens bilag
3, 4, 6 og 7, inden for 5 år efter lovens ikrafttræden,
vil Miljøstyrelsen kunne meddele tilladelse til andre
anlæg inden for det pågældende område
på søterritoriet.
Det bemærkes, at efter Miljøstyrelsens praksis
fastsættes der som udgangspunkt et vilkår i tilladelsen
om, at anlægsarbejde skal være afsluttet inden for 5
år fra udstedelse af tilladelsen.
Samlet set indebærer forslaget således, at
kommunerne har en frist på op til 10 år fra lovens
ikrafttræden til at etablere anlæggene.
Miljøstyrelsens afgørelser efter
kystbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og
Fødevareklagenævnet for så vidt angår
retlige spørgsmål, jf. kystbeskyttelseslovens §
18, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
8
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2025.