L 124 Forslag til lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark.

Af: Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V)
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Samling: 2024-25
Status: Betænkning afgivet

Betænkning

Afgivet: 02-04-2025

Afgivet: 02-04-2025

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2025

20241_l124_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2025

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, og ministeren for byer og landdistrikter har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M, KF og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for byer og landdistrikter stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti og Alternativet stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget stemme for de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 4

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT):

1) Som stk. 5 indsættes:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal ved planlægning for de anlæg, der fremgår af bilag 3-7, sikre, at anlæg etableres i overensstemmelse med principperne om universelt design, for at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap.«

[Indførelse af principperne om universelt design]

Ny paragraf

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (SF, EL og RV):

2) Efter § 5 indsættes i kapitel 2:

»§ 01. Anlæg på land skal være etableret senest 5 år efter endelig vedtagelse af den nødvendige planlægning for anlægget.«

[Frist for etablering af anlæg]

Til bilag 1 og 2

Af ministeren for byer og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

3) Bilag 1 og 2 affattes som bilag 1 til denne betænkning.

[Markering af indgange]

Til bilag 3

4) To steder i A6 Brøndby Strand - Gyvelhuse ændres »udlejning« til: »faciliteter til udlejning«.

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte et nyt stykke i lovforslaget som § 4, stk. 5, hvorefter kommunalbestyrelsen ved planlægning for de anlæg, der fremgår af bilag 3-7, skal sikre, at byggeri opføres i overensstemmelse med principperne om universelt design, for at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap.

Universelt design er en tankegang, der tager udgangspunkt i, at design skal være for alle uanset kroppens udformning, behov eller styrke. Universelt design kan anvendes i alt, som designes, og er derfor langt bredere end bygningsreglementets anvendelsesområde.

Ændringsforslaget har til formål at sikre gode adgangsforhold, der fremmer tilgængeligheden for alle, og at bygninger kan anvendes af alle.

Ændringsforslaget vil være relevant ved etablering af byggeri, som er tiltænkt at have brugere, herunder foreningslokaler, sheltere, badebroer og lign.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget foreslås det at indsætte en ny paragraf i kapitel 2, hvorefter anlæg på land skal være etableret senest 5 år efter endelig vedtagelse af den nødvendige planlægning for anlægget.

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at naturen skånes mest muligt for lange byggeprojekter, der strækkes over mange år. Ændringsforslaget medfører, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at anlæg, som etableres med hjemmel i lov om modernisering af Køge Bugt Strandpark, skal være færdigetableret, senest 5 år efter at kommunalbestyrelsen har endeligt vedtaget den nødvendige planlægning i form af eventuelt kommuneplantillæg og lokalplan for det område, som anlægget skal etableres i. Dette vil også gælde, for så vidt angår anlæg og byggerier, der ikke i sig selv ville være lokalplanpligtige, idet sådanne anlæg også vil skulle fremgå af kommunens planlægning for området.

Til nr. 3 og 4

De foreslåede ændringer er alene af lovteknisk karakter.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2025 og var til 1. behandling den 20. februar 2025. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Teknisk gennemgang

Ministeren for byer og landdistrikter har den 18. februar 2025 over for udvalget afholdt en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for byer og landdistrikter sendte den 10. oktober 2025 dette udkast til udvalget, jf. ULØ alm. del - bilag 17. Den 28. januar 2025 sendte ministeren for byer og landdistrikter høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til ministeren for byer og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Morten Klessen (S) Anders Kronborg (S) Kim Aas (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S) nfmd. Thorkild Holmboe-Hay (S) Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Lea Wermelin (S) Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Anni Matthiesen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Rosa Eriksen (M) Susie Jessen (DD) fmd. Inger Støjberg (DD) Jens Meilvang (LA) Carsten Bach (LA) Dina Raabjerg (KF) Lise Bertelsen (KF) Mads Fuglede (DD) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Karsten Filsø (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Mai Villadsen (EL) Zenia Stampe (RV) Karin Liltorp (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)12
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)6
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen (BP)1
Naleraq (N)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5

Bilag 1

»Bilag 1

Køge Bugt Strandpark

Kort

Bilag 2

Områder, der kan være oversvømmelsestruede, jf. § 5, stk. 1, er angivet med røde cirkler

Kort

«.