Skriftlig fremsættelse (2. oktober
2024)
Beskæftigelsesministeren (Ane
Halsboe-Jørgensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og
forskellige andre love (Arbejdspligt for borgere som ikke opfylder
opholdskravet og beskæftigelseskravet i
kontanthjælpssystemet)
(Lovforslag nr. L 12)
Lovforslaget udmønter Aftale om en ny arbejdspligt med klare krav til
borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder
optjeningsreglerne, som regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti
indgik den 13. oktober 2023.
Med lovforslaget foreslås det at
indføre en ny arbejdspligt på op til 37 timer om ugen
for personer, som modtager ydelser i kontanthjælpssystemet,
og som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet i lov
om aktiv socialpolitik. I arbejdspligten vil der blive stillet
klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse, ligesom man
gør på det danske arbejdsmarked. Arbejdspligten skal
således gøre op med, at mange indvandrere, især
kvinder med ikke-vestlig baggrund, ikke er en del af det danske
arbejdsmarked i dag.
Det foreslås, at personer i
arbejdspligten som udgangspunkt skal bidrage i op til 37 timer om
ugen, ved at deltage i f.eks. tilbud om nytteindsats,
virksomhedspraktik og løntilskudsjob m.v. For personer, der
er omfattet af integrationsloven, vil arbejdspligten også
omfatte danskuddannelse.
Derudover kan arbejdspligten også
bestå af timer, hvor personen er ansat ordinært som
lønmodtager, deltager i samtaler i jobcenteret/kommunen,
forbereder sig til danskundervisning eller er jobsøgende
uden for hjemmet i op til samlet 4 timer om ugen eller deltager i
indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.
Det indgår også i lovforslaget,
at rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for
nytteindsats, og at formålet med tilbuddet udvides. Det er
kommunernes opgave at sikre, at der ikke sker
konkurrenceforvridning eller fortrængning af ordinært
ansatte ved etablering af tilbud om nytteindsats. For personer i
arbejdspligt etableres der et nyt tilbud kaldet særligt
tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret tilbud,
hvor personen skal arbejde for sin ydelse til gavn for personen og
samfundet.
Kommunen skal altid foretage en konkret og
individuel vurdering af den enkeltes forudsætninger og
helbredsmæssige situation, så arbejdspligtens indhold
og omfang bliver afstemt med disse. Hvis ikke borgeren bidrager i
de timer, den pågældende er forpligtet til, vil
borgeren blive sanktioneret ved et fradrag i sin
kontanthjælp.
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. januar 2025. Det foreslås, at arbejdspligten
indfases gradvist i løbet af 2025. Arbejdspligten får
virkning den 1. januar 2025 for personer, som på dette
tidspunkt modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse. Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have
implementeret arbejdspligten for denne målgruppe. Fra den 1.
juli 2025 omfattes de personer, som modtager den nye mindstesats.
Kommunerne skal senest den 1. januar 2026 have implementeret
arbejdspligten fuldt for den samlede målgruppe.
Lovforslaget skønnes at
medføre offentlige merudgifter efter skat og
tilbageløb på ca. 6 mio. kr. i 2024, 28 mio. kr. i
2025, 155 mio. kr. i 2026, 159 mio. kr. i 2027 og 155 mio.
varigt.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.