»Bilag 1

Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2025 og frem

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

- Vask og aftørring af flader i boligen

- Rengøring af toilet og bad

- Støvsugning, gulvvask og boning

- Opvask, tøjvask og strygning

- Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.v.

Vinduespudsning

- Indvendig

- Udvendig

Børnepasning

- Børnepasning i hjemmet eller fritidsboligen

- Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.v.

- Græsslåning

- Klipning af hæk

- Lugning

- Beskæring af buske og træer

- Træfældning og bortskaffelse af væltede træer

- Snerydning inkl. saltning

- Fliserensning af terrasser, indkørsler m.v.

- Rensning af tagrender

- Belægningsarbejde

- Anlæg af ny græsplæne

Installation af tyverialarm

Reparation af hårde hvidevarer, dog kun til og med den 31. december 2027

B. Grøn istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig

Isolering af tag og loft

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

- Indsættelse af isolerende foring og filter

- Montering af røgsuger

- Ændring af skorstenshøjde, når tilhørende brændeovn eller pejs efterlever reglerne om alder, jf. reglerne om skrotning af ældre brændeovn/pejs

Udskiftning af vinduer og yderdøre, f.eks.

- Ruder, vinduer og forsatsvinduer m.v.

- Terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

- Yderdøre

Isolering af ydervægge, f.eks.

- Isolering

- Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

- Isolering af terrændæk

- Isolering af krybekælder op mod gulv

Afmontering af brændeovn

- Afmontering af eksisterende brændeovn og pejseindsats

Arbejde på varmestyringsanlæg, f.eks.

- Installation, reparation eller udskiftning af radiatortermostatventiler, vejrkompenseringsanlæg, urstyring og cirkulationspumper

Arbejde på anlæg til vandbåren varme, f.eks.

- Installation, reparation eller udskiftning af radiatorer, gulvvarmeslanger og rørføring

- Eftersyn af varmeanlæg

Arbejde på solceller og husstandsvindmøller, herunder i kombination med et batteri, medmindre reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes, f.eks.

- Installation, reparation eller udskiftning af solceller, herunder i kombination med batteri

- Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller, herunder i kombination med et batteri

Arbejde på solfangere, f.eks.

- Installation, reparation eller udskiftning af hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

Arbejde på fjernvarmeunits, f.eks.

- Installation, reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits inkl. varmtvandsbeholder

Arbejde på varmepumper, f.eks.

- Installation, reparation eller udskiftning af varmepumper, herunder luft-til-luft varmepumper med og uden kølefunktion, luft-til-vand varmepumper, og brine (jordvarme) til vand inkl. jordslange og borehul

Arbejde på el-vandvarmer, f.eks.

- Installation, reparation eller udskiftning af el-vandvarmer

Installation, reparation eller forbedring af ventilation, f.eks.

- Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

- Kloakarbejder på egen grund

- Udskiftning af kloakrør

- Fornyelse og etablering af dræn

- Udskiftning og etablering af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, minirensningsanlæg, rodzoneanlæg, højvandslukkere og regnvandsfaskiner

Radonsikring, f.eks.

- Radonudsugning og radonspærre«

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget rummer en række elementer og udmønter som sådan dele af en række forskellige politiske aftaler.

For det første udmøntes en del af Aftale om flere unge i fritidsjob, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet den 12. september 2024. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, som vedrører, at unge fritages for arbejdsmarkedsbidrag.

Et fritidsjob giver unge selvtillid, dannelse, myndighed og selvbestemmelse i eget liv, og det giver unge en mulighed for at tjene deres egne penge, gøre en forskel og være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. For at få flere unge til at tage et fritidsjob skal unge opleve, at et fritidsjob lønner sig, og at det giver en gevinst, der kan omsættes til flere muligheder og større frihed i ungdomslivet. Derfor foreslås det, at unge under 18 år fritages fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.

For det andet udmøntes en del af den aftale, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) den 21. november 2023 indgik med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige om styrket forberedende grunduddannelse (FGU) som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse.

Aftalepartierne er enige om at skabe bedre rammer om forberedende grunduddannelse, og et af initiativerne er, at institutionerne skal dække nogle af de udgifter, som eleverne tilskrives, når de har fået tilrettelagt deres undervisning som led i et kombinationsforløb. Med lovforslagets del om skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v. samt skattefritagelse for tilskud til kostophold på øvrige ungdoms- og arbejdsmarkedsuddannelser vil en potentiel økonomisk barriere for elever bl.a. i kombinationsforløb blive fjernet.

For det tredje udmøntes en del af regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) aftale om finanslov for 2025 med Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre, som blev indgået den 22. november 2024. Det fremgår af aftalen, at regeringen og aftalepartierne er enige om at indføre et grønt håndværkerfradrag og udvide det eksisterende servicefradrag for at gøre hverdagen nemmere for danskerne og frigive mere tid til familierne.

Samtidig er regeringen og aftalepartierne enige om, at puljen til fremme af reparationer og cirkulær økonomi, der blev afsat i Aftale om finanslov for 2024, der blev indgået den 27. november 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye borgerlige, udmøntes ved at udvide det eksisterende servicefradrag til også at gælde reparation af hårde hvidevarer i hjemmet fra og med 2025 til og med 2027.

Derudover er regeringen og aftalepartierne enige om at gennemføre politisk prioriteret opgavebortfald i staten svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. På Skatteministeriets område vil det medføre en nedlæggelse af motorekspeditionerne.

For det fjerde foreslås den grønne check for pensionister forhøjet for indkomståret 2024. Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 15. maj 2020 Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen. Med aftalen er der årligt afsat en ramme på 125 mio. kr. (2024-niveau), der er målrettet forbedring af vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig. Forligspartierne er enige om, at rammen i 2024 udmøntes ved en forhøjelse af den grønne check for pensionister for indkomståret 2024.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at personer, der er skattepligtige til Danmark, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten.

Arbejdsmarkedsbidraget betales af alle personer, der er enten fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark efter reglerne i kildeskatteloven, samt af personer, der er skattepligtige efter reglerne i kulbrinteskatteloven.

Bidraget udgør 8 pct. af det arbejdsmarkedsbidragspligtige grundlag. For løn- og honorarmodtagere opgøres det arbejdsmarkedsbidragspligtige grundlag som vederlag i penge m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, som den del af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er personlig indkomst, og summen af en række nærmere specificerede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslående ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet har den 12. september 2024 indgået Aftale om flere unge i fritidsjob. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, som vedrører, at unge fritages for arbejdsmarkedsbidrag.

Et fritidsjob giver unge selvtillid, dannelse, myndighed og selvbestemmelse i eget liv, og det giver unge en mulighed for at tjene deres egne penge, gøre en forskel og være en del af fællesskabet på en arbejdsplads. For at få flere unge til at tage et fritidsjob skal unge opleve, at et fritidsjob lønner sig, og at det giver en gevinst, der kan omsættes til flere muligheder og større frihed i ungdomslivet. Derfor foreslås det, at unge under 18 år fritages fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås at nedsætte arbejdsmarkedsbidragssatsen til 0 pct. til og med den 31. december i det indkomstår, hvor personer fylder 17 år.

Forslaget vil medføre, at arbejdsmarkedsbidragssatsen udgør 0 pct. af grundlaget til og med den 31. december i det indkomstår, hvori personer fylder 17 år, med virkning fra indkomståret 2026. Fra og med den 1. januar i det indkomstår, hvori personer fylder 18 år, vil arbejdsmarkedsbidragssatsen fortsat udgøre 8 pct. af grundlaget.

Forslaget medfører ikke, at personer under 18 år undtages fra at have arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, men har alene til formål at nedsætte satsen til at udgøre 0 pct. af grundlaget. Personer under 18 år vil derfor fortsat have en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som danner grundlag for beregning af bl.a. beskæftigelsesfradrag.

2.2. Skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v.

2.2.1. Gældende ret

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

I praksis er visse indkomsttyper undtaget fra beskatning, f.eks. undervisning i folkeskolen. Det omfatter deltagelse i almindelig undervisning på den forberedende grunduddannelse.

Det følger af ligningslovens § 31, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke skal medregnes ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Derudover kan en række andre persongrupper efter bestemmelsen modtage ydelser til dækning af undervisning skattefrit, f.eks. personer, der modtager ydelser fra et jobcenter m.v.

Har uddannelsen eller kurset udelukkende privat karakter for modtageren, er ydelserne skattepligtige for denne og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 31, stk. 2.

Ydelserne, der efter ligningslovens § 31, stk. 1, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, omfatter skole- eller deltagerbetaling, ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset, godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder og befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 31, stk. 3.

Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om forberedende grunduddannelse, at undervisningen er vederlagsfri, og de undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal stilles til rådighed for eleverne uden betaling.

Det følger af finanslovens § 20, tekstanmærkning, nr. 230, stk. 3, at elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, er fritaget fra at betale deltagerbetaling og krav om indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag for at kunne deltage i undervisning og prøver som led heri. Elever, der som led i et kombinationsforløb under forberedende grunduddannelse deltager i gymnasiale uddannelser på en privat institution for gymnasiale uddannelser, indgår ikke i vurderingen af, hvorvidt krav om egendækning er opfyldt.

Efter § 46, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse skal institutionen dække elevers udgifter til gebyrer, attester og lignende til f.eks. erhvervelse af kørekort, der bliver tilskrevet for en elev, som har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombinationsforløb.

Efter § 46, stk. 3, i lov om en forberedende grunduddannelse skal institutionen dække elevers egenbetaling til kost og logi ved et ophold på kostafdelinger for elever, der har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombinationsforløb.

Efter § 18, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan børne- og undervisningsministeren yde tilskud til kostafdelinger, hvis disse drives af en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller af en anden selvejende institution og kostafdelingen er bolig for deltagere i tilskudsberettigede uddannelser.

Det fremgår af § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi.

Af § 18, stk. 3, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at tilskud efter stk. 1 udgøres af taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte kostafdelings antal kostelever og en takst pr. kostelev. Taksterne pr. kostelev fastsættes på de årlige finanslove for forskellige grupper af deltagere i uddannelse. Deltagere, der betaler fuld pris for benyttelse af kostafdelingen i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen. Der kan derudover ydes grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Bemyndigelsen i § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 238 af 11. marts 2024 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Bekendtgørelsen regulerer optagelse og betaling for forskellige elevgrupper. Betalingsreglerne fremgår af §§ ‍9-14 i bekendtgørelsen.

Af bekendtgørelsens § 9 fremgår det, at elever og lærlinge, som er omfattet af § 3, stk. 2 og 4, og § 5, og som samtidigt er forsørgere over for børn og deltagere i uddannelse, som er optaget efter § 6, ikke betaler for opholdet på en kostafdeling.

Af bekendtgørelsens § 10 fremgår det, at elever og lærlinge, som optages i henhold til § 3, stk. 2 og 4, og § 5, under grundforløbet og det studiekompetencegivende år (eux 1. del) uden uddannelsesaftale ikke betaler for ophold på kostafdelingen indtil udgangen af det kvartal, hvori eleverne og lærlinge er fyldt 18 år.

Af bekendtgørelsens § 11 fremgår det, at erhvervsuddannelseselever, som optages efter § 3, stk. 2 eller 4, betaler et ugentligt beløb for kost og logi, der fastsættes af institutionen. Det gælder dog ikke elever og lærlinge fritaget for betaling efter §§ 9 og 10. Beløbet må ikke overstige et maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes i de årlige finanslove. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at deltagere i uddannelse, som er optaget i henhold til § 3, stk. 3, § 7 eller § 8, betaler for kost og logi efter institutionens bestemmelse i henhold til reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Af bekendtgørelsens § 12 fremgår det, at elever på landbrugsuddannelsen, som optages efter § 5, for kost og logi betaler et ugentligt beløb, der fastsættes af institutionen. Det gælder dog ikke elever fritaget for betaling efter §§ 9 og 10. Beløbet må ikke overstige et maksimumbeløb pr. uge, der fastsættes i de årlige finanslove.

Af bekendtgørelsens § 13 fremgår det, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever og lærlinge, der ikke er omfattet af § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Af bekendtgørelsens § 14 fremgår det, at de betalingsregler, der efter §§ 9-13 gælder i forbindelse med skoleundervisningen, tilsvarende gælder under skoleoplæring.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren kan godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter børne- og undervisningsministerens beslutning og efter høring af institutionens bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til almen studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution.

Af § 4, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for kostophold.

Bemyndigelsen i § 4, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1360 af 11. december 2006 om optagelse af kostelever og om elevbetaling for kostophold ved institutioner for uddannelsen til studentereksamen, som ændret ved § 1 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2018. Betalingsreglerne fremgår af § 4 i bekendtgørelsen.

Af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen fremgår det, at institutionen for uddannelsen til studentereksamen beregner den samlede egenbetaling for kosteleverne til dækning af opholdsudgifterne som kostafdelingens samlede budgetterede udgifter fradraget det statslige tilskud til kostopholdet, jf. § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og eventuelle andre offentlige tilskud. Egenbetalingen fordeles ligeligt på kosteleverne, uanset om eleverne er under eller over 18 år.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at statsligt tilskud til nedbringelse af egenbetalingen for under 18-årige kostelever fordeles af institutionen. Tilskuddet kan modtages indtil udgangen af det kvartal, hvori eleven fylder 18 år. Ved fordelingen tages udgangspunkt i forældrenes og kostelevens indkomstgrundlag. Institutionen indhenter oplysninger om indkomstgrundlaget for forældrene og kosteleven hos skattemyndighederne.

Det fremgår af § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler herom.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og deltagere i individuel kompetencevurdering efter denne lov, kan opnå tilskud til kost og logi, jf. dog stk. 2.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at det er en betingelse for adgangen til at modtage tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne for tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med aftale om styrket forberedende grunduddannelse (FGU) som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige den 21. november 2023, skal der skabes bedre rammer om forberedende grunduddannelser.

Det har ikke været hensigten med aftalen, at de nævnte tilskud til kost og logi, som ydes til elever i uddannelsessystemet, herunder på den forberedende grunduddannelse, skulle være skattepligtige for modtageren, og tilskuddene er i praksis ikke blevet beskattet. Reglerne herom er dog uklare.

Med lovforslaget vil en potentiel økonomisk barriere for elever i kombinationsforløb blive fjernet, idet der sikres skattefritagelse for ydelser, som elever modtager i forbindelse med kostophold på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Det foreslås, at elever, der efter § 46, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse får dækket deres udgifter til gebyrer, attester og lignende, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ligeledes foreslås det, at elever, der efter § 46, stk. 3, i lov om en forberedende grunduddannelse får dækket deres egenbetaling til kost og logi ved et ophold på kostafdelinger for elever, der har fået tilrettelagt sin undervisning som et kombinationsforløb, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I samme forbindelse foreslås det præciseret, at den af institutionen afholdte udgift til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås, at ændringen skal have virkning fra og med den 1. august 2024. Det foreslåede virkningstidspunkt har sammenhæng med lov nr. 635 af 11. juni 2024 om mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse og smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse m.v., der trådte i kraft den 1. august 2024, hvorved institutionerne blev pålagt at dække elevers udgifter til gebyrer, attester og lignende til f.eks. erhvervelse af kørekort som led i kombinationsforløb og elevers egenbetaling til kost og logi ved ophold på kostafdeling som led i kombinationsforløb.

2.3. Genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget

2.3.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i form af almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1.

De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 9.400 kr. (2010-niveau) pr. person. Det svarer til 12.400 kr. i 2025-niveau. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4.

Efter ligningslovens § 8 V er fradraget betinget af, 1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, 2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, 3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark, 4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og 5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018.

For arbejde vedrørende en fritidsbolig vil fradragsretten tilsvarende finde anvendelse for ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig under forudsætning af, at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 3.

Det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 6, at der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritidsbolig kan heller ikke foretage fradrag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde vedrørende fritidsboligen, hvis ejeren i løbet af året har udlejet fritidsboligen.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 22. november 2024 Aftale om finanslov for 2025. Det fremgår af aftalen, at regeringen og aftalepartierne er enige om at indføre at grønt håndværkerfradrag og udvide det eksisterende servicefradrag for at gøre hverdagen nemmere for danskerne og frigive mere tid til familierne.

Samtidig er regeringen og aftalepartierne enige om at udvide det eksisterende servicefradrag til også at gælde reparation af hårde hvidevarer i hjemmet fra og med indkomståret 2025 til og med indkomståret 2027 for at fremme reparationer og cirkulær økonomi.

Det foreslås på denne baggrund at indføre fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen. Det vil medføre, at udgifter til arbejdsløn til grøn istandsættelse fra og med den 1. januar 2025 vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil være en betingelse for fradragsretten, at arbejdet er udført i hjemmet eller i en fritidsbolig, og at udgiften er betalt og dokumenteret.

Derudover foreslås det, at servicefradraget udvides med yderligere ydelser. Det gælder reparation af hårde hvidevarer, installation af tyverialarm, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, rensning af tagrender, træfældning og bortskaffelse af væltede træer. Udvidelsen af servicefradraget med hårde hvidevarer foreslås alene at skulle gælde i årene 2025 til 2027.

Samtidig foreslås det at forhøje beløbet for servicefradraget fra 12.400 kr. (2025-niveau) til 17.500 kr. (2025-niveau). Dermed kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst udgøre et beløb på 17.500 kr. (2025-niveau) pr. person. Samtidig foreslås et beløb på 8.600 kr. (2025-niveau) for grøn istandsættelse. Dermed kan de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse årligt højst udgøre 8.600 kr. (2025-niveau) pr. person. Beløbene vil blive reguleret efter personskattelovens § 20.

Det foreslås, at arbejde vedrørende de nye ydelser i BoligJobordningen skal være udført fra og med den 1. januar 2025 for at være fradragsberettigede. Det er således en betingelse for at kunne fradrage udgifter til grøn istandsættelse, installation af tyverialarm, reparation af hårde hvidevarer, rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer, at ydelserne er udført fra og med den 1. januar 2025. Det foreslåede medfører dog ikke, at ydelser, der til og med den 31. december 2024 var omfattet, og som fortsat vil være omfattet af servicefradraget, vil være betinget af, at ydelsen er udført fra og med den 1. januar 2025.

Derudover foreslås det, at ejeren af en fritidsbolig ikke vil kunne foretage fradrag for installation af tyverialarm og reparation af hårde hvidevarer, når arbejdet er udført i fritidsboligen, og ejeren i løbet af året har udlejet fritidsboligen. Dette følger de gældende regler for de ydelser, der hidtil har været omfattet af servicefradraget.

Afslutningsvis foreslås det, at reparation af hårde hvidevarer udgår af BoligJobordningen fra og med den 1. januar 2028, hvilket er en konsekvens af, at reparation af hårde hvidevarer alene skal gælde i årene 2025 til og med 2027.

2.4. Justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne

2.4.1. Gældende ret

Lov om registrering af køretøjer (herefter køretøjsregistreringsloven) indeholder i §§ 8-13 regler om betaling for nummerplader, prøveskilte, prøvemærker og registreringsattester m.v. Det fremgår af § 12, stk. 2, at for registrering af køretøjer hos Skatteforvaltningen ved personlig henvendelse betales:

1) 200 kr. for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer.

2) 100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registreringsnummer.

3) 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj. Der betales dog ikke for en afmelding, der sker, som følge af at et køretøjs nummerplader afleveres af politi.

Det følger af køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, at betaling efter §§ 8-13 sker kontant, medmindre skatteministeren bestemmer andet efter § 14, stk. 3. Denne bemyndigelse er ikke aktuelt udnyttet.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 22. november 2024 aftale om finanslov for 2025. Det fremgår af aftalen, at regeringen og aftalepartierne er enige om at gennemføre politisk prioriteret opgavebortfald i staten svarende til godt 1.000 årsværk i 2025. På Skatteministeriets område vil det medføre en nedlæggelse af motorekspeditionerne. Dette vil medføre, at enkelte regler i motorlovgivningen bliver overflødige eller bør justeres, hvilket foreslås gjort med dette lovforslag.

Det foreslås, at reglen i køretøjsregistreringsloven § 12, stk. 2, hvorefter der skal betales et beløb for registrering af køretøjer hos Skatteforvaltningen ved personlig henvendelse, ophæves. Det skyldes, at reglen bliver overflødig som følge af nedlæggelsen af motorekspeditionerne, da der herefter ikke vil være mulighed for personlig henvendelse.

Det foreslås herudover, at reglen i køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, hvorefter betaling efter §§ 8-13 som udgangspunkt skal ske kontant, ændres, så betaling i stedet skal ske som forudbetaling, før den ydelse, som betalingen vedrører, leveres. Det vil betyde, at betalingen skal ske elektronisk. Det skyldes, at det ikke længere vil være muligt at betale kontant, når motorekspeditionerne nedlægges. Der vil derfor være behov for, at betaling sker elektronisk, inden Skatteforvaltningen leverer den ydelse, betalingen vedrører.

Der findes en række syns- og omsynsvirksomheder, der også er nummerpladeoperatører, og som er autoriseret til udskrivning af prøvemærker. Når motorekspeditionerne lukker den 1. juli 2025, vil borgere og virksomheder fortsat have mulighed for at henvende sig til disse nummerpladeoperatører.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

2.5. Forhøjelse af grøn check for pensionister for indkomståret 2024

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.

Den kompensation, der ydes efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 457.500 kr. i 2024. Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 15. maj 2020 Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen. Med aftalen er der årligt afsat en ramme på 125 mio. kr. (2024-niveau), der er målrettet forbedring af vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig.

Forligspartierne, der i dag udgør Socialdemokratiet, Moderaterne, Venstre, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, er enige om, at rammen i 2024 skal udmøntes ved en forhøjelse af den grønne check for pensionister for indkomståret 2024.

Det foreslås, at den grønne check for pensionister for indkomståret 2024 skal udgøre 1.000 kr. Den grønne check bliver således midlertidigt hævet fra 875 kr. om året til 1.000 kr. for indkomståret 2024. Forhøjelsen vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2024 i foråret 2025. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår vil den grønne check for pensionister igen udgøre 875 kr. om året.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag

Den del af lovforslaget, der vedrører unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, skønnes fra og med 2026 at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 225 mio. kr. (2025-niveau) i umiddelbar virkning og ca. 170 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige virkning skønnes til et årligt mindreprovenu på ca. 170 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2025 er der ingen virkning, da ændringen først har virkning fra 2026.

Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift omtrent svarende til den umiddelbare virkning. Skattefritagelsen vil fremadrettet indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag skønnes at øge arbejdsudbuddet svarende til ca. 50 fuldtidspersoner.

Unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag øger grundlaget for kommune- og kirkeskatten. Forslaget skønnes at medføre et årligt umiddelbart merprovenu for kommuneskatten på ca. 20 mio. kr. fra og med 2026.

3.1.2. Skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse for vise udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v., skønnes fra og med 2024 at medføre et beskedent årligt mindreprovenu.

3.1.3. Genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget

Den del af lovforslaget, der vedrører genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på på ca. 535 mio. kr. (2025-niveau) i 2025-2027 og ca. 515 mio. kr. fra og med 2028, jf. tabel 2. Efter tilbageløb og adfærd skønnes udvidelsen af BoligJobordningen at medføre et mindreprovenu på ca. 415 mio. kr. i 2025-2027 og ca. 400 mio. kr. fra og med 2028. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes ligeledes til et årligt mindreprovenu på ca. 400 mio. kr.

For finansåret 2025 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 270 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2025 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2025 i foråret 2026.

Da BoligJobordningen indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret 2025, da det ikke indgår i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2025. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2025, ske en neutralisering af lovens virkning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2025 i 2028.

BoligJobordningen indgår i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter. Med udvidelsen af BoligJobordningen øges skatteudgiften svarende til den umiddelbare virkning.

3.1.4. Forhøjelse af grøn check for pensionister for indkomståret 2024

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af grøn check for pensionister for indkomståret 2024, skønnes at medføre merudgifter i indkomståret 2024 på ca. 160 mio. kr. (2024-niveau) i umiddelbar virkning og ca. 125 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der er ingen virkning i finansåret 2024. Merudgifterne vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2024 i foråret 2025.

Lovforslaget har i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets initiativ vedr. unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,2 mio. kr. i 2025, 2,5 mio. kr. i 2026, 3,7 mio. kr. i 2027, 4,0 mio. kr. i 2028, 3,9 mio. kr. i 2029, 3,7 mio. kr. i 2030, 3,2 mio. kr. i 2031, 1,2 mio. kr. i 2032 og herefter 0,8 mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører systemtilretninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt kommunikation og vejledning i Skattestyrelsen.

Lovforslagets initiativ vedr. nedlæggelsen af motorekspeditionerne vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,6 mio. kr. i 2025 og 0,2 mio. kr. i 2026-2029. Omkostningerne vedrører kommunikation og vejledning i Skattestyrelsen, kvalitetssikring og koordinering i Motorstyrelsen samt systemtilretninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Lovforslagets initiativ vedr. genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 6,9 mio. kr. i 2025, 17,1 mio. kr. i 2026-2027, 17,0 mio. kr. i 2028-2029, 16,7 mio. kr. i 2030 og herefter 15,8 mio. kr. varigt, såfremt der er et kontroltryk på området svarende til andre sammenlignelige skatteområder ift. risiko og væsentlighed. Omkostningerne vedrører systemtilretninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt kontrol og vejledning i Skattestyrelsen. Tilføjelsen til servicefradraget til også at indeholde reparation af hårde hvidevarer vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 0,4 mio. kr. i 2025, 0,6 mio. kr. i 2026-2027, 0,3 mio. kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029.

Lovforslagets initiativ vedr. forhøjelse af grøn check for pensionister for indkomståret 2024 vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen svarende til 1,9 mio. kr. i 2025. Omkostningerne ve‍drører kommunikation og vejledning i Skattestyrelsen og systemtilretning i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Lovforslagets initiativ vedr. skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v. vurderes ikke at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det kan særligt fremhæves princip nr. 1 om enkle og klare regler, der iagttages i forbindelse med forslagets præciseringer af skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v., der medvirker til større klarhed over reglerne.

Om princip nr. 2 om digital kommunikation, kan det nævnes, at lovforslaget ved ændringerne til køretøjsregistreringsloven som følge af lukningen af motorekspeditionerne vil understøtte, at der kan kommunikeres digitalt med borgere og virksomheder. Det vil efter det foreslåede ikke være muligt at betale kontant til motorekspeditionerne og kommunikationen mellem borger, virksomhed og Motorstyrelsen vil hovedsageligt foregå gennem eksisterende digitale kanaler, såsom Digital Post. Borgere og virksomheder vil fortsat kunne få udleveret nummerplader og prøvemærker ved henvendelse i udvalgte toldekspeditioner eller ved syns- og omsynsvirksomheder, der er autoriseret til udskrivning af nummerplader (nummerpladeoperatører).

Derudover kan også fremhæves princip nr. 3. Princip nr. 3 muliggør automatisk sagsbehandling, der både iagttages med forslagene relateret til lukningen af motorekspeditionerne og om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, der er udformet med anvendelse af objektive kriterier for anvendelsen. Princip nr. 3 iagttages også ved lovforslagets del om forhøjelse af den grønne check for pensionister for indkomståret 2024, hvor forhøjelsen automatisk vil ske for de berørte borgere.

I forhold til princip nr. 6 om anvendelse af offentlig struktur kan nævnes, at der vil være behov for tilretning af Skatteforvaltningens it-systemer, som kan understøtte den foreslåede forudbetaling for bl.a. udlevering af prøvemærker til køretøjer. Det samme vil gøre sig gældende for lovforslagets del om genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, hvor der ligeledes vil være behov for tilretning af Skatteforvaltningens it-systemer, men hvor der også samtidig vil blive genbrugt data.

Endelig kan nævnes princip nr. 7 om at undgå fejl og snyd, der iagttages i forbindelse med lovforslagets del om genindførelse af fradrag for grøn istandsættelse i BoligJobordningen og udvidelse af servicefradraget, hvor der bl.a. er en forpligtelse for borgerne til at oplyse Skatteforvaltningen om, hvem der har udført arbejdet, hvilket vil have en præventiv virkning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag vurderes at indeholde begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, da forslaget medfører, at indberetningspligtige fra og med 2026 ikke længere skal angive arbejdsmarkedsbidrag for personer under 18 år ved indberetningen af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Forslaget medfører ikke, at personer under 18 år undtages fra at have arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, men har alene til formål at nedsætte satsen til at udgøre 0 pct. af grundlaget. Personer under 18 år vil derfor fortsat have en arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som danner grundlag for beregning af bl.a. beskæftigelsesfradrag. Det vil være den indberetningspligtiges ansvar, at sikre, at indberetningen af den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst foretages korrekt uden angivelse af arbejdsmarkedsbidrag.

Lovforslagets del om skattefritagelse for visse udgifter afholdt af FGU-institutioner m.v. har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lovforslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Ved lovforslagets § 7 foreslås det at ændre på virkningstidspunktet for bestemmelser, der implementerer dele af Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 om den generelle ordning for punktafgifter (omarbejdning), der trådte i kraft den 13. februar 2023.

Implementeringen vurderes at være i overensstemmelse med principperne for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter i øvrigt.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslagets del om unges fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag, skattefritagelse for visse udgifter afhold af FGU-institutioner m.v. og justeringer som følge af nedlæggelse af motorekspeditionerne har i perioden fra den 29. oktober 2024 til den 12. november 2024 (14 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, CEPOS, Cevea, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Skoleelever, Danske Underviserorganisationers Samråd, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), FDM, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 12. december 2024 til den 16. december 2024 (4 dage) været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, CEPOS, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, ISOBRO, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening og Ældre Sagen.

Den forkortede høringsperiode skyldes bl.a. et hensyn til processen for folketingsbehandlingen af lovforslaget, som tager udgangspunkt i, at lovforslaget senest skal være vedtaget den 30. januar 2025. Det skyldes bl.a., at forhøjelsen af den grønne check skal kunne implementeres på årsopgørelsen for 2024, som udkommer i marts 2025.

Dog har lovforslagets § 7 om ændring af lov nr. 1489 af 10. december 2024 ikke været i høring, da ændringens karakter fordrer en hurtig lovændring.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at arbejdsmarkedsbidraget opkræves af personer, der er skattepligtige her til landet. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, 2. pkt., efter »grundlaget« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring, som medfører en bidragssats på 0 pct. af grundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 til og med det indkomstår, hvor personer fylder 17 år.

Til nr. 2

Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, at arbejdsmarkedsbidraget opkræves af personer, der er skattepligtige her til landet. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.

Det foreslås, at der i arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 indsættes som stk. 2, at til og med den 31. december i det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, udgør bidraget 0 pct. af grundlaget.

Forslaget vil medføre, at bidraget nedsættes til 0 pct. af grundlaget for personer til og med den 31. december i det indkomstår, hvori de fylder 17 år. Det foreslåede vil indebære, at der fra og med indkomståret 2026 vil gælde en bidragssats på 0 pct. af grundlaget efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 til og med den 31. december i det indkomstår, hvor personer fylder 17 år. Fra og med den 1. januar i det indkomstår, hvori personer fylder 18 år, udgør arbejdsmarkedsbidraget 8 pct. af grundlaget, jf. lovens § 7, stk. 6.

Det foreslåede ændrer ikke på, at personer under 18 år fortsat vil have arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som danner grundlag for beregningen af f.eks. beskæftigelsesfradrag og jobfradrag.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for modtageren.

I praksis er visse indkomsttyper undtaget fra beskatning, f.eks. undervisning i folkeskolen. Det skyldes, at der er tale om sociale goder, der tilkommer alle på lige betingelser, som ingen skal være afskåret fra at modtage, og at ydelserne hidrører fra det offentlige. Det omfatter deltagelse i almindelig undervisning på den forberedende grunduddannelse.

Efter ligningslovens § 31, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregnes ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Derudover kan en række andre persongrupper efter bestemmelsen modtage ydelser til dækning af undervisning skattefrit f.eks. personer, der modtager ydelser fra et jobcenter m.v.

Har uddannelsen eller kurset udelukkende privat karakter for modtageren, er ydelserne skattepligtige for denne og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 31, stk. 2.

Ydelserne, der efter ligningslovens § 31, stk. 1, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, omfatter skole- eller deltagerbetaling, ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset, godtgørelse til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder og befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 31, stk. 3.

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7, indsættes som nr. 39, at værdien af udgifter, som institutionen har afholdt for eleven efter § 46, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse, samt værdien af udgifter til ophold på kostafdelinger efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil medføre, at elever, der efter § 46, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse får dækket deres udgifter til gebyrer, attester og lignende, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift i den skattepligtige indkomst. Det betyder f.eks., at FGU-institutionens afholdelse af udgifter forbundet med elevens erhvervelse af kørekort, herunder kørelektioner og teoritimer, ikke vil være skattepligtigt for eleven, uanset at udgiften normalvis anses som en naturlig del af privatforbruget.

Den foreslåede ændring af ligningsloven vil ligeledes medføre, at elever, der efter § 46, stk. 3, i lov om en forberedende grunduddannelse får dækket deres egenbetaling til kost og logi ved et ophold på kostafdelinger for elever, der har fået tilrettelagt deres undervisning som et kombinationsforløb, ikke skal medregne den af institutionen afholdte udgift i den skattepligtige indkomst.

Det er efter gældende ret uklart, om tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Hensigten med reglerne har dog ikke været, at tilskuddene skulle være skattepligtige for modtageren, og tilskuddene er i praksis ikke blevet beskattet.

Det foreslåede indebærer en præcisering af, at tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1.

Det foreslås i ligningslovens 8 V, stk. 1, at efter »serviceydelser« indsættes »og grøn istandsættelse«.

Den foreslåede ændring medfører, at udgifter til arbejdsløn til grøn istandsættelse, f.eks. isolering af tag og loft, udskiftning af vinduer og yderdøre og isolering af ydervægge, fremover vil kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil være en betingelse for fradragsretten, at arbejdet er udført i hjemmet eller i en fritidsbolig, og at udgiften er betalt og dokumenteret.

De fradragsberettigede ydelser vil fremgå af ligningslovens bilag 1, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 2, nr. 6, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 8 V er fradrag for arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig betinget af, 1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, 2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, 3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark, 4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet, og 5) at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018.

Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4.

Det foreslås, at i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, udgår »i perioden«, og efter »1. januar 2018« indsættes », dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, installation af tyverialarm, reparation af hårde hvidevarer, rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer skal være udført efter den 1. januar 2025, og at reparation af hårde hvidevarer skal være udført i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2027«.

Det foreslåede vil medføre, at det vil være en betingelse for at kunne fradrage udgifter til grøn istandsættelse, installation af tyverialarm, reparation af hårde hvidevarer, rensning af tagrender, belægningsarbejde, anlæg af ny græsplæne, træfældning og bortskaffelse af væltede træer, at ydelserne er udført fra og med den 1. januar 2025.

Er f.eks. reparation af radiatorer udført den 20. december 2024, og betales regningen den 3. januar 2025, vil der ikke kunne tages fradrag for udgifterne for det udførte arbejde. Heller ikke selvom det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 4, at fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er udført, hvis betalingen er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det foreslåede medfører dog ikke, at ydelser, der til og med den 31. december 2024 var omfattet, og som fortsat vil være omfattet af servicefradraget vil være betinget af, at ydelsen er udført fra og med den 1. januar 2025.

Er f.eks. snerydning udført den 20. december 2024, og betales regningen den 3. januar 2025, vil der som hidtil kunne tages fradrag for udgifterne for det udførte arbejde.

Til nr. 4

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1. Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås denne regel udvidet til også at gælde udgifter til grøn istandsættelse.

De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 1, kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 9.400 kr. (2010-niveau) pr. person. Det svarer til 12.400 kr. i 2025-niveau. Det følger af ligningslovens § 8 ‍V, stk. 5, 1. pkt. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 8 V, stk. 5.

Det foreslås i 1. pkt., at de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst kan udgøre et grundbeløb på 13.300 kr. (2010-niveau) pr. person.

Det betyder, at de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst vil kunne udgøre et beløb på 17.500 kr. (2025-niveau) pr. person. Fra og med den 1. januar 2025 sker der således en forhøjelse af beløbet fra 12.400 kr. (2025-niveau) pr. person til 17.500 kr. (2025-niveau) pr. person.

Det foreslås i 2. pkt., at de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse højst kan udgøre et grundbeløb på 6.500 kr. (2010-niveau) pr. person.

Det betyder, at de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, jf. den foreslåede ændring af ligningslovens § 8 V, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, årligt højst vil kunne udgøre et beløb på 8.600 kr. (2025-niveau) pr. person.

Det foreslås i 3. pkt., at grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.

Det betyder, at grundbeløbene i ligningslovens § 8 V, stk. 5, 1. og 2. pkt., på henholdsvis 13.300 kr. og 6.500 kr. i 2010-niveau, årligt vil blive reguleret efter personskattelovens § ‍20. I 2025 vil beløbene udgøre henholdsvis 17.500 kr. og 8.600 kr.

Til nr. 5

Det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 6, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice. Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritidsbolig kan heller ikke foretage fradrag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde vedrørende fritidsboligen, hvis ejeren i løbet af året har udlejet fritidsboligen.

Det foreslås i ligningslovens § 8 V, stk. 6, 3. pkt., at »rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde« ændres til »serviceydelser«.

Det foreslåede vil medføre, at ydelserne samles under begrebet serviceydelser, der er specificeret i bilag 1 til ligningsloven, som foreslås nyaffattet ved lovforslagets § 2, nr. 6, frem for at være oplistet i bestemmelsen. Der vil således ikke ske en ændring i forhold til de gældende regler og de hidtil omfattede serviceydelser. Det foreslåede vil dog medføre, at ejeren af en fritidsbolig ikke vil kunne foretage fradrag for installation af tyverialarm og reparation af hårde hvidevarer, når arbejdet er udført i fritidsboligen og ejeren i løbet af året har udlejet fritidsboligen, idet de pågældende ydelser også vil være omfattet af begrebet serviceydelser.

For både udgifter til grøn istandsættelse og udvidelserne til servicefradraget gælder, at det ikke vil være muligt at fradrage udgifterne herfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger, f.eks. energirenoveringspuljen, skrotningspuljen, fjernvarmepuljen mv.

Til nr. 6

Efter ligningslovens § 8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9 og bilag 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser udført i hjemmet eller en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af ligningslovens »Bilag 1 Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2024 og frem«.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens bilag 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der tilføjes en række ydelser, der vil være fradragsberettigede bl.a. grøn istandsættelse, installation af tyverialarm og reparation af hårde hvidevarer. Reparation af hårde hvidevarer vil dog kun være fradragsberettigede frem til og med 2027.

Som hidtil vil det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun være de ydelser, der fremgår af ligningslovens bilag 1, der vil kunne foretages fradrag for.

De ydelser, der fremgår af det hidtil gældende bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2024 og frem vil blive videreført i det nyaffattede Bilag 1, og det vil således fortsat være muligt at foretage fradrag for disse ydelser.

Til § 3

Til nr. 1

Køretøjsregistreringsloven indeholder i §§ 8-13 regler om betalinger for nummerplader, prøveskilte, prøvemærker og registreringsattester m.v. Det fremgår af § 12, stk. 2, at for registrering af køretøjer hos Skatteforvaltningen ved personlig henvendelse betales:

1) 200 kr. for indregistrering af et køretøj med nyt registreringsnummer.

2) 100 kr. for omregistrering af et køretøj uden tildeling af nyt registreringsnummer.

3) 60 kr. for afmelding af et registreret køretøj. Der betales dog ikke for en afmelding, der sker, som følge af at et køretøjs nummerplader afleveres af politi.

Det foreslås, at § 12, stk. 2, ophæves.

Det skyldes, at reglen bliver overflødig, når motorekspeditionerne nedlægges, da der herefter ikke vil være mulighed for personlig henvendelse. Det vil betyde, at betalingen skal ske elektronisk. Det vil dermed ikke være muligt at betale kontant, når motorekspeditionerne nedlægges. Der vil derfor være behov for, at betalingen sker elektronisk, inden Skatteforvaltningen leverer den ydelse, betalingen vedrører.

Til nr. 2

Køretøjsregistreringsloven indeholder i §§ 8-13 regler om betalinger for nummerplader, prøveskilte, prøvemærker og registreringsattester m.v.

Det følger af køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, at betaling efter §§ 8-13 sker kontant, medmindre skatteministeren bestemmer andet efter § 14, stk. 3. Denne bemyndigelse er ikke aktuelt udnyttet.

Det foreslås i køretøjsregistreringsloven § 14, stk. 1, at ændre »Betaling efter §§ 8-13 sker kontant« til »Ydelser omfattet af §§ 8-13 skal forudbetales«.

Det skyldes, at der ikke længere kan ske betaling kontant, når motorekspeditionerne nedlægges. Det vil derfor være nødvendigt, at der sker forudbetaling på anden vis, inden den ydelse, som betalingen vedrører, leveres. Med forudbetaling menes elektronisk betaling. Med elektronisk betaling kan der ikke være samtidighed mellem betalingen og ydelsens levering.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i indkomståret er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.

Den kompensation, der ydes efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 457.000 kr. i 2024. Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelovens § 20.

Det foreslås, at i § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at for indkomståret 2024 udgør beløbet efter 2. pkt. dog 1.000 kr.

Det foreslåede vil medføre, at den grønne check for pensionister midlertidigt forhøjes fra 875 kr. til 1.000 kr. for indkomståret 2024. For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår, vil den grønne check for pensionister udgøre 875 kr. om året.

Til nr. 2 og 3

Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter ydes der en skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerregler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende personer ydes desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § 1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegængereglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.

Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.

Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger således, at den grønne check til pensionister m.v. nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang mellemskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).

Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne check for personer med børn med 7,5 pct. af grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang mellemskattegrundlaget overstiger det ovennævnte bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger dog, at den grønne check for personer med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang mellemskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau) med tillæg af 11.667 kr., hvis modtageren er pensionist m.v.

Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for mellemskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).

Det foreslås, at i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 2, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »mellemskat« til »topskat«, og »mellemskattegrundlaget« ændres til »topskattegrundlaget«.

Samtidig foreslås det, at i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter § 2, stk. 3, ændres »mellemskat« til »topskat«.

Det foreslåede indebærer, at mellemskat omdøbes tilbage til topskat, indtil ændringen fra topskat til mellemskat, får virkning i personskatteloven.

Derved præciseres det, at det fortsat er skattegrundlaget, der opgøres efter personskattelovens § 7, dvs. topskattegrundlaget, der danner grundlag for nedsættelse af den grønne check for pensionister, den grønne check for personer med børn og tillægget til den grønne check til pensionister.

Præciseringen skal ses i lyset af, at ændring af topskat til mellemskat i personskatteloven først har virkning fra og med indkomståret 2026, hvorfor den skat og det skattegrundlag, der opgøres efter personskattelovens § 7, som bestemmelserne i § 2 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter henviser til, er topskatten og topskattegrundlaget, idet der endnu ikke beregnes en mellemskat eller opgøres et mellemskattegrundlag efter personskattelovens § 7. Ændringerne af § 2 i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, der blev gennemført ved § 8 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, er således gennemført for tidligt i den forstand, at skatten efter personskattelovens § 7 omtales som mellemskat, selvom det fremgår tydeligt af bemærkningerne til § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 138 som fremsat, side 31, at ændringen af henvisningen først skulle have virkning samtidig med, at topskat ændres til mellemskat i personskatteloven, dvs. fra og med indkomståret 2026, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Det bemærkes, at der ikke er forskel på, hvordan det gældende topskattegrundlag og kommende mellemskattegrundlag opgøres efter personskattelovens § 7.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 5

Til nr. 1

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 1, at alle ejendomme, som efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 eller 88 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes første gang efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. marts 2021, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Det følger videre af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, 1. pkt., at skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig efter ejendomsvurderingsloven, kan ejeren eller flere ejere af sådanne ejendomme i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom. Det følger af 2. pkt., at har ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den dato, hvor Skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget særskilt for de enkelte vurderingsår i perioden af den ejer eller de ejere i enighed, der ejede ejendommen den 31. december i det pågældende vurderingsår. Det fremgår endeligt af 3. pkt., at en tidligere ejer i vurderingsåret dog med virkning for det vurderingsår, hvor den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen, kan vælge, at ejendommen skal behandles som en landbrugsejendom eller en skovejendom i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § ‍29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt angår den pågældende tidligere ejer.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3, 1. pkt., at skal en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts 2021 er vurderet som ejerbolig, vurderes som en landbrugsejendom eller en skovejendom efter denne lov, kan ejendommens ejer eller ejere i enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som ejerbolig. Det følger af 2. pkt., at har ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den dato, hvor Skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør af § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget særskilt for de enkelte vurderingsår i perioden af den ejer eller de ejere i enighed, der ejede ejendommen den 31. december i det pågældende vurderingsår. Det fremgår endeligt af 3. pkt., at en tidligere ejer i vurderingsåret dog med virkning for det vurderingsår, hvor den pågældende tidligere ejer har afstået ejendommen, kan vælge, at ejendommen skal behandles som en ejerbolig i forhold til ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § 29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt., for så vidt angår den pågældende tidligere ejer.

Ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, udgør således en overgangsordning, som indebærer, at ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs- eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller fortsat skal vurderes som ejerbolig, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 3. pkt., at valg efter stk. 2 og 3, ikke kan omgøres og er gældende indtil ejerskifte.

Endvidere fremgår det af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 9, at ejendomme, der er omfattet af et valg efter stk. 2 eller 3, vurderes eller omvurderes efter lovens §§ 5 og 6 på baggrund af de faktiske forhold på ejendommen på vurderingstidspunktet og på baggrund af den kategori, der er valgt efter § 83, stk. 2 eller 3.

Overgangsordningerne i ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3, skal således ses i sammenhæng med ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, hvorefter der som udgangspunkt foretages almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år pr. 1. januar i, og omvurdering pr. 1. januar i det mellemliggende år - forudsat betingelserne i § 6, stk. 1, er opfyldt.

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at i § 83, stk. 4, 3. pkt., ændres »er gældende indtil ejerskifte« til »bortfalder fra og med førstkommende vurderingstermin, jf. §§ 5 og 6, efter et ejerskifte«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at retsvirkningen af et ejerskifte, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 4, 3. pkt., ikke kan udledes klart af bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at et bortfald af en overgangsordning efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, har vurderingsmæssig virkning fra og med førstkommende vurderingstermin, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5-6.

Det følger af ejendomsvurderingslovens §§ 5-6, at der foretages almindelig vurdering hvert andet år pr. 1. januar, og omvurdering pr. 1. januar i det mellemliggende år.

¬Ved ejerskifte vil der således blive foretaget en vurdering af ejendommen med dens rette kategori som henholdsvis ejerbolig eller landbrugs- eller skovejendom pr. førstkommende 1. januar. Hvis den førstkommende 1. januar efter ejerskifte er en omvurderingstermin, vil ejendommen skulle vurderes ved denne termin, også selvom betingelserne i ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, ikke er selvstændigt opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, hvor af det følger, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden som udgangspunkt udgør 80 pct. af den ejendomsværdi og grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår.

Det vil sige, at hvis der f.eks. indtræder et ejerskifte den 1. oktober 2025, vil en valgt overgangsordning efter ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 eller 3, bortfalde fra og med den 1. januar 2026, som vil være vurderingsterminen for en ny vurdering uden en overgangsordning. Denne vurdering vil have skattemæssig virkning for så vidt angår grundskylden fra og med 1. januar 2027.

Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af den nuværende retsstilling, og medfører dermed ingen materielle ændringer af gældende ret.

Til nr. 2

For ejendomme, der tidligere har været kategoriseret som et landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, og som fra den 1. marts 2021 kategoriseres som en ejerbolig efter ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, gælder en overgangsordning.

Overgangsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, indebærer, at ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs- eller skovejendom.

For ejendomme, der tidligere er kategoriseret som ejerbolig, men som fra den 1. marts 2021 kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom, gælder tillige en tilsvarende overgangsordning, hvorefter ejendommens ejer eller ejere i enighed kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en ejerbolig, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. pkt., at en ejendom, som vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, i en salgssituation på foranledning af ejeren eller ejerne i enighed kan vurderes som en ejerbolig forud for indgåelse af købsaftale. Det følger videre af 2. pkt., at tilsvarende kan en ejendom, som vurderes som ejerbolig i medfør af § 83, stk. 3, vurderes som en landbrugsejendom eller skovejendom. Det følger afslutningsvist af 3. pkt., at 1. og 2. pkt. ikke gælder ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Formålet med ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, 1. og 2. pkt., er at give en potentiel køber mulighed for at blive bekendt med de vurderingsmæssige - og dermed også de beskatningsmæssige - forhold for ejendommen, inden ejendommen eventuelt erhverves.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., at vurderingerne er gyldige efter ejerskifte og indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori.

Det følger af bemærkningerne, at en sådan vurdering først vil være gyldig, efter at ejerskiftet har fundet sted. Ejeren af en sådan ejendom kan hermed ikke undgå en eventuel ejendomsavancebeskatning ved at sætte en landbrugs- eller skovejendom til salg, få ejendommen vurderet som ejerbolig og derefter tage den af markedet igen. Vurderingen vil efter ejerskifte være gyldig indtil førstkommende almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori, jf. Folketingstidende 2016-17 (1. samling), tillæg A, L 211 som fremsat, side 146-147.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for ejendomme, der er omfattet af § 3, stk. 1, udgør 80 pct. af den ejendomsværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom for det forudgående indkomstår, jf. dog stk. 3-6.

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at vurderingerne har ikke skattemæssig virkning.

Den foreslåede ændring skyldes, at den nuværende formulering af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., som blev vedtaget den 2. juni 2017, jf. lov nr. 654 af 8. juni 2017, indebærer, at vurderingen efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter for den nye ejer af ejendommen.

Med vedtagelsen af ejendomsskattelovens den 30. maj 2023, blev § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, indført. Disse bestemmelser indeholder dog klare regler for, hvilke vurderinger der anvendes som beskatningsgrundlag for henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for det pågældende indkomstår eller kalenderår. Det følger af ejendomskattelovens § 13, stk. 2, og § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden som udgangspunkt udgør 80 pct. af den ejendomsværdi og grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, hvorved forstås såvel den vurdering, der foretages den 1. januar i vurderingsåret, som den vurdering, der er aktuel pr. 1. januar i efterfølgende år, dvs. det mellemliggende år. De centrale bestemmelser i ejendomsskatteloven skal således ses i sammenhæng med reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, hvorefter der foretages henholdsvis almindelig vurdering og omvurdering pr. 1. januar.

En vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, er en særskilt vurdering, der foretages løsrevet fra ejendommens almindelige vurderinger og omvurderinger. Det nuværende indhold af ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 2, 2. pkt., er derfor ikke i tråd med den grundlæggende systematik i ejendomsskatteloven.

Det er dermed en fejl i forbindelse med udarbejdelsen af følgelovforslaget til ejendomsskatteloven, jf. § 3 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, at ejendomsvurderingslovens § 84 ikke blev tilrettet i overensstemmelse med ejendomsskattelovens §§ 13 og 17.

Den foreslåede ændring indebærer, at en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 84, stk. 1, alene vil have vejledende og oplysende karakter, og således ikke vil blive benyttet som beskatningsgrundlag efter ejendomsskattelovens regler.

Ligeledes vil en vurdering efter § 84, stk. 1, heller ikke finde anvendelse for bl.a. ejendomsavancebeskatningsloven, afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., boafgiftslovens § ‍29, stk. 2, 5. pkt., dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, 6. pkt., ligningslovens § 14, stk. 2, 3. pkt., pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, 5. pkt., og virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.

Bortfalder en overgangsordning, f.eks. hvis en ejendom sælges, vil den vurderingsmæssig konsekvens af bortfaldet af overgangsordning først fremgå af vurderingen den førstkommende 1. januar. Se nærmere herom lovforslagets § 5, nr. 1.

Den foreslåede ændring vil dermed berigtige en fejl. Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse ikke kendskab til tilfælde, hvor bestemmelsen er blevet anvendt i praksis, hvorfor den ikke skønnes at have haft skatte- eller vurderingsmæssige konsekvenser.

Til § 6

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 73, stk. 1, pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige et skattetillæg, hvis den skattepligtige ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen de oplysninger, der er pligtmæssige efter skattekontrollovens § 2. Skattetillægget udgør 200 kr. for hver dag, oplysningsfristen overskrides, og kan højst udgøre 5.000 kr. i alt.

For fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget dog 100 kr., for hver dag fristen overskrides, og højst 2.500 kr. i alt. Det følger af skattekontrollovens § 73, stk. 2.

Det foreslås i skattekontrollovens § 73, stk. 2, at ændre »mellemskatten« til »topskatten«.

Dermed præciseres det, at skattetillægget udgør 100 kr., for hver dag fristen overskrides, for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for skatten efter personskattelovens § 7, dvs. topskattegrænsen.

Præciseringen skal ses i lyset af, at ændringen af topskat til mellemskat i personskatteloven først har virkning fra og med indkomståret 2026, hvorfor den skat og det bundfradrag, der opgøres efter personskattelovens § 7, som bestemmelsen i skattekontrollovens § 72, stk. 2, henviser til, er topskatten og topskattegrænsen, idet der endnu ikke beregnes en mellemskat efter personskattelovens § 7. Ændringen af skattekontrollovens § 73, der blev gennemført ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, er således gennemført for tidligt i den forstand, at skatten efter personskattelovens § ‍7 omtales som mellemskat, selvom det fremgår tydeligt af bemærkningerne til § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 138 som fremsat, side 31, at ændringen af henvisningen først skulle have virkning samtidig med, at topskat ændres til mellemskat i personskatteloven, dvs. fra og med indkomståret 2026, jf. § 10, stk. 4, i lov nr. 482 af 22. maj 2024.

Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gældende ret.

Til § 7

Efter § 15, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 vil varer også anses for at forlade afgiftssuspensionen her i landet på tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten sker til en varemodtager, der er registreret efter spiritusafgiftslovens § 7, stk. 5, jf. også § 15, nr. 1, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Efter § 15, nr. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 kan en virksomhed efter tilladelse fra Skatteforvaltningen registreres som varemodtager, hvis den modtager spiritusafgiftspligtige varer fra andre EU-lande under afgiftssuspensionen.

Efter § 15, nr. 3, i lov nr. 1489 af 10. december 2024, kan skatteministeren også fastsætte de nærmere regler for administration, registrering og sikkerhedsstillelse for de registrerede varemodtagere, der er omfattet af spiritusafgiftslovens § 7, stk. 5, jf. § 15, nr. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024.

Efter § 15, nr. 4, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 omfatter fjernsalgssituationer ikke registrerede varemodtageres køb af spiritusafgiftspligtige varer fra andre EU-lande, når varerne direkte eller indirekte transporteres her til landet af en afsender, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed, eller på vegne af en sådan afsender.

Efter § 15, nr. 5, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 kan virksomheder eller personer, der enten er autoriseret som oplagshaver efter spiritusafgiftslovens § 7, stk. 2, eller er registreret som varemodtager efter det nye stk. 4 i spiritusafgiftslovens § 7, jf. § 15, nr. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024, fungere som autoriseret modtager efter spiritusafgiftslovens § 8, stk. 4, 1. pkt., ved at give Skatteforvaltningen meddelelse herom.

§ 15, nr. 6, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 er en konsekvens af § 15, nr. 2.

Efter § 15, nr. 9, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 kan en virksomhed eller person, der udøver aktivitet som registreret varemodtager, jf. § 15, nr. 2, straffes med bøde i medfør af spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, nr. 2, hvis virksomheden eller personen forsætligt eller groft uagtsomt undlader at registrere sig som varemodtager hos Skatteforvaltningen, forinden aktiviteten påbegyndes. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes det med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289, jf. spiritusafgiftslovens § 31, stk. 3.

§ 15, nr. 10, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 er en konsekvens af § 15, nr. 2.

Efter § 22, stk. 2, i lov nr. 1489 af 10. december 2024 træder § 1, nr. 1 og 3, §§ 2-9, § 10, nr. 1-4 og 7-12, og §§ 11-21 i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i § 22 efter stk. 6 at indsætte et nyt stykke, stk. 7, hvor det i 1., pkt. foreslås, at § 15, nr. 1-6, 9 og 10, alene finder anvendelse til og med den 15. februar 2025.

Det foreslåede vil medføre, at det fra og med den 16. februar 2025 ikke længere vil være muligt at blive registreret som varemodtager efter spiritusafgiftsloven.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7, 2. pkt., i § 22, om, at skatteministeren kan fastsætte regler om, hvornår de bestemmelser, der er nævnt i det foreslåede stk. 7,1 pkt., skal finde anvendelse fra.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det først fra og med det af skatteministeren fastsatte virkningstidspunkt vil være muligt at blive registreret som varemodtager efter spiritusafgiftsloven. Det foreslåede ændrer ikke på, at bestemmelserne i § 15 nr. 1-6, 9 og 10, vil have virkning fra den 1. januar 2025, hvor de træder i kraft, og til og med den 15. februar 2025, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Formålet med lovens § 7 er at give tid til, at tilpasse de nødvendige systemer, der skal understøtte, at virksomheder kan registreres som varemodtagere efter spiritusafgiftsloven. Dette kan på nuværende tidspunkt ikke understøttes.

Hvis virksomheder i perioden fra og med den 1. januar 2025 til og med den 15. februar 2025, anmoder Skatteforvaltningen om at blive registreret som varemodtager efter spiritusafgiftsloven, vil Skatteforvaltningen ikke kunne imødekomme anmodningen på grund af de pågældende systemer. Skatteforvaltningen vil i stedet vejlede virksomhederne om spiritusafgiftslovens øvrige registreringsmuligheder og notere virksomhedens kontaktoplysninger, så Skatteforvaltningen kan orientere virksomheden, når det er muligt at blive registreret som varemodtager.

Når de nødvendige systemer er tilpasset, vil skatteministeren snarest muligt fastsætte regler om, hvornår § 15, nr. 1-6, 9 og 10, i lov 1489 af 10. december 2024, vil finde anvendelse fra.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt medfører, at lovens § 1 med virkning fra og med indkomståret 2026, kan indarbejdes i forskuds- og årsopgørelsessystemet fra og med indkomståret 2026, ligesom ikrafttrædelsestidspunktet understøtter, at forhøjelsen af den grønne check, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, vil kunne implementeres på årsopgørelsen for 2024, som udkommer i marts 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 3 træder i kraft den 1. juli 2025.

Det skal ses i sammenhæng med, at motorekspeditionerne lukker fra den 1. juli 2025. Lovforslagets § 3 indeholder ændringer relateret til denne lukning.

Det foreslås i stk. 3, at § 4, nr. 1, om forhøjelse af den grønne check har virkning fra den 1. januar 2024.

Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2025, har forhøjelsen af den grønne check for pensionister for indkomståret 2024 således virkning før loven ikrafttrædelsestidspunkt. Forslaget indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 4, at § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2024.

Den ændring, der medfører, at udgifter omfattet af § 46, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst, tillægges således virkning tilbage i tid. Forslaget indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Loven, der udmøntede Aftale om en styrket forberedende grunduddannelse (FGU) som en hovedvej for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse, og som er trådt i kraft den 1. august 2024, indeholdt ikke en skattefritagelse for de pågældende tilskud til eleverne. For at sikre, at eleverne ikke beskattes af tilskuddene, er det nødvendigt at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft.

Den øvrige del af lovens § 2, nr. 1, indeholder en præcisering af, at tilskud til ophold på kostafdelinger i medfør af § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § ‍4 sammenholdt med § 34 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Denne præcisering tillægges også virkning fra den 1. august 2024, men har ingen praktisk betydning, da eleverne i praksis ikke er blevet beskattet.

Det foreslås i stk. 5, at § 2, nr. 2-6, har virkning fra den 1. januar 2025.

Indførelsen af fradrag for grøn istandsættelse og udvidelse af det eksisterende servicefradrag vil dermed komme til at gælde for 2025 og frem.

Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2025, har ændringerne til BoligJobordningen således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Forslaget indebærer en skattelempelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Det foreslås i stk. 6, at § 1 har virkning fra den 1. januar 2026.

Det vil medføre, at arbejdsmarkedsbidragssatsen nedsættes til 0 pct. for personer til og med den 31. december i det indkomstår, de fylder 17 år med virkning fra indkomståret 2026.

Det foreslås i stk. 7, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2025 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2025, der følger af denne lovs § 2, nr. 2-6.

Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af denne lovs § 2, nr. 2-6, neutraliseres for indkomståret 2025, for så vidt angår de kommuner, der for 2025 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomst. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 216, tiltrådt at Finansudvalget den 20. juni 2024, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2025 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2025 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

Det foreslås i stk. 8, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2025 efter stk. 2, nr. 2-6, fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2025, der foreligger pr. 1. maj 2027.

Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2025 efter stk. 7, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2027. Efterreguleringen afregnes i 2028.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov