Ændringsforslag stillet den 21.
februar 2025
Til § 2
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren:
1) I
stk. 1 indsættes som nr. 21:
»21)
Operatører af
opstrømsrørledningsnet.«
[Korrektion af
anvendelsesområde]
2) I
stk. 5 indsættes efter
»transmissionssystemer«: »og
opstrømsrørledningsnet«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslagets nr. 1]
Til § 3
3)
Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer:
»24)
Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning
eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er
anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller
anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne
anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal
eller en endelig kystlandingsterminal.«
Nr. 24-32 bliver herefter nr. 25-33.
[Definition til nyt nummer i §
2, stk. 1, nr. 21]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en
korrektion af anvendelsesområdet, så operatører
af rørledninger og rørledningsnet, der leder gas fra
et olie- eller gasproduktionsanlæg ind til land til et
behandlingsanlæg, behandlingsterminal eller
kystlandingsterminal, også vil blive omfattet af lovens
anvendelsesområde. Den foreslåede ændring vil
medføre en materiel ændring af lovens
anvendelsesområde, men ændrer ikke på kravene til
sådanne typer af virksomheder i forhold til gældende
ret, idet disse virksomheder allerede er omfattet af beredskabskrav
som følge af § 17 a i undergrundsloven. § 17 a i
undergrundsloven foreslås dog ophævet med lovforslagets
§ 43. Det er hensigten, at disse operatører af
rørledninger og rørledningsnet, der leder gas ind til
land fra olie- eller gasproduktionsanlæg, skal være
omfattet af loven. Det fremgår således af lovforslagets
almindelige bemærkninger, at der er lagt til grund, at
operatører af infrastruktur, der ligger på havet eller
havbunden, er omfattet. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkningers afsnit 3.1.4., næstsidste afsnit.
Til nr. 2
Den foreslåede tilføjelse af
»og opstrømsrørledningsnet« til
lovforslagets § 2, stk. 5, præciserer, at
opstrømsrørledningsnet, når disse er
transitrørledninger og transitkabler, der ikke er forbundet
til den danske gas-, elektricitet- eller olieinfrastruktur, ikke
omfattes af lovforslaget. Dette gælder, uagtet om
infrastrukturen befinder sig på land, på havet eller
på havbunden. Forslaget er en følge af den
foreslåede tilføjelse til lovforslagets
anvendelsesområde i ændringsforslagets nr. 1.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring
foreslås som følge af indsættelsen af nyt nr. 21
i § 2, stk. 1, i ændringsforslag nr. 1. Den
foreslåede definition har samme ordlyd som
gasforsyningslovens § 6, nr. 24, der er en implementering af
definitionen fra direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det
indre marked for naturgas. Den foreslåede definition svarer
indholdsmæssigt til definitionen i det førnævnte
direktiv, og bestemmelsen vil skulle forstås og fortolkes i
overensstemmelse med formålet og anvendelsesområdet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli
2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om
ophævelse af direktiv 2003/55/EF.